102 MATEMATIK – ØKONOMI FYSIK, MATEMATIK OG NANOTEKNOLOGI 103 MATEMATIK – ØKONOMI EN SMUK KOMBINATION AF TO DISCIPLINER Har du tænkt over, hvordan man prisfastsætter nye realkreditlån med maksimalt renteloft eller de populære afdragsfrie låntyper? Faktisk er det matematik-økonomer, der har udviklet modellen, som man bruger til at fastsætte priserne på disse låntyper. Enhver større virksomhed står over for komplekse problemer med jævne mellemrum, og en stor del af dem kontakter en matematik-økonom, når det sker. Matematik-økonomer er eksperter i optimeringsstrategier, der kræver stor teoretisk indsigt i både økonomi og matematik. Økonomer med stærk baggrund i matematik Selve matematik-økonomi-studiet udgøres i høj grad af økonomifaget, hvor matematik indgår som et væsentligt supplement. Historisk set er studiet opstået på baggrund af ønsker fra erhvervslivet, som efterspurgte økonomer med en særligt stærk baggrund i matematik. Hvis du vil læse matematik-økonomi, skal du derfor interessere dig for både økonomi og matematik. Mere generelt bruges kombinationen af matematik og økonomi, når man udvikler og anvender økonomiske modeller til produktionsstyring, planlægning og finansiering. Her er matematikken et effektivt instrument til at analysere en given problemstilling, og kendskabet til økonomi gør det muligt at opstille relevante løsningsmodeller. Den globaliserede verden stiller krav om vurdering af risici og optimal fastsættelse af priser, produktion og distribution, så med en uddannelse i matematik-økonomi vil du være en populær jobkandidat. Fra det kendte og ind i det ukendte Bacheloruddannelsen indeholder en række kurser i driftsøkonomi, nationaløkonomi, matematik og datalogi. I begyndelsen har du en overvægt af matematik, for den skal du bruge i de økonomiske fag senere i uddannelsen. Datalogien er et vigtigt støttefag, fordi det som regel kræver stor computerkraft at løse de andre fags teoretiske modeller. Økonomifagene på den første del af bacheloruddannelsen består af fag som eksempelvis omkostninger og regnskab, mikroøkonomi, makroøkonomi samt investering og finansiering. Kurserne i matematik tager udgangspunkt i kendt stof fra gymnasiet, som senere bliver udbygget med nye emner inden for bl.a. optimeringsmatematik, funktioner af flere variabler og lineær algebra. På sidste år kan du orientere din uddannelse mod finansiering, nationaløkonomi, statistik, operationsanalyse og andre områder. Bacheloruddannelsen afsluttes med et selvstændigt projekt. Matematikere arbejder også i laboratorier Det faglige centrum for uddannelsen er Institut for Matematik, der ud over undervisningslokaler også byder på computerlokaler, opholdsarealer, læsepladser og – ikke at forglemme – Matematiklaboratoriet, der er ret enestående blandt verdens universiteter. I dette laboratorium arbejder op til 60 studerende ad gangen med de samme problemer i små grupper. Kører gruppen fast, bliver de ledt på rette vej af en tilstedeværende ekspert. Arbejdsformen er uhyre populær. De studerende fordyber sig i matematiske problemer, samtidig med at de indgår i en social sammenhæng og kan få vejledning. Job i metermål Jobudsigterne for matematik-økonomer er meget positive for øjeblikket, og fremtiden tegner lys. En stor del af matematik-økonomi-kandidaterne får job på det private arbejdsmarked – alene Nordea har ansat omkring 50 matematik-økonomer fra Aarhus Universitet i tidens løb. Banker og forsik- ringsselskaber er store aftagere af matematik-økonomer. Der er også blevet ansat mange som problemknusere i konsulent- og telekommunikationsfirmaer. Et andet ansættelsesområde er undervisning, typisk på handelsgymnasier. En del af de færdiguddannede får job på universiteter og i styrelser, ministerier og andre institutioner inden for offentlig administration og planlægning. Udlandet kalder Nogle kandidater i matematik-økonomi søger til udlandet, hvor de ofte ansættes i private virksomheder. Der er bl.a. ansat flere kandidater fra Aarhus Universitet ved engelske banker. En anden tendens er, at en voksende del ansættes i internationale forskerstillinger – både i erhvervslivet og på universiteterne. Alt i alt betyder det, at du har mange karrieremuligheder, når du er færdig med dit studium. ! STUDIESTED Aarhus BESLÆGTEDE UDDANNELSER • Erhvervsøkonomi, HA • Matematik • Økonomi EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. • Statistik • Økonomi (driftsøkonomi og nationaløkonomi) • Matematik-økonomi (finansiering, nationaløkonomi og operationsanalyse) FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/matematikokonomi KONTAKT UDDANNELSEN studerende.au.dk/studievejledningst Jeg har altid været rigtig glad for matematik og har samtidig interesseret mig meget for samfund og politik. For mig er matematik-økonomi derfor en god kombination af to videnskaber, der supplerer hinanden godt. Studiet på matematik-økonomi er forholdsvis lille, hvilket jeg synes er positivt. Studieformen med syv ugers kvarteropdeling tiltaler mig meget, da studiet virker meget overskueligt, når man løbende afslutter fag, der erstattes af nye fag. Herudover bliver man trænet i at gå til eksamen. Cecilie Marie Løchte Jørgensen, bachelorstuderende i matematik-økonomi På studiet arbejdede jeg som instruktor, en slags hjælpelærer, og det har gjort, at undervisning nu falder helt naturligt for mig. Jeg er blevet vant til at stille mig op foran en gruppe og fremlægge et stof, så det bliver forståeligt. Det har hjulpet mig meget i mit nuværende job. Ellers bruger jeg meget de akademiske kompetencer, jeg har fået gennem studiet som fx en analytisk tænkemåde, en systematisk arbejdsform og evnen til problemløsning. Anders Høj Sørensen, konsulent ved Trapeze Group
© Copyright 2024