Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud gennembrud Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud Af Sten Østengaard Niveau 8.-10. klasse Varighed 16-18 lektioner Faglige mål Perioden Det moderne gennembrud (1870-ca.1890) er en af de vigtigste perioder i kunst og litteratur, fordi der her defineres et modernitetsbegreb, samtidig med at der gøres op med tidligere tiders tradition, vanetænkning og religiøsitet. Videnskaberne – især naturvidenskaberne – tager udgangspunkt i empiri i stedet for blot at bygge oven på og eftervise tidligere tiders teorier. Denne nye tilgang til virkeligheden smitter af på kunst og litteratur. Da perioden falder sammen med den begyndende industrialisering og demokratisering, er der tale om store forandringer i alle dele af samfundet. For at være moderne skulle kunsten og litteraturen beskrive menneskers vilkår, høj som lav, sætte problemer under debat og gøre op med traditioner og vanetænkning. I dette forløb skal der arbejdes med forskellige sider af det moderne gennembrud. Eleverne skal lære om det moderne set i modsætning til det traditionelle få en forståelse af litteraturhistorisk sammenhæng kende modsætningerne mellem romantisk og realistisk litteratur lære om virkemidler i moderne noveller lære om realisme og socialt engagement lære om impressionistiske virkemidler i malerkunst og litteratur. Faglig baggrund De moderne gennembruds litteratur og maleri er præget af forskellige tilgange til at beskrive og problematisere virkeligheden. De tager grundlæggende udgangspunkt i nye videnskabelige opdagelser og erkendelse og er i et opgør med romantisk tankegang om guddommelighed, åndfuldhed og skønmaleri. Skiftet i kunstnerisk tankegang falder sammen med folkevandring fra land til by. I l perioden 1870-1900 falder antallet af beskæftigede i landbruget, fra 80 til 50 procent af befolkningen. Det medfører, at det værdigrundlag, landbrugsbefolkningen havde levet efter – familie, landsby, kirke, og nære fællesskab – ikke længere er dominerende. Blandt den almindelige borger fæstner det sig som en form for rodløshed, mens de meningsdannede intellektuelle ser det som en mulighed for at gøre op med forældede normer og gamle strukturer. Industrialiseringen og demokratiseringen giver magt og styrke til nye befolkningsgrupper. Traditioner er under pres ikke kun på hjemmefronten. Nye medier – aviser, magasiner, fotografier, telegrafer – og en stor udvandring til Amerika sætter nye dagsordener for, hvilke muligheder man har for at løse aktuelle problemer. Storbyliv, social og psykologisk bevidsthed og en ny måde at betragte naturen på sætter spor i tekster og billeder fra perioden. Konkret som realisme, naturalisme og impressionisme. Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Side 1 / 5 Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud gennembrud Kapitler markeret med ** er sværere. Faglige mål Præsentation af de faglige mål for forløbet Indledning med en præsentation af perioden og begrebet ”det moderne” Brødrene Grimm: Den lille Rødhætte (1812-15) (folkeeventyr) (3,7 ns.) Georg Brandes: Historien om den lille Rødhætte (1872) (kommentar) (1,1 ns.) Naturalisme – Arv og miljø* Jens Peter Jacobsen: Fru Marie Grubbe (1876) (romanuddrag)(1,5 ns.) Hans Christian Andersen: Den grimme ælling (1843) (kunsteventyr) (10,8 ns.) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1894) (krønike) (4,6 ns.) Det moderne gennembrud – Realisme** Henrik Pontoppidan: Et grundskud (1887)(Novelle)(7,4 ns.) Det moderne gennembrud – Impressionisme Camille Pissarro: Hvilende høvendere (1891) (oliemaleri) Michael Ancher: Vil han klare pynten? (1880) (oliemaleri) Anna Ancher: Pigen i køkkenet (1883-86) (oliemaleri) Peder Severin Krøyer: Hip, hip, hurra (1888) (oliemaleri) Peder Severin Krøyer: Ved frokosten (1883) (oliemaleri) Henrik Pontoppidan: Til Krøyers frokostscene (1883) (kommentar) (0,9 ns.) Det moderne gennembrus – impressionistisk skrivestil Herman Bang – Pernille (1880) (novelle) (7,0 ns) Det moderne gennembrud – kvindens stilling Amalie Skram: Constance Ring (1885) (romanuddrag) (6,2 ns.) Videndeling: Oplæg til videndeling, hvis eleverne har arbejder i grupper med forskellige kapitler. Afslutning: Som afslutning på forløbet skal eleverne skrive en novelle med impressionistiske stiltræk. Skrivningen tager udgangspunkt i Christina Englunds 19. fortælling (1992) (Kortprosa) (0,7 ns.) Evaluering: Oplæg til evaluering af forløbet. Side 2 / 5 Matthæus Evangeliet – Om skilsmisse (ca. 70) (bibelcitat) (0,4 ns.) Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud gennembrud Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Aktantmodel Personkarakteristik Miljøkarakteristik Novelle skriv Evaluering Forslag til paralleltekster (prøveform A) Henrik Pontoppidan: Muldskud (1890) (novelle) (ikke en del af iLitt.dk). H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren (1845) (Kunsteventyr) (ikke en del af iLitt.dk). Herman Bang: Kærlighed (1883) (novelle) (ikke en del af iLitt.dk). Martin Andersen Nexø: Ulven og fårene (1915) (novelle) (ikke en del af iLitt.dk). Forslag til fordybelsesområder (prøveform B) Arv og miljø H.C. Andersen: Den grimme ælling (1843) (kunsteventyr) (10,2 ns.) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1894) (4,7 ns.) Skagensmalerne og impressionisme Camille Pissarro: Hvilende høvendere (1891) (oliemaleri) Anna Ancher: Pigen i køkkenet (1883-86) (oliemaleri) Peder Severin Krøyer: Hip, hip, hurra (1888) (oliemaleri) Realisme og impressionisme Henrik Pontoppidan: Et grundskud (1887) (novelle) (7,0 ns) Herman Bang: Pernille (1880) (novelle) (6,6 ns.) Forslag til videre læsning Møller, Hans Henrik m.fl.: Litteraturundervisning – mellem analyse og oplevelse. Samfundslitteratur 2010 Møller, Hans Henrik (red.) m.fl.: Litteraturhistorie i en kanontid. Klassiske tekster – praksis i undervisningen. Alinea 2008 Hansen, Thomas: Kognitiv litteraturdidaktik. Dansklærerforeningen 2011 Side 3 / 5 Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Fase Færdigheds- og vidensmål Læsning Finde tekst Eleven styrer og regulerer sin læseproces og diskuterer teksters betydning i deres kontekst 1. 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Fremstilling Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Forberedelse Fremstilling Sprogforståelse Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Tekstforståelse Sammenhæng Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Respons Korrektur Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet Eleven har viden om spørgeteknikker og observationsmetoder 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner Eleven har viden om PR og lancering Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet Eleven har viden om målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder 3. Side 4 / 5 Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Afkodning Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Planlægning Eleven udtrykker sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Forberedelse Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud Kompetenceområde Kompetencemål Fase Færdigheds- og vidensmål Fortolkning Oplevelse og indlevelse Eleven forholder sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Kommunikation Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Vurdering Eleven kan vurdere teksters form Perspektivering Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om forskellige læserpositioner 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver 1. 2. 3 Side 5 / 5 Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Fortolkning Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon Dialog Eleven deltager reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Undersøgelse Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Eleven kan argumentere og informere Eleven har viden om argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven har viden om krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven har viden om sproglig modalitet
© Copyright 2024