Projektplan for Bornholms fremtid Formål Baggrund
Projektplan for Bornholms fremtid Formål Formålet med projektet Bornholms fremtid er at udarbejde et fælles, anerkendt dialogværktøj, som politik- og strategiudviklingen kan tage udgangspunkt i, i Bornholms Regionskommune. Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm. Derudover er det et centralt formål med projektet at tage udgangspunkt i de lokale kvaliteter, og i lokale aktører for at skabe en fælles forståelse af udfordringer og muligheder. Og dermed skabe et dialogværktøj, der kan skabe grundlag for tiltag, der er bredt accepteret. Endelig er det et formål at inddrage samfundets aktører i samfundsudviklingen på et strategisk niveau. Baggrund Befolkningstallet på Bornholm falder, og øen er netop kommet under 40.000 indbyggere. Situationen på Bornholm er kompleks. Regionskommunens befolkningsprognose viser, at ca. 400 børn er startet i skole denne sommer, mens tallet fx om tre år falder til 280. I forvejen er aldersfordelingen skævvredet, og i fremtiden kan vi forvente en faldende andel i den arbejdsdygtige alder og en voksende andel af ældre. Stigningen i antallet af ældre over 65 år er voldsom over de kommende år, hvilket sammen med det faldende børnetal vil betyde et øget behov for at planlægge den kommunale service så den stemmer overens med befolkningssammensætningen. Det er dog ikke alene inden for den offentlige service, at situationen er kompleks. Ejendomsmarkedet er fastfrosset på store dele af øen, og realkreditinstitutterne er modvillige i forhold til at tillade investeringer i boliger uden for de større byer. Der er i øjeblikket ca. 1.100 helårsboliger og sommerhuse til salg, og liggetiderne er lange. Derudover har de almene boligselskaber svært ved at få finansieret almindelige udgifter til vedligehold og lignende. Kommunalbestyrelsen har med en beslutning om at ophæve bopælspligten, med undtagelse af 8 byer, forsøgt en offensiv strategi med henblik på at sætte gang i boligmarkedet, men effekten er endnu ikke kendt. Ophævelsen af bopælspligten har også betydet at byerne i den kommunale planlægning står med flere planlægningsmæssige mærkater. Det står fx ikke klart på hvilken måde udbredelsen af den offentlige service er påvirket af bopælspligtens ophævelse. Dertil kommer at der gennem regionskommunens levetid er gennemført en række tilflytningsinitiativer, men spørgsmålet må, udover hvem vi gerne vil tiltrække, også være hvem der i øjeblikket bliver tiltrukket af Bornholm, og hvad tilbyder vi dem, der rent faktisk flytter til øen. Samtidig viser de interne flyttemønstre på Bornholm, at bornholmerne i vid udstrækning følger de globale og nationale trends, hvor folk koncentreres omkring de største byer. De der flytter til Bornholm og 1 bosætter sig i landområderne eller i de mindre byer, flytter tilsyneladende efter nogle år til Rønne. Det har blandt andet betydning for lokalsamfundene, hvor skoler og daginstitutioner oplever det faldende børnetal på nærmeste hold. Erhvervslivet er generelt presset af globaliseringen, hvor især produktionsvirksomhederne løbende vurderer fordele og ulemper ved en placering på Bornholm. Bornholm har i 2014 gennemgået en proces, hvor en af øens største produktionsvirksomheder, Danish Crowns slagteri i Rønne, skulle finde 20-25 mio. kr. i årlige besparelser og ellers ville slagteriet lukke. Det har intensiveret fokus på sammensætningen af det bornholmske erhvervsliv og arbejdsmarked, og på hvad vi skal leve af om 20 år. Det er ikke mindst spørgsmålet, hvordan erhvervslivet vil tilpasse sig den nationale og globale udvikling. Det skal ses i sammenhæng med, at Bornholm inden for de næste par år forvente at have et arbejdskraftunderskud, der ikke matches af den forholdsvis store gruppe ledige, der findes på øen, og i nogle brancher er rekrutteringsproblemerne allerede en realitet. Fødevareområdet er et af Bornholms fyrtårne, og det bornholmske fødevarebrand er landskendt – men hvordan