NYHEDSBREV FRA DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING September 2014 INDHOLD KOT og 2. runde-optaget 2014 ........................................................................................ 2 Betinget optagelse ........................................................................................................... 2 Status for det direkte optag ............................................................................................ 2 Udbud af kandidatuddannelser med studiestart 1. februar 2015 .................................. 3 Kommende arrangementer på AAU ................................................................................ 3 Kommende adgangsbegrænsninger i 2015 ..................................................................... 4 AAU møder potentielle studerende på Facebook og Instagram..................................... 6 Information fra Internationalt Kontor ............................................................................. 6 Information fra SU-kontoret............................................................................................ 7 Information fra AAU Learning Lab ................................................................................... 7 Information fra Studenterrådgivningen .......................................................................... 8 Den centrale Studievejledning ........................................................................................ 9 KOT OG 2. RUNDE-OPTAGET 2014 For første gang i flere år har Aalborg Universitet i 2014 et fald i antal nye studerende på universitetets bachelor- og professionsbacheloruddannelser i Aalborg, København og Esbjerg. Tilbagegangen skyldes, at AAU med et stigende antal adgangsbegrænsede uddannelser bremser lidt op for de tidligere års rekordoptag, med henblik på at bevare kvaliteten af uddannelserne. Pr. 1. september 2014 er 5.186 ansøgere blevet tilbudt optagelse på AAU gennem KOT og 2. runde optaget, hvilket er et fald på 4 % i forhold til, hvor mange var blevet optaget på AAU’s bacheloruddannelser 1. september 2013. Hovedområde: 1.9.2014 1.9.2013 Forskel i % Forskel i antal HUM - Aalborg 1056 1152 -8% -96 HUM - København 80 129 -38% -49 SAMF 1463 1604 -9% -141 SUND 474 491 -3% -17 TEK.NAT - Aalborg 1451 1307 11% 144 TEK.NAT - Esbjerg 207 199 4% 8 TEK.NAT - København 455 541 -16% -86 I alt 5186 5423 -4% -237 Ud af de 5.186 optagne har 4.688 pr. 1. september sagt ja-tak til deres optagelsestilbud. I 2013 var der 4.939, der takkede ja til at starte på Aalborg Universitet. Efter den 30. juli 2014 blev der udbudt ledige studiepladser på flere af universitetets bachelor- og professionsbacheloruddannelser i Aalborg, København og Esbjerg. Der er pr. 1. september indtil videre optaget 413 i den såkaldte 2. runde. I 2013 blev i alt 546 optaget på en ledig studieplads i 2. runde. Du kan læse flere fakta på Tal fra optagelsen 2014. BETINGET OPTAGELSE Ved KOT-optagelsen 2015 vil det fortsat være muligt at søge om betinget optagelse til alle uddannelser på AAU. En betinget optagelse betyder, at ansøgeren først skal opfylde adgangskravene til studiestart og ikke ved ansøgningsfristens udløb den 5. juli 2015. Det giver mulighed for, at ansøgeren i løbet af sommerperioden kan følge og bestå et gymnasialt sommersuppleringskursus. Søger man ind på en adgangsbegrænset uddannelse, kan man imidlertid ikke blive vurderet i kvote 2 hvis man skal sommersupplere. STATUS FOR DET DIREKTE OPTAG Til trods for at flere kandidatuddannelser også er blevet adgangsbegrænset, får AAU i 2014 en stigning i det såkaldte direkte optag. Pr. 1. september er knap 4.000 studerende blevet optaget på en kandidatuddannelse (mod knap 3.500 i 2013). Derudover er der modtaget 278 ansøgninger til Adgangskursus og gymnasiale enkeltfag på AAU. 2 UDBUD AF KANDIDATUDDANNELSER MED STUDIESTART 1. FEBRUAR 2015 Danske og udenlandske ansøgere, der vil starte på en kandidatuddannelse til februar 2015 skal søge om optagelse via det digitale ansøgningssystem STADS-DANS. Nedenstående kandidatuddannelser har opstart til februar 2015, og ansøgningsfrist 1. november 2014: Building Energy Design (Aalborg) Byggeledelse (Aalborg) Bygningsinformatik (Aalborg) Ledelse og informatik i byggeriet (København) Management in the Building Industry, cand.scient.techn. (Aalborg) Produktion (Aalborg) Risk and Safety Management (Esbjerg) Læs