Sleepless in Seattle D en b illed sk ab te kæ rlighed: R om antiske k om ed ier i 90’ernes H o lly w o o d K æ rlig h e d e n s g e n v o r d ig h e d e r e r e t o p la g t e m n e fo r m o rs k a b , o g i d et sid s te å r ti h a r s e t e n r æ k k e fo rs ø g p å a t g e n o p fris k e d e n ro m a n tis k e k o m e d ie f o r et m o d e r n e , m e d ie r o m a n tik - v a n t p u b lik u m . I Ben Stillers farce The Cable Guy (1996, B roderick nikker, im poneret: Sleepless in pæ ne M atthew Broderick, blevet d ro p p et af Seattle (1993, Søvnløs i Seattle) er n eto p en sin kæ reste. Den m aniske kabel-tv-installa- af hans k æ restes yndlingsfilm. tø r Jim Carrey, som m ed skræ m m ende so og se Sleepless in Seattle på kabel-tv. H ybridm anden) er hovedpersonen, den D enne udveksling er sigende af flere ihæ rdighed kaster sit venskab på Broderick, gru n d e. En film fra 1993 har her allerede giver ham et godt råd om hvordan han kan vundet en slags klassikerstatus: det p eg er på, vinde sin kæ reste tilbage: invitér hende over at den rom antiske kom edie som g en re er so lid t etableret i publikums bevidsthed. Endvi dobling i antallet af skilsmisser i USA, som d ere gøres d e t klart, at den rom antiske ko indtraf i tiåret 1910-20; isæ r i årtiets slut m edie (i h v e rt fald i m anuskriptforfatterens ning eksploderede tallene, og d et faldt netop øjne) er en genre, der p rim æ rt appellerer til sam m en m ed udsendelsen af DeM illes film e t kvindeligt publikum ; for m æ ndene ligger Old Wivesjor New, Don’t Change Your Husband, fidusen i, at film rom antikken gør kvinderne og Why Change Your Wije? (1918, 1919, m ere modtagelige for d eres kurm ageri. 1920). M usser arg u m en terer overbevisende Begge disse forhold e r vigtige for en over for, at d et var disse film, der fø rte an i u d o rd n et betragtning af d e t com eback, som nyttelsen af em n et og inspirerede Broadway d en rom antiske kom edie har g jo rt over det til at lancere skilsm issekom edien på teatret. sidst tiår. H e rtil kom m er, at scenen i The Teaterstykker som Bluebeard’s EighthWife Cable Guy også afspejler e t elem ent, som går (1921) og TheAwjulTruth (1922) blev straks igen i en s to r del af de nye rom antiske ko film atiseret (1923 og 1925), så Hollyw ood m edier: at rom ancer n æ res af æ ldre rom an havde en veletableret genre at gå ud fra, da tiske film; a t Hollywood selv er referen ce screw ball-film ene dukkede frem i 1934; de ram m en fo r de kæ rlighedshistorier, som to næ vnte teaterstykker blev også genfilm a udspiller sig på læ rredet. tiseret i henholdsvis 1938 og 1937. Man kan selvfølgelig også gå tilbage til Et tilb ag eb lik . D en rom antiske kom e d et 19. århundredes uartige og sofistikerede die var ellers en genre, d e r i 19 7 0 ’erne sto rt sæ dekom edier og utroskabsfarcer, og pege set blev erk læ re t død og begravet; flere skri på dem som vigtige forløbere og inspiration b enter hæ vdede, at d e n var blevet um ulig skilder, ikke m indst for en film skaber som g jo rt af forandringerne i tidsånden og E rnst Lubitsch og hans klassiske, m eget seksualm oralen (se f.eks. Brian H endersons europæ isk raffinerede storstadspikanterier. artikel i litteratu rlisten ). Siden har tingene D et er im idlertid væ rd at frem hæve de im idlertid æ ndret sig. am erikanske skilsm issekom edier for deres Den rom antiske k om edie har væ ret ivrigt centrale m oralske budskab: at de bånd, b ru g t i Hollywood fra begyndelsen af. Den hvorm ed loven og sam fundet binder æ g te synes dog at være r e t følsom over for tidens fæ ller sam m en, b ø r løses, hvis ikke naturen stem ninger; i perioder har genren h ø rt til de og kæ rligheden holder ved. m est populæ re, i andre har den næ rm est D ette ideal opretholdes i 1930’ernes væ ret usynlig. Det har v æ ret en udb red t an screw ball-kom edier, an fø rt af Frank Capras tagelse, at genren fø rste gang tråd te frem i It Happened One Night (1934, D et hæ ndte en 1930’ern e og straks oplevede sin storheds nat) hvor C laudette C olberts forvovne tid med de klassiske screw ball-kom edier, en rigm andsdatter til sidst forlader sin tilk o m udvikling, d e r ofte b etra g tes som betinget af m ende ved alteret og flyver b o rt m ed Clark den tunge skygge, som den store depression Gables replikrappe rep o rter. De to bliver kastede o v er det am erikanske samfund. ved begyndelsen af filmen bragt sam m en af Det har im idlertid vist sig, at en række af tilfæ ldighedernes spil; de finder først hinan genrens karakteristiske elem en ter in tro den