1. No category

Kommuneplan 2013-2025
for
www.kommuneplan.horsholm.dk
Indholdsfortegnelse samlet
Fakta om Hørsholm
Hovedstruktur
Retningslinjer for arealanvendelse
Rammer for lokalplanlægning
Øvrigt indhold
1
Kommuneplanen
Fakta
Velkommen til Kommuneplan 2013-2025
Et af de vigtigste dokumenter i kommunen er kommuneplanen. Det er på baggrund af den, vi
styrer den fysiske udvikling og indretning af vores kommune. Hvor skal vi bygge nyt? Hvordan
udvikler vi vores byer? Hvordan sikrer vi en mangfoldig natur? Og meget mere.
Denne kommuneplan - som for første gang kun findes i en digital udgave - vedtog Hørsholm
Kommunalbestyrelse den 24. juni 2013 til offentlig høring.
Hvordan du navigerer rundt i kommuneplanen, kan du læse mere om ved at klikke i feltet
"Brugervejledning" i øverste bjælke her på siden.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Team Plan på Hørsholm Rådhus.
Fakta om Hørsholm
Et historisk rids
Hver bydel - sit særpræg
I sognet som helhed levede langt de fleste stadig af landbruget, og endnu omkring
århundredeskiftet havde de forskellige dele af nutidens Hørsholm Kommune hver deres
tydelige særpræg: Hørsholm var den lille søvnige provinsby, Vallerød den typiske danske
landsby, i Rungsted lå badehotel og fashionable landliggervillaer tæt ved det lille fiskerleje. I
Usserød lå arbejder- og funktionærboliger omkring klædefabrikken og udgjorde et
selvstændigt industrisamfund.
Kommunen var præget af det åbne landsbrugslandskab med fritliggende gårde og små
landsbyer - afbrudt af hegn og skovstrækninger.
Et velfungerende lokalsamfund i Hovedstadsområdet
I vort århundrede kom så den udvikling, der med rivende hast har skabt et helt nyt samfund.
Hørsholm Kommune er blevet en del af Hovedstadsområdet, men alligevel har borgerne en
klar følelse af, at den ikke er ganske opslugt af Storkøbenhavn.
Hørsholm er på en gang en forstad til storbyen og et selvstændigt og velfungerende
lokalsamfund med sit eget særpræg. Både erhvervslivet og de private og offentlige
institutioner har et bredt tilbud - dette gælder også på det kulturelle område.
Geografi
Hørsholm i regionen
Hørsholm er en del af Region Hovedstaden, som består af 29 kommuner. Region Hovedstaden
er den geografisk mindste, men befolkningsmæssigt og økonomisk største af de i alt fem
regioner i Danmark. Den regionale Udviklingsplan har særligt fokus på infrastruktur, erhverv,
uddannelse, internationalt samarbejde, kultur, forskning og miljø. Øresundsregionen er en del
af vores hverdag, hvor samarbejder på tværs af kommune- og landegrænser hele tiden
udvides. Hørsholm har inden for både teknik, sundhed, kultur, undervisning og omsorg
samarbejder med en række nabokommuner, institutioner og erhvervsliv. Vores
nabokommuner er; Rudersdal mod syd, Allerød mod vest og Fredensborg mod nord.
Hørsholm og naturen
I kommunen er der et tæt samspil mellem landskab og by, det mest dominerende
landskabelige træk i byområdet er først og fremmest kystlinjen langs Øresund, som optræder
varieret ned gennem kommunen, dels med åbne og mere lukkede forløb.
Derudover danner vandspejle i form af søer, gadekær og damme markante samlingspunkter
for bebyggelser i både Vallerød, Usserød og ikke mindst i Hørsholm by. Det grønne islæt der
præger hele kommen, breder sig dels i form af skovarealer og dels i form af grønninger og
grønne kiler i det bymæssige landskab.
Demografi
Det samlede befolkningstal var 1. januar 2013 på 24.537 personer. Befolkningstallet forventes
at stige til 25.077 borgere frem til 2017, som følge af den planlagte boligudbygning og
fortætning i den eksisterende boligmasse. Herefter forventes befolkningstallet at falde igen i
resten af prognoseperioden og at være på niveau med det nuværende befolkningstal omkring
2025. Befolkningstallet forventes således at være relativt stabilt i prognoseperioden. Der
forventes imidlertid at ske forskydninger mellem aldersgrupperne.
Befolkningsprognosen 2013 viser at:





Antallet af børn i vuggestuealderen forventes at stige lidt frem til 2017. Herefter falder
antallet svagt i resten af prognoseperioden. Antallet forventes dog ikke at nå tilbage på
niveauet 1. januar 2013 inden for 10 år.
For børn i børnehavealderen vil antallet falde frem til 2017, hvorefter den stiger frem til
2020 dog ikke til det niveau, der var 1. januar 2013. Herefter falder antallet småt.
Antallet af børn i skolealderen forventes at falde i hele prognoseperioden. I 2024
forventes antallet at være ca. 440 personer lavere end 1. januar 2013.
Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) forventes at stige med ca. 108
personer fra 1.januar 2013 og frem til 2017. Herefter forventes antallet at falde med
308 personer i resten af prognoseperioden.
Antallet af 65-79 årige forventes at stige med 289 personer frem til 2017, hvorefter
antallet forventes at falde med ca. 209 i resten af prognoseperioden. Samtidig
forventes antallet af 80+ årige at stige jævnt i hele prognoseperioden.
Generelt
Befolkningstallet har ligget mellem 24.300 og 24.500 personer i perioden 2009 – 2013. I de
senere år er den erhvervsaktive befolkningsgruppe blevet mindre, antallet af børn er faldet og
antallet af ældre borgere steget. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år.
Udvikling kan komme til at se lidt anderledes ud, hvis nye og eksisterende boliger kan
tiltrække flere unge familier og par end hid til. I den sammenhæng vil den økonomiske
situation, boligmarkedet, udviklingen i borgernes præferencer og evt. boligudbygning få
betydning på befolkningsudviklingen. Generelt har kommunen et attraktivt boligudbud, hvilket
afspejler sig i relativt høje priser sammenlignet med vore nabokommuner. Dette har dog også
hid til betydet, at det har været vanskeligt at tiltrække de unge par og unge familier.
Antallet af boliger har ligget stabilt på ca. 11.600 de senere år. Kommunen er næsten fuldt
udbygget, der er dog mulighed for enkelte større boligprojekter på sygehusgrunden samt
Kokkedal NV og V. Hvilke befolkningsgrupper sådanne større boligudbygninger vil kunne
tiltrække afhænger af, hvilket byggeri, der opføres, beliggenhed, situationen på boligmarkedet
etc.
Befolkningsudviklingen spiller en afgørende rolle for kommunens økonomi og planlægning. I
forbindelse med den årlige budgetlægning beregner kommunens administration de økonomiske
konsekvenser af befolkningsudviklingen på baggrund af befolkningsprognosen,
boligudbygningsplanen og en række nøgletal vedrørende udgifter på serviceområderne. På den
måde sikres det, at der afsættes ressourcer til at opretholde serviceniveauet på de enkelte
serviceområder trods den ændrede demografiske sammensætning, og det sikres at ressourcer
flyttes fra områder med målgrupper, hvis antal falder, til områder med voksende målgrupper.
Forskydningen mellem aldersgrupperne de senere år har betydet, at kommunen har været
nødt til at tilpasse kapaciteten på børne- og ældreområdet. På ældreområdet har der været
behov for at udbygge med flere pleje- og ældreboliger, mens det faldende børnetal har
medført et behov for at lukke institutioner på dagtilbudsområdet. Der vil også fremadrettet
være behov for at justere vores kapacitet på de forskellige serviceområder i takt med, at
demografien i befolkningen udvikler sig.
Demografien har også en betydning for planlægningen af forskellige indsatser. F.eks. medfører
en stor andel af ældre fokus på forebyggende indsatser og sundhedsfremme, idet den
forebyggende og sundhedsfremmende indsats lønner sig på sigt i forhold til færre sygehusindlæggelser og færre udgifter relateret til livsstilssygdomme.
Den prognosticerede befolkningsudvikling fordelt på relevante aldersgrupper er gengivet
nedenfor i tabelen.
Hovedstruktur
Indholdsfortegnelse
1. Byliv og boliger
2. Kulturmiljøer
3. Natur og miljø
4. Klima
5. Erhvervslivet
6. Detailhandel
7. Trafik & Transport
8. Fritids- og kulturlivet
9. Børn og familie
10.Ældre & Seniorer
11.Sundhed
2
Samlet hovedstrukturkort
Kommuneplanens hovedstruktur afspejler de overordnede mål for udviklingen og
arealanvendelsen, den er ligeledes et udtryk for den interesseafvejning kommunalbestyrelsen
har foretaget.
3
1. Byliv og boliger
Vision
Hørsholm skal være et godt sted at bo og leve for alle. Vi vil sikre varierede boliger, som
passer til forskellige livsfaser og familietyper. Vores by- og boligmiljøer skal tilpasses
klimaændringer og bidrage til reduktion af energiforbrug. Byens grønne identitet skal afspejles
i gadebilledet og der skal være god adgang til grønne områder og gode rammer for fysisk
udfoldelse.
Bæredygtig byudvikling
Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde for en bæredygtig byudvikling, derfor sættes der
fokus på:



Fortætning og byomdannelse
Udvikling i de stationsnære områder
Samspil mellem byudvikling og de grønne områder
Fortætning og byomdannelse
Der skal satses på fortætning og omdannelse af den allerede eksisterende by. Dette vil
samtidig fremme en bæredygtig byudvikling, hvor der blandt andet kan lægges større vægt på
fodgængere, cyklister og kollektiv trafik. En tættere by vil også ofte være en mere levende by
med basis for mange nye aktiviteter. I Hørsholm by ligger de væsentligste
fortætningspotentialer i områder langs Usserød Kongevej, f.eks Sygehusgrunden, samt enkelte
steder langs Rungstedvej.
4
Udvikling i de stationsnære områder
Områderne nær de to stationer Kokkedal og Rungsted Kyst skal bruges intensivt - Ønsket om
at fremme kollektiv trafik er baggrunden for, at områder tæt på stationerne reserveres til tæt
byggeri med kontorer og andre byerhverv med mange arbejdspladser eller mange besøgende.
Erfaringsmæssigt vil flere bruge den kollektive trafik, hvis målet ligger tæt på en station.
Stationsnærhed er derfor et af hovedprincipperne i statens fingerplan og princippet er
indarbejdet i kommuneplanlægningen, dels for at fremme bæredygtige trafikformer, dels for at
udvikle intensive bymiljøer med masser af liv.
Samspil mellem byudvikling og de grønne områder
Hørsholm Kommune er begunstiget med en store sammenhængende naturområder. I
planlægningen af byområderne skal der sættes fokus på samspillet mellem by, land og vand,
så der skabes en hensigtsmæssig overgang til de bynære naturområder, og byernes grønne
rum tænkes ind i sammenhæng med vandet og det åbne land. Grønne kiler og adgang til
rekreative arealer skal indgå som et væsentligt element i byudviklingen.
Byliv
Bæredygtige byer er levende byer. Byliv bidrager til bæredygtighed i miljømæssig, social og
økonomisk forstand. Liv i byen giver tryghed for byens borgere, det motiverer folk til at
benytte cykel og gang som transportmiddel og byliv giver mulighed for udveksling af varer og
ideer. Hørsholm Kommune har fokus på sundhed og ønsker at gøre det nemt for borgerne at
bevæge sig, derfor vil kommunalbestyrelsen gøre byens rum til sjove, smukke, spændende og
tiltrækkende steder til aktivt ophold. Planlægning af byens rum skal skabe steder og forløb i
byen, der appellerer til aktiv leg og idræt for både børn og voksne. Ved at arbejde strategisk
med den fysiske planlægning af byen skal der sikres sammenhængende bevægelsesforløb, der
gør byen til et sjovere sted at være.
Bebyggelse
Markante bebyggelsesplaner
Hørsholm Kommune har en række smukke og karakteristiske bebyggelsesplaner, særligt for
tæt-lave bebyggelser. Flere tidligere sommervillaer på store grunde er omdannet til tæt-lave
bebyggelser, fx Christiansgave og Sømandshvile omkring Strandvejen. Andre fine eksempler
er Ved Stampedammen i Usserød og Kirstineparken i Hørsholm, begge fra den store
udbygningsperiode i midten af 1960’erne. Også i de senere år er der eksempler på markante
bebyggelser, fx Dianas Have og Rungsted Sundpark.
Nyt byggeri
Hørsholm Kommune vil udvikle byggerier som har mennesket i centrum, og som har blik for,
hvordan man med kvalitet og bæredygtighed kan udvikle byer og miljøer, som borgerne har
lyst til at bo og være i. Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at Hørsholm skal sætte
arkitekturen på dagsordenen og nyt byggeri skal være af høj arkitektonisk kvalitet, og tilpasset
de fremtidige udfordringer i forhold til klima, energi og miljø.
Indsatsområder
Konkrete indsatsområder
 Byudvikling på sygehusgrunden
 Hannebjerg, Udvikling til boligformål
 Fornyelse af Hørsholm Idrætspark
 Kokkedal Nordvest – byudvikling
 Byudvikling i Hørsholm bymidte
 Kokkedal vest
5
Generelle indsatsområder
 Fremme bæredygtighed gennem byfortætning i udvalgte områder, anvendelse af
alternative energikilder og miljørigtigt byggeri
 Gennem lokalplanlægning tilskynde, at byggeriet indrettes, så regnvand nedsiver i
stedet for at belaste kloaksystemet
 Medvirke til at optimere og udbrede fjernvarmeforsyning og arbejde med muligheden
for fjernkøling af bygninger
 Information til bygherrer om miljørigtigt byggeri ved såvel nybyggeri, som ved om- og
tilbygninger
6
2. Kulturmiljøer
Vision
Hørsholm er kendetegnet ved en lang række historiske bygninger, anlæg og bymiljøer, der er
med til at give byen identitet og karakter. Udover de mange velbevarede enkeltbygninger er
området karakteriseret af en række meget fine og helstøbte kulturmiljøer, der spænder fra den
gamle klædefabrik til nogle af de nyere tæt-lav og rækkehusbebyggelser, der som et
fællestræk rummer både kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.
I Hørsholm skal der fortsat kunne ske udvikling og forandring - men det skal ske i respekt for
de historiske spor, så markante rumlige træk og historiske elementer understreges og fortsat
udgør visuelle højdepunkter i kommunen. Forandringer skal tage udgangspunkt i det udpegede
kulturmiljøs karakter, den stedlige byggetradition og det karakteristiske arkitektoniske udtryk.
Værdifulde ressourcer
Kommunen er helt unik i sin sammensætning af mange forskellige bebyggelsesmønstre, fra
villaer i alle stilarter, arbejderboligbebyggelser, etagebyggeri, lystgårde, industrianlæg fra
begyndelsen af 1800 –årene til vor tid, regulerede barokke slots- og byanlæg og de selvgroede
snoede landsbyforløb. Hørsholm Kommune ser denne kulturarv som en værdifuld ressource,
der kan bidrage til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Ved at inddrage
kulturhistorien i planlægningen giver vi mulighed for, at vi selv og kommende generationer
sikres oplevelsesrige og attraktive omgivelser at bo i, at besøge og at udforske.
Flere markante kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger er omdannet til erhvervs- og
kulturformål, herunder kan nævnes;
7





Den militære klædefabrik, omdannet til kontorfaciliteter for mindre vidensintensive
erhverv.
Rungstedgårdene, omdannet til konferencefaciliteter
Sophienberg, omdannet til konferencefaciliteter
Laderne og kavalerboligerne ved Slotssøen, omdannet til Hørsholm Egn museum og
private boliger.
Kokkedal Slot, omdannet til hotel- og konferencefaciliteter
Bevarende lokalplan
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en temalokalplan for bevaring i Hørsholm Kommune.
Planen skal være med til at sikre at vi fortsat værner om bygninger, bebyggelser og bymiljøer
der har bevaringsværdi.
8
3. Natur og miljø
Vision
Vi vil værne om de landskabelige værdier, det åbne land og Øresundskysten. Vi vil styrke den
grønne og blå identitet ved at fastholde de store samlede grønne områder i kommunen. Vi vil
skabe nye muligheder for, at borgerne kan kombinere naturoplevelser med motion og et aktivt
fritidsliv.
Vi vil udnytte øgede regnvandsmængder konstruktivt i de rekreative områder, vådområder og i
bymiljøet. Vi vil værne om vores natur og fremme biologisk mangfoldighed. Vi vil aktivt
medvirke til at bevare og forbedre områder hvor der er eller kan skabes levesteder og
spredningsmuligheder for plante- og dyreliv.
Miljøtilstande skal forbedres gennem reduktion af ressourceforbruget og renere teknologi.
Unik beliggenhed
Hørsholm Kommune har en enestående naturmæssig beliggenhed med Øresund mod vest og
store grønne områder vest for motorvejen. Byen byder på mange grønne oaser der indgår i
kommunens mangfoldige grønne struktur. Hørsholm er endvidere forbindelsesled mellem to
store naturområder; Hovedstadens Nye Grønne Ring og den kommende Nationalpark
Kongernes Nordsjælland. Hovedstadens Nye Grønne Ring strækker sig fra Køge Bugt op til
Sjælsø og videre til Rungsted.
Natur og landskab
Åbne landskaber, skov og strand er dominerende træk i kommunens samlede grønne struktur.
Naturen og landskabet giver borgerne muligheder for et aktivt fritidsliv, øst for motorvejen er
det muligt at opleve åbne landskaber og skove. Slotshaven, Folehaveskoven, Rungsted Hegn,
Kokkedal området og Usserød Ådal er eksempler på områder der har en størrelse og kvalitet,
9
så de kan fungere både som rekreative områder og grønne oaser for borgere, derudover er de
vigtige elementer i kommunens samlede grønne struktur.
Store dele af områderne vest for Helsingørmotorvejen anvendes til landbrugsformål og er ikke
offentlig tilgængelige. Kommunalbestyrelsen ønsker at samarbejde med lodsejerne om
etablering af trampestier eller andre mindre naturstier så borgerne har mulighed for at opleve
det åbne landskab. Der er stier med offentlig adgang i Sjælsølund Skov og Stumpedysse Hegn,
samt en græssti med offentlig adgang henover Hørsholm Golf.
Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe bedre forbindelse mellem byområdet øst for motorvejen
og området vest for motorvejen. Hørsholm Kommune arbejder for, at etablere en stitunnel
under Helsingørmotorvejen. Tunnelen vil indgå i det samlede stiforløb langs Usserød Å fra
Sjælsø til Nive Å og Øresund, der indgår i Nivå delområdeplan fra 1999.
Øresundskysten
Hørsholm Kommunes kyst langs Øresund er godt 6 km lang. Udover strækningens varierende
natur omfatter dens rige mangfoldighed historiske, kulturelle, rekreative og æstetiske værdier
som det er overordentligt vigtigt at værne om.
Det største område med synlig offentlig adgang er Rungsted Havn, som indtager en central
plads i fritidslivet i kommunen, og som byder på mange rekreative muligheder. Rungsted
badestrand er kommunens offentlige strand med badebroer og toiletter, derudover er der
offentlig adgang til strande ved Mikkelborg og Strandvejen 168. Øvrige strande er private.
Mikkelborg Strandpark på grænsen til Fredensborg Kommune er et mindre, fredet, område
med offentlig adgang og opholdsmuligheder. Parken har et meget uregelmæssigt areal med
spredt privat bebyggelse op til det offentlige område. Dette betyder, at Strandparken ikke
endnu har den benyttelse, som den fortjener. Fra Mikkelborg til havnen går vejen tæt på
vandet med de deraf følgende meget varierende indtryk og oplevelsesmuligheder.
Udsynet til og over Øresund blev allerede i 1919 sikret ved en ca. 500 meter lang
udsigtsfredning nord for havnen til Vallerød bygrænse.
Fremtidige rekreative støttepunkter
Mulige rekreative støttepunkter er udpeget på hovedstrukturkortet. De rekreative
støttepunkter skal fremme det almene friluftsliv langs kysten. Rekreative støttepunkter kan
være små anlæg som; primitive teltpladser, shelters, en anløbsbro, kiosk, mindre udlejningseller udskænkningssteder, naturformidling eller evt lidt parkering.
Udviklingen af de rekreative støttepunkter skal indgå i det kommende arbejde med
kystplanlægning og naturstrategien.
Motion i det grønne
Kommunens grønne områder giver mulighed for en række aktiviteter, der er godt for
sundheden. Her er plads til både leg og gåture, samt løb og cykling og andre former for
aktivitet alt efter hvilket område man befinder sig i.
Der findes motionsruter i Kokkedal Skov og i Rungsted Hegn. Ruterne er markeret og har
forskellig længde. Det er planen at etablere flere motions ruter i andre dele af kommunen, så
det bliver nemmere for borgerne at leve et sundt og aktivt liv. Nye ruter skal forbinde eller
ligge tæt på de bymæssige bebyggelser, så borgerne nemt kan finde en rute tæt på deres
bolig. På længere sigt kan der etableres et sammenhængende net af alle ruterne.
Kommunalbestyrelsen vil arbejde videre med at øge muligheden for fysisk aktivitet i byrummet
og i de grønne områder. Ved Idrætsparken er der anlagt en skaterbane og en parkourbane.
Ved Kulturhus Trommen planlægges 2 nye legepladser der er færdige sommer 2013.
Kommunalbestyrelsen prioriterer desuden at forbedre det eksisterende cykelstinet, med blandt
andet en plan for en cykelsti langs Sjælsmarksvej og en mere direkte forbindelse af
kystbanestien sydfra Rungsted Station.
10
Naturstrategi for Hørsholm Kommune
Kommunalbestyrelsen ønsker at udarbejde en naturstrategi. Naturstrategien skal, i
forlængelse af den statslige vandplan og den efterfølgende kommunale handlingsplan og med
udgangspunkt i de målsætninger, der skal opfyldes, hjælpe og understøtte både naturens
artsrigdom og bestandsstørrelser i kommunen. Strategien skal bl.a. indeholde en vurdering af
mulighederne for at håndtere Sjælsø som et Natura 2000 område, fokusere på vandmiljø og §
3 områder, mulighederne for at skabe bedre adgang til grønne områder både øst og vest for
motorvejen, samt samarbejdet med nabokommunerne. Det er også et ønske at sætte fokus på
spredningskorridorer, der kan styrke natursammenhængen i det åbne land. Naturindholdet i
landbrugs- og naturområder vil kunne styrkes via mere sammenhængende
spredningskorridorer for vilde dyr og planter.
Fredninger
Usserød Ådal fredningen
Usserød Å snor sig som et natur- og kulturhistorisk bånd fra Sjælsø indtil den løber sammen
med Nive Å i Fredensborg kommune for at ende i Nivåbugt. Åen har spillet en central og
skiftende rolle i egnens udvikling.
Landskabet langs åen er meget varieret. Vest for motorvejen er åen delvis skjult i det
småbakkede terræn, og stadig på en stor del af strækningen præget af en hårdhændet
regulering i midten af 1800-tallet. Lige øst for motorvejen passerer åen mellem to markante
højdedrag, som understreger de kræfter, der dannede landskabet i istiden.
Fra motorvejen til Stampedammen er åen nu genslynget og indgår i et storslået landskab,
Usserød Ådal, som nu er fredet. Området langs Usserød Å byder på mange naturmæssige
oplevelser og et rigt fugleliv.
Usserød Ådal fredningen blev endeligt vedtaget i 2008. Fredningen sikrer at området bevares
ubebygget og at naturindholdet i området bliver styrket. Fredningen er en del af et
morænelandskab, hvor højtliggende bakker afvandes gennem Usserød Å og Blårenden, som er
rørlagt. I forlængelse af fredningen er der udarbejdet en plejeplan for området.
Smidstrup fredningen
Denne grønne kile mellem Vedbæk og Rungsted blev fredet i 2012. Fredningen sikrer
samspillet mellem skoven og markerne i dette store, smukke, kuperede landskab for
eftertiden. Områdets status som grøn kile blev besluttet med Fingerplanen i 2007, som
fastslog, at de grønne områder mellem byerne i hovedstadsområdet skal bevares. Med den
nye fredning får landskabet en permanent sikring mod ny bebyggelse og tilplantning eller
tekniske anlæg, som vil kunne ødelægge muligheden for at opleve landskabet i sin helhed.
Vandplaner
De statslige vandplaner er pt tilbagevist til fornyet behandling. Disse planer omhandler både
overfladevand, grundvand og spildevand. Når vandplanerne foreligger skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for hvordan vandplanen og dens
indsatsprogram vil blive realiseret.
Plejeplaner
I 2012 er der udarbejdet plejeplaner for fire værdifulde naturområder i kommunen, for at sikre
sjældne og truede dyre- og plantearters overlevelse. Det er området ved Bolbroengen,
Strandengen helt ned til Øresund ved Mikkelborg, Krebseklosøen ved Folehave Overdrev og
det nyretablerede vandhul på arealerne ved Kirstineparken på området mellem Natttergalevej
og Bolbrovej. Plejeplanerne beskriver en førstegangspleje af arealerne og derefter, hvorledes
den årlige pleje skal udføres.
LIFE-projekt for Usserød Å
Projektet er et tværkommunalt projekt mellem Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm
Kommuner, der skal klimasikre Usserød Å. Der er blandt andet planer om at engene omkring
11
Blårenden og Svenstrupgård skal virke som bufferzoner ved ekstremregn, og samtidig skal
områdernes naturmæssige værdier øges.
Vand
Hørsholm Kommune ligger i et område med grundvand af god kvalitet, og det er vigtigt, at vi
også i fremtiden sikrer tilstrækkelige mængder godt vand. Langt den største del af
vandforsyningen dækkes af Sjælsø Vandværk, der også leverer vand til Gentofte, Gladsaxe,
Lyngby og Fredensborg kommuner. Sjælsø vandværk pumper grundvand op mange steder og
bl.a. i fem større områder i Hørsholm.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat forbedre rensningen af spildevand for at forbedre vandløb og
søer som levested for planter og dyr, og sikre at vi kan bruge byens grønne og blå områder til
rekreative formål.
Hørsholm Kommune viderefører arbejdet de kommende år ved at lade Hørsholm Vand ApS
renovere kloaknettet, etablere bassiner og generelt reducere overløb fra kloaksystemet til
Usserød Å, Øresund og kommunens øvrige vandløb og søer.
Affaldsforbrændingen
Nordforbrændingen ligger i et af Hørsholm kommunes erhvervsområder og driver i nært
samarbejde med de omkringliggende kommuner en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor
miljø- og energiområdet. Der fastholdes en sammenhæng i aktiviteterne med udgangspunkt i
affalds- og fjernvarmeområdet. Fra affaldet smides ud til det bliver genanvendt, brændt eller
deponeret. Fra energien er produceret til fjernvarmen er leveret hos forbrugeren.
