Projektplan for Bornholms fremtid
Formål
Formålet med projektet Bornholms fremtid er at udarbejde et fælles, anerkendt dialogværktøj,
som politik- og strategiudviklingen kan tage udgangspunkt i, i Bornholms Regionskommune.
Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse
i et yderområde som Bornholm.
Derudover er det et centralt formål med projektet at tage udgangspunkt i de lokale kvaliteter, og i
lokale aktører for at skabe en fælles forståelse af udfordringer og muligheder. Og dermed skabe
et dialogværktøj, der kan skabe grundlag for tiltag, der er bredt accepteret.
Endelig er det et formål at inddrage samfundets aktører i samfundsudviklingen på et strategisk
niveau.
Baggrund
Befolkningstallet på Bornholm falder, og øen er netop kommet under 40.000 indbyggere. Situationen på Bornholm er kompleks. Regionskommunens befolkningsprognose viser, at ca. 400 børn
er startet i skole denne sommer, mens tallet fx om tre år falder til 280. I forvejen er aldersfordelingen skævvredet, og i fremtiden kan vi forvente en faldende andel i den arbejdsdygtige alder og
en voksende andel af ældre. Stigningen i antallet af ældre over 65 år er voldsom over de kommende år, hvilket sammen med det faldende børnetal vil betyde et øget behov for at planlægge
den kommunale service så den stemmer overens med befolkningssammensætningen.
Det er dog ikke alene inden for den offentlige service, at situationen er kompleks. Ejendomsmarkedet er fastfrosset på store dele af øen, og realkreditinstitutterne er modvillige i forhold til at
tillade investeringer i boliger uden for de større byer. Der er i øjeblikket ca. 1.100 helårsboliger og
sommerhuse til salg, og liggetiderne er lange. Derudover har de almene boligselskaber svært ved
at få finansieret almindelige udgifter til vedligehold og lignende. Kommunalbestyrelsen har med
en beslutning om at ophæve bopælspligten, med undtagelse af 8 byer, forsøgt en offensiv strategi
med henblik på at sætte gang i boligmarkedet, men effekten er endnu ikke kendt. Ophævelsen af
bopælspligten har også betydet at byerne i den kommunale planlægning står med flere planlægningsmæssige mærkater. Det står fx ikke klart på hvilken måde udbredelsen af den offentlige service er påvirket af bopælspligtens ophævelse.
Dertil kommer at der gennem regionskommunens levetid er gennemført en række tilflytningsinitiativer, men spørgsmålet må, udover hvem vi gerne vil tiltrække, også være hvem der i øjeblikket
bliver tiltrukket af Bornholm, og hvad tilbyder vi dem, der rent faktisk flytter til øen. Samtidig viser
de interne flyttemønstre på Bornholm, at bornholmerne i vid udstrækning følger de globale og
nationale trends, hvor folk koncentreres omkring de største byer. De der flytter til Bornholm og
1
bosætter sig i landområderne eller i de mindre byer, flytter tilsyneladende efter nogle år til Rønne. Det har blandt andet betydning for lokalsamfundene, hvor skoler og daginstitutioner oplever
det faldende børnetal på nærmeste hold.
Erhvervslivet er generelt presset af globaliseringen, hvor især produktionsvirksomhederne løbende vurderer fordele og ulemper ved en placering på Bornholm. Bornholm har i 2014 gennemgået
en proces, hvor en af øens største produktionsvirksomheder, Danish Crowns slagteri i Rønne, skulle finde 20-25 mio. kr. i årlige besparelser og ellers ville slagteriet lukke. Det har intensiveret fokus
på sammensætningen af det bornholmske erhvervsliv og arbejdsmarked, og på hvad vi skal leve af
om 20 år. Det er ikke mindst spørgsmålet, hvordan erhvervslivet vil tilpasse sig den nationale og
globale udvikling. Det skal ses i sammenhæng med, at Bornholm inden for de næste par år forvente at have et arbejdskraftunderskud, der ikke matches af den forholdsvis store gruppe ledige, der
findes på øen, og i nogle brancher er rekrutteringsproblemerne allerede en realitet.
Fødevareområdet er et af Bornholms fyrtårne, og det bornholmske fødevarebrand er landskendt
– men hvordan arbejder man med et fødevarebrand, der bevæger i spekteret mellem den helt
lille, økologiske produktion og den industrielle landbrugsproduktion. Et lignende dilemma gør sig
gældende på turismeområdet, hvor både lejrskolerne og de der søger luksussen skal tilgodeses.