mere om STADS-DANS på www.stadsdans.aau.dk KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ AAU Introkursus i Aalborg Efterårets Introkursus i Aalborg afholdes torsdag den 18.9.2014 kl.12:30-16:00 og er for alle nye og nyere decentrale studievejledere på AAU. Studievejledere, som har været på Introkursus tidligere men ønsker en genopfriskning, må også meget gerne tilmelde sig. I løbet af eftermiddagen vil vi fortælle om studievejledning på AAU, optagelse, orlov m.m., og der vil komme besøg af Studenterrådgivningen, Internationalt Kontor og Karrierecentret. Kurset afholdes på campus i Aalborg Ø, og deltagelse er gratis. Udgifter til løn og evt. transport dækkes af de respektive studienævn. Se programmet og tilmeld dig på www.decentralevejledere.aau.dk/Arrangementer/Introkursus. Halvårsmøde i København Vi genoptager nu møderne for vores decentrale studievejledere i København i et lidt andet format end hidtil. Fremover vil der kun blive afholdt Halvårsmøder i København, men et fast punkt på dagsordenen bliver grundlæggende elementer fra Introkursus. Derudover vil der som normalt på Halvårsmøderne være et tema på programmet og fokus på netværk og vidensdeling. Derfor opfordrer vi som sædvanlig alle vejledere, både nye og erfarne, til at deltage. Kurset holdes den 25.9.2014 af studievejleder Stine Randel på campus i Sydhavnen, og deltagelse er gratis. Udgifter til løn og evt. transport dækkes af de respektive studienævn. Se program, lokaleinformation og tilmeldingsformular på www.decentralevejledere.aau.dk/Arrangementer/Halvårsmøde. Halvårsmøde i Aalborg Datoen for efterårets Halvårsmøde i Aalborg er endnu ikke fastsat, men du kan som altid følge med på www.decentralevejledere.aau.dk/Arrangementer/Halvårsmøde, som vi opdaterer med detaljerne, efterhånden som planlægningen skrider frem. 3 Studiepraktik 2014 AAU vil også i år tilbyde de, der er nysgerrige efter at afprøve en universitetsuddannelse, at deltage i Studiepraktik onsdag til fredag i uge 43. Arrangementet er for afgangselever på de gymnasiale uddannelser samt for de, der allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse. I løbet af de tre dage vil studiepraktikanterne få indblik i studielivet på AAU og prøve kræfter med drømmestudiet. Emnerne, undervisningen og arbejdsformerne er typiske for undervisningen på AAU. Studiepraktikanterne kommer således til i praksis at arbejde med PBL, det problemorienterede projektarbejde, og på nogle studier skal de følge undervisning sammen med studerende – fx forelæsninger og laboratorieundervisning, mens de på andre studier kommer til at følge et særligt tilrettelagt studiepraktikprogram. Der vil være masser af muligheder for at stille spørgsmål til både studerende og undervisere. AAU i både Aalborg, Esbjerg og København tilbyder Studiepraktik; i alt inviteres indenfor på omkring 60 bacheloruddannelser. I alle tre campus-byer vil der være forskellige tilbud om transport, overnatning og sociale aktiviteter. Man søger om en plads ved Studiepraktik i et landsdækkende system på www.studiepraktik.nu. Første ansøgningsperiode er den 11.-15. september. På AAU’s egen webside om arrangementet, www.studiepraktik.aau.dk, kan man læse mere om program, transport m.v. For mere information om Studiepraktik, kontakt studievejleder Charlotte Rohde. Informationsmøde om Gymnasiepraktik Studerende på AAU kan prøve kræfter med undervisningsbranchen, når Karrierecentret arrangerer gymnasiepraktik i samarbejde med en række gymnasiale uddannelser i bl.a. Viborg, Thisted, Skive og på Mors. Selve praktikken finder som udgangspunkt sted i januar, og der afholdes informationsmøde om det i oktober. Du kan læse mere og tilmelde dig infomødet på www.karriere.aau.dk. KOMMENDE ADGANGSBEGRÆNSNINGER I 2015 I 2015 vil der blive indført nye adgangsbegrænsninger på en lang række uddannelser på AAU. Ved nyhedsbrevets udsendelse er det vedtaget, at følgende 35 uddannelser bliver adgangsbegrænset fra og med optagelsen 2015: Bacheloruddannelsen Anvendt Filosofi (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 70 Bacheloruddannelsen Arkitektur og Design (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 120 Bacheloruddannelsen By-, Energi- og Miljøplanlægning (København) – forventede antal studiepladser: 40 Bacheloruddannelsen Erhvervsøkonomi-Jura (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 115 Bacheloruddannelsen