utålelige, m en gør alligevel hinanden duceres i C ecil B. D eM illes skilsm issekom e følgeskab på en lang og fo rtu m let tu r - hun dier fra åre n e lige e fte r F ørste Verdenskrig. har ikke en cent, og han har genkendt hende Charles Musser, der h ar undersøgt sagen som en b o rtlø b e n m illionæ rdatter, som kan m ed stor grundighed, frem hæ ver den for sikre ham en dusør og et journalistisk scoop. Romantiske komedier i 9 0 ’ernes H ollyw ood 34 Til trods for det skarpe klasseskel m ellem skende eller irriteren d e påhit. Screwball-fil- de to og deres indledningsvise ringeagt for m ene sæ tte r o fte personerne i fuldstændig hinanden vinder de efterhånden hinandens uberegnelige, vanvittige og absurde situatio respekt og forstår, at de er jæ vnbyrdige og ner, som d et e r en stor fordel at kunne rea ligeværdige m ennesker, som vil klæde hin gere spo n tan t på. anden godt, og de ender m ed at falde for Spontanitets-idealet modsvares selvfølge hinanden og indgå et rigtigt kam m erat-æ g- lig af en in d g ro et modvilje mod konventio teskab. nel adfæ rd, m o d stivnede, unaturlige for R et u ventet viste It Happened One Night sig at have en m eget bred appel, og dens m e r og sippenippede n o rm er. Konflikten m ellem konform ism e og kærlighed e r selv ekstraordinæ re succes blev slået fast med følgelig også e t centralt m om ent i en anden tildelingen af alle fem store O scars - bedste genre, nem lig m elodram aet. Det h ar ofte film + in stru k tø r + m anuskript + m andlige væ ret b em æ rk et, at de overordnede p lo t hovedrolle + kvindelige hovedrolle (først stru k tu rer i d en rom antiske komedie og m e One Flew Over the Cuckoo’s Nest (1973, G øge lodram aet m in d e r en hel del om hinanden - reden) gjorde den n u m m e ret efter). I årene selv om d et e n d e r med lykkelig forening i derefter frem bragte Hollyw ood en række d et ene tilfæ lde, gråd og elendighed i det opfindsom m e, elegante, og vittige kom edier, andet - og græ n sern e kan i nogle tilfæ lde der er bygget op om kring tilsvarende m o n væ re ret flydende. Et m arkant eksem pel er stre - de to hovedpersoner er indledningsvis Leo M cCareys LoveAjfair (1939, Han og adskilt af tilsyneladende uoverstigelige for hun), der b eg y n d er med elegant og luftigt hindringer, som kan være sociale (klasse vid, m en slår h elt over og bliver en ren tåre forskelle) eller personlig art (de finder hin perser. anden utålelige; de er hinanden utro) eller Selv om syv forskellige m anuskript begge dele. I nogle af film ene er de to som forfattere arbejdede på film en, og d en m elo udgangspunkt gift m ed hinanden, og hand dram atiske slutning forst blev til på e t m eget lingen begynder m ed deres skilsmisse og en sent tid sp u n k t, blev filmen en succes, og der m ed deres genforening; TheAwJulTruth M cCarey genfilm atiserede den selv i 1957 (1937, D en frygtelige sandhed), His Giri som An Ajjair to Kemember (Rom antik (1940, Sensationen), og My Favorite om bord). U n d er krigen o g i efterkrigstiden (1940, Min yndligshustru) er klassiske havde væ ret d e r været lan g t mellem de ro Friday Wife eksem pler. A ndre følger It Happened One m antiske kom edier, men i 5 0 ’erne dukkede Night og lader tilfæ ldet føre de to sam m en, d er igen ek sem p ler op. Roman Holiday f.eks. My Man Godjrey (1936, Godfrey o rd (1953, P rinsessen holder fridag) m ed ner alt) og Bringing Up Baby (1938, H an, hun Audrey H ep b u rn og G regory Peck var en af og leoparden). de m est elskede, og den fulgte nøje opskrif I alle tilfæ lde er d er en b estem t egenskab, ten fra It Happened One N ight : en impulsiv som screw ball-film enes helte og heltinder ung pige fra d e t øverste sociale lag stikker af helst skal besidde, nem lig spontanitet. Spon fra sit velo rd n ed e liv; en kynisk journalist taniteten er nødvendig for at kunne omgå m ø d er hende tilfæ ldigt, genkender h ende forhindringerne; den sikrer, at hovedperso pludselig og ø jn e r det sto re scoop, m en for nerne ikke forbliver fanget af forudfattede elsker sig, og opgiver sin plan. Der e r selv m eninger, og den sæ tter dem i stand til at følgelig også forskelle: i d e n ældre film rej give igen på deres um age p artn ers overra- ser de to hovedpersoner gennem det depressionsram te USA - i den nyere udspil tilfæ lde; m ange af hans film er bygget op ler rom ancen sig m ed R om som baggrund, om kring Allens egen kom iker-figur og og den evige stads arkitektoniske vidundere ligger uden for den rom antiske tradition, danner så rom antisk en kulisse som tænkes om end Annie