1. No category

Bachelorprojekt - Modul 14
Institut for sygepleje - Professionshøjskolen Metropol
Hvilke udfordringer og problemstillinger oplever sygeplejersker patienter med KOL har i
forhold til at forebygge genindlæggelser?
What kind of challenges and issues nurses experience patients with chronic obstructive
pulmonary disorder (COPD) has, in relation to prevention of readmissions?
Dato for aflevering: 6. januar 2015
Antal anslag: 71.653
Opgaven er udarbejdet af:
Maria Thune Olsen (675456) & Karina Mjelva (675502)
Hold nr: S2011H
Vejledere: Karen Tind Nielsen
Opgaven må anvendes internt i uddannelsen
I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr.
1016 af 24. august 2010 - § 19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min
underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Underskrift:__ _ Maria Thune Olsen ______
Underskrift:__ __ Karina Mjelva _________
Resumé
Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge hvilke udfordringer og
problemstillinger sygeplejersker oplever, patienter med kronisk obstruktivt lungelidelse
(KOL) har, i forhold til at forebygge genindlæggelser. Metoden er kvalitativt, og den
videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk.
Empiriindsamlingen er udarbejdet ved semistrukturerede interviews med sygeplejersker fra
lungemedicinske afdelinger i Region Hovedstaden. Analysen er opbygget af tre temaer:
Angst og utryghed hos patienten med KOL, patienterne er ikke i stand til at håndtere deres
sygdom og patienterne mangler viden og information under indlæggelse og i
udskrivelsesforløbet.
I diskussionsafsnittet diskuteres analysens fund, i forhold til den valgte metode. Det
konkluderes, at vores forforståelse, om at genindlæggelse af patienter med KOL, ofte sker
på baggrund af hurtig udskrivelse, manglende information om patienternes håndtering af
deres sygdom og manglende prioritering fra sygeplejerskernes side bekræftes.
Side 2 af 54
Summary
The purpose of this bachelor project, was to investigate the challenges and issues nurses
experience patients with chronic obstructive pulmonary disorder (COPD) has, in relation to
prevention of readmission. The method is qualitatively and the scientific approach is
hermeneutic.
Collection of data was conducted through semi-structured interviews of nurses from the
departments of pulmonary medicine in Region Hovedstaden. The analysis was made in
three themes: 1. Fear and insecurity in the patients with COPD, 2. Patients are not able to
manage their disease and 3. Patients lack knowledge and information during the
hospitalization and discharge process.
In the discussion section, the results are discussed in relation to the method chosen. It is
concluded that our understanding of why patients with COPD are readmitted is due to
quick discharge, lack of information about the patients management of their illness and
lack of prioritization from the nurses were confirmed.
Side 3 af 54
Indholdsfortegnelse
1. klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles) ............................................................ 6
1.1 Baggrund (Fælles)...................................................................................................... 6
1.2 KOL (Fælles) .............................................................................................................. 6
1.3 KOL i tal (Fælles) ...................................................................................................... 8
1.4 Samfundsperspektiv (Fælles).................................................................................... 8
1.5 Patient perspektiv (Fælles) ....................................................................................... 9
1. 6 Sygeplejerskens perspektiv (Fælles) ..................................................................... 10
2. Afgrænsning (Fælles) .................................................................................................... 12
3. Problemformulering (Fælles) ....................................................................................... 12
4. Litteratursøgningsproces (Fælles)................................................................................ 12
5. Metode og teori (Fælles) ................................................................................................ 14
5.1 Videnskabsteoretisk position (Fælles) ................................................................... 14
5.3 Empiriindsamling (Fælles)...................................................................................... 15
5.4 Etiske og juridiske overvejelser (Fælles) ............................................................... 17
5.5 Analysestrategi (Fælles) .......................................................................................... 18
5.6 Teori til analyse (Fælles) ......................................................................................... 19
5.6.1 Oplevelse af sammenhæng (Fælles) .................................................................... 19
5.6.2 Håb og håbløshed (Fælles) ................................................................................... 20
6. Analyse (Fælles) ............................................................................................................. 21
6.1 Angst og utryghed hos patienten med KOL (Karina) .......................................... 21
6.2 Patienterne er ikke i stand til at håndtere deres sygdom (Maria) ...................... 25
6.3 Patienterne mangler viden og information under indlæggelse og i
udskrivelsesforløbet (Fælles) ........................................................................................ 28
7. Diskussion af metodevalg (Fælles) ............................................................................... 32
8. Konklusion (Fælles) ....................................................................................................... 33
9. Perspektivering (Fælles)................................................................................................ 34
10. Litteraturliste ............................................................................................................... 36
11. Bilag .............................................................................................................................. 43
Side 4 af 54
11.1 Bilag 1: Søgeprotokol. ........................................................................................... 43
11.2 Bilag 2: Interviewguide ......................................................................................... 47
11.3 Bilag 3: Information om deltagelse i opgaver og projekter i
sygeplejerskeuddannelsen ............................................................................................. 49
11.4 Bilag 4: Samtykkeerklæring i forbindelse med projekter i
sygeplejerskeuddannelsen ............................................................................................. 51
11.5 Bilag 5: Ansøgning til klinisk uddannelsessted, om tilladelse til at foretage
dataindsamling i forbindelse med bachelorprojektet................................................. 52
Side 5 af 54
1. klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles)
Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge sygeplejerskers oplevelser og
udfordringer i forbindelse med, at forebygge genindlæggelser, af patienter med KOL. I
følgende afsnit vil projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling samt baggrund blive
belyst.
1.1 Baggrund (Fælles)
Igennem vores uddannelsesforløb, har vi erfaret at patienter med KOL ofte bliver
genindlagt. Vi har erfaret, at patienterne ved udskrivelse, ofte ikke har kendskab til,
hvordan de håndterer deres sygdom. Denne manglende viden fører ofte til følelsen af både
forvirring og utryghed, i forhold til hvordan de håndterer deres sygdom fremadrettet.
Vi har oplevet, at patienternes utryghed ofte kan forbindes med angsten, for ikke at kunne
få luft, og patienter med KOL, er ofte plaget af deres dyspnø, i større eller mindre grad,
hvilket kan have indflydelse på deres dagligdag.
Blandt sundhedsprofessionelle, har vi oplevet at tid og manglende ressourcer, ofte spiller
en stor rolle for ovenstående problematik, og at dette kan være skyld i, at patienterne med
KOL ofte sidder tilbage med en følelse af manglende viden, om hvordan de skal håndtere
de udfordringer sygdommen giver.
Ud fra ovenstående vil vi se nærmere på, hvilke udfordringer og problemstillinger
sygeplejersker oplever, patienter med KOL har.
1.2 KOL (Fælles)
KOL er en kronisk betændelsesreaktion i bronkierne, hvor slimhinden i bronkierne hæver
og slimsekretionen øges. Tilstanden kaldes kronisk bronhitis. Dette medfører, en betydelig
forsnævring af bronkiens indre diameter, hvilket øger luftvejsmodstanden (Wyller 2011).
Skillevæggene mellem alveolerne skades, så der dannes store blærer, som kaldes emfysem.
Derudover nedbrydes de elastiske bindevævsfibre, så eftergiveligheden i vævet øges, så
lungen bliver slappere (Ibid.).
