F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN
5·2010
Fiktion fra virkelighedens verden
Forfattere tweeter også
DEBAT Slå et slag for skrivekurser
leder
Andedam og ørneflugt
D
et kan kræve sin kvinde at holde øje med Lars Bukdahls sidste udfald,
hvem der bliver ny direktør i KODA, hvornår Per Stig Møller egentlig
svarer på vores invitation, hvilken forfatter der blev smidt ud af hvilket
forlag og ikke mindst holde øje med ind- og udmeldelserne og være henholdsvis tilfreds og bitter. Så hvorfor smække snuden uden for landets grænser?
Har vi ikke nok her?
Fordi det er udefra, vi plejer at blive klogere. Vis mig en forfatter der ikke
hiver sin inspiration og horisont hjem fra det store udland. Derfor skal vi også
tænke internationalt som forening, og vi skal byde ind med det, vi har, når vi
kan se vores snit til det.
Formanden for Internationalt Udvalg i Forfatterforeningen, Sally Altschuler, har det med at rejse rundt i Asien og plædere for børnelitteraturens
dannende mirakler. Det kommer der mange personlige relationer ud af. Han
har netop gennemlæst et manuskript af en nepalesisk børnebogsforfatter,
hvori hovedpersonen oplever, at mor forsvinder. Sally spiller hård redaktør
(for det har han lovet) og mener ikke, forfatteren gør nok ud af det universelle
traume, men forfatteren er ikke enig, for sådan er verden bare ikke i Nepal.
Sally bliver tvunget til at forstå, at han ikke lige kan bruge Freud i Nepal - og
hvis han ikke kan det, hvad betyder det så for hans forestilling om det at være
menneske, hvis sådan et traume alligevel ikke er universelt? Sally er blevet
klogere.
Slut august var næstformand Ellen Boen i Reykjavik til Nordisk Kulturforum. På nordisk plan har vi en klar fornemmelse af, at ”sammen er vi
stærke”. Vi kender alle til at leve forfatterens paralleltilværelse i forhold til
andre grupper på arbejdsmarkedet, mens magthaverne gerne og ofte bryster
sig af os som nationale skønånder, mens de samtidig er tilbøjelige til at overlade ansvaret for kunstens trivsel og vækst til simpel udbud og efterspørgsel.
Herfra kom Ellen hjem med gode historier, fikse nye måder at lobbye på og
ikke mindst brugbare netværk. Ellen er også blevet klogere.
Her i begyndelsen af september står skønlitterære Trine Andersen på en
scene i Istanbul og fremlægger en Best Practice Case til årets store WALTIC
møde (Writers’ and Literary Translators’ International Congress). Forfattere
fra over 30 lande skal diskutere oversættelse, ytringsfrihed og rettigheder.
Trine skal fortælle om sit afrikanske forlag, som hun måtte realisere efter en
researchrejse til det plagede kontinent. I Afrika er der stor mangel på forlag.
Forfatterne må til Europa eller USA for at få udgivet deres manuskripter,
og her udgiver man kun bøger, der beskriver Det Ægte Afrika. Der er ikke
mange Sci-fi romaner fra Afrika, vel? Trine gør det ikke for at redde Afrika,
det er der så mange andre, der forsøger. Hun gør det for sig selv og satser på
at slippe af med en skrivekrise. Måske også Trine bliver klogere end før, hun
smed snuden uden for andedammen.
Tre meget forskellige eksempler på internationalt arbejde, der flytter
perspektivet op over os selv og giver os den luft under vingerne, som ikke kun
kvalificerer den enkelte, men os alle.
Lotte Garbers, formand
2 FORFATTEREN·5·2010
indhold
Siden sidst
3
Peter Alsted om de
digitale mediers mange
muligheder
4
5 skarpe til Duna Ghali
7
8
Cindy Lynn Brown om
krydsfeltet mellem fiktion
og virkelighed
Pegasusnotatet
af forlægger
Johnny Andersen,
forlaget Republik
11
Debat
12
Debat
14
Debutanten
Jacob Halvas Bjerre
15
Kalender og legater
16
Ny kursussekretær
Mai Misfeldt
18
Nye medlemmer
19
René Rasmussens reol
20
Forsiden er skabt af
illustrator/billedkunstner
Josefine Blom,
født 1973, har en BA i
design med hovedfag i
illustration fra Massey
University, New Zealand.
Hun er selvstændig
med firmaet Define Art,
lever af at illustrere
og arbejder også som
billedkunstner.
Se mere på
www.define-art.dk
Lars Bukdahl
i Weekendavisen 6. august.
(’Forfatteren’ er overbevist om, at
Lars Bukdahl tager fejl, og at der
findes Peter Poulsen-fans, som også
er i besiddelse af en ebogslæser.
Derfor: Send et digitalt foto af en
digtsamling af Peter Poulsen sammen med en ebogslæser. Forfatteren
kvitterer for det første foto med
en digtsamling efter eget valg og
bringer billedet i næste nummer.)
Jeg
“skriver
ikke for
at skrive.
Jeg
skriver
for at
forstå de
ting, der
griber
mig.
Trisse Gejl citerede Albert Dam,
da hun modtog Albert Dams
Mindelegat.
Lykkeligt
desperat
Mette Thomsen modtog i juni et legat
fra Harald Kidde og Peder Jensen Kjærgaards fond og holdt ved overrækkelsen
følgende tale om, hvad det vil sige at være
forfatter
Det var sidste sommer, jeg afholdt skriveværksted for børn og unge, og jeg måtte
tage mig i det for ikke at sige til de unge
forfatterspirer: Flygt! Flygt, mens I kan.
Ikke fordi det ikke rummer en stor og
nogle gange nærmest eksplosiv glæde at
være forfatter. Men det er en besynderlig
gesjæft. Lidt som at være hemmelig agent
og X Factor-deltager på samme tid. Og
selvfølgelig uden ferier.
helle vibeke jensen
Jeg har både oplevet at være så skrækslagen, at jeg ikke kunne skrive, selv om
jeg ville. Og så fattig at jeg blev en lille smule sindssyg af det.
Og jeg har været lykkeligt desperat, når jeg er løbet over med
ideer, som der aldrig, aldrig vil være nok tid til at forløse ...
Det er også at sætte sig til computeren og lade sine antenner
gå ud og sno sig ind i først den ene person, så den næste, landskab over landskab, skove, byer og det sprøde mørke for enden,
hvor en kakofoni af menneskers stemmer sætter ind, som om
nogen har tændt for verdens-radioen ...
Det er også her, man overtræder loven om overvågning
og begår majestætsfornærmelse! Det er at være lige åben for
knagen i træværk som i univers.
Og det er et underligt krypteringsarbejde – hvor tingene fortættes og pakkes ind, omskrives og kodes i tekstarbejdet – for
at historien ligesom en hemmelig besked kan nå frem til det
læsende hoved, hvor den med lidt held folder sig ud igen som
en papirblomst i vand. Det er den bombetomt, man vågner op
til omtrent hvert tredje år.
Man har lagt krop og liv til endnu en bogproces
Når tvangen til at skrive har flået mig op på langs
Bælget alle ordene ud af mig
Og efterladt mig som den tomme skal
Man dukker op fra sine lange rejser ind i skriften, fortumlet
og uden pensionsopsparing. Så står man dér med sin bunke af
nussede papirer og holder den ud mod verden, mens man føler
sig lidt som Rutger Hauer i ’Blade Runner’: ”If only you could
see what I’ve seen ...”
Og man kan indimellem frygte, at de historier, man har at
byde på, kun har relevans for overdrevet. Men ikke i dag.
FORFATTEREN
“
Der er sgu
ingen kernelæsere
af Peter Poulsen,
der ejer en ebogslæser, og til overflod handler den
nye bog om at
være bagud og til
en side i forhold
til den fræsende
samtid …
siden sidst
Forfatteren har fået
nyt design. Bladet skal
fortsat bringe stof fra og
om forfatternes verden,
formidle medlemmernes
holdninger og orientere
om aktiviteter.
Tanken bag det nye
design er at optimere
formidlingen af stoffet
og tænde læselysten.
Håber, I tager godt
-Ab.
imod det.
“
Når en anmeldelse af en bog,
jeg har oversat, ikke
nævner oversættelsen, bliver jeg som
regel glad og lettet –
for det betyder
(måske), at oversættelsen har været så
usynlig, at anmelderen helt har glemt
mig.
Pia Juul
på Litteratursiden.dk 17. juni
Et hus
for
poesi
Søndag 29. august
2010 åbnede Poesiens Hus med digtoplæsninger og andet
godt. Begivenheden
fandt sted efter
deadline, men adressen er Gothersgade
89, og du kan blive
ven med Poesiens
Hus på Facebook for
at få information om
kommende arrangementer.
FORFATTEREN·5·2010 3
artikel
De digitale mediers
mangfoldige
Forfattere skal kaste al frygt over bord og bruge løs af de digitale medier
for at komme i kontakt med læserne.
Her kommer en række råd til, hvordan man gør
N
år et nyt medie
ser dagens lys,
møder det ofte
den form for
kritik, der følger
med opfindelsen
af enhver ny teknologi: Kritik, der
udspringer af angsten for det nye som
trussel mod det bestående. Med fare for
at understrege det indlysende, så er det
vigtigere at se på de digitale mediers
potentiale i stedet for at afskrive dem
som en trussel.
Denne artikel er ment som inspiration til de forfattere, der gerne vil bruge
digitale medier, men måske ikke helt
ved, hvordan de skal komme videre eller overhovedet komme i gang. Især når
det gælder det sociale aspekt er mulighederne mange, for er det ikke enhver
forfatters drøm at nå ud til et - sit - publikum? At netop afsøge grænserne for,
hvor stort dette kan være, og hvor langt
det rækker?
Digital markedsføring
Hvem kender ikke fornemmelsen af, at
ens forlag ikke gør nok for at promovere
en? Ikke bruger nok tid og kræfter på
at få oplæsninger, debatter og foredrag
i hus? Med de digitale medier kan du
selv gøre noget. For forlaget er det ofte et
spørgsmål om penge; for dig et spørgsmål, om du vil investere tid på at sætte
dig ind i de forskellige medier.
Her kommer derfor nogle eksempler på, hvilke medier du kan bruge, og
hvordan du kan bruge dem i forbindelse
med dit næste bogprojekt. De er gratis,
4 FORFATTEREN·5·2010
Peter Alsted (S) er født i 1977. Har arbejdet i den
danske filmbranche, er bachelor i engelsk og kommunikation fra CBS, uddannet på forfatterskolen for
Børnelitteratur og snart cand.mag i medievidenskab
fra Københavns Universitet. Debuterede i 2007 med
romanen ’Sorte Scener’.
og de er tilgængelige for alle. Der er
mange gode grunde til at bruge medierne, og den væsentligste er nok, at dine
læsere og dit publikum allerede bruger
dem i fortsat større og større grad til
flere og flere forskellige ting. Find dine
læsere der, hvor de allerede bevæger
sig og gør opmærksom på dig selv. Hvis
altså dit forfatterskab handler om at nå
et publikum. Så er der ingen grund til at
sidde og vente på, at de ud af ingenting
tilfældigvis finder dig.
