1. No category

Bilag 3A
Maria Bierbaum: Research og kommunikation, CKU: 25 tweets -­‐ Nyheder direkte fra Burkina Faso, under væltningen af præsidenten. -­‐ Fik du ting frem, som medierne ikke rapporterede? Hvordan. -­‐ Fungerer som netværk Interviewguide Jeg har jo kun analyseret tweets som indeholder #dkaid, og det er derfor på baggrund af dette, at jeg stiller mine spørgsmål, og er kommet frem til de resultater/postulater som jeg er. Jeg vil stille dig en række spørgsmål Det kan sagtens være at du ikke mener du er ekspert på området, men jeg er interesseret i at høre hvad DU mener. Præsentation: Jeg vil starte med lidt generelle spørgsmål om dig og din brug af Twitter: -­‐
-­‐
Hvem er du? Hvad arbejder du med? Brug af Twitter overordnet: -­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Hvad bruger du overordnet twitter til? Hvor ofte tweeter du typisk? Hvor ofte bruger du #dkaid? Tweeter du udelukkende i forhold til dit arbejde? o Skal din konto ses som en arbejdsprofil?
o Vil du kalde din konto, privat?
Tweeter du holdninger? o Er dine tweets udtryk for dine personlige holdninger, eller
repræsenterer de din organisations?
Har i en plan/strategi for hvordan i bruger Twitter i organisationen? o Skal du følge den strategi med din private konto?
o Tweeter du om udvikling uden at bruge #dkaid?
Hvilke emner kan typisk få dig til at lave et tweet? o Aktuel situation?
o Politisk forslag/beslutning?
o Resultater?
o Events?
Tænker du over en målgruppe når du tweeter? o Hvem?
o Tænker du over at alle kan se dine tweets?
Netværk -­‐ Oplever du Twitter som et netværk af udviklingsfolk? -­‐ Tænker du på at alle de andre i din branche kan læse hvad du skriver? -­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Får det dig til at holde igen? Skal man helst være enig? o Møder du uenighed på Twitter?
Oplever du diskussioner? Føler du at du bør tweete om et emne, hvis du ser at mange andre gør det? o Er det vigtigt at vise flaget?
Har du oplevet at komme i dialog med mennesker på Twitter, som du ellers ikke ville have været kommet i dialog med? o Politikere – Skriver du direkte til dem?
Kan det bruges til at by-­‐passe de etablerede medier, og pressesekretærer? Får du nyheder fra udviklingsmiljøet igennem Twitter? Din rolle: Du har lavet 26 tweets med #dkaid, på de 28 dage jeg har analyseret, jeg vil gerne spørge lidt ind til dem. -­‐ Du nærmest live-­‐tweeter fra demonstrationerne i Burkina Faso. Hvad lavede du der? o Tilfælde?
-­‐ Blev du kontaktet af etablerede medier? -­‐ Tror du dine tweets er blevet brugt til noget? -­‐ Tænkte du over at nogen specielt ville have interese? o Skulle det bare deles?
• For mig at se er dine tweets, lidt atypiske, for #dkaid samtalen. Du live-­‐
tweeter informerende fra et brændpunkt, hvor langt de fleste
kommenterer på en aktuel sag herhjemme. Besparelserne eller ebola.
Hvad tænker du om det?
Finale: -­‐ Opnår du det du gerne vil på Twitter? Har det givet din/jeres kommunikation noget ekstra? Resultater fra analyse: Over 4 uger fra d. 20/10 har jeg kodet og analyseret på alle originale tweets, indeholdende #dkaid. 1362. Sorteret i temaer, har regeringens finanslovsforslag flest tweets med 338. Dvs. At ca. ¼ af alle tweets, jeg har analyseret handler om dette. -­‐ Hvad tænker du om dette? -­‐ Hvordan agerede du selv i den situation? -­‐ Når du i dette tweet XXXX skriver dette til XXX, er det så for at vise at i er imod det og dermed lægge pres? Eller er det for at gå ind i en reel diskussion? Bilag 3B
Interview Maria Bierbaum Oenschläger: d. 3/2 – 2015: 00:00 – 1:53-­‐ Starter men en kort introduktion af mit speciales fokus, og en forklaring af hvordan interviewet vil finde sted: 1:53: I: Jeg vil gerne starte med at spørge hvem du er og hvor du arbejder? 1:59: MO: Jamen altså, jeg hedder Maria Oenschlaeger. Jeg arbejder på Center for Kultur og Udvikling og der har jeg arbejdet i 1,5 år nu on and off. Før det har jeg været på Altinget – webmedie, og var blandt andet med til at starte den portal op, der hedder Altinget/Udvikling. Og så bruger jeg Twitter rigtig meget! 2:19: I: Ja, hvad bruger du det sådan overordnet til? 2:23: MO: Altså jeg bruger det rigtig meget til at hente informationer. Læse nyheder og hente informationer. Jeg synes virkelig styrken ved Twitter er at man kan meget indsnævre på emne, altså på hashtags, hvad man leder efter, hvad man vil følge og få nogen hurtige, både breaking ting, men også rapporter og henvisninger til artikler og så videre. Som kan være relevant i sit job eller… 2:52: I: Så du bruger det mere til at hente informationer end til selv at tweete? 3:00: MO: Hmmmmmmmm……. Begge dele, ikke. 3:05: I: Hvor ofte tweeter du? 3:07: MO: Hvor ofte jeg selv tweeter? Hmm.. 1 gang dagligt, tror jeg. Det ved du måske bedre end jeg, haha. 3:15: I: Hehe, jeg ved det fra 1 måned i hvertfald. Og hvor ofte bruger du #dkaid i dine tweets? 3:20: MO: Rigtig tit. Altså… hver anden gang… mere. 3:27: I: Det er omkring udviklingsspørgsmål du mest… 3:30: MO: Det er udviklingsspørgsmål og nogen gange kultur. Det er de to. #dkkultur og #dkaid 3:37: I: Så det hænger meget sammen med dit arbejde også? 3:38: MO: Ja det gør det også. Og interessefelt… eller sådan.. ja. 3:42: I: Som også hænger sammen? 3:44: MO: Ja 3:46: I: Når du tweeter, er det så privat eller er det CKU tweets? 3:52: MO: Det er ikke sådan at jeg er, hvad hedder sådan noget. Det er ikke officielt CKU eller sådan. Jeg tweeter for egen regning. Jeg ahr faktisk ikke skrevet det på min profil, men øh.. Det bør jeg nok gøre, haha.. 4:06: I: At det er for egen regning? 4:10 MO: Ja, men det hænger jo snævert sammen, når ens arbejde er ens interessesfære. Så kan det jo godt være lidt svært at skelne. 4:19: I: Okay så du vil… Det er en privat profil du kører? 4:26: MO: Ja. 4:27: I: Når du tweeter.. Tweeter du holdninger til ting vil du mene? Eller det mere information eller…? 4:37: MO: Altså jeg bruger det faktisk meget til at videregive informationer. Jeg er ikke udpræget holdningsmenneske på Twitter. Men jeg kan godt lide når andre er det.. hehe, men jeg gør det ikke særlig meget selv. 4:54: I: Har I, nu ved jeg godt din profil er privat, men har I på CKU en strategi for Twitter? 5:03: MO: Ja, og vi har også en CKU Twitter profil. 5:06: I: Ok, en organisationsprofil. Følger du… altså går du ind med din private profil og støtter op om de tweets der bliver lavet fra organisationsprofilen? 5:16: MO: Ja meget. 5:23: I: Men fra din egen konto, der gør du 100% hvad du selv har lyst til? 5:25: MO: Ja der er ikke noget, hvad skal man sige, der er ikke noget pålæg fra oven om at det skal gøres sådan.. Nej det står frit for. Jeg tror i virkeligheden bliver der sat meget pris på at man gør det eller sådan, fordi der er så snæver sammenhæng mellem arbejde og interesser. 5:50: I: Tweeter du om udvikling uden at bruge hashtagget #dkaid en gang i mellem? 5:53: MO: Gør jeg det.. øhmmm… sjældent. Meget sjældent. 6:02: I: Hvis der ikke er plads? 6:03: MO: Ja.. eller hvis det er møntet… hvis det er fra et andet land.. hvis det er Kenya det handler om, er det ikke sikkert jeg bruger #dkaid, men det er sjældent 6:18: I: Ok. Tænker du over hvem der ser de tweets du laver? 6:30: MO: Ja, eller sådan. 6:33: I: Altså eksempelvis, du bruger ikke #dkaid, hvis det er noget der er aktuelt for det kenyanske civilsamfund 6:37: MO: Nej altså, den skærer jeg sådan… 6:42: I: Men tænker du også over når du laver et tweet med #dkaid, at nu ser det hele danske udviklingsmiljø der er på Twitter potentielt mit tweet her. 6:53: MO: Ja det gør jeg. Det er derfor man sender ind. Hvis det er info man giver videre håber man jo det når den målgruppe det er relevant for. 7:03: I: Hvilke emner kan få dig til at lave et tweet typisk? Nu nævnte du selv, hvis der er en ny rapport eller… 7:13: MO: Ja nye rapporter, helt klart og især hvis det er noget, der handler om kultur og udvikling så er det meget. I morges var der en pressemeddelelse fra udviklingsministeren at de havde nomineret MDG’erne (Til Nobels fredpris). Det er jo spændende og sjovt og sejt, og det er god information til andre, så det vil jeg typisk tweete som #dkaid. Ja. Så info der er relevant for #dkaid målgruppen eller hvis det er #dkkultur, så for dem. 7:47: I: Så du tænker måske lidt i #dkaid, og #dkkultur? 8:00: MO: Nogen gange sætter jeg dem sammen, ikke. Hvis det er noget CKU relateret 8:09: I: Nu er det også din profil på dit arbejde, men kan man sige at din twitterptofil ligesom afdækker de her to områder. Altså, det er det du tænekr når du ser noget interessant, som du vil tweete videre. Så skal det være indenfor de her to områder, på en eller anden måde? 8:27: MO: Sjældent bruger jeg et andet hashtag, er det det du tænker? Jeg bevæger mig rigtig meget i den her… Der kan være underemner til #dkkultur altså #dklitteratur eller… 8:40: I: Jeg tror det jeg fisker lidt efter, er at du har.. nu har du en profil inde på det her medie, og følgere som ser at det er det her du tweeter om, så du skal ikke skrive noget der falder for langt udenfor..? 8:51: Nej, og det gør jeg heller ikke. Det er jeg faktisk ret bevidst om. Selvom jeg har venner, der arbejder i andre organisationer så retweeter jeg nærmest ikke deres ting, for at holde sådan en rimelig ren profil. Ja, det tænker jeg over. 9:14: I: Det var lidt svært at få stillet det spørgsmål, men du svarede… 9:15: MO: Men det er rigtigt. Jeg tjekker selv andre når de, altså.. så tjekker jeg hvad de har tweetet og hvis det stikker alle mulige steder hen, så går jeg faktisk uden om. Så er man ikke sikker på hvad man får. 9:35: I: Tænker du det, når du bruger #dkaid, som et netværk af udviklingsfolk? 9:45: MO: Ja, altså, men der er jo faktisk ret begrænset interaktion mellem #dkaid folk synes jeg i forhold til hvad der kunne være. Altså der bliver i virkeligheden sjældent bakket op om.. hvis, lad os sige at CKU sender et tweet om at der er nogle syriske kunstnere, der kommer til Danmark. Samme formiddag sender Anders Ladekarl et tweet ud om, at vi skal også hjælpe Syrien, men de to.. altså han går ikke i dialog med den selvom man så replyer ham og siger, hey der er de her syriske kunstnere. Altså jeg mener.. Der kan være en tendens til at der er lidt begrænset interaktion synes jeg . Hvor man i virkeligheden kunne løfte hinanden meget mere, og indgå i flere dialoger. 10:33: I: Er det noget i forsøger? Nu siger du at i replyer til Anders Ladekarl.. 10:35: MO: Ja, det synes jeg vi gør faktisk. Vi har prøvet også Martin Lidegaard, hvor vi så går ind og stikker ind på hans tweets, ikke. 10:44: I:Det er noget i gør med den officielle CKU konto? 10:45: MO: Ja det gør vi med den, det gør vi faktisk. Men der… der bliver sjældent sådan… Der er jo nogen der er vildt gode til det, altså ngoen politikere der er vildt gode til at indgå i de her små dialoger. Mette Gjerskov er jo et rigtig godt eksempel påa t hun gerne tager den eller går videre i den. Tager en dialog. Og så er der rigtig mange der er rigtig dårlige til det. 11:07:I: Oplever du nogen sinde rigtige diskussioner eller uenigheder omkring tweets med #dkaid? 11:16: MO: Der var jo blandt andet en diskussion om sådan noget med interaktion på Twitter, som gik ret langt. 11:23: I: En interaktion om den manglende interaktion? 11:26: MO: Ja. Og så har der også været en omkring.. Hvad var det nu der blev diskuteret.. jo så er der jo nogle der stiller åbne spørgsmål. Det var Laurits fra U-­‐
æandsnyt,d er spurgte: Hvad skal vi tager; hedder det udviklingslande? Hedder det det globale syd? Altså sådan et åbent spørgsmål, hvor folk så svarer ind. 11:46: I: Ok, så det er.. begge de eksempler du giver er sådan nogle åbne generelle spørgsmål.. 11:52: MO: Ja. 11:54: I: Det er jo lidt spændende,d et er sådan nogle store… 11:57: MO: Men så er der fodfolk derinde, kan man sige, fordi nogen af de.. jeg har dem mistænkt for så nogen hvad ved jeg, Anders Ladekarl, Martin Lidegaard får jo sine tweets lavet af en. Det er ret tydeigt, han har lavet så nogle bommerter, hvor der stå: forslag til tweets og sådan noget, altså. Så der sker ikke noget (interaktion). Så er der nok flere der ikke forstår at bruge Tweetdeck for eksempel, hvor man ligesom får overblik og kan se hvad der sker. Jeg tænekr at sådan en som Anders Ladekarl, han ikke bruger Tweetdeck, fordi han er så lidt i dialog. Eller ser hvad der sker i øvrigt. Og det kan være ret ødelæggende for medierne, ikke. 12:34: I: Men nu, eksempelvis den der diskussion om hvad man skal kalde Syd eller det globale syd. Det er jo meget spændende at den bliver taget på Twitter på en eller anden måde. Er der et andet forum, hvor den ellers ville blive taget? 12:46: MO: Nej, det tror jeg ikke. Så ville det være lukket.. Så ville det være i Globalt Fokus. På den måde er det jo et ret samlende organ for udviklignsmiljøet i Danmark. Der har også været de her Tweet-­‐ups, og det tror jeg faktisk også at vi vil prøve at arrangere til marts igen. For det har faktisk været ret interessant. Og det har været sjovt at mødes. 13:15: I: Jeg ahr faktisk været med til et enkelt hos Verdens Bedste Nyheder, idne på FKN. 13:19: MO: Nej det er rigtigt, der var jeg ikke med. 13:24: I: Det er jo meget interessant. 13:35: MO: Man føler man er allierede, når man mødes til, hvad ved jeg, høringer eller… Så er der ligesom folk man kender og folk man hilser på fordi de figurerer her, ikke. 13:53: I: Er det vigtigt at vise flaget på Twitter? Altså en gang i mellem, tror du der er.. nu mener jeg, hvis der nu er en eller anden stor debat eller et eller andet tema der kører ret voldsomt på Twitter, hvor folk er enige. Er man så med bare for at være med? 14:20: MO: Det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes folk er gode til at have noget på hjertet når der er noget. Selvfølgelig er der organisationer, der også bruger Twitter som prøveballonsmedie, hvor man smider noget ud som man håber bliver fanget af pressen, ikke. Men når der er debat, så synes jeg egentlig det er ægte nok. Og nogen gange vælger man også at stå udenfor ngoen debatter. Det kan jo være interesseting eller der er jo mange grunde til at man ikke går ind i en debat 14:56: I: JA, nu eksempelvis så jeg, at du som en af de få, som er ret aktive på Twitter ikke rigtig tweetede om besparelserne udviklingsbistanden, som jo også var lige i den her periode. Er der en speciel grund til det eller…? 15:17: MO: Altså den første grund er, at CKU som jeg arbejder for, er på finansloven og står udenfor ligesom den runde, ik. Fordi vi ligge runder udenrigsministeriet som en selvstændig institution. 15:35: I: Så der er alligevel et link mellem din private konto og dit arbejde? 15:38: MO: Ja det kommer der så der, ikke. Der fløj vi under radaren, eller sådan. Det er rigtigt. Og så havde jeg egentlig også følelsen af at der var andre der havde mere på spil i den… som skulle have den arena. Og gjorde det i øvrigt.. Det blev jo gjort virkelig virkelig godt. Jeg tror jeg har retweetet lidt. 16:05: I: Ok, dem har jeg så ikke talt med. 16:11: MO: Jeg tror måske i virkeligheden jeg prøver at være en smule apolitisk i mine tweets. Også i forbindelse med Danmarks indsamlingen som lige har været der, der var der jo ret heftig… både stor stor ros til nogle af politikerne, men også stor kritik, ikke. Der har jeg heller ikke rigtig gjort noget. Favoriter måske lidt, men jeg er ikke så aktiv. 16:45: I: Føler du at du er kommet i dialog med nogen mennesker på Twitter, som det ellers havde været svært at komme i dialog med, ude i den virkelige verden? 16:54: MO: Ja 16:57: I: Kan du sige hvem, eller hvilken type? Altså politikere eller.. 16:59: MO: Ja politikere blandt andet. Mette Gjerskov for eksempel hun er ret god til at tage en hurtig dialog. Også nogen af de andre medarbejdere fra andre internationale organisationer i København. 17:16: I: Danske medarbejdere fra internationale organisationer? 17:17: MO: Ja. Og så er det jo også sjovt med Twitter, at pludselig så er man i kontakt med en fra Indonesien som synes om et eller andet.. der er den der… det er morsomt… at man kan connecte med folk som man ikke har nogen form for geografisk adgang til 17:45: I: Har du brugt det, eller har i brugt det i CKU begge dele til at bypasse de etablerede medier, eller hvis i har en eller anden nyhed enten til at komme i medierne eller tila t komme forbi pressesekretærerne for at få en sag på den politiske dagsorden. 18:05: MO: Nåh det sjovt, altså. Vi bruger det jo primært til at sende.. som et alternativ til en klassisk pressemeddelelse, det gør vi. Og også til at gøre tingene tilgængelige for andre end hvad ved jeg, Politiken segmentet, altså også få det bredt ud der, på en eller anden måde, selvom det jo også er en lukket meget lille del… 18:42 (Finder ark med udskrift af Tweets frem): I: Nåh, men skal vi lige prøve at kigge lidt på.. det er ikke alle dine tweets, men bare nogle af dem her. Det er jo bare.. vil du.. hvad lavede du i Biurkina Faso der? Det var tilfældigt at du var der lige der? 19:00: MO: Ja det var det. Altså det var ikke i forbindelse med opstanden. Nejd et var med arbejdet. Det var på en programformuleringsmission, hvor vi inden vi tager afsted hører at der muligvis vil være nogle demonstrationer, men ikke noget stort. Der er jo ikke nogen, der forventer noget kan man sige. Og så viser det sig jo bare, at der er millioner på gaden. 19:30: MO: Man kan sige, at Twitter i den situation var helt fantastisk, både fordi vi kunne se at der slet ikke var nogen medier, der var slet ikke noget dækning herhjemme den trsdag, hvor der var den første rigtigt store demonstration. Der sker ikke noget i de danske medier og der var måske en million på gaden. Det var kæmpe stort. Så der er tanken, i hvertfald fra min side, prøv lige at vågn op danske medier. Der sker noget her, som godt kunne blive vildt. Men samtidig er jeg et bevidst om at flyve under radaren ved ikke at bruge de officielle hashtags, af dem der blev brugt i Burkina Faso på det her tidspunkt. Nej det gjorde jeg slet ikke. For ligesom ikke at komme i søgelyset. 20:15: I: I søgelyset hos…? 20:18: MO: … evt. det burkinske militær, hvad ved jeg.. Og det tænker jeg i øvrigt også over når jeg tweeter, at man ligesom også skal passe på sig selv. Så man skal måske ikke.. inden man skal til… er det måske dumt at sende tweets ud, hvor man kritiserer.. 20:40: I: Du holder også en neutral tone i de her tweets, en observerende tone.. 20:42: MO: Ja, ja 20:45: I: Det er din stil? 20:46: MO: Ja 20:54: I: Blev du kontaktet af nogen medier? Var de nogen der opfangede at du lavede det her? 20:57: MO: Ja det var der faktisk.. men ret sent. Jeg tror faktisk det var via et Facebook post det var ret øh… og så var der nogen der retweetede med sådan noget med at det er ikke noget for #dkmedier, eller det er ikke noget der bliver opdaget af #dkmedier. 21:19: I: Du brugte ikke hashtagget #dkmedier for at…(gøre dem opmæsrksom) 21:21: M: Det gjorde jeg faktisk ikke, men det burde jeg måske have gjort.. Så blev vi kontaktet af 24syv (radio) mens vi var dernede, da vi var på vej ud. Det var jo også ultrakort. Vi kom der ned søndag, der var stor demonstration tirsdag, hvor vi så vælger at blive fordi det ser ud til at falde til ro, til torsdag, hvor der så er den store demonstration, som så kulminerer med at de overtager parlamentet og præsidenten bliver mere eller mindre væltet, men det var også ret forvirrende. Det var vigtigt for os at kunne, mens vi var der, en ting at være (på) Twitter, mens også at kunne følge med på Twitter, se hvad der sker. Når man er i sådan en situation. Det synes jeg faktisk var den store lære af det..? 22:06: I: Blev det brugt meget af demonstranterne? 22:07: MO: Ja det blev faktisk brugt ret meget. Altså det blev brugt på den måde at man via oplysninger fra Twitter kunne se, at nu har de lukket lufthavnen, nu bliver der skudt herovre eller.. altså jeg sad hele tiden på Twitter faktisk. Vi sad ligesom lukket inde på det der hotel, for at finde ud af hvad der skete. Om præsidentetn ville trække sig eller hvad der skete. Der var jo sådan et stort vakuum så det var sådan, hvad foregår der egentlig. Og det blev brugt ret fint undervejs. Der var nogen der virkelig gode til at.. sådan.. ja.. så man ligesom fik det der realtime billede af hvad der foregik. Torsdag hvor der var den her store demontration, så kommer de første billeder af folk der bliver skudt også ind, så man sådan: ok det her det er lidt mere alvorligt end.. Såd et avr en virkelg virkelig vigtig informationskilde. Altså det var også fra Twitter at vi fandt ud af at lufthavnen var lukket så vi ikke tog derud torsdag. 23:00: I: Hvordan ellers i de etablerede medier i Burkina Faos. Dækkede det, eller kunne de dække det? 23:09: De dækkede det. Ja de dækker det, men for alngsomt jo i virkeligheden iforhold til, hvis man skal have sådan ngoen hurtige informationer: kan man tage derover eller er der stadigvæk.. og hvor er demonstrationerne nu? Det kan man jo følge på Twitter, det kan man jo ikke følge på medierne. Det går for langsomt trods alt, med almindelige medier. Selvom de også var cool nok på Facebook og sådan noget, mne trods alt med noget tids… 23:37: I: Delay? 23:38: MO: Ja 23:40: I: Blevd et så brugt i Radio 24syv eller? 23:43: MO: Ja det er meget spændende, jeg snakkede med en, men jeg ved faktisk ikke om det blev brugt. Jeg fik aldrig samlet op, du ved… Men det var sådan meget hektisk, vi var på vej ud til lufthavnen fredag morgen faktisk, så det var ret sent den blev grebet også (af de danske medier). 24:05: I: De her tweets.. Tænkte du lver at de var relevante for det danske udviklignsmiljø generelt siden du bruger #dkaid? For demd er opererer i Burkina Faso? 24:17: MO: Ja, lige præcis, der er jo end el danskere i Burkina Faso og, hvem var det jeg var i kontakt med..? Var det BØRNEfonden, som havde en medarbejder også i Burkina Faso. 24:47: MO: (Kigger på sine udprintede tweets) Jeg har alligevel tweetet ret meget. Det er ret sjovt. 