VIDENSKAPLØB 2015 Download/8,7MB
VIDENSKAPLØB INFORMATION FORÅR 2015 KASAKHSTAN Reportage fra et hemmeligt land med en vild vision ISRAEL Ben-Gurion Universitetet satser på solen SAMFUNDSANSVAR Har forskningen et ansvar for kønskvoter og bæredygtig udvikling? MØD FINALISTERNE TIL PH.D. CUP 2015 Fremtidens forskere 2 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Indhold Leder Illustration: Ditte Ahlgren/iBureuaet 6-14 Reportage I Kasakhstan vil præsidenten have landets nye universitet på top tyve inden for de næste par år 16-18 Paradigmeskift Forskere, politikere, industri og borgere skal samarbejde om fremtidens ’ansvarlige forskning’ 20-21 Interview Ingen forskning er for kompliceret til at blive genstand for demokratisk debat, mener Jack Stilgoe 22-25 Forskningsmidler Private fonde finansierer stadigt mere forskning, og det stiller nye krav om åbenhed og ansvarlighed fra fondenes side 31-44 Ph.d. Cup F for forskning og fællesskab Årets Ph.d. Cup-finalister fortæller om deres forskning 46-47 Uddannelse Aalborgs nye kandidatuddannelse Bæredygtigt Design skal levere løsninger til fremtidens samfund 48-51 Israel Af Christian Jensen Ansvarshavende chefredaktør 52-55 E Solen er ubarmhjertig – og gavmild – i det ørkenfyldte land Kina og USA Den kinesiske regering vil gøre landet til innovationspioner, mens amerikanske The Valley fortsat fører med gode ideer Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinchef: Søren Heuseler/iBureauet Art Director: Jesse Jacob/iBureauet Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Redaktion: Rune Wolfhagen Skribenter: Annegrethe Rasmussen, Catarina Nedertoft Jessen, Lasse Skou Andersen, Lise Richter Lauridsen, Lærke Cramon, Martin Gøttske, Morten Berthelsen Illustratorer: Dennis N. Andersen, Ditte Ahlgren, Freja Bagge, Ib Kjeldsmark Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Korrektur: Anne Vindum, Gustav Carl Rey Henningsen, Jesper Jordan Annoncesalg: FrontMedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Hans Christian Jacobsen Videnskapløb udkommer i anledning af Ph.d. Cup 2015, der er et samarbejde mellem Danske Universiteter, Lundbeckfonden, Danmarks Radio og Dagbladet Information rkendelsen leveres i al stilfærdighed i slutningen af en artikel i dette tillæg: »Det er måske ikke Einsteins nye relativitetsteori inden for økonomi, men det er et bidrag, som andre folk kan bygge videre på.« Med dobbelt underspil formulerer Asger Moll Wingender, ph.d., postdoc fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, en lille sandhed med et stort samfundsperspektiv. Asger Moll Wingender har forsket i forklaringer, de fleste tager for givet: Hvorfor er nogle lande endt med at være de rige og andre de fattige? Spørgsmålet er både tankevækkende og relevant, men Asger Moll Wingenders svar er det mest interessante: fordi han ikke finder noget udtømmende svar. Han fremlægger sin viden, og så må »andre folk bygge videre« – fagfolk såvel som lægfolk. Asger Moll Wingender gør dermed ikke blot sin forskning til en replik i den standende samfundsdebat. Han viser samtidig et inspirerende mod, når han siger, at andre må tage over, hvor han har været nødt til at slippe. Dermed gør han sin forskning til et bidrag i en kollektiv, evigt fremadskridende erkendelsesproces. Med sin udtalelse gør Asger Moll Wingender ikke alene alt det, Information som mediehus stræber efter, når vi for fjerde gang skal kåre vinderne af Ph.d. Cup 2015 i et samarbejde med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden. Han forløser – sammen med de syv andre finalister – en bærende tendens i tidens forskning såvel herhjemme som i det øvrige EU og USA: den samfundsansvar- lige forskning og innovation. Hvad det handler om, giver en af dommerne i Ph.d. Cup, Maja Horst, professor og institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, en træffende beskrivelse af i et interview senere i dette tillæg: »Fremtidens videnskapløb handler ikke om, hvem der kan opfinde nye dimser, men om at opfinde nye dimser, der er socialt ansvarlige, og som borgerne vil tage til sig.« Bevæge debatten Med til definitionen af samfundsansvarlig forskning hører desuden, at forskningens resultater formidles til glæde og gavn for det samfund, der i sidste instans finansierer forskningen. Og det er her forskningens nye tendens griber Informations gamle opdrag. Som mediehus er det vores daglige ambition netop at fremlægge den viden, der kan bringe samfundsdebatten op på et højere niveau. Vi Vi ønsker at bevæge debatten, og vi insisterer på at få den dybeste viden spredt til den bredeste målgruppe kender det alle: Ofte overdøves det evidensbaserede standpunkt af fordomsfuld bragesnak, der ikke bidrager til nye erkendelser, men alene repeterer fastlåste positioner. Vi ønsker at bevæge debatten, og vi insisterer på at få den dybeste viden spredt til den bredeste målgruppe. Det er vores ambition i Informations løbende tætte dækning af forskning og ny viden. Det er vores særskilte ambition med Ph.d. Cup, og det er dermed med stolthed, at vi i Videnskapløb 2015 kan præsentere årets otte fremragende forsknings- og finaleprojekter. Nye erkendelser Med smittende begejstring og store faglige ambitioner gør finalisterne hver især os alle klogere på deres specifikke forskningsområder. I kan glæde jer til at møde lægen, der godtgør, hvorfor det er uklogt at spise blodfortyndende medicin om morgenen frem for om aftenen. I kan glæde jer til at møde forskeren, der søgte nye erkendelser i Wilhelm von Humboldts 210 år gamle fodspor. I kan glæde jer til at møde psykologen, der har forsket i, hvornår sund motion bliver en sygdom. Hvem der ender med at vinde Ph.d. Cup 2015 vil blive afgjort under et TV-transmitteret show på DR2 i april. Det afgørende for Information, Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden er imidlertid ikke, hvem der vinder. Det afgørende er, at viden spredes, og nye erkendelser indtræffer. Til glæde for såvel forskningen som fællesskabet. God læselyst med Videnskapløb 2015 Smitter intelligens? At arbejde i en forskerpark er ikke som at arbejde andre steder. 62 % af virksomhederne oplever vækst. 53 % lancerer nye produkter. 54 % samarbejder med DTU, og 67 % mener, at Scion DTU bidrager positivt til deres vækst. Alt det kan du blive en del af. Vi har stadig få ledige m2 i forskerparken i Hørsholm, der ligger nemt tilgængeligt i skønne grønne områder. Vi er en samling af videntunge virksomheder. En del med hardware-fokus, da faciliteterne er perfekte til det. Du er velkommen til at kigge forbi og blive smittet. For mere information ring 4586 4100. sciondtu.dk 4 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Kort og godt Ansvarlig forskning Det er ikke så ringe endda Verden har de sidste 50 år oplevet en enorm stigning i levestandarder, og skal man tro to amerikanske forfattere, vil vi lige om lidt være i stand til at sikre enhver mand, kvinde og barn på kloden basale behov — Peter H. Diamandis og Steven Kotler mener, at ny teknologi kan skabe en verden, hvor alle menneskers basale behov bliver dækket. Foto: Youtube ’Håb’ Af Rune Wolfhagen K rig og konflikter, fødevaremangel og tørke, sygdomme og epidemier, arbejdsløshed og finansielle kriser, knappe ressourcer og truende klimaforandringer fylder i medierne. Skal man tage det alt sammen for gode varer, må man tro, at verden snart vil gå under på enten den ene eller anden måde. Ovenstående er en fortærsket pointe, men her er en alternativ én: Verden er bedre, end vi render og tror! Det mener i hvert fald forfatterne Peter H. Diamandis og Steven Kotler, der har skrevet bestselleren Abundance – the future is better than you think, en bog med et simpelt om end en kende kontroversielt budskab: Vi har mulighed for at skabe en verden, hvor de basale behov for hver mand, kvinde og barn kan dækkes. Ikke om 100 eller 1.000 år, men i vores levetid. Masai med smartphone Sammen peger de to forfattere på fire faktorer, som ifølge dem vil kunne føre (og allerede fører) til et bedre liv på jord. For det første er vi vidne til det, der kaldes ’eksponentielle teknologier’, dvs. det fænomen at nye teknologiske landvindinger sker hyppigere og hyppigere. Anden faktor er det, de kalder ’DIY’-innovatører, altså gør det selv-folk, der bidrager til udvikling af ny viden og nye teknologier, selv om de hverken har mange penge eller ressourcer til rådighed. Som noget tredje fremdrages de såkaldte ’tekno-filantroper’, der, som eksempelvis Bill Gates, bruger deres enorme rigdom til at løse verdens problemer og sygdomme frem for at rejse bygninger og monumenter i eget navn. Endelig taler Diamandis og Kotler om the rising billion, de milliarder af mennesker, der i disse år oplever velstandsstigninger som følge af nye teknologier og ikke mindst adgang til viden. I 2010 havde to mia. mennesker adgang til internettet, i 2020 vil det være fem mia., lyder prognosen. Der ligger et enormt potentiale i disse tre mia. nye ’hjerner’, mener forfatterne. Diamandis har selv brugt eksemplet om en masai i det østlige Afrika, der i dag har bedre muligheder for mobil kommunikation end USA’s præsident havde for 25 år siden, mens Google giver adgang til mere information, end præsidenten havde for bare 15 år siden. »Vi lever i en verden med overflod af information og kommunikation,« har Diamandis udtalt og dertil sagt: »Det samme koncept ser man inden for vand, energi, mad, sundhed og uddannelse.« Og hvad vil de to forfattere så have, at man får ud af at læse deres bog? Ganske enkelt »håb«. Og et bevis for, at verden er ved at blive et bedre sted. For det lyder jo lidt for godt til at være sandt, men bogen er ifølge Diamandis og Kotler bakket op af en omfattende research, som de bruger til at underbygge deres noget frimodige budskab. Førstnævnte er i øvrigt fysiker og grundlægger samt formand for X PRIZE Foundation samt medstifter af Singularity University, der har til formål at »uddanne og inspirere den næste generation af verdensledere til at løse de store samfundsmæssige udfordringer med ny teknologi« (mere om dette på side 54-55). Kotler er iværksætter og bestsellerforfatter til bøger om videnskab og kultur. Abundance fik en pæn modtagelse, da den udkom i 2012, med positive anmeldelser i f.eks. New York Times og Economist. Der var dog også kritiske læsere som eksempelvis Timothy Ogden, der i Stanford Social Innovation Review kaldte bogen for »tekno-utopisme af værste skuffe«. RICHARD MOSSE HANS-PETER FELDMANN JEFF WALL Stærkt, skræmmende og foruroligende smukt. Videoværket The Enclave lægger sig i krydsfeltet mellem kunst og dokumentar og er et rystende vidnesbyrd om en overset konflikt i DR Congo. Richard Mosse bruger en særlig militær overvågningsfilm, så krigszonen gengives i et irreelt, psykedelisk skær. Med sine muntre og underfundige modifikationer af ældre malerier, der frem til 3. maj kan ses i Louisainas gamle villa, får den tyske kunstner Hans-Peter Feldmann os helt sikkert til at smile. Men han udfordrer samtidig kunstens konventioner og udfordrer os til at møde værkerne på ny. Jeff Wall er en af det moderne fotografis helt store fornyere, og han hører til samtidskunstens absolutte mestre. Wall komponerer sine meget store og ikoniske fotografier præcis som en maler. Motiver, der kan synes alminelige, holder os derfor fast med deres dragende, filmiske og poetiske karakter. FORÅR MED 5 UDSTILLINGER SE LOUISIANA.DK [email protected] Forsøgsdyret kloden Guardian blogger For de nørdede Nye teknologier Tværfaglighed Jack Stilgoe, der er interviewet på side 20-21, har udgivet en bog om eksperimenter inden for geoengineering, et kontroversielt forskningsområde, hvor man manipulerer med klimaet for at reducere den globale opvarmning. Stilgoe bruger SPICE-projektet, der gik i vasken, til at diskutere forskningens ansvar i fremtiden. Avisen The Guardian har en blog om forskningspolitik, hvor nutidens og fremtidens (rammer for) forskning og innovation diskuteres. Et tilbagevendende tema er ansvarlighed i forskning og innovation, f.eks. hvilket dilemma det fremherskende fokus på ansvarlighed stiller forsvarsindustrien i. Er man sulten efter mere sociologisk og teknisk tung læsning om ansvarlig forskning og innovation, udkommer tidsskriftet Journal of Responsible Innovation tre gange årligt med artikler og diskussioner om, hvordan man og bør kan gribe ansvarlighed an, f.eks. ud fra etik, teknologivurdering, ledelse, bæredygtighed osv. Forskere frygter at nanoteknologi kan lide samme skæbne som GMO-teknologien. I 2007 begyndte professor Andrew Maynard fra University of Michigan at blogge om de miljø-, sundheds- og samfundsmæssige implikationer ved nanoteknologi og har siden udvidet med ansvarlig innovation og risikokommunikation. Hvis vor tids ’grand challenges’ skal løses, er man nødt til at samarbejde på tværs af videnskabelige discipliner og mellem forskere, politikere og befolkning, siger kloge hoveder. Men hvordan skal det foregå? Det undersøger Alfred Birkegaard og Katja Gry i dokumentarfilmen Collaboration – On the Edge of a New Paradigm? Experiment Earth: Responsible innovation in geoengineering af Jack Stilgoe. £85 på Amazon, er udkommet på Routledge. theguardian.com/science/political-science Journal of Responsible Innovation på tandfonline.com 2020 Science: riskscience.umich.edu/2020science/ og på Twitter: @2020science Læs mere og se filmen på Carlsbergfondets hjemmeside: www.carlsbergfondet.dk DAVID HOCKNEY CELIA ASCHER DONATION PETER DOIG Louisiana kan igen vise en ny side af en af de største nulevende kunstnere overhovedet. Med disse kultegninger af landskaber fra hans fødeegn i Yorkshire, England, viser David Hockney sig som en mestertegner i slægt med de bedste i kunsthistorien. Hans tegninger er suveræne og intenst stemningsfulde. Ud over de 5 udstillinger kan du også nyde præsentationen af udvalgte værker fra den enestående kunstgave – til en værdi af over 100 mio. kr. – som Louisiana har modtaget fra den afdøde amerikanske samler Celia Ascher. En række fine, små værker af bl.a. Picasso, Miró, Kandinsky, Dubuffet og Pollock. Åbner 17. april. Alle, der holder af maleri, kan i dén grad glæde sig til mødet med Peter Doig. Han er født i Skotland i 1959, men har boet mange år i Trinidad og hans store, farvestærke og ofte meget drømmende og gådefulde værker lyser stærkt og glødende. Doigs billedverden er på alle måder magisk. Richard Mosse, Drag, 2012 © Richard Mosse. Jack Shainman Gallery & carlier | gebauer. Hans-Peter Feldmann, Uden titel, olie på lærred. Courtesy Simon Lee Gallery, London & Hongkong. Jeff Wall, Boxing, 2011, lightjet print. Courtesy kunstneren. David Hockney, Woldgate, 6-7 May, 2013 © David Hockney. Joan Miró, Red, Yellow, Green, White. Donation: The Joseph and Celia Ascher Collection, New York. Peter Doig, 100 Years Ago (Carrera), 2001. © Centre Pompidou. Støtter Louisianas udstillingsprogram Louisianas Main Corporate Partners: Sponsor for Louisianas Arkitekturudstillinger Vision om verdensklasse Der drømmes stort i Kasakhstan i disse år. I 2050 skal landet være et af verdens højest udviklede lande, og vejen dertil går bl.a. gennem forskning og uddannelse. Spydspidsen er Nazarbayev University, der i løbet af få år er blevet etableret i Astana med ambition om at komme på top-20 over verdens bedste universiteter Tekst: Rune Wolfhagen Foto: Ulrik Hasemann 8 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 9 C L I C K F E S T I VA L 1 4 . -1 7 . M A J 2 0 1 5 Kasakhstan Vidensvækst — Ariza Bidollina (th.) var selvbetalt studerende i Kasakhstans største by Almaty, men søgte studielegat til Nazarbayev University, fordi det er ’et nyt og prestigefyldt universitet’. De studerende bor på campus, hvor der ikke er meget at foretage sig i fritiden, så ofte mødes de på hinandens værelser for at spise og snakke. De siger, vi er eliten. Men det lyder som om, man er rig ART TECHNOLOGY HUMAN EXISTENCE FREDAG 15. MAJ KL. 10.00-18.00 STORE SCENE KULTURVÆRFTET HELSINGØR Tidligere var fremtiden og forandringerne omkring os noget, vi frygtede. Nu frygter vi nærmere at gå glip af noget. Den hurtigt accelererende teknologiske udvikling har ændret vores opfattelse af os selv og verden omkring os. D CLICK Seminar har samlet en række kunstnere, forskere og aktivister fra den internationale scene og stiller skarpt på kunst, teknologi og menneskelig eksistens. STELARC (AUS) RICHARD STALLMAN (US) et siger en hel del om Nazarbayev University, at man i den store atriumgård i midten af universitetet har etableret en park af palmer og andre eksotiske planter blandt vandbassiner og fontæner. Temperaturen udenfor nærmer sig sibiriske tilstande, hvilket ikke er unormalt om vinteren her i Astana, Kasakhstans hovedstad. Atriumgården summer af stemmer fra studerende og undervisere, der spadserer gennem hallen eller sidder i små grupper og arbejder eller småsnakker. Næsten alle studerende er kasakher, og de opfører sig som studerende på et hvilket som helst universitet i verden. Hovedparten af underviserne er til gengæld udlændinge, og mange taler engelsk med en tydelig amerikansk accent. De er en del af det, landets hidtil eneste præsident, Nursultan Nazarbajev, i 2006 beordrede sin regering til at skabe: et »prestigefyldt verdensklasseuniversitet«. Dengang var der ikke andet end en flad steppe og små huse her i udkanten af Astana. Snart begyndte den ene store bygning efter den anden at skyde op, og i 2010 åbnede universitetet, der også endte med at blive opkaldt efter præsidenten selv, dørene. Til sommer kan de første studerende forlade Nazarbayev University med en uddannelse, der angiveligt er af »international akademisk standard«. Flagskibet Rektor Shigeo Katsu, en japaner med et varmt smil og en lang karriere i Verdensbanken bag sig, betegner selv sit »flagskibsuniversitet« som en »spydspids for uddannelsesreform«. »Jeg synes, vi har gjort store fremskridt. Når folk udefra ser på os, er de altid ret forbløffede over, hvad vi har udrettet i løbet af meget kort tid,« siger Shigeo Katsu med henvisning til de fire et halvt år, universitetet har eksiste- ret. »Vi har haft stor succes med at skabe et brand, næsten for stor succes. I Kasakhstan har det skabt enorme forventninger til, at vores studerende vil være i stand til nærmest at gå på vandet.« Kasakhstan er et »ungt land, der har travlt«, siger rektoren, der ifølge ham selv har måttet justere forventningerne hos landets ledelse, der oprindeligt forventede, at Nazarbayev University ville være i top-20 over verdens universiteter i 2020. »Det var noget af det første, jeg måtte sige: Det foregår ikke på den måde. Det tager årtier at opbygge et internationalt topuniversitet. Men det giver en fornemmelse af, hvad forventningerne er.« Dubai i en kummefryser Astana er i det hele taget i rivende udvikling. Det seneste årti er gigantiske bygninger skudt op på ’venstre bred’, som det nye område vest for Ishimfloden kaldes. På vej til Nazarbayev University passerer man en del af dem, bl.a. den pompøse opera og det enorme storcenter Khan Shatyr, der er tegnet af Norman Foster. Det troner for enden af den akse, som går gennem den nye bydel, og på hvilken bl.a. Astanas vartegn, Bayterek-tårnet med den karakteristiske guldkugle, og selvfølgelig præsident Nasarbajevs eget palads ligger. Længere henne ad den lige og flade vej, der fører sydpå mod universitetet, passerer man tre kæmpe sportsarenaer, henholdsvis et fodboldstadium, en skøjtehal og en cykelbane. Astana har været hovedstad i Kasakhstan siden 1997, og dengang var der ikke meget andet end en steppe. Nu minder byen om Dubai i en kummefryser. Alt er belagt med sne, og selv om vinden er svag, er der med 25 frostgrader bidende koldt udendørs. Kasakhstan var den sidste sovjetrepublik, der fik selvstændighed efter Sovjetunionens fald. Efter nogle økonomisk hårde år i 1990’erne fik landet gang i hjulene omkring årtusindskiftet, ikke mindst hjulpet på vej af store oliereserver. Nu er det de store drømme og ambitioners tid. ’Nationens Leder’, som 74-årige Nursultan Nasarbajevs titel også er, præsenterede i sin tale til nationen i 2012 en »himmelstræbende 2050-plan«, der gennem omfattende reformer skal omdanne Kasakhstan til et af verdens 30 højest udviklede lande. Centralt for 2050-strategien er en forvandling af landet fra at være en nation, hvis økonomi er afhængig af olie, naturgasser, uran og andre naturressourcer, til at blive et moderne videnssamfund med fokus på ’menneskelig kapital’. Her spiller uddannelse og forskning en vigtig rolle, og Nazarbayev University skal være frontløber for forskning og innovation i Kasakhstan. Promoveret som fremtiden Prestige er noget, de studerende på Nazarbayev University kender til. Det nye universitet med den internationale profil og de udenlandske undervisere er tilsyneladende noget, der er attraktivt for de studerende, der kommer fra alle dele af Kasakhstan. »Det er et meget nyt og prestigefyldt universitet,« siger 22-årige Ariza Bidollina om årsagen til, at hun søgte optagelse. Ariza kommer fra Kasakhstans største by Almaty, der indtil 1997 var landets hovedstad. Indtil da havde hun betalt for sin universitetsuddannelse, men da hun blev optaget på Nazarbayev University og samtidig fik et studielegat, der gjorde opholdet gratis, valgte hun at flytte nordpå. Og så gør det ikke noget, at det nye universitet ligger i hovedstaden. »Alle vil bo i Astana. Det er nyt, der er flere jobmuligheder, byen vokser. Der er muligheder for unge, fordi der er flere internationale virksomheder,« siger Ariza Bidollina. En håndfuld medstuderende har indvilget i at fortælle om deres liv på universitetet og har vist vej fra hovedbygningen til en af de kvadratiske klodser med utallige etager, hvor de bor. Bygningen indeholder bl.a. et mindre supermarked og en kantine i stueetagen, hvor de studerende nu sidder med hver deres blå plastikbakke og spiser aftensmad. De taler alle flydende engelsk, og deres tøj, holdninger, humor og væremåde minder om det, man kan finde på et hvilket som helst vestligt universitet – og adskiller sig dermed markant fra det traditionelle Kasakhstan. Ariza, der studerer økonomi på tredje år, siger: »De siger, vi er eliten. Men det lyder som om, man er rig. Det er en stereotyp.« Aiman Adelshijeva, der studerer økonomi og sociologi på fjerde år, supplerer: »Universitetet promoverer os som fremtiden. Som dem, der kan ændre samfundet.« Pigerne rundt om bordet nikker. Men de siger også, at det skaber et vist pres, at man sådan skal være landets fremtid, og at staten samtidig betaler for det. Akademisk frihed I Kasakhstan har Ministeriet for Uddannelse og Forskning traditionelt kontrolleret offentlige universiteter og bestemt, hvad de skulle undervise i, og hvem de skulle ansætte. Her adskiller Nazarbayev University sig ved at have sin egen lov, der sikrer »akademisk frihed« og »institutionel autonomi«. »Myndighederne tog et modigt skridt, da de besluttede sig for at forsøge at nytænke og reformere uddannelsessystemet ved at skabe en institution uden for systemet,« siger rektor Shigeo Katsu. Udviklingen af universitetet er sket i samarbejde med en række anerkendte universiteter i USA og Storbritannien, og hvert fakultet på Nazarbayev University har et partneruniversitet. Derudover står University College London (UCL) for undervisningen af alle førsteårsstuderende, så de er rustede til det internationale engelsksprogede studiemiljø. Det er også UCL, der har ansvaret for optagelsesprocessen, og det er en nyskabelse i Kasakhstan, som ellers har døjet med udbredt korruption i uddannelsessystemet. »Ingen har kunnet blive optaget, fordi de havde forbindelser, og det har allerede ændret en del. Det var meget svært i starten. Mine kasakhiske kolleger har været udsat for et gevaldigt pres, og jeg måtte selv mødes med nogle meget vigtige personer for at forklare dem, hvorfor deres søn eller datter ikke kunne blive optaget,« fortæller Shigeo Katsu. Tilsvarende slår universitetet hårdt ned på snyd og plagiat, hvilket også har været en overraskelse for nogle, siger rektoren. »I begyndelsen kom det som et chok for forældre og studerende, når vi bortviste studerende, der snød. I det gamle sovjetsystem var det at snyde systemet en måde at klare den på; det var sådan, man gjorde. Derfor var en del uforstående over for, at vi slog så hårdt ned på snyd.« Utilfredshed blandt undervisere Etableringen af et frit, vestligt inspireret universitet i Kasakhstan er dog ikke sket uden sværdslag. Universitetet ➝ ANDREW MCKENZIE (UK) JENNIFER LYN MORONE™ INC (US) CORY DOCTOROW (CA) FRANCESCA DA RIMINI (AUS) LU YANG (CH) SHU LEA CHEANG (TW) Flere foredragsholdere annonceres løbende på clickfestival.dk Billetter 350 kr. / Studie 250 kr. CLICK Seminar præsenteres af CLICK Festival LVDPDUEHMGHPHG)XUWKHUıHOG*DOOHU\/RQGRQ BILLETTER & PROGRAM PÅ CLICKFESTIVAL.DK 10 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Kasakhstan Vidensvækst Når forundring skaber forandring FORÅRETS ANSØGNINGSFRISTER TIL DET FRIE FORSKNINGSRÅD DFF | Kultur og Kommunikation 29.04.2015 DFF | Natur og Univers 28.04.2015 DFF | Samfund og Erhverv 29.04.2015 DFF | Sundhed og Sygdom 23.04.2015 DFF | Teknologi og Produktion 27.04.2015 ➝ skal navigere i et land, der er styret af et regime, der foregiver at være demokratisk, men ifølge menneskerettighedsorganisationer snarere er et diktatur: Ngo’en Freedom House vurderer Kasakhstan til at være »ikke frit«, fordi der ingen reel politisk opposition eller uafhængige medier er, ligesom religiøse minoriteter holdes i et jerngreb. I 2011 blev præsident Nasarbajev genvalgt med 95,5 pct. af stemmer i et valg, som OSCE kritiserede for ikke at være frit og retfærdigt. »Vi har måttet slå en helt ny tone an,« siger rektor Shigeo Katsu om kampen for akademisk frihed. »Vi har måttet skabe en helt ny styreform og nogle helt nye politikker.