Forfatterens digitale værktøjskasse
I mit første eksempel befinder du dig
stadig i skrivefasen. Her kan Google
Docs være et rigtigt brugbart værktøj.
For det første kan du gemme dine
dokumenter i en database (Googles)
og er derfor ikke afhængig af din egen
computer. På den måde kan du skrive
på dine dokumenter fra en hvilken som
helst computer eller mobiltelefon fra
et hvilket som helst sted, dog forudsat,
at du er koblet på Internettet. Lad os
sige, at din computer gik i stykker, blev
stjålet, eller at du simpelthen glemte
opladeren. Du kvæles ikke i sure opstød,
men kan fortsætte med den gode smag i
munden eftersom det, du skriver, stadig
gemmes ét sted, men nu er tilgængeligt
via mange forskellige medier.
For det andet kan du invitere andre
til at være medforfattere eller redaktører undervejs. Det registreres, hvem
der ændrer hvad og hvornår, og man
kan give de forskellige medforfattere og
-redaktører forskellige grader af rettigheder til at redigere i dokumentet. Lad
os sige, at jeg var i gang med at skrive
denne artikel og havde fire andre til at
læse den igennem undervejs og komme
med ændringsforslag. Deres kommentarer ville så samle sig i samme
dokument, hvilket ville spare mig for
at sende et word dokument til flere
forskellige email-adresser for bagefter
at læse dem igennem hver for sig og derefter rette til i mit endelige dokument
af flere omgange. Det eneste, Google
Docs kræver, er, at man har en Googlekonto. Denne er gratis at oprette, og der
medfølger en mailkonto, kalender og
mange andre funktioner samlet under
et og samme tag.
Kom ud til dine læsere
I mit næste eksempel er udgivelsen af
din bog måske lige om hjørnet, eller
også er den allerede lanceret, og du
kunne godt tænke dig at puste lidt til
promoveringen. Her kommer de sociale
medier i spil.
artikel
muligheder
Udviklingen af medierne har
generelt betydet, at et socialt element
vinder frem på nettet, hvor brugerne
bliver medskabere af det indhold, de
selv søger. Sociale medier er kort fortalt
tjenester, hvor man har mulighed for at
danne og indgå i fællesskaber på nettet,
og hvor man via en brugerprofil fx kan
kommunikere med andre, dele billeder
og videoer eller gøre opmærksom på
begivenheder og artikler.
Sociale medier tæller blandt andre
Facebook, Twitter, Myspace og LinkedIn.
Det er gratis at oprette en profil på fx
Facebook, og her kan du netværke med
dine venner, som kan variere fra familie
og nære bekendtskaber til perifere,
professionelle kontakter eller læsere alt
efter, hvordan du vælger at bruge din
profil. I din statuslinje kan du gøre opmærksom på en kommende oplæsning
eller linke til anmeldelser, og denne
opdatering ser dine venner i nyhedsstrømmen på deres egne profiler.
Du kan også oprette en begivenhed,
dvs. indbydelse til en fysisk begivenhed
som en fest eller reception, og invitere
dine venner fra Facebook eller via mail
til dem, der enten ikke har en Facebookprofil, eller som endnu ikke er del af dit
netværk. På den måde får du hurtigt
og let gjort opmærksom på, hvor og
hvornår et arrangement finder sted. Om
folk så vælger at møde op er et andet
spørgsmål, som ikke nødvendigvis har
noget med Facebook at gøre.
Derudover kan du oprette en decideret fanside til fx dig selv eller din bog,
hvor du kan samle nyheder, begiven-
hedsoversigt, generel information om
fx værket eller dig selv, lægge billeder
eller videooptagelser ud og oprette
diskussionsfora, hvor læserne kan stille
spørgsmål, debattere eller dele tanker
om bogen. Hvis du får succes med at få
dine læsere til også at blive medlemmer
af din fanside, har du et stærkt værktøj
til at kommunikere med dem. Via det
sociale element kan de så kommunikere
med hinanden på kryds og tværs og selv
invitere nye medlemmer.
Del din dagbog
En profil på Facebook kan altså bruges
til at dele tanker og informere om sine
aktiviteter som forfatter. På samme
måde kan du også skrive en blog, der
som nok bekendt er en hjemmeside,
hvorfra man skriver kortere eller længere tekster, med de seneste indlæg øverst.
Denne blog kan læserne så abonnere og
kommentere på - gratis. Du kan blandt
andet oprette en gratis blog på blogger.
com.
Derudover kan Twitter være et glimrende værktøj til at gøre opmærksom på
sine aktiviteter. Twitter er en blanding
mellem Facebook og en blog, hvor man
skriver små beskeder i en form for statuslinje. Ens indlæg er dog begrænset til
140 tegn, inklusive mellemrum og links.
Hvis pladsen er for knap til et link til en
anmeldelse eller til dit nyeste blogindlæg, så kan du via http://bit.ly/ forkorte
linket, så det optager færre tegn. Det
kan dog kun forkortes til 20 tegn, hvorved du har 120 tegn tilbage at arbejde
med. Men mon ikke det går?

Det er vigtigt på de sociale medier
FORFATTEREN·5·2010 5
artikel
som Facebook, på bloggen og på Twitter
at have henholdsvis ”venner”, ”abonnenter” og ”followers”. Alle disse får
automatisk besked om dine aktiviteter
og indlæg, og den bedste måde at få
mængden til at vokse er ved at bruge
medierne aktivt.
Tal til vennerne
Det er en god ide at følge nogle af de
andre forfattere, journalister eller
debattører, der er relevante for dig og
dit forfatterskab. På Twitter vil dem, du
vælger at følge, som regel også vælge at
følge dig, og på den måde kan du udvide
dit netværk. Som krøllen på halen kan
du synkronisere Twitter med din blog
og med Facebook eller andre sociale
medier, så dine tweets (beskeder på
Twitter) fremkommer på fx din Facebook-profil. Når alle dine sociale medier
er synkroniserede, arbejder de på den
måde sammen om at formidle alt det,
du har på hjerte: Oplæsningsarrangementer, links til anmeldelser, gratis
smagsprøver på din hjemmeside eller
opdateringer af samme.
Levende billeder
Derudover kan det også være en god ide
at bruge YouTube. Du kan uploade videoer af et foredrag eller af en oplæsning
- offentlige eller lavet kun til brug på
YouTube. Hvorfor ikke få en til at filme
dit arrangement? Et digitalkamera med
indbygget videooptager er ikke en dyr
sag, eller måske kan biblioteket eller
den skole, hvor du skal optræde, hjælpe?
De vil sikkert selv elske at have klippet
liggende på deres hjemmeside.
Når du har dit videoklip, kan du
derefter klippe det til i et af de gratis
redigeringsprogrammer, som for det
meste følger med en computer. Hvis du
føler dig usikker på, hvordan programmet skal bruges, er der hjælp at hente:
Bare spørg Google eller YouTube, hvor
du kan finde instruktionsvideoer med
udførlig vejledning i alt.
Men uanset, om man bruger få eller
flere sociale medier samtidig, er det vigtigt, at man vedligeholder og opdaterer
dem. Hvis ikke der sker noget på fx en
blog eller fanside, glemmer læserne dig,
for kampen om brugernes opmærksomhed er intens og konkurrencen stor.
Opdatér din bog
I mit sidste eksempel er din bog allerede udkommet, og du går og ærgrer dig
over, at du ikke fik noget bestemt med,
som du først senere blev opmærksom
på. Måske er du faglitterær forfatter, der
skriver om et brandvarmt emne som
ebøger, hvor den hastige udvikling gør,
at enhver sætning nærmest er forældet,
Forfatterne og de sociale medier
Atwood tweeter
Man er aldrig for gammel til at tweete: Den canadiske forfatter
Margaret Atwood er 70 år gammel og har en profil på Twitter.
Hun har en Twitter feed på sin hjemmeside og bruger både
Twitter til statusrapporter som ”nu skal jeg ned efter økologisk
kaffe” og til at bede sine 33.000 followers om råd. Hun har
fået hjælp af en netværksekspert: Der er blevet udvalgt fire
personer, som så har inviteret flere, som så …
inden punktummet nås. Med de digitale
medier kan du opdatere den trykte bog
med stof, der måske ikke er egnet til det
lukkede format, en analog version er.
Det digitale giver jo netop mulighed for,
at man også kan lave en digital version
med opdateringer som nye kapitler,
notater og kildereferencer eller tilføje
opdateringer eller bonusmateriale i en
ebogsudgave.
Men du kan også være en skønlitterær forfatter, der vil tilføre noget ekstra
i en verden uden for papiret og indbindingen; måske baggrundsinformation
om nogle af karaktererne, et efterskrift
eller lignende. Disse er blot eksempler på, hvilke muligheder de digitale
medier kan åbne op for. Der er ingen
grund til at afvise nye medier, blot fordi
de udfordrer bogen eller traditionelle
måder at læse på.
·
SE MERE – LINKS
www.docs.google.com
www.facebook.com
www.twitter.com
www.bit.ly
www.tinyurl.com
(gør det samme som bit.ly)
www.blogger.com
www.youtube.com
www.ning.com
www.linkedin.com
Forfattere og de levende billeder
På Khaled Hosseinis hjemmeside er der videoer, hvor han diskuterer emner som ’Becoming a Writer’, ’Conditions in Afghanistan’ og ’Using Real People and Events’. Videoerne er også på
YouTube og på forlaget Penguins hjemmeside. Andre bruger
YouTube til bogtrailere. Fx har Laurie Halse Anderson i sin blog
billeder og videoer (kaldet vlogging).
www.khaledhosseini.com/hosseini-bookgroupdiscussion.html
www.madwomanintheforest.com/blog
www.margaretatwood.ca
Digitalt bonusmateriale
Gretchen Rubin: Advokat, blogger og bestseller
Hun har skrevet biografier og en parodi på en selvhjælpsbog.
Og da hun var ved at skrive sin fjerde bog, ’The Happiness Project’, startede hun en blog, der blev synkroniseret med hjemmesiden samt hendes Twitter- og Facebook-profiler. Bloggen
blev publiceret på bl.a. ’Huffington Post’, (toneangivende
amerikansk netavis) og Rubin har nu over 30.000 læsere af
bloggen. ’The Happiness Project’ indtog i januar en plads på
New York Times’ bestseller-liste.
Forfatteren Ian M. Banks har i forbindelse med udgivelsen
af ’Transition’ i juli i samarbejde med TradeMobile lavet en
applikation til iPhone, som man via en stregkode i den trykte
roman kan downloade gratis. Applikationen er lavet til forlaget
Little, Brown Book Group. Applikationen indeholder ekstramateriale som ekstra eksklusive kapitler, karakterernes biografier,
forfatterens kommentarer og notater samt idéen bag romanen.
Derudover skal applikationen opdateres jævnligt, så læserne
får en strøm af nyheder og ekstramateriale til denne og fremtidige titler.
www.happiness-project.com
www.iain-banks.net
6 FORFATTEREN·5·2010
5
interview
skarpe…
til eksilirakeren,
oversætteren og forfatteren Duna Ghali
Hvordan har det været at komme i gang med at udtrykke dig
på et nyt sprog?
