ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING
BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Af Marianne og Mogens Brandt Jensen TRIN: 7.-9. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her. Denne vejledning er en introduktion til forløbet Øjenvidneberetning i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: • • • • • • Kom godt i gang Læringsmål Undersøg Opgave Planlæg Skriv • Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. LÆRINGSMÅL Eleverne præsenteres for forløbets læringsmål og får en kort præsentation af genren. Her er læringsmålene, som eleverne møder dem: Du skal: • lære genren at kende ved at læse og undersøge en øjenvidneberetning • lære at planlægge og skrive en øjenvidneberetning Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Side 1 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en øjenvidneberetning. Eleverne skal: • • • • • • • kunne opbygge en øjenvidneberetning kunne fortælle faktaoplysninger som hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor kunne beskrive steder, personer og lign. kunne beskrive situationer i scener kunne skrive levende og klart med brug af billedsprog og ord og udtryk, der taler til alle sanser. kende genretræk for øjenvidneberetningen kunne skrive modtagerrettet. Om genren En øjenvidneberetning er en autentisk og troværdig beretning om en begivenhed, som den, der skriver, selv har overværet. Den er fortalt af en tydelig jegfortæller – altså fortalt i 1. person i datid eller historisk nutid. Øjenvidneberetningen giver svar på spørgsmål som hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og evt. hvorfor. Der fortælles som regel i kronologisk orden. Ofte hen mod et dramatisk højdepunkt. Beskrivelser af steder, personer og situationer er vigtige elementer i en øjenvidneberetning. Jegfortælleren beskriver levende og detaljeret, hvad personen ser, hører, oplever af stemninger og i øvrigt fornemmer. Beskrivelserne er skrevet med præcise ord og udtryk og brug af billedsprog, som taler til sanserne og gør det muligt for læseren at forestille sig det, der bliver beskrevet. Jegfortælleren kan evt. kommentere og evaluere begivenhederne i øjenvidneberetningen. Øjenvidneberetningen har mange lighedstræk med genrerne erindring og reportage. Se også genreplakaten for en øjenvidneberetning her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en øjenvidneberetning. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Side 2 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den, og om de svar eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en øjenvidneberetning. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Overskrift og startsætning Øjenvidneberetningen, du lige har læst, har overskriften Fornemt besøg. Er det en god overskrift? Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om overskriften fanger læserens opmærksomhed, dækker indholdet og giver lyst til at læse teksten. Kriterierne for en god titel/overskrift er, at den skal dække indholdet i teksten, fange læserens opmærksomhed og give læseren lyst til at læse teksten. Overskriften er en slags reklame for teksten, den skal sælge varen, men det må ikke være en falsk varedeklaration, der skal være dækning for den i indholdet. Hvor ”kreativ” en overskrift skal være afhænger af genren og indholdet i teksten. Avisartikler vil ofte være meget kreative og gøre brug af ordspil, rim og billedsprog og lægge vægt på at fange læserens opmærksomhed, hvor skønlitterære tekster, som fx noveller, vil prioritere, at titlen skal vægte indholdet. Øjenvidneberetningen vil ligge et sted derimellem. Startsætningen er den første sætning i en tekst. Den skal fange læserens interesse og give lyst til at læse videre. Hvordan får startsætningen i Fornemt besøg gjort læseren interesseret i at læse øjenvidneberetningen? Side 3 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ I Fornemt besøg bringer startsætningen læseren lige midt ind i handlingen. Startsætningen er overraskende og vil gøre læseren nysgerrig efter at få svar på de spørgsmål, som dukker op i læserens hoved. Spørgsmål som, hvorfor