9. BILAG .........................................................
9. BILAG ................................................................................................................................ 2 9.1 Tidslinje ........................................................................................................................ 2 9.2 Billedarkiv .................................................................................................................... 3 9.3 Formidlingsopgave .................................................................................................... 10 9.4 Studieforløbsbeskrivelser .......................................................................................... 13 9.4.1 Fælles studieforløbsbeskrivelse ................................................................................ 13 9.4.2 Individuelle studieforløbsbeskrivelser ...................................................................... 13 9.4.1.1 Studieforløbsbeskrivelse for Helle Baadsgaard Mortensen ............................................ 13 9.4.1.2 Studieforløbsbeskrivelse for Lulu Roos............................................................................ 14 9.4.1.3 Studieforløbsbeskrivelse for Martin Grønne.................................................................... 15 9.4.1.4 Studieløbsbeskrivelse for Sara Raahauge Madsen .......................................................... 15 1 9. BILAG 9.1 Tidslinje 1928: Hasan al-Banna bliver medstifter af Det Muslimske Broderskab i Egypten 1938: Hasan al-Banna bliver leder af Det Muslimske Broderskab og en militant vinge oprettes 1947: I oktober vedtager FN’s generalforsamling oprettelsen af den jødiske stat Israel i Palæstina 1948: Uafhængighedskrigen mellem Israel og de omkringliggende arabiske stater Hasan al-Banna opretter den militære underafdeling Det Hemmelige Apparat Nuqrashi Pasha og dommer Ahmed al-Khazindar myrdes Det Muslimske Broderskab forbydes organisation 1949: Hasan al-Banna myrdes 1952: Militærkuppet: Fra monarki til republik Pga. statsomvæltningen er Det Muslimske Broderskab ikke længere forbudt 1953: Muhammed Naguib bliver præsident 1954: Gamal Abdel Nasser udsættes for attentatforsøg udført af Det Muslimske Broderskab Sayyid Qubt og øvrige ledelse af Det Muslimske Broderskab fængsles Det Muslimske Broderskab forbydes 1956: Suez-krigen Gamal Abdel Nasser overtager præsidentposten og sætter Muhammed Naguib i husarrest 1966: Sayyid Qutb myrdes 1967: Junikrigen mellem 1) Egypten, Syrien, Jordan og Irak og 2) Israel 1970: Gamal Abdel Nasser dør Anwar al-Sadat bliver præsident og gør Det Muslimske Broderskab lovligt igen 1971: Anwar al-Sadat foreslår våbenhvile med Israel 1973: Yom-Kippurkigen d. 6. oktober: Krig mellem 1) Israel og 2) Syrien og Egypten Våbenhvile-aftale med FN (resolution 338) 1978: Anwar al-Sadat underskriver fredsaftale med Israel 1979: Irans islamiske revolution 1981: Anwar al-Sadat myrdes (6. oktober) Det Muslimske Broderskab forbydes Hosni Mubarak bliver Egyptens nye præsident 1987: Det Muslimske Broderskan indgår alliance med det liberale Wafd-party Stiftelsen af Hamas – en udløber af Det Muslimske Broderskab 1988: Ayman al-Zawahiri (fra Det Muslimske Broderskab) opretter sammen med Osama bin Lasen al-Qaeda 1990: Golfkrigen: Egypten deltager og støtter den vestlige koalition 2011: Hosni Mubarak afsættes af Supreme Council of the Armed Forces (SCAF) 2012: Mohammed Mursi fra Friheds- og retfærdighedspartiets vinder Egyptens første præsidentvalg og Det Muslimske Broderskabs medlemmer løslades og lovliggøres – dog ikke lovligt for dem at danne parti 2013 Mohamed Mursi afsættes af militæret med Abdul Fatah al-Sisi i spidsen 2014: Abudl Fatah al-Sisi vinder det næste præsidentvalg Abu Bakr al-Baghdadis islamiske bevægelse forenes under navnet Islamisk Stat 2 9.2 Billedarkiv Hassan al-Banna (1906) som grundlagde Det Muslimske Broderskab i 1928 og blev leder i 1938. Lederne fra De Frie Officerer som stod bag