« Når man taler med de udenlandske undervisere, får man samtidig fornemmelsen af, at ikke alt er »verdensklasse«. Nogle tidligere undervisere kom aldrig tilbage fra rejser til deres hjemlande. Andre klager over, at de ikke får den løn, de er blevet stillet i udsigt, eller at virkeligheden i Astana ikke lever op til det, de var blevet lovet, da de tog jobbet. Særligt samarbejdet mellem de udenlandske forskere og undervisere og den lokale kasakhiske administration skaber problemer, lyder det fra underviserne, og det genkender rektor. »Administrationen bliver bombarderet med alle de her – efter kasakhiske forhold – sære og til tider uhyrlige krav og forventninger fra den internationale lærerstab. Det er et typisk sammenstød af forskellige kulturer,« siger Shigeo Katsu og tilføjer: »Vi er på ingen måder perfekte. Der er masser af børnesygdomme. Det er ikke let at etablere en internationalt orienteret institution på et fundament af traditionelle kasakhiske administrationer.« Unik forskning i Kasakhstan I et laboratorium stikker juniorforsker Dias Tastanbekov hænderne ind i nogle store sorte gummihandsker, der sidder på siden af en glasboks. Inde i den forseglede boks viser Dias nogle solceller frem. I samarbejde med et forskningscenter i Strasbourg udvikler universitetet solceller og andre produkter til fremstilling af vedvarende energi. »Der findes allerede masser af solceller, men de kan forbedres,« fortæller Dias Tastanbekov og beskriver, hvordan solcellen er blevet til i et samarbejde mellem de forskellige afdelinger af NURIS, som Nazarbayev Universitys forskningsafdeling kaldes. På sit kontor nævner lederen af NURIS, Kanat Baigarin, også de organiske solceller som et af forskningscentrets hidtidige forskningsresultater. »Det er måske ikke unikt rent forskningsmæssigt, men for dette lands vedkommende er det. Det er første gang, at et sådan materiale er blevet produceret i et af vores egne laboratorier.« Et af hovedforskningsområderne er netop alternative energikilder, som vil kunne erstatte olie og gas, som landet ellers er rigt på, fortæller Kanat Baigarin. »Vi vil gerne kunne bruge andre kilder som sol, vind og naturgasser. Derfor forsker vi i, hvordan vi kan implementere vedvarende energi i den eksisterende energisektor og industrien. Det er unikt i kasakhisk kontekst.« Forskningen genstartes Efter at have været et centrum for forskning i Sovjettiden, især inden for rumteknologi, er det i mange år gået ned ad bakke for forskningen i Kasakhstan. I 2005 var antallet af forskere i landet mere end halveret i forhold til, da det var højest, og fra 1983 og frem til 2004 blev der ikke investeret i nyt udstyr. På den baggrund konkluderede en rapport fra Verdensbanken fra 2007, at forskning og udvikling var det ringest reformerede område inden for det videregående uddannelsessystem i Kasakhstan. NURIS skal »skabe en kultur, som vi kender den fra vestlige lande«, som Kanat Baigarin siger. Et mål er at tilpasse forskningen til markedsøkonomien og således bedrive mere anvendt forskning, som hurtigt kan komme landet til nytte. For nylig har Nazarbayev University også etableret en teknologipark, hvor opstartsvirksomheder skal udvikle prototyper og kommercialisere forskningsresultater fra NURIS. Teknologiparken er kun begyndelsen, fortæller Kanat Baigarin og fremviser en model over en ny 50 hektar stor videnskabspark. Her skal der være plads til kasakhiske og internationale virksomheders udviklingsafdelinger, der kan samarbejde med universitetet. Videnskabsparken er en del af den ’innovationsklynge’, som skal skabe forbindelser mellem virksomheder og forskere sammen og være med til at gøre Nazarbayev University til et »forskningsuniversitet i verdensklasse«. Hidtil er det dog begrænset, hvor mange konkrete resultater der er kommet ud af forskningen på Nazarbayev University. »Vi har kun fire år på bagen, så du kan ikke bede mig om bare at pege på, hvilke succeser vi har haft. Det er for tidligt,« siger Kanat Baigarin, der mener, det tager mindst 10 år at skabe effektive laboratorier. »Men hvert år offentliggør vi 30-40 videnskabelige artikler i seriøse, internationale tidsskrifter. Det, synes jeg, er et godt resultat efter fire års aktivitet.« Ingen kender dagen Forskningschef Kanat Baigarin tror på, at det er muligt for Kasakhstan at blive et af verdens højest udviklede lande, og at Astana med Nazarbayev University i front kan blive regionens forskningscentrum. Han mener, at den største udfordring er manglen på kvalificerede forskere. »Vi er nødt til at tiltrække folk fra udlandet. Derfor er det vigtigt at skabe gode forhold som f.eks. dem, vi har her på universitetet. Det skal sprede sig til andre universiteter,« siger han og tilføjer: »Vi kan ikke ændre — Dias Tastanbekov er forsker ved Nazarbayev Universitys afdeling NURIS, der i samarbejde med et forskningscenter i Strasbourg udvikler produkter til fremstilling af vedvarende energi. klimaet, men livskvaliteten kan vi godt sikre.« Rektor Shigeo Katsu tør ikke love, at Kasakhstan når alle sine ambitiøse mål. »Det er ikke til at vide. Men hvis vi ikke prøver, finder vi aldrig ud af det. Der er meget på spil. Og lykkes det ikke at skabe et videnskabscentrum, er det i det mindste lykkedes at udvikle en kritisk masse af gode forskere, som bestemt er internationalt funktionsdygtige,« siger han. Spørger man de studerende, om de selv tror på, at de er fremtiden, svarer de med et »hmm«, et »hvorfor ikke?« og »forhåbentligt«. »I det mindste er det anderledes end sovjetsystemet. Vi bliver bedt om at finde løsninger på problemer på egen hånd. Før i tiden fik man at vide, hvordan man skulle gøre. Der var mange regler. Nu er det mere frit,« siger Aiman Adelshijeva. [email protected] Bevilling: Sapere Aude: DFF-Forskningsleder på 7 mio. kr. Publikationer Antallet af videnskabelige publikationer i Kasakhstan er tredoblet siden 2009: 2009: 404 2010: 418 2011: 506 2012: 759 2013: 1.319 Sine Reker Hadrup Født 1975, lektor, ph.d., Veterinærinstitu!et på Danmarks Tekniske Universitet Projek!itel: Immunotherapeutic strategies for treatment of Merkel Cell Carcinoma LÆS MERE PÅ UFM.DK/DFF-MIDLER Kilde: Elsevier/SciVal 12 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 13 Kasakhstan Vidensvækst #avantgarde #ide #feminisme #erdetkunst? #eksperiment #kneppemaskine #WTF #utopi 26. marts — 2. august 2015 What’s Happening? En kvinde, der børster sig til blods. En kneppemaskine. En nøgen kvindelig Kristus. SMK sætter fokus på dansk og international eksperimenterende kunst fra 1965–75. Astana trækker udlandet til sig I bestræbelserne på at blive en vidensnation har Kasakhstan vendt blikket ud mod verden. Siden 1993 har de bedste studerende fået midler til at studere i udlandet, og undervisere og forskere rekrutteres internationalt Tekst: Rune Wolfhagen Foto: Ulrik Hasemann D a Alibek Kulshabajev i 2009 arbejdede som it-specialist i en bank i Taraz i det sydlige Kasakhstan, tog han en beslutning, som ændrede hans liv. De opgaver, han havde, og som mestendels bestod af fejlfinding, installation af styresystemer på computere og andre simple opgaver, kedede ham. Tidligere havde han været på udveksling i USA en sommer, hvor han havde lært engelsk, og nu ville han igen til udlandet og studere. »Jeg ville lave noget mere professionelt, få mere viden, så jeg i fremtiden kunne få et bedre job, som er bedre lønnet. Derfor besluttede jeg mig for at ansøge om Bolashak-legatet,« fortæller Alibek Kulshabajev, der i dag er 29 år og bor i Astana. Dermed blev Alibek Kulshabajev en af de over 10.000 kasakhiske studerende, som har fået et legat til at studere på anerkendte universiteter i udlandet, hovedsageligt i USA og Europa. Allerede i 1993, kort tid efter Kasakhstans uafhængighed, blev beslutningen taget om at støtte de dygtigste kasakhiske studerende økonomisk, så de kunne tage en uddannelse i udlandet. Programmets navn Bolashak betyder ’fremtid’ på kasakhisk, og det har som formål at udvikle talentfulde unge kasakhers potentiale, så deres færdigheder i fremtiden vil komme nationen til gavn. Det er derfor også et krav, at man efter endt uddannelse rejser tilbage til Kasakhstan og arbejder mindst fem år i landet. Alibek Kulshabajev endte selv efter eget ønske på Universität Freiburg i Tyskland, hvor han i løbet af de næste tre år tog en master i anvendt datalogi. »Jeg vidste, at jeg ville blive godt betalt og ikke skulle bekymre mig om udgifter til leveomkostninger, men bare kunne koncentrere mig om at studere. Derudover vidste jeg, at hvis jeg fik legatet og studerede i Europa, ville jeg få større chancer for at arbejde i udenlandske virksomheder,« siger Alibek Kulshabajev. Fra USA til steppen For Gwen McEvoy gik turen den modsatte vej i 2011. Efter at have arbejdet i San Francisco i nogle år, samtidig med at hun færdiggjorde sin ph.d. i sociologi, fik hun lyst til at rejse igen. Hun hørte, at et nyt universitet i Kasakhstan søgte undervisere, og snart befandt hun sig på den kasakhiske steppe som en af de mange udenlandsk ansatte på Nazarbayev University. »For mig var det et eventyr. På det tidspunkt var jeg slet ikke sikker på, at jeg ville forfølge en akademisk karriere. Så det var en måde at forsøge mig med et fuldtids undervisningsjob og samtidig opleve et eventyr og en ny del af verden,« fortæller Gwen McEvoy. Nazarbayev University er et eksempel på, at udlandet spiller en vigtig rolle for udviklingen af forskning og uddannelse i Kasakhstan. Godt nok er Nazarbayev University særegent, fordi langt hovedparten af de ansatte undervisere er udlændinge. Men også andre universiteter hyrer gæsteundervisere fra udlandet, ligesom Kasakhstan arbejder på at tiltrække forskere fra udlandet. I løbet af 2014 var 1.726 udlændinge involveret i undervisning og forskning i Kasakhstan, oplyser Ministeriet for Uddannelse og Forskning. »For nylig har præsidenten igen prioriteret at tiltrække fremragende forskere fra udlandet, hvilket er både betimeligt og meget vigtigt for udviklingen af kasakhisk forskning og dens praktiske resultater,« siger forskningsog uddannelsesminister Sarinshipov Aslan Bakenovitj. Gwen McEvoy havde ikke noget forhold til Kasakhstan, før hun fik jobbet, men interesserede sig for regionen, efter hun i forbindelse med sin ph.d. havde arbejdet i Østeuropa og derfor kendte lidt til tidligere sovjetstater. »Jeg tænkte lidt over, hvad mine muligheder ville være for efterfølgende at vende tilbage til USA og arbejde inden for den akademiske verden dér. Fordi universitetet var Hvis jeg tager hjem, har jeg tabt, men hvis jeg bliver, har jeg en chance for at komme videre nyt og på grund af det her steds obskuritet,« siger Gwen McEvoy om de betænkeligheder, hun havde, inden hun tog jobbet. Svært på engelsk Alibek Kulshabajev landede i Berlin i august 2009, hvor han i tre måneder studerede tysk, inden turen gik til Freiburg. »I starten var det ret hårdt. Jeg var virkelig stresset, og jeg troede ikke, jeg ville bestå eksaminerne. Jeg havde heller ikke nogen venner der,« siger han. Alibek Kulshabajev kunne engelsk, hvilket er et krav for at få Bolashak-legatet, men det var tre år siden, han regelmæssigt havde talt det, så det var svært at følge med i timerne, der oftest var på engelsk. En af dem var endda på tysk, som han kun lige akkurat havde lært på de tre måneder . »Men så tænkte jeg ved mig selv: Hvis jeg tager hjem, har jeg tabt, men hvis jeg bliver, har jeg en chance for at komme videre. Så jeg blev og begyndte at oversætte alting for mig selv,« siger Alibek Kulshabajev, der langsomt begyndte at få lettere ved at følge med. Frem til 2005 modtog omkring 100 studerende årligt Bolashak-legatet, og i de første år af dets levetid, var det hovedsageligt studerende fra humaniora og samfundsvidenskab, der ansøgte om og fik legatet. Siden 2005 er antallet af legatmodtagere så steget til omkring 800 om året, og samtidig er der blevet ændret ved kriterierne for, hvem der kan modtage legatet. I dag er det i højere grad — Alibek Kulshabajev er en af de over 10.000 kasakhiske studerende, som har fået et legat til at studere på anerkendte universiteter i udlandet. Efter tre års studier i Freiburg er han vendt hjem til et job i Kasakhstan. studerende inden for naturvidenskab eller tekniske uddannelser, der får legatet, fordi det oftest er her, man vurderer, der er brug for højtuddannet arbejdskraft i Kasakhstan. Pengene trækker Selv om det i starten var »op ad bakke«, var Gwen McEvoy også glad for sit nye job på Nazarbayev University. »Vi fik mulighed for at deltage direkte i udarbejdelsen af nogle af universitetets politikker, tage initiativ til forskellige programmer, bestemme, hvordan vores hovedfag skulle bygges op, hvilke timer de studerende skulle have osv. Det var spændende at være med til. Det gav mig en masse frihed, som jeg aldrig ville få på andre universiteter. Særligt ikke som adjunkt,« siger Gwen McEvoy. De udenlandske undervisere på Nazarbayev University bliver typisk ansat for tre år ad gangen. Mange af dem ➝ Statens Museum for Kunst National Gallery of Denmark smk.dk #smkmuseum Tak for støtte til udstillingen 376;=4/-7:/-27:+37/0=;<:=-55 )27:+3¼;.76, Tak for støtte til udstillingskataloget ( 5 1 6 7% 6 8 1 ') 2 1 ' ( 1 *$ 1*67 (')21 '(1 Mediepartner 14 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Kasakhstan Vidensvækst TÆN KE PAU SE R THORVALDSEN & KONGEHUSET Forelæsningsrække på Amalienborg og Thorvaldsens Museum tirsdag 21/4, 28/4, 5/5 Tilmelding via Folkeuniversitetet: www.fukbh.dk/program S — Gwen McEvoy savner noget velkendt i hverdagen, men er glad for, at hun som forsker tog springet fra USA til Kasakhstan. april og “Sprechen Sie Deutsch?” 6.-12. 25.-31. okt. Dansk-tysk sprogkursus En uges intensiv undervisning for både danskere og tyskere, som vil lære mere om nabolandets sprog og kultur. Kommunikativ undervisningsform på små hold, for begyndere og fortsættere. SE PROGRAMMET OG BESTIL BROCHUREN PÅ www.hojoster.dk 08.09.2011 Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00 VIDEN TIL HVERDAGEN FRA AARHUS UNIVERSITET HANS-JØRGEN SCHANZ JENS MOGENS OLESEN MATHIAS CLASEN GERT TINGGAARD SVENDSEN DORTHE KIRKEGAARD THOMSEN MIKKEL THORUP OVE KORSGAARD HANS HAUGE RASMUS EJRNÆS THOMAS NIELSEN HANS JOACHIM OFFENBERG HANS HENRIK KNOOP VERNER MØLLER ANNE MARIE PAHUUS DORTHE BERNTSEN BERTEL NYGAARD ULRIK UGGERHØJ HELGE KRAGH OLE HØIRIS JESPER SØRENSEN GORM TOFTEGAARD NIELSEN CARSTEN BAGGE LAUSTSEN DAN RINGGAARD KATRINE FRØKJÆR BAUNVIG PETER C. KJÆRGAARD CHRISTIAN BJØRNSKOV STEEN HANNESTAD PIA LAURITZEN sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl. dagcreme til problemhud Klinisk bevist effekt og 100% uden syntetiske stoffer • • • Normaliser og berolig acne, rosacea, og uren hud med sukí skin cares plejende og helt økologiske balancing day lotion Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i vores butik i Grønnegade eller besøg vores webshop: pureshop.dk beroliger anti-acne normaliserer Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE ALLE HAR EN HEMMELIGHED “FULDSTÆNDIG FANTASTISK” TORONT TO TOR O O FILM FILM L SC LM S ENE (TTIFF IFF 20 014) 4) 4 I BIOGRAFERNE FRA 1. APRIL /DESMAATING ➝ er relativt nyuddannede og har på Nazarbayev University fået mulighed for et fast job inden for deres eget felt. Og så er det også godt betalt i forhold til mange universitetsstillinger i USA. Ud over den månedlige løn får de også betalt logi og enkelte rejser til deres hjemlande. »Det var bestemt også en af de ting, der medvirkede til, at jeg søgte hertil,« siger Gwen McEvoy. Til gengæld har det sociale aspekt af opholdet i Kasakhstan været mere »vanskeligt«. Særligt fordi de ansatte enten bor sammen på campus eller, som i Gwens tilfælde, i det samme lejlighedskompleks et andet sted i byen. »Man omgås med de samme mennesker, som man arbejder med, og det bliver meget småt indimellem. Man har ikke lyst til at møde sin chef i supermarkedet, eller at dekanen får massage bag et forhæng ved siden af én,« siger Gwen McEvoy, der heller ikke længere er udtalt begejstret for at bo i Astana. »Der er ikke så mange aktiviteter, som jeg er vant til fra de steder, jeg før har boet. Jeg kan godt lide at gå ud og lave ting, møde forskellige mennesker gennem aktiviteter, f.eks. koncerter, vandreture osv. Den slags aktiviteter finder man ikke i Astana. Bare det at tage i biografen kan være et problem, fordi næsten alle film er synkroniseret til russisk.« Det gav mig en masse frihed, som jeg aldrig ville få på andre universiteter Alibek Kulshabajev arbejder i dag i et internationalt it-firma i Astana, hvor han tjener »godt«, som han siger. Han er taknemmelig for, at han fik Bolashaklegatet, ikke kun fordi han nu tjener bedre, men også fordi han lærte meget af at bo i Tyskland. »Jeg har fået en forståelse af, at viden er meget vigtig, og at man er nødt til at arbejde hårdt. Mine holdninger er også ændret overordnet set. Jeg bekymrer mig ikke særlig meget om konflikter, eller hvis folk er aggressive. Jeg blev mere uafhængig, mere egenrådig. Det var også første gang, jeg boede alene. Så det handlede ikke kun om at lære mere om it. Jeg lærte også mere om livet,« siger han. Efter tre et halvt år på Nazarbayev University overvejer Gwen McEvoy nu at vende hjem til USA igen. »Jeg har brug for en pause og for noget velkendt i hverdagen. Men det er ikke usandsynligt, at jeg, hvis jeg tager tilbage til USA, hurtigt vil begynde at kede mig og få lyst til at lave noget nyt igen,« siger hun. »folkelig formidling af forskning i særklasse« Sofie Carsten Nielsen »sjældent visionært« Rune Engelbreth Larsen, Politiken »fremragende « Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad 40 kr. VEJL. PRIS FÅS OGSÅ SOM E-BØGER OG LYDBØGER!—!WWW.TÆNKEPAUSER.DK!—!AARHUS UNIVERSITETSFORLAG [email protected] 16 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Paradigmeskift Ansvarlig forskning INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 17 Illustration: Ib Kjeldsmark Nu skal forskningen være ansvarlig Begreber som samfundsengagement og ansvarlig forskning skal sørge for, at fremtidens opdagelser sker til gavn for samfundet og med befolkningens opbakning Af Rune Wolfhagen U d for Norfolks kyst i det østlige Storbritannien planlagde en gruppe forskere i oktober 2011 et eksperiment. Fra et skib skulle en kæmpeballon sendes én kilometer op i luften. Her skulle ballonen fyldes med vanddamp, der så skulle slippes ud i atmosfæren. Forskerne, der havde fået finansiel støtte af den britiske regering, havde de bedste intentioner. Med eksperimentet ønskede de at undersøge mulighederne for at mindske den globale opvarmning. Det skulle ske ved på længere sigt at sende en masse balloner op i stratosfæren, hvor de skulle slippe nogle partikler ud, der ville skærme for solens stråler. Men da det i udgangspunktet harmløse eksperiment i Norfolk blev præsenteret for offentligheden, blev det mødt med højlydte protester fra civilsamfundet. I første omgang blev eksperimentet udskudt et halvt år, for så til sidst at blive droppet. Der var flere forklaringer på modstanden, men én af dem var civilsamfundets bekymring over de perspektiver og muligheder, projektet ville åbne op for. Historien om det aldrig gennemførte balloneksperiment er et ofte brugt eksempel inden for det, man i dag kalder ansvarlig forskning – et begreb, der de seneste år har vundet indpas i især Europa og USA. Og selv om mange af ideerne og komponenterne ikke er nye, er ansvarlig forskning og innovation alligevel et nyt paradigme, der skal sikre, at forskningen sker til gavn for samfundet og på en måde, der skaber opbakning fra befolkningen. »Ansvarlig forskning og innovation handler om – ud fra en bred samfundsmæssig vurdering – hvorvidt forskning lever op til de normer, vi har for f.eks. ligestilling, for sikkerhed, anonymisering af data, privatlivets fred, og hvorvidt det er med til at løse de problemer, der er relevante for et samfund,« siger David Budtz Pedersen, forskningsleder ved Humanomics, Københavns Universitet. Paradigmet handler ikke kun om god samvittighed, påpeger Maja Horst, der er professor og institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. »Fremtidens videnskapløb handler ikke om, hvem der kan opfinde nye dimser, men om at opfinde nye dimser, der er socialt ansvarlige, og som borgerne vil tage til sig,« siger Maja Horst. Hvad er ansvarligt? Noget af det mest karakteristiske ved begrebet ansvarlig forskning og diskussionerne om det er, at der ikke findes nogen klar definition på, hvad det er. Det på trods af, at der findes hundredvis af videnskabelige artikler om emnet, og at en række eksperter har specialiseret sig i det. I EU er Responsible Research and Innovation (RRI) blevet en central del af EU-Kommissionens store forskningsprogram Horizon 2020, der med 592 mia. kr. skal støtte forskning og innovation i EU. RRI defineres i EU-regi som forskning, der er nyttig for samfundet, og som inddrager samfundets aktører. Horizon 2020 skal således ikke bare skabe vækst og job, men også »medvirke til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, som Europa står over for«. Samtidig skal alle samfundets aktører deltage i hele forskningsprocessen. Det betyder, at både forskere, borgere, politikere, virksomheder, organisationer osv. fra starten skal inddrages i forskningsprojekter og have indflydelse på, hvad der skal forskes i. I hvilket omfang, det skal ske, og hvilken indflydelse borgerne reelt får, er dog ikke klart defineret. Ifølge David Budtz Pedersen, der selv har været involveret i udvikle RRI i EU, handler konceptet om at gøre forskningen ansvarlig fra start til slut. »Ideen er, at én af de ting, forskningen fremadrettet skal vurderes på, inden man modtager bevillinger, ikke bare er, hvorvidt forskerne er i stand til at nedbringe antallet af dyreforsøg eller sikre måden at indsamle og opbevare data på. RRI bliver et kriterium for, om forskningen generelt er ansvarlig i en samfundskontekst, det vil sige, om den lever op til nogle af de moralske og politiske krav, vi stiller til den.« Alles ansvar I 1531 udviklede den italienske matematiker Niccolò Tartaglia en teori om, hvordan man kan forudsige en kanonkugles bane. Men da den skulle udgives, fik han kolde fødder: Denne teori kunne »forårsage menneskehedens kollaps, særligt kristendommens«, og kunne derfor »ikke accepteres af Vorherre eller samfundet«. Senere ændrede Tartaglia holdning. Da tyrkerne i 1538 »truede Wien«, skrev han i bogen Nova Scientia, at tiden var ind til at fortælle om sin viden »til alle kristne, så de bedre kan forsvare sig og angribe fjenden«. Den hollandske sociologiprofessor Arie Rip fra University of Twente bruger fortællingen om Tartaglia til at vise, at det ikke er nyt, at videnskabsmænd tænker over ansvarlighed, og hvordan deres opdagelser vil påvirke samfundet. Det, der adskiller den traditionelle ansvarlighed fra nutidens diskussion om ansvarlig forskning, er, at man ikke længere kun taler om den enkelte forskers ansvar. »Udfordringen ved ansvarlig forskning og innovation er, at det ikke er bestemte aktører, men processen, der skal være ansvarlig. Det betyder, at man er nødt til at gennemtænke, Det hjælper ikke at stå med en løsning, hvis ikke folk ønsker at bruge den løsning hvad den ansvarlige forskningsproces er, og hvordan den kan forbedres. Det indebærer også, at det ikke bare handler om én type af aktører, altså om ansvarlighed i forhold til en bestemt industri, forskere osv. Det handler om alles ansvarlighed,« siger Arie Rip og tilføjer: »Hvis RRI er kommet for at blive, er det nødvendigt at finde nogle brugbare løsninger, hvad angår spørgsmålet om, hvem der skal gøre hvad og ikke mindst hvorfor.« Nyttige planter Center for Syntesebiologi på Københavns Universitet er et af de steder, hvor ideen om ansvarlig forskning bliver ført ud i livet. Målet med centrets forskning er blandt andet at udvikle nye medicinske produkter og fødevareingredienser ved brug af miljøvenlig teknologi. »I vores forståelse af syntesebiologien er det et centralt element, at den forskning, der iværksættes, kommer samfundet til gavn. Så når vi diskuterer valg af forskningsområder, ser vi allerede fra begyndelsen på, hvad der gør gavn,« siger professor i plantebiokemi Birger Lindberg Møller, der leder centret. »Jeg tror virkelig, at det er vejen frem for alle parter, både forskerne, samfundet, politikerne og bevillingsgiverne. Det hjælper ikke at stå med en løsning, hvis ikke folk ønsker at bruge den løsning. Særligt den unge generation har en klar forventning om, at forskerne kommer med løsninger på mange af de komplekse globale udfordringer, vi står over for. De forventninger må forskerverdenen ikke skuffe,« siger Birger Lindberg Møller. Det specielle ved Center for Syntesebiologi er, at det er tværfagligt, og at man ud over naturvidenskabelige forskere derfor har ansat etikere, jurister og kommunikationsfolk. De forsker i sagens natur ikke direkte i syntesebiologi, men undersøger etiske aspekter af syntesebiologien og patentlovgivningen på området eller finder nye måder, hvorpå man kan inddrage befolkningen og kommunikere til borgerne om centrets forskning. Målet er bl.a. at sikre, at forskningen både med hensyn til fremgangsmåde og de produkter, den resulterer i, vil blive værdsat af samfundet. »Det kan godt betale sig at inddrage råd fra aktører, der sidder inde med anden viden end en selv. Selv om det tager lidt længere tid at nå frem til resultater af forskningen, er det intet i sammenligning med den forsinkende barriere, der senere ofte ➝ 18 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Paradigmeskift Ansvarlig forskning ➝ opstår grundet mangel på folkelig accept. Summa summarum bliver den viden, man har skaffet sig via projektet, bragt i spil hurtigere, end den ellers ville,« siger Birger Lindberg Møller. Vidensdeling frem for patenter Et andet ansvarlighedsprincip, som Center for Syntesebiologi har taget til sig, er adgang til forskningsresultater og fri vidensdeling. Frem for at patentere nye opdagelser stiller centret de teknologier, det har udviklet, til rådighed for andre. »Når de er frit tilgængelige, kan andre forskere over hele verden hjælpe med til at forbedre dem til glæde for alle. I stedet gør vi det, at vi patenterer de gener, vi bruger til at fremstille et bestemt medicinsk præparat,« fortæller Birger Lindberg Møller og tilføjer: »Prisen på at lave produkter ved brug af syntesebiologi bliver lavere, fordi du deler udviklingsomkostningerne og byggestenene. Akkurat ligesom en computer ikke ville have den lave pris, den har i dag, hvis ikke man kunne bruge de samme elementer i forskellige computere.