Bornholm er langt fremme i planerne med den grønne omstilling, og øens masterbrand Bright
Green Island signalerer, at det er den vej vi går. Men hvordan vender man et helt samfund i denne
omstillingsproces, og hvordan prioriterer man bedst i en presset økonomi.
Dermed kan det siges, at Bornholms udfordringer samler sig i tre spor:
-
Boliger og bosætning
Planlægning og service
Samfundsøkonomi og arbejdspladser
Inden for hvert af de tre spor, er der håndgribelige udfordringer, som er kort beskrevet ovenfor.
Men hvordan står det egentlig til og hvordan hænger de tre spor sammen på tværs. Det er en
viden, der er helt central, når bornholmerne skal drøfte, hvordan fremtidens samfund skal indrettes.
Der er mange ting, der trækker den rigtige vej, og åbner mulighed både for et tættere samarbejde
mellem øens aktører og for innovative ideer, der rækker ud over Bornholms grænser. Men det
kræver, at øens aktører mødes på tværs af interesser samles for at skabe basis for viden og udvikling. Der er med andre ord basis for at gøre en indsats, og de strukturelle forhold kræver indsatser, der rækker langt ud i fremtiden – derfor skal Bornholm vælge de rigtige.
De debatter, der i de kommende år skal tages på Bornholm inden for bolig, bosætning, erhverv,
arbejdsmarked, service og planlægning er strukturelle debatter, der vil kunne føles langt ud i samfundet. Derfor er det centralt, at vi kan drøfte fremtidige strukturer på tværs, og at dialogen mellem de forskellige aktører præges af respekt.
Regionskommunen har i efteråret vedtaget principperne for ”den samarbejdende regionskommune”, der skal være den politiske ramme for en ny opfattelse af det kommunale. Tankerne bag
tager udgangspunkt i at opgaverne skal løftes på tværs af samfundet og i fællesskab. I forlængelse
af det er den første ændring sket gennem en ændring af hele den kommunale organisation, hvor
samarbejde og partnerskaber sættes i højsædet. Denne ide søges videreført i projektet Bornholms
fremtid.
Succeskriterier
Samfundsudviklingsstrategien, der bliver det håndgribelige resultat af projektet, skal være et realistisk bud på, hvordan man kan skabe grundlaget for en anderledes og differentieret udvikling af
Bornholm med udgangspunkt i de særlige potentialer og muligheder, som specifikt knytter sig til
øen. Det er derfor et succeskriterie, at der udvikles et lokalt funderet dialogværktøj, der kan imødekomme behovet for et forum til at drøfte ”de svære spørgsmål” på tværs af samfundet.
Det er også et selvstændigt succeskriterie, at de lokale aktører kan opnå bred enighed om situationen på Bornholm med henblik på at bane vejen for holdbare beslutninger om øens fremtid.
Det er et succeskriterie, at projektet bidrager med viden om, hvad der motiverer tilflyttere i forhold til bosætning, hvilke tanker de har haft, men samtidig også hvilken opfattelse bornholmerne
har om livet på Bornholm. Sagt på en anden måde; leverer Bornholm varen i forhold til de drømme tilflyttere og bornholmere har?
Det er derfor et succeskriterie, at projektet skal være med til at skabe en mere frugtbar diskussion
af omstillingen på Bornholm. Det skal blandt andet ske gennem italesættelse af den positive udvikling i lokalsamfundene med udgangspunkt i at befolkningstallet ikke er den eneste indikator for
hvad der kan kaldes udvikling.
Projektbeskrivelse
Projektet er to-delt således, at der dels er en analysedel og en udviklingsdel. Analysedelen handler
primært om at få skabt forståelse for de interne sammenhænge i eksisterende data og viden,
samt at tilvejebringe ny viden om motivation og drømme om Bornholm hos tilflyttere og ”indfødte” bornholmere. Udviklingsdelen handler dels om at udvikle et dialogværktøj, der kan fungere på
tværs af samfundet i forbindelse med svære processer i forbindelse med beslutninger af strukturel karakter, dels om at afprøve dialogværktøjet i forhold til at inddrage det bornholmske samfund
i udformning af en strategi for samfundsudviklingen på øen.
