1. No category

Teknisk Forvaltning
Myrdalstræde 268
9220 Aalborg Øst
KRAVSPECIFIKATION
Funktionskrav til bygningsdele og installationer
September 2011
Side | 1
GENERELLE FORHOLD
Uden at det skal være fyldestgørende henledes opmærksomheden på nedenstående
krav, regler og vejledninger for byggeri i Staten.
Statens energicirkulære vedr. energieffektivisering.
Udlejer indestår for og skal sikre, at det lejede på ikrafttrædelsesdatoen, eller dog
senest to år herefter, lever op til et optimalt energiniveau set i forhold til bygningens
alder, jf. cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering i statens institutioner. Er ejendommen opført før 1961, skal udlejer sørge for, at ejendommen klassificeres med et energimærke svarende til energiklasse E eller bedre. Er ejendommen opført senere end 1961, men før 2006, skal udlejer sørge for at ejendommen
klassificeres med et energimærke svarende til energiklasse C eller bedre. Er ejendommen opført efter 2006 skal udlejer sørge for, at ejendommen klassificeres med et
energimærke svarende til energiklasse B eller bedre.
SBI-anvisning 218: ”Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger”
Bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v., BEK 1469 af 16.12.2009.
https://www.retsinformation.dk
Det digitale byggeri – Bekendtgørelse nr. 1381 af 13.12.10 omhandlende krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i byggeri.
https://www.retsinformation.dk
IKT-specifikationer, alle dateret 01.03.11
- Aalborg Universitets IKT- ydelsesspecifikation
- Aalborg Universitets IKT- teknisk afleveringsspecifikation
- Aalborg Universitets IKT- teknisk kommunikationsspecifikation
- Aalborg Universitets IKT- teknisk CAD-specifikation
For CAD- og kommunikationsspecifikation er gældende, at de færdiggøres efter
kontraktindgåelse.
Følgende gældende standarder fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST)
-
Energikrav til byggeri, juni 2011
Miljøkrav til byggeri, juni 2011
Indeklimakrav til byggeri, juni 2011
Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri, februar 2011
-
Funktionelle basiskrav - Laboratoriebyggeri, Renovering, vers. 2, 01. juli 2010
Funktionelle basiskrav - Laboratoriebyggeri, Nybyggeri, vers. 7, 11. februar 2010
UBST vejledninger og standarder kan hentes på: http://www.ubst.dk/publikationer
Eksempelsamling på standardrum på Aalborg Universitet
Omfang af driftsrum samt teknik- og serviceareal defineres i det enkelte projekt.
Arbejdsmiljøloven – Det sikres, at bygningens anvendelsesformål, undervisning og
forskning herunder arbejde i værksteder/laboratorier, kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved ibrugtagelsen.
Side | 2
INDHOLDSFORTEGNELSE
Generelle forhold
Side 2
Indholdsfortegnelse
Side 3
Bygningsbasis, terræn
Side 5
Fundamenter, generelt
Side 5
Terrændæk
Side 5
Primære bygningsdele i terræn
Side 5
Klimaskærm
Side 5
Indervægge, primære bygningsdele
Side 7
Dæk, primære bygningsdele
Side 7
Trapper og ramper, primære bygningsdele
Side 7
Stålkonstruktioner
Side 8
Indervægge komplettering
Side 8
Dæk, komplettering
Side 8
Trapper og ramper, komplettering
Side 8
Lofter, komplettering
Side 9
Tage, komplettering
Side 9
Tagterrasse, balkon og altangange
Side 9
Terræn, belægninger
Side 9
Indvendige overflader
Side 9
Dæk og gulve, overflader
Side 10
Lofter, overflader
Side 10
Tage, overflader
Side 10
VVS-anlæg, terræn
Side 10
Affaldshåndtering
Side 11
Afløb og sanitet
Side 11
Vand (Koldt/varmt, behandlet vand)
Side 11
Køl
Side 13
Varme (vand, damp, kondens)
Side 13
Side | 3
Ventilationsanlæg
Side 15
Energi, generelt (El, vand, varme, ventilation)
Side 17
Terræn, El- og mekaniske anlæg
Side 18
Kommunikationsanlæg
Side 25
Sikringsanlæg
Side 25
Intelligente bygningsinstallationer (CTS og IBI-anlæg)
Side 27
Transportanlæg
Side 30
Tavler, skilte og digitale informationstavler
Side 31
Boligtekstiler og afskærmning
Side 31
Øvrigt inventar
Side 31
Side | 4
BYGNINGSBASIS, TERRÆN
Grund
Grunden ryddes i nødvendigt omfang (belægning, beplantning m.v.)
Grunden oprenses til formålet, herunder forurening
Indhentning af ledningsoplysninger og kloakering i terræn ved pågældende myndighed
Affaldshåndtering i.h.t. pågældende kommunes renovationsvæsen
Ved sokkelgrund sikres adgangsforhold for lift ved vedligehold af facader, vinduespolering m.v.
Byggegrube inkl. afstivning
Der udføres nødvendige arbejder til etablering af byggegrube herunder, dræning og
tørholdelse i forbindelse med etablering af fundering.
Der udgraves/afrømmes for bygninger til underside gulvkonstruktion. Udgravningsjord indbygges, hvis det er egnet, eventuel overskudsjord bortkøres.
Tilfyldninger omkring fundamenter og kælderydervægge udføres med indbygningsegnede materialer.
FUNDAMENTER, BYGNING GENERELT
Fundamenter
Udføres iht. gældende funderings- og konstruktionsnorm.
TERRÆNDÆK, BYGNING
Terrændæk
Konstruktioner mod jord udføres luft- og diffusionstætte iht. gældende BR.
Konstruktioner mod jord udføres tæt mod radon
PRIMÆRE BYGNINGSDELE, TERRÆN
Trapper og ramper i terræn
Trapper og ramper udføres med hældninger og trinstørrelser, som giver en
komfortabel og sikker transport, og som overholder kravene i gældende BR.
Der henvises endvidere til UBST’s tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri.
KLIMASKÆRM
Facader
Facader skal være modstandsdygtige for mekanisk og fysisk påvirkning. Udføres i
vedligeholdsneutrale konstruktioner og materialer.
Bygningens modulering skal tilsikre at foranderlighed og fleksibilitet kan etableres
indenfor et helt multiplum af moduler respekteret i facader og bygningskonstruktionen. Der tages hensyn til føringsvejes passage gennem konstruktioner.
Side | 5
Det skal være muligt at nedtage eller opsætte lette tværskillevægge såvel som
langsgående lette skillevægge på en sådan måde, at der ikke skal foretages indgreb i de bærende konstruktioner og de primære installationer (føringsveje).
Afhængig af bygningsfacaders udformning udføres vinduer og døre som system i
aluminium eller aluminium udvendigt og træ indvendigt, færdigmalet fra fabrik i
RAL/NCS farve. Glas udføres som min. 2 lags termoglas (U-værdi < 1,1 W/m²K)
efter specifikation i overensstemmelse med krav til indeklima og ventilation.
Solreflekterende coating udføres så oplevelsen af dagslys i arbejdsområderne ikke
forringes,
Alle vinduer og vinduespartier leveres godkendt i henhold til DVK eller KVY.
Vinduer, døre og porte
Vinduer i en højde af op til 4 meter fra det omgivende terræn forberedes for AIAinstallationer, inkl. sikring af lukkemekanismen.
Døre og vinduer leveres med KIP/DREJE-funktion med kontakter for intelligente
bygningsinstallationer som placeret som følgende:
 En vindueskontakt i den øverste karm modsat hængsling i vindue, så der
både registreres om vinduet er åbent ved kip-funktion eller ved drejefunktion. Denne skal bruges til varmestyring.
 En vindueskontakt i den nederste karm og modsat hængsling i vindue, så
der kun registreres om vindue er åbent ved dreje-funktion. Denne skal bruges til alarmsystem.
 Ved døre til det fri placeres kun en kontakt, da der kun skal registreres om
døren er åben eller lukket. Dog placeres 2 kontakter som ved vinduer hvis
dør til det fri er med kip-funktion.
Udvendige døre udføres som standard døre i forhold til funktionskrav, vindbelastning og de omgivende bygningsdele. Sikres mod deformering (slå/vrid).
Hvor døre hører til vareindlevering eller andre funktioner, hvor der kan forventes
hård påvirkning og slitage udføres disse som malede ståldøre.
Port til affaldsrum udføres som automatisk betjent ledhejseport
Alle udvendige døre og porte leveres i RAL/NCS farve efter aftale.
Solafskærmning
Anvendelsen af solafskærmning vurderes idet det undersøges om der kan opnås
tilfredsstillende indeklimaforhold for kritiske lokaler med facader mod øst, syd og
vest uden brug af solafskærmning. Kritiske lokaler dækker over arbejds-, møde-,
undervisnings- og opholdsrum samt lokaler med større glaspartier.
Solafskærmningen kan udføres med solafskærmende glas eller udvendige screens.
Ved udvendige screens sikres løsning af vinduespolering.
Projekt for og valg af glastyper eller solafskærmning forelægges til godkendelse
samtidig med indeklimaberegninger.
Bevægelig solafskærmning skal kobles på CTS-anlæg/vejrstation.
Der udføres det nødvendige antal B-sim beregninger herfor.
Der henvises til UBST-vejledning om indeklima i universitetsbyggeri.
Sålbænke, inddækninger m.m.
Sålbænke, inddækninger m.v. udformes således, at udgifter til vedligehold minimeres - her tænkes bl.a. på detaljer ved stern og vinduer - hvor vand skal ledes bort
fra facaden (drypkanter, sålbænk m.m.).
Side | 6
Tagværker
Tagværker udføres med tilstrækkelig stivhed, så sikker tagafvanding opretholdes.
Sikre driftsmæssig brug af bygning. Sikkerhedsmæssige og forsvarlige adgangsforhold til og fra tag for servicering af tagflader og tekniske installationer.
Glastage/ovenlys
Ovenlys udføres så direkte sollys bidrager mindst muligt til rumopvarmningen. Evt.
v.h.a. coatning.
Sikkerhedsmæssig og forsvarlig serviceadgang sikres for oplukkelige elementer.
VINDFANG
Hovedindgang og indgange udformes så træk- og kuldenedfalds gener i bygningen
undgås.
Der henvises til UBST-Tilgængelighedsvejledning
INDERVÆGGE, PRIMÆRE BYGNINGSDELE
Indervægge
Indvendige vægge udføres i overensstemmelse med





