Indholdsfortegnelse
Introduktion ...................................................................................................................................................... 4
Undervisning ..................................................................................................................................................... 5
Lærervejledning til Folkeskoler .................................................................................................................... 6
Lærervejledning til Ungdomsuddannelser ................................................................................................. 10
Lærervejledning til Sprogskoler.................................................................................................................. 12
Fortællinger
Oprindelige historier
Abdul Quader Yusefi, læge, Gentofte, Afghanistan ......................................................................... 18
Abdulahi Bashir Egal, integrationskonsulent, Odense, Somalia ...................................................... 22
Abdullah Salih Domurcuk, kandidatstuderende, København, Tyrkiet ............................................. 25
Ahmad Jihad Hamada, stud.med., København, palæstinenser ....................................................... 28
Alan Moussa, kantineleder, København, Irak .................................................................................. 32
Ali Motaich, værnepligtig, København, Marokko ............................................................................ 35
Amir Rashid, politibetjent, København, Pakistan............................................................................. 38
Baris Özcan, fodboldspiller, København, Tyrkiet ............................................................................. 42
Chadi Abdul-Karim, skuespiller, Århus, palæstinenser .................................................................... 45
Djibril Bakayoko, bilmekaniker, København, Elfenbenskysten ........................................................ 49
Imad Seoud, mellemleder i Beredskabsstyrelsen, Rønne, Dubai .................................................... 52
Jun Feng, forfatter, Odense, Kina..................................................................................................... 55
Karim Salman, ingeniør, Valby, Irak og Rumænien .......................................................................... 58
Khaled Mustapha, handelsstudent, København, palæstinenser ..................................................... 61
Khaled Ramadan, arkitekt, København, Libanon ............................................................................. 65
Mahmoud Issa, ph.d. i litteratur, København, palæstinenser ......................................................... 68
Majdid Sairafianpour, farmaceut, Skovlunde, Iran .......................................................................... 71
Malik Hassan, sygeplejerske, Gentofte, Uganda.............................................................................. 74
Miguel Santiago Bustos Vergara, koncertarrangør, København, Chile ............................................ 78
Ngoc Nguyen, overstyrmand, Rantzausminde, Vietnam ................................................................. 81
Ramanan Balasubramaniam, konsulent, København, Sri Lanka ...................................................... 84
Walid Hassanevein, resturationsarbejder, København, Libanon ..................................................... 88
Wassim Hallal, chefkok, Århus, Libanon .......................................................................................... 91
Indsendte historie
Mahmoud Alibadi, kunstner, København, Irak ................................................................................ 94
Lydfiler
I online udgaven af Nye Mænd I Danmark var en række lydklip med nogle af de portrætterede mænd. Disse
lydklip kan findes på
http://kvinfo.dk/ressourcer/nye-maend-i-danmark
Introduktion
NYE MÆND I DANMARK følger i 2008 op på sitet DEN USYNLIGE SUCCES, som denne gang fortæller mænd
med flygtninge- indvandrerbaggrund og deres historie.
Materialet, der nu ligger i en pdf-form, stiller skarpt på den gode integrationshistorie. Her kan du læse en
række mænds unikke og usædvanlige historier om deres liv i Danmark. I tekst, billeder og lyd ser og hører vi
dem gribe de muligheder og tackle de udfordringer, som det moderne liv i Danmark byder op til. Vi kommer
tæt på mænd, der tør sætte ord på følelser, på smertepunkter, på kærlighed og om at finde sin identitet og
sin plads i livet.
Fortællingerne sætter også fokus på de nye ruter og livsformer, der skabes i mødet med det danske
samfund og går på tværs af dominerende negative stereotyper om minoritetsmænd.
NYE MÆND I DANMARK giver et anderledes og mere nuanceret billede af, hvordan mænd med etnisk
minoritetsbaggrund lever deres liv i Danmark og er dermed et vigtigt bidrag til den danske
migrationshistorie og til tværkulturel kommunikation.
Finansiering
Nye Mænd i Danmark er finansieret af Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Undervisningsministeriets tips- og lottomidler, Oak Foundation samt Dronning Margrethes og
Prins Henriks Fond.
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning
Undervisning
NYE MÆND I DANMARK henvender sig bredt til hele undervisningssektoren og er forsynet med lærervejledninger og
undervisningsopgaver til folkeskoler, ungdomsuddannelser og sprogskoler. Der kan tilrettelægges mange forskellige
undervisningsforløb spændende fra lærerstyrede aktiviteter til mere procesorienterede gruppe og projektundervisning. Sitet
indeholder endvidere faktasider og links til relevante artikler og hjemmesider, hvor både lærere og elever kan finde
baggrundsviden om de emner, de arbejder med. Hvis du selv har gode erfaringer med at undervise i NYE MÆND I DANMARK eller har idéer til nye undervisningsforløb, så glæd
dine kollegaer og send dine forslag til os. Læs gerne de tre lærervejledninger her i undervisningssiden: Lærervejledning til folkeskolen, Lærervejledning
til ungdomsuddannelsen og Lærervejledning til sprogskoler.
Se også Fakta sider i Den Usynlige Succes, hvor man kan læse om de politiske kriser og krige, som mange af deltagerne er
flygtet fra.
Under Links finder du relevante henvisninger til artikler, rapporter og hjemmesider.
data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A%2017px%3B%20paddingtop…
1/1
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Folkeskolen
Lærervejledning – Folkeskolen
Målgruppen Nye Mænd i Danmark henvender sig til elever fra 8. til 10. klasse Materialet Nye Mænd i Danmark er en materialesamling, der kan bruges både tværfagligt og af de enkelte fag, fx: historie, dansk,
religion, mediefag og samfundsfag. Teksterne kan fx indgå som udgangspunkt for diskussioner og undervisning om
flygtninge/indvandrerproblematikker, etnicitet, kultur, identitet, kønsroller og medborgerskab. Man kan vælge at arbejde med
den enkelte fortælling eller at læse teksterne tværgående tematisk. Det er også oplagt at inddrage fortællinger fra Den Usynlige
Succes. Som noget nyt bliver det i løbet af foråret 2008 muligt at lave en fællessøgning på Den Usynlige Succes og Nye Mænd i
Danmark Teksterne er lette at orientere sig i, da de alle er forsynede med introtekster og overskrifter, der linker til de respektive afsnit.
Ved hjælp af søgefunktionen kan man indkredse de fortællinger, som det søgte ord indgår i, fx ’flygtning’. Billederne udgør en væsentlig del af Nye Mænd i Danmark. De lægger op til at inddrage elevernes oplevelser og
forudforståelser i arbejdet med analyse af billederne. Opgavetyper Opgaverne tilgodeser forskellige arbejdsformer: Fra lærerstyrede undervisningsforløb til selvstændige elevaktiviteter i både
klasserummet og i edblokalet. Se også eksempler på opgaver i ”Lærervejledning for sprogskoler”. Billedanalyse Opgave 1. 1. Sammenlign billederne på Nye Mænd i Danmark med billederne i Den Usynlige Succes
2. Er virkemidlerne de samme? Sammenlign fx: Motiv Beskæring Omgivelser Komposition/nærbillede/totalbillede/detaljebillede/kropssprog Personernes placering i rummet/relationen til andre personer Farver kolde/varme/neutrale dominerer billederne? Påklædning Genstande Hvordan påvirkes modtageren følelsesmæssigt af billederne på de to sites? Hvilke reaktioner er de samme – eller forskellige?
Begrund dine svar. Sammenlign Tine Hardens billeder på de to sites med billeder af etniske minoriteter i andre medier, fx aviser og TV. Find
forskelle og ligheder og begrund dine svar. Den Digitale Billedskole Her kan du finde materiale til billedanalyse. Den digitale Billedskole er udarbejdet af Nordjyllands Kunstmuseum og Imagine IT Opgave 2. Hvad er dansk kultur? 1. Formuler tre ting, der er typisk danske. Begrund dine eksempler.
2. Illustrer dine eksempler med billeder fra aviser, blade eller nettet. 3. Vælg tre billeder i ”Nye Mænd i Danmark”, som du synes er karakteristiske
for andre kulturer. Begrund dine valg. data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
1/4
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Folkeskolen
4. Diskuter jeres valg og eksempler i klassen. 5. Hvad gør noget til særligt dansk eller ikke dansk? Opgave 3. For at føle sig som fuldgyldig medborger i et samfund er det vigtigt, at man oplever at blive anerkendt som borger og som
menneske. Krænkelseserfaringer som at blive afvist på diskoteker eller at blive mødt med lave forventninger fx i skolen kan
føre til protestholdninger over for majoritetssamfundet. 1. Diskuter følgende udsagn: ”Får man hele tiden at vide, at man er et problem, så bliver man et problem”. Rapper og skuespiller Chadi AbdulKarim. ”Så snart jeg går ud af døren her, er jeg en simpel perker i mange danskeres øjne. Det spiller ingen rolle, hvor veluddannet
jeg er”. Ramanan Balasubramaniam. 2. Er du selv, eller kender du nogen, der er blevet afvist på et diskotek pga. sin etniske baggrund? 3. Hvad tror I kunne hjælpe unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund til at føle sig mere accepterede i det danske
ungdomsliv? 4. Hvad synes du om diskotekernes praksis med at afvise unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund? 5. Stemmer det overens med det demokratiske princip, der skal sikre, at alle borgere er lige og har samme rettigheder? 6. Skriv et indlæg i jeres skoleavis eller lokale avis på baggrund af gruppens diskussioner. Opgave 4. 1. Cengiz Kahraman er chefredaktør på Haber, en tyrkisksproget avis, der udgives i Danmark. Læs afsnittet ”Problemer sælger
aviser”. 2. Find andre artikler om flygtninge og indvandrere. 3. Diskuter Cengiz udtalelser. Har Cengiz fx. ret i følgende: ”Hvis TV vil bringe et indslag om huslejestigninger i Vollsmose, så vil billedsiden vise kvinder med tørklæder og lange
gevandter, uanset om historien drejer sig om noget helt andet.” 4. Redegør for baggrunden for Haber. Opgave 5. I mange af fortællingerne kan I læse om, hvordan det føles at blive mødt med fordomme eller direkte racisme. 1. Læs en af fortællingerne med fokus på fordomme og forskelsbehandling. 2. Diskuter i klassen/gruppen: 3. Hvem og hvad påvirker holdninger til etniske minoriteter? 4. Hvorfor bliver vi påvirket? 5. Hvordan påvirker fordomme jeres hverdag? 6. Hvad skal der til for, at man kan ændre på menneskers fordomme? 7. Inddrag jeres egne erfaringer i diskussionen. Opgave 6. Traditionelle manderoller forbindes ofte med, at manden er familieforsørger og øverste autoritet i familien. Børnene forventes at
være respektfulde og lydige over for faderen fx. ved valg af uddannelse og valg af ægtefælle. De unge vil gerne være loyale
over for deres familier, men de er også påvirket af det danske samfund, hvor børn og unge har stor selvbestemmelse og frihed.
Det kan give problemer på hjemmefronten, når de insisterer på at deltage i fester, tage på studieture og have danske
kærester. Læs Ahmad Jihad Hamadas fortælling og sammenlign den med Kashifa Ahmad Hussains historie fraDen Usynlige Succes.
1. Find forskelle og ligheder i Ahmads og Kashifas historier. 2. Har Ahmad og Kashifa samme konflikter med deres forældre? 3. Hvad gør Ahmad og Kashifa for at få lov til at deltage i det danske ungdomsliv? 4. Hvem synes du, har det sværest og hvorfor? Begrund dit svar.
6. Hvem og hvad hjælper de unge og forældrene med at forstå hinanden? data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
2/4
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Folkeskolen
7. Hvad er Ahmads holdning til Islam og traditioner? 8. Hvad er Kashifas holdning til Islam og traditioner? 9. Lav et oplæg i klassen på baggrund af spørgsmål. Opgave 7. Mange af deltagerne i Nye Mænd i Danmark er muslimer. Fortællingerne viser, at der er mange måder at være muslim på. Fx.
fortæller Chadi Abdul Karim, at han først i Danmark finder ud af, at han er sunnimuslim. Livet i Danmark kan være med til at
påvirke mændenes syn på Islam. Læs Majid Sairafianpours fortælling. 1. Hvad kender du selv til Islam? 2. Redegør for Majids syn på Islam. 3. Er der noget, der overrasker dig i Majids fortælling? 4. Diskuter forskellen mellem kultur og religion. 5. Synes du, at det er en god ide, at imamer bliver uddannet i Danmark begrund dine svar. Opgave 8. Læs Abdullah Salih Domurcuk fortælling og sammenlign den med Asmaa HamidAbdols fortælling iDen Usynlige Succes. 1. Find forskelle og ligheder i deres fortællinger. 2. Hvordan er forholdet mellem religion og politik i de to fortællinger? Opgave 9. ”Vi anbefaler, at de steder, hvor der er børn med muslimsk baggrund, skal det være muligt at få halalkød, men muslimerne
skal ikke sætte standarden for de andre børn. Derfor skal der være mulighed for at vælge mellem halalkød og andet kød. Og
hvad angår fridage, synes jeg, at det er helt naturligt, at en skole, hvor der er mange muslimer, tillader, at de får fri i
forbindelse med fejringen af ramadanens afslutning. Men kun den dag. Det er for mig at se helt naturligt, at vi respekterer
religiøse højtider, også muslimske. Ellers risikerer vi at stå i en situation, hvor vi heller ikke kan tillade os at gøre noget særligt
ud af kristne højtider, og det ønsker jeg ikke” Jakob Hougaard, integrationsborgmester i Københavns Kommune (S) Kilde: www.Religion.dk(d.05.03.07) 1. Brug Jakob Hougaards udtalelser som oplæg til en diskussion i klassen.
2. Diskuter og argumenter jeres holdninger til, at der bliver taget hensyn til religiøse mindretal i det offentlige rum? Opgave 10. Nogle politikere i Danmark og udlandet vil forbyde kvinder at bære muslimsk tørklæde i det offentlige rum. Diskuter på
baggrund af Asmaa AbolHamids fortælling retten til at bære tørklæde i det offentlige rum. Læs kvinfo.dk's tema Tørklæder og slør Opgave11. Mange af de unge mænd er kommet til Danmark, fordi deres fædre kom hertil som gæstearbejdere i 1970’erne. Læs Metin
Cakmaks fortælling. 1. Find eksempler på dette i Nye Mænd i Danmark. 2. Hvorfor kom der gæstearbejdere til Danmark i 1960’erne og frem til 1973? 3. Hvad er ifølge Metin forskellen på 1. og 2.generations mænd med flygtninge/indvandrerbaggrund? 4. Er du enig med Metin? Begrund dit svar. 5. Inddrag evt. din egen baggrund og sammenlign med din egen baggrund. Opgave 12. Flere af deltagerne i Nye Mænd i Danmark er kommet til Danmark som følge af politiske kriser, besættelser og krige i deres
hjemlande. Lav en søgning på ’flygtning’ og læs som hjemmearbejde en af de fortællinger, du finder. 1. Redegør for den politiske baggrund i fortællerens hjemland. 2. Hvordan har livet som flygtning præget fortællerens liv? 3. Hold et oplæg i klassen på baggrund af spørgsmålene. Opgave 13. data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
3/4
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Folkeskolen
Et menneske har mange identiteter. Identiteter er ikke en fast størrelse, men ændrer sig i relationer til andre mennesker. Fx.
har du en kønsidentitet, en etnisk identitet, en arbejdsidentitet, politisk identitet, aldersidentitet m.m. Mange af deltagerne i
både Nye Mænd i Danmark og i Den Usynlige Succes fremhæver, at det danske samfund har gjort det muligt for dem at udvikle
nye identiteter. Læs: Ramanan Balasubramaniams historie. 1. Redegør for, hvordan det danske samfund påvirker unge tamilere? 2. Hvordan kan migration ændre forholdet mellem forældre og børn? 3. Hvordan har migrationen til Danmark påvirket Ramanans liv? Tine Hardens billeder på de to sites med billeder af etniske minoriteter i andre medier, fx. aviser og TV. Find forskelle og
ligheder og begrund dine svar Forslag til temalæsning: Medborgerskab og demokrati: Læs: Cengiz Kahraman/Metin Cakmak/Majdid Sairafianpour/Khaled Ramadan/ Mellemøstkonflikten: Læs: Mahmoud Issa/Abdul Qader Yousefi/Karim Salman/Khaled Ramanam/Khaled Mustapha/Ahmad Jihad Hamada/Chadi Abdul
Karim/ Integration: Læs: Khaled Ramanam/Abullahi Egal/Metin Cakmak/Majdid Sairafianpour/Cengiz Kahraman/Miiguel Vergaras/Ramanan
Balasubramaniam Dobbeltkultur og identitet: Læs: Khaled Mustapha/Ali Moitach/Mahmoud Issa/Jamal Butt/Ngoc Nguyen/Ramanan Balasubramaniam/Ahmed Jihad
Hamada/Avnit Singh Kærlighed på tværs: Læs: Khaled Mustapha/Amir Rashid/Khaled Ramadan/Baris Özcan/Walid Hassanevein/Cengiz Kahraman/Miguel Santiago/Jun
Feng Islam, kultur og politik:
Læs: Abdullah Domurcuk/Majdid Sairafianpour/Ahmad Jihad Hamada/Ali Moitach/Khaled Mustapha Læs: Asmaa AbdolHamids historie på Den Usynlige Succes www.kvinfo.dk/side/539 Sport og identitet: Læs: Amir Rashid/Khaled Mustapha/Ali Motach/Alan Moussa/Baris Özcan data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
4/4
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Ungdomsuddannelser
Lærervejledning Ungdomsuddannelsen
Målgruppen Nye mænd i Danmark er et oplagt materiale at bruge i Kultur og samfundsgruppen i hf (historie, religion og samfundsfag) samt
på Almen studieforberedelse på StX. Ligeledes kan Nye mænd i Danmark anvendes i enkeltfag som dansk, billedkunst og
mediefag. Materialet Nye mænd i Danmark er en materialesamling, der egner sig til emneforløb om flygtninge/indvandrere. Nye mænd i Danmark tilbyder samtidig en samling paralleltekster og supplerende tekster – herunder tekster, der kan indgå i
projekter og i eksamensmaterialer – der kan bruges af både lærere og elever. Et udvalg af teksterne er oversat til engelsk og
kan læses på KVINFOs engelsksprogede site,All About Gender
Temalæsning Etnicitet og køn: Læs: Metin Cakmak/Jamal Butt/Raman Balasubramaniam/Ahmad Jihad Hamada Tradition og modernitet: Læs: Jamal Butt/Khaled Mustapha/Amir Rashid/Ali Moitach/Ahmad Jihad Hamada/Ngoc Nguyn/Baris Özcan/Malik Hassan/Djibril
Bakayoko Medborgerskab, demokrati og anerkendelse: Læs: Cengiz Kahraman/Metin Cakmak/Majdid Sairafianpour/Khaled Ramadan/ Mellemøstkonflikten: Læs: Mahmoud Issa/Abdul Qader Yousefi/Karim Salman/Khaled Ramanam/Khaled Mustapha/Ahmad Jihad Hamada/Chadi Abdul
Karim Integration:
Læs: Khaled Ramanam/Abullahi Egal/Metin Cakmak/Majdid Sairafianpour/Cengiz Kahraman/Miiguel Vergaras/Ramanan
Balasubramaniam Dobbeltkultur og identitet: Læs: Khaled Mustapha/Ali Moitach/Mahmoud Issa/Jamal Butt/Ngoc Nguyen/Ramanan Balasubramaniam/Ahmed Jihad
Hamada/Avnit Singh/ KhaledRamanan Kærlighed på tværs: Læs: Khaled Mustapha/Amir Rashid/Khaled Ramadan/Baris Özcan/Walid Hassanevein/Cengiz Kahraman/Miguel Santiago/Jun
Feng Islam, kultur og politik: Læs: Abdullah Domurcuk/Majdid Sairafianpour/Ahmad Jihad Hamada/Ali Moitach/Khaled Mustapha Læs også: Asmaa AbdolHamids historie på Den Usynlige Succes Sport og identitet: Læs: Amir Rashid/Khaled Mustapha/Ali Motach/Alan Moussa/Baris Özcan Religion og modernitet: Læs: Abdullah Salih Domurcuk/Ahmad Jihad Hamada/Majdid Sairafianpour
Inddrag også Asmaa AbdolHamid fra Den Usynlige Succes Selvorganisering, kunst og repræsentation: Læs: Cengiz Kahraman/Avnit Singh/Mahmoud Issa/Jun Feng/Kahled Ramanan Det dynamiske kulturbegreb vs. det statiske: data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
1/2
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Ungdomsuddannelser
Læs: Khaled Mustapha/Baris Özcan/Majdid Sairafianpour/Ramanan Balasubramaniam/Amir Rashid
data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
2/2
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Sprogskoler
Lærervejledning Sprogskoler
Målgruppen Nye Mænd i Danmark henvender sig til kursister på niveauet over waystage, dvs.: Danskuddannelse 2, modul 5 og 6 Danskuddannelse 3, modul 4 og 5 Billederne kan anvendes som skyggeopgaver til testtræning i spørgsmål/ svarstrukturer allerede på danskuddannelse 3 modul 1
og som udgangspunkt for samtaler på lavere niveauer. Kursister kan også arbejde individuelt med teksterne i forbindelse med individuelle læreplaner og frilæsning. Endvidere kan
teksterne anvendes til fjernundervisning. Materialet Teksterne er lette at orientere sig i, da de alle er forsynede med introtekster og overskrifter, der linker til de respektive afsnit.
Ved hjælp af søgefunktionen kan man indkredse de fortællinger og afsnit hvor søgeordet indgår. Som noget nyt kan man
foretage en fællessøgning i både Nye Mænd i Danmark og Den Usynlige Succes. Det er vigtigt, at kursisterne introduceres til
søgefunktionen. Opgavetyper Opgavetyperne tilgodeser forskellige arbejdsformer: Fra lærerstyrede undervisningsforløb til selvstændige elevaktiviteter i både
klasserummet og edblokalet. Endvidere har sproglærer Anette Strange Pedersen udarbejdet et netbaseret undervisningsforløb,
der kan benyttes til fjernundervisning. Nye Mænd i Danmark lægger op til diskussioner om at tackle og udnytte de muligheder, barrierer og udfordringer, man som
indvandrer/flygtning konfronteres med i Danmark. Endvidere er det oplagt at arbejde med emner om kønsroller, identitet og
etnicitet. Det personlige indhold i fortællingerne giver rig anledning til at reflektere og tale om forhold i Danmark og
kursisternes egne hjemlande. Det kan anbefales, at kursisterne lytter til lydfilerne i par og refererer historierne i klasserummet, hvor kursisterne kan
kommentere og diskutere historierne. Efterfølgende kan man bede dem skrive referater og kommentarer som hjemmearbejde. Undervisningsopgaver Opgave 1. 1. Du og din sidekammerat læser hver jeres fortælling.
2. Undervejs skriver du de vigtigste nøgleord i fortællingen ned på et stykke papir undtagen navn, job, uddannelse og etnisk
baggrund. 3. Ved hjælp af nøgleordene skal din sidekammerat genfortælle, hvad fortællingen handler om.
4. Suppler og ret hinandens genfortællinger. Opgave 2.
En eller to kursister får som hjemmeopgave at læse en af historierne i Nye Mænd i Danmark. Kursisterne stiller derefter spørgsmål, der kun må besvares med ja/nej /ved ikke. Kursisterne skal på baggrund af svarene skrive/fortælle den pågældende persons historie.
data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
1/6
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Sprogskoler
Opgave 3. Der beregnes to til tre undervisningsgange. Opgaverne kan fordeles i forskellige grupper. Læs Ahmad Jihad Hamadas fortælling og sammenlign den med Kashifa Ahmad Hussains historie fraDen Usynlige Succes. 1. Find forskelle og ligheder i Ahmads og Kashifas historier.
2. Har Ahmad og Kashifa samme konflikter med deres forældre? 3. Hvad gør Ahmad og Kashifa for at få lov til at deltage i det danske ungdomsliv? 4. Hvem synes du, har det sværest og hvorfor? Begrund dit svar. 5. Hvem og hvad hjælper de unge og forældrene med at forstå hinanden? 6. Hvad er Ahmads holdning til Islam og traditioner? 7. Hvad er Kashifas holdning til Islam og traditioner? 8. Lav et oplæg i klassen på baggrund af spørgsmålene, fx om at forhandle med sine forældre. 9. Diskuter følgende udsagn: ”Fx. finder jeg det problematisk, hvis en kvindelig medicinstuderende, der er troende muslim, nægter at røre ved mænd. Man er
nødt til at forholde sig pragmatisk til religiøse doktriner, hvis man skal leve i et moderne ikkemuslimsk land. Ikke mindst hvis
man vil være læge”. Ahmad Jihad Hamada. ”Omvendt er jeg også træt af at være ’præmieperkeren’. Jeg har diskuteret indvandrerpolitikken med nogle danskere, der kom
med racistiske bemærkninger. Da jeg bad dem om lige at passe på, fik jeg svaret: Det var ikke dig, vi mente. Du er jo
anderledes, du er god nok. Jeg håber, at tonen over for indvandrere snart bliver en anden, og at den skrappe integrationspolitik
bliver lempet”. Ahmad Jihad Hamada. Opgave 4.
Mange af de unge mænd er kommet til Danmark, fordi deres fædre kom hertil som gæstearbejdere i 1970’erne. Læs Metin
Cakmaks fortælling.
1. Hvorfor kom der gæstearbejdere til Danmark i 1960’erne og frem til 1973? 2. Hvad er ifølge Metin forskellen på 1. og 2.generations mænd med flygtninge/indvandrerbaggrund?
3. Er du enig med Metin? Begrund dit svar.
4. Inddrag evt. din egen baggrund og sammenlign med din egen baggrund.
Opgave 5. Flere af deltagerne i Nye Mænd i Danmark er kommet til Danmark som følge af politiske kriser, besættelser og krige i deres
hjemlande. Lav en søgning på ’flygtning’ og læs som hjemmearbejde en af de fortællinger, du finder. 1. Redegør for den politiske baggrund i fortællerens hjemland.
2. Hvordan har livet som flygtning præget fortællerens liv? 3. Hold et oplæg i klassen på baggrund af spørgsmålene.
Opgave 6. Amir Rashid var småkriminel som ung. Alligevel blev han uddannet politibetjent som en af de første med etnisk
minoritetsbaggrund Læs Amirs historie og diskuter følgende spørgsmål i klassen: 1. Hvad/hvem hjalp Amir ud af kriminaliteten? 2. Beskriv Amirs forhold til sin far som barn. 3. Beskriv Amirs forhold til sin far i dag. 4. Hvorfor blev Amir skilt? 5. Beskriv hans nuværende ægteskab. 6. Hvad laver Amir ud over at arbejde som politibetjent? 7. Hvorfor var det vigtigt for Amirs familie, at moderen blev begravet i Danmark? 8. Har Amir mødt fordomme, fordi han var betjent? data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
2/6
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Sprogskoler
9. Find 10 adjektiver, der beskriver Amir.
10.Find 10 adjektiver, der beskriver Amirs far.
11. Diskuter følgende udsagn: ”Racisme betyder forskelsbehandling, men ofte handler det mere om at finde svagheder hos den anden. Er han rødhåret,
kalder jeg ham for røde. Er han etnisk, kalder jeg ham for sorte svin. Er man buschauffør og kræver en billet, er man racist”.
Amir Rashid.
Opgave 7. I Nye Mænd i Danmark understreger mange af deltagerne, at de betragter deres dobbeltkulturelle baggrund som en styrke og en
fordel. Men mange fortæller også om at være splittet mellem to kulturer. Det kan man fx læse om i Chadi Abdul Karims
fortælling. 1. Beskriv Chadis opvækst i Gjellerupparken. 2. Hvad giver anseelse blandt kammeraterne i Gjellerupparken? 3. Hvad vil kammeraterne godt vide om Chadi? 4. Hvad er grunden til, at Chadi siger nej til kriminalitet? 5. Hvad får Chadi til at skifte skole? 6. Hvorfor bliver Chadi rapper? 7. Hvad sætter en identitetskrise i gang hos Chadi? 8. Hvad var årsagen til, at Chadi arrangerede koncerten ”Gjellerup vågn op!”? 9. Find 10 adjektiver, der beskriver Chadi. 10. Find 10 substantiver, der passer til Chadi. 11. Hvordan er Chadis forhold til sin mor? 12. Diskuter følgende udsagn: ”Får man hele tiden at vide, at man er et problem, så bliver man et problem. Hvis et sted længe nok får at vide, at det er
dårligt, så ender det med at blive et dårligt sted”. Chadi Abdul Karim. 13. Chadi siger, at han ikke kender slutningen på sin historie. Skriv en slutning på Chadis historie. Opgave 8. Læs Malik Hassans historie.
1. Redegør for Maliks opdragelse i Uganda og hans forhold til sin far. 2. Hvilke barrierer møder Malik i Danmark? 3. På hvilke punkter er Maliks liv som mand anderledes i Danmark? 4. Diskuter Maliks udsagn om, at han både skulle overvinde indre og ydre barrierer i Danmark.
5. Tror du, det er almindeligt, at danske mænd passer deres syge forældre? 6. Er du enig i udsagnet: ”Du ved godt, at her i Danmark deles man om alt”? Begrund dit svar. 7. Hvordan tackler Malik de mange fordomme, han i begyndelsen møder blandt de ældre borgere? 8. Hvad synes Malik om sit job? Begrund dit svar.
9. Hvordan er Malik som far? 10. Find 10 adjektiver, der beskriver Malik. 11. Find 10 substantiver, der passer til Malik 12. Du er ven med en ung mand i Afrika. Din ven kommer snart til Danmark, da han skal giftes med en dansk kvinde. Han
beder dig om at skrive et brev, hvori du fortæller om: Kønsrollerne i Danmark.
data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
3/6
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Sprogskoler
Forholdet mellem forældre og børn.
13. Diskuter følgende udsagn: ”I Uganda passer børnene deres forældre, fordi det er en pligt. Men udviklingen går i samme retning som i Danmark. Alle mine
søstre vil gerne ud at arbejde, så de kan få deres egen bolig og måske en bil. Min egen personlige bekymring for den udvikling
går på, at der kommer en anden instans end familien og passer de gamle”.
Malik Hassan.
Opgave 9. Læs Ngoc Nguyns historie. 1. Hvad var baggrunden for at Ngoc og hans familie flygtede fra Sydvietnam? 2. Hvorfor følte Ngoc sig anderledes end sine danske klassekammerater? 3. Hvorfor synes Ngoc, at hans mor er modig? 4. Hvordan er Ngocs mor anderledes end andre vietnamesiske forældre? 5. Hvad betyder ”Drengedrøm går i opfyldelse”? 6. Hvorfor synes Ngoc godt om at have kollegaer med forskellige nationaliteter? 7. Hvilken betydning har religion for Ngoc? 8. Hvordan mødte Ngoc sin kone? 9. Hvad er ifølge Ngoc grunden til, at mange vietnamesiske flygtninge har klaret sig godt i Danmark? 10.Find 10 adjektiver, der beskriver Ngoc.
11.Find 10 substantiver, der passer til Ngoc. 12.Diskuter følgende udsagn: ”I vores kultur har vi meget tætte bånd mellem generationerne. Og det er helt naturligt for os at have ens forældre boende. I
dag bor min svigermor sammen med os.” ”Af og til kan forskellige måder at tænke på give anledning til misforståelser. I Danmark er det naturligt selv at gå i gang med
en arbejdsopgave, hvorimod andre nationaliteter forventer, at chefen fortæller én, hvad man skal gøre.” Billedopgaver Opgave 10. Sammenlign billederne på Nye Mænd i Danmark med billederne i Den Usynlige Succes 1. Er virkemidlerne de samme? Sammenlign fx: Motiv Beskæring Omgivelser Komposition/nærbillede/totalbillede/detaljebillede/Kropssprog Personernes placering i rummet/relationen til andre personer Farver kolde/varme/neutrale dominerer billederne? Påklædning Genstande 2. Hvordan påvirkes modtageren følelsesmæssigt af billederne på de to sites? Hvilke reaktioner er de samme – eller forskellige?
Begrund dine svar. 3. Sammenlign Tine Hardens billeder på de to sites med billeder af etniske minoriteter i andre medier, fx. aviser og TV. Find
forskelle og ligheder og begrund dine svar. Den Digitale Billedskole Her kan du finde materiale til billedanalyse. Den digitale Billedskole er udarbejdet af Nordjyllands Kunstmuseum og Imagine IT.
Opgave 11. Dansk kultur 1. Formuler tre ting, der er typisk danske. Begrund dine eksempler.
2. Illustrer dine eksempler med billeder fra aviser, blade eller nettet. 3. Vælg tre billeder i ”Nye Mænd i Danmark”, som du synes er data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
4/6
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Sprogskoler
karakteristiske for andre kulturer. Begrund dine valg. 4. Diskuter jeres valg og eksempler i klassen. 5. Hvad gør noget til særligt dansk eller ikke dansk? Elearnings forløb
Følgende er et undervisningsforløb tilrettelagt for et hold elearningskursister på danskuddannelse 3 modul 4 og 5. En del af
opgaverne kan også anvendes på danskuddannelse 2 modul 6 og i samfundsfag i folkeskolen i 8.kl og 9. kl. Emne: Integration Opgave 1. (her kommer der en tabel)
Statistikken viser den procentvise andel af indvandrere og efterkommere og deres fordeling i Danmark 1. Giv en kort beskrivelse af statistikken.
2. Nævn tre ting, som du fandt overraskende eller interessant. 3. Sammenlign med andre lande du kender. Ligner det, de danske forhold? 4. Gem din besvarelse i Dokumenter. Opgave 2. Vælg en historie fra http://www.kvinfo.dk/side/829/
1. Lyt først til personens lydfil og tag stikord. 2. Læs herefter teksten om personen. 3. Giv et kort resume af personens liv: 4. Gem din besvarelse i fælles forum. Opgave 3. Læs teksten igen, men fokuser nu på: 1. Hvad har personen gjort selv i forhold til integration? 2. Hvad har personen bibeholdt fra sin oprindelige kultur? 3. Hvilken hjælp og hvilke barrierer har han mødt i forhold til det danske samfund? 4. Hvilken hjælp og hvilke barrierer har han mødt i forhold til enkeltpersoner. 5. Gem i fælles forum .
Opgave 4. Gå ind i fælles forum og læs de andres besvarelser.
1. Hvilke ligheder og forskelle er der i forhold til spørgsmål 1 og 2 i forrige opgave? 2. Hvilke ligheder og forskelle er der på de erfaringer, personerne har med danskerne og det danske samfund. 3. Var der noget, der overraskede dig, eller du fandt særligt interessant? 4. Gem i fælles forum. Opgave 5.
1. Hvilke ligheder og forskelle er der på integrationsindsatsen i Danmark og i dit hjemland? 2. Gem i fælles forum. Opgave 7.
1. Hvordan har du selv oplevet mødet med danskerne og det danske samfund? 2. Gem i fælles forum. Opgave 8. 1. Hvem står bag hjemmesiden ”Nye mænd i Danmark”? 2. Hvorfor tror du den er blevet lavet?
Temalæsning data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
5/6
19/5/2015
Nye mænd i Danmark Undervisning Lærervejledning til Sprogskoler
Dobbeltkultur og identitet: Læs: Metin Cakmak/Jamal Butt/Khaled Mustapha/Ali Moitach/Avnit Singh/Ahmad Jihad Hamada Sport og identitet: Læs: Baris Özcan/Ali Motaich/Khaled Mustapha/Amir Rashid/Alan Moussa Mange måder at være religiøs på: Læs: Majdid Sairafianpour/Ben Hedi Belkhaoui/Wassim Hallal/Walid Hassanevein Hamada/Mansoor Butt/Abdullah Salih
Domurcuk/Avnit Singh/Ngoc Ngyuen Kærlighed på tværs: Læs: Amir Rashid/Alan Moussa/Miguel/Ahmad Jihad Hamada/ Baris Özcan/ Arbejdspladsdansk: Læs: Djibril Bakayoko/Mansoor Butt/Ngoc Nguyen Iværksættere: Læs: Ben Hedi Belkhaouia/ Karim Salman/Miguel/Walid Hassanevein/Wassim Hallal Medier og etnicitet: Læs: Cengiz Cakmak/Khaled Ramadan data:text/html;charset=utf8,%3Ch1%20align%3D%22center%22%20style%3D%22color%3A%20rgb(135%2C%2049%2C%2048)%3B%20fontsize%3A…
6/6
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Abdul Qader Yusefi
Abdul flygtede fra Talebanregimet i Afghanistan. Som
uddannet læge har Abdul måttet kæmpe en hård kamp
med kommunen for at få lov til at fortsætte sin
lægegerning i Danmark. På trods af alvorlig sygdom
arbejder han i dag som læge på Gentofte Hospital. Og
han er dybt taknemmelig for, at han og hans familie har
fået mulighed for at skabe sig en god tilværelse i
Danmark.
Vælg et emne
Født 1969 i Afghanistan ● Kom til Danmark i 2000 ●
Uddannet læge i Sovjetunionen og Afghanistan ●
Opnåede asyl i Danmark i 2000 ● Bor i Gentofte
sammen med sine tre børn og sin kone, der også er
læge
• Min far blev myrdet • Kabul en slagmark • Talebanregimet • Massegrav • Syg af blodkræft • Rejsefæller hjalp under flugt • Danmark blev min redning • Nyt liv og gode venner • Læge i Danmark • På nippet til at opgive • At være et godt menneske • Min sygdom har givet mig styrke Min far blev myrdet Da jeg var 15 år, blev min far myrdet på grund af sine
politiske aktiviteter. Min far var tidligere officer i hæren og
medlem af Afghanistans demokratiske parti, PDPA. Så den
dag jeg fortalte min mor, at jeg søgte ind på militærskolen,
blev hun dybt ulykkelig: ”Jeg har mistet din far, men jeg
klarer ikke, at der også sker dig noget”. Info
Ikonet angiver at du kan afspille
et lydklip fra interviewet
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Jeg føler mig mest hjemme i
Danmark"
Abdul Qader Yusefi, Gentofte
Siden jeg var barn, har jeg drømt om at blive læge, og min
eneste mulighed for at læse medicin var at gå militærvejen.
Til sidst indvilligede min mor, og efter fire hårde år på
militærskolen i Kabul, afsluttede jeg min eksamen med et
så godt resultat, at jeg var en af de udvalgte, der blev sendt
til Sankt Petersborg i det daværende Sovjetunionen for at
studere medicin i 1987. Kabul en slagmark Desværre nåede jeg ikke at afslutte mit lægestudium. Alt
ændrede sig med perestrojka i halvfemserne og
Sovjetunionens ophør af støtte til den kommunistvenlige
regering i Kabul. Afghanske militærstuderende fik besked på
at rejse hjem. Man ved aldrig, hvad der kommer til at afgøre
ens fremtid. To måneder efter min hjemkomst til Kabul i 1992, brød
helvede for alvor løs. Regeringspartiet blev opløst, og
rivaliserende islamiske fundamentalistiske grupper,
mujahedinerne omdannede Kabul til en slagmark. Overalt på
gaden lå der døde og sårede mennesker efter raketangreb.
Jeg forsøgte at hjælpe dem så godt, jeg kunne. Men jeg var
bekymret for min familie og besluttede mig for at rejse til
Shebergan i Nordafghanistan, hvor min mor og lillebror
boede. Abdul Qader Yusefi, Gentofte
Citater
"I Danmark er man meget
optaget af materielle goder frem
for at nyde livet"
"Brækker man armen i
Afghanistan går man ikke til
lægen, men til barberen"
"Det danske sprog er svært, og
jeg kan ikke udtrykke alle mine
følelser på dansk"
Talebanregimet I Afghanistan afhænger meget af, hvem du kender. Og en
dag sendte en af mine venner bud om, at jeg skulle rejse til
byen MazarSharif, hvor jeg kunne færdiggøre mine studier
på universitetet. Min ven var nu direktør for
militærhospitalet og hjalp mig med at blive optaget på
universitetet. Om dagen studerede jeg, og om aftenen
arbejdede jeg på hospitalet. Og i 1994 fik jeg så mit
eksamensbevis som læge. Borgerkrigen var nu også nået til Nordafghanistan, hvor
forskellige militser bestående af tadsjikere, usbekere og
hazaraer, den såkaldte Nordalliance, kæmpede mod Taleban.
I mellemtiden var jeg blevet gift med Shikeba, der også var
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=80
1/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
læge, og vores to første børn var blevet født. Efter Taleban
besatte vores provins i 1998, var det ikke længere tilladt
kvinder at arbejde uden for hjemmet. I stedet for opsøgte
kvindelige patienter min kone privat for at blive behandlet,
for mandlige læger måtte hverken røre ved eller tale med
kvindelige patienter. Under Talebanregimet mistede vi retten til at bestemme
over vores liv. Vi mænd måtte ikke klippe vores skæg og
skulle dagligt vise os fem gange i moskeen. Blev du set på
gaden på tidspunkter, hvor der blev bedt i moskeen,
vankede der hårde straffe. Protesterede man, blev man
stemplet som kommunist eller vantro. Og straffen kunne
være dødsstraf, fængsel eller bøder. Kvinderne måtte ikke
færdes på gaderne uden at bære burka, og de skulle være
ledsaget af en mand i det offentlige rum. Vi levede uden
frihed, billeder, musik og litteratur. Massegrav Hele Afghanistan var en krigsskueplads, og der blev begået
grusomheder mod uskyldige civile af både Taleban og
Nordalliancen. Ti dage efter talebanernes besættelse af
vores by havde jeg vagt på hospitalet og skulle behandle en
talebansoldat, der var blevet skudt. Jeg så med det samme, at han selv havde skudt sig i låret.
Nogle dage forinden havde den samme mand forgæves
prøvet at få mig til at give ham medicin, der indeholdt
narkotika. Han var misbruger og ville hjem til sin familie.
Hans tilstand var så alvorlig, at jeg besluttede mig for at
overføre ham til et større hospital i en anden by ledsaget af
to talebaner. På vejen tilbage insisterede min talebanske ledsager på at se
en massegrav i nærheden. To år tidligere, i 1996, havde
Nordalliancen begået en massakre mod talebanerne og
havde smidt dem ud af provinsen. Men nu var talebanerne
tilbage. Og det første de gjorde var at hævne myrderierne
ved at begå nye i en ørken tre km uden for byen. Da vi kom derhen, mødte der os et forfærdeligt syn.
Tusinder af lig, som talebanerne havde dræbt 10 dage
forinden, lå spredt ud over det hele. Mennesker med
drømme om et liv med de kære, som de elskede. De døde
var også muslimer, der læste Koranen og bad til Gud. Jeg
følte en håbløs smerte og græd. Da jeg sent om natten kom
hjem, kiggede jeg længe på min lille søn, der sov. Et eller
andet sted derude ventede et barn på sin far, der aldrig kom
tilbage. Gud, hvad gør mennesker i dit navn? Syg af blodkræft I den følgende tid blev situationen værre og være. Vores by
lå tæt ved fronten, hvor kampene med Nordalliancen
udspillede sig. Man manglede desperat læger, og jeg blev
sendt hen til skudlinien. Som kirurg blev jeg tvunget til at
amputere hænder på personer, der blev dømt skyldige i
tyveri. Og jeg slap heller ikke for at skulle konstatere, om
henrettede personer var døde. Jeg var omgivet af krig og ødelæggelser. Men mine
problemer stoppede ikke der. På et tidspunkt var jeg
eftersøgt af efterretningspolitiet, fordi jeg var rejst til
Pakistan for at søge lægehjælp. I Pakistan konstaterede lægerne, at jeg var alvorligt syg af
blodkræft (en slags leukæmi, red.) og en behandling ville
koste mange tusinde dollars. I Afghanistan fandtes ingen
behandlingsmetoder overhovedet. Når du får beskeden, at du
muligvis kun har nogle få år tilbage at leve i, mister du
tråden i dit liv. Hvad skulle der blive af min familie, hvis jeg
døde? Det var min kone, der skar igennem og sagde:
”Abdul, du skal flygte til Vesten og blive behandlet med
moderne medicin”. Rejsefæller hjalp under flugt Det var et tungt pres at skulle forlade min gravide kone,
mine to børn og min mor. I mellemtiden var min bror flygtet
til Pakistan. Det lykkedes mig at komme til Moskva, hvor en
gammel studiekammerat boede. Han betalte nogle
menneskesmuglere for at tage mig videre til Danmark, efter
at jeg havde forsøgt at blive behandlet i Moskva: ”At du er
syg, er ikke vores problem”, lød det koldt. Jeg besluttede mig for at rejse til Danmark. I en artikel
havde jeg læst, at tilliden til dansk politi var en af de
højeste i verden. Så stor en tillid betød, at man også kunne
have tillid til landets øvrige institutioner. Bagmændene bag
min flugt havde lovet mig, at flugten kun ville tage fem
dage. Men fem dage blev til fem rædselsfulde måneder for
mig og min gruppe. Rejseruten gik bl.a. gennem Ukraine,
Ungarn, Tjekkiet og Tyskland. En rejse i bidende kulde,
stuvet sammen under elendige forhold i ubeboede huse og
kældre uden plads til at ligge ned og sove. Sult og tørst
udmattede os yderligere. En nat var vi ved at dø, da en gummibåd gik i stå og
begyndte at tage vand ind. I sidste øjeblik fik bådføreren
gang i motoren igen. Faren for at blive taget og sendt
tilbage, hang konstant over vores hoveder. Og vi undgik ikke
at blive fængslet tre gange i Tyskland og sendt tilbage til en
flygtningelejr i Tjekkiet. Alligevel var der plads til
medmenneskelighed. Gradvis blev jeg svagere og svagere,
men mine rejsefæller havde overskud til at hjælpe mig
igennem. Var der kun en stol i rummet, overlod de den til
mig. Jeg havde kun en tanke i hovedet: At holde mig i live,
indtil jeg nåede til Danmark. Danmark blev min redning En kold vinterdag i begyndelsen af 2000 søgte jeg asyl i
Danmark. Få uger efter kom jeg i behandling på
Rigshospitalet. Min sygdom var så fremskreden, at der kun
var en lille chance for, at jeg ville overleve en
knoglemarvstransplantation. En donor var svær at finde. Min
lillebror var forsvundet, og ingen kendte til hans skæbne. Under en kemoterapibehandling tabte jeg femten kilo og
blev indlagt med lungebetændelse. Ikke mange forventede,
at jeg ville overleve, men jeg var fast besluttet på at se min
familie igen. En dag fik jeg tilbud om at afprøve en ny
medicin, der endnu ikke var godkendt. Jeg havde intet at
tabe og sagde straks ja. Medicinen havde en utrolig god
virkning på mig, og jeg fik det gradvis bedre. Min sygdom fremmede min sagsbehandling, og efter et halvt
år fik jeg asyl. Jeg ringede straks til min kone og fortalte
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=80
2/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
hende, at hun kunne komme til Danmark med vores tre
sønner. Nyt liv og gode venner Det var overvældende at gense min familie i Kastrup
Lufthavn. Min ældste søn stirrede spørgende på mig. Men
der gik ikke mange minutter, før han råbte far og krammede
mig. Min næstældste søn var for lille til at huske mig. Og
min yngste så jeg for første gang, det var fantastisk.
Desværre opholdt min mor sig stadig i Pakistan, hvor hun
ventede på nyt om min forsvundne bror. Efterhånden fik vi skabt en hverdag i Danmark og fik lagt
oplevelserne fra Afghanistan bag os. Min sygdom var gået
hårdt ud over mine tænder, og en dag gik jeg til tandlæge
for at blive behandlet. Efter behandlingen forsøgte min
tandlæge at tale med mig, men der var selvfølgelig et
sprogproblem, da jeg hverken talte dansk eller engelsk.
Alligevel fik vi skabt en kontakt, og det blev starten på et
nært venskab. Tandlægeparret, Jørgen og Libby, åbnede mange døre for
os. Flere gange om ugen kom de på besøg og hjalp os med
bl.a. møbler, gardiner og legetøj. De tog os ud på dejlige
ture og hjalp os med at falde til i vores nye land. På trods af
den sproglige barriere forstod vi hinanden. Efterhånden
kunne jeg en smule dansk, og en dag spurgte jeg Jørgen,
hvorfor de hjalp os så meget. Om det var af religiøse
årsager? Han grinede og svarede, at han ikke var spor
religiøs. ”Jeg hjælper dig bare som et menneske”. Det svar
passede mig fint, for jeg havde fået nok af religion. Læge i Danmark Min kone og jeg var begge uddannede og rutinerede læger.
Og vi var fast besluttet på at genoptage arbejdet. Første
hindring var dansk, og i de første år knoklede vi med at
sætte os ind i vores nye sprog. Sygdommen havde ikke sluppet sit tag i mig, og jeg gik
stadig til behandling på Rigshospitalet. I perioder var jeg
plaget af træthed og bivirkninger fra min medicin. Det gik
ud over min danskundervisning. Min kone derimod lærte det
hurtigt og var så heldig at komme på et hold for læger med
undervisning i medicinsk fagsprog med praktik tilknyttet på
et hospital. Desværre sagde kommunen nej til, at jeg kunne
komme på samme hold med begrundelsen: ”Du har brugt
nok tid på at lære dansk”. Og i øvrigt skulle jeg ikke arbejde
som læge, men derimod på et plejehjem. Efterhånden blev jeg mere og mere frustreret, da jeg
opdagede, hvor svært det var at få overtalt kommunen til at
hjælpe mig tilbage til mit fag. Selv da jeg fik fremskaffet
mit lægediplom og mine eksamenspapirer fra Rusland, holdt
kommunen på sit og afslog at hjælpe mig med en
praktikplads på et hospital. ”Det er ikke vores job”, var
deres svar. På nippet til at opgive Psykisk var det noget af en nedtur, og jeg var på nippet til
at opgive det hele og blive taxachauffør. Men så kontaktede
min gamle dansklærer fra Sprogcenter Hellerup mig.
Gennem min kone havde hun hørt om mine problemer med
kommunen. Og hun opmuntrede mig til at holde fast i at
blive godkendt som læge. Generøst tilbød hun mig at
deltage i undervisningen for læger, hvor hun selv underviste.
Så langt kom det ikke, for tingene faldt pludselig i hak. En dansk overlæge tilbød mig en praktikplads på
ortopædkirurgisk afdeling på Gentofte hospital. En praktik,
der fortsatte som en prøveansættelse. Min anden
prøveansættelse fik jeg i Slagelse, der yderligere tilbød mig
en etårig stilling, hvor jeg samtidig tog to krævende
eksaminer. Desværre blev jeg igen syg af de mange bivirkninger fra min
medicin. Jeg havde simpelthen ikke overskud til den lange
transporttid og de lange vagter. Så i dag har jeg fået fast
ansættelse på Gentofte Hospital med et flexjob tre dage om
ugen, og samtidig skal jeg afslutte de sidste to eksaminer i
vinter. Det har været en lang kamp at nå dertil. Men jeg er
glad for mit arbejde sammen med gode og hjælpsomme
kollegaer. Og så er den teknologiske standard meget høj. At være et godt menneske I dag ligner vores hverdag på mange måder andre danske
børnefamiliers med to udearbejdende forældre. Min kone
arbejder nu som læge på Amager Hospital. Heldigvis har vi
fået min mor til Danmark, og hun bor nu sammen med os.
Hun er en utrolig stærk kvinde og har været meget
igennem, men har støttet mig hele vejen og givet mig
styrke. Desværre er min bror forsvundet, og vi har hørt
rygter om, at han er blevet myrdet. Det er en trøst at vide, at ens børn vokser op i et trygt land,
hvor de har alle muligheder for at få sig en god uddannelse.
