Solskinsøen” får en helt ny betydning, når Bornholms
20 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 BORNHOLM ER TEST-Ø FOR HELE EUROPA ”Solskinsøen” får en helt ny betydning, når Bornholms Regionskommune kommer i mål med den overordnede vision om at være 100 % fossilfri i 2025. Solenergi udgør nemlig sammen med vind og biomasse det brændstof, der skal sætte fart på udviklingen mod at nå visionen. Af Tina Birkkjær Nikolajsen Man skulle næsten tro, at Bornholm var placeret der midt i Østersøen med det specifikke formål at være test-ø for en række initiativer omkring bæredygtig energi. Bornholm arbejder på at blive Bright Green Island og dermed gøre øen 100 % fossilfri i energiproduktion. I bestræbelserne på at nå dertil har forskellige lokale organisationer og myndigheder involveret sig i forsknings- og udviklingsprojekter, der tilsammen gør Bornholm til en stor prøveklud for udvikling af grøn energi. Og med 1 % af Danmarks befolkning og en fuldt sammenlignelig sammensætning af borgere og virksomheder på øen i forhold til resten af Danmark er Bornholm noget nær perfekt som test-ø. Læg dertil at Bornholm har sit eget energisystem, som giver kontrol over alt ind- og udgående strøm, der gør det muligt at lave test uden forstyrrende elementer. Ifølge Fredrik Romberg, der er direktør i Business Center Bornholm og medlem af regeringens vækstteam for energi og klima, ligger Bornholm efterhånden forrest i feltet af smart grid-eksperter, og det betyder, at resten af Danmark og Europa kan lære af øens erfaringer. ”Den energiplanlægning, vi tester i øjeblikket vil komme hele Danmark til gode,” siger han og peger på, at der allerede nu er stor opmærksomhed om øens projekter ikke mindst fra udlandet. VINDENERGI ER EN LUFTIG STØRRELSE Bornholm er nemlig blevet udvalgt som testø for EcoGrid EU, der er et internationalt demonstrationsprojekt, hvor 2.000 bornholmske forbrugere tester nye muligheder for at styre deres elforbrug. Det er der brug for i fremtiden, hvor det meste el vil komme fra vedvarende energi. Når der er vindstille – eller solen ikke skinner – vil der derfor være mindre el til rådighed, og så er det smart, at forbrugerne skruer ned for elforbruget og flytter det til perioder, hvor der produceres mere el. I Danmark har vi en målsætning om, at halvdelen af elforbruget i 2020 skal komme fra vindmøller, og det er en kilde, vi ikke er herre over. Derfor skal vi ifølge Maja Bendtsen, der er projektleder for EcoGrid EU, finde ud af, hvordan vi kan tilpasse vores forbrug til når energien er der. ”Det automatiske udstyr, vi tester i projektet, kan hjælpe os til at planlægge energiforbruget, så det går mindst muligt ud over vores komfort,” siger hun og henviser til varmeregulering som et godt sted at begynde. AFTENSMADEN SKAL IKKE AFHÆNGE AF SOL OG VIND ”Det betyder ikke så meget, at varmen ikke ligger præcist, som vi ønsker, bare den ligger inden for et fastsat interval. Men derimod vil det være meget indgribende, hvis vi pludselig ikke kunne lave mad på komfuret eller se tv og lade telefon op, når vi ville,” siger Maja Bendtsen. At fremtiden rummer mange spørgsmål, kan Klaus Vesløv skrive under på. Han er udviklingschef i energiselskabet Østkraft, der deltager i et stort fællesprojekt på Bornholm om udvikling af en simuleringsmodel. Modellen simulerer energisystemet og viser udfaldet af en masse spørgsmål som ’hvad nu hvis …’. ”For ændringer i forbrugernes tilgang til egenproduktion og forbrug af energi, samt ikke mindst nye teknologier kan betyde stor usikkerhed om den retning energisektoren skal bevæge sig i,” fortæller Klaus Vesløv. BORNHOLM FINDER BALANCEN Der er et stort behov for at kunne opbygge fremtidens scenarier for det samlede energisystem, for at kunne undersøge og træffe bedst mulige beslutninger omkring investeringer og strategi. ”Det er nødvendigt, hvis vi vil indfri vores fæl- les ambitiøse målsætninger på øen. Vi har på Bornholm optimale muligheder for at teste det af,” fastslår Klaus Vesløv. ”Hvad nu hvis Bornholm pludselig får 6000 el-biler - og alle bilisterne vil lade dem op på samme tid,” eller hvad hvis vi Bornholm implementerer et stort geotermi anlæg, en stor kystnær vindmøllepark, eller noget helt 4, spørger han for at give et eksempel. Louise Lyng Bojesen, der pr. 1. marts 2014 er centerchef for Teknik og Miljø i Bornholms Regionskommune, er enig i, at simuleringsmodellen er et uvurderligt