Hall (1977, Mig og Annie) kan. O g hvor pigen fø r blot var rigm ands blev en øjeblikkelig klassiker og fik stor datter, e r hun i Roman Holiday prinsesse; hun indflydelse. må lyde pligtens bud og skilles fra journali sten hun elsker. Screwball-film enes spontanitetsideal sy I 1980’ern e dukkede indim ellem film op, der prøvede at puste liv i den ro m an tiske kom ik, f.eks. Legal Eagles (1986, nes langt b o rte i D oris D ay-kom edierne fra Leg med ild) og Moonstruck (1987, Lune slutningen af SO’ern e og begyndelsen af fulde m å n e). Men d et var især to film fra 6 0 ’erne. Doris Day v æ rn e r fattet, beslu t 1989-90, d er slog an hos publikum og som t og nådeløst sin dyd m od anslag fra kom til at danne skole for de m ange an piberygende playboys i bløde hatte og stu m dre rom antiske kom edier, som fulgte i pede bukser; kun lovform eligt viet giver hun kølvandet på succesen: G arry Marshalls sig hen til Rock H udson. PrettyWoman og Rob Reiners When Harry O ven på ungdom soprørets om væ ltninger stod de rom antiske k om edier ikke så ty d e 35 Met Sally (Da H arry m ø d te Sally), forfat te t af N ora Ephron. ligt frem . Peter Bogdanovich gjorde et m e get bevidst forsøg på at reproducere To n ø g le v æ r k e r. I mange henseen 30’ernes screwball-film m ed What’s Up Doc d er er When Harry Met Sally en film , der (1973, D u er toppen, professor), m en der m eget bevidst viser hen til tredivernes var ikke mange, der syntes, at resultatet var screwball-film , isæ r It Happened One rigtig vellykket. W oody Allen er lidt et sæ r Night. M odellen, de to tilfæ ldigt sam- When H arry M et S ally Romantiske komedier i 9 0 ’ernes H ollyw ood 36 m enbragte personer, d er først ikke kan ud Friday: d et er d en professionelle rivalisering stå hinanden, m en til slut sm æ kforelsker sig, m ellem re p o rte rn e Nick N o lte og Julia R o følger den traditionelle opskrift. M idt i berts, k o m b in eret med hendes irritation 1970’erne deler H arry og Sally, to stu d e over hans nedladende skørtejæ gerfacon, der rende fra U niversity of Chicago, bil på vejen holder dem adskilt. Den re t uinteressante til N ew York. U ndervejs går de hinanden krim inalgåde, som de skal opklare, får des g rundigt på n erverne. O ver det næ ste årti væ rre love til at dom inere og næsten kvæle løber de på hinanden nogle gange og ender filmen. I Groundhog Day (1993, En ny dag m ed at blive kam m erater på et tidspunkt, tru e r) er d et også plottet, d e r dom inerer hvor de begge står uden p artnere. D eres over ro m ancen, m en de komiske m uligheder fællesskab løber ind i en krise, da de list til i at fange den arrogante Bill M urray i en fældigt kom m er til at gå i seng m ed hinan tidslom m e, hvor han tvinges til atter og a t den. H vor deres venskab før har tilladt dem te r at gennem leve den sam m e dag, er så at omgås hinanden u genert og utvungent, åbenbare og så behæ ndigt u d nyttede, at det falder de nu m ed et brag ind i de stæ rk t ikke gør noget, at hans forsøg på at vinde ufleksible parforholdsspil, som de næ sten ri Andie M acD ow ell træ der lid t i baggrunden. tu e lt følger m ed deres forskellige andre H eller ikke her, skal det siges, er der tale om partn ere. De glider snart fra hinanden, men neurotiske eller frustrede personer. Kun til sidst forenes de alligevel. Film en synes på to ledder præ get af David Frankels Miami Rhapsody (1995, K æ r lighedens rap so d i), hvis gæld til Allen er W oody Allen. D et ideligt sniksnakkende åbenbar, er befolket af sam m e type psykolo halv-intellektuelle N ew Y orker-m iljø. som gisk og rom antisk konfuse personer; de Allen har skildret så ofte, m inder m eget om læ kre Florida-locations giver dog en lidt an d et, som H arry og Sally bevæ ger sig i. D er den stem ning, og ikke m indst den o m stæ n er dog en vigtig forskel m ellem Allens film dighed, at hovedpersonen e r en kvinde, der på den ene side og When Harry Met Sally og spilles af den lysblåøjede og kernesunde (og de nyere rom antiske kom edier iøvrigt på komisk begavede) Sarah Jessica Parker, gør den anden: hos Allen udspringer de indbyr n eu ro sern e b etydeligt m ere håndterbare. des gnidninger m ellem p ersonerne først og D et andet elem en t i When Harry Met Sally, frem m est af deres m ere eller m indre neu ro som synes påvirket afW oody Allen, er de tiske karakterer - de er konstitutionelt ude små pseudodokum entariske scener, som er af stand til i læ ngden at fastholde et kæ rlig sat ind forskellige steder i film en, hvor to hedsforhold. I de rom antiske kom edier er æ gtefæ ller