EN NØDSITUATION:
Vi er udenfor et sommerhus, der ligger på en skrant ud til havet. Det er tidlig aften,
solen skinner, fuglene synger, bierne summer. Mellem sommerhuset og skrænten
ned mod havet står et dækket bord.
MOR (for sig selv. I sit hoved)
Vi er i sommerhuset.
Solen skinner.
Vi har repareret trappen, så vi kan komme ned til havet.
Det er godt.
Havet er roligt.
Men der er en del strøm.
Det er fint.
Vi har sat bordet frem.
Der er sild.
Der er rugbrød.
Der er frikadeller.
Der er nye kartofler.
Alt det, som hun godt kan lide.
Det er godt.
Om lidt kommer hun.
Min lille pige.
Så kører hun ind på grusvejen i en taxa og kommer ud.
Far og jeg løber ud og tager imod hende.
Vi er helt rolige.
Vi giver hende et knus.
Men vi er ikke overstadige.
Vi er helt rolige.
Alt er som det plejer her
Og som det altid har været.
Vi siger tillykke.
1
Og så spiser vi en dejlig aftensmad.
Og vi spørger hende ikke om noget.
Vi udspørger hende ikke.
Vi spørger ikke, om hun er rask nu.
Og når vi spørger hende, hvordan hun har det.
Gør vi det roligt.
Der er far.
Han vasker ruderne i sidste øjeblik.
Det er meget beroligende, når han vasker ruden, som han altid har gjort.
Med avispapir og salmiak.
FAR
Så er jeg færdig.
Så er ruderne flotte.
MOR
Det er godt.
FAR
Nu hælder jeg vandet ud.
Man hører han hælder vandet ud.
FAR
Alt er godt.
FAR
Der er sild.
Der er der er kartofler.
Der er frikadeller.
Der er rugbrød.
Lige om lidt kører hun ind på grusvejen i taxaen.
Og så går vi ud til hende og giver hende et knus.
2
På en helt naturlig måde.
Vi viser hende, at her kan hun slappe af.
Flaget er oppe.
Græsset er grønt.
Himmelen er blå.
Fjernsynet kører indenfor.
Der er cykelløb.
Alt er som det plejer.
MOR
Når hun nu kommer.
FAR
Ja.
MOR
Så spørger vi hende, hvordan hun har det.
FAR
Ja?
MOR
Problemet er, at hver gang jeg spørger hende, hvordan hun har det, så bliver jeg
nervøs for, hvordan hun opfatter det.
FAR
Ja.
MOR
Fordi hun kunne opfatte det på alle mulige måder. For hvad er det egentlig, jeg
spørger om.
FAR
3
Ja.
MOR
Jeg kommer til at lyde så klæbrig, når jeg spørger hende, hvordan hun har det. Så
bekymret. Så moderlig. Og jeg vil bare spørge hende helt let, hvordan hun har
det. Ligesom man spørger alle andre, hvordan de har det.
FAR
Men måske skal vi så bare lade være med at spørge hende, hvordan hun har det.
MOR
Men det kan man jo ikke.
FAR
Men det kan man vel. Siger man ikke bare: Hej skat. Kom ind. Der er mad.
MOR
Jo. Måske. Men det virker også underligt, ikke at spørge.
FAR
Ja. Måske.
MOR
Hun kan se bekymringen, der lyser ud af øjnene på mig. Og så bliver hun meget
gal.
FAR
Måske.
MOR
Vi skal bare prøve, at behandle hende, som en hvilken som helst anden, der
kommer på besøg.
4
FAR
Hør her, skat.
Der er ikke noget, at være nervøs for.
Hun har det bedre nu.
Hun er rask.
Der har ikke været noget længe.
Hun er blevet udskrevet.
Hun har betalt sin husleje.
Hun er selv kommet herover.
Hun er voksen.
Hun bliver 24 år.
24 år.
Da jeg var 24…
Da jeg var24 bekymrede min mor sig sgu ikke for mig.
MOR
Fordi hun var død.
FAR
Hør her.
Alt er godt·.
Alt er godt.
Solen skinner.
