Bjarne Graven Larsen bliver ny CFO i Novo A/S

Pressemeddelelse, mandag 13. april 2015
Bjarne Graven Larsen bliver ny CFO i Novo A/S
Efter 37 års ansættelse i Novo Gruppen har Thorkil K. Christensen, CFO for Novo A/S, valgt at gå på
pension. Novo A/S er holdingselskab for Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S og 100 pct. ejet af Novo
Nordisk Fonden.
”Thorkil K. Christensen har været med fra kort efter etableringen af Novo A/S, og han har været en
vigtig drivkraft bag Novo A/S’ vækst og imponerende resultater. Jeg vil gerne på Novo’s vegne takke
ham for en stor og værdifuld indsats i Novo Gruppen i næsten fire årtier”, siger Eivind Kolding, adm.
direktør for Novo A/S.
”Det er med stor glæde, at jeg ser tilbage på mine 37 år i Novo Gruppen, navnlig med tanke på de
mange gode kolleger, jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med, og de resultater, vi sammen har
bidraget til i både Novo Nordisk, Novozymes og i de seneste år i Novo A/S”, siger Thorkil K.
Christensen, og tilføjer: ”Jeg ser også med glæde frem til et nyt kapitel med en kombination af
bestyrelsesarbejde og mere tid til familien”.
Som ny CFO har Novo A/S udpeget Bjarne Graven Larsen, der tidligere har været CEO for FIH
Erhvervsbank og fondsdirektør i ATP.
”Novo A/S er en efter danske forhold helt unik virksomhed på grund af dens størrelse, værdier og
særlige fokus på life science. Jeg glæder mig til igen at have direkte opgaver og ansvar i forhold til både
investeringer og tilrettelæggelsen af den langsigtede investeringsstrategi, der skal fortsætte den positive
udvikling for Novo A/S fremover,” siger Bjarne Graven Larsen, der tiltræder som CFO den 1. maj.
Eivind Kolding glæder sig til samarbejdet med Bjarne Graven Larsen.
”Vores opgave er at sikre og fortsætte den langsigtede værditilvækst i Novo A/S, og den opgave har
Bjarne Graven Larsen både kompetencerne og erfaringen til at bistå med at løse,” siger Eivind Kolding.
Kontakt: Eivind Kolding og Thorkil Kastberg Christensen via Dina Dohlmann på +45 30 67 47 87,
Bjarne Graven Larsen på +45 20 45 55 90
/fortsættes på side 2.
Novo A/S
Management
Tuborg Havnevej 19
DK 2900 Hellerup
Danmark
Telefon: +45 3527 6500
Internet: www.novo.dk
CVR Number: 24257630
Baggrund
Kort CV for Bjarne Graven Larsen
2011
1999
1995
1991
1989
–
–
–
–
–
2014
2011
1999
1995
1991
CEO, FIH Erhvervsbank
Fondsdirektør, ATP
Executive Vice President, Realkredit Danmark A/S
Specialkonsulent, Danmarks Nationalbank
Fuldmægtig, Finansministeriet
Om Novo A/S
Novo A/S, holdingselskab i Novo Gruppen, er ansvarlig for forvaltning af Novo Nordisk Fondens formue, der p.t.
har en værdi på mere end DKK 300 milliarder.
Novo A/S er et unoteret, dansk aktieselskab, der er 100% ejet af Novo Nordisk Fonden.
Ud over at være hovedaktionær i Novo Gruppens selskaber formidler Novo A/S seed- og venturekapital til
udviklingsselskaber og erhverver betydende ejerandele i veletablerede virksomheder inden for life science, samt
forvalter en bred portefølje af finansielle aktiver.
Om årsregnskabet for 2014
Novo A/S kom ud af 2014 med et rekordresultat på 13 milliarder kr., hvilket er en stigning på 23% i forhold til
året før. Den største del af resultatet på 13 milliarder er skabt på baggrund af investeringer i life science
virksomheder, der ligger uden for Novo gruppen. Disse investeringer har samlet bidraget med et afkast på 7,3
mia. kr., og hertil kommer et afkast på 3,2 mia. kr. fra finansielle investeringer.
Siden 2013 har Novo A/S refokuseret sine life science investeringer mod mere modne virksomheder med en
etableret produktportefølje. Værdien af investeringerne i disse virksomheder steg med 5,6 mia. kr. til 20,7 mia.
kr., svarende til en stigning på 37 pct. Værdien af Novo A/S’ venture investeringer udgjorde ved udgangen af
2014 5,3 mia. kr., og opnåede en værditilvækst på mere end 50 pct. i forhold til værdien på 3,5 mia. kr. i 2013,
mens de finansielle investeringer voksede med 24% til 24,6 mia. kr.
Ud over venture investeringerne foretager Novo A/S seed investeringer i de nordiske lande, hvor formålet er at
udvikle og kommercialisere den bedste akademiske forskning. Dette styrker biotek industrien som vækstmotor i
Norden.
Den samlede værdi af Novo A/S’ investeringer i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S var med udgangen af 2014
på 203,7 mia. kr. mod 158,4 mia. kr. i 2013.
Yderligere information kan findes på www.novo.dk
Page 2 of 2