Muskelsvindfonden Årsregnskab, 2011-2012 samt budget 2013 Resultatopgørelse Note 1 2 3 4 Bidrag Formålsbestemte henlæggelser, netto Indsamlingsaktiviteter Annoncesalg Andre driftsindtægter Indtægter i alt Omkostninger ved indtægtsskabende virksomhed Resultat til anvendelse til MSF's formål 5 6 Jubilæum 40 år Kommunikation Medlemsarbejde RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Marselisborgscentret Musholm Bugt Feriecenter, drift Musholm Bugt Feriecenter, etablering Handikappolitik og internationalt arb. Formålsbestemte udgifter i alt Administrationsomkostninger Resultat af primær drift Finansielle indtægter, netto Årets resultat Budget Regnskab 2013 2012 t.kr. t.kr. 12.656 13.701 1.667 -222 15.433 21.914 1.200 1.330 1.029 1.283 31.986 38.006 Budget Regnskab 2012 2011 t.kr. t.kr 11.219 14.155 1.640 5.949 13.070 3.926 1.200 1.231 1.409 1.408 28.538 26.669 -12.380 -11.125 -10.902 -11.408 19.606 26.881 17.635 15.261 -4.350 -6.325 -723 -268 -500 0 -1.595 -13.759 -4.147 -5.912 -740 -266 -525 -1.350 -1.178 -14.118 -4.175 -5.508 -929 -261 -500 0 -1.377 -12.750 -1.368 -4.396 -6.287 -682 -261 -1.020 -3.557 -1.400 -18.971 -3.325 -3.287 -3.095 -3.574 2.521 9.476 1.790 -7.285 -201 130 -190 -805 2.320 9.606 1.600 -8.090 Note 1 Bidrag til konkrete projekter, arv, tips- og lottomidler, generelle bidrag til Muskelsvindfondens formål samt donationer til Musholm Bugt Feriecenter. Note 2 Bruttoresultat for Grøn Koncert og udlejning af materiel. Note 3 Tilskud til ferielejre, medlemskontingenter m.v. Note 4 Løn, projekt- og administrationsomkostninger ved indtægtsskabende virksomhed. Note 5 Omkostninger til produktion af Muskelkraft, hjemmeside, pjecer, kampagner og øvrig kommunikation. Note 6 Omkostninger til vejledning, rådgivning og udvikling beløb sig til 740 t. DKK. Beløbet er udgifter til en erhvervsPhD samt medlemskab af ENMC. Muskelsvindfonden Årsregnskab, 2011-2012 samt budget 2013 Note Balance 2012 2012 2011 Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt 26.549 41.404 67.953 28.279 37.248 65.527 28.348 29.900 58.248 30.022 29.475 59.498 Egenkapital Henlæggelser Gæld Passiver i alt 39.599 8.023 20.331 67.953 34.651 11.427 19.450 65.527 26.644 12.230 19.374 58.248 25.044 11.205 23.248 59.498 Nøgletal 7 Antal aktive frivillige (incl. lokalforeninger) Antal medlemmer Antal medarbejdere (omregnet til årsværk) 8 Likvid kapital Soliditetsgrad (procent) Sikkerhedsfaktor 9 2013 Budget Regnskab Budget 2013 2012 2012 Regnskab 2011 2200 2034 37 23.227 58% 1,34 20.834 53% 1,21 1700 2014 32 13.454 46% 1,00 9.835 42% 0,74 Note 7 Omfatter crew'et og andre frivillige, der er involveret i Muskelsvindfondens arbejde, samt frivillige fra andre foreninger, der yder en indsats i forbindelse med afvikling af sommerens koncerter. Note 8 Likvid kapital er beregnet som summen af værdipapirer, likvide midler og tilgodehavender fratrukket summen af henlagte midler og kortfristet gæld. Note 9 Egenkapital divideret med samlede udgifter. Viser foreningens formue i forhold til aktivitetsniveauet. Ved en sikkerhedsfaktor på en vil foreningens aktivitetsniveau kunne fastholdes i et år uden nogen indtægter. VEDTÆGTER FOR MUSKELSVINDFONDEN 1 Navn. 1.01 Medlemsforeningens navn er Muskelsvindfonden. 1.02 Foreningen har hjemsted i Århus. 2 Formål. 2.01 Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære sygdomme, herunder: at forbedre behandlingsmulighederne. at støtte og stimulere forskning i sygdommenes årsager og følgevirkninger. at oplyse om sygdommene. at fremme handicappolitiske initiativer, der kan forbedre de sociale og økonomiske vilkår for sygdomsgruppen. at arrangere aktiviteter for og yde støtte og service til medlemmerne. I prioriteringen af dette arbejde lægges der stor vægt på at løse de opgaver, som rejses af medlemmerne. 3 Medlemmer. 3.01 Alle kan optages som medlem af Muskelsvindfonden. 3.02 Udøver et medlem en for foreningen skadelig virksomhed, kan dette udelukkes som medlem ved beslutning i foreningens bestyrelse. En sådan beslutning kan indankes for repræsentantskabet. 