Mængden af affald fra virksomheder og husholdninger har været stabil de seneste år, og følger
som sådan den økonomiske udvikling i samfundet. Affaldsmængderne forventes fremover også
at være på nuværende niveau. Kommunalbestyrelsen vil fortsat arbejde for at øge
genanvendelsen, og reducere mængden af affald, der skal deponeres.
Der er i 2013 vedtaget en ny lokalplan der gør det muligt at optimere Nordforbrændingens
affaldsforbrænding.
Usserød renseanlæg
Hørsholm Kommune ejer og driver Usserød Renseanlæg. Renseanlægget modtager det meste
spildevand fra Hørsholm Kommune samt en betydelig spildevandsmængde fra Fredensborg og
Rudersdal kommuner, svarende til 1/3 af den samlede mængde spildevand på Usserød
Renseanlæg.
Spildevandsplan 2012-2016 indeholder blandt andet, problemstillinger og løsningsmuligheder i
forhold til klimasikring af kloak og afløb, skrappere grænser for afledningen af regnvand til
kloak fra de nye byudviklingsprojekter.
Indsatsområder:
 Pilotkommune ifb. med introduktion af Friluftsguiden.dk i hovedstadsregionen, for
hermed at forbedre borgernes muligheder for et aktivt friluftsliv.
 Stitunnel under motorvejen med forbindelse til sti langs Usserød Å
 Motionsruter
 Stier i landområdet
 Handleplaner for vand, som følge af de statslige vandplaner
 Grønne indkøb
 LIFE projekt (2013-2015)
 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen (2013)
 Regulativer for vandløb (2013-2015)
 Udvikling af nye rekreative støttepunkter
 Undersøgelse af nye mulige spredningskorridorer
 Plejeplaner for kommunalt ejede §3 områder
12
4. Klima
Vision
I Hørsholm Kommune tager vi ansvar for at løse klimaproblemerne både ved at forebygge og
reducere klimapåvirkningerne og tilpasse vores by og kommune til klimaændringerne. Vi kan
påvirke udviklingen både som myndighed og som virksomhed og være med til at sikre en
ansvarlig og bæredygtig udvikling i kommunen.
Hørsholm Kommune kan og vil høste de fordele, der er ved at omlægge, udbygge, og renovere
til miljørigtige og vedvarende teknologier, hvad enten det drejer sig om byggeri, transport,
energiforsyning, planlægning eller spildevand. Kommunen skal være et godt eksempel for
borgere og erhvervsliv. Vi vil tænke klimaindsats ind i så mange aspekter som muligt, og
inspirere private husholdninger og store virksomheder til det samme.
Hørsholm som CO2-neutral kommune
Vi ønsker at reducere den lokale CO2-udledning markant og på sigt være en CO2-neutral
kommune og alternativ transport by. Den fysiske planlægning skal baseres på bæredygtig
udvikling, og vi vil tilpasse og forberede vores aktiviteter til klimaændringer.
I 2010 blev Hørsholm Klimakommune - aftalen løber i 5 år. Klimakommunekonceptet er
udviklet af Danmarks Naturfredningsforening og er en aftale mellem de enkelte kommuner og
Danmarks Naturfredningsforening. Hørsholm Kommune skal, ifølge aftalen, som minimum
reducere CO2 - udledningen med minimum 2% om året på kommunens egne aktiviteter – dvs.
at der er indsatsområder på alt fra dagrenovation til kørselsbehov og energiforbrug i
bygninger. Hørsholm Kommune har valgt yderligere at reducere CO2 - udledningen fra
13
kommunen som virksomhed med i alt 4% årligt fra 2012 – 2014. Hørsholm Kommune har fra
2010 til 2011 reduceret udledningen af CO2 på egne aktiviteter med 2.8 %.
I den fysiske planlægning arbejder Hørsholm Kommune for, at nye boliger skal være
lavenergibyggeri. Bebyggelse og friarealer skal tage højde for ekstreme regnskyl, regnvand
skal så vidt muligt nedsives lokalt og store vandtætte belægningsflader skal undgås. Vi vil
tilpasse ved fx at lave bassiner, der kan forsinke store vandmængder, så regnvand på nye
måder kan bruges rekreativt i bymiljøet. Man skal generelt i Hørsholm Kommune være særlig
opmærksom på sokkelkoter og kældre i forbindelse med planlægning af nyt byggeri.
Transport er en vigtig del af infrastrukturen og en stor bidragsyder til CO2 udledningen. Både
som virksomhed og som geografisk område kan kommunen drage fordel af en omlægning af
transportformer og -mønstre i kommunen. Hørsholm som alternativ transport by er en by, der
belønner og fremmer den kollektive transport, men også den individuelle transport, der foregår
i fx el-/ hybridbiler og ikke mindst på cykel. Det handler om at bevare komforten og
bekvemmeligheden i transportformerne via ny teknologi og infrastrukturplanlægning og
samtidig reducere partikler og drivhusgasser fra fossilt brændstof, en reduktion som også har
stor betydning for sundheden.
Gode eksempler
Hørsholm Kommune ønsker at tage ansvar som klimakommune og gå forrest med
klimarenovering og energioptimering i kommunale bygninger. Det søges gennemført med
virkemidler som efterisolering, energioptimering, udskiftning af energikilder m.m.
Hørsholm Idrætspark er et eksempel på en af kommunens bygninger der har gennemgået en
omfattende energirenovering, og herved blandt andet opnået en årlig driftsbesparelse på ca 35
%.
Et andet eksempel er den klimavenlige børneinstitution Solhuset, der understreger at god
arkitektur og integreret energidesign kan gøre en forskel, når det kommer til energiminimering
og et godt indeklima.
Solhuset som er kommunens flagskib indenfor grønt byggeri, har udover 250 m2 solceller på
taget også solfangere og jordvarme, hvilket gør at huset er et såkaldt aktiv hus. Det betyder
at husets energikilder kommer fra vedvarende energikilder og at bygningen har en positiv
indvirkning på miljøet.
Alternative energikilder
Hørsholm har et veludbygget kollektivt varmeforsyningsnet – naturgas og fjernvarme.
Fjernvarme er baseret på forbrænding af affald på Nordforbrænding. Affaldet er en vedvarende
ressource, som ved afbrænding på Nordforbrænding konverteres til el og varme.
Der findes allerede i dag mange alternative energikilder som fx solvarme, jordvarme og
vindenergi. Disse alternativer vil vi fremme mest muligt i forhold til samfundsmæssig økonomi
og klimagevinst. Når temperaturen stiger, både globalt og lokalt, vil behovet for køling også
stige. Køling kræver et stort energiforbrug, og vi vil være med til at sikre, at der i fremtiden
bliver mulighed for både at få fjernvarme og fjernkøling.
Klimatilpasningsplan
I henhold til aftale med regeringen skal kommunerne udarbejde klimatilpasningsplaner, der
indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og som skaber overblik og prioriterer
indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes som en del af Kommuneplanen. I Hørsholm
udarbejder vi klimatilpasningsplanen som et tillæg til Kommuneplanen. Tillægget forventes
godkendt 1. halvår 2014.
Sårbarhedskort
Sårbarhedskortene bruges fremadrettet til at sikre, at de kommende års indsats på
kloakområdet sættes ind de steder, hvor behovet er størst, når det drejer sig om at dæmme
op for følgevirkningerne af klimaforandringerne. I forbindelse med klimatilpasningsplanen der
er under udarbejdelse, bliver der lavet et risikokort der mere nøjagtigt kan udpege områder
der er særligt udsatte i forhold til klimaforandringer.
14
Indsatsområder
Indsatsområder, konkret:
• Klimatilpasningsplan, herunder udarbejdelse af risikokort, 2013
• CO2 mål; Hørsholm Kommune vil fra 2010 reducere CO2 udslip fra kommunens egen
virksomhed med mindst 2% om året (2013)
• CO2 neutral materielgård (2013)
• Øget information om klima og energi (2013-2016)
• Hørsholm som Klimakommune
Indsatsområder generelt:
• Vi vil fremme nedsivning af regnvand
• Vi vil øge anvendelse af alternative energikilder.
• Vi vil fremme fjernvarmeforsyningen fra Nordforbrænding
• Transport med klima- og miljøvenlige transportmidler
• Energibesparelser ved Grøn IT
15
5. Erhvervslivet
Vision
Vi vil sikre gode betingelser for et dynamisk erhvervsliv. Byen skal tiltrække virksomheder og
kompetent arbejdskraft, og vi vil sammen med erhvervslivet skabe betingelser for vækst
gennem fokus på viden, kreativitet og oplevelser. Butiks- og erhvervslivet i Hørsholm skal leve
op til borgernes forventninger om et varieret udbud af serviceydelser og varer.
Regionale samarbejdspartnere
Hørsholm Kommune ønsker dialog og samarbejde med nabokommunerne – også når det
gælder erhverv, turisme og beskæftigelse.
Samarbejder på erhvervsområdet
Hørsholm Kommune samarbejder fra 2013 med Iværksætterhuset i Væksthuset Region
Hovedstaden og tilbyder derigennem kvalificeret erhvervsservice til iværksættere og mindre
virksomheder. Samarbejdet om erhvervsservice danner grundlag for andre
erhvervssamarbejder på tværs af kommuneskel. Hørsholm Kommune vil både via
Iværksætterhuset og gennem dialog med nabokommunerne sikre koordination og samarbejde
omkring erhvervs- og detailhandelsudviklingen. Hørsholm Kommunen vil arbejde for at
tiltrække nye innovative virksomheder i tomme erhvervslokaler.
Det lokale erhvervsliv.
Virksomhedsindsatsen:
Hørsholm Kommune har en proaktiv virksomhedsindsats, for herigennem at hjælpe
virksomhederne med at skaffe arbejdskraft og for at virksomhederne kan hjælpe ledige
borgere med at komme ind på arbejdsmarkedet, både via ansættelse i ordinære job og via
diverse tilskudsordninger såsom løntilskud og virksomhedspraktik.
16
Virksomhedscentre:
Hørsholm Kommune har indgået et tæt samarbejde med flere virksomheder om etablering af
virksomhedscentre. I et virksomhedscenter får ledige borgere i virksomhedspraktik tilknyttet
en mentor fra virksomheden som målrettet hjælper den ledige under praktikforløbet, med
henblik på at borgeren bliver opkvalificeret indenfor fagområdet.
Beskæftigelsesindsatsen
Hørsholm Kommune arbejder for at efterkomme behovet for arbejdskraft i de lokale
virksomheder, og har opmærksomhed på at opkvalificere og uddanne ledige til at varetage
opgaver i de lokale virksomheder.
Særlige indsatsområder:
Unge:
En udvikling med stadig færre unge erhvervsaktive samt flere ældre borgere stiller krav om en
fremsynet beskæftigelsespolitik, særligt for de unge. Beskæftigelsesindsatsen for unge har
derfor særlig fokus på at unge skal sikres en uddannelse, for at kunne opnå tilknytning til
arbejdsmarkedet gennem hele deres voksenliv.
Langtidsledighed:
For Jobcenter Hørsholm er det vigtigt at begrænse tilgangen til langtidsledighed for at sikre at
borgerne har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentret har derfor iværksat forskellige
projekter, der har til formål at begrænse længen af borgerens ledighedsperiode.
Rehabiliteringsteams:
Ved vedtagelsen af fleksjob- og førtidspensionsreformen i januar 2013 forventes det at
kommunerne yder en større helhedsorienteret indsats overfor borgerne. Jobcenter Hørsholm
har indgået et tæt tværgående samarbejde mellem flere forskellige forvaltninger i kommunen,
med det formål at de forskellige faglige ekspertiser bedst muligt kommer borgerne til gavn.
Turismesamarbejde
I 2012 er turismen overgået til Hørsholm Biblioteket med turistinformation på biblioteket og i
turistinformationen på Rungsted Havn. Her er der oplysninger om overnatning, spise- og
indkøbsmuligheder, tips om seværdigheder og turforslag til gå- og cykelture i og omkring
Hørsholm. Turismen i Hørsholm Kommune indgår i det tværkommunale turismesamarbejde
”Visit Nordsjælland”. Derudover indgår Hørsholm Kommune i Venture Denmark.
Med flytningen af turismen er der opstartet en udviklingsproces, som omhandlede inklusion af
erhverv og interessenter i et fremtidigt samarbejde og netværk samt publiceret en
turismerapport på baggrund af en turismeundersøgelse i Hørsholm kommune. Turisme skal
være med til at skabe økonomisk vækst, nye arbejdspladser og gavne det lokale turisterhverv
og detailhandel. Arbejdet skal bla. afklare mulighederne for lokalt at udvikle nye tilbud til
turister – f.eks. på Rungsted Havn og Kokkedal Slot.
Indsatsområder
• Erhvervs-kultursamarbejde
• Fokus på motivation og information om energibesparelser ved tilsyn i erhvervsvirksomheder
Erhvervsudviklingsstrategi
Hørsholm Kommune har vedtaget en erhvervsudviklingsstrategi med fem indsatsområder:
• Hørsholm som regionalt handelscenter
• Branding og profil
• Kultur, idræt og erhverv
• Infrastruktur
• Erhvervsservice
Erhvervslivets vækstbetingelser styrkes gennem strategisk tænkning. De fem indsatsområder
fungerer som guidelines for tiltag, som skal styrke og udvikle erhvervslivet.
17
6. Detailhandel
Vision
Butiks- og erhvervslivet i Hørsholm skal leve op til borgernes forventninger om et varieret
udbud af serviceydelser og varer.
Hørsholm som handelsby
Hørsholm er et attraktivt sted at handle med et varieret butiksudbud af høj kvalitet. Hørsholm
Bymidte har med Hørsholm Midtpunkt, gågaden og Kongevejs-Centret regional betydning og
tiltrækker handlende fra nabokommuner. Hørsholm har desuden 2 bydelscentre, der er vigtige
for borgernes daglige indkøb, dette er Ådalsparkens Center og Rungsted Bytorv. Desuden
ligger på Rungsted Havn en række restauranter og butikker, som har tilknytning til maritime
aktiviteter. Endvidere findes der 6 lokalcentre med mindre dagligvarebutikker. Hørsholm
Kommunalbestyrelse har igangsat en udbygning og renovering af Hørsholm Bymidte, der skal
skabe fortsat udvikling af bymidten som et konkurrencedygtigt alternativ til andre centre.
Bymidten får nye butikker og boliger, forbedring af parkerings- og tilkørselsforhold og en
forskønnelse af bymiljøet omkring Midtpunktet og Hovedgaden. Kommunalbestyrelsen ønsker,
at de eksisterende bydels- og lokalcentre fastholder og udvikler deres position som lokale
indkøbssteder.
Butikker for særligt pladskrævende varegrupper
Butikker med særligt pladskrævende varer bør indpasses i de eksisterende centerområder for
at fastholde kommunens centerstruktur. Visse butikker kan dog lokaliseres i særligt udpegede
erhvervsområder, hvis det er hensigtsmæssigt pga. varesortiments karakter, møbelbutikker
tillades alene i bymidten. De udpegede erhvervsområder ligger i nærhed til det overordnede
vejnet for at kunne betjene kunder fra et regionalt opland.
18
7. Trafik & Transport
Vision
Vi vil arbejde for et bæredygtigt transportsystem. Trafikken i Hørsholm skal tage hensyn til
mennesker og miljø, og den skal afvikles optimalt og sikkert. Det skal være attraktivt at bruge
kollektiv transport, og det skal være nemt at skifte mellem forskellige transportmidler. Veje,
stier og byrum skal være velholdte og funktionelle.
Transport
Mobilitet er vigtig for samfundets økonomiske udvikling og den enkeltes muligheder. Vi pendler
til arbejde og fritidsaktiviteter, besøger venner og familie. Det sker i bil, til fods, på cykel og
med kollektiv trafik. Ifølge regeringens infrastrukturplan (2009) er trafikken steget med
mere end 50 % i de seneste 20 år, og stigningen ventes at fortsatte i de kommende år.
Hørsholm Kommune vil bidrage til det nationale mål, om at nedbringe CO2 udledning fra
transportsektoren ved at fremme alternative transportmidler.
Kollektiv trafik
Hørsholm Kommune har ansvaret for busdriften og dermed også ansvaret for at fastlægge det
serviceniveau, som ønskes lokalt. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at den kollektive trafik
har gode rammer.
Kommunalbestyrelsen etablerer en bybus fra 2014. Formålet er dels at aflaste trafikafviklingen
i bymidten ved at overflytte biltrafikken til bustrafik, dels få opfyldt ønsket om en lokal bus,
der
19
betjener Hørsholm Rådhus, Hørsholm Idrætspark, ældrecentre, Hørsholm Bymidte osv.
Desuden skal parkeringsmuligheder for biler og cykler forbedres ved stationerne, og vi vil
arbejde for etablering af cykelparkering ved de mest benyttede stoppesteder.
At cykle i Hørsholm Kommune
Kommunalbestyrelsen ønsker, at flere skifter, især de korte, bilture ud med cykelture. At cykle
er sundt, og når flere cykler, vil også trængslen på veje og parkeringspladser mindskes.
Cykelhandlingsplanen, udarbejdet i fællesskab mellem administrationen, politikere og borgere,
sætter fokus på en god generel cykeltrafik, med flere cykelstier, bedre krydsningsmuligheder
og bedre belægning på stierne. Arbejdet er allerede i gang, og kommunen ansøger om tilskud
fra alle statslige puljer, der udbydes.
Trafik- og motionsvaner grundlægges allerede i skolealderen, derfor vil kommunalbestyrelsen
arbejde for sikre skoleveje i arbejdet med at sikre gode trafik- og motionsvaner.
Hørsholm Kommune og en række andre kommuner i Region Hovedstaden samarbejder om at
planlægge og finansiere projektet Cykelsuperstierne.
Cykelsuperstierne skal skabe bedre forhold for pendlercyklister og give flere lyst til at vælge
cyklen frem for bilen – også på de lange strækninger. Det giver bedre bymiljø, mindre
trængsel og mere sundhed – til fordel for alle trafikanter. De er indrettet med så få
forhindringer som muligt, og der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort.
Trafiksikkerhed
Kommunalbestyrelsen arbejder for at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken og skabe
tryghed for alle trafikanter, ved bl.a. at trafiksanere lokalområder. Erfaringerne viser, at bilers
hastighed i de trafiksanerede områder er faldet, og at trygheden og sikkerheden er øget.
Kommunalbestyrelsen vil i perioden 2013-2025 prioritere trafiksaneringer i følgende
lokalområder:
1. Vest området Stumpedyssevej/ Kettingevej
2. Mortenstrupvej
3. Usserød, Agiltevej og Grønnegade
Alle større anlægsarbejder på kommunens veje gennemgår en trafiksikkerhedsrevision inden
gennemførelsen. Ådalsvej, som er kommunens mest uheldsbelastede vej trafiksaneres i 2013,
og der anlægges en ny rundkørsel i krydset Kokkedal industripark – Ådalsvej.
I 2013 udarbejdes en ny trafiksikkerhedsplan, der skal bruges som redskab til prioritering af
trafiksikkerhedsprojekter.
Fremkommelighed på vejen
En forøgelse af både boliger og detailhandel i Hørsholm Bymidte vil medføre en øget trafik i
området. Kommunalbestyrelsen har derfor gennemført analyser og simuleringer af trafikken.
Analyserne viser, at udbygningen kan lade sig gøre, hvis man gennemfører en række
forbedringer på vejnettet, fx nyt profil på Hørsholm Allé, optimering af signalreguleringen på
Usserød Kongevej og forøgelse af parkeringskapaciteten. Kommunalbestyrelsen har besluttet
ikke at planlægge nye omfartsveje. Kommunen har vurderet fordele og ulemper ved at
fastholde vejudlægget til Ådalsvejens forlængelse og mulighed for eventuel tilslutning til
Helsingørmotorvejen. Konklusionen er, at vejudlægget fastholdes, da en fremtidig tilslutning til
motorvejen her vil aflaste Usserød Kongevej.
Forskønnelse
Renovering af Hovedgaden i 2013-2014 vil give hele Hørsholm Bymidte et løft, og bidrage til
en ny bymidte med forbedrede adgangsforhold for ældre og handicappede, spændende
lyssætning og
20
vandkunst. Kommunalbestyrelsen har fortsat et ønske om at forskønne Usserød Kongevej
nordligste del.
Indsatsområder
• Trafiksanering af lokalområder (2013–2017)
• Cykelsupersti
• Trafiksikkerhedsplan, (2013)
• Udførelse af Trafiksikkerhedsplan og Cykelhandlingsplan
• Forbedring af kundeparkering ved Kokkedal Station og Rungsted Kyst Station
• Forskønnelse af Hovedgaden (2013-2014)
• Trafiksanering af Ådalsvej (2013)
• Vejudbygning i Kokkedal Vest, Nordvest og Idrætspark
• Bybus og flextur (2013-2014)
21
8. Fritids- og kulturlivet
Vision
Vi ønsker et varieret kulturliv af høj kvalitet og i stadig udvikling, fordi vi tror, at kunst, musik
og kultur bringer glæde og vitalitet. Både for den som dyrker kunsten og for den, der oplever
den. Vi vil skabe rammer for et varieret fritidsliv, hvor alle kan udfolde sig og udvikle sine
talenter.
Et aktivt fritidsliv
Et aktivt kultur- og fritidsliv giver livskvalitet, oplevelser, personlig udvikling og kan forebygge
ensomhed og sygdom. Kommunalbestyrelsen vil videreudvikle rammerne for et aktivt kulturog fritidsliv. Rammerne består bl.a. i Kulturhus Trommen og Hørsholm Idrætspark,
ridefaciliteter, klub- og spejderhuse, udstillingshuset Fuglsanghus og Hørsholm Egnsmuseum.
Kulturhus Trommen
Kulturhus Trommen er Hørsholm Kommunes kulturhus og danner rammen om kulturelle
oplevelser for alle generationer. Huset består af Hørsholm Bibliotek og Trommen, der afholder
både kulturarrangementer og udlejningsaktiviteter. ”Kulturhus Trommen skal være et
visionært og levende kulturhus, der er lokalt forankret og lyser som et fyrtårn med
arrangementer, viden, læring, aktiviteter og oplevelser udover det sædvanlige. Huset lever for
- og fungerer som en dynamo og legeplads for kulturen og borgerne i Nordsjælland og
Hørsholm Kommune, året - og døgnet rundt med aktiviteter, der appellerer til det
omkringliggende samfund, erhvervslivet, tidens trend og byens puls.”
I 2013 og 2014 gennemføres ombygningen af huset med åbning af et moderniseret Kulturhus i
foråret 2014. Planerne om en ny indgang, i form af en glasåbning/indgangsparti mod
Bibliotekstorvet, skal indgå i en fremtidig ombygning.
22
Musikskolen
Musikskolen er en aktiv del af Hørsholms kulturliv. Musikskolen tilbyder undervisning og
aktiviteter parallelt med den almindelige undervisning. Musikskolen er organisatorisk placeret
under Trommen, og der samarbejdes om både talentudvikling og elevkoncerter.
Hørsholm Idrætspark
I 2013 etableres en ny kunstgræsbane og en streetsoccerbane til glæde for såvel den
organiserede som den selvorganiserede fodbold. Desuden udvides skaterbanen med yderligere
ramper og bowler. Kommunalbestyrelsen afsatte i 2012 midler til en gennemgribende
energirenovering af skøjtehallen og svømmehallen, som er Idrætsparkens to mest
energikrævende anlæg. I skøjtehallen er betongulvet inklusiv kølerør blevet totalrenoveret og
nykonstrueret med stor isolering mod underlaget, således at der ikke dannes permafrost under
banen og belysningen i hallen er ændret fra energitunge lamper til de meget energibesparende
LED-lys armaturer. I svømmehallen er alle ventilationsanlæggene fornyet,
vandrensningsanlægget er udskiftet og den store glasfacade mod nord har fået nye
højisolerende ruder. I forbindelse med alle energirenoveringsarbejderne er der tillige blevet
anlagt bedre adgangsforhold til arbejdsforhold i svømmehallens to teknikkældre.
Ridesport
Der er to rideklubber i Hørsholm Kommune. Kokkedal Rideklub har til huse i de kommunalt
ejede staldbygninger på Kokkedal Avlsgård. Hørsholm Rideklub hører til i Hørsholm Ridehus.
Begge hjemsteder er henholdsvis blevet renoveret og har fået nye stalde. De nye stalde ved
Hørsholm Ridehus er opført for midler dels fra Hørsholm Kommune, dels fra Den Selvejende
Institution Hørsholm Ridehus. Staldbygningerne i Kokkedal Avlsgård er på kommunens
foranledning blevet renoveret og ombygget. Således er der blevet lavet udgange der gør, at
rytter og hest har større overblik over trafikken ved Kokkedal Slot, inden der trædes ud på
vejen. Herudover er der lavet udgange/indgange der gør, at man ikke skal passere trafikeret
vej, når man skal til ridehallen. For at imødekomme en rideklubs behov er der opført rytterstue
og køkken der lever op til moderne forhold.
Vandsport
Sejlsport, roning, kajak, vandski og andre vandrelaterede sportsgrene er placeret på og ved
Rungsted Havn. Ønsker om at udvide aktiviteterne, og eventuelt at placere nye aktiviteter
lægger pres på havnens arealer, der også bruges til almene rekreative formål, bådoplag,
butikker mv.
Fuglsanghus
Aktivitetskomiteen for Fuglsanghus består af de tre lokale kunstforeninger: Hørsholm
Kunstforening, Mikkelborg Kunstforening og foreningen Aktiv Kunst. Tilsammen står de for ti
årlige udstillinger.
Hørsholm Egns Museum
Egnsmuseet formidler egnens historie fra de ældste tider til i dag gennem udstillinger,
foredrag, vandreture, artikler mv. Museet arbejder på en fornyelse af de permanente
udstillinger og satser også på udvikling af digital formidling. Museet har desuden et tilbud til
skolerne om aktiv oldtidsformidling på marken syd for Mortenstrupgård. Museets samlinger og
viden bliver registreret digitalt, så oplysningerne kan gøres tilgængelige via internettet.
Fremadrettet står museet over for at skulle udvide magasinforholdene.
Indsatsområder
• Forskønnelse af gågaden (2013-2014)
• Ombygning af kulturhus Trommen (2013-2014)
23
9. Børn og familie
Vision
Børn og unge skal trives og vokse op med fokus på leg og læring. I institutioner, skoler og
fritidsliv vil vi arbejde med børnenes alsidige kompetencer og inspirere til en sund livsstil, hvor
sundhed og bevægelse er i fokus.
Hørsholm som børne- og familievenlig kommune
Hørsholm har valgt som strategisk indsatsområde, at sætte særlig fokus på børnefamilierne og
deres vilkår på tværs af alle områder i kommunen. Hørsholm Kommune vil være en væsentlig
og inspirerende aktør for kommunens børnefamilier og via sine tilbud medvirke til at skabe
bedre sammenhæng i dagligdagen for børnefamilierne. Indsatsen skal dels tiltrække nye
børnefamilier til kommunen, dels forbedre forholdene for børnefamilierne generelt i
kommunen.