SBI-anvisning nr. 200, Vådrum.
SBI-anvisning nr. 178, Bygningers fugtisolering.
SBI-anvisning nr. 172, Bygningers lydisolering, nyere bygninger
AT krav til faste arbejdssteders indretning.
Samt aktuelle leverandørers anvisninger.
Lydforhold som min. i.h.t. SBI anvisning nr. 218.
DÆK, PRIMÆRE BYGNINGSDELE
Etagedæk
Belastninger og sikkerheder fastlægges i henhold til gældende Eurocodes.
Belastninger iht. EN 1991. Sikkerheder iht. EN 1990.
Belastninger fastlægges iht. DS 410
Sikkerhedsklassen fastlægges iht. DS 409
Generel minimums loftshøjde er 2,5 meter. For seminarrum og auditorier min. 3,3
meter. Laboratorier min. 2,7 meter.
Nyttelast på gulve er generelt 3 kN/m2.
Gulv i værksteder/laboratorier er dog min. 6 kN/m².
TRAPPER OG RAMPER, PRIMÆRE BYGNINGSDELE
Trapper, indvendige
I.h.t. gældende lovgivning.
Side | 7
Udføres uden skarpe kanter og grater.
Der henvises til UBST tilgængelighedsvejledning.
STÅLKONSTRUKTIONER
Stålkonstruktioner, udvendige
Udføres i korrosionsklasse C4.
Stålkonstruktioner, indvendige
Udføres med grat-fri finish, malet.
INDERVÆGGE, KOMPLETTERING
Døre, indervægge
Døre udføres som 10M standard i forhold til brandkrav. Alle standarddøre mærkes i
henhold til gældende standarder.
Alle branddøre som El2 30C eller El2 60C udføres med dørlukker tilpasset dørens
vægt og funktion.
Hvor døre med evt. brandkrav af funktionelle eller indretningsmæssig grunde
ønskes holdt åbne, udføres disse med ABDL. Fasthold af døre med ABDL, udføres
via dørlukker med indbygget holdemagnet som Dorma TS92 eller TS93.
Dørgreb, cylinderring og vridere samt øvrig beslåning leveres i god funktionel
kvalitet i maskinslebet rustfrit stål.
Der monteres dørstopper til samtlige døre.
Indvendige døre udføres som glatte massive døre i forhold til myndighedskrav og
lydkrav. Døre leveres af anerkendt fabrikat og kvalitetsmærkede.
Fysisk belastede døre leveres med sparkeplader. Omfang defineret på standard
rumblade.
Døre leveres i NCS farve efter aftale.
Alle døre udføres med karme i træ, malet i farve efter aftale.
Låse på indvendige døre udføres som RUKO, oval cylinder, min. 7 stifter.
Foldevægge i undervisning
Foldevægge udføres i.h.t. SBI-anvisning nr. 218.
DÆK, KOMPLETTERING
Svømmende gulve
Udføres iht. gældende SBI-anvisninger.
TRAPPER OG RAMPER, KOMPLETTERING
Gelændere og rækværker, ind- og udvendige
I.h.t. gældende lovgivning.
Udføres uden skarpe kanter og grater.
Side | 8
Der henvises til UBST vejledning omkring tilgængelighed.
Riste, måtterammer m.m.
Riste ved indgangsdøre sikres handicapvenlighed. Skal endvidere kunne betrædes
med al slags fodtøj.
Der henvises til UBST vejledning omkring tilgængelighed.
Måtteramme/nedfældet måtte ved indgangsdøre udføres min. 2.5 - 3 meter ind i
rummet. Skal kunne modstå tryk fra palleløfter og sækkevogn.
LOFTER, KOMPLETTERING
Nedhængte lofter
Ved installationer over nedhængt modulloft sikres, at loftsplader kan nedtages af 1
person sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
TAGE, KOMPLETTERING
Inspektionslemme, døre m.m.
Udføres i fornødent omfang, så let inspektion og tilgængelighed er opfyldt.
Inddækninger
Tagbeklædning og inddækninger udføres absolut tætte. Der anvendes konstruktionsprincipper og udformningsdetaljer, der udover at sikre dette, også medfører lang
levetid samt nem og minimal vedligeholdelse.
TAGTERRASSE, BALKON OG ALTANGANGE
Demonterbar terrassebelægning for kontrol og vedligehold af underliggende tagdækning. Evt. ved mindre kassetter / elementer som let kan demonteres af to mand.
TERRÆN, BELÆGNINGER
Stier og belægninger
Belægninger udføres som robuste og frostsikre. Modstå tryk fra kørsel med lift for
facadevedligehold og vinduespolering samt varetilkørsel og affaldshåndtering.
INDVENDIGE VÆGOVERFLADER
Indvendige vægoverflader
Alle vægoverflader udføres således, at de generelt fremtræder glatte og robuste og
der sikres nem rengøring og vedligeholdelse.
Der henvises til MBK-klasser og AAU-standard rumblad (Bilag)
Malerbehandling klasse 1 (birum, mm.)
Forventet udfald: Dækket flade.
Betonlofter grundes og sprøjtemales
Betonvægge grundes og sprøjtemales
Gipsvægge spartles, grundes og males
Side | 9
Malerbehandling klasse 2 (kontorområder, reception, møderum,
undervisning, trapper, gange mm.)
Forventet udfald:
Loftsystemer:
Betonvægge:
Gipsvægge:
Dækket, lukket og struktureret flade.
Leveres præmalede.
Spartling, grunding og maling til fuld færdig behandling.
Spartling, beklædes med glasfilt og maling til fuld færdig behandling.
DÆK OG GULVE, OVERFLADER
Generelt:
Gulvoverflader overholder generelle funktionskrav til lyddæmpning og trinlyde.
Vedligehold- og rengøringsvenlige efter rummets funktion.
Møde, undervisning, kontor:
Linoleum, 2,6 mm i marmoreret standardfarve med svejste samlinger.
Gangarealer:
Linoleum, 2,6 mm + 2 mm trinlydsdæmpende materiale i marmoreret standardfarve
med svejste samlinger.
Seminarrum og auditorium:
Valg af gulvbelægning skal indgå i den samlede akustiske vurdering af rummet.
Bade- og toiletrum, foyer, indgangspartier og fælles ophold i ankomstniveau:
Som natursten eller keramiske klinker. Udføres med godkendte giftfrie elastiske fuger langs vægge.
Gulve i teknikrum udføres med vandtæt pudslag påført vandbaseret epoxy behandling med fald mod gulvafløb.
Endeligt valg af gulvbelægning i de enkelte rum skal godkendes af driftsorganisationen.
LOFTER, OVERFLADER
Lofter udføres med rengøringsvenlige vedligeholdes fri overflader.
TAGE, OVERFLADER
Tagdækninger udføres med robuste og langtidsholdbare overflader.
Tagafløbsskåle udføres i rigeligt antal for effektiv bortledning af regnvand og placeres på tagets laveste punkter under hensyntagen til konstruktionens langttidsnedbøjninger,
Tagafløbsskåle forsynes med bladfang.
Der udføres sikre adgangs- og arbejdsforhold til/på alle tagflader i.h.t. Arbejdstilsynets gældende regler.
VVS-ANLÆG, TERRÆN
Side | 10
Afløb, stikledninger og overfladeafvanding
Kloak, spildevand, regnvand og drænvand føres til det offentlige system.
Alle komponenter og materialer, der indgår i afløbsinstallationer - eller som tilsluttes
disse, skal være CE-godkendt.
Alle tagnedløb skal være let tilgængelige.
Vand, stikledninger, brandhaner, vandposte
Der tilsluttes stikledning for brugsvand fra det offentlige ledningsnet.
Hvor der skal sprinkles udføres der sprinkler reservoir i tilfælde hvor det offentlige
forsyningsstik ikke har tilstrækkelig kapacitet.
Fjernvarme, stikledninger
Ved byggeri opført som lavenergihus klasse 1 og 2 kan dispenseres fra eventuel
tilslutningspligt under henvisning til Planloven §19 stk. 4.
AFFALDSHÅNDTERING
Planlægges i.h.t. Kommunens regler for affaldshåndtering. Kildesorteres under
hensyntagen til studiernes aktiviteter (træ, papir, plast, skum, metal m.v. – Se bilag
”Designprincipper og overordnede krav”)
Det sikres, at affaldssortering/-afhentning kan foregå arbejdsmiljømæssigt korrekt.
AFLØB OG SANITET
Alle komponenter og materialer der indgår i afløbsinstallationer - eller som tilsluttes
disse leveres CE-godkendt.
Alle afløbsinstallationer sikres mod rotter.
Afløbsinstallationer isoleres i fornødent omfang af hensyn til kondens og støj efter
DS 452
Regnvandsinstallationen omfatter afløb fra tagflader og omliggende terræn.
Indvendige regnvandsinstallationer isoleres såvel af hensyn til kondens som støj.
Afløb under bygning, huskloak (ud til nærmeste brønd eller ledning)
Udstrækningen af kloak- og afløbsledninger under bygningen søges minimeret
mest muligt. Ledningerne placeres således, at der opnås den bedst mulige
tilgængelighed og hensyntagen til rensemulighed.
Dræn under bygning (omfangsdræn)
Der skal udføres omfangsdræn og tilhørende drænpumpeinstallation, såfremt
grundvandsforholdene betinger det.
Evt. dræn-/spildevandspumper kobles på CTS-anlæg/alarm.
Faldstammer, afløbsskåle
Udluftning udføres over tag og ikke med vacuumventiler. Udluftningerne placeres,
så de ikke giver anledning til lugtgener.
Gulvafløbsskåle udføres med rustfrie skåle.
I rengøringsrum etableres gulvudslag som 50x50 cm køkkenbrønd.
I alle teknikrum etableres gulvafløb.
Side | 11
Tagrender og nedløb
Tagnedløb må ikke ledes til anden tagflade. Synlige tagnedløb placeres med
regelmæssig afstand og føres retlinet. Ved synlige nedløb sikres de nederste 2
meter udført i ekstra holdbart materiale.
Alle tagnedløb udføres let tilgængelige.
Forbrugsanlæg (vaske, opvaskemaskiner, toiletter m.m. inkl. tilhørende armaturer for vand)
Kombinationsklosetter udføres væghængt med sæde.
Toiletrum bestykkes i..h.t. AAU-standard rumblad.
Mulighed for aftap af koldt drikkevand samt vand for kaffe og te-brygning.
Blandingsbatterier i.h.t AAU-standard. Skal være af en sådan kvalitet, at
efterfølgende servicering samt fremskaffelse af reservedele er muligt.
I rengøringsrum etableres udslagsvask, med varm og kold aftapningshane for
gulvvask.
VAND (KOLDT/VARMT VAND, BEHANDLET VAND)
Forsyningsanlæg (målere, beholdere m.m.)
Arbejdet omfatter komplet koldt- og varmtvandsanlæg med nødvendig cirkulation
efter gældende lovgivning.
Der monteres brud- og lækagesikring med fuld betjening fra CTS-anlæg, for indstilling af alarmgrænser og værdier.