Vurderingen af sygdommen, inddeles efter en sværhedsgrad på baggrund af en
lungefunktionsundersøgelse i graderne mild, moderat, svær eller meget svær KOL. Det
bliver målt som FEV1, dvs. den mængde luft, man kan puste ud af al kraft på ét sekund.
Ved mild KOL, har man over 80 % af den forventede lungefunktion tilbage, ved moderat
Side 6 af 54
50 - 80 %, og ved svær KOL, 30 - 50 %, og ved meget svær KOL, har man under 30 % af
den forventede lungefunktion tilbage (Region H 2009).
Den hyppigste årsag til KOL er tobaksrøg, og ca. 40 % af alle rygere, ender med at få
KOL. Nitrogenholdige gasser og tjærestoffer, gør at der opstår celleskade i
bronkialslimhinden og i alveolerne, mens nedbrydning af bindevævsproteiner i alveolerne,
kan aktiveres af kemiske reaktioner fra røgen (Wyller 2011 & Danmarks Lungeforening
2013). Den kliniske vurdering giver ofte stærk mistanke om KOL, og ofte er patienterne
storrygere med kronisk dyspnø, samt vedvarende hoste med ekspektorat. Patienterne kan
have svært ved, at puste luften ud ved udånding, og man kan ved stetoskopi af lungerne
høre pibende lyde, der også kan høres under udånding (Ibid.).
Der arbejdes i regionalt og kommunalt regi, med rehabilitering af patienter med KOL, for
at forbedre patienternes tilstand og forebygge indlæggelser. I Region Hovedstadens
forløbsprogram for KOL, beskrives det, at lungerehabilitering reducerer dyspnø hos
patienterne (Region H 2009). Ved rehabilitering forstås en målrettet og tidsbestemt
samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Behandling og rehabilitering
træffes på baggrund af en samlet vurdering, af sygdommens sværhedsgrad og patientens
behov. Derudover er der i forløbsprogrammet opstillet fem indikatorer, der skal opfyldes,
før man kan få rehabilitering:
1. Ingen åndenød undtagen ved kraftig anstrengelse
2. Åndenød ved hastværk og gang op ad bakke
3. Går langsommere end andre i samme alder pga. åndenød, eller må stoppe for at få luft
ved almindelig gang i fladt terræn
4. Stopper for at få luft efter nogle få minutter ved gang i fladt terræn
5. Kan ikke forlade huset pga. åndenød eller får åndenød ved af, og påklædning (Ibid.).
Det skønnes, at 250-300 borgere deltager i rehabiliteringsforløb på hospitalerne og 350
borgere deltager i rehabiliteringsforløb i forebyggelsescentrene i 2010 (Region H 2010).
Den vigtigste behandling for KOL er, at undgå forhold der kan forværre lungefunktionen,
og derved vil rygestop altid blive anbefalet. Rygeafvænning og lungefysioterapi kan indgå
i et bredt genoptræningsskema, hvor andre vigtige elementer også kan indgå, så som fysisk
aktivitet, ernæringsvejledning, indøvelse af optimal teknik til inhalation af lægemidler.
Denne form for genoptræning har vist, at det forbedrer overlevelsen (Ibid.).
Side 7 af 54
1.3 KOL i tal (Fælles)
Ifølge Danmarks Lungeforening (2013), anslås det at ca. 436.000 danskere har KOL,
herudaf har 40.000-50.000 danskere, KOL i svær grad. Hvert år indlægges der omkring
23.000 danskere med KOL, med en indlæggelsestid på ca. 3-10 dage. Ca. 3.500 danskere
dør hvert år, hvor KOL er den direkte dødsårsag. Disse høje tal, koster det danske
sundhedsvæsen op mod 3 milliarder kroner årligt i sygehus- og sygesikringskroner. I de 3
milliarder, er der ikke medregnet omkostninger til medicin, hvilket i høj grad synliggør, at
indlæggelse og genindlæggelse af patienter med KOL, koster samfundet dyrt (Ibid.).
Mange lider af sygdommen uden at vide det, og symptomerne kommer oftest snigende, og
de fleste er 50-60 år, når de får KOL diagnosen stillet (Ibid.). KOL er den diagnose, der på
landsplan har den højeste genindlæggelsesfrekvens, med 28,5 % (Sundhedsstyrelsen 2009).
Sundhedsstyrelsen definerer genindlæggelse som: ”En akut indlæggelse som finder sted i
tidsrummet mellem 4 timer og 30 dage efter udskrivelse fra sygehus” (Sundhedsstyrelsen
2009, s. 6).
Sundhedsstyrelsen (2009) peger på, at årsagen til genindlæggelser kan ses, som et udtryk
for et uhensigtsmæssigt forløb, der kan skyldes kvalitetsproblemer ved den pleje og
behandling der er ydet, under eller efter indlæggelsen.
På baggrund af ovenstående, ser det ud som om, at der er behov for en forbedring af
indsatserne på sygehusene. Vi undre os over, hvad de mange genindlæggelser kan skyldes,
og om sygeplejerskerne kan gøre noget, for at forebygge de mange genindlæggelser?
1.4 Samfundsperspektiv (Fælles)
Danske Regioner (2012) har udarbejdet en rapport, der beskriver at kroniske patienter her i
blandt KOL, ofte oplever dårlig kvalitet under deres indlæggelse, på grund af manglende
samarbejde sektorerne i mellem. Derudover oplever patienterne at udskrivelsen finder sted,
uden den har været tilstrækkeligt planlagt, samtidig med at information om sygdom, forløb
og behov for behandling og pleje, ikke bliver delt sektorerne imellem.
Sådanne situationer føre til usikkerhed hos patienterne, som gør, at de kan få længere
sygdomsforløb samtidig med, at det kan give nedsat funktionsniveau, hvilket kan fører til
flere indlæggelser og genindlæggelser, som kunne være forebygget, hvis man greb ind i
tide (Ibid.). Det er nogen af de udfordringer, sygeplejersker og i høj grad patienterne med
KOL, mærker på egen krop, og dette kan både skyldes organisatoriske problemstillinger
men også manglende samarbejde på tværs af sektorerne.
Side 8 af 54
1.5 Patient perspektiv (Fælles)
Et Ph.d. studie belyser, at patienter med KOL, for enhver pris vil undgå genindlæggelser,
fordi de intuitivt ved, at næste indlæggelse kan være den sidste og dermed være
ensbetydende med døden (Ilkjær 2012). En mulig årsag til de mange genindlæggelser, kan
være som Ilkjær peger på, at patienterne oplever dårlige tilrettelagte forløb, samt
unødvendigt mange genindlæggelser, dårlige udskrivelsesforløb og manglende samarbejde
mellem kommune, almen praksis og sygehus (Ibid.).
Patienterne oplever, at det er i udskrivelsesfasen, at der opstår misforståelser, og mange
patienter, er usikre på hvornår udskrivelsessamtalen holdes, og flere udtrykker, at de
mangler informationer, når de forlader hospitalet (Enhed for brugerundersøgelser 2007).
Patienter med KOL oplever ofte at blive ramt af dyspnø, som er en subjektiv følelse af,
ikke at kunne trække vejret tilstrækkeligt, og er ofte med til at påvirke patienternes
livskvalitet i en negativ retning, idet dyspnøen hæmmer dem i deres hverdag (Iversen
2011). Patienterne oplever, at dyspnø, ofte udløser angst og frygt for at blive kvalt. Denne
angst resulterer ofte i at patienterne begynder at hyperventilere, og derved skabes en ond
cirkel (Ibid.).