3.03 Tilskud til Muskelsvindfonden, herunder tegning af støttemedlemskab, medfører ikke medlemskab. 4 Kontingenter. 4.01 Kontingentets størrelse fastsættes af repræsentantskabet, når bestyrelsen indstiller til ændring. 5 Landsmøde. 5.01 Ordinært landsmøde afholdes hvert år inden den 30. juni. 5.02 Landsmødet er Muskelsvindfondens højeste myndighed. 5.03 Indkaldelse til det ordinære landsmøde skal ske med mindst tre ugers varsel ved elektronisk eller almindelig post eller bekendtgørelse i foreningens medlemsblad. 5.04 Stemmeret på landsmødet er betinget af betalt kontingent og at medlemmet er fyldt 15 år. 5.05 Hvert medlem kan ved valg af formand, næstformand og valg af medlemmer til repræsentantskabet udøve sin stemmeret enten ved personligt fremmøde på landsmødet eller ved at fremsende rekvireret stemmeseddel til Muskelsvindfonden, som for at være gyldig skal være kommet frem inden tre hverdage før landsmødet. 5.06 Et medlem må maksimalt stemme på én formands- og én næstformandskandidat. 5.07 Hvis de i 5.06 nævnte valg foretages mellem to kandidater, trækkes der lod ved stemmelighed. 5.08 Hvis de i 5.06 nævnte valg foretages mellem flere end to kandidater, og ingen kandidat i første valgrunde opnår flere stemmer end de øvrige kandidater tilsammen, foretages en anden valgrunde mellem de to kandidater, som opnåede flest stemmer i første valgrunde. Brevstemmer tælles med, så længe den kandidat, der er stemt på, er med i valgrunderne. 5.09 Et medlem må maksimalt stemme på det antal kandidater til repræsentantskabet, som skal vælges på landsmødet for at gøre repræsentantskabet komplet med sine 21 medlemmer. 5.10 Ved stemmelighed til det i 5.09 nævnte valg trækkes lod. 5.11 Øvrige afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende. Forslag om vedtægtsændringer kræver dog 2/3 majoritet blandt de tilstedeværende. Ændringer i vedtægterne kan kun optages til beslutning, såfremt der ved indkaldelsen til det pågældende landsmøde er meddelt, at vedtægtsændringer er på dagsordenen. 5.12 Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 1. februar. Andre forslag til behandling på landsmødet skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før landsmødet. 5.13 Dagsorden for det ordinære landsmøde skal meddeles ved indkaldelsen og indeholde følgende punkter: 1) Valg af dirigent. 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 5.14 Godkendelse af bestyrelsens beretning. Fremlæggelse af årsregnskabet. Fremlæggelse af planer for fremtidig virksomhed og budget for det indeværende år. Indkomne forslag. Valg af formand. Valg af næstformand. Valg til repræsentantskab. Eventuelt. Bestyrelsens beretning, årsregnskabet, indkomne forslag og eventuelle forslag til vedtægtsændringer sendes til tilmeldte landsmødedeltagere senest syv dage forud for landsmødet med elektronisk eller almindelig post. 6 Repræsentantskabet. 6.01 Repræsentantskabet består af formanden, næstformanden samt yderligere 21 medlemmer. Hvert almindeligt medlem vælges for tre år ad gangen, således at der hvert år vælges syv medlemmer af repræsentantskabet. Alle medlemmer er valgbare fra det fyldte 18. år. Genvalg kan finde sted. 6.02 Såfremt et repræsentantskabsmedlem afgår før udløbet af pågældendes valgperiode, vælges på førstkommende landsmøde et nyt medlem for den resterende del af perioden. 6.03 Repræsentantskabet fastsætter selv sin forretningsorden. 6.04 Repræsentantskabet, der er Muskelsvindfondens højeste myndighed mellem to landsmøder, er inden for de af landsmødet givne retningslinjer ansvarlig for fastlæggelsen af de overordnede retningslinjer for foreningens virksomhed. 6.05 Repræsentantskabet vælger en statsautoriseret revisor samt fem medlemmer til foreningens bestyrelse, heraf minimum tre medlemmer fra sin egen midte. 6.06 Repræsentantskabet godkender foreningens regnskab. 