Uddybende beskrivelse af krav om læse
LÆSEHANDLEPLAN HEDEGÅRDENES SKOLE 2012 -2016 Indhold Forord ................................................................................................................................... 4 Decentral handleplan .............................................................................................................. 4 Om læsning ........................................................................................................................... 5 Læselyst og læring ............................................................................................................... 10 Læseforståelse i fagene ..................................................................................................... 11 Læseforståelsesstrategier .................................................................................................. 12 Faglige teksttyper (oversigtsskema) .................................................................................... 13 Læsning på klassetrinnene .................................................................................................... 18 Læsning i indskolingen .......................................................................................................... 18 Læsning på mellemtrinnet 3.-6. klasse ................................................................................... 25 Læsning i udskolingen........................................................................................................... 34 Forebyggende indsats for børn i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder ................... 42 Kompetencecentrets indgribende læseindsats ......................................................................... 42 Læsevejlederens rolle ........................................................................................................... 45 Læringscenteret ................................................................................................................... 46 IT-vejlederen – digitale mediers inddragelse i læreprocessen ................................................... 48 Læsehandleplan for SFO Hedegårdene ................................................................................... 50 Læsning - dansk som andetsprog........................................................................................... 51 DSA-vejlederens rolle ............................................................................................................ 53 Handleplan Hedegårdenes Skole ............................................................................................ 55 Baggrundslitteratur om læsning ............................................................................................. 59 Kildeliste: ............................................................................................................................. 65 2 Bilag 1 ................................................................................................................................. 74 Bilag 2. ................................................................................................................................ 68 Bilag 3 ................................................................................................................................. 69 3 Forord I Roskilde Kommune er der i årene 2013-16 fokus på læsning i alle fag. I den forbindelse er der udarbejdet en central handleplan, og hver skole har lavet en lokal læsehandleplan. På Hedegårdenes Skole er læsehandleplanen blevet til i samarbejde mellem skolens ledelse, herunder SFO, skolebibliotekarerne, tosprogsvejlederen og læsevejlederne. Decentral handleplan Læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort se alle skolens fag. Sproget og teksterne i fagene er forskellige, og det stiller forskellige krav til læsningen. Derfor er undervisning i læsning en opgave for faglærere og fagteam i alle fag og på alle klassetrin – ikke kun for dansklæreren og læsevejlederen. Dette fremgår bl.a. af Fælles Mål: ”Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende drøftes på klasseteamets møder”, Fælles Mål 2009. Dansk s. 44. Lærernes viden og indsigt i læseforståelse er en vigtig forudsætning for at kunne tilrettelægge en struktureret og udviklende læseundervisning for alle elever. Dette gælder også og i særdeleshed når det drejer sig om undervisning af tosprogede elever. Formål Hedegårdenes Skoles handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab og en rød tråd for alle lærere i forhold til undervisningen i læsning og skrivning i fagene. Samtidig skal den skabe en ramme for samarbejdet om læseundervisningen - både på de enkelte årgange, i det enkelte team, mellem afdelinger og mellem skolens lærere, pædagoger, faglige vejledere, læsevejledere og ledelsen. Læsehandleplanen er et internt, dynamisk værktøj, som løbende kvalificeres og ajourføres. Indhold Denne handleplan er inddelt i 4 hoveddele: 1. del handler om læseteori. Her klargøres læsesyn og vigtige begreber. Desuden findes et afsnit om læsning og motivation. 2. del handler om faglig læsning i alle fag på alle skolens klassetrin. Denne del indledes med et afsnit, som beskriver det overordnede formål med faglig læsning efterfulgt af en punktvis redegørelse for henholdsvis elevens og lærerens udfordring i den forbindelse. Derpå redegøres for de fire hovedkategorier af hukommelsesstrategier, og endelig er der en oversigt over faglige teksttyper. Denne oversigt, der er tænkt som et redskab for lærer- 4 ne, i forhold til at skabe overblik over mål og kendetegn for de teksttyper, der forekommer i de enkelte fag, samt hvilke strategier, der kan være anvendelige i den sammenhæng. Kendetegn, mål og evaluering af læsning på de forskellige klassetrin er inddelt i henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. 3. del indeholder beskrivelser, status og handleplaner (mål) for de 9 delområder der er nævnt i ”Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016” 4. del er en konkret handleplan over tiltag i forhold til faglig læsning på Hedegårdenes Skole. Denne handleplan foreligger i skemaform. Om læsning Læseforståelse er en kompleks proces, der kan defineres som læserens forsøg på at uddrage og skabe mening med en skrevet tekst. I denne proces indgår en række forskellige komponenter eller områder, som spiller sammen og har indflydelse på hinanden. For lærere er viden om denne proces nødvendig, for at kunne tilrettelægge en effektiv undervisning, der tager hånd om såvel stærke som svage læsere. Som udgangspunkt for ovennævnte interaktive syn på læsning er her valgt Linnea Ehris interaktive læseprocesmodel, som vi i det følgende kort vil gennemgå indholdet af. Viden om sprog -Syntaks -Semantik -pragmatik Viden om Verden Den centrale meningsskabende funktion Viden om tekster Grafem-fomem kendskab Metabevidsthed Hukommelse for tekst Ordkendskab -Ordbilleder -Ordforråd 5 Viden om verden Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Læserens viden interagerer med tekstens indhold. Jo mere viden om tekstens indhold, vi allerede besidder, desto lettere er teksten for os at læse. Hvis tekstens indhold er nyt for os, er det væsentligt sværere at forstå indholdet – særligt hvis sproget i teksten ligeledes er uvant. Viden om verden er vigtig i forhold til at kunne danne følgeslutninger (danne inferenser)- eller med andre ord, læse mellem og bag ved linjerne. Viden om sprog Sproglige færdigheder udvikles og fremtræder på mange niveauer – fra den grammatiske sætningsopbygning til viden om sprogets virkemidler. Syntaks handler om, hvordan sætninger dannes og mening skabes. De enkelte ord er bundet sammen i sætninger, der har et betydningsbærende forhold til hinanden. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for meningen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger, mange indskudte sætninger, nominaliseringer og passivkonstruktioner. Semantik handler om sprogets indholdsmæssige betydning. Her udfordres læserens evne til at følge tekstens røde tråd (kohærens) og til at gennemskue sætningskoblinger (kohæsion) som f.eks., mens, fordi, eller ... Pragmatik er anvendelse af sproget i interaktion. Det enkelte ord kan skifte betydning, alt efter den sammenhæng det optræder i. Ord skifter ofte betydning inden for den faglige kontekst. At bestemme er en forskellig proces, alt efter om den foregår i en naturvidenskabelig eller humanistisk ramme. Viden om tekster Elevernes viden om tekster har stor betydning for deres samlede læseforståelse. Forskellige tekster inviterer til forskellige læseteknikker, og hvert fag har sine egne genrer og teksttyper. Det skal indgå direkte i elevernes undervisning i alle fag. Genrebevidsthed er vigtigt for læseren, for at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst indledes med ”Der var engang…” så skal den læses som et eventyr. Der skabes hermed en forventning til, hvordan teksten er bygget op og hvad der skal ske i teksten. Genrekendskab fungerer altså som en slags forhåndsviden, der gør teksten lettere at læse og forstå. Genre kan igen inddeles i forskellige teksttyper, som hver især har et bestemt formål. Dette har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Noget af det, som adskiller stærke og svagere læsere, er evnen til at tilpasse læsemåden til genre, teksttype og læseformål. Fortællende skønlitterære teksters formål er at underholde og danne, 6 mens faglitterære tekster som oftest har til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Svage læsere læser alle tekster på samme måde og benytter altså ikke forskellige læseteknikker og læseforståelsesteknikker. At lære at læse er således også et spørgsmål om at møde og undervises i forskellige genrer. Bogstav – lyd og ordkendskab Bogstav-lyd og ordkendskab har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen går det ud over den centrale meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egentlige egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ”ordets udseende”. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser—og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. 7 To ”ekstra” faktorer Inspireret af læseforskeren Ivar Bråten (2008), som har en socialkonstruktivistisk tilgang til læseforståelse, vælger vi her at nævne to ekstra komponenter, nemlig ”den sociokulturelle kontekst” og ”motivation” som nogle faktorer, der indgår parallelt med og har indflydelse på de andre komponenter. Den sociokulturelle kontekst Forhold som familiebaggrund, alder, undervisning og klassemiljø påvirker sammen med en række andre sociokulturelle forhold de øvrige komponenter i læseforståelsen. F.eks. er opbakning og stimulering hjemmefra en af de vigtige faktorer i forhold til elevens motivation for at læse. Motivation Motivation har iflg. Bråten indirekte betydning for læseforståelse, idet han mener, at elever med høj læsemotivation vil være bedre i stand til at klare de udfordringer, der er knyttet til læsning, og derved vil komme til at læse mere end elever med lav motivation. Elever med høj motivation læser mere og får derfor oparbejdet et større ordforråd og en større viden om verden (se senere afsnit om motivation). Begrebsforklaringer i forbindelse med læseforståelse Indenfor faglitteratur om læsning anvendes begreberne om læseforståelse forskelligt, så for klarhedens skyld følger her en definition af de enkelte begreber, som de anvendes i Fælles Mål II og i denne handleplan for læsning. I forhold til undervisningen i læseforståelse tages udgangspunkt i Merethe Brudholms definition af begreberne læseformål, læsemåde, læseteknik: Læseformål – Det er vigtigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategier afhænger af, hvad formålet er med læsningen. (evt. med eksempler) Læsemåde - At tilpasse læsningen til teksttypen og formålet med læsningen, fx læses en novelle ikke på samme måde som en brugsanvisning. Læseteknik – En læseteknik kan læseren anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx at overblikslæse at punktlæse at nærlæse at surfelæse at skimme (Brudholm 2011, s 78-79) 8 Læsestrategier - Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læse-måde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier, afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Afkodningsstrategier - Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. Læseforståelsesstrategi - En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling, der kan udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. (se følgende link: http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/foer_laesningen.html) Læseren skal være i stand til at vælge de strategier der passer til teksten og læseformålet. Det kræver viden om hvilke strategier der findes (hvad), hvilke strategier der vil fungere bedst (hvordan) og hvorfor/hvornår de skal bruges på en målbevidst måde i forskellige læsesituationer. Disse tre vidensniveauer HVAD, HVORDAN OG HVORFOR er afgørende for, at læseren kan udvikle sig som en selvstændig og strategisk læser. (Brudholm s. 57) Se følgende link: http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/laererens_fremgangsmaade.html og bilag 1 Læseforståelsesniveauer/Kognitive processer -For at kunne skabe en sammenhængende forståelse af en tekst skal læseren kunne danne inferenser, dvs. drage logiske følgeslutninger. Endvidere er det vigtigt, at læseren er i stand til at danne sig relevante indre forestillingsbilleder (mentale modeller) af det læste. Det kræver at læseren aktiverer sin baggrundsviden. I forhold til aktivering af begge vidensniveauer bliver de spørgsmål lærer/elev stiller til teksten af afgørende betydning. Spørgsmålene kan stilles på tre niveauer: 1. PÅ linjerne = faktuelle spørgsmål 2. MELLEM linjerne = spørgsmål der kræver inferens 3. BAG VED linjerne = spørgsmål der kræver kritisk eller kreativ forståelse (”billeddannelse) 9 Læselyst og læring1 Læselyst er den drivkraft, som skal få eleverne motiveret til at læse, så de fortsat kan udvikle deres læsning. De allerfleste elever begynder i skolen med en stærk lyst til at lære at læse. Alligevel viser undersøgelser, at rigtig mange børn i 10-års alderen lægger bogen på hylden. 17 % af eleverne i amerikanske 4. klasser svarer, at de hellere vil rydde op end at læse en bog (Læselyst og læring, Dansk psykologisk forlag 2010, s. 26). Også på Hedegårdenes Skole er det en udfordring at understøtte gode læserutiner – særligt på mellemtrinnet og i udskolingen. Lyst er fundamentalt en individuel og kompleks størrelse, men et mål for læseundervisningen er ikke desto mindre at medvirke til at skabe en livslang lyst til læsning. Motivation til læsning er et relativt nyt tema inden for læseforskning. Nyere undersøgelser (Guthrie & Coddington. Læselyst og læring, Dansk psykologisk forlag 2010, s. 27) forsøger at kortlægge såkaldte "læsefremmende" motiverende faktorer”. De opstiller 9 væsentlige faktorer: 1. Tydelige lærings- og kundskabsmål 2. Inddragelse af praktiske erfaringer, med henblik på at fremme den indre motivation for at lære det faglige stof. 3. Grad af elevautonomi inden for læringsmålene, eksempelvis ved at eleverne inden læsning stiller spørgsmål til emnet og er med til at vælge litteratur inden for emnet. 4. Valg af interessante tekster. Elever finder en tekst interessant, hvis undervisningen forinden har skabt forforståelse for emnet, og teksterne også er differentierede i sværhedsgrad. 5. Direkte læsestrategiundervisning viser sig at være et centralt aspekt for elevernes læseengagement. En strategisk læser vælger læseteknik og læseforståelsesstrategier fleksibelt efter formålet med læsningen. 6. Samarbejdslæring i litteraturundervisningen, hvor elever diskuterer tekstindhold med hinanden og samarbejder om at løse opgaver, fremmer motivationen. 7. Feedback i form af specifikke tilbagemeldinger kombineret med positive forventninger til elevens præstationer. 8. Evaluering kan rigtig anvendt bidrage til at skabe indsigt hos eleven i forholdet mellem fremgang og egen indsats. 1 Kilde: http://www.hellerupskole.dk/Infoweb/indhold/L%C3%A6seindsats/L%C3%A6sehandleplan%20Hellerup%20 Skole%20nov.%202010%20-%20f%C3%A6rdig%20%20extern.pdf 10 9. Lærerinvolvering og engagement. Opbakning og stimulering hjemmefra er afgørende for elevernes læselyst, men det er ligeledes afgørende, at vi som undervisere skaber et miljø og nogle undervisningsstrukturer, der opmuntrer eleverne til at læse. Det er de færreste børn, der af sig selv udvikler gode læsevaner og –lyst. Læseforståelse i fagene Undervisning i faglig læsning har ét overordnet formål, nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt. Læse- og skriveaktiviteterne er en del af elevernes faglige læreprocesser. Faglæreren må derfor både kende sit fag og have viden om vigtige komponenter i tekstforståelse. En god læser har for det første et klart læseformål og fokuserer på at forstå det, som er målet med læsningen rigtig godt. En god læser søger bevidst at få et overblik over tekstens indhold før læsningen (”Hvad handler dette afsnit mon om, hvor står det, jeg har brug for?”) overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen (”Hvad kender jeg til dette?”) overveje tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten (”Hvor finder jeg de oplysninger, som er vigtige for mit læseformål?”) følge med i, om han eller hun forstår indholdet under læsning (”Forstår jeg det, jeg har læst indtil nu?”) opdage uklarheder og gøre noget for at afklare dem (”Hvordan skal det forstås? Måske betyder det, at ...”) opdage og fastholde det centrale i teksten (”Hvor er de vigtige informationer? Jeg må hellere tage notater.”) gøre tekstens viden til sin egen viden (Jeg kunne opsummere eller lave en grafisk figur over indholdet.”) evaluere udbyttet (”Fik jeg nu fat i sammenhængen og de nødvendige oplysninger?”) Faglæreren er en nøgleperson i udviklingen af elevernes faglige læsefærdigheder, fordi: Faglæreren er inde i fagets sprog og dets kernestof. Faglæreren kan hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål. Faglæreren kan hjælpe eleverne med at skabe sammenhæng mellem deres baggrundsviden og den måde, faget beskæftiger sig med et emne på. Faglæreren er i stand til at tydeliggøre for eleverne, hvilke ord og begreber der er centrale i den faglige fremstilling, og hvordan de skal forstås i den konkrete faglige sammenhæng. Faglæreren kan vurdere, hvad der er relevant at hæfte sig ved i de tekster, eleverne arbejder med. 11 Faglæreren ved, hvilke spørgsmål der er relevante at stille, og hvilke svar der er relevante at få. Læseforståelsesstrategier I forbindelse med læsning i fagene skal eleverne bevidst arbejde med forskellige former for hukommelsesstrategier før, under og efter læsning (se bilag 2) Læseforståelsesstrategier kan inddeles i fire hovedkategorier: hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier. Formål Hukommelsesstrategier At forstå og huske tekstens indhold Organiseringsstrategier At sammenfatte og ordne tekstens indhold for at skaffe sig et overblik over betydningen. Elaboreringsstrategier at kombinere læserens viden med teksten indhold Overvågningsstrategier At øge elevens bevidsthed om egen forståelse under læsningen. Eks. på strategi genlæsning understregning, notatteknik betydningsbærende nøgleord. Visuelle strategier (afhængig af genre): begrebskort mindmap kompositionsværktøjer …mv notere spørgsmål ned undervejs i læsningen VØL model …mv Eleven stiller forståelsesspørgsmål undervejs i læsningen skrivelæser genlæser understreger væsentlige passager slår ord op supplerer sin viden fra andre kilder 12 Faglige teksttyper Teksters udformning med hensyn til både struktur og sprog er bestemt af det formål, forfatteren har med at skrive teksten og den målgruppe, teksten er skrevet til. Det er derfor vigtigt, at eleverne inden de læser en tekst, bliver gjort bevidste om læseformålet, således at de kan tilpasse deres læsemåde til dette. De skal også lære hvilke særlige kendetegn, der karakteriserer de forskellige teksttyper. I fagtekster og lærebøger er formålet at informere om faglige emner og problemstillinger. Der gøres derfor mest brug af informerende teksttyper. På næste side vil I kunne se en oversigt over informerende teksttyper og deres kendetegn, samt i hvilke fag teksttypen typisk optræder: Teksttype Formål Kendetegn Fag 2 Strategier (før, under, efter) Berettende tekst (Historiske tekster, biografier, selvbiografier, baggrundsartik ler. Beskrivende tekster (pjecer, oversigtsartikle r) 2 At fremstille et hændelsesforløb, enten for at underholde eller for at informere. At oplyse om, hvordan noget er indrettet, eller hvad noget består af/indeholder. Har ofte et kronologisk forløb og beskriver hændelser over tid. Historie Tidslinje Dansk To-kolonnenotat Fortælles ofte i datid. Samfundsfag Billednotat Historie Mindmap Kristendom Kompositionsdiagrammer, fx flowdiagram Indeholder ord og fraser (fx sætnings- og afsnitsindledere), der signalerer, at der fortælles noget nyt (fx først, derefter, siden, næst, endelig) Indledes som regel med en indledning og en klassificering (fx flodheste er pattedyr…) Dernæst følger en beskrivelse af fænomenerne (fx deres udseende, bestanddele Matematik Natur/teknik Samfundsfag Ordkendsskabskort Se http://www.undervis.dk/dan/laeseforstaelses-strategier/ 13 Begrebskort og funktion, vaner adfærd) Er skrevet i nutid (fx er, har, gør, får) Forklarende tekster (Rapporter Pjecer Gør det selvbøger) At beskrive processer trin for trin (fx biologiske eller sociale fænomener). At forklare hvordan noget virker. Indeholder ikke kronologiske bindeord. Indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet (fx sommerfugle udvikler sig gennem i række forskellige stadier) Biologi Geografi Fysik/Kemi Samfundsfag … andre fag Årsag –følge-kort Beskriver dernæst i en række logiske trin, hvordan eller hvorfor noget sker. Dette fortsætter indtil forløbet er afsluttet, eller den endelige tilstand er opnået. Er ofte skrevet i nutid Instruerende tekster (Opskrifter, brugsanvisning er) At beskrive, hvordan noget udføres i en række sekventielle trin. Indeholder tidsbindeord (fx så, dernæst, efter) og kausale bindeord (fx fordi, derfor) Indeholder ofte: -et udsagn om hvad endemålet er, fx ”syltede rødbeder” -en liste med materialer/udstyr Hjemkundskab Sløjd Fysik/kemi Natur/ teknik Matematik -beskrivelse af, hvordan noget gøres i trinvis rækkefølge 14 -ofte en illustration eller et diagram Er ofte skrevet i nutid eller bydemåde. Indeholder mange handleudsagnsord ( hak, kog, steg, læs, skriv) Diskuterende tekster At diskutere nogle argumenter eller synspunkter, før man når til en konklusion baseret på synspunkterne. Kan også være en overtalende tekst, hvor formålet er at overtale/overb evise andre om rigtigheden af ens argumenter og synspunkterne. Indeholder generelle udtryk (man, du) Teksterne indeholder forskellige synspunkter på en sag.( i overtalende tekster præsenteres ofte kun den ene side af sagen.) Samfundsfag Kristendomskundskab De indledes ofte med et udsagn, der præsenterer problemstillingen. De indeholder argumenter med belæg for og imod påstanden eller synspunktet. De munder tit ud i en anbefaling, konklusion eller opsummering. De er skrevet i nutid. De indeholder tit generaliseringer, fx man, folk, de. Tekstbåndene angiver tit modsætninger, fx fordi, på trods af, i modsætning til, derimod. 