Firmabiler

Politik
________________________________________________
Firmabiler
________________________________________________
Målgruppe:
Medarbejdere ansat i HCT Tool A/S, Mouldpro ApS og Mouldflo ApS som har ret til
firma betalt bil.
Gældende fra:
1. august 2014
Beskrivelse:
Medarbejdere ansat i ovenstående selskaber med ret til betalt firmabil, tilbydes valget
mellem:
1. Betalt firmabil (leaset bil på hvideplader)
2. Afregning ved kilometergodtgørelse ved egen bil
Betalt firma bil:
Det er den månedlige leasingafgift, der er bestemmende for anskaffelse af firmabil.
Satserne er inklusiv eftermonteret ekstraudstyr og leveringsomkostninger.
Maksimumssatser for månedlig leasingafgift:
Medarbejdere berettiget til firmabil
Max. kr. 7.500,00 eksklusiv moms
Leasingrammen vurderes og bestemmes af HCT ledelsen årligt.
Hvilke leasingselskaber kan jeg bruge?
Den til enhver tid gældende leasing aftale i HCT Tool A/S, Mouldpro ApS og Mouldflo
ApS skal benyttes. I 2014 er der indgået leasingaftale i HCT Tool med Nordania.
Firmabiler
Version 002
14. januar 2015
Fortrolig prispolitik
HCT har forhandlet priserne med leasingselskabet. Det er ikke tilladt for
medarbejderne selv at forhandle priser. Priserne oplyst af leasingselskabet bør
betragtes som fortrolig viden.
Før anskaffelse af firmabil
HCT ledelsen skal altid kontaktes inden anskaffelse af firmabil. Medarbejdere har
således ikke ret til selv, at indgå aftaler med leasingselskaber.
Hvilke biler kan medarbejderen vælge?
Den til enhver tid fastlagte månedlige leasingafgift definerer rammen for hvilken bil
der kan vælges. Der er således, valgfrihed af bilmærke og ekstraudstyr, dog skal der
være fast tag på bilen. Bilen skal være indregistreret på hvide plader.
Krav om overtagelse af eksisterende leasingaftaler
Det understreges, at såfremt HCT Tool A/S allerede har indgået en aftale om leasing
af en bil, har en medarbejder pligt til at benytte denne, indtil leasingaftalen udløber.
Dette indebærer, at medarbejderen først herefter får mulighed for selv at vælge
firmabil.
Anskaffelse af firmabil
Ved bevilling af firmabil rekvirerer du en firmabilsordning fra leasingselskabet, når du
har fundet ud af hvilken bil du ønsker. Denne fremsendes til godkendelse hos HCT
ledelsen og bestilling gennemføres først når HCT ledelsen har bekræftet over for
leasing selskabet.
I tilfælde af bestilling af ekstraudstyr, husk at lave listen over ønsket ekstraudstyr
(både fabriks- og eftermonteret) så tidligt i processen som muligt, så leasingselskabet
kan få det ind i beregningerne fra starten.
Alle leasingaftaler bliver indgået med en 36 måneders leasingperiode. Det er ikke
muligt ved start af en leasingperiode, at indgå aftale om forlængelse udover de 36
måneder ligesom leasing aftalen er uopsigelig i hele perioden.
Procedure ved bestilling
HCT Tool A/S indgår leasingaftalen baseret på tilbud accepteret af dig. Der kan i den
forbindelse ikke rekvireres yderligere ekstraudstyr ud over leasingrammen.
HCT Tool A/S sørger for godkendelse og du sørger for videre sendelse af rekvisitionen
til leasingselskabet. Når tilbuddet er beregnet, fremsendes dette til dig som rekvirent
til accept. Hvis der er ændringer, er du velkommen til at kontakte leasingselskabet
direkte.
Cirka seks (6) måneder før leasingperiodens afslutning, skal du kontakte HCT ledelsen
med en påmindelse om, at det er tid at få skiftet firmabil.
Firmabilen, inkl. fast udstyr, er leasingselskabets ejendom og indregistreres med
leasingselskabet som ejer og HCT Tool A/S som bruger.
Firmabiler
Version 002
14. januar 2015
Udstyr
Alle firmabiler udstyres med standardudstyr (jf. aftalen med leasingselskabet).
Ved installation af eget ekstraudstyr eller lignende vil evt. skade forårsaget af
monteringen blive udbedret for brugerens egen regning, når leasingkontrakten
ophører.
Eventuelt eget ekstraudstyr anskaffet efter modtagelse, er HCT Tool A/S
uvedkommende. Udstyret skal betales af og faktureres direkte til medarbejderen.
Anvendelse af firmabil
Firmabiler (på hvide plader) kan anvendes dels til arbejdsmæssig og dels til privat
kørsel.
Arbejdsmæssig kørsel i firmabilen kan foretages af andre HCT Tool A/S ansatte, når
dette sker efter aftale med den medarbejder, der har firmabilen stillet til rådighed.
Privat kørsel kan foretages af medarbejderen samt personer, der står denne nær,
dvs.:


Egen ægtefælle/samlever
Børn - uanset om de er flyttet hjemmefra
Alle udlån skal ske efter aftale med den medarbejder, der har firmabilen stillet til
rådighed.
Det anbefales, at udlån af firmabil sker med omtanke.
Driftsudgifter og vedligeholdelse
Fra og med anskaffelsesdagen betaler HCT Tool A/S driftsudgifterne på den
pågældende firmabil. Til brug ved køb af brændstof, bilvask m.m. udleveres et
firmakundekort til Q8 samt Shell.
Til ovennævnte er der følgende undtagelser:
1.





