1. No category

Skriv for at indsætte tekst
Synlig læring
Synlig læring
APRIL 2015, NR 1 SYNLIG LÆRING
Indholdsfortegnelse
Vores fælles uddannelse i synlig læring - formål og værdier
s.2
Projektets organisering og samarbejdspartnere
s.8
Kickoff-seminarer
s.11
Baseline
s.16
Projektgruppen
s.18
Ordbog
s.22
Kommunikationsgruppen
s.27
i
1
Vores fælles
uddannelse i
synlig læring formål og
værdier
Foto fra baselinebesøg i marts 2015. Fotograf: Morten Kliim-Due
Alle elever skal lære (at lære) mere Synlig læring i 4 kommuner
i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og
Rudersdal
af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik
Pedersen & Martin Tinning
FIRE SKOLECHEFER OM DET KOMMENDE FÆLLES
ARBEJDE
M OVIE 1.1
Fra venstre: Erik Pedersen, Michael Mariendal,
Martin Tinning og Hans Andresen
Baggrund
Vi er fire velfungerende kommuner med mange dygtige
medarbejdere, dejlige livsduelige børn, god praksis og hver
sine stolte traditioner på skoleområdet. Vi har derfor et rigtig
godt udgangspunkt for at give hvert eneste barn endnu bedre
mulighed for at lære mere. Vi har nogle fælles værdier, der
ligger til grund for vores samarbejde om synlig læring. Vores
fælles værdier er ligeværd, nysgerrighed, mod og tro på den
enkeltes kapacitet. Disse værdier skal være retningsgivende
for vores samarbejde på tværs af kommunerne.
Værdier
Ligeværd betyder, at alle børn skal have lige mulighed for at
lære mere uanset, hvem de er og hvilke forudsætninger, de
møder os med. Eleverne møder vores skoler med forskellig
ballast og forudsætninger. Vores opgave er at møde eleverne
der, hvor de er og sikre, at det enkelte barn får de bedst
mulige vilkår for læring. Ved at tage det standpunkt, at alle
børn kan lære mere, stiller vi endnu højere krav til os selv om
at se og imødekomme det enkelte barns behov for læring og
3
udvikling. Ingen elever skal overses, og ingen skal mangle
udfordringer.
Nysgerrighed er vores trang til at undersøge noget nærmere.
Det er en medfødt motivation for næsten alle mennesker, og
det er skolens opgave at fastholde og udvikle denne
motivation og nysgerrighed gennem skolens aktiviteter.
Vi mener, at nysgerrighed er en bærende værdi for vores
uddannelse i synlig læring. En værdi, der gælder for både børn
og voksne, og som både er en læringsstrategi og en tilgang til
at håndtere forandringer. Vi skal selv turde stille spørgsmål, vi
ikke kender svarerne på, og vi skal træne eleverne i at
eksperimentere, formulere hypoteser, stille spørgsmål og
arbejde systematisk med at finde svarene.
Mod har vi brug for - børn som voksne - når vi skal gøre
noget, vi ikke plejer. Vi skal turde fejle undervejs i
læringsprocesser og have mod til at lade andre mennesker
bidrage til vores læring. Vi skal have mod til at fortælle, hvad
der er svært, til at lytte og til at afprøve den feedback, vi får
undervejs.
Synlig læring gør synlig. Det, der skal læres bliver synligt,
måden det skal læres på bliver synlig, og målene bliver
synlige. Derfor skal vi skabe et læringsmiljø præget af tillid,
der giver os mulighed for at stille spørgsmål til hinandens
praksis og til at turde udfordre hinandens standpunkter.
Kapacitet. Vi tror på, at alle børn har kapaciteten til at lære.
Vi har høje forventninger for hvert eneste barn i vores fire
kommuner, og vi ved, at hvert eneste barn er unikt og har sin
egen læringsvej. Det er vores opgave at sikre, at hvert enkelt
barn får lov til at udnytte sine unikke kapaciteter og nå sit
potentiale. Vi gør os umage for, at alle børn hver dag kan gå
hjem fra skole med en oplevelse af at kunne noget i dag, som
de ikke kunne i går.
M OVIE 1.2 Interview med Hans Andresen,
Gentofte
Videndeling og et større lærende fællesskab
Vi vil bruge projektet til at lære og videndele på tværs af de
fire kommuner og 52 skoler. Vi vil sammen opbygge en endnu
højere kapacitet hos ledere og medarbejdere til at lære
eleverne at lære mere.
Vores fire kommuner har før haft gode samarbejder på tværs
af kommunegrænserne. Vi vil i dette samarbejde bruge både
den enkelte kommunes særlige styrkeområder og vores fælles
udfordringer til at være nysgerrige og udfordre vores måder at
lære, dele viden og udvikle os på.