Det er stadig svært, men jeg bliver ved. Jeg kan stadig ikke helt uden
hjælp. Den polsk-danske forfatter Janina Katz, hvis forfatterskab jeg
holder af, sagde ved et møde for forfattere med anden etnisk baggrund
hos Dansk Forfatterforening, at det tog hende mere end 20 år at skrive
selvstændigt på dansk. Personligt kom jeg til Danmark som ”voksen”,
jeg var 28 år gammel, og jeg tænker derfor først på arabisk, når jeg vil
skrive en sætning på dansk. Det er en meget hård proces sammenlignet
med en forfatter med anden etnisk baggrund, der er kommet til Danmark
som barn, eller i en meget ung alder. Det danske sprog er mere direkte og
kontant, synes jeg, og tingene skal siges og beskrives på en anden, mere
bestemt, måde, ellers virker det enten forkert, lyder mærkeligt, eller får en
fremmed tone.
Hvad er den største udfordring for dig i at skrive her?
Det er bestemt sproget. Min passion for at lege med ordene bliver til tider
næsten smertefuld. Jeg bevæger mig i flere verdener, derfor føler jeg, at det
nogle gange er svært at få det hele med. Jeg skrifter konstant mellem prosa-,
digt- og romangenren, i et forsøg på at udtrykke mig mest fuldendt.
Ville du skrive anderledes, hvis du var forfatter i dit fødeland?
Det ved jeg ikke rigtig. Min far var i oppositionen og flygtede fra Irak, derfor
måtte jeg, mens jeg endnu boede i landet, holde lav profil så meget som muligt.
Under diktatoren Saddams Husseins regime var man enten med, og fik lov til at
skrive, eller ikke. Der var nogle enkelte, der kunne overvinde censuren og skrev
meget fine tekster med stærke symboler mellem linjerne. Tabuerne i den irakiske
litteratur lige nu afhænger meget af, hvem der for tiden har magten i Irak.
Foto Fanan Imad
Føler du, at du kan udtrykke dig, som du vil, som forfatter i Danmark?
Lægger du bånd på dig selv? Eller gør andre?
Duna Ghali er irakisk-dansk forfatter og oversætter, født i Basra, Irak og bosat i Danmark siden
1992. Duna Ghali har på dansk udgivet kortprosasamlingen ’Sene opdagelser små sejre’ (2004,
Samlerens forlag) og digtsamlingen ’En have med
duft af mand’ (2006, Samlerens forlag). Duna
Ghali har oversat både H.C. Andersens eventyr og
udvalgte digte af Peter Laugesen (1988-2007) og
har udgivet flere bøger på arabisk.
Jeg føler, at skrivning giver en form for immunitet, og for mig er det at skrive også
et forsøg på at føle denne her frihed, at finde den og nyde den. I virkeligheden tror
jeg, at vi ikke er så fri i skrivningen, som vi selv tror, vi er, jeg tror, der er en grad
af selvcensur hos alle forfattere. Opdragelsen spiller en stor rolle i forhold til hvilke
tabuer, vi opererer med, og hvilken magt der er stærkest i os, om det er staten og
religionen eller samfundet og dens sociale overvågning. Men jeg kan ikke selv se det,
hvis jeg skriver anderledes i dag sammenlignet med i går. Det er ubevidst, tror jeg. For
mig er det at skrive også en kreativ proces, det handler ikke kun om at skrive frit. Det
er balancen mellem at være kreativ og være uden bånd, der ikke er lige nem.
Vi taler meget om ytringsfrihed her – men er vi gode nok til at lytte til det,
der bliver sagt?
Der er ikke tid nok til at lytte. Vi vil hellere have et resumé, en kort og enkel forklaring, interessen er ofte uægte. I stedet for at uddybe nyheden og fordybe os i den, nøjes vi med
at læse manchetterne, domineret af medierne, som råber på majoritetens vegne, nuancerne er meget begrænsede. Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan råbe her, men med skrivningen
kan man komme til orde eller blive hørt, selv om man hvisker.
-ab
FORFATTEREN·5·2010 7
artikel
Flere og flere forfattere bevæger sig i krydsfeltet
mellem fakta og fiktion. Især bruger en voksende
gruppe forfattere stof fra privatsfæren i fortællinger,
som udvisker grænserne mellem virkeligt og opdigtet
Autofiktion,
F
iktionens indre logik måtte
ikke blive forstyrret af dagbogsblade. Eller omvendt. Sådan
forklarer Katrine Marie Guldager sit
genrevalg i sin bog ’Lysgrænsen’ fra
2007. De sidste ti år har der været en
stigende tendens til, at forfattere bruger
traumatiske oplevelser fra deres eget
liv som stof til en delvis fiktiv og delvis
sand fortælling. Det er den genre, der
hedder autofiktion. Begrebet blev introduceret allerede i 1977 af den franske
forfatter Serge Doubrovsky og defineret
som ”fiktionssættelse af privatlivet”.
Det er, som om vi her i Danmark
ikke rigtig har taget begrebet autofiktion – eller selvfiktion i fordansket udgave
– til os, men heller ikke er blevet enige
om at kalde fænomenet noget andet.
Autofiktion kan noget andet end selvbiografi og noget andet end ren fiktion.
Dens projekt er at forene to forskellige
idealer, et sandhedsideal og et skønhedsideal. Denne fusion af to idealer åbner
muligheder, men også faldgruber for
litteraturen.
En slags fortrolighed
Forud for den autofiktionelle genres
popularitet var en lang periode med
postmoderne værker, hvor jeg’et er
fraværende, hvor det enkelte menneske
8 FORFATTEREN·5·2010
er et lille ubetydeligt fragment i en stor,
forvirrende verden uden faste holdepunkter, og hvor leg med sprog og formeksperimenter i høj grad dominerede
litteraturen. Roland Barthes hævdede
ligefrem, at forfatteren var død. Men
enhver tendens udløser en modtendens,
og autofiktionen afspejler en trang til at
genetablere et stærkt og tydeligt jeg, der
fylder teksten ud.
Enhver bog indeholder en kontrakt
mellem forfatter og læser. Læseren
accepterer de præmisser og det univers, der præsenteres i bogen. I den
autofiktionelle genre stiller kontrakten
skærpede krav til læseren. Læseren
Cindy Lynn Brown er født i 1973 og mag. art. Arbejder
som oversætter, underviser og foredragsholder. Stifter
af Odense Forfatterskole og arrangør af Odense Lyrikfestival. Seneste udgivelse digtsamlingen ’Korrektur’,
2009, Forlaget Spring.
må ikke bare læne sig tilbage, men skal
være forfatterens fortrolige, acceptere
det, der foregår i bogen og være villig til
at træde ind i forfatterens privatsfære.
Der er tale om et slags pseudovenskab,
hvor forfatteren har behov for læserens
opmærksomhed, selv om de to aldrig
mødes i virkeligheden. Til gengæld får
læseren så noget autentisk – sandheden – der gør, at bogen er mere ægte og
relevant end en almindelig fiktiv roman.
Samtidig får læseren ikke bare et
vidnesbyrd om virkelige begivenheder,
men en æstetisk bearbejdet, iscenesat
og konstrueret sandhed.
Ligesom i reality-tv er det et selektivt,
subjektivt og iscenesat indblik i virkelige menneskers privatliv, der tilbydes.
Men i modsætning til tv, hvor redaktører og producere har lavet manuskriptet
og udvalgt, hvad vi får at se, er det her
hovedpersonen selv, der har kontrollen
og magten over det færdige produkt –
bogen.
Sandhed vs. skønhed
Det kan være problematisk at ville
fortælle sandheden og samtidig levere et
æstetisk, bearbejdet produkt, og mange
autofiktionelle værker kommer til at
indeholde indbyggede modsætninger
og selvmodsigende oplysninger på den
artikel
hvorfor nu det?
baggrund. Nogle forfattere forsøger at
imødegå dette dilemma. For eksempel
skriver Kristian Ditlev Jensen i indledningen til sin beretning om de pædofile
overgreb, han gennem barndommen
blev udsat for, ’Det bliver sagt’, 2001,
at bogen er tænkt ”etisk snarere end
æstetisk. Det er meningen, at bogen
skal være sand, snarere end smuk”. Der
står ingen genrebetegnelse på omslaget, mens der for eksempel på Knud
Romers ’Den som blinker er bange for
døden’ 2006 står ”roman” og på Guldagers ’Lysgrænsen’ står ”en psykoanalyse”. Morten Sabroe kalder på omslaget
’Sidste tog’ 1996 for en ”roman”, men i
efterfølgeren ’Du som er i himlen’ fra
2007 omtaler han ’Sidste tog’ som ”min
selvbiografi”.
I adskillige værker, der omhandler
pædofile eller incestuøse overgreb,
formulerer fortælleren selv undervejs,
at en dag vil de fortælle sandheden om
dette, fordi det er vigtigt, at nogen tør
fortælle den. Det forekommer i Kristian
Ditlev Jensen og Odile Poulsens bøger
og også i franske forfatteres som Christine Angot, Brigitte Lozerec’h, og Othilie
Bailly, der alle beskriver en barndom
med incest. Samtidig giver den autofiktionelle form forfatteren mulighed for at
arbejde bevidst med formen og det æste-
tiske udtryk. Når Guldager skriver ”At
Annes lig godt et år senere ville blive
fragtet hjem fra Nicaragua i et militærfly, havde vi naturligvis ingen jordisk
chance for at vide” er det en måde at
opbygge suspense. Læseren oplever
gysende et narrativt begær efter at vide,
hvad der skal ske.
Forfattere som Christel Wiinblad
og Lone Hørslev arbejder ekstremt
sprogbevidst og billedligt med deres
autofiktionelle emner, henholdsvis
selvmord og skilsmisse, på en måde så
sproget i sig selv tilføjer merbetydning
til de faktuelle begivenheder. En forfatter som norske Karl Ove Knausgård er
derimod blevet kritiseret for at være for
sløset rent sprogligt og bruge for mange
klicheer i sit omfangsrige værk ’Min
kamp’, der ikke som typisk autofiktion
omhandler en livskrise, men fortæller
om hele forfatterens liv fra barndom til
nutid, og måske derfor er mere beslægtet med traditionel erindring, selv om
han alligevel foretrækker den kunstneriske frihed, betegnelsen ”roman” giver.