24: 54: I: Altså jeg sad også og fulgte med realtime, fordi jeg kodede hver dag. Det var meget spændende synes jeg. 25:03: MO: Man kan godt se det bølger, det er sjovt ja. (i løbet af hendes tweets). Altså den går jo fra at være sådan: ok, hvad foregår der, der er folk der bliver skudt, til at der er feststemning på gaden, og folk mener at de har vundet, og så til at præsidenten faktisk holder fast i magten. Han afgiver den jo ret sent. Det er først sådan i løbet af fredagen. Han holder den alligevel stangen før ahn så træder tilbage. 25:32: I: Det er også meget interessant. Nu har det selvfølgelig også… Når man snakker Twitter har det meget med aktuelle begivenheder at gøre, hvilke slags tweets, der kommer til at være. Nu siger du selv at det er meget informationer du tweeter, mne langt størstedelen af de tweets jeg har analyseret, det har været kommentarer, kommentarer med holdninger hvilket selvfølgelig også har været på grund af udspillet, finanslovsforslaget, som selvfølgelig fylder meget i den periode jeg har analyseret, men der skiller du dig meget ud pga… 26:12: MO: Ja det gør jeg, jeg står helt ved siden af, hehe. 26:18: I: Jeg har lige et par helt overordnede spørgsmål her til sidst. Opnår du det du gerne vil på Twitter? Eller er der noget du gerne vil opnå? 26:30: Ja det er meget sjovt. Er der noget man gerne vil opnå? Hvad er målet for ens brug af Twitter, det er ret sjovt. Altså det handler jo om at indgå i en eller anden form for samtale. At man ligesom… Det er jo sådan helt demokratisk. At man har en stemme indenfor et samfund, som nu er #dkaid, og jeg syens egentlig generelt set at… altså formålet kan jo være mange ting. Det kan være fra CKUs side, at der er medier, der samler nogle af historierne op, det kan være retweets, favorites og bare sådan. Nogen gange savner jeg lidt den der interaktion, ikke. Atd er er flere der ligesom går ind og his der… man kan forestille sig på #dkaid, der er jo rigtig mange der støtter.. hvad.. som har Syrien som emne, men de står spredt. Røde Kors har deres, og Folkekirkens Nødhjælp, og vi har vores, altså CKU.. 27:33: I: Og man skriver om sine egne projekter eller..? 27:24: MO: Ja lidt, ikke. Og det kan være svært nogen gange at vinkle de ting. Det er generelt måske et problem i udviklingsmiljøet, at det er svært i det hele taget, samarbejdet. Her er det jo bare et udtryk for det. 27:44: I: Udover når det handler om besparelser i miljøet? 27:47: MO: Ja, lige præcis. Så er der jo klart fælles grund. Og det er jo virkelig vigtigt at der så er det. 27:55: I: Ok, var det noget du tænkte over inden du begyndte at bruge Twitter: Hvordan skal jeg bruge det, og hvad skal være mit mål eller…? 28:03: MO: Nej jeg tror, det var ikke så bevidst fra start. Jeg tror også, hvis du går tilbage til de tidlige tweets så er det mere spredt fægtning – det er blevet mere klart og indsnævret. Lidt mere strømlinet det jeg tweeter nu. 28:31: I: Jamen, jeg tror næsten det var det. Jeg synes vi var rundt om nogen rigtig spændende ting. Du sagde en masse gode ting, så hvis du lige har et guldkorn i ærmet.. og ellers så slukker jeg. 28:45: MO: Haha, nej mend et er jo sjovt, det er jo. Jeg synes den der manglende interaktion.. og så kan det også blive meget politisk, og det kan nogen gange være uinteressant. Vi slukkede her diktafonen, men blev ved med at sidde og tale, hvor interviewpersonen blev ved med at komme med udsagn, som var brugbare. Derfor valgte jeg kort efter, at tænde diktafonen igen, med interviewpersonens tilladelse. Det følgende vil være en knap så skarp transskription, fra vores efterfølgende samtale. Maria O 2 00:00: MO: (Taler om hendes tidligere besøg i Uganda)…antihomoseksualitetslov. Og der er jeg også ret bevidst om ikke at gå ind i den debat. Fordi jeg skal ned og arbejde, ik. Og det er jo sådan selvcensur. Det er sådan lidt dramatisk, men ikke desto mindre 00:19: I: Men det er overfor myndigheder du tænker det? Det er ikke overfor miljøet.. 00:21: MO: Nej nej nej, det er myndigheder i lande, der potentielt kunne opfange vores snak. Det er også lidt det samme når man bruger Facebook, at vi måske ikke lige tagger, når der er nogen regeringskritiske kunstnere, såe r det måske en dårlig ide lige at tagge dem, fordi det muligvis bliver snappet op. Jeg ved slet ikke hvad der sker i den anden ende, men.. 04:35: MO: Mend et er også sjovt at man få skabt nogen nye alliancer som bliver personlige kan man sige, fra organisation til organisation, altså fordi man optræder her (På Twitter). Det er jo ikke fordi jeg er chef på CKU, men jeg kommer alligevel i kontakt med folk fra Folkekirkens Nødhjælp som bruger det meget.. uden vi nødvendigvis har.. fordi det skaber nogen andre netværk. Og det er interessant. 05:05: MO: Men der er også end el organisationer, som ikke bruger det særlig meget, og det synes jeg da er lidt ærgerligt, og så er der ngoen forsøg fra, jeg tror faktisk det var fra udenrigsministeriets side, hvor de lavede den der #dkiverden, som var sådan måske lidt et kup mod #dkaid, som der var lidt modstand mod. Chritian Friis (tidligere udviklignsminister) var jo ikke særlig glad for det hashtag.. : nej det skal hellere være noget med, et eller andet megalangt, haha. 05:25: I: Altså han havde noget imod #dkaid? 05:26: MO: Ja, det var dengang altinget/udvikling startede, der var vi hurtigt på twitter og skulle netop finde et hashtag. 05:36: I: Jeg tror faktisk at jeg har korrespondencen et eller andet sted. 05:39: MO: Det er grineren hvis du har det. 05:42: Fordi han brød sig ikke om det. Han synes det var en dårlig… (Jeg leder i mine dokumenter efter korrespondencen.) (Jeg finder korrespondencen, og vi taler lidt om den.) 06:17:MO: Men prøv at følg den, fordi han kommer ind på et tidspunkt og er sådan, det skal hellere være noget med Danmarks udviklingssamarbejde, eller et eller andet. Det er tørt altså… 06:26: I: Fordi Aid er for meget nødhjælp? 06:29: MO: Ja lige præcis, det tror jeg var hans pointe. Og det ved jeg ikke. Det blev bare sådan i miljøet, at det gør vi bare (bruger #dkaid), og så er det bare blevet. 06:37: I: Dette r o også dejlig kort. 06:39: MO: Ja. Det e rdet lige præcis, og det er jo virkelig en fordel. Og er jo også meget dækkende. Det er jo dækkende for det der bliver skrevet om i medierne. Selvom noget af det også er.. Det bliver jo også brugt som kanal for nyheder fra udviklingslandene. Og der synes jeg ligesom folk.. Det er som om den er forstået derude. Den dobbeltting der (Både nødhjælp og udvikling). 08:02: MO: Og det blev jo hurtigt.. Folk hoppede jo hurtigt på den. Det gik jo ret stærkt fra det blev lanceret til… Bilag 3C
Kirsten Hjørnholm: Policy Advisor, MS: 34 tweets -­‐ Skriver meget om landgrabbing fra konference. -­‐ Lidt om bistand til asyl -­‐ Taler direkte til politikere -­‐ Live Tweeter fra konferencer: IWGIA og Beyond 2015 konferencen – Hvem er det til? Kolleger? Samme organisation? Interviewguide Jeg har jo kun analyseret tweets som indeholder #dkaid, og det er derfor på baggrund af dette, at jeg stiller mine spørgsmål, og er kommet frem til de resultater/postulater som jeg er. Jeg vil stille dig en række spørgsmål Det kan sagtens være at du ikke mener du er ekspert på området, men jeg er interesseret i at høre hvad DU mener. Præsentation: -­‐ Hvem er du? -­‐ Hvad arbejder du med? Overordnet brug af Twitter: Privat eller org.? -­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Hvad bruger du overordnet twitter til? Hvor ofte tweeter du typisk? Hvor ofte bruger du #dkaid? o Tweeter du om udvikling uden at bruge #dkaid?
Tweeter du udelukkende i forhold til dit arbejde? o Skal din konto ses som en arbejdsprofil?
o Vil du kalde din konto privat?
Tweeter du holdninger? o Er dine tweets udtryk for dine personlige holdninger, eller
repræsenterer de din organisations?
Har i en plan/strategi for hvordan i bruger Twitter i organisationen? o Skal du følge den strategi med din private konto?
Bruger du din egen profil til at støtte op om organisationens tweets? o Retweets?
o Egne tweets om samme emne?
Koordinerer i som organisation med andre organisationer. Ex. Hvis de skriver noget om Syrien, følger i så trop? Hvilke emner kan typisk få dig til at lave et tweet? o Aktuel situation?
o Politisk forslag/beslutning?
o Resultater?
o Events?
Tænker du over en målgruppe når du tweeter? o Hvem?
o Tænker du over at alle kan se dine tweets?
Netværk -­‐ Hvis du tænker på #dkaid, hvem tænker du så er til stede? -­‐ Oplever du Twitter som et netværk af udviklingsfolk? o -­‐ Tænker du på at alle de andre i din branche kan læse hvad du skriver? o Får det dig til at holde igen?
o Skal man helst være enig?
o Møder du uenighed på Twitter?
-­‐ Føler du at der er reelle diskussioner om udvikling på Twitter? -­‐ Føler du at du bør tweete om et emne, hvis du ser at mange andre gør det? o Er det vigtigt at vise flaget?
-­‐ Har du oplevet at komme i dialog med mennesker på Twitter, som du ellers ikke ville have været kommet i dialog med? o Politikere – Skriver du direkte til dem?
-­‐ Kan det bruges til at by-­‐passe de etablerede medier, og pressesekretærer? -­‐ Får du nyheder fra udviklingsmiljøet igennem Twitter? Din rolle: Du har lavet 34 tweets med #dkaid, på de 28 dage jeg har analyseret, jeg vil gerne spørge lidt ind til dem. En del af dem er live tweets fra events, IWGIA konference om landgrabbing og Beyond2015 konferencen i FN-­‐Byen (Se eksempler her.) Lad os kigge på dine tweets. -­‐
Finanslovsforslaget: o Du kommenterer på forslaget.
§ Hvorfor?
§ Fordi de andre gør?
§ Mål?
§ Virkede den samlede indsats?
o Du skriver direkte til politikere.
§ Tror du det hjælper at lægge pres?
§ Hjælper at i er mange der gør det?
§ Er det kun for pres, eller håber du på dialog/diskussion?
-­‐
Live tweets fra events: o Hvorfor?
o Hvem følger med?
§ Jeres nationale og internationale netværk? Action aid?
o Kan det være med til at highlighte visse vigtige pointer ved et
event – til efter tiden?
o Præge debatten?
Resultater fra analyse: Over 4 uger fra d. 20/10 har jeg kodet og analyseret på alle originale tweets, indeholdende #dkaid. 1362. Sorteret i temaer, har regeringens finanslovsforslag flest tweets med 338. Dvs. At ca. ¼ af alle tweets, jeg har analyseret handler om dette. -­‐ Hvad tænker du om dette? -­‐ Hvordan agerede du selv i den situation? -­‐ Når du i dette tweet XXXX skriver dette til XXX, er det så for at vise at i er imod det og dermed lægge pres? Eller er det for at gå ind i en reel diskussion? Finale: -­‐ Opnår du det du gerne vil på Twitter? Har det givet din/jeres kommunikation noget ekstra? Bilag 3D
Interview Kirsten Hjørnholm: d. 6/2 – 2015: Har et klart formål (eller nogle) med sin brug af Twitter. 00:00: Introduktion af mig og mit speciale: Jeg beskriver blandt andet at jeg kun analyseer på originale tweets, og ikke på retweets. 01:02: KH: Prøv lige at fortæl, hvorfor du fokuserer på originale tweets? 01: 09: I: Det var et valg jeg tog for at… Hvis jeg tog retweets med.. altså det avr et metodisk valg. Retweets ville vise et mere retvisende billede på en eller anden måde, men jege r lidt interesseret i hvordan folk de.. hvordan de slev aktivt går ind og bruger det. Så jeg tænkte, his det er det jeg vil se, er jeg nødt tila t skære dem fra. 01:30: KH: Nåh, ja det vil sige, der får du jo også samtalerne mellem de forskellige med og det var sådan set det.. det tror jeg nok er noget af det vi kommer til at snakke om måske. Det kan godt være jeg har nogen originale tweets, men jeg har ikke så meget samtale med andre. Og det er måske også der jeg synes jeg har dårlig samvittighed. 01:48: I: Dårlig samvittighed, ligefrem? 01:49: KH: Jaja eller hvad kan man sige, gerne vil gøre mere. Nåh undskyld jeg afbryder dig. 01:54: I: Videre forklaring, af hvordan indholdsanalysen har fundet sted, og hvordan interveiwet vil foregå. 02:50: I: Vil du starte med at fortælle hvem du er, og hvad dit arbejde er? 02:52: KH: Jeg hedder Kirsten Hjørnholm Sørensen, og jeg er politisk rådgiver i MS, og det har jeg været siden starten af 2009, og jeg har siddet med… man kan sige jeg er sådan en generel politisk rådgiver. Der er sådan lidt spænding i mellem, dels så tager jeg alt hvad der kommer ind af ting og sager, men jeg har også arbejdet specifikt med nogle politiske dagsordner vi gerne vil flytte. Så det vil sige, hvad kan man sige, på mange måder.. jeg er både generalist, men jeg er også specialisten. I hvertfald specialisten på vores arbejde med de politiske systemer på forskellige niveauer. Altså Danmark, EU, FN. Og har særligt arbejdet med.. Ja i den periode der, som du analyserer var jeg faktisk lidt i en overgangsperiode, hvor jeg har siddet med vores jordrettighedsarbejde senest. 03:40: I: Det kunne jeg se 03:41: KH: Ja, og nu er jeg så ovre på hele SDG – finansiering for udvikling sporet. Og hvad kan man sige. Jeg har jo min egen Twitterprofil som jeg jo bruger som.. Ja jeg bruger den jo som forskellige ting. Jeg bruger det jo dels til når.. Jeg kan godt… Her inde i huset når vi laver en eller anden udmelding. For eksempel en reaktion på den aftale, der så blev landet i finanslovsforhandlingerne. Der er det selvflgelig mig der er den primære person på indholdet i den pressemeddelelse, men det er jo vores pressechef, som er den der ligesom sørger for pressevinklen og skæringen af hvordan bliver den lanceret overfor de mennesker der skal tage beslutning til om de tager den her pressemeddelelse ind eller ej. Og der kan jeg selvfølgelig nogen gange godt synes, at der er nogle ting der er vigtigere end dem som hun vælger at trække frem indholdsmæssigt, fordi jeg sidder ligesom mere med den politiske vinkel af det. Og at i min kommunikation vil jeg jo sådan set gerne mere i dialog, det er så det jeg ikke formår på in Twitter konto, men jeg vil i virkeligheden gerne i dialog med beslutningstagere om, på Twitter om, hvad er det for nogen valg der bliver truffet og hvad mener jeg/MS om det. Så hvad kan man sige, jeg bruger meget min Twitter profil, synes jeg selv, selvfølgelig som MS medarbejder, og man kan spørge, har jeg i virkeligheden en selvstændig personlighed, hehe. Det håber jeg da jeg har. Men det er klart på Twitter er jeg selvfølgelig Kirsten fra MS. 05:32: I: Har i en strategi på MS, om hvordan I medarbejdere bruger Twitter? 05:40: KH: Øøøøøh nej det har vi ikke, men vi har lige hyret en ny medarbejder på sociale medier, som starter om ikke så længe, og hun vil sikkert gerne se dit speciale når du er færdig med det. 06:04: I: Ja, altså i har en officiel MS/Action Aid Danmark profil? Og den har i vel en plan for? 06:12: KH: Det er jeg faktisk ikke klar over. Det går jeg ud fra vi har. Det ved jeg faktisk ikke om vi har. 06:19: I: Det er måske heller ikke dig jeg skal spørge om det? 06:20: KH: Nej. Man kan sige, at hvis vi var meget planlagt omkring vores sociale medier, så havde vi selvfølgelig haft en snak om hvordan er det, hvem, hvilke personer er det udover den officielle MS konto, som kommunikerer på MS temaer og hvordan ser vi sammenhængen med den. Den snak har vi startet en lille smule på, men den kommer vi til at tage når vores nye medarbejder kommer ind. Men vi har jo, jeg er sikker på at du har.. At du måske taler med Mattias Søderberg fra.. 07:02: I: Han er en af dem jeg tænker på at tale med. 07:03: KH: Ham skal du tale med, fordi at, det kan du selv spørge ham om, at jeg tror faktisk Mattias’ erfaring er, at han skaber faktisk mange selvstændige pressehits ned i gennem sin Twitter konto. Så hvad kan man sige, som politisk rådgiver, eller som lobbyist, eller hvad man nu vælger at kalde det, der sidder man jo i en videnssituation. Man er en vidensperson. Og det vil jo sige at man sidder i en situation.. Man er den ekspert,d er bliver kaldt ind. Og det vil sige at man jo dels gerne, eller jeg vil dels gerne i kontakt med beslutningstagere på Twitter, men jeg vil jo også gerne sikre mig at de journalister, som for eksempel følger et topmøde jeg også er til, eller nogen emner… For eksempel har jeg tidligere beskæftiget mig med biobrændstof, hvor Jørgen Steen Nielsen fra Information var en af dem, der skrev om det, og selvfølgelig Ellen Ø fra Politiken og så videre. Der ahr jeg været inde og sikre mig, følger jeg dem, har de en Twitterkonto, følger jeg dem på Twitter. Identificerer de journalister, der kan være med til at give vores tema et rum i medierne og dermed også bringe nogen af de politiske dagsordener, som vi forfølger. Ind i den offentlige sfære. Altså trække dialogen med beslutningstagerne ind i det offentlige rum. 08:20: I: Så at sørge for at der bliver lagt mærke til dine emner, via Twitter. 08:24: KH: Ja. Med det formål at skabe den politiske forandring vi går efter. Altså for mig er det ikke for… Hvad kan man sige, du kunne også godt have hevet fat i andre i MS. For eksempeld e af mine kolleger, der arbejder med at sende unge volontører ud i verden. Hvad er det for nogen Twitterkontoer de bruger, og hvordan kommunikerer de ud, og hvorfor. Det handler jo om unge og deres oplevelser og selvfølgelig også salg. Så hos mig er det politik. 08:56: I: Hvor ofte tweeter du typisk? 09:03: KH: I gennemsnit vil jeg tro, et par gange om ugen, men altså… Hvad kan man sige, jeg kobler jo mellem dansk og engelsk og har for eksempel lige været til et forhandlingsmøde i New York i sidste uge, som så var kaotisk af mange andre årsager, men.. der bruger jeg nogle særlige hashtags, som gør at jeg kommunikerer med de embedsmænd og, ikke så meget politikere endnu, og de andre i civilsamfundet og business community og så videre, der sidder til samme konference eller som følger det. 09:38: I: Bruger du #dkaid eksempelvis der? 09:40: KH: Nej. 09:41: I: Det har ikke interesse for det danske udviklingsmiljø, tænker du? 09:42: KH: Næh. Så hvad kan man sige, det er sådan meget… Og så bruger jeg selvfølgelig også de hashtags, der kobler sig op til eksempelvis jordrettighedskampagnen, som er et hashtag der hedder #landfor. Så på den måde synes jeg måske godt jeg kan være lidt skizofren inde på Twitter på den måde at jeg, dels kommunikerer ind i sådan et globalt civilsamfund, beslutningstager miljø på sådan nogle højtravende FN-­‐processer og på den anden side så er jeg på dansk, og prøver ligesom at række ud til nogle journalister eller resten af #dkaid miljøet eller beslutningstagere. Så jeg synes faktisk at det er svært at skifte i mellem forskellige… Eller hvad kan man sige, jeg synes det er svært at have en klar profil, fordi de formål jeg bruger det til er så vidt forskellige både i sprog, indhold og målgruppe, på alle planer. Selvfølgelig er der en sammenhæng, så jeg kunne selvfølgelig vælge at sidde til de her topmøder og gøre det relevant for #dkaid. Det kunne jeg godt. Jeg kunne have skrevet et tweet i sidste uge, eller det kunne være jeg skulle relaterer til den periode du har analyseret, men jge kunne jo godt have siddet og skrevet: ”I New York sidder de nu og diskuterer den private sektors rolle i finansiering af udvikling. Danmark har nye erhvervsinstrumenter på vej. Harmonerer det?” Eller sådan et eller andet, ikke. ”#dkaid”. Så på den måde kunne jeg godt vælge at sige, jeg vil kun bruge Twitter ind i en politisk dagsorden eller kontekst i Danmark, hvor jeg trækker den viden jeg har fra FN-­‐Miljøet ind i det. Men jeg bruger det jo også til at positionere mig i det globale civilsamfund. 11:35: I: Det er et valg du tager fra gang til gang, hvor passer det bedst at jeg tweeter lige nu? 11:39: KH: Ja, ja. Og der har jeg måske ikke været klar over, hvor stort eller småt eller hvordan #dkaid i vireligheden ser ud. Altså den analyse du vil lave er jo interessant fordi det kan hjælpe os lidt til at finde ud af, hvad er det for et dyr. Hvem bruger det, og hvorfor? Altså, men man kan sige, oftest forsøger jeg at få #dkpol med også. Sådan at, hvad kan man sige, en af mine absolutte kongstanker, og noget jeg altid siger. Det er jo den der med at vi skal ud af bistandsghettoen i MS og i udviklingsbranchen. Vi vil ikke… det er jo vores biobrændstof jo et rigtig godt eksempel på, at der var vi inde og diskutere Danmarks energipolitik. Det avr selvfølgelig svært på mange måder, fordi vi er en udviklingsorganisation, men vi havde en udviklingsvinkel på det. Og det gjorde at vi kom i snak med en masse aktører. Så kan man sige at dengang skulle vi nok have brugt #dkgreen, haha. Men jeg tror ikke jeg var på Twitter der endnu. Men altså.. og der må man jo også sige, at #dkaid skal man… der må være en eller anden spænding mellem bistandsghettoen og så det bredere politiske og man kan sige, at dem der gerne vil… Der er jo nogen udviklingsorganisationer i Danmark, måske – måske ikke, det kan godt være det er min fordom, som gerne vil… Som har det fint i bistandsghettoen. Som, hvad kan man sige, en organisation som MS,d er ser sit mandat som en det gerne vil nedbryde nogle af de strukturer der.. altså det er jo os der er på hver gang den strukturelle, de strukturelle årsager til fattigdom. For at gå der ind, må vi jo ligesom gå ind i det område, hvor de magtcentre ligger. Så hvis det er bibrændstof skal vi ind i dansk energipolitik, skattekampagnen skal jo ind i tænkningen omkring finans, de finansielle sektorer og økonomer rundt omkring og virksomheder, ikke. Og der må være en spænding der, sm der må være andre end mig der udtrykker. Hvis du har plads til et hashtag, vælger du så #dkaid eller vælger du #dkpol eller vælger du #dkgreen eller et andet.. #dkbiz er der vist også en der hedder. Det glæder vi os til at høre fra dig, hehe. 14:20: I: Det er meget fedt, du svarer på mange af de her spørgsmål jeg ahr skrevet ned uden at jeg behøver at stille dem. Hvis du tænker på #dkaid, så tænker du på ”bistandsghettoen”. Det er dem der holder til derinde, tænker du? 14:44: KH: Jaeeh… men der i blandt tæller jo også alle de udviklingspolitiske ordførere fra partierne og vores minister. Så jo en ghetto, ik, men en ghetto der også går fra græsrødder til politisk top, selvfølgelig. Og det er sådans et ikke ment som nedladende (bistandsghetto), men ud fra et politisk synspunkt, så kand et jo godt være begrænsende, et begrænsende hashtag. 