Bornholms Regionskommune udarbejder en datapakke, der udgør den statistiske del af dialogværktøjet. Dertil bidrager KL og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med en datapakke,der
supplerer regionskommunens data med sammenligninger på tværs af landet. Regionskommunens
datapakken indeholder data inden for de tre spor; Bolig og bosætning, Planlægning og service
samt Samfundsøkonomi og arbejdspladser. Datapakken skal så vidt muligt også indeholde datakørsler, der belyser sammenhængene mellem de tre spor.
Analysefasen indeholder også en kvalitativ undersøgelse af de forhold, der knytter sig til det at bo
i og flytte til et yderområde som Bornholm, herunder motivationsfaktorerne arbejdsmarked, boligpriser, natur, service, foreningsliv, trafikal tilgængelighed, status og omdømme. Den kvalitative
undersøgelse skal ligeledes bidrage med viden om hvilke potentialer de adspurgte ser i det bornholmske samfund.
Samlet set skal analysefasen bidrage med et fælles udgangspunkt for at drøfte strategier og planer på tværs af de lokale aktører med henblik på, at det fælles udgangspunkt kan skabe grundlag
for en fælles agenda for Bornholms fremtid. Det fælles udgangspunkt afleveres i form af en rapport, der indeholder både analyse af data fra datapakken, samt den kvalitative analyse.
Udviklingsfasen omfatter nedsættelse af en Collective Impact Group (CIG), der ud fra en bred
samfundstilgang og med udgangspunkt i det fælles udgangspunkt skal arbejde med de centrale
spørgsmål i udkantsdebatten på Bornholm vedrørende boliger (bopælspligt, boligområder, nedrivning, leje/eje, priser), urbanisering både i forhold til København og lokalt, serviceplanlægning i
forhold til geografi og udvikling af arbejdsmarkedet.
Metoden CIG er forholdsvis ny, men elementer af metoden er allerede afprøvet i flere sammenhænge på Bornholm, herunder i forbindelse med Realdania-projektet i Ringebakkerne samt i forbindelse med processen for redningen af Danish Crown Rønne. Metoden tager udgangspunkt i at
aktørerne i en CIG opnår fælles forståelse for hvad problemerne består i, samt udvikler en fælles
vision for den forandring de ønsker at skabe. Dernæst skal gruppen opnå enighed om, hvordan
der måles – og endelige gennem gensidigt forpligtende aktiviteter og tæt kommunikation mellem
deltagerne, skal CIG føre forandringen ud i livet. En CIG har typisk en særskilt støtteorganisation,
der i dette tilfælde som udgangspunkt udgøres af projektgruppen.
Som det ses er der flere elementer i projektet, der kan tænkes direkte ind i CIG-metoden, men der
er også forhold, der skal tilpasses til projektets form. Metoden er specifikt udviklet til at håndtere
komplekse samfundsproblemer, hvor mange aktører er nødvendige for at opnå succes.
CIG’en suppleres af en borgerpanelundersøgelse, der tager fat i spørgsmål om service og planlægning i et geografisk perspektiv. Borgerpanelet er elektronisk, og består af ca. 850 repræsentativt udvalgte bornholmere. Udviklingen af spørgerammen til undersøgelsen foregår i forlængelse
af udarbejdelsen analyserapporten ”Et fælles udgangspunkt”.
Dermed skal udviklingsfasen inddrage det bornholmske samfund i bred forstand i både udviklingen af strategiske og konkrete tiltag for Bornholms fremtid, og i de dilemmaer, som politikerne
bør tage stilling til i forbindelse med efterfølgende politiske proces om Bornholms udviklingsstrategi, der følger efter projektet Bornholms fremtid.