Til forældrekonsultationerne får vi at vide, at vores børn
klarer sig rigtigt godt, og det er min drøm, at de alle tager
en videregående uddannelse. Så vi har meget at være
taknemmelige for. Var jeg blevet i Afghanistan, ville jeg ikke være i live i dag.
Min sygdom har givet mig et helt nyt syn på livet. For syv år
siden så jeg helt anderledes på mange ting. Fx prøver jeg at
aflaste min kone, så meget jeg kan. Hun har en hård og
lang arbejdsuge, og hvis jeg ikke tager min del af arbejdet
med børnene og husarbejdet, går det ud over hende. Det er
vigtigt for mig, at vi står skulder ved skulder. Min familie og jeg har fundet os til rette i Danmark. Vi føler
os hjemme, her i et samfund, hvor der er overskud til også
at hjælpe andre mennesker i nød. Som os. Et samfund, hvor
alle er lige for loven og har samme rettigheder. Selvom jeg
var syg, fik min familie og jeg mulighed for at bygge et nyt
liv op fra bunden. Min sygdom har givet mig styrke Jeg bliver aldrig helbredt for min sygdom, og jeg lever kun
takket være min medicin. Det er lidt trist at skulle dø tidligt
fra sin familie, men jeg er ikke længere bange. Min sygdom
har udfordret mig og givet mig styrke. Materielle ting
betyder ikke længere noget for mig. Derimod vil jeg gerne
huskes som et godt menneske, der gjorde noget for andre og
bidrog til fællesskabet. I en periode sad jeg i Integrationsrådet i Gentofte. Og i dag
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=80
3/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
arbejder jeg som frivillig i Dansk Flygtningehjælp. Jeg vil
gerne gøre en indsats for at få danskerne til at forstå,
hvorfor jeg og andre flygtninge er kommet hertil. At vi
simpelthen var nødt til at flygte for at overleve. Og at vi
også kan bidrage med noget godt her til gavn for alle! Jeg vil gerne takke alle danskere for at have fået mulighed
for et nyt liv, og jeg takker min skæbne for, at jeg har nået
mit mål. .
Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=80
4/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Abdulahi Bashir Egal
På en studietur til USA fik Abdulahi øjnene op for, hvor
vigtigt det er at have ressourcestærke indvandrere med
i integrationsarbejdet. Hjemme i Danmark vil Abdulahi
til enhver tid kunne finde ti personer med
indvandrerbaggrund, der virkelig kunne gøre en forskel.
Vælg et emne
Født 1983 i Somalia ● Kom som 12årig til Danmark
som flygtning ● Studerer erhvervskommunikation på
Odense Universitet ● Formand for Integrationsrådet i
Odense ● Projektmedarbejder på et læseprojekt på
Vollsmose Bibliotek ● Medlem af Rådet for Etniske
Minoriteter • Genså min mor i Danmark • Let at lære dansk • Ikke ufaglært arbejder • Hvor er indvandrerne? • Uddannet ”dynamo” • Formand for integrationsrådet • Vi kan lære af USA • Integration som industri • Jeg har to kulturer i mig • Drop dyre aktiveringskurser • Obligatorisk lektiehjælp • I gang med en universitetsuddannelse Genså min mor i Danmark Jeg er født i Somalia og voksede op som den ældste af en
søskendeflok på syv. Min far arbejdede for regeringen, men
var også handelsmand på et tidspunkt. I 1991 blev min
familie drevet på flugt, da oprørsgrupper indtog hovedstaden
Mogadishu. Jeg var kun syv år, og jeg husker meget lidt af
borgerkrigen. Under flugten gik alting stærkt, og mine
forældre blev skilt fra hinanden. Min mor flygtede til Kenya
og senere til Danmark, mens min far og vi børn undslap til
Etiopien. Dengang vidste jeg ikke, at der skulle gå fem år,
før jeg igen fik min mor at se, i et helt andet land. Efter fem
år i Etiopien fik vi opholdstilladelse i Danmark og blev
familiesammenført med min mor, der allerede havde fået
asyl. Umiddelbart efter vores ankomst fik min familie anvist
en lejlighed i Odense. Da vi ankom til Danmark, var det stadig sommer, og jeg
havde nogle måneder at vænne mig til kulden. I Afrika var
jeg vant til varme. Alt var helt anderledes i Danmark. Jeg
havde aldrig drømt om at bo i et land befolket af hvide
mennesker. Som barn i Afrika voksede jeg op med den
forestilling, at alle mennesker i verden var mørke i huden.
Det var interessant. Det gik hurtigt med at få asyl. Min
familie fik anvist en lejlighed i Odense, og jeg og mine
søskende begyndte i en modtageklasse for at lære vores nye
sprog. Let at lære dansk Det faldt mig let at lære dansk, og efter et halvt år blev jeg
indsluset i en almindelig klasse. Selv om jeg talte og forstod
dansk, manglede jeg stadig mange ord og begreber, så i
begyndelsen var det svært at følge med. Efterhånden
vænnede jeg mig til miljøet og undervisningen, og jeg fik
både danske og udenlandske venner. Det gik rimelig
smertefrit. Men med til historien hører også, at jeg knoklede
med mit skolearbejde. Mine forældre kunne ikke hjælpe mine
søskende og mig med lektierne, men det var vigtigt for dem,
at vi tog en uddannelse. Citat
"Danmark er et land med
mange muligheder. Der er både
gratis uddannelse og brug for
arbejdskraft"
Abdulahi Bashir Egal, Odense
Abdulahi Bashir Egal, Odense
Citater
"Man skal selv gøre sin del og
ikke bruge sin etnicitet som en
undskyldning" "Mange 16årige, der går ud af
skolen efter 10. klasse, kan ikke
gennemføre en
ungdomsuddannelse alene. De
har brug for nogen, måske en
mentor, der bakker dem op" "Somaliske unge er begyndt at
klare sig godt, fordi de har
indset, hvor vigtigt det er at
tage en uddannelse"
Mine forældre blev skilt nogle få år efter, vi kom til
Danmark. Mine yngste søskende blev boende hos min mor,
og mine større søskende og jeg flyttede sammen med min
far. Skilsmissen forløb fredeligt, og vi børn var i jævnlig
kontakt med begge vores forældre. Som den ældste af otte
hvilede der et stort ansvar på mig. Jeg ville gerne være et
forbillede for mine søskende ved at klare mig godt i skolen. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=81
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Ikke ufaglært arbejder Efter 10. klasse begyndte jeg på HG (handelsgymnasiet),
men droppede hurtigt ud. En boglig ungdomsuddannelse
kræver, at man mestrer de basale kundskaber og
færdigheder, og de var endnu ikke helt på plads hos mig. Jeg
havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle tage mig til. Det endte med, at jeg flyttede til Århus og arbejdede på en
fabrik. Meget hurtigt blev jeg klar over, at jeg ikke skulle
være ufaglært arbejder resten af mit liv. Det gik op for mig,
at uddannelse betyder alt, hvis du vil have succes i livet. Et
halvt år senere var jeg tilbage på HG i Odense, hvor jeg
afsluttede den toårige skoleperiode, men uden at tage
eksamen. Undervejs besluttede jeg mig nemlig for en HF
eksamen i stedet, fordi fagene på HF var mere relevante for
at læse videre. Denne gang var jeg virkelig motiveret. Især samfundsfag
fængede mig. Jeg havde en inspirerende samfundsfaglærer,
der gav mig lyst til at lære mere om det samfund, jeg
levede i. Jeg læste bøger om samfundsstrukturer og forbrug
af samfundets midler. Hvor er indvandrerne? Jeg begyndte også at spekulere over min egen etniske
baggrund. Mange spørgsmål rodede rundt i mit hoved:
”Hvorfor er jeg her i Danmark, og hvad vil jeg med mit liv?”
Tidligere havde jeg aldrig forstået, hvorfor der var så meget
fokus på og debat om integration. Mens jeg gik på HF, læste
jeg alle de aviser, jeg kunne komme i nærheden af. Det
overraskede mig at finde ud af, hvor mange ressourcer,
samfundet brugte på integration. Og jeg forstod ikke, hvorfor
integrationen i Danmark gik så langsomt. Da jeg flyttede
tilbage til Odense fra Århus, boede jeg for mig selv i
Vollsmose. Her begyndte jeg at bide mærke i, hvor få
personer med etnisk minoritetsbaggrund der blev inddraget i
de mange integrationsprojekter. I 2006 fik jeg endelig min HFeksamen. Jeg tog et sabbatår,
hvor jeg bl.a. arbejdede som fragtmand og tolk. Når jeg var
ude at tolke, gik det op for mig, at flere unge med anden
etnisk baggrund skulle motiveres til at tage uddannelser som
socialrådgivere og pædagoger for at fremme integrationen.
Det var indlysende, at der manglede nogle unge i
integrationsarbejdet, som både havde indblik i
indvandrermiljøer og i det danske samfund. Uddannet ”dynamo” Efter mange overvejelser besluttede jeg mig for at gå aktivt
ind i integrationspolitik. En beslutning, der fik gang i mit liv
på en god måde. Jeg ville gerne bruge mine erfaringer til at
hjælpe andre flygtninge og indvandrere med at blive en del
af det danske samfund, men jeg savnede nogle værktøjer,
Så jeg tog glad imod et tilbud fra Odense Kommune om en
uddannelse som projektleder sammen med otte andre
Vollsmosebeboere. Projektet hed ”De lokale Dynamoer”, og
vi lærte bl.a. om fundraising og projektstyring. Tanken var at
uddanne nogle lokale ressourcepersoner, der skulle knytte
kontakter til erhvervslivet. Mit projekt handlede om at lave
et korps af unge rollemodeller, der skulle få unge
indvandrere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Formand for integrationsrådet Før jeg begyndte på dynamouddannelsen, var jeg blevet
formand for Odense Kommunes Integrationsråd. Med mine 23
år var jeg den yngste i rådet, men alligevel besluttede jeg
mig for at stille op til formandsposten. Jeg mente, at jeg
havde bedre muligheder for at gøre en forskel som frontfigur.
Og jeg blev valgt som formand med et stort antal stemmer. Integrationsrådene er rådgivende organer. Men i Odense
kommunes integrationsråd, som jeg er formand for, har rådet
fået høringsret inden for forskellige områder især social og
arbejdsmarkedet. Hvis politikerne ikke lytter til deres råd og
forslag, synes jeg, at det er et problem. Omvendt er der
også stor intern uenighed i rådene, for indvandrere er vidt
forskellige mennesker. Vi kan lære af USA Jeg er lige kommet hjem fra en studietur til USA. Som
formand for Integrationsrådet mødte jeg den amerikanske
ambassadør, da han besøgte Odense sidste år, og kort efter
inviterede ambassaden mig på studietur til USA. Jeg var den
eneste repræsentant fra Danmark, og sammen med folk fra
hele verden skulle jeg lære om det amerikanske samfund,
medborgerskab og demokrati. Blandt de 19 deltagere var der
både unge og ældre parlamentarikere fra bl.a. afrikanske og
østeuropæiske lande samt Pakistan. Det var vildt spændende
og lærerigt. Turen fik mig også til at se Danmark fra en anden vinkel.
Pludselig kunne jeg se nogle værdifulde ting herhjemme, som
ikke findes ret mange andre steder i verden i hvert fald
ikke i USA nemlig gratis uddannelse og sundhedssystem.
Ting, der betyder utrolig meget for det enkelte menneskes
udvikling og muligheder for et godt liv. Omvendt kan vi også
lære noget af USA på integrationsområdet. I USA spiller
lokale ressourcestærke indvandrere en helt afgørende rolle,
når der skal løses problemer og kommunikeres med etniske
minoriteter. I sidste ende gør det dem i stand til selv at løse
problemerne internt og forme integrationen i deres
lokalsamfund. Det er helt enkelt hjælp til selvhjælp, og det
er der brug for i Danmark. Integration som industri Kommunerne skulle gå forrest med at ansætte
kvalificerede nydanskere. Medarbejdere der er i tæt kontakt
med lokalsamfundet, og som kan være med til at løse de
problemer, folk sidder med. Vi skal have flere lokale
ressourcepersoner med udenlandsk baggrund ind i arbejdet.
Det ville sikre bedre kommunikation, og at initiativerne når
ud til de etniske minoriteter. Der vil altid være hårdt brug for dygtige folk for at fremme
integrationen. Men for øjeblikket bliver der givet alt for
mange penge ud til konsulenter, som kun tænker på at tjene
penge på evalueringsrapporter, der ikke kan bruges til ret
meget. Og integrationskonsulenter får en god løn for at lave
forskellige aktiveringsprojekter for arbejdsløse indvandrere og
holde foredrag for kommunernes medarbejdere. Jeg kalder
det for ”Den industrialiserede integration”. For de penge
kunne man beskæftige flere ressourcestærke indvandrere. Samfundsøkonomisk ville det give en bedre anvendelse af de
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=81
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
mange midler, der bruges på integrationsaktiviteter. Jeg ville
til enhver tid kunne finde mindst ti indvandrere, der virkelig
kunne gøre en forskel. Det, der for alvor rykker, er den
direkte kontakt, for optimal integration kræver optimal
kommunikation! Jeg har to kulturer i mig Jeg har brugt min somaliske baggrund positivt. Jeg kan ikke
løbe fra, at jeg er somalier, men jeg er også dansker, fordi
jeg har boet størstedelen af mit liv i Danmark og både har
danske og somaliske venner. Det er svært at definere, hvad
kultur er, men jeg tager det, jeg kan bruge fra den somaliske
og den danske kultur, og jeg har begge kulturer i mig. Min baggrund, historie og det miljø, jeg er vokset op i, bruger
jeg til at blive klogere på det samfund, jeg lever i. Ofte
tænker jeg på de mange børn rundt omkring i verden, der
ikke har nogen som helst chance for at tage en uddannelse.
Så værdsætter jeg virkelig det danske samfund: At jeg kan
tage en gratis uddannelse og samtidig få penge fra staten.
Der findes ikke mange lande i verden, hvor man har den
mulighed. Drop dyre aktiveringskurser Derfor bekymrer det mig, at så mange unge med etnisk
minoritetsbaggrund forlader folkeskolen uden
afgangseksamen. Alt for mange gennemfører ikke en
ungdomsuddannelse, fordi deres danskkundskaber ikke er
gode nok. Og vi taler om unge mennesker, der er født og
opvokset i Danmark. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor
samfundet bliver ved med at bruge midler på dyre
aktiveringsprojekter, der ikke rykker noget. Brug i stedet
pengene på børne– og ungdomsområdet. Hvis man vil give
børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund en god ballast,
så giv dem ekstra danskundervisning. For dansk er nøglen til
uddannelsessystemet. I nogle år har jeg arbejdet deltid på Vollsmoses bibliotek.
Først som bogopstiller, så som studentermedhjælp og nu som
projektarbejder. Sammen med en kollega har jeg udviklet et
læseprojekt for børn i Vollsmose, som skal lokke børnene ind
i bøgernes verden, bl.a. gennem højtlæsning af gode
historier. Det kan lade sig gøre. Obligatorisk lektiehjælp Jeg har selv foreslået i Integrationsrådet, at der kun skal
være 25 % elever med udenlandsk baggrund på skolerne. Er
der for mange, flygter de danske børn til andre skoler. Det
ville også være super med obligatorisk lektiehjælp samt flere
tosprogede lærere og medarbejdere, der kunne inddrage
forældrene i skole/hjemsamarbejdet og orientere dem om,
hvordan det går deres børn i skolen. De fleste forældre vil gerne tage et ansvar, men mange taler
ikke ordentligt dansk og kender ikke det danske skolesystem.
Sproget er et udpræget problem og årsagen til, at så mange
forældre ikke dukker op til skole/hjemsamtaler. Mange børn
pjækker. Forældrene ser dem gå hjemmefra om morgenen
med deres skoletasker og aner ikke uråd. Der er brug for
tosprogede ansatte, som ringer til forældrene og spørger,
hvor deres børn bliver af. I gang med en universitetsuddannelse Lige nu læser jeg erhvervskommunikation på Odense
Universitet og har valgt arabisk som sidesprog. På sigt
drømmer jeg om at arbejde ude i den store verden. Helst
med nogle projekter, der kan hjælpe de mange børn, der
trænger til støtte i livet. Selv blev jeg hjulpet til en god
tilværelse i Danmark, og jeg vil gerne først give noget
tilbage til det danske samfund. Min kalender er propfyldt, men jeg tager mig tid til at gå i
byen med mine venner. Og så læser jeg rigtig meget, også
de fleste af dagens aviser. Med tiden vil jeg gerne giftes og
stifte familie. Om hun er somalier, dansker eller kineser er
ikke afgørende, kun at hun er et godt menneske. Religion er
heller ikke afgørende. Selv er jeg troende muslim. Jeg tror
på, at der eksisterer en gud, der kan svare på spørgsmål,
som andre ikke kan besvare. Men jeg bruger ikke religionen
til at tvinge andre til at blive troende. Det er en privat sag
mellem mig og den gud, jeg tror på. Det er her, jeg henter
styrke. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=81
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Abdullah Salih Domurcuk
Som gangske ung var Abdullah stærkt religiøs og
flirtede på et tidspunkt med ekstreme grupper. I dag er
han overbevist ateist, men efterlyser alligevel en større
åbenhed over for muslimer i samfundet. Og at de
politiske partier ikke lader sig skræmme af et tørklæde.
Vælg et emne
Født 1976 i Tyrkiet ● Kom til Danmark som toårig med
sin mor og tre ældre søskende ● Matematisk student i
1996 ● Studeret statskundskab ● Uddannet
datamatiker ● Læser Offentlig Administration og
Internationale Udviklingsstudier på RUC ● Gift med
Jaleh • Mine forældre var modersmålslærere • Følte mig anderledes • Den mest religiøse af mine søskende • Ville kæmpe for muslimers rettigheder • Mistede min tro • Droppede ud af universitetet • Mine venner var chokerede • Datamatiker • Gift efter tre måneder • Har lært hinandens sprog • Politik fylder meget • Fremtiden Info
Klik på ikonet for at høre
Abdullah fortælle om at bryde
med sin religion
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Af religiøse årsager sagde jeg
nej til en studietur i 2.g og
begrundede det med, at der
blev drukket alkohol.
Sandheden var også, at jeg
brugte det religiøse kort for at
undgå at komme i en situation,
hvor jeg følte mig udenfor "
Mine forældre var modersmålslærere Begge mine forældre er uddannede lærere. Min far blev
udstationeret i Danmark af det tyrkiske udenrigsministerium i
1977, da jeg var ét år. Han skulle undervise børn med tyrkisk
baggrund i deres modersmål. Et år senere blev min mor og vi
fire børn familiesammenført med min far. Min mor havde
opgivet sit job som lærer i Tyrkiet, fordi det var forbudt at
bære tørklæde i en offentlig skole. Efter nogle få år i
Danmark begyndte hun at undervise igen, indtil staten
ophævede kommunernes pligt til at tilbyde
modersmålsundervisning for deres tosprogede elever.
Abdullah Salih Domurcuk,
København
Følte mig anderledes Som 10årig begyndte jeg at føle mig anderledes end mine
danske kammerater. Indtil da havde jeg mange danske
venner, som jeg legede med efter skoletid. Ofte overnattede
vi hos hinanden. Men efter 4. klasse begyndte det religiøse at
fylde mere og mere i mit liv, og jeg ændrede adfærd. Blev
der fortalt sjofle vittigheder, gik jeg min vej.
Svømmeundervisningen droppede jeg helt ud af, fordi
ledelsen i svømmehallen insisterede på, at jeg skulle tage
brusebad sammen med de andre helt afklædt. Mine forældre
tilbød endda at dække alle omkostninger, hvis de ville sætte
et forhæng op. Men den sag var ikke til forhandling, selvom
det var en privat institution. Abdullah Salih Domurcuk,
København
”Kan du ikke bare bade sammen med de andre?”, spurgte
mine forældre. Jeg kan huske, at jeg følte en vis stolthed
ved at sige, ”Nej, det er ikke korrekt ifølge Islam”. På en
måde var det mit eget valg, men det handlede også om, at
jeg nærede en dyb respekt for min far. I min verden gav det
bonuspoint både hos ham og hos Gud at være en god
muslim. Den mest religiøse af mine søskende Jeg er vokset op i et religiøst hjem med en far, der var
meget aktiv i den moske, han var tilknyttet. Mine søskende
havde et mere afslappet forhold til Islam end mig. Det
glædede mine forældre, når jeg forsøgte at overtale min bror
til at gå i moskeen noget oftere og bede sammen med
familien. Citater
"Jeg voksede op i et hjem med
masser af kærlighed"
"Indbyrdes taler min kone og
jeg dansk. Men når vi besøger
min svigermor, taler vi iransk,
og hjemme hos min familie taler
vi tyrkisk"
Så vidt muligt overholdt jeg selv de religiøse påbud, også da
jeg kom i gymnasiet. Alkohol, fester og kærester var forbudt
område. For mig handlede gymnasietiden om at tage en god
studentereksamen, samtidig med at jeg kunne praktisere min
religion. Jeg var aktiv i Foreningen af Studerende Muslimer,
og det lykkedes mig bl.a. sammen med en kammerat at få
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=82
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
indrettet et bederum på skolen. Når jeg deltog i diskussioner i klassen, argumenterede jeg ud
fra min religiøse overbevisning. Især husker jeg en voldsom
diskussion om abort, hvor jeg sårede en masse mennesker
ved at kalde abort for mord. På det tidspunkt kunne min
religiøsitet godt have udviklet sig i en mere
fundamentalistisk retning. Ville kæmpe for muslimers rettigheder Inden for Islam findes der mange retninger, bl.a. suffismen,
som er mine forældres tro. Suffismen er en meget
indadvendt og spirituel religiøs orden med fokus på
meditation og bønner. Suffister tager klart afstand fra at
blande sig i politik. Med årene blev jeg frustreret over den
indadvendthed, der prægede dem. For mig handlede Islam
om mere end at meditere. Jeg begyndte at interessere mig for sharia som et lovsystem,
man kunne indrette et samfund efter. På et tidspunkt flirtede
jeg lidt med Hizb ut Tahrir, der tilbød en ny måde at tænke
politik og Islam sammen på. Uanset hvor ekstreme de er,
evner de at tale om politik, om imperialisme og om de
uretfærdigheder, der begås i Mellemøsten. Men de ting, de
sagde, var bare så gak i låget, at jeg efter nogle få møder
ikke gad gå der længere. Og jeg kunne ikke få øje på andre
politiske organisationer eller partier, hvor jeg kunne forbinde
min muslimske identitet med et politisk engagement. Mistede min tro For mange muslimer gælder det om have fokus rettet mod
det hinsidige paradis, hvor de troende og fromme bliver
belønnet, mens de vantro og synderne straffes i helvede.
Helvede er et centralt begreb i Islam, og jeg var optaget af
at frelse ikketroende fra at ende så grimt et sted. Vejen
væk fra helvede hed Islam, og det var min opgave at give
den oplysning videre til ikketroende. Noget, der samtidig
gav mig ”points” hos Gud. I 1996 blev jeg færdig som matematisk student på Greve
Gymnasium. Men umiddelbart før min studentereksamen
begyndte jeg at tvivle på eksistensen af en Gud, der ville
straffe mennesker, alene fordi de havde en forkert tro. Hvad
så med suffister, der af mange muslimer blev betragtet som
afvigere fra Islam? Ville de også ende i Helvede? Tvivlen
nagede og fik min overbevisning til at smuldre bort. Nogle få
måneder senere havde jeg mistet troen fuldstændigt. Droppede ud af universitetet Efter otte måneder i forsvaret begyndte jeg at læse
statskundskab på Københavns Universitet. Allerede efter et
halvt år droppede jeg ud. Nu havde jeg ligesom ikke nogen
”sag” at kæmpe for længere: Nemlig at finde en platform,
hvor jeg kunne skabe opmærksomhed om muslimers
rettigheder og islams politiske løsninger. Der var også andre grunde til, at jeg opgav. Min gamle
følelse af ikke at være indviet i fællesskabet dukkede op
igen allerede de første dage på universitetet. Den første uge
på studiet gik med aktiviteter, hvor vi skulle lære hinanden bedre at kende. Bl.a. skulle vi sige, hvilke fordomme vi
havde om hinanden. ”Du er sådan en, der hænger ud i et
eller andet center med dine venner”, lød beskeden til mig.
Så var jeg sat i bås! Mine venner var chokerede At jeg ikke længere var troende, var en stor omvæltning for
både min familie og mine venner. Værst var det for min far.
Som medstifter og medlem af menigheden spillede han en
vigtig rolle i moskeen, og det stillede ham i et dårligt lys, at
hans egen søn ikke længere viste sig i moskeen. Mange
imamer opfordrer direkte forældre til at slå hånden af deres
børn, hvis de åbent erkender sig som ateister. Ideen er at
forhindre ateismen i at brede sig. Derfor er det vigtigt at
straffe de personer, der klart bekender kulør. Så galt gik det dog ikke i min familie, men i en periode fik
jeg den kolde skulder. Og den dag i dag har min far svært
ved at acceptere mit frafald. Bedre gik det ikke på
vennefronten. Næsten alle mine venner var religiøse, og de
var chokerede over min udvikling. Pludselig vidste de ikke
længere, hvor de havde mig, og efterhånden gled vi væk
hinanden. Det var religionen, der havde bundet os sammen. Datamatiker Hidtil havde jeg levet mit liv i en meget snæver religiøs
verden, og nu skulle jeg forholde mig til en ny virkelighed.
Jeg ændrede opfattelse om mange ting. I stedet for at have
blikket rettet mod den næste verden, gjaldt det nu om at
leve i nuet og udnytte livets muligheder, bl.a. at få et godt
job med en god løn. Jeg kom ind på datamatikeruddannelsen på Niels Brock, en
uddannelse med gode jobudsigter. Socialt løsnede jeg også
lidt op og begyndte at tænke på at finde en kæreste, men
min generthed stod i vejen. At chatte på nettet var dengang
en populær måde at finde sig en kæreste på. I pauserne sad
næsten alle elever med udenlandsk baggrund klistret til
skærmen og chattede med venner og kærester. Det var her,
jeg ”mødte” min første kæreste. I al hemmelighed mødtes vi
på steder, hvor vi ikke risikerede at møde nogen, der kendte
os. Mest af hensyn til hendes rygte, der ellers ville blive
tilsværtet en alvorlig sag for en pige med tyrkisk baggrund.
Forholdet varede i halvandet år. Men jeg følte ikke, at vi var
de rette for hinanden, og gjorde det derfor forbi. Gift efter tre måneder Datamatikere er efterspurgte, og imens jeg skrev
hovedopgave, fik jeg tilbudt et job. Desværre ikke inden for
det mere ”bløde” fagområde som systemudvikler eller
projektkoordinator. I stedet blev jeg ansat som programmør,
mit værste mareridt. Teknisk var jeg ikke stærk, og jeg
skulle tvinge mig selv til at gå på arbejde hver dag. Jeg holdt
ud et langt år, inden jeg sagde op og begyndte at arbejde
som pædagog og støttelærer i en folkeskole. Samtidig forelskede jeg mig i en pige med iransk baggrund,
Jaleh, som jeg traf gennem en fælles ven. Min ven var
palæstinenser og glødende optaget af den palæstinensiske
sag. Sammen gik vi til nogle propalæstinensiske
demonstrationer, hvor Jaleh også deltog. Hun havde en helt
anden familiebaggrund end mig. Jalehs forældre var
venstreorienterede ateister og blandede sig ikke i hendes liv,
heller ikke hvem hun var kæreste med. At hun inden sin
studentereksamen flyttede hjemmefra var også i orden. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=82
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
En af de ting, der betog mig ved Jaleh, var hendes stærke
engagement i sager, som jeg troede, kun muslimer og
arabere gik op i, fx Palæstinakonflikten og modstanden mod
krigen i Irak og Afghanistan. Jaleh og jeg blev hurtigt venner
og begyndte at gå til fester sammen. Efter en måned var vi
kærester, og tre måneder senere blev vi gift. Mine forældre
var ikke specielt begejstret for mit valg af ægtefælle. For at
formilde dem stak vi en lille hvid løgn om, at Jaleh var lidt
muslim. Har lært hinandens sprog Efter vores bryllup i 2002 tog vi på en flere måneder lang
bryllupsrejse. Vi var nysgerrige efter at se hinandens
hjemlande og lære den andens sprog. Det lykkedes så godt,
at Jaleh nu taler tyrkisk, og jeg behersker iransk. En stor
hjælp, når vi er på familiebesøg i Tyrkiet og Iran og godt for
vores fremtidige børn. Efter bryllupsrejsen begyndte vi begge på
Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse på Roskilde
Universitet og har siden på overbygningen studeret
Internationale Udviklingsstudier kombineret med Offentlig
Administration. For tiden har vi travlt med at skrive
integreret speciale i de to fag. Hvor jeg tager udgangspunkt i
kurdernes situation i Tyrkiet, skriver Jaleh om situationen i
Iran. Politik fylder meget Jaleh og jeg føler stærkt for den politiske situation både i
Danmark og i Mellemøsten. Af samme årsag er vi begge
aktive i Enhedslisten. Især Jaleh, der både stiller op som
folketingskandidat og er medlem af hovedbestyrelsen. Selv
nøjes jeg med at være medlem af lokalafdelingens bestyrelse
i København Nordvest. På det sidste har Enhedslisten fået masser af negativ omtale,
siden Asmaa AbdolHamid stillede op som folketingskandidat
med tørklæde. Selvom jeg er ateist, mener jeg, at det er
langt ude, hvis man udelukker en muslimsk kvinde fra at
stille op som folketingskandidat pga. et religiøst symbol og
andre private, religiøse træk. Holder Asmaa fast ved sit
tørklæde og tro og følger Enhedslistens politik, så sender det
et stærkt signal til minoritetsunge om, at man godt kan
være religiøs og fx imod krigen i Irak, samtidig med at man
er en del af det danske fællesskab. Og det budskab kan
være ødelæggende for ekstreme grupper og imamer i
Danmark, som tror, at man kan bekæmpe vold med vold.
Og hvor en åben og kritisk debat om politik ellers har svært
ved at få fodfæste. Fremtiden Siden jeg mødte Jaleh, er mit liv blevet nemmere. Hun har
hjulpet mig med at finde ro i tilværelsen og tage tingene
mere afslappet. Tidligere blev jeg usikker og forvirret, hvis
der var noget, jeg ikke var god til. Så er Jaleh god til at få
mig op af det sorte hul, så jeg kan komme videre. I bund og
grund handler det om, at jeg er lidt af en perfektionist. Når vi er færdige med vores specialer, håber vi på at få job i
en NGO – på sigt gerne i Tyrkiet og i Iran. Det bliver igen et
fælles projekt. Børn står også på vores fremtidsprogram. Og
så stiller Jaleh jo op som folketingskandidat, hvilket vil
kræve megen støtte fra min side især på hjemmefronten.
Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=82
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Ahmad Jihad Hamada
Siden han som femårig flygtede til Danmark, har
Ahmad måttet omstille sig til nye steder og miljøer
mange gange. Da han i gymnasiet begyndte at leve
ungdomslivet med fester og alkohol, kom han på kant
med sine forældre, men de fandt en fælles løsning. For
kompromisser med religionen er nødvendige, mener
Ahmad. Ikke mindst når man som han vil være læge.
Vælg et emne
Født 1985 i Algeriet ● Kom til Danmark i 1990 som
flygtning med sin familie ● Voksede op i Nordjylland ●
Studerer medicin på Københavns Universitet ● Aktiv i
Studenterklubben og foreningen Sehat Info
Klick på ikonet for at høre Ahmad
fortælle om at deltage i det
danske ungdomsliv
* Afspilleren anvender Flash!
• Dansk madpakkekultur • Menuen stod på røde pølser og øl • Alkohol og familieloyalitet • Kompromisser er en nødvendighed • Går din mor med tørklæde? • Medicinstudiet her føler jeg mig hjemme • Træt af at være den gode perker • Politisk afmagt • Kærlighed og forældre Dansk madpakkekultur Efter muslimsk tradition får en søn sin fars fornavn som
mellemnavn. Og da min far hedder Jihad, blev det mit
mellemnavn. Et oplagt drillenavn at vokse op med i en lille
landsby i Nordjylland. Før vi kom til Danmark, boede vi i
Algeriet, hvor min far var udstationeret som officer i PLO
(Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, red.). I Algeriet
blev palæstinensere mødt med stor sympati, og som
officersfamilie levede vi et luksusliv med gratis bolig og bil
med privatchauffør. Men så lovede Yasser Arafat, at PLO
skulle hjælpe Libyen. Gennem 1980’erne gennemførte
Libyen flere militære aktioner imod Tchad. Palæstinensiske
officerer skulle hjælpe med at træne soldater i Libyen. Det
var ikke helt den sag, min far kæmpede for. I stedet for at
drage ud i den libyske ørken og træne soldater i at dræbe
afrikanere, valgte han at desertere fra hæren. Citat
"Jihad kommer fra Koranen og
betyder at gøre noget for Guds
sag. Nu er ordet – fejlagtigt –
blevet forbundet med at slå ihjel
i religionens navn, så det er et
navn, man må lære at leve med"
Ahmad Jihad Hamada, København
Mine forældre flygtede med min fem måneder gamle
lillebror og mig til Danmark. På det tidspunkt var jeg fem
år. Efter tre års ventetid i forskellige asyllejre fik vi politisk
asyl. Vi fik en lille lejlighed i Ålborg, og jeg begyndte i 1.
klasse. Skolen ville først teste mine danskkundskaber i en
modtageklasse, men det modsatte min far sig: ”Luk drengen
Ahmad Jihad Hamada, København
ind i en dansk klasse og se, hvordan han klarer sig”, sagde
han. Skolen gav efter, og jeg klarede mig fint og fik hurtigt
Citater
danske venner, nok fordi jeg var den eneste elev i klassen
"Hvis mine børn bliver kaldt for
med indvandrerbaggrund. Det, der chokerede mig mest, var
mødet med den danske madpakkekultur. Det var første gang tredjegenerations indvandrere,
så flytter jeg herfra" i mit liv, jeg så en madpakke. Synet af en leverpostejmad
var afskyeligt hvad i alverden var det for noget brunt
"Min mor er pavestolt over, at
klister? jeg en dag bliver læge. Så selvom
jeg ikke er den perfekte søn, er
Menuen stod på røde pølser og øl det et stort plaster på såret.
Min skæbne har været altid at skulle omstille mig til nye
Man kan ikke få i både pose og i
boliger og skoler. Efter et år i Ålborg tilbød Dansk
sæk. Det griner vi meget af i min
Flygtningehjælp min familie en bolig i en landsby uden for
Års. Mine forældre var godt trætte af at bo i en lille lejlighed familie" og slog til. Vi flyttede og blev den første udenlandske
familie i landsbyen. Den første dag i skolen blev jeg mødt med fælles
morgensang efterfulgt af Fadervor. Det var lidt af et
kulturchok. Jeg var opdraget med islam, og jeg vidste, at
Fadervor var noget kristent noget, så hvordan skulle jeg nu
forholde mig til det? Jeg valgte at være tavs under
morgensamlingen, og det fortsatte jeg med de følgende år.
Selvom jeg af og til blev mindet om, at jeg var anderledes,
faldt jeg hurtigt til i skolen og fik igen nye danske venner.
Mange af dem boede jeg dør om dør med, og der var altid
plads til en legekammerat omkring spisebordet. Eneste
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=74
1/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
problem var, at jeg ikke spiste svinekød. Klassikeren var, at
der blev serveret pølsehorn til børnefødselsdage. Og så var
det lige, at man havde glemt, at Ahmad ikke spiste
svinekød. Efter nogle år ændrede det sig, og forældrene
begyndte at servere pølsehorn med kylling kun til mig. Min barndom var på mange måder tryg og glad. Det var
anderledes for mine forældre. Selvom folk var
imødekommende i lokalsamfundet, var det svært for dem at
skabe nære relationer. Kulturforskellene var for store, og
mine forældre blev på en måde dømt ude. De sociale
højdepunkter var den årlige landsbyfest, som mine forældre
pænt deltog i de første par år. Menuen stod på røde pølser
og øl, og da de hverken drak alkohol eller spiste svinekød,
var det svært at deltage fuldt ud. Bingospil i
forsamlingshuset sagde de også farvel til. Oplæseren læste
tallene så hurtigt, at de ikke kunne følge med. Og da
hovedgevinsten ofte var en halv gris eller en flaske snaps,
var der ikke meget at vinde der.
Alkohol og familieloyalitet
Det gik bedre med at finde arbejde. Min mor havde læst
biokemi i Algeriet, men opgav at studere videre i Danmark.
I stedet fik hun arbejde i en børnehave med mange irakiske
børn. Min far fik hurtigt job på forskellige fabrikker, men han
brændte for at få sin egen virksomhed. Efter nogle år tog
han skridtet og åbnede et pizzeria i Thisted. Endnu en gang
rykkede min familie teltpælene op og flyttede til Thisted. På
det tidspunkt havde jeg fået en lillesøster og en lillebror
mere. Jeg gik i 1.g på gymnasiet i Års og var lige faldet til i
en klasse med masser af socialt samvær, så min begejstring
for at skulle skifte gymnasium kunne ligge på et meget lille
sted. Men selvfølgelig accepterede jeg mine forældres
beslutning og flyttede med. Gymnasietiden i Thisted var en både sjov og vanskelig tid.
Af loyalitet over for mine forældre drak jeg ikke alkohol i 8.
og 9. klasse, hvor der ellers var meget status i at drikke.
Det var fandeme svært at være til fest, og folk ikke forstod,
hvorfor jeg ikke drak. Jeg kunne heller ikke rigtig forstå den
opførsel med at drikke sig fuld for fuldhedens skyld og sige
ting, man aldrig ville have sagt i ædru tilstand. Men
samtidig ønskede jeg at være en del af det danske
ungdomsliv: Drikke øl og score piger. Jeg havde brug for selv at tage stilling til, hvordan jeg ville
leve mit liv. Måske var jeg påvirket af den danske
selvstændighed: At kunne sige fra og stå på egne ben. I
gymnasiet besluttede jeg mig så for at prøve at drikke. I
begyndelsen holdt jeg det skjult for mine forældre, men
selvfølgelig opdagede de det, og det endte med en lang
snak. Min mor var overbevist om, at jeg ville blive
narkoman eller i det mindste alkoholiker. Min far tog det
mere roligt. Aftalen blev, at det var i orden, at jeg tog i
byen og fik en kæp i øret, men jeg skulle absolut ikke
komme bragende fuld hjem. Set i bakspejlet synes jeg, at vi
fandt en diplomatisk løsning på konflikten, og at mine
forældre gjorde en indsats for at forstå mig. Selvfølgelig var
det svært for dem at acceptere mit valg. Men hvad skulle de
ellers gøre? Alternativet var jo, at jeg flyttede hjemmefra. Kompromisser er en nødvendighed Jeg voksede op i et hjem, hvor islam var vigtig. Det er en
religion med mange regler og påbud, som man ikke fuldt
kan efterleve i et ikkemuslimsk land som Danmark.
Kompromisser er en nødvendighed. Mine forældres måde at
praktisere deres religion er også tilpasset det samfund, de
nu en gang lever i. Fx må min far ifølge Koranen ikke sælge
svinekød. Men skinke er et populært fyld på pizzaer, så han
er nødt til at gå på kompromis og servere svinekød. Et andet islamisk påbud, der trænger til et eftersyn, er
renter. Ifølge Koranen må en rettroende muslim hverken
betale eller modtage renter. Men hvordan kan du leve i det
danske samfund uden at have penge stående på en konto?
Gemme dem hjemme i en madras? Forbuddet afholder
mange muslimer fra fx at købe fast ejendom og investere i
værdipapirer. Jeg håber det vil ændre sig. Det tog Moses 40
år at rejse igennem Sinaiørkenen, der ikke er større end
Sjælland. En imam brugte den historie som et billede på, at
40 år er den tid, det tager for en ny generations synspunkter
at vinde frem. Mine forældre og jeg deler ikke altid de samme opfattelser,
men jeg kan ikke løbe fra de værdier, jeg har med
hjemmefra. Jeg betragter mig stadig som muslim, men ikke
som meget religiøs. Min grænse går ved svinekød, og det
forvirrer stadig mange af mine danske venner: ”Spiser du
ko? Hvorfor spiser du så ikke svinekød?”. Men jeg har
hverken lyst til eller kan se nogen fordel ved at spise det, i
modsætning til alkohol, der giver adgang til et socialt
fællesskab. Og så har jeg også tilstrækkeligt med sorte
streger i den himmelske bog, så en enkelt hvid er godt for
regnskabet! Går din mor med tørklæde? Helt dansker bliver jeg aldrig. Jeg vil altid være udlænding, når folk ser mig første gang. Men når jeg åbner munden,
finder de fleste ud af, at jeg ikke er så dum at høre på, og
så slapper de af. Jeg har dog oplevet episoder, hvor jeg er
blevet vurderet udelukkende på min muslimske baggrund.
Dagen før jeg skulle præsenteres for en piges forældre i
2.g., havde dansk TV vist filmen ”Ikke uden min datter”.
Mens vi sad og snakkede hyggeligt over maden, begyndte
faderen pludselig at krydsforhøre mig: ”Går din mor med
tørklæde? Har hun arbejde? Er det hende, der laver alt
derhjemme?” Jeg blev pilsur, men beherskede mig og fik
mumlet tak for mad. Jeg var trods alt ikke på hjemmebane,
men det føltes som at få en dolk i ryggen. En anden episode, hvor jeg blev mindet om, at jeg ikke var
som alle de andre, skete efter at den hollandske
filminstruktør Theo Van Gogh blev myrdet af en mand med
muslimsk baggrund. På det tidspunkt arbejdede jeg i nogle
måneder på en fiskefabrik i Hanstholm, mens jeg ventede
på at begynde på medicinstudiet. Hanstholmere er et
hårdført folkefærd, og der skal meget til at bringe dem ud
af fatning, men mordet på Theo Van Gogh fik blodet til at
koge på fiskefabrikken. Seks kollegaer satte mig i noget,
der lignede et forhør: ”Synes du, det er godt, at han er
blevet myrdet? Går din mor med tørklæde?” osv. Det var
dybt ubehageligt at skulle sidde der og nærmest gøres
ansvarlig for, hvad en eller anden idiot havde gjort i Holland.
Medicinstudiet her føler jeg mig hjemme http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=74
2/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Midt i 2.g. besluttede jeg mig for at læse medicin. Faget var
videnskabeligt, samtidig med at det rummede et
menneskeligt aspekt, og heldigvis var mit gennemsnit til
studentereksamen højt nok. Det var et stort spring for mig
at flytte til København, og den første tid var ikke sjov.
Vinterkoldt, ingen venner og i gang med et knoklestudium.
Men jeg fik hurtigt en vennekreds, godt hjulpet på vej af et
ruskursus. Ruskurser handler ikke kun om at feste og at
drikke igennem. De åbner op for at netværke og møde
nogen, man føler sig beslægtet med. Derfor er det
ærgerligt, når man ser listen over de studerende, der ikke
tager med, og det mest er piger med arabiske navne. Man
kan sagtens deltage i ruskurset uden at drikke og så få en
masse socialt ud af det. Måske få danske venner. På universitetet er der plads til forskellighed, og det er det
sidste sted, man møder fordomme. Her føler jeg mig
hjemme i en kultur, hvor optræk til uenighed og
uoverensstemmelser bliver talt ned med fornuft og dialog.
Medicin er et studium, hvor der bliver stillet ekstreme krav.
Fordi man er nødt til at læse så meget, glemmer man lige
at tage ud en fredag aften og få snakket med vennerne. Og
man risikerer at ende som en kold skiderik, hvis alt kun
drejer sig om det faglige. Så jeg har valgt at være aktiv i
Studenterklubben. Her kan man mødes over en kop kaffe
eller en øl og spille bordtennis m.m. Jeg er også med i den
årlige studenterrevy. Jeg elsker at stå på en scene, og det
giver afløb for en masse. På sigt kunne jeg også tænke mig at være fagpolitisk aktiv
og kæmpe for, at man bruger ressourcerne bedre. Nu er jeg
med i foreningen Sehat, der betyder sundhed på 10 sprog. Et
forum for debat om sundhedstilstanden blandt etniske
minoriteter. Mange kvindelige studerende med muslimsk
baggrund møder modstand, når de bærer tørklæde. Til
gengæld synes jeg det er problematisk, hvis en kvindelig
medicinstuderende, der er troende muslim, nægter at røre
ved mænd. Man er nødt til at forholde sig pragmatisk til
religiøse doktriner, hvis man skal leve i et moderne ikke
muslimsk land. Ikke mindst hvis man vil være læge. Træt af at være den gode perker Min mor har svært ved at forstå, at jeg ikke har flere
arabiske venner. Hun ved nemlig godt, at der faktisk er
mange medicinstuderende med indvandrerbaggrund. Men jeg
har ikke bevidst søgt efter indvandrervenner. At man har
samme etniske baggrund betyder ikke, at man har andre
ting til fælles. Selvfølgelig spiller det ind, at jeg er vokset
op i provinsen og havde flest danske venner. Det ville være
anderledes, hvis jeg var vokset op i Mjølnerparken på
Nørrebro, hvor 97 % af beboerne har indvandrerbaggrund.
Folk lever i en minilandsby, hvor alle ved alt om alle og
bagtaler hinanden som sindssyge. Jeg har sagt til mine
forældre: ”Flytter I herover til araberne, så får I arabernes
problemer”. På en dårlig dag føler jeg mig som en rigtig bastard: Ikke
rigtig dansk, ikke rigtig araber, ikke rigtig jysk og heller ikke
københavner. Jeg er mørk, men har grønne øjne. Jeg har
ikke helt fået styr på identiteten endnu. Jeg er også træt af
at være ’præmieperkeren’. Jeg har diskuteret
indvandrerpolitikken med nogle danskere, der kom med
racistiske bemærkninger. Da jeg bad dem om lige at passe
på, fik jeg svaret: ”Det var ikke dig, vi mente. Du er jo
anderledes, du er god nok”. De senere års indvandrerdebat spiller på folks følelser og
frygt for de fremmede. Jeg håber, at tonen over for
indvandrere snart bliver en anden, og at den skrappe
integrationspolitik bliver lempet. I bund og grund handler
integration om økonomi og velfærd. Hvis folk har det godt
socialt og økonomisk, så behandler de også hinanden pænt.
Der går en eller to generationer, så tror jeg, at det bliver
nemmere. Politisk afmagt Alle mine venner fra Thisted er flyttet til København for at
studere. Jeg føler mig hjemme her. Der er så mange
muligheder for spontanitet i en storby. Har jeg lyst til en
chokolademælk kl. 5 om morgenen, går jeg ned og køber
en. Men under Ramadanen savner jeg min familie og glæden
ved at være sammen. Mine forældre bruger mig som
sparringspartner. Har min far fx problemer med en af sine
ansatte, drøfter vi det igennem. Min mor er begyndt på en
SOSUuddannelse og vil gerne låne mine lærebøger. Det
synes jeg er sjovt. Vi ser arabisk fjernsyn, bl.a. AlJazeera. Når jeg ser nyheder
om Mellemøsten, føler jeg en politisk afmagt. Situationen er
grotesk, og det rammer en personligt. Som da Israel
byggede en mur, der går tværs gennem palæstinensiske
områder. En del af min bedstemors jord ligger nu bag
muren. Retten til at dyrke sin mark er taget fra hende. Det
er en konflikt i en konflikt, som jeg ingen løsninger har på.
Det var også deprimerende, da Israel bombede Libanon
sidste sommer. Vi havde et lille spirende demokrati, der
blev bombet tilbage til stenalderen. Mon ikke det avler flere
terrorister? Det er vel også et spørgsmål om tid, før en eller anden
psykopat sprænger sig selv i luften på Nørreport Station. Jeg
er begyndt at opfatte terrorismeproblemet som en
naturkatastrofe. Det kan ramme hvem som helst og når som
helst. Ingen kan styre det. Og vi må lære at leve med det.
Men det er trist, når man bringer konflikten til Danmark og
en synagoge får smidt en molotovcocktail ind ad vinduet.
Eller en moske bliver forsøgt brændt ned pga. begivenheder
ude i verdenen. Kærlighed og forældre Mine forældre ville blive lykkelige, hvis jeg giftede mig med
en arabisk pige. De ville med glæde arrangere et møde med
en sød pige fra en god familie. Jeg er bare ikke sikker på, at
jeg ville sige ja til sådan et arrangement. Jeg ville ønske, at
jeg mødte en arabisk pige, som jeg virkelig forelskede mig i.
Men det er mere realistisk, at jeg forelsker mig i en dansk
pige og gifter mig med hende. Og det ville give problemer
på familiefronten. På den anden side vil jeg gerne være en
god søn og glæde mine forældre. Men jeg er stadig forvirret
og ved ikke, hvad jeg egentlig mener om det her. Min værste frygt er, at min far på sin dødsdag ikke ser mig
som en god muslim og føler, at det er hans skyld. Ikke at
jeg er enig i hans tolkning, men det piner mig. De ting, jeg
gør for at være en god søn, gør jeg af loyalitet over for
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=74
3/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
mine forældre. Ikke af religiøse årsager. Hvis du spørger de
såkaldt religiøse kloge mennesker om råd, får du vidt
forskellige forklaringer. Og det ender med, at ham med det
længste skæg råber højest. Jeg er træt af de religiøse
mennesker, der selvbestaltet hævder at repræsentere en
gruppe. Der burde være en egentlig imamuddannelse i
Danmark. Ligesom danskerne skulle vi betale 1% i
’kirkeskat’ og lave en muslimsk ’folkekirke’, der var
rummelig nok til, at alle muslimer kunne føle sig hjemme.
En ny måde at være muslim på. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=74
4/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Alan Moussa
Som barn var kurdiske Alan iransk mester i brydning.
Lige siden han som flygtning kom til Danmark, har han
som frivillig trænet børn og unge i kampsport. Da
muslimske Alan forelskede sig i en kristen
missionærdatter, måtte han først tage en alvorlig snak
med sin svigerfar.
Vælg et emne
Født i 1973 i Irak ● Kurdiske rødder ● Asyl i Danmark i
1991● Iransk mester i brydning for børn ● Har arbejdet
som pædagogmedhjælper bl.a. med kriminelle unge ●
Arbejder i dag som kantinebestyrer ● Er gift med
Natacha • Brydning kom ind som modermælk • Min familie mistede alt • Mine brødre sad i Abu Ghraib fængslet • Asyl efter tre afslag • Frivilligt arbejde • Dansk på ældrehold • Trænede børn i kampsport • Droppede ud af sprogskolen • Mine brødre blev slagtet • Sprogkundskaber hjælper • Min prinsesse • Kristne missionærer • Svigerfar ville ikke se mig • At give noget videre • Min søn skal omskæres • Verden er så stor Citat
"Min kone er både smuk og klog.