Når patienter bliver diagnosticeret med KOL, kan de ofte føle det som en voldsom
oplevelse, og de oplever at sygdommen i høj grad påvirker deres livssituation. Mange føler
at de har mærket døden tæt på livet, både på diagnosetidspunktet, men også hver gang de
får KOL i eksacerbation. Frygten for at dø, ligger dybt i mange patienter, og de har svært
ved at slippe angsten, når vejrtrækningen besværes (Sygeplejersken 2010). Patienterne
føler sig magtesløse, på baggrund af den trussel på livet det er, at få diagnosticeret KOL.
Patientens netværk, kan have afgørende betydning for, hvordan den enkelte håndterer sin
situation, idet nærvær med andre mennesker, kan virke beroligende, og derved reducere
angsten (Ibid.).
Lungepatient.dk er en patientforening, for mennesker med lungesygdomme, hvor
patienterne selv beskriver, hvordan det opleves at leve med KOL. En af patienterne
beskriver: ”Den største udfordring ved at være KOL patient er at gennemleve de store
omstillingsprocesser, der skal til for at leve med syndromet” (LungePatient 2009. s. 11).
Mange KOL patienter oplever at de har en social status i samfundet, der gør det muligt for
sundhedsvæsenet og offentligheden, at debattere deres sygdom, og samtidig pålægge dem
skylden for deres sygdom. Dette beskriver en patient således:
Side 9 af 54
Og at [rygning] så er en årsag til [KOL], det kan da godt være. Men en
blodprop i hjertet, det har man jo så fundet ud af, at det er fedt [der er årsag til det]. Men
der jo ingen, der siger til en mand, der har fået en blodprop i hjertet: ’Nå, så har du gået og
ædt for meget fedt, hva!’ Men man synes ikke, det er mærkeligt at sige: ’Nå, du har fået
KOL - så har du røget!’ (Danmarks Lungeforening 2013. s. 30).
Patienterne føler ofte skam, fordi samfundet mener at sygdommen er selvforskyldt. Flere
patienter føler det negativt når offentligheden bruger betegnelsen ”ryger lunger”, da flere
pointerer at rygning ikke altid er årsagen til KOL. De føler større skam når sygdommen
omtales rygerlunger, da det på denne måde indikere at sygdommen er selvforskyldt (Ibid.).
At leve med KOL har store konsekvenser for patienternes liv, og familie. Både fysiske,
psykiske og sociale faktorer spiller en stor rolle, og patienterne beskriver at de i hverdagen
har problemer med bl.a. social isolation og depression (Christensen 2008). En KOL patient
beskriver denne problemstilling således: ”Det er også lidt ensomt at være KOL patient.
Fordi familien, vennerne og kollegerne nu og da vil noget, som du ikke – eller kun i
begrænset omfang – kan deltage i” (LungePatient 2009. s. 13).
Trods de ønsker at undgå indlæggelse, kan dette ønske ikke altid bevares, og en
indlæggelse af patienten med KOL må foretages. Trods dette, oplever patienterne alligevel
en generel tilfredshed under indlæggelsen, men det viser sig, at en del patienter har svært
ved at omsætte den viden de har fået under indlæggelsen, og derved har svært ved, at
håndterer sygdommen efter udskrivelse (Bergenholtz 2009).
Ud fra ovenstående undre vi os over, hvordan patienterne oplever det, at komme hjem,
samt det at skulle håndtere deres sygdom. Er der for lidt fokus på den enkelte patient med
KOL, og bliver denne undervist tilstrækkeligt, i håndteringen af sygdommen?
1. 6 Sygeplejerskens perspektiv (Fælles)
En af udfordringerne for sygeplejerskerne, er at patienter med KOL, ofte har mange
genindlæggelser. Her er det vigtigt, at sygeplejersken har kendskab til patientens
symptomer på sygdommen, og forværring heraf, så hun på den baggrund kan yde en
kvalificeret sygepleje. Det er vigtigt at sygeplejersken handler ud fra den enkelte patients
behov og erfaringer, i det måden de oplever deres sygdom og symptomer på, skal være
retningsgivende for tilrettelæggelsen af en individuel sygepleje (Iversen 2011).
Det vigtigt, at sygeplejersken ikke forlader patienten, hvis denne er utryg ved at være
alene, da angsten kan forværre dyspnøen. Denne angst kan forværres, hvis patienten føler
Side 10 af 54
sig utryg i mødet med sundhedspersonalet, eller føler, at sygeplejersken ikke har den
fornødne viden om sygdommen (Ibid.).
Sygeplejerskernes udfordringer opstår ofte i plejen hos patienter med KOL. I udførelsen af
den personlige pleje, er det især patienten med svær KOL, som sygeplejerskerne oplever
som særlig udfordrende, grundet deres dyspnø. Selvom sygeplejerskerne er opmærksomme
på patienternes dyspnø, bliver den sjældent vurderet i fællesskab mellem patienten og
sygeplejersken (Lomborg & Kirkevold 2006). Etableringen af en god relation mellem
patienten og sygeplejersken, er afgørende for at skabe en følelse af tryghed (Lomborg
2004). Sygepleje er nødvendigt ifølge Lomborg, for at forbedre patientens tilstand, både i
forhold til akut eksacerbation, men også for, at tilgodese den enkelte patients behov for en
følelsesmæssig, social og personlig forbedring af patientens tilstand (Ibid.).
En af sygeplejerskens vigtigste roller i udskrivelsessamtalen er, at gennemførelsen af en
udskrivelsessamtale, forudsætter at der er fastlagt rammer for, hvilke områder
sygeplejersken, bør komme rundt om. Det indebærer eksempelvis koordinering af
samarbejdet mellem hospital og kommune, og dermed også kommunikation mellem
sygeplejerske og patient (Carroll À, Dowllng M 2007).
Patienterne har derfor brug for planlægning i udskrivelsesfasen, for at sikre en kontinuerlig
behandling, hvilket i sidste ende kan reducere angst og stress hos patienten med bl.a. KOL
(Laurann, et al. 2011).
For at belyse betydningen af sygeplejeprofessionen, er det væsentligt, at se på
sygeplejerskens rolle i forbindelse med udskrivelsessamtalen. Bekendtgørelsen om
uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, samt De Sygeplejeetiske Retningslinjer
beskriver sygeplejerskens kernefaglighed, som omfavner de fire virksomhedsområder. At
udføre, formidle, lede samt udvikle sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende,
sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter
(Retsinformationen 2008; Dansk Sygeplejeråd 2004). Det kan se ud som om, at det kan
være en udfordring for sygeplejerskerne, at udføre en god sygepleje i forhold til at sikre, at
patienten bevarer sin værdighed og integritet.
Vi undre os over, hvordan det kan være, at på trods af den øgede fokus på forebyggelse at
genindlæggelser er tallet stadig højt.
Side 11 af 54
2. Afgrænsning (Fælles)
Årsagerne til genindlæggelser af patienter med KOL, kan være mange. Ud fra den
anvendte litteratur, tyder det på, at faktorer som angst, utryghed, mangel på information og
patientundervisning i håndtering af sygdommen, i høj grad er væsentlig faktorer, for
ovenstående problematik. Derudover ses der også en manglende kontinuitet og manglende
samarbejde på tværs af sektorerne.