Vandinstallationer rørmærkes efter Dansk Standards forskrifter.
Koldtvandsinstallation skal udføres således koldt brugsvand sikres max. 12oC.
Alle komponenter og materialer, der indgår i brugsvandsinstallationer - eller som tilsluttes disse, skal være CE-godkendt.
Vandkvaliteten dokumenteres ved afleveringen.
Slangevindere monteres i henhold til myndighedskrav og skal forsynes fra egen
installation.
Varmt brugsvandsproduktion
Varmtvandsproduktion styres fra CTS-anlæg og sikres mod legionella.
Bygningsreglementets krav til temperaturer skal opfyldes.
Distributionsanlæg (rør, diverse, ventiler m.m.)
Rør i teknikrum og installationsskakte udføres med gode adgangsforhold for
vedligehold, reparation og evt. udskiftning.
Side | 12
Der udføres overalt udskiftelige installationer.
Alle dele af distributionssystemet skal kunne aftappes og være forsynet med
afspærringsventiler på strategiske steder.
Synlige isoleringer udføres rengøringsvenlige med glatte overflader som
Isogenopak.
Forbrugsanlæg (diverse aftapningsventiler o.l. uden tilknytning til fast
afløbsgenstand)
Toiletrum bestykkes med berøringsfrie armaturer. Armaturer skal være af en sådan
kvalitet, at efterfølgende service og let fremskaffelse af reservedele er muligt.
Der skal etableres fast forsyning til berøringsfrie armaturer samt fælles serviceafbryder i kerneområde.
Der anvendes generelt vandbesparende armaturer med keramiske skiver.
Foran samtlige tapsteder monteres lettilgængelig afspærringsmulighed.
Der monteres frostsikre udvendige spulehaner med nøgle i nødvendigt omfang for
servicering af bygning.
Der regnes med vandforsyning til en række særlige formål bl.a. vandbehandling i
opvaskerum o.lign.
For installation af doseringsanlæg til rengøringskemi etableres 1 stk. koldtvandstilslutning i rengøringsrum. Endvidere udføres installation for industrivaskemaskine
og tørretumbler.
Se AAU-eksempelsamling på standardrum for rengøringsrum. (Bilag)
KØL
Forsyningsanlæg
Kølebehovet skal analyseres ved hjælp af termiske simuleringer (B-sim) i nødvendigt omfang under alle omstændigheder.
Der udføres kun køl til proceskøling.
Hvis der eftervises kølebehov i rum/skab for krydsfelt, installeres køleanlæg i nødvendigt omfang.
Kølecentral
Kølecentral for proces-køl udføres energimæssigt korrekt med fri køl.
Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.)
Myndighedskrav til registrering af energiforbrug til nedkøling skal opfyldes.
Der udføres rørmærkning efter DS134.
Der monteres energimålere med bus kommunikation til CTS.
Rumtemperaturen reguleres via CTS-anlæg.
VARME (VAND, DAMP, KONDENS)
Forsyningsanlæg (varmevekslere, målere m.m.)
Side | 13
Varmeanlægget dimensioneres til at dække bygningens varmetab, inklusiv
forsyning af varmtvandsvekslere og ventilationsanlæg.
Varmeanlægget planlægges og udføres efter DS 469 - norm for varmeanlæg.
Varmeanlæg isoleres efter DS 452 og rørmærkes efter DS 134.
Varmecentral / varmerum
På fjernvarmeforsyningen monteres lækage/brudsikring som tilkobles CTS-anlæg
med alarmgrænser og setpunkter
Alle blandesløjfer monteres med målere som kobles på CTS-anlæg.
Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.)
Hovedledninger for varmeanlægget udføres i sorte svejste rør.
Varmeanlæggene opdeles i et hensigtsmæssigt antal blandesløjfer med omdrejnings-regulerbare pumper.
Disse blandesløjfer udføres facadeorienteret således, at fremløbstemperaturen kan
styres i afhængighed af udetemperatur, solindfald og vindpåvirkning.
CTS-anlægget skal foretage overordnet styring af alle anlæg (blandesløjfer) med
understationer, busledning, adressestruktur, brugerflade, energistyreprogrammer,
årsurfunktion, alarmfunktioner, modem for ekstern alarm mv. Der henvises i øvrigt
til beskrivelse af CTS- og IBI anlæg.
Blandesløjfer for ventilationsanlæggenes varmeflader placeres i teknikrum ved
ventilationsanlæggene. Brugsvandsvekslere placeres/forsynes fra installation i
samme teknikrum.
Varmeanlæg opbygges som to-strengsanlæg med dynamiske indreguleringsventiler
med måleudtag således, at alle varmegivere sikres passende vandstrømme under
normale driftsforhold.
Varmerør placeres primært i etagerne langs lofter og i installationsskakte med gode
adgangsforhold for vedligehold, reparation og evt. udskiftning.
Rørene udføres primært som synlige installationer.
Alle dele af varmeanlæggene kan aftappes og udluftes og er forsynet med
afspærringsventiler på strategiske steder f.eks. på afgreninger til lodrette
stigstrenge.
Der monteres energimålere med bus kommunikation til CTS-anlæg.
Synlige isoleringer udføres rengøringsvenlige med glatte overflader som
Isogenopak.
Forbrugsanlæg (varmeflader, varmeventilatorer, lokal automatik og regulering
m.m.)
Ved valg og placering af varmegiveren tages hensyn til arkitekturen og rummenes
anvendelse.
Lokalerne opvarmes via radiatorer/konvektorer, primært placeret ved facader.
Varmegivere placeres på en sådan måde, at der opnås fleksibilitet mht. en eventuel
fremtidig ændret indretning.
Alle varmegivere bestykkes med reguleringsventil med forindstilling, afspærringsventiler og udluftningsanordning.
Rumtemperaturen reguleres via CTS-anlægget. Alle værdier - aktuelle og
beregnede, samt setværdier skal være tilgængelige via CTS-anlæg.
Side | 14
Alle radiatorer, konvektorer, blandesløjfer, køleflader m.v. leveres med indreguleret
vandmængde. (indeholdt i kvalitetsmateriale)
VENTILATIONSANLÆG
Der skal sikres, at et godt termisk og atmosfærisk indeklima kan tilvejebringes hele
året. Et godt termisk og atmosfærisk indeklima kan alt efter bygningens udformning
tilvejebringes ved valg af forskellige tekniske løsninger.
Til dokumentation af et tilfredsstillende indeklima udføres det nødvendige antal termisk simuleringer.
Rådets Direktiv nr. 89/392/EØF, som er ændret ved direktiv 91/368/EØF (Maskindirektivet) og EMC-direktivet (89/336/EØF) opfyldes, således at samtlige maskiner
bliver forsynet med en CE-mærkning, og der vil foreligge en overensstemmelses
erklæring. Entreprenørens forpligtelser omkring maskindirektivet omfatter også en
samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret, så de
fungerer som en integreret helhed.
Endvidere skal maskinanlæggene overholde de krav og specifikationer, der er angivet i Stærkstrøms-bekendtgørelsens afsnit 204-1: “Elektrisk materiel på maskiner”.
I det omfang der anvendes mekaniske ventilationsanlæg skal disse opfylde de i det
følgende oplistede krav.
De mekaniske ventilationssystemer udføres som CAV- og VAV-systemer med roterende varmegenvinding til sikring af energioptimal drift.
Kanaler må ikke indeholde indvendige foringer, som ikke kan renses. Lydsluser må
ikke give anledning til frigørelse af mineraluldsfibre, og kanaler udføres med rensemulighed.
Forsyningsanlæg (ventilationscentraler m.m.)
Anlæggene støj- og vibrationsdæmpes.
Alle ventilationssystemer etableres som mekanisk drevne og udføres med
behovsstyring og varmegenvinding til sikring af energioptimal drift. Samtlige
aggregater forsynes med varmeflade.
Elforbrug ved drift af ventilationsanlæg overholder som minimum krav i gældende
BR. Motorer skal overholde forordning nr. 640/2009 (EuP-direktivet)
Luftindtag og afkast
Ved luftindtag og -afkast placeret på tag, udformes disse således, at nedbør ikke
trænger ind i ventilationsanlægget.
Desuden sikres det, at indtrængen af f.eks. madlugt, kloaklugt, støv, blade m.m.
undgås.
Lufthastigheden i afkastet vælges under hensyntagen til lydniveau og ønsket
kastelængde.
Det sikres, at der ikke forekommer kortslutning af luft mellem afkast og indtag.
Luftfiltrering
Generelt vil lufthastigheder gennem filtrets frontareal ikke overstige 2,3 m/s.
Side | 15
Betjeningsområde
Mekanisk ventilerede
områder
Indblæsning
Filterklasse
Udsugning
Filterklasse
Start/sluttryktab
EU7
EU5
90 Pa/200 Pa
-
EU5
50 Pa/140 Pa
Toiletter og øvrige
områder med mekanisk
udsugning
Varmegenvinding
Varmegenvinding udføres primært med roterende varmevekslere.
Som udgangspunkt vil temperaturvirkningsgraden minimum være hhv. 75°.
Roterende varmevekslere udføres med renblæsningssektor.
Servicearealer
Adgangsforhold til teknikrummet udføres således, at de største delkomponenter i
ventilationsaggregater, eksempelvis varmeveksler eller køleflader, kan udskiftes
uhindret uden større bygningsmæssige indgreb.
Af hensyn til optimale serviceforhold, udføres der foran samtlige aggregater en
gangzone, svarende til aggregatets bredde.
Frihøjden under installationerne i teknikrummet tilstræbes udført til som minimum at
være 2,1 meter.
Med undtagelse af modulerende spjæld skal alle øvrige hovedkomponenter som
kræver service/inspektionsmulighed, være placeret i teknikrummet.
Distributionsanlæg (rør, regulering m.m.)
Ventilationskanalerne udføres med dimensioner, som kan betjene bygningsanlægget med fuld luftmængde. Tryktabet ved fuld luftmængde i kanalsystemet må
intet sted overstige 1,0 Pa/m for alle kanaler.
Alle kanaler mærkes efter DS134. Skjulte kanaler mærkes ved inspektionslemme.
Kanalsystemet udformes under hensyntagen til følgende forhold:




Brand- og røgspredning
Pladsforhold
Driftsøkonomi
Drift- og styringsstrategi
Sikring mod røgspredning udføres med automatiske røgspjæld ved etageafgreninger og lignende, eller i henhold til brandstrategirapporten.
Valg af kanalmateriale vælges under hensyntagen til:





Lækage (min. tæthedsklasse B)
Temperatur
Fugt
Driftstryk
Brand
Afkastkanal fra evt. stinkskabe udføres i plast. (syre-kemilaliefast)
Kanaler isoleres i henhold til gældende normer og beklædes som følger:


Synlige kanaler - pap og lærred, der males
Skjulte kanaler – alu-belagt
Side | 16
VAV – ventilation
Der etableres trinløs VAV-ventilation i seminar-lokaler, møderum mv.
I studio-områder og storrums-kontorer etableres VAV-ventilation med 0-1/2-1/1
luftmængde.
I enkelt- og tomandskontorer etableres VAV med on/off styring.
Trykstyrede anlæg koblet på CTS-anlæg.
Luftmængder bestemmes i henhold til DS/CEN/CR 1752 – Projekteringskriterier for
indeklimaet.
Procesventilation
Der udføres procesventilation i værksteder med spånbearbejdning, evt. som cyklon,
under hensyntagen til værkstedindretning. Styres via CTS.
Forbrugsanlæg
Ventileringen sker via rotationsarmaturer.
Kerneområder med toiletter, rengøringsrum m.v., hvor der er mekanisk udsugning,
tilføres erstatningsluft via overtryk fra naboarealer.
Styringsstrategi
Anlæg med VAV (variabel luftmængde) udføres med trykregulering af afgreningskanaler og motoriserede VAV-armaturer, der reguleres via CTS/IBI-anlæg.
Luftmængden reguleres efter temperatur og CO2-niveau, i enkelt- og tomandskontorer, dog efter Pir-føler. Auditorier, seminarrum og mødelokaler integreres med
AAU’s bookingsystem.
Der etableres frekvensomformer på aggregaternes indblæsnings- og udsugningsventilatorer.
På etageafgreninger monteres røgspjæld. Ved afstillet anlæg eller i tilfælde af
brandalarm overstyres samtlige signaler og spjældene lukker. Spjældene udføres
som klasse 3 spjæld.
Eftervisning
Dimensionering af de termiske anlæg udføres på grundlag af B-Sim beregning eller
lignende.
Udsugningsanlæg
Der etableres mekanisk udsugning fra toiletter samt laboratorier med særlige behov
beskrevet i brugernes oplæg ”Designprincipper og overordnet krav” i henhold til
gældende BR.
Naturlig- / ventilation
Eventuel naturlig ventilation styres via CTS.
ENERGI, GENERELT (EL, VAND, VARME, VENTILATION)
Som minimum skal installationen leve op til Energistyrelsens krav til måleraflæsning.
Gældende for forsyningsmålere:



Måleren skal kunne fjernaflæses af netvirksomheden.
Måleren skal både kunne måle og vise forbrug og eventuel egenproduktion.
Det skal være muligt at tilkoble eksterne enheder (display) til måleren og udtage forbrugsrelevante værdier.
Side | 17






Tilkobling og videreformidling til eksterne enheder skal kunne ske efter åbne
standarder.
Der skal være mulighed for at netvirksomheden giver forbrugeren mulighed for
via internettet at kunne indhente oplysninger om akkumuleret forbrug og produktion fordelt på minimum timeværdier.
Målerværdier skal lagres med den registreringsfrekvens, som måtte blive besluttet af myndighederne.
Måleren skal kunne registrere forsyningsafbrud hos slutbrugeren.
Måleren skal have udgang, hvormed netvirksomheden kan fjernudkoble afbrydere af hensyn til systemsikkerheden.
Nye tekniske anlæg, der udgør et væsentligt energiforbrug, forsynes med målere til separat aflæsning af energiforbruget.
For alle bimålere (el, vand, varme, ventilation og køl) skal data kunne overføres til
CTS-anlæg, opdelt således energi kan opgøres i komfort- og procesenergi.
Der henvises til UBST-notat af 07.01.2010 omhandlende beregning af bygningsog procesenergi. (Bilag)
TERRÆN, EL- OG MEKANISKE ANLÆG
Generelt:
Installationer og anlæg udføres i henhold til gældende lovgivning, myndighedskrav,
standarder m.m.. Herunder bl.a. nedenstående:
1.
Elektricitetsrådet: Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, Elektriske
installationer, nyeste udgave.
2.
Elektricitetsrådet: Stærkstrømsbekendtgørelsen, Lavspændingstavler afsnit
439, nyeste udgave.
3.
De efter Dansk lovgivning samt ministerielle og kommunale bekendtgørelser
og regulativer til enhver tid gældende bestemmelser, Bygningsreglement og
byggevedtægter.
4.
Tekniske forskrifter fra Dansk Brandværns Institut.
5.
“Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande”
med tillægsbestemmelser fra den pågældende el-leverandør.
6.
Arbejdstilsynets (AT) anvisninger, bekendtgørelser m.v..
7.
Statens Teleråds cirkulærer
8.
Post- og telegrafvæsenets regler om radiostøj
9.
Dansk Ingeniørforenings norm for svagstrømsinstallationer med tillæg.
10.
Dansk standard DS 460.
11.
Brandteknisk vejledning nr. 27, Brandventilation
12.
DS 700 for belysning.
13.
EMC- regulativet EN 50081 og 50082
14.
DS 5009 Symboler på el-tegninger.
15.
AAU-standard for EDB-installationer (Bilag)
Side | 18
Maskindirektivet og EMC-direktivet (89/336/EØF) følges således, at samtlige af leverandøren / entreprenøren leverede maskiner bliver forsynet med CE-mærkning,
og overensstemmelses erklæring. Maskinanlæggene overholder de krav og specifikationer, der er angivet i Stærkstrøms-bekendtgørelsens afsnit 204-1: “Elektrisk
materiel på maskiner”.
Generelt udføres el-installationer som skjult installationer i alle primære rum.
Undtaget herfra er teknikrum, arkiv og depot rum i kælderen, krydsfeltrum, tavlerum
og teknikskakte på etagerne, hvor der udføres synlige el-installationer. Generel placering af kontaktstationer indgår i det samlede arkitektoniske design.
Vej- og pladsbelysningsanlæg
Der forudsættes at udendørs belysning styres via CTS, med mulighed for energirigtig belysning med separat styring i vindfang, terræn og på bygning.
Belysningsarmaturer og standere leveres korrosionsbeskyttede.
Der etableres udvendige stikkontakter for servicearbejder og vinduespudsning.
Forsyning
Bygningens hovedtavle tilsluttes el-forsyningens transformerstation i henhold til
nærmere aftale med elforsyningen.
Elforsyningen til byggeriet dimensioneres for en gennemsnitseffekt på 35 VA/m2 i
kontorområder og laboratorie- og undervisningsområder. Desuden 25 VA/m2 i
øvrige områder. For område vedrørende evt. serverrum dimensioneres med en
effekt på 1000 VA/m2. For teknikrum og køkken dimensioneres for den effekt de
leverede køkkenmaskiner, VVS-anlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg og øvrige
anlæg incl. belysning mm optager.
Den samlede endelige effektstørrelse eftervises i forbindelse med den endelige
projektering.
Beskyttelse mod indirekte berøring på fordelingsniveau (gruppeniveau) udføres
med fejlstrømsafbrydere.
Der etableres fundamentsjordingsanlæg i bygningen. Anlæg etableres overordnet
via armeringsjernet i bygningens fundamentsplade/kældergulv.
Nødvendige hovedudligningsforbindelser, supplerende udligningsforbindelser og
lokale udligningsforbindelser udføres i ht. gældende regler.
Hovedfordeling og tavler
Tavler
Generelt for alle tavler:
Målere udstyres med LON. Separat måler for bygningsenergi og procesenergi.
Hovedfordelingsanlægget opbygges med hoved- og gruppetavler på en for drift og
vedligehold hensigtsmæssig måde.
Målertavler udføres i henhold til el-leverandørens krav til målertavler. Tavle udføres
som Form 2.
Tavler skal udføres i den kapslingsklasse som omgivelserne kræver.
Fordelingstavler etableres i stålpladekapslet udførelse. Tavler fremstilles af
anerkendte firmaer.
Tavler opstilles på gulv, mod væg, inkl. bundrammer eller ophænges på væg.
Side | 19
Afstandskrav, friplads, serviceareal i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen skal
overholdes.
Tavlemiljø:
Indendørs i opvarmet rum.
Tavler leveres fra tavleproducent som har et dokumenteret kvalitetsstyringssystem.
Tavleudformning
Tavler udformes så adgang til betjenbare komponenter kan udføres af lægmænd
Tavler opdeles i felter med hængslede låger. Tavler opbygges således, at alt
montagearbejde kan ske fra forsiden.
Der tages hensyn til EMC ved opbygningen, således at CTS/IBI-materiel og kabler
ikke placeres tæt på kraftinstallationernes materiel og kabler. Dette gælder også for
tavlers interne fortrådning.
Alle af- og tilgående kabler føres i kabelfelter.
Tavler etableres med montageplads for 25% udvidelse.
Hovedfordelingstavler
Hovedtavler placeres i egnet rum.
Hovedtavlen forsynes med energimåler. Måler udføres med LON udgang til
CTS/IBI-anlægget hvor energiforbruget registreres. For energimåling henvises til
afsnit omhandlende ENERGI, GENERELT.
Hovedtavlen forsynes med transientbeskyttelse i indgangen.
Gruppefordelingstavler
Der etableres gruppefordelingstavler på de enkelte etager/bygningsafsnit til
forsyning af lys- og kraftinstallationer samt brugerorienteret edb-udstyr m.m. Edbstikkontakter fordeles på separate grupper. Tavlerne placeres i særlige rum eller
nicher i kernearealerne på de enkelte etager/bygningsafsnit og i tilslutning til de
lodrette installationsskakte.
Gruppefordelingstavler udføres for afbrydermateriel og udføres i min. IP2x.
I gruppetavler etableres målere for registrering af bygningsafsnittes elforbrug. Målere udstyres med bus kommunikation og registreres via CTS/IBI-anlægget. Måler
skal være med LON-udgang.
Gruppetavler forsynes med transientbeskyttelse ved indgang til tavle, hvor de tilsluttes elektronisk udstyr.
Kraft- og automatiktavler til ventilation, køleanlæg og varmeanlæg
Kraft- og automatiktavler placeres i de pågældende teknikrum sammen med teknikanlæggene og etableres med målere for registrering af de enkelte anlægstypers
(ventilation, køle- og varmeanlæg) elforbrug. Målere udstyres med LON og registreres via CTS/IBI-anlægget.
Skinnesystem
Den nominelle spænding er 3x400 V. Tavlernes skinnesystem dimensioneres for en
maks. prospektiv kortslutningsstrøm, der mindst er lig med den muligt
kortslutningsstrøm på den enkelte tavle.
Side | 20
Materiel
Generelt: Tavler <63 AMP forsynes med en indgangsafbryder.
Fejlstrømsafbrydere skal være konstrureret til det formål de skal anvendes til.
Dokumentation
Generelt:
Der udarbejdes tavledokumentation for hver tavle:
Forsidetegning med mål:
 Kredsskema for effektkredse.
 Fysisk placeringstegning for alle føle- og handleorganer.
 Følgende tegninger:
1. Funktionsdiagrammer
2. Kredsskemaer for styre- og signalkredse med
ledningsnummerering.