Fortællerstemmer
De autofiktionelle forfattere har en
tendens til at skifte mellem første og
tredjepersonsfortællere. Sabroe skriver
primært ”jeg”, men bruger også i pas-
sager ”man” og også ”drengen”. Odile
Poulsen bruger i ’Hustler’ fra 2000 også
primært en jeg-fortæller, men da hun
springer fra nutidsplanet til en incestuøs beskrivelse fra barndommen, står der
pludselig ”hun” i stedet. Camille Laurens skifter konsekvent i ’I disse arme’,
2000, mellem ”jeg” og ”hun” i hvert
andet kapitel og udtaler i et interview:
”Det er et spil, der gør det ene lag i
fortællingen mere direkte. De kapitler,
der har en jeg-fortæller, er tættest på
forfatteren. Hun-personen er mere
fiktionaliseret og romanagtig. Der er
distance, og hun er løsrevet fra forfatteren. Barnet og den unge pige er jo ikke
den samme person som den voksne. De
var hende, men er det ikke længere. Ligesom når man tager et foto. Det er dig
på billedet og så alligevel ikke, det er en
repræsentation af én, du var engang og
ikke rigtig dig. Det er løsrevet. Disse to
planer kan så blande sig og vikle sig ind
i hinanden, for de er alligevel uadskillelige.”
Skår i troværdigheden
Graden af distance til det fortalte kan
justeres undervejs ved brug af forskellige fortællerstemmer og også ved at
udelade bestemte ting eller fremhæve
andre som særligt vigtige. En af faldFORFATTEREN·4
5·2010 9

artikel
gruberne her er, at fortælleren
kan komme til at fremstå som
upålidelig og dermed underminere hele bogens præmis.
Læseren kan sagtens acceptere, når Guldager lader
en parallel handling foregå i
Dantes ’Inferno’, eller når Sabroe bruger en gennemgående
figur, han kalder ”paintballmanden med insektbrillerne”
som viser sig i forbindelse med
sygdom og dødsangst, for det
er tydeligt, at disse ting bruges
symbolsk og metaforisk og
ikke skal tages for pålydende.
Vi kan også acceptere, at
Sabroe hævder, at Barack Obama aldrig
kan blive præsident i USA. Det rokker
ikke ved fortællerens troværdighed,
for det var Sabroes faktiske vurdering,
mens han skrev. Der, hvor det kan blive
problematisk, er, når fortælleren fremlægger sin egen fortolkning af andre
menneskers opførsel, som om den er
sandheden.
Lad os tage endnu et eksempel fra
Sabroes ’Du som er i himlen’. Fortælleren citerer sin mor for udsagnet ”din far
ville altid”, og ud fra det opbygger han
en anekdote om, at moderen gemmer
sig i køkkenet eller badeværelset om
natten, indtil hun ved faderen sover, for
at undgå seksuelle tilnærmelser. Han
konkluderer, at moderen er aseksuel
og frigid, hvilket passer til billedet af,
at han selv har følt sig afvist af hende.
Imidlertid kan han ikke vide, hvad der
foregår hverken i hendes hoved eller i
soveværelset mellem forældrene. Denne
anekdote fortælles i alt seks gange i
næsten enslydende ordvalg gennem
bogen. Gentagelsen er et greb, der giver
den særlig vægt og er med til at etablere
et fasttømret billede af moderen. Langt
senere i bogen afsløres det imidlertid,
at moderen var faderens elskerinde
i otte år, hvor de begge var gift med
andre, inden de blev gift med hinanden.
Denne oplysning synes at underminere
fortællerens beskrivelse af moderen
som sexforskrækket og frigid, men idet
den kun nævnes én gang og først langt
inde i forløbet, hvor billedet af moderen allerede er etableret, får den ikke
samme vægt og kommer til at stå som et
tomrum i teksten, hvor potentialet ligger til en modfortælling om moderens
seksualitet.
Fortællerens prioritering demonstrerer den magt, han har over teksten. Hvis
det var en af forældrene, der fortalte
om deres fælles seksualliv, ville historien have udformet sig anderledes. Her
overskrider jeg-fortælleren sin fokalisering og redegør for, hvad moderen og
faderen foretager sig, tænker og føler i
nattens løb for at overbevise læseren om
sin empati og gøre de øvrige karakterer
nuancerede, idet deres motivation forklares. I ren fiktion er der ikke nødvendigvis noget problematisk i en fortæller,
der skifter fokalisering undervejs. Men i
den autofiktionelle genre underminerer
denne form for fabulering eller spekulation sandhedsidealet. Det fremstår som
sandhed, men er det ikke alligevel.
Problemer og gevinster
Det kan være en svær balancegang at
skrive autofiktion, men hvis man er
opmærksom på farerne og omhyggelig
med at opbygge sin fortæller, er det
samtidig en berigende og interessant
genre. At vælge det allermest smertelige
og traumatiske fra sit eget privatliv som
emne, gør, at der virkelig er noget på
spil for forfatteren. Og når en forfatter
virkelig brænder for sit emne, smitter
det af på det litterære værk og giver det
en betydning. Læseren kan mærke, hvor
nødvendigt det var, at det blev skrevet.
Forfatteren skriver ikke for sjov, men
har virkelig noget på hjerte.
Det, at autofiktionelle bøger handler
om virkelige og ofte nulevende mennesker, gør naturligvis, at mange forfattere
bruger en vis forsigtig selvcensur for
at beskytte sig selv og de mennesker,
der indgår i handlingen. De ændrer og
udelader visse ting. Og det kan være
fornuftigt, for hvis vi for eksempel ser
på Knud Romer, kalder han nok sin bog
’Den der blinker er bange for døden’
en roman, men udtalte alligevel i flere
interviews efter udgivelsen, at den var
sandheden om, hvordan han og hans
tyske mor blev udstødt fra samfundet og
mobbet. Dette udløste protester fra adskillige tidligere klassekammerater, der
fremviste billeder og breve m.m., der
beviste, at de havde været gode venner
og Romer en populær dreng i klassen.
Risikoen er således, at forfatteren
kommer til at såre mennesker, der føler
sig (fejlagtigt) udstillet, og i ekstreme
tilfælde kunne det føre til juridiske
problemer. På den anden side har debatten omkring Romers bog måske været
medvirkende til at øge nysgerrigheden
og dermed salgstallene, og så er det jo i
sidste instans op til den enkelte forfatter, om hun eller han kan stå inde for
den historie, der fortælles, og hvordan
balancen skal være mellem fakta og
fiktion. Der må være etiske overvejelser
og en vis grad af selvcensur, men det afgørende bliver derefter, om den autofiktionelle bog fungerer som god litteratur,
der på en medrivende måde og med et
godt sprog fortæller en tankevækkende
historie.
·
Navneforvirring
Udpluk af autofiktionelle bøger
Ofte kommer debatten til at handle om, hvad det
egentlig er, når det hverken er fakta eller fiktion. Hvis
vi som i udlandet havde et begreb for det, kunne vi
måske starte et andet sted:
•Autofiktion/selvfiktion: Fiktionssættelse af privatlivet – neutralt, balance mellem autenticitet og æstetik.
•Misery memoir: Oftest negativt ladet, beskriver
genren som patetisk.
•Livsfortælling: Her er det æstetiske nedtonet – som
et uddrag af en selvbiografi.
Suzanne Brøgger: ’Creme Fraiche’, Margurite Duras: ’Elskeren’, Annie
Ernaux: ’Pladsen’, Katrine Marie Guldager: ’Lysgrænsen’, Lone Hørslev: ’Jeg
ved ikke om den slags tanker er normale’, Kristian Ditlev Jensen: ’Det bliver
sagt’, Morten Kirkskov: ’Kapgang’, Karl Ove Knausgård: ’Min kamp’, Camille
Laurens: ’I disse arme’, Brigitte Lozerec’h: ’Vikaren’, Catherine Millet: ’Catherine M’s seksuelle liv’, Amélie Nothomb: ’Tokyo min elskede’, Georges Perec:
’W eller erindringen om en barndom’, Odile Poulsen: ’Hustler’, Knud Romer:
’Den som blinker er bange for døden’, Morten Sabroe: ’Sidste tog’, ’Du som
er i himlen’, Christel Wiinblad: ’Min lillebror’.
10 FORFATTEREN·5·2010
mening & debat
Pegasusnotatet er et udefrakommende blik på litteraturen og dens vilkår
DEN GODE HISTORIE
ER GOD I ALLE MEDIER
Forlæggeren Johnny Andersen er frustreret over forfatternes,
forlagenes og boghandlernes manglende mod til at formidle den
gode historie i elektronisk form
BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN
E
fter et lille års
tid i bogbranchen
fristes jeg
til at påstå, at litteratur
er en alt for alvorlig sag
at overlade til boghandlere og forlæggere. Da
jeg startede, troede jeg
lidt naivt, at den gode
historie var det vigtigste, og at forlaget – og
også mediet – var helt
underordnet. Og netop
mediet står over for en
voldsom forandring i de
kommende år. Ebogen er
i voldsom fremgang i det
meste af verden – i Indien
er der reklamer på tv for
nye digitale bøger. I USA
melder Amazon.com, at
deres salg af ebøger nu
overstiger salget af papirbøger. Men i Danmark
er det stadig svært at få
øje på de elektroniske
bøger.
Hvis et stort forlag
sammen med en eller
flere boghandlerkæder/
internetboghandlere
lancerede en ebogslæser
i en stor kampagne, så er
jeg sikker på, at bogkøberne også ville tage det
nye medie til sig. Men i
dag er det fortsat svært
som forbruger at orientere sig på det meget
lille ebogsmarked, vi har i
Danmark.
Lad mig give et eksempel på, hvordan det
også vil være til gavn
for forfatterne at blive
digitaliseret. En forfatter
udgav i 2008 en bog på
et større dansk forlag.
Bogen fik meget gode
anmeldelser og de læsere, den fik, var meget
glade for bogen. Desværre skete der det, som ofte
sker med ukendte forfattere: Boghandlerne tog
ikke bogen hjem i nævneværdigt omfang. Alligevel lykkedes det hen ad
vejen at få førsteoplaget
solgt, og bogen kan her
to år efter udgivelsen
ikke købes længere.
Her kunne ebogen
komme nye læsere (og
forfatteren) til undsætning. For et beløb på
under ét tusind danske kroner kan bogen
konverteres til en ebog,
som herefter ville kunne
sælges uden yderligere
produktionsomkostninger – oven i købet til en
billigere udsalgspris end
papirudgaven.
Min opfordring til
forfattere i den situation
er, at de skal presse deres
forlag til at udgive tidligere titler som ebøger
– og hvis de ikke vil, så
prøv at få den gamle sats
fri fra forlaget og alliér jer
med nogen, som kan få
jeres ebøger på markedet. Det er let, billigt og
nemt og en fantastisk
mulighed for at give en
bog evigt liv.
Udfordringen for forlag og boghandlere bliver
at håndtere det nye medie. For forlagene burde
det være ligetil – om
det er digitalt eller pap
og papir er i princippet
ligegyldigt, det handler
om at få historierne ud til
læserne. Det er selvfølgelig oplagt, at en stor
del af denne handel vil
foregå over internettet,
men boghandlerne kunne
også tage udfordringen
op ved at tilbyde inspiration og anbefale nye
bøger, ligegyldigt hvilket
medie kunden foretrækker.
I New York, Berlin
og London dukker der
i disse år en ny type
boghandlere op. De er
drevet af personer med
stor kærlighed til bøger.
De sælger historier, de
selv kan lide, og deres
entusiasme smitter af på
kunderne, som vender
tilbage for inspirationens
og oplevelsens skyld. Og
her på Vesterbro ser vi
også tendensen – nye,
små boglader dukker
op, og de har kaffe på
kanden og masser af inspiration til nye læseoplevelser.