Patienterne mangler i høj grad information i udskrivelsesfasen, og de opnår ikke kendskab
til, hvordan de skal håndtere deres sygdom på egen hånd, hvilket kan føre til, at patienterne
ofte ikke føler sig klar, til at blive udskrevet. Denne problematik, kombineret med mangel
på information, resultere ofte i at patienterne bliver genindlagt.
Herudover har angsten for at dø, når patienterne har KOL i eksacerbation, også stor
indflydelse på den hyppige genindlæggelsesfrekvens. Patienterne er ofte utrygge ved at
være alene, og ændringerne af den enkeltes livssituation, kan gøre det svært for dem, at
håndtere sygdommen.
Vi fravælger et organisatorisk perspektiv på problemstillingen, da vi i stedet vil se på de
udfordringer, sygeplejerskerne gennem deres virke på lungemedicinske afdelinger, ser
patienten med KOL har. Dette fører os til følgende problemformulering.
3. Problemformulering (Fælles)
Hvilke udfordringer og problemstillinger oplever sygeplejersker patienter med KOL har i
forhold til at forebygge genindlæggelser?
4. Litteratursøgningsproces (Fælles)
Formålet med litteraturindsamlingen har været, at finde baggrundsviden, samt at få indsigt
i den teoretiske baggrund for projektet. For at skabe overblik over litteraturen, der belyser
vores problemstilling, har vi foretaget en litteratursøgning, som er foretaget i projektets
start og løbende. Indledningsvist er der brugt metoden bevidst- tilfældig søgning. Med
denne metode er det muligt at lade sig inspirere, og senere være bevidst om, at følge en
indskydelse og lade tilfældighederne råde (Rienecker & Jørgensen 2014).
Vi har med metoden været i stand til at afgrænse vores fokusområde til genindlæggelser af
patienter med KOL, samtidig med, at vi med metoden har fået formuleret vores søgeord til
videre søgning. Vi har i vores søgning brugt søgeord som: COPD, patient, patient
Side 12 af 54
perspectives, experiences, chronic illness, compliance, discharge, communication,
discharge planning. Der er anvendt boolske operatører som AND, OR, NOT, i søgningen,
for at specificere denne. Den fulde søgeproces fremgår af bilag 1.
I søgningen er der benyttet flere afgrænsninger, for yderligere indsnævring af mængden af
hits. Der er derfor opstillet inklusions og eksklusionskriterier for søgningen:
Inklusion: Patienter af begge køn 60+, artikler fra Europa, abstrakt skal være tilgængeligt,
patienter med KOL der udskrives til eget hjem, artikler der er mindre end 10år gamle og
sygeplejerskens og patienternes perspektiv.
Eksklusion: Ikke europæiske undersøgelser, artikler ældre end 2004, artikler som ikke
omhandler KOL, artikler som ikke er tilgængelig i full text.
Da vores søgeord var fastlagt, lavede vi en systematisk søgning, og afslutningsvis er der
anvendt kædesøgning ved systematisk, at gennemgå den relevante litteraturs referencer.
Kædesøgning er særlig god, da man her lader forfatterne anbefale hinanden (Rienecker &
Jørgensen 2014). Under de to søgeprocesser har vi forsøgt at, se på kvaliteten af de fundne
artikler. Dette har vi gjort ved bl.a. at se om litteraturen har passet til vores inklusion og
eksklusionskriterier, om teksterne fra de internationale databaser har været peer reviewed,
hvem der har udarbejdet materialet, hvor gammel teksten er, samt hvor teksten er
publiceret.
Den anvendte litteratur, er fundet i nationale og internationale databaser. Af nationalt
litteratur er der bl.a. benyttet Sundhedsstyrelsen, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner,
Enheden for brugerundersøgelser, Københavns universitet og Metropols bibliotek.
Ovenstående litteratur er valgt, da artiklerne her, er indenfor vores sundhedsprofessionelle
felt og samtidig har, kunne give os viden inden for vores fokusområde.
I de internationale databaser er der søgt på PubMed og CINAHL.
PubMed er den største internationale medicinske database, der indeholder mere end ca. 23
millioner artikler af videnskabelig karakter (Phbibliotek 2014). Ligeledes er der i PubMeds
udvalg af tidsskrifter, lagt vægt på at disse er peer reviewed (Hørmann 2013).
CINAHL (Cumulative Index to Nursing and Allied Health) er en samling af bl.a.
sygeplejefaglige artikler, men her er også tidsskrifter fra andre faggrupper, som fysio- og
ergoterapi, radiograf og ernæring. Databasen er valgt, da alle tidsskifterne her, er peer
reviewed, hvilket gør det muligt for databasen, at stille høje krav til kvaliteten af de
Side 13 af 54
publicerede tidsskrifter. Herudover er CINAHL særligt velegnet til kvalitativ forskning
(Ibid.).
På baggrund af vores søgning, og ud fra vores inklusions- og eksklusions kriterier, er der
identificeret fem artikler, der levede op til vores kriterier for søgningen (Se bilag 1).
Kendetegnet for de artikler som vi fandt, men ikke blev inkluderet, var at de havde et
medicinsk perspektiv på patienten med KOL.
5. Metode og teori (Fælles)
For at besvare projektets problemformulering, vil vi i 5.1 beskrive den
videnskabsteoretiske position. I 5.2 redegøres der for valg af metode, til indsamling af
empiri. I 5.4 beskrives etiske og juridiske overvejelser, i forbindelse med
dataindsamlingen. og i 5.5 vil analysestrategien blive beskrevet. Og afslutningsvis i 5.6, vil
teori til analyse blive beskrevet.
I dette bacholerprojekt, er der valgt et kvalitativt design til indsamling af empiriske data.
Det kvalitative design er velegnet til, at undersøge meninger, holdninger og erfaringer og
på denne måde indsamle en nuanceret empiri (Kvale 1997). Designet anvendes i dette
projekt, til at få en dybere indsigt i sygeplejerskernes subjektive holdninger, og oplevelser
(Ibid.).
5.1 Videnskabsteoretisk position (Fælles)
Problemformuleringen vil blive analyseret ud fra en humanvidenskabelig tilgang, og
omhandler hvilke udfordringer og problemstillinger, sygeplejersker oplever patienter med
KOL har i forhold til at forebygge genindlæggelser.
For at skabe en viden om sygeplejerskens subjektive bevidsthed, kræver det, at der opnås
en forståelse, og hermeneutikken er et redskab til, at opnå denne forståelse (Birkler 2011).
For at besvare problemformuleringen, vil vi derfor lave et empirisk studie, med afsæt i
hermeneutikken, da dette har fokus på at forklare og forstå meningen med, hvad
mennesker siger og gør.
Hermeneutikkens grundbegreber er læren om forståelse og tolkning, hvori forståelse og
forforståelse er to vigtige begreber (Dahlager & Fredslund 2011).
Ifølge Dahlager og Fredslunds udlægning af Hans - Georg Gardemars filosofi, skal man
anerkende at forforståelse påvirker forståelsen, og være villige til at sætte den på spil, for at
Side 14 af 54
en ny forståelse kan opnås (Ibid.). Forforståelsen afspejler sig i de formodninger,
fordomme og holdninger man har, når man møder en problemstilling.