Historie (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 75 Bacheloruddannelsen Idræt (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 150 Bacheloruddannelsen IT, Communication and New Media (København) – forventede antal studiepladser: 50 Bacheloruddannelsen Landinspektørvidenskab (København) – forventede antal studiepladser: 25 4 Bacheloruddannelsen Medialogy (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 80 Bacheloruddannelsen Medialogy (Esbjerg) – forventede antal studiepladser: 50 Bacheloruddannelsen Medicin med Industriel Specialisering (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 120 Bacheloruddannelsen Musik (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 35 Bacheloruddannelsen Offentlig Innovation og Digitalisering (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 Bacheloruddannelsen Politik og Administration (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 140 Bacheloruddannelsen Samfundsfag (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 50 Bacheloruddannelsen Sociologi (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 165 Bacheloruddannelsen Sustainable Biotechnology (København) – forventede antal studiepladser: 40 Bacheloruddannelsen Teknoantropologi (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 Bacheloruddannelsen Teknoantropologi (København) – forventede antal studiepladser: 90 Kandidatuddannelsen Anvendt Filosofi (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 70 Kandidatuddannelsen Architecture (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 Kandidatuddannelsen Culture, Communication and Globalization (Aalborg) – forvent. antal studiepladser: 120 Kandidatuddannelsen Human Centered Informatics (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 25 Kandidatuddannelsen Human Centered Informatics (København) – forventede antal studiepladser: 25 Kandidatuddannelsen Industrial Design (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 50 Kandidatuddannelsen Information Architecture (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 30 Kandidatuddannelsen Interaktive Digitale Medier (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 50 Kandidatuddannelsen Kommunikation (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 46 Kandidatuddannelsen Læring og Forandringsprocesser (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 140 Kandidatuddannelsen Læring og Forandringsprocesser (København) – forventede antal studiepladser: 140 Kandidatuddannelsen Oplevelsesdesign (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 Kandidatuddannelsen Techno-Anthropology (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 30 Kandidatuddannelsen Techno-Anthropology (København) – forventede antal studiepladser: 75 Kandidatuddannelsen Tourism (København) – forventede antal studiepladser: 70 Kandidatuddannelsen Urban Design (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 På www.aau.dk/uddannelser kan du læse mere om uddannelserne, og her vil du også snart kunne læse om de udvælgelseskriterier, der vil komme i forbindelse med de nye adgangsbegrænsninger. Få det samlede overblik På www.aau.dk/uddannelser/nyheder kan du altid holde dig opdateret med nyheder om vores uddannelser. Her oplyser vi blandt andet om nye uddannelser, ændringer i uddannelser, og kommende adgangsbegrænsninger, og du kan få et samlet overblik over alle AAU’s adgangsbegrænse5 de uddannelser. AAU MØDER POTENTIELLE STUDERENDE PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM I august lancerede AAU Facebook-siden ”Bliv studerende på Aalborg Universitet” og Instagramprofilen ”AAUstudieliv”. Begge henvender sig til de mange potentielle studerende, som vi møder i vejledningen, på messer, til Åbent Hus og andre arrangementer. Både Facebook-siden og Instagram-profilen vil have fokus på overordnede informationer og vigtige emner, der ikke er specifikt rettet mod uddannelsernes faglige indhold eller centreret omkring en enkelt uddannelse, men som influerer på valget af uddannelse, med fokus på at klæde den potentielle studerende bedst muligt på i forhold til at kunne træffe ”det rigtige valg”. Blandt emnerne vil være: Bolig. Hvad koster det at bo i campus-byen? Hvordan får jeg en bolig? Praktikophold. Hvor kan man komme i praktik? Hvem kan hjælpe mig med at finde praktiksted? Fritid. Hvor meget fritid har jeg? Og hvad kan byen byde på? På