Børns trivsel
Leg og læring skal være rammen om en sund opvækst, der giver børn og unge de bedste
forudsætninger for at udvikle sig individuelt og som samfundsborgere. Der skal være fokus på
børnenes læring af alsidige kompetencer, som skal bidrage til, at børnene kan begå sig i
skoleregi og senere som samfundsborger i et demokratisk samfund. Samtidig sætter dagtilbud
og skoler fokus på bevægelse og sund kost, som skal være grundlaget for, at børnene får en
sund livsstil fremad i livet.
24
Målsætningen er at skabe et stærkt samarbejde mellem forældre og fagpersoner i dagtilbud og
skoler med henblik på at give børn og forældre de bedst mulige tilbud. I forhold til børn med
særlige behov ønskes en styrkelse af samarbejdet mellem forældre, fagpersoner i dagtilbud og
skoler og andre ressourcepersoner med viden om børn og unge med særligt behov. Et styrket
samarbejde er grundlaget for den bedst mulige indsats for det enkelte barn og barnets familie.
Grundlaget for samarbejdet skal være åbenhed, gensidig tillid og fastholdelse af
forældreansvar. Det betyder, at fagpersoner skal sikre, at forældrene føler sig inddraget i og
har ansvar for beslutninger vedrørende deres børn.
Børn og unge med særlige behov
Der er opbygget en samarbejdsstruktur på tværs af børneområdet – mellem dagtilbud og
skoler og ressourcepersoner i Center for Børn og Voksne og Center for Dagtilbud og Skole som
sikrer, at børn med særlige behov og deres forældre kan tilbydes en tidlig, målrettet og
sammenhængende indsats, som passer til det enkelte ban.
En fælles pædagogisk ramme for arbejdet i dagtilbud og skoler bidrager til at skabe et
sammenhængende forløb med pædagogisk kontinuitet fra starten i vuggestue/dagpleje, og til
de unge forlader folkeskolen. Der tages hånd om overgange fra den ene institution til den
anden og fra livet i børnehavegrupper til livet som skolebarn, og der fokuseres overalt på en
anerkende og inkluderende tilgang til det enkelte barn.
Førskolebørn og dagtilbud
Småbørnsfamilier møder som det første en sundhedspleje, der med vejledning og rådgivning
er med til at præge familiernes holdning til sundhed og trivsel for deres børn. Sundhedsplejen
er også kommunens ambassadører i forhold til oplysning om muligheder og tilbud til
småbørnsfamilierne.
Pasningsgaranti og valgfrihed med hensyn til dagtilbud og enkle selvbetjeningsportaler er med
til at imødekomme småbørnsfamiliernes ønsker. Det skal sikres, at pladsgarantien på
daginstitutionsområdet kan holdes i forbindelse med boligudbygningen på Kokkedal Vest,
Kokkedal Nordvest og kommende udvikling på sygehusgrunden.
Dagtilbuddenes arbejder med at styrke børnenes alsidige kompetencer, særligt indenfor de 6
læreplanstemaer. Samtidig har Hørsholm Kommune i 2012-2013 haft særligt fokus på
opkvalificering af læreplansarbejdet, udvikling af børnenes sproglige kompetencer, styrkelse af
inklusionsindsatsen og forældresamarbejdet. Indsatsområder, som fortsat vil være i fokus.
I 2011 åbnede den klimavenlige børneinstitution Solhuset, hvis arkitektur og indretning er
optimal for at koble klima og miljø med pædagogiske aktiviteter. Solhuset har siden 2011 og
frem til nu arbejdet med temaer indenfor klima og miljø, som har givet børnene en større
forståelse for klimaet og miljøet og en større bevidsthed om deres ansvar for at passe på
miljøet.
Skolebørn i folkeskolen, SFO, klubber – og Ungdomsskolen
Tryghed i overgangen fra dagtilbud til skole og SFO er afgørende for, at børn får en god start
på på livet i skoleregi. Hørsholm Kommune arbejder derfor med en overgangsmodel, som
sikrer pædagogisk kontinuitet og herved tryghed i børnenes overgang til skole og SFO
Der stilles i dag store krav til skolerne om, at børn og unge får den bedst mulige indgang til
uddannelsessystemet, og samtidig bliver i stand til at klare sig i et demokratisk samfund i
hastig forandring. Skolerne skal både sikre børnenes faglighed udvikling og samtidig udvikle
børnenes
25
sociale kompetencer, hvorfor lærerne skal kunne arbejde med klassen som ét fællesskab, den
enkelte elevs læring og alle børn inklusion i forskellige fællesskaber.
Alle skolerne i Hørsholm bruger IT-baseret undervisning, og lærerne er uddannet til at
anvende de nye IT-redskaber, som fx smartboards i alle klasse- og faglokaler. I 2013
implementeres den fremtidige IT- strategi for skolerne. Der satses i årene fremover på, at
Hørsholms elever tilbydes en fremtidssikret undervisning, dette omfatter også nødvendige
udbygninger og renoveringer.
Skolernes kompetencer dokumenteres gennem årlige kvalitetsrapporter, hvor skole-hjemsamarbejde, elevplaner og elevinddragelse mm. evalueres. Det nære samarbejde mellem
skolerne videreføres i de årlige kvalitetsrapporter på udvalgte områder. Kvalitetsrapporten fra
2013 viser, at Hørsholm Kommunes faglige kvalitet er høj samtidig med at eleverne trives.
Børn og unge, der har behov for specialundervisning, skal tilbydes en indsats målrettet det
enkelte barn, og med inddragelse af både børn og forældre. Hørsholm samarbejder med
Fredensborg og Helsingør kommuner om at tilbyde undervisning på specialskoler til disse børn
og unge. Det forventes at 95% af specialundervisningsbehovet vil kunne dækkes indenfor
samarbejdet med Helsingør og Fredensborg kommuner. Resten dækkes af specialinstitutioner i
Regionen og andre kommuner. Hørsholm Kommune har samtidig flere specialtilbud i
kommunen, fx A-Huset til børn med ADHD – som sikrer at mange af kommunens børn med
behov for specialtilbud, har mulighed for at blive i deres lokalområde. Hørsholm Kommune vil
arbejde videre med de lokale tilbud til kommunens børn og samtidig arbejde hen imod, at
færrest mulige børn skal ekskluderes fra de almindelige dagtilbud og skoler. I 2013 starter
implementeringen af en ny inklusionsstrategi, som skal være med til at sikre inklusionen af
flest mulig børn i de almindelige dagtilbud og skoler i kommunen.
Unge, der ønsker at fortsætte skolegangen i 10. klasse og/eller i Ungdomsskolen, er fra 2008
samlet på Vallerødskolen, så ønsker og behov for disse årgange kan planlægges og udvikles i
fællesskab. Det forventes, at en boligudbygning på Kokkedal Vest og Nordvest med
udbygningen af Vallerødskolen til en 4-spors skole vil kunne rummes indenfor eksisterende
skolekapacitet.
Indsatsområder
 Udbygge samarbejdet mellem skoler og institutioner for at forbedre overgangen fra
institution til skole
 Udbygge samarbejdet mellem dagtilbud og skoler og ressourcepersoner
 Udvikle samarbejdet på tværs af skoler, institutioner, erhvervs- og forskerliv
 Styrke forbindelsen mellem skolerne og Hørsholm Idrætspark
 Sundhed og aktivitet i skoler og institutioner
26
10. Ældre & Seniorer
Vision
Vi vil tilbyde Hørsholms seniorer en god hverdag ved at fastholde og udvikle gode tilbud inden
for boliger, sundhed, fritid og kultur. Vi lægger vægt på at fremme sundheden og forebygge
sygdomme, fordi det er med til at skabe et trygt og aktivt seniorliv med kvalitet.
Forventninger til et godt otium
Danmark er i disse år i gang med en markant samfundsændring, idet de store årgange træder
ind i en ny livsfase ved at gå på efterløn eller pension. Mange seniorer har et godt helbred og
ressourcer til at føre et aktivt liv. Udviklingen medfører stigende forventninger og krav fra »de
unge ældre« – både på kultur- og fritidsområdet og på boligområdet. Antallet af ældre med
behov for pleje vil også vokse. Det medfører et stigende behov for boliger, muligheder for
fysiske træningsmuligheder og plejefaciliteter.
Aktiviteter for seniorer
Hørsholm Kommunes idræts- og kulturliv, og de mange rekreative områder ved skov og strand
giver seniorer gode muligheder for aktiviteter på egen hånd. Aktivitetscenter Sophielund og et
brugerstyret hus til brug for frivillige sociale og humanitære formål, Selmersbo, danner
rammer for mange tilbud om aktivet og sociale arrangementer. Endelig er der mulighed for
selvtræning i det nye genoptræningscenter på Louiselund, og på sigt vil lokalerne her ligeledes
blive lånt ud til lokalforeninger, der opretter hold med fokus på træning, der lægger i
forlængelse med kommunens indsatsområder.
27
Hørsholm Senioridræt tilbyder både indendørs og udendørs idrætsfaciliteter og optager alle
seniorer over 55 år. Foreningen modtager aktivitetsstøtte til alle medlemmer over 65 år via
Hørsholm-ordningen.
Kommunens botilbud på ældreområdet
Hørsholm Kommune arbejder for at skabe et varieret udbud af tidssvarende boliger under
ældreboliglovgivningen.
Kommunalbestyrelsens målsætning er, at der maksimalt må være en ventetid på en plejebolig
på to måneder.
Hørsholm Kommune råder i 2013 i alt over 200 plejeboliger fordelt på plejecentrene
Louiselund, Breelteparken og Sophielund. Heraf er 114 demens pladser og 86 somatiske
pladser.
I 2014 vil denne kapacitet løbende blive forøget til 235 pladser, da kommunens aftale med
Rudersdal Kommune omkring drift af plejecentret Margrethelund ophører.
Hørsholm kommune arbejder tværkommunalt i forhold til optimal kapacitetsudnyttelse på
plejeboligområdet, hvilket betyder, at der samarbejdes med nabokommunerne i forhold til
plejeboligbehov.
Hørsholm Kommune råder over 339 ældreboliger som er særligt egnet til borgere med
funktionsnedsættelser. Det kræver en visitation at få tildelt en ældrebolig.
90 af kommunens plejeboliger og 43 af kommunens ældreboliger er beliggende på
kommunens nye pleje samt sundheds- og rehabiliteringscenter Louiselund, der stod færdig
bygget i 2012.
Her findes også 38 fleksible pladser, som skal håndtere døgngenoptræning, akutpladser,
aflastningsophold og observationspladser. Disse midlertidige boliger ligger i tæt relation til
sundheds- og rehabiliteringscenteret Louiselund.
Hele kommunens genoptræningsopgave er samlet i et genoptræningscenter på Louiselund,
hvor kommunens fysioterapeuter og ergoterapeuter har arbejdsplads.
Endelig har kommunens sundhedscenter til huse på Louiselund, hvorfra der iværksættes
indsatser indenfor sundhedsfremme og forebyggelse.
Sophielund
Aktivitetscentret Sophielund udvides. En af indsatserne i de kommende år i forhold til
forebyggelse og sundhedsfremme for kommunens ældre borgere er en udvidelse af
Aktivitetscentret Sophielund. Aktivitetscentret udvides i 2014 med nye træningsfaciliteter, der
skal forbedre mulighederne for holdtræning og selvtræning for kommunens mange aktive
seniorer.
Derudover flyttes kommunens daghjem for borgere med en demensdiagnose fra Kammerhuset
på Kammerrådensvej til den nye tilbygning på Sophielund. Her vil de kunne flytte ind i
stueetagen i nye rammer, der er tilpasset deres behov.
Indsatsområder
• Tilbygning af Aktivitetscentret Sophielund med ny lokation til daghjemmet Kammerhuset og
nye træningsfaciliteter til kommunens seniorer. (2014)
• Der opsættes bænke på stien fra Louiselund og op til Idrætsparken og igen videre ned mod
Kokkedal Slot og Kokkedal Allé.
28
11. Sundhed
Vision
Vi vil skabe sunde rammer og muligheder for, at borgerne kan udfolde en sund levevis.
Bevægelse og sund kost skal integreres i hverdagslivet. Sundhed skal være for alle - også for
de kommende generationer. Kommunalbestyrelsen har fokus på, at sundhed skal være for
alle, og på at sundhedsindsatser skabes med glæde. For eksempel vil Kommunalbestyrelsen
lave indsatser på skoler og institutioner, som både ændrer de fysiske rammer på den ene side
og motiverer den enkelte til at spise sundere og være mere fysisk aktiv på den anden side.
Sundhedsfremme
Hørsholm kommune har forebyggelse og sundhedsfremme på dagsordenen i forhold til alle
aldersgrupper. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er under implementering bredt i hele
kommunen. I forhold til borgere med kroniske sygdomme tilbydes undervisning i at leve et
normalt liv som muligt, gennem forløbsprogrammerne.
En af indsatserne er opsætning af bænke på stien fra Louiselund og op til Idrætsparken og
igen videre ned mod Kokkedal Slot og Kokkedal Allé. Bænkene skal gøre det muligt for
beboere og brugere på Louiselund at benytte de naturskønne områder omkring centret.
Derudover vil bænkene være til glæde for alle kommunens borgere, der går ture, løber, cykler
eller leger i området.
Motion i dagligdagen
Hørsholm Kommune ønsker at skabe bedre rammer for at fastholde og tiltrække børnefamilier
og for at borgerne i Hørsholm Kommune kan være fysisk aktive. Det skal være en integreret
del af dagligdagen i byen og det skal være nemt at være fysisk aktiv i Hørsholm.
Behovet for fysisk aktiviteter kan dækkes på mange forskellige måder. Nogle ønsker at melde
sig ind i idrætsforeninger, andre ønsker at motionere alene eller i uformelle sammenhænge
sammen med andre. Nogle vil blot cykle eller løbe i naturen. Derfor er der blandt andet
etableret motionsruter og et parkouranlæg, som kan benyttes af kommunens borgere.
Indsatsområder
• Opførelse af flere offentlige badebroer
• Integrering af Natur- og bevægelses SFO (på en af kommunens skoler)
• Arbejde med aktive og grønne skolegårde
• Skaterbanen udbygges
• Etablering og udvidelse af eksisterende motionsruter tæt på by og bolig.
• Patientuddannelse så borgere med kroniske sygdomme får redskaber til at leve et normalt
liv.
29
•
•
•
•
•
Integrering af mere fysisk aktivitet i den almindelige skoledag.
Kostpolitikker på skoler og institutioner.
En cykelpolitik på alle skoler.
Kostpolitikker på skoler og institutioner.
Udvidet indsats i forhold til motorisk svage børn.
30
Retningslinjer for arealanvendelse
1
Indholdsfortegnelse Retningslinjer for arealanvendelse
1. Byformål
1. Boliger
2. Blandede boliger og erhverv
3. Erhverv
4. Centerområder
5. Detailhandel
6. Stationsnære områder
7. Offentlige formål
2. Landområdet
1. Landskabet
2. Geologi
3. Biologi
4. Lavbundsarealer
5. Jordbrug
6. Skovrejsning
3. Kulturmiljøer
1. Bevaringsværdige bygninger
2. Kulturmiljøer
4. Fritid
1. Friluftsområder
2. Friluftsanlæg
3. Rekreative områder
4. Koloni- og nyttehaver
5. Vandløb, søer og kystvande
1. Kystnærhedszonen
6. Trafik
1. Vejanlæg
2. Regionale stier
3. Kollektiv trafik
7. Tekniske anlæg
1. Vindmøller
2. Solceller
3. Affaldsanlæg
4. Biogasanlæg
5. Forurenet jord
8. Støjende anlæg
1. Støjende anlæg
2. Støjende friluftsanlæg
2
Retningslinjer for arealanvendelsen
Generelt
Retningslinjer for arealanvendelsen udgør grundlag for udarbejdelse af lokalplaner og for
kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens
administration af kompetencer inden for anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge- og
vejlovgivningen samt husdyrgodkendelsesloven. Retningslinjer og områdeudpegninger oplyser
om, hvilke hensyn Kommunalbestyrelsen vil lade indgå i afvejningen af en ansøgning om
tilladelse eller dispensation efter lovgivningen. Retningslinjerne fortrænger ikke allerede
gældende lokalplaner, fredninger og lign.
Retningslinjer for arealanvendelsen er inddelt i følgende afsnit; byområdet, landområdet,
kulturmiljøer, fritid, 'vandløb, søer og kysten' samt trafik, tekniske anlæg og støjende anlæg.
Afsnittet er opbygget således at alle retningslinjer følges af en redegørelsestekst.
3
1. Byformål
1.1
Boliger
Redegørelse
Den fremtidige udvikling af boligområder skal ske inden for det eksisterende byområde. For at
leve op til visionen om, at Hørsholm skal være et godt sted at leve og bo for alle, skal nye
boliger placeres og udformes, så der sikres god adgang til nær-rekreative områder, til offentlig
transport samt til offentlig- og privat service. Gennem planlægningen skal der sættes fokus på,
at mindske de klima- og miljømæssige påvirkninger.
Eksisterende boligområder i kommunen rummer enkelte muligheder for udstykning af større
grunde samt en tættere bebyggelse. Fortætning vil kunne ske på grundlag af en konkret
vurdering. Fortætning vil primært være ønskelig indenfor de stationsnære kerne områder,
langs Usserød Kongevej, i Hørsholm Bymidte og langs dele af Rungstedvej. Der ønskes som
hovedregel ikke fortætning af villaområder.
Retningslinjer
1.1.1
Der udlægges områder til boligformål, som vist på kortet.
1.2
Erhvervsområder
Redegørelse
Erhvervsområderne i Hørsholm Kommune udgør kun en mindre del af kommunens areal.
Områderne er primært placeret i den nordlige del af kommunen, og erhvervsstrukturen er
præget af en blanding af store virksomheder, fx Rosendahl og Velux, og af mange mindre
virksomheder inden for fx IT service, ejendomsformidling og rådgivning. Et nyt
byudviklingsområde ved Kokkedal Station og en mindre del af Kokkedal erhvervsområde kan
anvendes til større kontor og serviceerhverv, mens der i de øvrige erhvervsområder kan
lokaliseres mindre kontor- og serviceerhverv. Enkelte erhvervsområder er udpeget til placering
af særligt pladskrævende varegrupper, idet der i forvejen findes bl.a. bilforhandler og
byggemarked i disse områder.
Retningslinjer
1.2.1
Der udlægges områder til erhvervsformål, som vist på kortet.
1.2.2
Det stationsnære kerneområde omkring Kokkedal Station kan der planlægges for etablering af
større kontor og serviceerhverv af regional karakter.
1.2.3
I de stationsnære arealer omkring Kokkedal Station kan der planlægges for etablering af større
kontor- og serviceerhverv under visse betingelser. (se redegørelse i afsnit om stationsnære
områder).
1.3
Blandede boliger og erhverv
Områder udlagt til blandet bolig og erhverv findes primært langs Usserød Kongevej,
Rungstedvej og ved Rungsted Kyst Station. Boligerne i disse områder er ofte ældre
4
villabebyggelse eller etagebebyggelse, mens virksomhederne ofte er mindre virksomheder,
indenfor småproduktion, håndværk og transport. Inden for områder udlagt til blandede boligog erhvervsformål må det i videst muligt omfang undgås, at der etableres erhverv, som giver
anledning til mere end uvæsentlig miljøbelastning af de nærliggende boliger.
Retningslinjer
1.3.1
Der udlægges områder til blandede bolig- og erhvervsformål, som vist på kortet.
1.3.2
I blandede bolig- og erhvervsområder beliggende i det stationsnære kerneområde omkring
Rungsted Kyst Station, kan der planlægges for intensive byfunktioner af regional karakter.
1.4
Centerområder
Retningslinjekort -Centerområder
Redegørelse
Kommunalbestyrelsen har i overensstemmelse med de overordnede rammer udpeget og
afgrænset en bymidte, to bydelscentre og seks lokalcentre, samt områder til særligt
pladskrævende varegrupper. Rungsted Bytorv og Ådalsparkens Center er ændret fra
lokalcentre til bydelscentre og områder til lokalisering af butikker til særligt pladskrævende
varegrupper er indsnævret. Samtidig er der fastsat maksimale butiksstørrelser og maksimalt
bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte centre, der holder sig inden for de overordnede
rammer. Som noget nyt er der fastsat maksimale butiksstørrelser for enkeltstående butikker
og for butikker til særligt pladskrævende varegrupper.
5
Kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimalt bruttoetageareal til butikker i Hørsholm
Bymidte og i Kokkedal erhvervsområde til særligt pladskrævende varegrupper.
Hørsholm Bymidte
Hørsholm Bymidte omfatter Hovedgaden, Hørsholm Midtpunkt, en del af Usserød Kongevej
samt Kongevejs-Centret. Her findes godt halvdelen af kommunens butikker, mens ca. to
tredjedele af kommunens omsætning er placeret her. Hørsholm Bymidte tiltrækker kunder fra
nabokommuner, særligt Fredensborg Kommune. Hørsholm Bymidte ligger centralt i kommunen
med god tilgængelighed for gående, cyklister og bilister. Bymidten har desuden en god
kollektiv trafikbetjening med tre S-buslinier og flere lokale buslinier. Hørsholm Bymidte har
regionalt set en strategisk beliggenhed midt i Helsingørfingeren med god forbindelse til både
den regionale vejforbindelse langs fingeren Helsingørmotorvejen og til de tværgående
trafikforbindelser.
Bydelscentre og Lokalcentre
Kommunen har to større bydelscentre, Rungsted Bytorv og Ådalsparkens Center samt seks
mindre lokalcentre. Derudover findes en række mindre lokale butikker uden for
centerområderne. Rungsted Bytorv og Ådalsparkens Center ligger begge stationsnært og har
således god kollektiv trafikbetjening. Større kontorvirksomheder og øvrige byfunktioner af
intensiv karakter, skal lokaliseres i de stationsnære arealer ved Kokkedal og Rungsted Kyst
stationer, fortrinsvis i det stationsnære kerneområde.
Pladskrævende varegrupper
Butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der alene forhandler: Biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(samt i særlige tilfælde møbler) kan etableres i erhvervsområderne 1.E1 Kokkedal Industripark
og 1.E2 Usserød Kongevej 111 - 113.
Retningslinjer
1.4.1
Kommunens centerstruktur består af Hørsholm Bymidte. De to bydelscentre Rungsted Bytorv
og Ådalsparkens Center, seks lokalcentre samt et område til særligt pladskrævende varer i
Kokkedal erhvervsområde.
1.4.2
Beliggenhed og afgrænsning af bymidten, bydelscentre og lokalcentre fremgår af kortet
»Retningslinjekort – afgrænsning af centerområder«.
1.4.3
Hørsholm Bymidte omfatter Hovedgaden, Hørsholm Midtpunkt, en del af Usserød Kongevej og
Kongevejs-Centret. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten er fastsat til
65.000 m².
1.4.4
I Hørsholm Bymidte må størrelsen af den enkelte butik maksimalt være 3.500 m²
bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 2.000 m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.
(gælder ikke alle rammeområder inden for bymidteafgrænsningen)
1.4.5
Rungsted Bytorv og Ådalsparkens Center er bydelscentre. Begge bydelscentre ligger i de
stationsnære kerneområder omkring Kokkedal og Rungsted Kyst stationer, og der kan
planlægges for større intensive byfunktioner.
6
1.4.6
De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i bydelscentrene er fastsat til 5.000 m².
Derudover findes en række mindre lokalcentre: Dronninghus, Bolbrovej/ Solbakken,
Alsvej/Ørbæksvej, Alsvej/Bolbrovej, Pennehave og Rungsted Havn.
1.4.7
De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i lokalcentrene er fastsat til 3.000 m².
Butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan etableres i erhvervsområder med
rammebetegnelserne 1.E 1 Kokkedal Industripark og 1.E 2 Usserød Kongevej 111 - 113.
Møbelbutikker må kun etableres i bymidten.
1.4.8
Maksimale butiksstørrelser for de enkelte butikker i områderne fremgår af tabel.
7
1.5
Detailhandel
Redegørelse
Kommuneplanen skal sammen med Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet
sikre en bæredygtig detailhandelsstruktur med et varieret butiksudbud. Butikker skal placeres
med god tilgængelighed for alle trafikarter, særligt gående, cyklende og den kollektive trafik.
For Hørsholm Kommune fastlægger de overordnede bindinger beliggenheden af Hørsholm
Bymidte, og maksimale butiksstørrelser i bymidten, i bydelscentrene og i lokalcentrene.
Endvidere fastlægger de overordnede bindinger det maksimale bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte bydelscentre og for de enkelte lokalcentre.
Skema for nybyggeri, omdannelse til butiksformål samt maksimale butiksstørrelser
Link
Detailhandelsanalyse udarbejdet af COWI
8
1.6
Stationsnære arealer
Retningslinjekort - Stationsnære områder
Redegørelse
Stationsnærhedsprincippet er det overordnede lokaliseringsprincip i hovedstadsområdet og
betyder, at byfunktioner, som pga. arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster
har en intensiv karakter, skal placeres i de stationsnære områder. Stationsnærhedsprincippet
skal bidrage til at mindske trafikkens negative konsekvenser (støj, forurening og uheld).
Landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægger, at byfunktioner som større kontor- og
serviceerhverv, kulturinstitutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og
hoteller generelt skal etableres inden for de stationsnære områder. Ved knudepunktsstationer
(i Hørsholm Kommune er det Kokkedal Station) skal det tilstræbes, at byggemuligheder
forbeholdes regionale funktioner, herunder kontorerhverv. Det er en kommunal kompetence at
lokalisere kontor- og serviceerhverv af lokal karakter. Det kan dreje sig om bygninger op til
1.500 m² etageareal. Fingerplan 2007 fastlægger desuden, at kontorbygninger over 1.500 m²
etageareal uden videre kan placeres i det stationsnære kerneområde.
Der er mulighed for at lokalisere kontorbygninger og lign. som er større end 1.500 m²
etageareal i de afgrænsede stationsnære områder i større gangafstand end 600 m fra
stationen, men det kræver en redegørelse for, hvordan der arbejdes med supplerende
virkemidler for at opnå en høj andel af rejsende med kollektiv trafik. Boligbyggeri i de
stationsnære områder skal etableres som etageboliger eller anden tæt boligbebyggelse, fx
række- og kædehuse, medmindre særlige landskabelige eller kulturelle forhold taler for en
anden boligtype.
Afgrænsning af de stationsnære områder
Fingerplan 2007 afgrænser de stationsnære arealer skematisk inden for en radius af 1.200 m
fra stationerne i byfingrene, (Hørsholm Kommune er en del af Helsingørfingeren), mens den
konkrete afgrænsning foretages i den kommunale planlægning. Det stationsnære kerneområde
kan afgrænses med udgangspunkt i gangafstande op til 600 m fra en station, og således at
9
øvrige byplanmæssige hensyn er varetaget. Fingerplanens stationsnærhedsprincip,
sammenholdt med de aktuelle byudviklingsmuligheder betyder, at større kontor- og
serviceerhverv med mere end 1.500 m2 etagemeter kan lokaliseres i de stationsnære
kerneområder ved Kokkedal og Rungsted Kyst stationer.