Hun kommer herover og får noget ro.
MOR
Men sidst jeg kom til at sige noget forkert til hende, ville hun ikke se mig i flere
måneder!
FAR
Fordi hun var syg.
MOR
5
Ja.
FAR
Men hun er ikke syg nu.
Hun har det bedre.
Solen skinner.
Der er mad på bordet.
Der er sild.
Fars frikadeller.
Alt er godt.
MOR
Jeg tænker på, om jeg skulle ringe til vores terapeut.
FAR
Det er kun i nødsituationer.
MOR
Det her ER en nødsituation.
FAR
Sidst jeg så hende, låste hun sig inde i det skur, med en to kasser bajere og
nægtede at komme ud.
MOR FAR
Det er et år siden!
FAR
Alt er godt nu.
Og skuret er revet ned.
Hun er 24 år!
Mærk hvor stille her er.
Mærk roen.
6
MOR
Hun måtte blive hentet af en ambulance.
Lyden af en sms.En kort pause.
MOR
Jeg tror, jeg ringer til hende.
FAR
Hvorfor nu det?
MOR
Burde hun ikke være her nu?
FAR
Færgen er altid forsinket.
MOR
Jeg ringer til hende.
FAR
Lad nu være med at ringe til hende. Lad hende bare komme. Helt af sig selv, som
et voksen menneske.
MOR
Jeg ringer til hende og så spørger jeg hende stille og roligt om, hvad hendes
forventninger er til hendes fødselsdag. Jeg spørger lidt ind. Jeg mærker lidt. Hvis
hun siger, at hun ikke vil fejres, at hun vil stå for det hele selv, så fjerner jeg det
hele. Silden og frikadellerne og det hele. Det er også dårligt at der er øl på bordet.
Du kan ikke stille en øl på bordet.
FAR
7
Det er bare en øl.
MOR
Med hendes historie med alkohol.
FAR
Hun vil se så mange øl i sit liv.
MOR
Ja, men skal hun lige se en øl i dag!
FAR
Jeg drikker altid en øl til maden, når vi er i sommerhus. Alt andet ville være
påfaldende, ville være at signalere overfor hende, at hun ikke er i stand til så
meget som at være i samme område, som en øl. Og det kommer hun til. Der er øl
på færgen og der var sikkert øl i toget.
MOR
Lige der, synes jeg godt, du kan tage hensyn.
FAR
Vi tager hensyn på hver vores måde.
MOR
Ja. Det gør vi hvert fald.
Jeg ringer til hende.
FAR
Hvorfor? Hvorfor nu?
MOR
Fordi jeg har brug for at høre.
8
FAR
Hvad?
MOR
Den ringer.
FAR
Hvad er det, du vil høre? Hvad er det du vil spørge hende om. Hun er her lige om
lidt. Tal med hende, når hun kommer.
MOR
Jeg vil sikre mig om hun overhovedet er MED færgen, hvis hun slet ikke nåede
færgen, vil jeg stille maden tilbage i køleskabet.
FAR
Hvorfor skulle hun ikke være med færgen?
MOR
Den ringer.
Nu tager hun den.
Nej. Det er svareren.
Skal jeg ligge en besked?
Skal jeg?
Hej det er mor.
Jeg ville bare sikre mig, at du havde nået færgen
Fordi hvis du ikke havde nået færgen, så ville vi lige…
Men selvfølgelig har du nået den.
Du kan tro her er stille. Rart. Stille.
Så rart. Havet er bare så smukt.
Vi glæder os.
Vi håber du har det godt.
Vi ses. Så dejligt du kommer. Det skal du vide.
9
Hun ligger på.
Underligt hun ikke tog den.
FAR
Selvfølgelig tog hun den ikke. Hun tager den aldrig.
MOR
Jeg stiller det hele ind igen.
FAR
Hva?
MOR
Jo. Jeg vil ikke bygge noget op. Jeg vil ikke have, at hun skal føle, at nu skal hendes
fødselsdag være noget stort, noget vigtigt, noget hvor vi skal have det sjovt. Jeg
kan huske, at mine forældre altid stillede et kæmpe sildebord op og så skulle vi
sidde og nyde det på sådan en tvangsmæssig måde.
