Operasæsonen i Tisvilde Bio 2015-16
Operagruppen i Tisvilde Bio har besluttet at satse først og fremmest på live forestillinger fra
europæiske operahuse i denne sæson. Det er så hyggeligt, når vi kan sætte os tilrette i biografens
bløde sæder samtidig med, at publikum i det pågældende operahus er ved at være på plads. Og
forventningens glæde stiger, når vi ved, at det sker lige nu, og at mange tusinder sidder rundt
omkring i biograferne og oplever den samme forestilling som os.
Men vi har også to operaer på programmet, der er optaget tidligere i 2015 – dramatiske Turandot i
en optagelse fra den flydende scene i Bregenz og Beethovens eneste opera: Fidelio - fra Salzburg.
Samtidig har vi fået lov til at vise live forestillinger fra Det Kongelig Teater med balletten Romeo
og Julie og teaterstykket Kong Lear. Og først i juli måned har vi en båndet koncert fra juni 2015 fra
München med ingen ringere end Anna Netrebko, Jonas Kaufmann og blandt andre Ildar
Abdrazakov med sin dybe russiske bas.
Samtidig satser vi på at få rettigheder til at transmittere endnu en koncert med den hollandske
violinist og dirigent André Rieu. Hans live koncert fra sommeren 2014 i Tisvilde Bio var en stor
succes.
Vær opmærksom på, at forestillingernes starttidspunkt varierer mellem klokken 19.30, 19.45
og 20.00.
Onsdag 25. november kl. 19.45: Live – Carl Maria von Webers Jægerbruden fra Det kgl. Teater i en
opsætning af Kasper Bech Holten
Torsdag 17. december kl. 19.30: Live – Berlioz’ Faust fra Bastilleoperaen i Paris med blandt andre
Jonas Kaufmann
Torsdag 11. februar kl. 19.30: Live – Verdis Trubaduren fra Bastilleoperaen med blandt andre Anna
Netrebko
Onsdag 23. marts kl. 19.45 – Live ballet fra Det kgl. Teater – Prokofjevs musik og koreograf John
Neumeiers opsætning, baseret på historien af Shakespeare om Romeo og Julie
Mandag 28. marts kl. 20.00: Optaget version - Puccinis Turandot fra Bregenz med blandt andre
Rafael Rojas
Onsdag 20. april kl. 19.45 – Live teater – Shakespeares Kong Lear fra Det kgl. Teater med blandt
andre Tommy Kenter som Kong Lear
Tirsdag 26. april kl. 19.30 Live - Rigoletto fra Bastilleoperaen med blandt andre Michael Fabiano
Onsdag 01. juni kl. 19.45 Live opera - Romeo og Julie fra Barcelona med blandt andre Joyce di
Donato
Tirsdag 28. juni kl. 20.00: Optaget version – Beethovens Fidelio fra Salzburg med blandt andre
Jonas Kaufmann
Lørdag 2. eller onsdag 6. juli: Optaget koncert fra München med Anne Netrebko, Jonas Kaufmann
og Ildar Abdrazakov. Mere om den nøjagtige dato og tidspunkt senere.
Billetter til live forestillinger kan købes (og ikke bestilles) på www.tisvildebio.dk så snart
plakaten er lagt ind på biografens hjemmeside. Prisen er som sidste sæson 200 kr.
De båndede versioner af operaerne koster 165 kr. og kan både købes OG bestilles på
hjemmesiden og i billetsalgets åbningstid en time før filmforestillingerne på telefon: 4870
9900.
På gensyn!
Torsdag 17. december kl. 19.30
La Damnation de Faust (Fordømmelsen af Faust)
Live opera fra Pariseroperaen
!
At omsætte et af verdenslitteraturens store værker til opera kan være en udfordring for en
komponist. Berlioz selv havde ikke forudset en sceneopførelse af La Damnation de Faust. Der
eksisterer i dag tre operaer baseret på Goethes Faust, nemlig Gounods Faust fra 1859, Boitos
Mefistofeles fra 1868 og så Berlioz’ La Damnation de Faust. Alle værker bygger på første del af
Faust, kendt som Gretchenhistorien. Hos Berlioz bruges navnet Marguerite.
At opsætte La Damnation de Faust er også en stor udfordring for enhver sceneinstruktør. Det er
først med mere moderne teknikker, at den virkelig er blevet omsat til bemærkelsesværdige
internationale produktioner.
