1. No category

Beretning for DBU Jylland 2015
Flere jyske fodboldspillere
Succes i fodbold måles ofte i sejre, for hvem vil ikke gerne vinde på fodboldbanen? I DBU Jylland har vi dog
også altid haft et andet perspektiv – nemlig at vi populært sagt hellere samler på medlemmer end point. Og
hvis vi skal måle udviklingen i jysk fodbold op mod det parameter, har 2015 været et positivt år. For efter to
år med tilbagegang kan vi nemlig se tilbage på et år, hvor antallet af aktive spillere i de jyske
fodboldklubber atter er vokset.
Fremgangen har været på 822 medlemmer, eller 0,5 procent, og det bringer antallet af fodboldspillere i
Jylland op på 170.637. For andet år i træk kan vi notere fremgang i seniorfodbolden hos både kvinder og
mænd. Antallet af kvinder over 18 år er steget fra 7726 til 7875, mens antallet af mænd er steget fra 43.483
til 45.726.
Der er også blevet flere teenagere i de jyske fodboldklubber. Antallet af 13-18 årige er steget fra 29.689 til
30.606, mens antallet af 13-18 årige piger er vokset en smule, men dog fra 12.028 til 12.065.
Til gengæld er antallet af fodboldspillende børn under 12 år faldet – både hos pigerne og drengene, og det
betyder sammenlagt, at mængden af både drenge og piger under 18 år er reduceret i forhold til sidste års
opgørelse. Fra 86.940 til 86.595 for drengenes vedkommende og fra 31.676 til 30.443 for pigernes
vedkommende.
Vi glæder os naturligvis rigtig meget over, at vi nu igen oplever en stigning i medlemstallet, og glæden bliver
bestemt ikke mindre af, at det bl.a. er antallet af herreseniorspillere, der er vokset. For netop
herreseniorfodbolden er et vigtigt indsatsområde for dansk fodbold, og samtidig en målgruppe, hvor vi ser
et stort potentiale for at skabe yderligere fremgang og udvikling.
Som altid er det vigtigt for os adressere æren for de flotte medlemstal til de mange tusinde frivillige
trænere og ledere i fodboldklubberne, for det er i hverdagen, at rammerne for de gode fodboldoplevelser
skabes – både til træning og kamp, og her gør de mange trænere og ledere den afgørende forskel. Det skal
vi som fodbold-organisation bakke op om, så godt som vi overhovedet kan.
Et godt eksempel er Aalborg Freja, der med knap 150 herreseniorspillere til træning er én af de klubber,
som virkelig mærker fodboldens popularitet blandt de voksne mænd. Klubben prioriterer det sociale
fællesskab højt. Hvis man melder sig ind i Aalborg Frejas herreseniorafdeling, så melder man sig ind i en
klub, i et fællesskab, og ikke bare på et hold, understreger klubben.
Klubben har specielt oplevet en fremgang blandt de unge seniorer og har i den nyeste medlemsopgørelse
registreret 123 fodboldspillende mænd mellem 19 og 24 år mod 99 spillere i det forgangne år. Og selvom
der er niveauforskel på ejerne af de 296 fodboldstøvler fordelt på syv hold fra Jyllandsserien til Serie 6, er
det vigtigt, at de fylder træningsbanerne på samme tidspunkt. Og i Aalborg Freja er man overbevist om, at
man kan tiltrække rigtig mange dygtige spillere, fordi man kan tilbyde et attraktivt socialt liv, og fordi
spillerne har det godt med hinanden uden for banen.
[1]
150 jyske klubber tilbyder Fodbold Fitness
Samfundets forandringer afspejler sig i fodboldklubbernes hverdag og dermed også på DBU Jylland.
Man taler i denne tid meget om de såkaldte megatrends. Det er store samfundstendenser, som med en
meget høj sandsynlighed - over en periode på mellem 5 og 15 år - kommer til at påvirke os alle sammen –
uanset om vi ønsker det eller ej. Tendenserne kan være både positive og negative, og ofte vil
forandringerne ske over en længere periode.
Selvom vi som nævnt i indledningen eksempelvis kan notere fremgang i antallet af voksne, der spiller
fodbold, har vi endnu ikke for alvor været i stand til at udnytte den meget spændende tendens: At voksnes
efterspørgsel efter motion, sundhed og bevægelse aldrig har været større.
Med vores traditionelle seriefodbold-tilbud rammer vi ganske vist mange tusinde voksne, som fortsat
ønsker denne form for turneringsfodbold – fint suppleret af vores regionale tilbud og Old Boys- og Veteranrækker.
Vi har i DBU Jylland altid kæmpet for mottoet: ”En fodboldklub i hver en by”, og det vil vi fortsat gøre. For
det er afgørende for os, at foreningslivet er stærkt overalt i Jylland, og at der er fodboldtilbud til alle børn
og voksne, uanset hvor man bor.
Og i bestræbelserne på at skabe et mere fleksibelt og motionsorienteret alternativ har vi haft held med at
introducere konceptet Fodbold Fitness, som har eksisteret i snart fem år og breder sig til stadig til og flere
og flere jyske fodboldklubber. På nuværende tidspunkt finder man 150 klubber i Jylland, som tilbyder
Fodbold Fitness – et tal der i løbet af 2015 er steget med 39 klubber. Heriblandt målgrupper som mødre,
fædre og arbejdsløse.
Fodbold Fitness er for både mænd og kvinder, men hvor den traditionelle fodbold har en overvægt af
mænd, er kvinderne i overtal, når det gælder Fodbold Fitness. Det skyldes måske, at fitness-begrebet som
udgangspunkt taler mere til kvinderne, mens mændene i forvejen er gode til at holde fast i deres mere
traditionelle oldboys-fodbold.
DBU Jyllands Fodbold Fitness-konsulenter gør en stor indsats for at få endnu flere klubber med på
konceptet. For at komme i dialog med klubberne deltager de i en lang række forskellige arrangementer –
f.eks. kommunemøder, trænerkurser, seminarer og årsmøder.
Men selv om interessen for Fodbold Fitness er stigende, er aktivitetsniveauet for vores traditionelle
turneringstilbud stadig meget højt.
I en tid hvor der er rigtig megen snak om alternative former for idræt og bevægelse, er det da derfor også
både glædeligt og tankevækkende, at efterspørgslen på de organiserede fodboldtilbud er så markant stor.
Det er vist en klar understregning af, at det fortsat er bydende nødvendigt at understøtte, fastholde og
udvikle de mange etablerede fodboldaktiviteter, som vi har på hylderne.
[2]
Sammen med vores medlemsklubber aktiverer vi ikke blot en masse fodboldspillere. Det er samtidig en
indsats, der er med til at løfte hele folkesundheden og forbedre integrationen i Danmark. Fodbolden spiller
i den grad en væsentlig rolle i det danske samfund, og her kan fodboldklubberne og de mange frivillige med
rette tage medejerskab for de store gevinster målt på sundhed, integration, involvering og aktivering, som
idrætten er eksponent for.
