Forløbsvejledning

Forløbsvejledning, genre: Eventyr
Forløbsvejledning, genre: Eventyr
Af Simon Skov Fougt
Niveau
7.-9.klasse
Varighed
12-18 lektioner
Faglige mål
Det primære mål i dette forløb er at udvikle solidt genrekendskab hos eleverne om eventyret, herunder
forskellen på folkeeventyr og kunsteventyr.
Eleverne skal
 lære genren eventyr at kende
 kende forskel på genretræk i folkeeventyr og kunsteventyr
 kende forskel på flade og runde personer
 kunne analysere med aktantmodellen og forstå begrebet aktanter som roller
 kunne fremlægge egne overvejelser, tanker, følelser og meninger om eventyr.
Faglig baggrund
Eventyr er en af de mest læste genrer i folkeskolen, også fordi eventyrerne har meget tydelige genrekoder,
men selvfølgelig også pga. H.C. Andersens verdensberømmelse. Traditionelt skelnes der mellem
folkeeventyr og kunsteventyr.
Folkeeventyret er oprindelig en mundtlig genre, der igennem mange år er blevet genfortalt af mange
forskellige fortællere. Derfor findes folkeeventyrerne ofte i forskellige versioner – og fælles for dem er, at
man ikke kender deres oprindelige forfattere. Især i romantikken (1800-1870) blev der lavet et stort
arbejde med at indsamle og nedskrive disse folkeeventyr, hvor flere også er blevet gendigtet af kendte
forfattere – fx H.C. Andersens Klods Hans. Folkeeventyrerne begynder typisk med Der var engang…, og
slutter med Og de levede lykkeligt til deres dages ende. På den måde kunne man mundtligt signalere genre.
Personerne er flade, dvs. stereotyper, der enten er gode, onde, dumme osv. med få nuancer. Figurerne er
netop aktanter.
Kunsteventyret er skrevet af én kendt forfatter og indeholder typisk flere lag. Børnene får en god historie,
mens de voksne ofte får stof til eftertanke. Kunsteventyret starter sjældent med ”Der var engang…”, men
har ellers bevaret mange af folkeeventyrets træk, fx det magiske tre-tal og mere eller mindre faste roller
eller aktanter. Personerne er runde og indeholder flere lag.
Herudover skelnes der evt. på baggrund af eventyrenes indhold, fx trylleeventyr, hvor magi og overnaturlige
væsener spiller en afgørende rolle, fx H.C. Andersens Fyrtøjet, eller tingseventyr, hvor genstande med
menneskelige egenskaber er hovedperson, fx H.C. Andersen Den standhaftige tinsoldat. Denne yderligere
skelnen kan være hensigtsmæssigt i visse sammenhænge, men det bør overvejes om begreberne forvirrer
mere end de gavner.
Fælles for alle eventyr er, at tids- og stedsangivelser er upræcise eller flydende. Eventyret finder sted
”engang” på et eller andet sted, ligesom de er kronologiske og ofte med magiske elementer.
Side 1 / 5
Forløbsvejledning, genre: Eventyr
Modeleventyr, indledning
I indledningen indgår en opgave, der skal illustrere betydningen af mundtlig overlevering. Her skal læreren
hviske et eventyr til en elev, der så hvisker videre osv. til sidste elev, der fremsiger eventyret i sin
nuværende form. Brug fx dette oplæg, og sammenlign med den oprindelige tekst til sidst:
Der var engang en fræk, frygtløs fyr, der hed Fregnede Frederik. Frederik var åh og så ih så forelsket i den
dejlige, bedårende, smukke, vidunderlige skønne Helene. Hende ville han giftes med. Men Helene ville ikke
giftes. Hun brugte syv timer hver dag på at gå i tre forskellige skobutikker, og det gad ingen mænd i verden.
Så det var noget af en kamp for Frederik, som han selvfølgelig tabte. Han forsøgte ellers frækt nok at købe
hele skobutikken for at imponere – men forgæves. Til gengæld forelskede han sig i den søde skoekspedient,
der hed Luna. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Overblik over forløbet
Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb.
Kapitler markeret med ** er sværere.
Faglige mål
Præsentation af de faglige mål for forløbet
Indledning
Fokus på mundtlig overlevering
Folkeeventyret Klods Hans
H.C. Andersen: Klods Hans (1855) (folkeeventyr) (3,7 ns.)