Og så har hun et hjerte af guld"
Alan Moussa, København
Brydning kom ind som modermælk Jeg er født i en iransk/kurdisk familie i Irak. Min far var
handelsmand og havde forretninger i både Iran og den
kurdiske del af Irak, og min familie boede skiftevis i Iran og
i Irak. Min mor døde under min fødsel, og min ældre søster
trådte i min mors sted. Både min farfar og min far var kendte sportsmænd inden for
brydning og kampsport, og et år vandt min far det iranske
mesterskab i vægtløftning. Så brydning kom næsten ind med
modermælken, og som otteårig vandt jeg det nationale
børnemesterskab i brydning. I Iran spiller børnesport en langt
vigtigere rolle end i Danmark. Ikke mindst efter den
islamiske revolution i 1979, hvor der blev indført forbud mod
sang, musik og dans. Sport var en af de få sjove ting tilbage,
der var tilladt. Min familie mistede alt Kurderne var undertrykte og forfulgte både i Iran og Irak. Da
krigen brød ud mellem de to nabolande i 1980 blev
tilværelsen usikker for os. I begge lande blev kurdere
betragtet som national illoyale. Under krigen begik Saddams
soldater massakrer mod den kurdiske befolkning. Og alle
med kurdisk iransk baggrund blev udråbt som fjender af
den irakiske stat og smidt ud af landet. Alan Moussa, København
Citater
"Jeg har aldrig følt mig som
andet end kurder"
"Selv når jeg følges med mine
danske venner, bliver jeg afvist
ved døren til diskotekerne. Det
er meget sårende!"
Min far var en velhavende mand med flere forretninger, huse
og biler. Alt blev konfiskeret, og vi måtte flygte uden nogen
penge eller ejendele. På det tidspunkt var mine tre ældre
brødre indkaldt til militærtjeneste i den irakiske hær. Men
min far kunne ikke gøre noget for at få dem med os. Mine brødre sad i Abu Ghraib fængslet Efter en farefuld flugt over bjergene kom vi til Iran, hvor vi
blev stemplet som irakere og mistænkt for at være spioner.
Det var en frustrerende oplevelse, da vi lige var blevet smidt
ud af Irak på grund af vores iranske baggrund. Vi blev
anbragt i en flygtningelejr i byen Shiraz. Mulighederne for at skabe et godt liv der var små. Vi følte os
utrygge og ufrie. Efter nogle år fik vi dårlige nyheder om
mine tre brødre i Irak. Alle tre sad i det berygtede Abu
Ghraib fængsel. Min far var ulykkelig og ville forsøge at få
dem løsladt. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=83
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
I al hemmelighed flygtede vi over bjergene tilbage til den
kurdiske del af Irak. Det viste sig at være umuligt at gøre
noget for mine brødre. Nu drejede det sig om selv at komme
i sikkerhed for Saddams soldater. For sine sidste penge
sørgede han for at min søster, hendes mand og min storebror
kom til Europa. Der var ikke penge til min flugt. Da min bror
risikerede at blive taget som soldat, drejede det sig først og
fremmest om at få ham ud. Det betød en brat ændring af mit liv. Jeg overlevede ved at
rejse rundt og undervise i kampsport i de kurdiske områder.
Efter nogle år lykkedes det mig at skaffe penge nok til at
komme til Danmark, hvor min søster og broder havde fået
asyl. Min far rejste tilbage til Iran, hvor han døde nogle år
senere. Asyl efter tre afslag Jeg landede i Kastrup lufthavn en vinterdag i 1989. I
lufthavnen henvendte jeg mig til en politibetjent og bad om
asyl. Som noget af det første ringede hun til min søster, som
jeg ikke havde haft kontakt med i flere år. Da min søster
hørte, at jeg stod i lufthavnen, begyndte hun at græde. Men
der var regler og procedurer, der skulle følges, og jeg skulle
af sted til Sandholmlejren. Betjenten var venlig nok, alligevel
var jeg bange, da jeg sad i politibilen. Jeg havde for mange
dårlige erfaringer med mig i bagagen. Og så var jeg bare
seksten år. Frivilligt arbejde Mens min asylansøgning blev behandlet, holdt jeg mig i form
ved at gå til brydning i Grøndalscentret i København. Jeg
kunne ikke holde ud at sidde i et lille værelse uden at
foretage mig noget. Det lykkedes mig at overtale personalet
til at give mig lov til at indrette et lille minifitnesscenter.
+Jeg fik skrabet noget udstyr sammen og tilbød at træne
interesserede. Mange af dem der kom, var ældre end min
far. De var glade for tilbuddet, og jeg hjalp dem med at
sammensætte et program. Jeg begyndte også lave aktiviteter for børnene i lejren. Efter
aftensmad gik vi ud på fodboldbanen, hvor jeg legede og
spillede med dem. Da nogle bosniske børnefamilier bad mig
gøre det samme for deres børn på et flygtningeskib på
Christianshavn, sagde jeg selvfølgelig ja. Efter halvandet år i
lejren og tre afslag undervejs, fik jeg endelig bevilget asyl i
1991. Dansk på ældrehold Indtil jeg kom til Danmark, levede jeg en rodløs tilværelse.
Min skolegang blev hele tiden afbrudt af krig og flugt. Jeg
voksede ikke op med følelsen af at høre hjemme nogen
steder. Nu skulle jeg lære at tilpasse mig et nyt land og lære
sproget og kulturen at kende. Helst ville jeg bo i Herlev i
nærheden af min søster, men det kunne ikke lade sige gøre. Efter et kort ophold på et pensionat på Vesterbro, blev jeg
henvist til Hvidovre kommune, der straks sendte mig på en
sprogskole. Lidt dansk kunne jeg i forvejen, da jeg havde
brugt tiden i Sandholmlejren til at gå til danskundervisning i
en frikirke i Hellerup, hvor frivillige underviste nogle få timer
om ugen. På sprogskolen blev jeg sat på et ældrehold, hvor
undervisningen gik meget langsomt. Af og til faldt jeg
simpelthen i søvn. ”Det er, hvad vi har”, lød det, når jeg bad
om at komme på et hurtigere hold. Trænede børn i kampsport Udfordringer måtte jeg finde uden for skolen. Når jeg
trænede i Grøndalscentret, så jeg ikke andre med udenlandsk
baggrund. Samtidig løb der mange indvandrerbørn og unge
rundt på gaden. Hvad med at få dem ind i træningscentret
og lære dem noget fornuftigt, tænkte jeg. Klubchefen sagde
ja til mit tilbud om gratis at træne de unge. Betingelsen var
dog, at forældrene skulle betale et lille beløb for træningen. I hast fik jeg kopieret en flyer på forskellige sprog og delt
dem ud på forskellige steder bl.a. hos grønthandlere. På det
tidspunkt boede jeg på Hvidovre Hospitals Kollegium. Jeg
bad alle på gangen om at notere telefonnumre på de
forældre, der ringede. I løbet af nogle dage var der nok interesserede til at starte et
hold i kampsport. Men før forældrene tilmeldte deres børn,
ville de møde mig. De følte sig utrygge ved at sende deres
børn i en dansk klub. Efter mødet stod jeg med en gruppe
børn med vidt forskellig etnisk baggrund. Drengene brokkede sig over, at der var piger på holdet. Jeg lovede dem, at hvis
de arbejdede hårdt, ville alle på holdet lære det. Efter tre
måneder meldte vi os til et judostævne, hvor pigerne blev
nummer et og drengene nummer to. Både forældre og børn
var stolte og glade. En dag fik jeg brev fra ledelsen om, at mange af forældrene
overhovedet ikke havde betalt for træningen. De havde
derfor besluttet at nedlægge holdet. Det gjorde mig rigtigt
ked af det, for jeg vidste jo, hvor meget det betød for
ungerne at komme til stævner og så oven i købet vinde
medaljer. Droppede ud af sprogskolen I mellemtiden var jeg blevet træt af at vente på at komme i
en hurtigere klasse på sprogskolen. Da jeg bad kommunen
om at gå til danskundervisning i København, fik jeg svaret:
”Vi kan ikke hjælpe dig, men du kan gå ud og finde dig et
arbejde”. Med den besked i øret droppede jeg ud af
sprogskolen for at søge et job. Når jeg ikke gik på sprogskole, kunne jeg ikke længere bo på
kollegiet. Jeg fandt et lille værelse på Tagensvej til 3.500 kr.
om måneden. En god pris for et lille værelse, men det var
min eneste mulighed for at få tag over hovedet. I
begyndelsen var jeg på kontanthjælp, men det var
ydmygende at bede om penge. Både min søster og broder
hjalp mig økonomisk, indtil jeg fik et job i en vuggestue. Det
var en god følelse at tjene sine egne penge. Mine brødre blev slagtet Der var stadig ingen nyheder om mine tre brødres skæbne i
Irak. Min bror var meget bekymret og begyndte at have
mareridt om dem om natten. Han ville vide, hvad der var
sket og besluttede sig for at rejse til Syrien, hvor han havde
kontakter, der kunne hjælpe os med at finde ud af, om de
stadig levede. Vi forsøgte at overtale ham til at blive, men vi
kunne intet stille op. I Syrien erfarede han, at vores brødre
var blevet dræbt i Abu Ghraib fængslet på en meget
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=83
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
bestialsk måde. Mine dejlige brødre, der bare drømte om at
få lov til at udfolde sig som de sportsmænd, de var. Det var
en dyb sorg at komme igennem. Sprogkundskaber hjælper Imidlertid fortsatte jeg med at arbejde som
pædagogmedhjælper i en integreret institution i Taastrup,
hvor der var mange tosprogede børn. Her fik jeg rig lejlighed
til at anvende mine sprogkundskaber. På en positiv måde
kunne jeg forklare forældrene, at institutionen ikke var et
opbevaringssted for deres børn, men et sted hvor deres børn
blev stimuleret og passet af professionelt uddannede
pædagoger. Børnene elskede alle mine tossede lege og ideer. En dag blev
jeg tilbudt et nyt job på en institution for kriminelle unge
med etnisk minoritetsbaggrund. For første gang var der en
pædagogmedhjælper ansat, der talte deres eget prog. Der
gik ikke længe, før jeg kom tæt på de unge, som viste sig at
være unge drenge med samme drømme og ønsker til
fremtiden som alle andre i deres alder. Min prinsesse Samtidig mødte jeg en pige, der vendte op og ned på min
tilværelse, nemlig Natacha. Vi mødte hinanden på en
salsabar, hvor jeg var DJ i min fritid. Lønnen bestod af gratis
drinks. Jeg har elsket dans hele livet. Ikke kun at danse ”på
kurdisk”, men også arabiske, iranske og latinske danse. En
aften trådte der en prinsesse ind ad døren. Hun stod der i rummet og var så smuk, at jeg absolut måtte
danse med hende. Det var nu ikke ligefrem kærlighed ved
første blik, der stod skrevet i hendes øjne. Efter dansen bad
jeg om hendes telefonnummer, men hun takkede pænt nej.
Næste gang jeg mødte hende, var hun i selskab med en
anden fyr. Det gentog sig nogle gange. Hver gang var hun
sammen med en ny fyr. ”Det var så det”, tænkte jeg. En
aften, da jeg var på vej ud af døren, stoppede hun mig: ”Jeg
vil gerne præsentere dig for en af mine brødre”. Det viste sig
at være en af hendes 10 brødre. Fra den dag begyndte vi at
komme sammen, og kort efter forlovede vi os. Kristne missionærer Natasjas baggrund var ikke helt almindelig. Som datter af en
missionærpræst i en frikirke voksede hun op i udlandet
sammen med sine fem søstre og ti brødre. Familien boede i
nogle vogne, der kørte rundt i Østeuropa og Grækenland.
Undervejs oprettede de børnehjem, spisekøkkener og kirker. I
dag bor hendes forældre i Israel, hvor de hjælper
forældreløse palæstinensiske og jødiske børn. De fleste af
hendes søskende har fortsat forældrenes arbejde og rejser
rundt i verden. Svigerfar ville ikke se mig I begyndelsen ville Natachas forældre ikke møde mig af
religiøse årsager. Deres datter var kristen og levede sammen
med en muslim uden at være gift. Men Natachas søskende
overtalte faderen til at snakke med mig: ”Du ved godt, at
det er lige så meget synd at leve sammen uden at være gift
i din religion, som i min. Har du tænkt at gøre noget ved
det?” Nej, svarede jeg faderen. Han kunne godt lide min
ærlighed, og det endte med, at han viede os på Amager
Strand. Før brylluppet gennemgik vi det kristne vielsesritual, og jeg
bad ham om at udelade teksten om Jesus som guds søn og
Helligånden. Ifølge Islam er Jesus en profet, men ikke Guds
søn. Det respekterede han, og vi fik et flot bryllup med
gæster fra hele verden, hvor vi dansede alt lige fra kurdiske
danse til breakdance, bryllupsvals og salsa. At give noget videre Natacha er i gang med en frisøruddannelse, men ligesom sine
søskende er hun stærkt engageret i at gøre verden til et
bedre sted. Ikke mindst for børnene, som hendes hjerte
banker særligt for. Sammen med en af sine søstre, har hun
stiftet en humanitær forening, Børnenes Ark, for børn og
unge. Børnenes Ark har bl.a. til formål at lave
integrationsaktiviteter, der fremmer respekten og forståelsen
for andres etniske baggrund. Det er her, jeg kommer ind i
billedet. Jeg har samlet en gruppe børn og unge med forskellig etnisk
baggrund. Gruppen kalder vi for IndaMix. Sammen leger,
maler, danser og snakker vi sammen. Det er en fantastisk
måde at ryste børn sammen på. Jeg er god til børn, og
forældrene er trygge ved det, for betingelsen for foreningen
er, at den skal være fri for religion og politik. Jeg er meget
taknemmelig for de muligheder, jeg har fået i Danmark og
vil gerne give noget videre til andre. Det gør min hverdag
rigere og giver mig et større perspektiv på livet og verden. Min søn skal omskæres Natacha og jeg har snakket om, hvordan vi skal opdrage
vores børn, uden at nogen af os giver afkald på vores
religion. Vi er enige om, at hvis vi en dag får en søn, skal
han omskæres. Og jeg ser helst, at vores børn ikke spiser
svinekød, indtil de er ti år. Så kan de selv bestemme. Det
vigtigste er dog, at de vokser op som nogle stærke og
selvstændige mennesker, der kan skelne mellem rigtigt og
forkert. Og jeg tror Natacha og jeg kan give dem det bedste
fra hver vores religion og kultur. Verden er så stor Natacha og jeg lever et godt liv sammen i en travl hverdag. I
dag arbejder jeg som kantinebestyrer på Niels Brocks
handelsskole, hvor jeg møder en masse unge mennesker.
Hvordan de kommende år vil se ud, ved vi ikke. Men som
flygtning, betyder landegrænser ikke så meget for mig. Og
jeg kan sagtens forestille mig, at Natacha og jeg rejser rundt
i verden og hjælper børn, der trænger til hjælp. I bund og
grund føler jeg mig meget heldig! Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=83
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Ali Motaich
Som den første i sin familie tog Ali studentereksamen.
Han får ofte at vide, at han er mønsterbryder, men
hans opvækst har ikke været uden omkostninger. Som
11 årig blev han fjernet fra sit hjem og voksede op i en
institution. Splittet mellem to kulturer har det været
vanskeligt at finde sig selv.
Vælg et emne
Født 1985 i Danmark af marrokanske forældre ● Vokset
op på Nørrebro med seks søskende ● Fjernet fra
hjemmet som 11årig ● Bor syv år på døgninstitution ●
Studentereksamen ● Aftjener frivilligt sin værnepligt
inden studier • Fjernet som 11årig • Jeg kunne tale med de voksne om alt • Skyldfølelse over for min mor • Dansk gymnasiekultur – en fremmed verden • Humor er forskellig • Dansk kæreste • Militærtjeneste • Om at føle sig rodløs • Får penge for at lege stopdans • Min far har ændret sig • Jeg skal finde mig selv Fjernet som 11årig Som helt ung udvandrede min far, der var ufaglært og
analfabet fra Marokko. Efter at have arbejdet i Spanien og
Frankrig havnede han i Danmark. Han giftede sig med en
dansk kvinde, som han fik tre børn med. Desværre havde
min far et voldsomt temperament, som han ikke altid kunne
styre. Resultatet blev en skilsmisse. Tilbage i Marokko
giftede han sig med min mor. Hun var hans fjerde kone, da
han tidligere havde været gift med to marokkanske kvinder. Dengang var min mor 17 år og havde ikke noget at skulle
have sagt. Min mor og hendes forældre fik noget guld, og så
var den sag afgjort. I Danmark boede mine forældre på
Nørrebro. Jeg var nummer fire i den søskendeflok. Ægteskabet gik i stykker, for min far havde stadig ikke lært
at styre sine følelser. Han var selv opdraget med fysisk
afstraffelse, og det mente han også var godt for hans børn. I
skolen bemærkede mine lærere, at jeg var særlig urolig efter
skilsmissen, og som 11årig blev jeg som det eneste barn
fjernet fra hjemmet og anbragt på døgninstitutionen
Emdrupgård Skole og Behandlingshjem. Her boede jeg de
næste syv år af mit liv. Det var en voldsom oplevelse at
være væk fra min mor og mine søskende. Især ved sengetid
græd jeg de første nætter mig selv i søvn. Men jeg fik hurtigt
øjnene op for fordelene ved det nye sted: Fx fik jeg for
første gang mit eget værelse og mulighed for at have et
privatliv. Emdrupgård var et trygt sted at være med en
struktureret hverdag. Og jeg havde brug for et sted, hvor jeg
kunne finde ro. Jeg kunne tale med de voksne om alt Emdrupgård var et sted, hvor det var ok at vise følelser og
diskutere tingene igennem. Det var fantastisk at kunne tale
med de voksne om svære ting som kærlighed, seksualitet og
være kritisk over for sine forældre. Emner som var tabu i
mit hjem. Det er klart, at jeg savnede min mor og mine søskende, men
gennem årene kom jeg mere og mere på afstand af dem.
Min far havde jeg meget lidt kontakt med. Efter skilsmissen
tog jeg automatisk min mors parti. Og efterfølgende vidste
jeg ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til ham. En dag, da
jeg så ham på Nørrebro Station, gik jeg nærmest i panik og
begyndte at løbe. Jeg kunne slet ikke overskue situationen.
Hvad nu hvis han begyndte at skælde mig ud, fordi jeg ikke
havde ringet til ham? Info
Klik på ikonet for at høre Ali
fortælle om at gå i gymnasiet
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Jeg føler et stort ansvar over
for mine søskende. Især de
yngste"
Ali Motaich, København
Ali Motaich, København
Citater
"Jeg længes efter et hjem, som
ikke kun er et sted, hvor jeg
sover. Men et sted, hvor jeg
udfolder mig. Og som har mit
personlige præg"
"At så mange drenge med
minoritetsbaggrund dropper ud
af ungdomsuddannelserne
skyldes bl.a., at de hverken får
støtte eller forståelse
hjemmefra. Og så er det
vanskeligt at blive en del af det
sociale liv på
uddannelsesinstitutionerne"
"Jeg kan sagtens drikke et glas
vin, men det der med at ”Nu
drikker vi os stive”, kan jeg ikke
forholde mig til. Det drejer sig
ikke om nydelse, men mere om
prestige og sammenhold."
Skyldfølelse over for min mor http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=75
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Forholdet til min mor er smertefuldt. Min mor er et dybt
religiøst menneske. Hun havde svært ved at acceptere den
måde, jeg levede på. At jeg havde et mere dansk syn på
mange ting. Især havde hun svært ved at tilgive, at jeg ikke
var praktiserende muslim. Og at jeg havde danske kærester,
brød hun sig bestemt ikke om. Af og til spurgte hun, om jeg
ikke frygtede at komme i helvede. Min holdning til Islam er, at den sætter for mange grænser
for, hvad mennesket må mene og føle. Der er for meget
underkastelse forbundet med religionen. Alligevel efterlod
min mors spørgsmål mig med en følelse af skyld og frygt.
Hendes ord vægtede tungere end andres. Jeg vidste jo, at
hun ville mig det bedste. Men da jeg som 17årig skulle
vælge mellem at flytte tilbage til min familie eller bo for
mig selv, valgte jeg det sidste. Helst ville jeg være blevet
boende på Emdrupgård, men jeg var blevet for gammel. Dansk gymnasiekultur – en fremmed verden På samme tid begyndte jeg i 1.G, matematisk linje på
Christianshavns Gymnasium. Som den første i min familie
tog jeg en studentereksamen. For mig blev mødet med
gymnasiet et møde med en helt fremmed verden. Starten
var hård, da jeg samtidig skulle finde ud af at bo alene. Jeg
kunne sagtens håndtere de praktiske opgaver med at gøre
rent og lave mad. Men følelsen af at være helt alene var
svær at tackle. Jeg kunne ikke sove på mit værelse mere
end fire dage af gangen, så måtte jeg overnatte hos nogle
kammerater eller hos min mor. På mange måder følte jeg
mig anderledes end mine klassekammerater. Eleverne var
meget selvsikre og udadvendte. Mange kom fra økonomisk
velstillede hjem og var godt skåret for tungebåndet. De
kunne finde ud af at kritisere hinanden i timerne og så være
de bedste venner i frikvarteret. Det var nyt for mig. Humor er forskellig Fagligt klarede jeg mig godt, men socialt havde jeg svært
ved at falde ind. Modsat mig havde de erfaring med at drikke
og gå til voldsomme fester. Jeg kunne ikke se det sjove i
”Hold op, hvor jeg brækkede mig til festen. Det var skide
skægt”. Hvad var lige sjovt ved at drikke sig så stiv? Jeg
forstår stadig ikke det koncept. Min humor var en helt anden
end deres, mere skæv. I min vennegruppe elskede vi at udfordre og overraske
hinanden. Blandt de mere skøre ting vi lavede, var at give os
ud for at være ambassadørsønner fra et eksotisk land. Vi må
have været overbevisende, for pludselig stod alle døre åbne
for os, også til de mest eksklusive steder. En underlig
oplevelse, når man var vant til at blive afvist overalt i det
Københavnske natteliv. Mit første gymnasieår var hårdt, og jeg overvejede flere
gange at skifte til et andet gymnasium. Jeg følte mine
kammerater levede et mere beskyttet og privilegeret liv. Der
var ingen i samme situation som mig, og som jeg kunne dele
mine erfaringer med. Det tog mig nogle år at komme rigtigt
ind på de andre. Men efterhånden opdagede jeg, at mine
kammerater var helt almindelige unge mennesker, som jeg
selv. Og i 3.g. stortrivedes jeg. Med til historien hører, at
min kontaktpædagog fra Emdrupgård blev ved med at holde
fast i mig. Med hende kunne jeg tale ud om mine problemer,
og hun støttede mig hele vejen igennem. I dag ses vi stadig. Dansk kæreste Mange gange har jeg fået at vide, at jeg er en
mønsterbryder. Ingen af mine søskende er kommet i gang
med en uddannelse, og de har på mange måder haft det
sværere end jeg. For mig var det en gave, at jeg blev
anbragt på Emdrupgård. Hvis jeg var blevet hos min familie
og vokset op på Nørrebro, ville jeg måske have udviklet mig
til et problembarn. På Emdrupgård fik jeg mulighed for at udnytte mine evner. Men det har også haft nogle konsekvenser, der gør ondt: Min
mor forstår og accepterer ikke min ”danske” måde at leve
på. Min danske kæreste nægtede hun at se. Og det gav os så
mange problemer, at vi i dag er ved at gå fra hinanden. Ikke
kun pga. min mors modstand, men også fordi jeg ikke er
parat til at forlove mig og flytte sammen. At jeg som helt
ung altid har løjet for min mor om mine danske kærester,
har gjort, at jeg har levet med en løgn og ikke stået ved den
person, jeg er. Det har også betydet, at jeg har haft svært
ved at give mig et hundrede procent til min kæreste. Militærtjeneste Efter min studentereksamen valgte jeg at tage en pause.
Hvad skulle jeg også uddanne mig som? Sommeren igennem
arbejdede jeg som livredder på Bellahøjbadet. Bagefter ville
jeg gerne prøve kræfter med noget fysisk arbejde og fik job
hos en murer. Her lærte jeg en masse praktiske ting som at
lægge fliser og fuge. Nyttige færdigheder, hvis jeg en dag får
mit eget sted. Gerne et lille hus med have. For øjeblikket aftjener jeg min værnepligt. Faktisk har jeg
meldt mig som frivillig værnepligtig. Jeg blev ikke indkaldt,
fordi jeg endnu ikke er dansk statsborger. Siden jeg var en
lille dreng har jeg været fascineret af militæret. Det er et
fedt sted at være med et fantastisk kammeratskab. Lige nu
overvejer jeg kraftigt at uddanne mig inden for militæret, og
jeg har sendt ansøgninger til en almen soldateruddannelse.
Først forsøgte jeg at blive optaget på sergentskolen, hvor
jeg først blev fundet egnet. Men i anden omgang blev jeg
valgt fra pga. for mange ansøgere. I Hærens Reaktionsstyrke
Uddannelse får man otte måneders uddannelse, før man
bliver udsendt et halvt år enten til Afghanistan eller Kosovo.
Med Irak er det snart slut. Det eneste, der taler imod en
militær uddannelse er, at jeg så kun er hjemme i
weekenden. Om at føle sig rodløs At jeg grundlæggende lider af rodløshed og ikke føler mig
hjemme nogen steder er en følge af min opvækst. Jeg har
brug for en mere stabil tilværelse. Og det kræver, at jeg
indretter et sted, hvor jeg kan holde ud at være mere end en
dag af gangen. Et sted hvor jeg kan finde mig selv. Min
kæreste var mit anker i to et halvt år. Hun var den, der gav
mig stabilitet. Uden hende er trygheden væk, og jeg skal
selv finde ud af, hvem jeg egentlig er, og hvordan jeg kan
leve et liv på egne præmisser. Fra helt lille har jeg skullet manøvrere i en verden, der var
splittet mellem det arabiske og det danske. Jeg har ladet
mig styre af, at jeg ville gøre alle omkring mig glade. Fx har
jeg svært ved at sige fra over for min mor, når hun ringer:
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=75
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
”Kommer du ikke forbi og spiser aftensmad?”. Så er det lige,
at jeg får dårlig samvittighed over at sige nej, fordi jeg har
en anden aftale og haft den i en uge. Man kan slet ikke lave aftaler med min mor. Jeg skal være
til disposition hele tiden, og hun har det svært med, at jeg
pludselig siger nej til at give hende to hundrede kroner til et
par sko til min søster. At jeg siger fra drejer sig ikke kun om
penge, men også om at jeg indtil nu altid har prioriteret
familien og mine venner frem for mig selv. Selvom det går
ud over mig selv sidst på måneden, når pengepungen er tom.
Men jeg har stadig svært ved at stå fast på mine egne behov
over for mennesker, jeg har kær. Får penge for at lege stopdans Som dreng havde jeg krudt i røven. Når jeg så en karatefilm,
skulle alle finterne afprøves på mine brødre. Jeg var
fascineret af fysisk udfoldelse og udfordrede hele tiden min
krop. Som femtenårig startede jeg på at gå til træning i
aikido. Efter et par år var det ikke udfordrende nok, og jeg
kastede mig over kickboksning. En sportsgren der opøver
både smidighed og hurtighed. Gradueringen er ikke det vigtigste for mig. Det er derimod
udfordringen af mig selv. En dag blev jeg tilbudt at blive
assistenttræner i min klub. Det lå naturligt for mig at være i
centrum og lede andre. Og det betyder meget for mig at
være en god træner. Mens jeg aftjener min værnepligt har
jeg kun tid til at træne et motionshold. Dog kunne jeg ikke
sige nej til at underholde et hold børn hver anden søndag,
mens deres forældre træner i et fitnesscenter. Det er
fantastisk at have med børn at gøre, og så oven i købet få
penge for det. Jeg er solgt til stanglakrids, når jeg ser deres
glade ansigter og hører dem råbe Ali. Sporten har også hjulpet mig igennem perioder med
problemer. En lang løbetur giver mig et frirum, hvor jeg ikke
behøver at tænke så meget over, hvem jeg er, og hvad
meningen med det hele er. I perioder misbrugte jeg ligefrem
sporten for at komme væk fra mig selv. Min far har ændret sig Der er stadig et sår i mit liv, og det vil der nok altid være.
Det gør ondt, at min mor ikke accepterer og anerkender mig,
som den jeg er. At hun får mig til at føle mig som en
forræder og vantro. Jeg kan ikke trøste mig med, at hun nok
en dag vil komme på bedre tanker. For det sker aldrig. Til gengæld har min far og jeg et virkelig godt forhold til
hinanden i dag. Gennem de sidste fem år har han lært at
styre sit temperament, og han har udviklet en større
forståelse for andre mennesker. Når mine yngre søskende
besøger ham og fx begynder at skændes om
fjernbetjeningen, tager han det stille og roligt. Tidligere ville
han have slået i bordet og være truende. Men det med
kvinder kan han stadig ikke finde ud af. Selvom min far ikke altid forstår mig, så accepterer han mig.
Også at jeg havde en dansk kæreste. På mange punkter
ligner vi hinanden. Vi har den samme humor, intensitet og
lidenskab, men ikke den samme aggressivitet. Jeg har aldrig
været oppe at slås, og jeg kan slet ikke forestille mig at
plante en knytnæve i synet på et andet menneske. Som far vil jeg også være anderledes over for mine børn.
Knapt så autoritær. Og så vil jeg lege og diskutere med dem.
Mine børn skal turde sige næsten alt uden at være bange for
at blive sat på plads eller få at vide, ar de tænker forkerte
tanker. De findes ikke. Mine børn skal ikke plages med
religiøse forestillinger om rene og urene tanker. Jeg skal finde mig selv Min militærtjeneste slutter til sommer, og så skal jeg i gang
med at finde noget andet at prøve mig selv af med. Det har
været hårdt at nå dertil, hvor jeg er i dag. Men det, jeg har
fået med mig, er evnen til at leve mig ind i, hvordan andre
har det. Den evne vil jeg gerne bruge i mit fremtidige fag. Hvilken uddannelse jeg vælger, ved jeg endnu ikke. Den ene
dag tænker jeg på at søge ind hos politiet, den næste dag på
at studere psykologi på universitetet. Mulighederne er
mange. Det afgørende for mig er, at jeg arbejder inden for et
område, der gør mig glad, og hvor jeg kan udvikle mig. Endnu har jeg ikke fundet ud af, hvem Ali egentlig er. Og det
bliver mit vigtigste projekt. Og så håber jeg på snart at blive
dansk statsborger. Det er fire år siden, jeg indsendte min
ansøgning om dansk statsborgerskab, men jeg har endnu ikke
fået svar. Selvom jeg er født og opvokset i Danmark og
snart har aftjent min værnepligt, er det åbenbart ikke en
selvfølge, at jeg har gjort mig fortjent til at få et dansk pas. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=75
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Amir Rashid
Amir Rashid var småkriminel som ung. Alligevel blev
han uddannet politibetjent som en af de første med
etnisk minoritetsbaggrund. Ved siden af sit job
underviser Amir i kulturforståelse og er en efterspurgt
foredragsholder. Og så er han assisterende træner på
det danske taekwondolandshold.
Vælg et emne
Født i 1972 ● Vokset op på Nørrebro med pakistanske
forældre, to brødre og en søster ● Uddannet
politibetjent i 2000 ● I gang med en lederuddannelse
inden for politiet
• Som ung var jeg en rod • Taekwondo blev et vendepunkt • I Illum Varehus lærte jeg at sige ’De’ • Jeg havde mest til fælles med jyderne • Har du solgt din sjæl til djævlen? • Mødte en dansk pige • Husarbejde er også mit ansvar • Min kæreste er betjent • Underviser i kulturforståelse • Rollemodel • Min mor blev begravet i Danmark Som ung var jeg en rod ”Hvordan er du blevet politibetjent, når du har været
kriminel?” Det er et typisk spørgsmål, når jeg er ude at holde
foredrag for unge mennesker. Og så fortæller jeg dem min
historie. Jeg er født på Nørrebro. Som ganske ung begyndte
jeg at hænge ud med nogle rodløse andengenerationsdrenge.
Vi voksede op med en følelse af ikke at høre til hverken i
Danmark eller i vores forældres hjemlande. Vores forældre
forstod os ikke. De havde travlt med at tjene hurtige penge,
så familien kunne rejse tilbage. Den blanding var svær at håndtere. Går man rundt i en
identitetskrise og ikke ved, hvem man selv er, så har man
en masse frustrationer og aggressioner, man skal af med.
For mig førte det til butikstyverier og hærværk. Den helt
hårde kriminalitet røg jeg dog ikke ud i takket være min
far. Han var meget striks og forlangte, at vi børn skulle være
hjemme om aftenen efter kl. 20. Netop når rødderne skulle
ud at lave indbrud eller stjæle en bil. Det reddede mig fra en
plet på min straffeattest, der ville have gjort det umuligt for
mig at blive politibetjent. En dag blev jeg taget i at stjæle af købmanden, og min far
blev indkaldt til samtale på min skole. Her kom det frem, at
jeg også havde problemer der: At jeg lavede ballade og ikke
passede mine ting. Min far deltog ellers i alle forældremøder
på skolen, men min søster oversatte for ham, og hun
fremlagde tingene mere positive, end de var. Så før den
samtale anede han ikke uråd. Jeg var nok den af os
søskende, der var tættest på at ryge ud i noget snavs. De tre
andre havde lettere ved skolen og klarede sig fagligt godt,
mens jeg fik rollen som den utilpassede. Taekwondo blev et vendepunkt Umiddelbart efter mødet på skolen besluttede min far, at vi
skulle flytte væk fra Nørrebro til Vanløse. Det blev
startskuddet til en helt anden tilværelse for mig. Indtil da gik
jeg rundt med en frustrerende følelse af ikke at være god til
noget, ikke at have nogen succesoplevelser. Men så blev jeg
meldt ind i en taekwondoklub i Rødovre. Og det viste sig, at
jeg havde talent for kampsport. Sporten gav mig en
mulighed for at bryde ud af rollen som kriminel rod. Jeg fik
lov til at vise andre sider af mig selv og fik anerkendelse.
Der blev lagt mærke til mig på den gode måde. Lydklip
Klik på ikonet for at høre Amir
fortælle om at finde sin egen
identitet
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Betjente er et eller andet sted
nogle adrenalinjunkies"
Amir Rashid, København
Amir Rashid, København
Citater
"Jeg har aldrig lagt skjul på, at
jeg er muslim. Heller ikke at
religion hører til i det private
rum" "Min søn betyder alt for mig" "Vi børn lærte hurtigt dansk og
blev bindeleddet mellem vores
forældre og det danske
samfund. Tidligt fik vi et ansvar,
som børn ikke skal have "
"I de pakistanske samfund er
faderen det ubestridte
overhoved" Det var det bedste, der kunne ske for mig på det tidspunkt. I
begyndelsen var det sjov og ballade, men så blev det mere
seriøst, og jeg begyndte at træne hver dag. Pludselig
begyndte jeg at vinde nogle stævner, fik medaljer og blev
inviteret til stævner rundt omkring i verden. Efter nogle år
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=68
1/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
vandt jeg Danmarksmesterskabet på juniorholdet. Mine to
brødre blev også bidt af taekwondo, og på et tidspunkt var vi
alle tre på landsholdet samtidigt. Den disciplin jeg fik
gennem sporten, kunne jeg overføre til min skolegang. Jeg
kom til tiden, lavede mit hjemmearbejde og fik lært at
skrive og læse ordentligt. Det betød, at jeg senere var i
stand til at tage en krævende uddannelse. I Illum Varehus lærte jeg at sige ’De’ Efter folkeskolen tog jeg en etårig erhvervsuddannelse og fik
læreplads som butiksassistent i Illum Varehus i 1991. Det
vendte igen op og ned på det hele. Illum var et fint sted med
andre normer, nye omgangsformer og fin tøjstil. Jeg lærte at
sige ’De’ til kunderne og fik skiftet min garderobe ud med
nobelt tøj. Senere tog jeg en lederuddannelse på MacDonald’s
og lærte en masse der. Både i Illum og på MacDonald’s var jeg en af de første
ansatte med anden etnisk baggrund end dansk, og jeg blev
mødt med en vis distance. Men mine kollegaer fandt hurtigt
ud af, at mit dansk var lige så godt som deres, og at jeg
ingen problemer havde med at klare mine arbejdsopgaver.
Omvendt lærte jeg dem, at det var normalt for mange
mennesker ikke at spise svinekød og drikke alkohol til
julefrokoster. En dag opfordrede min storesøster mig til at søge ind hos
politiet. Hun havde været til et møde, hvor politiet
opfordrede unge med anden etnisk baggrund til at søge ind.
Jeg tænkte: ”Hvorfor ikke prøve?" I første omgang kom jeg
ikke ind, da jeg dumpede til den faglige prøve, bl.a. i almen
viden. Jeg havde aldrig interesseret mig for politik og
samfundsforhold. Men nu begyndte jeg at suge viden til mig
og følge med i, hvad der skete omkring mig. Næste gang jeg
søgte ind, bestod jeg prøverne og blev optaget på politiskolen
i 1998. Det var også en beslutning, som min far var glad og stolt
over. Min far var oprindeligt uddannet lærer. I Danmark
kunne han ikke bruge det til andet end at bakke op om sine
børns uddannelse. Mange pakistanske forældre valgte de
hurtige løsninger og købte en kiosk eller en taxa til deres
sønner. Så var deres karrierer lagt fast. Men mine forældres
drøm var altid, at deres børn fik gode uddannelser. Og det
lykkedes: I dag er min lillebror læge, min storebror
afdelingsleder i en bank, og min søster er journalist og
forfatter. Jeg havde mest til fælles med jyderne Den første tid på politiskolen var lidt af en udfordring for
mig. For det første havde jeg ikke mødt jyder før. Ca.
halvdelen på mit hold var fra Jylland. Mange af dem kom fra
små byer og var meget uvidende om etniske minoriteter. De
stillede selvfølgelig en masse sjove spørgsmål: Hvorfor
udlændinge fik så mange børn? Hvorfor jeg ikke spiste
svinekød, for det smager jo skide godt? Men da jeg lærte
dem nærmere at kende, fandt jeg ud af, at vi havde mange
fælles værdier: De tætte familiebånd og holdningen til den
ældre generation. Det var en rar fornemmelse. For omvendt gik jeg også og forestillede mig en masse ting
om danskere. Jeg var nærmest vokset op i min fars
købmandsbutik på Nørrebro, og der kom stort set ikke andet
end alkoholikere. Dagligt så man de stakkels
kontanthjælpsmodtagere komme og købe øl aldrig mad.
Det var med til at give mig et meget firkantet billede af
danskere og danskhed som sådan. Jeg kom om bag facaden
hos mine danske kollegaer og fik et andet perspektiv på det
at være dansk. Selvfølgelig mødte jeg også nogle politifolk, der i mange år
havde arbejdet med kriminelle indvandrere, og som havde en
masse fordomme. Som den første udlænding i uniform blev
jeg tjekket lidt ekstra. Kunne jeg skrive rapporter, stave og
alt det der? Men efter et stykke tid var det fint, at jeg var
der, og at jeg var muslim:,”Fedt, at der også findes sådan
nogle muslimer, i stedet for alle dem der løber rundt og laver
ballade”. Så jeg rykkede en masse grænser på den sjove
måde. Politiarbejdet er ikke for sarte sjæle. Er man for fintfølende,
er det ikke her, man skal være. Enhver arbejdsplads udvikler
en særlig jargon, og det gør politibetjente også: En narkoman
er en junkie, en indbrudstyv en røv. En kriminel indvandrer
hedder en perker. Men 99,9 % af mine kollegaer mener ikke
noget racistisk med det overhovedet. Enkelte gange bliver
det for meget med alle de her perkere, og så spørger jeg,
om de har talt mig med? Så falder der en undskyldning. Det
bedste er at bruge humoren til at pille ved folks holdninger. Har du solgt din sjæl til djævlen? Det var som gadebetjent på Vesterbro, at mine diplomatiske
evner for alvor kom på en prøve. Som synlig minoritet
forventede jeg at møde fordomme hos etniske danskere. Men det blev højst til et ”strissersvin” fra en narkoman. Derfor
kom reaktionerne fra ”mine egne” virkelig bag på mig. Unge
indvandrere havde aldrig før set en mørk mand i
politiuniform. Først troede de, at jeg var adopteret. Men da de fandt ud af,
at jeg også var andengenerationsindvandrer, så måtte det
være fordi, jeg var gået over til fjenden – havde solgt min
sjæl til djævlen. Jeg ødelagde deres billede af politiet som
en flok hvide racister, der bare var ude efter dem pga. deres
etnicitet. Ikke fordi de havde lavet ballade eller smadret
vinduer. Der var også masser af positive ting. Folk med anden etnisk
baggrund, der stoppede mig på gaden med tårer i øjnene. De
syntes, det var superflot at se en betjent med
indvandrerbaggrund. Jeg husker især en ældre mand, der
pludselig kom hen og gav mig et kram, mens min kollega fra
Jylland kiggede lidt underligt. Politiet gør virkelig en kæmpe indsats for at få flere betjente
med indvandrerbaggrund. Det er en god udvikling, bare man
ikke optager folk udelukkende pga. deres etniske baggrund.
Så skaber man et A og B politi. Man skal ikke forcere en
udvikling, men lade den komme stille og roligt.
Mødte en dansk pige Før jeg begyndte på politiskolen, flyttede jeg hjemmefra og
på kollegium. Jeg ville ud at stå på egne ben. Det var stik
imod pakistanske traditioner, og min far oplevede det som et
nederlag. Oven i købet havde han lige købt et hus i Vanløse,
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=68
2/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
hvor hele vores familie skulle bo sammen. Det pakistanske
miljø i Danmark ved alt om alle, og man snager i hinandens
sager. ”Hvis du flytter, skal du ikke komme her mere”,
sagde min far. Jeg fortsatte alligevel med at besøge min
mor, og efter en måned var min far lykkelig for mine besøg.
Og det kunne ikke blive godt nok: ”Giv ham noget mad!
Hans tøj skal vaskes!”. Så mødte jeg en dansk pige. Vi var
meget unge, da vi besluttede os for at flytte sammen og
blive gift. Det gav igen problemer med min far, og det tog
ham lang tid at acceptere. Husarbejde er også mit ansvar Jeg var vokset op med, at min søster og min mor ordnede
alt det praktiske husarbejde derhjemme. Men min danske
kone fik det der med kønsrollerne sat på plads. Hun gad
selvfølgelig ikke være alene om at lave mad og gøre rent. Et
krav, jeg ikke accepterede uden videre. På et tidspunkt røg vi
fra hinanden. Da vi fandt sammen igen, forklarede hun mig,
hvordan hun gerne ville have det. Jeg indså det rimelige i, at
jeg også lavede mad, handlede ind og gjorde rent. Alt det,
der gør et forhold ligeværdigt. Men det tog sin tid at forstå
det. Vores ægteskab holdt ikke, da vi var meget forskellige.
Måske fordi jeg blev politibetjent og havde svært ved at
slippe mit arbejde, når jeg havde fri. Hvis jeg sagde ja til
overarbejde, fik jeg et helvedes bøvl bagefter. Efter bruddet
med min kone legede jeg lidt med tanken om at finde mig
en pakistansk ægtefælle. Men gifter man sig med en
pakistansk kvinde, er det hele hendes familie, man gifter sig
med. Og det havde jeg ikke mod på. Min kæreste er også betjent I dag er jeg kæreste med Sanne, der også er politibetjent.
Det gør tingene lettere, at vi begge er betjente og tænder på
de spændende opgaver. En vagt uden en eneste melding på
radioen er en dødsyg vagt. Vi kan begge lide at være med,
hvor der sker noget, der afprøver vores grænser. Sanne og
jeg mødte hinanden på det helt rigtige tidspunkt. Vi har
begge været igennem omvæltninger i vores liv og har stor
forståelse og respekt for hinanden. Jeg elsker hende for alt
det, hun står for. Ikke mindst hendes store hjerte med plads
til både mig og min søn.
Vi er flyttet sammen i et dejligt hus uden for København, og
der er ingen tvivl om, at hun er kvinden i mit liv. For tiden
er vi i fuld gang med at planægge vores bryllup. Det skal
foregå i Thailand på en strand med solnedgang og
palmer. Selvfølgelig er der fulgt en masse ting med, og vi
skulle vænne os til hinandens måde at leve på. At jeg ikke er
helt dansk og siger nej til svinekød. Eller at jeg er meget
respektfuld over for min far. Der skal virkelig meget til, før
jeg modsiger ham, også selv om han er forkert på den. Men
han har virkelig ofret mange ting i sit liv, fordi han elskede
os børn så meget. Det har bragt ham på kant med det
pakistanske miljø, bl.a. fordi flere af hans børn har fundet
danske ægtefæller. Med tiden har han dog lært at acceptere
sine børns valg og valgt at ignorere det pakistanske samfund.
Underviser i kulturforståelse Siden jeg blev færdig som betjent i 2000, har min karriere
taget fart. I dag er jeg halvvejs igennem en lederuddannelse
inden for politiet. Det er en udfordring at prøve sig selv af og
se, hvor langt man kan nå. Har jeg øjnet en chance for at
komme videre i systemet, har jeg taget den. Jeg satser klart
på at få en eller anden form for lederstilling. Det kunne være
fedt at blive den første kriminalinspektør med anden etnisk
baggrund. Jeg har altid betragtet min baggrund som en fordel, også i
mit arbejde. Jeg kender så at sige loven fra begge sider. Og
jeg kender de psykologiske mekanismer, der får unge
indvandrere til at handle, som de gør. Den viden bruger jeg,
når jeg underviser i kulturforståelse på politiets
videreuddannelser. Jeg giver mit bud på, hvordan man som
betjent kan tackle unge indvandrere. Bl.a. ved at tænke over
de signaler, man udsender: Et venligt kropssprog og en
positiv dialog kan forhindre mange konflikter i at udvikle sig.
Rollemodel Ved siden af mit politiarbejde tager jeg også ud og holder
foredrag og underviser, fx buschauffører og
metromedarbejdere. I deres job bliver man ofte overfuset af
vrede unge indvandrere og kaldt for racist. Et ubehageligt
ord, som mange reagerer voldsomt på. Racisme betyder
forskelsbehandling, men ofte handler det mere om at finde
svagheder hos den anden: Er han rødhåret, kalder jeg ham
for røde. Er han mørk og etnisk, kalder jeg ham for sorte
svin. Er man buschauffør og kræver en billet, er man racist. Det bedste ved min foredragsvirksomhed er, at jeg får
mulighed for at tale med unge indvandrere på skolerne. De
kan se mig som en rollemodel: At selvom man møder
modstand i Danmark, kan det lade sig gøre at blive til noget.
For nogle unge med indvandrerbaggrund er det en meget stor
ting at tale med en person, der kan sætte sig ind i deres
problemer, give dem gode råd og være med til at få dem på
ret køl igen. Jeg har fået nogle tilbagemeldinger fra
gymnasielever, som næsten gav mig tårer i øjnene. Det føles godt at give noget videre til unge mennesker.
Noget, jeg også gør inden for taekwondo som assisterende
træner på landsholdet. Så længe jeg har noget at bidrage
med, fortsætter jeg. Og så er jeg et konkurrencemenneske.
Det spiller også ind, at min søn er vild med taekwondo og
har anlæg for kampsport. Han er tit med mig ude til
stævnerne, også når jeg underviser på landsholdet. Det nyder
vi begge meget. Min mor blev begravet i Danmark Jeg føler mig heldig, når jeg ser tilbage på mit liv. Det kunne
have gået anderledes skævt. De fleste af mine venner fra
Nørrebro er faldet til ro, som taxachauffører, grønthandlere
eller pizzeriaejere. Men en del blev misbrugere, andre kom
til at skyde hinanden eller kørte galt i en stjålen bil. Enkelte
er fortsat i den kriminelle verden og er højt oppe i
forbryderhierarkiet. Den eneste skygge i mit liv er savnet af min mor. Hun døde
for to år siden. Det er smertefuldt at miste en af sine
forældre, især fordi hendes sygdomsforløb var både langt og
pinefuldt. Jeg var meget knyttet til hende, og hun var klart
familiens samlingspunkt. Min mor ønskede at blive begravet i
Pakistan, men min far fik hende overbevist om, at hun skulle
begraves i Danmark: ”Det her er vores land. Der er her,
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=68
3/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
vores børn kommer og besøger vores gravsten. Det er her,
de beder en bøn for os”. Min far har købt en gravplads ved
siden af min mors. For mig er det et ydre symbol på, at
mine forældre har taget Danmark til sig som deres første
land. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=68
4/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Baris Özcan
Allerede som 16årig underskrev Baris sin første
fodboldkontrakt med Brøndby Fodboldklub. I dag er
han anfører på Fremad Amagers 1. divisionshold. Baris
er en af de få professionelle spillere med
indvandrerbaggrund på topniveau i dansk fodbold.
Familiens opbakning har været afgørende for hans
karriere.
Vælg et emne
Født 1981 i Tyrkiet med kurdisk baggrund ●
Familiesammenført i Danmark i 1983 ● Opvokset i Ishøj
● Har bl.a. spillet i AGF, FC København og på
ungdomslandsholdet Citat
"Min første superligakamp
spillede jeg på Brøndby Stadion i
AGF’s hvide trøje. "
• Frihed men også forventninger • Brøndby ikke fodbold for sjov • Hjemve • Trænede indvandrerdrenge • Farmand støttede mig hele vejen • Overvægtige piger i gang med sport • Anfører – et nyt kapitel • Racisme og fordomme i fodbold • Dansk italiensk kæreste • Taler, bordkort og sange • Tyrkiske bånd • Et liv efter fodbolden Baris Özcan, København
Frihed men også forventninger Jeg kom til verden i Tyrkiet, men voksede op i Ishøj. Kun to
år gammel rejste jeg til Danmark sammen med min mor og
to ældre søskende. Min far havde fået asyl som politisk
flygtning, fordi han havde været studenterpolitisk aktiv på
venstrefløjen i Tyrkiet. Han havde en ingeniøruddannelse,
men i Danmark kunne han ikke bruge den til noget. Efter
nogle år som taxachauffør fik han arbejde som lærer på en
skole i Bagsværd. I dag er han selvstændig butiksindehaver. Jeg havde en tryg barndom med kærlighed og omsorg. Ishøj
var et godt sted at vokse op med masser af legekammerater
og frihed. Vores forældre stolede på os og gav os ret frie
tøjler. Ingen forbud mod at gå til gymnasiefester eller på
cafe efter skoletid. I min familie blev skolen taget meget
alvorligt. Min far ønskede, at vi børn fik ordentlige
uddannelser og gentog ofte, at i Danmark var alt muligt. I
dag er min søster tandlæge, min storebror studerer jura, og
min lillebror går i gymnasiet. Så vi har alle taget vores fars
ord til efterretning. Brøndby ikke fodbold for sjov Det var lidt af en tilfældighed, at fodbolden kom til at fylde
mit liv. Som lille dreng blev jeg meldt til et puslingehold i
fodbold, fordi mine venner spillede der. Der blev lagt mærke
til mit spil, og jeg begyndte at spille i en boldklub i Ishøj.
Som 14årig blev jeg så optaget i Brøndby Fodboldklub, hvor
min klasselærer havde kontakter. Det blev starten på et nyt
liv: Frem og tilbage med tog fire gange om ugen samt
kampe i weekenden. Derudover skulle jeg passe skolen. Baris Özcan, København
Citater
"Mange af mine kammerater var
nødt til at knokle i deres
familiers butikker og pizzeriaer
efter skoletid, mens jeg spillede
fodbold." "At spille fodbold på et 1.
divisionshold kræver, at du er
topkoncentreret. Dine fans
betaler din løn, og det forpligter:
Ingen vilde fester i
weekenderne."
At spille fodbold i Brøndby var alvor og krævede energi og
disciplin. Det var ikke fodbold for sjov som i Ishøj. Som 16
årig spillede jeg på talentholdet, og Brøndby tilbød mig en
treårig kontrakt. Det var stort både for familien og mig.