I erhvervs-, center- og blandede bolig/erhvervsområder uden for det stationsnære
kerneområder kan der alene lokaliseres kontorbyggeri med et etageareal op til 1.500 m2. dog
kan der i de stationsnære områder lokaliseres kontorbyggeri med mere end 1.500 m2
etageareal, under forudsætning af, at der arbejdes med supplerende virkemidler med henblik
på, at sikre trafikale effekter eller, at et af tre forhold er opfyldt: 1. Der er ikke tilstrækkelige
byggemuligheder i det stationsnære kerneområde, 2. Der fastlægges norm for maksimalt antal
parkeringspladser på højst 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal erhvervsbyggeri eller 3. der er tale
om udvidelse af en eksisterende kontorejendom opført før 1. januar 2007.
De stationsnære områder i Hørsholm Kommune har en særlig karakter pga. stationernes
placering tæt på fredede områder med kulturhistoriske bevaringsværdier. Det har betydning
for de stationsnære arealers afgrænsning. Fredningen af Kokkedals jorder betyder, at dele af
området på den østlige side af Kokkedal Station skal friholdes for bebyggelse med det formål
at bevare landskabet og skabe mulighed for en rekreativ anvendelse, der er forenelig med
bevaring af landskabet. Ved Rungsted Kyst Station udgør stations-bygningerne og
banearbejderboligerne et helstøbt og velbevaret kulturhistorisk miljø. Jorderne til Rungsted
Ladegård øst for Rungsted Kyst Station er fredede med det formål at bevare områdets
karakteristiske landskab.
Udvikling omkring Kokkedal Station
Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest er de sidste større ledige arealer til byformål. Arealerne
indgår i kommunalbestyrelsens planlægning for fremtidige faciliteter for idræt, ældrepleje,
boliger og erhverv.
Udvikling omkring Rungsted Kyst Station
En fremtidig udvikling af området omkring Rungsted Kyst Station skal ske i overensstemmelse
med principperne i Fingerplan 2007 og efter en samlet plan, der respekterer det eksisterende
kulturmiljø og de fredede arealer.
Retningslinjer
1.6.1
De stationsnære kerneområder og de stationsnære områder omkring Kokkedal Station og
Rungsted Kyst Station afgrænses som vist på retningslinjekort.
1.6.2
Udbygning og omdannelsen i de stationsnære kerneområder og de stationsnære områder skal
ske under hensyntagen til de landskabelige, arkitektoniske og kulturhistoriske interesser.
10
1.7 Offentlige formål
Redegørelse
Områder udlagt til offentlige formål er først og fremmest skoler, institutioner, rådhus og lign.
Områder anvendt til offentlige formål kan være i privat eje.
Retningslinjer
1.7.1
Der udlægges områder til offentlige formål, som vist på kortet. I det stationsnære
kerneområde omkring Kokkedal Station kan der planlægges for etablering af større kontor- og
serviceerhverv af regional karakter.
1.7.2
I det stationsnære område omkring Kokkedal Station kan der planlægges for intensive
byfunktioner, herunder større kontor- og serviceerhverv under visse betingelser. (Se
redegørelse i afsnit om stationsnære områder).
11
2. Landområdet
2.1 Landskabet
Retningslinjekort- Beskyttelsesområder for landskabs- natur og kulturværdier
Redegørelse
Naturen og kulturlandskabet har længe været på tilbagetog i hovedstadsområdet, fordi
byudvikling mange steder medfører et konstant pres for udvidelser og placering af
byfunktioner i det åbne land. Ofte kan ødelagte landskabs-, natur- og kulturværdier ikke
genskabes, og det er derfor vigtigt med en almen forståelse for værdierne.
Beskyttelsesområderne må ses i tæt sammenhæng med den grønne struktur (se siderne om
friluftsområder og –anlæg), fordi de giver muligheder for rekreativ oplevelse af områder af
særlig kvalitet, smukke landskaber, rig natur og spændende kulturhistorie.
Beskyttelsesområder er områder, hvor landskabs-, natur- og kulturværdier ikke må forringes.
Det er både værdifulde helheder og de særligt værdifulde enkeltelementer, der skal beskyttes.
Beskyttelsesområder omfatter områder med særlige værdier i landzonen og åbne
byzoneområder.
Formålet med at beskytte landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land og i den grønne
struktur er at sikre oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden, og at værne om naturen for
derved at fastholde regionen som et attraktivt sted at bo og besøge.
Hvordan sikres værdierne?
I beskyttelsesområder må der ikke ske indgreb, som strider mod de udpegede, særlige
værdier. Der tillades ikke nye anlæg eller ændret arealanvendelse, som kan medføre
væsentlige miljøgener. Ved ønsker om anlæg eller ændret anvendelse inden for
beskyttelsesområder skal der altid ske en konkret vurdering af særligt værdifulde helheder og
12
enkeltelementer. Det skal vurderes, om den planlagte ændring er uforenelig med de særlige
værdier, eller om den pågældende bebyggelse eller det pågældende anlæg kan gennemføres,
hvis der tages særlige hensyn ved placering og udformning. Endelig skal offentlighedens
muligheder for at opleve og få adgang til værdierne vurderes.
Ændring af tilstand eller areal-anvendelse inden for beskyttelsesområder forudsætter, at der er
tale om »væsentlige samfundsmæssige hensyn«. Hermed forstås både større nødvendige
anlæg som trafik- og forsyningsanlæg, og andre offentlige og private anlæg, som kommunen
eller staten vurderer, er planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med landskabs-,
natur- og kulturværdierne i det konkrete beskyttelsesområde. Placering af rekreative
friluftsanlæg kan bl.a. være begrundet ud fra almene interesser ved at være alment benyttede
eller offentligt tilgængelige, ved at opfylde et samfundsmæssigt behov eller ved at tilgodese
lokale og regionale almene hensyn.
De landskabelige værdier
Et attraktivt landskab er et landskab med godt miljø, natur og rekreative muligheder.
Landskabet er i stigende grad et samfundsansvar, fordi påvirkning af landskab, natur og miljø
berører andre end den enkelte virksomhed eller ejer af en ejendom i landområdet. Opgaven er
at forene interesserne i landområdet gennem en flersidig arealanvendelse, der giver mulighed
for natur, rekreation og produktion. (Produktionserhverv i landområdet omfatter erhverv, som
er afhængige af naturressourcer og deres kvalitet, fx landbrug, skovbrug og vandindvinding).
Hvad er værdierne?
De landskabelige værdier drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves.
Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange landskabselementer, fx skov og sø.
Andre landskaber er enkle med kun ét element, fx strandeng. Uden for de udpegede
beskyttelsesområder findes enkelte, ofte mindre elementer, med landskabelig værdi, fx
landsbyer, markant beplantning, diger og levende hegn samt vandløb, søer, moser og ved
varende engarealer.
Hvordan tages hensyn til værdierne?
Inden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres
bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug og
skovbrug.
Naturbeskyttelse
Vilde planter og dyr er sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres.
Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg mv. har betydet, at det åbne land er blevet
indskrænket igennem mange år, men også landbrugsdriftens intensivering og modernisering
har betydet, at naturens tilstand er blevet forringet. Ophør af tidligere ekstensiv drift har
medført, at visse landbrugsarealer med naturtyper som enge, overdrev og moser mm.
forsvinder eller gror til.
Der er behov for mere natur og naturpleje og for at skabe adgang til spændende
naturområder. Det er vigtigt, at der bliver mulighed for almen adgang til og ophold i flest
mulige af det åbne lands naturområder.
Den stigende organiserede sportsaktivitet i skove og andre naturområder kræver koordinering
med naturbeskyttelsen. Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det vigtigt at tage hensyn til
natur-områdets sårbarhed. De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til
levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre
negativt.
Det åbne land
Landområderne vest for motorvejen er en del af den grønne kile i fingerbystrukturen omkring
hovedstadsområdet. I landsplandirektivet Fingerplan 2007 er anvendelsesmulighederne for
13
landområderne fastlagt således, at der i nogle kommuner gives mulighed for udlæg af ny
byzone omkring »fingrene«. Fingerplan 2007 giver ikke Hørsholm Kommune mulighed for
udlæg af ny byzone vest for Helsingør motorvejen.
Sjælsmark Kaserne
Sjælsmark Kaserne blev nedlagt i 2005. Kommunalbestyrelsen har i samarbejde med staten
arbejdet med flere modeller for omdannelse af området.
Askehavegård
Med vedtagelse af Landsplandirektivet Fingerplan 2013 er muligheden for omdannelse af
jorderne omkring Askehavegård til byudvikling ikke mulig. Det er muligt at etablere
kolonihaver i området. Denne mulighed har i 2008 været drøftet i Kommunalbestyrelsen og vil
stå åben i den kommende 12-årige plan-periode.
Landsbyerne
Landsbyerne Kettinge, Sjælsmark, Overdam og Grønnegade er attraktive bosteder. Der er
givet mulighed for en nænsom fortætning til boligformål i Grønnegade, reguleret af en
landzonelokalplan. Landsbyerne Landsbyerne Kettinge, Sjælsmark, Overdam og Grønnegade
er attraktive bosteder.
Retningslinjer
2.1.1
Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt
værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres. Ændringer kan dog
ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af
allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.
2.1.2
Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan
begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret
vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller
enkelte elementer.
2.1.3
Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres
byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og
skovbrug, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord.
Nødvendige bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med
hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og
kulturværdierne.
2.1.4
Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed
for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan
dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområderne
skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af
virkningerne på miljøet (VVM ), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for
landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller
om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til
gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier.
2.1.5
I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper
samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal
14
generelt være muligt at etablere nye naturområder og små biotoper. Visse naturtyper skal
beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger skal
beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven.
2.1.6
Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og
skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem
kirke og landskab.
2.1.7
I landsbyen, Sjælsmark skal de karakteristiske, oprindelige træk søges bevaret, og eventuelt
nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanlægning skal have til
formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og naturmæssige
træk, herunder sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.
15
2.2 Geologi
Redegørelseskort - Landskabsværdier og geologi
Redegørelse
Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner
eller slører landskabets oprindelige former. Inden for de geologiske beskyttelsesområder må
der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige
for driften af landbrug eller skovbrug. Der kan normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning,
terrænregulering eller større beplantninger. Hørsholm Kommune har i kommunens sydligste
del et ganske lille område der har geologisk værdi. I de udpegede biologiske
beskyttelsesområder må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg,
hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder, muligheden for at foretage
naturgenopretning eller muligheden for at etablere nye levesteder. Anlæg og indgreb, der
reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og spredningskorridorer, vil normalt
have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved
kompenserende foranstaltninger, fx faunapassager og
erstatningsbiotoper. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn. Ved indgreb i
biologiske beskyttelsesområder forudsættes det, at der med udgangspunkt i retningslinjerne
og de lovgivningsmæssige krav vedr. naturbeskyttelse og landzoneadministration foretages en
konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, om nødvendigt også af deres tilstand og
konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper.
Geologiske enkeltlokaliteter
Endnu mens isen dækkede det sydøstlige Danmark, udspilledes et kapløb mellem den
klimabetingede havstigning og jordskorpens hævning, fordi landoverfladen var ved at ”rette
sig ud igen”, efter at have været trykket ned af de tunge ismasser. Jordskorpens hævning
kunne dog ikke følge trit med havstigningen, der var en følge af kraftig tilførsel af vand fra
16
Jordens smeltende isskjolde. Et ishav trængte derfor ind i Kattegat for ca. 16-18.000 år siden,
og bredte sig videre ind i det nuværende Øresund foran den smeltende og vigende gletsjer,
der endnu dækkede Københavnsområdet. Nordøstsjælland var på den tid endnu indhyllet i
store mængder dødis, der flere steder har dannet bolværk ud mod det åbne vand. Andre
steder skar ishavets bølger klinter i det nøgne moræneland. Disse ishavsklinter kan ses i dag i
Hørsholm Kommune. De fremstår som en mere eller mindre stejl skrænt i en afstand af 0,51,5 km fra Øresundskysten. Skræntens fod ligger 10-15 meter over havet. Den stejle skrænt
umiddelbart øst for Kokkedal Slot er Ishavstidens gamle kystklint, der nu er delvist
sammenskredet. Herfra kan den følges mod syd og sydøst til Sophienbergvej og videre forbi
Kildevejs udmunding i Bukkeballevej. Fra Kildevejs udmunding i Bolbrovej slår den gamle
Ishavskystklint et sving vest og syd om Bolbroengen. Den gamle ishavskystklint genfindes syd
for Rungstedvej som en skovbevokset stejlskrænt, der kan følges fra Pennehave og sydpå,
gennem Folehave-skoven. Videre sydpå ses tydelige spor af ishavskystklinten ved
Eremitageslottet.
17
2.3 Biologi
Redegørelseskort - Biologi
Redegørelse
Naturbeskyttelsen og de biologiske interesser er knyttet til vilde dyr og planter og deres
levesteder. Det er vigtigt for plante- og dyrelivet med større, sammenhængende
naturområder, der rummer et rigt udbud af føde og af levesteder. For de fleste plante- og
dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan
overleve på længere sigt.
De biologiske kerneområder omfatter større, sammenhængende områder med skove, søer, og
kystvande samt eng, mose og overdrev. Kerneområder omfatter generelt en 25 m
beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.
Spredningskorridorer forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, at
planter og dyr kan sprede sig gennem det åbne land. I spredningskorridorerne er der behov for
at øge naturkvaliteten og skabe bedre sammenhæng mellem de eksisterende naturområder.
Det kan bl.a. gøres ved at sikre afgræsning af enge og overdrev, oprense og genoprette
vandhuller, plante levende hegn og trægrupper langs vandløb. Nogle spredningskorridorer
indeholder beskyttede § 3-naturtyper. Spredningskorridorer med en reel biologisk funktion
omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.
Også mindre naturområder i agerlandet uden for de udpegede beskyttelsesområder er
nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv, fordi de udgør »trædesten«, hvorfra
planter og dyr kan sprede sig. Disse småbiotoper omfatter grøfter, levende hegn, jord- og
stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter.
Der udpeges en ny spredningskorridor lang Usserød Ådal, samt en potential spredningskorridor
i den grønne kile der løber fra Kokkedaljordene, gennem Kirstine Parken til Folehaveskoven
18
Hvordan sikres værdierne?
De biologiske interesser kan sikres gennem områdeplanlægning og naturforvaltning. Hensigten
er en helhedsorienteret indsats, som tilgodeser vandmiljø, natur, landskab, kulturmiljø,
friluftsliv og offentlig adgang. På baggrund af analyse af naturens tilstand og udvikling samt
mulighederne for friluftsliv opstiller område- og naturforvaltningsplaner konkrete projektforslag
til forbedringer af det samlede natur-, kultur- og vandmiljø. Projekterne gennemføres i dialog
og samarbejde med kommune, lodsejere, interesseorganisationer mv. Værdifulde
naturområder med karakteristiske, sjældne og truede dyre- og plantearter kan bevares ved at
sikre, at der opretholdes en ekstensiv drift. Det er vigtigt, at der i områderne foretages pleje,
fx ved rydning af tilgroede arealer og/eller ved at opsætte hegn, så arealerne kan afgræsses. I
en række områder kan der samtidig med forbedring af naturindholdet sikres kulturhistoriske
værdier. Især middelalderlige kulturspor og spor fra oldtid kan beskyttes ved, at landbrugsjord
udlægges til permanent græsning. Det har tillige gavnlig effekt på vandmiljøet.
Retningslinjer
2.3.1
Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller
forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende
foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem
forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder.
19
2.4 Lavbundsarealer
Redegørelseskort – Lavbundsarealer
Redegørelse
Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte
kyststrækninger, som i vidt omfang er opdyrket landbrugsmæssigt. Hensigten med udpegning
af lavbundsarealer er at sikre mulighed for at bevare og eventuelt genskabe nogle af de
naturtyper, herunder enge, moser og lavvandede søer, som er gået tilbage pga. intensiv
dræning og dyrkning. Lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som
ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere genopretning
til vådområde eller andre naturområder. (Sætning fjernet) De lavbundsarealer, der
naturmæssigt er højest prioriteret, er de områder, som ligger inden for sammenhængende
grønne træk og spredningskorridorer.
Retningslinjer
2.4.1
På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri
og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan
genetableres som vådområde eller eng.
20
2.5 Jordbrug
Retningslinjekort – Landbrugsarealer
Redegørelse
Landbrugserhvervet er i større eller mindre grad påvirket af andre arealinteresser. I det åbne
land drejer det sig om beskyttelse af natur, kulturminder, landskab og miljø og udnyttelse af
råstoffer. I forhold til beskyttelse af natur, kulturmiljø og landskab i det åbne land har
landbruget en central placering som forvalter af det åbne land. Det er landbrugsdriften, der i
høj grad har skabt de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, som
Naturbeskyttelsesloven søger at beskytte og bevare. Det er også disse værdier, som
landbrugsdriften i fremtiden bør medvirke til at sikre samtidig med den landbrugsmæssige
drift.
Landbrugsområderne er de arealer, der fremkommer efter fradrag for eksisterende og
planlagte byområder, skove, større søer og militære arealer. Retningslinjerne for landbrug skal
sikre, at der ikke sker unødig inddragelse af god landbrugsjord til andre formål, herunder
bymæssige formål. Samtidig skal planlægningen søge at sikre landbrugserhvervets
udviklingsmuligheder og derigennem bevare det åbne lands karakter af landbrugsland. En
fortsat dynamisk og tilpasningsdygtig udvikling af landbruget forudsætter, at eksisterende,
sammenhængende landbrugsområder så vidt muligt bevares og ikke splittes op af andre
former for arealanvendelse. Byudvikling, tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. bør således fortsat
primært placeres i tilknytning til eksisterende byområder, således at den klare grænse mellem
by og land bevares. Ved planlægning af byudvikling, tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. i det
åbne land bør der ske en vurdering af de berørte ejendommes arronderingsforhold,
investeringsniveau og størrelse
således, at forholdene ikke forringes unødigt, men evt. søges forbedret.
21
Særligt værdifulde landbrugsjorder
Særligt værdifulde landbrugsjorder er udpeget på baggrund af jordens dyrkningsværdi, dvs.
jordens bonitet. Høj dyrkningsværdi omfatter bonitet JB5-10. Middel dyrkningsværdi omfatter
bonitet JB2-4. Lav dyrkningsværdi omfatter bonitet JB1. Øvrige områder omfatter bonitet
JB11, JB12. Den dyrkningsmæssige værdi er desuden påvirket af ejendommens beliggenhed.
Således er landbrugsjorden i Fingerbyens eksisterende kiler og ringe ikke udpeget som særlig
værdifuld landbrugsjord. Ved ændring af arealbenyttelsen fra landbrug/ gartneri er arealerne
underlagt en række restriktioner som følge af, at de rekreative interesser tillægges den højeste
prioritet.
Særligt følsomme landbrugsjorder (SFL-områder)
Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL -områder) er udpeget af hensyn til beskyttelse af
grundvand, vandmiljø og naturinteresser.
Analyse af jordbrugserhvervene
I forbindelse med kommunalreformen er ansvaret for at udarbejde jordbrugsanalyserne gået
fra amtskommunerne til statsforvaltningerne. Statsforvaltningerne skal udarbejde og
offentliggøre en analyse af jordbrugshvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige
interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne.
Statsforvaltningerne skal udarbejde og offentliggøre en jordbrugsanalyse mindst en gang i
valgperiode (§ 3 i landbrugsloven, lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010). Med denne
analyse og planlæggerens lokale indsigt er der etableret et grundlag for at varetage de
jordbrugsmæssige interesser i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og den lokale
planlægning.
Store husdyrbrug
I Hørsholm Kommune er det ikke relevant med udpegninger af områder til driftsbygninger og
driftsanlæg til store husdyrbrug. Det vurderes, at det ikke er økonomisk rentabelt at placere
store husdyrbrug i kommunen. Dels er jordpriserne høje og dels er der ikke nogen husdyrbrug
de kan "vokse ud af". Der findes også kun i mindre grad større sammenhængende og intensive
landbrugsarealer, hvilket også gør det mindre attraktivt.
Retningslinjer
2.5.1
De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugsformål.
2.5.2
Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i videst
muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes
arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling.
2.5.3
Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom
anvendelse som fx boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de
nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår.
2.5.4
Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL -områder) søges landbrugsdriften
ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger.
22
2.6 Skovrejsning
Retningslinjekort – Skovrejsning
Redegørelse
Skovområder har stor betydning i indsatsen for at bevare og øge den biologiske
mangfoldighed, og de er med til at sikre godt drikkevand, da grundvand dannet under skov
har en høj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord, hvor der anvendes gødning og
pesticider. Skovområder begrænser drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i træerne,
og ikke mindst er skovene et af de vigtigste friluftsområder.
Udpegning af skovrejsningsområder
Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsagligt løvskove med
danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Udpegningen af
skovrejsningsområder er sket med henblik på at beskytte grund- og drikkevandsressourcer,
forbedre forholdene for dyre- og plantelivet, herunder fremme deres spredningsmuligheder,
samt øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byerne.
Uanset at et område er udpeget til skovrejsningsområde, gælder Naturbeskyttelseslovens
bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder, ligesom evt. fredninger skal
overholdes. Eventuelle tilplantningsplaner bør fremsendes til det lokale museum (Hørsholm
Egns Museum), der kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske
forekomster. Der er afsat midler hertil via Museumsloven.
Udpegning af områder,
I de områder, hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for at udpege arealerne at sikre
kirkeomgivelser, værdifulde kulturmiljøer og landskaber samt særlige naturværdier. Der er
taget hensyn til lavbundsområder og områder med dyrkningsjorder af høj kvalitet.
Retningslinjer
23
2.6.1
De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov.
2.6.2
Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes
skov.
2.6.3
Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov.
24
3. Kulturmiljøer
Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger er historiske steder i byen, som har en særlig
betydning for Hørsholm Kommune. Det kan være pga. særlige arkitektoniske kvaliteter eller
pga. den historie, der knytter sig til steder og bygninger. Kulturmiljøerne er derfor en vigtig del
af byens identitet.
Kulturmiljøer og bevaringsværdig bebyggelse
Retningslinjekort – bevaringsværdige bygninger
Oversigt over fredede og bevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdige bygninger
I Hørsholm Kommune er alle bygninger der er bygget før 1960 registreret og bedømt efter en
bevaringsværdi fra 1-9. Bevaringsværdien omfatter de arkitektoniske, de kulturhistoriske og
de miljømæssige værdier samt bygningens originalitet og tilstand. Kommunalbestyrelsen har
besluttet at udpege bygninger med bevaringsværdi 1-3 i Hørsholm Kommuneatlas.
En bygning er bevaringsværdig i juridisk forstand, når den er udpeget i kommuneplanen. En
bevaringsværdig bygning må ikke nedrives før kommunalbestyrelsen offentligt har
bekendtgjort nedrivningen i mindst 4 uger, og kommunalbestyrelsen derefter har meddelt, at
den ikke vil nedlægge forbud mod nedrivning.
Kulturhistorie
Redegørelseskort kulturhistorie
Kulturhistoriske interesser
I de senere år er der kommet øget fokus på at bevare kulturhistoriske helheder i landskabet ,
dvs. områder der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Mange
kulturhistoriske spor og selve fortidsminderne er beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven og
Museumsloven. I områder med sådanne spor gælder ønsket om beskyttelse derfor i høj grad
det omgivende landskab, hvor der ofte er sandsynlig- hed for at gøre fund. Kulturmiljøer fra
middelalder og nyere tid er ikke på samme måde beskyttet af sektorlovgivning. Der er pligt til
at inddrage de regionale museer, når der udarbejdes planer, der berører bevaringsværdier.
Hvad er værdierne?
De kulturhistoriske interesser omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, fx stendysser,
gravhøje, landsbyer, husmandsbebyggelser, dels områder hvor der er ikke synlige spor, men
stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden.
Hvordan tages hensyn til værdierne?
I de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres
bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug og
skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, hvis det ikke forringer, men derimod
harmonerer med de særlige kulturværdier. Det er vigtigt at bevare helheden af landskabs- og
naturtyper og kulturhistoriske elementer, og en analyse ud fra de særlige og karakteristiske
kulturhistoriske træk bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye
bygninger og anlæg.
Vigtige kulturmiljøer
Slotsbyen
Området omkring Hørsholm kirke vidner om Hørsholms fortid som slotsby. Hirschholm Slot
blev indviet af Christian den VI i 1744 og blev hurtigt kendt som nordens Versailles. I 1810
besluttede Frederik den 6 desværre at slottet skulle nedrives og materialerne genanvendes til
genopbygning af Christiansborg der henlå som ruin efter branden i 1794.
25
Selve slottet er således forsvundet, men det aksefaste anlæg med park og de mange øvrige
bygninger til slottet giver et samspil mellem arkitektur og landskab, der i dag giver byen sin
helt egen karakter og historie.
Kirken på Slotsøen blev opført af arkitekten C.F.Hansen i 1823 af materialer fra det nedbrudte
slot. Kirken udgør sammen med slotshaven, de gule avlsbygninger - nu Jagt-og
Skovbrugsmuseum, - de gule kavalerboliger, Fiskemesterboligen og Ridebanen samt
bygningerne ved pladsen omkring Stolbergstøtten præstebolig og amtsforvalterbolig og remise
– nu Hørsholm Egnsmuseum det væsentligste kulturmiljø i Hørsholm Kommune.
Fabriksbyen
Vandkraften i Usserød Å blev søgt udnyttet fra slutningen af 1700 tallet og åen opstemmet til 3
mølledamme. Først Stampedammen, dernæst Fabriksdammen med Den Militære Klædefabrik og nordligst Mølledammen med Usserød Mølle. I slutningen af 1700tallet blev der anlagt
et par tekstilvirksomheder omkring det sted hvor Usserød Å løber under Kongevejen. Åen
leverede vandkraften til maskinerne og Kongevejen gav mulighed for let transport af råvarer
og produkter. I begyndelsen af 1800 tallet overtog staten fabrikkerne og samlede sin
produktion af uldstoffer til uniformsbrug. Den militære klædefabrik udgjorde sammen med
Hammermøllen i Hellebæk og krudtværk og kanonstøberi i Frederiksværk de væsentligste
rustningsindustrier i Danmark i 1800tallet. Den militære klædefabrik var i brug helt indtil 1981.
Klædefabrikken danner sammen med mølledamme, arbejder- og funktionærboliger et vigtigt
kulturmiljø der vidner om den tidligere industri i Hørsholm.
Stien langs Usserød Å giver mulighed for at opleve kulturmiljøet og binder området sammen
med landbrugslandskabet omkring Mortenstrupgård og St. Svenstrup, der dengang lå uden for
byen og forsynede befolkningen med fødevarer. Landskabet er i dag et vigtigt kulturlandskab.