b e re tte r direkte fo r kam eraet om det derim od ikke dybereliggende p erso n hvorledes de fandt hinanden; d et sidste par, lighedselem enter, der skaber p roblem erne, vi ser, er H arry og Sally. m en i højere grad forskelle i stil og smag, el ler sociale skel. Både H arry og Sally er gan G ennem disse afsnit kom m er H arrys og Sallys historie til at stå som typisk for k æ r ske velafbalancerede personer, hverken n eu lighedens vilkår fo r 8 0 ’er-generationen. rotiske, seksuelt hæ m m ede, eller fru stre Samtidig skaber de små interview s en vis rede, og man m å tro , at de kan læ re at leve ironisk distance, som u nderstreger d et p ro m ed hinandens idiosynkrasier. blem , som m ange af de rom antiske k o m e Sådan er d et også i en film som / Love dier tager op: at d en rom antiske kærlighed Trouble (1994), d er synes tæ n k t som e t for er blevet en kliché, som blokerer for sp o n ta søg på at lave en 9 0 ’er-udgave af His Giri n iteten - en ten fordi om gangs-konventioner- nc gør d et svæ rt for folk at kom m e hinan hele om penge,“ er den første replik i Pretty d en nær, e lle r fordi de H ollyw ood-skabte Woman, d er høres u n d er en fortekst, løsre klichéer har gjort æ gte kæ rlighed u tro v æ r vet fra enhver sam m enhæng. D enne m orale dig; tvivlen blokerer for, at man kan give sig har v æ ret den stø rste anstødssten for de store følelser i vold. m ange, fordi den tilsyneladende handler Én m ulighed for at kom m e fri af denne om , at en kvindes livsmål m å være at fo r hæm ning e r at favne klichéen og usandsyn skaffe sig den stø rste mulige kontante m o d lighederne og åbenlyst lægge vægt på histo ydelse til gengæld for at stille sig fysisk til riens eventyr-karakter. D et er netop, hvad rådighed for en m and. Julia R o b e rts’ slu tte PrettyWoman gør.Ved både historiens begyn lige gifterm ål m ed Richard G ere er således delse og afslutning krydses hovedpersoner bare en m eget dygtigere form for p ro stitu nes vej a f e n mand, d e r som en slags fo rtæ l tion: i stedet for nogle få hundrede dollars lerk o m m en tar forkynder: „This is H olly får hun nu alle m illionerne. wood! A nything can happen!“ H er kan den Filmen u n d erstreg er dog k lart, at det fattig pige til sidst blive red d e t fra sin nød og ikke er spørgsm ål om penge, m en om selv g ift med prinsen på d en hvide hest (om end agtelse. D et, som R oberts kræ ver af G ere, d e t her er en gadeprostitueret og en er status som ligeværdig partner. D er sker selskabstøm m er i en hvid lim ousine). Flere også en gensidig m oralsk refo rm atio n s gange i lo b e t af filmen fortæ llerV ivian (Julia proces: hun forlader pro stitu tio n en , og han R oberts) direkte, at hun har sådan en drøm opgiver sin skruppelløse spekulantvirksom om at blive reddet af prinsen på den hvide hed. Skal man påklage noget, er d et måske hest. (D ette aspekt e r også med i Jersey Giri snarere den victorianske forestilling om (1992), der, bortset fra at heltinden ikke er kvindens rolle som m oralens garant. p ro stitu te re t, er kalkeret nøje efter Pretty D et er et koncept, der går igen i flere an Woman, h elt ned til at nuppe titlen fra en dre film , hvor m æ gtige m æ nd forelsker sig i popklassisker). kvinder m ed lavere status end deres egen. PrettyWoman er blevet g jo rt til genstand Således Rob R einers The American President for angreb fra feministiske kritikere (se (1995, P ræ sident på frierfødder), hvor M i f.eks. H ilary Radners artikel i litte ra tu r chael D ouglas’ enkem andspræ sident, inspi listen). Film en frem stiller gadeprostitution i reret af sin kæ rlighed til A nnette Bcnings e t harm løst skær og re p ro d u c e re r den for tem peram entsfuldt idealistiske m iljø-lobby tæ rskede kliché om lud eren m ed e t hjerte af ist, ender m ed at give pokker i sine kyniske guld, i Julia Roberts sunde og fejlfri skik og kalkulerende valgstrateger for at kæ m pe kelse. Også den har v æ re t foranledning for for den politik, som hans h je rte og overbe kritisk interesse: det viste sig, at de kvinde visning siger ham er den rigtige. lige form er, der stilles til skue i en række Politikkens verden frem byder i parentes næ rbilleder, faktisk ikke er R o b e rts’, men bem æ rket gode m uligheder for den ro m an tilhører en stand-in, en body double. H er tiske kom edie; m o d strid en d e overbevisnin ved skabes e t urim eligt fuldkom m ent ger er et godt udgangspunkt for uenighed kvindeideal, samtidig m e d at tilskueren til m ellem de to hovedpersoner, som kæ rlighe skyndes til at fokusere på løsrevne