Her i efteråret har knap 1500 seniorhold deltaget i vores centrale 11-mandsturnering, og uagtet at
eksempelvis mængden af Serie 6-hold var noget højere for år tilbage, er det fortsat en stor og
betydningsfuld aktivitet for mange klubber.
Vi sætter en stor ære i at kunne tilbyde turneringer af høj kvalitet. Derfor kan vi også glæde os over, at der i
både foråret og efteråret har været færre udtrækninger i forhold til 2014-sæsonen, idet udtrækninger er til
gene for de øvrige tilmeldte hold. Der har i alt været 367 udtrækninger i den centrale turnering i efteråret
2015 – flest i Serie 6 (38) og U15 Drenge 2 (28), mens det har været muligt at indplacere 131 eftertilmeldte
hold. I alt 3838 hold deltog i den centrale turnering i efteråret 2015 – fra U13 til senior.
Udvikling af turnerings- og stævnetilbud
Turneringsfodbolden er DBU Jyllands kernevirksomhed og dermed også en aktivitet, som vi prioriterer
meget højt. Denne prioritering betyder helt konkret, at vi som organisation sætter en stor ære i, at vores
tilbud har en høj kvalitet.
Turneringsstrukturer er ofte dynamiske, hvilket betyder, at vi løbende er nødt til at analysere og vurdere
behovet for justeringer af årgangsinddelinger, antal niveauer, antal spillerunder o.s.v.
Dette arbejde sker via vores turneringsadministration og vores forskellige fagudvalg og faggrupper, som i
dagligdagen overvåger og følger de forskellige turneringer, ligesom vi i dette regi typisk er i løbende dialog
med klubbernes trænere og ledere, som gennem sæsonen henvender sig med både ris og ros omkring
turneringsformerne.
Eventuelle turneringsændringer kræver som regel, at det fremlægges forslag på først de regionale
årsmøder og efterfølgende på DBU Jyllands delegeretmøde, hvor det på demokratisk vis er klubberne, der
vender tommelfingeren op eller ned.
Tilbage i januar vedtog de jyske klubber eksempelvis, at en spiller med supplerende spilletilladelse kan søge
dispensation til at spille flere end én kamp pr. spilledag, f.eks. i forbindelse med efterskoleophold, ligesom
der blev indført fleksibel spilleform på laveste niveau i alle DBU Jyllands 11:11 ungdomsrækker. Altså at
man kan afvikle kampen som 9:9, såfremt et af holdene ikke kan mønstre spillere nok til at afvikle kampen
som 11:11, og hvor alternativet ville være en aflysning. Jeg kunne nævne utallige forslag, der løbende har
forbedret turneringerne.
Det sker dog også, at der bliver indført turneringsændringer, hvor vi efterfølgende er nødt til at revurdere
beslutningen. Eksempelvis besluttede klubberne på delegeretmødet i januar 2014, at U18 Piger-årgangen
skulle afskaffes og erstattes af to rækker – nemlig U17 og U19 Piger.
Desværre viste ændringen at have en række negative konsekvenser og udfordringer for klubberne, især
omkring U19 årgangen, hvorfor det i sidste ende blev vanskeligt at gennemføre en bæredygtig turnering.
[3]
Derfor gennemførte vi en række dialogmøder med klubberne i efteråret 2015, og bl.a. på baggrund af
klubbernes input på disse møder foreligger der nu til det kommende delegeretmøde et forslag om at
foretage en ny revision af årgangsinddelingen.
Det er naturligvis ikke optimalt at skulle ændre på årgangsinddelingerne flere gange inden for så kort en
periode, og det er heldigvis heller ikke kendetegnende for den turneringsmæssige linje i DBU Jylland.
Omvendt ser jeg det som et sundhedstegn, at vi i tæt parløb med klubbernes trænere og ledere – og på
baggrund af en konstruktiv dialog - er i stand til at manøvrere hurtigt, når noget ikke fungerer.
Når det gælder børne-årgangene – altså til og med U12, har vi gennem de senere år foretaget en række
grundlæggende justeringer af spilleformer m.v. Alt sammen i et tæt samspil med de jyske klubber og på
grundlag af et meget omfattende analyse og dokumentations-materiale, der har afdækket, hvordan vi
bedst understøtter børns grundlæggende fodboldudvikling.
Lige nu oplever vi lidt som en kontrast hertil, at nogle klubber fravælger vores tilbud – og i stedet tilmelder
sig alternative turneringer med andre spilleformer, resultater og stillinger, pokaler, finaler o.s.v. Altså alt
sammen noget som ikke er i overensstemmelse med dansk fodbolds fælles værdisæt for børnefodbolden,
Holdninger & Handlinger.
Det synes vi naturligvis er rigtig ærgerligt. Dels fordi DBU Jyllands spilleformer bygger på nogle faglige
vurderinger i forhold til børnenes fodboldudvikling. Men også fordi der tilsyneladende blandt klubberne er
fuld opbakning til Holdninger & Handlinger, og alligevel oplever vi altså et fravalg af tankerne bag og et
tilvalg af noget alternativt.
Vi tror fortsat på, at grundtankerne i Holdninger & handlinger på mange måder giver god mening, men
omvendt er det heller ikke en bibel. Som jeg nævnte tidligere er fodbolden dynamisk, og vi er også nødt til
at udvikle os. Men hvis der blandt klubberne er ønsker om ændringer, synes vi, at klubberne skal komme på
banen, og helt overordnet ser vi meget hellere, at man som klub kommer til os med sine ønsker, frem for
blot at vælge en alternativ udbyder.
Vi har selvfølgelig nogle holdninger til de tilbud, som vi har på hylderne. Og vi synes også, at vi skal have
respekt for, at der foreligger konkret viden og dokumentation om børnefodbold. Men vi er altid åbne for
dialogen.
Derudover har vi fra DBU Jyllands side taget initiativ til, at der snarligt igangsættes et landsdækkende
eftersyn af Holdninger & Handlinger. Det er tiden bestemt moden til. Og det skal naturligvis ske i en tæt
dialog med klubberne.
Holdninger & handlinger blev lanceret tilbage i 2006, og der er på rigtig mange områder sket en positiv
udvikling i fodboldklubberne.
Vi har i fællesskab fået sat fokus på områder som niveaudeling, selektion, turneringsstruktur, spilleformer,
banestørrelser, resultatformidling og træning af børn og unge, og vi er på mange måder nået langt med
dansk børnefodbold siden 2006.
I mange klubber og på mange hold udføres et enormt arbejde for at sikre de bedste betingelser for
udviklingen af den enkelte spiller – uanset niveau.
[4]
Det har betydet, at fodbolden i dag i langt højere grad spilles i et udviklingsmiljø frem for et præstations- og
resultatmiljø - og på børnenes og de unges præmisser. F.eks. at træningen altid foregår med bold, at der
spilles på små områder med mange boldberøringer, at dimensionerne af banerne er tilpasset
aldersgruppen, at weekend-stævner har erstattet traditionelle turneringer o.s.v.