15:21:I: Oplever du diskussioner inde på #dkaid? Er der generelle udviklignsdiskussioner? 15:31: KH: Nej, jo det kan godt være der er det, men jeg når dem ikke. Hvis de er der, så når jeg dem ikke. Og det er jod er jeg har dårlig samvittighed eller gerne vil noget mere. Fordi der er jo ingen tvivl om, at det at man formår at lave et.. Hvad kan man sige, altså jeg går ligesom på Twitter, laver et originalt tweet og går af igen. Hvorimod, hvis jeg virkelig ville bruge det som et politisk redskab så skulle jeg jo ind. Jeg tror måske du har fanget nogen af de tweets jeg har lavet, hvor jeg tagger nogen af de mennesker, der sidder ved forhandlingsbordet omkring finansloven. Det var jo der man skulle ind i dialog med dem, da det kørte. 16:18: I: I koordinerer ikke med andre organisationer? 16:19: KH: Nej det gør vi ikke, fordi det sjove i udviklingsorganisationerne det er jo at… hvor vi har… jo det ved jeg faktisk ikke, det ved du måske bedre end jeg. Globalt Fokus’ kampagne der, om man havde… jo der var selvfølgelig noget koordinering omkring kommunikation, men om det var koordinering omkring kommunikation på Twitter. Det ved jeg faktisk ikke. 16:56: I: Jeg tror at selve kampagnen, der blev lavet blev koordineret, men nu tænker jeg også på eksempelvis når skat og skattely kommer på dagsordenen i medierne og på den politiske dagsorden, at både i arbejder med skattespørgmål og IBIS arbejder med skattespørgsmål. Man går ikke sammen og siger, nu lægger vi et tryk på Twtter for at… 17:15: KH: Nej, det tror jeg ikke man har gjort, men jeg tror det sker meget alligevel. Nu er det jo ikke mig, der sidder med skattekampagnen, så det er heller ikke mig du ser tweete om skat, det er nogle andre herinde, men jeg tror meget af det.. hvad kan man sige. Der er jo sådan en sund konkurrence og også fællesskab omkring det man gerne vil opnå.. øhmm, men i medierner… og vi kan jo samarbejde om meget i forhold til politiske mål vi gerne vil opnå, det ved du jo også fra Globalt Fokus, når vi sidder politikfolkene sammen, så deler vi jo rigtig meget information, men nåt mediefolkene sidder sammen, så bliver der ikke delt så meget og det er jo fordi vi er i en konkurrencesituation når det gælder medier. Og så kan man så spørge sig selv, hvor er Twitter i det der spil? Er Twitter i virkeligheden det medie, som kan bryde den der skelnen mellem hvornår kan vi dele informationer og arbejde totalt fælles, og hvornår gør vi ikke. Fordi, hvis ikke vi ser Twitter som et regulært medie, men måske nærmere som, det ved jeg ikke, som en samtale eller en opslagstavle over meninger, et eller andet. Jamen så kand et godt være at vi ikke er i en konkurrencesituation på Twitter, og at det i virkeligheden ville give meget god mening at vi satte os ned og sagde: Prøv lige t hør her, vi ved godt at vi er i konkurrence om hvem der tager vores pressemeddelelse og hvem der kommer ind i TV2 nyhedsstudiet, når den her skattepakke fra.. eller finanslovspakken bliver offentliggjort. Men på Twitter er vi enige om, at det vi lægger pres på er det og det og det. Og det gør vi uanset hvem der kommer til at sidde i studiet. Den form for koordinering er vi ikke nået til, men det handler måske os om at vi, dels ikke har vores strategier for Twitter på plads, og at vi måske heller ikke er helt klar på, hvad er det for et medie og hvorfor er vi der. Det behøver jo ikke at være en ting, men jeg tror at i praksis sker der meget det at man bakker op om hinandens tweets. Men det kunne man jo lave en særskilt analyse af. 19:46: I: Føler du, for eksempel hvis du ser at der sker en masse,d er bliver skrevet en masse om et bestemt emne som ikke nødvendigvis er det der ligger på dit bord, men atd så vil støtte op om det og så går ind og skriver et tweet om det emne? Altså følger trop, på en eller anden måde? 20:03:KH: Øøøøhhh, nej jeg tror egentlig at jeg er ret fokuseret på det der lige ligger tættest på mit skrivebord. Jeg kan godt give et like, eller en stjerne eller en favorite eller hvad det nu hedder, men altså.. Nej det tror jeg ikke jeg gør, men derimod de mennesker jeg samarbejder med om emner i andre organisationer. Der vil jeg meget gerne gå ind og retweete og like og så videre. 20:48: I: Uden at det er decideret organiseret er det det der sker? 20:49: KH: Ja, fordi jeg holder naturligvis øje med hvad mine kolleger fra FKN og Care og IWGIA siger på jordrettigheder, for eksempel. Og det er blandt andet dækket af den der periode du har.. 21:06: I: Ja, lidt noget andet. I forhold til dialogen. Du sagde før at du synes det var du ikke så god, at komme i dialog med folk. Men har du oplevet at komme i dialog med nogen politikere eller beslutningstagere i gennem Twitter, som du ikke ville være kommet i dialog med uden for Twitter? 21:19: KH: Hehe, nej. Altså, 2 ting. Dels så har jeg et ret pinligt tweet som er det eneste Mogens Jensen har retweetet, som handler om at jeg er fra Herning og han er valgt i Herning og jeg skulle til et af hans møder i Herning, hahah. Så hvad kan man sige, i forhold til netværk og synlighed er sådan et tweet jo fint nok, i forhold til at ministeren ved hvem jer er, men man kan sige, sådan politisk indhold, det var der ikke noget af rigtigt. Så hvis en retweet er dialog, og det er det vel på et eller andet plan.. Nej det ved jeg ikke om det er. Det ved jeg ikke, hvad du definerer som dialog? 22:17: I: Det er en definition jeg arbejder på 22:22: KH: Så kan jeg sige, jeg ved at der er nogen af de tweets jeg har sendt i den periode du også kigger på, der er blevet.. som er blevet bemærket af de politikere, der sad i forhandlingsrummet. Og det har de sagt 22:40: I: Det har de sagt til dig? 22:42: KH: Ja.. Og der kunne man måske godt have haft en dialog med dem, men påd et tidspunkt tror jeg ikke de kunne sige noget som helst. Så der kom ingen dialog. Der var en forsigtig telefonisk kontakt, hvor der blev nævnt det tweet, men der var ikke.. Vi kunne ikke have nogen offentligdialog om det. 23:01: I: Har du prøvet det i andre tilfælde? Forsøgt at skabe dialogen gennem Twitter? 23:07: KH: Nej jeg tror ikke jeg har…. Altså jeg tagger jo selvfølgelig nogen forskellige. Blandt andet har jeg tagget Mogens Lykketoft med et link til et interveiw, der var med ham i Berlingske eller Information tror jeg, men det er jo ikke rettet til ham. Det er jo rettet til andre om at de skal læse den her artikel. Og han er bare på den også, ikke. Så jeg tor faktisk jeg kun har et tweet, som ligger i den periode du har… 23:45: I: Er det det her, hvor du.. Hvor Jonas Dahl er inde og svare 23:51: KH: Gud ja, jeg vidste sgu da ikke at han havde været inde og svare. Ej, kan vi lige slette det igen, hehe. Nej det var faktisk ikke den der jeg tænkte på. 24:09: I: OK, det kan være… altså i dend er periode har du tweetet originalt 34 gange. Og ngoen af dem var fra en konference om landgrabbing og fra Beyond2015 konferencen ude i FN-­‐Byen 24:22: KH: Ja,d et er jo de der nørdede som jeg talte om.. 24:26: I: Og så nogen enkelte om … 24:33: KH: Hvor jeg måske ikke brugte #dkaid hashtagget så meget? 24:34: I: Jo, det gjorde du i alle dem jeg har her i hvertfald. 24:40: KH: Nej,d et har jeg for eksempel ikke i den der, dem har jeg ikke med. Og det er jo fordi det er jo lige præcis der hvor jeg sidder til en konference hvor jeg tænker, hvor jeg ikke sætter det ind i #dkaid. 24:50 I: Det er ikke relevant, eller ikke direkte relevant for dem der følger dig omkring dansk udvikling? 24:57: KH: Nej. Ikke med mindre at jeg gjorde det, du ved.. jeg tolker ikke… mit eneste forum er ikke #dkaid. Der er det de mennesker, der sidder til den her konference og dem der i øvrigt måtte følge mig og gider læse mine tweets. 25:19: I: Og det er… Der er nogen, der ser de her tweets tror du? 25:26: Njaaa… det er sådan set folk, der sidder ved konferencen også 25:30: I: Som ser, at det er det her du highlighter, som så kommer op på skærmen? 25:34: KH: Ja, sådan en wall. Var du også til stede der? 25:36: I: Ja, jeg stod for skærmen. 25:38: KH: Nåj, jamen så. Der er det jo så Beyond, der vil sidde og retweete noget af det der kommer op for at give nogen af dem der deltager i deres konference noget… 25:47: I: Men er det her.. Er det for at highlighte specifikke ting, af de ting de siger? 25:54: KH: Ja. 25:55: I: Altså, nu står de og taler om det, så er det lige den her sætning du synes der er vigtig derfor skal det lige have lidt ekstra opmærksomhed 26:01: KH: Ja, det er ligesom min vinkel på det. Det er det JEG synes der er vigtigt. Men hvad kan man sige, det er den her. Det er sådan set det her tweet som jeg ved de har set (viser mig tweet), men ikke har kunnet svare på. 26:18: I: Nåååh, ja den har jeg også her. 26:23: KH: Ja, det er den der, undskyld. 26:26: I: Lige til lyden, det er den der hedder: ” Vågnet til morgen uden forskel på regering og opposition med hensyn til #dkaid.” 26: 36: I: Hvor du taler direkte til Trine Pertou-­‐Mach og Christian Juhl. 26:39: KH: Ja, der ved jeg godt at det er de der to, der må formodes at have en holdning om at det er de absolut ikke tilfredse med, men at det skal forhandles hjem sammen med dem, ikke. 26:46: I: Tror du det kan give noget, at lægge lidt ekstra pres på dem eller..? 26:53: KH: Ja, det….det ved jeg godt… Det ved du jo også selv rfa Globalt Fokus diskussioner om kampagnen som vi lavede sammen, at der er ingen tvivl om at dem som vi må formodes at være mest enige med, har jo brug for også at kunne vise at der er folkeligt pres på; Ikke at skære på udviklingsbistanden, og det er der de kan bruge det rent forhandlingsmæssigt. Det avr selvfølgelig også baggrunden for at vi lavede hele kampagnen, som jo ikke var der.. Der var jo ikke nogen kampagne endnu på det tidspunkt. Så uden tvivl, hvad kan man sige. Her navngiver man jo de personer, som vi ved sidder der og det gjorde de. Og vi ved jo også at de sad der, og skulle i det forløb, der så fulgte, skulle gå en hårfin balance fordi at både enhedslisten og også i SF bekymrer man sig sådanset meget for udviklingsbistanden, det er vigtigt for dem, det er det måske ikke i andre partier og de ville dels gerne.. Der avr et overordnet politisk mål om, at de skulle indgå en politisk rød aftale med regeringen. Det var der større pres for, og det her det var en af de nøgler, der skulle falde på plads så der skete der jo det at udviklignsbistanden pludselig røg op og blev high politics. Så vi ved jo at de skulle gå en meget fin balancegang mellem hvad de sagde ja til og hvad de sagde nej til. Og balancegangen var sådanset også i forhold til os NGOer, hvor at vi skulle… De ville gerne informere os om nogen ting. Det var særligt Enhedslisten, der indkaldte til møder, undervejs i forløbet og ville gerne have… og var åbne om at vi skulle også presse dem, det var SF måske ikke så åbne om, men de skulle også på en eller anden måde have.. Vi blev også kaldt ind, fordi de gerne ville have en fornemmelse for; Ok, hvad er så jeres dom over den aftale vi lander her om et par timer, og hvad har i tænkt jer at sige om den. Så man er jo med til at gøre det meget synligt. 29:40: I: Meget offentligt på en eller anden måde. Alle kan se det. 29:42: KH: Meget offentligt, meget synligt, meget offentligt og spørgsmålet er og om.. Og der kan man jo godt være meget aggressiv på Twitter måske, men den der balancegang, som de to partier skulle gå i forhold til deres forhandlingspartnere og i forhold til deres eget bagland og i forhold til os som NGOer, som jo vitterligt fik rigtig rigtig meget taletid på nationale medier i den tid der. Altså der har jeg ikke noget forkromet overblik over hvordan. Jeg kan bare se at der hænger det man skriver på Twitter jo på en eller anden måde.. Det skal jo hænge sammen med den balancegang. Man skal ikke så langt ud i tovene,a t man ikke kan hive sig tilbage igen, i forhold til nogen udviklinger der kommer til at ske, eller noget kommunikation eller en vinkel man gerne vil have frem. 30:40: I: Så det tænkte du også over, nå du lavede tweets i den her periode,a t de ikke skulle være for ekstreme i den anden retning, altså du skulle holde en tone,d er ligesom var forholdsvis diplomatisk? 31:12: KH: Hmmmm.. Det er sgu et meget godt spørgsmål, men jeg synes ikke jeg overhovedet lægger bånd på mig selv på Twitter og det er måske også kun her i bagklogskabens klare lys, eller nu hvor jeg reflekterer over det at jeg tænker over den balancegang som.. Der er så primært den balancegang som Trine Mach og Christian Juhl og de to partier der sad der inde skulle gå, ikke, eller skulle finde. Jeg var sådan set mere kritisk på Twitter omkring den aftale der blev indgået synes jeg, jeg ville i hvert fald gerne være det, end den pressemeddelelse vi sendte ud nødvendigvis var, for eksempel. Jeg synes.. ja… jeg tror vi havde sådan en formulering om at 1 mia er bedre en 2,5 eller sådan noget, og jeg havde måske lidt mere fokus på de langsigtede perspektiver på det tidspunkt, vor at jeg tænker at vi i virkeligheden har en hel række af folketingets partier, som sidder og forhandler om en reel nedskæring af udviklingsbistanden. Vi har en opposition, som har sagt allerede at de vil gøre det varigt. Der er intet positivt ved den dag, hvor der bliver meldt sådan en finanslovsaftale ud. Selvom jeg selvfølgelig anerkender også at 1 mia. Kr. Der rigtig meget udviklingsarbejde og rettighedsarbejde i. Så jeg synes ikke der er nogen.. Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt på Twitter og have en konstruktiv dialog, men udover det, synes jeg ikke… Eller jo det var jo også, i forhold til den kampagne GF kørte, var der jo også meget klare forskelle på os som organisationer.. altså.. IBIS var eksempelvis ude og sige at 1 mio børn kommer ikke i skole på grund af det her. Vi nægtede.. Vi blev spurgt om vi ville være med i interviews og svare på, hvad kommer det her konkret til at betyde, og det nægtede vi at svare på. På det spørgsmål ville vi ikke gå ind i et interview. Så det handler måske ikke så meget oma t finde en balancegang på Twitter, men det handler om, hvem er vi som organisationer og havd er det for en dagsorden i den her store dagsorden om dansk udviklingsbistand, vi synes er interessant. Vi lagde en anden linje end mange af de andre organisationer. Om den er kommet frem på Twitter, det ved jeg så ikke. 33:46: I: Talte I om det internt? Hvordan skal vi på MS, på vores private twitter konti, reagere. 33:52: KH: Nej. Altså vi talte om, hvad er det for en politisk linje vi lægger og hvordan forfølger vi den, men der.. altså der når vi ikke til at snakke Twitter, desværre. der når vi kun til, hvem skriver det og hvor kan vi måske få det i. Det handler om dagblade 34:10: I: Det er meget spændende. Det kunne også være en spændende analyse at gå ind og kigge på, hvordan de forskellige organisationer reagerede. Der når jeg nok ikke til. 34:20: KH: Og hvad kan man sige, det er selvfølgelig ikke for at hænge andre organisationer ud. Det er bare for at sige at der er faktisk en forskel på hvordan vi håndterer kommunikation i en given situation og hvad vi synes er vigtigt og sådan noget, selvom vi med de overordnede målsætninger er meget meget enige, så er der nuance forskelle på hvad vi synes er det vigtige og hvordan vi kommunikerer om ting 34:44: I: Har du oplevet før at det samlede danske NGO landskab er gået sammen på den her måde? Om en sag på Twitter, tænker jeg på? 35:05: KH: Næææh, altså hvad kan man sige,d et sidste store der skete i Danmark var jo nok klimatopmødet på den måde, hvor at alle udviklingsorganisationer på samme måde var i spil. 35:15:I: Ja, der fandtes #dkaid, jo ikke endnu,a ltså hashtagget. 35:18: KH: Nej, og hvad kan man sige, mange af os var slet ikke på Twitter, så derfor så tror jeg det ikke . Er der nogen der har nævnt noget? 35:28: I: Nej ikke som sådan. Alle nævner at det er sært at finde sager der er lige så dækkende for alle, som besparelser på udviklingsbistanden eller store klimaspørgsmål. 35:39: KH: Ja, ja, eller et andet.. nu må vi se hvordan det går med SDG topmødet i september, ikke. Jeg ved faktisk ikke.. September sidste år var der jo sådan set også FNs generalforsamling og nogen ting i gang på.. Jeg ved ikke om det er noget der optager #dkaid. 36:01: I: Det er før min analyseperiode, jeg kan ikke sige det. Jeg har lige et par generelle spørgsmål jeg lige vil spørge dig om. 36:11: KH: Og så skal vi også til at slutte af . 36:12: I: Yes, 2 minutter. Havde du inden du gik på Twitter. Havde du tænkt på at du ville bruge det på den måde du bruger det på. Altså du har de her to spor du bruger det i. 36:22: Ja mindst. Øhhh… Næ. Fordi man ved jo ikke hvordan man vil bruge et medie, som man ikke ved hvordan fungerer, så det havde jeg ikke tænkt over. Men man kan sige, den måde jeg bruger Twitter på er jo meget.. ligger jo meget op af den funktion jeg har som vidensperson, og som politisk, hvad kan man sige, som den der skubber på politisk. Nej der er også mange andre der skubber på for politisk forandring, men ligesom den der er lobbyisten eller ligesom har dialogen med mange beslutningstagere, med UM og så videre 37:12:I: Og du følger også at du får noget ud af at være på Twitter? 37:15:KH: Absolut. Jeg føler at jeg får meget ud af at være på Twitter og jeg er ked af at jeg ikke nødvendigvis har mere tid i løbet af en dag, altså hvad kan man sige, Facebook og Twitter er sådan set mine vigtigste nyhedskilder i forhold til nyheder om hvad foregår der i det internationale udviklingsmiljø. Ingen tvivl om det. Og hver eneste gang jeg er til et nyt møde eller møder nye mennesker, så forsøger jeg aktivt at finde dem på Twitter bagefter. Så jeg bruger det meget netværksmæssigt og vidensmæssigt og vil gerne bruge det endnu mere. Når der er et eller andet jeg skal… men det bliver desværre meget med lige at hoppe på og lave et tweet og hoppe af igen, så det ville være rart at have lidt mere tid til dialogen og sonderingen omkring et emne, inden man hopper på med et originalt tweet. Men det er den uge hvor der er to torsdage at jeg får tid til det, hehe. 38:26: I: Kommer nok snart. 38:27: KH: Forhåbentligt 38:30: I: Jamen, tak. Jeg synes vi var rundt om nærmest alt hvad jeg har skrevet ned Bilag 3E
CIHalv: Clara Halvorsen. Næstformand Radikal Ungdom: 16 Tweets -­‐ Politisk? -­‐ Pr? -­‐ Diskussion? -­‐ Diverse om bistand til asyl, og meget om ungsdomssamarbejde -­‐ (Er det politik når du tweeter?) Interviewguide Jeg har jo kun analyseret tweets som indeholder #dkaid, og det er derfor på baggrund af dette, at jeg stiller mine spørgsmål, og er kommet frem til de resultater/postulater som jeg er. Jeg vil stille dig en række spørgsmål Det kan sagtens være at du ikke mener du er ekspert på området, men jeg er interesseret i at høre hvad DU mener. Præsentation: -­‐ Hvem er du? -­‐ Hvad arbejder du med/Studerer? Overordnet brug af Twitter: Privat eller org.? -­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Hvad bruger du overordnet twitter til? o Hvilke emner?
Hvor ofte tweeter du typisk? Hvor ofte bruger du #dkaid? o Tweeter du om udviklign uden at bruge #dkaid?
Tweeter du professionelt eller privat? o Kan du adskille de to ting?
o Skal din konto ses som en politikerprofil?
o Vil du kalde din konto privat?
Tweeter du holdninger? o Er dine tweets udtryk for dine personlige holdninger, eller
repræsenterer de din organisations?
Har i en plan/strategi for hvordan i bruger Twitter i organisationen? o Skal du følge den strategi med din private konto?
o Bruger du din private konto, til at støtte op om organsiationens?
Enten ved retweets, om lignende emner eller andet?
Koordinerer I i organisationen med andre aktører? Eks. Et emne er på dagsordenen? Hvilke situationer kan typisk få dig til at lave et tweet? o Aktuel situation?
o Politisk forslag/beslutning?
o Resultater?
o Events?
Tænker du over en målgruppe når du tweeter? o Hvem?
o Tænker du over at alle kan se dine tweets?
Netværk -­‐ Hvis du tænker på #dkaid, hvem tænker du så er til stede? -­‐ Oplever du #dkaid på Twitter som et netværk af udviklingsfolk? -­‐ Tænker du på at andre i din branche kan læse hvad du skriver? o Får det dig til at holde igen?
-­‐ Skal man helst være enig? o Møder du uenighed på #dkaid?
-­‐ Ser du reelle diskussioner om udvikling på Twitter? -­‐ Føler du at du bør tweete om et emne, hvis du ser at mange andre gør det? o Er det vigtigt (som politiker?) at vise flaget?
-­‐ Har du oplevet at komme i dialog med mennesker på Twitter, som du ellers ikke ville have været kommet i dialog med? o Politikere – Skriver du direkte til dem?
-­‐ Kan det bruges til at by-­‐passe de etablerede medier, og pressesekretærer? -­‐ Føler du at der er reelle diskussioner om udvikling på Twitter? -­‐ Får du nyheder fra udviklingsmiljøet igennem Twitter? Din rolle: Du har lavet 16 tweets med #dkaid, på de 28 dage jeg har analyseret, jeg vil gerne spørge lidt ind til dem. De fleste a dine tweets har relation til finanslovsforslaget hvor S ville flytte 2,5 mia fra bistand til asyl Lad os kigge på dine tweets. Derudover tweeter du lidt om andre politiske forslag, om udviklingsbistand generelt, og lidt i forhold til nogle aid-­‐relaterede kampagner. -­‐ Finanslovsforslaget: o Du kommenterer på forslaget.
§ Hvorfor?
§ Mål?
§ RUs politik?
§ Pres på politikere?
-­‐
o Du skriver direkte til politikere.
§ Tror du det hjælper at lægge pres?
§ Hjælper at i er mange der gør det?
§ Er det kun for pres, eller håber du på dialog/diskussion?