er jegfortælleren omgivet af folk, der taler på flere forskellige sprog, hvor er han, og hvad laver han der? SIDE 3 Begyndelsen Begyndelsen i en øjenvidneberetning kan give svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår. Hvilke svar får vi på disse spørgsmål i begyndelsen af Fornemt besøg? Hvem? Hvor? Hvornår? En jegfortæller, som er turist i Rom. På pladsen foran præsidentens bolig i Rom Sidst på formiddagen den dag, hvor præsidenten har besøg af dronning Elizabeth af England. SIDE 4 Midten Midten fortæller i kronologisk rækkefølge, hvad der skete. Nævn de forskellige begivenheder, der bliver fortalt i midten af Fornemt besøg. Skriv i punktform – hvad skete først, så ... . Rækkefølgen af begivenheder i midten: • Jegfortælleren er på vej til Colosseum, ser de sammenstimlede mennesker • stopper op og venter og ser sig om • får øje på skarpskytterne • en deling soldater tager opstilling på pladsen • en fejemaskine kører over pladsen • soldaterne råber op • fejemaskinen bliver omringet af soldater og kører ud • officeren skælder ud • dronning Elisabeth kører hen over pladsen. SIDE 5 Tid Skriv et par eksempler fra øjenvidneberetningen, der viser, hvilken tid den er skrevet i. Eksempler på den tid, der er brugt i teksten: • Jeg står sammen … • Jeg kigger rundt på de andre bygninger og opdager … • Officeren kommanderer med soldaterne ... Side 4 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Hvilken tid er det, og hvordan virker det, at øjenvidneberetningen er skrevet i den tid? Øjenvidneberetningen er fortalt i historisk nutid. Historisk nutid fortæller noget, der er sket i fortiden, men som fortælles i nutid for at gøre fortællingen mere levende og nærværende for læseren. SIDE 6 Fortælleren Skriv et par eksempler, der viser, at der er brugt jegfortæller, altså fortalt i 1. person. Allerede i den første periode kan man se, at der er brugt jegfortæller: • Der er en snakken og en pludren omkring mig på mange forskellige sprog, jeg ikke forstår. • Egentlig er jeg endt her ved lidt af en tilfældighed. • Jeg var på vej mod Colosseum, da jeg kom her forbi. Hvad betyder det for øjenvidneberetningen, at den fortællertype er anvendt? En jegfortæller er synlig i teksten. Det er jegpersonen, der fortæller begivenheden, og læseren ser begivenhederne gennem jegpersonens øjne og kender jegpersonens tanker og følelser, men ikke de andre personer. Brugen af jegfortæller gør beretningen autentisk og gør, at læseren kan identificere sig med personen. Om jegfortælleren er pålidelig og troværdig er et spørgsmål, som eleverne kan tage stilling til. SIDE 7 Beskrivelser I en øjenvidneberetning er der beskrivelser af for eksempel steder, genstande, personer, stemninger og situationer. Nævn, hvad der bliver beskrevet i Fornemt besøg. I en øjenvidneberetning er beskrivelser et vigtigt genrekendetegn. Det kan være beskrivelser af personer, steder, genstande, stemninger og situationer. I Fornemt besøg er der beskrivelser af pladsen foran præsidentpalæet, vagter, officerer og soldater og fejemaskinen. Beskrivelsen af situationen, hvor fejemaskinen kører ind over pladsen, er beskrevet scenisk. At skrive scener er typisk for en øjenvidneberetning. En scene er en beskrivelse af en situation/handling, hvor der anvendes så præcise ord, der taler til læserens sanser, at læseren næsten oplever det, som hun/han selv er til stede og overværer situationen. Ved at skrive scener overlader man til læseren selv at tolke og forstå det, der sker. Lad evt. eleverne læse artiklen om scener i iSkriv, og tal med dem om det. Nævn eksempler på beskrivende ord og udtryk, der er anvendt i beskrivelserne, fx Ved porten står to vagter i hvide bukser, sort jakke og skinnende blanke, sorte støvler. I Fornemt besøg er en stor del af teksten beskrivelser. Det betyder, at der er rigtig mange beskrivende ord og udtryk i teksten som adjektiver, korte og lange tillægsformer, adverbier, sammenligninger og præcise Side 5 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ ord og udtryk, som giver mulighed for at tale med eleverne om beskrivende sprog, og hvordan de kan beskrive. I