Instagram vil det typisk være nuværende AAU-studerende, der overtager Instagram-profilen en uge ad gangen, som med billeder vil vise deres studieliv på Aalborg Universitet. Den daglige drift og besvarelse af spørgsmål varetages af studievejleder Astrid Luise Bogner og kommunikationsmedarbejder Rune Steiness, begge ansat ved AAU’s Teknisk-Natur-og Sundhedsvidenskabelige Fakultet. INFORMATION FRA INTERNATIONALT KONTOR Velkomstdage for Internationale studerende. Af Birgitta Schiørring Madsen. Internationalt Kontor på Aalborg campus og vores kolleger på København og Esbjerg campus har haft en travl og spændende august måned, som kulminerede med et velkomstforløb for alle nye internationale studerende – både på bachelor- kandidat- og gæsteforløb – i den sidste uge op til studiestart. Der har været forskellige forløb i de tre byer, og i Aalborg har det været som følger: Vi har modtaget over 400 nye studerende i Studenterhuset over en periode på fire dage, hvor vi informerede de nye studerende om en række praktiske ting de skal have på plads under deres ophold i Danmark. De, der har søgt om bolig, fik desuden udleveret deres nøgle og blev kørt ud til deres nye bopæl. Herefter var der tilbud af mere social og hyggelig karakter, såsom guidede busture i Aalborg, introduktion til den danske kultur og Problem Based Learning, og til de danskkurser, der tilbydes. Ugen blev afsluttet med en velkomstreception, hvor man kunne møde sin Buddy. 6 INFORMATION FRA SU-KONTORET Specialpædagogisk Støtte (SPS) SPS skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller som er ordblinde, kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Disse studerende har mulighed for at søge om at få stillet forskellige hjælpemidler til rådighed. Man kan f.eks. søge om en bærbar computer, hvis man på grund af en gigtlidelse ikke kan skrive notater i hånden, eller man kan søge om tolkebistand, hvis man er døv. Man kan dog kun få bevilget SPS, hvis hjælpemidlerne vil kunne kompensere for ens funktionsnedsættelse. Det er vigtigt, at man allerede, når man søger om optagelse på en uddannelse, gør opmærksom på, at man eventuelt vil få behov for SPS for at kunne gennemføre uddannelsen. Dermed forbedres muligheden for, at man kan få støtte til tiden. Det er SU-kontoret på Aalborg Universitet, der administrerer SPS-ordningen, og ønsker man at søge om SPS, skal man henvende sig til SU-Kontoret. Læs mere på www.sukontor.aau.dk og www.spsu.dk. INFORMATION FRA AAU LEARNING LAB Skrivehjælp til specialestuderende. Af Bodil Bjerring, ekstern lektor på Institut for Læring og Filosofi. AAU Learning Lab tilbyder skrivehjælp til specialestuderende fra alle studieretninger, der ikke har afleveret deres speciale til tiden. Det kan der være mange grunde til. Derfor er hjælpen individuel. Der afsættes den nødvendige tid til den enkelte studerende, og samtalerne er fortrolige og registreres ikke. Ethvert forløb indledes med en samtale af 1 times varighed og kan fortsætte med flere samtaler og/ eller en løbende kontakt via e-mail. Vi taler om skriveprocessen og prøver sammen at få struktur på specialet. Vi samarbejder om at holde fast ved specialets fremdrift, og vi diskuterer, hvordan den studerende mest hensigtsmæssigt bruger den faglige vejleder, andre studerende, og andre hjælpere. Skrivehjælpen er ikke en erstatning for den faglige vejledning, men et supplement, der kan være med til at smidiggøre skriveprocessen i en vanskelig periode, hvor presset på at aflevere er voksende. Studerende, der tidligere har været igennem et samtaleforløb på Learning Lab, har især fremhævet, at de har fået hjælp til at få styr på deres mange arbejdspapirer. De føler, at de har fået redskaber til at se de muligheder, de har for at få specialet afleveret på trods af den situation, de er havnet i. De har haft en person, der har fulgt dem i hele processen frem til, at de har afleveret. En person, som de har kunnet indvi i alle frustrationerne med at få specialet til at hænge sammen, som har lavet forpligtende aftaler med dem undervejs, og som ikke har accepteret, at de gav op. En person, der holder fokus på skrivningen, og står uden for det vilkår, at de skal bedømmes for deres præstationer til den afsluttende eksamen. Tilbuddet er gratis for alle studerende. Læs mere om Learning Lab på www.learninglab.aau.dk eller skriv til [email protected] 7 INFORMATION FRA STUDENTERRÅDGIVNINGEN