15 Grafiske afbildninger At illustrere centrale faglige problemstilling er i teksten. Er velegnede til at gengive forskellige sammenhæng e (fx rangordning, kronologi, delmængder) og afspejler dermed tekstensinformationsstruktur. Teksterne består ikke kun af brødtekst. Matematik Natur/ teknik Indeholder figurer, tabeller, skemaer, Geografi diagrammer, der illustrerer centrale faglige ..andre fag problemstillinger i teksten. De grafiske elementer gengiver forskellige sammenhænge, fx rangordninger, kronologi eller delmængder De grafiske elementer afspejler tekstens informationsstruktur. Kilde: Elisabeth Arnbak: De andre fags læsning. I : Læsning- teori og praksis. Kvan 2006 Link til Faglig læsning i fagene, UVM: http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/vigtige_komponenter_i_tekstforstaaelse.html#udnytter Multimodale tekster ”De fleste fagtekster er multimodale tekster3. De består af mange forskellige kilder til viden som tabeller, grafer, fotos, ord og sætninger m.m. Alle modaliteter har en særlig funktion. De anvendes i læremidler, fordi der er særlige fordele ved dem. 3 Multimodalitet: ”multi” betyder flere, mens ”modalitet” – på engelsk ”mode” – er en bestemt måde at skabe mening på. I begrebet ”multimodalitet” ligger en erkendelse af, at tekster er komplekse og består af flere meningsskabende systemer. Det er nødvendigt med et bredt tekstbegreb for at rumme alt det, som knyttes sammen af meningsskabende ressourcer i de tekster, vi møder i forskellige medier, både i og uden for skolen.” (Maagerø, i ”Læsning og skrivning i alle fag” Dafolo 2012) 16 Modaliteter Ord og sætninger kan beskrive og forklare om emnet. Symboler som tal eller bogstaver kan repræsentere mængder, regningsarter, et linjestykke osv. Illustrationer, figurer og fotos kan hurtigt give et overblik over mere komplekse forhold. De kan rumme mange oplysninger på forholdsvis lidt plads. Tabeller og diagrammer kan give et overblik over mange oplysninger eller vise en oversigt over noget. Farver kan give et hurtigt overblik over en lærebogs kapitler, når de for eksempel fremstår med forskellig farve. Farver kan også signalere, at ”her er der noget vigtigt,” eller ”her kommer siden med opgaver.” Multimodale tekster stiller store krav til elevernes læsekompetencer. Eleverne skal have blik for alle modaliteter på en side. De skal være opmærksomme på, at de indeholder megen information, som først skal ”pakkes ud”. Eleverne skal studere tabeller, illustrationer, matematiske symboler for at sætte sig ind i, hvad de indeholder. Eleverne skal skabe sammenhæng mellem de forskellige informationskilder. I nogle tekster fortæller illustrationen det samme som selve teksten. I andre tekster kan læseren kun få en særlig information ved netop at studere illustrationen eller tabellen. Det er langsom læsning at læse i multimodale tekster.” (http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/fagtekster.html) 17 Læsning på klassetrinnene Læsning i indskolingen At lære at læse fylder meget i indskolingen, da dette er et stor ønske hos eleverne har et stort ønske om at lære at læse. Læsningens betydning skal vægtes højt, men en tidlig skrivning har også en stor betydning for at knække den alfabetiske kode. Læsning og skrivning bør derfor være to parallelle processer, der udvikles i en sammenhængende progression. At læse er at afkode det skrevne, mens at stave er at afkode det talte sprog. At lydstave (børnestave) er en god og legende vej ind i skriftsproget og ofte en nemmere proces for eleverne at håndtere lydene gennem. Eleverne skal undervises direkte i forskellige afkodningsstrategier (se bilag 3), så de gradvist oplever en flesibel mestring under læseprocessen. Afkodningsstrategier i læsningen er f.eks. anvendelse af forlyd, lydering, ordbilleder (visuelle og fonologiske), bogstavklynger, stavelsesdeling, morfemdeling. I indskolingen er læseforståelse et centralt element i undervisningen. Læseforståelsesstrategier er mentale aktiviteter, som har til formål at skabe mening under læsning. Der arbejdes med læsemåder (at læse for at gøre, opleve eller lære) og før-, under- og efter læsning. Det er vigtigt at dansklæreren planlægger undervisningen, så alle elever møder passende udfordringer. Dvs. læsematerialet skal tilpasses til den enkelte elevs læseniveau. Desuden er det er vigtigt, at eleven får nogle gode læsevaner fra skolestart. Derfor er forældrene også en vigtig samarbejdspartner for skolen. Læsningen skal være et samarbejde mellem skole og forældrene. At læse hjemme 20 minutter dagligt er en væsentlig forudsætning for en ubesværet læseudvikling gennem hele skoleforløbet. Det er vigtigt, at læreren tydeligt kommunikerer mål for læseundervisningen ud til forældrene, så de ved, hvad deres rolle er heri. Læsevaner og læseinteresse skal løbende drøftes med elever og forældre. 18 Læsning på 0. årgang Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Når børn begynder i skole har de lyst til at udforske skriftens univers. Der er vældig stor forskel på de færdigheder børnene har, når de begynder i skole. Nogle elever kan alfabetet og er begyndt på afkodningen. Andre kan få bogstaver, måske dem, som er i deres navn. Eleven kan legeskrive og begynder at børnestave. De kan lytte til oplæsning og fortælling og de kan indgå i samtale og dialog. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. De forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. De skriftsproglige mål efter 0. klasse Formål Formålet er at give eleven mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Eleven skal kunne indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle. Eleven skal vise opmærksomhed og interesse for det talte sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver. Delmål Have kendskab til bogstavernes navn, lyd og form Skelne vokaler og konsonanter Kendskab til tastaturet på computer og stifte bekendtskab med computerens mulighed med leg af bogstaver og ord At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger At forstå en tekst har oplevelses- og meddelelsesværdi At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At forstå en tekst er opbygget af bogstaver og ord At ord er opbygget af bogstaver At finde forlyden i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn, og talens lyd At rime med ord At finde og skrive eget navn At kunne klappe ord i stavelser At kunne skrive små ord og sætninger (Børnestavning) At kunne den korrekte læseretning ”Big Books” Rim og remser Materialer På vej til den første læsning Gyserslottet 19 Ekstra materialer: Lydlet læsning til nye læsere (Læsekasse) Andet Biblioteksbesøg Evaluering Elevernes vurderes sprogligt i: Sprogvurdering fra UVM 20 Læsning på 1. årgang Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven er ved at tilegne sig læsefærdigheder ved læsning af lydrette tekster og med oftest billedstøtte, som teksten bygger på. Eleven bruger lydering og visuelle ordbilleder, som afkodningsstrategi. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgning efter indholdet. Eleven bruger bogstavlyden, tit det første bogstavs lyd, for at afkode ord i teksten og korrigere ofte selv. Oplæsning af indscannede billedbøger er et godt udgangspunkt for samtaler om det læste. De skriftsproglige mål efter 1. klasse Formål Formålet er at stimulere elevens lyst og interesse for at læse og at give eleven mulighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden Delmål At vise sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer At kunne anvende elementære læsestrategier At kunne læse tekster på egen hånd af passende sværhedsgrad med aldersvarende indhold At læse med begyndende bevidsthed om udbytte af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelses af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket til egen læsning At få begyndende kendskab til digitale tekster Læsning i fagene I arbejdet med forskellige tekster lægges der vægt på faglig læsning. Det er et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig faglige indhold. Materialer Bogstavbogen til Den første læsning Den første læsning 1 (læsebog) Den første læsning 1- arbejdsbogen Den første læsning 1 – frilæsningsbøge. 21 Ekstra materialer: D`dansk 1 (12 eks) Fandango. Dansk for første klasse (2 eks) Årstidsbøgerne + kæmpebog Solstrålebøgerne + kæmpebog Læs med læsefidusen. Fælleslæsning i indskolingen (3 eks) Bogtyven. En krimi i 12 kapitler. Dansklærerforeningen. LÆSEKASSER: Læsefidusen – opdagende læsning Læsefidusen – opdagende faglig læsning Bogslottet. Begynderlæsning niveau 2 Per Prik Ignora i vandtårnet 1-17 Lydlet læsning til nye læsere (Dansklærerforeningen) De små fagfiduser De små læsebøger Læsefidusen i den store vide verden Tur i naturen Faktisk (fagbøger med lixtal på ca. 15) Værkstedsfidusen Mellem himmel og jord Danskfidusens eventyr Drømme (Læsefidusen) Dingokasse A Dingokasse B www.superbogen.dk www.danskedyr.dk Biblioteksbesøg Makkerlæsning (genrelæsning) Danskværkstedet med (fx med Kiwikassen, Alfabøger) Min første ordbog Læselap til lektien i læsebogen CD-ord Andet Evaluering Elevernes læsning evalueres i: August og april: Læseevaluering Maj: OS64 Evt. Læsemåleren 22 Læsning på 2. årgang Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven anvender under læsningen fleksibelt forskellige afkodningsstrategier i en mere flydende og funktionel læsning. Eleven fokus skal nu i højere grad rettes mod forståelsen af det læste. Læsningen bærer præg af flere stabile ordbilleder baseret på tidligere lyderingserfaringer. Afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning. Eleven skal gerne kunne læse aktivt- og stoppe op, hvis læsningen ikke umiddelbart bringer forståelse med sig. De skriftligsproglige mål efter 2. klasse Formål Formålet er at give eleven lyst til og interesse for at læse. At eleven i løbet af 2. klasse bliver i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier, der giver mulighed for at kunne læse lette og alderssvarende tekster uden hjælp. Delmål At kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord At opnå at læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og præcision At læse begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste At udvikle at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau At kunne hente informationer i d digitale tekster At stifte bekendtskab med norske og svenske tekster Læsning i fagene Ved arbejdet med de forskellige tekster lægges der fortsat vægt på den faglige læsning, så eleven er i stand til at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold. Materialer Den første læsning 2 Den første læsning 2, frilæsningsbøger Læsefidusens kapitelbøger Dansk på mange måder 23 Ekstra materialer ”Kanon” ”Frøken Ignora”- serien D`dansk 1 (12 eks) Fandango. Dansk for første klasse (2 eks) Årstidsbøgerne + kæmpebog Solstrålebøgerne + kæmpebog Læs med læsefidusen. Fælleslæsning i indskolingen (3 eks) Bogtyven. En krimi i 12 kapitler. Dansklærerforeningen. LÆSEKASSER: Læsefidusen – opdagende læsning Læsefidusen – opdagende faglig læsning Bogslottet. Begynderlæsning niveau 2 Per Prik Ignora i vandtårnet 1-17 Lydlet læsning til nye læsere (Dansklærerforeningen) De små fagfiduser De små læsebøger Læsefidusen i den store vide verden Tur i naturen Faktisk (fagbøger med LIX på ca. 15) Værkstedsfidusen Mellem himmel og jord Danskfidusens eventyr Drømme (Læsefidusen) Dingokasse A Dingokasse B www.Superbogen.dk www.danskedyr.dk Biblioteksbesøg Makkerlæsning Danskværksstedet (fx Kiwikassen, Alfabøger) Læselap til læselektie Boganmeldelser Andet Evaluering Elevernes læsning evalueres i: November og maj: OS120 Juni: Læsevaluering Evt. Læsemåleren 24 Læsning på mellemtrinnet 3.-6. klasse Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale begreber på mellemtrinnet. For at konsolidere og automatisere læsningen skal eleverne opmuntres til at læse meget og de skal læse varierede teksttyper med differentierede læseopgaver. Det er fortsat vigtigt at fokusere på både læsetræning og læseundervisning. Den videregående læseundervisning, efter at koden er knækket, påbegyndes, og det handler især om at udvikle fleksible og formålstjenlige læseforståelsesstrategier – og teknikker, så eleverne kan udvikle sig til at blive strategiske læsere. Termer som læseformål og genrekendskab er centrale. Der introduceres forskellige læseteknikker, og der arbejdes målrettet med læseformål (at læse for at gøre, opleve eller lære). I dansk undervises eleverne systematisk i læseforståelsesstrategier; før-, -under og efter læsningen. Se http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/foer_laesningen.html samt bilag 2. Eleverne skal være bevidste om, hvornår og hvordan strategierne anvendes så de selvstændigt bliver i stand til at vælge de fremgangsmåder, som virker befordrende for deres læseformål. Metoderne anvendes i alle tekstfag, hvor den faglige læsning prioriteres. ”I dansk lægges grundlaget for at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder”. Fælles Mål 2009. Dansk s. 35 Fra mellemtrinnet og videre op bliver sproget og teksterne i de forskellige fag stadig mere specialiserede. Der kræves god sprogforståelse, og det er derfor vigtigt, at der eksplicit undervises i sprog, herunder faglige og førfaglige ord, syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Et stort og varieret udbud af læsestof inddrages i undervisningen, for at styrke både elevens ordforråd og viden om tekster, men også for at sikre en træning af forskellige læseteknikker. Læsevaner og læseinteresse drøftes løbende med og mellem eleverne og forældrene. 