6.07 Repræsentantskabet holder møde mindst to gange årligt, samt når bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne i repræsentantskabet kræver det. Indkaldelse til repræsentantskabsmøde skal ske med mindst tre ugers varsel. 7 Bestyrelse. 7.01 Bestyrelsen består af formanden, næstformanden samt yderligere syv medlemmer, hvoraf fem vælges af repræsentantskabets medlemmer for et år ad gangen. Medarbejderne i Muskelsvindfondens og Rehabiliteringscenter for Muskelsvind vælger to bestyrelsesmedlemmer for et år ad gangen. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for stemmeret og valgbarhed samt valgmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer kan finde sted. 7.02 Såfremt et af landsmødet eller repræsentantskabet valgt bestyrelsesmedlem afgår før udløbet af valgperioden, vælges på førstkommende repræsentantskabsmøde et nyt medlem for den resterende del af perioden. Såfremt formand og næstformand begge afgår før udløbet af valgperioden, vælger repræsentantskabet på førstkommende repræsentantskabsmøde en formand for den resterende del af perioden. 7.03 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 7.04 Bestyrelsen er Muskelsvindfondens daglige ledelse og udøver denne i henhold til Muskelsvindfondens formål og de af landsmødet og repræsentantskabet givne retningslinjer. 7.05 Bestyrelsen vedtager Muskelsvindfondens årsbudget. 7.06 Bestyrelsen kan supplere sig med særlig sagkundskab og ansætte en eller flere direktører. 7.07 Bestyrelsen holder møde mindst fire gange årligt, samt når mindst tre medlemmer af bestyrelsen kræver det. 7.08 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. 8 Tegning og hæftelse. 8.01 Foreningen tegnes af 1) bestyrelsens formand eller næstformand i forening med a) direktøren eller b) et bestyrelsesmedlem eller af 2) tre bestyrelsesmedlemmer i fællesskab. 8.02 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen hæftelse for de foreningen påhvilende forpligtelser. 9 Udvalg og interessegrupper. 9.01 Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og kan godkende bruger- og interessegrupper inden for foreningen, ligesom bestyrelsen kan fastlægge retningslinjer for bruger- og interessegruppernes virke. 10 Regnskab. 10.01 Regnskabsåret er kalenderåret. 10.02 Det reviderede årsregnskab med årsberetning og revisionspåtegning skal af bestyrelsen forelægges for repræsentantskabet til godkendelse før afholdelse af det ordinære landsmøde. 11 Opløsning. 11.01 For at Muskelsvindfonden kan opløses kræves en indstilling herom fra et repræsentantskab til et ordinært landsmøde. Der skal ske en efterprøvning ved et ekstraordinært landsmøde, tidligst tre og senest seks uger efter det ordinære landsmødes afholdelse. Vedtages foreningens opløsning skal der på det ekstraordinære landsmøde træffes beslutning om den videre forvaltning af foreningens midler. 11.02 Den efter afviklingen tilbageværende formue overdrages til et organ, der skønnes bedst at kunne administrere midlerne i henhold til vedtægterne, jf. 2.01. 12 Ikrafttræden. 12.01 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsmødet i Korsør den 22. maj 2010, og træder i kraft ved landsmødets afslutning. Således vedtaget dirigent Valg 2013 Kandidat til formandsposten Kandidat til næstformandsposten - genopstiller - genopstiller Evald Krog, 69 år, Ajstrup Janne Sander, 56 år, Kbh. Præsentation: Stifter af og formand for Muskelsvindfonden, formand for Musholmfonden Præsentation: Handicappolitiker, næstformand i Muskelsvindfonden, formand for LOBPA, formand for Handicaprådet i København, formand for Centerrådet ved Handicapcenter København ”Rigtig mange af os oplever at være under beskydning fra både regeringen og kommunerne. Det er blevet vanskeligere at få dækket vore behov. I bedste fald går vejen gennem en indviklet labyrint. Ankemuligheder og retssikkerhed er blevet ringere. Det gælder bl.a. førtidspension, fleksjob, BPA, merudgifter og hjælpemidler. Angrebene rammer både børn og voksne. Kapaciteten på i hvert fald det ene respirationscenter halter