Jeg er fuld af optimisme på den gode histories
vegne og ser de digitale
medier som en udvidelse
af forfatterens muligheder for at nå nye læsere.
Og så glæder jeg mig
til, at danskerne endelig
får mulighed for at dele
indernes og resten af
verdens nye læsemuligheder.
·
Johnny Andersen er tidligere
filmproducer og startede i 2009
forlaget Republik, som satser
på skæve, eksperimenterende
og velskrevne romaner – og en
enkelt debatbog indimellem.
Republik udgav i november
sidste år Lena Sundströms
’Verdens lykkeligste folk”, der
blev december måneds mest
medieomtalte bogudgivelse –
uden at det gav boghandlerne
lyst til at tage bogen hjem.
www.republik.dk
FORFATTEREN·5·2010 11
mening & debat
Åbent brev til Lotte Garbers
– og alle os andre
Foto Lisbeth Thorlacius
Der eksisterer et aktivt og mangfoldigt vækstlag, som er med
til at undervise, inspirere og uddanne de kommende forfattere, men
indsatsen bliver sjældent anerkendt, mener Anne Marie Tètevide
Anne Marie
Têtevide er født i
1947, cand. mag.,
forfatter og
oversætter.
Sidste udgivelse er romanen
’Sottrupgade 9’, Gyldendal, 2003.
Kære Lotte.
Da du blev formand, var jeg til
stede, og jeg har med stor fornøjelse bemærket dit arbejde
siden. Især sætter jeg pris på
din evne til skarp, humoristisk
kommentar, i Forfatteren og
i aviser og ugeblade. Jeg ser
dig formulere og føre foreningens sager ved enhver
lejlighed, uden surhed, og jeg
tror, det er sådan, man synliggør sig og opnår respekt, der
også batter i forhandlingssituationer.
Imidlertid vil jeg gøre dig
opmærksom på ét forhold:
Jeg har nu to gange set dig
anføre, at ”vi trænger til
forfatteruddannelse, og der
eksisterer kun to en halv uddannelser: Forfatterskolens,
den ny børnebogsforfatterskole og så den, der er i færd
med at blive skabt i Jylland”.
Det er hverken korrekt eller
retfærdigt!
Der var i 1980’erne i
Danmark mennesker, der
begyndte at lave skrivekurser.
Underviserne måtte i de første
år kæmpe bravt med Boruminspirerede udsagn som
”talent kan ikke læres” og ”nu
tror alle, at de kan udkomme
på Gyldendal efter at have siddet to timer tirsdag aften på
en folkeskole” og lignende underkendende bemærkninger.
Selv i Forfatterforeningen har
jeg hørt sådanne udtalelser.
Siden er yderligere skrivekurser/skoler skudt op,
og skrivekurser organiseres
af aftenskoler, daghøjskoler,
højskoler og folkeuniversitetet.
En søgning på nettet giver en
oversigt fra 2007, der indeholder en tre sider lang liste over
tilbuddene bare i København.
Enhver, der har syslet med
skriveundervisning, manuskripthjælp og lign., ved, at
talent ikke kan læres, men der
er dog en udbredt konsensus
om, at der i forfatterjobbet
ud over talentet ligger et
håndværk, som kan øves og
finpudses hele livet. Et typisk
forløb for mange yngre forfattere har været, at de er gået
fra et daghøjskolekursus til
Forfatterskolen og derfra til
en debut, evt. med en tidligere
skrivelærer eller en medkursist
som sparringspartner undervejs.
Af flere grunde nævner
forfattere sjældent, at der har
været stadier på skrivningens
vej til udgivelse. Man har
kæmpet hårdt og længe for
at nå frem til en udgivelse på
et anerkendt forlag, man er
ikke til sinds at dele æren med
nogen. Det er ”ikke fint” at
have fået sparring, ros og ris.
Skrivekurserne har ikke status.
Og det i et land, hvor vi roser
os af en lang tradition for
folkeoplysende virksomhed?!
De fleste kursister har aldrig
“
Offentligheden
stiller sig tilfreds med
X Factor-præsentationen af forfatteren som
slidende ener uden en
eneste Remee.
Og forlagenes markedsføringsfolk ved det og
efterlever det.
haft ambitioner om at blive
forfattere, men ser kurset som
en forbedring af deres evne
til at deltage i det moderne
informationssamfund, hvor
ethvert job kræver evne til
formulering. Og der findes
altså en del forfattere, der er
nået frem til en karriere takket
være professionel, statsstøttet, folkeoplysende undervisningsvirksomhed, som ikke har
kostet dem mere end et indmeldelsesgebyr. Det er da en
glad nyhed, skulle jeg mene!
Offentligheden kender
ikke meget til dette. Den
mediebårne opfattelse af
forfatterjobbet går sjældent
på den håndværksmæssige
del eller på læsning af andres
bøger som forudsætning eller
vigtigheden af en evne til at
formulere sig og have noget
på hjerte. Offentligheden stiller sig tilfreds med X Factorpræsentationen af forfatteren
som slidende ener uden en
eneste Remee. Og forlagenes
markedsføringsfolk ved det og
efterlever det.
Jeg synes ikke, at vi/du
skal medvirke til den usynliggørelse og underkendelse,
dels af dygtige nuværende og
forhenværende undervisere på
græsrods-skrivekurserne, dels
af hårdt og grundigt arbejde
som forudsætning for succes.
Det gør ingen andre kunstarter. Du har med rette brugt
dette sidste som argument for
oprettelsen af forfatterskoler.
Jeg har i nordiske skrivelærersammenhænge oplevet en
ganske anden holdning til
græsrodsniveauet og synes, at
også det danske græsrodsniveau burde roses og anerkendes, både af dig som formand
for den forening, der både
rummer de undervisende og
de underviste, og af foreningens medlemmer.
Selv er jeg – både som forfatter og som skrivelærer – en
mindre fisk, men meget stolt
over at have set og støttet
yngre talenter og meget glad
for de kurser i forskelligt regi,
som jeg har deltaget i.
helle vibeke jensen
mening & debat
12 FORFATTEREN·5·2010
Indsend gerne debatindlæg på max 4.000 anslag inkl. mellemrum. Indlæg skal forsynes med foto og mini-cv.
FORFATTEREN kan ikke love, at alt bliver bragt, og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.
mening & debat
Illustrator:
Giv ikke afkald på dine digitale rettigheder!
Flere og flere forlag har fået øjnene op for fidusen i at lægge dine bøger ud på nettet,
så fx børn og unge kan læse dem via biblioteker, skoler, portaler osv. – oftest uden at du får noget for det.
Måske har du allerede, uden at vide det eller med tøvende samtykke, skrevet under på en sådan aftale.
Fremtiden byder på mange flere digitale medier, vil du også gå glip af pengene dér?
Lars Munck, født 1976, illustrator og
storyboardtegner. Uddannet fra Designskolen i Kolding. Har udgivet billedbøger i Danmark og Sverige og tegnet
storyboards til danske og amerikanske
film. Storyboarddagbogen ’Flugten til
Hollywood’ blev bragt i Politiken.
Formand for Illustratorgruppen i Dansk
Forfatterforening
Hvad går det ud på?
Da Hollywood
stod i flammer
Måske kan du huske, at filmbranchen for et par år siden
stod på den anden ende,
da manusforfatterne gik i
storstrejke. Balladen gik ud på,
at filmselskaberne ønskede
at have alle rettigheder til at
udgive gamle og kommende
film i elektroniske medier,
uden at manusforfatteren
skulle have en eneste dollar i
royalty. Samme model er på
tegnebrættet til os.
illustration Lars Munck
Digitale rettigheder handler
om din ret til at tjene penge
på dine illustrationer, når de
udkommer i de nye medier.
Nogle af dem findes allerede
i dag (Internettet) andre er
på trapperne (ebøger og
interaktive billedbøger), og
mange har vi ikke set endnu.
Fordi medierne er så nye,
kan det være fristende for et
forlag at snuppe hele fortjenesten, mens du spises af med
nul og nix. Meldinger fra flere
medlemmer peger desværre
i retning af en stigende tendens, hvor forlaget ønsker, at
illustratoren frasiger sig sine
digitale rettigheder.
Det kommer vel ikke
til at ramme mig?
Forestil dig et øjeblik, at du er
musiker tilbage i 1984, og du
får tilbudt en række fede lppladekontrakter, men kun på
den betingelse, at du afgiver
din ret til at få royalties på
fremtidige medier. Du skriver
måske under i den tro, at lp’en
varer evigt, uden at vide, at
du en dag vil blive ruineret
af cd’er og mp3-formatet.
Hvis der er en overvejende
sandsynlighed for, at digitale
medier kommer til at blive en
større del af vores indtægtsgrundlag fremover, skal vi så
frivilligt sige nej tak til retmæssig løn for vores arbejde?
Hvad kan jeg gøre?
Vi kender det alle sammen: Vi
sidder spændt og glæder os
til at komme i gang med en
ny illustrationsopgave, men
sommerfuglene i maven bliver
hurtigt til regnorme, når vi skal
tage stilling til kontrakten. Under læsningen lægger du måske mærke til uldne begreber
som ”elektroniske netværk” eller ”fremtidige medier”, og det
er her, du skal være vaks. Der
er et par umiddelbare ting, du
kan gøre:
For det første skal du vente
med at skrive under.
For det andet kan du bede
forlaget om at tage den del ud
af kontrakten. (Oftest gør de
det uden brok.)
For det tredje: Hvis du
er i tvivl, kan du altid sende
kontrakten forbi foreningens
jurist, Nanna Hummelmose.
Hvis forlaget slet ikke er villige til at forhandle lige præcis
dine digitale rettigheder, anbefaler vi i Illustratorgruppen,
at du ikke skriver under. Hvis
vi er vågne, snarrådige og
modige, kan det lykkes os at
styre uden om de værste grusomheder uden at blive plyndret. Medlemmernes opbakning
giver Illustratorgruppen vind i
sejlene, når vi til efteråret skal
udstikke fremtidens kurs.
FORFATTEREN·4
5·2010 13
mening & debat
De nordiske kulturministre ligestiller nu voksen- og
børnelitteratur i forhold til Nordisk Råds Litteraturpris. Det kan
betyde nyvurdering af begrebet litteratur
andre steder, bl.a. i Statens Kunstfond
Nordisk Råds Litteraturpris
– nu også til børnelitteratur
F
orskellen mellem
voksen- og børnebøger er blevet visket
ud ved et skrivebord i Oslo – i
hvert fald i forhold til Nordisk
Råd – uden at det hidtil er blevet bemærket af ret mange.
I et brev af 4. marts
2010 skriver Det Kongelige Kulturdepartement i
Oslo til de norske børne- og
ungdomsbogsforfattere, at
de nordiske kulturministre
ikke er særligt interesserede
i at oprette en særlig nordisk
børn- og ungdomspris, fordi
”Nordisk råds litteraturpris i
utgangspunktet ikke er spesifisert for voksenlitteratur
og således ikke ekskluderer
barnelitteratur”.