Opera-oratorie eller koncert-opera er nok den betegnelse, der passer bedst på operaen. Uropførelsen
var som koncert-opera i Paris 1846, og dette fortsatte til 1893 (Berlioz døde 1869), hvor den blev
uropført som sceneopera.
Hector Berlioz: ”Denne vidunderlige bog (Goethes Faust) fascinerede mig fra begyndelsen. Jeg
kunne ikke lægge den fra mig. Jeg læste den uophørligt, under måltider, i teatret, på gaden, overalt.”
Det blev i første omgang til musik baseret på nogle vers. Der skulle gå atten år, før 1. akt af Goethes
Faust blev til La Damnation de Faust, tilpasset fransk operatradition. Det er kærlighedshistorien
mellem Faust og Marguerite (Gretchen), om den aldrende lærde, der indgår en kontrakt med
djævlen, får sin ungdom tilbage, forfører og derefter opgiver den unge uskyldige Marguerite,
svigter hende så hun i sit vanvid drukner deres barn, bliver dømt og henrettet. I Berlioz’ udgave er
delen om barnet udeladt.
Berlioz’ beskriver i sine erindringer om uropførelsen (koncertopførelse) og sin skuffelse over
parisernes reaktion: ”Intet i hele min kunstneriske karriere har nogensinde såret mig så dybt som
denne uventede ligegyldighed. Det var en grusom opdagelse, men nyttig i den forstand, at jeg
profiterede af det og fra den tid aldrig risikerede så meget som tyve franc på populariteten af min
musik hos den parisiske offentlighed. Jeg håber inderligt, at det aldrig kan ske igen, selv hvis jeg
skulle leve hundrede år.”
I 1858, i en alder af 55, sagde Berlioz om sine værker: "Det er netop deres udtryksfuldhed, deres
indre ild og rytmiske originalitet, der har gjort dem den største skade på grund af de kvaliteter, de
kræver af de optrædende. Alle bekymrer sig om at udføre dem godt nok, dirigenten mest af alt, han
må føle som jeg føler. Mine værker kræver en kombination af uimodståelig verve og største
præcision, en kontrolleret voldsomhed, en drømmeagtig følsomhed, uden hvilken den væsentlige
karakter af mine sætninger er forfalsket eller endda udslettet."
La Damnation de Faust er et stort værk, der i vid udstrækning udnytter stemmer til at bære
musikken. Ligesom mange af Berlioz’ øvrige hovedværker er det baseret på originalteksterne.
Berlioz blander og reviderer frit denne kildetekst så den passer til de dramatiske behov i hans egen
musik. Her er stort orkester, kæmpe kor, børnekor, ungarsk dans mv.
I den forestilling der vises her fra Pariseroperaen, er der noget at glæde sig til. Her er samlet nogle
af de allerbedste kræfter inden for moderne opera, det gælder sangere, dirigent, og for
sceneinstruktøren Alvis Hermanis er det en konstant udfordring at bringe den dramatiske kraft i
denne ”Légende Dramatique” til live på scenen, en udfordring han villigt har accepteret.
Handlingen
Den aldrende lærde Faust overvejer fornyelse af naturen. Han hører bønder synge og danse og han
indser, at deres enkle lykke er noget, han aldrig vil opleve. En hær marcherer forbi i det fjerne
(ungarskmarch). Faust forstår ikke, hvorfor soldaterne er så begejstret for ære og berømmelse.
Faust er deprimeret vendt tilbage til sit studie. Selv søgen efter visdom kan ikke længere inspirere
ham. Træt af livet er han ved at begå selvmord, da lyden af kirkeklokker og en påskesalme minder
ham om hans ungdom, dengang han stadig havde troen på religionen. Pludselig viser
Mephistopheles sig, ironisk kommenterer han Fausts tilsyneladende kovending. Han tilbyder at tage
Faust med på en rejse, lover ham genoprettelsen af hans ungdom og opfyldelse af alle hans ønsker.
Faust accepterer.
Mephistopheles og Faust ankommer til Auerbachs værtshus i Leipzig, hvor Brander, en studerende,
synger en sang om en rotte, hvis høje liv i et køkken afsluttes ved en dosis gift. De andre gæster
afslutter med et ironisk "Amen", og Mefistofeles fortsætter med en anden sang om en loppe, der
bringer sine slægtninge til at angribe en hel kongelig domstol. Faust væmmes ved vulgariteten af
det hele og forlanger, de skal tage et andet sted hen.