Når studietvivlen forstyrrer studieevnen. Af Jette Sunesen Rytke, Psykolog. Studietvivlen kan typisk opstå i starten af studiet, hvor man kan komme i tvivl om man nu har valgt det ”rigtige” studium. Der ligger et stort forventningspres fra samfundet og fra velmenende lærere studievejledere og forældre om at tage en videregående uddannelse. Det er jo i dag sådan, at der sker en individualisering af ansvar for egen succes, så derfor har du kun dig selv at takke for, hvis du har valgt forkert, så derfor er der mange gode grunde til, at man kan komme i tvivl om sin egen beslutning, og måske glemmer at bakke den op. Studietvivl kan også dukke op, hvis man som studerende får modgang i studiet, får lavere karakterer end forventet, eller man måske ikke kan finde sig til rette i studiemiljøet, og ikke deler de værdier, der er specifikke for studiekulturen, og derved føler sig anderledes. Nogle studier lægger vægt på, at man skal brænde for faget, og at faget skal være det primære i studietilværelsen. Man kan føle sig forkert placeret, hvis man som studerende har en fornemmelse af, at alle de andre brænder for uddannelsen. Når studietvivlen sniger sig ind, kan man begynde at så tvivl om, hvorvidt det er ”drømmestudiet” man har valgt. Når studietvivlen banker på. Studietvivlen kan komme til at tappe på energien på studiet, hvis man dagligt skal diskutere med sig selv, om det kan betale at læse lektierne, eller tage til forelæsningen, eller om man hellere skulle læse noget helt andet. Man kan miste motivationen og koncentrationen, og det kan gå ud over studieevnen. Studietvivlen kan også virke ind på selvværdet, så man bliver opmærksom på alt det der ikke fungerer hos en selv og studietilværelsen, og derved så tvivl om sine egne evner. Typisk vil der gå et år på et studium inden man har fundet ud af, om man kan honorere krav, finde frem til en god struktur på sin hverdag, finde nye sociale relationer etc. Hold studietvivlen stangen. Når man har tilvalgt et studie eller studieretning, har der undervejs været en masse fravalg af andre optioner. Allerede på den gymnasiale uddannelse har der ligget en masse til - og fravalg undervejs. Det ligger som et grundvilkår, at det at vælge indebærer fravalg, og netop dette kan give næring til studietvivlen. Derfor kan det være en god ide at bakke de valg op, som man har foretaget undervejs. Studietvivlen kan trænges i baggrunden for en stund, hvis der bliver fokuseret mere bredt på studietilværelsen, ved at finde ud af, hvad der rent faktisk fungerer i dagligdagen, og hvad man sætter pris på at bruge tid på, i en oftest sparsom fritid. Og måske finde frem til, at det giver god energi og overskud til studiet at gå efter det, der får hverdagen til at fungere tilfredsstillende, uanset hvilket studium man har valgt, i stedet for at være optaget af om det er et ”rigtigt” eller ”forkert” valg. Måske findes det ”rigtige” studie ikke i den forstand, at der findes et ”drømmestudie”, som man brænder for 100 %, og hvor man glad springer ud af sengen hver dag til en ny spændende studiedag, samtidig med at ”drømmejobbet” kan være vanskelig at forudsige i arbejdsmarkedets omskiftelighed. 8 Studenterrådgivningen er et gratis, offentligt tilbud til studerende på de videregående uddannelser og har ansat psykologer, socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse og psykiatriske speciallægekonsulenter. På www.srg.dk kan du læse om, hvordan Studenterrådgivningen kan hjælpe. DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING Den centrale Studievejledning Fredrik Bajers Vej 5, lokale 139 Tlf.: 9940 9440 E-mail: [email protected] / [email protected] Åbent alle hverdage kl. 12.00-15.00 Udover vores åbningstider kan du altid komme i kontakt med os via e-mail eller telefon. e-mail Telefon Helle Thomsen (områdeleder) [email protected] 9940 9445 Charlotte Rohde [email protected] 9940 9446 Kirsten Jakobsen [email protected] 9940 9653 Lars Holm Olsen [email protected] 9940 2438 Lene Saldern Agger [email protected] 9940 9442 Linh Huynh [email protected] 9940 9587 Tina Grønlund Jespersen [email protected] 9940 9415 Anne Drivsholm Sand (AAU København) [email protected] 9940 2572 Stine Randel (AAU København) [email protected] 9940 2489 Studenterstudievejledere Shaline Thedchanamoorthy Lea Fredsgaard Madsen Mathias Rønholdt Mads Dalsgaard Jakobsen Redaktør: Lars Holm Olsen 9
© Copyright 2024