Vi ønsker at få en dybere forståelse for problemstillingen, og vi er i den forbindelse villige
til, at sætte forforståelsen på spil. Denne har vi gjort os bevidst på forhånd. Vores
forforståelse og fordomme vil altid være til stede og udspringer af vores egen historicitet
som vi bærer på, både den personlige, fx vores sociale baggrund, køn, arbejde og
uddannelse, men også den samfundsmæssige historie og den sociokulturelle kontekst.
Inden projektets start var, vores forforståelse, at genindlæggelse af patienter med KOL,
ofte sker på baggrund af, at de ofte bliver udskrevet, uden at føle sig klar til det. De
mangler bl.a. information om deres videre forløb, samt hvordan de fremadrettet skal
håndtere deres sygdom, når de kommer hjem.
Forforståelsen er præget af de erfaringer, vi har opnået som sygeplejerskestuderende
gennem klinikken (Ibid.).
Når man undersøger en problemstilling nærmere, anvendes den hermeneutiske cirkel. Den
anvendes ved, at man deler helheden fra hinanden, så man får en række delelementer.
Delelementerne forstås ud fra helheden og helheden forstås ud fra en forståelse af
delelementerne (Olsen 2002). Når man fortolker, analyserer og forstår delelementerne samt
helheden, opnås der ny viden, og dermed en ny forforståelse (Kristensen 2011). I mødet
med andre individer og dermed andre horisonter, sættes individernes forforståelse i spil. På
denne måde, sætter man sig ind i den andens sted, og der vil ske en
horisontsammensmeltning. Dette er når man "sætter sig ind i en anden situation" uden at
glemme sin egen forforståelse. På denne måde bliver der skabt et fælles tredje, som
befinder sig, på den anden side af os selv og den anden (Dahlager & Fredslund 2011).
5.3 Empiriindsamling (Fælles)
Et kvalitativt interview er velegnet, når formålet med projektet er, at indhente beskrivelser,
af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne
fænomener (Olsen 2002). Når der arbejdes med de kvalitative interviews, ud fra en
hermeneutisk forståelsesramme, skal man forsøge at fortolke og forstå sine informanter
(Ibid.).
Et kvalitativt interview er et unikt materiale, som ikke er generaliserbart, idet interviewet
udspiller sig i en interaktion mellem interviewer og informant. Projektet er derimod
overførbar og kan derved overføres til lignende situationer. Til at udforme og strukturer
Side 15 af 54
vores interviewguide, der fokuserer på bestemte temaer, har vi har ladet os inspirere af
Steinar Kvale og Svend Brinkmann (Se bilag 2).
Fordelen ved kvalitative forskningsinterview er, at spørgsmålene stilles åbent, så
informanterne har mulighed for at svare med egne ord, samt ud fra egne erfaringer og
meninger (Kvale & Brinkmann 2009). På denne måde følger vi hele tiden informantens
vej, og sikre derved at få alle væsentlige elementer med. Fordelen kan også være, at
sygeplejerskerne i løbet af interviewet, kan ændre deres beskrivelser og holdninger til et
tema og opdage nye aspekter af de beskrevne temaer (Ibid.).
Udfordringen ligger dog i, at man hele tiden er ansvarlig for, at alle spørgsmål, bliver
besvaret tilstrækkeligt, så efterfølgende analyse kan laves (Christensen et al. 2012).
Empirisamlingen udføres, som semistruktureret interview, med udgangspunkt i Kvale og
Brinkmanns livsverdensinterview, der fokuser på interviewdeltagernes oplevelser og
opfattelser af deres liv og omverden (Kvale & Brinkmann 2009).
Et semistruktureret interview er opbygget ud fra temaer, der ønskes belyst i interviewet og
temaerne udspringer fra vores eksisterende forforståelse, samt problemformulering. Disse
temaer vil blive belyst i 5.5.
Interviewets struktur er ikke fastlagt, men er åben, således, at der er mulighed for at
interviewet formes ud fra den enkelte interviewdeltageres svar og fortællinger (Christensen
et al. 2012; Kvale & Brinkmann 2009).
For at informanterne er åbne og deler deres tanker, kræves det, at vi er opmærksomme på
at gøre situationen tryg og skabe en personlig kontakt. Dette gøres ved at vi, er åbne,
lyttende og kigger informanterne i øjnene, samtidig med, at vi er opmærksomme på vores
verbale og nonverbale sprog. Inden interviewstart, forklares formålet med interviewet,
samt rettighederne ved deltagelse.
Vi har valgt at lave tre semistrukturerede interviews, hvor informanterne er tre
sygeplejersker, fra to forskellige lungemedicinske afdelinger, i Region H. Dette er gjort,
for at undgå at afdelingernes kulturer, kommer til at påvirke undersøgelsesresultatet.
I forbindelse med empiriindsamlingen, har vi fundet vores informanter, ved at skrive til de
pågældende afdelingsledere, hvor vi her, har klargjort formålet med vores bachelorprojekt.
Afdelingslederne har, selv udpeget de informanter de havde mulighed for at stille til
rådighed. Her var det en sygeplejerske fra et hospital i Region H, og to sygeplejersker fra
et andet hospital i Region H. Alle interviewerne er forgået på selve afdelingerne.
Side 16 af 54
Vi har valgt begge at deltage under selve interviewende, da vi på denne måde havde
mulighed for, at sikre at vi fik mest mulig udbytte af vores empiri. Samtidig har det været
med til at sikre, at vores forforståelse ikke spænder ben for empiriindsamlingen. Der er på
skift stillet spørgsmål efter interviewguiden, samt brugt diktafon til optagelse, hvorefter det
er transskriberet ordret.
5.4 Etiske og juridiske overvejelser (Fælles)
Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, har i 2007 udarbejdet fire
videnskabsetiske krav. Kravene bygger på etiske principper, som angiver retningslinjerne
for god etisk standart i forbindelse med forskning, som involverer mennesker (Glasdam
2013). Principperne er: Princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om
ikke at gøre skade og princippet om retfærdighed (Ibid.).
Menneskets autonomi skal respekteres, som et selvstændig individ, og må ikke gøres til
genstand for videnskabelige formål, uden et eksplicit informeret samtykke (Sykepleiernes
Samarbeid i Norden 2003). Vi har derfor sikret os, at der skriftligt foreligger en frivillig
informeret samtykkeerklæring fra vores informanter. Princippet om at gøre godt indebærer,
at forskning skal være til potentiel nytte, for de grupper den retter sig imod, og at den
gruppe der indgår i forskningen, skal kunne nyde godt af resultaterne (Ibid.). Princippet om
ikke at gøre skade indebærer, at der ikke må forvoldes skadelige påvirkninger, på dem der
deltager (Ibid.). Vi har gjort overvejelser, omkring formulering af interviewspørgsmålene,
så informanterne føler sig godt tilpas, under interviewet.
Det sidste princip er princippet om retfærdighed (Ibid.). Derfor er det i
undersøgelsesøjeblikket vigtigt at udvise respekt, tillidsfuldhed og troværdighed overfor
informanterne. Dette gøres ved, at vi informere om, at informanternes deltagelse er
frivillig, og at de til enhver tid kan trække sig fra undersøgelsen. Hvis de trækker sig, vil
ingen af de informationer, de har bidraget med, blive anvendt. Derudover er de informeret
om, at deres oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt, samtidig med at
oplysningerne, der indgår i projektet bliver opbevaret forsvarligt, indtil projektet er
afsluttet, herefter makuleres alle oplysninger. Til sidst er de informeret om, at der ikke er
forbundet noget risici, ved deltagelse i projektet, (Se bilag 3).