4
Vi kan og skal lære af hinanden
Vi har søgt og fået bidragsmidler fra AP. Møller Fonden til
vores udvikling. Vi søgte midler til ”Et firkommunalt
udviklingsprojekt i Folkeskolen”, men det er vigtigt for os at
understrege, at dette ikke er et midlertidigt projekt, men en
uddannelse, der skal øge vores viden om, hvad der virker og
bidrager mest muligt til elevers læring. Det er en uddannelse i,
hvordan vi kan indarbejde det, vi lærer i vores praksis på alle
vores skoler. Det er en uddannelse for alle - medarbejdere og
ledere - i vores fire skolevæsener. Fra hver vores jobfunktion
skal vi bidrage til at lære alle børn mere, og det gør vi bedst,
når vi hjælper hinanden med at blive klogere. Vi har
forskellige skolekulturer i vores kommuner, og det ser vi som
en styrke, der kan bidrage til, at vi stiller nysgerrige og
udviklende spørgsmål til hinandens måde at gøre tingene på.
Spørgsmål, der kan gøre os klogere på hver vores praksis.
M OVIE 1.3 Interview med Michael Mariendal,
Gladsaxe
Synlig læring i vores kommuner
Vores udgangspunkt er en tro på, vi kan blive endnu dygtigere
til at understøtte alle elevers læring og udvikling. Vi vil
arbejde systematisk ud fra evidensbaseret viden for at skabe
ændringer i vores praksis, der kan forbedre elevernes
læringsvilkår. Det gælder både for de elever, som vi i dag har
svært ved at løfte, og for de, der klarer sig fint, samt for de, der
savner endnu flere udfordringer. Vi vægter, at elever og
Movie 1.4 Interview med Erik Pedersen,
Lyngby- Taarbæk
medarbejdere trives i deres arbejde med læring, og derfor vil
vi gerne skabe et læringsmiljø for elever og medarbejdere,
hvor der er arbejdsglæde, og hvor det er tilladt at fejle, når
man er undervejs i en læringsproces.
Vi er overbeviste om, at udgangspunktet i evidensbaseret
viden og de tilgange, der knytter sig til en ’synlig
læringsskole’, vil gøre skolen til en endnu bedre arbejdsplads
og til et sted, hvor man lærer og udvikler sig hele tiden - også
når man er voksen. Vi løber ikke tør for mål, for ambitionen er
hele tiden at flytte målstregen i takt med, at vi bliver
5
dygtigere. Vi skal udvikle en kultur på vores skoler, der ønsker
og trives med læring.
Synlig læring er ikke en bestemt metode, men en række af
tilgange til læring, der har vist sig at have stor betydning for
læring. Den faktor, der har størst betydning for elevernes
Movie 1.4 Interview med Martin Tinning,
Rudersdal
Vi skal udvikle en praksis med løbende indsamling af
relevante data og viden om, hvordan den enkelte elev udvikler
sig, og bruge dette i den daglige tilrettelæggelse af
læringsprocesser.
Projektets succeskriterier:
Alle elever skal lære mere
Bedre resultater til afgangsprøver og i nationale test
Andel af dygtigste elever skal øges
Andel af svageste elever skal reduceres
Udvikling af redskaber, hvor elever, medarbejdere, forældre
og ledelse kan følge den enkelte elevs progression.
læring, er deres egen evne til at forholde sig refleksivt til
denne. Vi, medarbejdere og ledere, skal ligesom eleverne
tænke over vores læring og udvikle os gennem professionelle
samtaler. Vi skal have skolekulturer, hvor alle altid har
forskellige udviklingspartnere, der kan bidrage med feedback
undervejs i processen; kolleger, team, ledere, impact coaches,
elever m.fl.
Vi skal i de kommende år udvikle et fælles sprog til at tale om
læring. Vi skal lære mere om læring, og vi skal vide mere om,
hvordan vi tilrettelægger læringsprocesser og didaktiserer
viden, giver formativ feedback og skaber de bedst mulige
vilkår for læring.
En skoleledelse, der er tydelig på skolens opgave og værdier,
der kan understøtte en læringskultur, der er optaget af
elevernes udbytte af deres skolegang og samarbejder om
udvikling af deres praksis.
Et professionelt miljø, der sætter professionel læring i
højsædet og løbende aflæser effekten af sin praksis i forhold
til elevernes udvikling i et forpligtende samarbejde om
fortløbende udvikling af praksis.
Et læringsmiljø, hvor eleverne er optaget af deres læring, hvor
eleverne er bevidste om deres læringsmål, metoderne til at nå
dertil og løbende modtager feed-back.
6
Stolthed
Når vi udvikler en endnu større bevidsthed og et fælles sprog
om læring, læringsforløb, læringsprocesser og læringsmiljøer,
kan vi endnu bedre synliggøre det høje faglige niveau, vi har i
vores daglige arbejde på skolerne. Vi har meget at være stolte
af, og vi kan få endnu mere professionel stolthed ved at lære
og ved at samarbejde om at synliggøre læring for eleverne og
for omverdenen.
Vi glæder os til sammen med jer at videreudvikle vores skoler
til gavn for alle de elever, vi sammen har ansvaret for.