dele af den så skal bygge b ro over. Speechless (1994) kvindekroppen, snarere end på kvinden som er et u dm æ rk et eksem pel, hvor Michael h elt m enneske. „Lige m e g e t hvad de siger, så handler det Keaton og Geena Davis er speechw riters for hver sin kon k u rreren d e kandidat. Romantiske komedier i 9 0 ’ernes H ollywood 38 Sabrina En interessant variation over kærlig- Tre kan m a n ikke v æ r e. Et rendyrket hed-og-m agt-tem aet kan findes i Ivan eksem pel på en askepot-historie, hvor pi Reitm ans finurlige Dave (1993), hvor gens retsindighed får den m ægtige m and til Kevin Kline spiller både USAs gennem - at erkende sin egen m oralske ufuldkom m en fordæ rvede præ sident og hans naivt- hed og sam tidig forelske sig, er Sidney idealistiske dobbeltgæ nger, der bliver in- Pollacks Sabrina fra 1995. D et er en g en stalleret i D et Hvide Hus af nogle sam film atisering af Billy W ilders småkyniske vittighedsløse politiske rådgivere, da den film af sam m e navn fra 1954 (baseret på et rigtige præ sident bliver ram t af et h je r teaterstykke) m edA udrey H epburn i titel teslag, m ens han er i seng m ed en af sine rollen som chaufførens d atter, der e r forel elskerinder. O m bytningen lykkes fo r sket i én m illionæ rbror, m e n ender m ed at bløffende godt, og ingen aner uråd (und vinde den anden. Sabrina begynder som lille tagen O liver Stone, der o p træ d e r som grå mus (så g rå og museagtig, som Julia sig selv i et brillant selvironisk tv-ind- O rm o n d nu kan være), m e n kom m er til Pa klip). D obbeltgæ ngeren sm æ kforelsker ris for at arb ejd e for et m odeblad og vender sig i præ sidentens forsm åede hustru tilbage som K vinde med s to rt K. For at for (Sigourney W eaver), og efter på en uhyre hindre en forretningsm æ ssigt katastrofal raffineret facon at have viklet sig ud af forbindelse m ellem playboy-broderen David den spegede situation, han er havnet i, (G reg K innear) og Sabrina (hun er intenst vender dobbeltgæ ngeren tilbage til sit barndom sforelsket i ham ), prøver stivstik norm ale, uglam ourøse liv, hvor han til k er-b ro d eren Linus (H arrison Ford) kynisk sidst også bliver forenet m ed Weaver, der at vinde Sabrina over til sig, kun for at til har forelsket sig i ham for hans idealisti byde hende en klækkelig sum for at rejse ske oprigtighed. langt væk. D et g ø r hun, sønderknust, men næ sten øjeblikkeligt m å Linus erkende, at m eriske som vel m uligt. M en d er er alligevel hans h jerte e r tabt til hende, og han iler ef flere af film ene, der forholder sig til denne te r for at b e d e om tilgivelse. kritik i deres dialog. Også Sabrina slår m e g et på, at den er et I Sleepless in Seattle, in stru e re t af N ora eventyr: „ D e r var engang...“, begynder for Ephron i 1993, om tales bogen Backlash indi tæ llerstem m en. Linus og hans familie er rekte. Journalisten M eg Ryan h ø rer i et d i næ sten lige så rige som Joakim von And, og rek te telefonprogram i radioen den føl både m illiardæ r-m iljøet og det rom antiske som m e enkem and Tom Hanks beskrive sin Paris tager sig ubegribeligt glam ourøst ud i sorg og sin ensom hed. N æ ste dag ironiserer Guiseppe Rotunnos glansfulde fotografe to af hendes kolleger over den kolossale r e ring. Y derligere bugner lydsporet af rom anti spons fra enlige kvinder, som H anks’ te le ske evergreens (et m e g e t alm indeligt ele fonoptræ den har fået. D en ene siger: „Vid m e n t i de rom antiske kom edier, fra When ste I, at en kvinde over 40 har stø rre chance Harry Met Sally og frem efter; som nævnt for at blive d ræ b t af en te rro rist end gift?“ h enter PrettyWoman og flere andre film Meg Ryan afviser h arm d irren d e denne fup- endog d eres titler fra sange). statistik, som k o rt forinden var blevet gengi Selvom filmen b e to n e r Sabrinas uafhæn vet af en ræ kke am erikanske m edier: „Jeg gige sind, intelligens og selverhvervende sta læ ste den her en bog, h v o r...