Finale: -­‐ Opnår du det du gerne vil på Twitter? Har det givet din/jeres kommunikation noget ekstra? -­‐
Resultater fra analyse: Over 4 uger fra d. 20/10 har jeg kodet og analyseret på alle originale tweets, indeholdende #dkaid. 1362. Sorteret i temaer, har regeringens finanslovsforslag flest tweets med 338. Dvs. At ca. ¼ af alle tweets, jeg har analyseret handler om dette. -­‐ Hvad tænker du om dette? -­‐ Hvordan agerede du selv i den situation? -­‐ Når du i dette tweet XXXX skriver dette til XXX, er det så for at vise at i er imod det og dermed lægge pres? Eller er det for at gå ind i en reel diskussion? Bilag 3F
Transskription: Clara Halvorsen interview, d. 6/2 -­‐ 2015 00:00 – 01:15: Introduktion af interview og speciale 01:18: I: Vil du lige forklare hvem du er, og hvad du laver? 01:22: CH: Jeg hedder Clara. Jeg er 23, og jeg læser statskundskab. Har en bachelor i statskundskab. Lige startet på min kandidat, men håber jeg kan skifte over til en anden, som er lidt mere udviklingspolitisk rettet her til sommer. Jeg har søgt både i Lund og I København. Så er jeg organisatorisk nærstformand for Radikal Ungdom. 01:40: I: Hvad betyder det? 01:42: CH: Det betyder at det er to-­‐delt. Vi har en politisk næstformand, som står for alle vores ordførere, og så har vi en organisatorisk næstformand , som leder alt det organisatoriske. Så jeg leder også vores forretningsudvalg for eksempel. Og så er jeg lige blevet praktikant hos Verdens Bedste Nyheder, startede i mandags. Og så er jeg lige blevet ansat i Nødhjælpens ungdom som studentermedhjælper, men det er helt ny. Begge dele er helt helt nyt. Så det er kommet efterfølgende. Jeg tror det er sådan de grundlæggende facts om mig. 02:16:I: Har du været i Radikal Ungdom længe? 02:18:CH: Jeg har været i Radikal Ungdom i.. Nu skal jeg tænke.. 3 år må det være snart, og kom faktisk ind på grund af vores internationale projekter. Vi har nogen udviklingsprojekter 3 steder i verden, og startede vores projekt i Nepal der, som jeg også stadig er på, som er et samarbejde under DUF 02:36: I: Spændende. Hvad synes du overordnet du bruger Twitter til? 02:45: CH: Jeg tror jeg bruger Twitter meget specifikt, altså modsat mange andre aktører, andre politiske aktører så tweeter jeg meget specifikt om #dkaid, #dkiverden, #ungiverden også nogen gange. Altså prøver meget specifikt at tweete om det indhold, fordi det interesserer mig. Og selvfølgelgi tweeter jeg også nogen gange noget der er Radikal Ungdom relateret eller hvis jeg synes regeringen gør noget helt vildt godt eller noget helt vildt skidt, eller der sker et eller andet på #dkpol, som vækker min interesse, men ellers så det jeg opsøger at tweete efter det er primært #dkaid. Fordi det er det jeg synes er spændende. Og jeg tror måske også modsat nogen af de andre udviklingsorganisationer så har jeg også.. jeg tweeter i hvertfald også politisk. Jeg har nogen klare holdninger om, hvordan man skal prioritere politisk. 03:39:I: Hvor ofte tweeter du typisk? 03:41:CH: Jeg tweeter typisk et par gange om ugen, sådan lidt i bølger. Jeg gider ikke at tweete unødigt eller sådan. Jeg er meget opmærksom på ikke bar at tweete for at tweete, men så også rent faktisk tweete noget der er vigtigt eller har kvalitet, så det bliver nok til et par tweets om ugen i perioder hvor der for eksempel sker meget, udviklingspolitisk eller meget politisk, så tweeter jeg måske et par gange om dagen og andre gange kan godt ikke tweete i en uge. 04:07: I: Og hvor ofte tror du, du bruger #dkaid ud af de tweets du laver? 04:08: CH: Det er næsten hver gang 04:14: I: Det er klart dit fokus? 04:16: CH: Der er måske 1 uf af 5 tweets, der ikke er #dkaid 04:22: I: Tweeter du nogensinde om udvikling uden at bruge #dkaid? 04:28: CH: Det er meget sjældent. Jeg er meget opmærksom på at huske at få det brugt. Og så sådan rent Twittermæssigt, for det er jo det man fremser på. Men der kan godt være enkelte tweets. Nu har du sikkert også kigget mine tweets igennem, det ved jeg faktisk slet ikke selv. Jeg synes faktisk jeg bruger det meget. 04:45: I: Tænker du din Twitterprofil som en privat profil, eller en form for professionel profil? Eller er det overhovedet muligt at lave et skel. 04:51: CH: Jeg synes det er svært at skelne, altså sådan. Jeg tweeter på egen regning, ikke. Det synes jeg også er vigtigt, for det gør mig også fri til at tweete, hvad jeg rent faktisk synes. Men jeg tweeter aldrig noget fordi det ser godt ud eller fordi jeg synes det passer sådan professionelt. Jeg tweeter hvad jeg mener. Så på den måde er det jo også meget privat. Jeg synes det er svært at skelne. Twitter er jo lidt et medie, som er privataktører, som også tweeter om noget de har noget at gøre med professionelt, såd et er lidt svært (at skelne) 05:32: I: Har I, eksempevis i Radikal Ungdom. Har du nogen forpligtelser i forhold til dem om hvad du tweeter? 05:39: CH: Nej, altså jeg tweeter for egen regning. Men nogen gange tweeter jeg for Radikal Ungdom, hvis det er relevant. Hvis jeg synes de beslutter noget vigtigt eller jeg synes de har lavet en kampagne jeg gerne vil dele, eller hvis vores formand udtaler noget jeg synes der er vigtigt eller relevant og som jeg gerne vil smide ind i debatten, så tweeter jeg i forhold til dem. Men det er ikke sådana t der er krav om hvad jeg tweeter. 06:06:I Har i en strategi hos Radikal Ungdom om, hvordan i bruger Twitter? I har en officiel profil? 06:10: CH: Vi har en officiel profil som vi tweeter fra, og så tweeter vores formand på vegne af Radikal Ungdom tit. Og så retweeter Radikal ungdom, hvis nogen af os tweeter noget spændende. 06:25: I: Hvis det lige passer? 06:27:CH: Hvis det lige passer. De er ved at lave en Twitterstrategi, men det er jo så vores kommunikationsansvarlige. 06:41:I: Ok, nu spørger jeg om nogen ting omkring jeres organisation også, Radikal Ungdom, og hvis det ikke har noget med dig at gøre, så siger du selvfølgelig bare til. Radikal Ungdoms profilen tweeter måske heller ikke så meget #dkaid? 06:55: CH: Nej. 06:59:I: har nogen projekter? 07:00: CH: Vi har nogen internationale projekter, og så har vi jo nogen meget klare holdninger om udviklingspolitik. Og vi tweeter jo holdninger. Så vi bruger #dkaid, når vi tweeter om udviklingspolitik, men vi tweeter meget blandet. Radikal Ungdom tweeter primært under #dkpol. 07:25: I: Og det er meget holdninger du tweeter generelt? 07:27:CH: Det er holdninger og det er sådan, hvis jeg falder over en artikel jeg synes der er spændende eller sådan noget. Jeg prøver ikke at tweete sådan noget ligegyldigt, eller nu har jag lige lavet det her-­‐agtigt. Så nogen gange er det også formidling. Jeg tror lige i dag, har jeg tweetet om en artikel, som Verdens Bedste Nyheder har skrevet fordi jeg synes den var så spændende. 07:50: I: Hvilke situationer kan typisk få dig til at lave et tweet? Hvis du ser en spændende artikel eller et politisk forslag du har en holdning til..? 08:00: CH: Det er typisk sådan ngoen ting. Nogen gange.. Jeg læser jo meget om udviklingspolitik, så hvis jeg ser en spændende nyhed eller læser og tænker: Det her er da for galt eller det her ville jeg prioritere anderledes eller det her er mega nice, det synes jeg andre skulle vide. Så tweeter jeg det. 08:17: I: Tænker du over en form for målgruppe når du tweeter? 08:22: CH: Jeg tænker jo på, at mange af dem som følger mig er udviklingsfolk, g som følger mig fordi jeg tweeter udviklingspolitisk. Så jeg tænekr over ikke at tweete for meget urelevant. Fordi det er helt sikkert den slags jeg tweeter om, men det er også naturligt da det er det der interesserer mig. 08:39: I: Men du tænker over at du holder din profil forholdsvis ren, altså i forhold til de emner du beskæftiger dig med? 08:45: CH: Ja både og. Det er jo også om ikke at tweete alt for meget om mit privatliv. Det er der nogen der gør, det synes jeg ikke hører til på Twitter. 09:00: I: Hvis du tænker på #dkaid, som netværk på Twitter. Hvem tænker du så er til stede? 09:12: CH: Primært aktører som Anders Ladekarl, som bruger Twitter på sådan en helt exceptionelt god måde. Så er der selvfølgelig nogen politikere der bruger det. Der er primært aktører som udviklingsministeren Mogens Jensen. Mette Gjerskov bruger det også ret tit.. Hvad er det nu han hedder, Jonas Lindholm fra Dansk Flygtningehjælp, aom også erblevet ret toneangivende i forhold til den debat der er omkring flygtninge og prioriteter. Og så er det udviklingsorganisationerne. Både selve organisationerne, og også deres forfolk og så alle os, der på en eller anden måde har en interesse i #dkaid, som også er med. Så det er sådan ret specifikt. Altså modsat #dkpol, som indeholder rigtig mange aktører, så er det sådan lidt et sluttet lille netværk, hvor folk også tit har mødt hinanden til et eller andet arrangement om et eller andet. 10:09: I: Så enkelte politikere tænker du er fremtrædende der, og så udviklingsorganisationer og enkelte andre aktører…. 10:19: CH: Og så dem, der lige har en holdning om et eller andet, hvis der pludselig sker.. for eksempel under finanslovsforhandlingerne var der rigtig mange inde og tweete om #dkaid, fordi det lige pludselig var et emne i medierne. Altså et emne inden for #dkpol, så bruger folk det, men når jeg tænker #dkaid, så tænker jeg dem der er en del af det netværk, som tweeter på daglig basis og ikke bare til Danmarks Indsamling eller finanslovsforhandling 10:47: I: Tænker du det som et netværk af udviklingsfolk? 10:53: Ja.. Måske ikke sådan netværk. Det er svært at sige. Jeg vil… man ved jo hvem folk er. Vi ved jo hvem hinanden er fra Twitter, ikke. Og sådan er det tit med mange, når man så møder folk så ved man hvemd e er, fordi de har retweetet et eller andet, eller man har retweetet dem. På den måde 11:10: I: Er der mange fra udviklingsmiljøet du kender igennem Twitter? 11:14: CH: Altså ikke sådan kender kender, men som jeg ved hvem er. 11:18: I: Som du ikke kender in real life? 11:20: CH: Altså jeg vi kunne se dem til et arrangement og så sige, det er fra den organisation. Så på den måde er det et netværk. Der er også begyndt at komme ngoen, så noget som det her Verdens Bedste Nyheder start up og nogen af de her tweet-­‐ups, der er om #dkaid, man begynder at danne det her netværk., men det er noget der er undervejs ikke. 11:42: I: Tænker du, når du tweeter, på at alle i branchen kan se det du tweeter? Holder du igen med at komme med for ekstreme holdninger? 11:56: CH: Jeg tror godt jeg ved hvad du mener. Jeg tror ikke jeg har så ekstreme holdninger. Nogen gange tænker jeg over at det er et offentligt medie. Så ligesom når du søger på Google, så kommer mine tweets frem, men jeg tweeter hvad jeg mener. Jeg tweeter aldrig noget, som jeg ikke kan stå ved. Nogen gange, hvis jeg kan være i tvivl om noget er på kanten, så kan jeg godt lade være med at tweete det. Så på den måde, men altså jeg står 100% inde for alt hvad jeg tweeter. Stort set. Nej det gør jeg. 12:30: I: Synes du at du ser noget uenighed på #dkaid? Eller oplever du diskussioner? 12:41: CH: Nej, så er det mere folk, der går ind i #dkaid netværker, nu bruger jeg ordet netværk, men går ind med en holdning. Finanslovsforhandlingerne er et rigtig godt eksempel fordi man har en politisk fløj som nedprioriterer det og en fløj som opprioriterer det også er det jo klart, så opstår der diskussion på #dkaid, men ellers er meget af det der bliver tweetet om udviklignsmæssigt jo også indenfor det her lille netværk, noget som fok synes er fedt, og er ret enige med hinanden i. Så jeg synes tit diskussionen bliver genereret af udefrakommende. Som smider noget ind. 13:20 I: Og det oplever du, at der kommer udefrakommende ind en gang i mellem? 13:23: CH: En gang i mellem, finanslovsforhandlinger, så har der lige været det her kæmpestore om Venstre, som donerer penge til Danmarks Indsamlingen, og samtidig vil skære i dkaid. Så genererer det en diskussion. 13:34: I: Og oplevede du der at Vesntre politikere gik ind og tog diskussionen? 13:40: CH: Nej desværre ikke, men det er så sådan noget, der sætter det mere diskussionsmæssige i gang. 13:45: I: tror du, nu siger du at generelt er det udviklingsfolk der er der inde, der er enige om at, der ikke skal skæres i udviklingsbistanden osv. Tror du den enighed der er, kan skræmme nogen fra at komme ind med deres.. med modsatte holdninger? 14:04: CH: Godt spørgsmål. Det ved jeg ikke helt. Altså jeg tror det er jo lidt det samme som folk der tweeter om alt muligt andet.. udviklingspolitik er bare ikke så trendy, vel. 14:18: I: Blandt den brede… 14:20: CH: Den brede befolkning, der er det lidt mere relevant for dem, hvordan det er med danske børnehaver eller.. derfor er det ikke noget der er så omdiskuteret så tit, men så kommer der lige de her nedslag, hvor der sker et eller andet, hvor der så er en masse, der blander sig. Så jeg tror også at grunden tila t folk ikke tweeter så meget, er at det ikke fylder så meget i det store dkpol spektrum. 14:44:I: Nu tænker jeg også eksempelvis da finanslovsforslaget kom, at hvis en socialdemokratisk politiker var kommet ind og havde lavet et.. skrevet noget positivt om de her besparelser og så havde brugt hashtagget #dkaid, så ville der jo være, forestiller jeg mig, en enorm mængde af folk der svarede kritisk på det. 15:06: CH: Jeg håber da ikke, at det er noget folk lader være med. Men nu ser jeg også Twitter som et medie for holdninger, så hvis man har den holdning bør man vel også stå ved den og blande sig i diskussionen, men det kan da sikkert godt være skræmmende, at man får en hel udviklingsbranche efter sig. Det fik de jo så også i trykte medier. I Politiken.. så… 15:42: I: Har du prøvet at komme i dialog med nogen på Twitter, som du ellers ikke ville være kommet i dialog med? 15:43: CH: Ja, nogen gange diskuterer man frem og tilbage med folk, som man egentlig ikke kender. Twitter er jo lidt sjovt, ikke. Twitter er jo et virtuelt netværk, eller sådan, så snakker man med folk man måske aldrig ngoensinde kommer til at møde i virkeligheden 15:58: I: Hvad med politikere? Svarer du på nogen politikeres tweets, hvor i så er kommet i dialog med hinanden eller..? 16:05: CH: Nej, det sker ikke så tit. 16:08: I: Prøver du nogen gange? 16:10: CH: Ja.. 16:11: I: Så mentioner du en og spørger om et eller andet eller..? 16:13:CH: Ja eller mentioner et parti, men som så måske ikke tweeter tilbage, men det har måske også noget at gøre med min status som aktør, at jeg står under de aktører de normalt svarer. De gider ikke at svare mig som aktør, men hvis det nu havde været Anders Ladekarl måske, så er han jo en tung aktør og der vil blive svaret tilbage 16:41: I: Får du nyheder fra udviklingsmiljøet gennem Twitter? Bruger du #dkaid til.. 16:46: CH: Ja jeg scroller tit lige igennem #dkaid, bare lige og ser hvad der sker. 16:58: I: Super. Mange af de her spørgsmål jeg har er meget.. Jeg forsøger at bruge cirka den samme interviewguide til de forskellige interviews, så nogle spørgsmål er ligesom relevante at spørge dig om, og andre er relevante at spørge andre om. Men lad os prøve at kigge lidt på de tweets du har lavet i den her periode. Det er ikke dem alle sammen jeg har her, men jeg har printet nogle af dem. Du har lavet 16 tweets i den her periode, og de fleste har.. Det var rent tilfældigt, at det var i den periode jeg valgte at analysere, hvor finanslovsudspillet kom, hvilket har haft en stor betydning på den empiri jeg har fået. 17:40: CH: Nok også et forbehold du må tage. 17:45: I: Og det kan man jo også se i dine tweets. Hvis vi kigger på dem, du har lavet omkring det, så kommer du for eksempel med en holdning her, hvor du skriver: ”En letbane koster 830 mio. Gad vide hvor mange menneskeliv man kan redde for den sum.” Hvad relaterer det sig til? 18:05: CH: Det var fordi man valgte at prioritere en letbane, jeg tror det var i Ålborg, på finanslovsforhandlingerne mens man skar alle de her penge i udviklingsbistanden. Og jeg tror min tilgang var til det, hvorfor fjerne penge fra nogend er har endnu mere brug for det, for at etablere noget.. selvfølgelig er en letbane betydningsfuld, men det er også lidt en luksusting. Så det var ren holdning. Jeg tror jeg blev lidt sur over at det var en prioritering man valgte at lave. 18:35: I: Generelt omkring de her tweets du har lavet om besparelserne. Det er bare nogen du har lavet fordi du har følt det var forkert og så ville du ud med din holdning, eller har du tænkt at du ville noget med det..? 18:49: CH: Det er da i hvert fald at gøre opmærksom på, at jeg synes at besparelserne på udviklingsbistanden er forkert. Nu kan jeg også se på de tweets du har samlet, det er ret sjovt. Det er en meget klar rød tråd at jeg ikke synes det var ok. Og det her for eksempel, fra folkemødet. Jeg tweetede et billede af Mogens Jensen med ”det r dansk at dele” skiltet, hvilket er ret paradoksalt, når han samtidig går ind og skærer i udviklignsbistanden. 19:22: I: Tror du det har nogen effekt, at man går ind og mentioner Mogens Jensen eksempelvis, at der er mange der gør det? 19:29: CH: Han ser det jo sikkert, og han vælger ikke at svare, men der er jo også en masse udviklingsfolk, som kan lave koblingen. Og alle mulig andre, der følger mig. Og sige hey det er jo ret paradoksalt. 19:41: I: Nu tænker jeg rent.. I forhold tild e ther. Tror du det skaber en form for pres? 19:47: CH: Hvis der er tilstrækkeligt mange der gør det. Det er i hverfald.. Twitter er jo et medie, hvor man kan vise folkelig uenighed. 20:06: I: Gik I ind som Radikal Ungdom og talte om hvordan I forholdt jer til det her? 20:13: CH: Ja. Jeg mener vi også har, nu må du ikke hænge mig op på det, men jeg mener vi var ude og tweete noget om prioriteringer i forhold til at der både skal være asyl.. altså rum til både asyl og bistand. At man ikke bare kan pulje det. Jeg kunne godt forestille mig at der måske var et tweet. At du kan finde et tweet fra os. 20:36: I: Hvad hedder kontoen. (Kigger igennem alle tweets) 20:37: CH: Den hedder Radikal Ungdom. 20:50: I: Jeg har lige 1600 tweets, så… 20:51: CH: Stærkt, jeg kan også se du har en af mne kammerater, som tweeter nogen gange. Jeg tror måske vi havde et billede faktisk 20:59: I: Ja der er noget her 21:00: CH: JA, det var ugen med forhandlingerne: ”#fl15 blev en finanslov for danskerne. Vi ønsker et større internationalt ansvar. Gør du” Og vi var ude med den her, kan du se: ” Pengene til de øgede asyludgifter bør findes et andet sted end ved at tage dem fra #dkaid” som er et retweet fra vores formand, som var i TV2 Nyhederne og ude at udtale sig om det. Men det hænger jo sammen. Også grunden til at jeg er medlem af Radikal Ungdom, er at vi har.. det afspejler den holdning, meget af det jeg også tweeter om, ikke 21:30: I: Ja, men altså i den her periode var det jo kalrt det der var hovedtemaet, så har du også et par andre politikse tweets, vil jeg kalde dem, som også lidt relaterer sig til samme emne, men ikke direkte de her omstændigheder. Og det afspejler jo meget godt det du siger, at du tweeter når du ser noget du har en holdning til eller en begivenhed eller… men sådan helt overordnet, hvad føler du, at du får ud af at være på Twitter? 22:19: CH: Altså det er jo for det første for mig, et sted at komme ud med nogen holdninger og få noget diskussion om noget jeg synes er vigtigt. Få inspiration også. Blive oplyst på en eller anden måde. Få endnu mere at vide. Det er en mulighed for at starte dialog med nogen folk, som jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt, og så er der jo også på en eller anden måde noget netværk i det, ikke. Men det er helt klart holdningerne jeg er der for. 22:44: I: Ok, et sted hvor du kan komme ud med dine holdninger 22:49: CH: Og blive inspireret af andres, provokeret af andres. Lidt kortere end et læserbrev, lidt mere lige tilgængeligt medie, ikke. 22:58: I: Debatterer du med andre også uden for #dkaid? 23:01: CH: Ikke så meget. Lidt, men det er primært #dkaid jeg tweeter om. 23:08: I: Bruger du andre medier på den her måde? Har du en blog eller skriver du politisk på Facebook eller.. 23:13: CH: Nej, jeg bruger primært twitter. Skriver nogen gange nogen læserbreve, men ikke så meget. Det er primært…. Det tiltaler mig meget, det her med 140 tegn. Altså det er en nem måde hele tiden at.. med læser breve, der skriver man, og får et modsvar og så skal man skrive et nyt modsvar og på Facebook, der er det sådan lidt, det er jo ikke alle mine venner, som interesserer sig for det. Jeg er heller ikke det store Facebook menneske 23:42: I: Du tænker Facebook mere privat, måske? 23:45: CH: Ja, og så er jeg bare ikke sådan kæmpefan af Facebook, og Instagram.. der er det også sådan lidt.. Hvad skal man Instagramme om #dkaid i snevejr i Danmark? 23:53: I: Så skal man være snedig, hvis man kan få sin holdning frem i et billede. 24:00: CH: Ja, det er sådan lidt mere. Det her er 140 tegn sendt af sted. Meget mere tilgængeligt. 24:10: I: Ja, altså jeg tror faktisk det var det, sådan nogenlunde jeg havde. Hvis du har et eller andet du brænder inde med så.. 24:21: CH: Nej, det er jo svært sådan.. du er meget velkommen til at tage kontakt til mig igen, hvis der er noget du vil have opklaret eller at vide, eller vide havd jeg har tweetet, eller noget du kan bruge. Altid meget velkommen 24:32: I: Fedt, jamen tak. Jeg er rundt nu og lave en masse itnerveiws med en masse forskellige for ligesom at få dækket. Næste minuts tid, går med småsnak, og næsten ud af det blå fortsætter Clara 25:29: CH: Det er derfor jeg står, hvor jeg står politisk, men med andre organisationer kan det være ret interessant tror jeg, at man.. for eksempel sådan ngoen partier, som er lidt mere.. Radikal Venstre tror jo også på 1% (Til bistand), og alle de her ting som jeg også selv tror på, men hvis man nu havde alle de udviklingspolitiske værdier, eller var ansat i en organsiation so stemte noget andet, altså så er det lidt sværere, tror jeg, at være på Twitter så meget. På den måde. 25:54: I: Tror du, at du ville have et problem med nu, hvor du er praktikant hos Verdens Bedste Nyheder, at gå ud og lave et voldsomt negativt tweet, om udvikling 26:08: CH: Det ville aldrig ske. Jeg ville ikke være praktikant hos Verdens Bedste Nyheder, hvis jeg ikke synes at udviklingsbistand var helt vildt vigtigt og helt vildt spændende. 26:14: I: Helt sikkert, men der sker jo også negative ting vil.. Altså jeg ved godt,d et går jo ikke ind og censurerer, og du må selvfølgelgi gerne lavet et tweet, hvis Boko Haram laver en massakre og slår 2000 mennesker i hjel, men det er jo… 26:36: CH: Men der er det jo at jeg tweeter på egen regning. Også i forhold til Radikal Ungdom, men jeg prøver sådan på Twitter. Under finanslovsforhandlingerne var jeg måske, sådan ret pro #dkaid, men jeg prøver netop.. også det jeg synes er fascinerende ved Verdens Bedste Nyheder og deres brug af Twitter, det er denne her konstruktive journalistiske formidling. De siger hey prøv at seher. I stedet for at bruge alle modargumenterne som siger i er nogen kæmpe røvhuller fordi i skærer, siger de, prøv at se hvor godt det går. Prøv at se hvor langt vi kan nå, prøv at se hvor dygtige vi er som land. Altså vi har meget den vinkel, og det fascinerer mig meget. 27:12: I: Hvad synes du om kampagnen, der blev lavet ” en menneskeskabt katastrofe”. Jeg ved ikke om du så den, men der var store annoncer i de store dagblade og på Twitter og Facebook som de samlede organisationer gik ud og lavede. Det var jo lidt en anden vinkel. Selvfølgelig af nød, men der var vinklen, jo ”det bliver helt elendigt, hvis i skærer”. 27:36: CH: Det er svært. Fordi det var en helt exceptionel situation ikke. Altså modsat Verden Bedste Nyheder, som er sådan en konstant formidling. Det her, det var jo helt exceptionelt. Det var jo også., Det var jeg virkelig imponeret af. Det viste virkelig hvorfor det her udviklingspolitik er så vigtigt i Danamrk, ikke. Fordi vi er så pissedygtige til det. Altså prøv at tænk på, både Verdens Bedste Nyheder, vi kan have 100 organisationer, og 100 virksomheder, som bakker op om konstruktiv nyhedsformidling, og du kan have alle de her tungtvækkende organisationer, som på en eller anden måde også konkurrerer. Altså, selvfølgelig konkurrerer de ikke, men det er de samme ildsjæle, der skal drive det, ikke. At de kan gå sammen så hurtigt og sige: Det her er fandeme ikke ok. Nu viser vi at det synes vi ikke er ok. Nu viser vi at vi gerne vil i gennem med noget. Det var jeg virkelig imponeret af. Den handlekraft udviklingssamfundet, samlet viste. Det synes jeg var imponerende. Det viser virkelig hvor dygtige vi er til det vi laver i Danmark, udviklingspolitik. Hvor meget vi kan. Det synes jeg var ret sejt. Bilag 3G
Marianne Haarh, Kommunikationschef CARE Interviewguide Jeg har kun analyseret tweets som indeholder #dkaid, og det er derfor på baggrund af dette, at jeg stiller mine spørgsmål, og er kommet frem til de resultater/postulater som jeg er. Jeg vil stille dig en række spørgsmål Det kan sagtens være at du ikke mener du er ekspert på området, men jeg er interesseret i at høre hvad DU mener. Præsentation: -­‐ Hvem er du? -­‐ Hvad arbejder du med? Overordnet brug af Twitter: Privat eller org.? -­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Hvad bruger du overordnet twitter til? Hvor ofte tweeter du typisk? Hvor ofte bruger du #dkaid? o Tweeter du om udvikling uden at bruge #dkaid?