kuppet i Egypten 31. Juli, 1952. Fra venstre: Oberst Zakariyya Mohieddin; Major Hassan Ibrahim; Oberst Youssef Saddiq; Oberst Anwar Sadat; Oberstløjtnant Abdel Latif al Boghdadi; Oberst Gamal Abdel Nasser; General Mohammed Naguib; og Oberst Ahmed Sawki. Fra Højre: Major Kamal El Din Hussein og Major Abdel Hakim Amer. 3 Gamal Abdel Nasser (1918) der lancerer sin stilling som præsident i 1954. Sayyid Qutb (1906) (højre), frontfigur inden for Det Muslimske Broderskab, sammen med præsidenten for ”The Colorado State Teacher’s College” i 1949, hvor Qutb studerede i USA. Sayyid Qutb fængsles i 1955 og løslades i 1964, fængsles igen i 1965 og bliver hængt i 1966. 4 Israelske tanks i Golan-højderne i junikrigen 1967. Palæstinensere overgivet sig til israelske soldater i Vestbredden i junikrigen 1967 5 Israels premierminister Menachem Begin visker til Egyptens Anwar Sadat i 1977. Camp David aftalen 1978: Fra venstre: Egyptisk præsident Anwar Sadat, amerikansk præsident Jimmy Carter og israelsk præsident Menachem Begin. 6 Snigmordet på Anwar Sadat i anledningen af jubilæumsåret for Yom Kippurkrigen 6. Oktober 1981. Anwar Sadat er myrdet og forsøges reddet. 7 Yusuf al-Qaradawi (1926) Yusuf al-Qaradawi (1926) med Hamas’ premiereminister. 8 Ayman al-Zawahiri (1951) fængsles i 1981 i forbindelse med mordet på Sadat, idet han anklages for at have været involveret. Han blev løsladt i 1984. Ayman al-Zawahiri (højre) sammen med Osama bin Laden (venstre) i 2001. 9 9.3 Formidlingsopgave Vores fortælling Vi vil fortælle en historie om radikaliseringens rødder. Hvor blev den født? Hvad fik den til at gro? Og hvem bestemte hvordan den kom til at tage sig ud? Vi vil fortælle historien om Det Muslimske Broderskab i Egypten, men vi vil også trække tråde frem til dannelsen af al-Qaeda og Islamisk Stat. Vi vil fortælle, hvad der kan lede til radikale tanker med det formål, at det skal få lytteren til at tænke over hvad vores internationale samfund, vores land, vores samfund og hvad vi selv gør for at forstå disse rødder. Har vi overhovedet prøvet at forstå eller er vi hurtige til at dømme ud fra forestillinger og fordomme, som vi ikke orker at udfordre, fordi det åbner op for en verden der skræmmer os eller fordi vi frygter at den vil prikke til vores dårlige samvittighed? Vores projekts samfundsmæssige relevans Vores projekt er interessant at formidle videre, idet det tager afsæt i en problemstilling, som er relevant som aldrig før. Danmark er blevet et multietnisk land, der især modtager immigranter fra Tyrkiet, Irak, Iran, Pakistan, Libanon og Afghanistan, hvorfra mange er muslimer. Hvert land har sin egen kultur og hver muslim har sin egen fortolkning af islam. Det er derfor en heterogen gruppe, som ikke kan kategoriseres. Opdelingen af moderate og radikale muslimer er end ikke dækkende. Vi har i den seneste tid oplevet forfærdelige eksempler på radikalisering som eksempelvis 9/11, terrorangreb i Madrid, Spanien, London, England og Boston, USA og har senest fået blæst ørene fulde af barbariske aktiviteter begået af Islamisk Stat i Irak og Syrien. Selvom der selvfølgeligt også er en tendens til en positiv integration, har vi fokus på radikaliseringen og ekstremismen, som også er at finde i vores samfund. De nævnte terrorhandlinger er med til at øge stigmatiseringen af muslimer som en homogen gruppe. En stigmatisering, som kan føles som et angreb og dermed kan afføde en yderligere radikalisering. Det er dermed en ond spiral, der på en kedelig regnvejrsdag kan få de fleste til at give op i brainstormingen om at finde en løsning på polariseringen mellem vesterlændinge og muslimer. Men på en solrig forårsdag er der dog grogrund for optimisme, idet der altid vil være en løsning omend den kan kræve tålmodighed. Noget så basalt som at løse en konflikt, lærte man allerede i skolegården, hvor det første skridt i løsningen af en konflikt som regel blot var at lytte og forstå. At sætte sig ind i den andens sted og prøve at forstå hvad det er der har fået vedkommende til at agere som det har. Det næste skridt er dernæst at give sin egen version og her forventes det ligeledes, at den anden part lytter, ellers vil dette blive endnu en kilde til konflikt. 