Børne- og Ungdomsfodbold i Viby Idrætsforening Baggrund Viby Fodbold er en breddeklub. Det betyder, at der skal være plads til alle. Her er både fokus på at blive bedre til fodbold (uanset udgangspunkt) og på fællesskabet omkring sporten. Træningen i Viby Fodbold varetages af frivillige, som regel forældre. Foreningen ville ikke kunne eksistere uden den store indsats, som disse trænere yder. Derfor skal det være sjovt at være trænere; ligesom det skal være sjovt - og udfordrende - at gå til fodbold. Det følgende er de retningslinjer, som trænerne i Viby Fodbold skal arbejde inden for. Der er tale om få, enkle retningslinjer, som er tydelige for alle, men som samtidig giver det enkelte trænerteam mulighed for at selv at udfylde rammerne, så det passer til holdet, forældregruppen og årgangen. Til træning I Viby Fodbold tager vi udgangspunkt i DBU’s oplæg til børnefodbold http://www.dbu.dk/~/media/Files/DBU_Broendby/bu/holdningshaefte_2012. pdf Det er udviklingen af børnene og de unge som fodboldspillere, der er i centrum, frem for resultater i turneringer og kampe. Legen med bolden, det sociale fællesskab og arbejdet med at blive dygtigere er omdrejningspunkterne for træningen. For børn op til U7 er det frem for alt leg med bolden, der er i centrum. Der foretages derfor ikke niveaudeling fra U7 og yngre Fra U8 og frem kan det give mening at niveaudeles spillerne. Her bruges 25-50-25 reglen. Det betyder, at 25 % af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50 % af tiden af spillere på deres eget niveau og 25 % af tiden af spillere over deres eget niveau. Det er først og fremmest trænerne, der vurderer, hvordan denne regel skal udmøntes i træningen. Dog må der ikke gennemføres samme inddeling af grupper hele træningen igennem. Fra U10 kan det være hensigtsmæssigt at inddele børnene efter i mere faste grupper, men udviklingen af hver enkelt spiller prioriteres fortsat, uanset niveau. Der accepteret ikke en egentlig holdopdeling på de enkelte årgange, som medfører, at der laves 1. og 2. hold på en årgang, som ikke træner sammen. Ingen kan undværes på et fodboldhold, og ingen pladser er vigtigere end andre. Det betyder, at vi allerede fra starten opdrager børnene til at kunne spille flere pladser på holdet i en kamp, og at man ikke låser en spiller fast som målmand, venstre back eller andet. Viby Fodbold gennemfører særlige træningstilbud for de spillere, som gerne vil dygtiggøre sig som målvogtere. Dette tilbydes fra U11, hvor børnene begynder at spille 8-mands. Målvogtetræning tilstræbes at foregå hver anden uge og forventes at starte op i foråret 2015. Hver sæson tilbydes desuden det såkaldte Fodboldakademi, til alle spillere, der vil bruge ekstra tid på teknisk træning. Til kamp Der er ingen grund til at niveauopdele spillere til kamp, så længe de spiller på 5 mands baner (eller mindre) Ved tilmelding til stævner kan U8 og U9 spillere nogle gange inddeles efter niveau, og tilmeldes A-, B-, og C stævner, mens det andre gange laves hold på tværs af spillernes niveauer og tilmelde eksempelvis alle hold til et B-stævne. I Viby Fodbolds ungdomsafdeling prioriteres udviklingen af de enkelte spillere og fællesskabet omkring sporten. Udvikling af talentfulde spillere I Viby Fodbold ungdomsafdeling vil vi gerne holde på dygtige og talentfulde spillere i så lang tid som muligt. Hos DBU anbefales det, at klubskifter først skal ske i 13-14 års alderen. Hvis den enkelte spiller ikke bliver udfordret nok til træning og kamp, er sandsynligheden for et klubskifte til en anden klub stor. Derfor tilbyder vi i Viby Fodbold, at talentfulde spillere kan træne og spille kampe med ældre årgange. Det skal dog gøres ud fra følgende betingelser: Ordningen kan kun tilbydes fra U10 og opefter Tilbuddet er tænkt som et supplement til den oprindelige træning, og ikke en decideret oprykning af spilleren Aftalen skal indgås mellem de trænere fra de berørte årgange samt