Uddannelse for Alle – resultater, udfordringer og vejen frem mod nye mål. Lancering af UNESCO’s ’Global Monitoring Report 2015’ Undervisningsministeriet 10. april 2015 I samarbejde mellem Den danske UNESCO-nationalkommission, Undervisningsministeriet og Globalt Fokus’ Uddannelsesgruppe inviteres hermed til lancering af UNESCO’s ”Uddannelse for Alle (EFA) Global Monitoring Report (GMR) 2015 achievements and challenges”. Lanceringen finder sted Fredag d. 10. april kl. 13.15-16.00 i Fægtesalen, Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 26, Kbh. K. Dette års Global Monitoring Report er helt central, da 2015 er fristen for realiseringen af de seks Uddannelse for Alle mål (EFA) vedtaget i World Education Forum i Dakar, Senegal, i 2000. Global Monitoring Report 2015 gør således status over udviklingen fra 2000 til 2015, og der identificeres relevante forventninger og anbefalinger til udformning af en ny stærk, global og universel uddannelsesagenda efter 2015. Rapporten dokumenterer de opnåede resultater, og underbygger anbefalingerne for uddannelse i en global bæredygtig udviklingsagenda, hvor kvalitetsuddannelse for alle må være i centrum. Trods store fremskridt indenfor uddannelse, hvor der bl.a. er sket en halvering i antallet af børn, der ikke går i skole, så er der globalt stadig 58 millioner børn uden skoleadgang. Der er således i fremtiden fortsat brug for en ambitiøs og realistisk global uddannelsesagenda, med præcise mål og indikatorer, hvor fremgang og udfordringer kan monitoreres og løbende håndteres. Som nævnt vil den kommende globale uddannelsesdagsorden være universel og relevant for alle lande. I den forbindelse vil der på lanceringsmødet også være mulighed for at debattere betydningen heraf for uddannelsespolitik og praksis i Danmark. Tilmelding senest d. 7. april kl. 15.00: http://globaltfokus.dk/arrangementer/icalrepeat.detail/2015/04/10/1475/-/national-lancering-af-unescos-global-monitoring-report-2015 Uddannelse for Alle – resultater, udfordringer og vejen frem mod nye mål. Lancering af UNESCO’s ’Global Monitoring Report 2015’. 10. april 2015 kl. 13.15 – 16.00, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K 13.15-13.30 Ankomst og kaffe/te 13.30-13.40 Velkomst v. Den danske UNESCO-nationalkommission, Globalt Fokus' Uddannelsesgruppe og Undervisningsministeriet 13.40-14.10 Præsentation af EFA Global Monitoring Report 2015 v. Catherine M. Jere, GMR-team, UNESCO 14.10-14.30 Debat og spørgsmål 14.30-14.45 Pause 14.45-15.00 Status for arbejdet med nye globale mål på uddannelse post 2015 v. Bent Graff, Udenrigsministeriet 15.00-15.15 Perspektiver for samspil mellem nye globale uddannelsesmål og uddannelsespolitik og praksis i Danmark v. Arne Eggert, Undervisningsministeriet (tbc) 15.15-15.25 Perspektiver for samspil mellem de nye globale uddannelsesmål og politik og praksis i forhold til videregående uddannelser i Danmark v. Jakob Krohn-Rasmussen, Uddannelsesministeriet 15.25-15.35 Perspektiver for samspil mellem de nye globale uddannelsesmål og politik og praksis i forhold til dagtilbud i Danmark v. NN, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (tbc) 15.35-15.55 Debat og spørgsmål 15.55-16.00 Afslutning
© Copyright 2024