10 Denne basale konfliktløsningsteknik er dog ikke så basal, når det kommer til virkelighedens store konflikt om islam og Vesten, som har vist en tendens til i stigende grad at polarisere vores samfund. Med vores projekt forsøger vi, som ét skridt i konfliktløsningen, at komme tættere på rødderne til radikaliseringen med udgangspunkt i casen ‘Egypten’ med det sigte at prøve at forstå. Hvad var det der skete som kunne få moderate muslimer til at blive radikale og hvor gik det galt? Gennem denne case kommer vi ind på nogle helt fundamentale tendenser inden for radikalisering som også gælder mere universelt. Vores målgruppe og medie Det ville være oplagt at formidle vores projekt som et radioindslag på P1, som i forvejen ikke er bange for at berøre følsomme og samfundsrelevante problemstillinger. Men som regel er denne målgruppe ofte allerede kritiske og reflekterende og segmentet består overvejende af ældre og intellektuelle som allerede har- eller opsøger viden, og med viden fjernes skyklapperne, som gør os snæversynede og fordømmende. Vi ønsker derfor at lave en dokumentar-serie, hvor vores projekt bliver ét blandt mange afsnit. Dette afsnit komme til at omhandle Egypten med fokus på Det Muslimske Broderskab. Men der skal eksempelvis også være afsnit der omhandler; Palæstina med fokus på Hamas, Libanon med fokus på Hizbollah, Afghanistan med fokus på al-Qaeda, og Irak og Syrien med fokus på Islamisk Stat. Vi vil gerne have et afsnit udgivet om dagen på Skandinaviens største dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Denne henvender sig til alle aldre og grundet vores velproducerede, gennemførte og eminente dokumentar-serie bliver den selvfølgeligt så populær i København, at Ekstra Bladet skriver om filmen, og snart vil alle Ekstra Bladets læsere fra hele landet se filmen, og vores målgruppe er fuldent. For vi ønsker at ramme så bredt som muligt, da vi mener alle har en holdning til radikalisering og ekstremisme. Og bedømt ud fra tonen på de sociale medier og offentlige debatforummer så kunne disse holdninger godt trænge til et frisk pust, der kunne medvirke til at vi lagde frikadelle – og burkakrigen på hylden og sammen kunne tage det første skridt og forsøge at forstå hvad stigmatisering kan føre til og dermed forstå hvilken skade man kan gøre alene ved at dømme, undertrykke og stigmatisere en gruppe som helhed. Dokumentaren 11 Intro: Vi vil i alle afsnit starte med introer, der viser klip af voldshandlinger som eksempelvis Islamisk Stats massakre, 9/11 og et palæstinensisk terrorangreb mod et tempel i Jerusalem og korte interviews med civile, der er berørte af disse. Dette glider over i en klipning af krigen i Irak og Afghanistan (og evt. en palæstinenser, der har mistet sit hjem grundet israelske bosættelser) og hvor fortvivlede civile uforståent beretter om krigenes meningsløshed. Man skal her få en følelse af at disse krige omfatter mindst lige så mange mennesker og som står med de samme frustrationer og sorg, som vi i Vesten gør, når vi ser terrorhandlinger rulle ind over vores TV-skærme. Dernæst vises kommentarfelter fra facebook, hvor vedkommendes, det omhandler, herkomst er understreget, mens en mand med alvorlig klang læser racistiske, dømmende, generaliserende og nedladende kommentarer op som: - ”Hvis du ikke kan klare at der er frikadeller i dit barns kantine, så skrid tilbage hvor du kom fra!”, - ”Hvorfor gider du bo her, hvis det er så fucking hårdt at folk har et problem med du går med tørklæde?”, - ”Du kan jo også prøve at få et arbejde i en grønthandler, i stedet for at sidde på kontanthjælp derhjemme og spise kebab og ryge vandpibe, din nasserøv!”