Leverancer
-
”Et fælles udgangspunkt”-analyserapport, der indeholder
o Del 1: analyse af eksisterende, validerede data fra regionskommunen i forhold til
at skabe et accepteret vidensgrundlag inden for de tre spor
o Del 2: ny viden om bosætningsdrømme og -forventninger i yderområder, herunder viden om hvilke potentialer tilflyttere og ”indfødte” bornholmere ser
-
-
-
-
-
Metodeudvikling af CIG i en kontekst, der svarer til Yderområder på forkant, og derudover
har fokus på en bred anvendelse af metoden i sammenhænge, hvor ”de svære spørgsmål”
skal drøftes
Oplæg til CIG, bestående af det fælles udgangspunkt, med henblik på at drøfte en fælles
agenda, herunder blandt andet
 hvordan kan man skabe positiv udvikling på Bornholm med udgangspunkt i de lokale potentialer – og hvordan måler man udvikling på andre måder end BNP og befolkningstal?
 hvilket forhold skal Bornholm have til vækstmotoren København?
 hvordan følger man op på planmæssige tiltag som ophævelse af
bopælspligten – hvad betyder det for byerne og for udviklingen af
den kommunale service?
 hvordan kan udviklingen af boliger og boligområder bidrage til
udvikling – og hvordan kan boligmassen tilpasses behovet, hvis
man samtidig vil udvikle Bornholm?
 hvordan kan man i forlængelse af den udvikling CIG’en ønsker,
drøfte processer for udvikling af arbejdsmarkedet til yderområdet
Bornholms ”nye rolle”
Inddragelse af bornholmske borgere og interessenter i udviklingen på baggrund af det
fælles udgangspunkt blandt andet gennem en borgerpanelundersøgelse om serviceplanlægning på forkant
Gennemførelse af proces, hvor en CIG udarbejder samfundsudviklingsstrategi. Det er vanskeligt i øvrigt at beskrive leverancerne fra CIG, da output defineres af gruppen igennem
processen
Udarbejdelse af samfundsudviklingsstrategi for Bornholm
En politisk proces i forlængelse af projektperioden, hvor samfundsudviklingsstrategien
inddrages i arbejdet, der munder ud i Bornholms udviklingsstrategi. Samfundsudviklingsstrategiens hovedbudskaber inddrages i den politiske debat, og kan indgå i den endelige
Bornholms udviklingsstrategi
Milepælsplan foreløbig
Aktivitet
Koordinering med politisk proces for Bornholms udviklingsstrategi
Efterår 2014
Udvikling af datapakke, herunder evt. indsamling af lokale data
Marts 2015
Metodeudvikling af CIG til lokal kontekst, herunder screening af deltagerfelt
Maj 2015
Datapakke leveres
April 2015
Design af kvalitativ undersøgelse
Analyse af data i datapakke (og evt. lokale data) på tværs
Maj 2015
April/Maj 2015
Gennemførelse af interview (kvalitativ undersøgelse)
Juni/Juli 2015
Udarbejdelse af ”Et fælles udgangspunkt”-rapport
Maj 2015
Temadag for kommunalbestyrelsen – ”Bornholm 2025”
Etablering af Collective Impact Group for Bornholms fremtid, herunder proces
med møderække
April 2015
Juni-September 2015
Gennemførelse og afrapportering af borgerpanelundersøgelse
August 2015
Udarbejdelse af samfundsudviklingsstrategi
August/September 2015
Eksterne konsulenter
Det forventes at projektet inddrager eksterne konsulenter til at varetage følgende opgaver:
-
Antropologisk/sociologisk kvalitativ undersøgelse af motivationsfaktorerne for bosætning
på Bornholm (Del 2 af ”Et fælles udgangspunkt”)
Facilitering af Collective Impact Group, herunder metodeudvikling i lokal kontekst og fx
udarbejdelse af realistiske udviklingsscenarier for Bornholms fremtid
Evt. facilitering af møder med borgere/borgergrupper
Organisation
Styregruppe:
Winni Grosbøll (fmd.)
Karen Skou (Realdania)
Eske Groes (KL)
Jonas Skovsgaard Christensen (Ministeriet for By, Bolig, Landdistrikter)
Annette Klysner (Naturstyrelsen)
Carsten Scheibye
Laila Kildesgaard
Projektgruppe
Kristian Pihl (projektleder)
Jane Andersen
Anja Bach-Jensen
Øvrige ressourcepersoner
Gugga Zakariasdottir
Repræsentant sekretariatet for Bornholms Vækstforum
Rapportering til styregruppe
Der afrapporteres til styregruppen på tre møde fordelt over projektperioden:
Første møde: Gennemgang og godkendelse af projektplan (oktober 2014)
Andet møde: Præsentation af datapakke og foreløbige resultater, oplæg til deltagerkreds i CIG og
kvalitativt undersøgelsesdesign (ultimo april 2015)
Tredje møde: Præsentation af samfundsudviklingsstrategi (september 2015)