fortsat, og respirationsbehandling er blevet mere indviklet. Vi har fået Big Brother ind i vores hjem i takt med, at kompensationsprincippet er på vej ud. Resultatet er, at det er blevet vanskeligere at leve et liv på lige fod med andre mennesker. Det er mere end nogensinde nødvendigt, at vi opruster handicappolitikken, og at vi gør det sammen med de mange andre, som også bliver ramt. Heldigvis er Muskelsvindfonden kendt for aldrig at give op. Vi må tværtimod tage kampen op med vanlig optimisme, selv om det bliver et sejt træk. Vi har brug for al den hjælp, vi kan få, og jeg vil gøre mit til at mobilisere alle dem, jeg kender. Jeg stiller hellere end gerne op til formandsposten med den ildhu, som jeg nu har.” ”Jeg genopstiller som næstformand, fordi jeg er stolt af at være talsmand i en organisation som Muskelsvindfonden, hvis hovedformål er at skabe plads til forskelle. Jeg ser mig selv som en positiv og engageret medspiller og ser desuden min rolle som sparring til formanden og ledelsen i det daglige arbejde. Tidens tendens med fart på kommunikation og hurtige tilog fravalg kræver konstant fingeren på pulsen og stiller krav om fleksibilitet, ansvar og tydelig ledelse. Sammenhold og engagement blandt tillidsfolk, medarbejdere og alle vores uundværlige frivillige og øvrige samarbejdspartnere ser jeg som essentielt, for at vi fortsat skal kunne udvikle vores organisation og os selv hver især. Vi skal fortsat møde omverdenen med vores skæve syn, en god portion humor og ikke mindst dygtighed på de områder, hvor vi kaster os ind i kampen. Mine hjertesager er BPA-området, rehabilitering, forskning, etik og deltagelse i alle dele af samfundet. Muskelsvindfonden spiller en helt afgørende rolle i dansk handicappolitik. Og jeg bidrager hellere end gerne til at udfordre de mange forsøg på tilbageslag og nedskæringer, der truer vores liv og velfærd.” Muskelkraft 2/2013 På Muskelsvindfondens landsmøde den 24.-26. maj 2013 skal der vælges formand, næstformand og syv medlemmer til repræsentantskabet. På de følgende sider præsenterer vi kort de kandidater, der ved redaktionens slutning er opstillet til valget. Den fulde ordlyd af præsentationerne kan læses på www.muskelsvindfonden.dk. Medlemmer, der ønsker at opstille, men som ikke nåede at indsende deres valgindlæg inden deadline, kan stadig stille op til valget. Ifølge reglerne kan man stille op helt frem til afstemningen på landsmødet. Nye kandidater kan præsentere sig i foreningsuniverset. 55 Kandidat til repræsentantskabet - genopstiller Kandidat til repræsentantskabet - genopstiller Anna le Dous, 34 år, Charlottenlund Niels Staghøj, 48 år, Viborg Præsentation: Globetrotter, foredragsholder, studerende, har selv muskelsvind, kursusarrangør for ungdomsgruppen, lejrleder siden 2004, muskeltér, crewer og Muskelsvindfondens DH-repræsentant i Gentofte. Præsentation: Seniorsergent ved Flyvevåbnet, medlem af repræsentantskabet i to perioder, far til en ung mand med DMD, bestyrelsesmedlem i Handshake. ”Efter min mening er det vigtigt, at de, der sidder i repræsentantskabet, er synlige og deltagende i aktiviteter sammen med menige medlemmer i de forskellige medlemsgrupper. Kun på den måde får man en føling med, hvad der sker i foreningen og kan inspirere ledelsen til at fokusere på de ting, som betyder noget for medlemmerne. Derfor genopstiller jeg. Medlemsarbejdet er et område, som jeg har brugt meget tid på de seneste år - både som kursusarrangør, kursusdeltager, foredragsholder og lejrleder for unge i efterårsferien. Jeg synes, at et stærkt fællesskab er noget af det vigtigste i Muskelsvindfonden. I løbet af de sidste tre år har jeg fået et indblik i de politiske organer i Muskelsvindfonden. Det har givet mig endnu mere lyst og mod på fortsat at arbejde for vores vision ”plads til forskelle”, således at denne ikke blot bliver til tomme ord, men fører til nye tiltag, så vi stadigvæk lever op til det handlekraftige image, som Muskelsvindfonden altid har været