Særligt omkring Mortenstrupgård fornemmes den oprindelig stemning med marker der dyrkes,
og kvæg der græsser langs åen. Områderne omkring Mortenstrupgård og St. Svenstrup er i
2008 blevet fredede.
Den Kongelige Militære Klædefabrik og Usserød Mølle anvendes i dag til kontorerhverv, og
arbejderboligerne er attraktive boliger. Usserød Å, som dels gav kraften til fabriksanlæggene,
dels fungerede som affaldsanlæg med fiskedød og forurening til følge, er i dag et vigtigt
rekreativt element i byen.
Rungstedgårdene og Rungsted Kyst Station
Rungstedgårdene som i perioden omkring åhundredskiftet ejedes af Karens Blixens familie,
udgøres af Rungstedgård, Rungsted Lund og Rungsted Ladegård. Sammen med
dyrkningsjorderne og Rungsted Kyst Station udgør Rungstedgårdene et helstøbt kulturmiljø,
som tydeligt fortæller om en periode i Hørsholm Kommunes historie, landbrugets og
infrastrukturens udvikling omkring århundredeskiftet og vidner om familien Dinesens
betydning for udviklingen i Rungstedområdet.
Anlæggelsen af kystbanen i 1897 har haft stor betydning for byudviklingen i Hørsholm
Kommune. Efter kystbanens åbning fandt en omfattende bosætning sted, idet det nu blev
nemmere, dagligt at rejse til København. Ligeledes har banen haft betydning for transport af
foder og landbrugsvarer for de store gårde langs Øresund, herunder Rungstedgårdene. Store
byudviklingsområder er nu udstykket fra disse gårde.
Kulturmiljøerne udgøres af de fredede jorder ved Rungstedlund og hovedbygningen på
Rungsted Ladegård, Rungstedlund, Rungstedgaard samt Rungsted Kyst Station med tilhørende
små bygninger, remise med drejeskive og banearbejderboliger øst og vest for stationen.
Sjælsmark
I det nordøstlige sjælland har landsbyerne generelt været små i forhold til det øvrige østlige
Danmark og der ses også en række såkaldte enkeltgårde, gårde uden for landsbyerne med
jorden skilt ud fra landsbyens jordfællesskab. Sjælsmark ligger som en kort slynget
26
landsbygade ned mod Sjælsø. I dag består 4 af de 5 oprindelige gårde, heraf den fredede
Tingstedgård og rytterskolen.
Kulturmiljøet udgøres af landsbygaden og de fredede og bevaringsværdige gårde
Folehaveskovene
Synlige fortidsminder i Hørsholm Kommune består først og fremmest af store koncentrationer
af gravhøje langs Øresundskysten og i Folehaven. Gravhøjene indgår i et meget stort felt af
gravhøje langs hele Øresundskysten, hvor gravhøjene har ligget markant på toppen af
kystskrænterne. Der er i hovedsagen tale om gravhøje fra tidlig bronzealder omkring 1500 1000 f. kr. Bronzealderens høje er kuplede jordhøje oftest bygget i tørv. Der findes over 60
fortidsminder på blot et par kvadratkilometer skov.
I skoven findes også enkelte dysser fra bondestenalderen for ca. 5.000 år
siden. Den største har en længde på hele 42 meter. Desuden findes endvidere enkelte
småhøje (røser) fra jernalderen.
Kulturmiljøet udgøres af fortidsminderne.
De store gårde
Lystgårde og landsteder som Rungstedlund, Rungstedgård, Rungsted Ladegård og
Folehavegård er vigtige brikker i historien om Rungsted/ Hørsholm. Ejendommene kan føres
tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, hvor Rungstedgård var i kongeligt eje, og Rungstedlund
var en privilegeret kro. Rungstedgård og Rungstedlund blev i 1879 købt af de to søskende
Avilde og Wilhelm Dinesen. Karen Blixen blev født på Rungstedlund i 1885 og overtog stedet i
1939.
Rungstedgårdene har spillet en vigtig rolle for landbrugsdriften i området. Fredninger af de
åbne marker nord og syd for Rungsted Ladegård, samt haven og fuglereservatet omkring
Rungstedlund, fastholder billedet af områdets relation til landbruget. Nye tider og nye
økonomiske vilkår betyder, at bygningernes anvendelse er ændret, fx til kursusvirksomhed.
Folehavegård ligger ved udmundingen af en gammel vej gennem skoven mellem Rungsted
fiskerleje og Hørsholm. Vejen er i dag en sti gennem skoven, og det er således ved
vandreturen gennem skoven, at forbindelsen mellem Rungstedgårdene ved kysten og
Folehavegård rigtig opleves.
27
4. FRITID
4.1 Rekreative områder
Redegørelse
De rekreative områder i Hørsholm Kommune omfatter en række områder, der administreres af
staten via Skovdistrikt Øresund. Det gælder fx skovområderne Rungsted Hegn,
Folehaveskoven og Slotsparken øst for Helsingørmotorvejen samt Sjælsølund og Stumpedysse
Hegn vest for motorvejen.
De kommunalt ejede rekreative områder omfatter bl.a. Kokkedalskoven, Kirstinebakken øst for
Nattergalevej, Rungsted Eng og de fredede arealer i Usserød Ådal.
En del af de rekreative områder er knyttet til fritidsaktiviteter, som fx golfbaner, hvoraf flere er
privat ejede.
Retningslinjer
4.1.1
Der udlægges rekreative områder, som vist på kortet
4.2 Friluftsområder
Retningslinjekort - Friluftsområder
Redegørelse
Gode friluftsmuligheder er en del af vores velfærd og er med til at styrke sundhed og
livskvalitet gennem oplevelser i naturen. Udvikling af rekreative tilbud medvirker til at skabe
gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling. Det er derfor af interesse, at de værdier og
kvaliteter, som naturen og landskabet kan tilbyde, bevares og fortsat udgør grundlaget for
gode oplevelser for befolkningen.
28
Det åbne land i sin helhed har stor rekreativ værdi, men især de tilbageværende grønne,
ubebyggede landområder nærmest det tætte byområde har særlig rekreativ betydning for
befolkningen. Friluftsområder af regional betydning er især Fingerbyens grønne kiler og ringe,
kystkilerne samt kysten og kystvandet.
De grønne kiler og ringe er udpeget som overordnede friluftsområder til bl.a. »overvejende
almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse«. »Almen« vil sige, at mulighed for offentlig
adgang og ophold er højt prioriteret. Offentlig adgang og ophold ved nyanlæg bør sikres uden
krav om fx klubmedlemskab og ved friholdelse for hegning. Nye rekreative anlæg til
organiserede fritidsformål, fx sportsanlæg, der placeres i landområdet, skal således som
udgangspunkt være offentligt tilgængelige og uhegnet. »Ikke-bymæssig« vil sige, at der skal
være tale om rekreative arealer og anlæg, som er naturligt knyttet til en placering i
landområdet, og som ikke hører hjemme i byområdet. Større bygningskrævende haller o.a.,
som ikke er afhængig af placering i landområdet, betragtes principielt som byfunktioner, der
bør placeres i byområdet i byzone.
De grønne ringe
De grønne ringe binder de grønne kiler sammen på tværs af byfingrene og danner en
sammenhængende grøn struktur. Den 4. grønne ring, som blev introduceret som den nye ring
i Regionplan 2005, vil forbinde kysten ved Rungsted med Køge Bugt i et cirkelslag ca. 20-25
km fra Rådhuspladsen. Den 4. grønne ring er sammensat af landskabs-, natur- og
kulturværdier, som skove og søer, fredede områder og lavbundsarealer, rekreative anlæg som
golfbaner og kolonihaver samt graveområder.
Kileforlængelser
Kileforlængelser forbinder de »gamle« kiler med den 4. grønne ring og etablerer en
sammenhængende grøn struktur, som vil få betydning for hele hovedstadsområdet.
Kileforlængelserne indeholder fredninger, natur, landskab, golfbaner samt arealer, som kan
rumme friluftsanlæg og aflaste de »gamle« kiler for flere anlæg til det organiserede friluftsliv.
Kysten og kystvandet
Kysten er et særligt attraktivt landskabstræk med stor rekreativ betydning. Stranden og
vandet benyttes til mange rekreative formål og har derfor generelt stor betydning for
befolkningen. I kommunen savnes flere steder mulighed for at passere langs kysten, og det er
derfor et mål, at sammenhængende stier skal give mulighed for, at alle kan færdes langs
kysten.
Lokale bynære friluftsområder
En samlet planlægning for lokale bynære friluftsområder betyder, at der i tilfælde af ønsker om
placering af enkelte friluftsanlæg skal tages stilling til hele landskabet langs den del af
byranden, som anlægget ligger ved og som påvirkes. Den samlede planlægning skal sikre, at
landskabets værdier bevares, og at anlægget indpasses i en landskabelig og bymæssig helhed
efter en samlet strategi og ikke kun som enkeltvise anlæg.
4.2 Retningslinjer for friluftsområder
4.2.1
Den grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler
mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser samt landområdet i øvrigt, som ligger
uden for den grønne strukturs regionale
friluftsområder.
4.2.2
Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og
rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler og etablering af den 4. grønne
ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer skal ske ved, at der plantes ny,
29
rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier og lign.
Adgangs- og opholdsmuligheder skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i
landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede
beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig
rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse.
4.2.3
De regionale friluftsområderomfatter dels Fingerbyens fastlagte grønne kiler, ringe og
kystkiler, dels Fingerbyens kileforlængelser og den 4. grønne ring. De regionale friluftsområder
udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for
landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af
retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre
arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders
rekreative funktion.
4.2.4
Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og
anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede
fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene,
rekreative formål.
4.2.5
Åbne, ubebyggede arealer i byzone, der indgår som regionale friluftsområder i Fingerbyens
grønne kiler og ringe samt kystkilerne som en del af den regionale grønne struktur, skal
friholdes for bebyggelse.
4.2.6
Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal opretholdes
og forbedres, fx ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter.
4.2.7
Fingerbyens grønne kiler og ringe administreres i overensstemmelse med godkendte planer for
de enkelte kiler.
4.2.8
Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres mindre anlæg til
det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det
efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med øvrige interesser.
4.2.9
Den 4. grønne ring skal rumme en gennemgående regional rekreativ sti og sikre en grøn
forbindelse fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose. Hvor den grønne ring alene består af
stiforløbet, er udpegningen af mere principiel karakter. Kileforlængelserne skal forbinde de
allerede eksisterende grønne kiler med den nye grønne ring. Arealerne i kileforlængelserne og
den nye grønne ring kan bruges til udbygning af den grønne struktur og forbedring af
friluftslivets muligheder, herunder mulighederne for det organiserede friluftsliv. Arealerne skal
friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål.
Arealernes landskabs-, natur- og kulturværdier, fredninger, lavbundsarealer,
råstofindvindingsområder og beskyttelseslinjer skal respekteres. På arealer med
beskyttelsesinteresser kan friluftslivets muligheder kun forbedres, såfremt det kan ske uden at
forringe de værdier, der er årsag til udpegningen.
4.2.10
I landområdet uden for de regionale friluftområder kan kommunen nærmere afgrænse og
planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområder i Fingerbyen. Der kan
30
planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige lokale
friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det overordnede stinet i
landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger
inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunen kan foretage en nærmere
afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig
gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige
helhed.
4.2.11
Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål
skal kommunen gennemføre en samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs, natur- og kulturværdier, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer
placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes.
31
4.3 Friluftsanlæg
Retningslinje og redegørelseskort - Friluftsanlæg
Redegørelse
Det er vigtigt for befolkningens sundhed og livskvalitet, at der gives plads til et aktivt
friluftsliv. Byvækst og tilflytning øger behovet for alle slags fritidsanlæg, samtidig med at
grønne åndehuller som boldbaner, idrætsanlæg, kolonihaver og nyttehaver inden for
byområdet i stigende grad inddrages til boliger eller erhverv.
For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne landskaber er
det et grundlæggende princip, at der så vidt muligt planlægges for en flersidig anvendelse af
friluftsanlæg i det åbne land. Offentligheden bør have adgang til at benytte anlæg og
bygninger af almen interesse, der skal tages hensyn til naturen, så anlæggene også bliver
udflugtsmål, og der skal anlægges stier, som giver adgang til andre natur- og
landskabsområder. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til fx golf og ridning også bruges til
aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil. Anlæggene skal være store nok til, at
de forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden og indrettes, så naboer og brugere ikke
udsættes for risiko eller gener.
Arealkrævende anlæg
Kommuneplanen inddeler landområdet i zonerne 1, 2, 3.
Retningslinjerne gælder for nye anlæg og ændring eller udvidelse af eksisterende anlæg.
Zone 1 er en »forbudszone« (Sjælsø og område nord for Sjælsø), hvor nye arealkrævende
friluftsanlæg ikke kan placeres, fordi de er uforenelige med andre interesser. Eksisterende
grønne kiler, kystkiler og ringe, hvor der ikke er plads til flere store anlæg, hvis behovet for
alment friluftsliv skal tilgodeses, hører også hjemme i zone 1.
Zone 2 er en zone med bl.a. beskyttelsesinteresser samt den 4. grønne ring og
kileforlængelserne. Her er der mulighed for at indpasse arealkrævende friluftsanlæg, hvis der
tages særlige hensyn til beskyttelsesinteresser, landbrug, skovrejsning, lavbundsarealer og
andre planinteresser, herunder de værdier, der er årsagen til udpegningen af
beskyttelsesområdet. Det forudsættes, at eventuelle friluftsanlæg i zone 2 ikke griber ind i
32
beskyttede områder såsom § 3-naturområder, potentielle vådområder og fredede områder mv.
I biologiske kerneområder og spredningskorridorer skal der tages særligt hensyn til dyrs og
planters levesteder, og anlæggene skal medvirke til at forbedre levestederne ved etablering af
våde områder og beplantning. På lavbundsarealer skal anlægget omfatte genopretning af
vådområder eller andre naturområder. I kulturhistoriske interesseområder skal anlæggene
kunne indrettes uden at forringe de sammenhængende kulturmiljøer og dannelsesformer, der
er årsag til udpegningen. På arealer med grundvandsressourcer eller vandløb må store
friluftsanlæg indrettes på vilkår, der tager hensyn hertil.
Store græsningsarealer til rideanlæg skal tage hensyn til § 3-naturområder, fx ved græsning
og gødningshåndtering. Nye golfbaner skal ved tilladelse til vandindvinding tilgodese hensyn til
nærliggende vådområder. I områder med kildepladszoner skal golfbaner etableres og drives
med et minimalt forbrug af gødning og pesticider, dvs. at der anvendes robuste græstyper, og
at der udføres den pleje af golfbanerne, der kræver mindst forbrug af gødning og pesticider. I
særligt værdifulde landbrugsområder skal der tages hensyn til landbrugets struktur, og i
skovrejsningsområder skal skovplantning indgå i anlægget.
Zone 3 er områder, hvor der kan etableres nye arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages
hensyn til § 3-naturområder, grundvandets særlige sårbarhed og eventuelt andre planmæssige
interesser i området.
Støttepunkter
Kommuneplanen giver mulighed for at realisere fremtidige, rekreative støttepunkter.
Støttepunkter i landområdet skal fremme det almene friluftsliv både til lands og langs
kysterne. Støttepunkter indebærer kun beskedne anlæg: Lidt parkering, primitiv teltplads,
shelters, anløbsbro, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder og naturformidling.
Derfor kan de ofte etableres uden at genere de landskabs- og naturværdier, som de
besøgende kommer for at nyde. Støttepunkter skal have god stiadgang, og kan de nås med
offentlig transport, er det en fordel. De kan med fordel indrettes i eksisterende bygninger eller
ved friluftsanlæg i det åbne land.
Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning
De fleste kulturelle anlæg, forlystelser og overnatningsanlæg bør placeres i byområdet, hvor
udbuddet af service, oplevelser og trafikbetjening er stort. Museer, teatre, hoteller,
vandrerhjem, campingpladser og autocamping skal normalt ikke placeres uden for byen. Dog
er der tradition for, at museer og udstillinger, der har en speciel lokal tilknytning, historiske
forsøgscentre, besøgsgårde med dyr, vandrerhjem og campingpladser også kan indpasses i
landområdet i det åbne land.
Friluftsanlæg på land
Retningslinjerne om friluftsanlæg på land handler primært om placering generelt i landområdet
af de arealer eller bygningskrævende anlæg, som er særligt indgribende landskabeligt set, fx
golfbaner og rideanlæg. Golfsportens hastige vækst har øget behovet for nye golfbaner. Store
rideanlæg omfatter ridehaller, stalde til 40-50 heste, ridebaner og græsningsarealer med
lukkede folde. Retningslinjerne skal sikre, at de store anlæg placeres rigtigt og indrettes
hensigtsmæssigt i forhold til fx beskyttelsesinteresser og flersidig anvendelse.
Friluftsanlæg ved kyst og sø
Nye anlæg forudsætter, at der foreligger et konkret projekt med oplysninger om placering,
omfang, miljøpåvirkninger mv. Endvidere skal der udarbejdes lokalplan og evt. tillæg til
Helhedsplanen.
Retningslinjer
4.3.1
Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byområdet, kan
placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagen til
33
beskyttelsesområdernes landskabs-, natur og kulturværdier. Nyanlæg og udvidelser af
eksisterende friluftsanlæg i kystnærhedszonen kan kun ske på baggrund af sammenhængende
turistpolitiske overvejelser.
4.3.2
Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være
offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning,
bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne.
4.3.3
Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regionale
friluftsområder langs kysten og i
landområdet, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.
Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang og tilgængelighed iøvrigt. De
kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til
eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der
etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv.
4.3.4
Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i zone 3. I zone 2 kan naturskoler,
fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygnings-anlæg etableres eller
indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader
beskyttelsesinteresserne. Zonerne 1, 2 og 3 fremgår af kort for friluftsanlæg.
4.3.5
I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt
indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke
udvides.
4.3.6
I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver
bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-,
natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn til
Helhedsplanens øvrige retningslinjer.
4.3.7
I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver
bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden
beskyttelsesinteresser.
4.3.8
Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses
landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang. Anlæg,
bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige.
Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis
det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må
ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering.
Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for
kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at
banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så
vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand.
4.3.9
Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer
for kanoer og kajakker langs kysten, og hvor det efter en konkret vurdering ikke skader
beskyttelsesinteresserne.
34
4.3.10
Der kan generelt etableres nye badestrande langs kysten, såfremt det er foreneligt med
beskyttelsesinteresser og andre planmæssige interesser. Konkret kan der langs kysten
anlægges eller udvides badestrande ved Mikkelborg Strandpark. På eksisterende og nye
badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening
af badegæsterne.
4.3.11
Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan
indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m², når ejeren selv bor på
ejendommen.
4.3.12
Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke
skader beskyttelsesinteresser. Turistcampingplads kan etableres som vist på kort for
friluftsanlæg.
4.3.13
Nye vandrerhjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke
forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne.
4.3.14
Mindre anlæg af lokal betydning (kultur- og naturformidling med tilknytning til det åbne land)
kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger.
35
4.4 Koloni- og nyttehaver
Retningslinjekort – Kolonihaver
Redegørelse
Hørsholm Kommune har et område med varige kolonihaver, nemlig området for enden af
Mortenstrupvej tæt ved Helsingørmotorvejen. Der findes i 2009 daghaver (nyttehaver) på
Rungsted Eng og i området Kokkedal Nordvest. Ingen af disse er udpeget som varige.
Retningslinjer
4.4.1
Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nytte-haver o.l.). Nye kolonihaver
planlægges som en integreret del af den grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan
benyttes af offentligheden.
4.4.2
Arealer til overnatningshaver kan udlægges i byområdet og i landområdet. Eventuel
landzonestatus skal opretholdes. Arealerne skal ligge i cykelafstand, højst 4 km fra en station
og med god adgang for cyklister.
4.4.3
Nye havelodder må i gennemsnit ikke være større end 400 m², og må ikke anvendes til
helårsbosætning.
36
37
5. Vandløb, søer og kystvande
5.1 Kystnærhedszonen
Retningslinjekort -Kystnærhedszonen
Redegørelse
Planlægningen for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal sikre en kvalitetsbetonet
udvikling, hvor natur og landskabshensyn har høj prioritet. Udvikling inden for
kystnærhedszonen er ikke udelukket, men kræver en grundig planlægning. Placering af nye
byarealer i kystnærhedszonen kan således kun komme på tale med en planlægningsmæssig
begrundelse i ganske særlige tilfælde, hvis en placering af arealerne uden for zonen ikke er
geografisk mulig. Gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier i kystzonen kan ikke
accepteres som planlægningsmæssig begrundelse.
Der er i planlovens kapitel 2a fastlagt en række bestemmelser vedrørende planlægning i
kystområder. I loven er fastlagt en kortmæssigt afgrænset kystnærhedszone, der omfatter
landzone (og sommerhusområder) i kystområdet, i en afstand på ca. 3 km fra kysterne.
De kystnære dele af byområdet er omfattet af særlige bestemmelser. De helt nære
kystlandskaber er omfattet af strandbeskyttelseslinje, der ifølge Naturbeskyttelsesloven er en
forbudszone.
Retningslinjer
5.1.1
Kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af
kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt
der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
5.1.2
I de kystnære dele af byområdet (dvs. byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet
38
kan overføres til byzone), der ligger ud til kysten eller indgår i et samspil med kystlandskabet,
skal der ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med
henblik på, at:
• ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed.
• I kystzonen må ikke opføres erstatningsbyggeri/nybyggeri, hvor dette efterfølgende
forudsætter etablering af kystbeskyttelse,
• der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de
omgivende arealer,
• der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og at
• offentligheden sikres adgang til kysten. Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM -pligt, skal
der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonen,
der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger
væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en
begrundelse herfor.
5.2 Vandløb og søer
Redegørelse
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.
Den statslige vandplanlægning er en forudsætning for kommuneplanlægningen. Da de statslige
vandplaner pt. ikke er gyldige vil den aktuelle Kommuneplan ikke indeholde ændringer i
forhold til gældende retningslinjer i Regionplan 2005.
Kommuneplanen må ikke stride mod de bestemmelser og recipientmålsætninger, som fremgår
af Regionplan 2005. Efter vedtagelse af de statslige vandplaner vil de blive afløst af nye
miljømål i den statslige vandplan. Den statslige vandplan skal senest efter et år følges op af en
kommunal handleplan.
Retningslinjer
Retningslinjer vedrørende vand, se Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen,
Se vandplanhandleplaner
39
6. TRAFIK
I de seneste 20 år er trafikken steget med mere end 50 %, og stigningen ventes at fortsætte i
de kommende år.
Den fysiske planlægning skal være med til at sikre, at byen udvikler sig, hvor den kollektive
trafik eller transportinvesteringerne i øvrigt kan understøtte udviklingen.
Redegørelseskort – Vejklassificering
Vejklassificering
Vejene i kommunen er klassificeret efter Vejreglernes anbefalinger i følgende kategorier:
• Gennemfartsveje (åbent land) betjener gennemfartstrafik og har en god fremkommelighed
og trafiksikkerhed, dvs. veje med få kryds og tilslutninger og få langsomme køretøjer.
• Fordelingsveje (åbent land) forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret
ved god fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed.
• Trafikveje (byzone) er opdelt i primære og sekundære trafikveje. Trafikvejnettet afvikler
trafik på tværs af byzonen og fordeler de store trafikmængder ud på lokalveje.
• Lokalveje (åbent land og byzone) er alle øvrige veje i kommunen, der betjener de lokale
områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker. Lokalveje har typisk
en lavere hastighed, gode vilkår til lette trafikanter og er tit fartdæmpet (i byzoner).
Vejklassificeringen er et redskab for kommunens strategier og prioritering af midler på
vejområdet.
Trafiksikkerhed
Hørsholm Kommune har stor fokus på trafiksikkerhed og har afsat midler til udarbejdelse af en
ny Trafiksikkerhedsplan i 2013.
Det overordnede mål i trafiksikkerhedsplanen er at nedbringe antallet af tilskadekomne i
trafikken og at øge trygheden på vejene. Planen bliver brugt som redskab til prioritering af
trafiksikkerhedsprojekter.
40
Statens arealreservationer
Staten har på trafikområdet indgået aftale om anlægsinvesteringer samt tilvejebringelse af
beslutningsgrundlag, med henblik på senere igangsættelse af vejanlæg. Indtil der for disse
vejplaner er udarbejdet detaljeret beslutningsgrundlag, typisk VVM - undersøgelse, er det en
statslig interesse, at vejinteresserne tilgodeses gennem kommunernes arealplanlægning,
således at kommuneplanlægningen ikke disponerer i strid hermed. Arealreservation til sådanne
vejplaner er medtaget i Kommuneplanen i form af bindende retningslinjer om reservation af
areal til fremtidigt vejanlæg.
41
6.1 Vejanlæg
Retningslinjekort – Vejanlæg
Redegørelse
Kommunens vejnet består i alt af 105 km kommunevej og 54 km private fællesveje.
Kommunen er vejmyndighed for både kommuneveje og de private fællesveje, og varetager
desuden drift og vedligeholdelse af kommunevejene.
Udover det kommunale vejnet har staten veje i Hørsholm Kommune. Helsingørmotorvejen inkl.
Afkørsler, tilkørsler og en enkelt rundkørsel er en statsvej/- anlæg, hvor Vejdirektoratet er
vejmyndighed.
Retningslinjer
6.1.1
Det overordnede vejnet skal have god fremkommelighed og være trafiksikkert, kombineret
med et pænt udseende.
6.1.2
Trafiksikkerhedsplanen danner grundlag for det videre arbejde med trafiksikkerhed i
kommunen.
6.1.3
Kommuneplanen giver mulighed for at etablere følgende nyanlæg og ombygninger på det
overordnede vejnet:
- Ring 5, Isterød – Helsingørmotorvejen
- Isterødvej, 3 spor, nødspor
- Udvidelse af Helsingørmotorvejen, Øverød- Isterød,6 spor, inkl. ombygning af eksisterende
tilslutningsanlæg (frakørsel 9).
- Forlængelse af Ådalsvej – Tilslutning til motorvejen
42
- Forud for etablering af nye veje eller ombygning af eksisterende veje gennemføres
trafikanalyser, der vurderer betydning og konsekvenser.
43
6.2 Regionale stier
Retningslinje- og redegørelseskort -Regionale stier
Redegørelse
Regionplan 2005 indeholdt et forslag til et samlet net af regionale trafikstier
og rekreative stier i Hovedstadsområdet, som i hovedtræk videreføres i Kommuneplanen. De
regionale trafikstier ligger primært langs større veje og tilgodeser hurtig cykeltransport, mens
de regionale rekreative stier primært kan anvendes til længere vandre- eller cykelture.