Tweeter du udelukkende i forhold til dit arbejde? o Skal din konto ses som en arbejdsprofil?
o Vil du kalde din konto privat?
Tweeter du holdninger? o Er dine tweets udtryk for dine personlige holdninger, eller
repræsenterer de din organisations?
Har i en plan/strategi for hvordan i bruger Twitter i organisationen? o Skal du følge den strategi med din private konto?
Bruger du din egen profil til at støtte op om organisationens tweets? o Retweets?
o Egne tweets om samme emne?
Koordinerer i som organisation med andre organisationer. Ex. Hvis de skriver noget om Syrien, følger i så trop? Hvilke emner kan typisk få dig til at lave et tweet? o Aktuel situation?
o Politisk forslag/beslutning?
o Resultater?
o Events?
Tænker du over en målgruppe når du tweeter? o Hvem?
o Tænker du over at alle kan se dine tweets?
Netværk -­‐ Søger du nogensinde på hashtagget #dkaid, og ser hvad der sker? -­‐ Hvis du tænker på #dkaid, hvem tænker du så er til stede? -­‐ Oplever du Twitter som et netværk af udviklingsfolk? -­‐ Tænker du på at alle de andre i din branche kan læse hvad du skriver? -­‐
-­‐
o Får det dig til at holde igen?
o Skal man helst være enig?
o Møder du uenighed på Twitter?
Føler du at der er reelle diskussioner om udvikling på Twitter? Føler du at du bør tweete om et emne, hvis du ser at mange andre gør det? o Er det vigtigt at vise flaget?
Politikere og presse -­‐
-­‐
-­‐
Har du oplevet at komme i dialog med mennesker på Twitter, som du ellers ikke ville have været kommet i dialog med? o Politikere – Skriver du direkte til dem?
§ Vælger du at skrive til specifikke politikere? Dem der er
enige eller uenige med dig?
Kan det bruges til at by-­‐passe de etablerede medier, og pressesekretærer? Får du nyheder fra udviklingsmiljøet igennem Twitter? Din rolle: Du har lavet 24 tweets med #dkaid, på de 28 dage jeg har analyseret, jeg vil gerne spørge lidt ind til dem. De fleste handler om regeringens finanslovsforslag, og i mange af dem mentioner du politikere, sammen med din kritik af forslaget. -­‐
Finanslovsforslaget: o Du kommenterer på forslaget.
§ Hvorfor?
§ Fordi de andre gør?
§ Mål?
§ Virkede den samlede indsats?
o Du skriver direkte til politikere.
§ Tror du det hjælper at lægge pres?
§ Hjælper at i er mange der gør det?
§ Er det kun for pres, eller håber du på dialog/diskussion?
Resultater fra analyse: Over 4 uger fra d. 20/10 har jeg kodet og analyseret på alle originale tweets, indeholdende #dkaid. 1362. Sorteret i temaer, har regeringens finanslovsforslag flest tweets med 338. Dvs. At ca. ¼ af alle tweets, jeg har analyseret handler om dette. Finale: -­‐ Opnår du det du gerne vil på Twitter? Har det givet din/jeres kommunikation noget ekstra? Bilag 3H
Transskribering af interview med Marianne Haarh, 24/2 -­‐ 2015 01: I: Vil du lave en kort introduktion af dig selv? Hvem er du og hvad arbejder du med? 01:03: MH: Jamen jeg hedder Mariane Haarh og jeg er kommunikations-­‐ og advocacychef i Care i Danmark. Så jeg arbejder…fordi det er en lille organisation, så er vi ikke delt op i så mange siloer som.. Vi er en afdeling, som har hele cooperate communicationsiden. Så vi laver også årsberetning og alt hvad dertilhører. Strategier osv. Vi sætter op. Og så laver vi det, at vi arbejder tæt sammen med landene ude. Der er de her politiske dagsordener, der skal tages fra den lokale muld og løftes op til noget internationalt og noget dansk i virkeligheden. Og hvor vi skal lave politisk kommunikation for at ramme de meningsdannere i Danmark, som rent faktisk kan skrue på nogle håndtag. Så vi kan få ændret på nogle politiker som regel. Eller virksomheders adfærd, som vi skal ændre på. Så det er et ret bredt kommunikationsfelt, det spænder enormt bredt. Og der er ingen tvivl om, at vi i afdelingen har haft en interesse for at flytte organisationen over i et mere digitalt spor. Og det er en lidt længere udviklingsproces. Vi startede med kun og have facebook og webside selvfølgelig. Og facebook var helt klart prioriteret så højt, at det var journalistpraktikanten, som sad med det, og der var ikke noget budget til det. Til at vi nu er ved at udvikle en digital strategi, hvor vi rent faktisk har en lille smule budget til facebook. Men vi har stadigvæk en organisationskultur, som ikke er specielt digitaliseret endnu. Og et ledelsesniveau, og det er nok der skoen trykke lidt, som er meget lidt digital. Så vores generalsekrætær kan nærmest ikke overtales til at komme på hverken facebook eller twitter. Og selv vores fundraising chef er ikke på facebook. Vores programchef er det, vores administrationschef er det, men sådan lidt mere sovende i virkeligheden. Så der er helt klart noget udfordring der, men der er noget momentum nedefra nu, der helt klart efterspørger at vi rykker mere derover. 3:00:I: Ja. Din profil Marianne Haahr, er det en care profil eller er det en privat profil? 3:06:MH: Ja, det er jo et godt spørgsmål. Fordi det valg vi har taget, uden at have sådan en overordnet strategi endnu, det er at sige. Vi har en kapacitetsudfordring, ift. at sige, at de digitale medier er noget du altid kan hælde indhold på. Det bliver aldrig tilfredsstillet. Det er et kæmpe hul, som bare skriger på mere. Og vi har ikke en Christian Sophus. Vi har én journalist som sidder med alt det digitale. Og hun sidder med alt muligt andet også. 3:30:I: Så det er en journalistpraktikant? 3:36: MH: Nu er det en ansat journalist. Og nu er det helt klart blevet løftet. Så det vi har valgt, det er at have nogle meningsdannere i organisationen, som er på twitter, mere end en coorporate. Vi har ikke en coorperate twitter. Eller vi har én, men den er alt for sovende. Så min profil ser jeg helt klart som en blanding. Der har jeg mere frihed til at sige, at jeg gør hvad jeg vil. Jeg kan godt lave noget lidt mere privat, men for det meste vil det relatere sig til care. Helt klart. Og jeg har også min titel som Care Danmark et eller andet på ikk? Men det er det samme, vi har 3 eller 4 i Care, der er aktive. Line og nogle programfolk, som mere er eksperter på nogle områder. Som tweeter, hvis der er en cop eller et eller andet specielt event. Indenfor deres område. Men vi skal helt klart have en care twitterprofil, det er der ingen tvivl om. For der er jo snak om, at det bliver den nye pressemeddelelse. Vi har ikke helt set det endnu, men vi prøver helt klart den vej igennem også. 04:40:I: Ja. Jeg har da set, at I har en profil. Der er ikke noget billede på endnu. 4:46:MH: Nej, der er bare det der æg. Det er lidt pinligt, fordi vi opdagede den også selv. Den er åbenbart blevet oprettet under cop’en i København. 04:50:I: Det er da lang tid siden. 04:52:MH: Laaang tid siden. Og så har den bare ligget. Og så troede vi ikke at vi havde en profil. Så var det faktisk fordi vi ansatte en ny kommunikationsmedarbejder, og hun var sådan lidt: ”I har altså en profil, nu viser jeg jer den”. Så nu skal vi bare lige have shinet den op. Og have den til at køre. 05:10:I: Hvor ofte tweeter du med din profil? 05:12:MH: Jeg bruger twitter på 2 måder. Jeg bruger den til at tweete selv, men i høj grad til at søge information og viden. Og specielt følge internationale spor. Altså netop sådan noget som SDG sporet. Hvor hvis man skal være helt nørded og se på, hvad er det for nogle indikatorer, de udvikler nu, så er der et hashtag lige for det. Og det synes jeg er en enormt stor hjælp. 05:34:I: Hvor ville du finde de ting, hvis du ikke kunne finde dem på twitter? 05:36:MH: Ja det ved jeg nemlig faktisk ikke rigtig. Fordi den proces bevæger sig så hurtigt, plus jeg kan få insiderviden. Jeg kan jo få viden fra nogen som har siddet med. Jeg er ikke ovre i New York og følge alle de der subgroups. Jeg kan få viden fra nogen, der har siddet der, som lægger nogle af deres referater ud og sådan noget. Så det er noget andet slags viden jeg kan få end på det mere etablerede internet, kan man sige. Så jeg ved faktisk ikke, hvor jeg eller kan få det. Så jeg bruger det helt klart mere til adgang til viden end til selv at tweete. Og jeg tweeter egentlig sådan meget i bølger. Det er mest når der virkelig er noget. En sag vi er på, hvor der virkelig er noget, der brænder. Mere end det er sådan noget rutine, hvor jeg gør det hver dag. Det gør jeg slet ikke. I: Hvad kunne eksempelvis få dig til at tweete? 06:35:MH: Det kunne f.eks. være, hvis der var noget. Hvis nu vi har f.eks. vores klima. Vores pendant til Mathias Söderberg, han hedder Svend Hammeling. Og han har også en profil. Og hvis nu han har et fantastisk tweet og han lige er i Geneve hvor der sker et eller andet omkring ”hey det ser ud som om vi får menneskerettighedssprog ind i en konvention”, eller sådan et eller andet stort, så kunne jeg helt klart finde på at tweete. Eller netop det der med besparelser på u-­‐landsbistand, som er enormt stort. Eller..Nogle store dagsordener. I: Hvis vi nu tager jeres klimamand, ville du lave et originalt tweet, der ligesom støtter op omkring det han siger? 06:56: Helt klart, det vil jeg. Og hvis der er en spændende nok vinkel til sådan et dansk publikum, ville jeg gøre det på dansk. Hvis det er et internationalt publikum ville jeg gøre det på engelsk. Men jeg synes også, der har været rigtig meget arbejde i at flytte nogle af de der tekniske folk til klimakommunikation på twitter. Klimakommunikationen var jo et teknisk felt. Ekstremt teknisk ikk? Så det bliver bedre og bedre med tiden. I: Nu siger du, at du tweeter enten internationalt eller dansk. Tænker du over en form for målgruppe, når du tweeter? Altså hvem er det her interessant for? 07:37:MH: Altså jeg synes. Nej, det gør jeg egentlig ikke. Men jeg synes jeg får.. Jeg er sådan lidt skuffet over, at jeg ikke kan nå mere ud til.. altså reaktioner fra enten pressen eller politikere. Det kan godt være lidt.. Altså det bliver meget i miljøet synes jeg. Og det er sikkert også fordi, jeg kunne gøre det bedre på en eller anden måde ift. at koble mig op på de diskussioner, der er og sådan noget. Og bruge mere tid på det helt klart også. Men jeg synes det bliver meget det der ens cirkler. Uden at det nødvendigvis har været tænkt som ”nu skrive jeg til mijøet”. Selvfølgelig ved jeg godt, at når jeg bruger Dkaid, det er ikke den brede danske befolkning der er der vel? I: Ift. privat vs. Professionelt, vil du sige, at de tweets du laver, de er et udtryk for dine personlige holdninger? 08:43:MH: Det er det der med The cooperate individual ikk? Altså.. Nu sidder jeg selvfølgelig også i en stilling, hvor jeg har meget indflydelse på, hvad er cares historiefortælling og hvad er cares nøglebudskaber og mærkesager. Så dem kan jeg identificere mig ret tæt med. Så det er selvfølgelig en privilegeret situation. Så jeg vil sige, at der er ikke noget, hvor jeg går helt ud over stregen. Alt sammen vil jeg kunne sige. Men de er nok mere coorperate, mere care. I: Kunne du forestille dig noget, du ville have lyst til at tweete om, som du så lod vær med, fordi… 09:20:MH: Ja, der er f.eks. sådan noget helt klart no gos i care international, fordi der er en meget stor nødhjælpsarm i vores internationale organisation. Her nationalt, altså care danmark er jo ren udvikling, så der er vi også meget mere politisk forandring og sådan noget. Men der er f.eks. sådan noget med, at du må ikke tweete om Boko Haram f.eks. Og lige nu kører den ret meget, og vi har Line rundt i medierne og sådan noget. Så jeg kunne ret godt tænke mig at tweete noget om Boko Haram. Men der holder jeg mig tilbage. I: Okay. Pga. jeres internationale organisation. 09:50: Ja. Jeg har siddet til sådan nogle skældud-­‐samtaler med dem før, hvor de synes jeg har været for politisk. Så lige præcis med Boko Haram, der har jeg sådan helt klart ladet vær. I: Det er jo ret spændende, at din personlige twitterprofil på én eller anden måde er en del af organisationen. Også lægger under nogle retningslinjer. 10:12:MH: Helt klart. En censur på en eller anden måde. Helt klart. I: Spændende. Nu går jeg lige lidt over og spørger lidt ind til #Dkaid tingen. Går du nogensinde ind og søger på Dkaid hashtagget? 10:32:MH: Nej, det gør jeg aldrig. I: Hvem tænker du er til stede, hvem tænker du bruger det hashtag? 10:40:MH: Jeg søger ikke på det, fordi jeg tænker, at det er lidt for forventeligt, hvad der kommer. Eller at jeg møder dem alligevel i møder. Og så vil jeg gerne møde eller høre nogle andre samtaler på twitter. Som netop er de der internationale spor, hvor jeg ellers ikke har adgang til viden om det. Så bruger jeg twitter, det kan hjælpe mig. Men jeg synes ikke Dkaid hjælper mig til ny viden. Det hjælper mig mere til den samme diskussion, som er min hverdag. Så det gør jeg aldrig. Det er en relativ snæver kreds som jeg ser det, der er til stede, der aktivt bruger netop. Nogle af de meningsdannere, der er i mijøet i forvejen. Dem du også har nævnt ikk? Kirsten, Gitte, Matthias, sådan den der fætter kusine fest. Og der vil da helt sikkert.. hvis der ville komme nogle fra erhvervslivet, pludselig og sige noget på dkaid eller nogle andre politikere end jeg lige havde regnet med. Nogle fra Liberal Alliance eller et eller andet. Så ville det lige pludselig begynde at ryste lidt. Og så kunne man måske få noget lidt mere diskussion derinde. Men fordi det er så meget de samme mennesker. Der er ikke så meget diskussion derinde. I: Nej, det var så mit næste spørgsmål. Så du mener ikke rigtig, der er nogle diskussioner derinde? 11:52:MH: Nej, jeg mener, vi er for ens, os der mødes derinde, til egentlig at skabe en diskussion. Helt klart. I: Er der en kultur om, hvis der nu er et hedt emne, og alle de store folk går ind og laver et tweet om det her, skal du så også gå ud og vise flaget? 12:10:MH: Altså nu har vi f.eks. lige lavet et studie sammen med FKN og MS om at lave pensionsinvesteringer i Dansk Landbrug, og der prøver vi for første gang, sammen med netop Christian Sophus og nogle af de andre og sige sådan, skal vi så ikke også være lidt strategiske og bruge det lidt mere på twitter, og prøve at løfte den besked også på twitter ikk? Men det er sådan første gang, at vi har aftalt, at en pressemeddelelse skal følges op. Altså sådan en klassisk pressemeddelse på papir ikk? Eller digitalt, skal følges op af noget fælles twitter. Så har det mere været sådan noget uformelt. Det er jo også det der med, at vi er så enige, så når Kirsten lægger noget op, så synes jeg tit, ”det der er en god idé” og lige får det til at lægge det ud i mit netværk også, til dem der følger mig. Så det er mere uformelt, der er jo ikke sådan en musketer aftale skrevet ned. Men vi begynder at tænke det mere ind nu, når vi laver fælles. I: Og det er noget I vil gøre mere i fremtiden tror du? 13:00:MH: Helt klart. Det er der ingen tvivl om. I: Arbejde sammen på tværs af organisationerne på digitale medier. 13:05:MH: Ja helt klart. Også fordi vi har jo helt klart meget stor interesse i FKN og MS’s antal af følgere, det er klart. Vi er så svagt et brand. Og så ukendte, at der kan vi helt klart hente noget hjem, ift. at komme bredere ud end vi ellers kan med vores eget digitale netværk. Det er der ingen tvivl om. Altså, hvad de vinder, det ved jeg så ikke helt. I: Ift. politikere og presse. Altså nu nævner du selv, at du synes, at det er en ret snæver kreds af udviklingsfolk, du møder på dkaid. Men har du oplevet at komme i dialog med nogle mennesker, med nogle politikere eller nogle journalister igennem twitter? 13:50:MH: Altså, det er kun Mette Gjerskov. Hun svarer enormt hurtigt. Pia Olsen svarer også rimelig hurtigt. Christian Juhl er ret ny på twitter og svarer ikke så meget. Og ellers, nej journalister, vi har simpelthen ikke haft hul igennem. Endnu. Og det kan også være vi gør det forkert, eller vi ikke lige er klar over, hvem det er, vi skal følge. I: Tænker du over, at der måske er journalister, der følger med fra sidelinjen? 14:23:MH: Kun det der med, at det må de meget gerne ikk? Spørgsmål er, at de…Altså, det er nok der, hvor jeg kunne bruge et af de der Boko Haram tweet til noget. I virkeligheden. Det er nok sådan noget vi ville få mere opmærksomhed omkring kan man sige. Men jeg synes ikke det hæmmer mig på nogen måde, jeg synes kun det er positivt, at de er der. Fordi de netop kommer med andre diskussioner end i den gamle, sådan mere langsomme presse. I: Nu tænker jeg også, hvis du skriver mere direkte til en politiker. Eller mentioner/tagger en politiker. Om der så bliver tænkt i, at det kan være, at der er nogle journalister, som følger med? Der er vel større chance for, at de ser dit tweet, hvis du forsøger at komme i dialog med en politiker? Det er ikke noget I tænker strategisk over? 15:10:MH: Altså, det er vi begyndt at tænke mere over. Specielt fordi jeg har fået hende. Og der kan man virkelig mærke noget i generationerne blandt kommuntionsfolk. Vi har lige ansat én, der er 15 år yngre end mig selv. Og hun tænker bare mere digitalt. Og hun har bare, på journalisthøjskolen. Jeg har en meget tung i erfaring journalist, som er omkring de 40, og så har jeg så Marie der, som er 26, og de tænker fuldstændig forskelligt. Altså Marie tænker digitalt hele tiden og hele tiden har de der idéer om, ”nårh ja vi skal på mediet. Jeg går lige ind og finder på twitter den og den og skriver til dem. Og sådan noget Det er nyt for os, at hun tænker så digitalt. Og hun skubber os i den retning. Det er rigtig godt. Så det kommer mere og mere. Men det er egentlig noget som os sådan lidt ældre, ikke har været så gode til at gribe tror jeg. Og tage chancen. I: Du skriver nogengange direkte til politikere. Tænker du over, hvilke politikere det er. Er det nogen, som helst skal have nogenlunde ca. samme holdninger, eller er det dem, der er uenige, du tænker at skrive til? 16:19: Altså nu hvor du siger det, jeg har jo egentlig mest skrevet til nogen, der mener mere eller mindre det samme som jeg selv kan man sige. Jeg har mere skrevet til det der ligger til venstre for midten, end det der ligger til højre for midten. Og det er jo egentlig mest, når der har været nogle konkrete sager. Men jeg tror du har ret. Fremadrettet ville det give mening at orientere sig lidt bredere politisk. I virkeligheden. For som den næste regering ser ud osv. Ja. Det kunne være interessant. Spørgsmålet er om de vil engagere sig. Og det er en stor nok en debat til at genere noget interesse, det ved jeg ikke. I: Grunden til, at man vælger at skrive til de politikere, der nok har de standpunkter, som er tættest på dig selv, er det om større forventninger om et svar, dialog, tror du? 17:11:MH: Det er mere sådan noget med, om de kan tage nogle ting videre, tænker jeg. Og det der med, om det kan styrke deres budskaber. Eller hjælpe dem. For det var Kristian Juhl ret klar på med den der kampagne, der var han sådan ”det var fedt at I gav mig nogle af de der skyts. Det havde jeg rigtig meget brug for.” Fordi det er så få der bærer den kamp. Det er så få der virkelig ejer bistanden som et politisk projekt efterhånden, politisk. Og det er jo ærgerligt. I: Så det er de få, man henvender sig til, for at give dem opbakning i deres sager eller give dem skyts? 17:49:MH: Ja. Men spændende at tænke bredere, helt klart. I: Er det ift. at give dem skyts, er det lettere med twitter end det var før i tiden? 18:03:MH: Til nogen af dem. De har så travlt ikk, så der får man bare ikke nogen svar. Og der er det nok nemmere, altså der er det nok nemmere med sådan et gammeldags face-­‐to-­‐face møde hvor man ligesom fanger en persons opmærksomhed. Helt klart. Fordi twitter kan godt være lidt.. Altså det går jo sindssygt stærkt. Så hvis man ikke lige rammer, når man lige er på eller.. så skyder man bare forbi ikk? I: Det kan både være fordelen og ulempen ved det. 18:28:MH: Ja præcis ikk? Så der er helt klart nogle gange, hvor vi.. også fordi politikkere helt klart har en tendens til at ville høre på en fælles NGO stemme. Altså det der med, at vi kan lave en fælles kampagne og tage til fælles møder og sådan noget. Det kan også nogengange være et mere effektivt redskab, at man ligesom har en minister eller en ordfører i 3 kvarter, og så bare lige kunne give dem den analyse, man har, og så ligesom bare kunne køre videre med det. I: Men de har man vel altid gjort? 18:54:MH: Det har man altid gjort, præcis. Og det er stadig noget, der stadig virker rigtig godt, fordi den der opmærksomhed er blevet mere flygtig, fordi medierne er over det hele ikk? Så den skal man helt klart, det der lukkede rum, hvor man får en taletid, der er lidt længere end 140 tegn, er stadigvæk enormt vigtig. I: Tænker du så twitter som et add on til det? 19:17:MH: Ja, eller noget, der kan noget andet i hvert fald. Det kan nogle af de der helt klare, korte budskaber, hvis man laver er fedt tweet. Kan man da håbe, at det netop er noget, som får dem til at stoppe op og tænke ”okay, det er også en vigtig dagsorden”. I: Det kunne være vi lige skulle prøve at kigge på de tweets du har lavet. De handler jo alle sammen, undtaget ét, har jeg set i denne her periode, om besparelserne på udviklingsbistanden. Du har lige et enkelt om, jeg ved ikke om det er dig, der har været inde og tale. Men ellers er de.. Det jeg synes er spændende, det er, at du i mange af dem, netop henvender dig til politikere. Det her som vi talte om. Direkte til enhedslisen og til Mette Gjerskov og til Mogens Jensen. Jeg kan se, at du har lavet 24 tweets i denne her periode, originale tweets, så ved jeg ikke hvor mange retweets du har lavet ved siden af. Og ja, klart de fleste er jo en kritik af finanslovsforslaget, hvor du nævner nogle politikere 20:28:MH: Ja jeg fik meget få svar. Det er netop det, der godt kan være lidt demotiverende. Når man tagger der. For jeg synes specielt, at Mette Gjerskov plejer at være enormt akiv, men jeg tror den der sag, den ville hun bare gerne have til at flyve under.. altså den var hun jo ikke så glad for. Men blev nødt til at være loyal og stå på mål som regering ikk? Så der svarede hun faktisk slet ikke. Og det plejer hun fakisk altid at gøre. Der gik hun slet ikke ind i en debat. Hun ville slet ikke røre ved den. I: Nej. Var der nogen af de andre, der svarede? 20:56:MH: Nej. Jeg fik ingen svar på de. Jeg får mest svar fra politikerne, når jeg roser dem. Og det er også det, der bliver lidt kedelig. Altså fordi, så Rasmus Helveg, når jeg skriver til ham sådan ”super godt, at du har sat dig de mål” så får jeg jo de tweets. Så er de glade og sådan noget ikk? Altså den der kritik, synes jeg er svær at få svar på. I: Ja, det er også den fornemmelse jeg har fået af det, at de få svar, der ligesom er kommet i denne her periode, det er når de er blevet lokket i en fælde på én eller anden måde. 21:31:MH: Ja, selv Pia Olsen, der lavede jeg et eller andet til Pia Olsen, som faktisk var en kritik. Og så tænkte jeg, at nu svarer hun, men så retweetede hun det. Og så tænkte jeg, hvorfor gør hun mon det? Fordi det var egentlig en kritik af hendes egen regering ikk? Jeg tror bare hun sådan, hun har bare været hurtigt og tænkt, ”nu er jeg nævnt, så..” I: Altså når du nævner, at det er de her politikere som er, altså enhedslisten, Jonas dahl og Trine Mak og Mette Gjerskov som man må formode kæmper den sag, er det for at give dem skyts, eller er det for at vise, at der er et pres? 22:22:MH: Helt sikkert, også for at vise, at der er et pres. Det er i hvertfald vores fælles kampagne, som er meget det her med, at det skal ikke være gratis. Vi ved, at vi ikke kan vinde denne her, men vi kan måske vinde lidt af det. Men det skal i hvert fald ikke være gratis. Det kan højrefløjen også se, når de ligger og varsler med store besparelser næste gang. Altså de kan jo trumfe det igennem, men der er faktisk nogle i den danske befolkning, som ikke er enige. Så det var helt sikkert for at lave noget larm til baglandet, og så var det at vi viste i den situaion som det så ud, der var det enhedslisten, der ville kæmpe sagen. SF havde for meget på spil med dagpengene. Og det var den sag, de gik til finanslovsforhandlingerne med. Så vi vidste, at det var dem, der ville kæmpe den sag og så Trine Mak?? Er jo helt klart mere venstreorienteret end Pia Olsen ikk? Og vil helt klart på de interne linjer, nok kæmpe mere for sagen. Og Mogens Jensen nok ik i virkeligheden. Så det var og målrette dem som kæmper til at sige ”vi er her”, så de bliver ved med at tænke, at det er en god kamp at tage. For der var en del andre store kampe på velfærdsdagsordenen ikk? Men jeg tror ikk at Kristian Juhl på det tidspunkt, som var én af dem, der var med til forhandlingerne var med på twitter på det tidspunkt. Var han det? I: Det tror jeg han var. Der var nogen af de andre, som har skrevet direkte til ham. Men han var ikke aktiv overhovedet selv. Ja spændende…Opnår I noget ved at bruge twitter, tror du? 21:00:MH: Jeg tror vi opnår noget synlighed og vi opnår noget overfor politiske meningsdannere og politiske beslutingstagere ift. at sige, at vi eksisterer, og vi har de her holdninger og vi har noget viden. Men der er lang vej endnu, til det bliver så noget… Altså det kan ikke stå alene sådan et redskab. Det bliver ét blandt mange i værktøjskassen. Og netop det der med, at det er få politikere, der er så aktive på twitter, at det fylder meget for dem. Jeg ved, at Mette Gjerskov, jeg var inde og høre hendes oplæg, hvor hun, hun sagde sådan noget. Og det har jeg også selv været i starten hvor jeg kom til twitter by accident. Fordi jeg fulgte sådan en amerikansk politisk sag, hvor jeg ikke kunne følge den andre steder. Og så kom jeg på twitter og så begyndte folk at følge mig. Og jeg tænkte ”ej, lad vær” for jeg siger ikke noget. Og det havde Mette Gjerskov det samme. Det var under EU formandsskabet, der skulle alle ministrene være på twitter. Og hun havde alle embedsmændene til at sidde og tweete for sig. Hun havde det sådan, ”jeg er på facebook, jeg behøver ikke tweete” vel? Og så var det, at hun ligesom begyndte at opdage, ej, hvor var det fantastisk. Specielt fordi pressen jo holder øje med, hvad hun siger. Hun har en meget nem adgang til medier ikk? Det har vi andre jo ikke på samme måde. Så hun er begyndt at tage ejerskab over det og blevet enormt interesseret i det. Jeg tror stadig enormt mange af de andre politikere er på, men i mindre aktiv grad. Så jeg tror vi bliver ligesom alle sammen nødt til at rykke på det, før det bliver interessant nok ikk? I: Og du tror det bliver mere interessant? 25:32:MH: Jeg tror det bliver mere. Jeg er selv skriftet næsten fuldstændigt helt fra facebook. Jeg har selv tænkt, skulle jeg nedlægge min facebook, men det gør jeg ikke. Men den er bare mindre interessant end twitter. Ift. at følge udviklinger, ift. at få adgang til ny viden, så er det et langt mere interessant sted at være, synes jeg. Og det der med, at det er åbent. Det kan jeg meget bedre lide. At alle kan være med, og man kan få direkte adgang. Så idéen med det er jeg ret vild med. Direkte adgang til det politiske og så videre, til den samtale. Men det er stadigvæk en lidt stille samtale kan man sige. Bilag 3I
Mattias Söderberg, Chair of the ACT alliance climate change advisory group, and senior advisor at DanChurchAid, Denmark. Tweets about climate change and sustainable development. •
•
Jeg har hørt, at du har noget erfaring, med at få presseklip grundet
dine tweets?