kendt for.” ”Jeg har de sidste 5 år været en del af landsmødeudvalget, hvor jeg har været med til at udvikle landsmødet. Jeg vil gerne blive ved med at udvikle landsmødet, så alle kommer igen. Jeg mener, det er et vigtigt sted at mødes. Det er her, man møder folk, man har været på kursus med før, og man udveksler erfaringer med. Jeg er også bestyrelsesmedlem i Handshake og vil gerne fortsætte det spændende arbejde, der er i Handshake. Jeg håber at få din stemme, så jeg kan få en periode på tre år mere og fremad være med til at udvikle landsmødet.” Kandidat til repræsentantskabet - ny kandidat Jens Lund, 41 år, København Birthe Malling, 55 år, Odense Præsentation: receptionist, har muskelsvind, har været medlem af Muskelsvindfonden siden 1973, er formand for DH Odense og formand for Odense Handicapråd ”Jeg stiller op for at støtte og værne om en forening, der gør en kæmpe indsats for at sikre, at vore medlemmer får en god tilværelse. Jeg vil arbejde for, at vores unge medlemmer får en uddannelse på samme vilkår som andre unge. Og jeg vil fortsætte med det handicappolitiske arbejde.” Præsentation: Iværksætter, tidligere næstformand og bestyrelsesmedlem i diverse bestyrelser i Muskelsvindfonden, har deltaget i en række internationale møder og kommissioner som FN’s menneskerettighedskommission og Generalforsamling m.v. ”Kort sagt så er livet for kort til et liv uden Muskelsvindfonden. Jeg har i de forgangne ti år været ude og se verden. Jeg har rejst og boet i en verden, hvor vores velfærdssystem og vores tilgang til mennesker med et fysisk handicap med rette er beundret og misundt. Den tilgang har desværre ændret sig. Der er sket et alvorligt skred i forhold til de værdier og velfærdsydelser, der er opnået og kæmpet for de sidste mange år. Vi er ”det nye sort” og bliver beskyldt for, at resten af velfærden er truet. Muskelsvindfonden er en vigtig modvægt til det, og det vil jeg gerne være en del af. ” Muskelkraft 2/2013 Kandidat til repræsentantskabet - genopstiller 57 Dorte Berenth, 51 år, Hvidovre Præsentation: butiksansat, mor til ung med muskelsvind, formand for Elhockey og kørestolshockey i GIF-Orient, Danmarks repræsentant i ICEWH (den internationale komité for kørestolshockey), hvor jeg arbejder som Head-Jury ”Nogle af mine mærkesager er: - at Muskelsvindfonden fortsat er en forening for medlemmerne, hvad enten man er forælder, barn, ung, ældre, gående eller har hjul på - at medlemmerne genfinder lysten til at deltage på landsmødet i vor forening - at Muskelsvindfonden får fokus på vores medlemmer, som er dårligt gående. De møder mindst ligeså mange forhindringer i hverdagen som vores medlemmer med hjul på. Ofte må de kæmpe endnu mere for at få dagligdagen til at hænge sammen - endelig håber jeg at kunne følge Musholm Bugt Feriecenters udbygning på tæt hold. At Musholm udvikler sig til et sted, der summer af aktiviteter både inde og ude. Og at tilgængeligheden gør, at Musholm bliver til sted med plads til forskelle. Jeg håber, at jeg får muligheden for at få 3 år mere i repræsentantskabet og kæmpe for mine mærkesager. Ligesom jeg fortsat vil lytte til mine omgivelser og tage vigtige input fra jer med på repræsentantskabsmøderne.” Kandidat til repræsentantskabet - genopstiller Rasmus Dissing Aunsbjerg Nielsen, 24 år, København Præsentation: selvstændig, medlem siden 1994, arbejdet frivilligt siden 2010 med Tonni the Manfiguren i Plads til forskellekampagnen på Grøn Koncert. Arrangør af klubdage og kursus for ungdomsgruppen. Medlem af repræsentantskabet siden 2010, herunder landsmødeudvalget. ”Min første periode i repræsentantskabet har været lærerig. Det har givet mig et godt indblik i Muskelsvindfondens politiske arbejde. Et indblik, som jeg har kunnet bruge i mit øvrige frivillige arbejde i Muskelsvindfonden. I løbet af de sidste 3 år er de unge blevet stærkere repræsenteret i repræsentantskabet. Det har styrket arbejdet for at få engageret de unge mere i Muskelsvindfonden og samtidigt