På en eng ved Elben hviler Faust sig, Mefistofeles viser Faust et drømmesyn af en smuk kvinde ved
navn Marguerite, og Faust forelsker sig i hende. Han råber hendes navn, og Mephistopheles lover at
føre Faust til hende. Sammen med en gruppe studerende og soldaterkommer de ind i byen, hvor hun
bor.
Faust og Mefistofeles skjuler sig i Marguerites værelse. Faust føler, at han i hende vil finde sit ideal
om en ren og uskyldig kvinde ("Merci, doux Crépuscule"). Marguerite kommer ind og synger en
ballade om Kongen af Thule, som altid forblev trofast mod sin tabte kærlighed. Mephistopheles
fremtryller ånder til at bedrage pigen og synger en sarkastisk serenade udenfor hendes vindue,
forudsigende hendes tab af uskyld. Da ånderne er forsvundet, træder Faust frem. Marguerite
indrømmer, at hun har drømt om ham, ligesom han har drømt om hende, og de erklærer deres
kærlighed til hinanden. Netop da kommer Mefistofeles ind og advarer dem om, at pigens rygte skal
bevares, naboerne har opdaget, at der er en mand i Marguerites værelse og har kaldt på hendes mor.
Efter et forhastet farvelundslipper Faust og Mefistofeles.
Faust har forført og derefter opgivet Marguerite, som stadig venter på hans tilbagevenden
("D'amour l'Ardente flamme"). Hun kan høre soldater og studerende i det fjerne, der minder hende
om natten Faust først kom til hendes hus. Men denne gang er han ikke blandt dem.
Faust, der tilsyneladende har glemt Marguerite, opfordrer naturen til at helbrede ham for hans
verdenstræthed. Mephistopheles viser sig og fortæller ham, at Marguerite er i fængsel. Hun havde
ved et uheld givet sin mor for meget af en sovedrik og dermed kommet til at dræbe hende. Hun vil
blive hængt den næste dag. Faust går i panik, men Mephistopheles hævder, at han kan redde hende,
hvis Faust opgiver sin sjæl til ham. Faust der ikke kan tænke på noget andet end at redde
Marguerite, samtykker.
I cellen hos Marguerite afslår denne at lade sig frelse trods Fausts bønner, hun vil blive og afvente
sin straf.
Faust og Mephistopheles flygter fra fængslet, og Faust bliver forskrækket, da han ser dæmoniske
åbenbaringer. Landskabet bliver mere og mere forfærdelig og grotesk, og endelig indser han, at
Mephistopheles har ført ham direkte ind i helvede. Dæmoner og forbandede ånder hilser
Mephistopheles i et mystisk infernalsk sprog og byder Faust velkommen blandt dem til evig pinsel.
Marguerite beder inderligt i sin celle, hendes bøn høres, og hun bydes velkommen i himlen.
I den oprindelige udgave af Goethes Faust går Gretchen (Marguerite), der nu er i himmelen, i
forbøn for Faust, og han bliver frelst fra helvede.
Medvirkende
Philippe Jordan er schweizisk dirigent og musikdirektør for Opéra national de Paris fra 2009,
indtil videre til 2018. Han er pt. i gang med at gennemføre den første rate af en Berlioz cyklus, der
kommer til at fortsætte over flere sæsoner. Med sine 41 år hører han til blandt de mest talentfulde
dirigenter i sin generation. Derudover er han tilknyttet Wiener symfonikerne som chefdirigent i
sæsonen 2014/2015. Philippe Jordan er musikalsk vidunderbarn, han startede som 6- årig. Som 16årig erhvervede han sit eksamensbevis i klaverinstruktion med udmærkelse. Han har som ganske
ung arbejdet som assistent for Jeffrey Tate på Richard Wagners Nibelungens Ring på Châtelet i
Paris. Philippe Jordan har virket på de største operascener i verden. Ud over at være dirigent
optræder han også som pianist, blandt andet ved Schubertiade Schwarzenberg.