Du bruger ofte #dkgreen, #dkpol og #dkaid, og jeg er lidt
interesseret i hvordan du differentierer.
Præsentation: -­‐ Hvem er du? -­‐ Hvad arbejder du med? Overordnet brug af Twitter: Privat eller org.? -­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Hvad bruger du overordnet twitter til? Hvor ofte tweeter du typisk? Hvor ofte bruger du #dkaid? (#dkgreen) o Tweeter du om udvikling uden at bruge #dkaid?
Tweeter du udelukkende i forhold til dit arbejde? o Skal din konto ses som en arbejdsprofil?
o Vil du kalde din konto privat?
Tweeter du holdninger? o Er dine tweets udtryk for dine personlige holdninger, eller
repræsenterer de din organisations?
Har i en plan/strategi for hvordan i bruger Twitter i organisationen? o Skal du følge den strategi med din private konto?
Bruger du din egen profil til at støtte op om organisationens tweets? o Retweets?
o Egne tweets om samme emne?
Hvilke emner kan typisk få dig til at lave et tweet? o Aktuel situation?
o Politisk forslag/beslutning?
o Resultater?
o Events?
Tænker du over en målgruppe når du tweeter? o Hvem?
Forskelligt alt efter hashtag/emne? Netværk -­‐ Hvis du tænker på #dkaid, hvem tænker du så er til stede? -­‐ Oplever du Twitter som et netværk af udviklingsfolk? -­‐ Føler du at der er reelle diskussioner om udvikling på Twitter? -­‐ Føler du at du bør tweete om et emne, hvis du ser at mange andre gør det? o Er det vigtigt at vise flaget?
-­‐ Koordinerer i som organisation med andre organisationer. Ex. Nyt miljøpolitisk tiltag – støtter hinandens Tweets? Politikere og presse -­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Har du oplevet at komme i dialog med mennesker på Twitter, som du ellers ikke ville have været kommet i dialog med? o Politikere – Skriver du direkte til dem?
Kan det bruges til at by-­‐passe de etablerede medier, og pressesekretærer? Får i presseklip ud af at smide ting på Twitter? o Tænker du generelt over pressens tilstedeværelse, når du tweeter?
Skriver du direkte til journalister? Får du nyheder fra udviklingsmiljøet igennem Twitter? Din rolle: Du har lavet 13 originale tweets med #dkaid, på de 28 dage jeg har analyseret, jeg vil gerne spørge lidt ind til dem. -­‐
Finanslovsforslaget: o Du kommenterer på forslaget.
§ Hvorfor?
§ Fordi de andre gør?
§ Mål?
§ Virkede den samlede indsats?
o Du skriver direkte til politikere.
§ Tror du det hjælper at lægge pres?
§ Hjælper at i er mange der gør det?
§ Er det kun for pres, eller håber du på dialog/diskussion?
Finale: -­‐ Opnår du det du gerne vil på Twitter? -­‐ Har det givet din/jeres kommunikation noget ekstra? Bilag 3J
Transskribering af interview med Mattias Söderberg, d 25/2 -­‐ 2015 I: Du har fået nogle presseklip ud af at bruge twitter? 00:27:M: Ja, hvis du er interesseret kan jeg finde noget statistik på hvor mange jeg fik sidste år? Og det er mange. Men når jeg taler, så det bliver det nok ikke specifikt dkaid. For mig, dkaid går på den danske bistandsdebat. Jeg arbejder med klima. Og min profil på twitter, den er egentlig gennem vores internationale netværk ACT Alliance. Så derfor tweeter jeg mest på engelsk. Og det er der, jeg også har mest held på twitter. Jeg når ud til, når jeg placerer en historie, jeg mener.. hele verden. Jeg har mange journalister, og mange jounalister i andre lande, som måske i mange tilfælde primært bruger twitter på at fange historier fra andre lande. Og det samme med mange internetaviser. Jeg ved faktisk ikke hvordan det fungerer, men der er et antal internetaviser, som fanger mine tweets og lægger dem på sine hjemmesider I: Okay. Er det aviser med fokus på klima? 01:40:M: Ja, det er meget sådan Climate News og COP 20 News og sådan noget internet… Og dem ved jeg ikke hvor meget de når ud. De er ikke så store. Aviserne. Men så har jeg også f.eks. Times of India og det er et stort medie. Og noget der svarer til DR i Tyskland. En journalist derfor, som også tager historier via twitter fra mig. Så det har en lidt varierende effekt. Det må man sige. Men jeg bruger twitter på 3 måder. Og twitter for mig, det er kun arbejde. Altså det sker jo, at jeg skriver nogle sjove kommentarer til nogen jeg kender og sådan. Men ellers så er mine tweets meget strategiske, og det går på de her 3 forskellige måder, jeg arbejder med twitter. Den første som måske er den mest traditionelle, det er at få information. At ligesom finde hashtags fra møder og sådan. At få information og følge med Realtime. I: I møder du ikke selv er en del af? 03:00:M: Ja, præcis. Jeg går mere og mere fra at vælge at rejse til konferencer, fordi jeg ved, at jeg kan følge dem tæt på. Jeg kan ligeså godt. Og det er lidt. Jeg har mange sjove eksempler. Hvor jeg f.eks. i FN klimakonference, et møde, hvor observatørerne ikke må tale. Alle NGO’er har én speaker. Jeg var ikke med, men følgte mødet på twitter. Og så blev der skabt ??? at læse åben til tweets?? For jeg engagerede mig også selvfølgelig. Og så blev mine tweets læst op. Så jeg fik faktisk taletid ved mødet, hvor de som var til stede ikke fik taletid. Og det er et godt eksempel på, at det her sociale medie faktisk kan bruges til at følge med i, hvad som sker. I: Og det er noget der sker mere og mere? 04:02:M: Ja, det er det. Og selvfølgelig når jeg er tilstede på konferencer, så er det mig der tager mig af at give information til andre. I: Og du har reelt ladet være med at tage af sted, fordi du har..? 04:17:M: Ikke kun pg.a. twitter, men det bidrager. Nu f.eks., hvor der for 2 uger siden var klimaforhandlinger i Geneve, kunne jeg ikke pg.a. andre ting. Men jeg kunne følge med. Så godt, at jeg senere kan tale med journalister og udtale mig om mødet. Så den del af twitter er meget god. Den anden del, som er vigtig i forhold til en lobbyist. Det er at komme i dialog med politikere og andre klimaforhandlere og diplomater og sådan. Og der fungerer det også meget godt. Men der må man arbejde lidt strategisk. Altså hvis det er nogle jeg vil have kontakt med, så plejer jeg ligesom sørge for, at jeg går i dialog. Ligesom stille spørgsmål og kommentere og sådan. Og så efter et stykke tid, så opdager personen ”hvem er det, som altid spørger?” Og så begynder man at bygge relationer. På den måde har jeg f.eks. fået en relation til Polens miljøminister og Morten Messersmidt. Jeg tror nok han kender, i hvert fald mit twitternavn. I: Og det er simpelthen en plan du har lagt? Altså nu vil jeg i kontakt med den polske mijøminister? 05:36:M: Ja, og nu vil jeg have en relation til Morten Messersmidt. Selvom jeg også har mødt Morten Messersmidt. Så nu kender jeg ham. Men det begyndte på twitter. Jeg har også haft flere situationer, hvor jeg har været til klimaforhandlinger, hvor man går rundt til konferencen. Så kommer der op en diplomat, f.eks. Quatars forhandler kom op til mig. Nej måske ikke Quatar, Kuwait. ”Hey, I know you from twitter, Im following you.” Og så begyndte vi at have kontakt. Så nu har vi kontakt og mailer sammen. Han har også gjort det. Fulgt mig på twitter, og nu har vi fået kontakt. Så det kan ligesom tage hul på.. Det kan etablere en kontakt, som man senere kan følge op på. Og det kan også bruges på at stille spørgsmål. Der er et konkret eksempel. Jeg twittede sammen med en klimaforhandler fra et andet land. Og spurgte ind til deres position. Og så svarede han, og så pludselig kom han til at tænke på, at ”ups, nu har jeg nok fortalt lidt for meget om, hvad vi egentlig synes”. Så reviderede han det. Men så havde jeg allerede kopieret det. Så man kan ligesom være mere påvirket. Så den del er mere lobbyværktøj. Og så er der den sidste del. Som du begyndte at spørge om, at bruge det aktivt for at plante historier. Og det er også meget strategisk. Når vi laver en pressemeddelelse, så skriver jeg direkte til relevante journalister og siger ”hey, har du set vores pressemeddelese?” Og så laver vi også koordinerede. Det er et twitterteam. Når vi laver en pressemeddelese, så ved vi også, at den bliver tweetet. I: Altså her i huset har i et..nå det er et internationalt netværk? Okay. 07:59:M: Ja. Så vi ligesom får tingene ud i forskellige tidszoner og sådan. Så det er gennemtænkt og ikke tilfældigt. Og det fungerer som sagt. I: Og det er en strategi I taler om, i det internationale netværk? 08:22:M: Ja, vi har et twitterteam. Man skal jo huske, hvad twitter kan og ikke kan. Også ift. de andre sociale medier. Altså twitter er meget elitært. Det er jo journalister, politikere. Det er ligesom dem som er der. Men hvis man skal nå dem, så er det godt. Og hvis man skal nå ud til den danske befolkning, så er facebook meget bedre. Det kan Christian fortælle meget mere om. Og så bruger jeg rigtig meget den der funktion med ”Forbereder”, så der er timer på tweets. I: Ja. Hvad kunne det være for en situation? 09:15:M: F.eks. til i dag. Jeg viste jo, at i dag er en vigtig dag. Så i går lavede jeg. Eller nu var det ikke så godt et eksempel, for nu lavede jeg måske kun to tweets. Hvor jeg havde forberedt, at det skulle sendes. For at få jounalisterne fanget, og der sker noget vigtigt i morgen. Og det er ikke noget man behøver at gøre research. Jeg ved hvornår mødet er, og det vigtigste er at få journalisterne til at få det på dagsordenen. Og der tænker jeg også meget tit på timingen. Tit så er det godt, har jeg opdaget, i hvertfald med danske journalister, at tweete til dem ved en 8 tiden om morgenen. Mellem 8-­‐9 ,hvor de er på vej til arbejde. Inden de kommer til redaktionsmødet om morgenen. Og der afleverer jeg børn, så jeg har ikke tid til at tweete. Men så laver jeg ligesom timer på de der ting. Så de kommer afsted, når jeg er i børnehave. Og så når jeg kommer til jobbet, så kan journalisterne ringe. Det sker ikke altid, men.. I: Oplever du, at de danske bruger det ligeså meget som de internationale? 10:50:M: Ja, det er altid personafhængigt. Og jeg tror nok ligeså meget det er Tyskland, england, danmark, det er nok det samme. Men jeg har jo kun kontakt til de internationale journalister via twitter. De danske journalister har jeg også kontakt til via mail og andre.. Og ikke mindst også i u-­‐lande. Jeg har kontakt til flere forskellige u-­‐lande, og for dem er det jo også meget godt. For de får ikke pressemeddelelserne på mail eller hvordan man nu sender det ud. I: Så du har også fået presseklip til forskellige u-­‐lande? 11:35:M: Ja absolut. Jeg har en god kontakt til Nepal og Indien og Kenya og Sydafrika. Det er ikke mange, men ja. I: Men alle de kontakter, er de skabt gennem twitter? 11:54:M: Ja. Og der er jeg også, skal du offentliggøre det her? I: Ja. Jeg skal selvfølgelig have lov af dig. Hvis der er noget du ikke vil have frem, så.. 12:12:M: Nej, men det er det med at det er ekstremt strategisk. Jeg ved ikke om alle synes det er fair?, men jeg går jo ind og kigger på journalister som er centrale. Hvilke medier er gode og hvilke journalister er det som kigger. Det har jeg en liste på, som jeg har lavet. Eller jeg har praktikanter til at lave den. Det er typisk en praktikantopgave at gå ind og kigge på, hvilke skriver meget. Hvilke journalister er det som igen og igen.. hvis man skal have nogle fra Financial Times, eller hvad det er for et medie. Hvem er det som man skal finde? Så har jeg en liste. Og så arbejder jeg på at få dem on the hook. Men mange af journalisterne som er rigtig store, de følger ikke så mange selv. Det ??? Fordi ?? bruger det til at få deres historier ud. Så det er ikke altid så nemt. I: Men er det ikke sådan man altid har gjort? Så har det bare været mere besværligt før i tiden, der har man ringet til journalisten igen og igen. Og det er altid ham, der skriver klimahistorien. 13:39:M: Men vi får hvert register. Så det synes jeg fungerer rigtig godt. I: Det er rigtig fint at vi bare taler. Mange af mine spørgsmål kommer vi ind på (osv….) Når du skriver på hashtagget Dkaid, hvad handler det typisk om? 14:28:M: Så er det dansk udviklingsbistand. Og det er selvfølgelig også relevant. I: Når du bruger forskellige hashtags, tænker du så over hvem du gerne vil ramme med de her tweets? Også selvom du ikke tagger? 15:00:M: Ja f.eks. hvis jeg skal skrive en lidt teknisk tweet til nogen, så sætter jeg ikke punktum foran. F.eks. hvis jeg skal skrive til Martin Lidegaard om ”husk nu at sætte det her på dagsordenen til det her møde”, så bliver det teknisk mange af mine followers, kan ikke følge med. Så skriver jeg først ”Martin lidegaard”, så går det kun til ham. Eller til dem som vi følger begge to. Men hvis jeg skriver med punktum inden eller hvis jeg laver nogle tweets, som går ud bredt eller med mange hashtags, så skriver jeg mere generelt. Hvis jeg bruger ??? som hashtag, så ved jeg at det er nørder. Det er ikke nogle almindelige mennesker, som følger den. Så kan jeg være mere teknisk. Men hvis jeg skriver på dk?? , så tænker jeg mere over det. I: Er du nogengange inde i reele diskussioner på twitter også? 16:14:M: Ja ja. I: Med politikere? (Ja) Danske politikere også? 16:20:M: Ja. Men det er ikke så mange danske politikere, der ligesom gå ind i en diskussion. Ida Auken gør f.eks. , men der er ikke så meget diskussion. Vi er for det meste enige. Men Morten Messersmidt, har jeg f.eks. haft lange diskussioner med. Og ja. Andre danske politikere også. I: Og generelt er de gode til at svare dig? 16:46:M: Nej, det synes jeg ikke. Generelt er de dårlige til at svare. Men som sagt dem jeg så får som svar, det er meget personafhængigt. I: Altid når du tweeter offentligt, tænker du så over at pressen er til stede, et eller andet sted? 17:15:M: Ja for det er jo dem jeg skriver til. Det er en stor del. I: Også når du diskuterer med politikere, er det så også med pressen i baghovedet? 17:22:M: Ja, det har også givet resultat. Nogengange gør jeg det, at jeg skriver CC til en journalist. Så kan jeg få et svar ”jeg ser, at du har diskuteret med Polens miljøminister, kan du uddybe?” Så det kan jo give resultat. Det er godt for mit brand, at journalisterne ser, at jeg har en dialog med politikerne. For det er jo en branding med mig. I: Er det lettere at komme i dialog med politikkerne des større dit twitterbrand bliver? 18:05:M: Ja. Politikerne er jo også mennesker. De kigger jo også på followers. Og når de ser, at jeg har, det er vel på mere end 60 lister og omkring 1500 followers tror jeg. Det er ikke mange i en international kontekst, men i en dansk kontekst, så er det vel okay. Og det tror jeg de kigger på. Men politikkerne i Danmark, de fleste kender mig. Men de som ikke svarer, det er dem der ikke plejer. Hvis de kun bruger twitter, som Rasmus Helveg, han bruger kun twitter som envejs kommunikation. I: Altså hvor han selv skriver? 19:58:M: Ja. Han bruger det for at ses. Han bruger det ikke til at gå i dialog. Og der er det ligemeget om han kender mig eller om jeg er en vigtig debattør. Han har ikke den tilgang. I: Hvis du skriver direkte til en politiker om en eller anden sag. Er det så lettere at komme i dialog med en, der har de samme holdninger som dine eller er det svære? 19:35:M: Nej, det har med personen at gøre. F.eks. Morten Messersmidt og Ida Auken. Ida Auken er jeg tit meget enig med. Hun går i dialog, fordi hun synes det er sjovt med twitter og sociale medier. Morten Messersmidt, Vi er slet ikke enige. Men han får jo også markeret sine holdninger. Så ja.. I: Jeg fandt under finanslovsforhandlingerne. Jeg ved ikke om du kan huske denne her. Det er den eneste gang i perioden, hvor jeg har set Mogens Jensen har svaret en lille smule på et tweet. Der er ikke så meget substans i det, men hvor han taler om, at han er i Zimbabwe og i et skrøbeligt land. Om hvor godt det fungerer med den danske udviklingshjælp, og hvor du så går ind og.. 20:33:M: Jeg lavede en lille joke med det her. Det var lidt sjovt faktisk. For jeg tweetede om det med ham. Og så 1 time senere, så kom der en pressemeddelelse om, at Mogens Jensen tager hjem til Danmark. Og så lavede jeg sjov og sagde til mine kollegaer ”nu har jeg fået Mogens Jensen til at komme hjem” fordi han ligesom opdagede, at ”hov…” men det tror jeg ikke det var. Det var lidt sjovt at det blev en debat. Der kom flere på den også, gjorde der ik? I: Jo, det her er kun noget af tråden tror jeg. Det er den eneste gang jeg har set ham svare offentligt på kritikken på twitter, under finanslovsudspillet. 21:23:M: Okay, så var jeg heldig. I: Ja, men han svarer jo heller ikke rigtig på det kan sige. Men sådan et tweet som det her, er det bare for at drille lidt? Eller tænker du også, at der er en presse, der følger med, som skal kunne se, at der er modstand? 21:48:M: Ja her var det helt sikkert en presseting. Det er selvfølgelig for at drille lidt. Men jeg håber jo, at nogen journalister skal fange denne her. Det er måske ikke en historie, men det er noget som ligesom kan vise, at der er et pres. Det er helt klart. Jeg tror jo ikke jeg kan påvirke ham med den tweet, men jeg kan skabe lidt opmærksomhed. Og det gjorde det også lidt. Jeg husker ikke.. nej nu var det kun NGO’er det her, så var det måske ikke så spændende. Nej det gav vist ikke noget ordentligt resultat, men det skulle kunnet have været nogle altinget? Eller nogle som.. I: Ja. Det kan jo sagtens være de har fuldt med. Du har nogle andre tweets, især omkring det her, hvor du gør opmærksom på nogle artikler og nogle forskellige ting. 22:49:M: Det her er journalisterne. Jeg vil jo gerne have, at flere skal være opmærksomme på på, at nu er u-­‐landsorganisationerne ude, og så prøve at få lidt opfølgning på det. I: Det handler om: Udviklingsorganisationers historiske store opråb til regeringen, som handler om den kronik, der var i politiken. 23:10:M: Ja lige præcis. Der håber jeg på at få respons fra politikkerne. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke har skrevet Mogens Jensen der, det skulle jeg have gjort. Det er en fejl. Jeg skulle have skrevet CC Mogens Jensen. Men ja, som udgangspunkt er der en tanke bag alle. Men selvfølgelig ikke fordi jeg bruger tid på det. Det er en generel tanke bag om hvordan jeg bruger twitter, men jeg twitter så meget, så en stor del af tweetsne kommer jo på toget eller på vej til et møde. Hvis jeg ikke havde telefonen ville det ikke gå så hurtigt. I: Det her er dem, der ikke handlede om finanslovsudspillet. 24:23:M: Ja jeg har flere blogs. Jeg har enda en blog på dansk U-­‐lands nyt og så jeg en blog på Daily Cos, en amerikans webside. Og de er direkte koplet til twitter. Når jeg ikke har nok tegn på twitter, så skriver jeg en blog. Og det er ofte dem, jeg får ud i internetaviser og sådan. Så det er vigtigt at have en blog også, for at kunne uddybe. I: Og de spiller meget sammen? Twitter og din blog? (Ja). Så har jeg bare sådan nogle lidt generelle spørgsmål. Opnår du det, du gerne vil på twitter? 25:25:M: Jeg opnår meget, men jeg sætter også højere og højere mål for mig selv. I: Er det f.eks. i forhold til presseklip rent kvantitativt? 25:26:M: Ja og kvaliteten på presseklip. F.eks. internetaviserne ved jeg ikke, hvor mange som læser. Jeg vil have mere i Times of India og andre. Jeg er stadigvæk ked af, jeg har for nylig fået kontakt med journalister fra Al Gezeera. På twitter. Men det har ikke resulteret i noget endnu. Men CNN og Fox News og Al Gezeera, det er målet på mediasiden. Og der er jeg ikke endnu. Og på lobbysiden, synes jeg stadigvæk jeg savner.. Jeg har ikke så god gennemslagskraft, som jeg vil have. Blandt internationale politikere. Også danske, men det er svært for det er ikke alle, der er så aktive. I: Tror du det bliver mere eller tror du det har ramt toppen? 26:44:M: Sociale medier, så bliver det mere. Twitter ved jeg ikke. Twitter er måske ved at toppe. Lidt. Fordi det er så elitært. Jeg ved ikke, hvor mange flere som kan komme på twitter. Og jeg tror facebook og de lidt mere nemmere. Instagram, at poste billeder, det vokser nok. Men det kan du spørge Christian om, han har bedre styr på det. Bilag 3K
Christian Sophus, Projektleder for nye medier, Folkekirkens Nødhjælp Interviewguide Jeg vil som udgangspunkt spørge ind til FKN profilen, men også spørge lidt ind til din private. Præsentation: -­‐ Hvem er du? -­‐ Hvad arbejder du med? Overordnet brug af Twitter: -­‐ Hvad bruger du overordnet twitter til? o Som privat
o Som FKN
§ Er det altid dig der tweeter herfra?