skabt grobund for Muskelsvindfondens fremtid. Jeg håber derfor, at I fortsat vil støtte de unge i at være stærkt repræsenteret i repræsentantskabet. Mærkesager: - Styrke kommunikationen i forbindelse med ”Plads til forskelle” - Arbejde for en mere inkluderende og positiv synlighed af folk med muskelsvind i medierne - Få de unge engageret i Muskelsvindfonden.” Kandidat til repræsentantskabet - genopstiller Simon Toftgaard Jespersen, 23 år, Aarhus Præsentation: Studerende på medievidenskab, har selv muskelsvind, medlem af repræsentantskabet siden 2010, og medlem af Landsmødeudvalget. Aktiv i medlemsarbejde og som en del af Det Grønne Crew. ”Som et af de yngste medlemmer har jeg endnu meget at lære, men mine knap tre år i repræsentantskabet indtil videre har uden tvivl været spændende. Jeg vil derfor rigtig gerne have fornøjelsen af at fortsætte mit arbejde i bl.a. landsmødeudvalget, hvor jeg kæmper for at få vores stærke landsmøde tilbage. Da jeg var ung, sagt med humor i stemmen fra en på min alder, da var der virkelig noget ved at tage til landsmøde i Muskelsvindfonden. Et stærkt landsmøde er vigtig for en lille forening som vores, og jeg tror, at vi med den fremtidige udbygning af Musholm vil være godt på vej! Herudover er mine mærkesager: - At få de unge mere med i Muskelsvindfonden, især politisk - At fastholde og udbygge kommunikationsplatformen omkring ”Plads til forskelle” - At sætte fokus på alternative indtjeningsmuligheder, når vejrguderne driller os på Grøn Koncert.” Muskelkraft 2/2013 Kandidat til repræsentantskabet - genopstiller 59 Anita Kruse Alder: 61 Bopæl: Ishøj Arbejde: Privatpraktiserende psykolog Valgt i: genvalgt i 2012 Præsentation: Medlem af repræsentantskabet siden 1974 og næstformand i bestyrelsen for RehabiliteringsCenter for Muskelsvind. Medlem af Muskelsvindfondens Etiske Råd. Medlem af respiratorudstyrsprojektgruppen under RCfM. Temamødearrangør i Københavns Lokalgruppe Arbejder med patientsikkerhedstemaer i DH og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Mærkesager: • Forskning og behandling - herunder bl.a. at tilsikre, at respirationscentrene får tilført tilstrækkelige ressourcer. Ligeledes at problemerne for respiratorbrugere med BPA i Region Hovedstaden løses, således at brugerne ikke unddrages rettighederne i henhold til Serviceloven. Patientsikkerhedsmæssige forhold bl.a. i form af forbedret samarbejde mellem forskellige specialeområder og fagspecifikke hospitalsafdelinger ved behandling og indlæggelse. Etiske spørgsmål og dilemmaer - at medvirke til at vi internt tager de vigtige etiske diskussioner, som er en naturlig følge af nye forskningsresultater og behandlingsmuligheder, og udadtil markerer os i samfundsdebatten. Endvidere at formidle information og bistå i at træffe valg og yde støtte i forhold til det stigende antal tilbud om forsøgsbehandling. At arbejde for at den økonomiske ramme til RCfM udvides, således at ventelisterne kan nedbringes. • Vigtige handicappolitiske indsatsområder er BPA, fleksjob- og førtidspensionsreformen samt ønsker og behov hos vore ældre medlemmer. • Endelig at udvikle dialogen mellem medlemmerne, de politiske organer, medarbejderne og de frivillige. Antoinette Vebel Pharao Alder: 24 Bopæl: Aarhus Valgt i: 2012 Præsentation: Jeg studerer uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, jeg har limb girdle muskeldystrofi. Jeg Er frivillig muskelterer, frivillig på Grøn Koncert og til Cirkus Summarum, børneleder på kurser og leder på Muskelsvindfondens klubdage i efterårsferien for børn med muskelsvind, foredragsholder m.m.” Mærkesager: • Muskelsvindfonden skal være en bred organisation som har plads til forskelle og plads til alle. • Vi skal nå bredt ud, og vi skal have de unge med. Christian Skytt Alder: 39 år Bopæl: Hørsholm Valgt i: genvalgt i 2012 Præsentation: • Vice President, Consulting, DELTA Test & Consultancy • Handshakes bestyrelse (formand siden 2007) • Medlem af Muskelsvindfondens bestyrelse - siden 