FAR
Lad det nu bare stå.
MOR
Hvis hun ikke tager telefonen, så gider jeg heller ikke lave mad til hende. Har du
tænkt på, at hendes telefon er ligesom en dødsstjerne: Et stort sort hul, som
opkald forsvinder ind i for aldrig at blive besvaret. Og man ved fandeme ikke, om
hun ligger og bløder på gulvet et sted eller om hun bare ser tv eller går en tur.
Hun er ligeglad. Hun er fuldstændigt ligeglad. Hvorfor ser du sådan på mig? Jeg
ved bare, at hun aldrig siger tak. Hun siger aldrig tak for det her. Hun siger aldrig
tak for noget. Der er ingen, der siger tak. Jeg har vendet mig til, at ingen siger tak.
Hun siger ikke tak og det er ok. Hun siger ikke tak. En dag, siger hun måske tak.
Men ikke nu. Måske er det fordi hun er flov. Hun skammer sig over ikke at kunne
hjælpe med noget. Hun skammer sig over at hun altid skal hjælpes. Og det
10
kræver en hvis form for lighed, virkelig at kunne vise taknemmelighed over
noget. Tror du ikke? Det er derfor jeg tænker, at vi måske skulle fjerne maden, så
hun selv, kunne være med, så vi ikke bare gør det hele, så vi netop er mere lige.
Du vil ikke engagere dig i det her, du synes jeg er dum at høre på?
FAR
Nej.
MOR
Mine tanker kører rundt. Jeg lader maden stå. Jeg lader maden stå. Jeg lader
maden stå.
FAR
Vi lader maden stå.
MOR
Hvis hun vidste, hvor meget jeg spekulerede over hende, ville hun blive rasende.
FAR
Prøv at lade være med at spekulere.
Sæt dig ned her. Slap af og træk vejret.
Kom her. Lad mig holde lidt om dig.
MOR
Jeg kan ikke lade være med at tænke på de flygtninge, der kommer sejlende i
både og går på motorvejen og deres børn. Og fremtiden.
FAR
Har du tænkt på, at du hele tiden tænker på ting, der udenfor din kontrol.
MOR
Gør jeg det?
11
FAR
Ja.
Det var det psykologen sagde.
At dine tanker hele tiden vandrer hen imod ting, som du ingen indflydelse har på.
Vi har lavet mad.
Vi har lavet sild.
Vi har lavet et fødselsdagsbord.
Vi har gjort hvad vi kunne.
MOR
Men er vi med til at gøre hende hjælpeløs ved at holde hendes fødselsdag?
FAR
Hvad?
MOR
Umyndiggør vi hende, ved at holde hendes fødselsdag.
FAR
Nej. Vi. Gør. Ej.
MOR
Jeg mener… Når man er 24, så bør man vel være i stand til at holde sin fødselsdag
selv!
FAR
Det kan godt være hun er 24, men hun har været syg.
MOR
Ja. Det var det psykologen sagde. Vi skal se det, som om hun faktisk har været
fysisk syg.
FAR
12
Det har hun. Det er ikke anderledes end at have brækket et ben.
MOR
Eller have brækket alle ben i kroppen.
FAR
Nej.
MOR
Fordi pludselig fik jeg lyst til at fjerne det hele.
Silden.
Kartoflerne.
Rugbrødet.
Smide lagkagen ud.
Så hun selv kunne holde sin fødselsdag.
Så vi viser, at hun er voksen.
Så vi anerkender hende som voksen.
FAR
Du tænker for meget. Skub det væk.
MOR
Skub det væk.
FAR
Stræk armene frem. Og skub det væk.
MOR
Jeg trækker armene frem. Jeg skubber det væk.
FAR
Som hvis du lukker en dør.
13
MOR
Som hvis jeg lukker en dør.
FAR
Det var bedre.
MOR
Det er godt. Bare du lader hende betale taxaen selv. Hun kan ikke bare regne med
vi betaler taxaen hver gang.
FAR
Det skal jeg nok.
SCENE 2
MOR
Åh nej.