Ikke mindst fordi jeg spillede med på Danmarks
ungdomslandshold. En af mine kampe var mod Tyrkiet. Det
var en stor dag for familien, hvor min stolte farmand mødte
op i jakkesæt og slips. Da jeg scorede et af målene i 32
sejren til Danmark, blev jeg dagens helt. Desværre bliver man ikke kun bedømt for sit boldspil på
banen. Med kampen fulgte der en del medieomtale. Inden vi
gik på banen, gav jeg et interview til en tyrkisk TVstation.
Interviewet blev fuldstændigt misforstået af kurdiske kredse i
Danmark, og der gik politik i sagen. Bl.a. blev jeg citeret for
at have sagt, at jeg ville græde for mit fædreland Tyrkiet.
Noget, jeg som kurder aldrig kunne finde på at sige. Politik
og sport skal ikke blandes sammen. Omvendt fokuserede de
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=77
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
danske medier på, at jeg havde tyrkisk pas og spillede mod
Tyrkiet. Og ikke på at jeg stillede op på det danske
ungdomslandshold. Hjemve Efter 9. klasse fortsatte jeg på Høje Tåstrup Gymnasium. Et
Team Danmark gymnasium, hvor elite og idrætsudøvere
kunne tage en studentereksamen på fire år i stedet for tre.
Det betød færre undervisningstimer og mindre
hjemmearbejde. Før min kontrakt med Brøndby udløb, blev
jeg købt fri af AGF i Århus, der spillede i superligaen. De
havde set mig i en af mine kampe for landsholdet og tilbød
mig en kontrakt. Jeg ville gerne spille fodbold på et højere niveau, selvom det
betød, at jeg skulle flytte til Århus. Men jeg havde ikke
forestillet mig, hvor stor en omvæltning det var. Det
sværeste var, at jeg savnede min familie så meget. I min
kultur bor man hos sine forældre, indtil man gifter sig, og
man følger hinanden tæt i dagligdagen. Nu skulle jeg stå på
egne ben som 19årig i en by, hvor jeg ikke kendte nogen. Et
liv uden mors mad og ingen søster og brødre at snakke
tingene igennem med. Også min kæreste måtte jeg
undvære. Hun var i gang med en frisøruddannelse og kunne
ikke flytte til Århus. Spillemæssigt gik det godt, og efter et halvt år fik jeg
fornyet min kontrakt. I begyndelsen prøvede jeg på at gøre
min gymnasieuddannelse færdig, men jeg indså, at det var
umuligt at kombinere undervisning og lektier med
professionel fodbold. Trænede indvandrerdrenge Fodbold på topniveau giver ikke plads til mange aktiviteter
ved siden af. Alligevel sagde jeg ja til at arbejde på frivillig
basis i et projekt i Brabrand, hvor jeg to gange om ugen
trænede et hold fodboldglade indvandrerdrenge. Det var en
fed oplevelse at kunne give drengene noget sjovt og
udviklende at bruge deres fritid på. Alternativet var jo, at de
ellers hang ud i gaderne. Journalister har tit spurgt mig, hvorfor der ikke er flere
fodboldspillere med etnisk minoritetsbaggrund, der spiller på
højt niveau. Et spørgsmål jeg selv har gjort mig mange
tanker om. Det er rigtigt, at mange dygtige spillere med
indvandrerbaggrund falder fra undervejs. Derfor var det
tankevækkende at høre drengene fortælle om de problemer,
som de fleste havde haft i fodboldklubberne: At de sjældent
blev udtaget på holdet, at de ikke havde lyst til at gå nøgne i
bad, og at der ikke rigtig var plads til forskellighed. Det
drejede sig om motiverede og dygtige spillere, så selvfølgelig
mener jeg, at det skal tages alvorligt. Omvendt har jeg også oplevet, at indvandrerdrenge hurtigt
opgiver, når de møder modstand. Da jeg underskrev min
første kontrakt med Brøndby, sagde min træner: ”Baris, nu
håber jeg ikke, at du sætter pengene over fodbolden”.
Dermed mente han, at det er begrænset, hvor mange penge
du tjener som ungdomsspiller. Føler man sig lidt uden for, og
bliver man ikke udtaget til en kamp, kan det være fristende
at skride fra det hele. Det bliver ikke bedre af, at forældrene
måske presser én til at arbejde i familiens pizzeria, kiosk
eller grønthandel. Netop forældreopbakning kan være
afgørende for, om sønnens fodbolddrømme går i opfyldelse. Farmand støttede mig hele vejen Min far er nok den person, der har haft størst indflydelse på
min fodboldkarriere. Da jeg kom på Brøndbyholdet, forstod
han, at der var noget i ”gutten”. Han begyndte at involvere
sig intenst i min fodboldkarriere. Jeg vidste altid, at min
familie sad på tilskuerrækken, når jeg spillede kampe på
hjemmebanen. Alle sportsnyheder, hvor jeg blev nævnt, blev
limet ind i scrapbogen. Der var ikke kun moralsk støtte, men også økonomisk.
Fodbold koster penge: Støvler, rejser og visa. Indtil jeg fik
dansk pas som 18årig, skulle der betales for et visum, hver
gang jeg spillede en kamp i udlandet. Uden min families
støtte var jeg aldrig kommet så langt. Nu, hvor jeg ved siden
af fodbolden arbejder som bestyrer i min brors cafe i Lyngby Storcenter, dropper farmand tit forbi til en snak og en kop
kaffe. Overvægtige piger i gang med sport Alt får en ende. Efter 39 superligakampe i AGF, skulle jeg
finde en ny klub at spille i. Tre tyrkiske fodboldklubber viste
interesse for at købe mig. Men i stedet skrev jeg kontrakt
med FC Aarhus og droppede dermed planerne om en karriere
i Tyrkiet. Efter to år i Århus flyttede jeg i 2001 tilbage til
Ishøj hjem til kæresten og familien. Mens jeg trænede unge indvandrerdrenge i Århus, opdagede
jeg nye sider i mig selv: At jeg kunne lide at arbejde med
unge mennesker, og at jeg var god til det. Det gav mig lyst
til at arbejde som lærervikar på skoler i Ishøj kommune,
samtidig med at jeg gjorde min HFeksamen færdig. Som
lærervikar handler det om at kunne holde disciplin i klassen,
og det havde jeg ikke problemer med. Det hjalp, at jeg var
et kendt ansigt i Ishøj og nød respekt blandt eleverne. Noget
skolen udnyttede, når problemelever skulle snakkes til
fornuft. Senere underviste og vejledte jeg i et projekt for unge
indvandrerpiger, der havde problemer med vægten. Ideen
var at kombinere idræt og lektiehjælp. I modsætning til
danske piger er det ikke en selvfølge, at indvandrerpiger
dyrker sport. Det koster penge, og forældreopbakningen er
ikke stor. Det viste sig hurtigt, at pigerne elskede at bruge
kroppen. Faktisk kom de kun for sportens skyld. Jeg kunne
bruge meget fra fodbolden, og vi fik løbet og svedt ud. Det
var en fantastisk oplevelse at se, hvor meget det rykkede for
pigerne i løbet af projektet. Anfører – et nyt kapitel I mellemtiden fik jeg tilbudt en ny kontrakt med
fodboldklubben Skjold på Østerbro. Efter to år på deres 1.
divisionshold fik jeg kontrakt med Fremad Amager. Også et
1. divisionshold, hvor jeg både udfordres og trives. Klubben
har fået nye investorer, der gerne ser, at vi kommer til at
spille i superligaen. Jeg er nu blevet anfører for holdet. Et helt nyt kapitel i min
karriere, som jeg ser frem til. Jeg trives med ansvar. En af
mine opgaver som anfører for holdet er at holde møder med
både spillere, træner og ledelsen om forskellige ting.
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=77
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Ligesom mange andre boldklubber er vi på banen, når det
gælder om at gøre en indsats mod racisme i dansk fodbold. Racisme og fordomme i fodbold Personligt har jeg ikke mærket racisme fra hverken trænere
eller medspillere. Som muslim spiser jeg ikke svinekød eller
rører alkohol, og det bliver fuldt ud accepteret, bortset fra en
enkelt dum episode. Som helt ung var jeg på en træningstur,
hvor jeg gjorde træneren opmærksom på, at der var
svinekød i min sandwich: ”Spis den bare, Gud finder alligevel
ikke ud af det”, svarede han. Heldigvis er man kommet
længere i dag. Men det sker, at jeg får nogle svinere på
nettet, og at der falder nogle dumme bemærkninger fra
tilskuerpladsen. Ligesom jeg også har fået generaliserende
bemærkninger, når jeg ville beholde mine underbukser på i
badet: ”Hvorfor kan I ikke bade som vi andre?”. I Europa har racisme i fodbolden længe været et stigende
problem. Herhjemme er vi også godt med. Og det gør mig
ked af det at høre ekstremistiske fans komme med racistiske
tilråb mod mørke spillere under kampene. Jeg er vildt glad
for de initiativer mod racisme, som flere klubber har taget:
At give personer, der kommer med racistiske tilråb, det røde
kort i form af karantæne eller bøder. Og så skal klubberne
holdes økonomisk ansvarlige, hvis chikanen af mørke spillere
fortsætter. Det er det eneste, der virker. Danskitaliensk kæreste Mine søskende og jeg vælger selv vores kærester og
ægtefæller, der er intet familiepres. Min kæreste og jeg
fandt hinanden til en fest i en ungdomsklub for syv år siden.
Hun er danskitaliensk. Vi er flyttet sammen i en
ejerlejlighed, selvfølgelig i Ishøj, hvor vi begge er vokset op.
Min svigermor bor nu på Fyn, mens svigerfar stadig bor i
Ishøj. Heldigvis er han en ivrig fodboldfan, og så er alt jo
godt. Som den eneste af mine søskende er jeg flyttet hjemmefra.
Min kæreste går ud og ind hos mine forældre, som hun har
tid og lyst til. Tyrkisk og italiensk er en god blanding og har
mange fælles ingredienser, bl.a. samme temperament og
familiefølelse. Dagligt ringer min mor: ”Har I lavet mad,
ellers kommer I bare over til os”. Taler, bordkort og sange I år holdt jeg for første gang dansk jul hos mine
svigerforældre. Juleaften hos svigermor, hvor menuen stod
på andesteg, rødkål og risengrød. Næste dag til julefrokost
hos min svigerfar. Det var ren hygge og en overvældende
oplevelse. Endnu har min kæreste og jeg ikke ring på vores kærlighed,
men vi har snakket om at gifte os. Præcis hvordan vores
bryllup skal foregå, ved vi ikke. Jeg vil ikke presse hende til
at konvertere til islam. Og det bliver heller ikke en fest på
tyrkisk maner i en sal fyldt med flere hundrede mennesker.
Det er for upersonligt, og de fleste ville være min fars
venner og bekendte. Da min kærestes farmor og farfar fejrede deres guldbryllup
på en kro, var jeg en af de 35 gæster. Det var totalt
hyggeligt med taler, bordkort og sange. Senere var der
musik og dans, selvfølgelig med bryllupsvals. Jeg var helt
vild med det. Efter festen snakkede vi om, at vores bryllup
skulle være i den stil. Hvis vi altså skal giftes. Min levevis og
mine traditioner er klart påvirket af det danske. Men det
vigtigste er, at vi skaber nogle nye traditioner, der kan
forbinde det tyrkiske med det danske.
Tyrkiske bånd Til sommer tager vi alle sammen på ferie i Tyrkiet. Først
skal min kæreste se vores landsby i Konya. Da jeg var barn,
var den propfuld af mennesker, men i dag er den næsten
uddød. De allerfleste er udvandret til forskellige steder i
verden. Kun få i min familie bor stadigvæk i Tyrkiet, så
familiemæssigt er båndene til ”hjemlandet” ikke længere så
stærke. På mange måder lever jeg et dansk liv og føler mig som
dansk kurder. Alligevel har jeg et indre jeg, der søger tilbage
til, hvem jeg er, og hvor jeg kommer fra. Når jeg ser billeder
i kurdisk tv, oplever jeg en pludselig længsel efter Tyrkiet.
Jeg ved dog godt, at jeg aldrig ville kunne falde til der.
Hvorfor skulle jeg også det? Mit liv i Danmark er godt. Jeg
gider heller ikke spekulere på, hvordan mit liv havde været,
hvis vi var blevet i Tyrkiet. For tiden overvejer min kæreste og jeg at købe et feriehus i
Tyrkiet sammen med familien. Samtidig drømmer vi også
om hus og børn inden for de nærmeste år. Så ferieboligen
må nok vente. Et liv efter fodbolden Jeg har stadig nogle gode år tilbage i dansk fodbold, men når
jeg en dag lægger de ”professionelle støvler” på hylden, skal
jeg uddannelsesmæssigt være klædt på til en ny karriere.
Måske som ejendomsmægler, bankmand eller noget helt
tredje. Min plan er at tage en uddannelse i erhvervsøkonomi
på Niels Brock, og så må vi tage den derfra. En fremtid som
fodboldtræner er heller ikke utænkeligt. Jeg har noget, som
jeg gerne vil give videre! Og der er brug for rollemodeller for
de unge. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=77
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Chadi AbdulKarim
Chadi AbdulKarim efterlyser positive rollemodeller, der
kan vise de unge fra fx Gjellerupparken andre retninger
at gå i. Han forsøger selv at nå ind til de unge gennem
sine sangtekster, film og skuespil.
Vælg et emne
Chadi AbdulKarim ● Kunstnernavn C.A.K.
Palæstinenser ● Født i 1978 i Libanon ● Efter 8 år i
Tyskland flyttede Chadis familie i 1987 til Danmark ●
Opvokset i Gjellerupparken ved Århus ● Begyndte at
rappe som trettenårig ● Rapper, spiller teater, laver
film, underviser og holder foredrag ● Har udgivet flere
cd’er ● Fik Gjellerupprisen i 2005 Info
Klik på ikonet for at høre Chadi
fortælle om hvordan det var at
flytte til Gjellerupparken i Århus
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
• Perker, skrid hjem! • Gjellerupparken • Dårlig til mit modersmål • Ansvar for familien som 13årig • Truet af politiet • Provokerede at jeg var god til dansk • Alzheimer – klinikken • At plante et frø • Teater og militærtjeneste • Jeg vil gøre en forskel • Gjellerup – vågn op! • Jeg vil gøre verden bedre "Min mor er min helt"
Perker, skrid hjem! Meget tidligt i mit liv fandt jeg ud af, at der findes både
gode og onde mennesker. Som ni årig flyttede min familie
og jeg fra Tyskland til Danmark – til Starup, en lille by i
Sønderjylland. Vi var de eneste udlændinge i hele Starup, og
det var nyt for folk. Det skete, at vi vågnede op til ”Perker
skrid hjem!”, malet på vores garagedør. Dengang forstod jeg
ikke, at det var fordi, vi var udlændinge, at de ikke kunne
lide én. Chadi AbdulKarim,
Med tiden mødte vi også en masse søde mennesker, og
mine søskende og jeg fik gode venner. Efter 3 år i Starup
blev vi smidt ud. Der skulle tjenes nogle penge på det hus,
vi boede i. Vores sagsbehandler rådede os til at flytte til
Gjellerupparken i Århus. Vi fik at vide, at vi kunne blive
mere integreret i det danske samfund, hvis vi boede
sammen med nogle mennesker, der var ligesom os. Og så
var der jo altid nogle, man kunne spørge på arabisk, hvad
tingene hed på dansk. Kommunen flyttede os, fordi man
mente, at det var den bedste måde at integrere folk på. Det
var ikke noget min familie selv valgte. Jeg var ked af at
forlade mine venner i Starup. Én af mine kammerater sagde
til mig, at hvis han havde 1000 kr. ville han give dem til
mig, så jeg kunne blive boende i huset. Han vidste jo ikke,
at huset kostede en million. Gjellerupparken Det var et kulturchok at flytte til Gjellerupparken. Pludselig
boede vi i en betonblok fyldt med udlændinge. En dag
spurgte jeg en ældre dreng om et eller andet. Og han
svarede mig på et elendigt dansk. Han er nok lige flyttet til
Danmark, tænkte jeg. Det viste sig, at han havde boet her i
12 år. Det varede ikke længe, før jeg fandt ud af, at det
ikke kun var ham, der talte dårligt dansk. Det gjorde de
fleste af beboerne. Men hvorfor skulle de også lære dansk,
når de kunne tale deres eget sprog med deres naboer og
klassekammerater? Selv havde jeg lært det danske sprog
hurtigt. Og hvis mine forældre skulle tale med kommunen
eller skulle til læge, var det mig, der tolkede. Chadi AbdulKarim, Gjellerup
Citat
"Vi burde fjerne ordet
integration og erstatte det med
værdsættelse." "Først for et halvt år siden,
fandt jeg ud af, at jeg var
sunnimuslim" Link
Læs mere om Chadi på hans website
mitbabylon.dk
I Gjellerupparken mødte jeg en flok drenge, der spurgte,
hvor jeg kom fra? ”Fra Starup”, svarede jeg. Jeg forstod
ikke, hvorfor de grinede. ”Altså, hvad er du rigtigt? Hvad er
din nationalitet?” ”Jeg er araber”. ”Det ved vi godt, men
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=64
1/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
hvor kommer du fra?” Jeg havde aldrig før tænkt i de baner.
Jeg smuttede hjem til min mor og spurgte hende. Hun
fortalte mig, at vi var palæstinensere fra Libanon, men at
jeg var født i Egypten. Det blev til: ”Hej, Chadi. Hvor
kommer du fra?" "Jeg er født i Egypten". " Ok, så er du
egypter.” Men det var en identitet, der blev påduttet mig.
Hidtil havde jeg bare følt mig som Chadi. Dårlig til mit modersmål Det var også her, at det gik op for mig, hvad jeg havde tabt
ved at blive så god til dansk: Jeg var blevet så dårlig til mit
eget modersmål, at jeg ikke længere kunne kommunikere
ordentligt med min egen mor. Jeg forstod ikke halvdelen af
ordene, hun sagde. På det tidspunkt var min far alvorligt
syg. Og det vigtigste for min mor var at finde ud af, hvad
min far fejlede, og hvordan han kunne blive rask igen. I de følgende to år så jeg ikke meget til mor. Hun var hele
tiden på hospitalet hos min far, indtil han døde. I halvandet
år gik min ungdom med at gå i skole, komme hjem og sidde
på trappeopgangen, indtil min mor kom hjem. Vi børn måtte
klare os selv. Ansvar for familien som 13årig Min fars død ændrede min rolle i familien. Som ældste søn
havde jeg ansvaret for familien. Men jeg var bare 13 år. Min
nye status påvirkede mit forhold til min et år yngre bror. Nu
havde han i tolv år betragtet mig som en jævnaldrende.
Pludselig var det mig, der bestemte. Det havde han svært
ved at acceptere. Min mor havde nok i sin sorg. Overladt til os selv begyndte min bror og jeg at hænge ud
med nogle småkriminelle unge. Efter skoletid lavede vi
nogle frække drengestreger som fx at sparke døren ind på
skolen for at stjæle papir til at tegne på. Nogle småting,
som i vores øjne var vildt store: ”Jeg fik ti ark papir. Hvad
fik du?” Men en dag havde min bror stjålet noget slik i en
butik og blev snuppet. Politiet kom hjem til os. Og min mor
brød fuldstændigt sammen. Det var slemt nok, at min far
var død. Men nu kom politiet og sagde, at hendes søn var
kriminel. Hendes voldsomme reaktion fik mig til at tage
beslutningen om, at jeg ikke længere ville være med i
gruppen. Dermed var jeg ikke længere på vej ind i
kriminalitet. Truet af politiet Desværre blev min bror hængende i det dårlige selskab, der
afstedkom ubehagelige besøg af politiet. Især én episode
står klart i min erindring. En dag var jeg alene i lejligheden
sammen med min første danske kæreste. Det ringede på
døren, og politiet stod uden for døren og spurgte efter min
bror. De insisterede på at komme ind. Jeg sagde ok under
forudsætning af, at de ikke gik ind på min mors værelse. Senere så jeg den ene betjent gå ind i hendes værelse, og
jeg råbte, at jeg ville klage til hans chef. Han tog mig om
struben og bankede mig op mod døren: ”Nu skal du ikke
være en møgunge, for ellers går det værst ud over dig
selv.” Min kæreste begyndte at græde. Betjenten kiggede på
hende og sagde, at hun skulle passe på, hvem hun hang ud
med. Så skred de. I mange år efter hadede jeg politiet.
Efterfølgende har jeg dog også mødt mange ordentlige
betjente, der har givet mig en mere nuanceret opfattelse. Provokerede at jeg var god til dansk Hver gang jeg har ønsket en forandring i mit liv, har jeg selv
måttet sparke tingene i gang. I skolen gik det ad helvede
til. Og jeg besluttede mig for at finde en ny. Jeg følte ikke,
at jeg lærte noget. Det provokerede nogle af mine arabisk
talende kammerater, at jeg var god til dansk. Jeg kom tit
op at slås med dem, fordi de mente, at jeg følte mig bedre
end dem. Skoleinspektøren blev sur, da jeg meddelte ham
årsagen til, at jeg ville meldes ud af skolen. Men jeg fik lov
til at starte en ny skole uden problemer. På den nye skole kom der fart på mit liv. Jeg var den første
udlænding på skolen og tilmed hip hopper. Først virkede det
skræmmende på mine nye omgivelser. Men heldigt for mig
gik nogle af de mest populære drenge i min klasse. De
kunne lide mig, og jeg kom ind i den mest populære kreds
på skolen. Fordi jeg både rappede og dansede lidt, blev jeg
kontaktet af et byrådsmedlem i Århus, Jens Winther. Han
havde startet en gruppe, der hed Black Top Team. Gruppen
bestod af unge med indvandrer/flygtningebaggrund, der tog
rundt på skoler og debatterede, dansede og rappede. Ideen
med projektet var at nedbryde fordomme. Noget jeg gerne
ville bidrage til. En dag var en af debattørerne syg, og jeg
blev bedt om at træde ind i stedet. Ved den lejlighed gik det
bare op for mig, at jeg var god til at snakke. Alzheimer – klinikken Jeg fandt sammen med en anden i gruppen, Liam med
danskirsk baggrund (Nu L.O.C.). Vi lyttede til den samme
musik bl.a. rapperen Tupac Shakur. Vores fælles
udgangspunkt var vores opvækst i Århus Vest kvarteret og
vi var begge godt trætte af, at der blev snakket dårligt om
Gjellerupparken, og at vi blev opfattet som problemborgere.
Hvordan kan det være, at de lige sviner os til, når det ikke er så slemt? Vi ville gerne gøre folk stolte af det sted.
Sammen startede vi den her store bølge af rap, der nu
hedder Århus V rap. Vi dannede gruppen Alzheimer Klinikken
og blev hurtigt populære. I mange år gav vi koncerter og
turnerede rundt og vi udgav samtidig to cd’er (Respekten
stinker, 1997 Første Træk, 1998 ). Når vi var ude at
rappe, elskede vi at tage folk ind på scenen, bl.a. en lille
knægt, der hed Ausamah (nu kendt som rapperen USO). På
et tidspunkt kom vi i kontakt med rapperen Jokeren, som vi
beundrede. ”I er bare så gode, og I repræsenterer noget helt
nyt”, fortalte han os. At plante et frø En aften, hvor jeg stod og rappede, havde jeg skrevet noget
meget personligt om min broder. Ude blandt publikum så jeg
en gut, der virkelig stod og lyttede intenst til det, jeg sang.
Det blev med ét klart for mig, at jeg ikke kunne fortsætte
med at skrive ligegyldige tekster. Jeg blev nødt til at skrive
om ting, der var personlige. Jeg kunne se på den knægt, at
jeg havde plantet et lille frø i ham. At min tekst havde fået
ham til at føle, at han ikke var alene om det han bar rundt
på. Oplevelsen kastede mig ud i en begyndende
identitetskrise. Jeg måtte kigge indad for at finde svaret.
Når jeg så igennem min kultur, religion og familie, kom
spørgsmålet: Hvem var jeg så? Alle andre vidste, hvem Chadi var. Uden for Gjellerupparken
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=64
2/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
var jeg perker. I København var jeg jyde. Når jeg var på
familiebesøg i Tyskland, var jeg dansker. Det var en lang og
hård rejse ind i mig selv. Jeg kunne ikke længere skrive om
ligegyldige ting. Jeg ville gøre en forskel. Mine tekster blev
dybere. Men processen med at få sat mine tanker og følelser
på ord var langt sværere end før. Nu blev jeg nødt til at
vente på, at det kom til mig. Undervejs gled Liam og jeg fra
hinanden og til sidst skiltes vores veje. Vi ville begge noget
andet. Han dannede et nyt orkester B.A.N.G.E.R.S. med
bl.a. Ausamah (USO). Og det gik dem vældig godt. Teater og militærtjeneste Efter at have gået på Den Fri Ungdomsuddannelse i en
periode blev jeg smidt over på teateret Opgang 2. Teatret
spillede stykker, der tematiserede mødet mellem mennesker
af forskellig etnisk oprindelse. De kunne se, at jeg var
kunstnerisk anlagt. Instruktøren Pia Marcussen så et talent i
mig, og jeg blev tilknyttet ungdomsscenen. Jeg havde let
ved at slippe hæmningerne på en scene. Om publikummet
talte 10 eller 500 mennesker var ligegyldigt for mig.
Sceneskræk kendte jeg ikke til. Jeg nåede at spille med i et
par forestillinger, før jeg skulle ind og aftjene min
værnepligt. På sessionen tilbød de mig at komme i
beredskabskorpset, der kun tager tre til fire måneder. Til
deres overraskelse insisterede jeg på at komme et sted hen,
hvor man ikke bare sad den af. Jeg ville have noget ud af
det. Og i øvrigt var det mod min natur ikke at gøre noget
helhjertet. Så det endte med et helt år i livgarden i
København. Hurtigt forstod jeg, at det vigtigste i militæret
var den ydre facade. En facade som man nemt kunne
gemme sig bag. Og bare man ikke blev opdaget, kunne man
sagtens snyde sig fra meget. Det stødte mig, for jeg vil gøre
tingene 100 procent. Jeg vil gøre en forskel Efter min værnepligt sagde jeg ja til et job som skuespiller i
Opgang 2’s turnéteater. Gennem årene har jeg spillet med i
mange forestillinger, der alle lagde op til en diskussion om
fordomme og modsætninger mellem danskere og
indvandrere. Senest i et stykke, der hed Deadline, hvor jeg
spillede en fængslet arabisk mand. Stykket gav et mere nuanceret billede af den kriminelle
mand og stillede skarpt på årsagerne til, at han havnede i
kriminalitet. Det var fedt at mærke, hvordan publikum blev
påvirket af stykket, der blev set af næsten 30.000
mennesker. At opleve, at man var med til at gøre en
forskel. Stykket bevægede også min mor: ”Det er din brors
historie”, lød hendes kommentar. Stykket blev opført på
mange skoler rundt omkring i landet og set af mange unge
med etnisk minoritetsbaggrund. Deres reaktioner
bekræftede mig i, at jeg skulle fortsætte med at lave teater
og lave de ting, der gjorde mig synlig. Jeg føler mig forpligtet til at være et godt eksempel for de
unge. At de kan se, at det kan lade sig gøre: At det er en
perker en udlænding, der står på scenen. At han er god til
at rappe. At det er en af os, journalisterne skriver pænt om.
Hvis han kan, så kan jeg sgu også. Den tanke vil jeg gerne
være med til at plante i dem – også i de unge i
Gjellerupparken. For problemet er, at de unge i Gjellerup har
masser af rollemodeller: Gangstertyper med guldkæder, der
sælger stoffer og kører rundt i en Mercedes. De er
forbilleder for de unge. Det vi har brug for er positive
rollemodeller. Nogle der kan vise en anden retning at gå i. Gjellerup – vågn op! Jeg har aldrig haft et hjem. Jeg er palæstinenser. Hallo, jeg
har aldrig været i Palæstina. Jeg kommer fra Danmark. Ja,
men Danmark accepterer mig ikke. Gjellerup er det eneste
sted, hvor jeg er blevet accepteret. Det er mit hjem. Får man hele tiden at vide, at man er et problem, så bliver
man et problem. Hvis et sted længe nok får at vide, at det
er dårligt, så ender det med at blive et dårligt sted. Her har
medierne et stort ansvar. Efter 11. september 2001 gik det
tilbage. Muslimer følte, at hele verdenen hadede dem.
Dagligt fik man hadet at føle på gaden. Dertil kom Irak
krigen, som Danmark støttede. Vi var mange, der havde
svært ved at forstå, hvorfor Danmark hoppede med på den
vogn. Senere kom Muhammed tegningerne, der krænkede,
hånede og latterliggjorde mange muslimer. Det kan godt være, at man har ytringsfrihed i Danmark,
men der er også noget, der hedder sund fornuft. Israel
begyndte at bombardere Libanon. Politiet gav foreningen
Stop islamiseringen af Danmark, tilladelse til at
demonstrere i Gjellerupparken en demonstration, der ellers
havde fået afslag i andre byer i Danmark. Da en familie blev sat på gaden, fordi en lille møgunge
havde lavet kriminalitet, gik folk amok i Gjellerup. Al
selvtillid og håb forsvandt. Det startede med ild i
skraldespande. En historie som medierne blæste op. De
unge, der stod bag, følte sig som små stjerner og tog
grovere midler i brug. Jeg begyndte at miste håbet. Havde
jeg virkelig spildt mit liv på at gøre Gjellerup til et bedre
sted? Jeg var nødt til at gøre noget. En nat jeg ikke kunne
sove, fik jeg ideen til at lave koncerten ”Gjellerup – vågn
op”. En lang række navne som Marc Johnson, Ali Kazim og
Red Zam Zam og mange andre sagde ja til at optræde.
Beboere og lokale foreninger og klubber sluttede op omkring
ideen og gjorde et stort stykke arbejde. Det var et wakeup
call for folk i Gjellerupparken om at tage sig sammen.
Arrangementet handlede ikke om, at fem procent ødelagde
det for resten. Men om at 95 procent gav de fem procent lov
til at ødelægge det for resten. Gjellerup skulle vækkes og
forandres til det bedre. Og jeg tror, at det lykkedes. Efter
koncerten flyttede jeg væk fra Gjellerup. Jeg vil gøre verden bedre I dag arbejder jeg stadig som skuespiller i teatret Opgang 2
og har en af hovedrollerne i forestillingen Danish Dynamite.
Stykket handler om et tilfældigt møde mellem en 70årig
dansk mand og en yngre mand med arabisk baggrund. Jeg
rapper stadigvæk. Og så laver jeg også kortfilm. Jeg er ved
at lægge sidste hånd på en dokumentarfilm om en klub i
Gjellerup. Den eneste fritids og ungdomsklub i et område
med 7000 mennesker. 45 procent er under 21 år. Klubben er
truet af lukning. Og mit håb med filmen er, at den kan vise,
hvor nødvendig klubben er for området. Jeg ser ikke mig selv som kunstner, men som én der
udtrykker sig gennem kunstneriske virkemidler. For mig er
målet vigtigere end midlet. Og målet med mit kunstneriske
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=64
3/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
arbejde er at være med til at gøre verden til et bedre sted
at leve i. I dag bor jeg ikke længere i Gjellerup. Jeg mødte en pige,
der forandrede hele min verden. Før jeg mødte hende, fik
jeg dårlig samvittighed over at leve et godt liv, mens
mennesker i verden blev slået ihjel eller døde af sult. Hun
gav mig en verbal lussing: At jeg skulle skamme mig over
ikke at udnytte det liv, jeg havde fået. Hun fik mig til at
indse, at mit liv ikke længere kun handlede om Gjellerup.
Jeg skulle videre i mit liv. Om mit liv bliver sammen med
hende, er der ingen af os, der ved på nuværende tidspunkt.
Derfor har jeg ikke nogen slutning på min historie. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=64
4/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Djibril Bakayoko
Da Djibril som helt ung så film fra Vesten, drømte han
om et bedre og lettere liv i Europa. Som 24årig gjorde
han alvor af drømmen og forlod Afrika. Efter forskellige
ophold i Europa kom han til Danmark. Det nemme liv
fandt han aldrig. Men derimod opdagede han, at også i
Vesten må man knokle for at skabe sig en god
tilværelse.
Vælg et emne
Født i 1964 i Elfenbenskysten, Afrika ● Arbejdede som
automekaniker og tekstilsælger ● Rejste til Europa i
1988 ● Kom til Danmark i 1989 ● Taxa og buschauffør ●
Gift og far til to børn
● Som barn gik jeg i Koranskole
● Skulle forsørge familien
● Livet i Vesten på tv
● Ud i verden
● Kolde Danmark
● Underligt at blive gift i Danmark
● Separeret fra min kone
● Taxachauffør
● Gift på afrikansk
● Hjælper stadig min familie
● Ligestilling
● Forkert at snyde i skat
Som barn gik jeg i Koranskole
Jeg voksede op i en lille landsby i Elfenbenskysten, Afrika.
Min far havde to koner og tyve børn. Min mor forsørgede
familien ved at sælge forskellige ting på et nærliggende
marked. I landsbyen var det meget almindeligt, at kvinderne
skaffede penge til familierne, for det var lettere for dem at
få adgang til markedspladserne.
Citat
"En af grundene til, at der er så
mange problemer i verden, er,
at børn lærer at se ned på
andre"
Djibril Bakayoko, København
Jeg er født i en muslimsk familie, og som ganske lille blev
mine brødre og jeg sendt i Koranskole. Her lærte vi lange
remser på arabisk udenad, det sprog muslimer beder på.
Først og fremmest lærte vi at bede, og ikke meget andet.
En dag sagde min far, at nu skulle jeg gå i ”den moderne
skole”, hvor jeg kunne lære noget, man kunne bruge til at få
sig en uddannelse. Den beslutning var jeg ikke glad for. Jeg
vidste jo fra mine venner i Koranskolen, at de børn, der gik i
” den moderne skole” var kristne, og dem så vi ned på. Men
efter at jeg havde skiftet, fandt jeg hurtigt ud af, at sådan
ser verden ikke ud. I den nye skole fik jeg nye venner og
lærte at skrive fransk, som er det officielle sprog i
Elfenbenskysten.
Begge skoler lå i min landsby, hvor kristne og muslimer
boede side om side. Bortset fra at vi børn drillede hinanden,
var der ingen problemer mellem os. Pengene var små i min
familie, og efter seks års skolegang, var det slut med at gå i
skole. Der var ikke råd til skolepenge for alle os drenge.
Pigerne fik slet ikke lov til at gå i skole.
Skulle forsørge familien
Hvis du skal lære et håndværk i Afrika, kan det kun lade
sige gøre, hvis du har noget familie, der har et værksted
eller et firma, du kan arbejde i. Jeg kom i lære på et
mekanikerværksted hos et familiemedlem og lærte at
reparere biler. Efter nogle år fik jeg lyst til at prøve noget
andet uden for landsbyen. Så jeg rejste til hovedstaden,
Abidjan. Her fandt jeg mig et godt job i en butik, der solgte
tekstiler. Det meste af min løn sendte jeg hjem til min
familie, for nu var det min tur til at forsørge familien. Når
jeg kom hjem på besøg, havde jeg tasken fuld af tøj, sko og
mad, og hvad de nu ellers havde brug for. Sådan gik nogle
år.
Djibril Bakayoko, København
Citater
"Da jeg så Storebæltsbroen
første gang, fik jeg næsten et
chok. Tænk at mennesker kan
bygge sådan en bro"
"Både ”hjemme” i Afrika og i
Danmark føler jeg mig som en
udlænding. Jeg hører ikke rigtigt
til nogen steder"
"Jeg har aldrig modtaget
kontanthjælp"
Livet i Vesten på tv
Selvom jeg havde en god tilværelse og kunne hjælpe min
familie økonomisk, var jeg nysgerrig efter at se, hvordan der
så ud i andre lande. Afrika er oversvømmet af vestligt tv. På
film ser livet dejligt og nemt ud. Især elskede jeg at se
James Bond film, og jeg fik altid sådan en lyst til at rejse til
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=84
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Europa og arbejde og få et behageligt liv. Vi var også jaloux
på de afrikanere, der boede i Europa. Når de kom på besøg,
blærede de sig med fint tøj og dyre vaner. Vi ville
selvfølgelig være som dem. At de arbejdede hårdt for deres
flotte facade, vidste vi ikke noget om. Vi så kun, at de
havde penge på lommen. Senere skulle jeg lære bagsiden at
kende på det gode liv i Vesten. Og det var på den hårde
måde.
Ud i verden
Uden at fortælle det til nogen, rejste jeg i 1988 til Burkina
Faso. Derfra købte jeg en billig flybillet til Italien, hvor der
ikke krævedes visum. I Italien kom jeg hurtigt i kontakt med
nogle afrikanere, der skaffede mig et job på en
tomatplantage. Efter tre måneders arbejde var
tomatsæsonen slut, og jeg måtte videre.
”Hvorfor rejser du ikke til Israel?”, foreslog en. På den
israelske ambassade fik jeg et visum på stedet. ”Du er
fandeme heldig”, lød det fra de andre i tomatplantagen. I
Israel arbejdede jeg et år i kibbutz. Jeg var glad for at være
der og mødte en masse spændende mennesker fra alle
mulige lande. Problemet med Israel var, at når jeg først
rejste ud af landet, kunne jeg ikke komme tilbage igen.
Sådan var reglerne. ”Tag til Danmark” lød rådet fra en ven i
kibbutzen. Og det råd fulgte jeg og landede en kold
efterårsdag i 1989 i Kastrup Lufthavn.
Kolde Danmark
Alene den velkomst jeg fik i lufthavnen lovede ikke godt for
mit videre ophold i landet. Selvom jeg havde mange penge
med mig, gav mit afrikanske pas problemer. Og først efter
at have købt en returbillet til Elfenbenskysten turde politiet
lukke mig ind i landet.
Næste chok var vejret: ”Hvad er det her for et land”, tænkte
jeg. På Københavns hovedbanegård mødte jeg en mand fra
Tunis. Han kunne se, at jeg var trist, og inviterede mig hjem
til sig selv. Efter nogle dage overtalte han mig til at tage til
Sandholmlejren. Opholdet her blev kort, da jeg tilfældigt
mødte en dansk pige på et diskotek i København.
Underligt at blive gift i Danmark
Ikke længe efter blev vi gift. Vi gik bare op på Københavns
Rådhus og underskrev nogle papirer. Det var en underlig
oplevelse. I Afrika er et bryllup en stor ting, hvor hele
landsbyen deltager. Mandens og kvindens familier mødes
mange gange og aftaler i detaljer, hvordan brylluppet skal
arrangeres. Her var der kun min kone og mig.
Dansk lærte jeg på en sprogskole i Rødovre. Efter et års
undervisning var det på tide at finde mig et job. Jeg ringede
på forskellige annoncer. Folk kunne godt forstå mit dansk, og
jeg blev indkaldt til en samtale på en metalfabrik i Ishøj og
blev ansat på stedet. Dansk fortsatte jeg med at lære på
aftenskole. På fabrikken arbejdede jeg sammen med nogle
marokkanere. De forstod ikke, at jeg gad gå i skole længere.
Nu havde jeg jo et job.
”Skal du være minister?” spurgte de drillende. ”Nej, men
kommer du til et nyt land, skal du selvfølgelig lære sproget ordentligt for at kunne integrere dig”. De var fuldstændig
ligeglade, men i dag har de problemer, for det er umuligt at
få et arbejde uden at have gode danskkundskaber.
Separeret fra min kone
På trods af at min kone og jeg havde fået en lille dejlig
datter, gik vores ægteskab ikke. De mange skænderier
gjorde vores hverdag sur. Til sidst forlod jeg hende, og kort
efter blev vi separeret. Min kone elskede mig stadig og var
ulykkelig over bruddet. Men det endte med, at hun flyttede
til Sverige sammen med vores datter. Noget der gjorde det
svært for mig at se min datter.
Jeg fik kun lov til at være sammen med hende, når det
passede min ekskone. På et tidspunkt var jeg så ulykkelig, at
jeg kontaktede Justitsministeriet og bad dem hjælpe mig
med at få samkvemsret. ”Få dig en god advokat”, lød
svaret. Efter nogle år faldt tingene på plads, og nu ser jeg
min nu 16årige datter, så ofte jeg vil. Det største problem
er at kommunikere på svensk og dansk. Men hun klarer sig
rigtigt godt og er en dejlig pige.
Taxachauffør
Mine ægteskabelige problemer gik ud over mit arbejde. I
perioder var jeg meget deprimeret. Efter fire gode år på
fabrikken, besluttede jeg mig for at skifte job. Jeg tog et
erhvervskørekort og blev taxachauffør i 1995. Som
taxachauffør tjente jeg ikke mange penge, men mødte en
masse sjove, søde og fulde kunder, men også enkelte
ubehagelige, der brokkede sig over at blive kørt af en sort
chauffør.
Særlig en episode var grim. En aften hørte jeg over radioen,
at en kollega havde problemer med nogle kunder, og jeg
kørte straks derhen for at komme ham til undsætning. Andre
kollegaer var allerede på stedet, men da kunderne fik øje på
mig og min sorte hud, gik de amok og overfaldt og sparkede
mig. I retten fik jeg tilkendt en erstatning, og mændene fik
en voldsdom, men det var skræmmende at opleve, at ens
hudfarve kan betyde så meget.
Sideløbende med min taxakørsel tog jeg et erhvervskort til
buschauffør på teknisk erhvervsskole, da indtægterne ved
taxakørsel var for små. Så jeg begyndte i stedet for at køre
både by og turistbus. Især var jeg glad for at køre med
turister rundt i hele landet, og lønnen var god. Jeg synes, der
er rigtig smukt i Danmark, men Den lille Havfrue er stadig
min yndlingsseværdighed.
Gift på afrikansk
I dag er jeg gift igen med en kvinde fra mit hjemland. Under
et af mine årlige besøg i Afrika præsenterede min mor mig
for sin venindes datter. I begyndelsen var jeg ikke særlig
interesseret. Men gennem fire år skrev vi sammen og mødtes
så hvert år, når jeg kom på besøg. Pludselig blev jeg
forelsket i hende, uden at jeg kan forklare, hvad der gjorde
det. Men det endte med et afrikansk bryllup med flere
hundrede gæster. Det var fantastisk og kostede en hulens
masse penge.
I 2004 kom min kone til Danmark uden problemer. Jeg har
altid haft arbejde og betalt min skat, så jeg havde råd til at
forsørge hende. I dag er jeg en lykkelig mand og far til en
lille søn på fem måneder. Hjælper stadig min familie
Fordi jeg er den eneste i min familie, der bor i Europa, har
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=84
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
jeg gennem alle årene sendt penge til dem. Det er hårdt,
fordi det ikke bare gælder min egen familie, men også min
kones. Ofte spørger jeg mig selv ”Hvorfor er det lige mig,
der har fået det ansvar?”.
Afrikanere tror, at man er fyldt med penge, når man bor i
Vesten. De forstår slet ikke, at vi arbejder hårdt for vores
løn. Selv arbejder jeg mellem 10 og 12 timer om dagen og
holder sjældent fri. At forlade sit land har sin pris, og i mit
tilfælde er det gået ud over mit forhold til min familie. Når
vi kommer på besøg, er gensynet ikke så varmt og hjerteligt
som før, jeg rejste. Vi mødes ikke længere på lige fod.
Set med afrikanske øjne er jeg nu den rige europæer, som
alle misunder. Og den rolle er ikke rar. Når jeg hører dem
sige ”Velkommen tilbage”, så hører jeg det som ”Hvad har
du med til mig?”.
Alligevel er jeg glad for at være sammen med dem. Det er
vigtigt for mig, at mine børn lærer deres afrikanske rødder at
kende. Men mine børn skal ikke bo i Afrika. Jeg ønsker ikke,
at de skal have så hårdt et liv, som jeg havde. De vokser op
i et land, hvor der er gode muligheder for at tage en
uddannelse, den bedste vej til et godt liv. Noget jeg vil gøre
mig meget umage med at forklare dem.
Ligestilling
Jeg knokler her i Danmark, men der er aldrig nogen, der
sagt, at livet her skulle være let. Mange ting er meget
anderledes her, fx kønsroller. For at være en rigtig mand i
Afrika, skal du være familiens overhoved, og den der tager
beslutningerne. I Danmark er der ligestilling, og det har jeg
det helt fint med. Også i Afrika er der mange kvinder, der er
begyndt at sige fra og selv vil bestemme over deres liv. Det
hænger sammen med, at de selv tjener penge. Hvis
økonomien er god, er alle glade. Er den dårlig, er det
kvinderne, det går ud over. Sådan er det vel også i
Danmark? Det har ikke kun noget med kultur eller religion at
gøre.
Forkert at snyde i skat
I Danmark kan du sagtens være praktiserende muslim, lige
som du kan være alt muligt andet. Islam er en vigtig ting i
mit liv, men jeg accepterede alligevel, at min datter blev
døbt i en kirke. For mig at se er religion en privat sag, og jeg
bryder mig ikke om de mange religiøse debatter, der ofte
handler om kristnes og muslimers fordomme om hinanden.
I Danmark sætter jeg mest pris på friheden. At vi lever i et
demokrati, hvor vi har frihed til at sige, hvad man vil. Også
til at brokke sig. For mig er det vigtigt at bidrage til det
danske samfund, og det gør jeg ved at betale min skat. Det
forarger mig, når nogen snyder. Det er forkert. Jeg betaler
skat med glæde. Er jeg syg, kan jeg komme på hospitalet og
blive behandlet gratis. Mine børn kan få gode uddannelser.
Hvem betaler for det? Det gør vi alle gennem skatten. Sådan
er det ikke i Afrika. Har du ikke nogen penge, kan du heller
ikke få noget som helst, hverken behandling eller
uddannelse. Det er forskellen. Lige nu er det vigtigste i mit
liv, at jeg er sund og rask og kan blive ved med at tage mig
af min kone og mine børn. Og så støtte dem i at tage
uddannelser.
Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=84
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Imad Seoud
Som den første uddannede mellemleder med
minoritetsbaggrund i Beredskabsstyrelsen arbejder
Imad Seoud aktivt for at få andre unge med
minoritetsbaggrund til at søge ind i
Beredskabsstyrelsen. Udfordringen ligger i at
overbevise de skeptiske forældre. Og det er noget, han
kender til fra sit eget liv.
Vælg et emne
Født i Dubai i 1985 ● Vokset op i Snekkersten ● Kom til
Danmark i 1991 ● Uddannet mellemleder i
Beredskabsstyrelsen i 2006 i Rønne på Bornholm
Citat
"Den dag, vores familie fik
dansk statsborgerskab, var den
lykkeligste i vores liv"
• Skaf dig danske venner!
• Teknisk skole spild af tid
• Drømte om at blive politibetjent
• Vild med Beredskabsstyrelsen
• Min far var imod
• Jeg kan lide at gøre tingene på den seje måde
• Piger gør en kæmpe forskel
• Min kæreste droppede mig
• Mangfoldighed • Mit drive har jeg fra min far
• Diskotekerne diskriminerer
Skaf dig danske venner!
Som syvårig kom jeg til Danmark. Jeg har aldrig fået en
præcis forklaring på, hvorfor mine forældre valgte at flytte
fra Dubai, andet end at de følte sig truede. I Dubai havde
min far en marmorfabrik, der gik supergodt, før vi tog af
sted. Min far overlod ledelsen af fabrikken til en bekendt,
som så sendte overskuddet til Danmark. De første to år
boede min familie i Hillerød, hvor jeg og mine tre ældre
søskende gik i den lokale skole. Min opvækst var præget af,
at jeg skulle tilpasse mig det danske samfund så hurtigt som
muligt. Mine forældre gik meget op i, at vi skulle have
danske venner, og de blev ligefrem skuffede, hvis vi kom
hjem med en ven med udenlandsk baggrund. Som barn
tænkte jeg ikke over, at jeg var udlænding. Og det spillede
ingen rolle for mine danske venner. Det skyldtes nok mine
forældres åbenhed: Vi skulle være danskere med dansk
kultur og danske uddannelser. Udadtil skiltede vi ikke med
vores religion. Hverken min mor eller to ældre søstre bærer
tørklæder, hvad der ikke gør vores muslimske tro mindre
vigtig for os. Vi mener bare, at religion er en privatsag og
ikke kommer andre ved. Efter to år flyttede vi til Helsingør,
og jeg kom i en meget konservativ skole, som jeg ikke brød
mig om. I matematiktimerne delte læreren slik ud til sine
yndlingselever, som jeg ikke var iblandt. Jeg havde det
dårligt og trivedes slet ikke. Mine forældre tog konsekvensen
og flyttede resolut til Snekkersten, hvor vi børn kom i en fed
og moderne folkeskole med masser af gode legekammerater.
Imad Seoud, Rønne
Imad Seoud, Rønne
Citat
"Jeg tilhører en ny generation,
der ikke drømmer om at få et
pizzeria eller en grønthandel"
Teknisk skole spild af tid
Fagligt klarede jeg mig faktisk godt i skolen, men jeg var lidt
af en ballademager. Ikke på den grove måde. Bare lidt for
ivrig og snakkede for meget i timerne. Mine lærere syntes
jeg var for umoden til gymnasiet og foreslog mig at starte på
Københavns Tekniske skole. Jeg valgte filmlinien, hvor jeg
bl.a. lærte at lave animationer og hjemmesider. Sjovt, men
uddannelsesmæssigt det rene tidsspilde, da jeg simpelthen
ikke kunne få en praktikplads efter ni måneders skolegang.
”Du er alt for ung”, fik jeg at vide af skolens direktør. Bare
tåbeligt at han ikke havde givet mig klar besked, før jeg
begyndte på skolen. Jeg havde faktisk arbejdet hårdt. Efter
teknisk skole traf jeg en beslutning om at starte på HTX. Det
var en god tid, men ikke en fed tid. I dag fortryder jeg, at
jeg ikke valgte at gå i gymnasiet, udelukkende fordi det
socialt havde været sjovere. Især kunne flere piger på HTX
have gjort en forskel.
Drømte om at blive politibetjent
I mellemtiden havde hele min familie fået dansk indfødsret,
og straks efter min HTX eksamen blev jeg indkaldt som
værnepligtig. Her blev jeg udtaget til Beredskabsstyrelsen på
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=85
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Bornholm Og det gad jeg overhovedet ikke. Jeg vidste intet
om, hvad Beredskabsstyrelsen gik ud på. På sessionen så
man et 15 minutters videoklip med nogle unge mænd, der
gik og rullede slanger. Det var alt. Hvad jeg ikke vidste
dengang var, at man gratis fik det store kørekort og en
brandmandsuddannelse oven i. At min kæreste blev pissesur
over nyheden, gjorde ikke sagen bedre. Mine forældre var
bestemt heller ikke vilde med, at jeg gik den vej. Jeg legede
lidt med tanken om at sige, jeg havde ondt i ryggen. Men jeg
havde altid villet være politibetjent, og hvis det kom til at
stå i mine papirer, blev jeg nok ikke optaget på politiskolen.
Så måtte jeg hellere udstå min værnepligt. Vild med Beredskabsstyrelsen
Lidt forsinket ankom jeg så til Beredskabsstyrelsen i Rønne
på Bornholm. I starten skulle jeg vænne mig til de nye
omgivelser og mennesker. Men mod forventning blev jeg
lynhurtigt glad for at være der. Stedet og stemningen
passede mig, og de ting, vi lavede, var helt vildt spændende.
Jeg havde ingen problemer med at indordne mig i et hierarki,
selvom jeg ikke var særlig autoritetstro. Men når så mange
forskellige mennesker blev sat sammen og skulle fungere,
var det en god ide, at alle kendte deres roller og status.