Rigtig god arbejdslyst!
Med venlig hilsen
Skolechef Hans Andresen, skolechef Erik Pedersen,
skolechef Michael Mariendal og skolechef Martin Tinning
7
Projektes organisering og
samarbejdspartnere
Projektet er organiseret,
som det ses af denne
figur. Børne- og
kulturdirektør Klaus
Nørskov, Gladsaxe, er
formand for
direktørgruppen og
skolechef Martin Tinning,
Rudersdal, er formand for
chefgruppen.
Morten Kliim-Due,
Rudersdal, er
projektleder.
Du kan se beskrivelser af begreber, ord og
firmaer i kapitel 6.
2
Samarbejdspartnere
Du kan læse mere om Challenging Learning og Visible
Learning plus her:
http://www.challenginglearning.com/
R EALISERING AF SKOLEREFORMEN
Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk
samarbejder på skoleområdet om at udvikle
kompetenceudviklingsforløb, der kan understøtte
realiseringen af skolereformen. Samarbejdet
handler om at udvikle den generelle
kompetenceudvikling i forhold til både den faglige
og den understøttende undervisning. Den
generelle kompetenceudvikling er for alle
pædagogiske medarbejdere, faglige ledere og
skoleledere. Derudover uddannes der kommunale
impact coaches (KIC) og lokale impact coaches
(LIC). Derfor er der startet et samarbejde med
Challenging Learning, som er den officielle
partner for Visible Learning Plus i
Skandinavien. Visible Learning plus udspringer
fra New Zealand, og er bl.a. startet af John Hattie,
som er den professor, der har introduceret
begrebet ‘synlig læring’.
http://visiblelearningplus.com/
9
3
Kick-off
seminarer
Her kan du læse om de to kick-off seminarer, der har været
afholdt indtil nu. Her kan du også se projektets tidsplan.
Det første kick-off (1) var den 7. oktober 2014 for
skolelederne og de kommunale impact coaches. Du kan se
videoer fra begge dage i dette kapitel.
Det seneste kick-off (2) var den 10. marts 2015 for
skoleledelser og de lokale impact coaches.
Kick-off 1
D EN 7. OKTOBER 2014 VAR SKOLELEDERNE OG
KIC ’ ERE FRA DE
KICK - OFF FOR
4 KOMMUNER SAMLET TIL
S YNLIG LÆRING .
Dagen blev indledt af skolechef Martin Tinning,
der fortalte om rammer og intentioner for det
kommede arbejde med synlig læring. Hovedtaleren
på kick-off seminariet var skoleleder Sarah Martin
fra Stonefields School i New Zealand. Du kan se
Sarahs oplæg, interview med Sarah og de øvrige
oplæg og interview fra seminariet her:
https://vimeo.com/album/3116610
Skolechef Martin Tinning,
Rudersdal Kommune
indleder kick-off seminar 1.
Skoleleder Sarah Martin,
Stonefields School, New
Zealand, fortæller om
arbejdet med synlig læring
på sin skole.
God stemning og
masser af debat
omkring bordene.
Koden er 4k
11
Kick-off 2
Den 10. marts 2015 var skoleledelser og LIC’ere samlet til
kick-off. Projektleder Morten Kliim-Due bød veloplagt
velkommen og overlod ordet til skolechef Martin Tinning, der
på chefgruppens vegne fortalte om baggrunden og rammerne
for projektet og samarbejdet omkring synlig læring i vores fire
kommuner, herunder projektets centrale indsatser og
tidsplan:
P ROGRAM FOR DAGEN 10. MARTS 2015
12
Herefter fortalte Marianne Skogvoll og Martin Steno fra
Challenging Learning om det kommende arbejde. Marianne
er også tidligere skoleleder på Åsgard Skolen, Norge.
Vi har lavet nogle korte interview med Marianne Skogvoll,
hvor du kan høre hende fortælle om de centrale punkter fra
hendes oplæg.
Spørgsmål i video 1:
Hvordan kommer skolerne godt i
gang med synlig læring?
Hvordan kommer skolerne godt i
gang med synlig læring uanset
forskellige forudsætninger?
Hvad er forventningen til skolernes arbejde med synlig læring
mellem kurser og workshops?
Spørgsmål i video 2:
Hvilken rolle får impact coaches
på skolerne?
Hvad karakteriserer et godt
samarbejde mellem impact
coaches og skoleledelsen?
Spørgsmål i video 3:
Hvordan bevarer skolerne
motivationen til arbejdet med
synlig læring, når forandringen
først viser sig i løbet af nogle år?
Marianne Skogvoll på kick-off 2
Hvad skal skolerne gøre, hvis de
oplever at udgangspunktet ikke
bliver bedre, når de går i gang med synlig læring?
13
Skolelederen kommer meget tættere på elever og
medarbejdere
“Impact coaches og kommunikation er afgørende for
synlig læring."