Et af de fodboldtilbud som på mange måder har været selve hjertet af den nye måde at tænke
børnefodbold på er Jyske 3-bold storstævnerne, som hvert år afvikles i et tæt samarbejde mellem DBU
Jylland og Jyske Bank.
Stævnerne har i 2015 haft 10 års fødselsdag, hvilket er blevet fejret med en række ekstra initiativer og
aktiviteter.
Fodbold om vinteren
Tidligere var fodbold en aktivitet, som primært blev spillet i den lyse tid. Sådan er det bestemt ikke
længere.
Den fortsatte vækst i antallet af kunstgræsbaner påvirker i høj grad også fodboldens aktivitetsniveau. Såvel
omfanget som måden fodbolden spilles på.
I 2007 kunne man rundt omkring i Danmark finde ca. 45 11-mands kunstgræsbaner, mens en opgørelse for
2015 viser, at der nu eksisterer mindst 278 baner på landsplan.
Denne udvikling betyder, at mange fodboldglade børn og voksne nu spiller fodbold udendørs året rundt.
Det giver klubberne nogle fantastiske muligheder og rammer for at holde spillerne i gang året rundt og
således også fastholde et fællesskab i klubben hen over vinteren – noget der tidligere har været udfordret
af vinterpausen. Ikke mindst de steder, hvor det ikke har været muligt at få adgang til hallerne.
I DBU Jyllands turneringsstatistik kan vi registrere en tilbagegang i vores indendørsaktiviteter. I denne
sæson er i alt 4091 indefodboldhold tilmeldt vores aktiviteter. Det er en tilbagegang i antal holdtilmeldinger
i forhold til sidste sæson, hvor det samlede antal hold var 4543.
Futsal-aktiviteterne er stort set status quo i forhold til sidste år, hvad angår senior og ungdom, men er ellers
en aktivitet, der generelt er i fremgang.
Tidligere har futsal været udbudt til U10 som yngste årgang, men nu har DBU Jyllands børneudvalg i
samarbejde med futsalgruppen besluttet at afholde forsøgsstævner for U8 og U9.
Der er ikke tidligere blevet udbudt futsal for disse aldersgrupper, fordi det i første omgang er blevet
vurderet, at spillet kunne være for svært for mindre børn. Børneudvalgets betragtning har været, at futsal
kræver et vist teknisk niveau, fordi der spilles uden bander, og fordi bolden ruller hurtigt på halgulvet.
Nu har DBU Jylland imidlertid besluttet sig for at undersøge, hvordan futsal fungerer i de yngre årgange.
Det skal ske ved, at de regionale futsalgrupper måler, hvor lang tid ad gangen bolden er i spil til de
kommende forsøgsstævner. Tidsmålingerne skal give et billede af, om børnene kan styre bolden, eller om
den ryger ud over sidelinjen for ofte.
[5]
Målingerne vil blive sammenlignet med almindelig indendørs og indgå i en samlet vurdering af, om futsal
for fremtiden skal udbydes som et fast tilbud til børn under U10.
Hvor de indendørs vinteraktiviteter måske taber en smule terræn, er det til gengæld ikke tilfældet, når det
drejer sig om vores kunstgræsturneringer. Bl.a. er tilbuddet for årgangene U12 og U13 vokset markant i den
denne sæson – fra 110 hold til 150 hold.
Det er på ingen måde en tendens, som vi begræder. Fodboldklubberne har nu blot fået flere forskellige
tilbud at vælge imellem, og samlet set må vi konkludere, at aktivitetsniveauet om vinteren er højere end
nogensinde, og derved kan vi i fællesskab være med til at fastholde flere spillere i fodbolden.
Vi tilbyder fortsat rådgivning til de klubber, som gerne vil i gang med at etablere en kunstgræsbane. Vores
specialkonsulent, Jens Christensen, har i en del år været klar til at bistå de jyske fodboldklubber vedrørende
både etablering og drift af kunstgræsbaner, og en lang række klubber har allerede benyttet sig af tilbuddet.
Jens Christensen har også været benyttet af en række kommuner, og i flere af tilfældene har
udgangspunktet været helt på begynderstadiet. Hvordan kommer vi i gang? Hvordan gør vi projektet
konkret? Hvad skal vi være opmærksomme på?
Vi har også i 2015 gennemført et kunstgræsseminar på vores fodboldcenter i Tilst. Omkring 50 personer
deltog - cirka en tredjedel kommunefolk og så to tredjedele klubfolk. Det vidner om, at kunstgræsbaner
stadig er et varmt emne i de jyske klubber.
Vi har efterfølgende fået mange positive tilkendegivelser fra deltagerne. Bl.a. fra Tarm IF der faktisk på
grund af kurset opnåede et gennembrud i forhold til at få deres egen bane klar.
I det hele taget er faciliteter vigtige for klubberne. Derfor har vi – med bestyrelsesmedlem i Region 3,
Rasmus Johansen som formand - nedsat en facilitetsgruppe, der skal understøtte klubber, der ønsker at
sætte fokus på udvikling af deres faciliteter.
Fairplay, respekt og matchfixing
Fodbold bringer glæde, begejstring og masser af positive oplevelser til både børn og voksne. Fodbold
handler også om at vinde – men ikke for hver en pris.
På fodboldbanen er spillet reguleret af forskellige nedskrevne regler og love. Men det er i høj grad også
afhængig af andre og mere uformelle forhold, og her tænker jeg på fairplay.
Fairplay kan foregå på mange forskellige måder, men overordnet handler det om respekt. Efter vores
opfattelse har alle fodboldens parter et ansvar for, at kampe og træning afvikles på en god og ordentlig
måde – uanset om man løber på banen eller står på sidelinjen. Trænere, forældre, ledere, spillere og
dommere spiller alle sammen en rolle, når det kommer til fairplay.
I DBU Jylland har vi defineret fem hovedområder, som klubberne kan bruge som udgangspunkt for en
fairplay-politik:
•
•
Respekt for dommerne
Respekt for de frivillige i klubberne
[6]
•
•
•
Respekt for den enkelte spiller
Respekt for spillet
Adfærd på sidelinjen
Lige netop det sidste punkt har vi haft ekstraordinært stor fokus på I 2015. Det er sket gennem en respektkampagne, ”Et godt kampmiljø – et fælles ansvar”, som blev lanceret i foråret via forskellige initiativer –
primært på de sociale medier.
Offentliggørelsen var pakket ind i en særlig syvtrins-raket, hvor en række cases bl.a. skulle vække
mediernes interesse. Blandt andet historien om et hold U11 Piger, som var ude for en meget hårdhændet
behandling fra modstandernes trænere og forældre samt en historie om et særligt fairplay-skilt, som man
havde fået produceret i HOG Hinnerup.