Måske skyldtes min positive holdning også, at jeg selv gerne
ville have en plads i toppen. Og så var jeg jo nødt til at
acceptere det som sådan. Nogen i Beredskabsstyrelsen må
have haft tiltro til mine evner. Efter min værnepligt blev jeg
tilbudt en uddannelse som mellemleder. Min far var imod Da min far hørte, at jeg ville tage en beredskabsfaglig
uddannelse, blev han virkelig sur: ”Hvad fanden skal du der.
Hvorfor begynder du ikke at læse på universitetet?” Hans
egen militærtjeneste havde været barsk, og han ønskede
ikke, at jeg skulle udsættes for det samme. Han sagde først
ok, da mine chefer ringede og forklarede ham, hvad det
handlede om. At de ville have mig, fordi jeg havde de rette
kompetencer. Ikke på grund af min etniske baggrund. At så
mange ville have mig, gjorde et eller andet sted et stort
indtryk på ham. Jeg kan lide at gøre tingene på den seje måde
I begyndelsen var det ret overvældende pludselig at skulle
stå foran 30 værnepligtige. Allerede som værnepligtig brød
jeg mig ikke om befalingsmænd, der var for kammeratagtige
over for os. Og som holdleder var jeg meget bevidst om min
rolle. Kender man sin rolle godt, er man også bedre til at
udføre den. Det betyder ikke, at man udelukkende skal møde
de værnepligtige med en ordentlig skideballe. Der findes
andre måder at få respekt på, samtidig med at man giver
holdet en god oplevelse. Man skal finde balancen. Er de
hjemme i weekenden og snakker med nogle kammerater, der
er i Livgarden, så skal de kunne fortælle, at det også er
hårdt at være i Beredskabsstyrelsen. At man ikke kun går
rundt og ruller slanger. Jeg kan godt lide at gøre tingene på
den seje måde. At få holdet til at gøre noget, som ingen
troede, de kunne gennemføre, fx at stå og hoppe i en tid
uden pauser. Selvom folk er sure undervejs, og synes det er
for plat, er alle lykkelige bagefter. Det er den specielle evne, jeg har. Somme tider bliver jeg lidt for kreativ, og det
afføder en bemærkning fra min chef. Alle vi instruktører har
en masse meninger og vil gerne undervise på hver vores
måde. Det er ikke alle, der kan finde ud af at ende der, hvor
chefen vil have os. Men det har jeg ingen problemer med.
Faktisk er jeg rigtig god til at indordne mig.
Piger gør en kæmpe forskel
Efterhånden har jeg undervist mange hold, og hvis der er
nogen, jeg har fået rigtig stor respekt for undervejs, er det
de kvindelige værnepligtige. Det er helt vildt, hvor meget en
pige kan holde styr på et helt hold. Ikke fordi hun er fysisk
eller psykisk stærkere. Men en pige kan med en kort
bemærkning sætte styr på en hel klasse. Grunden er måske,
at kvinder er en minoritet i Beredskabsstyrelsen, og derfor er
der så meget respekt for de piger, der vælger at gå
Beredskabsvejen. Og så handler det også om, at
Beredskabsstyrelsen gør en kæmpe indsats for at give plads
til alle uanset køn eller etnicitet. Ethvert tilløb til sexisme og
diskrimination bliver der slået hårdt ned på. I begyndelsen
havde jeg det svært med tanken om, hvordan jeg skulle
reagere, hvis en af de værnepligtige kaldte mig for perker.
Indtil da havde jeg aldrig taget mig af, at mine venner kaldte
mig for perker eller neger for sjov. Det var anderledes med
en værnepligtig. Hvis ikke jeg reagerede hurtigt og kontant,
så ville han eller hun miste respekten for mig. I
Beredskabsstyrelsen kan man ikke gå på kompromis med
rollerne. Heldigvis har jeg aldrig stået i en situation, hvor jeg
skulle tage stilling til, om jeg skulle slæbe ”synderen” ned til
en overordnet eller nøjes med at skælde ham ud. Min kæreste droppede mig
Indtil jeg flyttede til Bornholm, havde min kæreste og jeg
været sammen hver dag, og det gjorde ondt at rejse fra
hende. Et forhold skal passes og plejes, og det er svært, når
man kun ses med ugers mellemrum. Til sidst gad hun ikke
længere og skred fra mig. Der er nu gået over et halvt år, og
jeg savner hende stadig. Det er som om, der mangler en
vigtig brik i mit liv. I den situation var mit arbejde en
fantastisk støtte. Min kolonnechef, som jeg ellers til daglig
ikke har kontakt med ud fra hans overordnede virke kom hen
og sagde: ”Du skal bare sige til, hvis du vil have fri”. Han
kunne se, at jeg var ked af det. Den følgende weekend tog
jeg så hjem til mine forældre. Som holdleder skal man være
lidt af en hård banan og skjule sine følelser bag en facade.
Jeg kunne da for fanden ikke stå og græde foran et hold,
hver gang jeg tænkte på min kæreste. Senere fortalte mine
kollegaer mig om det såkaldte bornholmersyndrom. De var
alle blevet skrottet af deres kærester, efter de var flyttet til
Bornholm. Pludselig huskede jeg, hvad min chef sagde til mig
den første dag på kasernen, efter at jeg havde fortalt ham,
at jeg havde en kæreste i Helsingør: ”Nej, hvor fedt”. Når
jeg sidder sammen med de nye holdledere i dag og spørger,
om de har en kæreste, så ved jeg, hvad han tænkte
dengang. Egentlig meget pænt af ham, at han ikke fortalte
mig, at jeg ville miste min kæreste om nogle måneder.
Sådan noget giver sammenhold. Mangfoldighed I maj 2007 var jeg inviteret med, da Beredskabsstyrelsen
modtog MIAPRISEN. Prisen uddeles af Instituttet for
Menneskerettigheder til virksomheder, der arbejder for at
give alle uanset køn, etnicitet, handicap, alder og seksuel
orientering lige muligheder i arbejdslivet. Det var en god
dag, hvor jeg sad sammen med de højeste chefer og skulle
svare på spørgsmål fra 300 mennesker. Jeg ved jo fra mig
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=85
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
selv, hvor skoen trykker, og hvorfor der er så få ansøgere
med etnisk minoritetsbaggrund til Beredskabsstyrelsen. Hvis
man skal ændre på tallene, skal man have fat i de skeptiske
forældre. I deres hjemlande banker man de værnepligtige
sønder og sammen, og forældrene kender intet til danske
forhold. Ikke for at prale, men jeg tror faktisk, at jeg kunne
gøre en stor forskel. Tit og ofte bliver jeg bedt om at holde
foredrag for uddannelsesvejledere og udenlandske forældre.
Og når én med samme baggrund forklarer dem, hvordan
tingene hænger sammen, har de lettere ved at forstå deres
børns ønsker om en beredskabsfaglig uddannelse. Jeg siger
altid ja til at holde foredrag, for det er sjovt og udfordrende,
og jeg er god til at nå ind til folk. På et tidspunkt håber jeg
på at komme på Beredskabsstyrelsens kurser i psykologi og
kollegastøtte. Jeg mangler nogle professionelle værktøjer,
der kan gøre mig bedre til mit arbejde. Måske tager jeg en
officersuddannelse og kan på den måde være med til at
præge tingene. For mangfoldighed er noget, jeg godt gad
arbejde med. Mit drive har jeg fra min far
Februar 2008 udløber min kontrakt. Mine forældre er nervøse
for, at jeg tegner en ny kontrakt med Beredskabsstyrelsen:
”Nu har du taget en beredskabsfaglig uddannelse. Nu må det
være nok”. Tankerne omkring min fremtid er begyndt at
fylde meget. Som mange andre unge mennesker har jeg lyst
til at rejse ud i verden. Når min kontrakt udløber, vil jeg
rejse på ferie til Australien, Japan og Filippinerne. Jeg håber
på, at en rejse kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad jeg
er for en, og hvad jeg vil lave i fremtiden. Mine forældre så
helst, at jeg startede på et universitetsstudie. Det er ikke
nogen dårlig ide, da en bacheloreksamen klart er en genvej
til en karriere i Beredskabet. Men lad os nu se. Måske ender
jeg i Dubai, hvor min far gerne vil starte en ny marmorfabrik
op. Min far er et usædvanligt menneske med et fantastisk
drive. I årenes løb har han både haft en grønthandel, et
pizzeria og en secondhand butik. Nu har han lige købt en
container dadler og solgt dem igen. Han finder hele tiden på
noget nyt. Men hvad skulle han ellers lave i Danmark? Min
søster blev gift med en mand fra Syrien, helt frivilligt skulle
jeg hilse og sige. Som færdiguddannet laborant med
topkarakterer kunne han ikke få godkendt noget som helst og
måtte starte forfra på uddannelsen. Det er en af grundene
til, at der er så mange udlændinge, der ender som
grønthandlere. Diskotekerne diskriminerer
Det er først nu, jeg har mærket noget til diskrimination i
Danmark. Hvis ikke jeg ser mig selv i spejlet, eller andre gør
mig opmærksom på det, ville jeg helt glemme, at jeg ikke er
etnisk dansker. Derfor er det også chokerende at stå foran et
diskotek sammen med mine etnisk danske venner og som
den eneste blive nægtet adgang. Det er noget af det mest
ubehagelige, jeg har prøvet. Jeg tror ikke, jeg er særlig
forskellig fra danskere, efter at have boet her det meste af
mit liv. Men hvis vi alle var helt ens, ville vi jo ikke komme
nogen steder. Jeg kan komme med andre ideer og se tingene
fra en anden vinkel end danskere. Og det tror jeg er til gavn
for alle!
Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=85
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Jun Feng
Under pseudonymet Jimbut blev Jun Feng en kendt
undergrundsdigter i 1980’ernes Kina og måtte flygte ud
af landet. I dag bor han i Odense, er dansk magister i
filosofi og har skabt sig en ny tilværelse som oversætter
og forfatter. Bl.a. er han i gang med at oversætte Søren
Kierkegaards samlede skrifter til kinesisk.
Vælg et emne
Citat
Født i 1965 i Shanghai i Kina ● Bachelor i matematik i
1986 ● Flygtede til Thailand i 1989 og levede som
buddhistisk munk ● Sad fængslet i Laos ● Kom til
Danmark i 1992 ● Magisterkonferens i 2002 ● Modtog
den svenske Tucholskypris i 2003 ● Har udgivet
selvbiografien Tiden er til fest og digtsamlingen Mod
Nord
”Jeg står op i mit fremmede
hjemland sådan som jeg engang
opstod/ Det der foregår bag
luftens tågede slør er en fremtid
sammenknyttet med datid/ og
et nu findes alligevel ikke/” Fra
Jun Feng: At leve i en fortælling
• Allerede som barn gjorde jeg oprør • Undergrundsdigter • Forsonet med min far • En provokation • Flugten fra Shanghai • Buddhistisk munk • Nyt tøj og en bankbog • Lærte mig selv dansk • På højskole • Magisterkonferens i filosofi • Min første bog på dansk • Prismodtager • Kærligheden er vigtig Jun Feng, Odense
Allerede som barn gjorde jeg oprør Som barn havde jeg ikke den store kontakt med mine
forældre. Min far var officer i hæren og arbejdede i
provinsen. Og mine forældre mødtes kun en gang om året,
når han fik en måneds orlov i det kinesiske nytår. Især min
mor var glødende begejstret for det kommunistiske system
og arbejdede som redaktør på partiets uddannelsesforlag i
Shanghai. Hun arbejdede så meget, at hun glemte sin
familie. Da jeg blev født, efterlod min mor mig hos min
mormor de første fem år af mit liv. Jeg elskede at bo hos
min mormor. Men så forlangte min farmor at få mig, og i
hendes verden var der ikke rart. Jun Feng, Odense
Fra at være en glad dreng blev jeg et problembarn i skolen.
Det var min måde at gøre oprør på. Min farmor kunne ikke
længere holde mig ud, og jeg blev flyttet til min far i et
militært område i Sichuanprovinsen, mens min syv år yngre
søster voksede op hos min mor. Min far opdrog mig med
hård hånd og forsøgte at gøre mig til et lydigt barn, men jeg
fortsatte med at gøre uartige ting. En dag skrev jeg ”Ned
med formand Mao” på skolens gymnastikplads. Det var en
alvorlig ting at gøre under kulturrevolutionen og var ved at
koste min far jobbet. Undergrundsdigter Først da jeg var færdiguddannet fra universitetet med en
bachelor i matematik, fik min far og jeg et tættere og
varmere forhold. Efter min eksamen arbejdede jeg som
matematiklærer på et gymnasium i Shanghai. Allerede som
ung havde jeg skrevet digte, og det fortsatte jeg med på
universitetet. I begyndelsen skrev jeg digte til en pige, jeg
var forelsket i. Men sammen med digteren Momo dannede
jeg så undergrundsgruppen ”Sayjiaoisme”, der på kinesisk
betyder ”således som et forkælet barn opfører sig”. Snart
sluttede andre digtere sig til. Citat
"Folks måde at opføre sig på i
Danmark undrede mig. Jeg
kunne ikke finde ud af, om det
var humor eller alvor" "I dag er Kinas mave så stor, at
der er plads til at spille tolerant"
"Et af mine nye digte handler
om Muhammed tegningerne:
Tegnerne havde retten på deres
side, men det betyder ikke, at
det var klogt gjort "
"Buddhisme er ikke en religion
for, men en filosofi, der giver
mig en forklaring på livet" Vi stod for en helt ny digtning og holdt masser af
oplæsninger på universiteterne. Samtidig udgav vi et
undergrundsblad med digte, der ironiserede over det
kommunistiske styre. Ofte mødtes vi i mit hjem, og min far
lyttede interesseret til vores samtaler og digte. Vi begyndte
at se på hinanden med andre øjne. Forsonet med min far http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=70
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
På det tidspunkt var min far en desillusioneret mand. For mig
var han systemets mand. ”Jeg var nødt til at holde masken”,
forklarede han senere. Som barn så jeg ofte min far læse
H.C. Andersen. Samtlige eventyr oversat til kinesisk stod i
hans bogreol. Især elskede han Den lille pige med
svovlstikkerne. Et gammelt kinesisk digt siger, at selv om alt
forsvinder i en mørk tid, så brænder der et lille lys et sted.
Nu forstod jeg bedre hans kærlighed til det eventyr. Først nu
kunne vi tale rigtig sammen. Og jeg fik endelig den respekt
fra min far, som jeg havde savnet så meget gennem min
barndom og ungdom. Han var stolt af mig og beundrede mit
mod. Samtidig var min mor blevet psykisk syg. Da hendes gud,
formand Mao, døde i 1976, og de ansvarlige for
kulturrevolutionen blev arresteret, styrtede hendes verden i
grus. Alt dette knyttede min far og mig og min lillesøster
endnu tættere sammen. En provokation Jeg skrev mit digt Det første spørgsmål på 11.000 vers over
to år under pseudonymet Jimbut. Det blev kult blandt
studenter i hele Kina. Selv om det ikke var egentlig politisk,
opfattede politiet digtet som en trussel mod styret, og jeg
blev kaldt til forhør på politistationen. Samtidig havde jeg
problemer med ledelsen på det gymnasium, jeg underviste
på. Ikke helt uden grund: En dag havde jeg skrevet ”Mit
kære parti” på bagdelen af mine bukser. Både i min digtning og i mit eget liv har jeg udtrykt, at ingen
har ret til at hindre et andet menneske i at tænke, skrive og
tale, som det vil. Jeg havde ikke lyst til at arbejde på en
skole, hvor hverken elever eller lærere frit kunne udfolde sig.
Efter en tid fik ledelsen nok af mig og fyrede mig. Flugten fra Shanghai I 1986 startede så de store studenterdemonstrationer i
Shanghai, som jeg deltog i men ikke uden tøven.
Studenterne råbte op om frihed og demokrati uden rigtigt at
vide, hvad det var. Men da jeg var et kendt navn hos politiet,
blev mit hjem ransaget, og jeg blev taget i forhør og
fængslet i nogle dage. Heldigvis fandt de ikke manuskriptet
til min bog Altid hænger jeg på hovedet, der var meget
kritisk over for styret. Til sidst følte jeg mig så overvåget alle vegne, at jeg
flygtede til Xishuangbanna (i det sydlige Kina, red.). Det
betød et farvel til min kæreste og mine venner. Først
arbejdede jeg som folkeskolelærer. Senere stablede jeg
sammen med en ven et hotel på benene for rygsækturister
fra især Sverige og Tyskland. Det fik navnet ”Det
anarkistiske hotel”. Vi vidste intet om hoteldrift, og det
varede heller ikke længe, før vi gik fallit. Buddhistisk munk Allerede på universitetet interesserede jeg mig for
buddhisme. Især kunne jeg lide ideen om, at man måtte
tage ansvar for sig selv og sine handlinger. Jeg søgte om
optagelse i et buddhistisk kloster i en anden provins og blev
optaget. Her levede jeg så et år, indtil politiet kom og ville
snakke med mig. Klosterlederen nægtede at udlevere mig. Igen måtte jeg flygte, men denne gang ud af Kina. Jeg var
så heldig at møde en ven, der ville følges med mig. Vi
vandrede den lange vej gennem Burmas jungle og over
bjerge til et kloster i Thailand. Her levede jeg som munk i
halvandet år, indtil jeg rejste til Laos. Ved indrejsen til Laos
opdagede myndighederne, at mit pas var falsk, og satte mig
i fængsel. Her sad jeg i halvandet år, uden at nogen vidste,
hvor jeg var. Der var en forfærdelig tid med sult, tortur og
ydmygelser. Værst var usikkerheden om, jeg nogensinde
kom ud af fængslet igen. Hvis jeg ikke havde levet som
munk inden, havde jeg ikke klaret det. Først efter at have smuglet et brev ud til nogle venner, der
tog kontakt til FN, kom jeg ud. Det danske konsulat i Geneve
tilbød mig asyl i Danmark. Og sådan gik det til, at jeg i 1992
havnede i en lille landsby, Korup uden for Odense stadig
iklædt min plettede munkedragt. Nyt tøj og en bankbog Nu skulle mit liv begynde forfra i et land, som jeg ikke vidste
andet om, end at der levede en smuk dronning, og at H.C.
Andersen var dansker. Først senere fandt jeg ud af, at en
filosof jeg havde studeret lidt i Kina, Søren Kierkegaard, også
var dansk. I Odense fik jeg nyt tøj og en bankbog, men det varede lidt,
før jeg tog min munkedragt af. Ikke så meget af religiøse
grunde, men den var ligesom blevet en del af mig. Allerede i
Thailand brød jeg munkeløftet om ikke at drikke alkohol og
holde mig fra kvinder. Livets glæder var for fristende. I
Korup flyttede jeg ind i et meget lille værelse med køkken
og bad. Der boede kun udlændinge i ejendommen. Men jeg
var godt tilfreds: Endelig havde jeg et sted, jeg kunne kalde
mit hjem. Jeg ville gerne tjene mine egne penge, men min
sagsbehandler mente noget andet: ”Du skal på sprogskole og
lære dansk. Du ved ikke ret meget om Danmark, og jeg tror,
at du vil tænke anderledes, når du har lært vores samfund at
kende”. Jeg ville nu stadig hellere have et job end at gå på
sprogskole. Det var en pine at gå der. Undervisningen var alt
for dårlig, og det gik utrolig langsomt. Hver dag stod den på
grammatik og ensformige gentagelser af enkle sætninger
som ”Ja, det gør jeg” og ”Nej, det gør jeg ikke”. Lærte mig selv dansk Jeg savnede mere samtale, udtale og større udfordringer.
Skolen ville ikke acceptere, at jeg blev selvstuderende, men
sagen var, at jeg lærte meget hurtigere ved selv at studere
sproget. Nogle måneder efter jeg var begyndt på
sprogskolen, blev jeg kørt ned af en taxa og brækkede mit
venstre ben. Det ”gode” ved ulykken var, at jeg nu fik lov til
at blive hjemme og selv arbejde med dansk. Jeg fandt en
bog om hekse, som jeg ikke bare læste, men også skrev af
side for side. Alle ord, jeg ikke forstod, slog jeg op. Efter to
måneders intensive studier bestod jeg den afsluttende
danskeksamen med et 10tal i skriftligt og et 8tal i
mundtligt dansk. På højskole Men der var lang vej endnu, før jeg kunne diskutere og
samtale med rigtige danskere om forskellige emner. Jeg
forstod godt, at folk hurtigt blev trætte af at høre mit
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=70
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
gebrokne dansk. Et fire måneders højskoleophold hjalp så
meget på mit danske, at jeg bagefter bestod Dansk Prøve 2
eksamen (Nu: Studieprøven red.). Alligevel mente ingen af landets universiteter, at jeg kunne
klare at læse filosofi. De anbefalede mig at læse matematik,
men jeg havde mistet lysten. Det var filosofi, jeg ville læse.
Efter at have taget nogle HFenkeltfag, blev jeg i 1996
optaget på filosofistudiet på Odense Universitet. Magisterkonferens i filosofi At gå på universitetet var som at komme hjem igen. Jeg
følte mig blandt ligesindede og fik en masse gode venner,
der interesserede sig for de samme ting som mig. Mit liv
blev lettere også fordi jeg fandt en lille lejlighed i
nærheden af H.C. Andersens hus i Odense. At studere var
hårdt arbejde. Alligevel havde jeg tid til kærester, fester og
lange diskussioner over en øl med mine medstuderende. I
Kina havde jeg læst lidt af filosoffen Søren Kierkegaard, og
efter fire års studier skrev jeg min magisterkonferens om
Søren Kierkegaard og den tyske filosof Friedrich Hegel. Min første bog på dansk I Kina havde jeg fundet en identitet som en kendt
undergrundsdigter. Jeg kunne lege med sproget og sætte ord
sammen til et nyt udtryk. I Danmark mistede jeg den evne,
og det gav mig mindreværdsfølelser. Ikke på grund af
forfængelighed, men skulle jeg have et godt liv i Danmark,
blev jeg nødt til at skrive om den virkelighed, jeg levede i
nu. Så jeg besluttede mig for at skrive en bog på dansk, og i
1999 udkom min selvbiografiske roman Tiden er til fest. I
2000 rejste jeg for første gang tilbage til Kina, og det
lykkedes mig at tage halvdelen af mine digtsamlinger fra
1980’erne med til Danmark. Blandt dem var digtsamlingen
Mod Nord, som jeg oversatte til dansk og fik udgivet i 2004. Prismodtager Siden min kandidatuddannelse har jeg ikke haft en fast
ansættelse, men lavet lidt af hvert. Mest spændende ting
som at oversætte nogle af Søren Kierkegaards skrifter til
kinesisk. I 2003 modtog jeg Tucholskyprisen fra det svenske
PEN (en verdensomspændende organisation af skribenter, der
kæmper for ytringsfrihed, red.). Prisen er tidligere tildelt
Salman Rushdie og var på 15.000 euro. Pengene gav mig ro
til at skrive og oversætte danske digtere til kinesisk. Gennem årene i Danmark har jeg oversat digte og moderne
drama af en række danske digtere: Gritt UldallJessen, Line
Knutzon, Bo hr. Hansen, Pia Juhl og afdøde Morti Vizki.
Sidstnævnte er efter min mening en af de bedste danske
digtere overhovedet. Og så er jeg vild med Peter Laugesens
rytmiske oplæsninger, hvor han optræder sammen med
musikere. Rytmen er en del af digtet. En rytme man
desværre ikke kan oversætte til kinesisk uden at ødelægge
den. Jeg har prøvet, men smagen forsvinder. Kærligheden er vigtig Jeg føler stor taknemmelighed over for Danmark, der gav
mig husly i en svær periode i mit liv. I dag er jeg dansk
statsborger og ikke længere en gæst i Danmark. Med mit
røde pas i lommen har jeg besøgt min familie i Kina flere
gange. De første gange kom politiet rendende ustandselig og
stillede spørgsmål. Meget har forandret sig i Kina. I stedet
for at fængsle systemkritikere, chikanerer de dem i det
skjulte. På den måde fremstår de mere tolerante over for
verden. Jeg har ikke brudt alle broer og arbejder stadig sammen med
nogle af mine kunstnervenner i Kina, bl.a. musikeren og
dramatikeren Zhang Guangtian, der sad i genopdragelseslejr i
tre år. Vi samarbejder om at opføre et stykke af en dansk
dramatiker i Kina. Desuden deltog jeg i en poesifestival med
nye kinesiske digtere i Danmark. Men om jeg ligefrem kunne
tænke mig at bo i Kina igen, ved jeg ikke. Jeg tror ikke, jeg
kunne holde min kæft. Derimod er min danske kæreste vild
med ideen. Hun er selv kunstner. Min kæreste har givet mit liv en ny dimension. Når man
bliver forelsket, er det som at finde tilbage til sin ungdom.
Indtil da levede jeg i erindringen om min fortid, og jeg
oplevede Danmark som et foreløbigt opholdssted. Men som
forelsket kunne jeg sige farvel til mine minder og leve i nuet.
Kærlighed er meget vigtig for mig. Den gør mig til en
deltager i livet i stedet for en iagttager. Og i næste måned
udkommer min første digtsamling At leve i en fortælling,
hvor alle mine digte er skrevet på dansk. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=70
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Karim Salman
En vellykket integration får vi kun i Danmark, hvis vi
skaber et åbent arbejdsmarked uden fordomme og
forskelsbehandling, mener Karim.
Vælg et emne
Født i 1958 i Irak ● Uddannet ingeniør i Rumænien i
1987 ● Kom til Danmark som politisk flygtning i 1988
● Åbnede en grønthandel på Frederiksberg efter
mange års arbejdsløshed ● Bor i Valby sammen med
sin irakiskfødte hustru og deres tre døtre • Politisk asyl efter 40 dage • Dansk er en udfordring • Fra ingeniør til grønthandler • Man skal føle sig som en del af samfundet • Hader generaliseringer • Træt far • Lettere at opdrage piger • Tilbage efter 25 år • Før var religion ubetydelig i Irak • Danmark – et multikulturelt samfund • Vejret er det værste Citat
"Folks nationalitet og religion
interesser mig ikke, når jeg
ansætter folk"
Karim Salman, Valby
Politisk asyl efter 40 dage I 1979 forlod jeg Irak. Dengang vidste jeg ikke, at der skulle
gå femogtyve år, før jeg igen genså mit land og min familie.
Planen var ellers, at jeg skulle rejse til Rumænien, uddanne
mig som ingeniør og så vende tilbage. Men det gik
anderledes. Som følge af krigen mellem Irak og Iran valgte jeg at søge
asyl i Danmark. Flere af mine irakiske venner opholdt sig
allerede i Danmark. Dertil kom, at jeg havde et billede af
Danmark som et demokratisk og tolerant land, der tog
menneskerettighederne alvorligt. I 1988 landede jeg så i Kastrup lufthavn. Med mig havde jeg
kun et stykke papir. Eneste bevis på, at jeg hed Karim
Solman og var iraker. Alligevel blev jeg mødt med respekt
af det danske politi. Uden videre blev jeg transporteret til
Røde Kors Asylafdeling, Sandholmlejren, hvor jeg fik anvist
en seng og en madras. Størstedelen af flygtningene dengang
var irakere og iranere, og behandlingen af vores
asylansøgninger gik hurtigt. Karim Salman, Valby
Citater
"At vores børn skal lytte til, hvad
deres forældre siger, betyder
ikke, at de blindt skal adlyde os"
"Selvom jeg føler mig godt tilpas
i Danmark, lever jeg med et savn
efter mit hjemland"
Hver uge kom repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp på
besøg i Sandholmlejren med lister over de personer, der
havde fået bevilget opholdstilladelse. Efter 40 dage stod mit
navn på listen. Og mit nye liv kunne begynde. Dansk er en udfordring Sammen med en stor gruppe flygtninge blev jeg sendt til
Ålborg, fordi man gerne ville sprede de mange flygtninge og
indvandrere ud over hele landet. Efter tre måneder rejste jeg
tilbage til Sjælland. Jeg ville jo gerne lære dansk så hurtigt
som muligt, så jeg kunne finde mig et arbejde som ingeniør.
Og det mente jeg ville være lettest i København. Det var en udfordring at lære dansk på sprogskolen. Selvom
jeg arbejdede hårdt med dansk både i skolen og derhjemme,
var det svært at lære sproget ordentligt. Samtidigt gik jeg
rundt og bankede på døre for at få godkendt min
ingeniøruddannelse. Dansk Ingeniørforening havde ingen problemer med at
godkende min eksamen, men Danmarks Tekniske Universitet
krævede, at jeg tog nogle ekstra kurser. For at kunne blive
optaget skulle jeg bestå Danskprøve 2 (Nu: Studieprøven).
En eksamen, der krævede, at jeg beherskede mundtligt og
skriftligt dansk på et niveau, der svarede til en
studentereksamen. De krav kunne jeg ikke klare, og efter
adskillige forsøg opgav jeg. Alligevel prøvede jeg at få et job
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=86
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
inden for mit fag. På et tidspunkt flirtede jeg lidt med tanken om at rejse til
England eller Canada. Flere af mine venner med høje
uddannelser var rejst og havde fået gode og velbetalte jobs
inden for deres fag. Hvorfor kunne det ikke lade sig gøre i
Danmark? Flere danske aviser stillede samme spørgsmål:
Hvorfor kan højtuddannede indvandrere ikke komme ind på
det danske arbejdsmarked? Fra ingeniør til grønthandler Efter at have sendt over hundrede ansøgninger uden at blive
kaldt til samtale en eneste gang, var det svært ikke at se en
sammenhæng mellem de mange afslag og mit
fremmedklingende navn. Jeg skulle tage mig selv i ikke at sætte alle danskere i bås
”Sådan er de danskere jo”. Selvfølgelig vidste jeg godt, at
der var mange arbejdsløse danske ingeniører. Og at mange
højtuddannede flygtninge og indvandrere stod med de
samme frustrationer som jeg. Alligevel meldte spørgsmålene
sig: Hvorfor tog jeg til Danmark? Hvorfor studerede jeg i
otte år for blot at blive arbejdsløs? I de år kunne jeg have arbejdet, og mine forældre kunne
have sparet en masse penge. Men det er altid let at være
bagklog. Kendsgerningen var, at jeg skulle omstille mig til et
andet job. I mellemtiden var jeg nemlig blevet gift. Min
kone var også fra Irak. Vores forældre havde arrangeret
vores ægteskab, men pga. de politiske omstændigheder
mødtes vi i Syrien, hvor vi blev gift i 1991. Efter vores bryllup søgte jeg om familiesammenføring, og
der gik kun en måned, før min kone fik lov til at rejse ind i
Danmark. Det gav mit liv et andet perspektiv, jeg måtte
finde mig et arbejde, så jeg kunne forsørge min familie.
Valget faldt på grønthandlerbranchen. For at lære faget fra bunden begyndte jeg at arbejde i en
grønthandel hos en af mine venner. For syv år siden tog jeg
så det store skridt og åbnede min egen grønthandel på
Falkoner Allé på Frederiksberg. Et banklån og økonomisk
hjælp fra familie og venner i Irak gjorde det muligt. Og det
har jeg ikke fortrudt. Man skal føle sig som en del af samfundet Livet består af mere end at spise og se tv. Du skal have
noget at stå op til. Og arbejdet drejer sig ikke kun om at
tjene penge, men også om at føle sig som en del af
samfundet. Fra første dag har jeg haft faste kunder fra alle samfundslag
og forskellige aldersgrupper i butikken, lige fra advokater til
håndværkere og fra helt unge og til ældre pensionister.
Mange vil gerne snakke om løst og fast, især de ældre. De
unge nøjes derimod med et hej, hej, de har travlt og skal
hurtigt videre med deres dag. Mange kunder spørger mig om, hvad jeg synes om
forskellige begivenheder: Lige fra krigen i Irak til rydningen
af Ungdomshuset på Jagtvejen. Dagens nyheder kan give
anledning til mange interessante diskussioner. Jeg er meget
glad for mine kunder og taknemmelig for, at de har støttet
mig gennem årene. Generelt er de fleste danskere venlige og respekterer andre mennesker. Alligevel tror mange danskere alligevel
desværre på, hvad der bliver skrevet og sagt i medierne. Og
har en person med indvandrerbaggrund begået noget
kriminelt eller sagt noget provokerende, tror man straks, at
sådan er alle udlændinge. Hader generaliseringer Flygtninge og indvandrere er lige så forskellige som andre
mennesker. Jeg kan ikke lide generaliseringer hverken af
danskere eller udlændinge. Selv har jeg aldrig været udsat
for ubehagelige episoder, heller ikke efter 11. september
2001. Terrorisme er et problem for alle mennesker, også for
muslimer. Min kone går med tørklæde, men hun har kun oplevet, at
hun bliver vurderet på sit arbejde og ikke på sin
hovedbeklædning. At min kone og døtre bærer tørklæder
betyder ikke, at vi er fundamentalister. Vi vil blot gerne
have lov til frit at kunne praktisere vores religion, og det
kan vi også. Træt far Før min kone kom til Danmark, var hun uddannet farmaceut
på universitetet i Bagdad. Med sig havde hun fire års
arbejdserfaring fra et stort apotek. Alligevel fik hun afslag
på at komme i praktik på et apotek i Danmark. Og i dag
arbejder hun som pædagogmedhjælper i en vuggestue. I
modsætning til mig har hun ikke helt opgivet at vende
tilbage til sit fag. Vi arbejder begge hårdt til dagligt. Klokken fem om
morgenen står jeg op for at være på Grønttorvet for at købe
friske varer. Min arbejdsdag slutter først ved nitiden om
aftenen. Selvom jeg har ansat medhjælpere i butikken, er
jeg nødt til at være der alle ugens dage. ”Hvorfor holder du aldrig fri?”, spørger mine kunder. Og det
er et godt spørgsmål. Ikke mindst mine tre døtre synes jeg
skulle arbejde noget mindre. Når jeg endelig kommer hjem
om aftenen, er jeg så træt, at jeg næsten ikke orker at
snakke. Men de vil gerne sidde og hyggesnakke om, hvad
der er sket i dagens løb. Og det bør forældre tage sig tid til,
og det gør jeg også. Lettere at opdrage piger Egentlig synes jeg ikke, at det er sværere at være forældre i
Danmark end i Irak. Grundlæggende drejer det sig om, at
man skal beskytte sine børn og give dem en opdragelse, der
gør, at de kan klare sig i fremtiden. Måske er det lettere
med piger? Drenge har deres eget udeliv og kan finde
sammen med andre på gaden og lave dumme ting. Vores
døtre går i skole og har travlt med at læse lektier, når de
kommer hjem. Tilbage efter 25 år Årets højdepunkt er sommerferien. Hver sommer lukker jeg
butikken, og så drager min familie og jeg på ferie.
Sommeren 2003, fire måneder efter USA’s invasion i Irak,
rejste vi tilbage til Irak. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=86
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
På det tidspunkt var situationen mere fredelig end i dag.
Befolkningen var anderledes positiv over for amerikanerne.
Alle drømte om et nyt Irak med frihed og demokrati. Jeg
kommer fra byen Kabala, en hellig by for shiamuslimer. Hvert år kommer der tusinder af pilgrimme til Kabala for at
se en af shiamuslimernes helligste figurer, Imam Hussein,
der er profetens barnebarn. Det var en fantastisk oplevelse
at gense min by og familie efter 25 år. Også for min kone,
der ikke tidligere havde mødt mange af mine
familiemedlemmer. Min kone og jeg legede lidt med tanken
om at flytte tilbage til Irak, men vores døtre sagde nej tak:
”Vi er født i Danmark, og det er vores land”. De ønsker alle
at tage en højere uddannelse, og min ældste datter satser
på at læse medicin efter sin studentereksamen. Efter vores besøg er det gået helt galt i Irak. Der er hverken
elektricitet eller drikkevand. Skoler og hospitaler fungerer
ikke. Mange veje er ufremkommelige. Men værst er angsten
for bomber og at ens kære ikke vender tilbage fra indkøb
eller fra deres arbejde, fordi de kan blive ofre for en
tilfældig bombe. Før var religion ubetydelig i Irak Desværre ser jeg ikke noget håb for fremtiden i Irak, og jeg
frygter, at en etnisk borgerkrig bryder ud. Tidligere spillede
det ingen rolle, om man var shia eller sunnimuslim. Min
familie er fx shiamuslimer, men mange af mine venner i
Irak var sunnimuslimer dengang. Først efter invasionen
begyndte det at spille en afgørende rolle i det politiske spil.
Modsætningen mellem befolkningsgrupperne blev udnyttet af
rivaliserende politiske ledere. Ingen ved, hvad der sker i fremtiden. Men sikkert er det, at
vi ikke længere kan rejse på ferie i Irak. Vi må nøjes med
Syrien. Men tanken om igen at besøge mit land, min familie
og mine venner slipper mig aldrig. Ofte misunder jeg mine
kurdiske, tyrkiske og jugoslaviske venner her i Danmark.
Savner de deres land, kan de bestille en flyvebillet den
næste dag og rejse på ferie uden problemer. Danmark – et multikulturelt samfund Meget har ændret sig i Danmark, i løbet af de år jeg har
boet her. De mange stramninger af indvandrerloven gavner
ikke forholdet mellem danskere og etniske minoriteter. Prøv at kigge på Frankrig. Unge mænd hærgede i Paris’s
forstæder sommeren 2005, fordi de ikke følte sig accepteret
af det franske samfund. Jeg håber ikke det samme sker i
Danmark. Men fortsætter man med at indføre strammere
love rettet mod mennesker med indvandrerbaggrund, kan
det blive en tikkende bombe under det danske samfund. Vi skal være mere imødekommende over for hinanden. En
vellykket integration kræver, at man skaber et åbent
arbejdsmarked uden fordomme og forskelsbehandling. Så
snart du lander i London, så møder du politibetjente, toldere
og lufthavnspersonale med indvandrerbaggrund. Det er guld
værd for alle parter at få indvandrere ind på
arbejdsmarkedet. Desværre lader det til, at der er lang vej
endnu. Dog er der tegn på, at vi bevæger os hen imod et
multikulturelt samfund. Se bare på danskernes madvaner.
Orientalske og mellemøstlige delikatesser som sushi, humus
og kebab er i dag blevet en del af det danske køkken. I
stedet for at hæfte etiketter på hinanden som araber,
dansker, kristen og muslim skal vi tale sammen. Kun dialog
kan føre til gensidig respekt og forståelse. Det værste er vejret Jeg føler mig godt tilpas i det danske samfund. At leve i et
demokratisk land, hvor loven er ens for alle, betyder rigtig
meget for mig. Det er her mine døtre føler sig hjemme og
har deres liv. Men vintermørket i Danmark vænner jeg mig
aldrig til. Selv de lyse sommermåneder kan ikke opveje det.
Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=86
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Khaled Mustapha
Efter 70 afslag på en elevplads efter handelseksamen
uddannede Khaled sig til pædagog. Nu bruger han sine
egne erfaringer som opsøgende gadearbejder i
København. Han er også fagpolitisk aktiv og sidder i
Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten.
Snakken omkring middagsbordet drejer sig ofte om
politik hjemme hos Khaled og hans kone, der også er
politisk aktiv.
Vælg et emne
Født 1975 i en flygtningelejr i Libanon ●
Familiesammenført i Danmark i 1991 ●
Handelseksamen i 1998 ● Uddannet pædagog i 2004 ●
Gift med Majbrit ● Reddede livet i en elevator ● Min mor valgte Danmark ● Kendte ikke de sociale koder ● Efterskolen var en fantastisk oplevelse ● Splittet mellem arabisk og dansk ● Fra handel til pædagogik ● Hvem kunne jeg gifte mig med? ● Bryllup på dansk og arabisk ● Grænser for familieindblanding ● Valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ● Opsøgende gadearbejder ● Mine valg har haft omkostninger Reddede livet i en elevator Som barn blev min far med sin familie fordrevet fra
Palæstina efter staten Israels oprettelse i 1948. De slog sig
ned i Burj Al Barajneh, en palæstinensisk flygtningelejr i
Beirut i Libanon, hvor min fars familie stadig bor. Min far
giftede sig med en libanesisk kvinde, og sammen fik de fem
børn. Den udmattende borgerkrig i Libanon (19751990, red.)
mellem de mange politiske og religiøse grupper gjorde til
tider livet farligt i lejren, og efter nogle år fik min mor nok.
Hun fandt en lejlighed i et boligkvarter i Beirut, hvor vi
boede indtil 1985. En dag trængte shiamuslimske militsgrupper ind i vores
opgang. De ledte efter palæstinensiske mænd. Det var en
gengældelsesaktion for et palæstinensisk angreb, og i de
dage blev der begået massakrer på palæstinensiske mænd
over 14 år. Takket være vores vicevært, en armensk kvinde,
reddede min bror og jeg livet. Hun gemte os i en elevator,
kørte den ned i kælderen og slog elektriciteten fra. Så
heldige var to af min brors venner ikke.De blev skudt på
stedet i nabobygningen. Efter forgæves at have søgt visum til USA besluttede min
mor sig for endnu en gang at rykke teltpælene op. Vi
flyttede til havnebyen Saida, ca. 30 km syd for Beirut, hvor
jeg fortsatte med at gå i skole. Min barndom i Libanon var
ikke dårlig, omstændighederne taget i betragtning: En
mærkelig blanding af normalitet og krig. For det meste var
jeg en glad dreng, der efter skoletid legede med mine
kammerater på gaden, men de voldelige begivenheder
omkring os smittede af på vores lege. Krig var vores
yndlingsleg. Min mor valgte Danmark I Libanon bliver palæstinensere systematisk diskrimineret.
Selvom mange efterhånden er født i Libanon, kan de ikke
opnå statsborgerskab, og de har ikke samme muligheder for
uddannelse og job som libanesere. Et liv uden
fremtidsudsigter fik min mor og tre af mine søskende til at
rejse ud af Libanon i 1989. Oprindeligt havde de fået visa til
Tyskland, men min mor insisterede på at søge politisk asyl i
Danmark. Info
Klik på ikonet for at høre om,
hvordan Khaled og hans danske
kone skaber deres egne
traditioner
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Jeg betegner mig selv som
dansk palæstinenser i dén
rækkefølge"
Khaled Mustapha, København
Khaled Mustapha, København
Citat
"Min far så gerne, at jeg giftede
mig med min palæstinensiske
kusine. Min mor ønskede, at jeg
giftede mig med en libanesisk
pige." "Jeg spiser ikke svinekød, ikke
af religiøse årsager, jeg kan
bare ikke lide det" "For mig er ligestilling og social
tryghed vigtigt, og det vil jeg
altid kæmpe for" I Libanon arbejdede hun som pædagog i Anni Kananfanis
børnehave (en dansk pædagog, der stiftede børnehaver i
flygtningelejre i Libanon, red.). Gennem samtaler med Anni
Kananfani havde min mor hørt om H.C. Andersen, dansk
pædagogik og meget andet, og hun forestillede sig Danmark
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=62
1/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
som et eventyrligt land. Min familie fik asyl, og to år senere
blev min bror og jeg familiesammenført med dem i
Danmark. Min far blev tilbage i Libanon. Han var politisk modstander
af, at palæstinensere flyttede ud af flygtningelejrene. Under
hele min opvækst hørte jeg de voksne sige, at der kom en
dag, hvor vi skulle tilbage til Palæstina. Derfor skulle
statsløse palæstinensere bo samlet i lejrene, så
verdenssamfundet ikke kunne løbe fra deres ansvar: At få
løst det palæstinensiske problem. Men savnet af hustru og
børn, fik min far til at gradbøje sine holdninger, og nogle år
senere blev han genforenet med sin familie i Danmark. Kendte ikke de sociale koder Som 16årig begyndte jeg i en modtagelsesklasse på Sjælsø
Skole i Birkerød. I klassen var der andre palæstinensere, og
vi blev hurtigt gode venner. I Libanon var min skolegang
jævnligt blevet afbrudt af konflikter og krig. Og jeg var heller
ikke vild med lærernes pædagogiske metoder: Ved mindste
forseelse fik man en lussing eller blev slået på hænder og
fødder med en pegepind. Den lokale tømrer leverede
pegepindene, og der var gang i forretningen. I Danmark blev jeg mødt af forstående lærere, og den
lektiehjælp jeg ikke kunne få af mine forældre, fik jeg i
skolen. Men jeg blev ikke integreret i det danske fællesskab i
løbet af de to år i modtagelsesklassen. Eneste
fællesaktiviteter med de danske elever var gymnastik. I
fritiden gik min bror og jeg til basketball i Birkerød. Spillerne
kunne godt give mig et venligt klap på ryggen, hvis jeg
udmærkede mig i en kamp. Men mødte jeg dem senere på
hovedgaden, hilste de ikke på mig. Det tog mig lang tid at
forstå den sociale dagsorden i Danmark: At fordi man
spillede basketball sammen, betød det ikke, at man var
venner. Det drejede sig ikke om racisme, men om nogle
andre sociale spilleregler, som var helt modsatte dem, jeg
var vokset op med. I Danmark skal du helst have gået i
samme klasse eller kendt folk i en årrække for at blive
lukket ind i en gruppe. I Libanon kan du blive venner på en
dag. Efterskolen var en fantastisk oplevelse Direkte racisme oplevede jeg først senere på en efterskole,
da jeg tog folkeskolens afgangsprøve. En pige kommenterede
mit 10tal i mundtlig dansk med bemærkningen: ”Hvordan
kan sådan en perker få 10, når jeg kun får 5!” Bortset fra
den episode var mit ophold på efterskolen en fantastisk god
oplevelse. Jeg ankom til skolen i skjorte og pæne bukser, et
dress der i arabiske kredse gik for at være både moderne og
frækt. Men her gik de smarte drenge i store hip hopbukser
og trøjer. Mit tøj var i den sammenhæng håbløst nørdet, men
det ændrede jeg hurtigt på. Det var først på efterskolen, at jeg for alvor mødte unge
danskere og lærte det danske samfund at kende. De andre
unge var åbne og imødekommende og snakkede med mig fra
første dag. Mit dansk blev bedre, ikke mindst gennem de
mange diskussioner, vi havde i timerne. Lærerne var dygtige
og engagerede, og jeg fik indblik i mange sider af dansk
kultur og samfund. At de fleste unge var hip hoppere tiltalte
mig: Det lugtede lidt af oprør over for normaliteten. På
efterskolen fik jeg også tid til at tænke over tilværelsen og
min fremtid. Og jeg fik sat nogle mål: At få en uddannelse
og flytte hjemmefra. Splittet mellem arabisk og dansk Hos mine forældre var der for lidt plads og for meget støj.
Min sagsbehandler sagde ja til, at jeg kunne flytte ind i en
ungdomsbolig i Birkerød. Og min beslutning vakte ingen
modstand hos mine forældre. Næste mål var en uddannelse.
Jeg valgte at tage en højere handelseksamen (hhx) ud fra
den forestilling, at jeg her kunne udnytte min flerkulturelle
baggrund ved fx at skabe handelsrelationer mellem Danmark
og Mellemøsten. Handelsskolen krævede, at jeg tog nogle
ekstra fag på VUC, bl.a. tysk. I 1995 blev jeg så optaget på
Lyngby Handelsskole. De følgende tre år var både en spændende og vanskelig
periode, hvor jeg var splittet mellem at leve i to kulturer.
Jeg begyndte at leve et ungdomsliv med danske kærester,
byture og alkohol, samtidig med at jeg var plaget af
skyldfølelser over at overtræde de regler, jeg som muslim
var opdraget med. I perioder valgte jeg at leve som en god
muslim: Satte mig ikke ved siden af piger, droppede alkohol
og festerne på skolen. I stedet for gik jeg i moskeen og
studerede Koranen. Efter et halvt år blev det for kedeligt, og
jeg begyndte igen at feste derudaf. Da det hele blev for
meget, kastede jeg mig lidenskabeligt over sport. Fem dage
om ugen dyrkede jeg basketball, fodbold eller boksning. I
sporten fandt jeg et frirum, hvor jeg kunne skubbe alle
tankerne om, hvor jeg hørte til, i baggrunden. Men det løste
ikke mit dilemma. Fra handel til pædagogik I mellemtiden tog jeg min handelsskoleeksamen og begyndte
at søge en elevplads. Jeg nåede at sende 70 ansøgninger af
sted, før jeg erkendte, at jeg ikke ville få en chance for at
vise, hvad jeg duede til. Min tilværelse løb ligesom af sporet.
Hvad skulle jeg stille op med mit liv? At studere videre
orkede jeg ikke, så jeg måtte finde på noget andet.
Kommunen foreslog mig en aktivering i en børnehave på
kontanthjælp, men tanken om at arbejde med børn lå mig
fjernt. Mit ønske var jo at arbejde inden for handelsbranchen.