Skoleleder René Nielsen fra Nymarksskolen i Slagelse
fortæller, at synlig læring har ført ham meget tættere på både
elever og medarbejdere. På Kick-off i marts 2015 fortalte han
om erfaringerne med synlig læring, der løfter alle elever
uanset niveau. I denne video taler han om, hvordan hans
arbejde er blevet meget anderledes end tidligere, og hvordan
eleverne profiterer af synlig læring.
Sådan siger René Nielsen, der her fortæller om impact
coachenes særlige rolle i synlig læring. Desuden præciserer
han vigtigheden af, at kommunikere løbende – også om det,
han ikke ved. Det øger medarbejdernes tryghed ved
forandringerne.
14
4
Baseline -
vores udgangspunkt
I samarbejdet med Challenging Learning
tages der udgangspunkt i en
baselineundersøgelse, der viser, hvor den
enkelte skole er i arbejdet med synlig
læring.
Marianne Skogvoll, Challenging Learning (med ryggen til) og Karina Landsbo, kommunal impact coach (til højre) på baseline-besøg i Gladsaxe.
Baseline skolebesøg
Baseline
E T EKSEMPEL PÅ SYNLIG LÆRING I ARBEJDET
MED LÆRINGSMÅL FRA
H UMMELTOFTESKOLEN I
L YNGBY -T AARBÆK K OMMUNE .
Synlig læring handler om at se på læreprocesser og
progression. Det gælder for børns såvel som voksnes. Og det
gælder også for skoler og kommuner. Projektet begynder
derfor med at undersøge, hvor vi befinder os i forhold til en
række af de principper, der kendetegner en synlig lærende
skole. Baselineundersøgelsen fastlægger på den måde vores
fælles udgangspunkt for projektet og vil blive fulgt op af
senere undersøgelser for at se, hvor langt vi har flyttet os.
Vi er startet på skolebesøgene, der udgør undersøgelsen og
foregår på 16 ud af de 52 medvirkende skoler. Mandag d. 16.
marts fik de to første skoler besøg af Challenging Learnings
medarbejder Marianne Skogvoll fra Norge, der selv har en
fortid som lærer og skoleleder. Sammen med Marianne deltog
projektleder Morten Kliim-Due og Gladsaxes koordinerende
impact coach Karina Landsbo.
“På besøgene ser vi os omkring på skolerne, deltager i
forskellig undervisning og taler med elever og medarbejdere
undervejs. Vi har en længere samtale med ledelsen og de
lokale impact coaches, samt et fokusgruppeinterview med en
gruppe elever. Besøgene munder ud i en rapport til den
enkelte skole, hvor vi prøver at tegne et øjebliksbillede af, hvor
skolen er i forhold til de forhold, der kendetegner en synligt
lærende skole,” fortæller Marianne Skogvoll.
Rapporten er skolens og bliver ikke delt med andre. Men der
skrives også en samlet rapport på tværs af de 16 skoler, der
skal anvendes til at give det samlede projekt et fælles fokus,
16
hvor Challenging Learning i samarbejde med projektledelsen
vurderer, at vi bedst kan sætte i gang.
Skolebesøgene forløber frem til midten af april og rapporterne
forventes færdiggjort i begyndelsen af maj.
Derudover gennemføres der fra medio april en digital
spørgeskemaundersøgelse på alle 52 skoler. Undersøgelsen er
anonym og har til formål at give hver enkelt skole indsigt i,
hvordan og i hvilket omfang synlig læring indgår i den
nuværende undervisningspraksis. Dermed får skolerne et
unikt indblik i, hvad de skal fokusere på fremover for at styrke
den synlige læring blandt eleverne. Spørgsmålene i
undersøgelsen handler om de væsentligste forudsætninger for
synlig læring - herunder målstyret undervisning for den
enkelte elev og klassen, synligt lærende elever og inspirerende
og passioneret undervisning.
Eksempler på synlig læring fra baselinebesøgene:
17
5
Projektgruppen
Fra venstre: KIC Kirsten Tholle,
koordinator Lone Skovsbøll, projektleder
Morten Kliim-Due, KIC Kristine
Sklander, KIC Karina Landsbo og KIC
Jan Jonasson
Projektgruppens
medlemmer
Her kan du læse, hvem projektgruppen er, og hvad der
optager dem i arbejdet med synlig læring og vores fælles
projekt.
Du finder også kontaktinfo på hver enkelt medlem.
Morten Kliim-Due, Projektleder
Synlig læring handler om mange dimensioner i og omkring
undervisningen, men først og fremmest om troen på, at alle
børn er i stand til at lære og udvikle sig i skolens fællesskab.
Synlig læring handler også om, at det til hver en tid er vores
ansvar at give eleverne de bedst mulige betingelser for deres
læring. For at det kan lykkes, er det ikke kun børnene, der skal
være nysgerrige, undersøgende, eksperimenterende og
lærende. Det er os alle sammen. Derfor er jeg utrolig glad for
at være med i et skoleudviklingsprojekt, der vil gøre sit
yderste for selv at være i læring.