25 Læsning på 3. årgang De skriftsproglige mål efter 3. klasse Formål Formålet er at styrke elevens lyst og interesse for at læse. På 3. klassetrin ændrer læsningen fra primært at være fokuseret på afkodningen til i højere grad at omfatte forståelseslæsning. Eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Delmål At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte ord og nye ord i aldersvarende tekster. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord At stifte bekendtskab med forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad At udtrykke forståelse af det læste mundtligt At læse alderssvarende skøn-faglitteratur og digitale tekster med forståelse At læse danskfaglig viden At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste At udvikle hensigtsmæssigt læserutiner At vælge skøn-faglitteratur på bibliotek og digitale medier At læse norske og svenske tekster Læsehastighed Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 20 ord pr 10 sek. Sværhedsgrad Læse lix 12-19 i løbet af skoleåret Anbefalelsesværdige materialer til 3. klasse: (markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering med ***: materialet findes i klassesæt på CFU) Tid til læseforståelse A * Hver dag er fuld af historier * De grå og de sorte * Helge der ikke kunne vælge* Billedromaner ** og ***. Gratis uv. materiale til Billedromanerne på Dansklærerforeningens hjemmeside: http://mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervi sningsfor- loeb/Undervisningsforloeb/3_6_klasse/Lit teratur.asp x Og hvad så? Hvad skete der så? Om eventyrgenren. *** Mens du skriver 1 * Læsedetektiven 1 * Ord der betyder noget – Lær om sprog i 3.-4. klasse * 26 Haps 1 og Haps 2. Kender du teksttypen. ** Kopiark på http://haps.gyldendal.dk/ Når bogstaverne mødes - Lær at stave i 3.-6. klasse. Lærervejledning og kopibog ** De små fagbøger ** og *** (tilhørende opgaver på www.fagliglaesning.dk, brug unilogin) www.filmstriben.dk www.danskedyr.dk www.verdensdyr.dk www.naturteknikfaget.dk www.matematikfessor.dk www.superbogen.dk CD-ord Evaluering Elevernes læsning og stavning evalueres i: Nov. og maj: SL 60 Sept. ST3 27 Læsning på 4. årgang De skriftsproglige mål efter 4. klasse Formål Formålet er at styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med læseforståelsen. Eleven anvender læsningen ved at læse meget varierende tekster i alle fag og på tværs af fagene. Delmål At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskelligt læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk At kende forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt At læse alderssvarende skøn-faglitteratur og digitale tekster med god forståelse At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste At læse lette norske og svenske tekster At søge og vælge skøn-faglitteratur på biblioteket og digitale medier At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste Læsehastighed Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 25 ord pr 10 sek. Sværhedsgrad Læse lix 19-23 i løbet af skoleåret Anbefalelsesværdige materialer til 4. klasse: (markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering med ***: materialet findes i klassesæt på CFU) D`dansk fælles bog 4 * Læs med * Læsedetektiven 2 * Mens Du skriver 2 * Billedromaner * og ***. Gratis uv. materiale til Billedromanerne på Dansklærerforeningens hjemmeside: http://mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervi sningsforloeb/Undervisningsforloeb/3_6_klasse/Lit teratur.asp x Dansk i midten: o Der var forskel på folk - tiden omkring 1900 * 28 Hver dag er fuld af historier * Og hvad så? Hvad skete der så? *** o Om eventyrgenren. Læs til! ** Læs med!* Gid du brækker benene * Kanon i dansk (bind 4), Gyldendal *** Se http://www.kanon.gyldendal.dk/ og http://mit.dansklf.dk/~/media/PDF/Kano n/Kanonforfattere_og_%20kanonlitteratu r_Final.ashx Ord der betyder noget – Lær om sprog i 3.-4. klasse * Haps 1 og Haps 2. Kender du teksttypen. ** Kopiark på http://haps.gyldendal.dk/ o o Når bogstaverne mødes - Lær at stave i 3.-6. klasse. Lærervejledning og kopibog ** De små fagbøger ** og *** (tilhørende opgaver på www.fagliglaesning.dk, brug unilogin) De store fagbøger ** og ** (tilhørende opgaver på www.fagliglaesning.dk, brug unilogin) www.filmstriben.dk www.danskedyr.dk www.verdensdyr.dk www.naturteknikfaget.dk www.matematikfessor.dk www.superbogen.dk CD-ord Evaluering Elevernes læsning og stavning evalueres i: Nov. SL 40 Sep. ST 4 29 Læsning på 5. årgang De skriftsproglige mål efter 5. klasse – Dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes lyst til og interesse for at læse og at eleven anvender læsning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Eleven skal anvende læsning både i og uden for skolen. Det er vigtigt, at eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art. Delmål At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier - lydering, stavelsesdeling, morfemdeling - til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At gøre brug af forskellige læseteknikker At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn– og faglitteratur og digitale tekster sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en begyndende læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster Læsehastighed Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 30 ord pr 10 sek. Sværhedsgrad Læse lix 23-27 i løbet af skoleåret Forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder Den faglige terminologi i forbindelse med billedsamtalen udvides og nuanceres ... Hermed vænnes eleverne til at kunne beskrive, forklare, reflektere og fortolke. 30 Anbefalelsesværdige materialer til 5.klasse: (markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering med ***: materialet findes i klassesæt på CFU) D’dansk 5 * Tid til læseforståelse B* Tid til læseforståelse C ** Læs til! ** Læs med!* Gid du brækker benene * Pigen uden arme* Dansk i midten: o Den der fanger fuglen (lyrik)* o Der var forskel på folk - tiden omkring 1900* o Digter Andersens verden,* o Fantasien flyver! *** Billedromaner * og ***. Gratis uv. materiale til Billedromanerne på Dansklærerforeningens hjemmeside: http://mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervi sningsforloeb/Undervisningsforloeb/3_6_klasse/Lit teratur.asp x Kanon i dansk (bind 5), Gyldendal *** Se http://www.kanon.gyldendal.dk/ og http://mit.dansklf.dk/~/media/PDF/Kano n/Kanonforfattere_og_%20kanonlitteratu r_Final.ashx Ord der betyder noget – Lær om sprog i 3.-4. klasse * Ord bliver til sætninger - Lær om sprog i 5.-6. klasse * Haps 1 og Haps 2. Kender du teksttypen. ** Kopiark på http://haps.gyldendal.dk/ Når bogstaverne mødes - Lær at stave i 3.-6. klasse. Lærervejledning og kopibog ** De små fagbøger ** og *** (tilhørende opgaver på www.fagliglaesning.dk, brug unilogin) De store fagbøger ** og *** (tilhørende opgaver på www.fagliglaesning.dk, brug unilogin) CD-ord Diktatværkstedet- niveau 2 www.Superbog.dk www.Superreader.dk www.filmstriben.dk www.danskedyr.dk www.verdensdyr.dk www.naturteknikfaget.dk www.matematikfessor.dk www.elevunivers.dk Evaluering Eleverne evalueres i læsning og stavning: Feb. LÆS 5 Sept. ST 5 31 Læsning på 6. årgang Skriftsproglige mål – dansk Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Bruge varierende læseforståelsesstrategier Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Anvende forskellige læseteknikker afhængigt af læseformål Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Læsehastighed Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 33 ord pr 10 sek. Sværhedsgrad Læse lix 27-32 i løbet af skoleåret Anbefalelsesværdige materialer 6. klassetrin (markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering med ***: materialet findes i klassesæt på CFU) D’dansk 6 * Tid til læseforståelse B* Tid til læseforståelse C ** Læs til! ** Læs med!* Læs på* Gid du brækker benene * Pigen uden arme* Dansk i midten: o Den der fanger fuglen (lyrik)* o Der var forskel på folk - tiden omkring 1900* o Digter Andersens verden,* o Fantasien flyver! *** Billedromaner * og ***. Gratis uv. materiale til Billedromanerne på Dansklærerforeningens hjemmeside: http://mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervi sningsforloeb/Undervisningsforloeb/3_6_klasse/Lit teratur.asp x Kanon i dansk (bind 5), Gyldendal *** Se http://www.kanon.gyldendal.dk/ og http://mit.dansklf.dk/~/media/PDF/Kano n/Kanonforfattere_og_%20kanonlitteratu r_Final.ashx Ord bliver til sætninger - Lær om sprog i 5.-6. klasse * 32 Haps 1 og Haps 2. Kender du teksttypen. ** Kopiark på http://haps.gyldendal.dk/ Når bogstaverne mødes - Lær at stave i 3.-6. klasse. Lærervejledning og kopibog ** De små fagbøger ** og *** (tilhørende opgaver på www.fagliglaesning.dk, brug unilogin) De store fagbøger ** og *** (tilhørende opgaver på www.fagliglaesning.dk, brug unilogin) CD-ord Diktatværkstedet- niveau 2 www.Superbog.dk www.Superreader.dk www.filmstriben.dk www.danskedyr.dk www.verdensdyr.dk www.naturteknikfaget.dk www.matematikfessor.dk www.elevunivers.dk Evaluering Elevernes læsning og stavning evalueres i: Sep. TL1 og ST6 33 Læsning i udskolingen I udskolingens 7.-9. klasse afrundes elevernes grunduddannelse – herunder arbejdet med læsning. Vigtigheden af, at alle elever forlader folkeskolen med gode resultater, afspejler sig i Folkeskolens afgangsprøver, hvor der er en skriftlig prøve i læsning, og hvor oplæsning er blevet en obligatorisk del af prøven i mundtlig fremstilling. Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning på disse trin. Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster samt multimodale tekster. Eleverne skal udvikle deres selvstændige læsning, så de læser stadig mere krævende tekster flydende og med god forståelse. Nye fag – nye ord, begreber og teksttyper I udskolingen præsenteres eleverne for en række nye fag: fysik/kemi, biologi, geografi, samfundsfag, samt 2. fremmedsprog (tysk eller fransk), hvor eleverne skal lære at afkode og forstå forskellige typer tekster med nye faglige ord og begreber. De skal erhverve sig kendskab til de enkelte fags typiske genrer og teksttyper og der stilles større krav til at vælge hensigtsmæssige læsemåder og læseforståelsesstrategier (Bilag 1). Endvidere skal der være øget opmærksomhed på, at allerede kendte ord og begreber kan optræde med forskellig betydning i forskellige fag. Inden for allerede kendte fag (kristendomskundskab, historie, matematik og dansk m.fl.) vil eleverne møde skærpede krav til læsning, forståelse og selvstændig brug af ord og tekster på et større abstraktionsniveau og med en større kompleksitet end tidligere. Nominaliseringer – sproglige sammentrækninger Netop i udskolingens nye kulturbærende og naturvidenskabelige fag vil eleverne møde mange nominaliseringer, som vil kræve ekstra opmærksomhed at forstå og fortolke hvad dækker over. ”Udtrykket dækker over, at verber (udsagnsord), der beskriver processer, bliver lavet om til substantiver (navneord) og adjektiver (tillægsord). På denne måde bliver en sætning lavet om til en ordgruppe – en nominalgruppe. For eksempel kan sætningen: Eleven læser en tekst omdannes til Elevens tekstlæsning. Eleven skal således nærmest pakke udtrykket ud og ud fra konteksten nå frem til, hvilken proces der beskrives, og hvem der agerer i processen. (Jespersen & Kamp.) Faglig læsning i fagene, Akademisk forlag 2010, s.11) Taksonomi – komplekse klassifikationer Et andet fænomen, som optræder hyppigere særligt i udskolingens naturfag, er taksonomi – dvs. en rangordning, hvor emnet eller tekstens forskellige elementer klassificeres i en mere eller mindre klart beskrevet struktur. Her er det igen vigtigt, at faglæreren kender og kan formidle dette fænomen – evt. ved støtte fra et skema eller anden grafisk illustration - både før, under og efter elevernes læsning af en informationstæt fagtekst. 