Alvis Hermanis er lettisk skuespiller, dramatiker, teaterdirektør og scenograf. Da et schweizisk
kulturmagasin i 2012 adspurgte teatereksperter fra 20 forskellige lande, var Hermanis på listen over
de ti mest indflydelsesrige europæiske teaterpersonligheder i det seneste årti. Hermanis har
instrueret flere teaterstykker i Østrig, Tyskland, Rusland, Schweiz blandt andre. Han har en
langvarig karriere bag sig i tysktalende teatre. I 2014 blev han ansvarlig for en produktion af
Trubaduren med Anna Netrebko, Marie-Nicole Lemieux, Francesco Meli og Plácido Domingo. Her
forvandlede Hermanis The Great Festival Hall til et gigantisk museum med bevægelige vægge, og
sangerne optrådte som museets kustoder og personer fra malerierne. Han har vundet priser både
som skuespiller og scenograf.
Jonas Kaufmann (Faust)er tysk tenor. Han er bedst kendt for sine præstationer i spinto roller
(forstærket/kraftfuld stemme) som Don José i Carmen, Cavaradossi i Tosca, Maurizio i Adriana
Lecouvreur og titelrollen i Don Carlos. Han har også sunget førende tenorroller i operaer af Richard
Wagner med succes i Tyskland og i udlandet, især på Metropolitan operaen. Jonas Kaufmann har
optrådt på de fleste store operascener rundt omkring. I april 2011 vendte han tilbage til Metropolitan
Opera som Siegmund i instruktøren Robert Lepages nye produktion af Richard Wagners Valkyrien.
Den 15. februar 2013 fik han sin første optræden i titelrollen som Parsifal på Metropolitan, og i juli
2013 blev Kaufmann tildelt titel af Kammersanger ved den bayerske Statsopera af det bayerske
ministerium for kunst. Han regnes i dag for en af verdens førende tenorer.
Bryn Terfel (Mephistopheles) er walisisk operasanger (basbaryton). Han studerede ved Guildhall
School of Music and Drama fra 1984 til 1989 og blev ved sin eksamen tildelt guldmedalje. Allerede
samme sommer sang han en rolle i Don Giovanni på Drottningholm Operaen i Stockholm. Han har
sunget i operahuse i USA og i Europa og blev først kendt for sine roller i operaer af Mozart især
Figaro og Don Giovanni, men har efterfølgende flyttet sin opmærksomhed mod tungere roller, især
dem af Wagner. Bryn Terfel har sunget på bla. La Scala og ved flere Promenadekoncerter mv. Han
påtog sig rollen som Wotan til premieren i opførelsen af Robert Lepage 's nye Metropolitan
iscenesættelse af Wagners Ring 2010-12. Han sang Wotan i alle tre af de fire Ringoperaer,
Rhinguldet, Valkyrien og Siegfried.
Sophie Koch (Marguerite)er fransk sopran, der i slutningen af 1990'erne begyndte at etablere en
karriere i førende operahuse som lyrisk mezzosopran. Hun er særligt velegnet til bukseroller. Hun
studerede ved Paris Konservatorium hos den store sanger Jane Berbié. Hun dimitterede med en
førstepræmie. Hun begyndte sin sangkarriere i Frankrig. Sophie Koch har sunget på de fleste store
operascener i Europa. Sophie Koch har et meget stort repertoire. Det omfatter ikke kun standarder
som Hansel und Gretel, Il Barbiere di Siviglia, Zauberflöte, Les Contes d'Hoffmann, Werther, Faust,
Verdis Falstaff, og Don Carlos, men også tidlige operaer såsom L'incoronazione de Poppea, La
Favola d'Orfeo, Dido og Aeneas, og Ascanio. Hendes tyvende århundredes repertoire omfatter
Prokofievs Kærligheden til de tre appelsiner.
Edwin Crossley-Mercer (Brander)er baryton, der hører til den unge generation af franske sangere.
Han har allerede sunget på nogle af de mest fremtrædende operahuse i Europa. I 2007 blev han
HSBC fundament prisvinder på Festival d'Aix-en-Provence og vandt 1. præmie som bedste sanger
ved Lili og Nadia Boulanger International Voice Competition i Paris. Crossley-Mercer har bla. en
stor karriere inden for barokopera. Han debuterede som Leporello i Don Giovanni på Glyndebourne
Festival 2014 og var Pollux i den franske barokopera Castor et Pollux af Jean Philippe Rameau på
Theatre de ChampsElysées i Paris. I april-maj 2015 sang han Papageno i Robert Carsens produktion
af Tryllefløjten på Opéra national de Paris.