Baggrund: Lærer, viceskoleleder, konsulent på EVA, leder af
Rudersdals udviklingsafdeling på skoleområdet og nu udlånt
til projekt ‘Alle elever skal lære (at lære) mere’.
Telefon: 72 68 44 14
Mail: [email protected]
Lone Jessen Skovsbøll, 4K-koordinator
Som koordinator af de fire kommuners samarbejde på børne-,
unge- og kulturområdet ser jeg projekt ‘Alle børn skal lære (at
lære) mere’, som et spændende projekt mellem fire
kommuner. Projektet har de ambitiøse målsætninger, der
netop kan lade sig gøre, når fire kommuner går sammen i et
tæt forpligtigende samarbejde, hvor det er muligt at optimere
19
viden, ressourcer og dynamik, når så mange fagligheder på
tværs af kommunerne arbejder sammen om fælles mål.
Projektet kræver, at alle medarbejdere og ledere, som har
berøring med og arbejder på skoleområdet, skal arbejde mere
med læring og læringsledelse. Som deltager i projektledelsen
er jeg rigtig glad for at være med til at facilitere denne proces.
Baggrund: Jeg er koordinator af 4kommunesamarbejdet og
er ansat af de fire kommuner til at sikre fremdrift og udvikling
af dette. Jeg arbejder med forskellige projekter på dagtilbuds-,
skole-, kultur-, unge- og det børnesociale område og skal bl.a.
herunder være med til at sikre sammenhæng mellem og fælles
målsætninger for projekterne på tværs af kommunerne.
At være med til at sætte læring på dagsordenen, tage
udgangspunkt i læringsmål og det enkelte barns progression
taler lige ind i min kernefaglighed. Den pædagogiske
udvikling har altid været et af omdrejningspunkterne for mit
virke og synlig læring samler alle aspekter og retter fokus på
barnet.
Baggrund: Jeg er lærer, skolebibliotekar og konsulent for
lærermidler i Lyngby-Taarbæk. Jeg er endvidere cand.pæd i
billedkunst og er bl.a. uddannet som aktionslæringsvejleder.
Telefon: 45 97 39 00 / 29 72 14 83
Mail: [email protected]
Telefon: 39 67 53 79
Mail: [email protected]
Kommunale Impact Coaches:
Kirsten Plum Tholle, Lyngby-Taarbæk
Som kommunal impact coach er jeg dybt optaget af
nysgerrigheden på egen praksis. Hvordan kan vi bruge
elevernes feedback på vores undervisning og dermed være
med til at kvalificere børnenes læring yderligere?
Karina Landsbo, Gladsaxe
Jeg ser frem til at understøtte og udvikle en praksis, hvor
elevens læringsudbytte er omdrejningspunktet. Jeg mener,
det er vigtigt at kunne forstå og udnytte feedback og sparring
til at gøre os endnu skarpere på, hvordan vi kan tilrettelægge
læringsforløb, der skaber læring og udfordringer for alle
elever. I 4kommune-samarbejdet er vi alle ved at begive os
ind i et praksisfællesskab, hvor målsætningen er, at alle elever
skal lære at lære mere. Det er ambitiøst og betyder, at vi alle
må stå på tæer for at undersøge, hvad der virker og hvad der
ikke gør. Derfor skal vi dele vores viden og erfaring om læring,
og lære eleverne strategier, der lærer dem at lære. 20
Baggrund: Jeg er uddannet lærer og har siden 2001 arbejdet
med tre fokusområder: Mål/evaluering/dokumentation,
læringsledelse og kommunikation/konflikthåndtering. Jeg har
udviklet læringsmaterialer, skrevet bøger, afholdt kurser m.v.
Jeg er nu ansat i Gladsaxe Kommunes Børne- og
Kulturforvaltning, hvor jeg arbejder som læringskonsulent og
kommunal impact coach. Jeg glæder mig til det fortsatte
samarbejde.
Telefon: 30 33 56 06
Mail: [email protected]
Jan Jonasson, Gentofte
Kan vi finde ind til den gode læring for og med hvert eneste
barn i 4kommunesamarbejdet? Ja!
Synlig læring er ikke svaret på alt, men det giver god mening
at tage afsæt i John Hatties fokus: at når undervisning og
læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden for, at
der opstår læring.
Jeg glæder mig til at revitalisere læringens væsen – glæder
mig til, at vi alle igen kan se læring som noget nødvendigt…
noget vi ikke vil undvære.
Baggrund: Lærer i Albertslund og på Statens Pædagogiske
Forsøgscenter, pædagogisk chefkonsulent i Gentofte
Kommune – og herligt optaget af at være kommunal impact
coach.