arbejder man med et fødevarebrand, der bevæger i spekteret mellem den helt lille, økologiske produktion og den industrielle landbrugsproduktion. Et lignende dilemma gør sig gældende på turismeområdet, hvor både lejrskolerne og de der søger luksussen skal tilgodeses. Bornholm er langt fremme i planerne med den grønne omstilling, og øens masterbrand Bright Green Island signalerer, at det er den vej vi går. Men hvordan vender man et helt samfund i denne omstillingsproces, og hvordan prioriterer man bedst i en presset økonomi. Dermed kan det siges, at Bornholms udfordringer samler sig i tre spor: - Boliger og bosætning Planlægning og service Samfundsøkonomi og arbejdspladser Inden for hvert af de tre spor, er der håndgribelige udfordringer, som er kort beskrevet ovenfor. Men hvordan står det egentlig til og hvordan hænger de tre spor sammen på tværs. Det er en viden, der er helt central, når bornholmerne skal drøfte, hvordan fremtidens samfund skal indrettes. Der er mange ting, der trækker den rigtige vej, og åbner mulighed både for et tættere samarbejde mellem øens aktører og for innovative ideer, der rækker ud over Bornholms grænser. Men det kræver, at øens aktører mødes på tværs af interesser samles for at skabe basis for viden og udvikling. Der er med andre ord basis for at gøre en indsats, og de strukturelle forhold kræver indsatser, der rækker langt ud i fremtiden – derfor skal Bornholm vælge de rigtige. De debatter, der i de kommende år skal tages på Bornholm inden for bolig, bosætning, erhverv, arbejdsmarked, service og planlægning er strukturelle debatter, der vil kunne føles langt ud i samfundet. Derfor er det centralt, at vi kan drøfte fremtidige strukturer på tværs, og at dialogen mellem de forskellige aktører præges af respekt. Regionskommunen har i efteråret vedtaget principperne for ”den samarbejdende regionskommune”, der skal være den politiske ramme for en ny opfattelse af det kommunale. Tankerne bag tager udgangspunkt i at opgaverne skal løftes på tværs af samfundet og i fællesskab. I forlængelse af det er den første ændring sket gennem en ændring af hele den kommunale organisation, hvor samarbejde og partnerskaber sættes i højsædet. Denne ide søges videreført i projektet Bornholms fremtid. Succeskriterier Samfundsudviklingsstrategien, der bliver det håndgribelige resultat af projektet, skal være et realistisk bud på, hvordan man kan skabe grundlaget for en anderledes og differentieret udvikling af Bornholm med udgangspunkt i de særlige potentialer og muligheder, som specifikt knytter sig til øen. Det er derfor et succeskriterie, at der udvikles et lokalt funderet dialogværktøj, der kan imødekomme behovet for et forum til at drøfte ”de svære spørgsmål” på tværs af samfundet. Det er også et selvstændigt succeskriterie, at de lokale aktører kan opnå bred enighed om situationen på Bornholm med henblik på at bane vejen for holdbare beslutninger om øens fremtid. Det er et succeskriterie, at projektet bidrager med viden om, hvad der motiverer tilflyttere i forhold til bosætning, hvilke tanker de har haft, men samtidig også hvilken opfattelse bornholmerne har om livet på Bornholm. Sagt på en anden måde; leverer Bornholm varen i forhold til de drømme tilflyttere og bornholmere har? Det er derfor et succeskriterie, at projektet skal være med til at skabe en mere frugtbar diskussion af omstillingen på Bornholm. Det skal blandt andet ske gennem italesættelse af den positive udvikling i lokalsamfundene med udgangspunkt i at befolkningstallet ikke er den eneste indikator for hvad der kan kaldes udvikling. Projektbeskrivelse Projektet er to-delt således, at der dels er en analysedel og en udviklingsdel. Analysedelen handler primært om at få skabt forståelse for de interne sammenhænge i eksisterende data og viden, samt at tilvejebringe ny viden om motivation og drømme om Bornholm hos tilflyttere og ”indfødte” bornholmere. Udviklingsdelen handler dels om at udvikle et dialogværktøj, der