Inden interviewet, har vi sikret os, at informanterne er blevet informeret om formålet med
undersøgelsen, samt undersøgelsen metode. Informanterne er herudover informeret om, at
vi har tavshedspligt i forbindelse med undersøgelsen (Glasdam 2013).
Side 17 af 54
Forud for interviewet, er vi forpligtet til at overholde Professionshøjskolen Metropols
juridiske retningslinjer, for dataindsamling til brug i opgaver (Sygeplejerskeuddannelsens
Ledernetværk 2013). Datamaterialet vil blive behandlet i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 410 § 1 stk. 5 (Retsinformation 2012). Derudover skal der indhentes en
mundtlig og skriftlig samtykkeerklæring fra informanterne (Sundhedsloven 2010), (Se
bilag 4 & 5).
5.5 Analysestrategi (Fælles)
Projektets empiriske materiale, vil blive analyseret ved hjælp af Dahlager og Fredslunds
metodiske udlægning af hermeneutikken. Dahlager og Fredslund præsenterer en fire tins
metode, til at opnå en ny forståelse, af de transskriberede interviews (Dahlager &
Fredslund 2011). I de tre første trin foregår en dekontekstualisering, hvor dele af materialet
adskilles fra helheden for nærmere gennemgang.
Første trin består i, at lytte alle interviewene igennem og dernæst læse alle interviewene
igennem, for på den måde, at få et helhedsindtryk (Ibid.). Vi vil her sætte vores
forforståelse i parentes, for at lade interviewet komme til orde, og på denne måde forholder
vi os åben i forhold til den transskriberede tekst.
I andet trin er der fokus på hvad teksten siger, og der forsøges at finde en dybere mening
med indholdet af udsagnene, uden at stille spørgsmålstegn ved det sagte. De
meningsbærende enheder tildeles et tema ud fra informanternes egen begrebsverden
(Ibid.). Andet trin resulterer ofte i mange forskellige temaer. Hos os er det resulteret med ni
temaer som er: Angst og utryghed hos patienten med KOL - patienterne er ikke i stand til
at håndtere deres sygdom - patienterne mangler viden og information under indlæggelse og
i udskrivelsesforløbet - sygeplejerskernes forslag og interventioner til, hvad der
fremadrettet kan gøres, for at forebygge at patienten med KOL bliver genindlagt - utryghed
ved at være alene hjemme - strukturerede udskrivelsesforløb og samtaler –
sygeplejerskerne nedprioritere information til patienterne - patienterne føler ofte, at de ikke
har haft en udskrivelsessamtale - og sygeplejerskerne mangler viden om sygdommen og
håndteringen af den. I tredje trin, er det derfor nødvendigt med en operationalisering og
ordning af de forskellige temaer. I andet trin kom vi frem til ni temaer. Nogen af disse
temaer overlapper hinanden, og vi vil derfor i tredje trin reducere temaerne til tre, der vil
danne overskrift for vores analysedel.
Side 18 af 54
De tre temaer er følgende:

Angst og utryghed hos patienten med KOL

Patienterne er ikke i stand til at håndtere deres sygdom

Patienterne mangler viden og information under indlæggelse og i
udskrivelsesforløbet
I fjerde trin sker en både en rekontekstualisering, og den hermeneutiske cirkel kommer i
anvendelse, hvilket vil sige, at temaerne sammensættes på ny, hvorefter man retter sit
fokus på relationerne mellem dem. For på denne måde, at finde en mening med den
indsamlede empiri og derigennem finde svar på projektets problemformulering (Ibid.). I
fjerde trin laves der en analyse af de tre temaer. Vi identificerer vores transskriberede
materiale med farvekoder, og efterfølgende vil den hermeneutiske analyse begynde. Her
vil vi via vores forforståelse analysere hvad informanterne siger, samt analysere hvordan
det kan være med til at besvare vores problemformulering.
Vi kan samtidig stille spørgsmål til den transskriberede tekst, med udgangspunkt i to
teoretikere, som underbygger citater fra vores informanter. Dette vil blive beskrevet i afsnit
5.6.
5.6 Teori til analyse (Fælles)
Der vil her blive redegjort for teorier, som kan perspektivere vores informanters udtagelser,
eller som referenceramme til at opnå forståelse for informanternes udsagn. Det teoretiske
afsæt vil tage udgangspunkt i Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, og
Joyce Travelbees teori om håb og håbløshed. Teorierne bidrager til en forståelse, af det
vores informanter siger. Herudover hævder både Antonovsky og Travelbee, at håbet kan
give det enkelte menneske, styrken til bl.a. at håndtere tab, ensomhed og lidelse.
Derudover kan håbet være en altafgørende faktor, for at patienten ikke giver op
(Antonovsky 2000 & Travelbees 2010). Derfor er det ifølge os, vigtigt at sygeplejersken
sørger for at hjælpe patienten til, at opnå begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed
samt håb.
5.6.1 Oplevelse af sammenhæng (Fælles)
Aaron Antonovsky (1923-1994), var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk
sociologi. Antonovskys teori oplevelse af sammenhæng (OAS), omhandler hvorledes
individer håndtere forskellige stressfaktorer i livet (Antonovsky 2000). OAS består af 3
Side 19 af 54
komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, og disse komponenter
spiller en central rolle i OAS. Jo stærkere OAS er, dets nemmere er det for den
pågældende, at håndtere stressede situationer (Ibid.).
Begribelighed defineres ifølge Antonovsky, ud fra hvorvidt individet oplever stimuli, som
sammenhængende, struktureret og forståelige. Håndterbarhed forstås ved individets
håndtering af livssituationen og handler om hvorledes man føler, man har ressourcer nok til
at imødekomme, de krav individet bliver stillet overfor. Meningsfuldhed er
motivationskomponenten og omhandler vigtigheden af, at være involveret i de processer,
der former ens skæbne, såvel som ens erfaringer. Et menneske med stærk oplevelse af
meningsfuldhed, vil se problemer som en udfordring, frem for en byrde. Antonovsky ser
denne komponent, som den vigtigste i OAS (Ibid.).
Ud fra ovenstående kan disse begreber være medvirkende til, at belyse vores
problemformulering. Vi finder teorien relevant, da vores forforståelse er, at OAS på sigt er
med til at forebygge genindlæggelser. Teorien belyser sygeplejerskens mulighed for at
hjælpe patienten med, at opnå en stærk OAS i forbindelse med håndteringen af KOL.
5.6.2 Håb og håbløshed (Fælles)
Joyce Travelbee (1926-1973) var en amerikansk sygeplejerske, hvis teori byggede på
et eksistentialistisk menneskesyn. Dvs. at mennesket hele tiden stilles overfor valg, og
konflikter, og er ansvarlige overfor de valg de træffer i livet. Hovedtrækket i Travelbees
teori er, at det er sygeplejerskens opgave, at etablere et menneske-til-mennske-forhold.
Hendes tanke er, at man skal forholder sig til hinanden som unikke individer, i stedet for
patient og sygeplejerske, så man er på lige fod med hinanden, hvilket kræver at facaderne
brydes (Travelbee 2010).