« Et andet sted, hvor tankerne om ansvarlig forskning er blevet taget op, er Innovationsfonden. Den blev stiftet sidste år, er på finansloven og skal med 1,5 mia. kr. årligt bl.a. støtte forskning, der finder løsninger på samfundsudfordringer. I februar blev princippet om RRI, som EU definerer det, også en del af Innovationsfondens arbejde. Det betyder, at ansøgninger om forskningsmidler bliver vurderet i forhold til, hvordan de inddrager f.eks. etiske betragtninger eller samfundets aktører. Får projektet en bevilling, følger fonden løbende med i, hvordan principperne for RRI, f.eks. borgerinddragelse, bliver overholdt. »Samfundet skal have mest mulig værdi ud af de investeringer, vi foretager. Det handler om at sikre, at det foregår på en måde, som er hensigtsmæssig for samfundet, og at samfundet bliver inddraget på en fornuftig måde i processen,« siger presse- og mediechef Thomas Bjerre. Eksperter i ansvarlighed I Horizon 2020 er ansvarlig forskning både et gennemgående tema og et helt konkret delprogram, der bevilger penge til forskning i og udvikling af principperne om ansvarlig forskning. Man skal dog passe på med at overdrage forskningens ansvar til en særlig gruppe af eksperter, mener David Budtz Pedersen. »En af risiciene er, at vi kommer til at udvikle en selvstændig gruppe af RRI-eksperter, der specialiserer sig i at afdække forskningens ansvarlighed, men som ikke selv er involveret i forskningsprocessen. Det har vi set eksempler på i bioetik, som ofte arbejder med abstrakte etiske problemer, der er fjernt fra den nære forskningspraksis.« Dermed risikerer man, at principperne om forskningsansvar aldrig bliver en del af den enkelte forskers hverdag, men i stedet noget, som en særlig gruppe af konsulenter eller samfundsvidenskabelige forskere tager sig af, påpeger David Budtz Pedersen. »Filosoffer, sociologer og antropologer har rigtig meget at bidrage med, når det handler om at definere et fornuftigt begreb om ansvarlighed, for det er i sig selv en forskningsmæssig indsats. Man skal bare passe på med, at det ikke ender med at være noget, som kun de gør. Man skal ind i forskernes egen hverdag.« En døgnflue? Mange betegner RRI som et ’buzzword’ eller et modefænomen inden for forskningspoli- tik. Og spørgsmålet er, om der bare er tale om en forbigående trend, eller om princippet om ansvarlighed vitterligt vil blive en integreret del af forskning og innovation fremover. Birger Lindberg Møller mener, at Innovationsfonden med sit fokus på RRI er et skridt i den rigtige retning. Men hele incitamentsstrukturen på universiteterne og måden, man bevilger forskningspenge på, skal ændres, hvis ansvarlig forskning skal blive mere end en hensigtserklæring. »Med den omsiggribende managementkultur, hvor ledelse baseres på økonomi i stedet for faglig indsigt, er det langt nemmere at tælle publikationer i stedet for at udvikle de incitamentsstrukturer, der tilgodeser betydningen af RRI,« siger Birger Lindberg Møller og tilføjer: »Hvis for mange medlemmer i de udvalg, der bedømmer ansøgningerne, ikke selv har gjort sig seriøse overvejelser om betydningen af integreret ansvarlighed i forskningen, kommer vi ikke ud af stedet. Så ender det med, at en al for stor del af forskningsbevillingerne fortsat går til forskere, der opfører sig som mentale parasitter og kun tænker på deres egen karriere uden blik for almenvellet.« David Budtz Pedersen forudser, at der vil opstå to grupper af aktører inden for ansvarlig forskning. Der er dem, der tager principperne til sig og integrerer ansvarlighed som en naturlig del af deres forskning, »fordi deres forskningsprojekter, hvis de lykkes, vil bidrage med ny viden, der kan være med til at løse store samfundsudfordringer«. Og så vil der være dem, for hvem ansvarlighed snarere bliver en gratis omgang. »Der vil være forskere, der vil kigge mere strategisk på det her som en nødvendighed, måske et nødvendigt onde, som man er nødt til at forholde sig til i fremtidige forskningsansøgninger, men som ikke bliver en integreret del af ens forskningspraksis,« siger David Budtz Pedersen. Selv hvis ansvarlig forskning ikke ender med at blive en helt naturlig og grundlæggende del af al forskning fremover, vil det øgede fokus på det stadig have en effekt, mener sociologiprofessor Arie Rip. »Man kan hævde, at RRI er et modefænomen, som vil forsvinde inden for de næste fem år. Men det er kun halvdelen af historien. Den anden halvdel er, at i forbindelse med disse moderne diskussioner er der alle mulige aktører og organisationer, som tager elementerne fra RRI til sig og gør dem til en del af deres løbende praksis. Og det vil de blive ved med, også efter at akronymet har mistet sin umiddelbare tiltrækningskraft.« [email protected] Ansvarlig forskning De forskellige definitioner på ansvarlig forskning og innovation har alle én ting til fælles: De er relativt bredt formuleret. I EU’s Horizon 2020-program er RRI fem elementer, der skal tænkes ind i forskning og innovation: DET ER IKKE ALT, EN PH.D. KAN LÆSE SIG TIL Samfundets aktører skal inddrages mere i forskning og innovation Der skal være en øget adgang til videnskabelige resultater Ligestilling i forskning skal fremmes Etiske standarder skal overholdes Uddannelse inden for forskning og innovation skal promoveres Chefideologen bag EU’s definition, René von Schomberg, kalder RRI for: ’En transparent, interaktiv proces, hvor samfundets aktører og innovatører bliver gensidigt ansvarlige over for hinanden med henblik på (etisk) accept, bæredygtighed og samfundsmæssig ønskværdighed af innovationsprocessens produkter.’ Den britiske sociolog Jack Stilgoe fra University College London har sammen med kolleger defineret ansvarlig forskning som det at ’tage vare på fremtiden gennem en kollektiv forvaltning af videnskab og innovation i nutiden’ Danmark har ikke nogen selvstændig definition på ansvarlig forskning, men læner sig op ad formuleringerne i EU’s Horizon 2020. I november sidste år udgav Uddannelses- og Forskningsministeriet Danish Code of Conduct for Research Integrity, der udstikker retningslinjer for god videnskabelig praksis, der skal sikre integritet i forskningen. Der er rigtig meget at forholde sig til både før, under og efter en ph.d. Bekendtgørelsen, KLASSIKER I NY UDGAVE Berlingske Ekstra Bladet Jyllands-Posten ”En af den politiske filosofis ultimative sværvægtere ... som så mange andre af filosofiens hovedværker i sin egen ret et blændende og fascinerende kunstværk, fuldt ud på højde med litteraturhistoriens bedste romaner.” Politiken INFORMATIONSFORLAG.DK forskningsmidler, vejledere, lønforhandling osv. Som medlem af DM får du erfaren rådgivning hele vejen igennem. Vi har flere end 4.000 ph.d.er og ph.d.-studerende blandt vores medlemmer, så vi har mødt alle udfordringerne og fundet svarene allerede. Find os på dm.dk/phd eller ring på 3815 6600 og få det, du ikke kan læse dig til. 20 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 21 Interview Jack Stilgoe — Forskerne har ’pligt til at forklare deres opfindelser for at fremme en demokratisk diskussion’, frem for at fortælle folk, hvad der er ’det rigtige svar’, mener Jack Stilgoe. Foto: Anders Birger » Det handler om demokrati, ikke teknik « Diskussionen om teknologi og innovation skal demokratiseres, mener den britiske ekspert i ansvarlig forskning og innovation Jack Stilgoe. Ved at inddrage samfundets aktører tidligt i forløbet kan vi forhindre uhensigtsmæssige bivirkninger ved ny teknologi, mener han Af Mette Rodgers Informations korrespondent, London F acebook har siden sin tilblivelse bragt millioner af barndomsvenner og rejsekammerater i kontakt med hinanden og er for mange blevet et uundværligt værktøj til at holde kontakten med familie og venner, der ikke længere bor rundt om hjørnet. For nogle er det blevet et arbejdsredskab, der giver adgang til en globalt platform for diskussion og information. For andre er Facebook et marked for køb og salg af alt fra brugt babyudstyr til andelslejligheder. Men Facebook er også blevet en pestilens. Teknologien har avlet nye forbrydelser og nye former for hævn og mobning, og ikke mindst har sikkerhedstjenesterne og ordensmagten fået nye muligheder for at snage i privatlivet. Facebook er med andre ord – som de fleste teknologier – hverken et entydigt positivt eller entydigt negativt fænomen. Men ifølge Jack Stilgoe, lektor på University College Londons Videnskabs- og Teknologistudier, kunne mange af de negative ’bivirkninger’ have været helt undgået, hvis der tidligere i udviklingsprocessen havde været en bedre dialog mellem innovatører og samfund. »Facebook var en teknologi, der blev udviklet på kort tid, men der er siden dukket en række problemer op i forbindelse med Facebooks ansvar over for sine brugere, særligt etiske spørgsmål om privatlivets fred. Man kan ikke forvente af Facebooks udviklere, at de skulle have forudset alt dette på forhånd, men de kunne undervejs have ført diskussioner med eksperter i etik, samfundsforskere og civilsamfundsgrupper for at foregribe nogle af problemerne og for at sikre, at denne nyska- erkendte professor til BBC i december sidste år. »Mennesker, som er begrænsede af langsom biologisk udvikling, ville ikke kunne klare sig i konkurrencen og ville blive overflødiggjort.« For Jack Stilgoe er »den slags eksplosive, »verdensundergangsscenarier« imidlertid ikke værd at beskæftige sig med. »Det er så spekulativt, og jeg mener, det afsporer debatten,« belse blev styret i en mere ansvarlig retning,« siger Jack Stilgoe, en rolig og velartikuleret ung mand, da Information møder ham over en frokost i en undervisningspause. Forsøget på at forudsige ny teknologis negative indvirkning på samfundet er centralt for Jack Stilgoes forskningsdisciplin Responsible Research and Innovation (Ansvarlig Forskning og Innovation, red.), der beskæftiger sig med »krydsfeltet mellem videnskab og politik«. siger Stilgoe. »Hoveddebatten bør handle om, hvordan kunstig intelligens og algoritmer allerede nu former vores liv gennem de redskaber, Google udbyder, gennem ansigtsgenkendelse, som Facebook bruger. Det er langt mere omfattende og griber allerede i dag ind i vores liv.« [email protected] Demokratiser videnskaben »Vi er interesserede i, hvordan forskere og innovatører – dem, der udvikler ny teknologi – kan tage større ansvar for den fremtid, de er med til at skabe,« forklarer han over en green chicken curry og en americano i solskinnet på den nybyggede Regent’s Place. Moderne glastårne omkranser det flisebelagte torv, der er udsmykket med kvadratiske sten i forskellige størrelser. De siddepladser, de danner, er i dag fyldt med studerende, der med deres sandwicher er søgt ud i solskinnet fra universitetsbygningerne på den anden siden af Euston Road. »Vi er omgivet af stadig mere avancerede teknologier, og oftest er teknologierne gavnlige, men nogle gange medfører de nye risici, nye farer, nye utilsigtede konsekvenser. Og selv hvis de udelukkende er gavnlige, hvem er det så, de gavner,« tilføjer han om nogle af de spørgsmål, han mener, både forskere og politikere har pligt til at overveje. Men også almindelige mennesker bør beskæftige sig med disse problemer. Selv har Jack Stilgoe gennem hele sit professionelle liv arbejdet på netop at demokratisere videnskabsdebatten, som han mener historisk set har været et »temmelig udemokratisk politisk område«. I samarbejde med andre akademikere, politikere, medier og civilsamfundsgrupper har han derfor søgt »nye måder, hvorpå, man kan få borgere til at involvere sig i videnskab og teknologi« samt at sætte gang i brede offentlige debatter om teknologier, der er under udvikling. Han foreslår f.eks. mere åben adgang til videnskabelig viden for at »opmuntre til diskussion« og håber gennem sin forskning og sine mange bijob – han er bl.a. medlem af den britiske regerings såkaldte Sciencewise styringsgruppe, medlem af EU-Kommissionens ekspertgruppe med fokus på ansvarlig forskning og innovation og medlem af redaktørkollektivet for forskermagasinet Public Understanding of Science – at sikre, »at borgerne er bedre repræsenteret i forbindelse med store beslutninger«. »Her i Storbritannien har vi netop haft en stor diskussion om fostre med tre forældre, og borgerne var involveret i den diskussion på en rigtig spændende måde,« siger han om det, han mener er målet med demokratiserin- Få din idé til at spire og gro Har du en god idé, og overvejer du at søge EU om støtte til innovation eller forskning? Så brug rådgiverne i EU-DK Support netværket. gen: mere feedback fra offentligheden til det videnskabelige miljø. Den ukendte fremtid Naturligvis er det svært at diskutere og lovgive om teknologier, der endnu ikke er færdigudviklede, erkender Stilgoe, for hverken innovatører eller resten af samfundet kan se ind i fremtiden. »Innovation er altid forbundet med usikkerhed og det foregår altid kollektivt. Det handler ikke kun om den manglende evne til at forudsige fremtiden, men innovation forsøger i sig selv at ændre fremtiden, så ifølge sagens natur kan vi ikke forudsige, hvor teknologien vil føre os hen. Men vi kan foregribe nogle af de spørgsmål, som kan blive vigtige. Og det er det, ansvarlig forskning og innovation handler om,« forklarer han. Én måde at blive bedre på er at inddrage andre end forskerne selv i diskussionen allerede i udviklingsfasen. »For at blive bedre til at reflektere over, hvad nogle af de etiske konsekvenser kunne blive, bør forskerne tale med andre end fagfæller for at få en fornemmelse af, hvad andre tænker om teknologien. Det kan være andre typer eksperter, f.eks. samfundsforskere, jurister eller etikere, men det kan også bare være borgere eller civilsamfundsgrupper« siger han og nævner genmodificerede afgrøder (GMO) som et oplagt eksempel på, at diskussionen ikke blev taget tidligt nok. »Spørgsmål som: Hvem får gavn af dem? Hvad er risiciene? Hvad vil det her gøre ved landbruget? Hvordan påvirker det landmændene i udviklingslandene? blev stillet for sent til, at man kunne gøre noget ved dem. Vi så en bølge af GMO-produkter strømme ud på markedet sidst i 1990’erne, og de afstedkomtil både industriens og videnskabsfolkenes store overraskelse en del bekymring i Europa. En af de ting, vi kan lære af det eksempel, er, at vi skal tage diskussionen lidt før, så vi kan forudsige, hvilke bekymringer der kan være, og så vi kan ændre vores måde at forske på,« fortæller Jack Stilgoe, der tidligere har arbejdet for bl.a. tænketanken DEMOS, der netop interesserer sig for »spørgsmål om demokrati, og hvordan borgerne kan få større indflydelse på beslutninger, der påvirker dem«. Kompliceret stof Et eksempel på en aktuel debat, som har optaget både industrien, politikerne, sikkerhedstjenesterne og borgerne, er spørgsmålet om overvågning og indsamling af elektroniske data. Men særligt industrien har udtrykt fru- Innovation bliver ofte omtalt, som om den var en ånd, der er sluppet ud af en flaske stration over politikernes ”analoge” tankegang og manglende evne til at forstå den teknologi, de lovgiver om. Spørgsmålet er, om visse teknologier simpelthen er for komplicerede til, at vi kan have en informeret og seriøs offentlig debat om dem? »Man kan spørge: Hvor megen viden har man brug for at kunne tage del i en demokratisk diskussion om, hvad der er rigtig og forkert. Jeg mener, at forskerne har pligt til at forklare deres opfindelser for at fremme en demokratisk diskussion. De skal ikke fortælle folk, hvad der er ’det rigtige svar’. Den model, hvor forskeren bare sagde: ’Jeg er eksperten – stol på mig’, er forældet. I stedet bør eksperterne sige: ’Det her er, hvad det handler om – hvad synes I?« forklarer Stilgoe og tilføjer, at han ikke mener, at man behøver at være i stand til at forstå hver en kode i computerprogrammerne for at indse, hvorfor det var problematisk, at de nationale sikkerhedstjenester blev taget i at gå over stregen i deres brug af teknologien«. »Det er næsten et vigtigere demokratisk projekt at forstå teknologiske kulturer. Hvorfor tænker forskere på en særlig måde? Hvorfor ignorerer de visse ting? Hvorfor lægger de vægt på visse ting? Jeg mener, at der er et påtrængende behov for at tale om alt det her,« siger han, men erkender, at det »er svært, for det er unægtelig komplekse videnskabelige innovationer, vi har med at gøre«. »Men det vigtige er at gøre sig klart, at der er tale om politiske debatter. Nogle gange tror innovatører og forskere, at de er involveret i videnskabelige debatter, hvor der er et rigtigt svar. Det er der ikke. Det er demokratiske debatter om, hvilken fremtid vi ønsker at leve i.« Den unge forsker – søn af forældre med en musikalsk baggrund – og selv far til tre mener desuden, at det er vigtigt, at vi forstår, at opfindelser er processer, som kan påvirkes hen ad vejen. »Innovation bliver ofte omtalt, som om den var en ånd, der er sluppet ud af en flaske, og når den er ude, kan vi ikke gøre noget. Men jeg mener, at det er at undervurdere politikernes evne til at kontrollere innovation både ved at styre den i en mere ønskværdig retning, men også ved af og til at sige ’nej’. Og der er ting, vi siger nej til i dag. I øjeblikket er det bl.a. menneskelig kloning. Og der er teknologier, vi styrer og kontrollerer – kernekraft er et godt eksempel på en yderst kontrolleret teknologi,« siger han og misser med øjnene i den stærke forårssol. »Det, der er vigtigt, er, at vi bevæger os væk fra ideen om, at teknologi er noget uundgåeligt, og at når ånden er ude af flasken, så er der ingenting, vi kan gøre. Teknologier bliver fremstillet, de bliver ikke født. De opstår over tid,« som han siger. Selv om der altså er rig mulighed for at tage diskussionen om, hvordan teknologierne bør udformes, bliver det imidlertid slet ikke gjort nok i dag, mener Jack Stilgoe. Derfor ærgrer det ham også, når det lykkes forskere som professor Stephen Hawking – hvis liv med den neurologiske lidelse amyotrofisk lateral sklerose er blevet filmatiseret i Teorien om alting – at fange offentlighedens interesse med apokalyptiske advarsler om, at »udviklingen af fuld kunstig intelligens en dag kan resultere i den menneskelige races endeligt«. Hawking, der mistede evnen til at tale i 1985, kom med sin advarsel, efter udviklingen af en ny ’tænkende maskine’ og stemme-computer, der hjælper ham med at tale. »Det kan begynde at udvikle sig af sig selv og omdesigne sig selv,« sagde den an- EU-DK Support er et gratis tilbud til små og store virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, kreative erhverv, NGO’er m.v., der har lyst til at indgå i europæiske samarbejder om forskning, innovation, erhvervsudvikling eller iværksætteri. Vi hjælper dig med at finde muligheder for finansiering og guider dig gennem EU-programmer, regler og krav. Find din rådgiver på eusupport.dk 22 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Forskningsmidler De magtfulde fonde Infografik research: Kristian Jensen Infografik: Dennis N. Andersen/iBureauet Private forskningsfonde må åbne sig mod verden Af Rune Wolfhagen og Lise Richter N år forskere i dag skal finansiere nye forskningsprojekter, kommer pengene i stigende grad fra private fonde. De seneste år har private fonde således givet flere penge til forskning på universiteter, og i 2013 var 9,3 7,5 pct. af al universitetsforskning finansieret af private fonde, viser tal fra Danmarks Statistik. Da der senest blev udarbejdet en oversigt over privat fondsfinansiering af forskning i alle OECDlande i 2008, lå Danmark på en sjetteplads. »Forskning er et område, som er enormt sympatisk at investere i. Vi ved alle sammen, at når vi investerer i grundforskning, vil i hvert fald noget af det på sigt skabe meget stor værdi for samfundet,« siger analysechef Maria Theresa Norn fra tænketanken DEA, der i 2012 lavede en analyse af private fondes finansiering af forskning. »Det er også et meget attraktivt område at investere i for fondene, fordi man på kort sigt kan se, at der kommer nogle publikationer, noget viden og nogle ph.d.-studerende ud af det, og det på sigt kan bidrage til nye teknologiske landvindinger,« siger hun. Åbenhedens paradoks I takt med at de private fonde finansierer mere forskning, er fondene også kommet i offentlighedens søgelys. Den stigende indflydelse på offentlig forskning rejser spørgsmål om, hvilken slags forskning, de private fonde støtter, og hvorvidt de har et ansvar for, at forskningen kommer samfundet til gode. Generalsekretær i en af Tysklands største forskningsfonde Volkswagen Stiftung, dr. Wilhelm Krull, mener, at fondenes øgede bidrag til forskning de sidste 15 år understreger vig- De private fonde investerer flere penge i offentlig forskning end nogensinde før. Det rejser spørgsmålet, om fondene har et særligt samfundsansvar, og hvilken forskning de bør støtte. Fondene skal øge åbenheden og satse på at støtte de områder, som det offentlige underprioriterer, siger en række fonde selv tigheden af, at fondene er bevidste om deres betydning og ansvar. »De store private forskningsfonde er mere fleksible og økonomisk uafhængige, end det offentlige er, og derfor bør de fokusere på virkelig excellent og kreativ forskning, som er overset af det offentlige, eller områder inden for forskningen, som halter bagefter,« siger Wilhelm Krull. De fleste private forskningsfonde var tidligere modvillige over for at indføre regler for god praksis, fordi det har været besværligt i især mindre fonde med få medarbejdere. Men hvis fondene vil agere ansvarligt set med samfundets øjne, så er etiske spilleregler nødvendige, mener Krull. Det samme gælder gennemsigtighed og inddragelse af det omkringliggende samfund. »Åbenhed er afgørende for forskningsfonde. Det betyder, at fondene regelmæssigt må interagere med offentligheden for at vise, hvem de er. Åbenhedens paradoks er, at den skaber angst for også at skulle fortælle om risici, fejl og usikkerhed. Om forskningsfondene kan 23 klare den del af åbenheden, er så spørgsmålet,« lyder det fra Krull. En af de store danske fonde, der er kommet i pressens søgelys de seneste år, er Novo Nordisk Fonden, der med en rekordbevilling på godt 600 millioner i 2007 til et proteinforskningscenter på Københavns Universitet (KU), fik kritik for ikke at have udbudt de mange millioner i fri konkurrence. I 2010, da Novo Nordisk Fonden gav endnu en rekordbevilling på 900 millioner til metabolismeforskningen på KU, var kritikken også hård. Novo blev mistænkt for at købe sig ind på universitetet, fordi ledelsen og en stor del af medarbejderne på centret kom direkte fra Novo Nordisk. Vores sociale legitimitet Ifølge Maria Theresa Norn fra DEA tænker flere private fonde over, hvordan deres støtte kommer samfundet til gode i sidste ende. »Mange af de fonde, vi har talt med, har lagt meget vægt på ansvarlig forskning. Når de går ud og smider så mange penge efter forskning, så ved de godt, at de vil blive kigget efter i sømmene. Hvis de støtter forskning, som lever op til de krav, så er de mindre udsatte for kritik,« siger hun. Carlsbergfondet er en af de største fonde i Danmark, der støtter forskning. Fondet er samtidig frontløber, når det gælder om at tænke i social ansvarlighed i forhold til de projekter, som får støtte. Formand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher har sammen med den tidligere formand, Povl Krogsgaard-Larsen, udviklet begrebet Scientific Social Responsibility, der – inspireret af tankerne om virksomheders samfundsansvar – handler om, at forskere skal tage ansvar for at løse de udfordringer, samfundet står overfor. Det gælder også de fonde, der støtter forskerne, mener den nuværende formand for Carlsbergfondet. »Private fonde er en del af samfundet, og vores sociale legitimitet beror på, at vi bidrager positivt til samfundet. Så vi skal selvfølgelig også tænke i socialt ansvarlig forskning,« siger Flemming Besenbacher. Når man søger Carlsbergfondet, skal man derfor gøre rede for, hvordan ens forskning kan bidrage til at løse samfundsmæssige problemer. »Vi beder folk om at reflektere over, hvilke samfundsproblemer deres forskning evt. på sigt kan medvirke til at løse. Tanken er ikke at tvinge folk til noget, men måske at være med til at præge tankegangen og få forskerne til at tænke i de her baner,« siger Flemming Besenbacher. Carlsbergfondet har desuden tilsluttet sig det danske etiske kodeks for integritet i forskning, som blev udgivet sidste år. Opdager fonden noget, der ikke lever op til det etiske kodeks, mister forskeren sin bevilling. »Det er ekstremt vanskeligt at undgå, at der er nogen, der laver et eller andet tåbeligt, FORSKNING BETALT AF PRIVATE FONDE Private fondsmidler er et ret ubelyst område. Hvor mange fonde, der findes, og hvilke universiteter, der modtager pengene, er vanskeligt at svare på. Én ting er dog sikkert: Private fonde finansierer en stigende andel af forskningen på landets universiteter. 7.257.060.000 KR. Så mange penge fra private fonde har danske universiteter brugt på forskningsprojekter i perioden 2007 til 2013. Hvert år har universiteterne brugt flere fondsmidler end året før. men jeg tror på, at det er vigtigt, at vi klart og tydeligt siger, at vi har nultolerance inden for det her område,« siger Flemming Besenbecher. Hvad er en fond? Fonde forstås her som nonprofit, Monopolfonde Det danske fondslandskab er karakteriseret ved, at nogle få fonde står for en meget stor del af de midler, private fonde støtter forskning med. De to største, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, står tilsammen for to tredjedele af de penge, som private fonde bidrager med til dansk forskning. Et lignende mønster viser sig, når man ser på, hvilke områder på universiteterne, der får flest penge fra private fonde. Inden for sundhedsvidenskab bliver godt 17 pct. af forskningen finansieret af private fondsmidler, mens humaniora og samfundsvidenskab får under fem pct. af forskningspengene fra fonde. »Fonde som Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden har en interesse i at støtte forskning inden for deres interesseområder. Ikke nødvendigvis forskning, der kan bruges til deres produktudvikling på kort sigt, men noget, der sikrer, at der er et stærkt vidensberedskab og en talentudvikling inden for de områder, der er interessante for dem,« siger Kaare Aagaard, seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet. At de fleste forbinder fondene med modervirksomheden, kan dog skabe usikkerhed omkring, hvad formålet med fondsfinansieret forskning egentlig er: at give indtægter til modervirksomheden eller at bidrage til det fælles bedste i samfundet. Det kender man til i Volkswagen Stiftung, der udspringer af en bilfabrik, men i dag støtter en lang række projekter, der ikke har nogen forbindelse til den oprindelige virksomhed. »Det, at folk først og fremmest forbinder os med en virksomhed, er en udfordring, som vi HVAD GÅR PENGENE TIL? selvejende institutioner, der råder over en kapital, som de helt eller delvist anvender til at fremme forskning. Beslutninger om fondens aktiviteter bestemmes af en selvstændig ledelse, typisk en bestyrelse. Forskellige typer af fonde ANDEL AF FORSKNINGSUDGIFTER BETALT AF PRIVATE FONDE ANDEL AF SAMTLIGE BRUGTE MIDLER 2007 2013 BEVILLINGER 2010 TILTIL 2014 Sundhedsvidenskab modtager markant flere fondsmidler end de øvrige fakulteter. 