“ Så bliver hun tu s, er hun stadigvæk styret først af sin afbrudt, m en d et er utvivlsom t Backlash der svæ rm eriske drøm o m den uansvarlige D a refereres til, eftersom n etop den b ru g er vid, siden a f sin m ere dybtfølte forelskelse i mange sider på at undersøge, hvordan sådan d en tilknappede Linus; m en hendes hjerte en gang åbenbart nonsens kunne få så stor og livslykke er under alle om stæ ndigheder om tale i den am erikanske offentlighed. en mands gidsel. D et underforståede bud På den anden side er Sleepless in Seattle skab synes a t være, at også den selvstændige, nok den film, hvor personernes læ ngsler m oderne kvindes in d e rste længsel i virkelig m est m arkant er styret af H ollywoods egne heden er a t blive favnet af en nobel og b e rom antiske klassikere, og hvor den kvinde skyttende m and, i hvis hæ nder hun trygt kan lige hovedperson m est irratio n elt forfølger lægge ansvaret for sit liv - et budskab, som sin drøm om forelskelsens magi (hun h ø rer en række skribenter m e n e r at se gentaget i ham bare i radioen og ser ham en enkelt e t helt urim eligt om fang af en række m e gang på afstand; han kender kun hende fra et dier, og so m kan b etragtes som et slet skjult brev). Ikke bare lyder „AsTim e Goes By“ forsøg på at underm inere kvindefrigørelsen u n d er fortek stern e, m en alle de kvindelige og gen-victorianisere kønsrollem ønstret. personer i filmen (undtagen hende, som Den m e st om talte frem læ ggelse af dette Tom Hanks en overgang overveje at kom m e argum ent e r utvivlsom t den amerikanske sam m en m ed) hulker dybt grebne over An debatbog Backlash :The UndeclaredWar Against Affair to Remember, Leo McCareys 1957-gen- Women (da. Tilbageslag) af Susan Fahludi, der film atisering af sin egen Love Affair fra 1939 udkom i 1991, altså fo r tidligt til at kunne (m æ ndene er m ere skeptiske); og hvad m ere forholde sig til ret m ange af de rom antiske er, da de to hovedpersoner til allersidst en kom edier. Man kan videre indvende, at det delig bliver fø rt sam m en, sker d et på toppen e r en anelse firkantet at lange ud efter køns af Em pire State Building, netop d et sted, rollefrem stillingen i film , der læ gger en ære hvor de to elskende skulle have m ø d t hinan i at være så lette, luftige, og dagdrøm den i An Affair, et m øde, d er m elodram atisk Romantiske komedier i 9 0 ’ernes H ollyw ood 40 forpurres, fordi kvinden bliver k ø rt over m ønstre h inanden, overvinde udgangspunk og m ister førligheden, uden at m anden tets vildspor (hendes svæ rm eri, hans følel aner, hvorfor hun ikke kom m er. D et skal seskulde), og forenes på trods af om stæ ndig også lige nævnes i forbifarten, at W arren hederne. Beatty i 1994 genfilm atiserede LoveAffair film, hvor Backlash -bogen figurerer, fø rst de Bening, i tiltro til, at historien stadig var to ho v ed p erso n er modes til sidst. I The Night gangbar, m en den sank som en sten og We Never Met (1 993, Den n at vi aldrig m ød gik herhjem m e direkte til video. tes) er bogen sådan set b are en rekvisit; i en I Sleepless in Seattle er kæ rligheden enkelt scene stå r en af b ip erso n ern e i bag skæ bnebestem t, og den øjeblikkelige fø gru n d en og læ se r i den. H am , der læser, er lelse af fortryllelse d et sikre bevis på ven m ed Sam (M atthew Broderick), en be dens æ gthed. Selvfølgelig kan m an sige, tæ nksom , fintfølende, gastronom isk kyndig at denne given-sig-folelserne-i-vold er delikatesse-ekspedient i N ew York, d e r vil et udtryk for spontanitet og således en lidt væk fra sine svinske og larm ende bofæl videreførelse af den rom antiske ler. D erfor lejer han sig in d i en lejlighed på kom edies klassiske ideal. Men hvor delebasis; han b o r der på skrift med to an spontaniteten i 30 ’erens film forst og dre, så de hver h ar den e t p ar dage om ugen. frem m est tillod personerne at tilpasse De to andre sø g e r også e t fristed: d en pra sig hinanden, skal den i Sleepless hjælpe lende og selvglade borsm æ lger Brian (Kevin hovedpersonerne til at koble fornuften A nder son), d e r står foran at skulle giftes fra og lade en alm ægtig skæbne råde. m ed en ren sk u ret, hyperenergisk og m eget A skepotkom pleks eller ej, i en film som pæ n pige, b ru g e r den som slyngelstue, hvor Sabrina får perso n ern e lejlighed til at han flipper ud sammen m e d g u ttern e; og * O nly You Interessant n o k lader også den anden endnu en gang, m ed sig selv og A nnette * *1 d en søde, kedsom m eligt gifte tandklinikassi hvorim od det i andet er den gennem sam ste n t Ellen (Annabella Sciorra) kan pleje væ r og samtale erkendte kæ rlighed, d er vin sine urealiserede kunstnerdrøm m e. Af hin der. andens efterladenskaber danner de sig et Således også i While YouWere Sleeping indtryk af hverandre, og hun charm eres af (1995, Mens du sov), hvor den sky og e n Sams ting. U den at hun ved det, er d er im id som m e Lucy (den indtagende Sandra le rtid blevet byttet r u n d t på to af dagene, og Bullock) fra sin s-togs-billetluge forelsker hun tror derfor, at d e t e r Brian, d er er den sig aldeles i en flot, m ø rk yuppie (Peter G al kultiverede M r Nice Guy, og Sam, d er pisser lagher). T ilfæ ldet vil, at hun lillejuleaftens- i