Men da jeg foretrak selv at tage beslutningerne i mit liv og
tjene mine egne penge, sendte jeg nogle ansøgninger af sted
til forskellige børne og fritidsinstitutioner. Et fritidshjem i
Birkerød indkaldte mig til en jobsamtale og ansatte mig som
pædagogmedhjælper. Springet ud i pædagogikken viste sig at være det helt rigtige
for mig. Jeg opdagede, at jeg havde noget med mig, som jeg
kunne give videre. Ikke mindst de tosprogede børn kunne
bruge mig: Her var en voksen, der kunne svare på deres
mange spørgsmål. Jeg blev tilknyttet en specialklasse for
børn med autisme og damp. De børn følte jeg en særlig
omsorg for. Måske fordi jeg som palæstinenser selv tilhørte
den mest udsatte gruppe i Libanon, og derfor følte en særlig
solidaritet med andre svage grupper. Mit arbejde gav mig
ikke kun selvtillid, men også en indsigt i mig selv: At jeg var
rigtig dygtig til at arbejde med børn og unge. Og så var det
fedt at tjene sine egne penge. Hvem kunne jeg gifte mig med? Efter tre år på fritidshjemmet var jeg helt afklaret: Jeg ville
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=62
2/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
uddanne mig til pædagog. Jeg tog en pædagoguddannelse på
Hillerød Pædagog Seminarium og blev færdig i 2004. Men
der var andre ting, der ikke var faldet på plads i mit liv. I
perioder havde jeg danske kærester, men med forbehold. Jeg
var overbevist om, at jeg aldrig kunne blive gift med en
dansk pige. Forskellene var for store i forhold til både
religion og sprog. Hun ville have svært ved at falde til i min
familie, og hvordan skulle vores børn opdrages? Af samme
årsag involverede jeg mig aldrig fuldt ud. Blev forholdet for
fast, gjorde jeg det forbi, eller gav hende en grund til at slå
op. Tænkte jeg på en arabisk pige, dukkede andre problemer op:
Ville hun acceptere, at jeg gik i byen med mine venner og
drak alkohol? Drejede vores ægteskab sig kun om at få børn,
eller kunne vi have et sexliv og udvikle et fortroligt og intimt
forhold? Det var en forvirrende periode, og jeg forsøgte at
handle mig ud af situationen. En dag bad jeg min mor
kontakte forældrene til en arabisk pige, jeg havde mødt til et
bryllup. Tre uger senere modtog vi et høfligt afslag fra pigens
forældre. Pigen var allerede forlovet, og jeg var lettet. Efter
at have sat hele min familie i gang med at finde mig en
hustru, vaskede jeg tavlen ren: Hvis jeg forelskede mig igen,
skulle det være uden forbehold, uanset om hun var kristen,
muslim eller buddhist. Bryllup på dansk og arabisk På seminariet gik jeg ind i studenterpolitik, og ved en
demonstration mødte jeg Majbrit, der læste til socialrådgiver
og var ordførende i Danske Studerendes Fællesråd. Vi
forelskede os i hinanden og besluttede os for at blive gift,
men først skulle vi præsenteres for hinandens familier. Et år
før den afsluttende eksamen valgte jeg at tage i praktik i
Indien et halvt år. Umiddelbart før jeg rejste, præsenterede
jeg min kommende hustru for mine forældre og sagde: ”Her
er min forlovede, og I har et halvt år til at acceptere
Majbrit”. Mine forældre forsøgte at undertrykke deres
modstand mod, at jeg giftede mig med en dansk pige og
ikke en pige med muslimsk baggrund. Dagen efter min hjemkomst fra Indien blev vi muslimsk gift
hos mine forældre. Min bror, der er imam, udførte
bryllupsritualet. Majbrits forældre kom til brylluppet, og som
ateister generede ritualet dem, selvom det ikke indebar, at
Majbrit konverterede til islam. Noget, min familie forgæves
havde prøvet at overtale hende til. Senere blev vi formelt
gift på Københavns Rådhus. Vores bryllup er et eksempel på, at man godt kan feste
sammen på tværs af kulturer. Før kl. 20 blev der ikke
serveret alkohol af hensyn til vores muslimske familie og
gæster. Derefter kunne gæsterne selv vælge, om de ville
feste videre eller gå hjem. Jeg tror vores bryllup hjalp de to
familier til at forstå, at Majbrit og jeg lever et liv på vores
egne præmisser. Grænser for familieindblanding Om nogle få dage føder Majbrit vores første barn. I
ventetiden har vi drøftet mange ting, bl.a. vores grænser for
familieindblanding. Majbrit og jeg har taget en beslutning om,
at vores børn træffer deres egne valg om religion eller ikke
religion, når de er modne til det. Bliver det en dreng, skal
han ikke omskæres – det er bare ikke til debat. Under Ramadanen besøger vi ofte min familie, men julen
fejres hos Majbrits familie. Vi er enige om, at vores børn skal
lære arabisk, og Majbrit forsøger at lære sproget. At opbygge
nye livsrammer på tværs af to kulturer er en proces, der
tager tid. At jeg nyder alkohol, at min levevis på mange
måder er dansk, betyder ikke, at jeg er assimileret. Min
identitet trækker på flere kulturer, og jeg har bevidst valgt,
hvad jeg tager imod, og hvad jeg siger fra overfor. I dag har
jeg et tæt forhold til mine forældre, men der er visse ting, vi
ikke taler om, som fx alkohol. Valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation Efter min eksamen blev jeg politisk valgt som faglig
sekretær i PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning),
hvor jeg arbejdede på fuld tid i to år. Den sociale omsorg er
drivkraften i mit politiske arbejde: At bidrage til et bedre
samfund. Ved kommunevalget i 2005 blev jeg valgt ind i
Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Her
sidder jeg i Børne og Ungdomsudvalget, hvor jeg bl.a.
arbejder imod besparelser på daginstitutionsområdet og for
bedre vilkår for tosprogede børn og unge. Jeg er lidt skeptisk i forhold til, hvor meget det rykker at
arbejde partipolitisk. Men jeg har tre år foran mig, og så får
vi se, om jeg ønsker at fortsætte. Fagpolitiske aktiviteter
lægger større pres på det politiske system, og vejen til
politiske ændringer er mere direkte end i partipolitik.
Palæstinakonflikten og kampen for palæstinensernes
rettigheder ligger mig stærkt på sinde, og jeg deltager i
mange aktiviteter omkring det. Så snakken omkring
middagsbordet derhjemme drejer sig ofte om politik. Ud over
at arbejde som socialrådgiver i en kommune, er Majbrit også
politisk aktiv i Enhedslisten. Bl.a. vikarierede hun i
Folketinget for folketingsmedlem Pernille RosenkrantzTheil
under hendes orlov. Opsøgende gadearbejder I dag arbejder jeg som opsøgende gadearbejder i København
med unge mellem 10 og 18 år. De har forskellige problemer,
fra hashmisbrug til kriminalitet. Jeg forsøger at nå ind til de
unge og samarbejder med forældre og skoler om at finde
løsninger på problemerne. Bl.a. prøver jeg at introducere de
tosprogede unge til ungdomsklubberne, et godt alternativ til
gadelivet. I mit arbejde kan jeg bruge min baggrund, for jeg ved ud fra
egne erfaringer, hvad det vil sige at være splittet mellem to
kulturer. Jeg har aldrig fortrudt at jeg skiftede
uddannelsesspor: At være pædagog er sejt, og mange af
mine venner misunder mig, at jeg har valgt et stabilt job.
Jeg har aldrig mødt negative reaktioner på mit valg af
uddannelse. Mine valg har haft omkostninger Jeg har måttet sige farvel til mange af mine tidligere venner
pga. de valg, jeg har taget i mit liv. Mange af mine gamle
palæstinensiske venner tager afstand fra min danske levevis,
og at jeg har valgt at gifte mig med en dansk pige. Også fra
familien har vi mødt forbehold. Min anderledes livsstil har
også haft konsekvenser i forhold til mine forældre. Jeg ville
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=62
3/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
gerne bo sammen med dem, når de engang bliver gamle.
Det kan bare ikke lade sig gøre: Forskellene er for store. Til
gengæld kan jeg så støtte mine forældre på en anden måde. Selv har jeg et afslappet forhold til religion, men finder
glæde i at læse i Koranen en aften, hvor jeg har tid. Majbrit
og jeg har en løbende diskussion om, hvorvidt man både kan
være muslim og socialist, men for mig hænger det sammen.
Jeg tager afstand fra, at nogle muslimer kræver respekt over
for vores religion, når de ikke selv tolererer andres levevis.
Her efterlyser jeg større imødekommenhed i religiøse kredse.
Frihed skal der værnes om: Frihed til at kunne udtale sig om
hvad som helst, lighed mellem kvinder og mænd og frihed til
at være forskellige. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=62
4/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Khaled Ramadan
Khaled er videokunstner, fotograf og kurator både i
Danmark og udlandet. Som kunstner og teoretiker og
med rødder i både Mellemøsten og Danmark er han
optaget af, hvordan den ene kultur repræsenterer den
anden. At være kunstner døgnet rundt er ikke kun et
kæmpe privilegium, men indebærer også et politisk
ansvar, mener Khaled Ramadan.
Vælg et emne
Født i 1964 i Beirut, Libanon ● Kom til Danmark i 1985 ● Lydklip
Uddannet arkitekt i 1998 fra Kunstakademiets
Klik på ikoneet for at høre Khaled
Arkitektskole ● Ph.d. fra Københavns Universitet ●
fortælle om at være politisk
Ekstern lektor på Københavns Universitet og på
kunstner
Kunstakademiet ● Praktiserende kurator,
kunstkritiker, videokunstner og dokumentarist * Afspilleren anvender Flash!
• Krigen i Libanon • Havnede i Legoland • På Kunstakademiet • Murstensland • Lidt af en outsider • Teoretiker og kunstner • Vestlige og arabiske medier • Frygtens politik • Min verden i din verden • Nørrebro er et unikt sted • Dansk diamantbryllup • Man kan integrere en kakadue Citat
"I dag arbejder jeg med
ufunktionel design. Fx har jeg
designet en lampe, der ikke kan
lyse, en stol du ikke kan sidde i
og en seng du ikke kan sove i.
Jeg tænder på det
kontroversielle "
Krigen i Libanon Allerede som barn var jeg god til at male og tegne, og tidligt
ville jeg være kunstner. Min far var bekymret for, at jeg gik
ind til en økonomisk usikker fremtid, men accepterede min
beslutning. I 1985 afsluttede jeg en bachelor i kunst. Netop
det år udbrød borgerkrigen i Libanon og den satte en stopper
for mit liv og min uddannelse der. Min store familie var
økonomisk velstillet og aktiv i det libanesiske samfund, men
krigen forhindrede os i at leve i Libanon. I dag er min
familie spredt ud over hele verden, men alle har fortsat
deres liv og karrierer og bidraget politisk, kunstnerisk eller
økonomisk til de lande, hvor de har slået sig ned. Ingen af
os lever et usynligt liv. Havnede i Legoland Egentlig var jeg på vej til mine forældre i Canada, da jeg
som 19årig forlod det borgerkrigshærgede Beirut sammen
med to venner. En af dem havde en aftale om at mødes
med noget familie i Danmark. Og vi besluttede alle tre at
rejse til København. Her mødte jeg en dansk pige, som jeg
forelskede mig i. Og så kom jeg ikke videre. Mødet med
København var en overraskelse. Jeg havde forventet en
ekstremt moderne by med højhuse som Sydney eller New
York. Jeg kunne simpelt hen ikke forstå, at byens centrum
var så lille. Jeg var havnet i Legoland et lille hyggeligt
land. På Kunstakademiet Min kæreste og jeg giftede os, og jeg skulle til at skabe en
tilværelse i Danmark. Jeg gik i gang med at lære dansk på
en sprogskole. Mens jeg fulgte danskundervisningen søgte
jeg om optagelse på Kunstakademiets arkitekturlinje og blev
optaget mindre end et år efter, jeg var kommet hertil.
Undervisningen foregik på dansk, og selvom jeg sprogligt
kunne kommunikere på dansk, engelsk og fransk, talte vi
alligevel forbi hinanden. Jeg kendte ikke koderne, for jeg var
vokset op med en anden historie, filosofi og arkitektur end
den skandinaviske. Khaled Ramadan, København
Khaled Ramadan, København
Citater
"Ikke at kende koderne i et land
er en af de største barrierer for
forståelse af de omgivelser og
den kultur, man lever i"
"Sidste år kuraterede jeg
projektet ”Coding: Decoding”,
der bl.a handler om kulturelt
betingede koder"
"På Kunstkademiet underviser
jeg i Documentary og
Mockumentary (videofilm der
imiterer dokumentargenrens
virkemidler, red.)"
Murstensland I Libanon skal bygningerne holde varmen ude, mens man i
Danmark bygger huse med tykke murstensvægge, der kan
holde på varmen. På arkitektskolen mødte jeg en helt anden
holdning til arkitektur og klima. Når du ikke er opvokset
med mursten, kender du ikke de koder, dine kollegaer
bruger. Det var en helt anden verden. På Kunstakademiet
underviste man kun i vestlig arkitektur, især italiensk og
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=88
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
hollandsk, som på mange måder har præget dansk
arkitektur. Arabisk arkitektur kendte man ikke noget til. Jeg
var en af de få akademistuderende med mellemøstlig
baggrund. En udlænding betød dengang en nordmand,
svensker eller islænding. I begyndelsen havde mine lærere problemer med at forstå
mine kunstneriske ideer. De kunne ikke placere mig: Var jeg
kunstner eller arkitekt? Det forvirrede dem, at jeg syntes
designet var mere spændende end funktionen. Først da jeg
skiftede til en anden linje på Kunstakademiet, fandt jeg en
professor, der forstod mig: ”Du skal ikke forsøge at skjule,
at du er kunstner”, lød hans kloge råd. Og det satte gang i
en positiv udvikling. Senere fandt jeg ud af, at professoren
havde boet og arbejdet forskellige steder i Mellemøsten og
måske bedre forstod den kulturarv, jeg bragte med mig. I
dag er jeg meget taknemmelig over den ekspertise, mine
lærere lå inde med, og som jeg nød godt af. Lidt af en outsider Jeg fandt det vældig interessant at betragte de store
forskelle, der eksisterede mellem de danske studerende.
Tidligere var Kunstakademiet et sted for det højere
borgerskabs sønner og døtre. Men nu var der to klasser på
skolen: De rige fra Nordsjælland og så dem fra Vesterbro og
Nørrebro. Som lidt af en outsider lagde jeg måske mere mærke til de
sociale kontraster og forskellige interesser, end de selv
gjorde. De studerende fra Nørrebro og Vesterbro var meget
socialt bevidste. For dem var det oplagt at konstruere et
skur for hjemløse. De levede i et kvarter, hvor de så nogle
ting, som studerende fra Nordsjælland ikke blev konfronteret
med. Selv blev jeg mere optaget af den teoretiske side af studiet
og begyndte at gå til en masse forelæsninger i kunstteori.
Det fængede mig mere end den tekniske side af
arkitektektfaget. Og som færdiguddannet arkitekt valgte jeg
at skrive en ph.d. afhandling om teoretisk arkitektur på
Københavns Universitet (ved Afdeling for Kunst og
Kulturvidenskab, red.) Teoretiker og kunstner Mens jeg skrev på min afhandling, skulle jeg også undervise.
En dag spurgte lederen af instituttet, om jeg ville undervise i
arabisk kunst. Ingen på instituttet vidste noget om det
emne. ”Gør noget ved det. Arranger et seminar og nogle
kurser”. Det gjorde jeg så. Som årene er gået, er jeg forsat med at undervise som
ekstern lektor på Københavns Universitet, samtidig med at
jeg underviser i videokunst på Kunstakademiet. Når jeg
underviser på instituttet, nævner jeg ikke, at jeg er
kunstner. Det er ikke relevant for de studerende at vide. Her
er jeg kunstteoretiker, der giver dem en teoretisk viden om
et bestemt emne. På Kunstakademiet er det derimod et
krav, at man er kunstner. Så der er jeg kunstner, og det er
dejligt at kunne kombinere de to tilgange til kunsten. Vestlige og arabiske medier Som kunstner skal du bekende kulør og tage et politisk
standpunkt. Og som kunstner med mellemøstlig baggrund er
det særdeles centralt for mig at vise, hvordan den ene kultur
ser på den anden. Jeg føler et stort ansvar for at stille
spørgsmål ved den måde Europa og Mellemøsten
repræsenterer hinanden på. At forsøge at forstå og forklare,
hvem der står for hvad. Helt konkret kan man sammenligne fremstillingen af
Mellemøstkonflikten på vestlige og arabiske tv–stationer.
Den amerikanske tvstation, CNN, omtaler vestens militære
deltagelse som den internationale styrke, mens en arabisk
tvstation nævner dem som besættelsesmagterne i Irak. Bombardementer vises ved hjælp af computergrafik på
amerikanske og britiske tvstationer. Du ser ikke billeder af
blødende ofre og ødelagte bygninger. Noget der gør det
lettere for seerne at sige ja til fortsat deltagelse i krigen. På arabiske tv–stationer ser man derimod billeder af
ødelæggelserne, af døde og lemlæstede. Og hvorfor gør de
det? De vil selvfølgelig vise, at det er den anden side, der er
brutale. Der er tale om to magtopfattelser. Og så længe vi
bliver ved med repræsentere hinanden ud fra hver sin
snævre vinkel, så bidrager vi til, at ødelæggelserne og hadet
fortsætter. Og det gør vi i demokratiets og
menneskerettighedernes navn. Begge sider bruger samme æstetik, samme layout og
computerprogrammer men med et fuldstændigt modsat
indhold. De taler to forskellige sprog, og det vil jeg gerne
være med til at rette op på sammen med andre kunstnere
og intellektuelle. Også med Mellemøstens blik på Vesten: At
al elendighed og lidelse i Mellemøsten stammer fra
kolonitiden.
Frygtens politik Da jeg kom til Danmark i 1985, havnede jeg midt i den
danske indvandrerdebat. Indvandrere blev opfattet som
nogle stakler, der skulle lære dit og dat for at blive
integreret: Du er svag, du er indvandrer. Som sunnimuslim i
Libanon havde jeg oplevet at være den svageste minoritet
med ringe politisk magt, og jeg havde ikke lyst til at være
magtesløs igen. Og det har jeg heller ikke følt. Tværtimod føler jeg mig ekstremt privilegeret over at have
fået to højere uddannelser. Jeg kan bevæge mig rundt i
verden og arbejde som kurator (udstillingsarrangør, red.).
Jeg har en dejlig familie og vennekreds. Men det forhindrer mig ikke i at bekymre mig om den
somaliske mand eller kvinde på gaden, selvom jeg ikke
personligt kender dem. Skulle jeg bare lukke min dør, fordi
jeg personligt har det godt? Du har et ansvar, og hvis du
ikke tager det ansvar på dig, så er det som at leve på en ø.
Samfundet er dit hjem. Her lever du din dagligdag. Og så
længe jeg bor i Danmark, så engagerer jeg mig i de danske
problematikker, ikke mindst integrationen. De skandinaviske lande er monokulturer. Og så kommer der
pludselig nogle fremmede. En vis skepsis over for de
nyankomne borgere er forståelig, men hvis den udvikler sig
til en frygtens politik, hvor det gælder om at ekskludere og
dæmonisere den anden, så bliver det grimt og destruktivt.
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=88
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Så kan man ikke forbinde sig med det samfund, man lever
i, og det skaber modstand. Bliver man ved med den politik,
så ender man med at bygge flere fængsler end universiteter.
Min verden i din verden Min base er Danmark, men jeg kuraterer projekter i hele
verden. Sådan som verden ser ud i dag, kan du ikke
overleve som kunstner i en snæver national ramme. Men jeg
laver også en masse projekter i Danmark, sammen med
studerende og andre kunstnere. Bl.a. har jeg lavet en video, hvor mine studerende viser,
hvilke ændringer der opstår i et byrum, når flere kulturer
skal leve sammen, sådan som det sker på Nørrebro.
Projektet hed ”Min verden i din verden”, og pointen var, at
Nørrebro er en unik bydel. For her finder du en identifikation
mellem stedet og de mennesker, der bor der. At der bor
mange arabere og somaliere er ikke et resultat af en politisk
beslutning, men en naturlig udvikling, som de lokale
myndigheder har forstået og respekteret. De har spillet med
og ikke imod. Fx gav stadsarkitekterne grønt lys for, at man
måtte skrive arabisk på skilte og husfacader. Det tror jeg
ikke, Frederiksberg kommune ville give lov til. Nørrebro er et unikt sted Nørrebro fortjener et besøg som turistmål, fordi stedet
tilbyder en livskvalitet, som er unikt for det danske
samfund. Mange danskere ved ikke, at den eksisterer.
Derfor sagde jeg også ja, da Mellemfolkelig Samvirke bad
mig om at guide en gruppe turister, der kom fra jyske
landsbyer og skulle se, hvordan København havde ændret
sig. De havde aldrig været på Vesterbro eller Nørrebro eller haft
kontakt med indvandrere. Jeg lavede aftaler med familier
med indvandrerbaggrund, så vi kunne besøge dem i deres
hjem. Det gik fantastisk. Når folk kommunikerer direkte
med hinanden, så opstår et møde, der virkelig rykker ved
folks positioner. Men møder vi kun hinanden gennem en
tredje partner, nemlig medierne, så formidles der konflikter
og problematikker. Dansk diamantbryllup Danskere ved, hvor de hører til, og mange mener, at sådan
skal alle andre også gøre. Noget jeg personligt måtte sande,
da jeg blev inviteret til et diamantbryllup i min ekskones
familie. En tidlig vintermorgen skulle vi stå og synge ”Det er
så yndigt at følges ad” et fjernt sted i Jylland. Jeg forstod så
meget, at det var en stor ting at stå der klokken fire om
morgenen i kulden. Men jeg kendte ikke sangen, og kunne
slet ikke synge, så jeg søgte på alle måder at få min
ekskone til at ændre lidt på traditionen ved at komme som
et par. ”Kan du ikke bare tage af sted alene?”, spurgte jeg
forsigtigt. Men nej. ”Det betyder så meget for familien, at
du tager med”. Som kunstner er jeg meget innovativ, og jeg forsøgte så at
komme med forslag om, hvordan vi kunne gribe sagen an på
en anden måde. Men alle mine ideer faldt til jorden. Her var
intet at stille op. En så vigtig tradition skulle man ikke rokke
ved. Af respekt for familien tog jeg selvfølgelig med. Så
kunne jeg lære det! Man kan integrere en kakadue Min nuværende kone er ud af en meget kosmopolitisk
familie. Men af og til møder jeg familiemedlemmer, der
siger: ”Du er meget integreret, Khaled”. Den bemærkning
griner jeg meget af. Jeg bryder mig ikke om betegnelsen
’integration’. I stedet for integration skulle vi tale om
funktioner. Kan du kommunikere med dine omgivelser og
passe dit job, så fungerer du. Man kan integrere en kat eller
en kakadue, men ikke et individ. Min etnicitet har aldrig
afholdt mig fra noget. Ligesom min dobbeltkulturelle
baggrund er et privilegium. Uden den vil jeg være en kedelig
mand! Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=88
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Mahmoud Issa
Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke
nutiden. Derfor bør man hjælpe og støtte nye
generationer ved at styrke deres selvværd og identitet i
forhold til oprindelseslandet, så de i deres rodløshed
ikke bliver lette ofre for religiøse og politiske
ekstremister. Stærke kulturelle rødder forhindrer ikke
flygtninge i at leve et godt og velfungerende liv i
Danmark, tværtimod kan det bane vejen for en bedre
integration.
Vælg et emne
Født i en flygtningelejr i Baalbek i 1951, Libanon ●
Bosat i Danmark siden 1986 og nu dansk statsborger ●
Doktorgrad i engelsk litteratur fra Københavns
Universitet ● Forfatter til bogen ”Lubya var en
landsby” ● Konsulent for DRs dokumentarfilm ● Har
været tilknyttet Carsten Niebuhrafdelingen og haft
forskningsarbejde i Damaskus, Libanon og Palæstina ●
Debattør og foredragsholder ● Akademisk
medarbejder på Det arabiske initiativ på KVINFO
• Født i en flygtningelejr • Familiens æsel • Retten til et hjemland • Pendlede mellem Paris og København • Jeg afskyr offerrollen • Bogen om mine forældres landsby • Man skal ikke glemme sin fortid • Retten til selv at vælge, hvor jeg vil bo • Arabiske kvinder Citat
"At jeg som voksen tog en
doktorgrad i engelsk litteratur
stod ikke skrevet i mine kort
som barn"
Mahmoud Issa, København
Født i en flygtningelejr Jeg voksede op i en flygtningelejr i det nordøstlige Libanon
sammen med mine forældre, mine ti søskende og tusindvis
af andre fordrevne palæstinensere. Da staten Israel blev
oprettet i 1948 blev landsbybeboerne, herunder min familie,
fordrevet fra vores landsby, Lubya. Min familie flygtede til Libanon, hvor de blev indkvarteret i
flygtningelejren Wavel. Lejren var et tidligere
militærområde, og flygtningene blev først indkvarteret i
telte senere i forladte betonbarakker. Livet i lejren foregik
isoleret fra det libanesiske samfund. Den eneste port ud af
lejren blev strengt bevogtet af det libanesiske politi, og vi
kunne ikke frit bevæge os rundt i det libanesiske samfund.
Også inde i lejren var vores frihed begrænset. Fx var det
ikke tilladt flygtningene selv at bygge huse. Min familie på
tretten personer boede i samme rum. Først efter 20 år fik
min far lov til at bygge en skillevæg, så vores familie havde
to værelser at bo i. I begyndelsen slog man sig til tåls med, at opholdet var
midlertidigt. Vi købte hverken fjernsyn eller køleskab, for vi
skulle jo tilbage til Lubya den dag, situationen i Palæstina
ændrede sig. Men en dag blev til mange år. Og de fleste
sidder stadig i lejrene og venter. Meget tidligt i mit liv
begyndte jeg at stille spørgsmål: Hvorfor får vi ikke lov til
at tage tilbage til vores landsby? Et spørgsmål jeg stadig
stiller til det internationale samfund. Allerede i 1948 fastslog
FN jo en resolution, der bekræftede, at fordrevne flygtninge
havde ret til at vende tilbage til deres hjemland. Mahmoud Issa, København
Citater
"Tilhørssted og identitet hører
sammen"
"Loyaliteten over for mit
oprindelige land er drivkraften i
mit liv"
"En løsning på det
palæstinensiske
flygtningeproblem vil givet løse
den eksplosive situation i
Palæstina/Israel" Familiens æsel Livet i flygtningelejren var hårdt. De sanitære forhold var
elendige. Alting kostede penge. Palæstinensere i Libanon
blev anset som en sikkerhedsrisiko. Og det var vanskeligt
for os at få arbejdstilladelse. Som ældste søn havde jeg et
særligt ansvar over for familien. Jeg var familiens æsel og
skulle så at sige bære læsset. I sommerferien tjente jeg penge til familien ved at høste løg
i 10 timer om dagen. Daglønnen svarede til prisen på to
måltider mad. I lejren handlede min far bl.a. med får og
geder, og vi tjente penge ved at sælge de dyr, som familien
kunne undvære. Det var ofte min tjans at sidde på markedet
og faldbyde vores varer. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=87
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Mens jeg ventede på kunder, læste jeg alt, hvad jeg kunne
få fat i: Først arabisk litteratur, senere klassikere fra
Vesten. I min familie var der ingen akademikere. Men min
far vidste, at uddannelse var en måde at overleve på. Og
allerede som lille dreng opmuntrede han mig til at læse og
studere. Det lykkedes for mig at komme i gymnasiet, der lå
uden for lejren. Her gik jeg sammen med libanesiske unge. På et tidspunkt arrangerede jeg en demonstration i protest
over, at palæstinensiske elever blev diskrimineret og var
udelukket fra visse aktiviteter på gymnasiet. Noget der
kostede mig tæsk og trusler fra den libanesiske
sikkerhedstjeneste. Men det afskrækkede mig ikke fra
fortsat at gøre omverdenen opmærksom på de
uretfærdigheder, der blev og stadig begås mod det
palæstinensiske folk. Retten til et hjemland Som barn var jeg meget optaget af islam. At være
praktiserende muslim gav mig respekt og anerkendelse. Jeg
gik ofte i moskeen og studerede ivrigt Koranen. Egyptiske
imamer, der besøgte flygtningelejren, vakte yderligere min
interesse for islam. Modsat de libanesiske imamer, var de
egyptiske veluddannede og retorisk begavede. De forstod at
fange tilhørernes interesse. Studenteroprøret i Paris og den vestlige verden i 1968 gav
genlyd over hele verden, også i Libanon. Venstreorienterede
studenter fra Europa og Latinamerika besøgte
flygtningelejrene i solidaritet med det palæstinensiske folk.
Vi have mange diskussioner om Marx og Engels ideer.
Diskussioner, der udfordrede min islamiske tro. Koranen blev
udskiftet med Karl Marx og Friedrich Engells skrifter. Studiet
af deres teorier og analyser gav mig en dybere forståelse for
historien og den politiske verden. En viden, jeg kunne
anvende i mit senere politiske arbejde. Fra jeg var ganske ung, arbejdede jeg aktivt for PLOs
fagbevægelse. Bl.a. var jeg med til at oprette en kollektiv
forretning i lejren, hvor flygtningene kunne købe billige
varer. En stor del af mit arbejde bestod i at rejse rundt i
andre lande – deriblandt i mange arabiske lande. At gøre
omverdenen opmærksom på palæstinensernes ret til deres
eget hjemland, var ikke velset alle steder, jeg besøgte. Og
som 17årig stod jeg i den situation at være blevet udvist
fra adskillige arabiske lande. Pendlede mellem Paris og København Efter min studentereksamen læste jeg i fire år på et
universitet i Libanon. Men da Israel gik ind i Libanon i 1982,
måtte jeg flygte pga. mit politiske arbejde i PLO. Det
lykkedes mig at få opholdstilladelse i Frankrig. Jeg fandt det
ikke svært at omstille mig til et liv i Vesten. Libanon var et
åbent samfund med Beirut som moderne og kosmopolitisk
hovedstad. Og vi var opdateret med informationer om, hvad
der skete i Vesten. I Paris fortsatte jeg med at studere
engelsk litteratur på universitetet Efter at have afsluttet min
masteruddannelse fortsatte jeg som ph.d. studerende. I 1986 fik jeg problemer med det franske fremmedpoliti pga.
mit rejsedokument, der blev erklæret for ugyldigt. Som de
fleste flygtninge rejste jeg rundt med papirer, der ikke var
helt i orden. Uden diskussion fik jeg besked om at forlade
Frankrig med det samme. Mit næste land blev Danmark,
hvor min danske kone, Lis boede. Lis og jeg havde mødt
hinanden på en ungdomshøjskole i det daværende
Østtyskland ti år tidligere. Vi fik et godt øje til hinanden, og
de følgende år bevarede vi kontakten. Mens jeg boede i
Frankrig, giftede vi os. Efter Frankrig blev jeg så
familiesammenført med min kone i Danmark. Og for første
gang i mit liv fik jeg legitimationspapirer forsynet med mit
rigtige navn. Jeg afskyr offerrollen Jeg blev udvist af Frankrig, inden jeg nåede at gøre min
doktordisputats færdig om den polskfødte forfatter Joseph
Conrad, der tilbragte det meste af sit liv i landflygtighed. Et forfatterskab, jeg følte et særligt slægtskab med. I Danmark
gjorde jeg min disputats færdig og den udkom i 1991 som
bog med titlen ”Involvement and Detachment in Joseph
Conrads fiction”. Siden jeg kom til Danmark, har jeg sammen med min kone
og vores tre døtre levet et helt almindeligt liv med familie,
venner og arbejde. Et af mine livsprincipper er at arbejde
hver eneste dag. I perioder uden fast job arbejder jeg
frivilligt for forskellige foreninger, holder foredrag, skriver
artikler, debatterer og meget andet. Jeg er involveret i alle
mulige aktiviteter og projekter, som jeg mener, kan gøre en
forskel. Det er imod min natur at give op, og jeg er aldrig
trådt ind i offerrollen. Jeg afskyr offerrollen. Modstand
inspirerer mig blot til at engagere mig endnu mere i det
danske og palæstinensiske samfund. Bogen om mine forældres landsby I nogle år var jeg tilknyttet Carsten Niebuhr Instituttet (en
afdeling under Københavns universitet), hvor jeg skrev en
bog om landsbyen, som mine forældre blev fordrevet fra.
Når man er vokset op i en flygtningelejr, mangler man en
forklaring på, hvor man egentlig kommer fra. Så mit
forskningsprojekt blev samtidig en rejse tilbage i min egen
og Palæstinas historie. En historie fortalt gennem syv
hundrede interviews af flygtninge og efterkommere af
Lubyas oprindelige befolkning. Takket være mit danske statsborgerskab fik jeg og min
familie mulighed for at besøge Lubya i 1994. Ikke mindst
var det for min far en bevægende og smertefuld oplevelse
at se sin ødelagte landsby i Israel, der nu ikke længere
findes på kortet: ”Jeg ville ikke bytte et telt på ruinerne af
mit hus ud med dronningens slot i Danmark. Her er man
herre over sin jord, i Danmark er jeg flygtning uden
værdighed.” Min far er nødt til at tro på, at han en dag kan vende tilbage
til sin landsby. Og at det internationale samfund en dag vil
presse en løsning igennem, der løser det palæstinensiske
flygtningeproblem gennem erstatning, genhusning eller
repatriering af flygtninge også i selve Israel. Man må tage
fat på de grundlæggende problemer og erkende, at de
vigtigste konfliktpunkter har rod tilbage til 1948 og ikke kun
til 1967. Får jeg en dag et stykke papir i hånden, der
garanterer mine rettigheder, bestemmer jeg selv, om jeg vil
blive i Danmark eller rejse tilbage. Det vigtigste for mig er
at have valget! http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=87
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Man skal ikke glemme sin fortid Den hjemløshed som mange flygtninge føler, præger deres
eksistens i deres nye land. Mange flygtninge i Danmark ikke
mindst de palæstinensiske, føler sig rodløse. Den ældre
generation forsøger at holde fast i hjemlandets traditioner.
Deres erindringer får dem til at leve videre. De identificerer
sig stadig med Palæstina. For den unge generation er situationen anderledes. De
befinder sig i et tomrum mellem fortid og nutid, og det er
med til at gøre dem rodløse. Børnene har overtaget
forældrenes forestillinger om Palæstina som deres
oprindelige hjem, selvom de aldrig har været der. Deres
viden om deres kulturelle traditioner og historie er
mangelfuld. Derfor skal de have mulighed for at lære deres
kultur og fortid at kende. Hvis man ikke kender fortiden,
forstår man ikke nutiden. Ved at styrke deres selvværd og identitet baner man vej for
en bedre integration i Danmark. Hvis ikke man hjælper og
støtter de nye generationer, bliver de lette ofre for religiøse
og politiske ekstremister. Det er nødvendigt, at man fra
dansk side indser og accepterer, at flygtninge har et stærkt
tilhørsforhold til deres fortid. Man skal forstå, at stærke
kulturelle rødder ikke forhindrer flygtninge i at leve et godt
og velfungerende liv i Danmark. Tværtimod! At bruge kultur som et redskab til at give de unge et
kulturelt tilhørssted var oplagt. Sammen med Moesgårds
Museum i Århus opstod ideen om at lave en udstilling om
Palæstina før 1948 med bl.a. livshistorier og genstande, der
kunne genskabe et glimt af den palæstinensiske kulturarv.
Udstillingen, der endnu ikke er færdig, kunne ikke mindst
give de nye generationer en følelse af stolthed og danne bro
mellem fortid og nutid. Retten til selv at vælge, hvor jeg vil bo Mine tre døtre er vokset op med både dansk og arabisk
kultur. Hjemme taler jeg udelukkende arabisk med dem. Jeg
mener, at tosprogethed er en personlig rigdom. Noget der
kan give dem nye handlemuligheder. Men jeg kan ikke svare
på, om mine piger føler det ukompliceret at være dansk
palæstinenser. Mange af mine palæstinensiske familiemedlemmer bor nu i
Danmark. De lever deres liv anderledes end jeg gør: Jeg er
dansk gift, mine børn går i en dansk privatskole. De er frit
opdraget og lever et helt almindeligt dansk liv med musik,
dans og teater. Mine to familier komplementerer hinanden
og fungerer sammen uden problemer. Vi fejrer jul med min
danske familie og Ramadan med min palæstinensiske.
Familiefester fejrer vi alle sammen. Som alle palæstinensiske familier er vi blevet splittet ad og
lever i eksil i forskellige lande. Otte af mine søskende bor
her. De er alle veluddannede og har gode jobs. Også mine
forældre på firs år bor her nu og er glade for deres liv med
hinanden, deres børn og børnebørn, men de savner deres
hjemland. Deres rejsemuligheder er begrænsede, da de er
udelukket fra at opnå dansk indfødsret pga. manglende
danskkundskaber. Min far havde ikke set sin bror i over
tredive år. Da broderen lå for døden i Jordan, kunne min far
ikke få visum, fordi han ikke havde dansk pas. Men det er
en del af at være flygtning. Arabiske kvinder Mit liv er mere stabilt nu, hvor jeg bor i Danmark. Jeg har
familie, bor i eget hus og har fast arbejde som akademisk
medarbejder på KVINFO, hvor jeg arbejder på Det Arabiske
Initiativ. Initiativet skal være med til at lukke nogle sorte
huller i den arabiske verden, hvor religiøse fortolkninger og
traditioner ofte bruges som undskyldning for diskrimination
af kvinder. At arbejde professionelt med lighed og modernitet i den
arabiske verden er meget givende og tilfredsstillende. Mine
tidligere forskningsprojekter tog afsæt i nogle historiske
begivenheder, der ikke kunne ændres. Men historien
forklarer også os mennesker, hvem vi er. Den gør os i stand
til at tænke fremad. Og den erfaring bruger jeg i mit arbejde
på at skabe en udvikling, der kan forbedre kvinders stilling i
den arabiske verden. Vi har brug for handlinger, der kan skabe forandringer.
Kvindekamp er ikke noget nyt i den arabiske verden. Og der
er en række tegn på, at moderniteten bryder med
traditionerne. Ligesom der eksisterer religiøse og verdslige
kræfter, der arbejder for lighed mellem kønnene, demokrati
og menneskerettigheder. Det Arabiske Initiativ er et projekt, jeg virkelig tror på! For
uden lighed mellem kønnene kan et sandt demokrati ikke
opnås. Personligt er jeg stolt over den arabiske kultur, men
det er sørgeligt, at vi ikke er kommet længere i udviklingen
af ordentlige demokratier. Men jeg tror på, at det kommer! Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=87
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Majdid Sairafianpour
Majdid ser ingen modsætning i at være en ansvarlig
medborger i det danske samfund og så at holde fast i
sin egen baggrund. Som religiøs talsmand understreger
han, at Islam ikke kan isoleres fra det samfund, den
praktiseres i. Han støtter tanken om, at Danmark får
sin egen udgave af Islam bl.a. ved at lave en
universitetsuddannelse for imamer i Danmark.
Vælg et emne
Født i 1967 i Isfahan, Iran ● Kom til Danmark i 1987
som politisk flygtning ● Farmaceut i 1995 ● Ph.d. i
2002●Forskeransættelse på Danmarks Farmaceutiske
Universitet indtil 2006 ● I dag souschef på Dom
Apoteket i Roskilde ● Religiøs talsmand for den
shiamuslimske moske Imam Ali Islamisk Center ● Bor i
hus i Skovlunde med sin kone og to børn
Citat
"Jeg er imod ordet ’integration’.
Jeg er medborger, og jeg er
ansvarlig for det samfund, jeg
bor i"
• Min trygge barndom • Ny måde at lære på • Tre børn med tre forskellige mænd • Fremmede bakterier • Min kone syntes, jeg var for ung • Forsker i malaria • En fremtid som apoteker • Integration er ikke imitation • Jeg behøver ikke en ekstra identitet • Religiøs talsmand • Mit røde pas Majdid Sairafianpour, Skovlunde
Min trygge barndom Mine tre ældre søskende og jeg voksede op i en velstillet og
konservativ familie i Isfahan i Iran. I min familie var der styr
på kønsrollerne: Min far var udenrigsminister og min mor var
indenrigsminister. Det gav stor tryghed at vokse op i et
hjem, hvor det var helt klart, hvad vi kunne spørge far om,
og hvad vi skulle gå til mor med. Bløde ting som ekstra
lommepenge eller et par nye sko tog min mor sig af. Lektier
og matematik var min fars område.Mine forældre lagde vægt
på, at vi skulle have en god uddannelse. Det gjaldt også min
søster, der efter en lærereksamen tog en
universitetsuddannelse som psykolog. Majdid Sairafianpour, Skovlunde
Den islamiske revolution og den efterfølgende krig mod
nabolandet Irak blev skelsættende for mig og mit liv. Jeg
indså hurtigt, at jeg måtte ud af Iran. Jeg var ung, og kunne
ikke bare sidde og glo, mens jeg ventede på at blive
indkaldt. Det lykkedes min mor at overbevise min far om, at
det var på tide at hjælpe min ældste bror og mig ud af
landet, så vi kunne studere i et andet land. Det var grunden
til, at min bror og jeg kom til Danmark i 1986. Ny måde at lære på Det var en mærkelig fornemmelse at skulle starte forfra på
et nyt liv og lære et fremmed sprog. Min bror og jeg blev
placeret forskellige steder. Han røg til Frederikshavn og jeg
til Ålborg. Efter nogle forhandlinger fik jeg dog lov til at
flytte sammen med min bror i Frederikshavn. Vi var meget
opsatte på at få lært dansk så hurtigt som muligt, så vi
kunne komme i gang med et universitetsstudie. Nogle iranere i Frederikshavn rådede os til at læse på VUC i
stedet for at gå på sprogskole. ”Det er bare spild af tid”. Det
viste sig at være et rigtigt godt råd. Efter et halvt år havde
vi lært så meget dansk, at vi blev optaget på GIF (etårig
kursus for udlændinge med en gymnasial uddannelse). Det
blev et fantastisk lærerigt år ikke mindst på grund af vores
lærere. Matematik og fysik undervisningen var helt
anderledes. I Iran lærte du formlerne udenad, satte tallene
ind og regnede resultatet ud. ”Du har løst dine opgaver
rigtigt, men det viser kun, at du er god til at lære udenad”,
konstaterede min fysiklærer. ”Tallene er ikke det vigtigste.
Det er din tankeproces. Du skal tænke fysik”. Det åbnede op
for en helt anden måde at lære på. Citater
"Jeg taler iransk (persisk), når
der kommer en iransk kunde ind
på apoteket, selvom nogle af
medarbejderne har
bemærkninger. Det er en ekstra
service" "At gå med tørklæde er ikke et
symbol på, at man er muslim,
men findes i alle kulturer og har
ikke noget med religion at gøre
"
"Jeg vil gerne afkulturalisere
religion "
"Vores drenge kan ikke komme
ind på diskotekerne, og så
mødes de i stedet for i
moskeen. De kommer ikke af
tvang, men af trang."
Den afsluttende eksamen gik så godt for os begge, at vi
begyndte at studere på universitetet i efteråret 1988. Min
bror på DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) og jeg på
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=89
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Danmarks Farmaceutiske Højskole (Nu: Deet Farmaceutiske
Fakultet, red). Tre børn med tre forskellige mænd Igen skulle vi finde os til rette i et nyt sted. Denne gang hver
for sig. Min bror var heldig at få et værelse hos en ældre
kvinde i Bagsværd, hvor han blev vældig forkælet. Mig gik
det anderledes. Jeg boede til leje hos en enlig mor med tre børn i Brøndby
Strand. Senere fandt jeg ud af, at ingen af børnene havde
samme far. Desuden var hun kæreste med en ung iransk
mand, der også boede i lejligheden. Selv var hun i slutningen
af fyrrerne. Det var noget af et kulturchok. En dag nægtede
hun mig adgang til lejligheden og til mine ting. Jeg var forbi
politistationen, der henviste mig til kommunen. Det viste sig,
at kvinden var på bistandshjælp og slet ikke måtte leje
værelser ud. Dengang anede jeg ikke, hvad bistandshjælp
var. Enden på historien blev dog, at jeg fik mine ting igen,
men stod uden tag over hovedet. Nogle uger snød jeg mig til
at overnatte i tomme auditorier på universitetet, indtil jeg fik
et kollegieværelse i Rødovre. Fremmede bakterier Kollegielivet passede mig fint, og jeg begyndte at leve et
normalt studenterliv. Jeg fandt ro til studier, eksaminer og
laboratorieøvelser og klarede mig fagligt godt. Det sociale liv
gik heller ikke min næse forbi. I alt var vi 30 iranere på
studiet, og vi blev hurtigt rystet sammen. En pose
pistacienødder var en tilstrækkelig anledning til at holde fest.
Forbipasserende danskere troede, vi var på hash eller noget
andet. Noget måtte vi være på, siden vi ikke drak alkohol.
Der var tydeligt kulturforskelle på iransk og dansk hygge. I en periode prøvede jeg at drikke øl, men opgav hurtigt.
Hvorfor skulle jeg drikke noget, jeg ikke kunne lide, bare for
at være en del af fællesskabet? Jeg gad ikke sælge mig for
noget, der kun gav mig dårlig samvittighed. Diskoteker var
heller ikke noget for mig, og det er måske en af grundene
til, at jeg aldrig har oplevet at blive kaldt for perker, eller at
nogen har skreget ”rejs hjem” efter mig. Det sker ikke på
universiteter, men på barer og på diskoteker. Uden for studiet havde jeg mest med iranere at gøre.
Selvfølgelig spillede det ind, at sproget ikke var helt på
plads. Det gav af og til anledning til nogle sproglige
misforståelser mellem danske og iranske studerende. Under
en øvelse i laboratoriet begyndte en af de danske studenter
at snakke om nogle fremmede bakterier i kulturen. ”For
fanden mand! Kalder du mig for en fremmed bakterie i din
kultur? Skreg en rasende iraner. Det handlede selvfølgelig
ikke om dansk kultur, men om mikrokultur. Min kone syntes, jeg var for ung På tredje studieår begyndte jeg at undervise en iransk kvinde
i kemi. Hun ville gerne optages på radiografuddannelsen.
Hun var meget reserveret, og det faldt jeg for. Tidligere
havde jeg gået ud med piger fra studiet, men jeg brød mig
ikke om, når de tog initiativet og inviterede mig ud. ”Du kan
vente, til jeg spørger dig”, svarede jeg. Da jeg havde undervist hende i seks måneder, friede jeg,
men hun sagde ikke ja med det samme. Hun var tre år
ældre og syntes, jeg var lidt for ung. I 1991 blev vi gift på
Københavns Rådhus. Forsker i malaria De næste syv år boede min kone og jeg på et
familiekollegium i Valby, og da vores søn blev født, var det
ikke noget problem at få ham passet. Både min kone og jeg
havde travlt med vores uddannelser. Min kone kom ikke ind
på radiografskolen, og tog en uddannelse som tandtekniker i
stedet for. Efter min kandidatuddannelse startede jeg på et Ph.d.
forskningsprojekt om malaria. I den forbindelse flyttede min
familie og jeg tilbage til Isfahan, hvor jeg indsamlede planter
og forskede i etnobotaniske forhold, der kunne bekæmpe
malaria. Min datter var kun 2 uger, da vi rejste. Oprindeligt
var mit mål at flytte tilbage til Iran efter min
kandidateksamen. Efter et år vendte vi tilbage til Danmark, hvor jeg afsluttede
min ph.d.afhandling i 2002 og fortsatte de følgende fire år
med at arbejde som assistant professor på universitetet. Min bror rejste som en af de første iranere tilbage for cirka ti
år siden, men vi besluttede os for at blive i Danmark. Jeg
tror ikke på, at man kan planlægge sit liv. Tingene sker af
sig selv og livet tager retning af de muligheder, du får. En fremtid som apoteker Sideløbende med mit arbejde på universitetet tog jeg vagter
på apoteker for at supplere mine indtægter. Jeg havde
studiegæld, der skulle betales tilbage. Apotekeren på
Roskilde Dom Apotek opfordrede mig til at søge en bevilling
som apoteker. En bevilling som repræsentanter fra
Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen først skal
godkende. I dag er jeg souschef efter at have været kvalitets
– og uddannelseschef på Roskilde Dom Apotek med ansvar
for 40 medarbejdere. Om et år ligger vejen åben for, at jeg
kan begynde at søge en apotekerstilling. Integration er ikke imitation Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er iraner. Jeg har beholdt
mit lange efternavn og givet mine børn iranske navne.
Kommer der en iransk kunde på apoteket, taler jeg persisk.
Det er en ekstra service at have medarbejdere, der taler
arabisk, persisk eller tysk. En plusressource, som mange
danskere endnu ikke har fået øjnene op for. Integration er ikke imitation. Man skal bevare sin egen
kultur. I det hele taget bryder jeg mig ikke om ordet
integration. Man skulle hellere tale om medborgerskab. Man
behøver ikke at føle sig som dansker for at tage et
medansvar for det samfund, man lever i. Og her snakker jeg
om både stort og småt. Ser jeg en person, der smider sit
affald på gaden, så fortæller jeg pågældende, at det er
forkert. Som borger forventer jeg, at min kommune bruger pengene
på en ansvarlig måde. Da vi fik brev om, at kommunen
havde indstillet vores datter til særundervisning i dansk i
børnehaveklassen, reagerede jeg også på det. Ifølge
pædagogerne var der ingen faglig begrundelse for at give
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=89
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
hende ekstra danskundervisning. Men det viste sig, at
kommunen havde fået ekstra penge til ekstraundervisning i
dansk af fremmedsprogede børn. I mangel på deltagere
indstillede de alle børn med udenlandske navne. Hvorfor
fanden skulle min datter sidde sammen med Ali og Mustafa
med særlige problemer, for at lære noget hun udmærket
kunne i forvejen? Spild af skattekroner! Det gjorde jeg meget
klart over for kommunen. Jeg behøver ikke en ekstra identitet I Danmark er jeg blevet mere religiøs. Desværre tror mange,
at Islam kun handler om identitet. Hvis du hverken har
arbejde eller et socialt liv, så har du ikke anden identitet end
religionen. Det gælder også danskere, der konverterer til
Islam. Mange af de unge konvertitter mangler støtte og
voksenkontakt og søger tryghed i Islam. Hvad er det for
noget, at danske kvinder pludselig begynder at gå med
tørklæde og ikke vil give hånd til mænd? De er ikke
muslimer for troens skyld, men fordi de føler sig trygge i en
kvinderolle, hvor mændene bestemmer. Jeg behøver ikke en ekstra identitet. Min position i
samfundet er tilstrækkelig høj, og vi lever ikke et liv isoleret
fra det danske. Tværtimod er nogle af vores bedste venner
danskere, hvor vi er faste gæster til konfirmationer og
bryllupper. Ligesom vores børn har masser af danske venner.
Min interesse for religion er filosofisk. Islam er en filosofi,
men man kan ikke isolere Islam fra det samfund, den
udfolder sig i. Islam i sig selv er ren barmhjertighed, men
når den blandes med nogle kulturer, som både er barske og
brutale, så sker der noget. Fx havde jeg en medarbejder, der begyndte at gå med
tørklæde efter en barselsorlov. Hun havde læst i Koranen, at
kvinder skulle tildække deres hår. At vores religion siger, at
kvinder skal gå med tørklæde skal forstås ud fra det
samfund, den blev skrevet i for 1400 år siden. Et tørklæde
var en beskyttelse imod mænds seksualitet, som det også
var tilfældet i ikkemuslimske samfund. Men i dagens
Danmark er man beskyttet af samfundet, og kvinder behøver
ikke at tildække sig. Med al respekt for tørklædet, så er det
ikke nødvendigt i Danmark. I Danmark har man indrettet sig således, at man præcist ved
hvor og hvornår, mænd kan tillade sig at gøre tilnærmelser
til kvinder fx til fester og på diskoteker. Men står du på et
busstoppested sent om aftenen, er der ingen mænd, der
spørger, om du er til noget. Det forsøgte jeg at forklare den
pågældende medarbejder. Religiøs talsmand Jeg er shiamuslim og talsmand for vores moske, Imam Ali
Islamisk Center på Vibevej i København. Officielt er der ca.
30.000 shiamuslimer. Men man skønner, at blandt de
200.000 muslimer i Danmark er 80.000 shiamuslimer. Vores
moske arbejder på at skabe dialog og forbindelser mellem
danske og iranske universiteter bl.a. ved at give legater til
interesserede, der vil studere teologi på et universitet i Iran.
Ligesom vi også prøver på at skabe fælles kontakter til
kristne organer. Det er lærerigt for alle parter at komme så tæt på hinanden
som muligt og se tingene fra en anden vinkel. At man ikke
kan isolere Islam fra det samfund, den praktiseres i kræver,
at Danmark får sin egen udgave af Islam. Men så længe de
fleste imamer kommer hertil udefra, og hverken kender eller
forstår det danske samfund, så sker der ingenting. Det ville
hjælpe at lave en universitetsuddannelse for imamer i
Danmark. Se blot på den danske imam Abdul Wahid
Petersen. Selvom han er imam for en konservativ retning
inden for sunni – islam, så har han de bløde værdier med
sig, netop fordi han er dansker. Han er åben og tolerant. De
tanker jeg udveksler med ham, kan jeg ikke diskutere med
andre imamer. Vi har brug for flere imamer som ham. Vi skal skabe passage mellem fortiden, nutiden og fremtiden.
Det er ikke nogen ny tanke. På den persiske digter Molana
Jalaleddin Rumis (12071273) gravsted i Konya i Tyrkiet står
der: ”Kom kom, hvad du end er, det spiller ingen rolle, om du er vantro, afgudsdyrker eller tilbeder ilden, kom, vores sammenkomst er ikke et sted for fortvivelse kom, selv hvis du har brudt dit løfte hundrede gange, kom igen.” Mit røde pas Det bekymrer mig, at Danmark, modsat mange andre lande,
ikke vil erkende, at vi lever i et multikulturelt samfund. Vi
kommer ikke videre, hvis vi ikke anerkender hinanden og
ikke har de samme rettigheder. Både min kone og jeg er
danske statsborgere. Men mit danske røde pas er ikke lige så
godt som andre danskeres pas. Jeg kan ikke invitere min
familie herop på besøg. Det er så pinligt. Den danske ambassades tankegang bag afslaget er, at alle
der kommer herop på besøg kun tænker på at bosætte sig
her og udnytte det danske velfærdssamfund. Det er grotesk.