20 procent af alle forskningsudgifter på sundhedsvidenskab blev sidste år betalt af private fonde – det dobbelte af gennemsnittet for alle fakulteter. brugt Af alle de private fondsmidler, der blev bevilget brugte sundhedsvidenskab fra 2010 07 til 2014, 13 modtog 42 procent. 25 Pct. Andel i pct. 20 15 Almennyttige fonde udøver ikke erhvervsmæssig virksomhed, men uddeler midler til filantropiske formål. Eksempler er Velux Fondene og Rockwool Fonden. Erhvervsdrivende fonde udspringer af eller ejer selv en virksomhed. Eksempler er Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Carlsbergfondet. Selvejende foreninger er selvstændige juridiske enheder, som har et defineret formål. Typisk er formuen skabt ved frasalg af brugerejede aktiviteter. Eksempler er Trygfonden og Realdania Kilde: Erhvervsministeriet, DEA 10 5 0 2007 Samlet Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humaniora 2013 Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Teknisk videnskab meget ofte glemmer at tage op. Men det er vigtigt at vise, at vi ikke bare er en afdeling af en bilfabrik, derfor går over 40 pct. af vores forskningsmidler også til humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning,« siger dr. Wilhelm Krull. Ledelsen hos den største spiller i Danmark, Novo Nordisk Fonden, har ikke ønsket at blive interviewet omkring fondens ➝ 24 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Forskningsmidler De magtfulde fonde ➝ samfundsansvar, men direktør Birgitte Nauntofte svarer i en mail på spørgsmålet om, hvordan fondens ansvar adskiller sig fra virksomheden Novo Nordisk: »Fondens relation til Novo Nordisk A/S er, at fonden ejer 26,5 pct. af aktiekapitalen, og at udbyttet herfra modtages årligt.« Blød og hård Big Science Et andet eksempel på en fond, der støtter forskning inden for egen interessesfære, er TrygFonden, der blandt andet giver penge til projekter og forskning i trafiksikkerhed, kriminalitetsforebyggelse og sygdomme. Ifølge forskningschef i TrygFonden Anders Hede har en stor del af de forskningsområder, som fonden giver penge til, dog intet med forsikringsselskabet at gøre. »Du ser os ganske vist ikke give penge til et professorat i forsikringsmatematik,« siger han og forklarer, at fonden satser på forskning inden for uddannelse, børns trivsel, socialt arbejde og psykisk sygdom. »Vi har besluttet, at der er en lang række samfundsproblemer, vi gerne vil gøre noget ved, og i den sammenhæng opfatter vi forskning som et virkemiddel til at løse problemerne,« siger Anders Hede. Trygfonden støtter især de mere bløde områder, som måske ikke får den nødvendige støtte fra det offentlige. »At lave dokumenterbar socialforskning koster mange millioner, men den skal laves, og det er pebernødder i forhold til, hvad det koster at bygge en CERN-partikelaccelerator. Men hvis vi skal finde svar på, hvad der kan hjælpe udsatte børn, så er det også Big Science. Inden for de her områder er det eksisterende forskningssystem, universiteter og andre bare ikke super godt gearede,« siger Anders Hede. Netop forskning i psykisk sårbare unge kan også ofte være fyldt af dilemmaer i forhold til, hvordan man agerer etisk forsvarligt som forskningsfond. Anders Hede er enig i, at lukkethed er uholdbart for fondens arbejde. »Som forskningsfond bliver man nødt til lægge meget åbent frem, hvad det er for præmisser vi har, og hvad det er vi gerne vil opnå, så forskerne ikke spilder deres og vores tid.« HVILKE UNIVERSITETER MODTAGER MEST Der findes ikke en samlet oversigt over, hvilke universiteter der får flest midler. Disse tal er derfor baseret på regnskaber fra Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU) og Aalborg (AAU) KU* AU* AAU* 4 mia. i fondsmidler 1,77 mia. i fondsmidler 395 mio. i fondsmidler 80 Pct. 80 Pct. 80 Pct. 60 60 60 40 40 40 20 20 20 0 0 0 Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab DE STØRSTE BIDRAG [email protected] [email protected] Følg pengene ... hvis du kan Der findes ikke en samlet oversigt, der dokumenterer hvor mange fonde, der findes i Danmark, og præcis hvordan deres midler fordeles. Samme uklarhed gør sig gældende, når det kommer til private fondes finansiering af forskning på landets universiteter. Hvilke universiteter, der får hvad og af hvem er altså uklart. I jagten på data har Information været forbi Tænketanken DEA, Universiteternes Statistiske beredskab, fondene selv og økonomikontorerne på de respektive universiteter. Mindre dele af fondslandskabet kan hermed tegnes, men der er stadig store huller. DEAs rapport Tænketanken DEA udgav i 2012 en rapport, der optegner fondslandskabet i Danmark ift. forskningsfinansiering. Rapporten viser, at private fondes bidrag til forskning er stigende og at det Novo Nordisk Fonden (53%) Velux Fondene (14%) Lundbeck (13%) Nordea (8%) 155 øvrige fonde (12%) Data dækker over samtlige igangværende fondsstøttede projekter på KU, heraf mange flerårige projekter. Det er ikke muligt at fremskaffe data på årlig basis. Lundbeckfonden (37%) AUs Forskningsfond (16%)** Velux Fondene (4%) Carlsbergfondet (3%) 337 øvrige (39%) Data er hjemtagne bevillinger fra 2010 til 2014. Disse projekter strækker sig ofte over flere år, og forbruget af midlerne sker derfor i løbet af en årrække. Det Obelske Familiefond (33%) Velux fondene (14%) Trygfonden (13%) Lundbeckfonden (7%) 149 øvrige (33%) Data er hjemtagne bevillinger fra 2010 til 2014. Disse projekter strækker sig ofte over flere år, og forbruget af midlerne sker derfor i løbet af en årrække. **AUs Forskningsfond får sine midler fra Auriga Industries A/S, moderselskab til Cheminova. Kilder: DEA, Danmarks Statistik, Universiteternes Statistiske Beredskab, Regnskaber fra KU, AU og AAU umiddelbart er sundhedsvidenskab, der modtager flest midler. Rapporten er dog baseret på spørgeskemasvar fra 20 fonde, og selvom disse fonde hører til blandt de største i Danmark er billedet ikke dækkende for alle fonde. Rapportens konklusioner om, hvorvidt fondenes midler finansierer grundforskning eller anvendt forskning på Naturvidenskab eller Humaniora er desuden baseret på tilkendegivelser fra de deltagende fonde, der ‘i høj grad’ eller ‘mindre grad’ tilkendegiver, at de støtter en bestemt retning. Hvilke fonde, der støtter hvad og med hvor mange penge, fremgår ikke. På trods af disse åbenlyse mangler nævnes DEAs rapport af flere forskere, embedsmænd og statistikere som det bedste bud på et overblik. Universiteternes Statistiske Beredskab Danske universiteter offentliggør hvert år nøgletal for driften, nøgletal der indsamles af det statistiske beredskab. Det er denne databank, som Informations dækning blandt andet er baseret på (den statstistik, der viser, hvor stor andel af finansiering af forskning, der betales af fonde fordelt på hovedområder). Specifikt opgør det statistiske beredskab, hvor mange midler hvert hovedområde – humaniora, sundhedsvidenskab osv. – har brugt fra private fonde og organisationer. Ved at holde dette tal op mod hvert hovedområdes samlede omkostninger, kan fondenes andel findes. Svagheden ved denne statistik er, at det ikke fremgår, hvilke fonde, der donerer midlerne. Det fremgår heller ikke, hvilke universiteter, der modtager midlerne. Hvorvidt det er sundhedsvidenskab på KU eller AU, der får flest penge, kan denne statistik ikke sige noget om. De største fonde Hverken Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Veluxfondene eller Carlsbergfondet er i besiddelse af opgørelser, hvor deres bevillinger er inddelt efter, hvilket universitet eller hvilket fagområde, der har modtaget midlerne. Ofte har fondene inddelt deres midler efter, hvilket projekt der har fået pengene, men denne inddeling er uanvendelig og for tidskrævende at gennemgå, når det gælder om at danne overblik over fordelingen pr. universitet og fagområde. De enkelte universiteter Information har kontaktet landets otte universiteter, mere specifikt de respektive økonomiafdelinger, der står for indrapportering af nøgletal til Det statistiske Beredskab. Her har vi bedt om data, der viser hvor mange bevillinger det pågældende universitet har modtaget den seneste årrække. Svarene fra KU, AU og AAU var tilstrækkeligt detaljerede til, at vi kunne lave følgende oversigt: a) hvilke fagområder modtager mest b) hvilke fonde donerer flest midler Svarene fra de resterende universiteter var ikke tilstrækkeligt detaljerede til at vi kunne lave et samlet overblik over universitetssektoren. CBS vendte aldrig tilbage og ITU registrerer ikke, hvorvidt de enkelte projekter finansieres af fonde, virksomheder eller offentlige puljer. Udarbejdet af Kristian Jensen VIL DU BLIVE KLOGERE PÅ HVAD DET ER, VI ER PÅ JAGT EFTER UDE I DET STORE UNIVERS? Så kom og oplev den helt nye udstilling SPACEMISSION Find mere information om åbningstider, film, medlemskab, astronomi, skolemateriale på www.planetariet.dk NY FILM 1(;767230$56 WWW.JOU R N EYTOS PACE FI LM.COM PREMIERE I RUMTEATRET 26. MARTS B E N HAVN V B I LLETB ESTI LLI NG: 33 12 12 24 / WWW.PLAN ETAR I ET.DK 25 26 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Forskningsverdenen En kønnet affære 27 Illustration: Ditte Ahlgren/iBureauet Før: 1099,- Nu: 649,- Salomon Conquest Gtx Let højskaftet støvle ideel til længere ture med let oppakning. Forsynet med stødabsorberende Contagrip sål og Goretex membran.. Herre el. Dame str 36-48. Før: 1400,- Nu: 999,- Härkila All Season Wool En let og luftig vandrestrømpe med flade tåsømme og forstærkninger omkring akillesscenen, hæl og forfod for at undgå slid og vabler. Str. 35-48 Pris: 119,Tilbud: Ved køb af et par Salomon sko er prisen kun 49,- pr par. (maks 3 par pr. kunde) B Salomon Norwood Mid Gtx Let mid støvle med fuld stødabsorbering og goretex membran, perfekt til den lettere vandre tur. Herre el. Dame str. 36-48. Før: 1300,- A Nu: 899,A) "Nak og Æd Kop" Pr stk. 69,- Lacrosse Hamptons Kort, smart kortskaffet Naturgummistøvle med fuld stødabsorberende sål. Findes til Herre og Damer i flere forskellige farver. USA vil løfte de kvindelige forskere frem I den danske forskningsverden sidder mænd tungt på fastansættelserne, især professoraterne. Flere amerikanske universiteter er i gang med konkrete organisatoriske forandringer. I år har også Københavns Universitet udarbejdet en ny handlingsplan Af Annegrethe Rasmussen W ASHINGTON DC – At mænd dominerer den akademiske verden, særligt når det gælder samfundsforskning, er en gammel nyhed. Ofte henviser optimister til, at kønsbalancen automatisk vil indfinde sig, når den fortsat stigende overrepræsentation af kvindelige studerende på de videregående uddannelser slår igennem, men intet tyder på, at den udvikling for alvor er i gang. I dag er ni ud af ti professorer, otte ud af ti lektorer og syv ud af ti postdocer af hankøn i Danmark. I løbet af de seneste 15 år er andelen af kvindelige professorer godt nok steget fra tre til ti procent, og andelen af kvindelige lektorer er vokset fra 12 til 17 procent, men for ofte falder kvinderne – der nu sidder på knap en tredjedel af postdocstillingerne og 40 procent af adjunkturerne – fra, før de når lektorniveau. Den træge ligestillingsudvikling er noget, uddannelses- og forskningsministeriet har fokus på, og problemet er specifikt nævnt som en del af EU's definition på Responsible Research and Innovation. Midler fra EU’s støtteprogram Horizon 2020 bliver også uddelt med skelnen til ansøgernes køn. »For første gang i de europæiske forskningsprogrammers historie er målet om at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder udtrykkeligt fastsat i Horizon 2020 som et gennemgående kriterium for alle dets forskningsprogrammer,« har kommissionens talsmand for forskning, Michael Jennings, tidligere skrevet i en kommentar til Information. Problemet er imidlertid globalt. Blot 30 procent af verdens forskere er kvinder. Jo højere man klatrer op på universitetets karrierestige, jo færre kvinder. I EU er kun 19 procent af lederne og professorerne i akademisk forskning kvinder. I Japan er tallet seks procent, og i USA er 27 procent af toppositionerne besat af kvinder. I 2010 viste en undersøgelse fra det amerikanske National Research Council (NRC), at tallene er lavest for STEM-fagene (science, technology, engineering and math), hvor blot seks procent af de ledende videnskabelige medarbejdere er kvinder. MIT er i front med ligestilling I USA har flere universiteter besluttet sig for at gøre noget ekstra for at fremme kvindernes vej ind og ikke mindst forbliven i forskningsverdenen. Det fortalte den kendte feminist og professor i biologi Nancy Hopkins fra Ivy League-universitetet Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Cambridge om, da hun i slutningen af 2014 besøgte Danmark i forbindelse med seminaret Ligestilling i naturvidenskaben – status og løsninger, arrangeret af Strategisk Forskningsudvalg på Biologisk Institut og Fakultetet KU Science. På MIT har ledelsen nemlig formået at skubbe på udviklingen, bl.a. fordi de sidst i 1990’erne oprettede særlige komiteer for ligestilling på de enkelte institutter. Komiteerne refererer til institutledelsen og til en koordinerende, central ligestillingskomité under Priser fra : 329,- Intro Pris: 599,- universitetets rektor. Komiteerne holder opsyn med, hvordan ligestillingen udvikler sig og kommer med anbefalinger til ledelserne. MIT har også indført organisationsændringer, bl.a. i form af børnepasningsordninger på campus for sit videnskabelige personale. er opstået gennem de vedholdende og gentagne undersøgelser gennemført af ligestillingskomiteerne. Følelsen af uretfærdighed er også væk, og i år blev MIT udpeget som et universitet, hvor kvinder og mænd får lige løn,« skriver KVINFO. Topledelsen skal være involveret Skjult sexisme i forskningsverdenen Hopkins, der også har været gæsteforsker ved Stanford Universitys Clayman Institute for Gender Research, blev selv udnævnt til forkvinde – med Provost Robert Brown som formandsmakker – for MIT’s første ligestillingsråd Council on Faculty Diversity i 2000. Hopkins har været i front både inden for forskning i sit oprindelige felt – biologi med særligt fokus på celleforandringer – og i kampen for ligestilling på MIT. Hopkins mener, at organisatoriske ændringer er nødvendige, men utilstrækkelige, hvis man vil skabe varige forandringer. »Hvis ledelsen ikke konstant er opmærksom på problemet, flader kurven ud,« konstaterede hun ved mødet ifølge KVINFOs webmagasin. Cirka en femtedel af den videnskabelige stab på School of Science på MIT er kvinder. MIT’s ledelse er ifølge webmagasinet »bevidst gået efter at ansætte kvindelige institutledere, dekaner og laboratoriechefer, og MIT har også haft en kvindelig rektor. Uligheden i tildeling af ressourcer og belønninger er væk takket være det fokus, der B) Stanley Thermo Kander "Markedets bedst holdbare" Dobbeltvæg isolering og holder varmt i op til 24 timer. Priser fra 329,- Der er dog fortsat såkaldt »ubevidst uligestilling«, der både handler om fordomme i de akademiske miljøer og en traditionel arbejdsdeling i mange forskeres familieliv. Amerikansk forskning fra University of Yale fra 2012 peger f.eks. på, universiteternes ansættelsespraksis favoriserer mænd. Forskerne udsendte 127 fiktive jobansøgninger til en stilling som lab manager på en række universitetsfakulteter og skrev opdigtede drengenavne på den ene halvdel og opdigtede pigenavne på den anden. Undersøgelsen viste, at de akademiske medarbejdere, der behandlede ansøgningerne, »vurderede, at de mandlige ansøgere var betydeligt mere kompetente og ansættelsesværdige end de kvindelige kandidater, selvom ansøgningerne var identiske.« Den skævhed fandt man i øvrigt, uanset om de medarbejdere, der var sat til at bedømme ansøgningerne, selv var mænd eller kvinder. Deltid, delejob og mentorer Men også andre amerikanske universiteter end MIT gør en særlig indsats for at fremme ligestillingen inden for forskningen. Den velgørende organisation Alfred P. Sloan Foundation oprettede i 2005 sammen med The American Council on Education og The Families and Work Institute en særlig pulje hvis midler skal bruges til at fremme »diversitet og fleksibilitet« i unge forskeres karriere. Fem universiteter modtog hver små to millioner kroner – f.eks. brugte University of California, Berkeley, sine ekstra midler til en opdatering af reglerne om, hvordan det videnskabelige personale kan arbejde på deltid i en periode. Pengene muliggjorde, at man kunne tage »familievenlige hensyn i stedet for kun at give den form for dispensation til forskere, der ønskede at tage fri for at udvikle en startup«. Ligesom MIT sørgede Berkeley for, at de nye initiativer havde opbakning fra universitetets topledelse. Lehigh University i Pennsylvania brugte sine penge fra Sloan Foundation til et særligt familielegat på små 50.000 kroner, der kan bruges til f.eks. børnepasning og ekstra tid til at opfylde de særlige krav, der stilles til unge forskere i USA, hvis de vil avancere til fastansættelse og professorater, og som ofte er svære at opfylde for kvinder med børn. Et tredje universitet, Bowdoin College i Brunswick, Maine, brugte sine ekstra midler fra fonden til at udvikle særlige deltids tenure-track positi- ➝ Røgovn Ryg alt fra fisk til svampe. Kun fantasien sætter grænsen. Overdel i rustfri stål. 2 brændere. 2 riste. Før 599,Røgsmuld, 1 pose Nu: 299,Kun: 49,- Haglöfs Rygsæk Marked Mange modeller og Farver. Store som små. Før op til 1099,- Nu fra 389,- Geoff Anderson Zipzone Lette hurtigttørrende zip-off bukser i en robust kvalitet. Dansk design Grøn, Sort eller Sand. Pr. par 799,- Tá 2 par kun: 1199,- UDSALG Køb online eller besøg vores butik - Postordre fra dag til dag Salomon Gore-Tex sko Let åndbar og vandtæt sommer sko fra Salomon. Stødabsorberende Contagrip sål der giver god komfort. Herre el. Dame. Str. 36-48. 28 PH.D. CUP INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Forskningsverdenen En kønnet affære ➝ Kom til kåringsshow på DR Du har nu mulighed for at bestille billet til Ph.d. Cup kåringsshowet “Hjerner i din fjerner”, som optages i DR den 16. april kl. 19. Igen i år kulminerer Informations Ph.d. Cup med et stort kåringsshow. Showet optages den 16. april og sendes på DR2 den 18. april. Otte finalister skal dyste på scenen, hvor de får tre minutter til at formidle deres forskning. Vært er Peter Lund Madsen. Kom vær med. Læs mere og bestil billet via phdcup.dk ons (stillinger med mulighed for fastansættelse) og nye muligheder for forskerpar, så de ville kunne ansøge om at dele et videnskabeligt job. Et andet nyt initiativ til fremme af ligestilling er øget brug af mentorer for unge kvindelige forskere. Undersøgelser fra University of Ottawa viser, at både mænd og kvinder har gavn af akademiske mentorer, men det gør en større forskel for kvinderne. 68 procent af assisterende kvindelige professorer uden mentorer får positive svar på ansøgninger om forskningsmidler, mens tallet var hele 93 procent for de kvindelige ansøgere, der havde en mentor – og det uanset hvilket køn mentoren havde. Andre amerikanske undersøgelser viser, at kvinder i visse videnskabelige miljøer trives bedre med »flade teambaserede strukturer«. Kjersten Bunker Whittington, ass. prof. i sociologi ved Reed College i Portland, Oregon, har undersøgt arbejdsmønstre og organisationsstrukturer inden for forskning og industrivirksomheder. Undersøgelsen viser, at kvinderne var lige så gode til at få patenter på deres arbejde i biotechvirsomheder som mændene, forudsat at strukturen i organisationen var holdorienteret og ikke hierarkisk. På universiteter og i farmaceutiske virksomheder med traditionelle, stive og hierarkiske organisationsformer viste hendes tal omvendt, at mændene i langt højere grad end kvinderne opnåede patent på deres forskningsresultater. En lignende observation har Curt Rice, prorektor for forskning og udvikling ved Tromsø Universitet i Norge, gjort sig: »Kvinders ydeevne og resultater synes at variere betydeligt, alt efter hvordan forskningen er organiseret,« siger Rice til portalen naturejobs.com. Dansk handlingsplan med ambitioner Der bliver dog også taget mange initiativer i Danmark. Fra i år er Københavns Universitet f.eks. gået i gang med at implementere Handlingsplan for karriere, køn og kvalitet – lige muligheder i forskning og ledelse. Den skal rette op på de skæve kønsstatistikker: i 2013 var blot 23 procent af KU’s professorer kvinder. På lektorniveau var 35 procent af stillingerne besat med kvinder. Planen er så vidtgående, at den har krævet dispensation fra ligebehandlingsloven. I dag er der lige kønsfordeling blandt såvel studerende som ph.d.er og adjunkter på KU, men højere oppe i systemet ser det anderledes ud. Her udgør kvinderne en tredjedel af lektorstaben og blot en femtedel af professorkollegiet. [email protected] Københavns Universitets handlingsplan for ligestilling Målet for andelen af kvinder på universitetets topposter er 32 procent. Det svarer til en stigning på 5 procentpoint over tre år. Der skal være mindst én ansøger af hvert køn, før en stilling som professor, lektor eller adjunkt kan besættes. Der skal være en ligelig fordeling af køn i 40 procent af alle bedømmelsesog ansættelsesudvalg for VIP- og lederstillinger. Der skal som minimum være én af hvert køn i udvalgene. Handleplaner på de enkelte fakulteter skal indeholde krav om, at der indgås aftaler mellem den lokale ledelse og adjunkt/lektor om, hvordan tiden efter orlov skal anvendes. Øremærkede midler skal sikre, at adjunkter og lektorer, uanset køn, kommer godt i gang efter endt orlov. Kilde: Universitetsavisen FINALISTER 2015 30 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Ph.d Cup Forskning og formidling — Fra Ph.d. Cup kåringen 2014 i DRs koncertsal med de otte finalister og vært Peter Lund Madsen. Foto: DR Presse Grundtvigs Højskole LAV DIN EGEN LINIE VÆLG MELLEM 40 FAG Foto Film Radio Journalistik Politik Kommunikation Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West. Filosofi Psykologi Litteratur Kunst Musik Sport Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk Dansk Hudpleje Der Virker CRÈME MÉTAMORPHIQUE - VITAMIN A CREME Fra nørderne til folket NY REVIDERET UDGAVE AF DET ULTIMATIVE VÆRK OM DEN DANSKE BESÆTTELSE ”Det er lykkedes de fire at skrive en afbalanceret fremstilling, der emmer af indsigt, og som står ved sine egne valg og vurderinger. Mere kan man ikke forlange. Derfor står ’Danmark besat’ også som en hårdtslående mytedræber.” Bo Lidegaard, Politiken 29995 INFORMATIONSFORLAG.DK 953 SIDER, KR. I en stadig mere kompleks verden er forskningsformidling vigtigere end nogensinde, såvel for samfundet som for forskerne selv. I april mødes otte af dem til Informations Ph.d. Cup for at konkurrere om at formidle deres viden til almindelige mennesker Af Sven Johannesen A ntallet af ph.d.-studerende i Danmark er fordoblet siden årtusindskiftet, men en alt for lille del af deres forskningsresultater kanaliseres ud i samfundet. Det bliver der lavet om på for en aften, når DR2 den 18. april viser kåringsshowet i forbindelse med Informations Ph.d Cup, De danske hjernemesterskaber. Her mødes otte ph.d-forskere til et show i DR-byen, hvor de skal konkurrere om at formidle deres forskningsresultater for publikum og seere. Målet er at give befolkningen et anderledes indblik i viden skabt i en universitetsverden, som udenforstående tit opfatter som en anelse støvet. »Dette arrangement viser, at unge forskere ikke er sådan nogle nørder, der bare sidder og gemmer sig ude på universiteterne. De kan sagtens stille sig op og fungere i en konkurrencesituation,« siger professor Maja Horst, der leder Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er med i den dommerkomité, der har udvalgt de otte finalister fra et større felt af deltagere, som oprindeligt er indstillet af landets universiteter inden for kategorierne samfund, natur, humaniora og sundhed. På showaftenen får finalisterne hver tre minutter til at formidle tre års ph.d.-forskning, så både publikum, dommere og seere gerne skulle blive blæst tilbage i sædet. Og samtidig få indblik i ny viden, der normalt ikke har plads i det daglige nyhedsbillede. »Vi ved jo, at der bliver bedrevet fremragende forskning på landets universiteter, men det er ikke altid, at vi i medierne får øje på det. På In- formation vil vi meget gerne være med til at få den mest dybdegående forskning bragt frem til det bredeste publikum, så vi på den måde kan kvalificere samfundsdebatten,« siger Christian Jensen, der er chefredaktør på Dagbladet Information. Komplekse problemer Og der bliver ikke just mindre forskning i disse år. Fra 2001 til 2013 er antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende blevet mere end fordoblet fra 1.126 til 2.580. »En stor del af den offentligt finansierede hjemlige forskning produceres faktisk af ph.d.