. Hernæst klipper den tilbage til vedkommendes, der rettes kommentar til, oprindelige hjemland, som vises som krigshærgede områder og en eksplosion lyder: BAAANG! Herefter bliver der stille og følgende tekst dukker op til et stykke stemningsmusik: Hvornår har du sidst prøvet at forstå? Fra nu af visualiseres og fortælles begivenhederne fra projektet som de står beskrevet. Det vil foregå som en kombination af film-klip med både autentiske og fiktive gengivelser, samt oplæsninger fra værker som eksempelvis Sayyid Qutbs milepæle. Vi starter med mordet på Sadat 1981 og argumenterer derefter løbende tilbage mod rødderne til det der ledte op til dette. Vi vil eksempelvis vise samtaler fra fængslerne. Samtaler der kunne omhandle Vestens erodering af deres religion islam og om regimets undertrykkelse af deres organisation gennem forbud. Under en samtale kunne en mand med skambidt kluns komme ind blødende hist og pist og fortælle hvordan denne vagt lod hunde gå løs på ham, hvortil han afslutter ”Kan man gøre dette mod et andet menneske kan man ikke være muslim”. Herefter vi vender tilbage til mordet på Sadat og forklarer Det Muslimske Broderskabs fremtidige forbindelser og udløbere som konsekvens af disse nævnte begivenheder. Filmen slutter med at fortælleren konkluderer: 12 ”Der er langt fra det Muslimske Broderskab til Islamisk Stat, men ser man på rejsen dertil er den plausibel og en naturlig følge af nogle uheldige omstændigheder. På denne rejse faldt vi over radikaliseringens rødder, rødder som har forgrenet sig og vokset sig større i takt med undertrykkelsen og stigmatiseringen af islam. Rødder som vi i Vesten, som første skridt, må forholde os til mod forhåbentligt en dag at kunne flette vores vestlige rødder ind i deres og ophæve distinktionen mellem ”dem” og ”os” og som eg og bøg leve side om side.” 9.4 Studieforløbsbeskrivelser 9.4.1 Fælles studieforløbsbeskrivelse Sara Raahauge Madsen, Lulu Roos, Helle Baadsgaard Mortensen og Martin Grønne har under vejledning af Henrik Jensen udformet denne projektrapport. Projektrapporten Bag tremmer: En islamisk ideologifabrik er et fagmodulprojekt i Historie, og er således skrevet på fagmodulet i Historie på den humanistiske bacheloruddannelse på 5. Semester. Projektet er forankret i breddekravet Europa/Verden og perioden Moderne tid efter 1750. 9.4.2 Individuelle studieforløbsbeskrivelser 9.4.1.1 Studieforløbsbeskrivelse for Helle Baadsgaard Mortensen 1. Semester Grundkurser: Politologi og Sociologi Progessionskursus: Samfundsvidenskabelig metode Projektrapport: Demokrati og legitimitet – En komparativ analyse af måden man implementerede demokrati gennem invasion og sanktioner i henholdsvis Irak og Burma 2. Semester Grundkurser: Samfundsøkonomi og Planlægning, Rum og Ressourcer Progessionskursus: Kvalitativ metode Projektrapport: Sønderborg kasernelukning - En komparativ analyse af Sønderborg og Næstveds kasernelukninger: Et projekt om konsekvenserne ved Sønderborg kasernelukning og sammenligning med Næstved kaserne mod at finde frem til hvad Sønderborg kasernen i fremtiden kunne bruges til. 3. Semester Grundkurser: Journalistik i teori og praksis og International Politik Progessionskursus: Samfundsvidenskabelig videnskabsteori 13 Projektrapport: Politisk kultur og demokratisering i Egypten: En analyse af de udfordringer der er i Egyptens politiske kultur for at kunne gennemføre en vellykket demokratiseringsproces 4. Semester Grundkurser: Krig, fred og Sikkerhed og International Development Progessionskursus: Kvantitativ metode Projektrapport: En policy-analyse af R2P – Fra politik til juridisk praksis: En policy-analyse af FN’s R2P-doktrin med udgangspunkt i dens mulighedsbetingelser for at blive institutionaliseret som juridisk praksis. 