Store medier som TV2 Nyhederne, TV Syd, TV2 Østjylland, P4, dr.dk og Jyske Vestkysten tog fat i vores
historier, og på tv2.dk var hovedhistorien en overgang gode råd til fodboldforældrene om, hvordan man
bør opføre sig på sidelinjen.
DBU Jyllands egen Facebook-side, Jysk Fodbold, oplevede også stor opmærksomhed omkring de forskellige
cases, og i løbet af de syv dage, nåede vi ud til over en halv million mennesker via Facebook. Også det var
ikke kun i Danmark, at DBU Jyllands budskaber nåede frem. F.eks. delte Oslos Borgmester et af opslagene.
Vi har efterfølgende fulgt op med yderligere initiativer i efteråret – bl.a. ved udsendelse af forskellige
fairplay-materiale til klubberne, ligesom emnet var et gennemgående tema på de fire regionale årsmøder i
november.
Selve fundamentet for kampagnen var en stor indledende spørgeskema-undersøgelse, hvor flere end 2000
fodboldforældre og trænere samt 1000 dommere med svar og input hjalp os med at tage temperaturen på
adfærden på sidelinjen.
Undersøgelsen viste, at stort set alle trænere og forældre tænker over, hvordan de gebærder sig, når de
står på sidelinjen til en fodboldkamp. Alligevel sker det, at de går over stregen. Og det påvirker dommernes
lyst til at dømme fodbold.
Der er dog bestemt også opløftende nyt i undersøgelsen. Ikke alene vurderer de ca. 1000 adspurgte
dommere, at der er en svag fremgang at spore i adfærden på sidelinjen. Hver femte dommer vurderer, at
opførslen hos trænerne er blevet værre de seneste år (mens 37 procent mener, at den er blevet bedre), og
det tal gentager sig, når det er de jyske forældre, som bliver bedømt. Her mener 30 procent af dommerne
faktisk, at opførslen er blevet bedre, mens 25 procent mener, at det er blevet værre. 45 procent vurderer
situationen som status quo.
Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti fodboldforældre er parate til at gribe ind, hvis en anden forælder
går over stregen til en børne- eller ungdomskamp.
Når temperamentet løber af med en forælder eller en træner på sidelinjen, er det ikke fordi, den
pågældende ikke er sin rolle bevidst. Ikke færre end 92,6 procent tænker således over, hvordan de opfører
[7]
sig, når de skal føre tropperne til sejr, eller når de skal heppe på sønnike eller datteren.
Det tal spiller hænger uløseligt sammen med andelen af de adspurgte, som mener, at omgivelserne spiller
en rolle i forhold til, hvordan afviklingen på banen forløber. Her mener flere end ni ud af ti, at omgivelserne
enten i høj grad eller meget høj grad, påvirker spillerne og dommeren.
Alligevel sker det, at de går over stregen. Direkte adspurgt fortæller knap en fjerdedel (24,3 procent) af de
adspurgte, at de har været involveret i en episode, hvor de har råbt eller gestikuleret, som de fortryder.
Vi har alle et stort ansvar for at sikre en god og tryg kampafvikling – ikke mindst i børne- og
ungdomsrækkerne. Det gælder trænere, spillere, ledere, forældre og dommere. Og det er netop også
derfor, at vi har gennemført denne undersøgelse. Heldigvis viser tallene, at der hos langt de fleste er en
meget høj grad af bevidsthed omkring adfærden, men vi må også kunne forvente af hinanden, at vi er i
stand til at tage næste skridt og aktivt bidrage endnu mere til et godt kampmiljø.
Det er i høj grad også værd at notere, at det ikke omkostningsfrit for dommeren, hvis en træner eller en
forælder går over stregen. Således oplyser 23 procent af de jyske dommere, at oplevelserne med negativ
sidelinje-adfærd har påvirket deres motivation til at fortsætte som dommere, og over 40 procent har været
påvirket af den dårlige adfærd efter kampen.
Tallene understreger med andre ord, at vi risikerer at miste dommere på grund af dårlig opførsel på
sidelinjen, og det vil i sidste ende ramme os alle. Derfor er der masser af gode grunde til at stramme op i
forhold til sidelinje-adfærden.
Vi håber, at kampagnen har været med til at sætte fairplay og respekt på dagsordenen i de jyske klubber i
2015. Eventuelt i forhold til at definere en decideret fairplay-politik.
Dertil kommer, at vi i 2015 har udpeget alle jyske klubber til fairplay-klubber. Udnævnelsen af fairplayklubberne handler bl.a. om at få de gode historier ud og inspirere andre klubber.
Udnævnelsen af de 927 klubber erstatter den frivillige ordning fra 2009, hvor man skulle melde sig til som
klub. Nu skal man aktivt melde fra, hvis man som klub ikke ønsker at være med.
Matchfixing er et beslægtet anliggende, som vii fællesskab er nødt til at betragte med største alvor, og et
fænomen som ikke uden grund betegnes som den største trussel mod fodbolden og idrætten i det hele
taget. Matchfixing er bevidst manipulation af idrætskonkurrencer, herunder sportskampe. Kort fortalt:
Aftalt spil.
Aftalt spil er det modsatte af fairplay og fjerner den spænding og uforudsigelighed der normalt er
forbundet med idrætskonkurrencer. Derfor udgør det en alvorlig trussel mod idrættens troværdighed og
spillets regler og værdier.
DBU har sammen med Kulturministeriet, DIF, DOGA (Danish Online Gambling Association) og Danske Spil
gennemført en national anti-matchfixing kampagne under overskriften ”Sig noget, hvis du ser noget”.
[8]
Indsatsen har primært været rettet mod eliteidrætsudøvere, for at få dem til at fortælle om ulovlige eller
problematiske hændelser. Derudover har kampagnen også informeret om regler og konsekvenser ved
matchfixing med bl.a. over 150 opsøgende klubbesøg i hele Danmark, et nyt kampagnewebsite
på www.stopmatchfixing.dk og en 24-timers bemandet hotline.
Men matchfixing er ikke blot en trussel på eliteniveau. Det er desværre en helt aktuel problematik i forhold
til eksempelvis seriekampe, som man jo i dag også kan spille på.
Derfor har DBU indført særlige strenge regler for matchfixing og anden uetisk adfærd i fodbolden. Regler
som indebærer, at det er forbudt at spille på fodboldkampe, som en spiller, træner, leder eller dommer selv
har indflydelse eller interesse i.
Som ledere, trænere og spillere og dommere har vi alle et ansvar for at værne om fodbolden. Derfor er vi
alle forpligtede til at reagere, hvis vi har mistanke om uregelmæssigheder på dette område.
Organisationer i forandring
2015 har i høj grad også været præget af interne idræts- og fodboldorganisatoriske drøftelser, og disse
forhold vil også være på dagsordenen i årene fremover.
Drøftelserne foregår på mange niveauer og i forskellige sammenhænge. Derfor handler det lige nu om at
holde tungen lige i munden. For DBU Jyllands vedkommende foregår processen via hele fire spor – udover
det internationale spor. Vi holder os hele tiden for øje, hvilken berettigelse vi har som organisation. Vi er til
for de jyske fodboldklubber, og det er vores røde tråd i samtlige organisatoriske processer.