34 Fagbogens opbygning Selv om eleverne allerede i indskolingen og også på mellemtrinnet har stiftet bekendtskab med fagbogens opbygning, er det fortsat vigtigt i forbindelse med brug af hver eneste fagbog eller andet nyt læringsmateriale i klassen, at fagbogen eller læremidlet introduceres, og eleverne gøres bekendt med dens/dets opbygning. Notatteknikker Eleverne i udskolingen har med den stigende stofmængde og kompleksitet i fagene brug for nu at kunne mestre en vifte af forskellige notatteknikker i forbindelse med læsningen - notatteknikker, der kan bruges hensigtsmæssigt og varieret, afhængig af læseformål. Det drejer sig om blandt andet stikord, brainstorm, mindmap, dobbeltnotat, kolonnenotat, selvstændige kritiske notater f.eks. i margenen, lognotater m.v. Hypertekster I udskolingen vil eleverne i stigende grad skulle læse tekster på internettet og efterfølgende selv producere multimediepræsentationer, hvor forskellige udtryksformer og teksttyper indgår. På nettet vil eleverne møde meget forskelligartede autentiske teksttyper – dvs. ikke didaktiserede materialer, som er lagt ud i det offentlige virtuelle rum uden læringsmæssigt formål for øje. Samtidig vil eleverne fremover blive opfordret til at bruge forskellige læremidler, som er helt eller delvist digitale. Det betyder, at det er vigtigt, at eleverne får en grundlæggende forståelse af, hvad en hypertekst er. De skal kende dens opbygning og elementer, således at de både kan orientere sig i, navigere i og søge hensigtsmæssigt samt sortere de informationer, de finder på nettet i form af meget forskellige teksttyper, som ikke altid vil have entydige genretræk. Elevernes læseforståelse skal udvides og kvalificeres, så de udvikler en forståelse af en hypertekst og dens enkelte elementer. Multimodale tekster Det er hensigtsmæssigt, at elever i udskolingen kan forstå, hvordan forskellige typer tekster kan interagere med hinanden på forskellige måder. De skal kunne navigere i multimodale tekster, uanset om det er i en bog eller på nettet. Eksempler: Tekst og billede kan vise det samme (f.eks. tekst om vulkan, der illustreres af foto af vulkan) Tekst og billede viser det modsatte, dvs. modstilles (f.eks. tekst om fattige børn ledsages af foto af børn i overflodssamfund) Tekst og billede fortæller selvstændigt noget om samme emne, dvs. komplementerer hinanden (f.eks. tekst om børn og computerspil ledsages af foto af nogle overvægtige børn, eller et foto med børn der slås, eller en statistik om børn og sport). 35 Læsning på 7. årgang Trinmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sprogligt udviklende tekster læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster Om læsehastighed: Kunne læse skønlitteratur med ca. 216 ord pr. minut. Kunne læse udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut Om sværhedsgrad: Læse lix 32-38 i løbet af skoleåret Anbefalelsesværdige materialer til 7. årgang (markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering med ***: materialet findes i klassesæt på CFU) Læs på! Grundbog + tekstbog*** Tidens tekster 1** Sæt skrivespor 1 og 2* Sæt skrivespor til prøven ** Stavevejen 5* Tid til læseforståelse C ** Tid til læseforståelse D** Haps 1 og Haps 2. Kender du teksttypen. ** Kopiark på http://haps.gyldendal.dk/ Kanon i folkeskolen 1 og 2 - Alinea * De store fagbøger** Diktatværkstedet- niveau 2 og 3 www.ordbogen.com www.grammatip.com i dansk, engelsk og tysk www.dansk.gyldendal.dk 7.-10. klasse www.ordbogen.com www.elevunivers.dk www.historiefaget.dk www.samfundsfaget.dk www.matematikfessor.dk www.fysikkemifaget.dk www.geografifaget.dk www.biologifaget.dk www.danskedyr.dk www.verdensdyr.dk www.laerit.dk 36 www.filmstriben.dk www.skoda.emu.dk Evaluering Eleverne evalueres i læsning og stavning i: Sep: TL 2 og ST 7 37 Læsning på 8. årgang Slutmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin Det talte sprog læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Det skrevne sprog – læse beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster Om læsehastighed Kunne læse skønlitteratur med ca. 228 ord pr. minut. Kunne læse udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut Om sværhedsgrad Læse lix 38-44 i løbet af skoleåret Anbefalelsesværdige materialer til 8. klassetrin (markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering med ***: materialet findes i klassesæt på CFU) Læs på! Grundbog + tekstbog*** Tidens tekster 2 ** Sæt skrivespor 1 og 2* Sæt skrivespor til prøven ** Stavevejen 6 * Tid til læseforståelse C ** Tid til læseforståelse D** Haps 1 og Haps 2. Kender du teksttypen. ** Kopiark på http://haps.gyldendal.dk/ Kanon i folkeskolen 1 og 2 - Alinea *** De store fagbøger** Diktatværkstedet- niveau 2 og 3 38 www.ordbogen.com www.grammatip.com i dansk, engelsk og tysk www.dansk.gyldendal.dk 7.-10. klasse www.ordbogen.com www.elevunivers.dk www.historiefaget.dk www.samfundsfaget.dk www.matematikfessor.dk www.fysikkemifaget.dk www.geografifaget.dk www.biologifaget.dk www.danskedyr.dk www.verdensdyr.dk www.laerit.dk www.filmstriben.dk www.skoda.emu.dk Evaluering Elevernes læsning og stavning evalueres i: Sep: TL 3 og ST 8 39 Læsning på 9. klassetrin Slutmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin Det talte sprog anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste Det skrevne sprog – læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse Om læsehastighed Kunne læse skønlitteratur med ca. 246 ord pr. minut. Kunne læse udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut Om sværhedsgrad Læse lix 44-50 i løbet af skoleåret Anbefalelsesværdige materialer til 9.klassetrin (markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering med ***: materialet findes i klassesæt på CFU) Læs på! Grundbog + tekstbog*** Tidens tekster 3 ** Sæt skrivespor 1 og 2* Sæt skrivespor til prøven ** Stavevejen 7 * Tid til læseforståelse C ** Tid til læseforståelse D** Haps 1 og Haps 2. Kender du teksttypen. ** Kopiark på http://haps.gyldendal.dk/ Kanon i folkeskolen 1 og 2 - Alinea *** De store fagbøger** Diktatværkstedet- niveau 2 og 3 www.ordbogen.com www.grammatip.com i dansk, engelsk og tysk www.dansk.gyldendal.dk 7.-10. klasse www.ordbogen.com 40 www.elevunivers.dk www.historiefaget.dk www.samfundsfaget.dk www.matematikfessor.dk www.fysikkemifaget.dk www.geografifaget.dk www.biologifaget.dk www.danskedyr.dk www.verdensdyr.dk www.laerit.dk www.filmstriben.dk www.skoda.emu.dk Evaluering FSA i læsning og skrivning 41 Forebyggende indsats for børn i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder Hedegårdenes skole har fokus på forebyggende, foregribende, indgribende indsats i læseundervisningen i samarbejde med ledelsen, læsevejledere og kompetencecenterlærere. Et af kompetencecentrets arbejdsopgaver er at fortage undervisning af foregribende indsats, med det mål at flest mulige elever kan deltage i normalundervisningen i klassen. Målet er at prioritere foregribende frem for indgribende undervisning. Organiseringen af undervisningen i kompetencecentret i samarbejdet med normalundervisningen: Klasseundervisning, hvor kompetencecenterlærer/læsevejleder er med i udvalgte undervisningsforløb i klassen Holdundervisning, hvor kompetencecentrets lærere underviser et til flere hold i kompetencecentret, mens normalklasse også har tilsvarende holdundervisning. Specialundervisning foretages af spec. lærer på mindre hold i kompetencecentret i perioder. Periode 1. kl. okt. – dec. Kursusindhold Lyd/bogstav-kursus for de elever, som ved Læseevalueringstesten i sept. viser, at de ikke har lydene og bogstaverne helt på plads.. Antal lektioner/uger 1 lektion hver dag i 5 uger. 2. kl. aug. Læseløft på hold - to elever og èn spec. lærer. Dette kursus er for udvalgte elever, som i OS64 i maj er opmærksomhedskrævende læsere. 10 uger – en lektion hver dag. 2. kl. jan Analyse/syntesekursus for hold – 8-12 elever og to spec. lærer. Normalklassen afholder tilsvarende kursus samtidig. Intensivt læsekursus på hold. Kurset henvender sig til de elever, som endnu ikke helt har fået automatiseret deres læsning, samt har skrive- stavevanskeligheder. 20 lektioner. 3. kl. marts-juni 10 uger – to lektioner om dagen. Kompetencecentret udbyder flg. kurser som foregribende læseindsats: Målet med kurserne i kompetencecentret er, at eleverne får et stort udbyttet af et intensivt kursusforløb, så de kommer på niveau med andre elever i normalklassen. Kompetencecentrets indgribende læseindsats Målet for den indgribende undervisning er at give grupper af elever med specifikke eller generelle vanskeligheder støtte til udvikling med udgangspunkt i deres eget niveau, især med fokus på læseudvikling i alle fag. 42 Evalueringsplan Hedegårdenes Skole Indskoling 0.kl. Hedegårdenes skoles evalueringer September; Sprogscreening Nationale evalueringer Kommunale evalueringer Læseevaluering: 1.kl. Marts; konsonanter, vokaler Læseevaluering: OS64: Aug; Alle bogstaver, Forlyd og rimdel. Maj: Ordstillelæseprøve hvor elevens afkodningsfærdigheder inden for læsning af enkelt ord afdækkes. April;Ordlæs, orddiktat, Dino diktat og Idas ord. OS64: 2.kl. Maj; Ordstillegslæseprøve hvor elevens afkodningsfærdigheder indenfor læsning af enkelt ord afdækkes.. Læseevaluering: National elektronisk test i læsning Juni; Sætningslæs og sætningsdikat Evalueringsområde: Afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse. OS120: Nov. og maj: Ordstillelæsningsprøve hvor der afdækkes elevens afkodningsfærdigheder inden for læsning af enkelt ord. Mellemtrin 3.kl. Hedegårdenes skoles evalueringer SL60 Nov. og maj; Sætningslæseprøve hvor der afdækkes elevens afkodning og læseforståelse. Nationale evalueringer Kommunale evalueringer SL60 Maj; Sætningslæseprøve, hvor der afdækkes elevens afkodning og læseforståelse. ST3 SEP. 43 4. kl. SL40 Nov.; Sætningslæseprøve (lix 31)hvor der afdækkes elevens afkodning og læseforståelse. ST 4 5. kl. Sept.; staveprøve LÆS 5: Feb.; Læseforståelse, læseoplevelse og læselyst ST5 Sept.; staveprøve 6. kl. National elektronisk test i læsning TL1: Sept.; Læsefærdigheder, læseformer, læsevaner, læseforståelse og bevidsthed om egen læsning Evalueringsmåde: Afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse. TL1 Sept.; Læsefærdigheder, læseformer, læsevaner, læseforståelse og bevidsthed om egen læsning. ST6 Sept.; Staveprøve Udskoling 7. kl. Hedegårdenes skoles evalueringer ST7 Nationale evalueringer Kommunale evalueringer Sept.; staveprøve TL2 8. kl. Feb.; Læsefærdigheder, læseformer, læsevaner, læseforståelse og bevidsthed om egen læsning. TL3 TL3 Sept.; Læsefærdigheder, læseformer, læsevaner, læseforståelse og bevidsthed om egen læsning. Sept.; Læsefærdigheder, læseformer, læsevaner, læseforståelse og bevidsthed om egne læsning. ST8 Sept.; staveprøve 44 Skriftlige afgangsprøver i Læsning og Retskrivning – samt Skriftlig fremstilling 9. kl. Mundtligafgangsprøve i dansk, hvori oplæsning indgår. Læsevejlederens rolle Læsevejlederens opgave er at være med til at implementere skolens læsehandleplan i samarbejde med skolens ledelse, SFO, specialundervisningskoordinator, IT-vejleder, DSA vejleder, bibliotekarer og skolens lærere i øvrigt. Læsevejlederens samarbejdspartere er dansklærerne, faglærere, DSA vejlederen, kompe-tencecenter, læringscenter, tale-hørekonsulent og læsekonsulent. Læsevejlederens arbejdsopgave: Prøvetagning og registreringsarbejde evt. rette. Tilbagemelding til klassens lærere og skolens ledelse. Vejledning om mål, indhold, metoder og materialer. Medvirkende ved planlægningen af pædagogiske arrangementer på skolen. Deltage i planlægningen og udførelsen af udviklingsarbejde i relation til læsning. Læsevejlederen deltager i kommunens fagligt netværksmøde, der skal sikre videndeling. Netværksmøderne er 4 gange årligt (8 timer). Læsebånd Fra skoleåret 2013/14 indføres læsebånd hver dag, hvor alle elever på Hedegårdenes Skole læser 20 minutter hver dag. For at vedligeholde og udvikle den læsefærdighed man har erhvervet sig, er det nødvendigt at læse hver dag. Formålet med læsebåndet er, at vi ønsker at styrke elevernes læseforståelse fra skolestarten, så eleverne får en oplevelse af, at læsning giver mening. Læseforståelse og sikre læsere er med til at fremme læselysten, da eleverne derved bliver underholdt, lærer noget nyt eller hvordan man skal udføre noget. 