-studerende, så det er vigtigt, at de tidligt lærer at formidle deres viden,« siger Maja Horst. – Hvorfor er det egentlig så vigtigt? »Hvis vi skal have et demokratisk samfund, er det vigtigt, at det ikke kun er forskere, der ved, hvordan vores viden er skabt, og hvad den går ud på. Samtidig skaber forskningen løsninger på en række samfundsproblemer, men hvis den viden ikke når uden for universitetets mure, så gør den jo ingen nytte,« siger Maja Horst. Behovet for en mere omfattende dialog mellem samfund og videnskab bliver kun større i en tid, hvor problemer og dermed også løsninger bliver stadig mere sammensatte. »Pointen er, at eksempelvis klimaproblemet ikke kun kræver tekniske løsninger, men også adfærdsændrin- ger og nye måder at prioritere samfundets ressourcer på. Det er et komplekst samfundsproblem, der ikke kan løses uden rigtig meget forskellig forskningsbaseret viden.« siger Maja Horst. Konkurrence ikke vigtigst Maja Horst tilføjer, at det i dag er bydende nødvendigt for en forsker at kunne formidle sine resultater, når hun skal være en del af den skærpede kamp om opmærksomhed og forskningsmidler. Men kan et arrangement som Ph.d. Cup ikke være med til at fremhæve den let forklarlige forskning på bekostning af den mere komplicerede forskning? »Jo, det kan du sige, men jeg mener faktisk, at vi i dommerpanelet har været meget opmærksomme på ikke bare at falde for det, der er let at formidle,« siger Maja Horst. »Jeg vil vove at påstå, at man kan formidle selv den mest nørdede forskning, så den bliver relevant. Det kan godt være, der er nogle, der først skal lære det, men det er det her arrangement med til at sætte fokus på.« Og selvom nogle forskere helt naturligt har større tæft for at formidle end andre, har alle en pligt til at formidle det forskningsarbejde, som samfundet hvert år bruger mange penge på, mener chefredaktør Christian Jensen. Ph.d. Cup skal gerne anspore flere forskere til at dele deres resultater med offentligheden. »Konkurrenceaspektet er ikke det centrale. Det centrale er at få iscenesat forskning på en måde, så den vækker interesse. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skaber en performancekultur, men om, at vi tager forskning alvorligt og gerne vil have den udbredt til så mange som muligt,« siger Christian Jensen. Virker på både mor & datter! Se det selv i spejlet [email protected] Informations Ph.d. Cup 2015 Informations Ph.d. Cup har som mål at skabe større fokus på den forskning, der produceres af landets ph.d-studerende. Cuppen er et samarbejde mellem Information, DR, Lundbeckfonden og Danske Universiteter, der i år har indstillet 42 ph.d.-studerende inden for samfund, natur, humaniora og sundhed. Dommerkomitéen har udvalgt otte finalister, der samles d. 16. april i DRbyen (sendes d. 18. april) for at dyste i formidling. Dommerkomitéen består af forskerne hjerneforsker Albert Gjedde, samfundsforsker Maja Horst, astrofysiker Anja C. Andersen, filosof Jesper Ryberg og litteraturprofessor Anne-Marie Mai. Information afholder også en medieskole for unge forskere. Desuden arbejder Informations Forskerpanel på at skabe bedre kontakt mellem forskning og medier. Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme. Kom ind til en af vores forhandlere og få det bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud. Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk 115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,- beaute-pacifique.dk Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark 31 32 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Ph.d. Cup finalist Mia Beck Lichtenstein L Ø S A LT S A M M E N For meget af det gode — Træning kan tage overhånd og blive fysisk og psykisk ødelæggende. Mia Beck Lichtensteins forskning viser, at der også findes tilfælde af træningsafhængighed i Danmark. Foto: Asbjørn Sand Af Catarina Nedertoft Jessen Det er sundt at dyrke motion, men alt med måde. Mia Beck Lichtenstein forsker i træningsafhængighed og har fundet ud af, at man ikke bliver ret populær, når man sætter fokus på bagsiden af motionsmedaljen N år de ansatte i fitnesscentret sagde til ham, at han burde gå hjem, tog han videre til det næste center. Sådan fortæller psykologen Mia Beck Lichtenstein om en af sine klienter med træningsafhængighed. Han kom til hende, da han havde mistet glæden ved træningen, og alligevel blev ved seks timer om dagen på trods af træthed, smerter og tristhed. Vi sidder ved indgangen til et fitnesscenter nær Hovedbanegården i København. Klokken er ti om formiddagen, og folk vrimler ind og ud ad døren. De, der kommer, har tasker over skuldrene og går målrettet mod omklædningsrummet. Når de forlader centret er det i et lidt mere adstadigt tempo og med røde kinder. Træning forbindes med velvære og sundhed, men man kan faktisk godt få for meget af det gode. Det viser Mia Beck Lichtensteins forskning. Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser har hun dokumenteret, at 5,8 procent af de adspurgte kunne genkende tegn på træningsafhængighed i »nogen« eller »høj grad«. Undersøgelsen viste, at lidt flere mænd end kvinder er træningsafhængige, og at unge under 35 år har en lidt større risiko for at udvikle træningsafhængighed end ældre. Max gas Interessen for træningsafhængighed opstod, mens Mia Beck Lichtenstein studerede psykologi på Københavns Universitet. Her skrev hun speciale om afhængigheden, som første gang blev beskrevet i USA i 1970’erne. Mens hun studerede, færdedes hun selv i forskellige træningsmiljøer. Blandt andet underviste hun i sin studietid Politiskolens elever i idræt. »På det tidspunkt lå Politiskolen lige ved siden af KUA. Så jeg gik fra forelæsninger om socialpsykologi til at høvle rundt med 16 kæmpe mænd,« fortæller Mia Beck Lichtenstein. I samme periode underviste hun også i spinning og atletik. »Jeg kunne se, at der var nogle, som blev ved at give den max gas, selvom de var slidte og skadede. Det var lidt fanatisk for nogen af dem,« siger hun. For hende selv er træningen aldrig blevet problematisk, og i dag er hendes træning droslet ned til hovedsageligt at bestå af løbeture med familiens hund. »Min identitet er ikke totalt knyttet op på idrætten. Jeg er mor til to børn, er i gang med at renovere et hus med min mand, og jeg er rigtig glad for mine jobs,« siger hun. Men når hun har set andres liv blive overtaget af træningen, synes Mia Beck Lichtenstein, at der har manglet fokus på bagsiden af medaljen. Den holdning gjorde, at hun i starten mødte en del kritik. Især fra idrætsverdenen. »Træningsafhængighed har været meget tabubelagt, og folk har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg skulle gøre motion til et problem. De hævdede, at jeg sygeliggjorde alle idrætsfolk. Jeg var sikkert sådan en overvægtig forsker, som sad i sofaen og røg smøger hele dagen.« Risikofaktorer En stor del af Mia Beck Lichtensteins respondenter har hun fundet i fitnesscentre, men træningsafhængigheden kan findes mange andre steder. Mia Lichtensteins undersøgelse viser, at der er lige så mange træningsafhængige blandt dem, der spiller fodbold, som blandt dem, der dyrker fitness. Der er dog særligt udsatte grupper, som lettest bliver ramt af afhængigheden. »De er perfektionistiske konkurrencemennesker, der gerne vil have, at det skal være vildere, sejere, og at de skal være de bedste. Næsten for enhver pris. De er drevet af ønsket om at opnå noget mere. Et maraton er ikke bare et maraton – pludselig skal det være i ørkenen, så bliver det til en ironman. De er glade og tilfredse, når de når deres mål, men det skal altid være vildere,« fortæller Mia Beck Lichtenstein og forklarer, hvorfor sådan en indstilling kan være problematisk. »Når man er så optaget af træningen, er der en risiko for, at det kammer over. Det æder deres helbred, deres sociale liv og nærmest til sidst dem selv op. Nogle siger, at de næsten har glemt, hvem de var, før træningsstemmen begyndte at styre dem.« Årsagerne til afhængigheden er komplekse og forskellige fra person til person, men årsagen til, at problemet højst sandsynligt ikke er blevet mindre gennem de seneste fire-fem år, mener Mia Beck Lichtenstein skal findes i, at træningsmiljøer og kropsidealer bliver stadig mere ekstreme i vores samfund. »Vi vil jo alle gerne accepteres og være en del af flokken. Vi bliver påvirket af, hvordan folk omkring os ser ud,« siger hun. At dokumentere, at træningsafhængigheden også findes i Danmark er derfor kun første skridt for Mia Beck Lichtenstein. »Nu er det nye spørgsmål så, hvad vi kan gøre ved det.« [email protected] Blå bog Mia Beck Lichtenstein, Ph.d., Adjunkt på Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet Alder: 40 år Yndlingsredskab: ’Spørgeskema- undersøgelser og statistikprogrammet SPSS til at behandle informationerne. Derudover har jeg været begunstiget af at dele kontor med en kollega, som er statistiker. Han var guld værd.’ Bedste og værste overspringshandlinger: ’Min forskning er blevet min overspringshandling. Hvis jeg f.eks. ikke gider tage ud at træne, så har jeg heldigvis noget forskning, jeg kan kaste mig over i stedet.’ Største erkendelse: ’At se krydserne i feltet ’i meget høj grad’ ud for træningsafhængighed. Det gjorde stort indtryk på mig. Det findes simpelthen også her i Danmark.’ T E A M W O R K S E R I O U S LY AFFECTS YOUR BRAIN W W W. A A U . D K 34 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Ph.d. Cup finalist Johan Andersen-Ranberg Ø ST F OR PARADIS PRÆSENTERER Driv ikke rovdrift på naturen +++++ ++++ +++++ ”HUDLØS ÆRLIG ... ENGAGERENDE ” ”MED EN KOMPROMISLØSHED, DER MÅ AFTVINGE RESPEKT ” ” KONCENTRERET OG SANSELIG ” ” JEG FØLER MIG GENKENDT ” ”HUMORISTISK, HJERTEVARM, VEDKOMMENDE ” ”SÆTTER TANKERNE I GANG ” FILMMAGASINET EKKO CINEMAONLINE.DK CPHCULTURE.DK — Naturen har systemer og moduler, der kan sættes sammen og bruges til en specifik funktion. F.eks. producere dyr medicin billigere, siger Johan AndersenRanberg. Foto: Jakob Dall Hvilke tanker deler du ikke med nogen? VINDER AF EUROPA CINEMAS PRIS FOR BEDSTE EUROPÆISKE FILM BERLIN FILM FESTIVAL- PANORAMA 2015 OFFICIAL SELECTION 2014 Af Catarina Nedertoft Jessen Johan Andersen-Ranberg har fundet ud af, hvordan planter producerer stoffet forskolin, der kan bruges mod grøn stær og andre infektioner. Men undervejs gjorde han en endnu vildere opdagelse D er er gang i snakken ved frokostbordet på Thorvaldsensvej, som huser Københavns Universitets Center for Syntesebiologi. Johan AndersenRanbergs frokostklub er nået til de afsluttende figenstænger, og der bliver aftalt, hvem der køber avocado til morgendagens måltid. De syv mennesker spørger interesseret til hinandens projekter og dagens udfordringer. Tekniske termer om laboratorieforsøg finder vej ind i dagligdagssnakken om slankekure og ægteskaber. Egentlig er interviewet med Johan Andersen-Ranberg overstået, han har endda for fotografens skyld poseret nede i drivhuset med planten, der producerer stoffet forskolin, så alt, hvad jeg har brug for at vide for at kunne skrive om Johan Andersen-Ranbergs ph.d.projekt, er i hus. Men det er vigtigt for ham, at jeg møder »de andre«. Uden samarbejdet med kollegerne var han nemlig aldrig nået frem til sine resultater. Han beskriver det selv som at være med i et rockband. »Alle skal hver især spille deres instrumenter ypperligt, men det virkelig excellente resultat opnås først, når der opstår en perfekt samklang.« Hvis den 29-årige syntesebiolog Johan Andersen-Ranberg kan siges at være med i et rockband, er det et ret kompliceret et af slagsen. Rovdrift på naturen På Himalayas skråninger og i andre subtropiske egne gror planten Coleus forskohlii. Den producerer stoffet forskolin, som er efterspurgt af medicinalindustrien. Særligt til behandling af grøn stær, men den viser sig i forsøg også lovende til behandling af andre sygdomme, blandt andre kræft. Johan Andersen-Ranbergs projekt gik ud på at finde ud af, hvordan planten kunne lave dette stof og dernæst flytte ’produktionsmodulet’ fra planten over i gær, for i stedet at få gæren til at lave stoffet. På den måde undgår man at drive rovdrift på naturen. Der gror nemlig slet ikke nok planter i de subtropiske egne, til at menneskets behov for forskolin kan dækkes. På sit kontor på instituttet forklarer Johan Andersen-Ranberg, hvordan han og de andre forskere identificerede koden for forskolinproduktion. I sin pædagogiske forklaring oversætter han enzymer til grønne og blå byggefolk, og med hjælp af små figurer fra sin kæreste, som er arkitekt, har han fået lavet en illustration, der viser, hvordan det at fremstille stoffet forskolin er lidt som at bygge en cykel. Han indrømmer, at det ikke har været helt let. Hans skrivebord er rodet, fyldt med papirer og opslagsværker. En åbnet plade Marabouchokolade vidner om, at Johan Andersen-Ranberg har brugt rigtig lang tid her ved skrivebordet. Med Johan Andersen-Ranbergs resultater kan man nu snart producere forskolin uden at ribbe Himalayas skråninger for planter, men faktisk har resultaterne endnu større perspektiver. »De værktøjer, vi har fundet, mens vi har undersøgt forskolin, kan vi bruge senere hen til alle mulige andre ting,« forklarer Johan Andersen-Ranberg og fortsætter: »Det her er kun begyndelsen.« Det er nemlig ikke kun gærceller, som Johan Andersen-Ranberg kan få til at producere forskolin. Andre organismer kan ligesom gær optimeres til at kunne lave forskolin i lukkede systemer, f.eks. særlige algearter. De kan bruge solens lys og CO2 som startmateriale til at fremstille forskellige stoffer. En ret praktisk løsning, fordi man slipper for at fodre gærcellerne med sukker og i stedet kommer af med CO2. »Når vi kommer ind i de grønne organismer, som kan fjerne CO2 fra atmosfæren eller tage det direkte fra et kulkraftværk, er vi virkelig nået langt,« siger Johan Andersen-Ranberg. De næste tre år skal han tilbringe på University of California, Berkeley, i USA, hvor han skal fortsætte sin forskning i netop disse organismer. Egentlig havde Johan Andersen-Ranberg altid tænkt sig, at han skulle være ingeniør. Men i 1. g introducerede en biologilærer ham og resten af klassen for biokemi. »Det var dybt fascinerende. Hvis man ser naturen på den måde, som man gør i syntesebiologi, så opdager man, at naturen også har systemer og moduler, der kan sættes sammen og bruges til en specifik funktion. F.eks. producere dyr medicin billigere, så det bliver tilgængeligt for flere mennesker,« siger Johan Andersen-Ranberg. »Når man forsker, får man lov til at drømme lidt. Man sætter sig store mål, og når man først forsøger at løse dem – sådan grundvidenskabsagtigt – så dukker der altid nogle rigtig spændende ting op undervejs,« siger Johan Andersen-Ranberg og understreger endnu en gang: »Men jeg har ikke gjort det alene.« [email protected] Blå bog Johan Andersen-Ranberg, Ph.d., postdoc, Center for Syntesebiologi på Københavns Universitet, Naturvidenskab Alder: 29 år Yndlingsredskab: ’Tobaksplanter, fordi de har vist sig at være enormt gode til at lave de enzymer, vi gerne ville undersøge.’ Bedste overspringshandling: ’At blive ved med analysere data, selv om det egentlig var unødvendigt. Det kedeligste er helt sikkert at skrive artiklerne.’ MOD NATUREN en film af ole giæver Værste overspringshandling: ’Nogle gange kommer jeg til at læse for mange nyheder på nettet. Det er en dårlig overspringshandling.’ Største erkendelse: ’Hvor langt man kan nå, hvis man finder de rigtige samarbejdspartnere. Både kolleger og firmaer. At de faktisk har nogle redskaber, som ville have taget mig meget lang tid at udvikle. Og så bliver det ved at fascinere mig, at naturen kan lave de her stoffer. Man har kemisk fremstillet stoffer gennem 50-100 år, men i mange tilfælde har naturen lavet systemer, som er mere effektive og mere præcise.’ SE TRAILEREN HER I BIOGRAFERNE NU GRA RAND ND N D2 2 ), ),5 ), ),5 5/ /(=5 (=5 (= 5 GL GLO OR RIIA 2 2 ) ), ,5/ 5 (= (=5 5 EM 5 MP PIR IRE 2), 2), 2 ,5/ 5/(= (=5 VE ES STE TER VOV VOV K KØ ØB BE ENH HAV AVN ØS ST T FOR PA ARA RAD DIIS ( (( (9/ (9/ 9/< <: : CAFÉ É BIOGRA OG GRA R FEN EN OD ODEN EN E N NS SE BIFF BIFFEN BI FF F FEN EN AALBO ORG RG NIC COLA LAII KOLDI LDING LD IS SH HØJ VAL ALBY K KIINO KLOVBOR BORG GU BO GUD DH HJEM RE EPR RIIS SE EN SORØ RØ FAA ABO ORG M.F . L. WWW.FACEBOOK.COM/MOTNATUREN # MOTNATUREN 36 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Ph.d. Cup finalist Morten Würtz Ph.d. Cup finalist Asger Moll Wingender På skuldrene af Hippokrates Fattigdomskoden — Aspirin virker blodfortyndende og er livsvigtig for mange mennesker verden over. Morten Würtz har med sin ph.d.-afhandling skrevet endnu et kapitel til medicinens årtusinder lange historie. Foto: Hans Christian Jacobsen — ’Danmark var for blot tohundrede år siden lige så fattigt som nogle af de fattigste u-lande i dag. Og nu er vi rige, mens de stadig er fattige. Det faktum er jo helt vildt at tænke over’, siger Asger Moll Wingender. Foto: Sigrid Nygaard Af Catarina Nedertoft Jessen Det er den store ulighed ude i verden, som økonomen Asger Moll Wingender forsøger at finde forklaringer på gennem talnørderi ved skrivebordet i København D er er stille på det gamle Kommunehospital i midten af København. Kaffe brygget i morges løber ned i et hvidt krus fra en tøndelignende maskine. Asger Moll Wingender har de sidste tre år siddet på Center for Sundhed og Samfund i afdelingen, som huser Københavns Universitets Institut for Økonomi. Udadtil er det et stille og lidt sterilt kontorlandskab, men instituttets folk bag computerskærmene brænder for at forstå verden og løse dens problemer. Asger Moll Wingenders projekt forsøger at komme til bunds i årsagerne til fattigdom og ulighed. »Det er tankevækkende, at Danmark for blot tohundrede år siden var lige så fattigt som nogle af de fattigste u-lande i dag. Og nu er vi rige, mens de stadig er fattige. Det faktum er jo helt vildt at tænke over,« siger Asger Moll Wingender, der har løsrevet sig fra tabellerne på computerskærmen en times tid for at fortælle mig om sin forskning. »Vi ved jo godt alle sammen, at fattigdommen eksisterer. Vi har haft u-landskalenderen som små. Men jo mere man begynder at tænke over fattigdommen, jo sværere, synes jeg, er det at tænke på andet.« Forskel i sektorer Egentlig var Asger Moll Wingender gået i gang med et andet projekt. Det handlede om pengepolitik og finansielle markeder og var inspireret af hans studiejob hos Nordea, hvor han havde investeret i statsobligationer og lavet analyser af renteudviklingen. Halvandet år inde i projektet fandt han dog ud af, at det, han brugte sin fritid på at læse om og diskutere med folk, i virkeligheden var den historiske ulighed: Hvorfor nogle lande er rige, og hvorfor andre er fattige. Derfor endte han med at sadle om og starte forfra. Asger Moll Wingender satte sig for at finde ud af, hvad det er for nogle håndtag, man skal trække i, for at fattige lande udvikler sig. En af de observationer, han interesserede sig særligt for, var, at der er store forskelle på uddannelsesniveau i de forskellige sektorer. »Når man rejser i Indien og andre u-lande, så er der nogle kontraster, som siger spar to. I de lande er der mennesker i landbruget, som render rundt og graver i jorden og lever for en dollar om dagen, samtidig med at der også er superveluddannede folk, store moderne fabrikker og virksomheder, som sælger software til USA. Der er begge verdener i u-landene.« Det afspejler sig også i statistikken. Den danske landbrugssektor er 19 gange så produktiv som den indiske. Dansk industri er derimod kun fire gange så produktiv som den indiske. »De forskelle på brancherne er en vigtig del af udviklingsprocessen. For hvis landbruget i u-landene kunne blive lige så produktivt 37 som deres industri, så ville folk tjene mere, og man ville løse fattigdomsproblemet,« siger Asger Moll Wingender. Han gravede sig ned i tal fra 62 lande og sammenlignede sammensætningen i brancherne af højtuddannede og ufaglærte arbejdere. Når Asger Moll Wingender sammenlignede u-lande med Vesten, så han, at der i rige lande er en mere jævn fordeling af højtuddannede personer på tværs af brancher. I Danmark er folk i landbruget f.eks. lige så højtuddannede som folk i andre erhverv. Det var ikke tilfældet i de u-lande, han havde data fra. Her klumpede de højtuddannede sig sammen i særlige brancher som f.eks. industrien. »Vi makroøkonomer kan ikke lave eksperimenter i den virkelige verden. Man kan ikke tage et helt land og for eksempel sige: Fra nu af må I ikke handle med omverdenen overhovedet og så ser vi, hvad der sker. Den virker ikke. Vores forsøg er forsøg med tal. Vi finder nogle statistikker, og så vil vi gerne finde kausale årsager ud fra dem.« De højtuddannede ’smitter’ Ved at sammenligne tallene fra de 62 lande fandt Asger Moll Wingender ud af, at hans tese om, at andelen af højtuddannede i de forskellige sektorer rent faktisk har større betydning end hidtil antaget. »Der, hvor de højtuddannede samarbejder meget med de ufaglærte, har de højtuddannede en positiv afsmittende effekt på de ufaglærte. Det er gunstigt for begge parter.« Den type samarbejde sker kun i ringe udstrækning i landbruget. Derfor er det mest fordelagtigt for højtuddannede i u-landene at arbejde i f.eks. industrien. Men eftersom der er så få højtuddannede i u-lande, så er der kun få arbejdspladser til ufaglærte i industrien. Langt de fleste ufaglærte må derfor tage til takke med et lille stykke jord på landet og det magre udkomme, det kan kaste af sig. »Det er ikke Einsteins nye relativitetsteori inden for økonomi, men det er et bidrag, som andre folk kan bygge videre på,« siger han. Af Lærke Cramon [email protected] Blå bog Asger Moll Wingender, ph.d., postdoc, Økonomisk Institut, Københavns Universitet Alder: 32 år Yndlingsredskab: ’Statistik- programmet Stata, og papir og blyant. Som regel laver jeg matematikken på papir, fordi det er lettere end på computeren.’ Bedste og værste overspringshandlinger: ’Jeg har jo læst en forfærdelig masse litteratur om økonomisk historie og politisk udvikling, som ikke direkte har noget at gøre med det, jeg sidder og laver. Det har muligvis taget fokus fra andet, jeg burde have lavet. Jeg har måske også været ude og hente kaffe lidt for tit.’ Største erkendelse: ’At kvaliteten af økonomisk data særligt for udviklingslande er så ringe. Det er ikke, fordi jeg vil kritisere dem, som sidder og laver det, for det er svært at opregne og optælle. Der er nogle udviklingslande som ikke engang ved, hvor mange indbyggere landet har.’ Læge Morten Würtz har opdaget, at blodpropper forekommer oftere om aftenen end om dagen, og det kan få konsekvenser for medicineringen. Selv kalder han sit studie for seneste kapitel i en lang fortælling om piletræssaften, som grækerne brugte mod feber, og som sidenhen blev til verdens mest udbredte lægemiddel M åske tager du dem selv, eller måske kender du nogle, der tager de små hjerteformede piller, som er blodfortyndende og modvirker blodpropper i hjertet. Aspirin, også kaldet hjertemagnyl, er det mest solgte lægemiddel i verden, og anvendes dagligt af mere end 200.000 patienter alene i Danmark. Blodpropper i hjertet og andre åreforkalkningssygdomme er den hyppigste dødsårsag i verden, så for rigtig mange mennesker er aspi- rin nødvendig medicin. Nu sår læge Morten Würtzs ph.d.-studie tvivl om den måde, den blodfortyndende medicin bliver anvendt på. Morten Würtz har gennemgået de seneste 30 års forskning i blodpropper og konstateret, at risikoen for at få en blodprop ser ud til at være højere sidst på natten end i løbet af dagen. Den observation kan have stor betydning, da de fleste hjertepatienter tager deres aspirin om morgenen sammen med morgenkaffen eller tandbørstningen. »Men om natten opfører blodpladerne sig mere aggressivt og er mere tilbøjelige til at danne blodpropper. Samtidig er effekten af aspirinen aftagende på dette tidspunkt, hvilket måske øger risikoen for blodpropper,« siger Morten Würtz. Saften fra piletræet Hans opdagelse tyder altså på, at én aspirin om dagen ikke er nok, hvis patienterne skal have maksimal effekt i alle døgnets timer, og dermed giver Morten Würtz’ resultater en mulig forklaring på et spørgsmål, der i årevis har naget læger: Hvorfor rammes mange mennesker af blodprop i hjertet, selvom de er i aspirinbehandling? Morten Würtz kalder sin forskning »det seneste kapitel i en tusindårig fortælling om aspirinens historie«. Det var grækeren Hippokrates – den moderne medicins fader – der for flere tusinde år siden opdagede, at saften fra piletræet lindrede smerte og sænkede feber. I løbet af det 19. århundrede udvandt kemikere stoffet acetylsalicylsyre fra piletræets bark og introducerede det på markedet som aspirin. Man gav det mod betændelse og skrev udtrykkeligt på pakkerne, at det ikke påvirkede hjertet. Først i 1970’erne fandt man ud af, at aspirin i allerhøjeste grad har en effekt på hjertet, da det virker blodfortyndende og modvirker blodpropper. Manden, der gjorde denne opdagelse, hed sir John Vane og mod- tog i 1982 Nobelprisen for sit bidrag til folkesundheden. Der er stadig uafklarede spørgsmål, som Morten Würtz ph.d.-afhandling ikke fandt svar på: Kan risikoen for, at patienterne får blodpropper nedsættes, hvis de tager deres pille om aftenen i stedet for om morgenen? Hvad vil resultatet blive, hvis man laver et forsøg, hvor en gruppe hjertepatienter tager én aspirin om dagen, mens en anden gruppe tager to? »Hvis sådanne fremtidige undersøgelser viser, at hjertepatienter kan beskyttes bedre mod blodpropper, blot ved at foretage små justeringer af behandlingen, er det jo banebrydende vigtig viden for verdens mange hjertesyge patienter,« siger Morten Würtz. Og det vil ikke være særlig dyrt, hvis det viser sig, at det er bedre at tage to piller i stedet for én, påpeger han. For med en pris på 50 øre om dagen, er medicinen enestående billig i forhold til megen anden medicin på markedet. »Selvom vi allerede har et ret effektivt lægemiddel, kan selv små forbedringer betyde en kæmpe gevinst i det store billede«, siger Morten Würtz og vender tilbage til aspirinens historie. »Uden den viden, grækerne tilvejebragte, kunne jeg ikke have gjort mine fund, og på den måde står vi læger altid på skuldrene af folk, der kom før os.