kan fungere på tværs af samfundet i forbindelse med svære processer i forbindelse med beslutninger af strukturel karakter, dels om at afprøve dialogværktøjet i forhold til at inddrage det bornholmske samfund i udformning af en strategi for samfundsudviklingen på øen. Bornholms Regionskommune udarbejder en datapakke, der udgør den statistiske del af dialogværktøjet. Dertil bidrager KL og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med en datapakke,der supplerer regionskommunens data med sammenligninger på tværs af landet. Regionskommunens datapakken indeholder data inden for de tre spor; Bolig og bosætning, Planlægning og service samt Samfundsøkonomi og arbejdspladser. Datapakken skal så vidt muligt også indeholde datakørsler, der belyser sammenhængene mellem de tre spor. Analysefasen indeholder også en kvalitativ undersøgelse af de forhold, der knytter sig til det at bo i og flytte til et yderområde som Bornholm, herunder motivationsfaktorerne arbejdsmarked, boligpriser, natur, service, foreningsliv, trafikal tilgængelighed, status og omdømme. Den kvalitative undersøgelse skal ligeledes bidrage med viden om hvilke potentialer de adspurgte ser i det bornholmske samfund. Samlet set skal analysefasen bidrage med et fælles udgangspunkt for at drøfte strategier og planer på tværs af de lokale aktører med henblik på, at det fælles udgangspunkt kan skabe grundlag for en fælles agenda for Bornholms fremtid. Det fælles udgangspunkt afleveres i form af en rapport, der indeholder både analyse af data fra datapakken, samt den kvalitative analyse. Udviklingsfasen omfatter nedsættelse af en Collective Impact Group (CIG), der ud fra en bred samfundstilgang og med udgangspunkt i det fælles udgangspunkt skal arbejde med de centrale spørgsmål i udkantsdebatten på Bornholm vedrørende boliger (bopælspligt, boligområder, nedrivning, leje/eje, priser), urbanisering både i forhold til København og lokalt, serviceplanlægning i forhold til geografi og udvikling af arbejdsmarkedet. Metoden CIG er forholdsvis ny, men elementer af metoden er allerede afprøvet i flere sammenhænge på Bornholm, herunder i forbindelse med Realdania-projektet i Ringebakkerne samt i forbindelse med processen for redningen af Danish Crown Rønne. Metoden tager udgangspunkt i at aktørerne i en CIG opnår fælles forståelse for hvad problemerne består i, samt udvikler en fælles vision for den forandring de ønsker at skabe. Dernæst skal gruppen opnå enighed om, hvordan der måles – og endelige gennem gensidigt forpligtende aktiviteter og tæt kommunikation mellem deltagerne, skal CIG føre forandringen ud i livet. En CIG har typisk en særskilt støtteorganisation, der i dette tilfælde som udgangspunkt udgøres af projektgruppen. Som det ses er der flere elementer i projektet, der kan tænkes direkte ind i CIG-metoden, men der er også forhold, der skal tilpasses til projektets form. Metoden er specifikt udviklet til at håndtere komplekse samfundsproblemer, hvor mange aktører er nødvendige for at opnå succes. CIG’en suppleres af en borgerpanelundersøgelse, der tager fat i spørgsmål om service og planlægning i et geografisk perspektiv. Borgerpanelet er elektronisk, og består af ca. 850 repræsentativt udvalgte bornholmere. Udviklingen af spørgerammen til undersøgelsen foregår i forlængelse af udarbejdelsen analyserapporten ”Et fælles udgangspunkt”. Dermed skal udviklingsfasen inddrage det bornholmske samfund i bred forstand i både udviklingen af strategiske og konkrete tiltag for Bornholms fremtid, og i de dilemmaer, som politikerne bør tage stilling til i forbindelse med efterfølgende politiske proces om Bornholms udviklingsstrategi, der følger efter projektet Bornholms fremtid. Leverancer - ”Et fælles udgangspunkt”-analyserapport, der indeholder o Del 1: analyse af eksisterende, validerede data fra regionskommunen i forhold til at skabe et accepteret vidensgrundlag inden for de tre spor o Del 2: ny viden om bosætningsdrømme og -forventninger