45 Det være sig læse for at opleve – skønlitteratur i engelsk, tysk, dansk læse for at lære – faglige tekster, hvor fagene har hvert deres sprog – i matematik, historie, natur/teknik, kristendom læse for at gøre – regler for idræt, forsøg i natur/teknik, opskrifter og instruktioner i billedkunst, sløjd, håndarbejde Vi har følgende mål for læsebåndet At At At At At At At At styrke elevernes personlige læsning eleverne får gode læseoplevelser fremme læselysten til gavn for alle fag øge elevernes læsehastighed og automatisering gør læsning til en naturlig del af dagligdagen styrke læringen i alle fag vis bedre læsefærdigheder sikre, at alle elever læser hver dag hele skoleåret lade hver elev arbejde på sit eget udviklingstrin og i sit eget tempo Læsebåndet kan indeholde følgende: 0.-1. kl: dialogisk læsning, højtlæsning, legelæsning og ordforråd. 2-3. kl.: højtlæsning, stillelæsning, makkerlæsning, skrivning – sikker læsning gennem skrivning. 4-6. kl.: arbejde med læseforståelsesstrategier, læsehastighed, automatisering af læsning. 7-9. kl.: studieteknik, træning af forskellige læsestrategier (oversigtslæsning, punktlæsning, søgelæsning o.s.v.), indholdslæsning, læsehastighed. Eleverne læser både faglitteratur og skønlitteratur. Læsebåndets indhold kan være forskelligt alt efter hvilken afdeling og klasse, eleverne går i. Teamet tilrettelægger selv, hvornår læsebåndet placeres på dagen. I klassens årsplan skal det fremgå, hvordan læsebåndet organiseres. Læringscenteret Læringscenteret indtager en central rolle for videreudvikling af læsning i alle fag. De to skolebibliotekarer er henholdsvis læsevejleder og IT-vejleder og på den måde er læringscenterets medarbejdere fuldt integreret i skolens vejlederarbejde omkring læsning. Der lægges vægt på såvel arbejde med analog som digital læsning, men udfordringen med at udvikle undervisningen med digitale læremidler er i de kommende år i fokus (se beskrivelse af Tværfaglige IT- og medieprojekter i afsnittet om IT-vejlederen s… Skolebibliotekarernes opgave er at fremme elevernes læselyst ved at: tilbyde og præsentere litteratur i mange genrer, herunder især gys, fantasy, humor……. Både kvalitetslitteratur og populærlitteratur. anbefale faglitteratur, herunder faglige tidsskrifter, som fritidslæsning. præsentere ny litteratur for klasserne (Booktalk) eller for grupper af elever, fx drengene. 46 læse højt for eleverne og samtale med eleverne om den litteratur de læser. Inddrage eleverne i materialevalget. arrangere forskellige udstillinger, der kan fremme elevernes interesse for skolebiblioteket oprette blog, hvor eleverne kan anmelde bøger og kommentere hinandens anmeldelser. deltage aktivt danskudvalgsmøder og give smagsprøver på udvalgte skønlitterære bøger, der egner sig til litteraturundervisningen. tage initiativ til læsefremmende arrangementer, så som forfatterfordrag, besøg af illutratorer mv. Skolebibliotekarernes rolle i forhold til at fremme læsning er desuden: at der prioriteres indkøb af læremidler, som tilgodeser læsning i alle fag. Materialerne præsenteres og formidles i relevante fagudvalg, evt. i samarbejde med fagudvalgsformænd/kvinder. at sætte faglig læsning på som punkt på mindst 1 af årets fagudvalgsmøder indenfor alle faggrupper. lave et særligt læsebibliotek for lærere, eller blot en samlet oversigt over relevant pædagogisk litteratur om læsning samt undervisningsmaterialer. formidling af nyeste pædagogisk litteratur om læsning på personaleintra og fagudvalgsmøder, samt i den daglige kontakt med kolleger. etablere et samarbejde med SFO-pædagoger om nyere børnelitteratur og dialogisk oplæsning. der prioriteres indkøb og formidling af digitale lærermidler med særlig henblik på faglig læsning. Skolebibliotekarerene/vejlederne skal priotere materialevurdering bl.a. med fokus på læsbarhed og evt. samarbejde med faglærerne om, hvordan materialet skal anvendes, så der fokuseres på faglig læsning. Aktiv rolle i forbindelse med skolens læseuge. at tilbyde en række korte it-kurser for elever og vejledningsforløb for lærere, og således medvirke til at skolens lærere får ny viden om, hvordan IT kan inddrages i faglig læsning og litteraturundervisning. Som eksempel på dette: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Kurser i elevintra, herunder redskaber som læsekontrakt, boganmeldelse, læsekassen mv. Kurser i bibliotekskundskab, herunder søgning i elevweb (IT-søgning) Informationssøgning, fx i forbindelse med projektopgaver Vejledning i brug i CD-ord Søgning i elevweb Elevkurser med I-pad Vejledningsforløb i brugen af div. Web2-værktøjer og digitale læremidler generelt. Vejlede lærere i hvordan man bedst muligt planlægger elevernes arbejde med digitaliseret multimodalitet ved at kombinere arbejdet med tekst, billeder, sproglig opmærksomhed med både analoge og digitale læremidler fx i litteraturundervisningen 47 IT-vejlederen – digitale mediers inddragelse i læreprocessen Digitale mediers rolle i faglig læsning og tværfaglig undervisning er todelt: dels bruges it som supplerende værktøj og dels som kompenserende hjælpemiddel. Grænserne mellem brug af it på de to områder er flydende. It-vejlederens arbejdsområder i forhold til læsning og læring er følgende: 1. Oprette skabelonarkiv It-vejlederen etablerer, samler og vedligeholder læsestrategi-skabeloner såsom tankekort, styrkenotater og skabeloner til brainstorming og genrebetegnelser osv. til forskellige klassetrin. 2. Støtte læsning og fremme læring ved at vejlede i brug af følgende: • digitale læse- og skrivehjælpeprogrammer: - fx CD-ORD • digitale læseportaler og fagportaler: - lydbogsportaler som fx E17, Roskildepakken, i- og e-bøger, som fx Superbog.dk og Superrea- ders.dk • søgning i digitale hypertekster: - undervisning i brug af relevante hjemmesider og navigation på nettet - hjælp og undervisning i kildesøgning og kildekritik - undervisning i netetik • opbygning og brug af digitale tekster - viden om hvordan man læser og udtrykker sig vha. elektroniske tekster, lyd, fotos og video • interaktiv læsning og skrivning - opbygning af fælles dokumenter og præsentationer i klassen eller på tværs i hele skolen bl.a. ved hjælp af Google Blogger og Google Docs • organisering og præsentation af læsestoffet: - programmer til mindmap, brainstorming og præsentation, fx Prezi, Padler - programmer til strukturering af fagstoffet fx Cmap i matematik Arbejdet med it som supplerende værktøj og it som kompenserende værktøj foregår i tæt samarbejde med Læringscentret og Kompetencecentret. Didaktiske kompetenceudviklingsforløb med it i dansk og matematik Matematik- og dansklærere i mellemtrinnet og i overbygningen har i efteråret 2012 og foråret 2013 gennemgået et undervisningsforløb i it og matematik og dansk om brug af it i deres fag. På dette kursus 48 er lærerne blevet introduceret i programmer, der fremmer læseforståelse og organisering af fagstoffet. På kurset har man også introduceret lærerne i interaktive programmer, som gør det muligt for flere elever i fællesskab at arbejde med fælles stof, herunder Google Blogger og Google Docs. Desuden blev lærerne introduceret i flere web2-programmer til organisering, præsentation af læse- og skrivestoffet. Projektet fortsætter i skoleåret 2013-2014. Som udgangspunkt arbejder lærerne fagspecifikt i integrering af it og fagene matematik og dansk. Udgangspunktet for integrering af it og fagene er lærernes egne årsplaner. Læringscenterets medarbejdere, herunder it-vejlederen, har en rolle, bl.a. i forhold til samarbejde med skolens ledelse og eksterne konsulenter om fastholdelse af fokus gennem vejledning og kursusvirksomhed. Erfaringer fra projektet skal formidles både internt og eksternt. It som kompenserende værktøj til elever i kompetencecenteret. I kompetencecenteret bruges it som kompenserende hjælpemiddel for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Målet er, at der via it skabes bedre læringsresultater og at eleverne tilegner sig digital dannelse. Digital og syntetisk tale kan dog inddrages i øget form både i normal- og ressourceundervisningen. Generelle digitale værktøjer i ressourceundervisningen: - CD-ORD – læse- og skriveunderstøttende værktøj med digital oplæsning, stavehjælp m.v. - Skan-Read – skanningsprogram, der kan skanne tekster, så de bl.a. kan oplæses med CD-ORD - Den talende bog – enkelt multimedie præsentationsprogram med tekst, billeder og tale. Specielt egnet til indskoling. - Superbog.dk – digitale bøger med oplæsning og enkelte opgaver til alle trin - PhotoStory – gratis program til multimediepræsentation med tekst, billede og lyd – til alle trin - Google Blogger og Google Docs til interaktiv skriveunderstøttende undervisning i mellemtrinnet og overbygningen - Ipads med læse- og skriveunderstøttende programmer såsom 120 Ord, Vokaljagt, Læsekoden, Ordjagt, MiniPS (Alinea 12 bøger), Stav: Kroppen. Generelt kan mange bøger hentes ind på iPads i et format, som gør det muligt at få teksterne læst op for læsesvage elever. Anbefalelsesværdige digitale materialer i ressourceundervisning: Anbefalelsesværdige programmer til støtte/hjælp i læsning i indskoling: Dansklandskabet.dk, Alf og alfabetet, Den talende bog, CD-ord, superbog.dk, Elevunivers.dk, 10-finger, Billedordbogen – dansk, Bogkassen.dk Anbefalelsesværdige materialer til mellemtrinnet: Dansklandskabet.dk, Superbog.dk, CD-ord, Superbog.dk, Elevunivers.dk, Diktatværkstedet 2, Billedordbogen – dansk og engelsk. Anbefalelsesværdige materialer til overbygningen: Diktatværkstedet 2 og 3, billedordbogen – dansk, tysk, engelsk, CD-ord, 49 Læsehandleplan for SFO Hedegårdene SFOen vil iværksætte målrettede sprogstøttende aktiviteter på tre områder: 1. I deltagelse i undervisningen i den enkelte klasse i samarbejde med lærerteamet i indskolingen. Det konkrete aftales i klasseteamet og skal fremgå af årsplanen. Hvert team aftaler hvordan og hvor stor en del af pædagogens timer (dog minimum 30 timer) i undervisningen, der skal være målrettet læsning og sprogtræning. Det kan være deltagelse i skoledelens læseuge, inkluderende læseindsats overfor enkeltbørn i klassen eller opfølgning på det faglige arbejde i skoletiden. 2. Planlagte aktiviteter, hvor der leges med sproget. For at have en kontinuerlig proces, hvor der bevidst arbejdes med sproget og sprogforståelsen og ikke mindst for, at det har en reel understøttende effekt på læseindlæringen, skal sprogaktiviteter integreres i det daglige arbejde og samvær med børnene. Af allerede sprogstøttende aktiviteter, der fortsat skal arbejdes med kan nævnes: - Samtale i aktivitetssammenhæng, spørge ind til skoledagen, fritidsaktiviteter m.m. på en sådan måde, at en refleksion sættes i gang hos børnene, - Børnene læser for hinanden. - Børnene skriver forslag til nye aktiviteter/tiltag på SFOen og lægger det i børnepostkassen. - Sproglige ”finurligheder”, legen med ord, så børnene forstår dobbelthed i sproget og opdager nye sammenhænge, betydninger og måder at formulere sig på. Af tiltag der bliver iværksat kan nævnes: - Etablering af læsehule, hvor børnene på fatboys kan høre lydbøger mv. samtidig med at de følger teksten i bogen. - Højtlæsning dagligt for de børn, der har lyst. - Udendørs leg i forbindelse med krop- og bevægelsesaktiviteter, hvor børnene skal løse rebus, sanglege o. lign. Derudover vil SFOen bruge tablets, hvor relevante APPS og lignende fundet i samarbejde med skolens læse- og IT vejledere, skal guide børnene til større IT-forståelse og rutine samt sprogforståelse på en anden og supplerende måde. I basisgruppen vil man fortsat arbejde med det enkelte barns sproglige udvikling og læse-færdigheder ud fra det enkelte barns udviklingsmål. I basisgruppen arbejder man blandt andet med: - Gentagelse af ord, begreber og vendinger Trin for trin: forståelse af følelser og sprogets betydning. 50 - Boardmaker: Synliggørelse af ord og aktiviteter via billeder/piktogrammer. I basis vil der fremover også blive arbejdet målrettet med rim og remser samt sanglege. 