Telefon: 29 64 94 26
Mail: [email protected]
Kristine Sklander, Rudersdal
“Know thy impact,” (kend dit aftryk)var udmeldingen fra
John Hattie på en konference i 2013! Dette udsagn har jeg
siden været optaget af at arbejde med i praksis både som leder
og som lærer. Det handler blandt andet om, at være optaget
af, hvordan vi kan udvikle en praksis, hvor vi jagter den
virkning, undervisningen har på elevernes læring - og lærer
af den.
Synlig læring som læringsprojekt giver os nogle veje at gå i
udviklingen af praksis. Barnets læringsproces er i centrum, og
det er vores fælles opgave at gøre den proces synlig.
Baggrund: Jeg er uddannet lærer i 2000. Afdelingsleder på
Skovlyskolen i Rudersdal siden 2005, hvor jeg har haft ansvar
for skolens pædagogiske udvikling med b.la. fokus på
udviklingen af det faglige miljø, refleksive teamsamtaler samt
implementeringen af undervisningsvejlederne. Diplom i
ledelse, Souschef 2014, samt kommunal impact coach. Telefon: 45 46 54 48
Mail: [email protected]
21
6
Ordbog
Kommunikationsgruppen er
gået i gang med at lave en
ordbog, der på sigt skal udvikles
til at indholde alle de centrale
ord og begreber, vi skal bruge i
vores fælles arbejde med synlig
læring. Hvis du har nogen gode
idéer til ord, begreber eller
andet indhold, det kan være
hjælpsomt at få afdækket
betydningen af i arbejdet med
synlig læring, så skriv til et
medlem af
kommunikationsgruppen. Se
mailadresser i næste kapitel.
Ordbog
Her får du begyndelsen på det, der skal blive til en fælles
ordbog for nogle af de helt centrale begreber i synlig læring. Vi
har en del engelske ord og begreber, vi endnu ikke har fået
lavet meningsfyldte danske oversættelser til. Derfor
bibeholder vi dem indtil vi har noget, der kan dække på
dansk.
D EFINITION – S YNLIG LÆRING
”Synlig undervisning og læring forekommer, når læring
er det eksplicitte og tydelige mål, når det er behørigt
udfordrende, og når læreren og eleven begge (på hver
deres måde) søger at finde ud af, om og i hvilken grad
målet er nået.
Synlig undervisning og læring forekommer, når der er en
bevidst praksis, som sigter mod at opnå mestring af
målet, når der gives og søges feedback, og når der er
aktive, passionerede og engagerede mennesker (lærere,
elever, kammerater) som deltager i læringshandlingen.”
John Hattie, Synlig læring – for lærere (2013)
Ordliste:
Baselineundersøgelse: For at kunne måle en effekt af
projektet, skal vi vide hvor vi er, før vi begynder projektet og
ser på, hvor skolerne er i forhold til deres kultur og de faglige
resultater. Baselineundersøgelsen tager udgangspunkt i de
udarbejdede progressionsmål og gennemføres på alle skoler i
de fire kommuner. Resultaterne vil/kan indgå i den samlede
projektevaluering og i et samlet læringsperspektiv for alle i
projektet Guiding Coalition mellem ekstern partner og
styregruppe og centrale medarbejdere i
projektorganisationen.
Challenging Learning: Firma, startet af James Nottingham
I 2005, som er partner i projektet. Firmaet laver kurser i
Challenging Learning og Visible Learning. På deres
hjemmeside har vi et subsite, som alle pædagogiske
medarbejdere på sigt vil få adgang til.
Effektstørrelser: Et tal der udtrykker, hvor stor en forskel
en bestemt indsats gør i elevens læring.
23
Evaluator: Lærere og ledere skal se sig selv som evaluatorer,
hvor deres grundlæggende opgave er at evaluere effekten af
deres undervisning på elevernes læring og præstation.
Evalueringskompetent: I stand til at tale om og evaluere
egen indsats og fremgang.
Evidensbaseret: I synlig læring arbejder man ud fra
forskning og viden om, hvilke læringsstrategier, der har større
eller mindre effekt på elevernes læring.
Evidence into Action: Lederuddannelse for alle skoleledere
ift. arbejdet med egen baseline og udarbejdelse af strategiplan
for egen skole, samt introduktion og forståelse for den
ledelsesmæssige rolle og opgave i forhold til projektets
hovedmål ’Alle elever skal lære (at lære) mere’.
Forandringsagent: Læreren har – via sine tankesæt – den
største indflydelse på elevernes læring og skal dermed være en
forandringsagent.
Foundation day: Afholdelse af ’foundation day’, er dagen
hvor alle lærere og pædagoger introduceres til det samlede
projekt og får forståelse af synlig læring. Der afholdes ca. 12
arrangementer med 250 deltagere i hvert arrangement.
Guiding coalition: Den koordinerende gruppe bestående af
styregruppen, projektgruppen og medarbejdere fra
Challenging Learning. Gruppen fastlægger bl.a. de
overordnede mål for projektforløbet på grundlag af
baselineundersøgelsen.