redskab i bestræbelserne på at finde en balance. For modellen kan sætte alle ressourcer i spil og regne på udvalgte parametre, så investeringerne kan laves ud fra det bedste og billigste scenarie. ”Og her indgår også fjernvarme. Vi kan se på, hvad vi bruger i dag af eksempelvis biomasse, og så kan vi simulere, hvor meget vi erstatter, hvis vi vælger at koble solvarme på anlægget. Så bliver der frigjort biomasse til andre ting. På den måde skal der hele tiden balanceres efter, hvad der er tilgængeligt, og hvilket forbrug, vi har,” siger hun. 21 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 Visionen Bright Green Island står på fire ben: T DE Bæredygtig Business, Det Gode Liv, NO LO SS NE TE K Grøn Teknologi og Naturdestination. GI Vi har samlet de fire kategorier i en vifte for at vise, at de både kan N IG BR O ATI TI N A - H fire selvstændige områder ES IG EE T G R N IS L anskues som ét billede og som SI RD BU EDY GT GRØN IV TU NA BÆ R DE L ND GO · www.facebook.com/Brightgreenisland · www.bornholm.dk SIMULERINGSMODELLEN: • er dynamisk •genskaber virkelighedens resultater i et virtuelt modelmiljø •er i stand til at simulere konsekvenser af alternative og fremtidige scenarier •kvalificerer og kvantificerer energisystemets resultater og nøgletal på timebasis i hvert scenarie •skaber et faktabaseret beslutningsgrundlag for strategiske beslutninger •er landets mest omfattende, nøjagtige og dynamiske dokumentation af et helt energisystem Simuleringer forbinder strategi direkte med praktik Simuleringsmodellen er ejet af Energiudvikling Bornholm og udviklet med hjælp til finansiering af blandt andre Bornholms Vækstforum til brug for planlægning og tilpasning af energisystemer på Bornholm - og kan dokumentere resultaterne. Simuleringsmodellen sikrer, at de beslutninger, der skal træffes på kort og lang sigt, er baseret på konkrete fakta. Modellen giver mulighed for at teste alternativer og analysere risici, man kan forestille sig. Det er det lokale selskab Logic A/S, som har stået for opbygning og kalibrering af systemet. Værktøjet har desuden den unikke effekt, at det bliver muligt at træffe beslutninger på grundlag af driftskonsekvenser i stedet for anskaffelsespriser. Forening skal sætte strøm til Bornholms vision Med støtte på tre millioner kroner fra Energistyrelsen er Energiudvikling Bornholm hjulpet et stykke på vej mod foreningens overordnede mål. Energiudvikling Bornholm har fået del i en pulje på 19 millioner kroner fordelt på 12 projekter. Og faktisk har Bornholm fået en ret god luns, nemlig tre millioner kroner til strategisk energiplanlægning af Bornholms fremtidige energisystem. Energistyrelsen har delt støtten ud til projekter, der skal fremme partnerskaber om energiplanlægning mellem energiselskaber, kommuner og lokale virksomheder. Og sådan et projekt ligger godt til Bornholm, der allerede har blus på kedler i forhold til den grønne omstilling. Med et ønske om at skabe vækst og udvikling på Bornholm har forskellige parter stiftet foreningen Energiudvikling Bornholm, hvis erklærede formål er, at der på Bornholm investeres, implementeres og testes nye teknologier i fuld samfunds- skala i et samarbejdende energisystem. AMBITIØSE MÅLSÆTNINGER Energiudvikling Bornholm består indtil videre af Business Center Bornholm, Østkraft, BOFA, Bornholms Forsyning og Rønne Vand & Varme. Foreningen ønsker dermed at understøtte kommunens vision om Bright Green Island og de ambitiøse målsætninger på energiområdet der ligger heri. ”De visioner, kommunen har for Bright Green Island, vil foreningen gerne effektuere. På grundlag af visioner på energiområdet, vil vi udarbejde handlingsplaner med konkrete målsætninger, som sikrer bl.a. vækst, arbejdspladser og grønne uddannelser,” siger Energiudvikling Bornholms formand Knud Andersen. MODELLEN OMFATTER: •hele det bornholmske bygningsopvarmningsnet og –forbrug •hele det bornholmske elnet og –forbrug • 40.000 indbyggere • 35.000 opvarmede bygninger • 6.500.000 m2 bygningsarealer •alle øens 19 forskellige produktionsenheder •alle øens 35 store vindmøller og 34.500 m2 solceller • 6 separate varmedistributionsnet • 1 eldistributionsnet • 1 søkabel •730 vejrdata-registreringer (hver 12. Time), hver med målinger af 14 forskellige målepunkter •mulighed for at indsætte yderligere et antal alternative teknologi-løsninger, blandt andet en 15.000 m2 stor solfanger
© Copyright 2024