Ukendt: Klotte-Hans (ukendt) (fynsk folkeeventyr) (1,4 ns.)
Folkeeventyret Askepot*
Brødrene Grimm: Askepot (folkeeventyr) (6,2 ns.)
Ukendt: Prinsessen med de 12 par guldsko (folkeeventyr) (5,2 ns.)
Kunsteventyret Fyrtøjet
H.C. Andersen: Fyrtøjet (1835) (Kunsteventyr) (7,8 ns.)
Kunsteventyret Den grimme ælling**
H.C. Andersen: Den grimme ælling (1843) (kunsteventyr) (10,2 ns.)
Videndeling:
Oplæg til videndeling, hvis eleverne har arbejder i grupper med
forskellige kapitler.
Afslutning:
Eleverne skal omskrive Kim Fupz Aakesons novelle Jomfruen
(1996) til et eventyr.
Evaluering:
Oplæg til evaluering af forløbet.
Side 2 / 5
Forløbsvejledning, genre: Eventyr
Assistenter
Følgende assistenter indgår i forløbet:





Aktantmodel
Berettermodel
Miljøkarakteristik
Forslag til paralleltekster
(prøveform A)
Personkarakteristik
Evaluering
Ukendt: Guldskoen (folkeeventyrvariant af Askepot) (5,2 ns.)
Ukendt: Esben Aksepuster (folkeeventyrvariant, Klotte-Hans, Klods
Hans) (1,4 ns.)
Brødrene Grimm: Rødhætte (folkeeventyr, gendigtet) (2,9 ns.)
H.C. Andersen: Den standhaftige tinsoldat (1838) (kunsteventyr,
tingseventyr) (4,5 ns.)
H.C. Andersen: Stoppenålen (1845) (kunsteventyr, tingseventyr) (3,2
ns.)
Forslag til fordybelsesområder
(prøveform B)
Folkeeventyret
Kunsteventyret
H.C. Andersens eventyr
Brødrene Grimms eventyr
Forslag til videre læsning
Andersen, Jens (2003): Andersen - en biografi. Gyldendal.
Brandt-Pedersen, Finn m.fl. (1980): ”Strukturalistisk narratologi“, s. 37-65 i Metodebogen - analysemetoder til
litterære tekster, Nøgleforlaget.
Høgh, Carsten (2002): Eventyrleksikon. Rosinante.
Jørgensen, Martin & Pedersen, Ole (1999): ”"Tjenesten hos bjergmanden", eventyr handler også om livsprojektet“,
side 116-120 i Litteraturens spor. Om litteratur, fag og pædagogik, Dansklærerforeningen.
Jørgensen, Martin & Pedersen, Ole (1999): ”Mundtlig fortælletradition, folkeeventyr mv.“, side 235-244 i
Litteraturens spor. Om litteratur, fag og pædagogik, Dansklærerforeningen.
http://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/index
http://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/index
Side 3 / 5
Forløbsvejledning, genre: Eventyr
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Fase
Færdigheds- og vidensmål
Læsning
Finde tekst
Eleven styrer
og regulerer
sin læseproces
og diskuterer
teksters
betydning i
deres kontekst
1.
2.
Eleven kan
planlægge og
gennemføre
faser i
informationssøgning
Eleven har viden
om faser i
informationssøgning
Eleven kan
skaffe sig
overblik over
multimodale
teksters
opbygning
3.