i yderområder, herunder viden om hvilke potentialer tilflyttere og ”indfødte” bornholmere ser - - - - - Metodeudvikling af CIG i en kontekst, der svarer til Yderområder på forkant, og derudover har fokus på en bred anvendelse af metoden i sammenhænge, hvor ”de svære spørgsmål” skal drøftes Oplæg til CIG, bestående af det fælles udgangspunkt, med henblik på at drøfte en fælles agenda, herunder blandt andet hvordan kan man skabe positiv udvikling på Bornholm med udgangspunkt i de lokale potentialer – og hvordan måler man udvikling på andre måder end BNP og befolkningstal? hvilket forhold skal Bornholm have til vækstmotoren København? hvordan følger man op på planmæssige tiltag som ophævelse af bopælspligten – hvad betyder det for byerne og for udviklingen af den kommunale service? hvordan kan udviklingen af boliger og boligområder bidrage til udvikling – og hvordan kan boligmassen tilpasses behovet, hvis man samtidig vil udvikle Bornholm? hvordan kan man i forlængelse af den udvikling CIG’en ønsker, drøfte processer for udvikling af arbejdsmarkedet til yderområdet Bornholms ”nye rolle” Inddragelse af bornholmske borgere og interessenter i udviklingen på baggrund af det fælles udgangspunkt blandt andet gennem en borgerpanelundersøgelse om serviceplanlægning på forkant Gennemførelse af proces, hvor en CIG udarbejder samfundsudviklingsstrategi. Det er vanskeligt i øvrigt at beskrive leverancerne fra CIG, da output defineres af gruppen igennem processen Udarbejdelse af samfundsudviklingsstrategi for Bornholm En politisk proces i forlængelse af projektperioden, hvor samfundsudviklingsstrategien inddrages i arbejdet, der munder ud i Bornholms udviklingsstrategi. Samfundsudviklingsstrategiens hovedbudskaber inddrages i den politiske debat, og kan indgå i den endelige Bornholms udviklingsstrategi Milepælsplan foreløbig Aktivitet Koordinering med politisk proces for Bornholms udviklingsstrategi Efterår 2014 Udvikling af datapakke, herunder evt. indsamling af lokale data Marts 2015 Metodeudvikling af CIG til lokal kontekst, herunder screening af deltagerfelt Maj 2015 Datapakke leveres April 2015 Design af kvalitativ undersøgelse Analyse af data i datapakke (og evt. lokale data) på tværs Maj 2015 April/Maj 2015 Gennemførelse af interview (kvalitativ undersøgelse) Juni/Juli 2015 Udarbejdelse af ”Et fælles udgangspunkt”-rapport Maj 2015 Temadag for kommunalbestyrelsen – ”Bornholm 2025” Etablering af Collective Impact Group for Bornholms fremtid, herunder proces med møderække April 2015 Juni-September 2015 Gennemførelse og afrapportering af borgerpanelundersøgelse August 2015 Udarbejdelse af samfundsudviklingsstrategi August/September 2015 Eksterne konsulenter Det forventes at projektet inddrager eksterne konsulenter til at varetage følgende opgaver: - Antropologisk/sociologisk kvalitativ undersøgelse af motivationsfaktorerne for bosætning på Bornholm (Del 2 af ”Et fælles udgangspunkt”) Facilitering af Collective Impact Group, herunder metodeudvikling i lokal kontekst og fx udarbejdelse af realistiske udviklingsscenarier for Bornholms fremtid Evt. facilitering af møder med borgere/borgergrupper Organisation Styregruppe: Winni Grosbøll (fmd.) Karen Skou (Realdania) Eske Groes (KL) Jonas Skovsgaard Christensen (Ministeriet for By, Bolig, Landdistrikter) Annette Klysner (Naturstyrelsen) Carsten Scheibye Laila Kildesgaard Projektgruppe Kristian Pihl (projektleder) Jane Andersen Anja Bach-Jensen Øvrige ressourcepersoner Gugga Zakariasdottir Repræsentant sekretariatet for Bornholms Vækstforum Rapportering til styregruppe Der afrapporteres til styregruppen på tre møde fordelt over projektperioden: Første møde: Gennemgang og godkendelse af projektplan (oktober 2014) Andet møde: Præsentation af datapakke og foreløbige resultater, oplæg til deltagerkreds i CIG og kvalitativt undersøgelsesdesign (ultimo april 2015) Tredje møde: Præsentation af samfundsudviklingsstrategi (september 2015)
© Copyright 2024