-­‐ Hvor ofte tweeter i typisk fra FKN? -­‐ Har i en overordnet strategi for brug af Twitter hos FKN? -­‐ Hvor ofte bruger i #dkaid? o Tweeter i uden #dkaid?
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Koordinerer i som organisation med andre organisationer. Ex. Hvis de skriver noget om Syrien, hvor i også har projekter følger i så trop? o Har du eksempler på koordineret twitter samarbejde?
o Hvordan indgår private profiler heri?
Hvilke emner kan typisk få jer til at lave et tweet? o Aktuel situation?
o Politisk forslag/beslutning?
o Resultater?
o Events?
Tænker i over en målgruppe for FKNs twitter profil? o Hvem?
§ Den brede befolkning?
• Støtte? Økonomisk?
§ Politikere?
§ Presse?
§ Andre i udviklingsmiljøet?
Har i en ide om hvem der følger jer? Private konti: -­‐
Har i en plan/strategi for hvordan i bruger jeres private Twitterkonti i forhold til organisationens? o Skal du følge den strategi med din private konto?
o Bruger du din egen profil til at støtte op om organisationens
tweets?
§ Retweets?
§ Egne tweets om samme emne?
§
Du går eksempelvis ind og forsvarer kampagnen, med din
private konto, men taler om ”vi”
Netværk -­‐ Søger du nogensinde på hashtagget #dkaid, og ser hvad der sker? -­‐ Hvis du tænker på #dkaid, hvem tænker du så er til stede? -­‐ Oplever du Twitter som et netværk af udviklingsfolk? -­‐ Føler du at der er reelle diskussioner om udvikling på Twitter? o Uenighed?
-­‐ Føler I at I bør tweete om et emne som FKN, hvis du ser at mange andre gør det? o Er det vigtigt at vise flaget?
Politikere og presse -­‐ Bruger i Twitter til at komme i dialog med politikere? o Politikere – Skriver I direkte til dem?
§ Vælger I at skrive til specifikke politikere? Dem der er enige
eller uenige med dig?
-­‐
-­‐
-­‐
Bruger I hos FKN Twitter i forhold til pressen? o Hvordan?
o Får I historier ud den vej?
§ Alternativ til pressemeddelelse?
§ Er det et add-­‐on, eller er det kommet i stedet for andre
medier?
o Har du eksempler på at I har fået historier i pressen gennem
Twitter?
Kan det bruges til at by-­‐passe de etablerede medier, og pressesekretærer? Får du nyheder fra udviklingsmiljøet igennem Twitter? Din rolle: I har lavet 26 tweets med #dkaid, på de 28 dage jeg har analyseret, jeg vil gerne spørge lidt ind til dem. De fleste handler om regeringens finanslovsforslag. Hvor i var meget aktive. -­‐
Finanslovsforslaget: o I kommenterer ret kraftigt på forslaget.
§ Hvorfor?
§ Fordi de andre gør?
§ Mål?
§ Virkede den samlede indsats?
o Du skriver direkte til politikere.
§ Tror du det hjælper at lægge pres?
§ Hjælper at i er mange der gør det?
§ Er det kun for pres, eller håber du på dialog/diskussion?
Finale: -­‐
Opnår I det du gerne vil på Twitter? Har det givet din/jeres kommunikation noget ekstra? Resultater fra analyse: Over 4 uger fra d. 20/10 har jeg kodet og analyseret på alle originale tweets, indeholdende #dkaid. 1362. Sorteret i temaer, har regeringens finanslovsforslag flest tweets med 338. Dvs. At ca. ¼ af alle tweets, jeg har analyseret handler om dette. Bilag 3L
Transskribering af interview med Christian Sophus, 25/2 -­‐ 2015 1:00:CS: Jeg kommer til at tænke på, at mig og Mattias sådan nogenlunde opfandt det, i sin tid. I: Jeg har det et eller andet sted, hvor det blev brugt for første gang. CS: Nå spændende, så kan du fortælle mig historien så. I: Jeg har den et eller andet sted. Men jeg har så kigget de mange tweets (blabla introduktion) 01:36:CS: Jeg tweeter næsten ikke på Dkaid. Det er mest FKN der gør det. I: (fortsat introduktion)… Vil du måske starte med at fortælle hvem du er og hvad du arbejder med? 02:04:CS: Ja, jeg hedder Christian og jeg er faktisk også uddannet fra RUC i sin tid. Jeg er cand.scient.adm. Og jeg har arbejdet med politisk kommunikation i mange år. Og selvom jeg er cand.scient.adm. så var det ligesom politisk kommunikation jeg interesserede mig for. Det var også det, jeg skrev speciale om. Og har været ansat hos partier og ved en fagforening. Og nu hos FNH i 2 år ca. hvor jeg arbejder med alle slags nye medier. Det er både strategi, argumentering? Og kampagner. Men kun med fokus på sociale medier, eller nye medier. Og vi er jo danmarks førende NGO inden for sociale medier inden for det humanitære område selvfølgelig. Kræftens bekæmpelse har vi ikke slået endnu, men på det humanitære område er vi førende. I: Hvordan måler du det? 02:50:CS: Det måler jeg på mange måder. Men f.eks. i antallet af fans på facebook. Vi har 130.000 og nr. 2 Læger uden grænser har 70.000. Og så kommer det derned af. Det bruger vi på mange måder, men vi bruger det til at konvertere folk, altså få dem til at.. altså dybest set, hvis man skal sige det meget kynisk, at få dem til at vi ?? vores database. Og det virker. Det er facebook jeg taler om nu. Bare lige for at runde det hele. Og så er vi også den humænitære organisation med flest følgere på twitter. Som er kommet i kraft af hårdt arbejde. Og så har vi også flest på Instagram. Det er det jeg mener med, at vi er store på sociale medier generelt. Så det vil være min introduktion vil jeg sige. I: Hvad bruger I overordnet twitter til? 03:45:CS: Vi bruger det overordnet til.. jeg må hellere sige det på en anden måde. Det jeg har erfaret, det er at alt, hvad der er af indhold, substantielt. F.eks om udviklingsdagsordnener eller nødhjælp osv. Det hitter ikke rigtig, hvis der er indhold. Det der slår rigtig meget igennem på twitter. Det er det lidt desværre må jeg sige. Det er når det er sådan metaagtigt, eller procesorienteret eller spin. Og politik. Men uden at det egentlig er politisk substantielt indhold. Det er min erfaring. Så de tweets, som har stor succes, det er alle dem som enten er jobopslag eller en eller anden skæv vinkel på noget, men hvor det egentlig ikke er sådan reelt substantielt, fagligt ift. udvikling. Og det er lidt trist, men det er hvad jeg har erfaret. Men det må man så tage som en konsekvens og derfor bruge twitter, hvor det virker bedst. For hvis jeg skriver om en sød pige, som har en eller anden historie, og vi har hjulpet hende f.eks., så bliver det et kæmpe hit på facebook, og det vil floppe fuldstændig på twitter. For der er et andet personage. Altså der er de her politikere og meningsdannere og interessenter, så man skal give noget, der har værdi for den gruppe, hvis man er på twitter tror jeg. Og ikke have kommunikation til de brede masser. For det får man ikke succes med, på samme måde som man f.eks. har på det folkelige medie facebook eks. Så på den måde er det meget noget andet. Vi bruger det både til når vi laver offensive presseindslag. Du har lige talt med Matthias. Vi bruger det også ift. når vi laver Damage Control på nogle sager, som er dårlige i pressen, som vi skal have taget luften ud ad. Og det er mine ynglingseksempler, som ejg tit har fortalt om. Det var under Folkemødet sidste år. Og BT skrev en historie. Vi har et arrangement på Folkemødet – det har vi hvert år. Og vi havde en konfrontier, som er ham der Clement, som I kender fra TV. Og BT skrev en historie om at mange værter, heriblandt Clement, fik en formue for at være konfrontier for de forskellige organisation ved Folkemødet. Og tjente styrtende med penge. Og Clement skulle angiveligt havde fået 30.000 for at have vært ved vores arrangement. Og det vi viste og hvad Clement også viste, det var at han havde gjort det gratis. Det var pro bono, fordi vi er jo en humanitær organisation. Og vi kan slet ikke holde til at bruge andre folks penge til indsamling til de fattige på sådan nogle ting. Så det gør vi slet ikke. Og det skrev vi på twitter, for ligesom at lave Damage Control på det BT rullede stort ud. Og så var det godt nok sådan, at journalisten skrev til os. Han skrev godt nok sådan her ”I skriver på twitter, at Clement Kjærsgaard, ikke har fået penge for det, er det rigtigt?” Og så kunne vi bekræfte, og så lavede journalisten en række historier. Og BT måtte nærmest sige undskyld og vende tilbage. Så det er bare sådan et eks. På hvordan man kan lave damage control på en historie. I: Og der var twitter det helt rigtige medie at bruge? 06:32:CS: Ja helt bestemt. Og det er jo fordi, det er en typisk meta vinkel eller en fidder?? Vinkel, som jeg kalder det. Og det hitter bare. Og det er den diskussion man har, hvis man skal hæve det lidt op. Er det mediernes skyld, at der bliver skrevet meget om fnidder, som ikke handler om det indholdsmæssige politik. F.eks. på twitter. Eller er det brugerne, der klikker på det og det bliver en succes? Jeg ved ikke hvad rækkefølgen er, men det er i hvertfald sådan det er. I: Er det både sagen for organisationer og for privatpersoner der skriver? 07:00:CS: Ja, det tror jeg. Men når det så er sagt, så vil jeg sige, vi bruger det meget forskelligt. For f.eks. for privatpersoner, som er ansat i FKN, de kan tillade sig at gå lidt længere, at være lidt skarpere på deres tweets, end man kan fra en hovedkonto, hvor man er nødt til at være lidt mere blød og rund. Og dvs. at det gør det endnu svære at få succes. For ting man har succes med, hvor man kommer langt ud, som bliver retweetet og sætter dagsorden, det er ting, hvor der er en lidt skarp kontrast eller vinkel, hvor du kan sætte tingene lidt mere sort/hvidt op. Det kan vi ikke så meget gøre fra vores hovedkonto. Så der bruger vi mennesker i stedet for. Så derfor bliver hovedkontoen bare sådan en kanal, som sender vores nyheder ud og pressemeddeleser og sådan nogle ting. Ligesom en bas bagved. Og så må vi forsøge med vores personlige profiler at bakke op om den bas, der kører. Men den kan ikke være så skarp. Som nødvendigvis hovedkontoen kommer på citat direkte, der er det mennesker, der skal til. Der er en anden pointe, jeg gerne vil have frem her. Det er at folk vil ikke være sociale med et brand, de vil være sociale med et menneske. Så det er den menneskelige relation, som er interessant. Det er den du kan komme igennem med. Du gider ikke have en diskussion med Coca Cola på twitter eller et andet socialt medie. Du vil gerne have en samtale med rigtige mennesker. Og det er det, som jeg tror er rigtig afgørende for, at du kan bedre komme igennem med rigtige personer på twitter også. Tænk på sig selv. Man vil gerne have en diskussion med Matthias, han har et ansigt, men du gider ikke have en diskussion med et brand. Kort og godt. Sådan er det. Og det lægger nogle begrænsninger på, hvad du så kan som brand. I: Det er noget I tænker på strategisk, at I har bassen som er branded, og så har I de enkelte politiske stemmer. 08:40:CS: Ja, som kan være lidt mere aggresive og lidt mere skæve eller.. kan nogle andre ting ikk? I: Er det noget I har sat jer ned og planlagt strategisk, at det er sådan I vil køre det? 08:49:CS: Ja og nej. Vi har et 100 siders langt dokument, som ligesom beskriver vores strategi på sociale medier generelt. Og der er også noget om twitter, hvor de ting er skrevet ned. Men det sådan at… og det er lavet for 2 år siden, så det er ikke sådan, at jeg hver uge har møder med folk, hvor jeg fortæller om strategien, men vi har faktisk efterudd. Seminarer, hvor vi lærer at tweete med effekt, og hvor vi lærer at.. holder kurser omkring, hvordan man kan lave lobbyisme på twitter f.eks. Ift. den tre-­‐enighed, jeg ser på twitter, hvor der er professionelle aktører og meningsdannere, det er den ene trekant. Og så den anden trekant, det er politikkerne. Og så den tredje trekant, det er journalister. Og i den trekant på twitter kan man sige, at nyheder bliver forhandlet hver dag. Og hvor jeg tænker lidt, at der hvor organisationer som vores har særligt brug for at bruge twitter og sætte dagsorden, det er på de følgehistorier der opstår. F.eks. en avis har en stor historie om morgenen, og det er dagsordenssættende, men meget meget hurtigt bliver de historier diskuteret og der bliver lagt nogle nye pressevinkler på historien, allerede på twitter fra morgenstunden. Eller nogengange er det allerede kl. 23 dagen før, hvor avisforsiderne jo er ude. Diskutterer dem på News, real time, og de diskuterer dem på twitter, real time. Og man har meget stor magt som menningsdanner og professionel aktør på twitter til at dreje de følgehistorier i en bestemt retning. F.eks. GGI sagen, som jo har en vinkel på udvikling fordi han jo fløj for bistandspenge i sidste ende, luksusrejser og alt det her. Der var vi meget hurtigt ude og fortælle, at en kørsel over længere tid, at vi selvfølgelig aldrig fløj first class hos os. Vi flyver kun på monki class eller billigst muligt. Og det blev ret markant på twitter den melding. Og den er selvfølgelig ret politisk ift. Løkke, men vi har ikke nævnt ham. Vi fortæller bare, i den kontekst der kører, at i øvrigt flyver vi altid billigst muligt. Og så ikke noget med Løkke eller noget som helst, for det kan folk selv regne ud. Så på den måde blev der ikke sagt noget direkte. Men alligevel blev det en historie, der blev taget op i Berlingske Tidene, som blev til en stor overskrift: ”Nødhjælpsorganisationerne: Vi flyver billigst muligt.” Og det er et eks. På en offensiv dagsordenssættelse i relation til en stor historie på twitter. I: Og det er typisk en måde at gøre det på? (ja). Spændende. Når i tweeter som organisation, koordinerer I med andre organisationer? Støtter I op om hinandens temaer eller? 11:44:CS: Meget lidt, men af og til. Vi er begyndt at gøre det mere og mere og mere. For det første vil jeg sige, at vi har prøvet det nogle enkelte gange. Det kommer vi til at gøre mere, at lave twitterbombs. Men det er internt i huset, hvor jeg sender en mail ud kl. dit og kl. dat, på en bestemt dato tweeter alle det her budskab. Mht. egen vinkel på det og et bestemt hashtag. Og så kan vi ligesom, hvis vi gør det alle sammen, evt. få nogle flere med, så kan man blive ret synlig på twitter i en kort periode. Så vil man blive set. Og hvis alle så lige pludselig retweeter andres, så bliver det lige pludselig kendt som at der er mange der taler om det. Virker det som om. Og det er sådan en twitterbomb. Det prøver vi at lave mere af. Det er en ting, men det jeg vil sige. Normalt gør vi ikke. Men der hvor det alligevel sker. F.eks. i morgen eller i overmorgen, kommer der en kronik i børsen, som vi har skrevet sammen med MS og Care, tror jeg nok det er. Omkring Landbrugsinvesteringer og pensionspenge i DK, hvor man ikke rigtig ved, hvor de pensonspenge der bliver brugt i DK bliver brugt til nogle ordentlige ting. Eller et eller andet. Der er noget der. Og der forsøger vi at lave et koordineret pressetryk, og der kommer vi også til at lave et koordineret twittertryk omkring release. Altså hvor det er timet med den kronik, der er i Børsen, og nogle tweets. Og pressemeddelelsen komme ud samtidig, så der ligesom bliver et lille medietryk. Og der kan man sige, der kan twitter godt indgå og være en stor del af det medietryk. F.eks. for organisation, som ikke har nogen penge, til at lave store betalte kampagner kan man sige. I: Og er det noget, der kommer mere af tror du? 13:05:CS: Det er noget der kommer mere af. Og vi har gjort det nogle enkelte gange, jeg kom bare til at tænke på det. Fordi vi har det igen i overmorgen med denne her landbrugsrapport. Men jeg vil sige, normalt har det ikke været det store. Så det er svaret på spørgsmålet. Mest ikke, men nogengange sker det. Men jeg tror det kommer til at ske mere, specielt hvis vi får succes med det kan man sige. Med det her om et par dage. I: Ja. Det var vel også lidt det samme I gjorde omkring kampagnen der: ”En politikerskabt katestrofe”? 13:40:CS: Ja, men det var faktisk primært en printkampagne. Fordi vi ville lade som om vi havde større muskler end vi havde. Så derfor købte vi meget dyrt ind i aviser. For man skal tænke på, politikerne viste ikke hvor længe vi ville avisannoncer. Vi var heldige med at timingen faldt præcis sådan så de der avisannoncer var i i en 3-­‐4 dage. Mere havde vi ikke råd til. De her 35 organisationer på tværs. De lå lige præcis de dage, hvor det peekede med de forhandlinger. Selvfølgelig var det timet, man kunne ikke vide helt om det ville blive skubbet en uge og sådan noget. Vi var også lidt heldige. Vi mener selv, at det havde meget stor succes ift. at få rullet den milliard tilbage. Der blev stadigvæk sparret en milliard, men vi reddede også en milliard. Så vi fejrede det egentlig som en succes. Men bare for at sige, at der fyldte twitter noget, men det var faktisk bare fra folk, der selv begyndte at tage billeder af deres avis. Det var ikke en digital kampagne, det var en printkampagne, men som så forårsagede, at folk tog et billede af det. I: Det koordinerede i ikke mellem organisationerne? 14:38:CS: Nej. Vi prøvede at koordinere at alle skulle prøve at lave en video til facebook. Altså jeg var selv aktiv på twitter omkring det, men det var ikke særlig koordineret. Og man kan sige, der var mange NGO’er med, så i virkeligheden var der mange der talte om det på twitter, bare ikke aftalt. Men det er klart, at den avis og printkampagne, at der var det ikke oplagt. Alle talte om det hver for sig, men ikke sådan at vi havde aftalt kl. 3 taler Red Barnet kl. 4 taler MS, kl. 5. Det var mere kaos kan man sige. I: Jeg har faktisk nogle af jeres tweets her. I var jo virkelig aktive omkring det. 15:18:CS: Vi var også drivende. Der skal man tænke på, der var vi jo en af de store i gåseøjne, politiske, fordi vi er jo ikke partipolitiske. Men vi er jo rigtig politiske ift. at vi altid kæmper verdens mindstes sag. Uanset om det er røde eller blå, hvis der skal sparres penge, så kæmper vi for de fattige. Så vi er ikke partipolitiske, men vi er politiske. Og der er mange folk, der ikke forstår det. Så det er vigtigt lige at slå fast på det. Men grunden til at vi var meget bærende her, selvfølgelig var vi meget aktive på twitter, men det var også fordi at vi er en af de store organisationer. Det er os, Røde Kors, DFH, der er de 3 største i DK, og RK siger ingenting, der har det mindste politiske. Anders Ladekar? Gør en lillesmule alligevel, så trækker han i land senere. Nå.. Og DFH siger heller ikke noget politisk, så vi er egentlig den største af dem der er politiske kan man sige. Og MS er mindre end os og Ibis er jo helt lille bitte. Så de har jo ikke nogle muskler. De er jo ikke så mange osv. I: Heller ikke så aktive på twitter. 16:08:CS: Det er de heller ikke, men det er spørgsmål om ressourcer i sidste ende. I: Okay nu hopper jeg lige tilbage til noget lidt mere generelt. Hvad tænke du er målgruppen for FNHs twitterprofil? 16:28:CS: Ja, det er de her meningsdannere. Politikere og journalister, hvor det primært er politikere og journalister vi taler til. Også f.eks. som vi snakkede om før, cases som jeg ved, fordi vi prøver det jo, bliver et kæmpe hit på facebook, hvor vi får flere 1000 likes. Det flopper fuldstændig. Jeg har prøvet det flere gange, det virker simpelthen ikke. I: Så I tænker slet ikke over den brede befolkning? 16:48:CS: Nej det er kun lidt nørdede ting. Og så Matthias er selvfølgelig et eksempel på det ekstremt nørdede, han tweeter jo kun til.. han formår også at komme i nogle specialmedier ikk? Det er jo ikke folkeligt. Det er sådan noget med en rapport og sådan noget. Og med mærkelige UN organer. Og folk bliver helt trætte i blikket. Så det skal være lidt mere nørded og fagligt. Ja. Vi prøver også som du kan se, med nogle billeder, fordi det er nemt at afkode, men… I: Men dvs. at når i smider sådan nogle kampagner på twitter eks., så er det stadigvæk de 3 grupper i tænker på. Så er det for at vise politikerne, se vi lægger et pres. 17:30:CS: Ja. De annoncer, der har været i aviserne var henvendt til politikkerne. Og ikke så meget til befolkningen. Det var også derfor vi var meget bange for at lave en handling. Normalt siger vi at i al vores kommunikation skal der være en handling, altså vi skal tilbyde danskerne handlingerne til fordel for verdens fattigste. Det er ligesom vores overordnede.. Så vi siger sjældent noget nogensteder, i outdoorkampagner eller nogen steder i organisationen hvor der ikke er en handling. F.eks. du kan, du skal, du kan samle ind, du kan give penge og du kan ringe til din bedstemor. Men f.eks. denne kampagne, hvor 35 organisationer var bag, der var ikke nogen handling. For vi var bange for, at hvis vi sagde, ”gå ind på facebook og skriv under” eller gør et eller andet, så ku det måske vise, at vi ikke var så folkeligt forankret omkring vores ønsker om ingen besvarelser. Og i virkeligheden havde blå blok og måske også rød blok, lavet en fokusgruppe som viser, at hvis de skal spare nogle steder, så er det ok med udviklingsbistanden. Men vi vil gerne give et indtryk af, at vi har et stort folkeligt mandag – det har vi også. I: Så I var bange for at få et dårligt resultat? 18:26:CS: Vi var bange for at få… normalt når man har en underskriftindsamling f.eks., Så kan du komme til politikkerne og sige, vi har fået 10.000, 20.000, 30.000 stort tal. Vi var bange for at lave en stor kampagne, som så gav 500 underskrifter og dermed et nederlag. Det er jo et selvmål. Så derfor tænkte vi, okay, vi må hellere lade vær med det. Selvom vi normalt siger, at vi altid har en handling tilknyttet alt hvad vi gør. Eller tilbyder handlinger. I: I kørte da også noget med underskrifter gjorde I ikke det? 18:50:CS: Jo vi kørte underskrift. Men det var på sms. Og det var ikke rigtig stort rullet ud. Det er rigtigt. Vi spurgte om underskrifter. Man skulle underskrive til 1277 og så… vi fik måske 2000, men det er ikke nok til at vi kan bruge det til noget. I: Og det hang ikke direkte sammen med printkampagnen? 19:13:CS: Jo det gjorde det egentlig. Det hang sammen med, at vi ville overbevise politikkerne om, at det var en dum idé at spare. Men vi kan ikke komme med 2000, så slår de en høj latter op. Og så mellem os to, så er der også et Lead arbejde omkring det. Folk giver jo også permission, når de skriver under til at vi kan kontakte dem. Og det er jo folk, der arbejder med udviklingsbistand, så dem vil vi jo gerne have til at læse vores nyhedsbreve. Så det er også en form for mersalg, så vi kan vende tilbage til dem jo. Vi har jo mobilnummeret. Sende dem sms’er. Jeg siger det bare fuldstændig som det er. Så er det jo fordi, at normalt i vores sms-­‐