Hovedprincipper for det regionale trafikstinet
• Trafikstinettet er primært rettet mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger
derfor langs de større veje
• Trafikstinettet skal medvirke til at give pendlerne forskellige muligheder for valg af
transportmiddel
• Trafikstinettet skal forbinde store befolknings- og arbejdspladskoncentrationer
• Trafikstinettet skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne,
herunder sikkerhed, direkte rute, vintervedligeholdelse, god belægning og belysning osv.
Hovedprincipper for det regionale rekreative stinet
• Der skal være en sti langs kysten
• Der skal være gang- og cykelstier i de grønne ringe på tværs af byfingrene og ud til kysten
• Rekreative stier skal hvis muligt være egnede både for cyklende og gående
Lokale rekreative stier og cykelstier
Udover det regionale stinet findes der lokale stier, naturstier, motionsruter og cykelstier.
Kommunen vil etablere flere lokale stier, forbedre adgang til landområderne, optimere
skiltning og forhold til cyklister, så det bliver nemmere for borgerne i kommunen at leve et
aktivt og sundt liv.
44
Kommunen har udarbejdet en cykelhandlingsplan, som beskriver initiativer og projekter, der
skal bidrage til at flere cykler i kommunen. I cykelhandlingsplanen er der blandt andet forslag
til nye stier, hvor nogle allerede er realiseret. Stier skal på længere sigt forbinde hele
kommunen fra Kokkedal Skovens ruter til nye ruter langs Usserød Å, nabo kommunernes ruter
og ruter i statsskovene. Nye ruter skal samtidig forbinde eller ligge tæt på de bymæssige
bebyggelser, så borgere nemt kan finde en rute tæt på deres bolig.
Hørsholm Kommune og en række andre kommuner i Region Hovedstaden samarbejder om at
planlægge og finansiere projektet Cykelsuperstierne.
Cykelsuperstierne skal skabe bedre forhold for pendlercyklister og give flere lyst til at vælge
cyklen frem for bilen – også på de lange strækninger. Det giver bedre bymiljø, mindre
trængsel og mere sundhed – til fordel for alle trafikanter. De er indrettet med så få
forhindringer som muligt, og der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort.
Retningslinjer
6.2.1
Ved nyanlæg af større bolig- og erhvervsområder skal der sikres tilslutning til det lokale
eller/og regionale stinet.
6.2.2
Kommunen vil i samarbejde med nabokommuner, Skov- og Naturstyrelsen og private
grundejer udbygge det eksisterende stinet, hvor det er muligt.
6.2.3
Trafikstierne skal indarbejdes i planlægningen for at sikre stinettets gennemførelse.
6.2.4
Der skal sikres sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative
stinet.
6.2.5
Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé
eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, fx vha. en malet stribe, en græsrabat eller en
kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse
mellem biler og cykler, fx ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal
være jævn og egnet til cykling. Vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne.
6.2.6
Ved forbedring af terminaler skal det sikres, at der er cykel-parkering i tilstrækkeligt omfang
og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder.
6.2.7
På strækningen mellem Blovstrød og Rute 19, der er udpeget som »missing links« i Regionplan
2005, er der planer om anlæg af en trafiksti. I byområdet udgøres trafikstinettet af en række
lokale stier, der ikke er vist på kortet med regionale stier.
6.2.8
Det regionale rekreative stinet består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og
dels det øvrige regionale rekreative stinet.
6.2.9
Kommunen vil medvirke til planlægning af linjeføringer og manglende strækninger (»missing
links«) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne
45
til kysten, langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af de
radiale stier i kilerne.
6.2.10
Kommunen vil i samarbejde med nabokommunerne indarbejde det overordnede rekreative
stinet og derved sikre muligheden for stiernes etablering.
4.2.11
Stier i det overordnede rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer,
om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes
oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses.
6.2.12
Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede
regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg
6.2.13
Kommunen vil i samarbejde med nabokommunerne sikre sammenhæng mellem det
overordnede rekreative stinet.
Link til Cykelsupersti
46
6.3 Kollektiv trafik
Redegørelse
Kommunen vil gøre det mere attraktivt at bruge kollektiv trafik og gøre det så enkelt som
muligt at skifte mellem forskellige transportmidler. Når flere benytter den kollektive trafik eller
cykler, vil det også mindske trængslen på vejene.
Den kollektive trafik i kommunen er sammensat af Kystbanen og de forskellige busruter, dvs.
lokale og regionale buslinjer. Togdriften er finansieret af staten, og her beskriver Trafikplan for
jernbanen 2008-2018 mål og ønsker til statens indkøb af offentlig servicetrafik på jernbane.
Kommunen har ansvaret for de lokale buslinjer, mens Regionen finansierer de regionale
buslinjer. Det indebærer, at kommunen og regionen har et bestilleransvar og dermed i
fællesskab fastlægger det lokale serviceniveau. Kommunen har endvidere ansvaret for
vedligeholdelse og etablering af busstoppestederne. Kommunen har i samarbejde med
trafikselskabet Movia udarbejdet en busplan, der løbende opdateres.
Retningslinjer
6.3.1
Det skal sikres, at statens nuværende jernbanenet og stationer kan opretholdes.
6.3.2
Ved nyanlæg af større bolig- og erhvervsområder skal der sikres tilslutning til det kollektive
trafiknet.
6.3.3
De større busstoppesteder skal have god tilgængelighed, og cykelparkeringsmuligheder skal
forbedres.
47
7. Tekniske anlæg
Kommunen har ansvaret for planlægning af alle tekniske anlæg, herunder større tekniske
anlæg som har regional betydning, fx Nordforbrænding. En udbygning af infrastruktur til
energiforsyning, affaldsbehandlingsanlæg og kommunikation skal ske under størst mulig
hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener, visuelt,
forureningsmæssigt og støjmæssigt.
Der udlægges områder til tekniske anlæg, som vist på kortet.
7.1 Vindmøller
Retningslinjer
7.1.1
Der udlægges ikke områder til placering af store vindmøller i kommunen.
7.1.2
Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse
opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende
ejendomme. Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje.
7.1.3
Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering,
såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes.
7.1.4
Husstandsvindmøller må ikke placeres i kystnærhedszonen samt i Fingerbyens grønne kiler og
ringe. Placering vil afhænge af en konkret vurdering.
7.1.5
Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende
ikke ændres væsentligt.
Redegørelse
Udbygningen af vindmøller i Danmark er sket hurtigere end forudset, og samtidig er de
opstillede møller blevet stadig større. Krav til møllernes indpasning i forhold til landskab,
kulturhistoriske værdier og i forhold til de omkringboende mv. er derfor også vokset. Som
følge heraf har Miljøministeriet udsendt Vindmøllecirkulæret.
Cirkulæret skærper kravene til planlægningen vedrørende vindmøller og fastslår, at der skal
tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning.
Store vindmøller
Der er ikke udpeget vindmølleområder i Hørsholm kommune. Reglerne for placering af
vindmøller kræver, at der er 4 gange møllens højde til nabobebyggelse. Dette betyder, at der
ikke er mulighed for placering af store vindmøller i Hørsholm.
Husstandsvindmøller
Opstilling af husstandsvindmøller kan kun ske efter landzonetilladelse eller på baggrund af en
bonuslokalplan. Ved opstilling af husstandsvindmøller skal der tages størst mulig hensyn til
nabobeboelse og til de øvrige regionale interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne
land, herunder hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt
hensyn til råstofindvinding og jordbrug. Inden for kystnærhedszonen og de regionale
friluftsområder skal der vises særlig stor tilbageholdenhed med opstilling af
husstandsvindmøller. I forbindelse med landzoneadministrationen skal der altid foretages en
konkret vurdering af nye husstandsvindmøller ud fra landskabelige forhold mv.
48
7.2
Solceller
Retningslinjer
7.2.1
På bevaringsværdige ejendomme må energianlæg (solfangere, varmepumper og lignende)
ikke opsættes på hovedhuset. Energianlæg må kun opsættes på bagbygninger som udhuse
eller lignende, i en maksimal højde på 2,5 m i det omfang, at de ikke er synlige fra veje, stier,
fællesarealer eller fra nabogrunde.
Redegørelse
Større samlede solcelleanlæg
Solceller er blevet meget populære. Et regeringsudspil i efteråret 2012 tyder på at det nu
bliver mere favorabelt at etablere fællesanlæg f.eks. i boligforeninger. Et sådant anlæg er at
betragte som et teknisk anlæg, som skal placeres med hensyntagen til landskabelige,
kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter.
At et større samlet solcelleanlæg betragtes som et teknisk anlæg udelukker ikke en placering i
kystnærhedszonen, men der skal udøves et konkret skøn ved hver enkelt ansøgning, så det
sikres at eksisterende kvaliteter ikke påvirkes væsentligt.
7.3 Affaldsanlæg
Retningslinjer
7.3.1
Der udlægges areal til forbrænding, som vist på kortet, rammeområde 1.T3
7.3.2
Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder,
hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige interesser, med mindre særlige forhold eller
overordnede hensyn taler herfor.
7.3.3
Der må ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsom
arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end de anførte, med mindre det
ved undersøgelser godtgøres over for den overordnede planmyndighed, at der ikke er
miljømæssige gener forbundet hermed.
Affaldsanlæg, afstandskrav
Komposteringsanlæg 300-500 m
Genbrugspladser 150-300 m
Slamtørringsanlæg 100 m
7.3.4
Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over
100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i
risikobekendtgørelsen, må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden
for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med
miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200
m.
49
Redegørelse
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for kommunens affaldsplanlægning samt for, at opfylde de
internationale mål og hensigter, der er beskrevet i regeringens kommende Resourcestrategi.
Resourcestrategien skal ligge til grund for kommunens Affaldsplan 2014. Bortskaffelse af affald
skal fortsat optimeres, så mængden af affald mindskes. Affaldssorteringen skal udvikles, så
miljørigtig bortskaffelse og genanvendelse øges. Foruden den obligatoriske dagrenovation
tilbyder kommunen en række service, som imødekommer håndtering af affald.
Kompostering af haveaffald
Kommunen har ordninger og anlæg for indsamling og kompostering af haveaffald.
Genanvendelse af haveaffald er på landsplan omkring 95% og kan ikke forventes at stige
yderligere.
Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og restprodukter
Ikke forurenet bygge- og anlægsaffald, fx beton og tegl, bliver i dag i vidt omfang genanvendt
til erstatning for råstoffer. Ved større bygge- og anlægsarbejder bør det overvejes at benytte
uorganiske restprodukter til erstatning for råstoffer, idet omfang det er miljømæssigt
forsvarligt. Denne anvendelse af restprodukter kan i et vist omfang nedbringe behovet for
deponeringskapacitet. Slagger fra affaldsforbrænding, bund og flyveaske fra kulfyrede
kraftværker og jord kan genanvendes efter bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 655 af 27. juni 2000. Kommunen finder det mest miljømæssigt forsvarligt:
• At der ikke udlægges /genanvendes slagger og flyveakse fra affaldsforbrænding inden for
områder med særlige drikkevandsinteresser, medmindre det kan godtgøres, at dette kan ske
uden risiko for forurening af grundvandet,
• At kulslagger samt slagger og flyveakse fra affaldsforbrænding ikke udlægges i
kildepladszoner,
• At slaggeanvendelsen koncentreres i større kontrollerede bygge og anlægsprojekter, frem for
at slaggerne spredes i mange mindre projekter. Afstandskrav mellem affaldsanlæg og
forureningsfølsom arealanvendelse Der er i retningslinjerne fastsat afstandskrav mellem
forurenings-følsom arealanvendelse og forskellige affaldsanlæg. Afstandskravene er fastlagt ud
fra en vurdering af, hvilke gener hver type anlæg kan tænkes at påføre omgivelserne. Dette
kan være risiko for lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. Ved fastlæggelse af
afstandskrav for forskellige typer anlæg er der taget udgangspunkt i »Håndbog om Miljø og
Planlægning«, som Miljø- og Energi-ministeriet har udarbejdet for at skabe sammenhæng
mellem miljøbeskyttelse og planlægning.
7.4
Biogasanlæg
Redegørelse
Der er i denne kommuneplan ikke retningslinjer for lokalisering af større biogasanlæg i
Hørsholm Kommune. Naturstyrelsen lægger til grund, at det primære hensyn relateret til
lokalisering af biogasanlæg er beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Da der i det
østlige Nordsjælland kun er meget få husdyrbrug, vurderes det, at der i det nære opland ikke
kan skaffes biomasse nok til, at det giver mening at udlægge områder til biogasanlæg.
7.5
Forurenet jord
Retningslinjer
7.5.1
Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke
lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionplanmæssige
interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.
50
7.5.2
Der må ikke udlægges arealer, således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det
ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.
Redegørelse
Al jord i byzone er som udgangspunkt lettere forurenet, jf. reglerne i jordforureningsloven.
Det betyder ikke nødvendigvis, at jorden rent faktisk er forurenet, men det betyder, at der
gælder særlige regler ved flytning af jord indenfor disse områder. Denne type forurening
kaldes områdeklassificering. I områder, der er omfattet af områdeklassificeringen må der ikke
flyttes jord fra en matrikel, før dette er anmeldt til kommunen. Jorden, der fjernes fra en
matrikel, skal undersøges. Der skal udtages jordprøver til analyse. Der kan læses mere herom
på kommunens hjemmeside, hvor der på et kort kan søges efter konkrete adresser.
I landzonen kan der være områder, som efter nærmere vurdering fastslås at være lettere
forurenede. Tilsvarende kan områder i byzonen fastslås ikke at være forurenede, og de kan
derfor udtages fra områdeklassificeringen. Ejendomme, der er kraftigere forurenet kortlægges
af Region Hovedstaden
Genanvendelse af lettere forurenet jord
Jord kan genanvendes efter bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1480 af 12.
december 2007. I de tilfælde, hvor bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes, eller hvor den
aktuelle situation ikke omfattes af bekendtgørelsen, vil den enkelte sag blive vurderet konkret
efter Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
Kommunen finder, at det miljømæssigt er mest forsvarligt, at der i områder med særlige
drikkevandsinteresser, må der ikke udføres bygge- og anlægsarbejder med jord i kategori 2,
endvidere bør der ikke etableres dybe boringer til andre formål end vandindvinding,
Afstandskrav mellem deponeringsanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse
Der er i retningslinjerne fastsat afstandskrav mellem forureningsfølsom arealanvendelse og
deponeringsanlæg for forurenet jord. Afstandskravet er fastlagt ud fra en vurdering af, hvilke
gener et depot for forurenet jord kan tænkes at påføre omgivelserne. Dette kan være risiko for
lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. Ved fastlæggelse af afstandskrav for forskellige
typer anlæg er der taget udgangspunkt i »Håndbog om Miljø og Planlægning«, som Miljø- og
Energiministeriet har udarbejdet for at skabe sammenhæng mellem miljøbeskyttelse og
planlægning.
Afstandskravene gælder for såvel nye som for ændringer i allerede eksisterende arealudlæg,
herunder intensiveret arealanvendelse, fx hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på
arealer, der tidligere var udlagt som friarealer i et boligområde. Retningslinjen gælder ligeledes
ved nyetablering eller ved væsentlige udvidelser af eksisterende anlæg i forhold til arealer, der
er udlagt til forureningsfølsom anvendelse.
51
8. Støjende anlæg
Retningslinjerne gælder for nye anlæg, men også for udvidelser og væsentlige ændringer, der
har betydning for støjen. Retningslinjerne omfatter også vibrationer, når Miljøstyrelsens
vejledninger omfatter dette. Retningslinjerne omfatter støjfølsom anvendelse. Det er fx
boliger, rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig administration og
serviceerhverv.
8.1
Støj
Retningslinjer
8.1.1
Ved udlæg af landzonearealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens
vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra veje og jernbaner,
støjende fritidsanlæg, militære flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræner og
virksomheder.
8.1.2
Ved etablering af nye veje i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens
vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i planlagte boligområder og
områder med anden støjfølsom anvendelse.
8.1.3
Nye virksomheder og nye, støjende fritidsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis
Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med
støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse.
Redegørelse
Støj er uønsket lyd. Støj fra vejtrafik er den form for støj, der generer flest mennesker i
Danmark. Men også støj fra fly, skydning, jernbaner og motorsport kan være kraftigt
generende for de omkringboende og for natur- og friluftsoplevelser. Støjgener opstår, når
støjende og støjfølsomme aktiviteter er placeret for tæt på hinanden. Støjforebyggelse
gennem planlægningen bygger på at adskille støjende anlæg fra boliger og andre støjfølsomme
funktioner.
Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række
aktiviteter og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at en overvejende
del af befolkningen opfatter støjen som acceptabel, hvis grænseværdierne overholdes. Det
afhænger imidlertid af personen og situationen, hvilke lyde der opfattes som støj, ligesom det
er væsentligt, om man selv har kontrol over støjen. Støj, der overholder grænseværdierne,
kan derfor godt opfattes som generende.
Støj måles i decibel, dB. En ændring i støjniveauet på 3 dB kan netop opfattes, mens en
ændring på ca. 10 dB normalt registreres som en halvering henholdsvis fordobling af
støjniveauet.
52
8.2 Støjende friluftsanlæg
Retningslinje- og redegørelseskort -Støjende Friluftsanlæg
Retningslinjer
8.2.1
Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A.
Zone A fremgår af kort for støjende friluftsanlæg.
8.2.2
Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende
grænser for støj fra friluftsanlæg. Zone C fremgår af kort for støjende friluftsanlæg.
8.2.3
Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser,
motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af landsplantillæg. Flyvepladser og
motorsportsbaner kan kræve VVM -vurdering og landsplandirektiv. Det vurderes i hvert enkelt
tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg.
Redegørelse
Støjende friluftsanlæg skal, uanset om de placeres i landområdet eller i byområdet, kunne
overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg. Med henblik på lokalisering af
støjende friluftsanlæg i landområdet definerer Helhedsplanen zonerne A og C med forskellig
følsomhed for støjens påvirkning af oplevelsesværdier og forstyrrelse af dyre- og fuglelivet.
Derfor er også vandområder omfattet af retningslinjerne for støjende friluftsanlæg. Regionplan
2005 definerer tillige zone B områder. Der findes dog ingen af disse i kommunen.
Zone A er de områder, der er mest sårbare for støj, og hvor støjende friluftsanlæg derfor ikke
kan placeres.
53
Zone A omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kysten og kystkiler, hvor der ikke er plads,
og hvor støj generer den almene benyttelse, beskyttelsesområder i øvrigt samt skov hvor støj
vil virke forstyrrende.
Zone C er områder i landområdet uden beskyttelsesinteresser eller andre planinteresser, der
kolliderer med støjende anlæg. Støjende friluftsanlæg kan placeres i zone C, hvis de kan
overholde Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj fra fritidsanlæg.
Særligt om støjende vandsport
Sejlads med vandscootere, jetski, luftpudefartøjer og tilsvarende fartøjer er forbudt uden
særskilt tilladelse til afholdelse af specielle arrangementer. Ansøgninger om godkendelse
behandles af politiet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om sejlads med vandscootere mv.
Særligt om flyvepladser
Privat flyvning i eget fly fra en mark på egen ejendom er ikke omfattet af Kommuneplanens
retningslinjer, men reguleres via Planlovens § 35, stk. 1 og Miljøbeskyttelseslovens § 33 under
forudsætning af, at aktiviteten ikke vurderes at være omfattet af reglerne om VVM -vurdering.
54
Rammer for lokalplanlægning
Rammebestemmelser
Kommuneplanrammer fastlægger konkrete rammer i geografisk afgrænsede områder for den
fremtidige anvendelse, omfang af bygninger, friarealer, parkering mv.
Rammerne anvendes ved udarbejdelse af lokalplaner, men også som administrationsgrundlag
ved eksempelvis byggesags- og landzonesagsbehandling, hvis en given ejendom ikke er
omfattet af en lokalplan, byplanvedtægt og/eller deklaration.
Kommuneplanrammerne består af dels generelle rammer for det enkelte delområde, dels
detaljerede rammer for det enkelte rammeområde.
Efter planlovens § 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der etableres
forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan nedlægges for ét år, hvorefter
Kommunalbestyrelsen skal have udarbejdet en lokalplan for at forhindre den ønskede
disposition. Forhold, der kan hindres ved en lokalplan, er det samme som forhold, der kan
reguleres i en lokalplan efter bestemmelserne i planlovens § 15.
Også Planlovens § 12, stk. 3, kan i uplanlagte områder i byzone anvendes til at forhindre
bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der strider mod
Helhedsplanen. Bestemmelsen betyder, at Kommunalbestyrelsen ikke behøver at nedlægge
forbud efter Planlovens § 14 og tilvejebringe lokalplan for at få hjemmel til at modsætte sig
bebyggelse eller anvendelse i strid med rammerne. Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at
fremme et større projekt, der ligger uden for rammerne, skal der foruden lokalplan udarbejdes
et tillæg til Helhedsplanen.
2
Boligområder
I boligområder er anvendelsen fastlagt til helårsboligformål, det betyder at beboere skal være
tilmeldt folkeregistret på adressen. Desuden er der mulighed for nærmere angivne
erhvervstyper i egen bolig som kun har beskeden trafik af kunder og som kan indpasses i
området uden at det generer de omkringliggende boliger. Det kan for eksempel være en
konsulentvirksomhed med maksimalt en ansat. Med mindre andet er angivet kan der altid
opføres kollektive anlæg til brug for flere ejendomme som for eksampel fælleshus og lignende.
Generelle rammebestemmelser for boligområder














Boligområder skal anvendes til helårsbeboelse med tilhørende kollektive anlæg, som
institutioner til børn og ældre.
Boligområder opdeles i tre bebyggelseskategorier: Åben-lav, tæt-lav og
etagebebyggelse.
Der må ikke indrettes erhvervsvirksomheder. Det skal dog være tilladt at indrette
privatkontorer, atelierer, konsultationsværelser og lign. I boligen, når virksomheden
drives af en af husstandens medlemmer, og områdets karakter som boligområde
fastholdes. Erhvervsarealet i den enkelte bolig må højst udgøre 25 % af etagearealet.
Udover husstandens medlemmer må der ikke være ansatte i virksomheden. Parkering
skal etableres på egen grund.
Der må ikke ved skiltning eller reklamering ændres ved boligers karakter af
beboelsesejendom.
Terrænreguleringer over +/- 0,5 m må ikke foretages uden Kommunalbestyrelsens
særlige tilladelse.
Grønne vejrum skal sikres gennem fastholdelse af eller etablering af levende hegn. Alle
bygninger skal opføres mindst 5 m fra skel mod vej. I boligområder må der ikke
parkeres både, campere og campingvogne. Lastvogne og lign. køretøjer må ikke
langtidsparkeres (over 8 timer).
Opvarmning skal stemme overens med kommunens varmeforsyningsplan. I områder,
som er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme og naturgas), er der forbud mod
el-opvarmning.
Ydre anlæg, vej- og stianlæg, parkeringspladser og tilsvarende skal i videst muligt
omfang udføres i overensstemmelse med DS 105 »Udearealer for alle - anvisning for
planlægning g indretning med henblik på handicappedes færden« og DS 3028
»Tilgængelighed for alle«.
Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse.
Regnvand skal hvor muligt håndteres på egen grund.
For åben-lav og tæt-lav bebyggelse gælder at en underetage kan tillades opført, hvor
eksisterende naturligt terræn på den ene side af en bygning er væsentligt lavere end på
den anden side.
For etagebebyggelse tillades det at dele af kælderetagen indeholdende fællesrum,
opføres med gulv i terrænhøjde hvor eksisterende naturligt terræn betinger det.
Parkeringsnormer; For åben-lav og tæt-lav bebyggelse gælder at der skal udlægges
mindst 2 p-pladser pr. bolig. For etagebebyggelse gælder at der skal udlægges areal til
mindst 1,5 p-plads pr. bolig, dog kun 1 p-plads ved ungdoms- og ældreboliger.
Regnvand kan anvendes til toiletskyl, tøjvask og lignende i private boliger, såfremt
konsekvenserne for vandsystemet er kendt.
3
4
Områder til blandede boliger og erhverv
Områder udlagt til blandet bolig og erhverv findes primært langs Usserød Kongevej,
Rungstedvej og ved Rungsted Kyst Station. Boligerne i disse områder er ofte ældre
villabebyggelse eller etagebebyggelse, mens virksomhederne ofte er mindre virksomheder,
indenfor småproduktion, håndværk og transport.
Inden for områder udlagt til blandede bolig- og erhvervsformål må det i videst muligt omfang
undgås, at der etableres erhverv, som giver anledning til mere end uvæsentlig miljøbelastning
af de nærliggende boliger.
Generelle rammebestemmelser for områder til blandede boliger og erhverv











Området må kun anvendes til helårsbeboelse, serviceerhverv og offentlige formål samt
enkelte mindre butikker. Erhverv skal fungere med mindst mulige gener for områdets
boliger.
Følgende rammeområder i det stationsnære kerneområde må anvendes til større,
intensive byfunktioner af regional karakter, blandt andet kontor- og serviceerhverv:
1.BE4 og 2.BE4.
Der skal udlægges areal til mindst 1,5 p-plads pr. bolig og mindst 1 p-plads pr. 50 m²
mindre butikker, liberale erhverv, kontorer og offentlige formål.
Terrænreguleringer over +/- 0,5 m må ikke foretages uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse.
Grønne vejrum skal sikres ved at fastholde eller etablere levende hegn. Alle bygninger
skal opføres mindst 5 m fra skel mod vej.
Der må ikke ved udendørs oplag ændres ved områdets karakter af boligområde.
Opvarmningen skal stemme overens med kommunens varmeforsyningsplan. I områder,
der er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme og naturgas), er der forbud mod
elopvarmning.
Skiltning og reklamering (herunder flagning) må kun finde sted med
Kommunalbestyrelsens tilladelse og kun i overensstemmelse med retningslinjerne i
»Vejledning om skiltning i Hørsholm Kommune«.
Ydre anlæg, vej- og stianlæg, parkeringspladser og tilsvarende skal i videst muligt
omfang udføres i overensstemmelse med DS 105 »Udearealer for alle – anvisning for
planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden« og DS 3028
»Tilgængelighed for alle«.
Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse.
Regnvand kan anvendes til toiletskyl, tøjvask og lignende i private boliger, såfremt
konsekvenserne for vandsystemet er kendt.
5
6
Erhvervsområder
Erhvervsområderne i Hørsholm Kommune udgør kun en mindre del af kommunens areal.
Områderne er primært placeret i den nordlige del af kommunen, og erhvervsstrukturen er
præget af en blanding af store virksomheder, fx Rosendahl og Velux, og af mange mindre
virksomheder inden for fx IT -service, ejendomsformidling og rådgivning. Et nyt
byudviklingsområde ved Kokkedal Station og en mindre del af Kokkedal erhvervsområde kan
anvendes til større kontor og serviceerhverv, mens der i de øvrige erhvervsområder kan
lokaliseres mindre kontor- og serviceerhverv. Enkelte erhvervsområder er udpeget til placering
af særligt pladskrævende varegrupper, idet der i forvejen findes bl.a. bilforhandler og
byggemarked i disse områder.