Forenklet sagt: Står der
bare litteratur eller skønlitteratur i statutterne for priser,
legater og lign., kunne man
videreføre beslutningen fra
Erik Christiansen , født 1945, er
forlagsuddannet i København og
Oxford. Eksportchef ved DR og islandsk
stats-tv i næsten 30 år. Forfatter til
flere voksen- og børnebøger, aktiv
i BU-styrelsen og redaktør af BU’s
nyhedsbrev.
de nordiske ministre og ikke
på forhånd bevidst eller ubevidst udelukke børnelitteratur – tilsvarende naturligvis
ikke udelukke voksenlitteratur, hvis ellers traditionelle
børnelitteraturlegater ikke
udtrykkeligt skal gå til børnelitteratur.
Bare for børn ...
I dag får dansk børnelitteratur en forsvindende lille
andel af støttekronerne til litteratur. Blandt de årligt over
100 modtagere af litteraturarbejdslegater fra Statens
Kunstfond er der fx færre
børne- og ungdomsbogsforfattere, end der var retfærdige ved Sodomas og Gomorras undergang, nemlig
øjensynlig ingen eller ganske
få, ifølge BU-medlemmernes
rapportering til BU-styrelsen
i 2009 og 2010.
Årsagen skal nok findes i
historien: Børnelitteraturen
var ikke regnet for noget
ved vedtagelsen af Statens
Kunstfond i 1964, litteratur
var dengang voksenlitteratur. Det skadede endda ikke,
hvis teksterne var stærkt
elitære og oplagene små.
Næsten samtidig kom
imidlertid en rummelig
bibliotekslov, der få år efter
gav det store gennembrud
for børnelitteraturen – som i
kvalitet, variation og udfor-
dring stadig kører godt, bl.a.
med en tredjedel af biblioteksudlånene.
Til gavn for alle
Børnelitteraturen er nøglen
til læsning. Læser man ikke
som barn, læser man slet
ikke som voksen.
Læseinteressen blandt
børn og unge er desværre dalende. Dét er en udfordring
for forfatterne af børne- og
ungdomslitteratur og for de
legater, som støtter litteratur. Derfor ville det gavne al
litteratur, hvis børnelitteraturen fik en velfortjent håndsrækning og fx blev bedre
repræsenteret på listen over
modtagere af legater fra
Statens Kunstfond næste
år. Hvad der var god latin i
litteraturen i 1964, behøver
nødvendigvis ikke være det i
2010 snart 50 år efter.
·
DET DANSKE INSTITUT I ROM
Ophold og stipendier forår 2011
Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan søge studieophold
på Det Danske Institut i Rom i forår 2011 (1. febr. - 31 juli 2011).
Der vil desuden fra Dronning Ingrids Romerske Fond være et
beløb til rådighed til uddeling af stipendier i forbindelse med
ophold. Formålet med stipendierne er at gøre det muligt for
forskere inden for alle grene af videnskaben og kunstnere inden
for alle kunstarter (billedkunst, design, arkitektur, musik,
litteratur etc.) at gennemføre videnskabelige eller
kunstneriske studier i Rom.
14 FORFATTEREN·5·2010
Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets
hjemmeside www.acdan.it
Ansøgningen stiles til Bestyrelsen for Det Danske Institut i Rom
og indsendes pr. e-mail til: [email protected]
Accademia di Danimarca, Via Omero, 18. I-00197 Roma, Italien
Tlf.: 0039-06 32 65 931 - Fax 0039-06 32 22 717
Modtagelse kan verificeres ved en opringning til instituttet.
Frist: 20. september 2010
interview
debutanten
I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger,
der følger med den første bog. Jacob Halvas Bjerre er BA i
historie og ved at færdiggøre sin magisterkonferens i historie
på Københavns Universitet. Hans debutbog, ’Holocaust’, er en
undervisningsbog rettet mod gymnasiernes historieundervisning
og udkom på forlaget Frydenlund i juni 2010 som en del af
en serie, der hedder ’Historie i det 20. århundrede’
Af Anna Bridgwater
hvor almindelige mennesker efterhånden blev til en uønsket gruppe, som
man skubbede ud af samfundet. Det
virker, som om man i samtiden ikke
rigtig lagde mærke til det. Men det er
også spændende at beskæftige sig med
gerningsmændene.
Forsidens billedmosaik viser fra top til bund forløbet
i jødernes fornedrelse og forfølgelse i 1930’ernes og
-40’ernes Tyskland.
H
vorfor kastede du dig over
emnet Holocaust?
Jeg har beskæftiget mig meget
med emnet i løbet af mit studie. Jeg var
på et studieophold i Halifax i Canada,
og der fulgte jeg et kursus i ’Representation and Memories of Holocaust’,
om hvordan forskellige lande erindrer
Holocaust. Jeg blev fascineret af de
menneskeskæbner, der blev fanget i det
kaos, den nazistiske forfølgelsespolitik
skabte, og i den gradvise udgrænsning,
Hvad er din ambition med bogen
’Holocaust’?
At den bliver brugt i gymnasierne.
Min vinkel var, at det skulle være en
bog, der kunne bruges af nogen, der
ikke vidste noget om Holocaust. Hvis
man googler ordet ’Holocaust’, får
man hurtigt en masse sider skrevet
af Holocaust-benægtere. Benægtelse
vinder frem, så jeg synes, det er nødvendigt at formidle viden om Holocaust
til yngre mennesker. Nogle vil måske
kritisere mig for billedvalget, for der er
meget barske billeder med i bogen. Men
jeg synes ikke, man skal lægge fingrene
imellem.
Hvad var det vanskeligste
i skriveprocessen?
At overskue materialet. Der er skrevet
så meget om alle områder af Holocaust,
så det er et meget stort område at danne
sig et overblik over og derefter udvælge
dele af. Bogen er tænkt som en introduktion, så man efterfølgende kan gå
videre med et særligt emne, hvis man
vil.
Tror du, du kommer til at skrive
flere bøger?
Det vil jeg gerne. Jeg kunne godt tænke
mig at udgive det emne, jeg skriver
magisterkonferens om, nemlig om det
danske udenrigsministerium kendte til
jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig. Det tror jeg ikke, at de gjorde,
men man havde samarbejdspolitik og
en række diplomater, som indsendte
lovtekster mv. fra de forskellige lande
til Udenrigsministeriet. Derfor var man
orienteret om jødelovene rundt omkring
i Europa.
Hvordan ser din fremtidige
stillingsbeskrivelse ud?
Jeg vil gerne både forske og formidle.
Og de to ting går fint hånd i hånd.
·
“
Jeg blev fascineret af
de menneskeskæbner,
der blev fanget i det kaos,
den nazistiske forfølgelsespolitik skabte, og i den
gradvise udgrænsning,
hvor almindelige mennesker efterhånden blev til en
uønsket gruppe, som man
skubbede ud af samfundet
FORFATTEREN·5·2010 15
legater
LEGATER
Ophold
på Klitgården
ANSØGNINGSFRIST
15. september
Kunstnerbolig ved Skagen
– bo i Chr. X’s sommerresidens Klitgården i to uger
med tre daglige måltider for
100 kroner om dagen.
Se mere på www.dansk-kunstnerraad.dk og www.klitgaarden.dk.
Støtte til
nordiske
bu-oversættelser
ANSØGNINGSFRIST
1. oktober
Nordisk Råd har afsat penge
til oversættelse af BU-litteratur mellem de nordiske
lande. Støtten skal søges af
forlaget i oprindelige udgivelsesland, i Danmark hos
www.kunst.dk
Kulturkontakt
Nord
Det fælles nordiske center
for kultursamarbejde støtter på en række områder.
Der er tale om støtte til
nordiske projekter. Der kan
ikke indsendes ansøgninger
løbende, men inden for en
periode på nogle uger for
hver ansøgningsrunde.
Der er tre forskellige ansøgningsrunder inden for
mobilitetsprogrammet:
Rejselegater søges mellem
6. oktober og 3. november.
Støtte til kortvarige netværksprojekter søges
mellem 1. september og 13.
oktober.
Støtte til længere netværksprojekter søges mellem 15.
september og 13. oktober.
Der er også to ansøgningsrunder i Kunst- og kulturprogrammet:
16 FORFATTEREN·5·2010
Støtte til kompetenceudvikling søges mellem 18. august
og 15. september.
Støtte til produktionsrettede
aktiviteter søges mellem 18.
august og 15. september.
Se detaljer om de forskellige former
for støtte på www.kulturkontaktnord.org
Biblioteksafgiftspuljen
ANSØGNINGSFRIST
1. oktober
Alle forfattere, oversættere og illustratorer, som er
tilmeldt bibliotekspengene,
også dem, der er under
bagatelgrænsen, kan søge
om tilskud fra Biblioteksafgiftspuljen, også kaldet 10.
mio. kroners-puljen.
Hent ansøgningsskemaet på
www.kunst.dk > litteratur > søg
tilskud.
Oversætterpuljen
ANSØGNINGSFRIST
1. oktober
Tilskud til oversætterhonorar for forlag. Puljen kan
søges af danske forlag, der
ønsker at udgive et værk
i dansk oversættelse, og
af udenlandske forlag, der
ønsker at udgive et værk
oversat fra dansk. Puljen har
til formål at fremme dansk
litteratur i udlandet og oversat litteratur i Danmark. Der
gives støtte til skønlitteratur
(prosa, lyrik og dramatik),
faglitteratur af almenkulturel
interesse (herunder essayistik og biografier), tegneserier og børnelitteratur.
Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud
Rejsestipendier
for oversættere
ANSØGNINGSFRIST
1. oktober 2010
Rejsestipendier kan søges af
professionelle oversættere
til og fra dansk, dvs. oversættere, som har minimum
ét oversat værk udgivet
eller opført inden for den
genre, hvortil der aktuelt
søges støtte. Formålet med
ordningen er at kunne støtte
oversættere i forbindelse
med rejser til konkrete
formål og til længerevarende rejser med henblik på
sproglig og kulturel efteruddannelse.
Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud
Residencyophold i udlandet
ANSØGNINGSFRIST
15. oktober
Statens Kunstråd giver
støtte til danske kunstneres
og kunstformidleres ophold
på udenlandske residencies. Danske professionelle
kunstnere, kunstnergrupper
og kunstformidlere, der har
opnået deltagelse på et
professionelt residency-program i udlandet, kan søge.
Se mere om kravene på www.kunst.
dk/statenskunstraad/soegtilskud
Forfattercentrum
ANSØGNINGSFRIST
1. oktober og 1. november til
arrangementer i november
og december
Støtte til forfatterhonorar
ved oplæsningsarrangementer i september og oktober.
Puljen kan søges af alle, der
arrangerer oplæsningsarrangementer i Danmark med
forfattere, der har et solidt
forfatterskab bag sig.
Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud
Puljen for
fremmedsprogede
forfattere
ANSØGNINGSFRIST
1. oktober
Puljen kan søges af fremmedsprogede skønlitterære
forfattere, der har øvet en
særlig indsats for dansk
kultur.
Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud
De generelle
midler
– litteratur
ANSØGNINGSFRIST
1. oktober
Der gives legater, produktionsstøtte og projektstøtte,
men ikke arbejdslegater. Der
gives støtte til forfatteres
rejser og til arrangementer,
udstillinger, udgivelser, seminarer, live-arrangementer
og rejser mv., der specifikt
formidler dansk litteratur, og
i særlige tilfælde arbejdslegater til oversættere i
forbindelse med klassikeroversættelser.
Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud
fra foreningen
september oktober november 2010
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København
K.Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.
september
oktober
november
2. Rød sofa kl. 17
– se hjemmesiden for program
14. DOF Stambordsmøde
på Café Diamanten kl. 20
15. Bestyrelsesmøde kl. 12
20. Seniorgruppen kl. 15
22. Kursus kl. 18-21
”Den naturlige historie”
2. S-debutantarrangement kl. 15
5. Seniorgruppen kl. 15
7. Rød sofa kl. 17
– se hjemmesiden for program
12. DOF Stambordsmøde på
Café Diamanten kl. 20
14. Kursus kl. 19-22
”Sproglig korrekthed”
21. Rød sofa kl. 17
– se hjemmesiden for program
27. Bestyrelsesmøde kl. 12
4. Rød sofa kl. 17
– se hjemmesiden for program
6. Kvindegruppen
17. Seniorgruppen kl. 15
18. Rød sofa kl. 17
– se hjemmesiden for program
20.- 21. Kursus kl.10-16
”Illustrerede digte”
24. Bestyrelsesmøde kl. 15
27. S- gruppen holder julefrokost
andre arrangementer
Den 10. internationale litteraturfestival i Berlin
Fra 15. til 25. september 2010
afholdes litteraturfestival i
Berlin. Besøgende vil kunne
opleve mere end 250 forfattere
og kunstnere ved oplæsninger, diskussioner, koncerter,
slam, litterære filmatiseringer
af samtidslitteratur og meget mere. I løbet af festivalen
vil man blandt mange andre
kunne opleve Yann Martel og
Sofi Oksanen.
Se mere www.literaturfestival.com
En aften med
Gunnar Ekelöf
Torsdag 30. september
kl. 19.30, Strandgade 6
Dansk-Svensk Forfatterselskab står bag en aften om den
svenske digter, Gunnar Ekelöf
(1907-1968) ved mag.art. Neal
Ashley Conrad. Der bliver fokus
på Ekelöf og hans digtning
og hans indflydelse på andre.
Neal Ashley Conrad tiltrådte i
2009 en ph.d.-forskerstilling på
Lunds Universitet om Gunnar
Ekelöf, og har medvirket til
udarbejdelsen af Claus Bohms
film ’Ekelöfs blik - Blikke på
Ekelöf’, en dobbelt-dvd med
booklet, udgivet af Magic Hour
Films og Forlaget Multivers.
Gratis entre.
Bogmessen
i Göteborg
Bok- och Biblioteksmässan
2010 holdes 23.-26. sept. med
forlagsstande og en lang række
seminarer, www.bok-bibliotek.
se. Specialpris 400 SEK inkl.
moms for DFF-medlemmer ved
bestilling inden 15. sept. på
www2.bok-bibliotek.se/webshop_SFF
Trekantsområdets
litteraturfestival
3.-10. oktober, afholdes litteraturfestival i Trekantsområdet i
et samarbejde mellem bibliotekerne i Trekantområdet og
Trekantområdet Danmark. Der
er forfattere fra ind- og udland,
oplæsninger, foredrag og mere.
Se programmet på www.litteraturfestival.dk. Der er oplysninger om, hvordan
du melder dig til, under omtalen af de
forskellige arrangementer.
Den Blå Sofa
Jyllands Forfattere står bag
Den Blå Sofa, som er en omrejsende sofa, der bringer forfattere og deres fortællinger ud til
læserne på alle mulige adresser
i det jyske. Samtidig er Den Blå
Sofa også navnet på en række
forfattersamtaler, som optages
af Mediehuset i Århus. De samtaler, der foreløbig er realiseret,
kan ses på www.jyllandsforfattere.dk ved at klikke ind på
Den Blå Sofa. Desuden sendes
udsendelserne i ugen efter optagelsen på ITV Østjylland og
ITV Midtvestjylland. I september er emnerne Rom og renæssancen i Italien og Frankrig,
når Jan Flemming Scheel og
Morten Leth Jacobsen sætter
sig i sofaen den 13. september.
28. september handeler det om
ydre og indre rejser når Linda
Lassen og Kirsten Ahlburg
tager plads i sofaen.
Se mere påwww.jyllandsforfattere.dk.
Her kan du også bestille et besøg af
sofaen.
International
oversætterdag
Torsdag 30. september
kl. 15-22,
LiteraturHaus, Møllegade 7
Dansk Oversætterforbund
(DOF) markerer den internationale oversætterdag torsdag
30. september med aktiviteter
for både DOF-medlemmer og
andre. Paneldebat kl. 17 om
Shakespeare-oversættelser.
Panelet består af Niels Brunse,
formand for Det danske Shakespeare Selskab, Søs Haugaard,
teaterinstruktør Line Krogh,
og teaterredaktør Jakob Steen
Olsen. Ordstyrer er professor
Erik A. Nielsen, medforfatter
til bogen ’Hvem ejer Shakespeare?’
Kl. 20-22 vises dokumentarfilmen ’Die Frau mit den 5
Elefanten’ om Swetlana Geiers
oversættelse af Dostojevskijs
fem store romaner til tysk
(engelske undertekster). Der er
mulighed for spisning i caféen.
Gratis adgang for medlemmer
af Dansk Forfatterforening.
Vietnamesisk
forfatterbesøg
Fredag 1. oktober,
Strandgade 6
Internationalt Udvalg er værter
for et besøg fra Vietnam, når
syv vietnamesiske forfattere og
illustratorer besøger os fra 23.
september til 3. oktober som et
led i det femårige projekt om
børnelitteratur, som afsluttes i
november 2010. I forbindelse
med besøget arrangerer IU en
workshop, hvor der også deltager forfattere og illustratorer
fra andre skandinaviske lande.
Som afslutning på workshoppen arrangerer vi en medlemsaften fredag 1. oktober. Her
vil I kunne møde vore vietnamesiske kolleger og få noget
at vide om, hvad de synes er
vigtigt i børnelitteraturen, spise
vietnamesisk mad for et meget
rimeligt beløb og høre noget
om, hvad IU laver på den anden
side af jordkloden.
Alle er meget velkomne.
Tidspunkt og flere oplysninger meddeles på www.danskforfatterforening.
dk. Tilmelding: [email protected]
FORFATTEREN·5·2010 17
fra foreningen
KURSER
Ny kursussekretær
Den 1. august fik Forfatterforeningen ny kursussekretær. Navnet er Mai Misfeldt, og hun glæder
sig til at berige Forfatterforeningens medlemmer
med udfordrende, perspektivrige og inspirerende
kurser.
Som ny kursussekretær, hvilket
kursusindhold drømmer du om at
sætte på programmet?
Jeg ser rigtig meget frem til at starte mit
nye job som kursussekretær. Jeg har
meget respekt for det kursusarbejde,
foreningen allerede har bygget op. Jeg
drømmer om at få mange forskellige
vinkler på litteratur og skrivning frem,
og meget gerne sådan, at et kursus kan
give deltagerne helt nye måder at tænke
litteratur på. Et kursus skal ikke være en
behagelig bekræftelse, men en tankevækkende udfordring, som man efterfølgende
kan arbejde videre med. Jeg tænker også,
at man kunne gå lidt på tværs af faggrænserne og lukke op for fx filosofi og oplæg
af mere tværæstetisk karakter. Jeg gør
mig naturligvis tanker om, hvordan man
kan kvalificere kurserne endnu mere,
hvilke oplægsholdere der kunne være
spændende at invitere, og hvilke temaer
der kunne være relevante, men det er for
tidligt for mig endnu at konkretisere det.
Det er en helt ny verden for mig, og derfor er min indgang at holde ører og øjne
godt åbne og få en fornemmelse af stedet
og ikke mindst af medlemmernes behov
og efterspørgsler, før jeg farer frem med
store planer.
Kan du nævne et fantastisk kursus,
du selv har været på – og hvorfor det
var fantastisk?
Sandt at sige har jeg ikke været på mange
kurser, da jeg har arbejdet som selvstændig og dermed selv har skullet finansiere
alting. Men jeg har naturligvis deltaget
18 FORFATTEREN·5·2010
på en del seminarer og konferencer i
ind- og udland. Og jeg har gang på gang
erfaret, hvor meget det handler om at få
oplægsholdere, der forstår at formidle. Et
mundtligt oplæg er ikke det samme som
et skriftligt. For mig har det ikke altid
været de ”store kanoner”, der har været
mest givende.
Hvad bliver den største udfordring
for dig?
Min største udfordring bliver nok, at
det vil tage mig tid at finde ud af, hvor
medlemmernes behov ligger. Med min
baggrund som anmelder er det naturligvis også udfordrende at være ”på den
anden side”, men jeg tror på, at jeg kan
bruge min viden derfra i mit kommende
arbejde. Lige nu er den basale udfordring
helt lavpraktisk at få overblik over Excelarkene og de mange lister og systemer. …
Heldigvis er jeg kommet til et bord, som
er efterladt i helt fantastisk orden, hvad
jeg er Irene Pedersen meget taknemmelig for.
Mai Misfeldt er født i 1965 og cand.mag. i dansk
og kunsthistorie fra Københavns Universitet 1994.
Litteratur- og kunstanmelder ved Information 199496, fra 1996 ved Berlingske Tidende (i de senere år
udelukkende litteratur). Løbende artikler af formidlende eller kritisk karakter i forskellige medier samt
foredrag. Forfatter til mange katalogtekster om
danske billedkunstnere. Arrangør af udstillinger for
Carl Nielsen Legatet for billedhuggere siden 2002.
Tilknyttet Forfatterskolen ved Center for Børnelitteratur fra 2010. Medlem af bestyrelsen i AICA (danske
kunstkritikernes forening) fra 2003-2010, medlem
af bestyrelsen for Danske Litteraturkritikeres Lav fra
2001, siden 2006 Oldermand for foreningen. Medlem
af PEN.
Hvad glæder du dig mest til at kaste
dig over?
Jeg glæder mig meget til at være med på
det første kursus og ikke mindst til sammen med kursusudvalget at planlægge
de kommende. Jeg glæder mig også til at
få en ugentlig dag på en rar og levende
arbejdsplads i et historisk hus.