kampagner, så er det jo fordi, at der bliver ringet til folk. Telemarketing har jo en enhed i Århus, hvor de ringer og spørger ”ku du ikke tænke dig at melde dig ind” og det er rigtig vigtigt. Ligesom facere på gaden, for vores financiering. Vi skal jo have så og så mange penge fra egenindsamling før vi kan få eu midler og Danida penge. Så det er vigtigt vi samler penge ind. I: Nu bruger I den officielle twitterkonto til at tale til de tre målgrupper. Har I nogle ambitioner om dialog via den officielle profil? 20:38:CS: Ja men det virker ikke. Der er nogengange nogen, der skriver lidt og så svarer jeg lidt tilbage, men problemet er at det ikke bliver personligt. Som jeg nævnte sidst, så er formatet, f.eks. hvis nogen svarer på det her. Det er jo meget push-­‐agtigt det her synes jeg. Så vil jeg måske svare tilbage. Der er ikke så mange tegn. Så vil jeg svare et eller andet kækt svar. Og så vil jeg måske prøve at være mere personlig ved f.eks. at skrive ”/Christian” et eller andet ikk? Vi bruger aldrig efternavn, men så man på en eller anden måde ser, at der et menneske bag. Der er jo altid et menneske bag når nogle tweeter. I: Så I går heller ikke ind med den officielle profil og kommenterer på en politikers tweet eller tagger en politiker. Det gør I fra de private konti? 21:22:CS: Nej, stort set aldrig. Det gør vores advocacyfolk og måske Matthias. Jeg kunne også godt selv finde på det fra min egen profil, men det er sådan. Vi retweeter jo ting, så den kunne godt finde på at gå ind og retweete et menneskes. Helt klart, hvis det var noget vi kunne støtte op om. Det vil vi meget gerne. I: Jeg fandt et sjovt eks. Hvor du går ind og kommenterer på ham her, Æbelø? Er han rådgiver for Mogens Jensen. Hvor I går ind og har en diskussion om kampagnen. 22:00:CS: Det er jo helt almindeligt lobby det der. Og påvirkning. Og der ved vi begge to, at der er ingen af os, der ændrer mening uanset hvad der står, men rigtig mange læser med. 1000 vis læser med. Jeg har rigtig mange følgere og han har mange følgere, og vi vil gerne have at alle de journalister, der læser med måske laver vores vinkel ikk? Der prøver Red Barnet også at bakke op ikk? Så der er en kamp om dagsordenen. Og det er jo rigtig vigtigt, for samtidig kører der annoncer for 10.000 vis af kr. og det hele mener vi så reder os for en milliard i sidste ende. I: Det er jo meget interessant. Også fordi du er den første jeg taler med, som styrer en af de officielle konti også. Og nu er den så stor jeres, så det er jo noget helt andet. 22:45:CS: Jeg kunne aldrig finde på at skrive denne her med FKN som afsender. Det bliver alt for officielt for at sige det som det er. Det skal være lidt forsigtigt. For jeg vil tro den dag du laver en fodfejl fra den officielle konto så bliver du straffet. Og det er også sådan twitter er. Det er ikke så pænt, men sådan er det bare. Så man er lidt mere forsigtig. Det var også det jeg startede med at sige, det bliver lidt kedeligere, fordi de bliver sådan meget kliniske og tørre og sådan lidt. Man holder lidt igen og tager ikke så mange chancer. Også fordi det er officielt. Mig det er bare mig ikk? Så kan jeg sige, hvad jeg har lyst til. I: Kan du det? 23:32:CS: Man kan sige, hvad man har lyst til. Man har jo ytringsfrihed kan man sige. Men normalt, jeg plejer at sige det sådan, at man er jo stadig loyal for sin arbejdsplads. Man må jo gerne være uenig og mene hvad jeg vil som privatperson, men man har de samme retningslinjer for at være loyal. Hvis du har et stort banner, du hænger ude på gaden, hvor du skriver, at du hader din nuværende arbejdsplads, så vil du ikke være positivt stillet hos din arbejdsgiver. Der er nogle regler omkring det. Og jeg vil mene, at det samme gælder på twitter. Jeg mener at en langt mere interessant diskussioner, at hvor meget kan din arbejdsgiver egentlig forvente at du bruger din private, det er din private, konto i dit arbejde. Og så tænker jeg, det kommer meget an på ens jobfunktion. Fordi hvis du er ansat som advocacy medarbejder, så er det fuldstændig naturligt, så kan du ikke forvente at lave noget som helst privat. Så er du ligesom..det er en del af dit job simpelthen at varetage det, og så kan du ikke mene et om aftenen når du har fri som er det helt modsatte af, hvad du mener om dagen. Det går jo ikke. Man ville heller ikke kunnet se sig selv i øjnene, det er så noget andet. Men jeg har valgt det, at jeg kun bruger min private profil, når jeg kan stå inde for det og når jeg mener det. Jeg retweeter jo ikke alt det som Nødhjælpen melder ud. Og jeg retweeter helle ikke omvendt mig selv. Der er jeg meget kritisk med min personlige profil. I: Men du bruger også din personlige profil til noget helt andet ikk? 24:56:CS: Jeg taler meget om sociale medier og sådan noget. Også politik selvfølgelig, det interesserer mig også. Men jeg er ikke så udviklingspolitisk interesseret. Det er jeg egentlig lidt ligeglad med. Eller ikke ligeglad med, forstå mig ret, jeg synes der er nogle andre ting, der er mere interessant. Her var der en forskel, for jeg var meget involveret i den kampagne og det handlede om liv eller død for os ikk? Og ikke mindst for folk i verden. I: Er det her også en sag du ville gå ind og kommentere på, hvis du ikke havde det job? 25:33:CS: Det kan jeg nok ikke svare på, tingene smelter jo sammen. I: Hvornår vælger I at bruge Dkaid? 25:45:CS: Dkaid bruger vi mest muligt, men nogen gange er der nogle pladshensyn, hvor vi kun kan klemme 2-­‐3 hashtags ind. Vi bruger også Dkgreen, Climat og så ellers aktuelle arrangementer. Så det er mest Dkaid og nogengange sniger vi også dkpol ind, hvis det er lidt mere. F.eks. det der var jo også landspolitik, selvom det også var udenrigspolitik. Så, nu er det ikke Nødhjælpen, der skriver noget her, men der ville man ligeså godt kunne brug dkpol ikk? Så det er mest de to. Og hvad er der ellers? Dkaid, Dkpol og Climat og Dkgreen og aktuelle arrangementer. F.eks. FTLive i folketinget lige nu. Så det er naturligt med dkaid. Røde Kors er begyndt at bruge Dkhum, men det er kun dem, der bruger det så vidt jeg kan se. Det kan godt være der er andre også. Men twitter er jo anarkistiske, så alle må lave dem, man må skrive hvad man vil. Og man ku også godt finde på at forsøge at overtage andre folks hashtags. F.eks. Landbrugfødevarer, f.eks. har vi nogle politiske overensstemmelser med dem ift. nogle af de ting de gør. Og de har måske et hashtag, som hedder et eller andet med landbrugfødevarer. Så ku vi forsøge at lave et takeover på det hashtag og begynde at skyde tweets, der handler om noget helt andet. Ikke for at genere nogen, men det er jo en kamp om dagsordener. Hvis man kan komme ind i deres strøm på det hashtag og sidde på deres emneord, så driller man dem jo lidt ikk? Og det ku vi godt finde på. I: ”Det danmark du kender” fra Liberale alliance f.eks. 27:28:CS: Ja f.eks. I: Tænker du over, at Dkaid, at det er en bestem målgruppe der bruger det? 27:53:CS: Det er jo meget vores meningsspillere desværre. Det er jo ikke.. vi har haft nogle arrangementer faktisk. Den artikel der, jeg nævnte før fra Altinget, som du også har set. Den kom lige i en periode, hvor vi havde et arrangement ude i FN byen ude hos World Food Program. De var vært omkring Dkaid og twitter, hvor man kunne tilmelde sig. Der diskuterede vi også, hvordan man kunne komme uden om det skisma at vi i dkaid er rigtig mange af os selv. Vi taler fra de frelste. Og det gør en udfordring. Også at svaret er, at bruge hashtagget dkpol af og til og at prøve at gøre det relevant for danskerne. Men det er jo en udfordring man har generelt inden for udviklingskommunikation, at det er meget os selv. Vi er selvfølgelig store. Vi har også et ret stort folkeligt bagland, vi har mange 1000 på facebook, der følger os, men lige præcis dkaid er stadig småt. Du ved sikkert mere end mig, hvis du har talt osv. Og du siger at brugen af det er steget på det seneste? I: Ja, altså siden den artikel i Altinget, hvor det var ca. 800 gange det blev brugt om måneden. Jeg tror jeg talte det til 1600 originale tweets, den måned jeg analyserede. 29:18:CS: Okay, ja det er et problem at komme ud over. Man kan også arbejde med andre måder med måske at få folk ind på hashtagget. Men ellers så sidder der også en masse udviklingsjournalister vi gerne vil have fat i. Som sidder på det hashtag fordi de ved, at deres historier er på det hashtag. Det foregår sådan, at de typisk har tweetdæk? Kørende og så har de 1 spalte med kilder og 1 spalte med forskellige hashtags de følger og skriver om. Så mange journalister ved godt, at det er inde på Dkaid det foregår, hvis de skal have nogle nye meldinger på en aktuel sag. Så vi kunne godt finde på at kommentere, og det gør vi jo. Der kører en udenrigspolitisk dagsorden, som kører i dag som er hottopic. Så kommenterer vi jo på det hashtag, fordi der sidder journalister derude og leder efter en skarp vinkel. Det er noget af det Anders Ladekarl? Er helt eminent til at gøre. At sidde at have aktuelle vinkler på ting der kører ligenu. Jeg skal sende dig nogle slides jeg har omkring det. For de er begyndt, eller Anders L. er begyndt at bruge.. Jeg ser ham hver eneste dag på twitter også. Ikke så meget på dkaid, men generelt. Men de er begyndt at lave promoverede tweets. Anders siger noget og så promoverer de det. Det er meget aggresivt. Det er meget spændende om det virker. Jeg ved ikke om det virker af gode grunde. Det er Røde Kors. Men det er i hvert fald interessant. Han har fortalt, Anders L. at, jeg var til et arrangement med ham, at han har droppet at have News kørende i baggrunden. At nu havde han bare et stort twitterfeed kørende på sin skærm på kontoret. For så får man simpelthen nyhederne før andre. Før News. I: Tror du der er politikere, der følger med på hashtagget dkaid? 30.58:CS: Ja det er der da helt bestemt. Der er de forskellige udviklingspolitiske ordfører, de tweeter jo selv på det. Altså Mette Gjerskov og Søren Pind. Og ham der Jakob Ellemand osv. I: Tror du også de har et tweetdæk kørende med det hashtag? 31:17:CS: Det ved jeg ikke, men de er i hvert fald inde på det, for de tweeter på det selv. Så det må du jo også have set jo. Og ellers er der også mange unge mennesker, der er interesseret på det. Jeg kan se der er mange radikale. Jeg ved ikke om det er en særlig radikal sag, men der er mange, der er interesseret i det også. I: Jeg har også talt med Clara halv?? (smalltalk om hende) 31:57:CS: Hun er bare én, det er rigtig spændende. I: Jeg tror de arbejder rigtig hårdt om den der ene procent. Sådan lyder det på hende i hvertfald. Tænker I twitter som et alternativ til en pressemeddelelse? 32:15:CS: Jeg plejer at sige ”ja det skal vi gøre” og det gør vi også. Og det er fordi at nyhedsstrømmen går så hurtigt i dag, så den organisation der skal skrive en pressemedelelse skal have den på presseafdelingen. Have den godkendt på et 3. fagligt kontor, have den godkendt af generalen og så kan melde ud 2 timer senere med en pressemedelelse. De er bagefter i kampen om dagsordenen med 2 timer, fordi den organisation, der kan byde med citat med det samme, f.eks. Anders Ladekarl. Der sidder de her journalister, som jeg snakkede om før med deres tweetdæk og leder efter kilder ift. en bestemt aktuel historie. Og han byder sig til før. Dvs. at de kan se, at han har en holdning til det emne, der er aktuelt ligenu, som de gerne vil lave en følgehistorie på. Og dvs. vi vil være bagefter med 2-­‐3 timer, hvis vi først skulle lave en pressemeddelelse. Og det er jo en kamp om dagsordenen og kampen om at være hurtigst. Og dvs. at vi taber det spil om tv og medietid, hvis vi først skal skal skrive pressemedelelsen. Så helt klart ja. Men nogengange er det stadig en proces vi er i gang med ikk? Vi øver det og prøver at blive bedre og bedre hele tiden. Men i forhold til, at hastighed er et issue. Så er det sådan. Og det er også fordi der også er konkurrence mellem medierne. Hvem får først opfølgningshistorien, hvor nogen fra denne her verden mener noget om den besparelse. Hvis vi nu siger, at der var gennemførst 2 milliarder i morgen, så kommer der en blå regering, hvor der skal spares endnu mere. Og den dag, det ligesom bliver lanceret på forsiden af avisen, der skal vi jo komme før MS med kommentarer og Red barnet. For vi kæmper en intern kamp med dem. Det der kommer i pressen får måske donationer næste gang. Der er hård konkurrence. Virkelig hård konkurrence. Og der tror jeg, at dem der er på twitter har en fordel om tv tid. Jeg har set så mange eksempler på det, jeg kan godt sende det til dig, om News journalister, der spørger kilder. Og spørger åbent på twitter om vedkommende kan komme hen til studiet med det samme. Og dvs. at jeg ser tv tid blive aftalt på twitter. Og dvs. dem der ikke byder sig til, de taber. Det er meget enkelt. I: Så det er vigtigt at være der? 34:12:CS: Ja helt bestemt. I: Er det typisk sådan, at når der er en pressemedelelse I gerne vil lave, at så snart I ved, hvad I vil sige, så smider I et tweet ud og så kommer pressemedelelsen senere? Altså det erstatter ikke pressemedelelsen. 34:23:CS: Nej det erstatter det ikke. For så meget kan der heller ikke stå. Og nogen gange vil vi også gerne have.. Vi kan måske godt finde på at komme med et tweet og så gik der en halv time, og så kom der en baggrund. For så har vi nogenlunde nået at skrive noget på vores net og sådan noget ikk? Så der tror jeg det er en større udfordring at finde ud af hvad man mener meget hurtigt. Og det er bestemt heller ikke alle sager, hvor det er sådan noget hurtigt noget. Der er også nogle sager hvor vi..?? Vi havde en fyringsrunde for noget tid siden. Forrige ude. Hvor ret mange skulle fyres. Ude i verden også. Hvor vi skulle lave om på nogle programmer og sådan noget. Det var en relativt stor historie, i hvert fald internt også ude f.eks. hos Ritzau osv. Der viste vi det jo i mange dage, så vi ligesom kunne forberede det bedre. Så det er jo ikke fordi, at alle historier har det der hast hast hast. Men dem der har, der har man bare en fordel. Med de aktuelle ting. Hvis man er aktiv på twitter. I: Sådan helt overordnet, opnår I det I gerne vil på twitter? 35:55:CS: Det er jo svært at svare på, man kan jo ikke rigtig vide.. Man kan helt sikkert blive bedre vil jeg tro. Men ja, vi når i hvertfald nogle resultater vil jeg sige. Og særligt på personniveau. Altså det med Matthias, der kommer i nogle underlige, nogengange mystiske medier. Men også i masser af danske fagmedier, f.eks. Altinget udvikling eller Kristeligt Dagblad, er han også en meget god kilde hos. På twitter. Så jeg tror godt vi kan forbedre en til en indsalget, f.eks. at medarbejderne bliver bedre til at skrive til journalisterne direkte på twitter. Sådan opsøgende salg. Eller f.eks. under Gaza angrebet i sommers kunne jeg se, at Røde Kors var meget dygtige til at lave direkte presseindsalg på twitter, hvor der sidder en pressemedarbejder fra RK og skriver til de forskellige journalister, der er dernede. Mangler I en dansk kilde, så har vi én i området. Og så kunne man også se, hvordan de kommer på citat. Så jeg tror der er et eller andet spændende til, at vi bruger journalister til.. de vil gerne finde historierne selv. Jeg tror det er mere tilbøjelige til at lade som om, at de selv har fundet historien på twitter, end at tage pressemedelelsen. Det er som om det er mindre fagligt. Det er som om der er et eller andet i spil der i hvert fald. Så er det måske mindre fagligt interessant eller forløsende for dem bare at få en pressemedelelse, de kan skrive af i gåseøjne. Men sådan foregår det jo. Eller at de selv finder historien, fordi der er en der har tweetet det. Og begge parter er jo klar over, at det er en demokratisk forhandling på twitter som foregår for åbent tæppe, så der er ikke noget fordækt ved det. Men hvor kilderne offensivt byder sig til, og hvor journalisterne søger efter kilder. Og det tror jeg faktisk de foretrækker journalisterne. Det er som om det er mere legit, at de selv har fundet historien, selvom de godt ved, at dybest set er det jo én der har budt sig til, som er professionel. Og det er det der spil med den der trekant med en professionel aktør på den ene side og journalister og politikkere. Det er sådan en trekant, hvor der er en forhandling, hele tiden. Og der er noget til, at de heller til selv at finde det. Så er det min historie. Jeg har selv fundet den, selvom du har fået det. I: Meget spændende observation. Bliver det større twitter, kommer der flere jounalister og politikere på? 38:40:CS: Det er jo rigtig stort i forvejen. Mange kalder det jo journalisternes intranet. Den der twitterjournalister.dk, jeg tror det er 2500 journalister, der er. Det er rigtig stort, og jeg mener, at der er 250.000 danske konti, hvor 70-­‐80.000 af dem er aktive jævnligt i twitter danmark. Man kan sige, at så længe det er de rigtige, altså meningsdannere man gerne vil tale med, så vi det være rigtigt at bruge det, men det bliver nok ikke et rigtigt stort folkeligt gennembrud. Det er f.eks. meget større i Norge og meget større i England, twitter generelt. Det er stadig lidt for de der indviede og interbaren for.. det er lidt elitært. Det er lidt svært at forstå. Der er meget med hashtags og @ mentions. Men når man først er kommet ind, så er det et forjættet land, men man skal bruge meget tid på at få lov til at komme ind i den forståelse af hvad man gør. Men når man først er derinde, kommer det tilbage tifold. Så hvis man kigger på Norge og England, så bliver det meget større, men jeg synes det har haft et mellemniveau i DK i nogle år nu. Jeg vil påstå, at for nogle år siden var det det samme der var på spil. Man kunne finde dagsordener. På den måde er der egentlig ikke sket så meget nyt. Det man kan sige der er, som er spændende, det er at mange brands, virksomheder og journalister selv bliver deres egne medier. Dvs. de kan bypasse traditionelle medier. Journalisterne har så mange 1000 følgere som sig selv, og det gælder også mig selv, så man kan faktisk komme ud med nogle budskaber ret bredt, så man næsten var sin egen avis. Og det er ret interessant, for politikkerne har det jo ligesådan. Og dvs. de kan breake nogle politiske nyheder på twitter, hvor aviserne eller tv ikke har det samme monopol som engang. Så der er et helt nyt skifte på spil i medielandskabet, hvor nogle af de traditionelle medier på en eller anden måde er overflødiggjort, fordi politikerne ligesom selv.. Dengang Margrethe Vesterager, dengang hun var finansminister, hun havde 65.000 følgere Altså hun er sit eget medie. Hun behøver ikke nogen aviser. Og det er spændende, fordi hva så? Og hva så når nogle af de store værter, Ander Breinholdt har 100.000, jeg tror det 150.000 følgere på twitter. Han er større end tv2 og DR. Han kan lave sit eget. Han er jo.. det er helt vildt, det spil der er der. I forhold til at lave en dagsorden. Det er det næste. Jeg tror vi kommer til at arbejde meget med fremadrettet. At bruge ambassadører, indflydelsesrige folk på sociale medier, som kan trænge igennem. Så vi selv kan komme ud til de samme mennesker, som vi kunne hvor vi førhen skulle lave pressearbejde og få DR til at tage vores historie og så lave den. Det er klart, der er stadig mange, der stadig ser de på TV, vi vil stadig gerne på TV i TV avisen f.eks. , men i forhold til det skrevne, så kan vi komme ud til ligeså mange mennesker, hvis vi har nogle ambassadører. Hvis nu f.eks. Anders Breinholdt gerne vil hjælpe os med at pushe vores budskaber, fordi at vi har et givende arbejde humanitært i fokus. Så det kunne godt være han kunne have lyst til det. Så ville vi kunne komme ud til ligeså mange, som hvis vi lavede et kæmpe arbejde for at komme ind på tv2 i en eller anden artikel, som ikke blev læst af nogen alligevel. Så der er noget nyt på spil i mediedagsordenen. Jeg ved ikke hvor det lander men..