”Know thy impact”: Citat John Hattie. Det er afgørende, at
de voksne er opmærksomme på hvilken effekt, deres indsats
har på børnenes læring. Der er ingen garanti for, at ellers
velprøvede metoder vil have samme effekt i alle
sammenhænge. Sætningen er derfor en central læresætning i
principperne om synlig læring.
Kommunal Impact Coach (KIC): KIC’ere er
sparringspartnere for projektlederen og dermed
med-rådgivere for styregruppen. KIC’er har også
ansvarsopgaver i projektet, som fx tilrettelæggelse af kickoff’s, ledelse af delprojekter, som fx modellen for
læringsstrategier, supplerende workshops (fx for
PPR-medarbejdere), monitorering og indsamling af gode
praksiseksempler til projekt- og styregruppen eller til en
bredere kommunikation.
Kooperativ læring: Undervisning, hvor eleverne
samarbejder efter bestemte principper med læring som mål.
Her er alle elever i dialog og får sparring og feedback af
hinanden.
Lokal Impact Coach (LIC): En local impact coach er en
lokalt forankret pædagogisk medarbejder – derfor
betegnelsen LIC. Benævnelsen ’Impact Coach’ betegner to
primære funktioner, som en LIC varetager: At initiere de
forandringer, som indsigten i Hatties forskning fordrer, samt
den understøttende coachfunktion. En LIC skal være en
rollemodel for sine kolleger, det betyder, at han/hun skal blive
fortrolig med hovedbegreber og forståelser i forbindelse med
24
initiering og implementering af synlig læring på skolerne. En
LIC vil - ud over at blive klædt fagligt på i løbet af fire
uddannelsesdage i 2015 - være i netværk med de i alt 190
LIC’ere i de fire kommuner.
Læringseffekt: Al skolegang har en effekt på læring, næsten
lige meget hvad, vi udsætter eleverne for. Der er ikke desto
mindre betydelig statistisk belæg for at hævde, at noget virker
med større effekt på læringsprogressionen end andet. I
forbindelse med omfattende forskning opstiller John Hattie
en liste på 150 variable, der viser den gennemsnitlige effekt på
progression i læring for hver faktor. Nummer 1 på denne liste
har en meget høj effekt på progression i læring; nr. 150 på
listen har en meget lille effekt.
Hattie tager listen med de 150 faktorer og konverterer dette til
en norm for individuel læring. En læringsprogression på 0,4
bliver en målestok for, hvor meget en elev bør øge sin læring
pr. år/pr. periode, når vi benytter os af de faktorer, vi ved
virker. Mere end 0,4 er en positiv læringseffekt. Der er ganske
få faktorer, der kan resultere i en decideret negativ
læringseffekt. En læringsprogression på 0,2 svarer til den
progression en elev forventes at øge sin læring med alene i
kraft af sin naturlige udvikling og lyst til at lære – uafhængig
af formelle læringssituationer.
Læringsprogression: Fremgang i elevens læring.
Læringsstrategi: En fortsat udvikling af børnenes evne til at
lære – læringsstrategier eller kompetencer til at lære at lære.
Uddannelsesforskning har vist, at samme metoder ikke virker
for alle elever, når vi vil skabe øget læring. Det er heller ikke
det samme, der virker for den samme elev i dag som i morgen.
Der er nemlig så mange faktorer, som spiller en rolle for, om
der sker læring, at der ikke kan gives garantier for, at én
bestemt metode altid vil føre til et bestemt resultat. Men dét,
uddannelsesforskere slår fast, er, at der er nogle tilgange og
principper for undervisning, der i højere grad end andre fører
til den ønskede læring hos eleverne – og det er disse
principper, man bør arbejde ud fra.
Der er f.eks. massiv forskning, som viser, at det har betydelig
effekt på elevers læring, når undervisning og læring bliver
synlige størrelser. Det vil sige, at undervisere opstiller synlige
og konkrete faglige læringsmål med tydelige kriterier for,
hvad der skal til for at opfylde dem. Synlig læring kan derfor
beskrives som en læringsstrategi med fokus på det enkelte
barn, fordi alle elever kan og skal lære mere.
Progression: Synlig læring skelner mellem at være optaget
af resultater og progression. Resultater siger noget om, hvor
eleven befinder sig på givet tidspunkt, mens progression siger
noget om elevens vækst i en given periode. Når det er skolens
opgave at hjælpe alle elever til at vokse, er progression derfor
langt vigtigere at fokusere på end resultater.
Tankesæt/mindframes: Et sæt af overbevisninger, der
ligger til grund for vores handlinger og beslutninger. Hattie
opstiller otte tankesæt i bogen ‘Synlig læring – for lærere’
(2013). Hatties påstand er, at lærere og ledere, der udvikler
25
disse måder at tænke på, er mere tilbøjelige til at have stor
indflydelse på elevernes læring. Et tankesæt kan være: ”Jeg
ser læring som hårdt arbejde.”