Lørdag den 5. september blev på mange måder en historisk dag set med fodboldpolitiske øjne. Denne dag
var frivillige ledere og medarbejdere fra DGI’s 14 landsdelsafdelinger, DBU og lokalunionerne nemlig samlet
til fællesmøde i Idrættens Hus Brøndby – herunder altså også repræsentanter fra DBU Jylland.
Mødet var en udløber af det indledende analysearbejde omkring DIF’s og DGI’s fælles vision, ”25-50-70 –
Bevæg dig for livet”, som på fodboldområdet konkret har til formål at styrke seniorfodbolden (de 30-55
årige) og teenageområdet (de 13-18 årige). Analysen angiver et mål om samlet netto 52.000 flere aktive
fodboldspillere på de 2 områder senest i 2025.
Samarbejdet med DGI handler helt konkret om nogle fælles udfordringer – nemlig at få flere voksne til at
spille fodbold og at fastholde flere teenagere i klubberne. Derfor giver det god mening at samle kræfterne
på disse vigtige områder. Så det handler med andre ord hverken om fusion eller noget tilsvarende.
Tidsplanen for projektet er nu godkendt af alle involverede parter, og vi forventer, at processen kan skydes
i gang i begyndelsen af 2016 til gavn for klubberne.
Det andet spor vedrører den politiske struktur i DBU.
I samarbejde med Divisionsforeningen og Foreningen af Lokalunioner (FLU) har DBU’s bestyrelse nedsat en
kommission, der i løbet af de kommende 18 måneder skal analysere strukturen i dansk fodbold og komme
med oplæg til mulige ændringer.
[9]
Det nye reformarbejde sker i forlængelse af det hidtidige organisatoriske udviklingsarbejde, der blandt
andet har omfattet etableringen af prof- og breddeudvalget samt en række faggrupper.
Beslutningen er en del af de nye aftaler for henholdsvis Bredde- og Professionel Fodbold, som blev indgået
lige før sommerferien. Formand for kommissionen er Benny Olsen, der sidder i bestyrelsen i DBU, med Ole
Jacobsen, formand for DBU Sjælland og medlem af bestyrelsen i DBU som næstformand.
Den nye kommission skal se på sammensætningen af DBU’s Repræsentantskab, DBU’s bestyrelse og
forretningsudvalg samt øvrige faggrupper og udvalg. Derudover skal kommissionen også se på 70 års-reglen
og på eventuelle tidsbegrænsede perioder for tillidsposter i fodboldens verden.
Kommissionen skal ifølge tidsplanen komme med sit oplæg i foråret 2017.
Det tredje spor omhandler hele den fremtidige organisering af breddefodbolden I Danmark.
Foreningen af Lokalunioner (FLU) har sideløbende med DBU’s Kommission – med bistand fra konsulenter
fra Danmarks Idrætsforund - sat gang i en analyse af strukturen og det daglige arbejde i lokalunionerne,
som organiserer og er ansvarlig for breddefodbolden i Danmark.
Analysearbejdet omfatter bl.a.:
•
•
•
•
•
•
Lokalunionernes politiske struktur
Lokalunionernes administrative struktur
Lokalunionernes faggrupper og udvalg
Bestyrelserne i lokalunionerne. (seks lokalunionsbestyrelser og fire regionsbestyrelser)
Nærhed – til hvad og hvordan bruger en fodboldklub en lokalunion
En vurdering af principperne for breddeaftalen, hvorefter der ydes visse økonomiske tilskud til de
enkelte lokalunioner.
Analysearbejdet vil tage udgangspunkt i en klubundersøgelse, som skal medvirke til at danne et bedre
beslutningsgrundlag for evt. ændringer. Analysen skal også bibringe mere nuanceret viden om, hvorledes
man kan udnytte de samlede ressourcer bedst muligt med henblik på afholde flere lokale aktiviteter i
fodboldklubberne samt højne kvaliteten heraf.
Den nuværende struktur har eksisteret i over 100 år, men spørgsmålet er, om det stadig er den bedste
model til at håndtere vor tids forskellige udfordringer og forandringer. Vi skal som fodbold-organisationer
være i stand til at tilpasse os til en verden i forandring. Vi er til for klubberne. Derfor har vi også en
forpligtelse til at organisere os, så vi bedst muligt kan yde service og udvikle fodbolden.
Processen må vise, hvilken vej vi skal bevæge os – og om der kan opnås enighed om en fælles vej. Det er i
hvert fald sundt med et eftersyn af vores strukturer, og det er også givet, at eventuelle forslag nødvendigvis
må indeholde en samlet og sammenhængende politisk, faglig og administrativ model. Ellers kommer vi ikke
videre.
Reformarbejdet på breddeområdet gennemføres som en selvstændig FLU-proces, men vil naturligt blive
koblet sammen med det politiske arbejde i DBU’s bestyrelse.
I første omgang skal den omtalte analyse ligge klar til behandling i FLU’s bestyrelse den 1. oktober 2016.
[10]
Det fjerde og sidste spor vedrører interne forhold i DBU Jyllands organisation – herunder den fremtidige
regionale struktur.
Vi har gennem de seneste halvandet år arbejdet målrettet med at styrke DBU Jyllands organisation på de
indre linjer gennem et såkaldt serviceeftersyn – bl.a. ved at holde fokus på udviklingen af nøglepersoner i
vores organisation, udviklingen af vores kerneydelser, implementering af klubkontakt-modellen for at
skabe større nærhed til klubberne, en løbende drøftelse af harmonisering kontra fleksibilitet, fornuften i de
nuværende regionale grænser og så videre.
Regionerne er af vital betydning for DBU Jyllands organisation. Derfor har DBU Jyllands bestyrelse nu
nedsat en ad hoc gruppe, som har til formål at udarbejde et forslag til, hvordan DBU Jylland kan organisere
sig bedst muligt i fremtiden - med udgangspunkt i at klubbernes ønsker og behov er i centrum og hvor ord
som nærhed, netværk, de frivillige, kerneydelser vægtes højt.
Fire parallelle spor i en organisatorisk udviklingsproces er selvsagt en stor mundfuld, og den politiske og
administrative ledelse i DBU Jylland har en vigtig opgave i forhold til at holde godt fast i alle processer og
sikre den nødvendige koordinering og sammenhæng.
Det er afgørende for os, at eksempelvis harmoniseringer kun kan komme på tale, hvor det giver mening for
vores klubber. Derudover er der naturligvis en række forskellige udfordringer, idet vi eksempelvis som
lokalunioner er selvstændige juridiske enheder med forskellige regler, som vedtages og forkastes af
klubberne på de forskellige demokratiske delegeretforsamlinger.