Generelle rammebestemmelser for erhvervsområder













Områderne må anvendes til: Lettere fabrikations-, industri-, værksteds-, lager- og
servicevirksomhed, administration og salg i mindre omfang i tilknytning til de nævnte
erhverv, kontor-formål samt kursus- og konference-virksomhed. I særligt udpegede
erhvervsområder kan der placeres butikker for særligt pladskrævende varegrupper.
Følgende rammeområde i det stationsnære kerneområde må anvendes til større kontorog serviceerhverv: 1.E 14 Lågegyde.
Følgende rammeområder i det stationsnære område må anvendes til større intensive
byfunktioner blandt andet kontor- og serviceerhverv under visse betingelser: 1.E 9 Den
militære Klædefabrik og 1.E 11 Usserød Bryggeri.
Uden for den stationsnære områder må kontor- og serviceerhverv højst indrettes og
opføres med et etageareal på maks. 1.500 m2.
Der skal udlægges areal til 1 p-plads pr. 50 m² etageareal, dog 1 p-plads pr. 40 m²
butik for særligt pladskrævende varegrupper.
Belysningsmaster på egen grund må maks. have en højde på 5,0 m over terræn. Der
må kun benyttes afskærmende armaturer, så sideudstråling fra lyskilde til omgivelserne
undgås.
Terrænreguleringer over +/- 0,5 m må ikke foretages uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse.
Grønne vejrum skal sikres ved at fastholde eller etablere levende hegn. Alle bygninger
skal opføres mindst 5 m fra skel mod vej.
Opvarmningen skal stemme overens med kommunens varmeforsyningsplan.
I områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme og naturgas), er der
forbud mod el-opvarmning.
Ydre anlæg, vej- og stianlæg, parkeringspladser og tilsvarende skal i videst muligt
omfang udføres i overensstemmelse med DS 105 »Udearealer for alle – anvisning for
planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden« og DS 3028
»Tilgængelighed for alle«.
Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse.
Regnvand skal hvor muligt håndteres på egen grund.
7
8
Offentlige områder
Områder udlagt til offentlige formål er først og fremmest skoler, institutioner, rådhus og lign.
Områder anvendt til offentlige formål kan være i privat eje.
Generelle rammebestemmelser for offentlige område











Områderne må kun anvendes til offentlige formål samt private, selvejende eller
almennyttige aktiviteter, der ved deres funktion svarer til offentligt ejet og drevet
virksomhed (administration, institutioner, kulturelle formål mv.)
Følgende rammeområder i det stationsnære kerneområde må anvendes til større
kontor- og serviceerhverv: 1.O 11 Rådhus.
Følgende rammeområder i det stationsnære område må anvendes til større intensive
byfunktioner blandt andet kontor- og serviceerhverv under visse betingelser: 1.O 13
Sophielund og 1.O 14 Sygehus.
Bebyggelse må opføres i maksimalt 3 etager.
Der skal udlægges 1 p-plads pr. 50 m² etageareal.
Terrænreguleringer over +/- 0,5 m må ikke foretages uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse.
Grønne vejrum skal sikres ved at fastholde eller etablere levende hegn.
Opvarmningen skal være i overensstemmelse med kommunens varmeforsyningsplan. I
områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme og naturgas), er der
forbud mod el-opvarmning.
Skiltning og reklamering (herunder flagning) må kun finde sted med
Kommunalbestyrelsens tilladelse og kun i overensstemmelse med retningslinjerne i
»Vejledning om skiltning i Hørsholm Kommune«.
Ydre anlæg, vej- og stianlæg, parkeringspladser og tilsvarende skal i videst muligt
omfang udføres i overensstemmelse med DS 105 »Udearealer for alle - anvisning for
planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden« og DS 3028
»Tilgængelighed for alle«.
Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse.
Regnvand skal hvor muligt håndteres på egen grund.
9
10
Centerområder
Områder under kategorien ”Centerformål” kan anvendes til detailhandel, mindre ikkegenerende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne samt restauranter og caféer.
Generelle rammebestemmelser for centerområder

















Områderne må anvendes til butikker, privat og offentlig service, helårsboliger og
kulturelle formål. Den samlede ramme til omdannelse og nybyggeri til detailhandel i de
enkelte områder og de maksimale butiksstørrelser fremgår af tabel.
Erhvervsområder til særligt pladskrævende varer er: 1.E 1 Kokkedal Industripark og
1.E 2 Usserød Kongevej 111 - 113. Særlig pladskrævende varegrupper er defineret som
biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvare, tømmer, byggematerialer, grus,
sten- og betonvarer og møbler (møbler kræver dog særskilt planlægning).
Følgende rammeområder i de stationsnære kerneområder må anvendes til større,
intensive byfunktioner: 1.C4 Ådalsparkens Center og 2.C1 Rungsted Bytorv. Uden for
de stationsnære arealer må kontor- og serviceerhverv højst indrettes og opføres med et
etageareal på maks. 1.500 m².
Butikker omfatter dagligvarer. Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med, at de
bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er fx madvarer, drikkevarer,
artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler.
Butikker omfatter udvalgsvarer. Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere
samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere
periode (dvs. langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er fx bøger, elartikler,
beklædning, hårde videvarer, radio/tv, kopper/tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler,
ure, smykker etc.
Serviceerhverv omfatter erhverv der ikke producerer varer, men tjenesteydelser, fx
handel, finansiering, transport, rengøring og reklame. Offentlig service omfatter fx
institutioner, administration og kulturelle formål.
Hørsholm Bymidte består af følgende rammeområder: 1.C1, 1.C2, 1.C3, 1C5, 1.C6,
1.C7.
Bydelscentrene består af følgende rammeområder: 1.C4 Ådalsparkens Center og 2.C1
Rungsted Bytorv
Lokalcentrene indgår i følgende rammeområder: 1.B3 Alsvej/Ørbæksvej, 1.B19
Alsvej//Bolbrovej, 1.B20 Bolbrovej/Solbakken, 1.BE3 Dronninghus, 1.BE4 Pennehave
og 2.R 7 Rungsted Havn
Uden for centrene kan der etableres mindre enkeltstående butikker, der alene betjener
en afgrænset del af en bydel eller et bysamfund.
Der skal mindst udlægges areal til 1 p-plads pr. 25 m² butiksareal, 1 p-plads pr. 50 m²
etageareal til erhverv og offentlige formål og 1,5 p-plads pr. bolig.
Skiltning og reklamering (herunder flagning) må kun finde sted med
kommunalbestyrelsens tilladelse og kun i overensstemmelse med retningslinjerne i
»Vejledning om skiltning i Hørsholm Kommune«.
Opvarmningen skal stemme overens med kommunens varmeforsyningsplan. I områder,
der er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme og naturgas), er der forbud mod
el-opvarmning.
Terrænreguleringer over +/- 0,5 m må ikke foretages uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse.
Ydre anlæg, vej- og stianlæg, parkeringspladser og tilsvarende skal i videst muligt
omfang udføres i overensstemmelse med DS 105 »Udearealer for alle – anvisning for
planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden« og DS 3028
»Tilgængelighed for alle«.
Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse.
Regnvand skal, hvor muligt, håndteres på egen grund.
11
12
Rekreative områder
De rekreative områder i Hørsholm Kommune omfatter en række områder, der administreres af
staten via Skovdistrikt Øresund. Det gælder fx skovområderne Rungsted Hegn,
Folehaveskoven og Slotsparken øst for Helsingørmotorvejen samt Sjælsølund og Stumpedysse
Hegn vest for motorvejen. De kommunalt ejede rekreative områder omfatter bl.a.
Kokkedalskoven, Kirstinebakken øst for Nattergalevej, Rungsted Eng og de fredede arealer i
Usserød Ådal.
En del af de rekreative områder er knyttet til fritidsaktiviteter, som fx golfbaner, hvoraf flere er
privat ejede. Hørsholm Idrætspark er fortsat i kommunalt eje og forventes udviklet i den
kommende planperiode.
Generelle rammebestemmelser for rekreative områder
 Områderne må kun anvendes til parker, idrætsanlæg, golfbaner, lystbådehavne,
kolonihaver og campingpladser.
 Terrænreguleringer over +/- 0,5 m må ikke foretages uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse.
 Ydre anlæg, vej- og stianlæg, parkeringspladser og tilsvarende skal i videst muligt
omfang udføres i overensstemmelse med DS 105 »Udearealer for alle – anvisning for
planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden« og DS 3028
»Tilgængelighed for alle«.
13
Tekniske anlæg
Kommunen har ansvaret for planlægning af alle tekniske anlæg, herunder større tekniske
anlæg som har regional betydning, fx Nordforbrænding. En udbygning af infrastruktur til
energiforsyning, affaldsbehandlingsanlæg og kommunikation skal ske under størst mulig
hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener, visuelt,
forureningsmæssigt og støjmæssigt.
Generelle rammebestemmelser for tekniske anlæg
 Områderne må kun anvendes til tekniske anlæg som: Trafikanlæg, forsyningsanlæg,
renseanlæg, forbrændingsanlæg, kommunikationsanlæg mv.
 Terrænreguleringer over +/- 0,5 m må ikke foretages uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse.
 Ydre anlæg, vej- og stianlæg, parkeringspladser og tilsvarende skal i videst muligt
omfang udføres i overensstemmelse med DS 105 »Udearealer for alle – anvisning for
planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden« og DS 3028
»Tilgængelighed for alle«.
Generelle rammebestemmelser for støj
 Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i områder, der er belastet med
et støjniveau over 58 dB(Lden) fra vejtrafik og over 64 dB(Lden) fra jernbane-trafik.
Kan støjniveauerne ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse
af støjgener fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 og nr.
1/1997.
 Støjbelastningen for erhvervsområder, der anvendes til offentlig og privat
administration, liberale erhverv og lign. må ikke overstige 63 dB(Lden) fra vejtrafik og
69 dB (Lden) fra jernbanetrafik. Kan støjniveauerne ikke sikres ved afstandsdæmpning,
skal kravene om forebyggelse af støjgener fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens
vejledning nr. 4/2007 og nr. 1/1997.
 Støjbelastningen for områder til offentlige formål må ikke overstige 58 dB(Lden) fra
vejtrafik og 64 dB(Lden) fra jernbanetrafik. Kan støjniveauerne ikke sikres ved
afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener fastsættes som
beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 og nr. 1/1997.

Støjbelastningen for rekreative områder i eller nær byområder må ikke overstige 58
dB(Lden) fra vejtrafik og 64 dB(Lden) fra jernbanetrafik. Støjbelastningen for rekreative
områder i det åbne land må ikke overstige 53 dB(Lden) fra vejtrafik og 59 dB(Lden) fra
jernbanetrafik. Kan støjniveauerne ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om
forebyggelse af støjgener fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr.
4/2007 og nr. 1/1997.
14
15
Landområder
16
Specifikke rammer
Rammenummer
1.B1
Rammenavn
Gasværksvej, Ørbæksvej, Bybjergvej
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
På matr.nr. 4p, 4u og 4v Usserød, Hørsholm tillades erhverv, som kan
indpasses i området uden gene virkninger for omgivelserne. Byggelinje langs
Usserød kongevej på 12 m fra vejmidte. Facade- og gavlmursoverflader
mod Usserød kongevej skal overvejende være teglsten. Del af området er
omfattet af vejledning om arkitektonisk og trafikale principper for Usserød
Kongevej.
Byplan 10. Lokalplan 44 og 125
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B2
Rammenavn
Johannevej, Selmersvej m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav:30 Tæt-lav:35
Maksimalt antal etager
Åben-lav:1 Tæt-lav:2 Begge med udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
Åben-lav: 800m² Tæt-lav: 500 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Servitut 5, 14, 23, 30, 60, 67, 81, 87, 99 og 102
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B3
Rammenavn
Opnæsgård, Bakkehave, Hørsholm Park
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
4
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Der kan gives tilladelse til opførelse af en 4.etage på de korte blokke i
opnæsgård bebyggelsen. Området Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser. Dele af området ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 8.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B4
Rammenavn
Birkevej m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
Åben-lav: 800 m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Dele af området ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 14. Lokalplan 69. servitut 2, 6, 14, 31 og 104
Generelle rammer
Hent her
Tæt-lav: 35
Tæt-lav: 400 m² inkl. Evt. andel i fællesareal
Rammenummer
1.B5
Rammenavn
Ahornvej, Ellevej m.fl.
Områdets anvendelse
Etage-boliger, tæt-lav boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
Etageboliger: 50 Tæt-lav boliger: 35
Maksimalt antal etager
Etageboliger: 3 Tæt-lav boliger: 2
Minimum grundstørrelse i m2
Etage-boliger; 2200 m² pr parcel
Tæt-lav boliger; 400 m² pr bolig inkl. eventuel andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 68.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B6
Rammenavn
Ahornvej, Mortenstrupvej m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30 Tæt-lav: 35
Maksimalt antal etager
Etageboliger: 3 Tæt-lav boliger: 2
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Dele af området ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 49. Servitut 9, 10, 11, 25, 49 og 93
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B7
Rammenavn
Ahornparken
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 34.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B8
Rammenavn
Hækkevej, Egevej m.l.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30
Maksimalt antal etager
Åben-lav: 1 Tæt-lav boliger: 2
Minimum grundstørrelse i m2
Åben-lav: 700 m² Tæt-lav: 400 m² inkl. Evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Servitut 12 og 92
Generelle rammer
Hent her
Tæt-lav: 35
Rammenummer
1.B9
Rammenavn
Reichardtsti
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B10
Rammenavn
Ved Højmosen
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 15. Servitut 90
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B11
Rammenavn
Kammerrådensvej, Rådhusparken, Birkeparken, Byporten
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
4
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 12. Lokalplan 42 og 57
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B12
Rammenavn
Ørbækgård – Mariehøj
Områdets anvendelse
Etage-boliger, tæt-lav boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
Etage-boliger; 2200 m² pr parcel
Tæt-lav boliger; 400 m² pr bolig inkl. eventuel andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 74. Lokalplan 142
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B13
Rammenavn
Mariehøj
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
400 m² pr bolig inkl. eventuel andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 73. Servitut 105. Lokalplan 142.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B14
Rammenavn
Bøgebakken, Rungstedvej
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Dele af området ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 7. Lokalplan 96
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B15
Rammenavn
Bel Colles Allé, Parkvej
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30 Tæt-lav: 35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m² inkl. evt. andel i fællesareal. på grunde over 10.000 m² kan en
grundstørrelse på 500 m² tillades
Supplerende oplysninger
Matr.nr. 6e tillades anvendt til offentlige formål. Ligger i område med
særlige drikkevandsinteresser. Dele af området ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 6. Lokalplan 96. Servitut 66
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B16
Rammenavn
Gl. Vallerødvej m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + ud-nyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
700 m²
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 19. Servitut 29, 57 og 59
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B17
Rammenavn
Kirstineparken
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + ud-nyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 19. Servitut 38
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B18
Rammenavn
Fredensvej, Louis Petersensvej m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + ud-nyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
Åben-lav: 800 m² Tæt-lav: 400 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Tæt-lav bebyggelse skal opføres samlet på grunde over 1.600 m². Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 19. Servitut 15, 17, 35, 36 og 53
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B19
Rammenavn
Nattergalevej, Kokkedalsvej, Kystbanevej
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
På matr.nr. 5ev Usserød by, Hørsholm (lokalcenter) tillades en
bebyggelsesprocent på 40. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Byplan 15, 16 og 19. Servitut 6, 13, 15, 16, 20, 21, 26, 33, 34, 39, 40, 41,
42 og 73
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B20
Rammenavn
Nord for Rungstedvej
Områdets anvendelse
Boliger, villabebyggelse, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
På grunde over 4.000 m² kan tæt-lave bebyggelser med grunde under
1.000 m² pr. bolig tillades på baggrund af en samlet bebyggelsesplan.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Byplan 6. Lokalplan 94, 98, 99 og 102. servitut 1a, 44, 46, 52, 56, 62, 68,
72 og 80
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B21
Rammenavn
Lange Müllers Allé m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
Åben-lav: 1 Tæt-lav: 2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Servitut 22, 76 og 77
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B22
Rammenavn
Mikkelborg Park
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
4
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 43.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B23
Rammenavn
Mikkelborg Allé m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + Udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 47.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B24
Rammenavn
Kokkedal Nord
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Området kan maks. bebygges med 14.000 m² etageareal
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
400 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Stationsnært område.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 128.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B25
Rammenavn
Lågegyde, Slotsbakken
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
3, 2 for område omfattet af lokalplan 48
Minimum grundstørrelse i m2
400 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Bebyggelsen »slotsbakken« må ikke udstykkes yderligere. Ligger i område
med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 48.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B26
Rammenavn
Ådalsparken
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
60
Maksimalt antal etager
8
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Stationsnært kerneområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 50. Servitut 58
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B27
Rammenavn
Skovkanten
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Stationsnært kerneområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 45.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B28
Rammenavn
Egebakken
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
400 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 45.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B29
Rammenavn
Boelsvang – Ådalen
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 111. Servitut 43 og 86
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B30
Rammenavn
Christianshusvej
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 24. Servitut 83
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B31
Rammenavn
Nygaardsvængerne
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30 Tæt-lav: 35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Servitut 75
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B32
Rammenavn
Breelte – syd
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30 Tæt-lav: 35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Åben-lav: 700 m² Tæt-lav: 400 m² inkl. Evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Mindst 25 % af området skal anvendes til større samlede fælles friarealer for
hele området. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 120. Servitut 103
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B33
Rammenavn
Bloustrødvej, Stampevej m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30 Tæt-lav: 35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
På grunde over 16.000 m² kan tillades tæt-lav bebyggelse med en
grundstørrelse på 350 m² inkl. evt. andel i fællesareal. Ligger i nitratfølsomt
indvindingsområde. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 41, 54, 64, 65, 66, 97 og 120. servitut 24, 32, 70, 78, 79, 85, 89,
91 og 97
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B34
Rammenavn
Hasselparken
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 38.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B35
Rammenavn
St. Svenstrup
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Maks. 1.150 m² etage-areal
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
400 m² inkl. Evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Bebyggelsen skal have den oprindelige gårds proportioner og placering.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Lokalplan 46.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B36
Rammenavn
Rungstedvej, Frihedsvej
Områdets anvendelse
Boliger, etage
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Stationsnært kerneområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 135.
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B37
Rammenavn
Kokkedal Vest
Områdets anvendelse
Etageboliger, tæt-lav boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
Etage: 2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Dele af området er omfattet af fredningskendelse.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 22
Generelle rammer
Hent her
Tæt-lav boliger: 400 m²
Rammenummer
1.B38
Rammenavn
Dalvej, Olgasvej
Områdets anvendelse
Etageboliger, tæt-lav boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
45
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
4051 m²
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 127
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.B39
Rammenavn
Lågegyde
Områdets anvendelse
Boliger tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Ved udstykning skal grundstørrelser minimum være 150 m²
Supplerende oplysninger
Stationsnært område.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 127
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.BE1
Rammenavn
Usserød Kongevej, Tjørnevej
Områdets anvendelse
Boliger, butikker, kontor- og serviceerhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
60
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
Etagebebyggelse: 2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Byggelinje langs Usserød Kongevej 12 m fra vejmidte. facade- og
gavlmursoverflader mod Usserød Kongevej skal overvejende være teglsten.
Omfattet af vejledning om arkitektoniske og trafikale principper for Usserød
Kongevej. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.BE2
Rammenavn
Usserød Kongevej, Ahornvej
Områdets anvendelse
Boliger, butikker, kontor- og serviceerhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
120
Maksimalt antal etager
3 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
Etagebebyggelse: 2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Byggelinje langs Usserød Kongevej 12 m fra vejmidte. facade- og
gavlmursoverflader mod Usserød kongevej skal overvejende være teglsten.
Omfattet af vejledning om arkitektoniske og trafikale principper for Usserød
Kongevej.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.BE3
Rammenavn
Dronninghus, Rungstedvej, Selmersvej
Områdets anvendelse
Boliger, butikker, erhverv og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30. Tæt-lav: 35. Anden bebyggelse: 40
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² pr parcel, Etageboligbebyggelse: 2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.BE4
Rammenavn
Pennehave
Områdets anvendelse
Boliger, butikker og privat service. For matr. 3ac Rungsted By, Rungsted
gælder etageboligbebyggelse
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30. Tæt-lav: 35. Anden bebyggelse: 40
Maksimalt antal etager
3, For matr. 3ac Rungsted By, Rungsted gælder 4 etager
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² pr parcel, Etageboligbebyggelse: 2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Stationsnært kerneområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 7
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.BE5
Rammenavn
Usserød Kongevej, Højmosen
Områdets anvendelse
Boliger, kontor- og serviceerhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30. Tæt-lav: 35. Anden bebyggelse: 40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² pr parcel, Etageboligbebyggelse: 2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Byggelinje langs Usserød Kongevej 12 m fra vejmidte. facade- og
gavlmursoverflader mod Usserød Kongevej skal overvejende være teglsten.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Byplan 15
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Særlige bestemmelser for matr. 7gv, 6bf, 6bg, 6al, 6s, 6l, 6m, 6d, 6r, 6p og 6q alle Usserød By, Hørsholm
Områdets anvendelse
Boliger, butikker, kontor- og serviceerhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
60
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² pr parcel, Etageboligbebyggelse: 2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Omfattet af vejledning om arkitektoniske og trafikale principper for Usserød
Kongevej.
Rammenummer
1.BE6
Rammenavn
Usserød Kongevej, Bybjergvej
Områdets anvendelse
Boliger, butikker, kontor- og serviceerhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² pr parcel, Etageboligbebyggelse: 2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Byggelinje langs Usserød Kongevej 12 m fra vejmidte. facade- og
gavlmursoverflader mod Usserød kongevej skal overvejende være teglsten.
Omfattet af vejledning om arkitektoniske og trafikale principper for Usserød
Kongevej. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Lokalplan 44
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.C1
Rammenavn
Hovedgaden Midtpunkt
Områdets anvendelse
Butikker, privat og offentlig service, kulturelle formål og boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
For matr 3d Usserød By, Hørsholm gælder at området sammen med 1.C5 og
1.C7 maksimalt må bebygges med 120.000 m2 etageareal
Maksimalt antal etager
For matr 3d Usserød By, Hørsholm gælder at der må bygges i 3 etager +
udnyttelig tagetage. For matriklerne 13z og 60m Hørsholm by, Hørsholm
gælder dog at der må bygges i 4 etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Lokalplaner og byplanvedtægter
Hovedgadens gadeniveau skal forbeholdes butikker for detailhandel. Ligger i
nitratfølsomt indvindingsområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Lokalplan 76, Lokalplan 140, Lokalplan 79, Byplanvedstægt 10
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.C2
Rammenavn
Vest for Usserød Kongevej
Områdets anvendelse
Udvalgsvare- butikker, privat service og boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
120
Maksimalt antal etager
3 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Byggelinje langs Usserød kongevej 12 m fra vejmidte. Området er omfattet
af vejledning om arkitektoniske og trafikale principper for Usserød kongevej.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Lokalplaner og byplanvedtægter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.C3
Rammenavn
Kongevejscenteret
Områdets anvendelse
Butikker, privat og offentlig service, kulturelle formål.
Maksimal bebyggelsesprocent
120. For matr.nr. 6z Usserød By, Hørsholm gælder en bebyggelsesprocent
på 40.
Maksimalt antal etager
3 + udnyttelig tagetage. For matr.nr. 6z Usserød By, Hørsholm gælder dog
at der må bygges i 2 etager.
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Byggelinje langs Usserød kongevej 12 m fra vejmidte. Området er omfattet
af vejledning om arkitektoniske og trafikale principper for Usserød Kongevej.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Lokalplaner og byplanvedtægter
Byplan 14
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.C4
Rammenavn
Ådalsparkcentret
Områdets anvendelse
Butikker, privat og offentlig service
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Stationært kerneområde. Deklaration med bebyggelsesregulerende
bestemmelser. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Lokalplaner og byplanvedtægter
Lokalplan 50. Servitut 58
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.C5
Rammenavn
Usserød Kongevej, Hørsholm allé
Områdets anvendelse
Benzinstation med butik, café, privat og offentlig service, kulturelle formål
og helårsboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
160, området må sammen med rammeområder 1.C1 og 1.C7 bebygges med
maks 120.000 m2 etageareal
Maksimalt antal etager
5
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Lokalplaner og byplanvedtægter
Lokalplan 134
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.C6
Rammenavn
Usserød Kongevej, Syrenvej
Områdets anvendelse
Boliger, privat service
Maksimal bebyggelsesprocent
75
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Lokalplaner og byplanvedtægter
Lokalplan 130
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.C7
Rammenavn
Midtpunkt
Områdets anvendelse
Butikker, privat og offentlig service, kulturelle formål, parkering og boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
Området må sammen med rammeområder 1.C1 og 1.C7 bebygges med
maks 120.000 m2 etageareal
Maksimalt antal etager
4
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Hovedgadens gadeniveau skal forbeholdes butikker for detailhandel. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Lokalplaner og byplanvedtægter
Lokalplan 136
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.C8
Rammenavn
Usserød Kongevej, Ahornvej
Områdets anvendelse
Butikker, privat og offentlig service, kulturelle formål, parkering og boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
4
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Lokalplaner og byplanvedtægter
Byggelinje langs Usserød kongevej 12 m fra vejmidte. Området er omfattet
af vejledning om arkitektoniske og trafikale principper for Usserød Kongevej.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Lokalplan 136
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E1
Rammenavn
Kokkedal industripark
Områdets anvendelse
Erhverv, lettere industri og håndværk samt handel med særligt
pladskrævende varegrupper
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Ramme for nybyggeri og omdannelse op til 1.000 m2 gælder kun matr.10
eæ Usserød By, Hørsholm. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser. Dele af området ligger i indvindingsopland.
Lokalplan 111
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E2
Rammenavn
Usserød Kongevej 111-113
Områdets anvendelse
Erhvervs- og offentlige formål. Særligt pladskrævende varegrupper
Maksimal bebyggelsesprocent
20
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 65
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E3
Rammenavn
Kærvej, Ambolten m.fl.
Områdets anvendelse
Erhverv, lettere industri og håndværk
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Ved bebyggelse skal der etableres hensyn til landskabet langs Usserød Å.
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Byplan 16. Servitut 50
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E4
Rammenavn
Ved Klædebo
Områdets anvendelse
Erhverv, lettere industri og håndværk
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Ved bebyggelse skal der tages hensyn til landskabet langs Usserød Å.