Åh nej.
Åh nej åh nej åh nej.
Åh nej.
Åg nej.
FAR
Hvad er det?
MOR
Se ned på stranden.
FAR
Nå. Lad dem være.
MOR
Det er de dér unger. Det er de dér unger, der godt kan lide at sidde på stranden.
14
FAR
Lad dem være.
MOR
De går denne her vej. Bare de ikke sætter sig her.
FAR
Glem dem.
MOR
Åh nej.
Åh. Nej.
Åh nej.
De var her forleden dag. De hørte så høj musik.
FAR
Vi beder dem bare gå.
MOR
De er ligeglade. De går ikke. De er lokale. De siger, at vi bare er nogle dumme
turister. De er ligeglade. For dem er vi bare nogle idioter, der indtager deres ø om
sommeren.
FAR
Jeg tror altså ikke, at de tænker alle de ting om dig.
MOR
Det er noget i den stil, de tænker.
FAR
Åh nej.
De slår sig ned her.
15
De sætter sig fandeme lige her.
Se de kigger op på os.
De kan se vi står og kigger ned på dem.
De er ligeglade.
De er så hensynsløse.
Og tre kasser øl.
De har tre kasser øl med.
Jeg kan ikke have det.
Ikke i dag. Jeg kan ikke have det.
Hvorfor skal de være her.
Se dem.
FAR
Det drejer sig om fem teenagere.
MOR
Se hvor grimme de er.
Hvorfor skal de være her, når stranden er flere kilometer lang!
FAR
Fordi her er rart.
MOR
Her var rart. Indtil de kom.
Så! Nu tænder de for den ghettoblaster.
Musik høres ca. 20 meter væk.
MOR
Har du hørt mere fra lille pus
FAR
Jeg har ikke hørt mere.
16
MOR
Kan du ikke gå ned og bede dem gå.
De vil ikke høre på mig.
FAR
De vil næppe høre på mig.
Det her var det, vi snakkede om, at du skal prøve at slippe de ting, der er udenfor
din kontrol.
MOR
De mennesker er da ikke udenfor min kontrol.
Ifølge kystlovgivningen, må de ikke være her.
De må slet ikke slå sig ned nedenfor vores sommerhus.
De må passere.
Men de må ikke slå sig ned!
De må gå forbi, men de må ikke blive.
(højt) HALLO! SMUT MED JER!
FAR
De kan ikke høre dig.
De vinker bare.
Musikken er for høj.
MOR
Nu går du derned og forklarer dem kystlovgivningen.
FAR
Jeg tror virkelig, de er ligeglade med kystlovgivningen.
MOR
17
De vælger at slå sig ned udenfor det eneste sommerhus i miles omkreds og høre
høj musik og larme. De er så ligeglade. De har ingen empati.
FAR
De ved jo ikke, at vi holder fødselsdag.
MOR
Nu skal de også bade.
Jeg gider ikke se på det.
Jeg gider ikke se på deres nøgle maver.
FAR
Det er udenfor din kontrol.
MOR
Jeg går ned til dem nu og så forklarer jeg dem det!
FAR
Nej.
Du er meget vred. Jeg går derned.
MOR
Så sig vi kontakter politiet.
FAR
Jeg taler med dem.
MOR
(For sig selv)
Nu går han de tyve trin ned til dem.
Se deres øl.
Deres bumser.
Deres ladhed.
18
Deres mangel på høflighed.
Deres mangel på forståelse.
Se, hvordan de kigger på ham.
De er pisse ligeglade.
Nu går han hen til dem og snakker med dem.
Alt for jovial.
Kom nu! Smid dem væk.
De har en hel strand.
Det her er ikke godt!
Nu kommer han tilbage. Se hvor flinkt han vinker til dem.
Nu skruer de lidt med for musikken.
Men ikke nok! Det er stadig for meget larm.
Hvem tror de, de er.
MOR
De har jo slet ikke skruet ned!
FAR
De sagde, at de så gerne ville ligge her, fordi her er godt at bade.
Det er deres yndlingssted. De vil bare bade lidt og så smutter de videre.