Ifølge Travelbee har sygeplejersken en vigtig rolle i forbindelse med patientens oplevelser
af håb og håbløshed. Hun mener at håbet gør mennesker i stand til at håndtere lidelsen, og
håbet udspringer af tilliden til medmennesket. Håbet har seks forskellige karakteristika
ifølge Travelbee: Håbet er stærkt knyttet til afhængighed af andre, håb er
fremtidsorienteret, håb er relateret til valg, håb er relateret til ønsker, håb har tæt
sammenhæng med tillid og udholdenhed og håbet er relateret til mod (Ibid.). Det er
sygeplejerskens opgave, at hjælpe den syge med at bevare håbet og undgå håbløshed.
Omvendt er det også sygeplejerskens opgave, at hjælpe det individ, som oplever
håbløshed, med at genfinde håbet.
Side 20 af 54
Ifølge Travelbee kan man ikke give håb, men man kan give den syge de redskaber, der skal
til for at finde håbet. Dette kan gøres ved at sygeplejersken er tilgængelig,
imødekommende og villige, til at tale med patienten om dennes bekymringer og
vanskeligheder. Håbløshed kan opstå når patienten med KOL mister troen på, at der kan
ske nogle positive ændringer, og patienten holder derved op med at løse sine problemer
eller håndterer livets vanskeligheder (Ibid.).
Vi finder teorien relevant, da vi herigennem kan få en bedre forståelse af sygeplejerskens
perspektiv af patienter med KOL.
Vores forforståelse er, at hvis sygeplejersken kan hjælpe patienten med at opnå håb, kan
dette være med til at forebygge genindlæggelser, fordi de herved kan blive i stand til at
håndtere deres sygdom bedre.
Håb er en mental tilstand, der hjælper mennesket til at være i stand til at håndtere stressede
og vanskelige situationer. Håb er karakteriseret ved et ønsket om, at nå frem til et mål.
Dette mål skal være kombineret med en realistisk forventning til, at målet i sig selv kan
opnås, og at det vil være med til at forandre livet. Håb er essentielt hvis patienten skal opnå
forbedring og forandring af situationen (Travelbee 2010).
6. Analyse (Fælles)
I det følgende afsnit, vil vi analysere det empiriske materiale, med udgangspunkt i
problemformuleringen og ved hjælp, at den valgte teori. I de tre temaer, vil der ses et
overlap af temaerne, da angst, utryghed, håndtering, og manglende viden og information,
alle i større eller mindre grad, overlapper hinanden.
Informanterne er alle tre sygeplejersker, de vil i analysen blive benævnt som sygeplejerske
A, B og C. Sygeplejerske A, arbejder i et ambulatorieafsnit, hvor hun har været udgående
lungesygeplejerske i 5 år. Herudover underviser hun personalet på sengeafsnittet.
Sygeplejerske B har været på lungemedicinsk afdeling i lidt over 10 år, og sygeplejerske C
har været på lungemedicinsk afdeling i 7 år. Sygeplejerske B og C er begge en del af den
daglige pleje.
6.1 Angst og utryghed hos patienten med KOL (Karina)
Under vores interview af de tre informanter, kom det frem at der var bred enighed om, at
den hyppigste problematik for genindlæggelser af patienter med KOL, ofte skyldes
patienternes angst og utryghed. Sygeplejerskerne er enige i, at patienterne mangler råd og
Side 21 af 54
vejledning om, hvad de skal gøre i specifikke situationer, som f.eks. hvordan de håndterer
deres angst og utryghed under indlæggelse, men også når de kommer hjem til eget hjem.
Denne viden kan være med til at reducere patienternes angst.
Under interviewet af sygeplejerske C, bliver hun spurgt om, hvorvidt hun oplever forskel
på hvordan patienter der bor alene, håndterer deres angst og utryghed, i forhold til hvordan
patienter med hjemmeboende ægtefælle, håndterer denne problematik.
”Der er stor forskel. Og det er jo igen angsten, utrygheden ved at der er
nogen, til at støtte op om dem. Så ved de, at hvis de får det dårligere, så er der en der kan
hjælpe dem med at, ringe efter hjælp, eller ja. Hjælpe dem med at tage medicinen. Så det er
angsten, angsten for at være alene hjemme, angsten for at ja.. At de dør.. Hver gang de får
en svær forværring af deres KOL”.
Vi kan her se, at sygeplejersken vurderer at det er altafgørende for patienten, at denne har
et stabilt netværk omkring sig, fx en ægtefælle.
Hvis patienten er alene under en eksacerbation, har de naturligvis ikke nogen til at støtte op
om dem, eller til at hjælpe dem, når de synes, at angsten bliver for uovervindelig. Det at de
er alene bliver altså altafgørende for, hvor angste de bliver i den enkelte situation.
Ud fra citatet fra sygeplejerske C, kan vi derved analysere os frem til, at dem der bor alene,
oftere føler at de skal se døden i øjnene.
Denne angst kan en ægtefælle derfor være med til at reducere, blot ved at være til stede. Vi
ser altså her, en tydelig forskel på, hvordan patienter med KOL håndterer deres angst og
utryghed.
Ovenstående belyser ud fra Travelbees teori, vigtigheden i, at patienten har et netværk
omkring sig, deriblandt til sin familie, venner og sygeplejersken. Samtidig er det vigtigt, at
det enkelte menneske har tillid til sin omverden. Det at have tillid til sin omverden,
beskriver hun, kan være med til at danne håb for patienten. Samtidig skal patienten også
have en tro på, at disse personer ønsker at hjælpe, når patienten har brug for det, da
mennesker som står én nær, kan være en værdifuld støtte, i en vanskelig fase i livet
(Travelbees 2010). Så når sygeplejerske C fortæller at hun tydeligt kan se, at enlige
patienter med KOL, håndterer deres angst ringere, end dem med ægtefælle, mangler de
grundlæggende det, som Travelbee kalder for en værdigfuld støtte. De vanskelige faser i
deres sygdomsforløb, står de med selv, og denne ensomhed er i sig selv angstprovokerende
for dem. Ligeledes beskriver sygeplejerske B, samme problematik således:
Side 22 af 54
”De bliver jo rædselsslagene fordi de er alene. Ja, jeg kan tydeligt se, at dem
som har en rask ægtefælle de bor sammen med, de bliver genindlagt oftere ind dem der bor
på plejehjem, hvor der er døgn personale. Vi har haft patienter her, som er kommet her tre
gange på en måned, men når de så endelig får en plejehjemsplads, så ser vi dem ikke i
årevis, fordi så er der personale omkring dem”.
Ud fra empirien kan det altså se ud som om, at det er essentielt at patienten har et stabilt
netværk omkring sig, som kan hjælpe dem med at håndtere deres angst og utryghed. Vi
kan ud fra de to citater se, at begge sygeplejersker har den samme oplevelse af, hvordan
patienternes utryghed præges af, hvorvidt de er alene, eller har et netværk omkring sig. Vi
kan derfor analysere os frem til, at det således har stor betydning for, hvordan den enkelte
patient, håndtere det, at komme tilbage til eget hjem.