spillerens forældre Træning og kamp for den egen årgang prioriteres højere end træning og kamp for den ”ældre” årgang Træneren for spillerens egen årgang har den endelige beslutning Som træner skal man være opmærksom på, at brug af en yngre spiller i kamp ikke betyder, at andre spillere for årgangen ikke kommer med til kamp Netværkstræning Som en del af netværksklub samarbejdet med HB Køge udbyder Herfølge Boldklub netværkstræning for udvalgte spillere i HB Køges netværksklubber. I efteråret 2014 er målgruppen drenge fra årgang 2005, 2004 og 2003 (ændres årligt i efteråret). Træningen henvender sig til motiverede og træningsparate spillere for ovennævnte årgange. Der er tale om hovedvægt af teknisk træning, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan påregnes spil til to mål. Netværkstræningen skal ses som et ekstra tilbud til særligt talentfulde spillere, der samtidig opfylder ovenstående kriterier, og samtidig som et tiltag i spillerfastholdelse. Det er derfor ikke klubbens intention at sende et større antal spillere afsted fra hver årgang. Som træner for de relevante årgange, er det din pligt at sætte dig ind i, hvad netværkstræningen går ud på ved f.eks. at overvære en eller flere af disse træninger. Det dit ansvar som træner at vurdere, om den enkelte spiller ud over ovenstående også er moden nok til at deltage, og om den enkelte spiller kan kapere netværkstræningen. I samarbejde med den enkelte spillers forældre har du som træner også en vigtig rolle i forhold til at sikre, at det sociale sammenhold på årgangen ikke bliver påvirket af, at udvalgte af årgangens spillere deltager i netværkstræningen. Det i sig selv gør dem ikke til en vigtigere spiller end holdets øvrige. Såfremt man som udvalgt deltager ikke kan håndtere dette i forhold til sine holdkammerater eller øvrige af klubbens spillere, så er man ikke moden nok til at deltage. Fællesskabet i Viby IF Fodbold Mange årgange har i årenes løb lavet gode sociale ture, arrangementer og fester ved siden af fodbolden, det styrker årgangen og de vigtige indbyrdes sociale relationer. Sådanne ture og fester er for alle på årgangen og der foretages ikke opdelinger til sociale arrangementer. I 2014 har Viby Fodbold, Børne- og Ungdomsfoldbold indledt et samarbejde med DBU kaldet ”KLUBFIDUSEN”. Klubfidusen består af en række programmer, input og værktøj, som både henvender sig til spillere, trænere, forældre og andre frivillige i klubben. Programmerne og værktøjet hjælper med at styrke fællesskabet omkring fodbolden, med udgangspunkt i tolerance, respekt, omsorg og mod. Klubfidusen er et initiativ, som DBU satte i værk i 2013 sammen med Maryfonden, TRYG og Red Barnet, men indholdet og formålet falder helt i tråd med de visioner og det arbejde, som Viby Fodbolds børnefodbold i forvejen er båret af. Når Viby Fodbold er med i klubfidusen er det for at fremme og vedligeholde en klubkultur, hvor børn, trænere, bestyrelse og forældre sammen gør en indsats for, at alle børn har adgang til det gode børnefællesskab. Sæsonafslutning En af de gode traditioner, som Viby Fodbold gennem en årrække har udviklet, er indendørs- og udendørs sæsonafslutning. Det er tilbagevendende begivenheder, som samler klubbens hold og som på festlig vis markerer afslutning af henholdsvis indendørs- og udendørs sæsonen. Afslutningen markeres med en dag, hvor der både er sportslige og sociale arrangementer for alle i Viby Fodbold Sportsånd og god opførsel I Viby Fodbold følger vi DBU’s holdninger til børnefodbold, og tager afsat i forbundets 10 forældrebud: http://www.dbu.dk/turneringer_og_resultater/fairplay/fairplay%20aktiviteter/foraeldre_paa_sid elinien/Radiospots.aspx om god opførsel uden for banen, men har tilføjet og ændret lidt, så de passer til vores klub. Dem accepterer alle forældre, at de vil overholde ved indmeldelsen af børn i Viby Fodbold (http://vibyif-fodbold.dk/data/1307/filedb/38009.pdf).
© Copyright 2024