De bliver her max tre kvarter.
MOR
De bliver her hele natten.
FAR
De er unge. De er glade. Lad dem.
MOR
Jeg kan ikke FATTE du lod dem blive.
FAR
Det er uden for vores kontrol!
19
MOR
Det er fandeme ikke uden for vores kontrol. Der er noget, der hedder politiet.
Jeg ringer til Lisbeth.
FAR
Hvorfor ringer du til Lisbeth. Hvorfor snakker du ikke med mig?
MOR
Fordi Lisbeth har en phd. I psykologi, det har du ikke. Jeg går ind og ringer nu.
FAR
Det var kun i nødsituationer!
MOR
Det her ER en nødsituation. For mig er det en nødsituation!
En dør lukker. Der bliver mere stille.
MOR
Hej Lisbeth!
FAR
Hej.
LISBETH
Undskyld. Jeg har mit lille barnebarn, der hiver i mig.
MOR
Der er en gruppe unge mennesker, der har slået sig ned udenfor vores
sommerhus og larmer meget. Og vi skulle spise aftensmad ud til vandet. Og det
20
er rigtig svært for mig, fordi vores datter kommer om lidt..Jeg vil gerne ringe til
politiet, men Peter siger, at det er en overreaktion.
Undskyld. Et øjeblik. Så er jeg her. Hvis jeg var dig. Ville jeg lade dem være. Og så
bare flytte bordet indenfor, hvis det er muligt. Du kan ikke kontrollere, hvem der
er på stranden. Prøv at lade det glide forbi. Se det som en øvelse i, at lade det
passere. Kan du huske de øvelser vi lavede med at ”lukke døren?”
MOR
Ja.
Prøv at forestille dig, at du lukker det ude. Jeg forstår dig godt. Men din datter
skal nok klare det. Det er en lille ting. I skal nok få en hyggelig middag.
MOR
Jeg kan bare ikke.
LISBETH
Undskyld. Nu er jeg nødt til at…
MOR
Ja ja.
LISBETH
Ha en god aften, ikke.
Der bliver lagt på. Moren rejser sig op og går ud. Nu kan man høre havet og
musikken igen.
MOR
Har lille mus skrevet endnu?
FAR
21
Hun ville skrive, når hun satte sig ind i taxaen.
MOR
Så har jeg lidt tid.
FAR
Til hvad?
MOR
Jeg går ned til dem.
FAR
Hvorfor?
MOR
Jeg vil bare snakke med dem.
FAR
Skat.
MOR
Jeg vil bare snakke med dem på min måde.
FAR
Og hvad er din måde?
MOR
Det er bare en anden måde.
FAR
Du truer dem ikke med politiet.
MOR
22
Jeg truer dem ikke med noget.
Alt er godt.
Hun begynder at gå. Lyden af en sms.
FAR
Der kom en besked fra hende. Hun er på vej.
MOR
Ja ja.
FAR
Pas nu på trappen.
Scene 3
1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-12-13-14-15-16-17-18-19-20. Der er de. Fem unger.
Tre drenge med ansigterne fulde af bumsekratere. To piger, der ligner at de har
hovedet fulde af savsmuld.
Nu er hun tæt på lyden af musik. Man kan også høre unge stemmer, som man ikke
kan bestemme.
MOR
Hej unger!
Hej!
I kan da godt sige hej!
Der bliver skruet ned lidt.
DRENG 1
Hej.
23
Der bliver skruet helt op.
MOR
Hallo!
Jeg skal lige snakke med jer.
Der bliver skruet ned.
MOR
Hej unger.
Nu skal i høre.
I har en hel strand at være på.
I behøver ikke være her.
Så jeg vil gerne bede jer om, at gå et andet sted hen.
DRENG 2
Vi vil gerne være her, fordi det er her, der er bedst at bade.
MOR
Ja. Fordi jeg har været ude og flytte alle stenene på bunden af vandet, så man kan
gå ud uden at få ondt i fødderne. Hvis I vil have et sted at bade uden sten, så må I
selv lave et.
PIGE 1
Ok, du er tydeligvis meget vred.