beskrivelserne er der mange adjektiver. Her bare et par eksempler, fx åben, firkantet, flotte, gamle osv. Der er også en del udsagnsord i lang tillægsform, som er brugt beskrivende, fx råbende, fægtende, roterende, måbende og undrende. Og udsagnsord i kort tillægsform, fx uniformerede, bevæbnede. Sammenligninger: strunk som en hane, lyder som en traktor, som en slags støvsuger i overstørrelse. Præcise ord som: spankulerer, tøffer. Den varierede gentagelse er også et element, der kan tales om: Det er ikke nogen traktor. Det er heller ikke en lastbil. Det er et lille kompakt køretøj. Hvordan virker det? De mange beskrivende ord og udtryk gør teksten levende, og gør at læseren kan se det beskrevne for sig. SIDE 8 Personlige kommentarer I Fornemt besøg kommer fortælleren med sine personlige kommentarer undervejs i teksten, fx ”Der er uhyggeligt mange af dem.” Skriv flere eksempler på personlige kommentarer fra øjenvidneberetningen. Flere steder i Fornemt besøg kommenterer jegfortælleren begivenhederne som i eksemplet herover. Eksempler på andre kommentarer: Egentlig er jeg endt her ved lidt af en tilfældighed ... , jeg må nok sige, at de tager det her alvorligt ... , nu er vi åbenbart klar ... . Tegn som tankestreg og udråbstegn er også en del af jegpersonens kommentarer, som i – på et sted uden afspærring ... og Det er en fejemaskine! Ord som imponerende lang, sort hestehale og komiske optrin, der giver udtryk for hans mening om det. Hvilken virkning har de personlige kommentarer? Gennem jegfortællerens ordvalg og kommentarer får læseren et indblik i, hvad jegfortælleren mener om det, han oplever. Tal med eleverne om, hvad jegpersonen mener om hele begivenheden. Tal evt. om, hvordan tonen i teksten er, er den humoristisk, ironisk? Lad eleverne finde eksempler i teksten. SIDE 9 Slutningen I slutningen runder jegfortælleren øjenvidneberetningen af ved at følge op på eller vende tilbage til noget af det, der er omtalt i beretningen. Hvordan har jegfortælleren gjort det i Fornemt besøg? Side 6 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ I begyndelsen af Fornemt besøg fortæller jegfortælleren, at han står foran præsidentpalæet i Rom og venter på at få et glimt af Dronning Elisabeth, der er på besøg hos den italienske præsident og skal køre fra palæet ud i byen. Slutningen vender tilbage til begyndelsen ved at lade teksten slutte med, at Dronning Elisabeth kører hen over pladsen og ud i byen. I Fornemt besøg er der bygget op til et ”dramatisk” højdepunkt. Tal evt. om, hvor højdepunktet i teksten er. Er det en god slutning? Ved at vende tilbage til det, begyndelsen fortæller skal ske, og lade teksten slutte med at det sker, opnår jegfortælleren, at læseren får en fornemmelse af, at ringen er sluttet, teksten er rundet af. En øjenvidneberetning skal være autentisk og troværdig. Opfylder øjenvidneberetningen Fornemt besøg det krav? Og hvordan gør den det? At teksten er autentisk, kan begrundes med, at Dronning Elisabeth var på besøg og kørte ud i byen fra præsidentpalæet. At en kommunal fejevogn kørte ind over den ”sikrede” plads, kan også verificeres, så øjenvidneberetningen er troværdig – den stemmer vel ret godt overens med den almindelige fordom om italienske embedsmænd! SIDE 10 Formål Hvad er formålet med at skrive øjenvidneberetninger? Formålet med at skrive en øjenvidneberetning er at fortælle om en autentisk og troværdig begivenhed, som den, der fortæller, selv har overværet. En oplevelse, som er så interessant og spændende, at også andre har lyst til at høre/læse om den – altså kan man sige, at formålet er at give læseren en god oplevelse. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en øjenvidneberetning. Brug evt. genreplakaten for en øjenvidneberetning. Elevernes genreplakat ligger så der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen til øjenvidneberetning i mosaikken. Se også genreplakaten for en øjenvidneberetning her. SPROGKASSEN Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om øjenvidneberetning: • • Side 7 / 12 Beskrivende sprog Scenisk og panoramisk skrivning BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Forestil dig, at du overværer situationen på det videoklip, du kan se her. Skriv en øjenvidneberetning ud fra videoklippet. Giv din øjenvidneberetning en overskrift. Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om: • • • • • • Side 8 / 12 hvilken skriverrolle, eleverne har: en jegfortæller, der har overværet situationen hvilken genre, de skal skrive i: øjenvidneberetning – se genreplakaten hvem der er modtagere: aftales i klassen hvilke skrivekrav, de skal opfylde: de skal skrive ud fra indholdet i videoklippet. De øvrige omstændigheder, som fx hvorfor de var på stedet osv., vælger de selv. Der kan evt. tales om, at øjenvidneberetninger har mange fællestræk med erindringen og reportagen. Øjenvidneberetninger kan også bringes i blade og aviser, og så er de layoutet med rubrik, underrubrik, mellemrubrik – krav som kan tilføjes opgaven, hvis man ønsker det. BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres øjenvidneberetning, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en øjenvidneberetning. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres øjenvidneberetning. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en øjenvidneberetning. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en øjenvidneberetning til at planlægge hvad og hvordan, de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres øjenvidneberetning. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Side 9 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en øjenvidneberetning her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres øjenvidneberetninger, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin-for-trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og sin tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. Side 10 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 11 / 12 BERETTE ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SKRIVEMÅL – ØJENVIDNEBERETNING Generelt Giv din tekst en passende og interessant overskrift. Brug jegfortæller. Skriv i jegform. Skriv i datid eller historisk nutid. Begyndelse Skriv en god startsætning. Giv information om hvem, hvor og hvornår. Midte Fortæl, hvad der skete og hvordan. Fortæl begivenhederne i kronologisk rækkefølge. Skriv beskrivelser af fx steder, genstande, personer og stemninger. Brug ord og udtryk, der taler til sanserne. Slutning Rund teksten af. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx www.retskrivning.dk Side 12 / 12 ØJENVIDNEBERETNING 1:2 Foto: © Giuseppe Ciccia/Demotix/Corbis Fornemt besøg Der er en snakken og pludren omkring mig på mange forskellige sprog, jeg ikke forstår. Folk virker afslappede – står enten stille eller går lidt rundt på den begrænsede plads, der er mellem afspærringen og gaden. Det er sidst på formiddagen, og jeg står sammen med mange andre turister midt i Rom foran præsidentens palads og venter på at få et glimt af præsidenten og hans gæst, dronning Elizabeth af England. © Alinea Egentlig er jeg endt her ved lidt af en tilfældighed. Jeg var på vej mod Colosseum, da jeg kom forbi og så de mange sammenstimlede mennesker. Jeg stoppede op og kunne se, at der skulle ske noget særligt. Jeg står i det ene hjørne af en lille, åben plads. Pladsen er nærmest firkantet og omgivet af flotte gamle bygninger på to-tre etager. Selve pladsen er belagt med brosten, og den fjerneste del er afgrænset med et lavt, muret gelænder. Til højre for mig er der en meget stor bygning i to etager. Midt i den del af bygningen, jeg kan se, er der en port, som fører ind til en stor gård. Ved porten står to vagter i hvide bukser, sort jakke og skinnende blanke, sorte støvler. På hovedet har de en messinghjelm, hvorpå der er en imponerende lang, sort hestehale. Porten, de vogter, fører ind til den italienske præsidents palads, og det er åbenbart gennem den, at præsidenten og dronningen skal komme kørende ud på pladsen og videre ud i Rom. ØJENVIDNEBERETNING 2:2 Indtil videre er pladsen tom. Der er kun os tilskuere, der er samlet i et afspærret hjørne. Jeg kigger rundt på de andre bygninger og opdager, at der er folk oppe