Ved privat kørsel i Danmark betales ikke:
Færgeoverfarter og lignende
Parkeringsudgifter
Bro- og vejudgifter
Udgifter til garage
Lignende udgifter
2. Ved privat kørsel i udlandet betales ikke:






Brændstof og olie
Færgeoverfarter og lignende
Parkeringsudgifter
Bro- og vejudgifter
Udgifter til garage
Lignende udgifter
Firmabiler
Version 002
14. januar 2015
3. Ved firma kørsel betales ikke:

Bøder og parkeringsafgifter betales ikke af HCT Tool A/S.
Vedligeholdelse foretages i almindelighed på autoriserede værksteder og udgifterne til
service (inkl. dæk) m.m. betales af leasingselskabet.
Skader og vejhjælp
Hvis der sker en skade, ringes til leasingselskabet og forsikringsselskabet.
Erstatningsbil skal ske for egen regning, medmindre der er en ansvarlig modpart som
kan dække udgiften. Du kan også spørge på værkstedet, om de har en bil til rådighed.
Eventuelle udvidede ordninger betales og administreres af medarbejderen.
Forsikring og registrering
Firmabilerne ansvars- og kaskoforsikres via HCT Tool A/S.
Privat kørsel i udlandet
Medarbejderen er selv ansvarlig for at skaffe sig den nødvendige
forsikringsdokumentation (grønne/røde kort), samt den originale registreringsattest.
Skattemæssige forhold
Den skattemæssige værdi af firmabilen følger de til enhver tid gældende regler.
Nærmere oplysninger findes på Told & Skats hjemmeside: www.skat.dk.
Beskatningsgrundlaget oplyses af leasingselskabet.
Medarbejdere der modtager en firmabil i slutningen af en måned, vil blive beskattet
for den pågældende måned, det samme er gældende hvis medarbejderen afleverer
bilen i starten af en måned. Beskatningen af firmabilen vil kunne ses på lønsedlen.
Beløbet tillægges medarbejderens indkomst før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og
skat. Samme beløb fratrækkes derefter inden udbetalingen, hvorefter det kun er
skatteværdien medarbejderen betaler.
Udskiftning af firmabil
Ved udskiftning afleveres den brugte firmabil i rengjort stand. Er yderligere rengøring
efterfølgende nødvendig sker dette for medarbejderens regning. Hvis den nye
leasingbil er leaset af samme leasingselskab som den gamle, kan den gamle bil
afleveres, når den nye bil afhentes.
Ved udskiftning og leasing af ny firmabil udarbejdes hos leasingselskabet en
firmabilsordning, hvor den nye bil godkendes af lederen. Udskiftning sker efter samme
betingelser som ved anskaffelse af firmabil.
Brugt firmabil
Det er ikke muligt, at købe sin brugte firmabil.
Firmabiler
Version 002
14. januar 2015
Afvikling af firmabil
Ved afvikling af firmabilen kontaktes leasingselskabet.
Hvis man vil anskaffe sig en privat bil, enten i forbindelse med afvikling af en firmabil,
eller af andre grunde, tilrådes det at anskaffe sig en erklæring om skadefri kørsel i
forbindelse med tegningen af en privat bilforsikring. Sådan en erklæring kan fås fra
det forsikringsselskab som leasingselskabet bruger.
Eksisterende leasingaftaler
HCT Tool A/S benytter Nordania Leasing (telefon 45 12 12 12) for nuværende.
Spørgsmål vedrørende anskaffelse, drift, vedligeholdelse mm. rettes til nærmeste
leder i HCT Tool A/S.
Spørgsmål vedrørende forsikring rettes til nærmeste leder. Spørgsmål vedrørende
registreringsattester eller Falck-ordningen rettes til leasingfirmaet.
Kilometergodtgørelse ved egen bil
Medarbejdere, der er berettiget til firmabil, men ikke ønsker dette, kan i stedet vælge
kilometergodtgørelse som betaling for firmakørsel i egen bil. Beløbet afregnes jf.
statens takster.
Det samme gælder for medarbejdere, der har bestilt en ny firmabil og må vente på
denne.
Kørselsgodtgørelse er ikke pensionsgivende.
Change log
Dato for opdatering
14-01-2015
Firmabiler
Ændring
Præcisering af hvilke vilkår der gælder ved
privat anvendelse af firmabetalt bil
Version 002
Version
002
14. januar 2015