Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afd. Uddannelse Stx Fag og niveau Kemi B (C+B) Lærer(e) Anne Grimsbjerg Pedersen (AGP) Hold vDh7KeCB Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til kemien og laboratoriearbejdet Titel 2 Reaktionsskemaet Titel 3 Mængdeberegninger Titel 4 Stoffers opbygning: Grundstoffernes periodesystem og kemiske bindinger Titel 5 Kemiske reaktioner – redoxreaktioner Titel 6 Kemiske reaktioner – reaktionshastighed Titel 7 Kemiske reaktioner – ligevægte Titel 8 Kemiske reaktioner – syre-basereaktioner Titel 9 Stofkendskab – organisk kemi Titel 10 Medicinalprojekt – smertestillende medicin Titel 11 Kosten – kemisk set: Carbohydrater, fedtstoffer og proteiner Titel 12 Stofkendskab – uorganisk kemi Side 1 af 14 Beskrivelse af det første undervisningsforløb Retur til forside Titel 1 Introduktion til kemien og laboratoriearbejdet Indhold ”Basiskemi C” (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, 1. udgave, 1. oplag, 2010, Haase & Søns Forlag). Kernestof Side 7. Supplerende stof Journal ”Forkulning af sukker” Journal ”Jern og svovl” (demo) Omfang 3 lektioner á 50 min. Særlige fokuspunkter Med kursisteksperimentet "Forkulning af sukker" blev kursisterne introduceret til det eksperimentelle arbejde med en simpel øvelse og simpelt laboratorieudstyr, samtidig med at begreberne "kemisk forbindelse" og "grundstof" blev gennemarbejdet; i den forbindelse arbejdede kursisterne med arbejdsarket ”Hvilket grundstof?”. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Eksperimentelt arbejde udført af kursister. Demonstrationseksperiment. Skriftligt arbejde: Journalskrivning. Retur til forside Side 2 af 14 Beskrivelse af det andet undervisningsforløb Retur til forside Titel 2 Reaktionsskemaet Indhold ”Basiskemi C” (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, 1. udgave, 1. oplag, 2010, Haase & Søns Forlag). Opgaver. Kernestof Side 8-10 Supplerende stof - Omfang 5 lektioner Særlige fokuspunkter Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer, herunder brug af det kemiske formelsprog og anvendelse af tilstandsformer. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Demonstrationsforsøg. Selvstændigt arbejde med opgaver. Retur til forside Side 3 af 14 Beskrivelse af det tredje undervisningsforløb Retur til forside Titel 3 Mængdeberegninger Indhold ”Basiskemi C” (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, 1. udgave, 2010, Haase & Søns Forlag). Vejledning i rapportskrivning, øvelsesvejledninger, opgaver, opgavesæt. Kernestof Side 82-93. Journal ”Et kemisk hævemiddel” (rapport) Supplerende stof - Omfang 18 lektioner Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer For at kursisterne kunne blive i stand til at udføre mængdeberegninger ved hjælp af formlen n= m/M, blev der arbejdet indgående med stofmængde (n) og molare masse (M), samt Avogadros konstant (NA). Kursisterne er blevet trænet i opstilling af beregningsskemaer. I denne forbindelse er begreberne ækvivalente mængder og i overskud blevet anvendt. I eksperimentet ”Et kemisk hævemiddel” fik kursisterne mulighed for at demonstrere deres kundskaber inden for mængdeberegning og afstemning af reaktionsskemaer. Klasseundervisning. Eksperimentelt arbejde udført af kursister. Selvstændigt arbejde med opgaver. Skriftligt arbejde: Rapportskrivning + opgavesæt. Retur til forside Side 4 af 14 Beskrivelse af fjerde undervisningsforløb Titel 4 Stoffers opbygning: Grundstoffernes periodesystem og kemiske bindinger Indhold: Kernestof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): Side 11 nederst -28 + s. 31-50 midt + s. 53-64 øverst + side 67 midt-75 + s. 101-107 midt + side 112 -114. Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 121-126 + 149 midt-151 midt. Kopier: Helge Mygind: Kemi 2000 B, Helge Mygind og P. Haase & Søns Forlag as (1995): Tabel 14, s. 118 øverst (udleveret i kopien ”Grundlæggende bindingstyper”) Kopi: Jens Pilegaard Hansen, Hans Christian Jensen, Anni Kjeldgård.: Kemi O, FAG (1. udgave, 4. oplag, 1991): s. 107 nederst-108 (kopi: ”6.7 Elektrolyse”) Øvelsesvejledninger, arbejdsark, hand-outs, opgaver. Journal ”Syntese af jern(II)sulfat-vand(1/7)” (rapport) Journal ”Fremstilling af vandig opløsning af kobber(II)sulfat – vand (1/5) ” (demo). Journal "Bestemmelse af chlorid-indholdet i saltvand" (rapport) Journal ”Heptan, diiod og vand” Journal ”Polære og upolære molekyler" (demo) Journal: Reaktion mellem zink og iod (rapport) Supplerende stof Omfang Nyhedsavisen, 20.11.2007: ”Fuglerede skyld i tre dødsfald” (avisartikel, kopi) Særlige fokuspunkter Vi har arbejdet med atomets opbygning, isotoper og ”skalmodellen”. Endvidere har vi arbejdet med grundstoffernes periodesystem, herunder især hovedgrupper, ædelgasreglen (=oktetreglen), samt opdelingen i metaller og ikke-metaller. 31 lektioner á 50 min Vi har arbejdet indgående med ionforbindelser (salte): Med udgangspunkt i natriumchlorid har vi arbejdet med ionforbindelser (salte), herunder: Ioner, ionbinding, formelenhed, sammensatte ioner, og krystalvand, samt navngivning af ionforbindelser. Hertil kommer fremstilling af saltet jernvitriol (eksperimentet ”Syntese af jern(II)sulfat-vand(1/7)”. Vi har også arbejdet med ionforbindelsers egenskaber, herunder ionforbindelsers opløselighed i vand. Kursisterne er blevet fortrolige med anvendelsen af formlerne n=m/M og n=cV således, at de kan løse mængdeberegningsproblemer med opløsninger, herunder at bestemme en opløsnings stofmængdekoncentration. Hermed bliver kursisterne bl.a. i stand til at regne på data fra kvantitative eksperimenter (eksperimentet ”Bestemmelse af chlorid-indholdet i saltvand” (fældningstitrering)). Side 5 af 14 Vi har arbejdet med molekyler, herunder: Kovalent binding (elektronparbinding), elektronprikformel, ledigt elektronpar, enkelt-, dobbelt- og tripelbinding, strukturformel, og molekylers rummelige opbygning (molekylmodeller), samt navngivning af molekyler. Arbejdet med de polære og upolære molekyler fortsatte i forbindelse med blandbarhed (eksperimentet "Heptan, diiod og vand") og elektronegativitet (demonstrationseksperimentet "Polære og upolære molekyler" (afbøjning af vand mod statisk elektrisk plastrør)). I forlængelse af de polære og upolære molekyler har vi også arbejdet med intermolekylære bindinger (londonbindinger, dipol-dipolbindinger og hydrogenbindinger samt hydrofile og hydrofobe grupper). I det kvalitative B-niveau-eksperiment ”Reaktion mellem zink og diiod” fik kursisterne mulighed for at anvende deres viden om stoffers opbygning (herunder bindingstyper) og blandbarhed samt tilstandsformer i analysen af forsøgsresultaterne; hertil kommer arbejdet med elektrolyse. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde Rapportskrivning Retur til forside Side 6 af 14 Beskrivelse af femte undervisningsforløb Titel 5 Kemiske reaktioner – redoxreaktioner Indhold, kernestof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 173-186. Øvelsesvejledninger. Demo: Afbrænding af magnesium Journal: Spændingsrækken. Journal: Bestemmelse af jern(II)-indholdet ved en redoxtitrering. Supplerende stof - Omfang 10 lektioner á 50 min Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Opnå forståelse for og afstemning af redoxreaktioner. Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde Opgaver Retur til forside Side 7 af 14 Beskrivelse af sjette undervisningsforløb Titel 6 Kemiske reaktioner – reaktionshastighed Indhold, kernestof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s 7-26. Øvelsesvejledninger, opgave. Demo: Landolt’s forsøg Rapport: Reaktionshastighed Supplerende stof Demo: Leverskum Omfang 12 lektioner á 50 min Særlige fokuspunkter Opnå forståelse for at kemiske reaktioners hastighed afhænger af flere faktorer; herunder katalyse. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimenter Rapportskrivning Retur til forside Side 8 af 14 Beskrivelse af syvende undervisningsforløb Titel 7 Kemiske reaktioner – ligevægte Indhold, kernestof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 29-45 + 51-52. Øvelsesvejledninger. Journal: Indgreb i et ligevægtssystem – kvalitativ ligevægtsforskydning Demo: Reaktion mellem jern(III)ioner og thiocyanationer Supplerende stof - Omfang 14 lektioner á 50 min. Særlige fokuspunkter At kunne behandle kemisk ligevægt på kvalitativt og kvantitativt grundlag, herunder ligevægtskonstanten samt ændringer i koncentration og temperatur (indgreb i et ligevægtssystem). Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde Opgaver Demoforsøg Retur til forside Side 9 af 14 Beskrivelse af ottende undervisningsforløb Titel 8 Kemiske reaktioner – syre-basereaktioner Indhold, kernestof ”Basiskemi C” (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, 1. udgave, 2010, Haase & Søns Forlag): Side 153-170 øverst. Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 73-92 øverst. Øvelsesvejledning, opgaver. Journal: ”Gasfasereaktion mellem ammoniak og hydrogenchlorid” (demo) Rapport: "Eddikesyreprocent i eddike" Rapport: Bestemmelse af ethansyreindhold i husholdningseddike (med tilhørende ”Vejledning til potentiometrisk titrering med LabPro”) Demo: Pufferopløsning Supplerende stof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 92 midt – 96 + 107 midt-109. Kopi: Henrik Parbo, Annette Nyvad, Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 2, 1. udgave, Gyldendal (2007): Uddrag fra side 94 + Figur 4-3, side 95 (samlet i én kopi). Omfang 22 lektioner á 50 min Særlige fokuspunkter Syrer og basers navne. Opnå forståelse af syre-baseligevægte. Udføre pHberegninger i vandige opløsninger af syrer og baser, herunder i pufferopløsninger. Forstå syrer og basers betydning i hverdagen. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde, herunder dataopsamling med softwaren LabPro Rapportskrivning, herunder databehandling i regneark (Excel). Demoforsøg Opgaver Tjekspørgsmål Retur til forside Side 10 af 14 Beskrivelse af niende undervisningsforløb Titel 9 Stofkendskab – organisk kemi Indhold, kernestof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 117-134 øverst + 135 nederst138 øverst. Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 117-120 + 127-127 midt + 130 midt-134 + 143-149 midt + 151 nederst-155 midt + 158-170 midt + 175 nederst-177 midt + 193-208 midt. Øvelsesvejledninger, opgaver. Demo: Substitution i alkan Demo: Er addition med dibrom mulig? Journal: Brom i heptan (substitution) Rapport: Oxidation af en alkohol Supplerende stof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 135-140 øverst + 155 nederst157 + 170 nederst-172 midt + 209-211. Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra 2002 samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 49. Videofilmen ”Kemiens Verden: Organisk kemi”. Omfang 43 lektioner á 50 min Særlige fokuspunkter ●Carbonhydrider (især alkaner og alkener) ●Alkoholer ●Aldehyder og ketoner ●Carboxylsyrer og estre Opnå forståelse for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for forskellige organiske stoffer samt navngivning. Forstå nogle organiske stoffers anvendelse i hverdagen. Hertil kommer træning i brugen af opslagsværket ”DATABOG fysik kemi” i forbindelse med eksperimentet ”Oxidation af en alkohol”. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde Rapportskrivning Opgaver Retur til forside Side 11 af 14 Beskrivelse af tiende undervisningsforløb Titel 10 Medicinalprojekt – smertestillende medicin Indhold, kerne- Henrik Parbo m.fl.: Kend Kemien 2, Gyldendal (1. udgave, 2. oplag 2007) (KK2): s. 241-244 + 258-261 øverst (kompendium). stof Øvelsesvejledning, kompendium, hand-out om artikelskrivning i kemi, virksomhedsbesøg på Løveapoteket i Viborg. Journal: Syntese af aspirin Artikel (aflevering): Smertestillende medicin (projektarbejde) Supplerende stof Søren Munthe: Kemi HF tilvalg, Systime (1994): s. 203-218 (kompendium). Hans B. Jensen m.fl.: Lægemiddelkemi, Systime (1992): s. 56-86 (kompendium). dansk kemi, 85, nr. 10, 2004, side 36-37: ”Aspirin, 100 år med overraskelser” (kompendium). Omfang 15 lektioner á 50 min Særlige fokuspunkter Acetylsalisylsyre Paracetamol Ibuprofen I dette undervisningsforløb kombineres projektarbejde og ”ny skriftlighed” i kemifaget: Kursisterne har udarbejdet en introducerende artikel om smertestillende medicin, herunder aspirin. De har haft mulighed for, at inddrage deres notater fra besøget på Viborg Løveapotek, hvor holdet blev undervist i smertemedicin og blev forelagt konkrete eksempler på både centralt- og perifert- samt lokaltvirkende smertemedicin; velvilligheden fra Løveapoteket er med til at løfte det anvendelsesorienterede aspekt yderigere. Væsentligste arbejdsformer Projektarbejde i grupper omkring artikelskrivning (ny skriftlighed) Eksperimentelt arbejde Søgning på Internettet Virksomhedsbesøg på Løveapotektet i Viborg. Retur til forside Side 12 af 14 Beskrivelse af ellevte undervisningsforløb Titel 11 Kosten – kemisk set: Carbohydrater, fedtstoffer og proteiner Indhold, kernestof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 215-243 midt. AGP (Anne Grimsbjerg Pedersen): Proteiner (sammenskrivning, kopi). Øvelsesvejledninger, hand-outs. Journal: Kemiøvelse om fedtstoffer Journal: Syretal for et fedtstof Supplerende stof Henrik Parbo, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 1, 1. udgave, Gyldendal (2006): s. 205(uddrag, kopi) + s. 211 (kopi) + s. 214 (kopi) Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra 2002 samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 63 + 65. Aktuel Naturvidenskab nr. 3, s. 4-7, 2008: På enzymjagt i Ikka-søjlerne. Bionyt nr. 143, s. 10-11, 2008: Nu kan vi lave rent vand på cellernes måde. Omfang 17 lektioner á 50 min Særlige fokuspunkter Opnå en kemisk forståelse af de vigtige biologiske aktive stoffer: Carbohydrater (kulhydrater), fedtstoffer og proteiner. Forstå disses stoffers betydning for individet, vores hverdag og miljøet. Progression er bl.a. opnået ved at arbejdsformene har vekslet mellem lærerstyret undervisning, eksperimentelt arbejde og kursistoplæg. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde Kursistfremlæggelser af artikler Retur til forside Side 13 af 14 Beskrivelse af tolvte undervisningsforløb Titel 12 Stofkendskab – uorganisk kemi Indhold, kernestof Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, 1. udgave, Haase & Søns Forlag as (2010): s. 255-257 + 264-268 + 286-292 øverst. Øvelsesvejledning. Rapport: Et kobberkredsløb Supplerende stof Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra 2002 samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 76 + 86 + 91 + 92 + 93. Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, 1. udgave, Haase & Søns Forlag as (2010): s. 247-248 midt. Omfang 12 lektioner + 19 lektioner til repetition af forsøg/teori = 31 lektioner Særlige fokuspunkter Opnå forståelse for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for forskellige uorganiske stoffer, samt at kunne visse trivialnavne. Kendskab til forskellige reaktionstyper som uorganiske stoffer kan indgå i (jf. kursisteksperimentet ”Et kobberkredsløb”). Forstå hvorledes nogle uorganiske stoffers anvendes i hverdagen samt deres betydning for produktion/industri og miljø. Fortsat indøvelse af almene studiekompetencer, samt personlige kompetencer især ved kursistfremlæggelser af ovenstående opslag og sider. Endvidere repetition af ioners formler og navne. Repetition: Kursister fremlægger forsøg med tilhørende teori. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde Rapportskrivning Kursistfremlæggelser/eksamenstræning Retur til forside Side 14 af 14
© Copyright 2024