MOR
Jeg er ikke vred, jeg vil bare have, at I skrider!
DRENG 3
Ok. Jeg er fuld. Hun er vred. Jeg går i vandet.
MOR
24
Nej. I går ikke i vandet!
DRENG 3
Jeg går i vandet.
MOR
I har ingen empati.
I er pisse ligeglade.
I aner ikke, hvad hvad det vil sige, at tage hensyn til andre mennesker.
PIGE 2
Hvad laver hun?
MOR
Jeg smider tøjet.
(for sig selv)
Der står I! Der står I og glor på mig.
Glor, glor, glor med jeres grimme fiskeøjne.
Griner med jeres dumme hoveder.
Af en gammel, nøgen dame.
Glo, hvis I vil! Skrid!
(højt)
Hvad aner I om, hvem jeg er!
Hvad aner I om, hvorfor jeg har brug for stilhed!
En smule ro!
Hvad aner I om, hvorfor jeg prøver at have det rart.
For jer, er jeg bare en gammel kælling.
DRENG 1
Ok, vi har forstået, hvad du siger, vi går nu.
MOR
Kan I ikke klare, at se en gammel, nøgen dame!
25
Kan I ikke klare det?
PIGE 1
Vi har forstået det.
Vi pakker sammen nu.
MOR
Jeg har en datter, der har været syg.
Jeg har brug, for noget ro.
DRENG 1
Undskyld.
Det vidste vi ikke.
Undskyld.
PIGE 1
Det må du undskylde.
Vi er kede af det.
Virkelig.
PIGE 2
Her tag denne her på.
Undskyld.
Musikken bliver slukket.
DRENG 1
Vi er lidt fulde, undskyld.
Er du ok?
PIGE 2
Her tag den på.
Her tag den på. Du behøver ikke gøre det dér.
26
MOR (for sig selv)
Vandet.
Himmelen
Stranden.
Jeg er nøgen.
Solen.
Hvorfor er jeg nøgen?
Den dreng, går ud i vandet. Hvor er han dum. Han er fuld.
Strømmen er kraftig.
Han ser ud, som om han er ved at drukne.
Den måde han står i vandet, den måde han forsvinder under med hovedet.
MOR (højt)
Der er én af jeres venner, der er ved at drukne!
DRENG 1
Hva?
MOR
Hallo. Vågn op.
PIGE 2
Martin er væk. Han forsvandt ud i vandet. Han forsvandt.
Jeg er så fuld.
MOR
Hey. Vågn op.
PIGE 2
Jeg er så fuld.
MOr
27
Jeg smider badekåben på jorden.
Jeg løber gennem luften og hen til vandet.
Det er koldt.
Jeg løber hen over sandet
Jeg springer i og svømmer. Jeg svømmer og svømmer.
Strømmen er stærk.
Jeg når ud til drengen.
Hans hoved forsvinder under vandet.
Men det går meget hurtigere end det.
Jeg dykker efter ham
Jeg haler ham op.
Jeg får fat i ham.
Jeg holder ham imod min krop
Han ligger mod mit bryst, som en kæmpemæssig baby.
Jeg svømmer ind mod land og alle kommer løbende.
De hjælper ham op.
DATTEREN
Jeg kører ind over grusstien og taxaen holder der.
Huset ligger der. Det er rødt.
Himmelen er blå.
Jeg betaler taxaen og går ind.
Skuret, hvor jeg låste mig inde er revet ned, men oppe på bakken, ud til havet
står et bord med sild, frikadeller, lagkage og flag. Alt er stille. Der lugter, som der
altid har lugtet. Fuglene synger, som de altid har sunget.
Men nede på stranden for foden af skranten, står min mor nøgen
med armene om en ung mand, der kaster op.
MOR
Nogen lægger en badekåbe om mine skuldre.
Jeg pakker mig ind.
Langt væk kan man høre en ambulance. Eller også er det først senere.
Jeg ser op og der kommer hun løbene ned, min datter.
28
Hun kommer herhen.
Nogen siger: Din mor er en helt.
Jeg kigger op på hende og smiler.
Jeg spørger:
Hvordan har du det?
29