Ikke mindst på baggrund af, at de opkræver et administrativt
gebyr på fem tusinde kroner for at behandle ansøgningen,
også selvom du får afslag. Jeg er dansk stats og
skatteborger, men jeg kan ikke engang invitere min søster
herop. Sådan er livet!
Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=89
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Malik Hassan
Malik voksede op i et patriarkalsk samfund i Afrikaog
skulle omstille sig til et nyt kønsrollemønster i
Danmark. Ikke mindst på jobbet som hjemmehjælper,
hvor han var eneste mand med indvandrerbaggrund. I
dag brænder han for sit job i hjemmeplejen og
opfordrer andre mænd med indvandrerbaggrund til at
gøre det samme.
Vælg et emne
Født i 1965 i Uganda ● Kom til Danmark i 1989 ●
Arbejdet i hjemmeplejen siden 1992 ● Uddannet SOSU
assistent og færdig som sygeplejerske i 2007 ● Far til
tre børn • Ingen kender mit fødselsår • Flygtede fra min far • Troede Danmark var en del af Sverige • Indre og ydre barrierer • Danmark er mulighedernes land • Alenefar • Kom med mig på arbejde! • Dansk humor • 11.september er ikke mit ansvar
• Plejede min mor på hospitalet Ingen kender mit fødselsår Det har altid pint mig, at mine forældre ikke kunne huske
præcis, hvornår jeg blev født. ”Du blev født det år, hvor det
regnede helt vildt lige før Ramadanen,” huskede min mor.
”Du blev født samtidig med din fætter Jamal,” mente min
far. Så blev de enige om, at det nok var i 1965. For Jamal
var født på et hospital og havde papir på sit fødeår. Nu var
det bare sådan, at min fætter Jamal gik to klasser over mig i
skolen. Så jeg er nok født et par år senere. Der var også
mange fødselsår at holde styr på. Min far havde tre koner og
21 børn. Vi boede i samme by tæt på hinanden, men i hver
sit hus. Min far ejede et transportfirma og var efter afrikanske
forhold en velstående mand. Han havde et stort hjerte og
holdt af alle sine børn, men kunne også være barsk og
meget dominerende. Til tider var det for meget, som da min
søster havde købt sig en lidt nedringet kjole til Eidfesten
(afslutningen på den muslimske fastemåned, Ramadanen,
red.). Min far tog en saks og klippede den i stykker. Det
provokerede mig så meget, at jeg købte en anden kjole til
min søster. Hun skulle ikke være den eneste, der ikke havde
en ny kjole til festen. Min far blev rasende og gav mig et
møgfald foran hele familien. ”Du skal aldrig nogensinde
handle imod mig,” råbte han. Men da gæsterne var gået,
kaldte han på mig og sagde: ”Det var rigtigt godt, det du
gjorde. Og nu snakker vi aldrig mere om den sag.” Min far
respekterede mig og valgte mig som sin efterfølger i firmaet.
Flygtede fra min far Meget tidligt i min opvækst vidste jeg dog, at jeg ville
studere. Jeg var fascineret af viden. Da jeg meddelte min
far, at jeg ville læse videre efter min studentereksamen,
sagde han blankt nej: ”Jeg kan hverken læse eller skrive, og
jeg er den, der klarer sig bedst her i byen. Hvad skal du
bruge en uddannelse til?” Dermed var sagen afgjort. I de følgende to år arbejdede jeg i min fars firma. På et
tidspunkt lykkedes det mig at overbevise ham om, at jeg i
England ville kunne købe en billig lastbil til vores firma. Han
gav mig lov til at rejse. Det var i 1989. Da jeg sagde farvel
til min familie, vidste jeg godt, at jeg ikke kom tilbage igen.
Jeg følte mig omklamret. Hele mit liv var planlagt af min
far, også hvem jeg skulle giftes med. Jeg ville ikke låses fast
i et liv, jeg ikke selv havde indflydelse på. Lydklip
Klik på ikonet for at høre Malik
fortælle om at arbejde som mand
i et kvindejob
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Ældrebyrden er et ord, der gør
mig harm. At mennesker, der
har knoklet og bygget dagens
Danmark op, bliver kaldt for en
byrde for samfundet, er uartigt"
Malik Hassan, Gentofte
Malik Hassan, Gentofte
Citat
"Jeg har aldrig en aften, hvor
jeg tænker: Åh nej, der er kun
to timer, til jeg skal på arbejde" "Jeg ser hjemmehjælpere som
helte. Vi er det eneste sikre i
mange ensomme ældres liv"
"Der er ærgerligt, at så få mænd
med indvandrerbaggrund tør gå
i gang med
sygeplejerskeuddannelse. Vi
har brug for dem!"
Troede Danmark var en del af Sverige Efter et kort ophold i England tog jeg videre til København,
hvor jeg skulle besøge nogle venner. Dengang vidste jeg
ikke, at Danmark var et selvstændigt land, men troede, at
det var en del af Sverige. Det hele gik meget hurtigt. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=61
1/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Efter tre måneder forelskede jeg mig i Christine: En engelsk
kenyansk kvinde, der arbejdede som pædagog på en
international skole i København. Hun havde været gift med
en dansker, men levede nu alene med sin lille datter i
København. Vi flyttede sammen og giftede os kort tid efter i
september 1990. Jeg ringede og fortalte min far, at jeg ikke kom tilbage. ”Du
kommer hjem med det næste fly, eller jeg kommer op og
henter dig,” sagde han. Det nåede han ikke: Han døde kort
tid efter. Starten på mit nye liv var vanskelig. Det allerførste, jeg
gjorde, var at gå på danskkursus hver dag og lære et sprog,
der lød aldeles mærkeligt. Hvordan skulle jeg få det lært?
Jobsituationen i begyndelsen af 90’erne var dårlig, og jeg
kunne meget lidt dansk. Tidligt om morgenen cyklede jeg
rundt til forskellige restauranter for at se, om jeg kunne få et
arbejde. Efter fire måneder fik jeg et job i et pizzeria, hvor
jeg arbejdede i nogle år, mens jeg gik på sprogskole. Indre og ydre barrierer Mit liv tog en helt ny retning i Danmark. Nyt sprog og
anderledes livsformer. Meget tidligt i vores forhold sagde
Christine: ”Du ved godt, at her i Danmark deles man om
alt.” Det var ok for mig, selvom det gik på tværs af min fars
belæringer om, at køkkenet hørte kvinden til, og der havde
manden ikke noget at lave. Jeg var åben over for nye ting,
og det faldt mig helt naturligt at give en hånd med
derhjemme. En ven foreslog mig at blive hjemmehjælper i Gentofte
Kommune. Jeg kom til samtale og fik job i hjemmeplejen. I
begyndelsen var det underligt for mig. Jeg kom jo fra en
meget mandschauvinistisk kultur, hvor mænd aldrig kunne
drømme om at skifte ble på deres børn. Mit arbejde bestod
bl.a. i at vaske ældre menneskers mest intime steder. Og
det var grænseoverskridende i begyndelsen. Men det var ikke blot indre barrierer, jeg skulle overvinde.
Også ydre barrierer skulle fjernes. De ældre var vant til at få
besøg af danske hjemmehjælpere, og pludselig stod der en
udlænding i døren. En ældre kvinde smækkede døren i, da
hun så mig, mens hun råbte: ”Du kommer ikke inden for min
dør.” Jeg stod i en vanskelig situation: Skulle jeg ringe til
kontoret og bede dem sende en ’hvid’ hjemmehjælper, eller
skulle jeg prøve igen? Da hun åbnede døren for anden gang
og afviste mig, smilede jeg til hende og spurgte hvorfor? Et
øjeblik stod hun og overvejede situationen: ”Lad det nu
være, du har et dejligt smil. Kom indenfor!” Det viste sig, at nogle dage forinden havde hun og hendes
mand overrasket en gruppe unge indvandrerdrenge, der var i
gang med at lave hærværk på et busstoppested. Da manden
prøvede at tale de unge til fornuft, gik de amok og
gennemtævede ham. Efter den oplevelse turde hun ikke
lukke en indvandrer ind i sine stuer. Jeg lavede os en kop
kaffe og fortalte hende om min baggrund. At jeg aldrig nogen
sinde havde slået et andet menneske. Med tiden blev hun så
glad for mig, at jeg nogle dage ikke måtte gøre rent. Hun
ville hellere snakke. Det var en givende oplevelse, og jeg ved, at hun fik et mere
nuanceret billede af, hvordan en indvandrer også kunne
være. Men de første måneder var en svær periode at komme
igennem. At man kommer smilende og åben og så bliver
afvist på en meget kontant måde. Efter et par barske
oplevelser valgte jeg at ringe i forvejen og forberede de
ældre borgere på, at der kom en hjemmehjælper med
indvandrerbaggrund. Og det åbnede dørene. De fleste var
rigtig søde. Giver man folk en chance, skal det nok gå. Den
indstilling har fået tingene til at fungere for mig. Danmark er mulighedernes land Tingene begyndte at falde på plads på arbejdet. Men
pludselig en dag blev jeg fyret uden begrundelse efter tre
måneder. Dagen efter strejkede mine kollegaer og krævede
en forklaring af ledelsen: ”Vi og de ældre er glade for Malik,
hvorfor har I fyret ham?” Der var blevet ansat en ny
sygeplejerske, og hun var utilfreds med, at der var
udenlandske hjemmehjælpere. Konflikten endte med, at jeg
blev genansat. I dag er jeg glad for, at jeg blev. Jeg kunne sagtens have
valgt et arbejde med højere indtægt og social status. Men jeg
fik muligheden for at arbejde med mennesker og fandt ud af,
at det var det, jeg brændte for. Hver dag glædede jeg mig til
at komme på arbejde og se til de ældre borgere. Jeg vidste,
at de sad og ventede på, at Malik kom. Ofte var der lavet
kaffe. Det var simpelthen pragtfuldt, og så fik jeg oven i
købet penge for det. Ligesom en professionel fodboldspiller,
der får løn for at lege med en bold. På et tidspunkt fik jeg lyst til at tage en uddannelse inden for
faget, og i 1999 blev jeg færdiguddannet som social og
sundhedsassistent. Jeg fortsatte med at arbejde i Gentofte
Kommune, hvor jeg stadig er fast aftenvagt, sideløbende
med, at jeg læser på Herlev Sygeplejeskole. Jeg mangler
kun et halvt år i at være færdiguddannet sygeplejerske. For
mig er Danmark mulighedernes land. Jeg er glad for at være
havnet i et land med så mange uddannelsestilbud. Hvorfor
ikke udnytte dem? En dag kan jeg måske gøre gavn i
Uganda, hvis jeg beslutter mig for at rejse tilbage. Alenefar Christine og jeg fik tre børn sammen. Med årene var der
kommet fart på mit liv. Det påvirkede min familie, at jeg
var så optaget af mit arbejde og min uddannelse. Vores
ægteskab begyndte at gå skævt. Min kone følte ikke, at jeg
havde tid til hende. Hverdagen blev sur, og skænderierne
begyndte at melde sig. Vi traf den svære beslutning at flytte
fra hinanden. Den direkte anledning var, at min ældste søn
på 14 sagde, at han ikke kunne sove om natten, fordi far og
mor sad og skændtes inde i stuen. Først da gik det op for os,
hvor meget det påvirkede vores børn. Christine og jeg har haft nogle dejlige år sammen, og det kan
godt være, vi finder sammen igen. Foreløbig er vi kun
separeret. Børnene bor på skift hos os. Min nye lejlighed er
ikke så stor, men børnene trives i den. Jeg gør mit bedste
for at give dem en normal dagligdag. Som hos enhver
familie skal der laves morgenmad og smøres madpakker. Før
var vi to om at dele arbejdet, nu er jeg alene om det. Børn i
den alder hjælper jo ikke til. De sætter sig til bordet og
venter på, at far serverer maden. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=61
2/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Som alenefar er jeg nok trådt mere i karakter over for
børnene og insisterer på, at de hjælper til i køkkenet. Pligter
og hygge udelukker jo ikke hinanden. Vi laver mad sammen,
og vi har nogle faste rutiner, som børnene elsker som fx at
gå ned til Gentofte Sø og fodre ænder efter skoletid. Det er
en god tid, vi har sammen. Jeg kan mærke, at de er glade
for at have min fulde opmærksomhed. Når børnene sover,
har jeg lidt tid til at læse og forberede mig til næste dag.
Pengene er små, men vi klarer os. Man behøver ikke at have
masser af penge for at være glad og tilfreds. Kom med mig på arbejde! Jeg har haft let ved at omstille mig til de danske normer. Af
samme grund har jeg ofte nogle lange diskussioner med mine
afrikanske venner. En del af dem er uden arbejde og lever af
kontanthjælp. Omvendt har de heller ikke gjort noget for at
blive integreret, som fx at få lært det danske sprog
ordentligt. Når de hører, at jeg kun får 500 kr. mere udbetalt
end dem, forstår de ikke, hvorfor jeg gider arbejde: Hvorfor
ikke hellere gå på kommunen? En sådan indstilling
provokerer mig: Prøv og hør venner. I kunne gøre jeres liv
meget mere spændende, hvis I ikke tænkte så meget på de
her 500 kr. For mig som afrikaner er det fantastisk at komme ud og
opleve danskerne. Jeg kommer hjem i folks stuer og får
indblik i deres private liv. Man kommer bag facaden og får
en helt anden forståelse for, hvordan andre mennesker
tænker. En forståelse jeg sgu ikke vil gå glip af! Selvom jeg
kun får 500 kr. mere ind på min lønkonto. Kom med mig på
arbejde i stedet for! Flere har taget imod opfordringen, og i
dag er der ansat fire medarbejdere med indvandrerbaggrund i
kommunens hjemmepleje. De har fundet ud af, at det er
bedre at arbejde end at sidde hjemme og vente på
kontanthjælpen. Dansk humor Af og til ringer de andre til mig, hvis de har det svært på
arbejdet. Ofte er det misforståelser, der fører til problemer.
Fx ringede en og fortalte, at hans kollega fyrede en vittighed
af om negre på arbejdet. Han følte sig trådt over tæerne og
tog det personligt. Prøv at se det fra en anden vinkel,
foreslog jeg. I virkeligheden kan det være, at dine kollegaer
helt har glemt, at du er anderledes. Enhver kan se, at du er
sort. Og når folk sidder og fyrer vittigheder af i dit selskab,
er det fordi, de fuldt ud accepterer dig. Nå ja, det er også en
måde at se det på. Humor og vittigheder er en del af den
daglige arbejdskultur, og det må man som indvandrer lære at
tackle. Men hvis vittighederne er på kanten, siger jeg fra. Så
lyder det overrasket: ”Jamen Malik, du er da ikke neger.” 11. september 2001 er ikke mit ansvar
11. september 2001 påvirkede danskernes holdninger til
muslimer. Lige derefter blev jeg dagligt udfordret som
muslim: ”Malik, hvad mener du om alt det der med
muslimerne?” Hvad skulle jeg svare andet, end at jeg er et
helt almindeligt menneske og har samme værdier som jer
danskere. Jeg føler ikke, at jeg skal stå til regnskab for,
hvad der skete i USA den dag. For det har jeg sgu ikke noget
med at gøre. At islam betyder meget for mig er en anden sag. Og den
diskussion tager jeg gerne. Min far havde tre koner. Den ene
var kristen, og de to andre var muslimer. Så i min familie
fejrede vi både kristen jul og muslimsk eid. Det var heller
ikke noget problem i mit ægteskab, at min ekskone var
kristen. Det eneste krav jeg stillede var, at vi holdt vores
kød adskilt i køleskabet, for jeg spiser ikke svinekød. Vores børn får selv lov til at vælge deres tro, når de bliver
store. Men min ældste søn på 14 år er allerede begyndt at
stille spørgsmål: Kan man være dansker, samtidig med, at
man er muslim? Selvfølgelig kan man det, svarede jeg. De
værdier jeg er vokset op med som muslim i Uganda, afviger
ikke fra danske værdier. Det er sådan, jeg forbinder det med
hinanden. Plejede min mor på hospitalet At jeg ikke fik sagt farvel til min far, før han døde, var
hårdt. Men da jeg senere besøgte min familie i Uganda,
ventede der mig en besked fra min far: Min mor fortalte
mig, at min far var stolt af, at jeg rejste. At jeg ikke blev
hjemme og lod mig forsørge af ham, ligesom de andre geder
i familien. Det bad han hende fortælle mig, før han døde.
Min far havde også fortalt min mor, at hans egen far havde
fundet ham en kone. Ifølge vores tradition kunne han ikke
sige nej til hende. Det er kun kvinden, der kan afvise
manden. Men kort efter lod han sig skille og rejste fra byen.
Han ville selv vælge, hvem han skulle giftes med. Det gav mig ro i sindet at få den hilsen. Og jeg er stadig en
del af min familie i Uganda, men på afstand. Jeg hjælper
dem, så godt jeg kan økonomisk. Og da min mor blev
alvorligt syg sidste år af en hjernesvulst, tog jeg hende med
til Bombay i Indien sammen med min søster. Behandlingen
var både bedre og billigere der end i Uganda. Operationen
blev udført af dygtige og erfarne læger. Mens hun var indlagt
på hospitalet, vaskede og plejede jeg hende. Det er normalt,
at pårørende selv plejer deres syge familiemedlemmer, mens
de er indlagt. At en søn plejede sin mor vakte vild opstand
både blandt de andre pårørende på stuen og
hospitalspersonalet. Den første dag beordrede personalet mig
ud af stuen, men jeg insisterede på at passe min mor. Også
min mor strittede imod i begyndelsen, men blev forbavset
over, at jeg kunne finde ud af det og accepterede min hjælp.
Operationen hjalp kun delvist. I dag har min mor stadig
svært ved at tale, og hun kan stadig ikke gå selv. Men hun
lever, og det kan hun takke operationen for. Jeg har lært
mine søstre at pleje min mor. I Uganda passer børnene deres
forældre, fordi det er en pligt. Men udviklingen går i samme
retning som i Danmark. Alle mine søstre vil gerne ud at
arbejde, så de kan få deres egen bolig og måske en bil. Min
egen personlige bekymring for den udvikling går på, at der
kommer en anden instans end familien og passer de gamle. Jeg er snart færdig med min sygeplejeuddannelse og glæder
mig til at arbejde på et hospital og lære noget mere. Måske
på en medicinsk afdeling, hvor jeg virkelig kan få lov til at
bruge de færdigheder, jeg har. Hospitalet er en større
udfordring. Og der er masser af ting, jeg kan blive bedre til.
Nu har jeg sat mig et nyt mål: At tage en masteruddannelse
i offentlig sundhed (Master in Public Health, red.). Jeg føler
mig lykkelig og privilegeret. Og så har jeg mødt en pige, en
jordemoderstuderende. Endnu er det for tidligt at vide, om
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=61
3/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
det bliver til noget. Vi tager et skridt ad gangen. Lige nu
sidder jeg og venter på, at hun skal ringe. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=61
4/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Miguel Santiago Bustos Vergara
Efter at have afsluttet sit medicinstudium rejste Miguel
ud af Chile. Han ville tage en pause fra et brutalt politisk
styre og opleve en verden uden diktatur. I dag er han et
kendt navn inden for elektronisk musik, som
koncertarrangør og promotor på spillestedet Culture
Box i København.
Vælg et emne
Født i 1962 i Chile ● Kom til Danmark i 1991● Arbejder i
rejsebranchen og som firmakonsulent for chilenske og
udenlandske firmaer ● Far til Alma på ni år
Citat
"Det ville være en gave for min
datter alt lære spansk"
• Politiske problemer i Chile • Livet i kollektiv • Dansk debatkultur • Blev handicaphjælper • Lærte mig selv dansk • Familiefar • Mit liv gik lidt i stå • Culture Box • Hvis jeg var blevet i Chile • Spansk en gave til min datter • Elsker byen • Jeg ser anderledes ud • Jeg lærer stadig Politiske problemer i Chile Efter at have afsluttet mit medicinstudie på universitetet i
Santiago, forlod jeg Chile i 1987. Jeg var træt af den
politiske situation i landet. Træt af ikke at kunne udtrykke
mig frit uden at få bank af politiet. Egentlig ville jeg bare
rejse rundt og se verden omkring mig. Trække frisk luft og
så vende tilbage til Chile, når den politiske situation var
blevet bedre. Ligefrem at bosætte mig i et andet land var
ikke min plan. Alligevel endte det med, at jeg slog mig ned i
Schweiz efter at have rejst rundt i Sydamerika og boet i
Frankrig i en kort periode. I Schweiz fik jeg nemlig mulighed
for at læse på universitetet. Ikke medicin, men kognitiv
psykologi. Universitetet, jeg læste på, lå i det fransktalende
Geneve. Takket være mit ophold i Frankrig kunne jeg
kommunikere på fransk, da jeg begyndte på mit studie. Livet i kollektiv En sommer rejste jeg på ferie til København og besøgte en
meget god ven fra Chile, der boede i kollektiv på Nørrebro
Runddel sammen med sin danske kone. Jeg kendte også en
dansk medicinstuderende, som jeg havde mødt i Chile
gennem et internationalt netværk for lægestuderende. Før
jeg kom til København, vidste jeg lidt om den skandinaviske
velfærdsmodel, der jo inspirerede den tidligere præsident
Salvador Allende. Men Danmark vidste jeg meget lidt om.
Fra første øjeblik fandt jeg mig vældig godt til rette i
kollektivet og i Danmark. De følgende år tilbragte jeg alle
mine ferier i kollektivet. Pengene til mine ferier tjente jeg
ved at have to jobs sideløbende med mit studie. I 1991 tog
jeg springet og flyttede hertil. Sådan blev jeg kollektivist.
Det, der vel nok gjorde størst indtryk på mig i begyndelsen,
var tolerancen i det danske samfund. Både på
arbejdsmarkedet, i det politiske liv og mennesker imellem.
Man skulle ligefrem gøre sig umage, før nogen blev sur på
en. Det stod i stærk kontrast til det intolerante og brutale
system i Chile. Miguel Santiago Bustos Vergaras,
København
Miguel Santiago Bustos Vergaras,
København
Citater
"Dansk er ikke sværere end
andre sprog. Jeg forstår ikke, at
man insisterer på, at dansk er
så svært"
"Jeg har brugt mig selv
optimalt"
Dansk debatkultur Jeg oplevede også, at man talte enormt meget om tingene,
bl.a. når der skulle planlægges og fordeles arbejdsopgaver.
Af og til var det lige i overkanten. Alt skulle vendes og drejes
til møder i kollektivet. Alene det at diskutere, om vi skulle
købe tre eller tre et halvt kg sukker, tog lang tid. Men
samtidig var det enormt hyggeligt. Af og til endte et møde
med, at vi lavede en aftale om at lave en aftale. Det grinede
vi meget af. Jeg tror, at den danske debatkultur går helt
tilbage til vikingetiden, hvor vikingerne mødtes på særlige
steder og diskuterede lov og ret i samfundet. Man talte om
tingene, og det er noget, der så er gået ind i civilsamfundet. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=92
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Blev handicaphjælper Meget hurtigt fandt jeg mig et job, der gik ud på at passe en
multihandicappet ung mand. Hans sygdom forhindrede ham i
at gøre en masse ungdomsting. Til en af kollektivets mange
fester lykkedes det mig at få ham og hans kørestol op i
kollektivet, så han kunne deltage i festen. Det var en god
oplevelse for os begge. Efter et år måtte jeg holde op. Min
ryg kunne ikke længere klare de tunge løft. Lærte mig selv dansk Det er en myte, at dansk er sværere at lære end andre
sprog. Problemet er ikke sproget, men de
undervisningsmetoder man bruger på sprogskolerne. Efter tre
ugers undervisning på en sprogskole på Vesterbro, tog jeg
sagen i egen hånd. Undervisningen var alt for langsom, og
jeg savnede et sproglaboratorium, hvor jeg kunne øve min
udtale. Sprog består af en række lyde, og dem skal man
lære at udtale og identificere, før sproget giver mening. Jeg
droppede undervisningen anskaffede mig i stedet for en
walkman, et sæt høretelefoner og et kassettebånd med en
historie, der hed Tusindfryd. En historie om psykisk
handicappede, der fik lov til at leve en normal tilværelse
sammen i et hus. Jeg gik rundt i kollektivet med min
walkman og høretelefoner og lyttede til historien igen og
igen, samtidig med at jeg gentog ordene og læste bogen.
Folk i kollektivet troede, at jeg var blevet sindssyg. Jeg
skrev hvert et ord og afsnit ned, jeg ikke forstod, og slog det
op. På den måde fik jeg skriftsproget med. I løbet af fire
måneder kunne jeg kommunikere på dansk. Og så hjalp det,
at jeg var forelsket og gerne ville tale dansk med min
kæreste. Familiefar Kollektivet var et sted, hvor der vrimlede med masser af
venner og bekendte. En af dem var en pige, jeg snakkede
meget med. Vi forelskede os, og så skete tingene ligesom af
sig selv. Vi giftede os. Da vi fik mulighed for at købe en
andelslejlighed sammen med en veninde på Sankt Hans Torv,
kunne vi ikke sige nej. Kvarteret var super, tæt på søerne og
med et dejligt grønt gårdmiljø. Her blev vores dejlige datter
født i 1998. Jeg var nu familiefar med en travl hverdag.
Gennem min chilenske ven og hans kone, der arbejdede
inden for rejsebranchen, fik jeg et job som turistguide og
rejseleder for spansktalende turister. Min plan var ellers at få
godkendt mit medicinstudium. Men dengang var der ikke de
samme muligheder for at få meritoverførsel, som der er i
dag, og jeg opgav til sidst. Det er den pris, jeg har betalt for
at rejse ud af Chile. Og den er stor. Desværre holdt vores
ægteskab ikke, og min kone og jeg blev skilt, da vores
datter var tre år. I dag er hun ni år. Mig liv gik lidt i stå Det var som om, jeg stod et andet sted i livet efter min
skilsmisse. I sådan en situation savnede jeg at have min
chilenske familie og venner omkring mig. Jeg gik ligesom i
stå i en periode og skulle finde mine ben endnu engang. Og
det gjorde jeg så ved at kaste mig over elektronisk musik,
der var min store interesse. Allerede da jeg boede i Chile,
var jeg meget fascineret af elektronisk musik, der i 80’erne
var en hel ny musikgenre. Dengang kunne man ikke forestille
sig at lave musik uden mennesker. Maskiner havde jo ikke
nogen følelser. Men den elektroniske musik var intet mindre
end en musikalsk revolution med sit helt eget originale
lydunivers, som totalt har ændret vores musikopfattelse. De
første år i Danmark var jeg med til at arrangere koncerter for
elektronisk musik sammen med andre musikentusiaster. Jeg
var både musikarrangør, promotor og booker. Ofte blev
koncerterne afholdt i nedlagte pakhuse rundt omkring i
København. Culture Box I 2005 blev Culture Box oprettet, et kulturhus og spillested
for elektronisk musik, af to af mine venner. Meget hurtigt
blev jeg tilknyttet og hjalp med at udvikle stedet. Culture
Box er blevet kaldt en fornyelse af det københavnske
natteliv, og vi har trukket store internationale dj navne
hertil bl.a. Derrick May, Richie Hawtin og Ricardo Villalobos.
Jeg tror, vi har samme betydning for elektronisk musik, som
Montmartre havde for jazzlivet i København. Musikken er
både eksperimenterende og får publikum til at danse. Jeg er
bidt af musikken, og det er gennem årene blevet min
platform, selvom det ikke giver de store penge. Min løn
henter jeg stadig i rejsebranchen. Desuden har jeg både
beskæftiget mig med restaurationsvirksomhed og arbejdet
som konsulent for chilenske, spanske og svenske firmaer. Hvis jeg var blevet i Chile Jeg er ganske godt tilfreds med mit liv, som det er nu, og
jeg fortryder ikke de skridt, jeg har taget undervejs. Hvis jeg
havde valgt at blive i Chile, var mit liv blevet meget
anderledes. Det kan være, at jeg var blevet en fed overlæge
med en Mercedes Benz og et hus ved stranden i Santiago.
Men jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg var blevet et gladere
menneske. At jeg har levet et liv uden faste rammer har
givet mig mulighed for at afprøve en masse ting. Alene det
at lære andre kulturer og sprog at kende har givet mig nogle
input og erfaringer, der har gjort mig til den person, jeg er i
dag. Og så er mit liv blevet beriget med en dejlig datter, der
betyder alt for mig. Spansk en gave til min datter Lige nu er min datter og jeg meget optaget af, at vi om
nogle uger skal på ferie i Chile. Det er første gang, at min
datter besøger Chile. Og jeg vil gerne give hende den gave at
lære spansk. Spansk er trods alt et verdenssprog.
Aldersmæssigt er det et godt tidspunkt at lære det. Chile
fylder allerede meget i vores liv sammen, og hun er blevet
proppet med historier, børnefilm og musik fra Chile, siden
hun var lille. Mine spanske og chilenske venner ser hun ofte
og holder meget af dem. Så hun føler allerede en vis
tilknytning til det chilenske. Jeg glæder mig også til at vise
hende naturen i Chile, hvor hun kan opleve fantastiske
landskaber med bjerge, fjorde og ørkenlandskaber. Elsker byen Der går desværre ikke mere end et par uger, før jeg ikke kan
klare at være i naturen længere, uanset hvor storslået den
er. Byen trækker med dens menneskemylder, trafik og
busser. Keder jeg mig en dag, kan jeg altid gå mig en tur på
gaden, se en udstilling eller besøge en ven. Jeg hygger mig,
når jeg er sammen med mine få spanske og chilenske
venner, som jeg har et tæt forhold til. Vi har et særligt
fællesskab. Men jeg har aldrig opsøgt chilenske kredse i
Danmark. At have et godt liv i Danmark handlede fra første
dag om at få danske venner. Desuden havde jeg ikke lyst til
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=92
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
at blive fanget i et chilensk miljø i København. Så kunne jeg
lige så godt flytte tilbage til den ægte vare i Chile. Men mine
venner er en vigtig dimension i mit liv, uanset hvor de så
kommer fra. Jeg ser anderledes ud Jeg føler mig virkelig som en del af det danske samfund.
Men jeg kan ikke løbe fra, at jeg ikke ser dansk ud og heller
ikke udtaler alle danske ord perfekt. Gennem de sidste ti år
er det sket store ændringer. Ikke blot i Danmark. Tidligere
fandt jeg den danske integrationspolitik alt for slap. Der blev
ikke stillet krav til de nye borgere. Indvandrere og flygtninge
blev derimod betragtet som nogle stakler, der ikke kunne
klare sig selv. Men i dag er kravene strammet mere end nok.
Tonen er blevet skrappere, og tolerancen er blevet mindre.
Selv om det ikke rammer mig personligt, for mine egne
oplevelser af intolerance er kun i småtings afdelingen, og det
kan jeg godt leve med, så frustrerer det mig alligevel, når
det det at være anderledes fylder så meget i den politiske
debat og i medierne. Her tænker jeg bl.a. på
tørklædedebatten. Personligt forstår jeg ikke de kvinder, der
vælger at gå fuldt tildækkede på gaden med kun øjnene
synlige. Det provokerer mig og ville svare til, at vestlige
kvinder gik i bikini i Saudi Arabien. Hvad med lige at tilpasse
sig til det samfund, man lever i? Men omvendt undrer det
mig, at et almindeligt tørklæde stadig kan ophidse folk og
skabe en så hidsig debat. Det samme gælder Muhammed
krisen. Der var andre måder, man kunne have grebet den
sag an på. Fordi andre er intolerante, behøver man ikke selv
at være det. Begge parter skal give sig i fælles interesse.
Integration kræver to parter. Jeg lærer stadig Lige som mange danskere, har jeg en travl hverdag, hvor der
skal være plads både til min datter og mit arbejde. Men jeg
ser optimistisk på fremtiden og har ikke droppet min plan om
at få papir på mine kvalifikationer. Jeg er faktisk i gang med
at undersøge mulighederne for at tage en dansk
masteruddannelse i kommunikation og markedsføring i løbet
af nogle år. Min bitre erfaring er, at et dansk eksamenspapir
gør hele forskellen i Danmark, når det drejer sig om de gode
stillinger. Og jeg regner med at være på arbejdsmarkedet i
mange år endnu. Jeg er sund og rask og kan slet ikke
forestille mig at gå på pension, før jeg er 70. Jeg elsker, det
jeg laver, og vil blive ved med det resten af mit liv. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=92
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Ngoc Nguyen
Som fjortenårig blev Ngoc sammen med 67 andre
vietnamesiske bådflygtninge samlet op af det danske
containerskib ”Arnold Mærsk”. Dengang drømte han om
selv at blive kaptajn for et stort skib engang, og i dag er
han tæt på opfyldelsen af sin drengedrøm. Indtil han
læste et interview med sin mor i et dansk ugeblad,
vidste han ikke, at hun alene havde organiseret flugten
fra Vietnam.
Vælg et emne
Født i Vietnam i 1967 ● Kom til Danmark i 1981●
Uddannet søfartsofficer ● Ansat som overstyrmand hos
Mærsk ● I gang med en uddannelse som kaptajn ● Bor i
Rantzausminde med sin kone, svigermor og to børn
• Fjender af det kommunistiske styre • Bådflygtninge • Den lille havfrue var ikke levende • I Vietnam bestemmer forældrene • Min modige mor • Drengedrøm går i opfyldelse • Mødet med min redningsmand • Dobbeltkultur er en styrke • Min søde kone • Bor sammen med bedstemor • Buddhisme er vigtig for mig • Viljen er det vigtigste Fjender af det kommunistiske styre Min far var officer i den sydvietnamesiske regeringshær. Han
døde nogle år før kommunisterne overtog magten i
Sydvietnam i 1975. Efter krigen blev alle, der havde
samarbejdet med amerikanerne, sendt i genopdragelseslejr.
Min far undgik således den skæbne. Men mange af hans
venner fra militæret døde i lejrene eller kom tilbage
mærkede for livet. Som familie til en tidligere militærmand
blev vi betragtet som fjender af det kommunistiske styre.
Vores muligheder for at få uddannelser var begrænsede, da
det stod i vores papirer, hvad min far havde arbejdet som.
Ytrings – og religionsfrihed blev undertrykt. Og min familie
havde ikke andet valg end at komme væk. Bådflygtninge I 1981 besluttede min mor at flygte ud af Vietnam for at
give os fire børn en bedre fremtid. I al hemmelighed
planlagde hun en flugt for os og nogle andre familier. Hun
var bange for, at vi børn kom til at fortælle vores
kammerater noget, så derfor tav hun om sine planer og
fortalte kun, at vi skulle rejse til en anden by på selve
flugtdagen. Om aftenen ankom vi til et hus ved havet. Og
tidligt om morgenen sejlede vi ud i en lille fiskekutter. Der
var kun plads til 30 mennesker, men da vi tog af sted, var
der 67 mennesker stuvet sammen på dækket. Lokale
beboere havde fået nys om flugten og ville med. Folk, der
var villige til at sætte livet på spil i en lille overfyldt båd for
at få et bedre liv. Mange tusinde bådflygtninge fra Vietnam
mistede livet på havet pga. uvejr, pirateri og udmattelse. Vi
var heldige, at et blåt containerskib med en stjerne på
skorstenen fik øje på os efter et døgn på Det Kinesiske Hav.
Først var vi ikke klar over skibets nationalitet. Var skibet fra
Sovjetunionen? Stjernen tydede på, at skibet kom fra et
kommunistisk land Det ville betyde, at vi blev sejlet tilbage
til Vietnam og sat i fængsel. Glæden var stor, da det gik op
for os, at ”Arnold Mærsk” var dansk. Det var befriende at gå
på gangbroen. Nok det lykkeligste øjeblik i mit liv. Tanken
strejfede mig dengang, at jeg en dag måske ville stå i
uniform på sådan et skib. Nogle dage efter blev vi sat af i
Hongkong og anbragt i en flygtningelejr. Den lille havfrue var ikke levende I første omgang søgte vi og fik afslag på vores ansøgning om
asyl i USA, hvor vi havde familie. Så en dag fik vi at vide, at
vi kunne komme til Danmark, fordi vi var blevet samlet op
af et dansk indregistreret skib. En septemberdag ankom vi i
vores sommertøj til Kastrup Lufthavn sammen med andre
vietnamesiske familier. Det første jeg lagde mærke til var
kulden og stilheden. Jeg havde forestillet mig København
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=94
Lydklip
Klik på ikonet for at høre Ngoc
fortælle om sit liv som styrmand:
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Jeg er ikke bange for ansvar.
Er man det, dur man ikke til sit
job"
Ngoc Nguyen, Rantzausminde
Ngoc Nguyen, Rantzausminde
Citater
"I 1981 var der ganske få
flygtninge i Hjørring, og alle var
hjælpsomme og nysgerrige
efter at lære os at kende"
"Hjemme taler vi vietnamesisk
med vores børn, så de kan lære
det ordentligt"
"Buddhisme kommer fra
hjertet: Om du er en god
buddhist afhænger ikke af, hvor
mange gange du går i templet,
eller om du mediterer hver dag.
Det handler om at være et godt
menneske"
"Er man et godt menneske, skal
man nok få hjælp og støtte. Det
er hjælp til selvhjælp"
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
som en moderne storby med høje bygninger og blev først lidt
skuffet ved synet af de lave og gamle huse. Men indvendigt
var husene overraskende flotte. Der blev arrangeret
ekskursioner for os, og en dag skulle vi på Langelinie og se
Den Lille Havfrue. Vi glædede os meget. Men til vores store
skuffelse var havfruen ikke levende, men bare en lille statue
på en stor sten. Vi var jo kun børn. I Vietnam bestemmer forældrene Efter en uge i København endte vi i Hjørring. Her blev vi
varmt modtaget af en velkomstkomité med borgmesteren i
spidsen. De gjorde sig virkelig umage med, at vi skulle føle
os velkomne. Efter et halvt år i en modtagerklasse med
intensiv danskundervisning, startede jeg så i en almindelig
ottende klasse på den lokale folkeskole. Det var en barsk
oplevelse, da mit danske sprog ikke var helt på plads, men
mine klassekammerater og lærere tog pænt imod mig. Fysik
og matematik faldt mig let, men dansk og læsefagene i
øvrigt var virkelig krævende. Efterhånden faldt jeg godt til i
klassen, selvom tonen mellem lærere og elever undrede mig.
I Vietnam skulle man først spørge om lov til at sige noget.
Ligesom vi talte på en helt anden høflig måde til vores
forældre, end de danske børn gjorde. Selvfølgelig følte jeg
mig anderledes end mine danske klassekammerater. Det var
svært både at være teenager samtidig med, at jeg skulle
finde mit fodfæste i det danske. Teenagealderen er en lidt
forvirret og følsom tid. Det var jo nu man skulle finde sig
selv og sin identitet. I Vietnam var jeg vant til, at de voksne
bestemte, hvad man skulle gøre. I Danmark forventede man
pludselig, at jeg skulle være selvstændig og stå på egne ben.
Min mor gav gerne os børn gode råd, men så helst at vi traf
vores egne valg. Takket være hende, er jeg vokset op med
at skulle tage ansvar for mit liv. I modsætning til mange
andre vietnamesiske forældre, er mine søskende og jeg
aldrig blevet presset til at tage bestemte uddannelser, men
har frit kunne vælge. Min modige mor Efter nogle år i Danmark giftede min mor sig med en
herboende vietnamesisk mand. Han var ligeledes kommet til
Danmark som bådflygtning. Oprindelig var han læge i
Vietnam, og efter nogle år fik han autorisation til at arbejde
som læge i Danmark. Hans kone var død i en drukneulykke,
og han boede alene med sine børn, indtil han mødte min
mor. Sammen skabte de et trygt og varmt hjem for os børn.
Også min mor var begyndt at arbejde efter at have lært
dansk. Med sig havde hun en sygeplejerskeuddannelse fra
Vietnam, som hun opgav at få godkendt i Danmark pga. de
meget høje krav, der blev stillet. I stedet for arbejdede hun i
mange år som dagplejemor. På et tidspunkt blev hun
interviewet af en journalist fra et ugeblad. Indtil jeg læste
interviewet, vidste jeg ikke, at det var min mor, der stod bag
planlægningen af vores flugt fra Vietnam. Det gav mig endnu
mere respekt for min stærke og modige mor. Drengedrøm går i opfyldelse En tidligere skibsreder i Svendborg læste tilfældigvis
interviewet og inviterede min familie på besøg i Svendborg.
Under besøget tog vores vært mig med ud at sejle i sin båd, og en dag foreslog han mig at besøge Kogtved Søfartsskole
(nu Svendborg International Maritime Academy), der lå i
nærheden. Det var spændende at snakke med
søfartseleverne, og jeg sugede til mig af oplysninger om det
ene og det andet. Min gamle drengedrøm om at blive kaptajn
på et stort skib begyndte at røre på sig, og jeg var ikke
længere i tvivl om, hvad jeg ville uddanne mig til. Et valg
min mor støttede mig i. Men først skulle jeg blive student. I
1988 dimitterede jeg som matematisk student fra Hjørring
gymnasium, og så gik den derudad: Først et halvt år på
Kogtved søfartsskole, så på navigationsskolen, og i 1995 fik
jeg min skibsførereksamen. Undervejs nåede jeg at blive gift
og aftjene min værnepligt, hvor jeg sejlede som løjtnant
efter at have været på reserveofficerskolen. Mødet med min redningsmand Herefter kom jeg ud at sejle som styrmand. De sidste ti år
har jeg sejlet for Mærsk. I dag er jeg overstyrmand og er ved
at tage de sidste forberedelseskurser til at blive kaptajn. Da
jeg påmønstrede et skib for nogle år siden, genkendte jeg et
af navnene på besætningslisten: Det var navnet på den
kaptajn, der havde samlet os op på Det Kinesiske Hav. Det
var overvældende at se ham igen. For havde det ikke været
for ham og et Mærsk skib, havde min familie og jeg måske
ikke været i live i dag. Senere fortalte han mig, at det
kompas, som bådføreren havde foræret ham som tak, nu
befandt sig hos hans nevø. Han ønskede, at jeg skulle have
det, og i dag står det hjemme i min stue og minder mig om
dengang, jeg sad i en desperat situation og blev reddet af et
dansk skib. Kommer jeg i nærheden af bådflygtninge på
havet, vil jeg gøre det samme som min ”redningskaptajn”.
Ingen tvivl om det! Dobbeltkultur er en styrke Mit arbejde er som skræddersyet til mig. Det er en speciel
oplevelse at stå alene på broen og have kontrollen over et
skib med en ladning til en værdi af flere millioner kroner og
så bare sejle derudad med 25 knob (45 km) i timen. Ikke to
dage er ens. På en international arbejdsplads som Mærsk,
møder man mange forskellige nationaliteter. På min sidste
tur var der to indiske styrmænd med forskellige religioner.
Den ene var hindu, og den anden var muslim. Hver især
fortalte de, hvordan deres bryllupsfester var forløbet. Det var
spændende at få lejlighed til at høre noget om andres kultur
og traditioner. Af og til kan forskellige måder at tænke på
dog også give anledning til misforståelser. I Danmark er det
naturligt selv at gå i gang med en arbejdsopgave, hvorimod
andre nationaliteter forventer, at chefen fortæller én, hvad
man skal gøre. Ved man det, så gælder det om at give nogle
præcise instruktioner. Længere er den ikke. Det er mit
ansvar at få det til at fungere, men det kræver selvfølgelig
ekstra opmærksomhed i det daglige. Her er min
dobbeltkulturelle baggrund en styrke, og måske også en af
årsagerne til, at jeg er valgt ud til at blive kaptajn i Mærsk.
På kaptajnkurserne går der kollegaer, der er utrolig fagligt
dygtige, men alligevel dumper til de psykologiske test. For at
kunne varetage et job som kaptajn spiller de menneskelige
egenskaber en meget stor rolle, bl.a. fordi man skal få det til
at køre med blandede besætninger. Man skal turde stille krav
samtidig med, at man skal vise respekt og tillid. Min søde kone Min kone er meget bekymret, når jeg er ude på de store
have. Jeg plejer at trøste hende med, at når jeg kunne
overleve i en synkefærdig fiskekutter, så går det nok at sejle
på et kæmpestort skib. Min kone er også vietnameser. Vi
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=94
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
mødte hinanden tilfældigt på stranden, og det var kærlighed
ved første blik. Jeg kan ikke lade være med at tro på, at
skæbnen førte os sammen. I Vietnam ville vi aldrig have
mødt hinanden, da vi boede meget langt fra hinanden. Vi har
nu været gift i tolv år og har sammen to drenge på otte og
tre år. Min kone er uddannet køkkenassistent og arbejder i
øjeblikket i kantinen på Svendborg Rådhus. Når jeg er på
søen, er det hende, der er bossen derhjemme. Familien er
vant til, at jeg er hjemmefra nogle måneder ad gangen. Til
gengæld har jeg masser af tid til dem, når jeg er hjemme. Bor sammen med bedstemor I vores kultur har vi meget tætte bånd mellem
generationerne. Og det er helt naturligt for os at have
forældrene boende. I dag bor min svigermor sammen med
os. Og det er både godt for mine børn og min kone at have
andre i huset, når jeg er væk. Da vi byggede vores hus var
det med en særlig bedstemorafdeling, så vi alle har lidt
privatliv. Det fungerer rigtig godt. Vores hus ligger tæt ved
vandet, og på et tidspunkt skal vi have en lille båd. Min
yngste søn er allerede meget interesseret i skibe, så måske
følger han mit spor. Jeg glæder mig til at sejle som kaptajn
for Mærsk i en række år. På et tidspunkt får jeg måske lyst
til at gå i land. Hos Mærsk er der mulighed for, at man kan
blive instruktør og undervise styrmænd og andre kursister.
Selvom jeg ikke rigtigt har prøvet at undervise, tror jeg, at
jeg har pædagogiske evner. Men i øjeblikket fungerer mit liv
godt på søen, og min kone siger, at det er i orden. Buddhisme er vigtig for mig Flere gange i mit liv har jeg været tilbøjelig til at tro, at
højere væsener har holdt hånden over mit liv. Ikke mindst
under flugten væk fra Vietnam. Natten før vores flugt skjulte
vi os sammen med de andre flygtninge i et hus. Naboerne
vidste, at der var ved at ske noget og kontaktede politiet. De
kom og undersøgte huset, men politiet fik ikke øje på de 30
mennesker, der lå gemt under senge og tæpper. Det var lidt
af et mirakel, at de gik igen. Min tro på, at tilværelsen ikke
altid kan forklares rationelt, hænger sammen med, at jeg er
buddhist og tror på højere væsener. Jeg er sikker på, at min
religion har gjort det lettere for mig at blive integreret i
Danmark, netop fordi buddhisme grundlæggende handler om,
at vi skal respektere og behandle alle vores medmennesker
ordentligt uanset religion og nationalitet. Buddhisme handler
ikke om regler og ydre symboler. Det er værdier, som min
kone og jeg prøver at give videre til vores børn. Viljen er det vigtigste Generelt har vietnamesiske bådflygtninge klaret sig godt i
Danmark, og jeg tror vores kulturelle baggrund spiller en
afgørende rolle. Vi er opdraget til at være flittige og loyale,
og det har vi taget med i bagagen. Det gælder også for min
øvrige familie. Mine søstre er henholdsvis klinikassistent og
kemiingeniør, og min bror er møbelsnedker. At blive
integreret i det danske samfund sker ikke af sig selv. Man
skal have viljen til det. Viljen er det allervigtigste. Og så skal
man ikke være bange for at gribe chancen, når den er der.
Jeg har kun positive ting at sige om Danmark, der har givet
mig mulighed for skabe et godt liv for min familie og mig
selv. Og så er Danmark et frit land! Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=94
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Ramanan Balasubramaniam
Som medstifter af foreningen og bladet Brobyggeren
har Ramanan Balasubramaniam været med til at skabe
et debatforum for unge tamilere. Seksualitet og
ligestilling er nogle af de emner, bladet har taget fat på.
Ramanan har selv oplevet, hvordan hans artikler har
både provokeret og rykket ved holdninger.
Vælg et emne
Født 1972 i Sri Lanka af tamilske forældre ● Kom til
Danmark i 1988 ● Matematisk student i 1993 ● Har
studeret statskundskab på Københavns Universitet ●
Ansat som konsulent i Integrationsministeriet ●
Freelance kommentator for Danmarks Radio
• De stærke kvinder • Kritisk hindu • Min manddomsprøve • Rollerne ændrede sig i Danmark • Ensomhed • Tøede op • De Tamilske Tigre • Brobyggeren • Integration styrker pigerne • Min iranske kæreste • Diskrimination i nattelivet • Fremtiden De stærke kvinder Kvinderne i min familie var ikke bange for at bryde med
rammerne. Min mormor krævede som 35årig skilsmisse fra
sin alkoholiserede mand og slæbte ham senere i retten pga.
ubetalte børnepenge. Det krævede mod på Sri Lanka i 1955.
Efter skilsmissen stod hun alene med otte børn. Alligevel
modstod hun presset fra sin velhavende familie om at vende
tilbage til sin mand. I stedet arbejdede hun på sin fars fabrik
på lige fod med de andre fabriksarbejdere. Min mor var den ældste i søskendeflokken. Hun måtte også
tage arbejde på fabrikken efter sin studentereksamen for at
være med til at betale for sine søskendes uddannelser. Seks
af dem fik videregående uddannelser, og det hjalp min
mormor med at genvinde sin sociale og økonomiske status.
De stærke kvinder i min familie fylder meget i mit liv og
har givet mig en dyb respekt for kvinder. De har klart
inspireret mig til selv at turde gå imod strømmen som
voksen. Kritisk hindu Min mor giftede sig af kærlighed med en mand, der var født
i Singapore og ud af en højaristokratisk familie. Min fars
familie foragtede ham, fordi han ikke var boglig ligesom
sine søskende. I stedet blev han maskinoperatør i en
amerikansk virksomhed, der producerede vandpumper til
landbruget. Min fars sociale retfærdighedssans gjorde ham til
socialist. Kom der håndværkere eller tjenestefolk i vores
hjem, behandlede han dem med stor respekt, noget der ikke
var en selvfølge i et hinduistisk kastesamfund. Senere blev
han medlem af en tamilsk oprørsgruppe. Imens levede jeg et forkælet liv med masser af venner,
cricket og strandture. Jeg gik på en katolsk drengeskole og
var en af de bedste i klassen. Som alle andre teenagedrenge
flirtede jeg med piger. På et tidspunkt blev jeg alvorligt
forelsket i én, som jeg mødtes med i al hemmelighed. Min manddomsprøve I 1987 brød borgerkrigen mellem tamilske oprørsgrupper og
singalesiske regeringstropper ud igen. Krigen ændrede mit
liv. Uden et ord rejste min far til Indien, og ingen vidste
noget. Måske havde han giftet sig med en anden kvinde,
måske var han død? Da vores by blev bombarderet, valgte
vi at flygte. Flugten var dramatisk og farlig. Én efter én
transporterede jeg min mor, lillebror, mormor og morfar på
min cykel til en naboby 15 km væk. Frem og tilbage 10
gange ad veje, hvor vi blev beskudt. http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=90
Lydklip
Klik på ikonet for at høre
Ramanan fortælle om, hvordan
opholdet i Danmark, har givet
mange tamilere nye muligheder
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Hinduismen har ironisk nok
mange kvindelige guder, der står
for en masse stærke værdier og
egenskaber. Men i lange
perioder har mændene
domineret religionen, og har
svækket kvindernes rolle"
Ramanan Balasubramaniam,
København
Ramanan Balasubramaniam,
København
Citater
"Man kan sagtens tilpasse sig
det danske samfund uden at give
slip på sin tamilske identitet"
"Integrationen har især gavnet
pigerne. Det er dem der kommer
videre. Vi er på vej til at få et
tamilsk matriarkalsk samfund i
Danmark"
"Jeg har ikke brug for at blive
inspireret af Grundtvig. Buddha
var født hindu og en af verdens
første rationalister og
religionskritiker"
1/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Den dag ændrede mit liv for altid. Bagefter var jeg stolt
over mit mod, men også bitter på min far over at have
overladt ansvaret til mig. De følgende måneder boede vi i
en flygtningelejr. Forholdene var elendige og utrygge.