Betjeningsvejledning og manualer på dansk.
Godkendelse
Inden produktionsstart fremsendes tavleproducentens samlede dokumentation til
kommentering ved AAU, teknisk afdeling.
Føringsveje
Bygningen indeholder alle nødvendige føringsveje for samtlige elinstallationer og
udføres således, at senere ændringer og udvidelser i størst muligt omfang er
tilgodeset.
Føringsvejene skal være dimensioneret til installationsudvidelser på ca. 20%. Alle
føringsveje udføres med delspor.
Hovedføringsveje vandret i bygningen udføres som kabelstige, plade- eller
gitterkabelbakker. Lodrette føringsveje i skakte som kabelstiger.
Føringsvejene opdeles i 3 adskilte spor for:
1. Stærkstrømskabler.
2. Svagstrømskabler.
3. EDB
Hvor der er installationer under maskindirektivet fremføres de i separat spor.
Adskilte spor i føringsveje udlægges således at gældende respektafstande mellem
230V/400V, PDS-kabling, antennekabler m.v. overholdes.
Alle brandtætninger ved brandskel udføres iht. DBI vejledning nr. 31
Installationskanaler etableres PVC-fri, hvor installationskanaler gennembryder
skillevægge, etableres akustisk regulering.
El-tekniske anlæg
El-installation - Generelt
Alle elinstallationer udføres i overensstemmelse med “Basisbeskrivelse for
elarbejder” udarbejdet af ELFO og FRI.
Kabler - Generelt
Kabler i bygningen udføres med halogenfri lette kabler.
Opmærkning:
Al monteringsmateriel til arbejdsstationer og udtag mærkes med tilhørsforhold.
Side | 21
Alle kraft- og maskininstallationer med tilhørende monteringsmaterialer mærkes
med tilhørsforhold.
Alle kabler mærkes i begge ender med holdbar mærkningstype.
Kabler trukket i bakker oplægges således de ikke indbyrdes krydses.
Kraftinstallation
Kraftinstallationer omfatter installationer til tilslutninger af udstyr og inventar.
Der medtages herudover nødvendige 230 V/400 V stikkontakttilslutninger til andet
udstyr og inventar, fordelt på selvstændige grupper.
Der afsættes til rengøringsbrug, i alle gangafsnit 1 stk. 230V stikkontakt pr. 15 m.
Hvor udstyr påkræver 400V udtag etableres disse som CEE-udtag.
Der udføres kraftinstallationer for ventilations- og køleanlæg, VVS-anlæg, elevator,
køkkenudstyr, porte, hvidevarer, trykkerimaskiner, postservice maskiner,
mørklægningsgardiner, kaffeø/automater, maskiner i værksteder m.v.
Arbejdsstationer
I kontorer mv. monteres i installationskanal en arbejdsstation type C. En
arbejdsstationen type C bestykkes med:
 2 stk. Edb-stikkontakter mrk. "EDB"-stik udført som alm. stik med runde ben
uden afbryder.
 2 stk. almindelige stikkontakter m. jord uden afbryder.
 3xRJ45/8 PDS-stik
Som dimensioneringsgrundlag for edb-gruppernes vedkommende regnes med 5
arbejdspladser pr. 2-pol 230 V/10 A gruppe.
I teknikrum afsættes en arbejdsstation type B. En arbejdsstationen type B
bestykkes med:
 2 stk. Edb-stikkontakter mrk. "EDB"-stik udført som alm. stik med runde ben
uden afbryder.
2 stk. almindelige stikkontakter m. jord uden afbryder.
 2xRJ45/8 PDS-stik
Installationer for maskiner og maskinanlæg
Installationer for maskiner og maskinanlæg udføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, samt Maskindirektivet.
Der udføres samlet CE-mærkning af anlæg, som kræves CE-mærket.
Der tages hensyn til EMC iht. gældende regler.
Belysningsanlæg
Til grund for udformningen og dimensioneringen af den kunstige belysning
forudsættes følgende lovgivning efterlevet:


Gældende bygningsreglement.
Dansk Standard 700 "Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler".
Der skelnes, inden for de enkelte rumkategorier, mellem:




Almen belysning.
Arbejdspladsbelysning.
Særbelysning.
Fælles adgangsveje
Side | 22
For at opnå god komfort og reducering af energiforbrug anvendes automatisk
lysregulering i forhold til dagslyset i rum med væsentlige dagslysbidrag, således at
den almene belysning nedreguleres, når dagslysindfaldet stiger. Dette betyder, at
lysrørsarmaturer /downlights o.l. i disse rum forsynes med dæmpning.
Lysrørs- og kompaktlysrørsarmaturer i øvrigt forsynes med HF-spoler.
Sekundære rum som depoter, m.v. samt omklædningsrum, toiletter m.v. styres
on/off via bevægelsesfølere for at minimere driftsudgifterne.
Ovenstående funktionalitet mht. lysdæmpning og aut. tilstedeværelsesstyring
etableres ved hjælp af et IBI-anlæg (Intelligente Bygnings Installationer). IBIanlægget sammenkobles med bygningens CTS-anlæg.
Al belysning slukkes en forudindstillet periode efter, at det enkelte rum er forladt.
Perioden skal driftspersonalet selv kunne variere. Alle værdier – aktuelle og
beregnede, samt setværdier skal være tilgængelige fra CTS-anlæg.
Generelt fremlægges styrings- og tænd/sluk principper for lys til bygherrens
godkendelse.
Der anvendes armaturer med høje virkningsgrader. Der anvendes lyskilder med
højt lysudbytte, således at energiforbruget reduceres.
Der etableres prøveophængning af armaturer inden endeligt valg af armaturer
finder sted.
Almenbelysningen dimensioneres for et niveau på 200 lux, og forudsættes ved de
enkelte arbejdspladser suppleret med bordlamper, arbejdspladsbelysning,
(bygherreleverance). I øvrige rum forudsættes følgende som supplement til DS700:




Rumkategorier som åbne kontorarealer m.v. efter gældende regler, med
regulering efter dagslysindfald. Udlægges for 200 lux
Rumkategorier som gange mv. udlægges for min. 100 lux.
Hvor møderum m.v. kan slås sammen til større eller mindre rum, følger
lysreguleringen/styringen opdelingen.
I møderum hvor der etableres videokonference skal belysningsanlægget
projekteres til min. 500 lux og være manuelt regulerbar. Af hensyn til
energiforbruget skal lyset kunne styres således, at der ved normal brug af
lokalet reguleres ned til 200 lux.
Åbne studie/kontorarealer
Ved åbne studie/kontorarealer aktiveres belysningsanlægget via
bevægelsesmeldere opsat i loftet. Bevægelsesmelderne tilsluttes styreenheder
således at der er lys i området, så længe der opholder sig personer i kontoret.
Styreenheden regulerer på baggrund af en lysdetektor og bevægelse i rummet
automatisk lysniveauet således at der er en given foruddefineret lysmængde på
arbejdsplanet.
Ved åbne kontorarealer etableres individuel lysniveaustyring i forhold til dagslyset
af de armaturrækker der er tættest på vinduesfacader.
Alle installationer for belysningsanlæg opbygges modulært og med zoneopdeling
på langs af facader. I store rum opdeles ligeledes på tværs indenfor byggemodulerne.
Side | 23
I de åbne kontorareler opsættes styrepaneler for manuel betjening af belysningen.
Der opsættes et styrepanel for hver normal adgangsvej til den pågældende zone i
det åbne kontorareal.
Møderum
I møderum aktiveres belysningsanlægget via en eller flere bevægelsesmeldere,
opsat i loftet.
Bevægelsesmeldere tilsluttes en styreenhed. Styreenheden regulerer på baggrund
af en lysdetektor og bevægelse defineret lysmængde på arbejdsplanet.
I møderum er der lysniveaustyring på alle armaturrækker.
Der etableres særskilt belysning af tavlevæg, som styres via PIR, manuel on/auto
off.
I alle møderum opsættes et styrepanel for manuelbetjening af belysning.
Toiletter m.v.
På toiletter, omklædningsrum, m.v. aktiveres belysningsanlægget via
persondetektorer.
Ganglinier m.v.
I gangarealer aktiveres belysningsanlæggene via persondetektorer/PIR-meldere.
Såfremt der er aktivitet på et kontor er der sålænge denne er til stede lys på
ganglinien samt på de tilgrænsende kernearealer.
Teknikrum
I teknikrum hvor der forefindes el-tavler, ventilationsanlæg eller anden
installation/udstyr som kræver løbende vedligehold, skal lyset styres manuelt via
afbryder på indvendig side af dør.
Trapper
På trappearealer aktiveres belysningsanlæggene via PIR-meldere med lysdetektor
kombineret med manuelle tryk, som fungerer som trappeautomater.
For trapper sættes time-out værdien for PIR-meldere til 15 min.
Kernearealer
I kernearealer aktiveres belysningsanlæggene via PIR-meldere.
Depoter
I depotrum og ligende sekundære rum aktiveres belysningsanlægget via PIRmeldere.
Anlægget styres over CTS/IBI-anlæg via omskifter, skumringsrelæ og ur.
Nød- og panikbelysningsanlæg
Eventuelle nød- og panikbelysningsanlæg udføres i henhold til myndighedernes
krav.
Anlæg udføres som 230V anlæg
Anlægget udføres som centralanlæg med et samlet batteri og central overvågning
af alle armaturers funktioner og korrekte drift.
Armaturer skal mærkes entydigt og være forsynet med adresserbare forkoblinger.
Ved fejl på armatur skal alarm sendes via CTS til PC ved bygningsbetjent.
Side | 24
KOMMUNIKATIONSANLÆG
AV-udstyr
Der udføres tomrørsinstallation for AV-installationer jævnfør rumskemaer.
Primært i møde, seminar og auditorium. Omfang defineres i fremtidige
rumskemaer. Aktivt udstyr leveres af AAU.
Dataanlæg
EDB-installationen udføres generelt efter AAU’s principbeskrivelse for netkabling og
krydsfelter, dateret 16.11.2010, rev. 09.12.2010. (Bilag)
For EDB-installationer udføres der et struktureret PDS-kablings-system, STP
kategori 6A.
Alt aktivt udstyr leveres af AAU.
Krydsfelter generelt
I.h.t. AAU-standard (Bilag)
Der udføres potientialudligning af alle krydsfelter.
Såfremt maks. kabellængde på 90 m. fra underkrydsfelt til stik ved arbejdsplads
ikke kan overholdes suppleres med underkrydsfelter.
Krydsfelter placeres så vidt muligt etagevis lodret over hinanden – umiddelbart ved
de lodrette føringsveje.
SIKRINGSANLÆG
ADK-anlæg (Automatisk AdgangsKontrolanlæg)
Alle adgangsdøre i stueplan med adgang til det fri/udvendig forsynes med ADK.
På alle døre til elevatorer og til trapper og undervisningslokaler og teknikrum
etableres ADK.
ADK udføres med berøringsfrie Maifare kortlæsere. Med hensyn til ADK og AIA
skal disse systemer være kompatible med AAU’s nuværende system samt at vore
ID/adgangskort skal kunne anvendes. AAU ADK-system er fabr. G4S type S8600
og AIA er fabr. G4S type S25.
Der bestykkes med Maifare kortlæsere der kan styres individuelt.
Al styring af ADK/AIA skal kobles op på ekstst. system som transporterer via netværk. Styring foregår via en betjenings PC som kan styre hele universitets adgangskort og alarmsystem. ADK/AIS systemet kan udvides ubegrænset.
AAU-systemet kan behandle op til 30.000 kort. Systemet kan køre off-line med
samtlige kort, hvorfor det er vigtigt, at det nye ADK/AIA er kompatibelt.
Hovedcentralen
Systemet kobles op på AAU hovedcentral placeret på campus.
Betjeningsudstyret
Betjeningsudstyret skal kunne betjene det samlede anlæg med de faciliteter, som
kan forventes af et adgangskontrolanlæg. PC og tilhørende software skal have en
kapacitet svarende til minimum det antal kortlæsere, der installeres i bygningen,
derudover skal der være mulighed for udvidelse af kapaciteten med minimum 25%
flere kortlæsere.
Side | 25
Dørlåse
Udvendige ADK-betjente døre udføres generelt med følgende besætning:
 Elektromagnetisk lås (spændingsløs lukket), 24 V DC.
 Døre udføre med udtag i bagkant dør/karmoverføring.
 Magnetkontakter er være Skafor-godkendt.
 På udgangsside af døre monteres vrider med nødudgangsbesætning.
 Dørpumpe.

Indvendig ADK-betjente døre udføres generelt med følgende besætning:
 El-slutblik
Kobling til CTS-/IBI-anlæg
Følgende signaler overføres:
 Alarm, intern teknisk alarm
 Vindue- og dørkontakter
ABA-anlæg
Eventuelt ABA-anlæg etableres i henhold til DBI’s og brandmyndighedernes altid
gældende regler.
Anlægget udføres med åben protokol, og uden binding af nogen art til eet enkelt
firma. Detektorer installeres som adresserbare.
Centralen placeres centralt efter nærmere aftale med brandmyndigheden og bygningstilsynet.
Orienteringsplaner placeres i skab i centralens umiddelbare nærhed.
Al ledningsføring udføres som skjult installation.
Alarm forbindes til beredskabscentrets alarmcentral.
Alarm udløser talevarsel på dansk og engelsk.
Evt. ABDL-anlæg styres af ABA-anlægget.
AIA-anlæg (Automatisk IndbrudsAlarmeringsanlæg)
Anlægget er materiale- og funktionsmæssigt som anført i Forsikring & Pension’
forskrift 212 for Automatiske Indbrudsalarmanlæg, og overholder gældende regler
for CE-mærkning.
Der udføres skalsikring af døre og vinduer i indtil 4 meters højde i den ydre
afgrænsning. Endvidere suppleres med glasbrudsdetektorer som støder til det fri
indtil 4 meter over terræn.
AIA-anlægget sammenkobles med ADK-anlægget, således det er muligt at
forbikoble AIA-anlægget i en forudbestemt zone.
Love, bekendtgørelser, normer, standarder m.m.
Arbejdet udføres i nøje overensstemmelse med samtlige de til udbuddet
hørende dokumenter samt følgende love, regler og forskrifter relateret til
anlægget:
1.
2.
3.
De efter dansk lovgivning samt ministerielle og kommunale bekendtgørelser, cirkulære og regulativer til enhver tid gældende bestemmelser, bygningreglement og byggevedtægter, gældende normer og standarder.
Elektricitetsrådets "Stærkstrømsbekendtgørelsen" vedr. Elektriske
Installationer.
Tekniske forskrifter fra Statens Brandinspektion.
Side | 26
4.
5.
6.
7.
8.
Arbejdstilsynets (AT) vejledninger og regler.
Post- og Telegrafvæsenets regler om radiostøj.
Dansk Brandteknisk Institut (DBI) forskrifter.
Dansk Ingeniørforenings norm for svagstrømsinstallationer, med tillæg,
Dansk Standard DS 460.
AAU’s principbeskrivelse for netkabling, dateret 16.11.2010, rev.
09.12.2010 (Bilag)
Alle komponenter skal opfylde gældende krav om CE-mærkning.
Automatisk Brandventilationsanlæg
Anlæg installeres i henhold til myndighedernes gældende krav. Brandteknisk
byggesagsbehandling fastlægger omfang.
Alarmer kobles på CTS-anlæg.
ABDL-anlæg (Automatisk BrandDørLukningsanlæg)
Anlæg installeres i henhold til myndighedernes gældende krav. Brandteknisk
byggesagsbehandling fastlægger omfang.
Styres af ABA-anlæg hvis dette etableres.
INTELLIGENTE BYGNINGSINSTALLATIONER (CTS- OG IBI-ANLÆG)
Systemopbygning
Bygningens tekniske installationer og anlæg styres via et CTS/IBI baseret intelligent
bygningsautomationssystem som følger:
PC-Hovedcentral
CTS
IBI
Varme
Zoneregulering
ADK
Ventilation
Lokalebooking
ABA/
ABDL
Lys
AIA
Figur 1 - Systemopbygning i ”det
intelligente hus”.
Hovedstation og Understationer
Side | 27
Hovedstation skal være 100 % transparent mod AAU’s eksisterende CTS/BMS
Server platform, fysisk placeret i AAU’s It-driftsafdeling.
Dette system betjener i dag alle AAU’s bygninger.
Kommunikationen fra server til decentralt placerede workstations, opsat i diverse
bygninger (med reference til det herover beskrevne), foregår via AAU’s eget LAN
net.
Alle punkter i understationer, fysiske som softwaremæssige, skal implementeres i
hovedstationen. Det tilbudte anlæg skal være 100 % kompatibelt med AAU’s eksisterende, hvilket bl.a. betyder:




Fra hovedstationen skal det være muligt direkte at oprette alarm på såvel et
fysisk som et softwaremæssigt punkt.
Fra hovedstationen skal bl.a. setpunkter, alarmniveauer, datalog og ure i
understationer skal kunne oprettes samt indstilles og de skal kunne vises på
skærmbilleder.
Ved skift mellem billeder til forskellige understationer må der ikke være skift
mellem forskellige programmer.
Der skal fra hovedstation til understationer være samme betjeningsflade
som der er til eksisterende understationer i andre bygninger.
Det samlede anlæg skal kunne betjenes fra enhver pc, der er opkoblet på AAU,s internet med adgangskode og tildelte niveau af AAU’s It afdeling.
Historiske data i anlæggene skal bevares således at disse også fremover kan anvendes i forbindelse med eksempelvis analyser.
Ved en eventuel installation af en ny brugerflade skal samtlige omkostninger være
indregnet således at bygherre ikke bliver påført ekstra omkostninger, herunder omkostninger til uddannelse af driftspersonale. Det skal endvidere sikres, at alle eksisterende anlæg kan fungere uden forstyrrelser, således at den daglige drift kan
fortsætte uhindret.
Alarmer
Eksisterende server skal kunne modtage og håndtere alle opståede alarmer fra understationer samt kunne kvitteres. Alarmer udskrives på alarmprinter. Ved en kvittering fra hovedstationen sker der automatisk en kvittering i den eller de berørte understation(er).
Energiopsamling
Alle indhentede energidata skal registreres og behandles på AAU’s eksisterende
TAC FM system. I henhold til de fastlagte standarter.
Systemansvar
Entreprenøren skal overtage det fulde systemansvar og garanti for det samlede
CTS anlæg, ifald der leveres ny software, der ikke tidligere er integreret med funktionalitet som herover beskrevet, mod den eksisterende server.
Prøveopstilling
Der skal umiddelbart efter kontraktunderskrivelse etableres en prøveopstilling som
dokumenterer at entreprenøren er i stand til at opfylde de stillede funktionskrav.
Uanset at denne prøveopstillings funktionsduelighed principgodkendes af bygherren, har entreprenøren det fulde ansvar for et det færdige anlæg opfylder kravene i
udbudsmaterialet. Ved en prøveopstilling skal det dokumenteres at der er 100%
kompatibilitet mellem den leverede og AAU’s eksisterende CTS/BMS Server. Hvis
det under en sådan prøveopstillingstest måtte vise sig, at de herover beskrevne
krav ikke opfyldes til fulde, forestår entreprenøren (uanfægtet at evt. kontrakt alle-
Side | 28
rede er underskrevet), alle omkostninger med demontage af dennes udstyr, og kontraktens gyldighed bortfalder.
CTS - Styring, regulering og overvågning:

Komfort- og procesventilationanlæg, udsugningsanlæg

Øvrige VVS-installationer, herunder varme- og køleanlæg

Belysningsanlæg

Pumpebrønde

Solafskærmning

Vejrstation

Energimålere, el, vand og varme
IBI - Overvågning:
 Brandventilation
 AIA/ADK anlæg (Integration)
 ABA/ABDL anlæg
 Eltavler
 Elevatorer
Hele systemet opbygges efter gældende retningslinjer for det valgte system.
Netværk for styringssystem etableres med et niveau for hver af de enkelte etage/bygningsafsnit samt et eller flere højereliggende niveauer, “Backbone”, der går
på tværs af etagerne og således binder de underliggende lag sammen.
Systemet opbygges således at bygningens enkelte etager eller afsnit forbindes til
resten af Backbonenetværket via udstyr som routere.
Endvidere etableres systemet således at bygningens enkelte anlægstyper (belysningsanlæg, CTS-anlæg, solafskærmning, vejrstation, brandventilation, ABA/ABDL
o.l. anlæg) alle er forbundet til Backbonenetværket via selvstændige routere.
I.h.t. figur 1.
Start og stop af tekniske anlæg.
 Regulering af temperaturer tryk m.v. i de tekniske anlæg, herunder køleanlæg,
varme- og ventilationsanlæg.
 Driftsteknisk kontrol af tekniske anlæg og indeklima.
 Alarmering ved fejl i tekniske installationer.
 Energistyring, dvs. energimåling samt de nødvendige værktøjer til analyse af
disse måledata.
 Indsamling af procesdata til brug i styring af vedligehold, for eksempel driftstimetal.
 Stoppe energitilførsel til lokale ved åbning af døre/vinduer til det fri. (varme, køl
og ventilation)
 Web-booking
Systemet betjenes fra hovedcentralen eller via en klient installeret på AAU’s tekniske afdelings computere.
Hovedcentralen forsynes med 19” lavstrålingsfarvemonitor og tilsluttes husets edbnetværk.
Hovedcentralen tilsluttes AAU’s netværksprintere for udskrivning af kurver, rapporter o.lign.
Alarmer skal kunne udsendes via intra/internettet.
Programmering
Side | 29
Der leveres og installeres følgende på CTS/IBI-netværk system serveren:
 Klientprogram til server
 Integration til bookingsystem og AIA/ADK samt udskrivning af
rengøringsrapporter
 Grafisk operatør interface
 System diagnosticeringssystem
Tilbudsdokumentation
Beskrivelse af IT – sikkerhed,
 Kommunikation med LON – mark,
 Organisationsplan for entreprenørens CTS afdeling.CV for nøglemedarbejdere:
Projektleder, programmør, hovedstationsprogrammør og min. 3 tilknyttede teknikere.
 Organisationsplan for serviceafdeling.
 Aktiv plan for service responstid.
 Seneste års regnskab
 Referenceliste for lignende byggerier
 Konfigurationstegning over kommunikationsnet og kommunikationsopbygning,
hvor LON konfiguration klart fremtræder.
Miljørigtig rumstyring via IBI-anlæg
De intelligente installationer udføres med styring efter behov af lys, varme og ventilation i de enkelte lokaler i bygningen.
Alle rum skal styres via integration til AAU’s bookingsystem.
Behovsstyring sker via tilstedeværelsesfølere, suppleret med dagslysfølere i lokaler
med væsentligt dagslysbidrag og tilkoblet lokalets styreenheder.
I alle primære rum med tilstedeværelsesføleren slukkes lys, når et lokale er mennesketomt.
I kontorer med væsentligt dagslysbidrag styrer dagslysfølerne belysningen således,
at når et lokale er bemandet, foretages der automatisk op- og nedregulering af lys
til et fast niveau, som afhænger af det aktuelle dagslysindfald i rummet. Denne regulering udføres zoneopdelt tilpasset rummenes størrelse.
Der udføres styring af lys, ventilation og varme via Web-booking.
TRANSPORTANLÆG
Elevatorer
Etableres der elevatorer i bygningen, skal de etableres så de kan tjene som personog vareelevatorer og er handicapegnede. Elevatorer leveres med centeråbnede
skydedøre med fri døråbning på 1100mm og er i øvrigt etableret i robust udførelse.
Elevatorstole udføres i rustfrit stål. Minimum 1 elevator i bygningen skal være i dimension 1200x2400mm (elevatorstol)
Elevator leveres med lys indbygget over dør til belysning foran elevatordør.
Over alle elevatordøre skal der være digital visning af hvilken etage elevatoren befinder sig på.
Manøvresystemer udføres som 2-vejs kollektivt manøvresystem med microtryk og
indbyggede kvitteringslamper samt retningsmeldere med akustik signal. Manøvresystemet er baseret på microprocessorer med mulighed for fejldiagnosticering.
Fejlsignaler overføres til CTS/IBI-anlægget. I morgentimerne returnerer den tomme
elevator automatisk til indgangsetagen. Der etableres telefon i elevatorstole inkl.
opkald til godkendt alarmcentral. I karm over døre integreres belysning således, at
det af AST krævede belysningsniveau er overholdt.
Side | 30
I elevatorstole monteres håndlister og fenderlister.
Der henvises endvidere til standard rumblad for elevator (Bilag)
TAVLER, SKILTE OG DIGITAL INFORMATIONSSKÆRME
Skilte
Indvendig og udvendig beskiltning leveres af AAU.
Digital informationstavle i adgangsniveau/reception
Leveres af AAU – Installation herfor fremføres under el-entreprise.
BOLIGTEXTILER OG AFSKÆRMNING
Gardiner og forhæng
Indvendige gardiner, herunder mørkelægning i auditorier, leveres af AAU.
ØVRIGT INVENTAR M.V.
Følgende inventar er lejerleverance:
 Pendler i møderum mm.
 AV-udstyr inkl. lærreder, White board tavler mm.
 Edb-anlæg. (Alt aktivt udstyr).
Side | 31