Ingen organisation kan ej heller holde til at være i konstant forandringsproces, da det kan sprede en følelse
af utryghed og uvished i egne rækker. Derfor vil vi være meget opmærksomme på, at de fire spor til hver en
tid giver mening, ligesom vi som altid først og fremmest har fokus på vores drift og på vores
kernevirksomhed. Det er det, som betyder noget i hverdagen. For vores klubber. Og for os. Men vi er også i
en situation, hvor vi er nødt til at se længere end dagen i dag og dagen i morgen, for kravene til og
forventningerne til os skifter konstant, og vi er nødt til at udvikle og tilpasse os af hensyn til fodbolden og
vores medlemsklubber.
Også internationalt er der gang i den med mange kedelige personsager i FIFA og UEFA regi – sager og
handlinger, som vi naturligvis tager fuldstændig afstand fra. Jeg vil gerne udtrykke min fulde opbakning til
DBU’s formand, Jesper Møller – også i denne sag.
Det er helt afgørende, at der nu bliver sat fokus på total oprydning og reformer i de internationale
organisationer. Som led i den overordnede reformproces i FIFA har et udvalg kaldet ”FIFA Reform
Committee” udarbejdet en række forslag til ændringer af FIFA’s statutter, som skal imødekomme kravet om
reformer af FIFA’s organisation. Forslagene kommer til afstemning på FIFA’s ekstraordinære kongres den
26. februar 2016 og indeholder bl.a. et forslag om et maksimum på tre mandatperioder af 4 år ad gangen
for præsidenten og FIFA’s bestyrelse, valgbarhedstjek, gennemsigtighed og godkendelse af
kompensationer, fokus på good governance m.v.
Sideløbende med FIFA’s reformforslag har formændene for de nordiske fodboldforbund igangsat et arbejde
med at vurdere og stille forslag om yderligere reformer. Selv om vi vurderer, at vi i Danmark er langt
fremme med god organisationsledelse, bliver vi naturligvis nødt til løbende at vurdere, om de
internationale reformer også får indflydelse på den måde, som vi udfører vores virke på her i Danmark. Det
[11]
vil der i den kommende tid være fokus på i DBU og FLU via de tidligere nævnte nedsatte udvalg, men også i
DBU Jyllands bestyrelse.
Samspillet med kommunerne
Kommunerne er vigtige for fodboldklubberne. Og omvendt. Hver dag danner fodbold rammen om gode
oplevelser, glæde og fællesskab for børn, unge og voksne på tværs af alder, køn og social baggrund.
Klubber og kommuner arbejder allerede sammen i dag, ligesom vi i DBU Jylland via vores regioner løbende
holder kommunemøder og lignende, men vi tror på, at der ligger et endnu større potentiale for at skabe
partnerskaber, der gavner såvel klubber som det omgivende samfund.
Den udvikling sætter vi nu endnu mere skub på, samtidig med at vi viser, at fodbolden gerne vil tage et
større samfundsansvar.
DBU og lokalunionerne har i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund lanceret en fire-årig strategi, som
har til formål at styrke den lokale indsats med fodbold som udgangspunkt. Strategien skal danne grundlag
for et bæredygtigt samarbejde, som skal styrke samspillet mellem fodbolden og lokalsamfundet.
Derfor er vi netop nu i gang med at etablere en række projekter rundt omkring i Jylland.
Et af de helt store af slagsen blev offentliggjort den 6. november, hvor vi sammen med Aalborg Kommune
kunne løfte sløret for en partnerskabsaftale, der løber fra 2015 til 2017.
Med aftalen har vi og kommunen givet hinanden håndslag på at arbejde målrettet med fodbold som
sundhedsfremmende og socialt element i foreningslivet og folkeskolen.
Aalborg-samarbejdet er helt unikt, fordi det er det første i Danmark, der favner alle tre fokusområder i den
kommunestrategi, DBU og Danmarks Idrætsforbund lancerede i begyndelsen af 2014 – nemlig sundhed,
social inklusion samt børn og unge.
Med den nye aftale igangsættes der fem projekter, som har til fælles, at de gennemføres i samarbejde med
lokale fodboldklubber i Aalborg.
Tornhøjskolen tilbyder fodboldundervisning som valgfag, Sønderbroskolen arbejder med fodbold som
middel til social inklusion, og Gl. Hasseris Skole sætter fokus på fodbold for piger. Aktiviteterne har til
formål at få endnu mere bevægelse ind i skoledagen samt at styrke børn og unges tilknytning til klubberne
og det frivillige foreningsliv.
Aalborg Kommunes Sundhedscenter kører et projekt, der handler om at introducere mænd, som er
tilknyttet centeret og lever med kronisk sygdom, til fodbold i en forening. Formålet er at hjælpe dem med
at ændre livsstil og blive mere fysisk aktive.
Kommunen har ansat en foreningsguide til at hjælpe beboere i boligområdet Vangen med at blive del af
fodboldtræningen i Nørresundby Forenede Boldklubber.
DBU Jyllands partnerskabsaftale med Aalborg Kommune supplerer en aftale mellem DBU og kommunen
indgået i september vedrørende blandt andet U21-landsholdet samt værtsskabet for DBU’s
repræsentantskabsmøde og Dansk Fodbold Award.
[12]
Lettere og tættere
En af vores allervigtigste opgaver som organisation er at støtte klubbernes frivillige så godt som
overhovedet muligt i hverdagen.
Under betegnelsen ”Lettere og tættere” og med udgangspunkt i en investering på omkring fire millioner
kroner fra DBU’s breddemidler har vi i hele dansk fodbold i fællesskab igangsat et fælles projekt for at rette
optimal fokus på:
•
•
•
Vores kerneydelser – det vil sige primært turneringer, stævner og uddannelse.
Hvordan vi gør det lettere at være klubleder.
Og hvordan vi sikrer nærheden mellem os og jeres vigtigste nøglepersoner ude i klubberne.
For at leve op til de forskellige mål har vi i 2015 bl.a. udbudt kurset, ”Klubbens IT-værktøjer”, som afholdes i
egen klub, og hvor en instruktør kommer ud og guider klubbens frivillige rundt i DBU's IT-systemer. Klubben
bestemmer selv, hvem og hvor mange der inviteres med på kurset.
Der er også et nyt kontingentopkrævningssystem på vej til de danske fodboldklubber.
Kontingentopkrævning kan være en tidskrævende proces i klubben. Dels skal de udsendes, og dels skal der
følges op, når folk ikke betaler. Det nye system skal gøre den proces lettere. Kontingentopkrævningen vil
fortsat foregå via KlubOffice og vil på mange måder ligne det, som mange klubber allerede bruger og
kender. Det nye er, at man nu kan koble en abonnementsordning til sin kontingentopkrævning - uden
meromkostninger i forhold til online betaling, som man kender det i dag.
Alt i alt skulle det gerne gøre kontingentopkrævningen mere smidig for klubberne. Systemet forventes klar i
første kvartal af 2016, og til den tid vil klubberne modtage yderligere information.