Eleven kan
gennemføre
målrettet og
kritisk
informationssøgning
Eleven har viden
om kildekritisk
søgning
Eleven kan
afgøre,
hvordan en
tekst skal
læses
Fremstilling
Eleven har viden
om
sammenhæng
mellem
ordgenkendelse
og læsehastighed
Eleven kan
vurdere
tekstens
afsender og
målgruppe
Eleven har
viden om
genretræk og
multimodalitet
Eleven kan
læse komplekse
danske og lånte
ord hurtigt og
sikkert
Eleven har
viden om
morfemer i
låneord
Eleven har
viden om
førlæsestrategier
Eleven kan
læse komplekse
tekster hurtigt
og sikkert
Eleven har
viden om
stavemåde og
betydning af ord
i alle tekster
Forberedelse
Fremstilling
Sprogforståelse
Eleven kan
vurdere
tekstens
sproglige
virkemidler
Eleven kan
vurdere
betydningen
af ord og
begreber i
relation til
tekstens
oprindelse
Eleven kan
anvende ord
og udtryks
betydning til
at forstå
komplekse
tekster
Tekstforståelse
Sammenhæng
Eleven har
viden om
sproglige
virkemidler
Eleven kan
sammenfatte
informationer
fra forskellige
elementer i
teksten
Eleven har
viden om
tekstelementers
opbygning og
funktion
Eleven kan
sætte tekster
ind i
sammenhæng
Eleven har
viden om
sammenhæng
mellem tekst
og kontekst
Eleven har
viden om
sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan
sammenfatte
informationer
fra flere tekster
Eleven har
viden om
metoder til
sammenstilling af
informationer fra
flere tekster
Eleven kan
diskutere
mulige udfald
af situationer
beskrevet i
tekster
Eleven har
viden om
metoder til
opstilling af
scenarier
Eleven har
viden om
ordvalgets
betydning for
budskabet
Eleven kan
forstå
komplekse
tekster
Eleven har
viden om
metoder til
vurdering af
teksters formål
og perspektiv
Eleven kan
kritisk vurdere
teksters
udsagn på
baggrund af
kontekst
Eleven har
viden om
metoder til
systematisk
undersøgelse
af tekster
Respons
Korrektur
Præsentation og evaluering
1.
Eleven kan
selvstændigt
formulere en
afgrænset
opgave
Eleven har viden
om opgave- og
problemformulering
Eleven kan
indsamle
oplysninger og
disponere
indholdet
Eleven har
viden om
spørgeteknikker og
observationsmetoder
2.
Eleven kan
organisere
samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden
om produktionsplanlægning,
roller, faser,
ressourcer,
opgavetyper og
deadlines
Eleven kan
forberede
større
multimodale
produktioner
Eleven har
viden om
research,
optagelse og
skitser
Eleven kan
fremstille større
multimodale
produktioner
Eleven har viden
om virkemidler,
grafisk design og
efterproduktion
Eleven kan
respondere på
sproglig stil
Eleven har
viden om
sproglig stil
Eleven kan
korrigere
teksters layout
Eleven har viden
om metoder til
layout af
forskellige genrer
Eleven kan
lancere større
multimodale
produktioner
Eleven har
viden om PR og
lancering
Eleven har viden
om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan
disponere og
layoute stof så
det fremmer
hensigten med
produktet
Eleven har
viden om
målrettede
dispositions- og
formidlingsmetoder
Eleven kan
fremstille
sammenhængende
tekster i
forskellige
genrer og
stilarter
Eleven har viden
om varierede
udtryksformer
målrettet
forskellige
målgrupper
Eleven kan
respondere på
forholdet
mellem
produktion og
genre
Eleven har
viden om
genretræk
Eleven kan
fremstille
tekster med
korrekt
grammatik og
layout
Eleven har viden
om korrekt
grammatik,
stavning,
tegnsætning og
layout
Eleven kan
opstille mål
for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har
viden om
evalueringsmetoder
3.
Side 4 / 5
Eleven har
viden om
afsenderforhold og
målgruppe
Afkodning
Eleven kan
variere
læsehastighed
bevidst efter
læseformål og
ordkendskab i
teksten
Eleven har viden
om afsenderforhold og
genrer på
internettet
Planlægning
Eleven
udtrykker sig
forståeligt,
klart og
varieret
i
skrift, tale, lyd
og billede
i en form, der
passer til
genre og
situation
Forberedelse
Eleven kan
kildekritisk
vurdere brugerog ekspertproduceret
indhold
Eleven kan
tilrettelægge
proces fra ide til
færdigt produkt
Eleven kan
udarbejde
opinions- og
ekspressive
tekster
Eleven har viden
om
argumenterende
og reflekterende
fremstillingsformer
Eleven kan
respondere på
forskellige
fremstillingsformer
Eleven har
viden om
fremstillingsformer
Eleven kan
registrere og
korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden
om sproglig
korrekthed
Eleven kan
layoute
tekster, så
det fremmer
kommunikationen
Eleven har
viden om
formidlingsformer
Forløbsvejledning, genre: Eventyr
Kompetenceområde
Kompetencemål
Fase
Færdigheds- og vidensmål
Fortolkning
Oplevelse og indlevelse
Eleven
forholder sig til
kultur,
identitet og
sprog
gennem
systematisk
undersøgelse
og diskussion
af litteratur og
andre
æstetiske
tekster
1.