3. Udvidet samarbejde med forældrene omkring sprog og læsning. Al forskning viser, at det ikke er nok med en øget indsats i skole og SFO overfor læse- og sprogsvage børn ligegyldigt hvor massiv den er, hvis ikke også forældrene er i stand til at støtte op i hjemmet om problemstillingen. Der skal derfor udarbejdes konkrete tiltag i samarbejde med den øvrige indskoling, hvor forældre til læsesvage børn kan få støtte og vejledning til, hvordan de kan medvirke som aktiv faktor i børnenes læseudvikling. Det er målet, at flest mulige pædagoger gennemgår kommunens kursusforløb om sproglig udvikling i SFO. Der er p.t. 2 pædagoger, der har gennemført kurset. De er tovholdere for, at sprogstøttende aktiviteter jf. ovenstående bliver gennemført og evalueret. Evalueringen vil finde sted på månedlige personalemøder. Læsning - dansk som andetsprog Den første læsning Ved skolestart har eleven, der har dansk som modersmål, almindeligvis erfaring i at lytte til, forstå, og tale dansk. Barnet har typisk et aktivt ordforråd på 7000-10000 ord. Disse forudsætninger danner grundlag for læseindlæringen. Tosprogede elever har sjældent de samme forudsætninger! Derfor er det lige fra skolestart nødvendigt, at der, sideløbende med læseundervisningen, arbejdes systematisk med tosprogede børns andetsprogstilegnelse. Dette bør foregå i en meningsfuld kommunikation, og der bør være sammenhæng mellem det mundtlige og skriftlige sprog. Sideløbende med læsetilegnelsen bør eleverne undervises i lytte/forstå- og talefærdigheder, udtale,ordforråd, grammatik, samtale- og tekststrukturer - integreret i arbejdet med de forskellige emner. Læseteksterne skal handle om noget, som eleverne forstår, har erfaringer med og interesserer sig for(som det også er tilfældet med modersmålslæsere). Derfor skal læseteksterne indgå i en helhed, som en del af det, der i øvrigt arbejdes med i klassen. Mange danske læsebogssystemer har et indhold, der relaterer sig til emner, som danske børn ofte har erfaringer med. En del tosprogede skolebegyndere har ikke disse erfaringer, og derfor har de ikke de samme forudsætninger for at bruge læsestrategier, der tager udgangspunkt i tekstens indhold. I arbejdet med sproglig opmærksomhed er der oftest fokus på sprogets form (rim, vrøvleord, stavelser m.m.), og forudsætningen for at få noget ud af dette er dels at vide at fokus er på formen, og dernæst 51 skal man også have et rimeligt stort ordforråd og forstå indholdet af dette. Det tosprogede barn vil ofte have fokus på sprogets indholdsside for at søge mening og prøve at forstå, hvad der bliver sagt i de forskellige sammenhænge. Der er mange gode argumenter for at tilrettelægge den første læseundervisning ud fra LTG lignende principper - hvor eleverne arbejder med tekster, som de selv har været med til at formulere ud fra nogle oplevelser, de har haft i en kontekst, der har været tydelig. Den fortsatte læsning. Hvis tosprogede elever skal opnå modersmålsniveau i læsefærdigheder, må de undervises i det igennem hele folkeskoleforløbet. Elevernes ordforråd har betydning for kvaliteten af læseforståelsen. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med ordforrådet før, under og efter læsning: Forforståelse • Tal om titler og illustrationer – hvad handler teksten om? • Tydeliggørelse af formålet med læsningen overfor eleven. • Formidling og aktivering af aktuel baggrundsviden. • Indføring i centralt ordforråd – opmærksomhed på fagord og før-faglige ord/udtryk (ord, som eleverne kender fra hverdagssproget, men som i et givent fag bruges i en særlig sammenhæng/betydning). I fag som matematik, fysik/kemi og natur/teknik er der mange af den slags ord. • Indføring i tekstens univers – hvem, hvad, hvor, hvornår. • Tal om tekstens genre – skal teksten tages for pålydende eller forstås metaforisk? • Lærerens kortfattede genfortælling af teksten. • Forudsigelser og spørgsmål fra eleverne. Aktiv læsning: • Lad eleven genfortælle det læste med egne ord. • Lad eleven forudsige begivenheder i den tekst, der læses. • Stil spørgsmål til det læste, hvilket tvinger eleven til at ræsonnere og udfylde ”tomme huller”. • Lad eleven drage konklusioner på baggrund af det læste. • Lær eleven at stille spørgsmål til det læste. • Tal om, hvad man kan gøre, hvis man ikke forstår det, man læser. Træning og udbygning af ordforråd: • Lad eleven lave ordlister, hvor denne med egne ord forklarer ord og svære sproglige konstruktioner/vendinger – det er i særdeleshed vigtigt i fag som matematik, fysik/kemi og natur/teknik. • Emne- og temaarbejde giver eleverne mulighed for at lære nye ord og anvende dem i relevante sammenhænge. • Lav mindmap og/eller brainstorm på nye ord/emner. • Lad eleverne formulere opgaver til hinanden. Andre gode råd • Vægt den mundtlige dimension højt. • Vælg mange kommunikative aktiviteter i forbindelse med tekstbearbejdning (interviews, dialoger, gruppe- og pararbejde, rollespil, drama etc.) • Organiser værkstedsundervisning, så eleverne kan afprøve det, der undervises i. 52 • Byg gerne broer mellem den læste tekst og elevens egne hverdagserfaringer. • I de ældste klasser er det en god ide at lave eksamensforberedende arbejde. Tal om ordenes indhold i opgaveforlæg til folkeskolens afgangsprøver, hhv. i skriftlig dansk og matematik. Læsning i fagene Læsning er en central substans i alle folkeskolens fag. Derfor er det alle faglæreres ansvar, at tosprogede elever opnår modersmålskompetence i læsning på dansk som andetsprog. Alle lærere bør have fokus på: Navne og stednavne i materialer: Lad være med at gå ud fra som givet at Helle er et kvindenavn, mens Helge er et mandenavn. Eller at Skagen er et stednavn. Kulturbundet ordforråd. Danmark er et gammelt landbrugsland. Det afspejles i ordforrådet, fx at slå vand på en gås, at bringe nogen i fedtefadet, at tage tyren ved hornene, at hyppe sine egne kartofler, at gennempløje noget.. Kollogationer, dvs. ord, der hører sammen, hvor små forskelle i ordvalg, kan give store betydningsforskelle. Det kan være ordforbindelser som at holde af, at holde ud, at holde med, at holde til, at holde sig, at holde op, at holde inde, at holde hen, ... Sprogbrug, fx forskelle i brug af bydemåde i de naturvidenskabelige fag og i daglig tale. I de naturfaglige fag er det legitimt at skrive/sige: varm væsken, mål temperaturen, kog vandet, spejl billedet, mens det i daglig kommunikation vil være ufint at sige: luk vinduet, åbn døren, giv mig kaffe. Kun når man har noget at tilbyde, går det an at bruge bydemåde, fx tag en kop kaffe, ... Forskelle på hvad almindelige ord er i tale og skrift. Ord der er almindelige i skriftsprog/lærebøger er det ikke nødvendigvis i talesproget, fx henblik, forbundet, formå, anvende, foreløbig, afhænge, ... Førfagligt ordforråd. Tosprogede elever ved ikke nødvendigvis, hvad en pære, en stikkontakt, et batteri og en fatning er på dansk. Derfor må fysiklæreren have fokus på disse førfaglige ord, som man normalt forventer at eleverne kender. Læs her, hvad National videncenter for læsning skriver om Andetsprogslæsning: http://www.videnomlaesning.dk/viden-om/laesning-det-grundlaeggende/andetsprogslaesning-2/ DSA-vejlederens rolle Dansk som andetsprogsvejlederens rolle er, i samarbejde med de øvrige vejledere, at understøtte det læsefaglige arbejde omkring de tosprogede i klasserne. DSA vejlederen sætter fokus på den tosprogede elevs særlige forudsætninger og behov i forbindelse med læsning, herunder vigtigheden af at sikre elevens læseforståelse, i forbindelse med læste tekster i undervisningen, samt den selvstændige læsning. 53 Behovet for forforståelse, ord-og begrebsarbejde understreges, men et fokus på kulturelle forhold kan også have betydning for, om den tosprogede elev har en god læseudvikling op igennem skoleforløbet. DSA-vejlederen vil også have fokus på, at den tosprogede elev bruger sproget aktivt og undersøgende i klasseværelset. I vejledningen sættes der således særligt fokus på sprog, kultur og læseforståelse: Hvordan udvikler vi elevernes ordkendskab, ordforråd, forforståelse i forbindelse med læseundervisningen? Hvordan inddrager vi elevernes forskellige kulturelle forudsætninger i læseundervisningen? Hvordan fremmer vi at eleverne er aktive sprogbrugere i læseundervisningen? 54 Handleplan Hedegårdenes Skole Mål -At skolen har en lokal efteruddannelses plan, der gør alle lærere i stand til at varetage rollen som ”læseekspert” i eget fag. -At sikre at elevernes læselyst bevares og fortsat udvikles. Indsats Plan udarbejdes. Evaluering Tidsplan 2013/16 Lærere udfylder evalueringsskema på intra. 2013/14 Der udarbejdes en fane i personaleintra om læsning, hvor der er vigtige links fra bl.a. UVM og skabeloner til læseforståelsesstrategier.(www. undervis.dk) Oplæg om læselyst (motivation) til alle lærere. Læsebånd: Drøftelse i afdelinger. Der afsættes 20 min hver dag til oplevelseslæsning. Læsevejleder laver idekatalog til hvordan læsebåndet kan tilrettelægges. Systematiske læsestimulerende tiltag: Læseuge en gang årligt. Bogforedrag fra skolebiblioteket Deltage i FN’s internationale læsedag i september (Ordet fanger) 4. klasser på folkebiblioteket. Alle lærere arbejder ud fra årsplaner med tydelige lærings- og kundskabsmål. Alle lærere underviser eksplicit i læseteknik og læseforståelesstrategier fleksibelt efter formålet med læsningen. Der arbejdes med samarbejdslæring, fx CL Årsplanerne drøftes på klassekonferencen. Lærings- og kundskabsmål drøftes løbende på teammøder ifbm. planlægning af undervisningsforløb. På 1 årligt møde i hvert fagudvalg drøftes hvordan der arbejdes med samarbejdslæring fx vha. CL samarbejdsstrukturer 2014/15 Ledelse/læsevejleder deltager. 55 -At skabe en ramme for samarbejdet om læseundervisning en. (vejledning, På forældremøder på hhv. 1. og 3 . kl. holder læsevejleder oplæg om læsning, herunder motivation og læselyst på forældremøder. Det nye skoleår indledes med 2 pædagagogiske dage med henblik på at indarbejde faglig læsning i de fælles årsplaner. Fagligt oplæg til alle lærere. fagudvalg, osv) Læsevejleder planlægger og står for arrangementet sammen med ekstern konsulent.. Ledelse og vejlederteamet gennemgår årsplanerne. Klassekonference og teamsamtale med ledelsen. Teamet fremlægger eks. på anvendelsen Lærerens huskeliste af ”lærerens introduceres: huskeliste” på http://pub.uvm.dk/2011/fagligla teammøde med esning/laererens_huskeliste.html ledelsen. 2013/14 2013/14 …med henblik på at alle lærere anvender dette skema ved forberedelse af undervisning i tekstlæsning. Samarbejdsmodel til læsevejleder/tosprogsvejleder og faglærer fra UVM anvendes. http://pub.uvm.dk/2011/fagligla esning/til_laesevejleder_og_fagl aerer.html 2014/15 En læsevejleder deltager i 1 årgangsteammøde (evt. alle vejledere) 2014/15 (Første år: 1 møde i hver afdeling (1. klasse, 3. klasse og 7. klasse) 2. år - nogle andre 56 afdelinger. -At der arbejdes eksplicit med ords betydning og deres anvendelsesmulig heder i forskellige kontekstuelle sammenhænge. På fagudvalgsmøde gennemgår læse- eller tosprogsvejleder forskellige måder at arbejde med ordkendskab. 2014/15 Forskellige ordkendskabskort gøres tilgængelige på personaleintra. Hvert klasse/årgangsteam aftaler hvordan der arbejdes med ordforråd og begrebsforståelse(betydningskor t, personlig ordbog mv. Læseresultaterne på 6. og 8.årg. samt 9. klasses afgangsprøver forbedres. Implementering af sprogstimulerend e aktiviteter i SFO’en Testresultaterne gennemgås og drøftes med teamet/ledelse/ Etablering af læsehule, hvor børnene på Fatboys kan høre lydbøger mv. samtidig med at de følger teksten i bogen. Højtlæsning dagligt for de børn, der har lyst. Udendørs leg i forbindelse med krop- og bevægelsesaktiviteter, hvor børnene skal løse rebus, sanglege o. lign. Brug af tablets, hvor relevante APPS, 2013/14 Evalueringen vil finde sted på månedlige personalemøder. 57 Superbog.dk og lignende skal guide børnene til større IT-forståelse og rutine samt sprogforståelse. IT og læringscenter At flest mulige pædagoger gennemgår kommunens kursusforløb om sproglig udvikling i SFO. De skal være tovholdere for, at sprogstøttende aktiviteter jf. ovenstående bliver gennemført og evalueret. Indkøb af læringsmidler der tilgodeser læsning i alle fag, herunder også digitale læremidler. Præsentation og formidling heraf. Løbende præsentation om ny pædagogisk litteratur om læsning på lærer- og fagudvalgsmøder Vejledningsforløb i brugen af Web2-værktøjer og digitale læremidler. 2013/16 Formidling af I-pad. Tilbud om elevkurser, restulater internt og fx bogfremstilling med eksternt. app’en ”Book Creator” Digtitaliseringsprojekt/pilotp rojekt 2013/14 Samarbejde med andre skoler Dansk- og matematiklærere deltager i kompetenceudviklingsforløb Læsning for tosprogede Aktionslæringsforløb med tosprogede elever i fokus. 