Hvad angår nærheden til klubbernes nøglepersoner, har vi i 2015 efter længere tids forberedelse fået
aktiveret vores nye netværk af klubkontaktpersoner – sammenlagt omkring 70 frivillige ledere i DBU
Jyllands organisation.
Alle fodboldklubber har en klubkontaktperson tilknyttet – den enkelte klubkontaktperson har typisk et
netværk på omkring 15 klubber – og altid inden for samme kommune.
De fleste klubber har forhåbentlig i forvejen en god indgang til vores organisation – formentlig gennem
vores personale på kontoret eller klubrådgiveren. Klubkontaktpersonen skal ses som en ekstra service og et
direkte link mellem os og vores medlemsklubber. En person som man kan kontakte, hvis man som klub har
spørgsmål eller bare noget på hjerte. Ros, ris og så videre. Det er ikke sikkert, at klubkontaktpersonen kan
svare på stedet. Men han eller hun kan helt sikkert hjælpe med at skaffe et svar til eller skabe kontakt til
den rette person hos DBU Jylland.
Klubkontaktpersonens kontakt vil typisk gå til klubbens formand – men det kan også være en anden
nøgleperson i klubben. Og det er helt uformelt og uforpligtende. Enten ved et personligt møde i klubben,
telefonisk, via mail eller lignende.
[13]
Vi vil også tilbyde netværksmøder de klubber, som indgår i netværket. Nogle steder har man også lavet
møder med to eller tre netværk. F.eks. i en større by. Her er der f.eks. mulighed for at drøfte de aktuelle
emner, der rører sig.
Fremtidens rammer for fodbolden
Som jeg nævnte tidligere, indgik lokalunionerne i efteråret en ny breddeaftale med DBU.
Aftalen – som trådte i kraft pr. 1. november 2015 og gælder de kommende seks år – definerer sammen
med den tilhørende økonomiske fordelingsnøgle den interne fordeling af tipsmidler til lokalunionerne.
Den nye breddeaftale er historisk for DBU Jylland, idet den regionale jyske struktur for første gang er blevet
anerkendt i den økonomiske fordeling. Det betyder, at der nu i DBU Jyllands andel af midlerne indgår et fast
årligt beløb pr. region, ligesom hver lokalunion får tildelt et fast beløb. De øvrige breddemidler fordeles
mellem lokalunionerne ud fra antal klubber/medlemmer samt som puljetilskud til bl.a. projekter.
Den nye aftale sikrer en DBU Jylland et større tilskud end tidligere, men i forhold til budgetåret 2015/2016
vil DBU Jyllands faste andel af tipsmidlerne fortsat ”blot” udgøre ca. 6,6 mio. kr. i forhold til en forventet
samlet omsætning på ca. 70 mio. kr.
Vi er som organisation med andre ord primært finansieret af de jyske fodboldklubbers kontingenter og
holdgebyrer, og det forpligter både medarbejdere og frivillige i vores organisation til en meget høj grad af
ydmyghed.
Af samme grund har vi over de seneste to år foretaget en række forskellige justeringer og effektiviseringer
af vores organisation, men helt grundlæggende har vi i DBU Jylland en meget sund økonomi, som bygger på
nogle helt fundamentale værdier om ansvarlighed, åbenhed og sund fornuft.
Breddeaftalen definerer også nogle af de fokusområder, som lokalunionerne skal arbejde med i de
kommende år – herunder de aktiviteter, som er fælles på tværs af landet – de såkaldte fælles anliggender.
Det vil bl.a. sige Fodboldskoler, Get2Fodboldskoler, Klubfidusen, Lettere & Tættere og en række andre
projekter, som kører på tværs af alle lokalunioner.
I lighed med bredden indgik DBU også i 2015 en seks-årig samarbejdsaftale med Divisionsforeningen
omkring udviklingen af den professionelle fodbold.
Derfor gav det også anledning til stor forundring, da der her i efteråret pludselig fremkom udmeldinger om
piratliga, bryde ud af DBU, blive herre i eget hus og tilsvarende. Ganske vist i anonyme udtalelser.
Hvis nogen kan mindes tiden, da Divisionsforeningen og Foreningen af Lokalunioner (FLU) lå i
skyttegravskrig med hinanden, vil de fleste nok også kunne huske, at det ikke var nogen god tid.
Hvis vi helt grundlæggende vil noget med dansk fodbold, kommer man ingen vegne med trusler og
udmeldinger om, at man har nok i sig selv. Jeg stiller mig helt uforstående over for, at man overhovedet
melder den slags principielle og følsomme tanker ud – uanset hvor de kommer fra. Specielt med tanke på,
at der var netop indgået seksårige samarbejdsaftaler for både elite og bredde få måneder forinden.
[14]
DBU's bestyrelse har i forlængelse af de fremførte synspunkter nu nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse
af repræsentanter fra DBU, Divisionsforeningen og lokalunionerne. Gruppen skal se på ”Organisering for
kompetencer og opgaver på eliteområdet” og efterfølgende aflevere sine anbefalinger til en videre
drøftelse i DBU’s bestyrelse.
Fra DBU Jyllands side bakker vi naturligvis fuldt op om dette initiativ, for det er jo netop rundt om bordet,
når alle parter er til stede, at løsningerne skal findes. Derudover har vi fra breddefodboldens side aldrig
afvist at drøfte noget som helst, så jeg ser frem til en god og konstruktiv dialog.
Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at fællesskabet til hver en tid vil være den grundlæggende præmis for dansk
fodbolds fremtid.
Netop sammenhængen mellem små serieklubber over divisionsklubber til storklubber og landshold er en
altafgørende del af fodboldens fødekæde og dermed for udviklingen af dansk fodbold: Små og mellemstore
klubber bidrager med stor stolthed og fantastisk engagement til at udvikle tusindvis af nye spillere, hvoraf
enkelte bliver til landsholdsspillere og stjerner i forskellige storklubber.
I lokalunionerne arbejder vi også hårdt for at tjene breddefodboldens interesser på de indre linjer, og vi får
bestemt ikke altid de rammer og vilkår, som vi føler, at vi er berettigede til og som gavner os bedst. Men jeg
kunne da ikke drømme om at true med at melde mig ud af fællesskabet, fordi jeg ikke får min vilje. Jeg vil til
enhver tid forsvare fællesskabet i DBU, fordi det er efter min mening er det bedste for klubberne - både
eliten og bredden - og for den samlede udvikling af dansk fodbold.
Derfor vil vi fortsat arbejde for at fastholde og styrke den sammenhængskraft mellem bredde og elite, som
på mange måder er så unik i vores særlige danske model.
Dommerområdet
Dommerne er en vigtig del af fodboldfamilien en vigtig faktor i forhold til den kvalitet, som kendetegner
vores turneringer.