« Forskernes frygt Blandt forskere er der ifølge Morten Würtz en frygt for, at man på den anden side af sin forskning vender tilbage til et arbejdsliv, hvori ens nye opdagelser synes irrelevante eller ubrugelige. Men modsat dem, hvis forskning drejer sig om et lille molekyles helt specifikke interaktion med et yderst sjældent stof, tog Morten Würtzs arbejde udgangspunkt i det mest kendte, udbredte og anvendte lægemiddel, der gives mod en af de sygdomme, der slår flest mennesker ihjel. »For mig var det sundt og meningsfuldt at lægge pipetterne fra mig og vende tilbage til hospitalet for at genopdage aspirins store betydning,« siger Morten Würtz. »Det understreger, at min forskning har betydning for andre end mig og mine blodprøver.« [email protected] Blå bog Morten Würtz, Ph.d., læge, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro Alder: 31 år Yndlingsredskab: ’Mine løbesko. Som ph.d.-studerende løb jeg til og fra arbejde. Jeg bilder mig ind, at jeg får de bedste forskningsideer ved høj puls.’ Bedste overspringshandling: ’Min sekretær har altid noget spændende at fortælle. Hun fortalte en dag, at hendes mand havde bygget sin egen flyvemaskine, og et par uger senere sad jeg i selvsamme fly og kiggede ned mod Aarhus Bugt.’ Værste overspringshandling: ’At drikke kaffe, den røde djævel, der sidder på min højre skulder og hvisker, at nu fortjener jeg da vist en pause.’ Største erkendelse: ’At forskere er begejstrede, socialt indstillede mennesker, der har et lidenskabeligt forhold til deres arbejde.’ 38 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Ph.d. Cup finalist Naia Morueta-Holme Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag Planterne fortæller om klimaforandringer — På bjerget har Naia MoruetaHolme fulgt den tyske forsker Humboldts tradition for at samle planter, og gennem dem kan hun aflæse klimaforandringernes effekt. Foto: Therese Jahnson 299 kr. Af Lærke Cramon Naia MoruetaHolme er gået i den opdagelsesrejsende Humboldts fodspor og har undersøgt Sydamerikas plantegeografi H un har klatrejern under fødderne for at stå fast på det isglatte bjerg. Halvdelen af ekspeditionen er ikke kommet med herop. Højdesyge og rygproblemer har hægtet dem af én for én. Nu står biologen Naia Morueta-Holme i næsten 5.200 meters højde på den 6.268 meter høje vulkan Chimborazo i Ecuador – det sted på landjorden, hvor man kommer tættest på solen – og har fundet den sidste plante. Den, som gror allerhøjest på bjerget, lige dér, hvor luften er ved at være for tynd og temperaturen for lav til, at noget som helst kan gro. Det er en lille plante i sennepsfamilien, og den er i fuld blomst. Nu skal hun og resten af holdet tilbage ned ad bjerget, før solen smelter isen så meget, at det bliver svært at stå fast. Naia Morueta-Holme er opvokset i Barcelona. Da hun var barn, var naturprogrammer i Biogeografiens fader Da Naia Morueta-Holme og hendes kolleger læste om Humboldts opdagelser, fik de lyst til at undersøge, hvordan floraen på bjerget i Ecuador har det i dag. Præcis 210 år efter Humboldts ekspedition i 1802, tog Naia MoruetaHolme til Chimborazo-bjerget og registrerede alt det planteliv, hun kunne komme til. For at kunne sammenligne med Humboldts indsamlinger, har hun registreret alle plantearter for hver 100 meter langs højdegradienten på vulkanen. Denne gang med moderne udstyr som GPS og digitale databaser til at identificere planterne, men derudover ligner de to forskeres indsamlingsmetoder hinandens. »Det har været muligt at sammenligne med Humboldts gamle data, fordi han beskrev sit arbejde meget nøjagtigt. Han var en virkelig nørdet mand, og mange betragter ham som biogeografiens fader,« siger Naia MoruetaHolme over en Skype-forbindelse fra Berkeley, hvor hun forsker i øjeblikket. De indsamlede planter pressede Naia Morueta-Holme og resten af holdet i aviser. Nogle var svære at identificere og sammenligne med Humboldts resultater, ofte fordi planternes navne har ændret sig over de sidste 200 år. For at sikre sig, at det var de samme arter, sendte hun nogle af dem til Aarhus Universitets eksperter. Andre elementer var lettere at sammenligne. Meget af gletsjeren på bjerget var smeltet og Naia Morueta-Holme kunne se linjen, hvor gletsjeren var gået til nogle årtier forinden. »Det var meget … man hører om gletsjere, der smelter, men det er lidt noget andet, når man ser det med egne øjne.« Naturen rykker sig Da Humboldt undersøgte Chimborazo i 1802 ophørte plantevæksten allerede ved 4.600 meters højde, og det er dét, der er humlen ved hele Naia Morueta-Holmes projekt. I dag kan man finde planter helt op til knap 5.200 meters højde. Planterne er simpelthen kravlet op ad bjerget på grund af de stigende temperaturer. Dermed viser hendes fund konsekvenser af klimaforandringer, vi kender alt for godt. Beskrivelsen af virkeligheden i henholdsvis 1802 og 2012 kan dog også bibringe ny indsigt. »Vi kan nu lave forudsigelser om, hvordan naturen vil komme til at se ud. Det er det, jeg arbejder videre på. Jeg bruger databaserne over planters forekomst i hele Amerika til at se, hvad der er sket på grund af indflydelse fra henholdsvis mennesker og klima,« siger Naia Morueta-Holme. De modeller hun opstiller, kan bruges til at udvikle naturbevarende tiltag. Hun ville dog ønske, at alle også fik mulighed for at komme ud at se de truede arter med deres egne øjne: »Det bliver pludselig vigtigt for folk, hvis de kommer ud og ser, hvordan det står til. Det, der går tabt, kan jo ikke erstattes, hvis først man mister det. Hvis vi vil bevare det, Humboldt så for to hundrede år siden, så må vi tage nogle beslutninger nu.« [email protected] 375 kr. 298 kr. Bondefanget til borgerkrigen Den lille pige med iskagen Kontrol over København Det danske korstog til ærkeenglen Michaels by Marshallplan, produktivitet og amerikanisering Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48 Bernadette Preben-Hansen, Michael H. Clemmesen Sissel Bjerrum Fossat Karl Peder Pedersen 216 sider, rigt illustreret, indbundet. 326 sider, rigt illustreret i farver. 387 sider, illustreret i farver, indbundet. 320 sider, illustreret i farver. Marshallplanen havde bl.a. som mål at overføre amerikanske tanker om produktion og produktivitet til Vesteuropa. Håbet var, at danskerne ved hjælp af det amerikanske eksempel ville gå en lys fremtid i møde – en fremtid befolket af små glade piger med iskager. Overvågning af borgerne er ikke noget nyt fænomen. Dette er bogen om det første hemmelige danske politi, som blev til i kølvandet på Den Franske Revolution. Befolkningen, og først og fremmest københavnerne, blev fra da af overvåget og kontrolleret på en langt mere intens måde. Nicolas-Henri Jardin blev født og døde i Frankrig, men han blev også en af Danmarks største arkitekter. Jardin forstod tendenserne i det opbrydende og nyskabende 1700-tal, og med ham blev den danske bygningskunst bragt på højde med det bedste på internationalt plan. Verdensrevolutionen, som bolsjevikkerne stræbte efter, blev tidligt opfattet som en trussel, der måtte modgås. I Danmark rekrutteredes der til frivillige korps, og mange unge drog af sted af eventyrlyst eller social nød. Her fortælles for første gang historien om de frivillige, der i 1919 satte kursen mod Nordrusland. fjernsynet og udflugter med forældrene noget af det bedste, hun vidste. Som ph.d.-studerende i biologi på Aarhus Universitet læste hun en genudgivelse af den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldts essay om plantegeografi. Han havde foretaget sine undersøgelser på netop Chimborazo i Ecuador, og her havde han fundet ud af, at klimaet og især temperaturen spiller en afgørende rolle for mange arters udbredelse. 325 kr. Nicolas-Henri Jardin Den danske klassicismes franske fader Ulla Kjær Blå bog Naia Morueta-Holme, ph.d., Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 375 kr. 350 kr. 298 kr. 275 kr. Alder: 29 år Yndlingsredskab: ’Det program, jeg bruger mest, hedder R og er et open source-program. Der er altid nogen, der har udviklet en gratis app til den analyse, man gerne vil lave, og R kan håndtere store datasæt. Da jeg begyndte som biolog, havde jeg aldrig forudset, hvor afhængig jeg ville blive af teknologi. Men papir og blyant til optælling af planter har også været uundværligt. Og GPS’en.’ Bedste overspringshandling: ’Egentlig var hele det her projekt én stor overspringshandling i forhold til mit oprindelige ph.d.-projekt. Det fortryder jeg ikke.’ Værste overspringshandling: ’Jeg kunne nok godt have brugt mindre tid på Facebook.’ Største erkendelse: ’Da jeg stod i 5.200 meters højde på bjerget i Ecuador gik det op for mig, at jeg satte mit liv på spil for det her videnskabsprojekt. Det er skræmmende, men også spændende, at de her forskningsresultater er et skridt videre i vores forståelse af, hvad klimaændringerne gør ved naturen.’ Bunkers Atlantvoldens perspektiver i Danmark »Thi Livet er stærkere end Loven ...« Lægekunst i middelalderen Forsamlingshuse er dansk kulturarv Fortalt og forklaret Status og historie Martin Rheinheimer og Lulu Anne Hansen (red.) Danmarks moderne aborthistorie Luca Bianchedi Johs. Nørregaard Frandsen, Johnny Wøllekær 349 sider, gennemillustreret i farver, indbundet. Lau Sander Esbensen Vestkystens mange bunkers ligger som markante levn fra 2. Verdenskrig. Bogen stiller skarpt på forskellige aspekter af fæstningsanlæggets historie, dets kulturelle betydning og diskussionerne om den æstetiske værdi – eller mangel på samme. 369 sider, indbundet. Med udgangspunkt i den store udveksling af erfaring, der fandt sted mellem Italien og resten af Vesteuropa, herunder Danmark, giver bogen en indføring i middelalderens lægekunst, ligesom den vurderer periodens viden og praksis i lyset af nutidens lægevidenskab. I 1939 fik Danmark sin første svangerskabslov, hvilket banede vejen for den fri abort i 1973. Denne bog undersøger den proces, vi som samfund og mennesker er gået igennem fra 1939 og frem til i dag. 272 sider, indbundet, rigt illustreret. 181 sider, illustreret i farver. Forsamlingshusene blev i stort tal etableret i årtierne omkring 1900, da der var brug for mødesteder og rum for det spirende folkestyre og for en ny sammenhængskraft i det lokale liv. Bogen redegør for husenes historie og for deres betydning i dag. Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk 40 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Ph.d. Cup finalist Morten Kyed Det er ikke Tarzan, der kører ambulance — Ambulancereddere forsøger at gøre op med ’stærk mand’syndromet og konvertere det til, at en moderne redder er teknisk kyndig, fortæller Morten Kyed om sit feltarbejde. Foto: Cathrine Ertmann Af Lærke Cramon Mænd er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne. En forklaring kan være, at det mandlige køn traditionelt set er forbundet med risikovillighed. I et feltstudie blandt ambulancereddere viser sociologen Morten Kyed, at maskulinitet og sikkerhed godt kan gå hånd i hånd M orten Kyed er sociolog, men har i 575 timer kørt, spist og sovet som en ambulanceredder. Når han mødte ind på vagt, iførte han sig samme uniform som redderne – den eneste synlige forskel var en gul vest med påskriften ’observatør’. For selvom Morten Kyed prøvede at indgå så meget som muligt i ambulancereddernes arbejde, gav han hverken hjertemassage, sprøjter eller iførte forslåede patienter halskraver. Han var i kraft af sit ph.d.-studie til stede for at observere ambulanceredderne og se, om de er i stand til at forene maskulinitet og sikkerhed. Hver dag udsættes mellem 150-200 medarbejdere på danske arbejdspladser for en arbejdsulykke, og næsten hver uge dør en medarbejder på en arbejdsplads i Danmark. Langt de fleste er mænd, og derfor taler man i nogle sammenhænge om maskulinitet som ’risikofaktor’. »For selvom mænd oftere arbejder i farligere fag end kvinder, er der nogle kulturelle idealer om manden, der handler om, at han udviser mod, styrke og risikovillighed i højere grad end kvinder,« forklarer Morten Kyed, hvis forskning viser, at det ikke behøver være sådan. Man kan godt være mand og samtidig gå højt op i sikkerhed. »Det er ambulanceredderne bevis på. De formår at konvertere traditionelle kønsstereotyper til en ny mandeidentitet, som konvergerer bedre med sikkerhed,« siger Morten Kyed. Skynd dig langsomt Én af dem, han interviewede, og som havde været i faget i mange år fortalte, at der engang fandtes et John Wayne- og Tarzan-syndrom. »John Wayne-syndromet kom til udtryk ved, at ambulanceredderne aldrig peb. Havde de været ude for noget barsk, udtrykte de ikke behov for at snakke om det. De havde altid prøvet ’noget, der var meget værre’,« siger Morten Kyed. Tarzan-syndromet handlede om, at redderne ikke bad om hjælp til at løfte patienter ned af trapper og slet ikke havde brug for lifte eller andre hjælpemidler. »Dengang var reddernes opgave hurtigst muligt at få patienten hen til hospitalet,« siger Morten Kyed. »John Wayne og Tarzansyndromet fortæller noget om, at de mandlige reddere før i tiden ikke udtrykte fysisk eller mental sårbarhed, hvilket betød, at mange stoppede i faget, fordi de var slidt op.« I dag har ambulanceredderne et udtryk, der hedder, at man skal skynde sig langsomt, og Morten Kyed lagde også mærke til, at redderne ofte fremhæver, at de ikke kan hjælpe nogen, hvis de selv kommer til skade undervejs. På den måde har sikkerhedskulturen blandt ambulanceredderne undergået en grundlæggende forandringsproces, som betyder, at de i dag formår at fastholde et maskulint selvbillede og samtidig fokusere på sikkerhed, fortæller Morten Kyed. nogle løsninger, han ikke har gennemtænkt,« siger Morten Kyed. »En god redder – og en ’rigtig’ mand – sørger for sin egen sikkerhed, ellers kan han ikke hjælpe andre.« [email protected] Spiller ikke helt De ambulancereddere, som han har talt med, fortæller, at de nogle gange kommer ud til patienter eller sygeplejersker, der spørger, om de ikke ’bare lige kan løfte patienten’, hvortil ambulanceredderne insisterer på at bruge en lift eller andet værktøj. »Redderne sætter en ære i at kende og kunne bruge deres tekniske materiel. Det er også en central indgang til at bryde med billedet af en redder som en stærk mand og konvertere det til, at en moderne redder er teknisk kyndig og i enhver situation kan finde det bedste hjælpemiddel,« siger Morten Kyed og fremhæver, at ambulanceredderne i dag også taler med hinanden, hvis de har oplevet noget grimt på en vagt. Ifølge Morten Kyed kan hans undersøgelse bruges til at tænke over sammenhængen mellem maskulinitet og sikkerhed på andre arbejdspladser. Også dem, hvor sikkerhed ikke er så naturlig en del af arbejdet, som hos ambulanceredderne. Et af de få internationale studier, der har beskæftiget sig med maskulinitet og sikkerhed på arbejdspladser, viser, at sikkerheden på amerikanske boreplatforme forbedres, når man afvikler traditionelle former for maskulin adfærd, fortæller Morten Kyed. »Hvis man er i stand til at sammentænke sikkerhed og maskulinitet, tror jeg, der er en chance for at ændre på ulykkesstatistikkerne, så der både bliver færre af dem og færre forårsaget af mænd,« siger Morten Kyed. »Og her er ambulanceredderne et godt eksempel. En god ambulanceredder i dag spiller ikke helt og kaster sig ikke hovedkulds ud i Blå bog Morten Kyed, Ph.d., postdoc, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Alder: 32 år Yndlingsredskab: ’Mine øjne og mine ører. Jeg samler empiri og data gennem feltstudier, hvor jeg observerer, lytter og deltager på så lige vilkår som muligt med dem, jeg observerer.’ Værste overspringshandling: ’Alt for tit går jeg ud af en lille tangent og læser en hel masse litteratur om noget, der egentligt overhovedet ikke er relevant for min forskning.’ Bedste overspringshandling: ’Når det nogle gange flere måneder senere viser sig, at jeg rent faktisk alligevel kan bruge det, jeg har overspringslæst.’ Største erkendelse: ’At danske ambulancereddere ikke bryder sig om at tage en helterolle på sig. Det synes jeg var overraskende, fordi andre undersøgelser viser, at amerikanske reddere i høj grad dyrker den helterolle, der derovre følger med at køre ambulance.’ 42 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Ph.d. Cup finalist Martin Odgaard Hvad giver os ret til at udslette naturen? — Arkitekten Martin Odgaard vil gerne ’derhen, hvor man slipper kontrollen over naturen i fremtidige byggeprojekter’. Foto: Hans Christian Jacobsen Af Lærke Cramon Det står skidt til med biodiversiteten i Danmark, som ikke prioriteres højt nok i byplanlægningen, mener by- og landskabsarkitekten Martin Odgaard. Han drømmer om vilde naturlommer i byerne og om, at biodiversitet bliver et selvstændigt mål I Helsingborg findes der en bypark, hvor naturen får lov til at passe sig selv. Hvert år går svenske gartnere og landskabsarkitekter en tur i området og ser, hvordan det står til med naturen. Måske er nogle planter begyndt at fortrænge andre, og måske er en ny dyreart kommet til. I Danmark er Christiania ifølge by- og landskabsarkitekten Martin Odgaard det tætteste, vi kommer på vildtvoksende natur i byen. Området, som på flere måder er en undtagelsestilstand midt i København, er præget af en natur, som får lov til at passe og regulere sig selv. »På Christiania har vi, modsat hvad der er tilfældet i stort set alle andre grønne områder i byerne, sluppet kontrollen,« siger Martin Odga- ard og nævner Fælledparken på Østerbro som eksempel. »Fælledparken er jo et enormt skønt grønt område midt i byen, men bliver jævnligt klippet i bund, hvilket sætter begrænsninger for, hvordan dyre- og planteliv kan vokse og udvikle sig,« siger han. Lod man parken regulere sig selv, ville man på sigt kunne opleve en helt særlig naturlig mangfoldighed, mener Martin Odgaard, som har undersøgt, hvorvidt landskabsarkitekturen i Danmark understøtter biodiversiteten. Naturen som bagtæppe Konklusionen er, at selvom Martin Odgaard ser mere natur i byudviklingen nu end for bare ti år siden, er resultatet nedslående. Biodiversiteten bliver stadigt mindre, og et sted mellem 100 og 1000 gange så mange dyrearter og plantesorter ville have overlevet i en verden uden mennesker. Derfor har man på både EUog FN-niveau besluttet, at naturhensyn bør afspejles i alle aspekter af planlægningen af vores omgivelser. »Desværre er det synspunkt ikke slået helt igennem endnu«, siger Martin Odgaard, der har undersøgt, hvor højt biodiversitet blev prioriteret i tre danske arkitektkonkurrencer, der alle bevægede sig i krydsfeltet mellem hensynet til byudvikling og til naturpotentialer. »Selvom natur og bæredygtighed var i fokus, oplevede jeg, at funktion og form blev langt højere prioriteret end biodiversitet. I langt de fleste bidrag fra tegnestuerne fungerede naturen som et scenisk bagtæppe for boligbyggeriet, mens biodiversitet og den vilde natur sjældent blev sat op som et selvstændigt mål«, siger Martin Odgaard. Et åbent græsareal med lidt træer og nogle buske giver hverken et varieret dyre- eller planteliv, påpeger han, selvom mange af de undersøgte tegnestuebidrag fremstillede det sådan. Vilde lommer i byen – Hvorfor skal man overhovedet tænke biodi- versitet ind i byudviklingen? »Det kan der være masser af rationelle grunde til ikke at gøre. Mest fordi det tager plads og kan være besværligt. Egentlig vil jeg helst ikke fremføre argumenter for, at vi skal satse på større biodiversitet, men i stedet vende spørgsmålet om og spørge: Hvad giver os ret til at udslette naturen og det liv, den fører med sig?« siger Martin Odgaard. Går man ham på klingen fremhæver han dog, at en større biodiversitet betragteligt nedbringer de omkostninger, kommunerne og grundejerforeninger bruger på at holde grønne områder under kontrol. Og på spørgsmålet om, hvorfor netop byerne skal tage ansvar for at bringe elementer af den vilde natur tilbage, svarer han, at han ikke tror på, at landbruget, som står for 66 procent af Danmarks samlede areal, er indstillet på i tilstrækkeligt omfang at tage opgaven på sig, da landbruget primært har produktionsudbytte for øje. Det samme gør sig gældende for størstedelen af vores skovareal, hvor produktion ifølge Martin Odgaard ligeledes har førsteprioritet. »I stedet for at blive ved med at begræde dette, kunne det være langt mere produktivt at rette fokus mod byen,« siger han. Martin Odgaard mener, at hans forskning er relevant, da den kan bidrage til at virkeliggøre de ambitioner, det globale samfund har om at give plads til en mangfoldig natur. »På samme måde som klimahåndteringen blev italesat som en kommunal opgave omkring kommunalvalget i 2010, skubber jeg på, for at biodiversitet skal indgå som selvstændigt parameter i de nye kommunale planer i byerne,« siger Martin Odgaard. »Jeg vil gerne derhen, hvor man slipper kontrollen over naturen i fremtidige byggeprojekter, hvilket egentlig er paradoksalt for byplanlægningen, som netop – som det ser ud i dag – handler om at kontrollere naturen, så den gøres mest muligtså attraktiv som muligt for det byggeri, den omkranser«, siger Martin Odgaard, der drømmer om flere vilde naturlommer i byerne. [email protected] Blå bog Martin Odgaard, Ph.d. fra Arkitektskolen Aarhus, by- og landskabsarkitekt hos Årstiderne Arkitekter Alder: 35 år Yndlingsredskab: ’Mit kamera. Jeg tager tit billeder af noget, som fascinerer mig, og når jeg kigger på dem flere måneder efter, ser jeg nogle gange en ny pointe i motivet, som jeg kan bruge i mit arbejde. Flere store ryk i min forskning er sket på denne måde.’ DIN FØRSTE RIGTIGE STOL KOSTER KUN KR. 3.995,- Bedste og værste overspringshandling: ’Jeg nørder, når jeg følger med i videoer fra Folketingets udvalgsmøder. Tit virker det hverken relevant eller som noget, jeg kan skrive en faktura på, men samtidig holder det mig opdateret på al lovgivning, der angår miljø, naturhensyn og byggetilladelser, hvilket gør det til både min værste og min bedste overspringshandling.’ Største erkendelse: ’Da det gik op for mig, at byen er et levested for dyr. Jeg vidste selvfølgelig, at der var rotter og måger, men at se byen som et sted med sin egen særlige fauna var noget, der først kom ind på min lystavle, da jeg begyndte at forske i landskabsøkologi.« Vestergaard Møbler København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45 44 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Information overalt Ph.d. Cup finalist Anne Mørk Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig INFO INFORMATION T O R S DAG 12 . MARTS 2015 TION FRED AG 13. MAR TS 2015 KKRR . 2200 ,,00 0 €€22 ,,66 Tove INFOR MATI IM KR IN FO RM AT IO N FO RÅ R 20 A O H re vis de tsfo da us r sk rb nske ol al eh rn id fo ol ar re d, e st AAf isk b vi em og Jo Se ha l vi m nn es st er Ha å ud u Nø en LG S L nd TI bra D m R n so ness ie usi b m Kri big og M ud Free for lan d c A N O D N eler LO udd er 1/4 fo r to vi f SP a ID AV skU K m D ni niuH a : en ili a fam s m n VORD u ugt fr flu På fl eregnev ille AN KU Hjjætlp llinbl M NN E for æ er MA d N L s ord FR Theil riem EN ne se EN D o en K N st L til N VI ali rk K urn lspa BÆ R erne Jo rke ci TE d G viin A al k op? SL r sk ttes o Å P vorf spræ H id alt sm Svan KE OG ØK uk es ON OM , m øe en n er IS KE IN TE ko RE SS ld ER rer eø D so kon lid om arit i om anm et kr ar im k v in al Sådda Såda dan så s de d 15 6 Hun Dit over kun levs og de smerne hæ UAen veFH Æ erfa rfor gøte og an si NG gIG rin ger re priv gst AF PA til ku ate RT IP OL nst IT IS ON I — Frivilligt arbejde og antikommunisme gik hånd i hånd i Den Kolde Krigs USA. Efter 11. september 2001 kom der atter liv i en hensygnende amerikansk tradition for frivillige organisationer. Foto: Asbjørn Sand RMA i DI Hv erd Nor ags rev ud de olu da ns tion ær nn na pra el rr ksi se at s sh ive w.d us isp dk L QW Su HQVH za G nn DJ e $D HSn KR . OP UH .U TR WDP HW D GG HG GH 0 R Dy SO Q - RK JD Q I W 6Y D LQV HQ XJ ODG G XV H %ULQN R W RE PD HU QQ W: 6 K KLW WH ur WD HQ su NH 1 r HS sn &D SH r UR U/ O* DU LOO VH LJD Q Q $O / -D ODQ PH + VP V* ROP HU LOO JUHQ H LJD Så Q $Q & HW ww )U WH w. DQ + N% ROP di sp DU UH JUHQ uk tt. .d ord ku nn e m an 1188 . MMAA RT S 20 15 15 vu vil rd for ere m r en en He tli nn g de Do in væ t vil senr g re vir le od Søke koste e. r ik ke m de m to en Hv an SSDDA AAGG af t ls aler ei EU ww uk. ON a a f sp f br biler are æn s fo s m ds rb ed tof k rug ny an gp s gt m le de ? EV k E? Dagbladet Information f Den trykte a avis leveret direkte på adressen mandag til lørdag. Torsdag, ffredag, lørdag udkommer tillæggene FILM&FJERNSYN, BØGER og MoDERNE TIDER. Af Lasse Skou Andersen Gennem mere end fem årtier har amerikanske præsidenter brugt frivillige organisationer til at fylde indhold i det politiske projekt og løsninger på sociale problemer. I en ny ph.d.-afhandling afdækker Anne Mørk historien om de såkaldte National Service Corps’er P å overfladen handlede det om undervisning, brøndgravning og hjælp til modernisering af landbrug. Men det var meget mere end et udviklingsprojekt, da en gruppe unge amerikanere i august 1961 rejste til Ghana og Tanzania som en del af John F. Kennedys Fredskorps. Den nyvalgte præsidents første hold frivillige var en del af kampen mod kommunismens fremmarch i den tredje verden.Fredskorpset skulle sende et signal til den amerikanske befolkning om, hvad deres nye præsident stod for. Og så var det begyndelsen på en politisk tradition. Det forklarer historiker Anne Mørk fra Syd- dansk Universitet. I sin ph.d.-afhandling viser hun, hvordan amerikanske præsidenter gennem de sidste fem årtier har brugt statsligt drevne frivillige organisationer – de såkaldte National Service Corps’er – til at give deres politiske projekt indhold. »På det praktiske plan har præsidenterne en opgave, de vil have løst, og så er det smart at få frivillige til det, fordi det er billigt. Men ved at bruge de frivillige organisationer sender præsidenterne også et signal til befolkningen. Om hvad de står for, hvilke ideer de har om velfærdsstaten og om det at være amerikaner,« siger Anne Mørk. I Kennedys tilfælde var Fredskorpset en måde, hvorpå han kunne konkretisere de berømte ord fra sin indsættelsestale i januar 1961: »Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for dit land.