-ab
Find detaljer om tidligere annoncerede
kurser på www.danskforfatterforening.dk
fra foreningen
nye medlemmer
FORFATTEREN
Claus Holm Thomsen F
Vissenbjergvej 13
5230 Odense M
Tlf.: 24429949
[email protected]
Seneste værk: “Støtte til omsorgssvigtede børn”, Kroghs Forlag
2006
Kaj Ørnfeldt Clausen F
Jens Bornøsvej 8
2970 Hørsholm
Tlf.: 45760824
[email protected]
Seneste værk: “Dansk industriledelse”, Handelshøjskolens Forlag
2010
Lasse Hjorth Madsen S
Ingolfs Allé 11
2300 København S
Tlf.: 61676664
[email protected]
www.pr-roman.dk
Seneste udgivelse: ”PR”, Borgens
Forlag 2009
Ole Tornbjerg S
Funkevej 28
3400 Hillerød
Tlf.: 20922643
[email protected]
Seneste værk: “Skrig under vand”,
Politikens forlag 2010
Ulla Holtegaard F
Breine-åsen 16
3250 Gilleleje
Tlf.: 38190016
[email protected]
Seneste værk: “Antonin Artaud.
En stor og sjælden inspirator – og
hans direkte efterfølgere”, Drama
2008
Julie Top-Nørgaard DOF
Cedergangen 23
2300 København S
Tlf.: 61692944
[email protected]
Seneste oversatte værk: Candace
Bushnell: “Carries dagbog – bind
1”, Lindhardt og Ringhof 2010
Jeanette Øbro Gerlow S, K
Funkevej 28
3400 Hillerød
Tlf.: 23611281
[email protected]
Seneste værk: “Skrig under vand”,
Politikens forlag 2010
Klaus Skot-Hansen F
Østrigsgade 49
2300 København S
Tlf.: 32972917
Seneste værk: ”Faldskærmschef
fra Børglum Kloster”, Syddansk
Universitetsforlag 2007
Dorte-Maria Kræmmer Møller
BU, ill.
Sorgenfrigade 9, st. tv., 2200
København N
Tlf.: 60683569
[email protected]
www.dorte-maria.dk
Seneste illustrerede værk: ”Nu,
næsten og kærligheden”, RonaldRisvig 2008
Malene Kirkegaard Nielsen S
Dyrhaugesvej 4
4220 Korsør
Tlf.: 29903262
[email protected]
www.plotcoach.dk
Seneste værk: ”Liva fanger en
jaguar”, Rosinante & Co 2010
Jørgen Dissing Nørgaard L
Paludan Müllers Vej 8, 3. th.
1815 Frederiksberg
[email protected]
Seneste værk: ”Præst Pissemand”,
Jorinde & Joringel 2010
Agnete Friis S
Seneste værk: ”Et stille umærkeligt drab”, Peoples Press 2010
Rasmus Svarre Hansen F
Forchammersvej 21, st.tv.
1920 Frederiksberg C
Tlf.: 29728103
[email protected]
www.rasmussvarre.blogspot.com
Seneste værk: “Magtens kartografi: Foucault og Bourdieau”,
Unge Pædagoger 2009
Kristina Abu-Khader Aamand F
Lange Eng 60
2620 Albertslund
Tlf.: 31126489
[email protected]
www.nymoedom.dk
Seneste udgivelse: “Mødom på
mode”, Gyldendal 2007
Pernille Mühlbach BU, Ill.
Krutbodens Väg 41
271 93 Ystad
Sverige
Tlf.: +45 31310802
[email protected]
www.designattack.dk
Seneste illustrede værk: “Ach so
2B Schülerbuch”, Alinea 2009
Bente Møller Sørensen DOF
Møllevangen 25, 2. tv.
3460 Birkerød
Tlf.: 45081079073
[email protected]
Seneste oversatte værk: Craig Russell: ”Til evig tid”, Hovedland 2010
Hanne Sindbæk F
Landskronagade 9A
2100 København Ø
Tlf.: 40842694
[email protected]
www.sindbaek.com
Seneste udgivelse: “Tyren, Bjørnen
og Banken”, Gads Forlag 2009
Mette-Marie Davidsen F
Søndre Gangsti 4
4690 Haslev
Tlf.: 20145037
[email protected]
Seneste værk: ”Pengekuren”,
Pretty Ink 2008
Knud Erik Andersen F
Nøvlingvej 96
9260 Gistrup
Tlf.:23349809
[email protected]
Seneste værk: “Unge på kant med
loven”, Borgen 2004
Birgita Bonde Hansen DOF
Utterslevvej 17F, 6. th.
2400 København NV
Tlf.:31546321
[email protected]
Seneste oversatte værk: “CUT –
filmen knækker”, Høst og Søn 2010
Poul Joachim Stender F
Bogoevej 1
4060 Kirke Saaby
Tlf.: 40624482
[email protected]
Seneste værk: “Med Gud i
sengen”, Unitas 2010
Qaali Schmidt-Sørensen F
Østerbro 63
4700 Præstø
Tlf.: 21798415
[email protected]
www.qaali.dk
Seneste værk: “På taget af dommedag”, CDR-Forlag 2008
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr.5-2010, 69. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Lotte Garbers
Redaktør: Anna Bridgwater
Brigadevej 42, 2300 København S
Tlf. 21430811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna
Grue (S), Karen Marie Sokkelund (DOF), Ellen Boen (DOF
Supp), Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Hanne Brandt (BU-supp),
Erik Trigger (L), René Rasmussen (L), Merlin P. Mann (BU),
Sara Strand (web-redaktør)
Grafisk design: salomet grafik
Forsideillustration: Josefine Blom
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 11. august.
Udgivelsesdato 3. september.
Materiale til næste nummer, som udkommer 8. oktober,
skal være redaktionen i hænde senest 15. september.
Forfatteren udkommer otte gange om året.
Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening,
pris kr. 425.
DEADLINES
06
Udgivelse 8. oktober 2010
Deadline 20. september 2010
07
Udgivelse 12. november 2010
Deadline 20. oktober 2010
08
Udgivelse 17. december
Deadline 24. november 2010
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Telefon: 32955100
Fax: 32540115
Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Lotte Garbers
Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.
[email protected]
29272213
Advokat: Nanna Hummelmose
[email protected]
Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15
Juridisk konsulent: Tomas Horneman
[email protected]
Kontortid: Ons 10-12 og 13-15
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Kommunikationskonsulent og webredaktør:
Sara Strand
[email protected]
Kursussekretær:
Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Bestyrelsen
Lotte Garbers (fmd.), Ellen
Boen (næstfmd.), Flemming
Madsen Poulsen (kasserer),
Sally Altschuler, Egon Clausen,
Lise Bostrup, Lise Bidstrup, Aino
Roscher, Camilla Stockmar, Jo
Hermann og Karsten Bjarnholt.
Suppleanter: Narcisa Vucina og
Ole Strandgaard
Gruppernes styrelser
S-gruppen
Jo Hermann (fmd.), jh@
artigeorddk, 28553895. Sanne
Udsen, Jakob Vedelsby, Camilla
Stockmarr, Cecilie Rosdahl, Henriette Rostrup, Anne Hjælmsø.
Suppleant: Inge-Helene Fly
BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.),
[email protected], Kåre
Bluitgen, Erik Christiansen,
Henrik Nilaus, Birde Poulsen,
Merlin P. Mann, Bodil Molich, Annette Herzog, Niels Henningsen.
Suppleanter: Brian Christensen,
Anette Ellegård.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.),
[email protected],
Cindy Lynn Brown (næstfmd.),
Erik Trigger, Lonni Krause, Ole
Bundgaard. Suppleanter: Bo
Lille, Brian Pedersen Ørnbøl,
Narcisa Vucina, Pia Valentin
Lorentzen, René Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Ehon Clausen (fmd.) 39680002,
Niels Holm Svendsen (næstfmd.) 42424146, Frank Egholm
Andersen (sekr.), Birgit Knudsen
(kasserer), Lise Bostrup,
Flemming Madsen Poulsen,
Kaare Øster. Suppleanter: Asger
Trier Engberg, Søren Marquard
Frederiksen
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd.) 33118781,
[email protected], Kim
Lembek (næstfmd.), Kirsten
Vesterager (kasserer), Morten
Visby, Jesper Kistorp, Jon
Høyer, Karen Mohr Sokkelund.
Suppleanter: Louise Ardenfeldt
Ravnild, Marie Kopp
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen)
Lars Munck (fmd),
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DF
Birte Kont, 35358611, birtekont@
mail.tele.dk
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.), 29807711
[email protected], Henning
Kirk (næstfmd), 44485380,
[email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, 35389531,
[email protected]
FORFATTEREN·5·2010 19
reolens bedste
I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres
René Rasmussen (L) er lic.phil. i litteraturvidenskab,
lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og
bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk
perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009).
D
er er tre milepæle, der står som
umiskendelige på lyrikkens vej.
Den første er Dylans sange, der
ikke kun gør sig som musik, men
rummer nogle af de mest spændende og
udfordrende tekster, der kan tænkes. Hans
særlige psykedeliske, episke og surrealistiske verden udgør en særlig associationsbaggrund for en række store digtere
i vores tid. De er samtidig brudstykker
af det ungdomsoprør, der løb ud i sandet,
brydetag med en amerikansk kultur, der på
nogle områder er løbet af sporet, som når
Gud beder Abraham om at ofre sin søn på
Highway 61, eller billeder på de katastrofer,
som bl.a. atombomben åbnede for. ”Der vil
falde en hård regn”, som en oversættelse
af en af Dylans berømte titler kunne se ud.
Men hans lyrik er også sproglige lege, overraskelser eller chok, som når han siger, at
tiden er et jetfly, der bevæger sig for hurtigt,
eller at vi en dag vil banke på himlens dør.
Den tyske filosof og litteraturforsker
Th. W. Adorno hævdede dog, at denne dør
var definitivt lukket, og at der ikke kunne
skrives lyrik efter Auschwitz. Heldigvis
modsagde den store digter Poul Celan ham,
bl.a. med sit berømte digt: ’Dødsfuga’. Dette
digt står som en særlig mindesten over de
jøder, der blev brændt i nazistiske gaskamre, som vel nok er den mest gruopvækkende forbrydelse, der har ramt vestlige lande
nogensinde. Det er et digt, hvor de døde
påkaldes med billedet af asken – de døde er
ikke tunge, fordi de kun er aske – og hvor
20 FORFATTEREN·5·2010
gruen slås an med de gentagne ord: ”Døden
er en mester fra Tyskland”. Den lyriske
kraft fremgår også af den gentagne metafor
”sort mælk”. Når dette digt først er kommet
ind under huden, forbliver det der.
Jeg ved ikke, om Lars Skinnebachs digte
vil bevare samme plads blandt milepælene
som Dylan og Celan, men lige nu står de
der. Skinnebach er i øvrigt også inspireret
af Celans digte, og ligesom de to andre
digtere formår han at skrive i et sprog, der
gang på gang overrasker. Fortrolige vendinger drejes en omgang, så de mister deres
fortrolighed, det ’jeg’, som taler i digtene,
viser sig nogle gange at være en mand, andre gange en kvinde, og den politiske tråd
gløder i hans digte. De udgør desuden et alternativt univers i forhold til de herskende
politiske opfattelser. Alt dette er den kraft,
der driver læsningen frem.
Disse tre digtere bør ingen have til
gode, men er nogen, som vi bør genlæse
og genhøre. Kun på den måde kan vi høre
det lyriske sprog, der blæser stærkt og flot i
vinden.
·