2006) Mærkesager: • Plads til forskelle • Teknologiske muligheder • Forretningsudvikling • God foreningsledelse Isak Kornerup Houe Alder: 28 år Bopæl: Århus Valgt i: genvalgt i 2012 Præsentation: Har siddet i repræsentantskabet siden 2003. Formand for ulandsudvalg (samt formand 2008-2011) i Sammenslutningen af Unge med Handicap. Udpeget til beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland samt særlig sagkyndig i SUankenævnet for Danske Handicaporganisationer. Mærkesager: • Handicappolitik, herunder afinstitutionalisering/udbredelse af BPA til flere grupper, forsørgelse/arbejdsmarkedspolitik samt udviklingsprojekter for folk med handicap i ulandene. Jutta Andersen Alder: 53 år Bopæl: Odense Valgt i: genvalgt i 2012 Præsentation: Har siddet i repræsentantskabet siden 2006. Sygeplejerske og hustru til Birger, der har haft ALS siden 1996 Kontaktperson for pårørendegruppe Bestyrelsesmedlem for Rcfm Mærkesager: • Det sundhedsfaglige og sociale omkring ALS-ramte og deres pårørende • Respiratorbehandling • Et stærkt og robust Muskelsvindfonden. At visionen ”Plads til forskel” bliver omsat til handling. • Et fortsat topprofessionelt og fremtidssikret Rcfm. • At få etableret et aktivt etisk råd. Mads Jensen Alder: 43 år Bopæl: Værløse Valgt i: 2012 Præsentation: Selvstændig statsautoriseret revisor. Far til Camille (f. 2005) som har muskelsvind. Medlem i Muskelsvindsfondens bestyrelse. Direktør i Ueno Aps. Direktør i Minami Aps. Mærkesager: • Vil gerne være med til at sikre at det private erhvervsliv også bidrager til at skabe nødvendige fleksjob. Bør være en del af deres sociale profil. Peter Bach Nielsen Alder: 52 Bopæl: Århus Valgt i: genvalgt i 2012 Præsentation: Har siddet i repræsentantskabet siden 2009. Selvstændig advokat. Har selv CMT/HMSN. Sidder i Muskelsvindfondens bestyrelse, DH-Århus og Århus Kommunes Handicapråd. Mærkesager: • Tilgængelighed Trine Warberg Alder: 64 år Bopæl: Odense Valgt i: 2011 Præsentation: Har siddet i repræsentantskabet siden 2011. Tidligere skoleleder Nuværende medhjælper i Revisor Warberg ApS Bedstemor til Sarah, der har Kongenit Muskeldystrofi, merosinnegativ. Mærkesager: • Jeg havde de samme vilkår som mine søskende! • Mine børn har haft lige vilkår! • Mine børnebørn skal have lige vilkår! Peter Skov Jørgensen Alder: 44 år Bopæl: Grydevangen 36, 7120 Vejle Ø Valgt i: 2012 for 2 år Præsentation: Formand for Handicaprådet i Vejle Kommune Medlem af LBR i Vejle Kommune, herunder medlem af styregruppen i f.m. flere førtidspensionister i arbejde Medlem af bestyrelse og forretningsudvalg i DH Vejle Medlem af bestyrelsen af Bruger & Hjælpergruppen i Vejle, hvor jeg bland andet arbejder med at etablere kompetencegivende efteruddannelse for handicaphjælpere Crew på Grøn Koncert Formand for Hovedgårdspejderne, Det Danske Spejderkorps Mærkesager: • I de sidste par år har vi været under pres og mistanke for at være skyld i landets økonomiske krise. Landets kommuner har skruet bissen på og mange borgere med handicap har fået forringet deres livskvalitet, i den kommunale jagt på besparelser. • Jeg arbejder ud fra grundstenen i FN’s Handicapkonvention om, at et handicap opstår, når vores funktionsnedsættelse møder de fysiske og/eller mentale barrierer i samfundet. Det drejer sig om at udfordre og flytte folks holdninger. • Inklusion er et vigtigt nøgleord for mig. I øjeblikket er jeg specielt optaget af den nye førtidspension og fleksjobreform, da jeg selv er fleksjobber men også fordi, at jeg selv har en fleksjobber ansat som hjælper. Alle der kan, skal have mulighed for at være selvforsørgende. I vores situation drejer det sig dog ikke om at “gøre den jobsøgende arbejdsmarkedsparat, men at gøre arbejdsmarkedet førtidspensionist klar!” • Internt arbejder jeg for at Muskelsvindfonden vedbliver med, at være den konstruktivt og konkrete, skarpe og skæve stemme i debatten. Muskelsvindfonden skal fortsat være den toneangivende debattør på handicapområdet! Jan Jakobsen