« Op gennem 1960’erne meldte titusinder af amerikanere sig som frivillige i Kennedys korps. Og selv om organisationen mødte modstand fra republikanerne, der ikke brød sig om den statslige involvering, var projektet en succes, hvis man måler på den effekt, det havde i USA, vurderer Anne Mørk. »Det lykkedes at inspirere folk og skabe engagement og dermed sammenhængskraft i det amerikanske samfund,« siger hun. Færre frivillige Kort efter Kennedys død oprettedes også et korps, der skulle tage sig af sociale problemer internt i USA. Men engagementet smuldrede op gennem 1970’erne og 1980’erne. Primært som en reaktion på, at staten var vokset mere, end de fleste amerikanere brød sig om, forklarer Anne Mørk. Andelen af amerikanerne, der arbejdede frivilligt i organisationer eller kirker, faldt fra over 20 procent i 1974 til blot 13,4 procent i 1989. Og det var et problem i et samfund som det amerikanske, hvor det i høj grad var og er frivillige, og ikke staten, der tager sig af samfundets svageste. I et forsøg på at vende udviklingen hentede præsident Bill Clinton i 1990’erne inspiration fra Kennedy. Han oprettede en ny organisation ved navn Americorps til at tage sig af en lang række sociale opgaver lige fra lektiehjælp til boligbyggeri. Og han forsøgte at få indført en slags værnepligt, så alle unge amerikanere ville skulle påtage sig samfundsnyttigt arbejde i en periode. »Dels ville Clinton løse et konkret problem: manglen på frivillige til at løfte sociale opgaver. Dels mente han, at frivilligt arbejde er en vigtig del af en demokratisk dannelse,« siger Anne Mørk. Ideen om en værnepligt strandede dog i Kongressen. Og selv om titusindvis meldte sig til Americorps, lykkedes det ikke rigtig at få vendt tendensen med et faldende antal frivillige. Ifølge Anne Mørk skyldtes det blandt andet, at der med Den Kolde Krigs afslutning ikke længere var en ydre fjende, som kunne få amerikanerne til at stå sammen. Samtidig blev Americorps’ omdømme skadet af, at de frivillige blev belønnet med uddannelsesstipendier, og at mange af dem, der meldte sig, var fattige amerikanere. »Fortællingen i den amerikanske offentlighed blev derfor i høj grad, at Americorps i virkeligheden bare var et statsligt aktiveringsprogram,« siger Anne Mørk. Bunkere og terroristspotting Vendepunktet for tilslutningen til det frivillige arbejde kom med terrorangrebet 11. september 2001. Præsident George W. Bush gav tilskud til religiøse organisationer og lancerede USA Freedom Corps, der skulle forberede amerikanerne på naturkatastrofer og terrorangreb. Blandt de konkrete aktiviteter var opførelse af bunkere og afholdelse af kurser i, hvordan man spotter en terrorist. »Bush ville have borgerne til at udgøre et første værn mod et angreb. Men han ville også have amerikanerne til at stå sammen. Og til det formål var en frivillig organisation perfekt,« siger Anne Mørk. I årene efter 11. september steg antallet af frivillige igen, og i 2006 var mere end 28 procent af den amerikanske befolkning engagerede i frivilligt arbejde. Det var over dobbelt så mange, som da tilslutningen var lavest i 1989. Det seneste par år har tallet dog været faldende igen. »En af mine konklusioner er, at det ikke er nok at kaste masser af ressourser og politisk kapital i det. Timingen er også nødt til at være rigtig,« siger hun. information f .dk Hvis du er oprettet som bruger og har logget på med dit abonnementsnummer, kan du læse hele avi a sen på information.dk/dagensavis. a Her kan du også følge online-debatten. [email protected] Blå bog Anne Mørk, ph.d., adjunkt på Institut for Historie, Syddansk Universitet Alder: 28 år Yndlingsredskab: ’Scrivener, et tekstbehandlingsprogram, som er udviklet til store projekter.’ Værste overspringshandling: ’At fortælle kollegaerne jokes om Sarah Palin.’ Bedste overspringshandling: ’Tog til valgarrangement i forbindelse med præsidentvalget i 2012, og var en af de heldige, der fik et håndtryk af Obama.’ Største erkendelse: ’De fleste ting i ens liv kan udskydes til sidste øjeblik, men ikke forskning. Det kræver hårdt arbejde hele vejen igennem.’ E-avisen a Samtidig kan du downloade app’en “information” og a sen på din smartphone eller tablet. Det kræver, at avi du er abonnent. Læs mere på information.dk/eavis a 46 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Uddannelse Bæredygtigt Design — Kaffe bliver ikke doseret korrekt, derfor går der alt for meget til spilde, har de studerende på Bæredygtigt Design fundet ud af. Men det problem kan afhjælpes med den rette maskine. Foto: Ulrik Hasemann Her formes frontløberne i den grønne omstilling Fra spildminimerende kaffefiltre til intelligente vandingssystemer. I det små skaber de studerende på Aalborg Universitets nye uddannelse, Bæredygtigt Design, konkrete løsninger på klodens miljøproblemer Af Lasse Skou Andersen I ndmaden fra en filterkaffemaskine ligger spredt ud over bordet. En for en tager 25-årige Mikkel Wad Thorsen delene op i hånden, mens han gestikulerer ivrigt mod de plancher, der hænger bag ham og hans gruppe. Ord som svømmekontakt og termosifoneffekt gør det lidt svært at følge med i gennemgangen af kaffemaskinens anatomi. Men der nikkes indforstået blandt de omkring 40 tilhørere. Vi befinder os på Aalborg Universitets campus i København, hvor de studerende på 2. semester af den nyoprettede uddannelse Bæredygtigt Design er ved at aflægge delrapport om deres seneste projekt: at analysere et elektrisk apparat, og hvordan folk bruger det. På den baggrund skal de i de kommende uger optimere produktet, så det bliver mere bæredygtigt. Mikkel Wad Thorsen og hans gruppe har identificeret nogle punkter, hvor man ved hjælp af tekniske forbedringer kan gøre kaffemaskinen mere energieffektiv. Men det største potentiale ligger faktisk uden for maskinen. »De interviews, vi har lavet, tyder på, at folk ikke doserer kaffen rigtigt. Så der går en masse til spilde,« siger Mikkel Wad Thorsen. Og spild er ikke bare skidt for den enkelte forbruger. Det betyder også en unødig høj klimabelastning fra produktionen og transporten af kaffe. En af de løsninger, gruppen overvejer, er et filter, der pædagogisk viser brugeren, hvor meget kaffe, der skal bruges til at brygge en kande af gennemsnitlig styrke. Samfundsfaglig ingeniør Uddannelsen i bæredygtigt design er en ingeniøruddannelse. Og så alligevel ikke helt. Ud over matematik, teknik og naturvidenskab arbejder de studerende også med metoder fra samfundsvidenskabelige discipliner som sociologi og antropologi. Og det er der gode grunde til, forklarer professor Ulrik Jørgensen, der er en af initiativ- KRABBESHOLM HØJSKOLE tagerne til uddannelsen. »Det forbandede ved bæredygtighed er, at det er svært at sætte på formel. Der er ikke altid et facit, man kan sætte to streger under, sådan som man kan i naturvidenskab,« siger Ulrik Jørgensen. »Barriererne for den grønne omstilling er ikke kun tekniske. De er i mindst lige så høj grad politiske, strukturelle og kulturelle.« Derfor er det ikke nok, at de studerende kan opfinde konkrete produkter, der tærer mindre på klodens resurser end de eksisterende. De skal også få folk til at bruge dem. Og bruge dem rigtigt. Ikke mindst skal de kunne navigere i en politisk virkelighed, hvor der er andre interesser på spil end de rent ingeniørfaglige. Brætspil I bygningens stueetage sidder de studerende Sebastian Borbjerg, Mads Kibsgaard og Arild Midtbø Kalseth fra 8. semester ved et bord og snakker. Bag dem hænger et kort over København med et område af Nørrebro cirklet ind. Et whiteboard er overtegnet med farvede symboler, blandt andet en blå regnsky. »Vi er ved at lave brikker til en slags spil,« forklarer Sebastian Borbjerg. I de kommende år skal København ‘skybrudssikres’ for at undgå oversvømmelser som den, der i 2011 lammede byens infrastruktur i dagevis og forårsagede skader for milliarder. Spillet skal være med til at give et bud på, hvordan det konkret skal ske. Hvordan spillet præcis skal udformes, er de studerende ikke helt enige om endnu. Men idéen er at få alle involverede parter lige fra lokaludvalg til Vejdirektoratet til at spille det for derigennem at kortlægge de forskellige interesser, der er på spil i forbindelse med skybrudssikringen: Prioriterer man f.eks. grønne arealer, der kan opsuge regn, højt? Eller fore- trækker man kloakker? Lægger man størst vægt på løsninger, der sikrer vejene? Eller er det borgernes kældre, der er i fokus? »Når man spiller et spil, bliver det tydeligt, hvad det er, man prioriterer. Og så er det en god måde at få en dialog i gang på,« siger Sebastian Borbjerg. På baggrund af de erfaringer, de gør sig gennem spillet, skal de senere udarbejde en plan for, hvordan en plan for skybrudssikring af Nørrebro kunne se ud. Omstillingens advokater Barriererne for den grønne omstilling er ikke kun tekniske. De er i mindst lige så høj grad politiske, strukturelle og kulturelle Aalborg Universitets oprettelse af den nye uddannelse fra efteråret 2013 bundede i flere overvejelser. Den ene var pragmatisk: Ulrik Jørgensen kunne mærke, at de studerende efterlyste større fokus på bæredygtighed. I sin tidligere stilling på Danmarks Tekniske Universitet, hvor han uddannede mere traditionelle ingeniørstuderende, blev han i stigende grad mødt med »kritiske spørgsmål«. Om klima, miljø og ressourceforbrug. Det så ud til, at der var et marked for en ny uddannelse med større fokus på disse spørgsmål. Samtidig mente han og hans kollegaer at kunne se et behov på arbejdsmarkedet. »Rigtig mange store virksomheder har jo efterhånden fået oprettet afdelinger for bæredygtighed,« siger han. Men i en tid hvor det grønne ambitionsniveau hos verdens politiske ledere ikke matcher klodens behov, er der også en anden og mere idealistisk grund. »Jeg ser jo vores studerende som ambassadører for den grønne omstilling. Der er brug for folk, der tænker samfundsansvarligt og samtidig har evnerne til at gøre noget ved det,« siger Ulrik Jørgensen. Verden er fucked Fra et af universitetets kontorer buldrer vuggende reggae-rytmer ud gennem en åben dør. På den anden side sidder en ung, kasketklædt fyr og arbejder. Det er Martin Dal. Han læser egentlig medialogi – det er noget med computerprogrammering – men for tiden er han sammen med en studerende fra Bæredygtigt Design i gang med et større projekt: De har opfundet et system med termometre, der måler fugtigheden i jorden omkring en plante og automatisk giver besked, når den skal vandes. De har brugt flere måneder på at teste og har for nylig lavet et partnerskab med et firma, der står for at vande bl.a. butikkers planter. »Lige nu vander de to gange om ugen uden at vide, om der er brug for det. Så vi kan spare en masse vand,« siger Martin Dal. Drømmen er at gøre systemet fuldautomatisk, så det også vander af sig selv, og dermed sparer transporten og den dertilhørende klimabelastning. »Verden er fucked, jo,« siger Martin Dal, »så vi bliver nødt til at gøre noget.« [email protected] NYT EFTERÅRSKURSUS MED FOKUS PÅ PORTFOLIER OG OPTAGELSESPRØVER TIL >KUNST >FOTOGRAFI >ARKITEKTUR >DESIGN >GRAFISK DESIGN KUNSTAKADEMIER 0(',(Ƨ2* JOURNALISTHØJSKOLER ARKITEKTSKOLER DESIGNSKOLER 47 48 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 49 Israel Solenergi — Daniel Ourinson vil helst have job i industrien i sit hjemland Tyskland, når han er færdiguddannet fra centret for solenergi i Israels Negev-ørken. Problemet er, at bæredygtighed ikke prioriteres højt nok i Europa, siger han. Foto oven for: Morten Berthelsen Foto t.v.: Dani Machlis, BGU Ørkenens laboratorium Israels landsfader, David Ben-Gurion, svor at få Negev-ørkenen til at blomstre. Siden har BenGurion Universitetet tæmmet de øde vidder, der udgør mere end halvdelen af landets areal. Ved premierministerens ørkengrav forbereder forskerne sig på en styrkeprøve med den mest formidable af alle modstandere: Solen Af Morten Berthelsen B eware of camels near the road.« Skiltet er ikke ment som en spøg. Metropol afløses af beduinlandsbyer strøet ud i ørkenslugterne, som man bevæger sig fra det centrale Israel mod syd, hvor sandet hersker. Nomadeland. Og dog. Mellem den søvnige kibbutz og endeløse kratere falder lyset skarpt på ørkenens universitet i Sde Boker og det nationale forskningscenter for solenergi (NSEC). I laboratoriet på første sal viser 24-årige Daniel Ourinson en eksperimentel koncentrator frem. Kraften fra 10.000 sole ledes gennem fiberoptik fra et anlæg på den anden side af muren og ned i et felt på størrelse med et punktum. Effekten svarer til kirurgiske laserstråler. »Strålen ville gøre dig blind, hvis du kiggede på den,« siger Daniel og nikker over mod et af de mange skilte, der lader forstå, at sikkerhedsbriller ikke er frivillig beklædning. Til våben mod vanviddet Negev-ørkenen dominerer 60 procent af Israels areal og er hjemsted for 10 procent af dets befolkning. Krydderivejens karavaner gjorde holdt i ruinerne lige syd herfor, på deres lange, drøje ridt fra Petra til Gaza. Indtil for nylig levede NSEC også en karavanetilværelse. På trods af 30 års arbejde i felten kunne centret først i maj sidste år indvie sin nye bygning med hypermoderne testfaciliteter, tag og terrasser til eksperimenter med direkte feeds til analyseapparaterne indenfor, og et enormt solur, der fungerer som både pejlemærke og samlingssted for de studerende. Endelig er der kommet »rigtige toiletforhold«, hvilket administrator Shoshana Dann med et stort grin medgiver stod højt på listen hos de studerende. Ved indvielsen lovede professor emeritus David Faiman, at centret ville styrke indsat- sen for at udvikle »et bæredygtigt alternativ til det vanvid, som fossile brændstoffer er«. En elektrisk ø Israel har været foregangsland inden for solvarmeteknologi i årtier, og 90 procent af husholdningerne får i dag varmt vand gennem solvarmere. Landet har stort set ikke andre energiressourcer. Et anspændt forhold til de olierige naboer har gjort Israel til en »elektrisk ø«, der ikke er forbundet til noget andet elnet end sit eget. Bølgekraft er ikke en rentabel mulighed, og landets placering som supermotorvej for en halv milliard trækfugle årligt gør vindenergi til en risikabel affære. Det var noget af en ambition, da David BenGurion – Israels første premierminister – i det knastørre Sde Boker erklærede, at han ville få ørkenen til at blomstre og »omdanne Negev til en kilde til kraft og magt«. Men blomstret har den. Negev Universitetet, der som en selvfølge ændrede navn til Ben-Gurion University of the Negev (BGU) efter premierministerens død i 1973, har været afgørende for udviklingen af ørkenen. BGU har i dag ca. 20.000 studerende på fem campi, fra hovedsædet i Beersheba i det nordlige Negev til havforskningscenteret i Eilat ved Rødehavet. I Sde Boker kan man uddanne sig i ørkenstudier, der favner områder som miljøfysik, kunstvanding, biokemi, ørkenøkologi, ørkenarkitektur og solenergi. På campus – hvor besøgende kan melde sig til ørkenoverlevelseskurser – findes også et gymnasium med miljø på skemaet, en reptilfarm, boligområder og graven, hvor Ben- Gurion og hans ægtefælle ligger ved et storslået skue over Zin-dalen. Ben-Gurion kaldte solen livets kilde og beklagede, at menneskeheden ikke udnyttede den. Det forsøger centret for solenergi at råde bod på. Det ledes i dag af professor Daniel Feuermann, som forklarer, at selv om hovedformålet med centrets forskning er omdannelsen af lys til elektrisk energi – en proces kaldet fotovoltaik – bliver der eksperimenteret med mange ting. Brint produceres som biprodukt, og der forskes i plastikbaserede, billigere solceller, ligesom centret forsøger at løse den store gåde: Hvordan solens energi kan lagres til brug, når den ikke skinner. Ørkenforhold Omkring år 2000 var der blot 30 studerende på ørkenlinjerne, i dag er der flere end 200, hvoraf omtrent halvdelen er israelere og halvdelen udenlandske. En af dem er tyske Daniel Ourinson, der er i færd med at knække koden til foton-genbrug: Hvordan man indfanger de store mængder lys, der normalt bare preller af på almindelige solceller og går til spilde. »En solfanger på taget har en effektivitet på ca. 16-17 procent. Solceller har en maksimal effektivitet på 33,7 procent,« siger han med henvisning til den teoretiske effektivitetsgrænse kaldet Shockley-Queisser limit. »Men vi skal have mere. Det gør vi ved at omdirigere fotoner, der ellers ville være gået tabt. Hvis vi opnår fuld genbrugelighed, kan vi skubbe den teoretiske grænse op til 41 procent, og det vil være stort.« Daniels teori ser lovende ud på papiret, og næste måned går han i gang med eksperimenterne. Alle studerende og de fleste lærere bor af gode grunde på campus, der ligger 50 km fra den nærmeste større by. Til gengæld bor de som sheiker: hver studerende har eget hus med veranda, bygget med henblik på ørkenens ubarmhjertige termiske døgncyklus. »Jeg tror ikke, der er nogen andre studerende i verden, der bor, som vi gør,« siger Daniel Ourinson. Men fordi campus er isoleret, er de studerende også nødt til at arbejde hårdere på det sociale. Der er bl.a. en bar tirsdag og fredag, men udvalget af sociale aktiviteter er ikke overvældende. »Det er et meget øde sted. Jeg kan godt klare et år mere, men derefter vil jeg virkelig gerne tilbage til civilisationen.« I mellemtiden bliver det til en masse løb i naturen. Efter sin kandidatgrad vil Daniel Ourinson vende tilbage til Tyskland og forsøge at finde et job i industrien. »Men problemet i Tyskland – i hele Europa – er, at solindustrien er død. Kina har overtaget alt inden for produktion. Hvis det ikke lykkes mig at finde job i industrien, kan det godt være, jeg vender tilbage til universitetet og tager en ph.d., selv om pengene ville være mindre. Men det her er fremtiden. Problemet er regeringer, der støtter visse lobbyer. Jeg er ligeglad. Det er ikke fremtiden. Fremtiden er bæredygtig.« Kaptajn Solskin Daniel Ourinson blev for alvor ramt af fo- tonfeber i et praktikophold under den amerikansk-israelske solentreprenør Yosef Abramowitz’s vinge. Abramowitz er kåret af CNN som en af verdens top seks grønne pionerer, var præsidentkandidat i Israel sidste år og går under Hvis vi har én ressource til rådighed i Israel, så er det solskin. Vi skal ikke konkurrere med Kina på produktionslinjer kæle- og twitter-navnet Captain Sunshine. Et af hans mange erklærede mål er at »reducere den globale opvarmning og afhængighed af fossile brændstoffer ved at levere grøn energi til oversete befolkninger som en grundlæggende menneskeret«. Israels soleventyr startede med ham. Abramowitz flyttede fra Boston til Kibbutz Ketura i Arava-dalen i det sydøstlige Negev i august 2006. Han mindes, at hele familien steg ud af deres afkølede bil omkring solnedgang og blev ramt af en utrolig mur af varme. »Det var ikke solstråler, det var laserstråler!« siger han. »Jeg var sikker på, at hele området kørte på solenergi. Det var mildest talt overraskende at finde ud af, at det slet ikke gjorde.« Abramowitz gik i tænkeboks i et lokale hos Arava-instituttet, der har til huse i Kibbutz Ketura og hører under BGU som et af verdens førende miljøinstitutter inden for ørkenfeltet. Allerede i 2007, i et samarbejde mellem kibbutzen, Arava-instituttet og entreprenørerne David Rosenblatt og Ed Hofland, lagde Abramowitz den første sten til det, der skulle blive Arava Power Company (APC). En lys, selvrensende fremtid Herfra gik det stærkt. Da regeringen i 2009 åbnede for kvoter og tilladelser, stod APC klar og byggede i 2011 Ketura Sun, landets første kommercielle solcellepark. 18.500 fotovoltaiske paneler producerer ni millioner kilowatt-timers elektricitet om året for kibbutzerne i området. Ifølge APC vil det otte hektar store anlæg over de næste 20 år erstatte udledning af ca. 125.000 tons kuldioxid, eller hvad der svarer til at plante 180.000 træer. Siden har APC bygget 11 lignende solcelleparker i Israel, og dobbelt så mange er på tegnebrættet. »Vi har en vidunderlig legeplads her. Vi har over 2000 effektive solskinstimer om året, hvilket er et pænt stykke over, hvad Danmark kan tilbyde,« siger Jon Cohen, direktør hos APC. »Vi har tørre forhold med udfordringer, der skal løses, men idet vi går fremad, vil vi se, at solenergi bliver mere og mere relevant i ørkenområder. Det er her, jorden, behovet og sollyset er. Og hvis vi har én ressource til rådighed i Israel, så er det solskin. Vi skal ikke konkurrere med Kina på produktionslinjer,« siger Jon Cohen. »Vi skal ikke bygge paneler eller omformere. Men mange israelske startups ligger inde med de teknologiske niche-gennembrud, der kan gøre solenergi mere effektivt og sikre landets konkurrencedygtighed.« Et af disse gennembrud er det første selvrensende solcelleanlæg i verden. Ørkenen lider af vandmangel, og solcelleparker i ørkenen døjer med ophobning af støv på panelerne, der drastisk mindsker effektiviteten. Det problem er nu løst ved hjælp af robotter, fortæller Yosef Abramowitz. »100 vandfrie, soldrevne robotter, udviklet af en lokal startup. Det er fordelen ved, at begge selskaber er baseret i Israel.« [email protected] 50 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 51 Israel Solenergi DAGSORDENSÆTTENDE BØGER GENNEM 66 ÅR ”Det er en gedigen og sober bog, som kaster lys over fattigdommens mange sider og aspekter. En gruppe af landets fremmeste forskere inden for feltet fattigdom har skrevet bogen, som er fagfællebedømt og resultatet af en omfattende forskningsindsats.” Ingen krig kan slukke solen Israels mål for 2020 er at hæve andelen af bæredygtig energi fra to til 10 procent. Mens BenGurion Universitetet har sat sol på dagsordenen, arbejder startups på fremtidens teknologi, og industrien har snydt lidt hjemmefra. Alle er de fanget i en ørken uden andet end solskin Af Morten Berthelsen Investorflugt Et astrologisk sekund Forandring gennem katastrofe Men med 2020 i horisonten, kan de nu ambitiøse mål så overhovedet nås? Kr. 200,150 sider HANS REITZELS FORLAG [email protected] BENT GREV E E AL TIV T I C A A SO OV SST N N D DE G INFÆR O EL V Kr. 200,188 sider E I debatten om velfærdsstaten tages der ofte udgangspunkt i en modsætning mellem velfærd og økonomisk bæredygtighed. I bogen argumenterer professor Bent Greve for, at modsætningen mellem velfærd og økonomisk bæredygtighed er falsk og at velfærd betaler sig. AG dre udslip, forbedret forsyningssikkerhed og stimuleret regional udvikling–tre åbenlyst klare fordele ved solenergi, men alligevel elementer, der er svære at smide i et regneark, og som er meget politisk følsomme. Regeringen har stemt ja til at godkende rapporten, hvilket ifølge Abramowitz bekræfter netparitet i Israel–forstået sådan, at den reelle pris for en soldreven kilowattime har de samme omkostninger for økonomien som en naturgasdreven. »Og det er en revolution i dag, i 2015. Omkostningerne er de samme,« siger han. Hvis man følger de miljømæssige udregninger fra Arava Power Company og tager udgangspunkt i Jon Cohens udsigt om knap 2.000 MW fra solenergi inden for kort tid, ville det på 20 år kunne spare miljøet for tre millioner ton kuldioxid og reducere CO2udledningen med det, der svarer til at plante fire millioner træer. Det er mange, men Ben-Gurion Universitetets center for solenergi siger, at med den nyeste teknologi ville 20 procent af Israels befolkning (otte mio.) kunne leve på energi fra en solcellepark på 24 km², det vil sige ikke meget større end Anholt. Første skridt hertil er taget i Arava-dalen. Yosef Abramowitz fortæller: »Jeg kan med stolthed sige, at på trods af de vejspærringer, vi har mødt ved hvert sving, vil Arava-regionen være 100 procent drevet af solenergi i dagtimerne inden udgangen af 2016. Det burde gælde hele landet. Det burde gælde hele verden.« RL Der er dog gode nyheder, trods alt. Professor Eugene Kandel ved Det Nationale Økonomiske Råd præsenterede i 2012 sit udvalgs afgørelse på et passende prispunkt for solenergi. Forud lå en unik tilgang, der målte nettogevinsterne–snarere end at fokusere på ulemperne–ved solkraft. Unik, fordi udvalget forsøgte at sætte tal på fordelene, herunder aspekter som min- Erik Jørgen Hansen FO Netparitet nu — Ketura Sun er Israels første solcellepark. Siden er 11 flere blevet bygget alene af Arava Power Company, der sidder på en femtedel af markedet i det tørre og solrige land. Foto: Itamar Grinberg S Vi bruger brændstof, der blev skabt for millioner af år siden, og vi udtømmer ressourcerne i det, der svarer til et astrologisk sekund »Det er en vanskelig udfordring. Men ifølge vores planer og prognoser går vi langsomt men sikkert i den rigtige retning. Jeg kan ikke garantere dig, at vi vil nå det, men vi gør, hvad vi mener kræves, for at det skal nås,« siger Yuval Zohar. Daniel Feuermann er anderledes pessimistisk: »Nej, det er ikke muligt. Okay, vi satte et mål, vi nåede det ikke. Er der nogen, der vil blive fyret? Nej, og bestemt ikke politikerne. Det er ikke engang sikkert, de er der til den tid.« Industrien siger ja, sagtens, hvis den får lov til at bygge. Yosef Abramowitz har selv tidligere råbt højt for at få Israel til at hæve sit mål til 20 procent, som i Europa. »De to procent er en katastrofe i et land, der er 60 procent ørken. Men bureaukrati er som altid en manifestation af manglende lederskab. Gaslobbyens indflydelse er dybt, dybt foruroligende,« siger han med henvisning til Tamar og Leviathan, de to store naturgasfelter, Israel inden for de seneste år har opdaget ud for kysten. Abramowitz fortsætter: »Vi kunne være den første vestlige økonomi, der omstillede fuldstændigt fra fossile brændstoffer til solenergi for mindst 50 procent af vores energibehov, og vi når ikke engang de 10 procent. Det er skammeligt. Jeg tror kun, det kommer til at ændre sig på grund af negative begivenheder, ikke på grund af en positiv vision. Lige nu er den grundlæggende plan, at 70 procent af Israels strøm skal komme fra 200 km dybhavsgasrør i det, der ret beset er en krigszone.« EL I Energiministeriet sidder Yuval Zohar som leder af afdelingen for vedvarende energi. Han kan godt forstå industriens beklagelser, men maner til besindighed. »Entreprenørerne har altid problemer med feed-in tarifferne. De påstår, de er for lave. Jeg siger ikke, at det er et glansbillede, og der er naturligvis bureaukrati, der er regulering, og markedet er meget ungt. Det startede fra bunden, for nylig.