Synlig Læring som tilgang: På baggrund af omfattende
forskning (godt 900 metaanalyser, der er baseret på omkring
60.000 undersøgelser, hvor 245 millioner elever og lærere
verden over har deltaget) har den newzealandske forsker John
Hattie udviklet en tilgang, der hedder Synlig Læring.
Tilgangen går kort fortalt ud på, at man arbejder systematisk
med de 5 elementer, som ser ud til at have allerstørst
betydning for elevernes læring. Der er ikke tale om metoder,
som er knyttet til særlige fag – snarere tilbyder tilgangen en
række værktøjer og tankegange, der kan være brugbare i alle
fag. I den engelsksprogede terminologi, kaldes dette ‘The 5
Strands’.
forandringsmodel for skoleudvikling. Modellen er baseret på
principperne om Synlig Læring, der kommer fra Hatties
forskning.
Personerne bag
James Nottingham: Tidligere pædagog, lærer og
skoleleder, nu foredragsholder, forfatter og grundlægger af
firmaet Challenging Learning.
John Hattie: Newzealandsk uddannelsesforsker der i 2009
præsenterede en omfattende metaundersøgelse af, hvilke
faktorer i skolen der påvirker elevers læringsresultater. Det er
hans forskning, synlig læring er baseret på.
Visible Learning into action:Kompetenceudviklingsforløb
for lærere og pædagoger. Forløbet rummer både teoretisk
introduktion til synlig læring såvel som praktisk arbejde
hjemme på skolen. Visible Learning Into Action forløber i
foråret 2016.
Visible Learning Plus: Aktøren, der skal løfte projektets
kompetenceudviklingsopgave. 4kommunesamarbejdet har
indgået samarbejde med den internationalt anerkendte
partner, ”Visible Learning Plus”
(www.visiblelearningplus.com), og har i fællesskab med dem
designet et 3-årigt udviklingsprojekt tilpasset en dansk
kontekst. Visible Learning Plus er en dybdegående
26
Kommunikationsgruppen
Kommunikationsgruppen er nu dannet og med
denne første samlede pjece kommet i gang med
arbejdet. Gruppens opgave vil fremadrettet være at
sikre en god kommunikation om projektet, og der vil
løbende komme pjecer, videomateriale mv. til intern
brug, samt materialer, I kan bruge, når I skal fortælle
forældrene om projektet.
Challenging Learning har en hjemmeside, som alle
de pædagogiske medarbejdere i kommunerne vil få
adgang til. Det får I nærmere information om senere.
Kontakt din lokale repræsentant fra gruppen, hvis du
har en fortælling om arbejdet med synlig læring, du
gerne vil dele.
7
Kommunikationsgruppen
Kommunikationsgruppens medlemmer:
Kirsten Haase, Gladsaxe Kommune, koordinator
Chefkonsulent på Gladsaxe Pædagogiske Viden- og
Dokumentationscenter. Uddannelsesleder for uddannelsen i
synlige læringsmål.
K OMMUNIKATIONSGRUPPENS OPGAVER
1. Gruppen rådgiver projektgruppen i forhold til
kommunikation og information i og om
projektet.
2. Gruppen udarbejder materialer om projektet tekster, pjecer, video, foto mv.
3. Det er gruppens opgave at finde frem til og
fortælle om den megen gode praksis rundt
omkring på skolerne, der kan bygges videre på
i arbejdet med synlig læring. De historier har vi
brug for jeres hjælp til at få fat i.
4. Formidle viden fra projektet til kommunernes
borgere og øvrige interesserede.
5. Pressedækning mv.
Email: [email protected]
Tlf: 30 54 07 77
Christina Guldbrandt, Rudersdal Kommune
Kommunikationskonsulent og digital projektleder
Email: [email protected]
Tlf: 46 11 44 19
Karina Janø, Gentofte Kommune
Konsulent og projektleder for digitale læringsplaner
Email: [email protected]
Tlf: 39 98 50 49
6. Hjemmeside/r (under opbygning).
28
Kommende arrangementer
Malene Kobbernagel, Rudersdal Kommune
Kommunikationskonsulent
Email: [email protected]
Tlf: 46 11 11 54
Her får du et overblik over de kommende måneders
arrangementer:
18.-21. maj 2015:
Winnie Berndtson, Lyngby-Taarbæk Kommune
Workshops for lokale impact coaches (LIC) og konsulenter fra
hver kommune. Der skal arbejdes med LIC’erne og deres
rolle. Fundraising og strategisk kommunikation
Mail: [email protected]
Tlf: 30 17 15 39
Uge 32 samt én dag i uge 33:
Foundation day for kommunernes lærere og pædagoger. Her
får lærere og pædagoger grundlæggende viden om synlig
læring og indblik i, hvordan der kan arbejdes med synlig
læring i skolerne.
29
Kommunikationsgrupppen har udarbejdet materialet i denne pjece.
Videooptagelser: Nikolaj de Haan og Thomas Larsen, Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter
(GPV)
Lyd og videoredigering: Nikolaj de Haan, GPV
Logo og redaktion: Kirsten Haase
xxx