5. semester Grundkurser: HistorieNU og Lange linjer efter 1750 Progessionskursus: Historisk metode og kildekritik Projektrapport: Bag tremmer: En islamistisk ideologifabrik 9.4.1.2 Studieforløbsbeskrivelse for Lulu Roos 1. Semester Grundkurser: Filosofi og Videnskabsteori og Tekst og tegn Progessionskursus: Projektteknik Projektrapport: Absurditet og fremmedgørelse 2. Semester Grundkurser: Subjektivitet og læring og Kultur og historie Progessionskursus: Metode Projektrapport: Romantisk Nationsdannelse 3. Semester Grundkurser: Dansk: Tekstanalyse Progessionskursus: Videnskabsteori Projektrapport: Den Destruktive Skam 4. Semester Grundkurser: Diskursanalyse og sprog og Medieanalyse Progessionskursus: Moderne dansk litteratur og kultur Projektrapport: Identitetsdannelse i nyrealismen 5. semester Grundkurser: HistorieNU og Lange linjer efter 1750 Progessionskursus: Historisk metode og kildekritik Projektrapport: Bag tremmer: En islamistisk ideologifabrik 14 9.4.1.3 Studieforløbsbeskrivelse for Martin Grønne 1. Semester Grundkurser: Filosofi og Videnskabsteori og Tekst og tegn (merit) Progressionskursus: Projektteknik Projektrapport: Absurditet og fremmedgørelse 2. Semester Grundkurser: Subjektivitet og læring og Kultur og historie Progessionskursus: Metode Projektrapport: Romantisk Nationsdannelse 3. Semester Grundkurser: Dansk: Tekstanalyse Progessionskursus: Videnskabsteori Projektrapport: Den Destruktive Skam 4. Semester Grundkurser: Diskursanalyse og sprog og Medieanalyse Progessionskursus: Moderne dansk litteratur og kultur Projektrapport: Identitetsdannelse i Nyrealismen 5. semester Grundkurser: HistorieNU og Lange linjer efter 1750 Progressionskursus: Historisk metode og kildekritik Projektrapport: Bag tremmer: En islamistisk ideologifabrik 9.4.1.4 Studieløbsbeskrivelse for Sara Raahauge Madsen 1. semester: Efterår 2011, Gammelstudieordning Grundkurser: Historie og kultur + Subjektivitet og læring Projektrapport: Titel: “Den Hjemvendte Soldat”. Dimensioner: Subjektivitet og læring + Tekst og tegn. Dette semester skulle vi i projektet have fokus på projektteknik. Det vil sige lære hvordan at opgaven skulle opbygges og hvad den skulle indeholde. 2. semester: Forår 2012, Gammelstudieordning 15 Grundkurser: Filosofi og Videnskabsteori + Tekst og tegn Projektrapport: Titel: “Forfølgelser i middelalderen”. Dimensioner: Historie og Kultur. Andre krav: Fremmedsprog litteratur blev anvendt i overvejende del af projektet og projektets emne lå uden for nordisk kultur Dette semester havde vi fokus på metodeafsnittet, samt hvordan det er at arbejde med en problemstilling. Altså tillære sig viden og kunne benytte det i en opgave. Vi havde i vores projekt også fokus på kildekritik som historisk metode. Intentseminar: Metodeseminar. Andet: Medlem af fagudvalget, og planlagde i denne sammenhæng metodeseminaret. 3. semester: Efterår 2012, Gammelstudieordning Specialkurser: Pædagogik og uddannelsesstudier + Sundhedsfremme Projektrapport: Titel: “Det konstituerede køn”. Dimensioner: Filosofi og Videnskabsteori + Subjektivitet og læring. Andre krav: Fremmedsproget litteratur blev anvendt i overvejende del af projektet. Dette semester havde vi fokus på det videnskabsteoretiske (dette projekt fokus på poststrukturalisme), og jeg lærte her at forholde mig mere kritisk overfor de valgte teoretikere. Interntseminar: Videnskabsteori. Andet: Medlem af fagudvalget, i dette semester planlagde vi videnskabsteori seminaret, samt prøvede os med udførslen af en ny model for gruppedannelse. 4. semester: Forår 2014, Overført til ny studieordning, grundet et år på barsel Fagmodulskurser i Psykologi: • Fagmodulkursus 2: Psykologiske perspektiver - teori og hovedretninger • Fagmodulkursus 3: Psykologiske fokusområder: Social-, Udviklings- og Personlighedspsykologi. • Fagmodulkursus 4: Psykologisk metodologi og forskningspraksis. Skriftlig portfolioprøve. Fagmodulsprojekt i Psykologi: Titel: “Og et liv i skoven”. Litteratur: Martin Heidegger “Spørgsmålet om teknikken”. Andrea Hejlskov “Og den store flugt”. Digtsamling fra Daoismen. Psykologisk teoretiker: Irwin Yalom. 5. semester: Efterår 2014, Ny studieordning Fagmodulskurser: • Fagmodulkursus 1: Historie NU 16 Fagmodulkursus 2: Lange linjer efter 1750 • Fagmodulkursus 3: Historisk metode og kildekritik Fagmodulsprojekt i Historie: Titel: Bag tremmer: En islamisk ideologifabrik • 17
© Copyright 2024