Alder: 58 år Bopæl: Ringsted Valgt i: genvalgt 2011 Præsentation: Journalist Medlem af Muskelsvindfondens bestyrelse Formand for Muskelsvindfondens Etisk Råd Næstformand i EAMDA (European Alliance of Neuromuscular Disorders Associations) Bestyrelsesmedlem i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Sidder i Ringsted byråd Formand for Ringsted Handicapråd Mærkesager: • "Plads til forskelle" handler ikke kun om plads til os i samfundet, men signalerer også vores egen rummelighed og vores solidaritet med andre. Vi skal styrke det internationale arbejde for at sikre os brugerindflydelse på sygdomsforskning og rehabilitering. Vi skal fastholde retten til at have et handicap - og ikke lade os forblinde af et økonomisk fokus på at udrydde handicaps for at spare velfærdsydelser. Vi skal deltage i samfundsdebatten og vise, at vi også kan byde på mere end vores handicap, og vi skal gennem Etisk Råd skabe debat og indflydelse i den etiske debat i Danmark. Ida Marie Christensen Alder: Bopæl: Valgt i: 2012-2013 Frivillig repræsentant Præsentation: Mærkesager: Ole Lauth Alder: 64 år Bopæl: Odder Valgt i: genvalgt 2011 Præsentation: Forstander på Egmont Højskolen. Har siddet i Muskelsvindfondens repræsentantskab siden 1999. Mærkesager: • at FN's handicap konvention kommer til at omfatte bl.a. følgende: • at unge sikres ordentlige undervisnings- og uddannelsestilbud • at der satses på at skabe boliger og boformer, som tilfredsstiller de boligmæssige behov, man har på forskellige stadier i sit liv • at ferie og fritidstilbud optimeres • at hjælper- og ledsagerordninger forbedres og sikres til alle Torben Madsen Alder: 60 år Bopæl: Sorø Valgt i: genvalgt i 2011 Præsentation: Førtidspension Er medlem af repræsentantskabet Er medlem af Musholm Bugt Feriecenter's bestyrelse siden 2003. Egmont Højskolens bestyrelse Medlem af Handicaprådet i Sorø kommune. Medlem af Trafiksikkerhedsrådet for Sorø kommune Mærkesager: • At få gennemført den fulde udbygning af Musholm. • At få muskelsvindfonden til at være en forening, som samler os i en enhed på tværs af diagnoser. Thomas Koed Doktor Alder: 31 år Bopæl: Nr. Broby Valgt i: genvalgt i 2011 Præsentation: Ph.d.-studerende i molekylær biologi ved Syddansk Universitet. Har muskelsvind. Medlem af repræsentantskabet siden 2005. Medlem af Muskelsvindfondens bestyrelse 2009-2012. Medlem af RCfM's bestyrelse 2005-2009 og 2011-? Mærkesager: • Jeg har siddet i repræsentantskabet igennem flere perioder og en overgang også i bestyrelsen, og jeg har været glad for at være med til at forme foreningen på denne måde. Som ung og stadig forholdsvis gående har jeg nogle andre indfaldsvinkler til f.eks. forholdene på Musholm, og så gerne at man i højere grad tog hensyn til at foreningen ikke kun rummer medlemmer der er kørestolsbrugere, men at der netop skal være plads til forskelle. • I mit daglige liv er jeg ph.d.-studerende og arbejder med grundforskning i bl.a. spinal muskelatrofi. I kraft af dette er jeg selvsagt interesseret i de fremtidige forskningsmæssige problematikker Muskelsvindfonden kan stilles overfor. Sofie Møller Clausen Alder: 23 år Bopæl: Århus Valgt i: 2011 Præsentation: Studerende på Ingeniørskolen i Århus. Bestyrelsesmedlem i ejerforeningen Hasletoppen. Mærkesager: • Bruge den stærke ungdomsgruppes ressourcer. • Sætte fokus på det at leve med sit handicap. • Gøre noget mere ud af at være pårørende til en med et handicap. Charlotte Frølich Alder: 42 Bopæl: Valgt i: 2012 Medarbejder repræsentant Præsentation: Sponsorchef i Muskelsvindfonden Mærkesager: Pernille Diemer Hansen Alder: Bopæl: Valgt i: Medarbejder repræsentant Præsentation: Fysioterapeut i RCFM Mærkesager: Anders S. Andersen Alder: 31 år Bopæl: Århus Valgt i: 2012-2013 Frivillig repræsentant Præsentation: Har siddet i repræsentantskabet siden 2010. Studerende/Supervisor ved Epinion. Medlem af Crewet siden 2004 Mærkesager: • Større forbindelse mellem de frivillige og medlemsforeningen.
© Copyright 2024