2014/15 58 Baggrundslitteratur om læsning 1 Wahl Andersen 2008. Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo 2 3 Wahl Andersen 2011. Læs & forstå matematik: Faglig læsning – grundlag for tilegnelse af matematiske kompetencer. Alinia Arnbak 2003. Faglig læsning – fra læseproces til læreproces. Gyldendal. 4 Brudholm 2011. Læseforståelse – hvorfor og hvordan? Ny udgave. Akademisk Forlag Bogen giver indblik i, hvordan man kan arbejde med elevernes mentale billeddannelse i matematikundervisningen, og hvordan den sproglige dimension kan styrke og guide deres arbejde med problemløsningsopgaver. Belyser også sproglige problematikker, som knytter sig til matematikundervisning af elever med dansk som andetsprog. Læs & forstå matematik er et materiale, der giver læreren den nødvendige viden og redskab til at arbejde med faglig læsning i matematik. Materialet består af en trykt vejledning med kopisider og 6 plancher til ophæng i klassen. Kopisiderne ligger også som pdf til download på www.materialehylden.dk. Bogen indeholder både teorier omkring læsning samt praktiske metoder til at understøtte og udvikle læsning af fagtekster. Bogen diskuterer de nyeste erfaringer og tiltag på læseområdet også i indskolingen i relation til de nye Fælles Mål. I bogen præsenteres nyere udenlandsk forskning og gode erfaringer fra undervisningen i praksis med læseforståelsesstrategier. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til fortællende og informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur. 59 5 Bråten 2008. Læseforståelse. Læsning i videnssamfundet – teori og praksis. Klim. 6 Fredheim 2006. At læse for at lære. 7 Gyldendal Fredheim2011. Læsning i fagene. Hvad vil det sige at forstå det, man læser, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes læse-forståelse? Bogens forfattere tager udgangspunkt i disse og andre centrale spørgsmål om læseforståelse og diskuterer dem i lyset af nyere forskning. Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at blive en god læser i videnssamfundet, og i, hvad god under-visning i læseforståelse indebærer. ... At læse for at lære giver konkrete eksempler på, hvordan læreren i sin hverdag kan bruge læse- og læringsstrategier, når elever skal læse, forstå og lære. Den grundlæggende indføring i de forskellige strategier foregår i faget dansk, og opfølgning og praktisk brug af strategierne indgår i alle fag. Med elevbogen Læsning i fagene kan et lærerteam sammen sætte fokus på undervisning i læsning i alle fag på mellemtrinnet. Teamet planlægger sammen forløbet, som dansklæreren introducerer og afslutter. Gyldendal 8 Abildgaard, Wahl Andersen et. al. 2012 Læsning og skrivning i alle fag. .Eleverne arbejder med at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære at vide, hvad de skal gøre før, under og efter læsning at bruge denne viden, når de læser tekster i alle fag Læsning i fagene indeholder fagtekster til matematik, natur/teknik og historie foruden to modelleringstekster til dansk. Læsning i fagene er en elevbog i tilknytning til At læse for at lære. En kort lærervejledning til Læsning i fagene kan hentes på www.filer.gyldendal.dk Del 1: Artikler om faglig læsning og skrivning Første del indeholder generelle og teoretiske artikler om faglig læsning og skrivning. Her præsenteres og diskuteres flere spændende læsetemaer. Blandt andet begrebet "literacy", der dækker 60 Danmarks lærerforening: Vi læser for livet. Dafolo over, at læse- og skrivefærdigheder i høj grad har en dannelsesfunktion og er afgørende for den enkeltes muligheder for at indgå i forskellige fællesskaber. 2. del: Præsentation af fag og teorier om faglig læsning og skrivning m.m. I anden del præsenterer forskellige faglærere deres fag og kobler teorier om faglig læsning og skrivning til aktiviteter i undervisningen. Læseren får inspiration til, hvordan den faglige læsning og skrivning kan integreres i faget. 9 Baden Henriksen og Holm 2012. Faglig læsning på mellemtrinnet. Gyldendal 10 Christiansen & Løntoft 2009. Læsetilegnelse på andetsproget dansk. Faglig læsning på mellemtrinnet er til læsevejlederen og til lærerne. Her klædes alle på til den store opgave, det er at sørge for, at der undervises i faglig læsning i alle fag. Faglærerne i historie, kristendom, matematik og natur/teknik får hjælp til undervisning i læsning i deres eget fag. Bogen er nemlig fagopdelt, så den enkelte faglærer kan læse netop det, der er relevant for hans eller hendes fag. Efter hvert kapitel er der kopiark til arbejdet med faglig læsning lige til at tage med ind i undervisningen i de enkelte fag Læsetilegnelse på andetsproget dansk er først og fremmest skrevet til dansklærere og læsevejledere, som underviser tosprogede elever, og som kan have glæde af en introduktion til feltet samt en præsentation af en lang række konkrete eksempler og undervisningsideer. Dansklærerforeningens Forlag 61 11 Odsgaard Nielsen og Andersen. 2006. Skratskratterat. Dansk som andetsprog i indskolingen Med remseeventyret om Skratskratterat, der fik Sipsippernip, som omdrejningspunkt, får eleverne mulighed for at se og bruge sproget i funktion gennem en lang række aktiviteter som eksempelvis: Dansklærerforeninges forlag ordbogsarbejde ordbingo beskrivelse af eventyrfigurerne konstruktion af et fantasisprog tegneserie om heksen til teselskab hos Skrat. Aktiviteterne beskrives detaljeret, og i tilknytning til de praktiske anvisninger giver bogen indblik i den teoretiske baggrund for de foreslåede aktiviteter. Skratskratterat forbinder således teori, didaktiske overvejelser og undervisning. 12 Jespersen m.fl. 2010. Faglig læsning i fagene – Teamhåndbog. Akademisk Forlag Faglig læsning er et element i alle skolens fag. Denne håndbog giver med konkrete eksempler lærerteamet redskaber til at samarbejde om at lære eleverne at læse vidt forskellige fagtekster. Kopiark kan downloades: http://akademisk.dk/butik.aspx?c=Item&categ ory=4543&item=24026&gclid=COuQ9N3Uq7U CFcbKtAodnC4AYw 13 Lundberg, Ingvar. 2005. Det gode læseforløb. Kortlægning og øvelser. Alinea Det gode læseforløb" handler om, hvordan man som lærer møder barnet ved skolestarten i den første læseundervisning, og bogen er tænkt som en hjælp og som redskab til, at læreren kan danne sig et overblik over den enkelte elevs læsefærdigheder på et givent tidspunkt inden for de første 3-4 skoleår. Bogen redegør på en overskuelig måde for de fem dimensioner i læseprocessen, der omfatter udviklingen af børns læseevne. De fem dimensioner er: 1. Fonologisk opmærksomhed 62 2. 3. 4. 5. Ordafkodning Flydende læsning Læseforståelse Læseinteresse Desuden afsnit om: 14 DVD: Den sproglige dimension i alle fag - 6 eksempler på god praksis http://www.filmkompagnie t.dk/dk/sprogifagfilm.htm kortlægning af barnets læseudvikling og en række øvelser i fonologisk opmærksomhed, i ordafkodning, i flydende læsning og i læseforståelse. test, prøver og evalueringsredskaber den tidlige skriveudvikling. Denne film består af 6 kapitler fra forskellige fag, hvor lærere på Sølystskolen i Silkeborg integrerer sprogundervisningen i fagene. Det er vigtigt for elever med dansk som andetsprog og for alle andre elever, at få et solidt og aktivt fagsprog. Lærerne demonstrerer i filmen løsninger til inspiration - lige til at kopiere. Dansk som andetsprog er et selvstændigt fagområde, men samtidig en dimension i alle folkeskolens fag. I de seneste år har andetsprogsdidaktikken derfor udviklet sig til være en generel udfordring for alle fag. Se god praksis fra 1. kl. matematik, 3. kl. dansk, 4. Kl. natur teknik, 8. kl. fysik, 8. kl. biologi og 9. kl. dansk. Målgruppen er alle lærere i folkeskolen, skoleledere og studerende. Filmen varer 37 minutter. 15 http://pub.uvm.dk/2011/fa gliglaesning/forord.html I dette materiale kan du læse om faglig læsning. Det henvender sig til dig, som er faglærer på mellemtrinnet eller i overbygningen i folkeskolen. Materialet har til formål at formidle forskningsbaseret viden om undervisning i tekstforståelse og give dig konkrete ideer til din undervisning. 63 16 http://undervis.dk 17 Holm og Laursen. 2010 Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Denne hjemmeside er primært tænkt som en hjælp til alle, der arbejder professionelt med børns læseudvikling – skolelærerne. Hensigten med bogen er at give en faglig viden, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse af en andetsprogspædagogisk praksis og for en kvalificeret deltagelse i den løbende videreudvikling af fagområdet. 64 Kildeliste: Brudholm, Merethe: Læseforståelse – hvorfor og hvordan? Akademisk forlag 2011 Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning- fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003 Læsehandleplan Hellerup Skole http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/forord.html 65 Bilag 1 Læseforståelsesstrategier Delkomponenter Forståelsesstrategier Metoder Sprogforståelse (ordkendskab – ordbetydning) Afdække betydningsbærende ord og citater Kolonne-notat Arbejde med tekstens mikrostruktur, tekstbånd Arbejde med tekstens makrostruktur, den røde tråd Slå ord op i ordbøger Ord- og begrebskort Understregning af nøgleord Arbejde med billedsprog og overførte betydninger Baggrundsviden (viden om verden og viden om tekster) Inferenser (drage følgeslutninger) Skab en referenceramme forud for emnet/teksten Arbejde med overskrifter, genre, nøgleord og forudsigelser Brainstorm Mindmap Aktivere viden om verden under læsningen Tidslinie Gå tilbage i teksten, genlæs FARAO-læsning Læse videre måske hjælper det på forståelsen F-forudsige, A-afklare, Rresumere, A-argumentere, Oopsumere Aktivere viden om verden, meddigtning og forudsigelser Ord og begrebskort (Intra) VØL-model Aktivere viden om tekster Læse på, mellem og bag linierne Kunne fortolke og læse mellem linierne 5 spørgsmål Gå i dialog med teksten Indre forestillingsbilleder VØL-model Resume Referat Kunne skabe mening i det læste Aktivering af baggrundsviden – viden om verden og viden om tekster Meddigtning 66 Genrekendskab Viden om læseformål og genretræk Viden om teksters opbygning/struktur Aktiv læseindstilling (metakognition) Fortællingskort Analysemodeller Sammenligningskort Arbejde med genreforståelse (genretræk ligheder og forskelle) Bevidsthed om, hvornår forAnvender bevidst brugbare læståelsen bryder sammen sesforståelsestrategier som ”Tjek dit forståelsekort” (jf. Vælge læseformål og læsemå- Brudholm) før, under og efter de læsning Bevidst anvendelse af før, under og efter læsning Bruge viden om verden under læsningen Stil spørgsmål undervejs i læsningen Bruge viden om tekster til at læse kreativt Læse kritisk udover teksten Arbejdshukommelse Hastighed Nøgleord/stikord, notater, resume, tidslinie, diagrammer , referat, understregning Æggeur, fartkort, 5-5-5-træning Kilde: Læsehandleplan Hellerup Skole 67 Bilag 2 Hukommelsesstrategier FØR – UNDER og EFTER læsning. Aktiviteter Før læsning Under læsning Efter læsning Læsemåder – at læse for at gøre, opleve eller lære. Bevidstgøre målet med læsningen. Notere undervejs Skrive et kort resume af teksten Aktivere forhåndsviden – f.eks. om tekstens genre Markere vigtige eller vanskelige steder i teksten – eventuelt med farvede understregningstudser med forskellig farvesymbolik Stoppe op for at tjekke forståelsen eventuelt skrive resume efter hvert afsnit Lave tankekort Genfortælle indholdet af teksten med egne ord – husk en tekst er ikke læst før den er forstået Bladre i kapitlet eller kikke teksten igennem - orienteringslæse Arbejde med tekstens nøgleord Formulere tekstens tema Formulere spørgsmål eller hensigt f.eks. gennem et mindmap Samtale om teksten Indlæse vigtig information på mobilen Reflektere over tekstforfatterens intention Reflektere over billeder og illustrationer i teksten Skrive et referat af teksten med egne ord Formulere tekstens tema eller hensigt f.eks. gennem et mindmap Lav tankekort Lav læringsspil f.eks. et trivial pursuit, hvor tekstens kerneindhold og nøgleord opdeles i spørgsmål/svar Lave billeder til teksten Kilde: Læsehandleplan Hellerup Skole 68 Bilag 3 Afkodningsstrategier 69
© Copyright 2024