på tagene. Det går op for mig, at de er bevæbnede. Nogle ligger ned med deres rifler pegende ned mod pladsen. Hist og her kan jeg se et hoved, en riffel, et kikkertsigte. Det går pludselig op for mig, at jeg er omringet af skarpskytter. Jeg må nok sige, at de tager det her besøg alvorligt. Så bliver der pludselig uro. I to geledder og i stram march kommer en deling uniformerede og bevæbnede soldater ind på pladsen. Anført af en meget fornemt udseende officer bliver soldaterne ført ind midt på pladsen, hvor de tager opstilling. Officeren kommanderer med soldaterne, som flytter sig hurtigt og nervøst, til officeren åbenbart er tilfreds. Officeren spankulerer strunk som en hane hen til en anden og tydeligt højere rangeret officer og aflægger rapport. Den højtstående officer ser sig grundigt omkring og nikker tilfreds. Nu er vi åbenbart klar. Skarpskytterne er på plads, soldaterne er på plads, og vi turister er på plads. Området er sikret og beskyttet, klar til at den fornemme gæst i sikkerhed kan begive sig ud blandt befolkningen. Jeg er spændt. Jeg strækker hals og kigger ind ad porten. Og nu er der en motorlyd. Lyden kommer nærmere. Men det lyder ikke som motoren i en finere italiensk bil. Det lyder nærmere som en traktor. Og lyden kommer fra den helt forkerte side af pladsen. Fra venstre side og ikke fra højre, hvor porten er. Jeg ser til venstre og opdager til min overraskelse et køretøj, som stille og roligt er på vej ind på pladsen – på et sted uden afspærring. Det er ikke nogen traktor. Det er heller ikke en lastbil. Det er et lille kompakt køretøj. Foran på hver side af bilen er der to roterende børster, og i midten er der en åbning, der ser ud som en slags støvsuger i overstørrelse. Det er en fejemaskine! Det er en kommunal fejemaskine, som er i færd med dagens arbejde – at gøre rent i gader og på pladser. I kabinen sidder manden, der styrer maskinen. Og lige nu styrer han fejemaskinen hen forbi de måbende soldater, der bliver tydeligt forvirrede og urolige. De to fornemt udseende officerer springer op. Råber, gestikulerer og skælder ud. På tagene bliver der uro. Skarpskytterne rører på sig og rykker helt frem, så de har frit skud. Der er uhyggeligt mange af dem. Trods uroen kører fejemaskinen fortsat stille og roligt længere ind på pladsen. Så er det, som om fejemaskinens chauffør opdager, at der er noget i vejen. Han stopper maskinen og bliver straks omringet af råbende og fægtende uniformerede mænd. Chaufføren ser helt ulykkelig ud, ryster på hovedet og slår ud med armene. Så nikker han, starter fejemaskinen, vender rundt og kører langsomt ud af pladsen. Samme vej som han er kommet – et sted, hvor man har glemt at opstille en afspærring. Den afspærring, som sammen med det store opbud af bevæbnede soldater skulle forhindre, at uønskede personer eller køretøjer overhovedet kunne nærme sig pladsen og slet ikke komme ind på den. Alting var jo sikret. © Alinea Tilskuerne ser på hinanden, begynder at hviske og snakke, og snart høres der fnis og latter over det komiske optrin. Den højtstående officer skælder ud på sin officerskollega, der helt rød i hovedet skynder sig over til gruppen af soldater, som han råber og fægter ad med armene. Pludselig kommer en stor sort bil til syne i porten. Der går et par sekunder, før nogen opdager den, men så får soldaterne ellers travlt med at rette ind og stå ret. Italiens præsident og hans gæst, dronning Elizabeth af England, kører langsomt hen over pladsen foran præsidentpaladset og forsvinder ned ad gaden til venstre. Den samme vej, som fejemaskinen et minut tidligere er tøffet af sted. BERETTE GENREKENDETEGN ØJENVIDNEBERETNING FORMÅL OPBYGNING OG K ENDETEGN JEG SÅ DET SKE! • Delt i 3 hoveddele: Begyndelse, midte og slutning. En øjenvidneberetning er en autentisk og troværdig beretning om en begivenhed, som den, der skriver, selv har overværet. • Teksten giver svar på spørgsmål som: hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og hvorfor. • De enkelte begivenheder bliver fortalt i kronologisk rækkefølge – den ene begivenhed efter den anden. • Teksten indeholder beskrivelser af konkrete steder, genstande, personer og stemninger. Læseren fornemmer, at den, der skriver, selv har overværet begivenheden. . SPROG • Teksten bliver fortalt af en tydelig jegfortæller. Det er jegfortællerens personlige oplevelse af begivenheden, der fortælles. • Teksten bliver fortalt i historisk nutid eller i datid. • Der anvendes beskrivende sprog, der taler til sanserne og danner billeder hos læseren. © Alinea At skrive en autentisk og troværdig beretning om en begivenhed, som den, der skriver, selv har overværet. 