Skolereform – forældreinfo 3 16. marts 2014 Kære forældre I denne uges infobrev fokuserer jeg på Skolereformen og inklusion. I Aftaleteksten står der: Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Den mere varierede skoledag skal blandt andet medvirke til at skabe bedre rammer for inklusion, så folkeskolen kan imødekomme børn med forskellige behov. Alle elever i folkeskolen skal, uanset social baggrund, udfordres og trives. Det kræver en mere inkluderende folkeskole. Inklusion handler om børns fællesskaber, om at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn. Reformen byder på en række rammer for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen og dermed muligheder for etablering af læringsrum med øget variation, hvor alle eleverne har mulighed for at deltage, trives og lære. Nedenstående beskriver jeg dels kort Inklusionstankens historik, og hvordan vi arbejder med Inklusion på Rønnebæk skole, også fremadrettet under en ny Skolereform. Venlig hilsen Therese Flensbak ……………………………………………………………………………………… Inklusion Afgrænsning af begreberne Inklusion- Eksklusion Inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra såvel den enkeltes som de fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling. Eksklusion er det modsatte af inklusion, og betyder udelukkelse fra fællesskabet. Historik glimt 1993 – den danske folkeskolelov af 1993 bygger på intentionerne om den inklusive skole- ”en skole for alle”. 1994 – Inklusion er det bærende element i FN konventionen – rettigheder for personer med handicap (Danmark tiltræder i 2009) 1 1994 – Salamanca erklæringen vedtages (92 lande) – fokuserer på børns ret til uddannelse uanset handicap 2010 – Finansministeriet foretager analyse af specialundervisningen 2012 – Lovændring – Regering og KL arbejder for en mere inkluderende folkeskole Krav til folkeskolen Flere elever med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen Det generelle faglige niveau skal hæves Ønske: Også børn med særlige behov skal have mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn Alle børn skal have en oplevelse af at være en værdifuld deltager i et socialt og fagligt fællesskab Forudsætninger for at lykkes med inklusion Viden, uddannelse, adgang til resursepersoner, der kan vejlede og støtte, perspektivskifte fra den enkelte barn til fokus på fællesskabet, gode klasseledelseskompetencer, forældreopbakning og som resurse Inklusion i Næstved kommune Børne –og ungepolitik – ”Et godt børneliv” Skolestrategi – ” Som udgangspunkt har alle børn krav på at gå i skole i deres nærmiljø” Serviceniveau Udlægning til skolerne af økonomi og kompetence til skolelederne i forhold til Specialundervisning (20.2) Inklusion på Rønnebæk skole Udgangspunkt i ovenstående og Rønnebæk skoles egne værdier, hvor der skal være plads til alle i fællesskabet. Rønnebæk skole har pt. omkring 120 elever i eget skoledistrikt. Af disse er der et antal, der går på andre skoler. Skolen har et antal elever, der går på Rønnebæk skole, men er hjemmehørende i andre distrikter. Skolen har ansvaret for distriktselever, der er i specialundervisningstilbud, uanset om de går på Rønnebæk skole eller går på andre skoler. Skoleleder har kompetence og budget til at visitere/ revisitere elever, der har behov for specialundervisning, enten på Rønnebæk skole eller i specialtilbud andre steder. 2 Rønnebæk skole har ikke specialtilbud, specialklasser eller lignende, men har tilbud om enkeltintegration i den almindelige klasse. Skolen har samlet økonomi ca. 11. mio., heraf midler til specialundervisning (20.2 midler) ca. 2.mio. Disse 20.2 midler er på ca. 2 mio. kr. og skal dække alle skolens distriktselever i specialundervisningsforanstaltninger, uanset om eleverne er på Rønnebæk skole eller på en anden skole. Hvis skolen ikke forbruger alle midlerne fra specialundervisningsbudgettet (20.2), kan skolen bruge det i normalundervisningen. Omvendt hvis specialundervisningsbehovet er større end, hvad det tildelte budget kan rumme, skal der dækkes ind fra normalundervisningen. Visitation af en elev Hvis en elev visiteres til specialundervisning (20.2) afsættes de nødvendige midler, der etableres støtte og den foranstaltning, som vurderes bedst at tilgodese barnet. Forældresamarbejde er vigtigt, og forståelse og opbakning fra alle omkring barnet er nødvendigt for at inklusionen kan lykkes. Inklusion, der lykkes Rønnebæk skole har stor succes med inklusion af børn med sælrige behov, hvilket skyldes mange forskellige faktorer, som blandt andet en særlig anerkendende tilgang til barnet fra alle fra ledelsen, lærere til forældre og de andre elever. Det mindre miljø og skolens omgivelser spiller også en rolle. Skolereform og inklusionsmuligheder Med skolereformen bliver der åbnet endnu mere op for muligheder for at gøre skoledagen anderledes og blandt andet med fokus på alternative undervisningsformer og mere bevægelse og et fokus på ro og klasseledelse skabe rum for inklusion, der lykkes. Venlig hilsen Therese Flensbak, skoleleder 3
© Copyright 2024