Arbejdet med at fastholde og rekruttere dommere er fortsat af allerhøjeste prioritet. Og i den forbindelse
er det vigtigt, at vi alle tager ansvar, da veluddannede dommere som bekendt er til gavn for os alle. Nogle
fodboldklubber er rigtig gode til at holde kurser, rekruttere og finde aspiranter i egne rækker, men der er
fortsat et stort uudnyttet potentiale, og det er helt afgørende for den fortsatte rekruttering, at mange
fodboldklubber fortsat påtager sig dette ansvar. Men som allerede nævnt under respekt kampagnen, skal
der stor fokus på fastholdelsen af dommerne. Her har vi en udfordring, som vi i fælleskab skal have
bearbejdet.
Den 1. januar sker der en væsentlig ændring på det organisatoriske område. DBU har nemlig vedtaget en ny
dommerstruktur, der adskiller eliten og bredden i to grupper, men hvor der naturligvis fortsat skal
samarbejdes omkring snitfladerne.
Den nye dommerstruktur skal styrke og forenkle arbejdet med de mange aktive danske fodbolddommere
på både bredde- og eliteniveau. Samtidig er det forventningen, at der vil ske en optimering af ressourcerne
samt en hensigtsmæssig fordeling af opgaver og ansvar, der er tilpasset de enkelte arbejdsgrupper.
[15]
Det er også en styrke i den nye struktur, at ansvaret for uddannelsen, fastholdelsen og rekrutteringen af
dommerne på breddeområdet nu flyttes fra DBU til lokalunionerne, det vil sige tæt på brugerne.
I forhold til dommerområdet har vi som altid også haft stor fokus på de disciplinære forhold i 2015. Langt
de fleste af kampene i DBU Jyllands turneringer afvikles heldigvis helt uden problemer.
Men selv om det er meget få, står vi hvert år med nogle helt uacceptable voldssager, som involverer
dommeren. Antallet af disciplinærsager i efterårsturneringen 2015 viser, at mængden af sager, hvor vold
mod dommeren og vold imellem spillere fører til en afbrudt kamp, er faldet fra ni sager i 2014 til to sager i
2015.
Der er dog stadig 25 yderligere sager i år, som er klassificeret som "voldelige", men hvor kampen dog ikke
er blevet afbrudt. Dette tal er faldet fra 30 lignende episoder sidste år.
Når man sammenholder denne opgørelse med de ca. 31.000 11-mandskampe med påsat dommer, som i
2015 er blevet spillet i vores turneringer, er tallet heldigvis lavt. Dog ikke lavt nok, for hver sag er en for
mange. Men vi tror på, at vores fælles indsats virker.
Som tidligere nævnt har vi bl.a. gennem vores respekt-kampagne haft stor fokus på sidelinje-adfærden og
kampmiljøet i 2015. Dertil kommer vores observatørkorps, som blandt andet er aktive i Aarhus-området og
i det sydjyske område.
I Aarhus-området er korpset i sin nuværende form aktivt på niende år og dækker årligt omkring 70 kampe,
mens de sydjyske observatører årligt er til stede ved mellem 20 og 30 kampe.
Vi skal naturligvis også gøre andre ting for at fastholde dommerne. Og ligesom man som frivillig i en klub
lægger stor vægt på fællesskabet og det sociale, er det naturligvis også et vigtigt parameter for dommerne.
Derfor har DBU Jylland som noget nyt afholdt fem store lokale arrangementer for de jyske dommere i
november og december – alle i forbindelse med en fodboldkamp. Tidligere blev alle dommere inviteret til
et landsdækkende dommerevent hos DBU i Brøndby under betegnelsen Store Dommerdag.
Nu er det altså DBU Jylland og de jyske dommerområder i samarbejde med Jyllands
fodbolddommerklubber, som står for de regionale Store Dommerdage.
Tilbagemeldingerne lyder, at det er vellykkede arrangementer med god inspiration og gode rammer for
netværk og socialt samvær. Og ved at flytte arrangement fra Brøndby til det jyske er deltagerantallet steget
ganske kraftigt, og det er jo positivt. Derfor håber vi også, at det bliver en fast, tilbagevendende
begivenhed.
På IT-området har dommerne i 2015 fået et nyt værktøj med henblik på at gøre dommergerningen lettere
og skabe mere fleksibilitet i hverdagen.
Det er sket i form af en applikation, som indeholder både nogle af de velkendte funktioner, der tidligere har
ligget på DBUnet, og en række helt nye. For eksempel har dommerne nu adgang til kampprogram, holdkort,
indberetningstjeneste, kontaktoplysninger på øvrige personer omkring kampen, rutevejledning og
tilgængelighedsoversigt – alt sammen direkte på mobilen.
[16]
Der ligger en stor mængde arbejde bag funktionerne, der er udviklet med input fra de lokale
dommeradministratorer og eksperterne på området – dommerne selv.
Afslutning
2015 har været et dejligt, travlt år på fodboldfronten. I DBU Jylland arbejder vi hårdt hver eneste dag for at
skabe de bedst mulige rammer for vores medlemsklubber og udvikle fodboldspillet til gavn for flest muligt,
og det glæder vi os til at gøre igen i 2016.
De kommende års prioriteringer er allerede defineret i DBU Jyllands nye visionsplan, ”DBU Jylland på vej
mod 2020”, som vi præsenterede på de fire regionale årsmøder i november.
Vi har i DBU Jylland det klart definerede formål, at vi skal fremme og udbrede fodboldspillet, og den nye
visionsplan vil i høj grad komme til at understøtte denne målsætning.
Visionsplanen er blevet født gennem en lang proces, hvor vi har involveret mange forskellige mennesker fra
fodboldverdenen. Fra frivillige ledere og medarbejdere i vores egen organisation til eksterne klubfolk og
dommere. Nu skal vi have visionsplanen ud over rampen. Naturligvis i samarbejde med klubberne og alle de
frivillige.
Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke alle de mange mennesker, som i dagligdagen gør en
enorm indsats for jysk fodbold.
Det gælder vores samarbejdspartnere i DBU, de øvrige lokalunioner, de jyske dommerklubber, de jyske
kommuner og vores kommercielle samarbejdspartnere.
Men først og fremmest en stor tak til de mange frivillige ildsjæle, trænere og ledere, som får dagligdagen til
at fungere i de mange jyske fodboldklubber. Herunder også de mange aktive dommere.
Jeg vil også rette en stor tak til alle vores frivillige DBU Jylland-ledere - såvel centralt som regionalt, til
regionsbestyrelserne og til mine kolleger i DBU Jyllands bestyrelse.
En særlig tak også til administrationschef Ove Lyhne og alle vores medarbejdere, som sætter en stor ære i
at kunne levere en kompetent assistance, service og rådgivning over for vores klubber, men også over for
organisationens egne frivillige. I DBU Jylland lægger vi stor vægt på, at der er både samhørighed og gensidig
respekt mellem de frivillige ledere og de lønnede medarbejdere, og det synes jeg i høj grad er tilfældet.
Med disse ord vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Jeg håber, at vi ses til DBU Jyllands
delegeretmøde i Herning den 9. januar 2016.
Bent Clausen
Formand
DBU Jylland
Haderslev, december 2015
[17]