Eleven kan formulere
egne oplevelser og
sansninger i æstetisk
sprog
Eleven har viden
om æstetisk
sprogbrug
Kommunikation
Eleven har viden
om genrer, sprog,
symbolik, forfatter,
værk og fortæller
Eleven kan fortolke
egne og andres
fremstillinger af
identitet i tekster
Eleven har viden
om identitetsfremstillinger
Vurdering
Eleven kan vurdere
teksters form
Perspektivering
Eleven har viden
om
vurderingskriterier
vedrørende form
Eleven kan sætte
teksten i relation til
aktuelle
problemstillinger
Eleven har viden om
metoder til at sætte
tekster i relation til
aktuelle
problemstillinger
Eleven har viden om
kulturelle og
litterære perioder og
Dansk litteraturs
kanon
Eleven har viden om
metoder til at sætte
tekster i relation til
mulige
fremtidsperspektiver
2.
Eleven kan følge
forløb og komposition
i komplekse tekster
Eleven har viden
om komplekse
fortællestrukturer
og kompositioner
Eleven kan
undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden
om fortællerpålidelighed og
betydningslag i
teksten
Eleven kan
foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden
om metoder til
fortolkning
Eleven kan
diskutere
forskellige
fortolkninger af en
tekst
Eleven har viden
om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret
indleve sig i tekstens
univers som grundlag
for fortolkning
Eleven har viden
om fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven kan
gennemføre en
målrettet analyse
af en tekst
Eleven har viden
om
analysemetoder og
forståelsesstrategier
Eleven kan
diskutere bud på et
eller flere samlede
udsagn på
baggrund af
undersøgelsen
Eleven har viden
om metoder til
sammenstilling af
undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere
teksters udsagn og
kvalitet
Eleven har viden
om vurderingsmetoder
vedrørende
teksters kvalitet
Eleven kan sætte
tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
1.
2.
3
Side 5 / 5
Eleven kan
undersøge
samspillet mellem
genre, sprog,
indhold og
virkelighed
Fortolkning
Eleven kan sætte
tekster i perspektiv
til litterær og
kulturel tradition
og udvikling
gennem litteraturhistorisk læsning
og Dansk
litteraturs kanon
Dialog
Eleven
deltager
reflekteret
i kommunikation i
komplekse
formelle og
sociale
situationer
Undersøgelse
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Sproglig bevidsthed
Eleven kan
argumentere og
informere
Eleven har viden
om
argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge
kroppen som
udtryk
Eleven har viden
om krop og
identitet
Eleven kan
diskutere etiske
spørgsmål
vedrørende
kommunikation på
internettet
Eleven kan analysere
samtaler
Eleven har viden
om retoriske
virkemidler,
talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge
kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden
om kropslige og
retoriske
virkemidler
Eleven kan vælge
digitale teknologier
i forhold til
situationen
Eleven har viden
om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig
bevidst i sprogligt
komplekse
situationer
Eleven har viden
om sproglige
normer og
omgangsformer i
forskellige
situationer
Eleven kan
iagttage, hvordan
vi danner
forestillinger om
verden med ord og
sprog
Eleven har viden om
nuancer i sproget og
sprogets virkning
Eleven kan
analysere eget og
andres kropssprog
Eleven har viden
om sammenhæng
mellem situation,
kultur og
kropssprog
Eleven kan
diskutere
betydningen af
digitale
kommunikationsteknologier for
eget liv og
fællesskab
Eleven har viden
om
sammenhængen
mellem digitale
teknologier og
kommunikation
Eleven kan
kommunikere
aktivt i forskellige
sproglige og
kulturelle
situationer i en
globaliseret verden
Eleven har viden
om sammenhæng
mellem situation,
kultur og sprog
Eleven kan
karakterisere og
diskutere sprog i
forskellige
situationer
Eleven har viden om
sprog og sprogbrug,
sprogets variation og
forskellige
funktioner
Eleven kan deltage
aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden
om demokratisk
dialog
Eleven har viden
om
kommunikationsetik
Eleven kan
kommunikere med
nordmænd og
svenskere
Eleven har viden
om norsk og
svensk i
letforståelig form
Eleven kan iagttage
udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om
sproglig modalitet