potteplanterne. Irrite re t over sin tykhove dag red d e r hans liv, da et par røvere skubber dede renseriejerm and b eslu tter hun sig for ham ud på sporet. Hans højrøstede og over at have en affære, og n å r at gå i seng med strøm m ende h jertev arm e familie kom m er Brian før h u n opdager sin fejltagelse. H en på hospitalet til at tro , at hun er hans fo rlo des ægteskab falder fra hinanden, m en til vede, og tager hende straks til deres hjerter. fæ ldet fø re r tilsidst Sam og Ellen sammen, Mens den sm arte Peter ligger i com a, omgås og de ser straks, at de passer godt til hinan Lucy hans solide, skovm andsskjorteklæ dte den. b ro r Jack (Bill Pullm an, befriet for den The NightWe Never Met bæres igennem af um andige allergi, d er gjorde d et let for Meg sine charm erende hovedrolleindehavere, Ryan at droppe ham i Sleepless), som selvføl m en det skal også bem æ rkes, at filmen un gelig er en m eget bedre m and for hende end derstreger kvindens r e t til at søge lykken, og den glatte, opportunistiske børsm ægler. at hendes troskab ikke b ø r tages for givet H un når dog næ sten at blive gift m ed ham , uden den fornødne resp ek t. D ette er et gen inden sagen bliver opklaret, m en hun en d er nem gående elem ent i m ange af de rom anti hos Jack, og de drager afsted sammen - til ske kom edier. Mr.Wonderjul (1993), også m ed Firenze, som hun altid har d rø m t om at se. Sciorra i en meget n æ rtb e slæ g tet rolle, er en af de m e g et få, d e r handler om et fraskilt D e gamle europæ iske kulturnationers rom antiske nim bus udnyttes igen og igen. par, der fin der sammen igen, et tem a, som Billy Crystal lavede sågar en film, der fik tit jo var m e g et frem træ dende i 1930’ernes len Forget Paris (1995), fordi den skulle klassikere. O venikøbet er den skrevet og in handle om vanskelighederne ved æ gteska stru eret af den engelske dram atiker Anthony bets hverdag, ikke forblæ ndelsen i lysets by. Minghclla (der nu h ar vundet æ re og b e Crystal giver im idlertid sig selv og sine ka røm m else for The English Patient), og forsø rakteristiske vitser en ulideligt stor plads i ger at læ gge en hverdagsrealistisk tone, m en film en, og rom antikken tab er derved. French resultatet e r lidt k o n tu rlø st og forglem m c- Kiss (1995) har ingen betæ nkeligheder ved ligt. at lade Frankrig tage sig ud på sin allerm est stem ningsfulde facon. H er er tale om endnu Fire fe jlfo r e lsk e lse r o g fem ly k k e en It Happened One Night-variation, hvor lig e slu tn in ger. H yppigst ser m an, som i Meg Ryan drager til Frankrig og rejser g en både Sleepless in Seattle og Sabrina, at kvinden nem hele landet på jagt efter sin troløse k æ æ ndrer m ening og i lø b e t af film en kaster reste, ledsaget af Kevin Kline, en fransk sin kærlighed på en ny m and, om end det i sm åforbryder, d er skal have fingre i et d et første tilfælde e r den på afstand beun smykke, der er en d t i Ryans bagage. De irri drede d rø m m em and, d e r foretræ kkes, te re r hinanden græ nseløst, og de falder selv- Romantiske komedier i 9 0 ernes H ollywood 42 følgelig for hinanden. H elt den sam m e m odel, hvor en små- pige h ø rte af en spåkone, som sagde, at han var hendes sjæls udkårne. Ledsaget af en neurotisk, fordringsfuld og stram m undet veninde går jagten fra Venedig gennem am erikanerinde bringes sam m en m ed en Toscana til R om og slu tter på Amalfi-kysten, langhåret, gestikulerende, blodrig, let upåli altsam m en overdådigt glansfuldt fotografe delig franskm and benyttes i P eter W eirs vel- re t af Sven N ykvist. I R om iler hun i vildt skrevne og vittige Green Card (1990), som løb efter Bradley (som h u n aldrig h ar set) dog foregår i N ew York, hvor im m igrations gennem T rasteveres trængselsfyldte gader. m yndighedernes m istæ nksom hed tvinger H un taber sin sko, der sam les op a f e n nyde Andie M acDowell og G érard D epardieu, lig ung am erik an er (R o b ert Downey, Jr.) der har indgået et proform a-æ gteskab, til at d er hæ vder at væ re Bradley. Ganske b eta læ re hinanden at kende; undervejs indser gede efter d e tte askepotske møde n æ rm est hun, at den robuste europæ er har m ere at svæver de r u n d t i det nattem orke R om , byde på end hendes kæ reste, som er hvor de g en o p fø rer en scene fra Roman beplantnings-aktivist; bogstavelig talt en tø r Holiday (de kan begge replikkerne udenad). vetriller. M en m idt i en h ed omfavnelse afslører han, Green Card klarer sig dog uden d et aske- at han h edder P eter og altså ikke er Bradley. pot-elem ent, som dukker op