Kvinderne var konstant bange for at blive voldtaget af de
indiske soldater. At de var sendt som fredsbevarende styrker
(1987–1990) forhindrede dem ikke i at begå grimme ting
mod civilbefolkningen. Vi kom så tilbage til vores by, som var blevet generobret af
de indiske soldater. I mellemtiden gav min far lyd fra sig.
Han havde fået politisk asyl i Danmark og sendte bud efter
os. Men hvordan skulle vi komme væk? Vores by var
omringet, og alle broer og veje var ødelagt af bomber. De
Tamilske Tigre fortsatte deres angreb, og sammen med
andre af byens mænd blev jeg hentet til forhør i en
detentionslejr, mistænkt for at have kontakt med Tigrene.
Trods tæsk og vold under afhøringerne frygtede jeg aldrig for
mit liv jeg var jo sammen med en hel masse andre, jeg
kendte. Men forhørene gav mig varige skader på min ryg. Min mor besluttede sig for at flygte med min lillebror og
mig. Efter flere forsøg lykkedes det os at komme til
hovedstaden Colombo. På vejen blev vores bus stoppet og
kontrolleret for bomber og potentielle ’Tigermedlemmer’ af
en rivaliserende tamilsk militsgruppe. Jeg blev trukket ud og
sat i et forhørsrum. Militsen mistænkte mig for at være
’Tiger’. Soldaterne var fulde og påvirkede af stoffer og
truede med at skyde mig. Jeg var helt alene og græd af
angst. For første gang i mit liv var jeg bange for at dø. I
sidste øjeblik lykkedes det min mor at købe mig fri. Rollerne ændrede sig i Danmark To måneder senere kom vi til Danmark i december 1988.
Efter kortere ophold forskellige steder fik vi en lejlighed i
Gilleleje. Min familie blev mødt med varme og åbenhed ikke
mindst i den skole, jeg startede i. Men hjemme var der
problemer. Min mor var stadig bitter på min far over, at han
havde forladt familien uden et ord. Det skabte mange
problemer senere i deres ægteskab. Han brød sig ikke om
sprogskolen og fandt sig et arbejde på en fabrik i Hillerød.
Min mor lærte sig dansk, tog en uddannelse som
pædagogmedhjælper og fik arbejde i en børnehave. Selvom
min far var i stand til at forsørge sin familie i mange år, så
var det tydeligt, at det var min mor, der havde bukserne på.
Samtidig fik jeg en masse ansvar. Jeg var den, der hurtigst
lærte sproget, og mine forældre brugte mig som tolk, når
der fx skulle snakkes med min lillebrors lærer i
børnehaveklassen. Min far oplevede nok et identitetstab.
Rollerne ændrede sig, og min stemme var ofte afgørende,
når der skulle tages beslutninger. Jeg var ked af, at de i den
grad var afhængige af mig. Det betød også, at de mistede
kontrollen over mig. På mange måder levede jeg et isoleret liv. Mine
klassekammerater var søde og hjælpsomme, men de forstod
ikke min ensomhedsfølelse. Jeg inviterede dem ikke hjem.
Alt var så pinligt anderledes i min verden: Maden vi spiste,
forældre der ikke talte dansk. Og jeg havde ikke sprog nok
til at kunne forklare mine venner, hvorfor vi var så
forskellige. Jeg ville ikke være anderledes. Ensomhed En fundamental ensomhedsfølelse fyldte mine ungdomsår i
Danmark, også i gymnasietiden. På trods af mit mangelfulde
dansk klarede jeg mig fagligt godt, især i matematik, fysik
og samfundsfag. Og jeg fik tildelt et legat i mit første og
andet år. Men tysk var uoverkommeligt. Jeg fik et
humanitært 6tal, fordi min tysklærer syntes, at jeg var
flittig. Udadtil var jeg velfungerende, men indadtil var jeg ensom.
Jeg sad med en masse ubearbejdede ting fra krigen. Jeg gik
til fester, men jeg havde svært ved at knytte
følelsesmæssige bånd til nogen. Selvom mine
klassekammerater var meget interesserede i at snakke med
mig, dækkede det ikke mine behov. Jeg havde ingen, jeg
kunne identificere mig med, og som havde de samme
oplevelser. Min 9 år yngre lillebror var stadig en lille dreng. Jeg udfyldte ensomheden ved at være flittig i skolen, læse
aviser, gå på biblioteket og lytte til programmer om politik
og samfund på P1. Jeg afsluttede min matematiske
studentereksamen med gode karakterer, men
følelsesmæssigt stod mine første fem år i Danmark på
standby. Jeg husker de år som hårde og ensomme uden
venner og kærester. Et tomrum, hvor jeg ikke rigtigt hørte
til nogen steder. Tøede op Efter studentereksamen tog jeg et friår. Jeg besøgte min
familie i Canada, hvor jeg forelskede mig i en indisk pige.
På grund af afstanden holdt forholdet ikke, efter at jeg var
rejst tilbage til Danmark. Resten af året arbejdede jeg på et
plejehjem, indtil jeg skulle begynde på medicinstudiet på
Odense Universitet i 1994. Det betød så, at jeg skulle flytte
til Odense. I Odense lærte jeg at stå på egne ben. Først nu startede mit
ungdomsliv. På kollegiet boede der mange
udvekslingsstuderende fra andre lande. Jeg både flirtede,
prøvede at ryge hash og drikke alkohol. Studiemæssigt
overanstrengte jeg mig ikke. Motivationen manglede
simpelthen: Læge skulle jeg ikke være, fandt jeg hurtigt ud
af. Det, der virkelig optog mig, var politik og
samfundsforhold. Og i 1996 begyndte jeg så at læse
statskundskab på Københavns Universitet. I mellemtiden havde jeg forelsket mig vildt i en noget ældre
pige. Det holdt i halvandet år. Hun syntes, jeg var umoden,
og forholdet endte på en tumultagtig måde. I dag kan jeg
godt se, at hun havde mere erfaring end jeg. Men mine
følelser var begyndt at give lyd fra sig igen. De Tamilske Tigre Studieskiftet blev et vendepunkt i mit liv. Jeg fik forskellige
studiejobs i humanitære organisationer bl.a. hos
Mellemfolkeligt Samvirke, og jeg blev tilknyttet Danmarks
Radio som fast kommentator om alt, der angik udviklingen
på Sri Lanka. Jeg var også med til at lave en
dokumentarudsendelse om Sri Lanka for DR. Som helt ung
sympatiserede jeg med De Tamilske Tigres kamp for
uafhængighed, men senere begyndte jeg at stille kritiske
spørgsmål til nogle af de ting, de havde gjort. Her i
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=90
2/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
Danmark forventede de, at jeg skulle formulere deres
synspunkter. Der var ikke plads til individuelle nuancer:
Enten var jeg for krigen eller imod. For mig var virkeligheden mere kompliceret. Jeg byggede
mine kommentarer på objektive analyser, ikke på politiske
interesser. Tamilere ser selv kun som ofre for konflikten, og
det er en vigtig del af deres selvforståelse. En holdning der
ikke giver plads til nuancer og selvkritik. Som en
konsekvens af mine kritiske udtalelser blev jeg opfattet som
en overløber, en forræder i mange tamilske kredse. Det har
været utroligt smertefuldt for mig at leve med. Det var midt
i 90’erne, samtidig med at medierne bragte en række
kritiske historier om indvandrere. Folk på gaden begyndte at
råbe ad indvandrere. I en periode var det virkelig hårdt at bo
i Danmark: Jeg følte mig ikke hjemme blandt mine egne og
heller ikke blandt danskere. Hvis man bliver set ned på af
det samfund, man lever i, så opstår der et behov for at
forherlige sine rødder. Nogle muslimer fik travlt med at
romantisere deres hjemlande og religion. Noget som kunne
give dem stolthed. Men jeg havde et kritisk forhold til
religion og mente, som de fleste tamilere, at religion er en
personlig sag, som ikke skal blandes sammen med politik.
Min identitet kunne jeg ikke hente i noget fællesskab eller
religion. Jeg måtte selv finde ud af, hvem jeg var. Brobyggeren Sammen med 20 andre unge tamilere stiftede jeg bladet
Brobyggeren, der udkom første gang i 2000. Vi ville gerne
give nye input til, hvordan man som tamiler kunne leve livet
lidt sjovere, og få tamilere til at indse de mange muligheder
i Danmark. Ikke mindst når det gjaldt uddannelse. Vi
lukkede op for gode værdier i Danmark som kønnenes
ligestilling, demokratiske rettigheder og seksuel ligestilling.
Min strategi var at provokere folk til at tænke over ting,
som de normalt ikke snakkede om. En af mine første artikler var ”Tamiler, forfatter og
homoseksuel” om den berømte tamilske forfatter Shyam
Selvadurai. Mange brokkede sig over, at jeg skrev så meget
om hans seksualitet, men pointen var jo at pege på, at man
som tamiler også kan være homoseksuel. En bibliotekar
ringede til mig for et par år siden og fortalte, at unge
tamilere stod på venteliste for at låne hans bøger. Det
fortalte mig, at jeg har været med til at påvirke unge
tamileres holdninger også til tabuemner som
homoseksualitet. Også artikler om mænds og kvinders seksualitet har jeg
skrevet mange af. Det handler om at være åben over for
seksualiteten og se den som en livskvalitet, i stedet for at
pakke det hele væk under ”vestlige fænomener”. Vores
organisation har hjulpet de unge med at udvide rammerne
for deres identitet og med at forholde sig kritisk til deres
bagland uden at fratage dem deres selvværd og stolthed. Vi
har givet dem nogle rollemodeller, som de kan identificere
sig med. På vores hjemmeside er der i dag billeder af piger
til fest med en øl i hånden, hvilket var umuligt at lave for
bare fem år siden. Så det rykker! Integration styrker pigerne Tamilerne klarer sig godt i Danmark. Ifølge
Integrationsministeriets årbog er vi den minoritetsgruppe,
hvor flest er i arbejde. Jeg tror, det skyldes vores kultur, at
vi er taknemmelige, ydmyge og tilpasningsdygtige. Vores
religion kan praktiseres uden at komme i konflikt med
danske normer. Fx spiser størsteparten af tamilere ikke kød
om fredagen, men de kræver ikke, at deres børn ikke må få
kød i børnehaven. Man giver individet ret til at tilpasse sig.
Opholdet i Danmark har styrket mange tamilske grupper.
Især dem der kom fra lavkaster på Sri Lanka. I Danmark
oplevede de for første gang at blive behandlet som
ligeværdige mennesker. På den måde har den danske kultur
og værdier været katalysator for en social udvikling. Især pigerne har haft gavn af det. Uddannelse har en
næsten hellig status blandt tamilere. Pigerne bruger
uddannelse som et springbræt til at opnå ligestilling. På
medicinstudiet læser der ca. 40 tamilere, og 80 % af dem er
piger. Drengene har større frihed til at gå i byen, men de
udnytter tiden forkert. De risikerer at blive tabere, også i
forhold til at finde sig en tamilsk kæreste. Når pigerne er
færdiguddannede, er de stærke nok til at sige fra over for
deres forældre. Mange tamilske piger gifter sig med en
dansk mand, som de har læst sammen med. At blandede
ægteskaber ikke møder så kraftig modstand blandt
forældrene skyldes nok, at vores religion ikke er en hindring.
Der er ikke krav om, at ægtefællen skal konvertere til
hinduismen. Min iranske kæreste Selv har jeg haft det svært med kærligheden gennem årene.
Jeg mødte en herboende iransk kvinde smuk, frigjort og
fuldstændig ligeglad med religion. Vi var meget forskellige
og meget forelskede. Hun arbejdede som socialpædagog, og
jeg havde fået fast job som konsulent i
Integrationsministeriet. Efter nogle år besluttede vi os for at
blive gift. Først da præsenterede jeg hende for mine
forældre. Selvfølgelig så de helst, at jeg giftede mig med en
tamilsk pige. Efterhånden glædede min mor sig over, at jeg
havde fundet en kvinde, som jeg mente det alvorligt med.
Hun gik straks i gang med at finde datoer for vores
forlovelse. Og min kæreste og jeg flyttede sammen og
brugte en masse tid på at kigge på møbler. Midt i det hele blev der våbenhvile og fred på Sri Lanka. Jeg
ville af sted og fik tilbudt en stilling dernede. Men pga. min
konflikt med De Tamilske Tigre måtte jeg sige nej til jobbet.
Min personlige sikkerhed var truet. Det var en meget
smertefuld oplevelse, og for første gang i mit liv fortrød jeg
mit engagement i konflikten. Alt stressede mig: Mit
speciale, at etablere et fælles hjem, situationen i Sri Lanka
og mit arbejde. Jeg isolerede mig mere og mere. Vi
begyndte at glide fra hinanden, selv om min kæreste
forsøgte at forklare mig, at vi skulle lytte mere til hinanden
og gøre flere ting sammen. Det endte med, at jeg gjorde det
forbi. Efter nogle måneder indså jeg, at jeg stadig elskede
hende, men at jeg havde været for stresset til at mærke
hendes følelser. Jeg tiggede og bad hende om at fortsætte.
Men det var for sent. Jeg gik igennem en svær periode. Stærkt opfordret af nogle
venner meldte jeg mig til noget parterapi. På mit hold var
jeg den eneste med udenlandsk baggrund, og den eneste der
ikke havde en kæreste med. De kritiske spørgsmål fra
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=90
3/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
terapeuten og de andre deltagere tvang mig til at være
ærlig over for mig selv. Det var hårdt, men godt, og jeg fik
nogle værktøjer til at bearbejde mine følelser og stress. Men
jeg har meget at lære endnu. Diskrimination i nattelivet Under min krise tænkte jeg på at flytte til England, fordi det
er så meget nemmere at være en synlig minoritet der og at
være anderledes blandt sine egne. Så snart jeg går ud af
døren her, er jeg en simpel perker i mange danskeres øjne.
Min uddannelse og personlighed spiller ingen rolle på gaden.
Som single går jeg ofte i byen og oplever diskrimination i
nattelivet. Det er den værste form for krænkelse at stå
sammen med sine venner foran et diskotek og ikke kunne
komme ind. Politiet interesserer sig kun for vagternes
forklaringer, og der mangler klart betjente, som er
uddannede til at forstå de krænkelser, man udsættes for
som etnisk minoritet. Ordensmagten tager det som givet, at
etniske minoritetsmænd selv er skyld i, at de bliver
afvist. Men er det virkelig provokerende at spørge om
grunden til, at man ikke kan komme ind på et diskotek, når
hvide danskere bliver mødt med åbne døre? Mistilliden over for etniske minoriteter i Danmark bekymrer
mig. Men jeg har tillid til de børn og unge, der vokser op i
dag. De lærer at acceptere hinandens forskelligheder. En
tillid, der stadig giver mig lyst og energi til at fortsætte mit
frivillige arbejde med unge tamilere. Fremtiden Jeg har en drøm om, at alle tamilere i Vesten vil vende
tilbage til Sri Lanka samtidigt. Vi kunne skubbe nogle
kæmpe sociale forandringer i gang og nærmest skabe
mirakler i det tamilske samfund. Det kommer ikke til at
ske, for desværre har landet udviklet sig i en mere autoritær
retning. Lige nu tvivler jeg på, at det tamilske mindretal
kommer til at opleve demokratiet og et mere ligeværdigt
samfund uden et kastesystem i Sri Lanka. Demokrati fører til kritisk og selvstændig tankegang, og det
vil gøre det svært at bevare kontrollen over folk. Men jeg
fortsætter med i mine artikler og mit politiske arbejde
med klart at melde mine holdninger ud. Et engagement der
har haft store personlige omkostninger og betyder, at
jeg aldrig kan vende tilbage.
Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=90
4/4
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Walid Hassanevein
Walid Hassanevein føler sig bedst hjemme i et køkken.
Han har startet flere pizzeriaer i Danmark og drømmer
om at åbne en restaurant med god libanesisk mad. En
ferietur til Libanon i sommeren 2006 endte med, at
Walid som en af de sidste blev evakueret ud af landet,
da der udbrød krig. Det var som at blive spolet tilbage
til den krig, han flygtede fra mange år tidligere.
Vælg et emne
Født 1960 i Libanon ● Kom til Danmark i 1985 ● Har
drevet flere pizzeriaer i Danmark ● Arbejder på en
shawarmabar ● Fraskilt og far til en 16årig søn ● Bor
på Østerbro
• Rejste for at overleve • Ægteskab reddede mig fra udvisning • Lærte ikke at skrive dansk • Mit eget pizzeria • Skilsmissen gjorde ondt • Min søn er mit anker • Dansker med libanesisk power • Luksusmad til 25 kr. • Libanon og bomber • Min baggrund gjorde en forskel • Rigtig libanesisk mad • Afslag på dansk statsborgerskab Rejste for at overleve Da jeg som 17årig forlod Beirut i Libanon, handlede det om
at komme væk fra borgerkrig og bomber. Min far skaffede
mig visum til emiratet Abu Dhabi, hvor en af mine
storebrødre var chef for et firma og kunne skaffe mig et job.
Året efter døde min far, og jeg tog tilbage til Beirut. I nogle
år arbejdede jeg i Tyskland. Så videre til Belgien, hvor jeg
eksporterede brugte biler til Beirut. I perioder levede jeg i Beirut og forsøgte at få en tilværelse
op at stå trods krigen. Jeg var jo vokset op med kugler og
bomber i gaderne og vant til at falde i søvn til lyden af
bomberne. Krigen blev hverdag, og man lærte at leve med
angsten. Men da forskellige militser begyndte at bekrige
hinanden i 1985, efter at Israel havde trukket sig ud, fik jeg
nok og ville bare ud af Libanon. Nogle venner rådede mig til
at tage til Danmark. Jeg købte en billet til det tidligere DDR
(Østtyskland) og fortsatte derfra til Danmark. Ægteskab reddede mig fra udvisning Så snart jeg steg af færgen i Rødby, blev jeg anholdt af
politiet og sat i fængsel i tre dage. Derefter tilbragte jeg
nogle måneder i et asylcenter på Middelgrund Fort, en
kunstig ø i Øresund, hvor asylansøgere sad isoleret fra det
danske samfund, mens deres sager blev behandlet. Efter
nogle måneder modtog jeg et afslag på min ansøgning fra
Udlændingestyrelsen. Citat
"Jeg har det fint med det danske
kønsrollemønster og havde
ingen problemer med at skifte
ble på min søn, da han var lille"
Walid Hassanevein, København
Walid Hassanevein, København
Citater
"Vi skal alle eksistere sammen,
og der er ikke noget, der hedder
dit eller mit land, for vi er alle
verdensborgere."
"Jeg savner fleksibiliteten og det
menneskelige aspekt i Danmark.
Ikke mindst når det gælder
synet på statsborgerskab."
Et ægteskab med en dansk kvinde, jeg i mellemtiden havde
truffet, reddede mig fra udvisning. Ægteskabet varede dog
ikke længe. Min kone viste sig at være ekstremt
kontrollerende og dominerende: ”Hvad har du lavet?”, ”Hvor
har du været henne?” ”Lad være med at rode”, lød det fra
morgen til aften. Til sidst orkede jeg det ikke længere. Jeg
følte mig som en fugl i et bur, og det var jo frihed, jeg søgte
i Danmark. Men så en dag mødte jeg Nina, der arbejdede på
en libanesisk restaurant, hvor jeg holdt til. Lærte ikke at skrive dansk Vi forelskede os og begyndte at se hinanden rigtig meget.
Det endte med skilsmisse og et nyt ægteskab med Nina.
Hendes forældre og flere af hendes venner var skeptiske,
men Nina var ikke tvivl om, at det var mig, hun ville giftes
med. Livet med Nina gav mig mod på en tilværelse i
Danmark. Hun støttede mig i alt, hvad jeg foretog mig. Jeg begyndte at gå til danskundervisning på en sprogskole,
samtidig med at jeg gjorde rent om morgenen. Efter et halvt
år droppede jeg ud af skolen, men jeg fik alligevel lært en
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=91
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
hel del dansk. Mest af Nina, der meget tidligt insisterede på,
at vi skulle tale dansk sammen. Desværre lærte jeg aldrig
at skrive ordentligt dansk. I forvejen var jeg lettere ordblind,
og det gjorde det endnu sværere at lære at skrive korrekt
dansk. I dag fortryder jeg bittert, at jeg ikke gav det en
chance. Jeg var alt for utålmodig efter at komme i gang
med et arbejde, jeg kunne leve af. Mit eget pizzeria Jeg ville have mit eget, så jeg selv kunne bestemme.
Sammen med nogle andre libanesere startede jeg et pizzeria
på Nørrebrogade. Desværre fungerede det ikke, og det endte
med, at de andre købte mig ud. Senere forpagtede jeg et
pizzeria i Vanløse. Men da jeg så fik mulighed for at starte
mit eget pizzeria op i Husum, tog jeg springet og blev
selvstændig. Ved hjælp af iværksætterydelse og banklån fik
jeg skaffet købesummen. Det blev en tilværelse med benhårdt arbejde fra tidlig
morgen til sen aften. Min virksomhed kørte virkelig godt
økonomisk, og efterhånden havde jeg fire ansatte. Men på
hjemmefronten følte jeg ikke, at jeg slog til. Nina syntes,
jeg arbejdede alt for meget. Situationen var også anderledes
nu. Vi havde nemlig fået en søn. I perioder arbejdede jeg nærmest i døgndrift, mens Nina
havde barselsorlov og passede den lille. Alt blev anderledes,
da vi blev forældre. Det drejede sig kun om barnet, og jeg
følte mig lidt glemt og til overs. Der måtte ske noget, og
jeg begyndte at gå på kasino. Penge var ikke noget problem,
og på et tidspunkt købte jeg mig en dyr bil til Ninas store
irritation. Materielle ting sagde hende ikke noget,
tværtimod. Måske en slags oprør imod hendes rige familie. Skilsmissen gjorde ondt Tingene gik rigtigt i stykker imellem os, da Nina sagde nej
til, at jeg tog vores søn med til Libanon, så min mor kunne
se sit barnebarn. Det blev den berømte sidste dråbe. Jeg
flyttede hjemmefra, og vi besluttede os for at blive skilt. I
dag forstår jeg hende godt: Han var jo ikke engang fyldt et
år. Skilsmissen var overrumplende og gjorde så ondt. Og det
tog mig lang tid at komme op til overfladen igen. De første
tre måneder så jeg slet ikke vores søn, og det var hårdt.
Men efterhånden faldt der ro over tingene, og i dag har Nina
og jeg et utroligt godt forhold til hinanden. Hun er stadig mit
faste holdepunkt og en af de vigtigste personer i mit liv. På
en måde har vi fået et tættere forhold til hinanden gennem
årene. Og så respekterer jeg hende utrolig meget for, at hun
turde gå imod sine forældre og venner og gifte sig med mig.
Min søn er mit anker I dag er min søn 16 år og har endnu ikke været i Libanon.
Heldigvis fik jeg overtalt min mor til at komme til Danmark
og møde ham. Nina og jeg har talt om at tage sammen til
Libanon i nær fremtid og præsentere ham for sin familie og
vise ham det land, hans far stammer fra. Men kun, hvis der er nogenlunde fredeligt. Min søn er mit anker her i livet, og
vi har et tæt forhold. Han er kanonskøn – intelligent,
fornuftig og meget kærlig, og jeg tager hatten af for hans
mor. Uanset hvordan vi har haft det sammen, har vi aldrig
brugt vores søn til at spille ud mod hinanden. Dansker med libanesisk power Min søn lever et dansk liv med libanesisk power, men taler
ikke arabisk. Basketball er hans store lidenskab, og han har
talentet. I en periode spillede han basketball på
Nørrebrogade sammen med nogle indvandrerdrenge. Mange
af dem var dårligt opdraget og forældrene lukkede simpelt
hen øjnene for, hvad deres sønner rendte rundt og lavede.
Det bekymrede mig. Min søn har også prøvet at få stjålet sin mobiltelefon. En dag
købte jeg ham et halstørklæde med et billede af Koranen.
”Hvorfor det? Han er jo ikke muslim” sagde Nina. ”Jeg er
ligeglad med religion”, svarede jeg. ”Men hvis en eller anden
idiot vil i slagsmål med vores søn og ser et billede af
Koranen, så kan han regne ud, at hans far er araber. Så skal
han nok holde afstand”. I dag er min søn på en efterskole,
hvor han har mulighed for at dyrke sin sport, og har flere
gange været i udlandet og spillet turneringer. Til sommer
skal han til Canada. Hans drøm er at blive professionel
spiller, og det skal han nok blive. Luksusmad til 25 kr. Nogle år efter min skilsmisse solgte jeg mit pizzeria i
Husum. Jeg var kørt træt i ikke at have tid til andet end at
arbejde og følte ikke, at jeg havde noget liv. Alligevel
startede jeg et nyt pizzeria på Østerbro, men denne gang et
lille et. Overskuddet var ikke stort, men det skaffede mig
brød på bordet. Efter fire år trængte jeg til forandring og
solgte stedet. Efter at have gået arbejdsløs nogle måneder søgte jeg et job
som servicemedarbejder på Rigshospitalet. Nina hjalp mig
med ansøgningen, der åbnede døren for en jobsamtale og så
en ansættelse. Fra første dag følte jeg hjemme i mit nye
job, der bestod i at lave mad til de ansatte på en af
hospitalets afdelinger. Menukortet bestemte jeg selv. For 25
kr. om dagen sørgede jeg for, at personalet kunne spise sig
mætte i lækker mad. Jeg har altid sat en ære i at lave
veltillavede måltider. Giv mig gode friske råvarer, som jeg
kan lege med, så mikser jeg velsmagende retter. Min mad
var populær, og jeg fik mange klap på skulderen og rosende
kommentarer fra både læger og sygeplejersker. I det hele
taget var jeg glad for mit arbejde. Libanon og bomber Året efter jeg var blevet ansat, havde jeg ferie til gode og
købte en billet til Beirut. Det var sommeren 2006. Der var
gået 16 år, siden jeg sidst havde været der, og jeg græd ved
gensynet. Den første uge boede jeg hos min søster i
bjergene uden for Beirut og blev rigtig forkælet. Senere
boede jeg hos min mor inde i byen. Det blev kun til nogle få fredelige dage med familien, før
balladen mellem Israel og Hizbollah brød ud, og bomberne
begyndte at falde i bjergene og i Beirut. Mit pas og mine
kufferter var i min søsters hus, men jeg måtte opgive at
hente mine ting. Det eneste jeg kunne tænke på var,
hvordan jeg kunne komme ud af Libanon igen. Fra Danmark fik jeg bekymrede sms’er fra min søn og Nina.
Jeg kontaktede det danske konsulat, og som en af de sidste
blev jeg evakueret med skib til Cypern, hvorfra jeg fløj
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=91
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
tilbage til Danmark. Undervejs sendte min svoger mig en
besked om, at han sejlede rundt i Spanien i sin sejlbåd og
gerne ville hente mig på Cypern. Det varmede. Også nogle
af sygeplejerskerne fra mit arbejde havde sendt mig sms’er
om, at de håbede, at jeg snart kom hjem. Min baggrund gjorde en forskel Det var dejligt at være tilbage i Danmark. Alligevel var det
svært for mig at vende tilbage til mit arbejde. I Libanon
havde jeg haft en skræmmende oplevelse: Jeg så en bil
med fire mennesker blive ramt af en raket, og der var blod
overalt. Pludselig kunne jeg ikke klare at være på et
hospital. Det gjorde det ikke bedre, at en ny oversygeplejerske var
blevet ansat. Hun kaldte mig straks til samtale og meddelte
mig, at jeg havde alt for mange sygedage. Aldrig i mit liv
havde jeg pjækket fra arbejde, men jeg havde ligget syg af
influenza i ti dage. Min fornemmelse var, at hun spillede på
sin magt. Læger og professorer turde hun ikke røre, men
ham fremmedarbejderen var hun ikke bange for. Det er en
af de få gange, jeg har følt, at mit navn og min baggrund
gjorde en forskel. Det endte med, at jeg sagde op. Rigtig libanesisk mad I en periode mistede jeg helt gejsten. Dels følte jeg mig
uretfærdigt behandlet på mit arbejde, og samtidig blev
oplevelserne fra Beirut ved at dukke op i mit hoved. Som et
videobånd, der spillede den samme film døgnet rundt. Det
var som om at blive spolet tilbage til den krig, jeg havde
forladt. Jeg var nødt til at få hjælp af en psykolog til igen at
få hold på min tilværelse. I dag har jeg fået energien tilbage og arbejder nu som
afløser på en shawarmabar i København. Den tilværelse
passer mig fint. Uanset om jeg er ejer eller ansat, skal
tingene gøres ordentligt. Mit blik fanger alt: Et fuldt
askebæger eller en snavset dug. Jeg reagerer med det
samme og får tingene bragt i orden. Jeg drømmer om en
dag at åbne en restaurant med rigtig libanesisk mad.
Luksusmad, hvilket ikke nødvendigvis betyder dyr mad. Og
så må der gerne være mindst en uges ventetid på et bord.
Det er min ambition. Jeg er ikke sulten efter penge, for jeg
har prøvet at have rigtig mange penge på lommen og så
brænde dem af. For mig drejer det sig om at gøre mit
arbejde godt og gøre andre glade. Afslag på dansk statsborgerskab For nylig fik jeg afslag på dansk statsborgerskab, fordi jeg
ikke opfyldte sprogkravene i skriftligt dansk. Det er en bitter
situation at stå i efter at have boet 23 år i Danmark. Jeg har
masser af viden om det danske samfund, og jeg har gjort
mig nyttig på arbejdsmarkedet og betalt mange
skattekroner. Frem for kun at se på om man kan skrive
korrekt dansk, så skulle man lægge mere vægt på ens
tilknytning til det danske samfund. Danmark er mit hjem, og
her har jeg hjemme. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=91
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Wassim Hallal
Wassims drøm er at deltage i verdensmesterskabet for
kokke. Allerede samme år, som han åbnede sit eget
spisested, blev det nomineret til Årets Restaurant.
Wassims opskrift på succes er: Arbejd for det, du
brænder for og lad være med at have ondt af dig selv.
Vend dig kun om, når du er i mål!
Vælg et emne
Født 1980 i Libanon ● Vokset op i Thy ● Uddannet kok
ved Teknisk Skole i Thisted med højeste udmærkelse ●
Åbnede sin egen Restaurant WH i 2007 ● Bor med sin
kæreste i Århus
• Jeg var ligesom alle andre • Vild med hjemkundskab • For mange sølvbryllupsmenuer • Kokkeuddannelse med udmærkelse • Michelin restaurant i Belgien • Kærester siden 8. klasse • Molskroen kåret som Årets Restaurant • Københavnerniveauet til Jylland • Bryllup til sommer • Pavestolte forældre • Jeg vil være verdensmester • Mit hår er ved at blive gråt Jeg var ligesom alle andre At jeg valgte at blive kok, har jeg ikke fra fremmede. Min far
var kok og havde sin egen restauration i Libanon, indtil han
flygtede fra borgerkrigen i Beirut. I 1984 kom jeg sammen
med mine forældre og tre brødre til Danmark. I begyndelsen
boede vi i en flygtningelejr i København. Mine forældre ville
væk fra de mennesker, der kun talte om den krig og
elendighed, de var flygtet fra. De valgte at flytte til en lille
by i provinsen, Vesløs øst for Thisted, hvor jeg tilbragte hele
min barndom. Vi var de eneste udlændinge i Vesløs. Selvom vi kom med
en anden kultur og mentalitet, tog byens 300 indbyggere
fantastisk godt imod os. Fra første dag gjorde vores forældre
det klart for os drenge, at nu boede vi i Danmark. Det betød,
at vi skulle være åbne over for den danske måde at leve på.
Vi holdt både fødselsdage og jul, selvom vi var en muslimsk
familie. Det eneste, der var anderledes hos mine
kammerater, var, at hvis man var sulten efter skoletid, så
smurte man sig bare en rugbrødsmad. Hjemme hos os stod
der varm mad på bordet. Mine kammerater var vilde med at
få en skål af min mors mad, før vi tog over på fodboldbanen,
hvor jeg tilbragte det meste af min fritid. Hverken i skolen eller på banen kom det på tale, at vi var
udlændinge. Mine brødre og jeg har altid følt, at vi var
ligesom alle andre. Og jeg har aldrig opfattet mine to
forskellige kulturer som en splittelse, men som en god
blanding. Det har givet mig power senere i livet. I dag er jeg
super taknemmelig for, at min far ikke lod os vokse op i en
eller anden ghetto. Den opvækst, mine brødre og jeg har
fået, er en stor del af forklaringen på, at vi alle sidder i
succesrige jobs i dag. Lydklip
Klik på ikonet for at høre Wassim
fortælle om sin opvækst i en lille
landsby i Jylland
* Afspilleren anvender Flash!
Citat
"Jeg har aldrig været styret af
andres holdninger"
Wassim Hallal, Århus
Wassim Hallal, Århus
Citater
"Jeg bliver inspireret af at være i
naturen og stå med nogle
råvarer i hænderne"
"Min unge alder og ikke min
etniske baggrund har været min
modstander"
Vild med hjemkundskab Som så mange andre drenge legede jeg med tanken om at
blive professionel fodboldspiller, men chancen for at bryde
igennem på topniveau var jo meget lille. Så begyndte jeg at
overveje en uddannelse som kok. Jeg var vild med
hjemkundskab i skolen, og med en far som kok og en mor
som madkunstner var valget let. Samtidig var jeg blevet
opvasker på et hotel, hvor jeg kunne snuse lidt til
kokkefaget. Efter folkeskolen gik jeg direkte ind på kokkeskolen i Thisted,
og jeg var heldig at få en læreplads på en restauration med
det samme. Min far advarede mig om de lange og skæve
arbejdstider, men støttede mig ellers. Ikke fordi jeg havde
brug for andres støtte, for jeg er sådan indrettet, at hvis jeg
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=72
1/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
sætter mig noget for, så har jeg kun mig selv at takke for,
hvis tingene går galt. Det giver målrettethed. For mange sølvbryllupsmenuer Jeg kom i lære og blev bidt af at lave mad. Det her var bare
super. Jeg fandt ud af, at jeg kunne noget særligt i et
køkken. Med i købet fulgte arbejde om aftenen og i
weekenderne. Det gik selvfølgelig ud over fodbolden, og ikke
alle mine venskaber holdt til min arbejdsrytme. Min læreplads gav mig en god ballast, men i slutningen af
min læretid savnede jeg udfordringer. Hver gang jeg ville
kaste mig ud i eksperimenter og udvikle nye ideer, fik jeg et
nej. Der var ikke plads til det kreative inden for traditionel
sølvbryllupsmad. Det var ikke nok for mig. Jeg var nødt til at
gå andre veje, hvis jeg skulle blive en bedre kok. Kokkeuddannelse med udmærkelse Jeg havde stadig seks måneder tilbage af min læretid, og
dem fik jeg lov til at tage hos køkkenchef Nikolaj Kirk på
Formel 5 i København. Alt var bare så anderledes i
København. Ikke noget venstrehåndsarbejde eller
ligegyldighed over for faget. Pludselig skulle kniven være
skarp. For sådan en bonderøvsjyde som mig var det en fed
oplevelse at arbejde i et så ekstremt og ambitiøst
kokkemiljø. Jeg nød den intimitet, der ligger i kun at skulle
koncentrere sig om at lave mad til 20 mennesker. Det var
klart det, jeg havde drømt om hele tiden. I 2000 bestod jeg
min kokkeuddannelse med den højeste udmærkelse, som er
en sølvmedalje. Michelinrestaurant i Belgien Efter min kokkeeksamen var jeg på en restaurant i Belgien,
der havde to stjerner i den internationale restaurationsguide
Michelin. Gode kontakter og min sølvmedalje åbnede døren.
Jeg fik mulighed for at arbejde med råvarer, der var utrolig
dyre i Danmark som fx trøfler og kaviar. Samtidig var det
også en hård periode for en 19årig, der hverken kunne tale
tysk eller flamsk. I forvejen havde jeg hørt vilde rygter om kokkelivet på
Michelinrestauranter. De viste sig at have hold i
virkeligheden. Der var et massivt pres på kokkene om at
skulle præstere det bedste hver dag. Derfor stivede mange
sig af med stoffer. Før man gik i gang med arbejdet, blev
der lige sniffet en bane kokain eller to. Det var ekstremt!
Men selvom jeg på mange måder har været vild som ung,
har jeg altid holdt mig fra alt med stoffer. Samtidig havde man ingen fritid. Man mødte kl. 9 om
morgenen og var først hjemme igen kl. 2 om natten. Det var
planen, at jeg senere skulle udstationeres i Frankrig på en
trestjernet restaurant, men jeg kunne simpelt hen ikke holde
til det konstante fysiske og psykiske pres. Efter et halvt år
besluttede jeg mig for at tage tilbage til Danmark. Hjem til
min kæreste i Århus. Kærester siden 8. klasse Min kæreste Tina og jeg er nærmest vokset op sammen. Vi
kommer begge fra Vesløs og har været kærester siden 8.
klasse.. Tina er uddannet arkitekt og arbejder som
bygningskonstruktør i et stort arkitektfirma i Århus. Efter
Belgien flyttede vi sammen i en lejlighed i Århus. Jeg havde
allermest lyst til at arbejde i København, så jeg kontaktede
min gamle chef Nikolaj Kirk. Han sagde: ”Der er en stilling
ledig som kok på Molskroen. Tag og søg den”. Han lagde
også et godt ord ind for mig, og det endte med, at jeg blev
ansat som menig kok i 2002. To år senere stoppede
køkkenchefen, og jeg fik tilbudt stillingen. Siden da er min
karriere bare galopperet derudaf. Molskroen kåret som Årets Restaurant Som køkkenchef fik folk øje på mine evner i køkkenet, og
jeg høstede fantastiske anmeldelser. Mit koncept var vilde
råvarer og vild madlavning på et så raffineret niveau, at
gæsterne fik en sublim oplevelse, så de ikke bagefter kunne
sige, at ”det her kunne vi sagtens selv have lavet”. Men
inspiration alene er ikke nok. Succes kræver hårdt arbejde og
sindssygt gode medarbejdere, og det havde jeg. Det hele kulminerede i 2006, da Molskroen blev kåret som
Årets Restaurant. Den var den eneste ud af de otte
nominerede restauranter, som lå uden for København.
Alligevel sagde jeg mit job op lige efter kåringen. I fem år
havde jeg slidt og slæbt for at gøre Molskroen til et af de
mest kendte gourmetsteder i Danmark. Nu skulle jeg videre
med mit eget projekt. Københavnerniveauet til Jylland Jeg havde fået et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til: At
drive min egen restaurant, Restaurant WH i Den Japanske
Have i Trige nord for Århus. I første omgang har jeg åbnet et
brasseri, men i 2008 åbner vi en gourmetrestaurant med det
vildeste high techudstyr inden for gastronomi. Alt er
arkitekttegnet til mindste detalje efter mit hoved. Det er
ikke kun maden, der skal være eksklusiv. Også indretningen
og møblerne skal være unikke. Ambitionen er at give vores
gæster en totaloplevelse. Jeg føler mig super privilegeret over, at en finansmand
satser 20 millioner på at realisere min drøm. Da jeg forlod
Molskroen, tog jeg flere af ”drengene” med mig til Trige.
Sammen tonser vi rundt i køkkenet for at få
københavnerniveauet til Jylland. Michelinstjerner tildeles kun
kokke i København og omegn, og det er jo ikke
tilfredsstillende, at vi ikke kan få en stjerne, fordi vi ligger i
Jylland. Hov, der sker altså også noget herovre, og det bliver
der efterhånden lagt mærke til. Måske bliver reglerne
ændret. Det vilde er, at min nye restaurant blev nomineret
til Årets Restaurant kun nogle måneder efter åbningen. Bryllup til sommer Både Tina og jeg kører i et højt gear, og vores venner har
svært ved at følge med. Vi tjener begge to rigtig mange
penge i forhold til vores jævnaldrende, uden at vi af den
grund opfører os som nyrige snobber. Men vi lever et liv i
overhalingsbanen, hvor vi har råd til at købe stort set, hvad
vi har lyst til. Lige nu er vi i fuld gang med at planlægge vores bryllup til
sommer. Egentlig ønskede Tina, at vi skulle giftes i en
bestemt kirke, men da det ikke kunne lade sig gøre,
droppede hun tanken om en kirkelig vielse. Så kunne vi lige
så godt blive gift på et rådhus. Som arkitekt er Tina meget
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=72
2/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
kræsen, når det gælder de arkitektoniske rammer. Inderst
inde tror jeg heller ikke, at mine forældre var særlig
begejstrede for et kirkebryllup. Men de elsker Tina som deres
egen datter, og hvis det var Tinas ønske at blive gift i en
kirke, så ok med det. Pavestolte forældre Jeg betragter mig selv som muslim, men jeg har en
afslappet måde at praktisere det på. Som kok kan jeg ikke
overholde reglen om ikke at spise svinekød, og det
accepterer mine forældre fuldt ud. De ved også godt, at både
mine brødre og jeg drikker vin. Selvfølgelig er de ikke meget
for det, men de har valgt at sige: ”Vi respekterer nu en gang
vores børn, og vi stoler på, at det de gør, er bedst for dem
selv”. Mine forældre bor stadig i Vesløs. Hvis der var fred i
Libanon, er jeg ikke i tvivl, at de gerne ville tilbringe
alderdommen i deres hjemland. Men de er lykkelige over, at
deres fire sønner har nået de mål, de har sat sig. I dag
arbejder vi alle på lederniveau som henholdsvis værkfører,
souschef og selvstændige erhvervsdrivende. Mine forældre
glæder sig til at få børnebørn, men for mit eget
vedkommende må det med børn godt vente lidt. Lige nu er
der kun plads til arbejde i min kalender. Jeg underviser ved
forskellige kokkearrangementer og i efteråret 2007 udkom
min første kogebog Jeg vil være verdensmester Mit personlige mål er at deltage i verdensmesterskabet for
kokkekunst i Lyon i Frankrig. Jeg vil gerne kunne kalde mig
verdensmester, og jeg er parat til at kæmpe for det. Det er
en udfordring, der passer godt til min konkurrencementalitet
og mit temperament, som jeg tilskriver mine libanesiske
rødder. Jeg er sådan en dårlig taber. Jeg spekulerer ikke meget over min libanesiske baggrund,
men jeg har heller ikke fundet nogen betegnelse, der passer
på mig. Jeg føler mig 100 procent dansk men også som 100
procent libaneser, selvom omgivelserne mener noget andet.
Et par gange har jeg holdt ferie i Libanon, bare for at slappe
af og glide ind i mængden. Men den går ikke. Jeg bliver
spottet med det samme, når de hører mit gebrokne arabiske.
Så jeg må nøjes med at være Wassim Hallal, og det er vel
også godt nok? Alligevel kan indvandrerdebatten irritere mig, fx
tørklædedebatten. At det skaber flere ugers mediestorm, når
en kvinde med tørklæde stiller op til Folketinget, er ganske
enkelt latterligt. Debatten tjener jo kun til at rykke parterne
endnu længere fra hinanden. Det tyder på, at visse politikere
må have for lidt at lave. Mit hår er ved at blive gråt Som jeg sidder her i dag, kan jeg kun være super tilfreds
med mit liv, selvom jeg som 26årig allerede har masser af
grå hår. Det har været en benhård kamp hele tiden at være
så langt fremme i forhold til min alder og skulle bevise mit
værd. Om ti år håber jeg på at sidde med en stor restaurant
med en eller to Michelinstjerner. Med gæster, der sætter
pris på ædle råvarer og godt håndværk: Opskriften på
kvalitet. Og måske finder jeg tid til at gå i teatret med min
kone og spise et godt måltid mad i byen. Jeg kan godt
slappe af, selvom maden ikke er helt i top. Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=72
3/3
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
HJEM | KVINFO
|
|
Bibliotek og
ressourcer
Nyheder og
magasin
>
Nye mænd i Danmark
spacer
>
Om Nye mænd i Danmark
>
Indsend historie
>
Lydklip
>
Søg i fortællinger
>
Undervisning
Ligestillingens
historie
Eksperter
Mentornetværket
HOME
| Mellemøsten &
Nordafrika
ARABIC
| PRESSE
| OM
Nordisk Kvinde
litteraturhistorie
Mahmoud Alibadi
Mahmoud Alibad er uddannet fotograf og grafiker i
Irak. I 1992 flygtede han fra Irak og kom til Danmark,
hvor han nu er en anerkendt kunstner med mange
udstillinger bag sig.
Vælg et emne
Længsel efter en ny verden Jeg tilhører det sted, hvor jeg mærker min eksistens, det
sted jeg elsker og føler mig tryg. Kunsten er mit land.
Kærligheden også er mit land i form af min familie, venner,
min kone og mit barn. Jeg var ret lille, da jeg fik den første
tanke et billede om en ny verden, som er anderledes. Jeg
lavede små fantasihistorier og fortællinger for mine
børnevenner om en verden, som jeg aldrig havde set eller
hørt om. Jeg voksede op i det lysende mørke Bagdad med
nogle idéer om en bedre tilværelse et andet sted. Jeg skulle
bare finde min vej. Jeg følte mig som en gæst i mit eget
land og også i min egen familie. Jeg var hele tiden på udkig
efter en plads til min sjæl, for jeg vidste, den ikke var i min
krop, men indespærret i et mærkeligt system. Men den var
stadig min. • Jeg var kun 12 år gammel, da jeg blev tortureret første
gang, fordi jeg havde cyklet foran landbrugsministerens hus
uden at vide det og uden tilladelse. • Jeg har været i fængsel et par gange • Jeg blev tortureret, fordi jeg skrev et digt om frihed • Jeg blev smidt ud af mit studie, fordi jeg nægtede at
deltage i et våbentrænings forløb i min sommerferie • Jeg blev truet på livet, hvis jeg ikke forlod min kæreste til
fordel for en efterretningstjenestemand • Jeg prøvede 3 gange at flygte uden held. Jeg var kun 13 år
den første gang. Flugten ud af Bagdad Det lykkedes mig at flygte fra fængslet, som jeg havnede i,
fordi jeg nægtede at portrættere Saddam Husain. I fængslet
sad jeg sammen med en anden kunstner, og han havde
planlagt en flugt ud af fængselet. Jeg besluttede mig at
flygte sammen med ham, og efter flugten ville jeg til
udlandet. Det tog lidt tid, for jeg skulle ordne mange ting,
inden jeg tog af sted. Jeg viste godt, at jeg forlod Bagdad for
altid. Det var en hård tid for mig, og jeg udviklede en angst allergi
pga. stress, nervøsitet og frygt. Jeg tror, at jeg nyste 50
gange i timen. Det lykkedes mig at få ordnet alle de
nødvendige papirer i forbindelse med min rejse til udlandet.
Det krævede selvfølgelig ekstra kræfter at overvinde alle de
forhindringer, som jeg mødte på min vej. Men jeg var fyldt af
håb og glæde om at møde mig selv frit et andet sted. Og det
gav mig styrken. Med et falsk pas i hånden, lykkedes det mig at få et visum
til Polen. Med en bus til Jordan kom jeg ud af Irak. Under
den 17 timer lange bustur var jeg meget nervøs for at blive
arresteret ved den irakiske grænse. Jeg vidste ikke, hvor
effektivt irakernes efterretningssystem var efter krigen. En
krig der havde ført til kaos og til statens sammenbrud. Til min lettelse lykkedes det mig at smutte gennem den
irakiske grænse. Jeg kan huske, at det stadigvæk var mørkt,
da vi kørte ud fra den sidste kontrolpost. Og jeg kiggede
tilbage for at se Irak for sidste gang. Lysene blev gradvist
svagere jeg opdagede, at vi kørte ind i Jordan. Her
forsvandt min allergi langsomt. I Danmark fik jeg mine kræfter tilbage Fra Polen blev jeg smuglet videre til Danmark. Jeg vidste
ikke så meget om Danmark, andet end Søren Kirkegaard,
H.C Andersen og Per Kirkeby var danskere. I Irak havde jeg
set Per Kirkebys billeder i et indsmuglet kunstmagasin Art in
America, som jeg stadigvæk har. Jeg fik hold på mig selv igen og monterede et par ekstra
energiknapper for at kunnestarte et nyt liv. Den første tid i
Danmark knoklede jeg med at lære dansk om dagen, og om
aftenen vaskede jeg op. Jeg samlede træ og købte gamle
gardiner mine første lærreder at male på. Jeg kom ind med
mange billeder på den første censurerede udstilling for
udenlandske kunstnere og solgte de fleste af mine udstillede
billeder. Siden er alt gået godt for mig. Det er lykkedes mig at skabe
et navn blandt danske kunstnere, og efterhånden har jeg fået
anerkendelse og har udstillet på museer, statslige
udstillingssteder og selvfølgelig på forskellige gallerier rundt
omkring i landet. Desuden har jeg haft udstillinger i udlandet.
I en periode havde jeg mit eget galleri, Brune Øjne. I dag underviser jeg i kunst forskellige steder, og jeg har mit
eget atelier i kælderen, hvor jeg bor. Jeg er medlem af
Billedkunstnernes Forbund (Bkf) samt medlem af
International Association of Art. Desuden sidder jeg i
kunstpuljens udvalg for Dansk flygtningehjælp. Sammen med
min kone Line bor jeg på Nørrebro. Og så har jeg en søn Kofi
på syv år fra et tidligere forhold. Min kunst Den kunst jeg laver er forskellig fra tid til tid, men i bund og
grund er det de samme tanker, samme følelser, der skaber
overfladerne. Mine tanker har altid handlet om mennesket og
dets eksistens både i det fysiske såvel som i dets mentale
rum. Jeg er en kunstner, der samler ting og ideer fra det frie
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=97
1/2
20/5/2015
Nye mænd i Danmark
rum: Mennesker, jorden, en lukket vej, et gammelt hus, krig,
tro, kærlighed, verdens brændpunkter/ flammer, frygt, sol,
havnebyer og rejser til noget nyt. I de sidste syv år har jeg
været optaget af nogle aktuelle emner, som går igen og igen
i mine værker: Spor, jorden , miljøet og freden. Lige nu er
mine tanker optaget af verdens brændpunkter. Jeg bruger forskellige materialer på lærredet. Jeg kan godt
lide at eksperimentere for ikke at låse mig fast. Mine erfaringer fra grafisk design, scenografi, foto og
installationskunst har været en stor støtte og inspiration, når
jeg maler. Jeg kalder mig for multikunstner eller multimedie
kunstner en visuel kunstner. Glem ikke andre, fordi du selv har det godt Jeg ved godt, at der er mange mennesker i verden, som ikke
er rigtige flygtning og misbruger den mulighed for at skabe
sit eget projekt under dække af at kalde sig flygtninge. Men
dem som søger et håb, skal man ikke glemme, fordi man
selv har det godt. København. Marts 2008 Printervenlig udgave KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · Email: [email protected]
http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=97
2/2