1:2 gode råd til l a y o u t ØJENVIDNEBERETNING ØJENVID GENRE OG LAYOUT TN NEBERE ING Du skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren. BILLEDTEKST Oplyser fotografens navn og fortæller evt. kort om billedet SKRIFTTYPE Vælg en avisskrift, fx Times New Roman eller en anden letlæselig skrift med fødder SKRIFTSTØRRELSE Rubrik: 18-48 punkt, fed Brødtekst: 10-12 punkt, normal Evt. Underrubrik: 14 punkt, fed eller kursiv Mellemrubrik: 10-12 punkt, fed Billedtekst: 10-12 punkt, kursiv MARGEN Lige venstremargen Harmonisk højremargen Vælg automatisk orddeling Husk at tjekke orddelinger ØJEN VNYT IDNE AFSNIT BERE T NI N G Indryk eller spring 2:2 Indtil vi hjør ne dere er plad . Jeg k s igger r en tom. De tagene re un . pegen Det går op f dt på de an r kun os tils de ned dre by or mig kuere, gn , m Det gå d r plud od pladsen at de er bev inger og op er er samlet s æ . dager, tager d elig op i et afs Hist o b n e d e. g a et her p besøg for mig, at j her kan jeg Nogle ligge t der er folk ær ret eg er o alvorli r ned m Så bliv oppe p se et h g t. mring e et af s oved, en rif ed deres rifl å mered r der pludse fe kar psk e e og b lig uro ytter. l, et kik ker r e . officer væbne Jeg m tsigte. de sol I to geledde bliver å nok dater i r komm soldat sige, a nd på og i stram er a t de march pladse bar t er nderer med ne før t ind n. A n f komm midt p soldat t i l f re d ø r t af er en d er ne, s å plad højere s. Offi en m eli sen om c r om k ri angeret offi eren span ku flytter sig , hvor de ta eget for nem ng uniforcer og hur tig ng og ger op lerer s t udse to ni afl tr st ter ne e e r på pl k ker tilfreds ægger rapp un k som en g ner vøst, t illing. Offic nde i e o a d s, o den fo h l . r r a N o en t n . f u er v ficer e he De n gv r nemm e gæst i turister e i åbenbar t højtstående n til en ande en åbenrp kl Jeg er n i sik ke o sp rhed k å plads. Om ar. Skar psk fficer ser si og tydeligt y t ter n g gr un Lyden ændt. Jeg s an beg r å d e t e tr di er k ive sig e Det ly ommer nær æk ker hals ud bla sik ret og b r på plads, s gt de og m e ndt be folk ni skyttet, kla oldapladse r nær mere ere. Men de kigger ind r til at ngen. so n a t dager . Fra venstre m en trakto lyder ik ke s d por ten. O g nu e t il m i n om mo r. Og l side o r yden k g ik ke et sted t over ra d omme oren i en fin er en moto s f u rl r e er et li den afspær kelse et kør ra højre, hv or por fra den helt re italiensk yd. etøj, s ring. D lle kom om sti t b e f e i midt o il. n p t r a k e e k r r e . Jeg s t kø lle ik k en er til v r te side af fejema er der en å retøj. Foran e nogen tra og roligt er e n s k b p s t p t n å gøre r kine! Det er ing, der ser å hver side or. Det er h vej ind på re og open el pl af e u nu sty t i gader og n kommuna d som en sl bilen er de ler ik ke en adsen – på la re r ag l p rede o r han fejem å pladser. I fejemaskin s støvsuge to roterende stbil. Det e, som r i ove g urol askine kabine børste i r n g e s n r skæld er ud. e. De to for hen forbi d sidder man r i færd me tør relse. De , og d nemt u På e t d så de h dseend måbende so en, der styr dagens arbe er en ar frit tagene bliv er jd ld e e skud. Der er r der uro. S officerer sp ater, der bli maskinen. e – at Trods kar psk Og lig ringer ver tyd uroen uhygg e yt op. Rå eligt m eligt f k ø re r det, so o fej b ange a ter ne rører m på sig er, gestikul r virf dem skinen om fejema emaskinen er . og r yk fo sk o ker he er og føren g bliver str inens chau r tsat stille o lt frem ser he aks om ffør op g r o ligt læ , lt ulyk dager, ringet star ter nger kel at a f han er