blandt andet i Rasende stø d er hun ham fra sig, og han må French Kiss og The NightWe Never Met\ en b ruge resten af filmen på at form ilde hende. scene, hvor heltinden (som hidtil har væ ret m eget afslappet og alm indeligt klæ dt) stad For ikke at blive jaget h e lt bort hjæ lp er han hende i d en fortsatte jag t på D am on ser sig ud for at væ re så attraktiv som m uligt Bradley, som d e t lykkes ham at finde, og - for den forkerte m and. Ellen i Night m ø som viser sig at være et virkelig flot hug, der op til sit stæ vnem øde m ed den brov- m ed en m ager atletisk k ro p , lang so rt hår og tende Brian (som hun tro r er den flinke buskede ø jenbryn. For hans skyld k læ d er Sam) i lang udringet aftenkjole og sorte sil Faith sig i d et sto re skrud, blot for at o p kestrøm per; og Meg Ryan i French Kiss skif dage, at også d en n e Bradley er en bedrager, te r cow boybukserne ud m ed e t lyseblåt som Peter har h y ret til at vise hende, at hun babydoll-flor og sølvstiletter for at gøre in d jager en illusion. Men i lufthavnen, på den tryk på sit troløse bloddyr af en ex-forlovet. triste vej hjem , bliver der over højttalerne H erved får h eltinderne lejlighed til at vise, kaldt på D am on Bradley, d e r viser sig at at de kan være så fem inint henrivende som væ re en v eln æ ret og sm åbøvet type; Peter ønskes kan, samtidig m ed at d e t u n d erstre har også h ø rt m eldingen, dukker op, og e r ges, at det er deres egne, m enneskelige kva k læ rer Faith sin kærlighed, og tilsidst fo r liteter, som den rigtige m and forelsker sig i, enes de. U ndervejs er de blevet h julpet af de ikke den glam ourøse indpakning. præ gtige op erette-italien ere, som befolker Således også m ed N orm an Jewisons Only You (1994), d er sam ler de fleste af genrens karakteristiske elem enter. D en svæ rm eriske film en, harm oniske livsnydere, der ikke tvivler om , at amore er d et vigtigste af alt. Faiths veninde tager m ed til Italien, fordi Faith (M arisaTom ei) tro r fuldt og fast på hun er vred på sin mand, d e r koster m ed den store kærlighed, og selv om hun står for hende og tæ n k e r mere på p okeraftener med at skulle giftes (m ed en n ø rd et fodlæge) ka sine kam m esjukker end på hende. H endes ster hun sig på et fly til Italien for at finde afrejse får ham på andre tanker, og han re j „Damon Bradley“, hvis navn hun som ung ser efter, sam tidig med, at hun høfligt afviser en elegant og charm erende italiensk tilbe deres afhængighed af forgangne årtiers der. OnlyYou (iøvrigt også en sangtitel) får store rom ancer, så de kan vise sig som således plads til både ny og gam m el kæ rlig søde og charm erende i deres egen ret og hed, både It Happened One Night og TheAwful sikre, at de svæ rm eriske kæ rligheds Truth. Selvom den, ligesom så m ange andre drøm m e kan leve videre u d en at blive ta af de nye k an film, kan forekom m e at være get altfor alvorligt. 43 lidt en bagatel i forhold til disse klassikere, e r OnlyYou dog en ganske indtagende film, d er har h eld til at kom binere den helt uover vejede, spontane rom an tik m ed en erken delse af, at d et svæ rm eriske ideal bør vige for den æ g te kærlighed. Det hæ nger selvfølgelig i høj grad på skuespillerne at få d e t til at fungere, m en bådeTom ei og Downey gør god fyldest. N etop fo rd i det spontane er så vigtigt i den rom antiske kom edie, kom m er m eget til at hvile på aktørernes evne til at gøre d et tr o værdigt, hvad enten de skal være hovedløst svæ m eriske eller gradvist lade aversion aflø ses af elskov. Skuespillere som M atthew Broderick og Kevin K line, m en især bega vede kom edienner som M eg Ryan, Andie M acDowell, og Sandra Bullock, har i 9 0 ’ernes rom antiske kom edier fundet en genre, hvor deres ta le n t kan kom m e til sin L itte r a tu r lis te Fahludi, Susan. Backlash:The Undeclared WarAgainstWomen. London: C hatto & W indus, 1991. H enderson, Brian. „Rom antic C om edy Today: Semi-Tough or Impossible?“ In Film Genre Reader, red. Barry Keith G rant, 309-28. A ustin,T x.: U niversity ofTexas Press, 1986 (opr. 1978). K arnick, K ristine Brunovska, and H enry Jenkins, red. Classical Hollywood Comedy. London: Routledge, 1993. Musser, Charles. „D ivorce, DeM ille and the Com edy o f R em arriage.“ In Kar nick and Jenkins, 282-313. Radner, Hilary. „Pretty Is As Pretty Does: Free E nterprise and the M arriage P lo t.“ In Film Theory GoesTo the Movies, red. Jim Collins, Hilary Radner, ogAva Preacher Collins, 56-76. N ew York: R outledge, 1993. ret. H erved hjælper de også film ene fri af O nly You
© Copyright 2024