« Han peger på de makroøkonomiske problemer–f.eks. at det er forbrugerne, der betaler–og at Israel ikke har en økonomi på størrelse med eks. Tysklands og derfor ikke kan yde lignende tilskud til solenergi-industrien. Han bemærker også, at målet på 10 procent hænger sammen med den antagelse, at Israel vil nå sit andet mål om at reducere den samlede elektricitetsefterspørgsel på 20 procent inden 2020. Budgettet til dette har dog været frosset i to år. »Jeg tror på, markedet vil modne, og så vil reguleringsniveauet blive sænket. Det er, hvad der sker på alle markeder i alle sektorer i verden, så det er meget naturligt, at det vil ske igen.« Professor Daniel Feuermann fra Ben-Gurion Universitetets center for solenergi mener, at problemet handler om manglende langsigtethed. Både i Israel specifikt, hvor prioriteten er forsvar, og alt andet, der koster ekstra, bliver sat til side, men også i forhold til menneskets natur. Vi har det med højst at skue et par generationer frem i tiden, men vi skal snarere tænke et par hundrede tusind år frem, hvis der skal ske et paradigmeskift i forhold til bæredygtig energi. »Vi bruger brændstof, der blev skabt for millioner af år siden, og vi udtømmer ressourcerne i det, der svarer til et astrologisk sekund. Det er altid nemmere bare at brænde tingene op, lige indtil det ikke er.« – drøm, realitet, illusion ITZ Regeringens delmål for 2014 var fem procent bæredygtig energi. Af den ambition er under to procent opnået, hvoraf langt størstedelen er fra solenergi. Selv om Knesset har vedtaget et initiativ om at ville være den grønneste regering i verden og bl.a. installere 4.500 m² solceller på taget af regeringsbygningen, har den været tilbageholdende med tilskud og kvoter, og solprojekterne bliver i vid udstrækning på tegnebrættet. Udviklerne mener selv, de kan klare udfordringen, hvis blot de får chancen. »Vi (industrien, red.) har bygget 800 megawatt indtil videre, og der er et marked for yderligere godt 1000 MW, der kan bygges inden for de næste tre-fire år. Men vi sidder bare og venter og gør, hvad vi kan for at overleve. Det er virkelig noget, der skader en industri,« siger Jon Cohen. Mens et tværministerielt udvalg for vedvarende energi i februar 2014 godkendte overførslen af kvoter for ca. 300 MW fra vind- til solindustrien, er det stadig uklart, hvornår en beslutning vil ske, og hvordan disse skal tildeles. Med denne bog får vi et enestående overblik over det seneste halve århundredes sociologiske undersøgelser af social mobilitet i Danmark. social mobilitet RE Vi sidder, vi venter Er drømmen om den sociale mobilitet et fatamorgana, som politikere ynder at tale om, men som aldrig er blevet en realitet? NS I 2012 advarede solenergientreprenør og medstifter af APC Yosef Abramowitz om, at de gyldne tider for innovation måske snart ville være ovre, hvis ikke regeringen tog sig sammen på solfronten. »De fleste af de internationale investorer vil forlade den israelske solindustri sammen med milliarder af dollars og tusindvis af grønne jobs,« sagde Abramowitz dengang. Siden har investorerne faktisk trukket sig. Størst af alle Siemens, der har frasolgt alle globale aktiver i solenergi, heriblandt mange i Israel og ikke mindst sin andel i APC (40 procent) for 100 mio. kr. En række udviklere har også måttet dreje nøglen om. Yosef Abramowitz selv har forladt formandsposten i APC for at fokusere på at bringe elektricitet til det subsahariske Afrika som direktør for det hollandsk-ejede Energiya Global. I februar i år kunne de tænde for Østafrikas første større solcellepark, der er etableret i samarbejde med en ungdomslandsby for forældreløse efter folkedrabet i Rwanda i 1994. »Vores plan var at ’solarisere’ Israel og derefter vende blikket ud, men da vi så, at det tog alt for lang tid for regeringen at tage sig sammen, følte vi som pionerer et særligt ansvar for at begynde at bygge uden for Israel,« siger han. Steen Hildebrandt, Kristeligt Dagblad HA T o ellers ubetydelige numre var alt, der skulle til for at sætte en mindre revolution i gang. Beslutning nr. 4450–fra januar 2009–med et mål om 10 procent energiproduktion fra bæredygtige kilder inden 2020. Og beslutning nr. 3484–fra juli 2011–der ratificerede målet og definerede kvoter og udbud for de respektive teknologier. »Det var en historisk beslutning,« siger Jon Cohen, direktør i Arava Power Company (APC), der stod bag opførelsen af Israels første solcellepark. Gennem såkaldte feed-in tariffer–en politisk mekanisme, der gennem omkostningsbaseret kompensation og langtidskontrakter til producenter skal fremme investeringer i vedvarende energi–og rundhåndede kvoter fik solindustrien den nødvendige starthjælp, der har gjort, at Israel er gået fra enkelte und- seelige og spredte solfangere til i dag at producere mere end en millard kilowatt-timer årligt fra solenergi alene. »Vi er stadig en spirende industri, men på blot seks år er der sket en enorm udvikling,« siger Jon Cohen. Alligevel ser en milliard kilowattimer ikke nær så imponerende ud, når man tager i betragtning, at landet bruger godt 60 mia. kWh om året. Med beslutning nr. 3484, der kun ydede tilskud frem til 2014, blev industrien tvunget til at gennemgå sin egen minirevolution for at kunne stå på egne ben. Kr. 400,345 sider Tilmeld dig vores nyhedsbrev på hansreitzel.dk og få løbende nyheder om bøger, der sætter dagsordenen. 52 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Kina Innovationsoprustning 53 Illustration: Freja Bagge/iBureauet BRILLER MED GLIDENDE OVERGANG SPAR OVER 4.000 kr. NU MED I PRISEN: Kina vil forske sig ud af fortidens skygger Den kinesiske regering ser forskning og innovation som motor for fortsat udvikling og ønsker samtidig at lægge fortidens ydmygelser bag sig. Men det politiske system kan vise sig at være den største forhindring for fremskridt Af Martin Gøttske K arbonatomer bindes sammen i et todimensionelt heksagonalt gitter. Sådan cirka fremstiller man grafen, det tyndeste materiale i verden, som er 200 gange stærkere end stål. Samtidig er det fleksibelt og kan lede både elektricitet og varme. Grafen betegnes som et mirakelmateriale, og i Kina ses det som en vigtig komponent i landets mulige fremtid med grøn, alternativ energi. Regeringen har investeret kraftigt i kommerciel produktion af materialet. Med store investeringer fra myndighedernes side har JITRI – Forskningsinstituttet for Industriel Teknologi i Jiangsu i det østlige Kina – siden 2011 masseproduceret grafen og forventer at sælge for fem mia. yuan af materialet over de næste tre år. I kinesiske statsmedier bliver regeringens satsning på grafen fremhævet som eksempel på, at Kinas regering i stigende grad er begyndt at lægge vægt på forskning og innovation som motor for økonomien. »Videnskabelig innovation kan smadre den flaskehals, som bremser økonomisk udvikling,« siger Hu Yidong fra JITRI til den statslige tv-kanal CCTV. Men i Kommunistpartiets øjne handler forskning og innovation ikke kun om at skabe økonomisk vækst og konkurrencedygtighed. Det skal også skabe den fremdrift, som endegyldigt kan få Kina ud af fortidens skygger og den ydmygende tilbageståenhed i forhold til omverdenen, specielt Vesten. Ny vækstmotor Præsident Xi Jinping har i dramatiske vendinger beskrevet behovet for, at Kina indhenter og overhaler vestlige konkurrenter, da forskning og innovation vil afgøre, hvem der bliver fremtidens politiske og økonomiske vindere og tabere. »Kun hvis vi behersker kerneteknologier, kan vi blive førende inden for konkurrence og udvikling,« sagde han sidste år i sin hidtil største tale om videnskab og teknologi, hvor han også gjorde klart, at satsningen gælder nationens sikkerhed på alle områder. Kinas ry for at lægge sig i slipstrømmen af andre landes forskningsfremskridt og kopiere deres teknologier skal være fortid, sagde Xi til en samling kinesiske forskere og ingeniører. Det er let at opremse fortidens kinesiske opfindelser: kompasset, krudtet, trillebøren og bogtrykkerkunsten er nogle af eksemplerne. Men i nyere tid har Kina ikke udmærket sig ved store forskningsgennembrud eller en innovativ økonomi. I slutningen af kejsertiden lukkede Kina sig om sig selv, tog ikke del i den industrielle revolution og sakkede bagud i forhold til Vesten. Først inden for de seneste årtier er landet, efter krige, revolution og politisk kaos, begyndt at bevæge sig ud af fattigdom og er nu blevet verdens næststørste økonomi. Den udvikling har imidlertid ikke været båret af innovation, men af rollen som verdens fabrik. »Landet har hidtil været i stand til at skabe stor økonomisk vækst ved at levere billigere arbejdskraft, der kan fremstille produkter, som er resultatet af udefrakommende innovation,« siger Li Wei, økonomiprofessor ved Cheung Kong Graduate Business School i Beijing. »Men den udvikling kan ikke længere fortsætte. Kina er nødt til at finde nye vækstmotorer.« De kinesiske arbejderes lønninger stiger med op mod 15-20 procent om året, og Kina er allerede begyndt at miste produktionsarbejdspladser til billigere destinationer. Opad i hierarkiet Regeringen ser det derfor som nødvendigt, at Kina bevæger sig opad i det globale økonomiske hierarki for at undgå den såkaldte mellem-indkomstfælde, hvor en økonomis gamle ressourcekrævende udviklingsmodel mister pusten, og væksten stagnerer. »Kina satser nu kraftigt på innovation for at få økonomien til at udvikle sig væk fra den traditionelle afhængighed af produktionsfabrikker, eksport og statslige investeringer i infrastruktur,« siger Louis Kuijs, Royal Bank of Scotlands cheføkonom med Kina som område. Beijing har for længst indset, at fortsat udvikling og konkurrencedygtighed på den globale scene kræver, at kinesiske virksomheder ikke længere blot kopierer vestlige teknologier. I stedet er de nødt til selv at være nyskabende. I sin retorik bakker regeringen i Beijing op om forskning og innovation. I 2006 erklærede den at ville ændre Kina til »et innovationssamfund« inden år 2020 og gøre landet førende inden for videnskab og teknologi inden 2050. Regeringen er villig til at investere stort på målsætningen. I 2012 brugte Kina 1.000 mia. yuan eller 1,98 procent af BNP på forskning og udvikling. I år har regeringen afsat 2,2 procent af BNP til de formål. Flere rapporter forudser, at Kinas investeringer i forskning og udvikling inden for de næste tre-fire år vil overgå Europas og omkring år 2020 også USA’s. Stel Synsprøve Glas Pudseklud 3.995,- Anti-reĄeks Brillerens BEDSTE KVALITET Tilbud kan ikke kombineres med andre kampagner. Den bedste kvalitet har en markedspris (inkl. stel) på over 8.000 kr. Denne kvalitet (Platin) er blandt den bedste på markedet. DANMARKS BEDSTE PRISER - WWW.OPTIKHUSET.DK Frederiksberg Tlf. 3810 1468 Hillerød Tlf. 4828 7899 Lyngby Tlf. 4587 1078 Roskilde Tlf. 4632 4800 Odense Tlf. 6613 7135 Silkeborg Tlf. 8681 0102 Århus Tlf. 8613 6008 I sin åbningstale til Den Nationale Folkekongres, Kinas lovgivende forsamling, i starten af marts erkendte premierminister Li Keqiang dog, at Kinas »innovationskapacitet er utilstrækkelig«. Æren for grafen, der fremhæves som en nyere kinesisk landvinding, tilfalder også reelt de to russiskfødte forskere Andre Geim og Konstantin Novoselov, der i 2010 modtog Nobelprisen for opdagelsen. Hindrer innovation Ifølge kritikere er Kinas problemer med innovation bl.a. en konsekvens af landets auto- Investeringer globalt Kinas investeringer i forskning og innovation er tredoblet mellem 1990’erne og 2012, hvor Kina investerede 1,98 procent af BNP, hvilket er mere end EU’s gennemsnit. Der er dog store forskelle inden for EU. F.eks. investerede Tyskland og Danmark henholdsvis 2,92 og 2,98 procent af BNP i 2012, mens Kroatien blot investerede 0,75 procent af BNP. I absolutte tal investerer USA stadig mest i forskning og innovation (397 mia. dollar), mens Sydkorea ligger i top målt i procent af BNP (4,04 %). USA: 397 mia. dollar (2,79 % af BNP) EU: 282 mia. dollar (1,96 % af BNP) Kina: 213 mia. dollar (1,98 % af BNP) Japan: 134 mia. dollar (3,39 % af BNP) Sydkorea: 55 mia. dollar (4,04 % af BNP) Rusland: 24,4 mia. dollar (1,12 % af BNP) Danmark: 5,4 mia. dollar (2,98 % af BNP) Kilde: OECD’s Research and Development Statistics, offentliggjort i 2014 og baseret på tal fra 2012 ritære politiske system og ikke mindst de ideologiske kampagner, som præsident Xi Jinping har indført, og som kritiseres for at skabe en atmosfære, der hæmmer forskning og innovation. Internetcensuren er blevet skærpet, og det kan bremse udviklingen af det videnssamfund, som er nødvendigt for at skabe optimale betingelser for forskning og innovation, mener både de amerikanske og europæiske handelskamre i Kina. Jörg Wuttke, det europæiske handelskammers præsident, siger, at »overdreven internetkontrol kan kvæle vækst og hindre investeringer i forskning og udvikling – områder, som har stor betydning for Kinas udvikling«. Samtidig har Xi Jinping intensiveret de ideologiske kampagner på landets universiteter, bl.a. ved at opprioritere undervisning i marxisme og slå ned på ’vestlige værdier’. Men et godt forskningsklima forudsætter, »at kinesiske akademikere og studerende har frihed til at udtrykke forskellige holdninger. Strammere ideologisk kontrol kan vise sig at være en forhindring for, at Kina når sine langsigtede mål,« siger Xiaoyu Pu, professor i samfundsvidenskab ved University of Nevada, til Hongkong-avisen South China Morning Post. Mindre importeret teknologi Kinas forsøg på at styrke forskning og innovation sker i vid udstrækning også ved at invitere udenlandske virksomheder og deres teknologier til Kina. Her har nye kinesiske konkurrenter været hurtige til at overtage teknologierne, hvorefter den kinesiske stat i stadig højere grad presser de udenlandske virksomheder ud på et sidespor. Den udvikling kan bl.a. ses i vindenergisektoren. I 2002 opmuntrede den kinesiske regering de avancerede udenlandske vindmølleproducenter til at komme ind på det kinesiske marked. De etablerede sig hurtigt i landet, men da kinesiske vindmølleproducenter kort efter havde tilegnet sig teknologien og var ved at komme op på samme niveau som de udenlandske, benyttede den kinesiske stat sig af en taktik, den senere hen benyttede inden for andre industrier: Regeringen krævede simpelthen, at landets statsejede virksomheder skulle have 70 procent af deres produkters komponenter leveret fra kinesiske virksomheder. De udenlandske virksomheder blev dermed afskåret fra store dele af markedet. I 2009 var seks ud af de 10 førende vindmølleproducenter kinesiske, og de stod i 2010 for 93 procent af vindmøllesalget på det kinesiske marked mod lige godt halvdelen i 2006. Fremskridtets sjæl Siden 2006 har den kinesiske regering set det som sit mål at reducere Kinas afhængighed af importeret teknologi og øge de hjemlige investeringer i forskning og udvikling for at overhale de udenlandske rivaler inden for »nye strategiske sektorer«, bl.a. bioteknologi, energieffektive teknologier og informationsteknologi. Præsident Xi Jinping peger på, at Kinas fortid som offer for invasion og undertrykkelse var et resultat af videnskabelig underlegenhed. I sin tale sidste år opfordrede han til, at kinesiske virksomheder i højere grad satsede på innovation inden for bl.a. robotteknologi og argumenterede for, at Kinas sårbarhed over for vestlig og japansk dominans i det 19. og 20. århundrede skyldtes manglende evne til at omdanne forskning til brugbar teknologi. Det må ikke ske igen, formanede Xi Jinping. »Videnskab og teknologi er fundamentet for national styrke og velstand, og innovation er det nationale fremskridts sjæl,« sagde præsidenten. »I den forstand er videnskabelig og teknologisk styrke af afgørende betydning for verdens politiske og økonomiske magtorden og for hver enkelt nations skæbne.« [email protected] 2SVHVI7XVERHZINdPWKoVHI +YPHWQIHKEHIdVLYW WXIVFVSKEHI/FL 2VQIWXIJSVLERHPIV [IFWLST[[[QGZIVHMHOWLST 54 INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 Innovation California dreaming INFORMATION VIDENSKAPLØB 2015 55 Illustration: Freja Bagge/iBureauet Fremtidens samfund bygges i The Valley Mange tror, at det globale tech-mekkas hovedstad drives af umætteligt begær efter penge og prestige. Men det er langtfra hele sandheden. I Silicon Valley er der lige så mange idealister, der vil gøre verden til et bedre og mere bæredygtigt sted for masserne Af Annegrethe Rasmussen D et er en filmisk oplevelse at spadsere ned ad Palm Drive på vej mod det verdensberømte Stanford University, en uddannelsesinstitution, som i mere end et årti har udklækket klodens mest innovative frontløbere og iværksættere inden for all things tech, ligesom striber af amerikanske succesrige erhvervsmænd- og kvinder er kandidater herfra. De solbeskinnede hellige søjlehaller i Palo Alto lige uden for San Francisco udgør en veltilrettelagt, akademisk landsby med atriumgårde, bænke, en kirke, små boghandler og cafeer spredt ud over den smukke grønne campus med bakker i baggrunden og en umiskendelig aura af veluddannet overklasse over sig. Man behøver ikke at vide, præcis hvor meget af verdens investeringsvillige kapital der byder sig til her – svaret er cirka en tredjedel af verdens ventureinvesteringer – for at fornemme den lokkende atmosfære, i hvilken unge, hyperintelligente iværksættere i T-shirts mødes med investeringsvillige kapitalfonde. Det er også her i Palo Alto og omegn – i byerne Menlo Park, Mountain View, Sunnyvale, Santa Clara, San Jose og selvfølgelig San Francisco selv – vi finder hovedkvartererne for stort set alle verdens mest succesrige, nye sociale medier, teknologisk baserede kommunikationsvirksomheder og søgemaskiner. Fra de veletablerede som Google, Apple, Microsoft, Yahoo, Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter til nyere successer som Palantir – integration af big data – og startups som Square, WhatsApp, Dropbox og tusindvis af andre. Hvad driver al den virketrang og iderigdom? Forskning for flertallet Det ville være nærliggende at svare: ønsket om profit. Men gennem talrige besøg i det forskningsbaserede økosystem, der ligger bag The Valley – som Silicon Valley hedder i daglig tale – på universiteter som Stanford og Berkeley og i miljøerne knyttet hertil har jeg mødt flere idealister end pengemænd og flere nørdede forskere med et brændende ønske om at gøre verden til et bedre sted end nogen andre steder i verden. De IT-kyndige kandidater, som de mange Ivy League-universiteter spytter ud, er ganske vist privilegerede. Men mange ønsker ikke desto mindre at anvende deres viden og forskning i det store flertals tjeneste. På fremragende forskningsinstitutioner som for eksempel NASA er den type innovation, der fører til bedre udnyttelse af klodens ressourcer, højt prioriteret. Renere energiformer, bekæmpelse af klimaforandringer, fattigdom og dødelige sygdomme, udviklingen af nye vacciner, software, der kan erstatte beskadiget menneskeligt DNA, gadgets, der renser forurenet vand, metoder til fremme af genbrug f.eks. i form af den nye såkaldte sharing economy – deleøkonomien, hvor man låner eller lejer fra sin nabo eller skaber brugerdrevne fællesskaber – udgør nogle af de områder, man arbejder med i Silicon Valleys brogede uddannelses- og forskningsverden. Hele grundideen bag CSR – corporate social responsibility, tanken om, at virksomheder ud over at tjene penge også har et socialt ansvar over for det samfund, de er en del af – og sustainability, bæredygtighed, er integreret i megen af Stanfords tænkning. F.eks. i det store Center for Social Innovation, der er en del af Stanford Graduate School of Business. Her er filosofien præget af fokus på problemløsning, og forskerne samarbejder tæt med risikovillige investorer, der er inspireret af pay forward-filosofien: Man investerer sin kapital i forventning om en fremtidig gevinst, og man er tålmodig, når det gælder forrentningen. Getaround virker med Zaids og Scorpios egne ord ud fra de samme principper, som »når en nabo låner dig en kop sukker eller en elpære, fordi du selv er løbet tør«. Blot handler det altså om at dele sin bil med andre. For at sikre sig, at man kan stole på et menneske, der ikke fysisk er ens nabo, skal man melde dig ind i Getaround, der i dag har over 200.000 medlemmer. Man bestemmer selv, hvad det skal koste at låne ens bil. Getaround forsikrer bilen, og hvis man ikke vil af med nøglen, tilbyder firmaet at installere en teknologisk løsning, hvor man kan starte og spore bilen via sin Smartphone. Firmaet Zipcar har allerede introduceret delebilmodellen i USA’s byområder. Fordelen med Getaround er, at der ikke er tale om lejebiler, men om privatejede køretøjer, der udnyttes bedre, og at den har forbrugerne selv i centrum. Den er derfor blevet mere populær på landet, og investorkredsen er i dag udvidet til Yahoos CEO Marissa Mayer, PayPals COO David Sacks og skuespilleren Ashton Kutcher. Syntetisk biologi og nye vacciner Getaround er et eksempel på ideudvikling i The Valley, som ikke er baseret på omfattende forskning. Det er til gengæld den udvikling inden for syntetisk biologi og genforskning, der foregår i den farmaceutiske forskningsvirksomhed Synthetic Genomics, som ligger i byen La Jolla. Her arbejder et globalt og tværfagligt hold med forskere fra USA, Polen, Georgien og Storbritannien på at udvikle moderne, syntetiske vira, der via nye vacciner skal kunne kurere (ofte dødelige) infektioner, der f.eks. er forårsaget af antibiotikaresistente bakterier – afarter af Pseudomonas – der kan forårsage hudinfektioner, lungebetændelse og sepsis, som kan Lån din bil ud I 2010 mødte de daværende studerende på Silicon Valleys tværdisciplinære uddannelsesinstitution Singularity University Sam Zaid og Jessica Scorpi en af Googles grundlæggere, Larry Page (MA fra Stanford). Han stillede de to lovende studerende over for en udfordring: »Kan I opfinde noget, der vil have en positiv effekt for en milliard mennesker over de næste 10 år,« spurgte han og lovede at hjælpe dem med finansiering og kontakter, hvis de kom op med en god ide. Zaid og Scorpi gik i brainstorm mode og valgte transport som deres felt. Gennem hurtige udregninger fandt de ud af, at den gennemsnitlige amerikanske bil ikke bruges til noget i 22 af døgnets 24 timer. I stedet for at købe nye biler, ville det med andre ord være en oplagt ide – både for den enkelte forbruger og set ud fra et ressourcesynspunkt - at dele biler med hinanden. De to idemagere havde allerede mødt iPhones Elliot Kroo, da de deltog i en anden aktivitet i The Valley, nemlig iPhone DevCamp i 2009 (et seminar til udvikling af ideer, der kunne anvendes til Apples iPhone). I 2010 var de klar til at søsætte deres ide, startup’en Getaround. Singularity University Etableret i 2006 af en gruppe af rumforskere. På erhvervssiden står virksomhederne Google, Nokia, Genentech, Autodesk, Cisco, Kauffman og ePlanet Capital som medgrundlæggere. Universitetet har i dag et samarbejde med NASA’s kandidat- og ph.d.programmer. Singularity University er et eksempel på, at Silicon Valleys forskningsverden er engageret i samfundsmæssig nytte: Institutionens mission er ’at tilbyde uddannelser, innovative partnerskaber og acceleratorer, der kan hjælpe enkeltpersoner, virksomheder, institutioner, investorer, NGO’er og regeringer, der ønsker at anvende cutting edge-teknologier til at have en positiv effekt på milliarder af menneskers tilværelse’. udvikle sig til et akut livstruende kredsløbskollaps forårsaget af bakterier i blodbanen. Sepsis kan optræde i forbindelse med en infektion som f.eks. lungebetændelse eller meningitis, hvor en brist i hjernehinderne kan få bakterier til at vandre over i blodbanen. Sådanne infektioner koster menneskeliv overalt på kloden, særligt i den fattigere del af verden, hvor nye, billigere kunstige vira vil kunne redde hundredetusinder af liv. I lignende laboratorier arbejder forskere med ny teknologi, der kan skabe kunstige lemmer eller gennem manipulation af stamceller og DNA potentielt vil kunne udrydde eller radikalt formindske dødeligheden af sygdomme, der i dag er uhelbredelige, f.eks. aids, parkinsonisme, Alzheimers eller ebola. Der er også forskning i gang med det mål at kurere blindhed gennem udviklingen af bioniske øjne. Der arbejdes også på at udvikle bioniske stemmebånd og ører. Synthetic Genomics arbejder p.t. med den første runde af dyreforsøg, og hvis de falder heldigt ud, agter man at ansøge de amerikanske sundhedsmyndigheder om tilladelse til forsøg med mennesker om to år. I februar 2015 holdt verdens største forsamling af videnskabsmænd inden for biologi, bioteknologi, genforskning og medicin sit årsmøde i San Jose i The Valley. American Association for the Advancement of Science (AAAS) diskuterede screening af antigener med henblik på udvikling af nye vacciner. En sygdom som mund- og klovsyge forårsager f.eks. fortsat katastrofer og fjerner eksistensgrundlaget for bønder i verdens fattigste lande. Også her ønsker forskerne at skabe kunstige vacciner på basis af den viden, man har fra genprojekter. Sygdomsbekæmpelse og energilagring Idékvinden bag den bæredygtige startup LightSail Energy, Danielle Fong, tog sin kandidatgrad i teoretisk og anvendt fysik ved eliteuniversitet Princeton, men måtte til The Valley, før hun i 2011 fandt støtte til at realisere sin ide om at opbevare energi og forbedre det amerikanske el-net »på den reneste og mest økonomiske måde« via brug af »komprimeret luft«. Ved at netværke – hun fortæller i tidsskriftet Business Weekly, at hun mødte de fleste af sine støtter og investorer »til møder og fester« i Silicon Valley – lykkedes det hende at etablere sin virksomhed sammen med kollegerne Steve Crane og Ed Berlin med finansiering fra bl.a. investorkendisser som Bill Gates og Peter Thiel samt det veletablerede venturekapitalfirma Khosla Ventures. Som tidsskriftet skriver i sin bedømmelse af virksomheden, er LightSail en af fremtidens vindere, fordi firmaet »forsøger at tackle et af den globale energiindustris vanskeligste problemer og har potentialet til at forandre elnettet, som vi kender det i dag«. I dag har LightSail en række tunge investorer i ryggen, og hovedkvarteret – det ligger selvfølgelig i The Valley. [email protected] VI UDVIDER HORISONTEN TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfa!ere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte a!raktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser. turengaartil PolForlag politikensforlag politikens forlag
© Copyright 2024