ejemaskine ig ud, r yste f råbende og der er noge e ind på pla n, rp d t k f ring, s ommet – et vender r un å hovedet o ægtende un i vejen. Han sen. Så er dt og k om sa i s g f stoppe t o e s r d l m å , r hvor m erede mmen ud me ører la uønsk r m amæ d an m ed ng komm e personer ed det store har glemt a somt ud af ar mene. Så nd. Chaufel ni e ind p p o t å den. ler køretøje pbud af bev opstille en ladsen. Sam k ker han, afspæ r over æbned Alting me ve Tilsku r h r js e er ne s o in var jo e sik ret. vedet kunne soldater sku g. Den afsp om latter over d r på hinande l ærn l e æ fo r me si et n, lega, d g plad rhindre, at er helt komiske op begynder a s e n og s t r i n. D t hvisk fægter rød i h let ik k en e o a e par se d med ar me vedet skynd højtståend og snak ke, kunde e o e n g r o e f . s s fi i n Pludse g over c a r, før n e r ind og r t h s kælde ø re s lig k t il g og s langso tå ret. Italie en opdager ommer en s r uppen af s r ud på sin der fnis og n s pr æ oldate o den, m mt hen tor sor r, som fficerskolsident t bil ti venstr e n så f over p l sy ha n og h e. D år lad cia/Demo tix/Corbis g ø s e b t Fornem RUBRIK Tekstens overskrift eller titel BRØDTEKST Selve teksten CITATER Angives med anførselstegn eller replikstreg ke forrog, jeg ik p s e ig ll e forsk grænsede på mange dt rundt på den be jeg står ig m g n k ri r li , og ludren om le eller gå st på formiddagen g venter k ken og p e – står enten stil o d a s si d sn r e la n t a e e p r d D De r e dentens gaden. afslappe si g r o e ræ nd. k n p e la ir n g g v pærrin om fora th af En står. Folk ellem afs r midt i R dronning Elizabe m e r st e , da ri r e tu d andre olosseum e æst, plads, ej mod C ed mange sidenten og hans g v nn u å m k p n r g e a o m v p sam pede o ed. Jeg p h t af præ o ig m st ld li g g æ t Je lf e s. plad f en ti esker. på at få lle, åben ved lidt a enstimlede menn e af en li endt her etager. rn m g re jø m je -t h r sa e e to e n å e g inger p Egentlig de man år i det n g st så y g t lavt, b g e o Je le i d t. e rb ig gam nset m ræ fg jeg kom fo ulle ske noget særl omgivet af flotte den a r e r. Midt i ste del sk og i to etage ed porten en fjerne g se, at der ærmest firkantet d in g n o g , y n b e V rn rost stor ård. Pladsen e n er belagt med b en meget l en stor g ler. På hovedet ig er der se rer ind ti v m d fø ø r la st p fo m e e e so rt lv jr , Se il hø ke, so n port orten, de lænder. T , er der e og skinnende blan sort hestehale. P den, se n a k muret ge g , e lang nem ningen, je sort jak k onerende et er åbenbart gen . del af byg r i hvide bukser, er en imp d ud i Rom r g e re o d e te å s, id g d v rp a la o v g a v o p h to n , r ts å se n lm st je de plad messingh n italienske præsi nde ud på har de en mme køre til de o d k l in a r sk re en vogter, fø dronning enten og at præsid SPALTER Én eller flere spalter afhængig af den sammenhæng teksten skal bringes i Magasin: 1 spalte Avis: 2-4 spalter LINJEAFSTAND 1 eller 1,15 © Alinea ic iuseppe C Foto: © G © A linea en linje over Elevens navn VURDERING DATO Opgave Samlet karakter Fremragende KARAKTER Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse 12 10 7 4 2 00/-3 ► VURDERING AF INDHOLD Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt – entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning – fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren – fx spalter m.m. NULSTIL Lærerens bemærkninger Øjenvidneberetning Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Faser Finde tekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Forberedelse Fremstilling Fortolkning Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer © Alinea 2015, iDansk Udskoling Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Forberedelse 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker disponere indholdet og observationsmetoder Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan disponere og layoute stof Eleven har viden om målrettede så det fremmer hensigten med dispositions- og formidlingsmetoder produktet Undersøgelse Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Respons Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige og reflekterende fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig design og efterproduktion stil Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Fortolkning Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Korrektur * Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Vurdering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om forskellige læserpositioner 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Dialog Kommunikation Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om kildekritisk søgning 3. Oplevelse og indlevelse Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Sammenhæng Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven har viden om faser i informationssøgning 2. Tekstforståelse Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet og ekspertproduceret indhold Sprogforståelse Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe 1. Planlægning Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Afkodning Eleven kan diskutere bud på et eller Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder flere samlede udsagn på baggrund af analyse af en tekst og forståelsesstrategier undersøgelsen Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven kan sætte tekster i perspektiv til Eleven har viden om kulturelle og litterær og kulturel tradition og udvikling litterære perioder og Dansk litteraturs gennem litteraturhistorisk læsning og kanon Dansk litteraturs kanon Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale Eleven har viden om PR og lancering af forskellige genrer produktioner Perspektivering Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Præsentation og evaluering Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere Eleven har viden om argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven har viden om krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven har viden om sproglig modalitet 2. Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder iSkriv.dk:Øjenvidneberetning Færdigheds‐ogvidensmål Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Læringsmål Undervisningsaktiviteter Eleven skal lære genrekendetegnene ved Eleven skal læse og efterfølgende undersøge øjenvidneberetningen at læse og undersøge en Fornemt besøg med henblik på at finde øjenvidneberetning. frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 Tegnpålæringkanvære 1 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen og formulerer sig omkring genrens karakteristika. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen og formulerer sig omkring genrens væsentligste karakteristika. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx personlig beretning om en begivenhed, tydelig jeg‐fortæller, beskrivende sprog, svar på spørgsmål som: hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og hvorfor. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Øjenvidneberetning Færdigheds‐ogvidensmål Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegnpålæringkanvære Eleven skal lære at planlægge og skrive en øjenvidneberetning. Eleven planlægger en øjenvidneberetning ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver en øjenvidneberetning med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sin øjenvidneberetning ved hjælp af layoutguiden og evaluerer den til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven bruger jegfortæller og fortæller om en begivenhed, som jegfortælleren selv har overværet. 2 Eleven bruger jegfortæller og fortæller om en begivenhed, som jegfortælleren selv har overværet. Eleven giver svar på spørgsmålene: hvad, hvem, hvor, hvornår og hvordan og beskriver steder, personer og situationer. 3 Eleven bruger jegfortæller og fortæller om en begivenhed, som jegfortælleren selv har overværet. Eleven giver svar på spørgsmålene: hvad, hvem, hvor, hvornår og hvordan og beskriver steder, personer og situationer. Eleven anvender et levende og detaljeret sprog, og indbygger et dramatisk højdepunkt i sin øjenvidneberetning. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling
© Copyright 2024