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 16
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E5
Rammenavn
Christianshus erhverv
Områdets anvendelse
Erhvervs- og kontorformål
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Der skal sikres areal til anlæg af Ådalsvejs forlængelse til
Helsingørmotorvejen. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 63. Servitut 94
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E6
Rammenavn
Breelte Erhverv
Områdets anvendelse
Erhvervs- og offentlige formål, kontorformål
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Der skal sikres areal til anlæg af Ådalsvejs forlængelse til
Helsingørmotorvejen. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 129
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E7
Rammenavn
Ådalsvej – Usserød Kongevej
Områdets anvendelse
Erhverv, kontor og privat service
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 129
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E8
Rammenavn
Slotsmarken
Områdets anvendelse
Erhvervs- og offentlige formål, kontorformål
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 70, 71, 72 og 73
Generelle rammer
Hent her
Særlige bestemmelser for matr. 168b Usserød By, Hørsholm
Områdets anvendelse
Erhvervs- og offentlige formål. Kontor og udstilling
Maksimal bebyggelsesprocent
70
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Der tillades fritlagt underetage, hvor terrænet tillader det. Det samlede
etageareal til kontorformål må maks. udgøre 5.500 m2
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 142
Rammenummer
1.E9
Rammenavn
Den militære klædefabrik
Områdets anvendelse
Erhvervs- og offentlige formål. Kontorformål
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Flere bygninger på ejendommen er fredede efter lov om bygningsfredning.
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 51
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E10
Rammenavn
Sophienberg
Områdets anvendelse
Kursus-, hotel- og restaurationvirksomhed. Kontorerhverv og offentlige
formål
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Bebyggelse skal opføres efter bygningsfredningslovens bestemmelser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 82
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E11
Rammenavn
Usserød Bryggeri
Områdets anvendelse
Erhvervs- og offentlige formål. Kontorformål
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Stationsnært område
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 122
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E12
Rammenavn
Kokkedal slot
Områdets anvendelse
Erhvervs- og offentlige formål.
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Må kun anvendes og bebygges i overensstemmelse med den gældende
fredning stationsnært område. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Byplan 22
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E13
Rammenavn
Breeltegård
Områdets anvendelse
Erhvervs- og offentlige formål.
Maksimal bebyggelsesprocent
Området må maks. bebygges med 1.650 m² etage-areal
Maksimalt antal etager
1+ udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 137
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.E14
Rammenavn
Lågegyde
Områdets anvendelse
Erhverv, kontor og service
Maksimal bebyggelsesprocent
80
Maksimalt antal etager
4
Minimum grundstørrelse i m2
1000 m²
Supplerende oplysninger
Dele af området omfattes af fredningskendelse. Ophævelse af
fredningsbestemmelser er en forudsætning for ny bebyggelse. Stationsnært
kerneområde. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 48
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O1
Rammenavn
Selmersbo
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
60
Maksimalt antal etager
2 + udnyttelig tagetage. Vandrette lejlighedsskel kan tillades
Minimum grundstørrelse i m2
800 m²
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 105
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O2
Rammenavn
Hørsholm Skole
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
4
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O3
Rammenavn
Skt. Ansgar Kirke
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Grunden må ikke bebygges yderligere
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O4
Rammenavn
Hørsholm Lilleskole
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 19
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O5
Rammenavn
Hannebjerg
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 19
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O6
Rammenavn
Rungsted private Realskole
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 6
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O7
Rammenavn
Rungsted Kirke
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 6
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O8
Rammenavn
Vallerød Skole
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 6, Tillæg 2
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O9
Rammenavn
Rungsted Gymnasium
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 6, Tillæg 2
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O10
Rammenavn
Breelte-parken
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O11
Rammenavn
Rådhus
Områdets anvendelse
Offentlige formål og kontor-erhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Stationsnært kerneområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 88
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O12
Rammenavn
Kokkedal Kirke
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Stationsnært kerneområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 50
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O13
Rammenavn
Sophielund
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 126
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O14
Rammenavn
Sygehus
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 126
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O15
Rammenavn
Usserød Skole
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 112
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.O16
Rammenavn
Louiselund
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
35
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Dele af området er omfattet af fredningskendelse. Stationsnært område.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 141
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R1
Rammenavn
Dronningedammen
Områdets anvendelse
Grønne områder, sø
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 10
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R2
Rammenavn
Mariehøj – friarealer
Områdets anvendelse
Grønne områder
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder. Omfattet af
fredningsbestemmelser. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Ligger i indvindingsopland.
Lokalplan 74
Hent her
Rammenummer
1.R3
Rammenavn
Mark og eng ved St. Svenstrup og Mortenstrup
Områdets anvendelse
Grønne områder, mark og eng Mortenstrupgård: bolig, en familie,
naturformidling, museale formål eller lign. offentlige formål.
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder. Dele af
området er udlagt til vandindvinding. Omfattet af fredningsbestemmelser.
Ny bebyggelse skal være i overensstemmelse med fredningsbestemmelser,
der gælder for området. Ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R4
Rammenavn
Kolonihaver
Områdets anvendelse
Grønne områder
Maksimal bebyggelsesprocent
Der må på hvert havelod kun opføres et sommerhus på maks. 50 m²
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
De enkelte haver må ikke udmatrikuleres
Supplerende oplysninger
Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Servitut 69
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R5
Rammenavn
Åbredden ved Usserød Skole
Områdets anvendelse
Grønne områder
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder. Ligger i
nitratfølsomt indvindingsområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Lokalplan 112
Hent her
Rammenummer
1.R6
Rammenavn
Omkring den militære klædefabrik og Usserød Å
Områdets anvendelse
Grønne områder, park
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder. Ligger i
nitratfølsomt indvindingsområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Byplan 16. Lokalplan 51, 60-2
Hent her
Rammenummer
1.R7
Rammenavn
Breelte Skov
Områdets anvendelse
Grønne områder, skov
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzoneområdet overføres til byzone. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R8
Rammenavn
Eng ved Nattergalevej
Områdets anvendelse
Grønne områder, eng
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 19
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R9
Rammenavn
Tennisbaner i Rungsted
Områdets anvendelse
Offentlige formål (sports-anlæg)
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Der kan etableres vandforsyningsanlæg, oplagsplads for vejmaterialer,
stianlæg og anlæg til fritidsformål. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Byplan 6, Tillæg 1
Hent her
Rammenummer
1.R10
Rammenavn
Rungsted Eng
Områdets anvendelse
Grønne områder, eng
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Der kan etableres vandforsyningsanlæg, oplagsplads for vejmaterialer,
stianlæg og anlæg til fritidsformål. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Byplan 6, Tillæg 1. Servitut 1a
Hent her
Rammenummer
1.R11
Rammenavn
Hørsholm Idrætspark
Områdets anvendelse
Offentlige formål (sports-anlæg)
Maksimal bebyggelsesprocent
20
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Dele af området er omfattet af fredningsbestemmelser. Ligger i område med
særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 6 og 22
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R12
Rammenavn
Golfbane, hestefolde, skov
Områdets anvendelse
Grønne områder
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Må kun anvendes i overensstemmelse med gældende fredning. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 22
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R13
Rammenavn
Mikkelborg Strandpark
Områdets anvendelse
Strandpark, boliger, åben-lav og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Må kun anvendes og bebygges i overensstemmelse med gældende fredning.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R14
Rammenavn
Mikkelborg Skov
Områdets anvendelse
Grønne områder, skov
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Må kun anvendes i overensstemmelse med gældende fredning.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 22
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.R15
Rammenavn
Område vest for Lågegyde
Områdets anvendelse
Grønne områder, mark
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzoneområdet overføres til byzone.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.T1
Rammenavn
Kokkedal Station
Områdets anvendelse
Teknisk anlæg, station med tilhørende funktioner
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Stationsnært kerneområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Hent her
Rammenummer
1.T2
Rammenavn
Usserød Renseanlæg
Områdets anvendelse
Teknisk anlæg, renseanlæg
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ved bebyggelse og anlæg skal der tages hensyn til landskabet langs Usserød
Å. Der skal etableres en afskærmende beplantning. Stationsnært område.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 15, 16
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.T3
Rammenavn
Forbrændingsanlæg
Områdets anvendelse
Teknisk anlæg, forbrænding- og slamtørringsanlæg
Maksimal bebyggelsesprocent
45
Maksimalt antal etager
25 m, dog kan enkelte bygningsdele tillades opført i en højde af op til 35 m
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ved bebyggelse og anlæg skal der tages hensyn til landskabet langs Usserød
Å og den planlagte hovedsti. Der skal etableres en afskærmende
beplantning. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 148
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.T4
Rammenavn
Vandforsyning
Områdets anvendelse
Teknisk anlæg, vandværk
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ved bebyggelse og anlæg skal der tages hensyn til landskabet langs Usserød
Å. Der skal etableres en afskærmende beplantning. Ligger i område med
særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 20. Lokalplan 111
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.T5
Rammenavn
Telefoncentral, Rungstedvej
Områdets anvendelse
Teknisk anlæg, telefoncentral
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 19
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.T6
Rammenavn
Rungsted renseanlæg
Områdets anvendelse
Teknisk anlæg, renseanlæg
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 6
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
1.L1
Rammenavn
Øst for Helsingør-motorvejen
Områdets anvendelse
Landområde
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone, der ved lokalplanlægning kan overføres til byzone. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B1
Rammenavn
Møllevænget
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav:30 Tæt-lav:35
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
1.000 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
På grunde over 10.000 m² kan tillades tæt-lav bebyggelse med en grundstørrelse på 500 m² pr. bolig inkl. evt. andel i fællesareal. Ligger i område
med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 7B. Lokalplan 116
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B2
Rammenavn
Jægerparken
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
60
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B3
Rammenavn
Dianas Have
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
25
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 87
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B4
Rammenavn
Gøgevangskvarteret
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav og tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
åben-lav: 30 tæt-lav: 35
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage. 2 etager på matr. nr. 20a Hørsholm-By, Hørsholm
Minimum grundstørrelse i m2
800 m², dog 1.000 m² inkl. evt. andel i fællesareal for servitut-områder 1, 3
og 4
Supplerende oplysninger
Maks. 1 beboelsesbygning pr. grund. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Servitut 1, 3, 4, 8, 18, 19, 28, 45, 65, 71, 82 og 88.
Fredningsbestemmelser for matr.nr. 20a, Hørsholm By, Hørsholm
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B6
Rammenavn
Ulvemosen
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage.
Minimum grundstørrelse i m2
700 m²
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 7
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B7
Rammenavn
DSB boliger Østre Stationsvej
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
45
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
600 m² inkl. evt.andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Dele af området er beliggende i landzone, som ved
lokalplan overføres til byzone. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Lokalplan 91
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B8
Rammenavn
Piet Heins Vej
Områdets anvendelse
Etageboliger
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 118
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B9
Rammenavn
Karen Blixens Vej
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
1.200 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 5. Servitut 47, 64, 101
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B10
Rammenavn
Strandtofteparken
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
1.200 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 5. Servitut 96
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B11
Rammenavn
Hannelundsvej - Pinjehøj
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1.200 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 1. Lokalplan 40. Servitut 7
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B12
Rammenavn
Sømands-hvilevej
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 40. Servitut 95
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B13
Rammenavn
Christiansgave
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 1. Servitut 48, 55
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B14
Rammenavn
Helleholm
Områdets anvendelse
Boliger, tæt-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1
Minimum grundstørrelse i m2
yderligere udstykning må ikke finde sted
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 2, tillæg 3. Servitut 74
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B15
Rammenavn
Fuglevangsvej
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1.200 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 1, 3
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B16
Rammenavn
Fredheimvej, Egtoftevej, Immortellevej
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
2.000 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 3. Servitut 98
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B17
Rammenavn
Smidstruplund mm.
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
1.800 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 2, tillæg 1, tillæg 2. Lokalplan 83. Servitut 61, 63
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B18
Rammenavn
Elmevej
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1.200 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Nord for sandbjergvej: 1.000 m². Syd for sandbjergvej: 700 m² inkl. evt.
andel i fællesareal. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 3
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B19
Rammenavn
Fagerhøj
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
700 m²
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Servitut 27, 37 og 84
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B20
Rammenavn
Deputatvænge
Områdets anvendelse
Boliger, åben-lav
Maksimal bebyggelsesprocent
30
Maksimalt antal etager
2 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
700 m²
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 115
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.B21
Rammenavn
Østre stationsvej
Områdets anvendelse
Boliger, etage
Maksimal bebyggelsesprocent
110
Maksimalt antal etager
4
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Området er beliggende i landzone, som ved lokalplan
overføres til byzone.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.BE1
Rammenavn
Heiberggården og Slotsgården
Områdets anvendelse
Boliger, lokal detailhandel, kontor- og serviceerhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
Området må maks. bebygges med 8.500 m² etage-areal
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Facade- og gavlmurs- overflader skal overvejende være teglsten. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 124
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.BE2
Rammenavn
Gl. Hovedgade
Områdets anvendelse
Boliger, liberale erhverv og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
60
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
På grundlag af en bebyggelsesplan for passende område kan mindre
grundstørrelser tillades. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 7B, 12
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.BE3
Rammenavn
Rungstedvej, Barakstien m.fl.
Områdets anvendelse
Boliger, offentlige formål og kontorformål
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30. Tæt-lav: 35. Anden bebyggelse: 40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 77-3, 101
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.BE4
Rammenavn
Område ved Ulvemosen
Områdets anvendelse
Boliger og offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30. Tæt-lav: 35. Anden bebyggelse: 40
Maksimalt antal etager
3
Minimum grundstørrelse i m2
2200 m² pr parcel
Supplerende oplysninger
Stationsnært kerneområde. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 32
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.BE6
Rammenavn
Rungstedvej – Rungsted Strandvej
Områdets anvendelse
Boliger, erhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
Åben-lav: 30. Tæt-lav: 35. Anden bebyggelse: 40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
800 m²
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 28, 58. Servitut 51
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.C1
Rammenavn
Rungsted Bytorv, Rungstedvej, Vestre Stationsvej
Områdets anvendelse
Butikker, privat og offentlig service, kulturelle formål og boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
For matr. 31x Rungsted By, Rungsted gælder en bebyggelsesprocent på
210. For den øvrige del gælder en bebyggelsesprocent på 90
Maksimalt antal etager
For matr. 31x Rungsted By, Rungsted må der maksimalt bygges 5 etager.
For den øvrige del må der maksimalt bygges 3 etager.
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Lokalplaner og byplanvedtægter
Lokalplan 55
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.E1
Rammenavn
Rungstedgård
Områdets anvendelse
Kursus-, hotel- og restaurationvirksomhed
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Mulighed for indretning af personaleboliger.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 5
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.O1
Rammenavn
Hørsholm Kirke
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.O2
Rammenavn
Museumsområde
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
40, dog 50 for matr.nr. 17c Hørsholm By, Hørsholm
Maksimalt antal etager
2 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Flere bygninger i området er fredede. Ligger i område med særlige
drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 104
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.O3
Rammenavn
Hørsholm Kirkegård
Områdets anvendelse
Offentlige formål, kirkegård
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. En materielgård kan tillades opført på matr. nr. 69q Hørsholm,
Hørsholm. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 115
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.O4
Rammenavn
Arboretet
Områdets anvendelse
Arboret og forskningscenter, uddannelse
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 108
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.O5
Rammenavn
Rungsted Skole
Områdets anvendelse
Offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
50
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 5
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.O6
Rammenavn
Margrethelund
Områdets anvendelse
Offentlige formål og boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
40
Maksimalt antal etager
2
Minimum grundstørrelse i m2
1.000 m² inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 81
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.R1
Rammenavn
Mellem Folehavevej og Smidstruplund
Områdets anvendelse
Rekreativt område, park
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Byzone. Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 2, Servitut 54
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.R2
Rammenavn
Deputatvænge
Områdets anvendelse
Rekreativt område, park
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 115
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.R3
Rammenavn
Rungstedlund
Områdets anvendelse
Grønne områder, park
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Må kun anvendes og bebygges i overensstemmelse med
gældende fredning.
Gældende planer og
områdeservitutter
Servitut 51 (delvist)
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.R4
Rammenavn
Rungsted golfklub - landzone
Områdets anvendelse
Golfbaner
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Må kun anvendes og bebygges i overensstemmelse med
gældende fredning. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.R5
Rammenavn
Hørsholm Ridehus
Områdets anvendelse
Offentlige formål (sportsanlæg)
Maksimal bebyggelsesprocent
25
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 59
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.R6
Rammenavn
Rungsted golfklub – byzone
Områdets anvendelse
Maksimal bebyggelsesprocent
Området må maks. bebygges med 2.000 m² etageareal
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 89
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.R7
Rammenavn
Rungsted Havn og badestrand
Områdets anvendelse
Offentlige formål (havn og strand), butikker, cafeer, restauranter og lign.
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 86, 103 tillæg 1 til lokalplan 103
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.R8
Rammenavn
Ridebane, Slotshaven
Områdets anvendelse
Rekreativt område, park
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Fredningsbestemmelser og naturbeskyttelseslovens bygge- og
beskyttelses-linjer gælder. Ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.T1
Rammenavn
Rungsted Kyst Station
Områdets anvendelse
Teknisk anlæg, offentlige formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Stationsnært område. Landzone, som ved lokalplanlægning overføres til
byzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 118, lokalplan 91
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L1
Rammenavn
Eng nord for Rungsted Skole og Rungsted Ladegård
Områdets anvendelse
Grønne områder
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Må kun anvendes i overensstemmelse med gældende fredning.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L2
Rammenavn
Rungsted Ladegårds jorder mm.
Områdets anvendelse
Landbrug, landområder, grønne områder
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Må kun anvendes i overensstemmelse med gældende fredning.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Byplan 5
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L3
Rammenavn
Rungsted Hegn og Folehaveskov
Områdets anvendelse
Skov
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L4
Rammenavn
Folehavegård
Områdets anvendelse
Landområde
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Må kun anvendes i overensstemmelse med gældende fredning.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L5
Rammenavn
Arboret, Spejdersøen
Områdets anvendelse
Naturområde, sø
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L6
Rammenavn
Syd for Folehaveskov
Områdets anvendelse
Landområde
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L7
Rammenavn
Fagerdalen
Områdets anvendelse
Landområde
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Fredningsbestemmelser gælder for en del af området. Område
som ikke er fredet overføres til byzone. Enkelte boliger tillades opført i dette
område. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L8
Rammenavn
Vest for arboretet
Områdets anvendelse
Landområde
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
2.L9
Rammenavn
Ved Hørsholm Kongevej
Områdets anvendelse
Landområde
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder.
Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.BE1
Rammenavn
Grønnegade
Områdets anvendelse
Blandet bolig og erhverv
Maksimal bebyggelsesprocent
25
Maksimalt antal etager
1 + udnyttelig tagetage
Minimum grundstørrelse i m2
800 m² pr parcel, inkl. evt. andel i fællesareal
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 119
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.O1
Rammenavn
Sjælsølund Efterskole
Områdets anvendelse
Offentlige formål, uddannelsesformål og boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.O2
Rammenavn
Isterød Højskole
Områdets anvendelse
Offentlige formål, uddannelsesformål og boliger
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.R1
Rammenavn
Hørsholm golf
Områdets anvendelse
Golfbane
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 93, 114
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.R2
Rammenavn
Sjælsmark Kaserne
Områdets anvendelse
Rekreative formål
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i
indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.T1
Rammenavn
Gentofte vandindvinding
Områdets anvendelse
Vandværk, vandindvinding
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder.
Anvendelse skal ske i overensstemmelse med gældende fredning. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.L1
Rammenavn
Nord for Sjælsø
Områdets anvendelse
Landområde
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Fredningsbestemmelser gælder for en del af området. Ligger i
område med særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.L2
Rammenavn
Sjælsmark Øvelsesterræn
Områdets anvendelse
Øvelsesterræn
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Verserende fredning for området. Ligger i nitratfølsomt
indvindingsområde. Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.
Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Lokalplan 90
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.L3
Rammenavn
Vest for Helsingørmotorvejen
Områdets anvendelse
Landområdeovernatningshaver
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Ligger i område med
særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Rammenummer
3.L4
Rammenavn
Sjælsø
Områdets anvendelse
Naturområde, sø
Maksimal bebyggelsesprocent
Maksimalt antal etager
Minimum grundstørrelse i m2
Supplerende oplysninger
Landzone. Ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Ligger i område med
særlige drikkevandsinteresser. Ligger i indvindingsopland.
Gældende planer og
områdeservitutter
Generelle rammer
Hent her
Kommuneplanen
Øvrigt indhold
Vilkår for planlægning
Kommuneplanen udarbejdes efter reglerne i planloven. Ifølge planlovens formålsparagraf (§ 1)
skal loven sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser
i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår
og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven skal særligt sikre:





at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og
kommuner
at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber
at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource
at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og
at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
Statslige forskrifter
Kommuneplanen må efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 2-6, ikke stride mod:




Landsplandirektiver, dvs. regler og beslutninger efter planlovens § 3 eller offentliggjorte
forslag hertil
Beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan,
Statslige vandplaner eller kommunale vandhandleplaner
Statslige Natura 2000-planer eller kommunale Natura 200-handleplaner
Krav til indhold af kommuneplanen er beskrevet i planloven og statens interesser i
kommuneplanlægningen, som udsendes forud for hver kommuneplanrevision.
Der er bl.a. særlige krav til kommunernes planlægning indenfor emnerne:




Byudvikling og detailhandel,
Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg,
Friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlæg,
Benyttelse og beskyttelse i det åbne land,
Vand- og Natura 2000-planer
Kommuneplanerne skal følge op på Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede
lavbundsarealer, kan genoprettes som vådområder og udbygge sammenhængende
naturnetværk med Natura 2000-områder, lavbundsarealer, skove, naturområder og økologiske
forbindelser.
Vandplaner
Kommuneplanen må ikke være i strid med landsplandirektivet, som indeholder retningslinjer
fra den tidligere regionplan om overfladevand, grundvand, lavbundsarealer, spildevand m.m.
Vandplanerne blev godkendt den 22. december 2011, men er senere kendt ugyldig den 4.
december 2012. Vandplanen skulle have afløst landsplandirektivet.
Vandplanen sendes i fornyet høring i foråret 2013.
De perioder på 6 år som vandplanerne omfatter, er ikke i overensstemmelse med
kommuneplanens 4 årige periode.
Det forventes at vandplanen er vedtaget når kommuneplanen vedtages og kommuneplanen er
udformet sådan at den ikke efter Hørsholm Kommunes opfattelse er i strid med det gældende
landsplandirektiv og den tidligere foreslåede vandplan.
Grøn Vækst
Biogasanlæg samt lokalisering af store husdyrbrug
Med "Aftale om Grøn Vækst" er det aftalt at ændre planloven for at forpligte kommunerne til,
som noget nyt, at inddrage lokalisering af biogasanlæg og store husdyrbrug i
kommuneplanlægningen. Formålet er på forhånd at forebygge konflikter mellem lokalisering af
fælles biogasanlæg og andre arealinteresser samt bl.a. at fremme intensiv husdyrproduktion i
nærheden af biogasproduktionen.
Dette kommuneplanforslag indeholder ikke disse lokaliseringer, da der i det østlige
Nordsjælland kun er meget få husdyrbrug.
Fredninger og beskyttelseslinjer
KORT over beskyttelseslinjer og fredninger
Dette kort er beskyttelseslinjer og fredninger i Hørsholm Kommune registreret Juni 2013.
For nyeste data se www.miljoeportal.dk
Planstrategi
Hvert 4. år skal kommunalbestyrelsen vedtage og offentliggøre en planstrategi efter
planlovens § 23 a-e. I forlængelse heraf foretages en revision af kommuneplanen.
Hørsholm Kommunalbestyrelse vedtog 'Strategi 2011' den 28 November 2011.
Se planstrategien her
Miljøvurdering
Miljøscreening
Kommuneplanen skal efter lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemgå en
miljøvurdering. Der er derfor gennemført en miljøvurdering af planrevisionen sideløbende med
udarbejdelse af kommuneplanen.
Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:
Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold til Lov
om Miljøvurdering af planer og programmer med tilhørende vejledning:
Planændringer:
· Retningslinje vedr. forbud mod opsætning af solceller og solfangere på bevaringsværdige
bygninger.
· Justering af retningslinjer i forbindelse med udpegning af økologiske
forbindelse/spredningskorridor og potentiel økologisk forbindelse/ spredningskorridor (Usserød
Å, Nattergaleengen)
· Justering af retningslinjer for geologi med udpegning af geologisk enkeltlokalitet
(ishavskystklint ved Bolbroengen og Rungsted Hegn)
· Justering af retningslinjer for stier i forbindelse med udpegning af ny cykelsupersti
· Tilføjelse til generelle rammebestemmelser vedrørende mulighed for at regnvand kan
anvendes til toiletskyl, tøjvask mm. i private boliger, hvor konsekvenserne for vandsystemet
er kendte.
0-alternativ
Helhedsplan 2009-2020.
Sammenfatning
På baggrund af gennemgangen af planændringerne i skemaerne på side 2- 26 konkluderes
det, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en egentlig miljøvurdering i henhold til lov om
miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr.936 af 24/09/2009).
Se miljøscreeningsrapporten her
Kommuneplanproces
Planproces
Kommuneplanen indgår sammen med planstrategien i et 4-årigt "planhjul", der hænger
sammen med den kommunale 4 årige valgperiode.
Et samspil mellem visioner, økonomi og planlægning
Kommuneplantillæg
Hvad er et kommuneplantillæg?
Et kommuneplantillæg er en ændring af gældende kommuneplan. Kommuneplanen bliver
revideret løbende, dels ved en ordinær revision hvert fjerde år, og dels ved enkelte tillæg til
den gældende kommuneplan. Kommuneplantillæg vedrører som regel et mindre geografisk
område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen. Mange forslag til
kommuneplantillæg indgår som en del af et lokalplanforslag.
Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et
kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er
nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan.
Nederst på denne side er angivet, hvilke tillæg der er udarbejdet til Hørsholm Kommuneplan
2013-2025, samt om der er kommuneplantillæg i høring lige nu.
Offentlig høring
Forslag til kommuneplantillæg annonceres på kommunens hjemmeside, hvor der informeres
om mulighederne for at komme med indsigelser, ideer og ændringsforslag. De berørte
grundejere, beboere, foreninger og offentlige myndigheder modtager direkte besked om
aktuelle planforslag, som vedrører deres område.
I den offentlige høring har alle mulighed for at komme med indsigelser, bemærkninger og
ændringsforslag til aktuelle planforslag. På den måde sikrer vi, at offentlighedens synspunkter
og ideer inddrages i planlægningsprocessen. Alle indsigelser og bemærkninger forelægges
byrådet ved dets behandling af sagen.
Lokalplaner
Lokalplaner og byplanvedtægter fastlægger juridisk bindende bestemmelser for grundejere,
lejere og brugere om den fremtidige anvendelse af området, som planen omfatter. Du kan
finde kommunens lokalplaner og byplanvedtægter på nedenstående link. Lokalplaner og
byplanvedtægter kan også ses på biblioteket og i Center for Plan og Miljø på Hørsholm Rådhus.
Se lokalplanforslag og byplanvedtægter her
Se lokalplaner i høring her