Sygeplejersken bør i samarbejde med patienten, hjælpe denne til at finde frem til, en måde
hvorpå den enkelte patient kan lære at håndtere deres angst, når – eller inden den opstår. På
denne måde kan sygeplejersken på sigt, være med til at forebygge genindlæggelser, samt
reducere angsten, således at de kan føle sig afslappet. Vi kan i denne sammenhæng, se
paralleller til det som Antonovsky (2000) betegner som, det at opnå en oplevelse af
sammenhæng (OAS). OAS kan være stærk eller svag. For at opnå en stærkere OAS, er det
ifølge Antonovsky, afgørende at patienten har nogen livs områder, som denne synes er
vigtige, som f. eks familie eller fritidsinteresser. Samtidig vil en person med en stærk OAS,
have en rolighed og selvsikkerhed (Ibid.). Vi ser ud fra informanternes citater, at de fleste
patienter med KOL der bor alene, har en svagere OAS, end dem med en ægtefælle eller
andet netværk omkring dem. For at styrke patienten til at få en stærkere OAS, kan
sygeplejersken hjælpe patienten, med at fjerne fokus fra sygdommen, ved at hjælpe denne
med at bevare de livsområder som er vigtige for den enkelte patient. Samtidig skal hun
informere patienten om, at den oplevelse de har af angst, er en naturlig del af sygdommen.
I interviewet af sygeplejerske B, bliver hun spurgt om, hvilke udfordringer og
problemstillinger hun oplever, at patienter med KOL har, i forhold til at forebygge
genindlæggelser.
”Tit når jeg spørger hvad der gik galt der hjemme, så var det, at de var
utrygge, de var bange, de kunne ikke få luft, og ringede 112. Og det gør man jo. Man
sidder i en stor lejlighed alene og man kan ikke få luft, det ville jeg da også gøre. Og hvis
man ringer 112 og siger at man ikke kan få luft, så kommer de lige med det samme. Det er
den hurtigste respons. Og jeg tror, KOL er det mest uhyggelige at fejle i hele verden. Det
tror jeg.. Mmm.. Så kan du ikke få luft. Altså, jeg tænker virkelig, at det må være noget af
Side 23 af 54
det mest angstprovokerende overhovedet at fejle, Øhm, og derfor kan jeg godt forstå de
kommer igen”.
Når sygeplejersken fortæller at patienterne ofte ringer 112, når de får KOL i eksacerbation,
kan det se ud som om at patienterne bevidst søger mod en indlæggelse, for på denne måde
at være i blandt andre mennesker. Angsten for at være alene, samt det, ikke at kunne få luft
er derfor altoverskyggende for dem.
Denne angst tolker vi, ud fra hermeneutikken, kan være med til at give patienterne en
følelse af det, som travelbee beskriver som håbløshed. Håbløshed kan opstå når patienten
med KOL mister troen på, at der kan ske positive ændringer, og patienten holder derved op
med at løse sine problemer eller håndtere livets vanskeligheder (Travelbee 2010). Ud fra
denne teori og fra informanternes citater, ser vi at patienter der bor alene, er i større risiko
for at komme til at føle håbløshed.
Sygeplejerske A bliver under vores interview, spurgt ind til hvad hun oplever årsagen er, til
patienternes angst og utryghed under indlæggelse.
”Det er det med at patienterne ikke ved, hvad de skal gøre, så bliver de jo
bange og bliver nervøs og tænker ja, så det jo nu, jeg skal stille skoene, det jo klart. Og er
der noget der virkelig fremmer deres angst hos de her KOL patienter, så er det når der
kommer personale hen til dem, som ikke aner en dyt om hvad de egentlig fejler. Øhh, og
bare gerne vil hurtigere videre til den næste patient, ikke. Det her stress og jag, kan sagens
fremprovokere at patienten oplever en eksacerbation”.
Her ser vi at sygeplejerskernes viden, om den enkelte patient med KOL, men også
sygdommen i sig selv, er afgørende for, om den enkelte patient oplever utryghed. Det
bliver ud fra citatet, tydeligt for os, at genindlæggelser af patienter med KOL, ofte bliver
en konsekvens af hverdagens hurtige tempo på de lungemedicinske afdelinger. Vi ser
ydermere en problematik i, at afdelingens ikke har kendskab til, hvad de fejler, hvilket kan
fremprovokere en eksacerbation.
Ifølge Travelbee (2010) har sygeplejersken ikke mulighed for at give patienten med KOL
håb, men hun kan derimod give patienten, de redskaber, der skal til, for at finde håbet. Hun
kan herudover også tilrettelægge miljøet omkring patienten, så dennes muligheder for at
opnå håb, bliver større. Vi tolker at hvis sygeplejersken er i stand til at hjælpe patienten til
at opnå et håb, vil disse være bedre i stand til at håndterer næste gang de får en forværring
af deres KOL. Håbet kan derved hjælpe patienten til at se, at det er muligt at få kontrol
Side 24 af 54
over sygdommen og derved den angst der ofte medfølger. Da informanterne er enige om,
at angst og utryghed er de største faktorer til patienter med KOL hyppige genindlæggelser,
kan vi formode at de mange genindlæggelser på længere sigt kan reduceres, såfremt
sygeplejersken er i stand til at hjælpe patienten med bl.a. at opnå håb.
6.2 Patienterne er ikke i stand til at håndtere deres sygdom (Maria)
Der var stor enighed i informanternes udsagn om, at patienter med KOL mangler
vejledning og information om, hvordan de skal håndtere deres sygdom, samt hvad de kan
gøre i de situationer, hvor de for en eksacerbation. Vi ser at håndteringen og denne
manglende viden, samt patienternes utryghed kan føre til genindlæggelser af patienter med
KOL. Under interviewet bliver sygeplejerske B spurgt, om hun oplever, om der er nogen af
patienterne der har sværere ved, at håndtere deres sygdom end andre. Hvortil hun svarer:
”Ja, helt klart. Især de yngre KOL patienter midt i 50'erne, fylder mest, fordi
de er helt chokerede over, jamen, jeg kan jo ikke få luft. Altså, nej. Det er fordi du har
KOL. Hvor det er lidt mere gradvist gennem livet, hos dem på 85. De yngre kan ikke
håndtere deres situation, de kan ikke håndtere denne her sygdom, og det giver ikke mening
for dem”.
Her ser vi at patienterne håndtere deres sygdom forskelligt, og sygeplejersken beskriver, at
det især er de yngre patienter med KOL, der kan have svært ved håndteringen. Yngre
patienter er ofte ikke forberedt på, pludselig at få en kronisk diagnose. Vi tolker at det er de
ændrede livsvilkår, der gør det svært for den yngre patient, at håndtere sygdommen. For at
hjælpe patienten i håndteringen, bør sygeplejersken hjælpe patienten til, at erkende den
opståede situation, føle at den kan håndteres, samt at motivere patienten til, at overkomme
situationen. Vi ser her, at sygeplejersken oplever, at patienternes udfordringer ligger i det,
at håndtere deres sygdom.
Hvis sygeplejersken er i stand til at hjælpe patienten med, at opnå håndtering kan det
måske på længere sigt, være med til at forebygge genindlæggelser af patienter med KOL.
For at sygeplejersken kan hjælpe den enkelte patient, til at opnå håndtering af sin sygdom,
kan man ud fra Antonovsky, benytte teorien om OAS, hvori håndterbarhed er en, af de tre
delkomponenter (Antonovsky 2000). Ifølge Antonovskys teori, er det vigtigt at
sygeplejersken er opmærksom på patientens indre og ydre ressourcer ved udskrivelse.
Side 25 af 54
Håndterbarhed handler om, hvorvidt den enkelte patient har ressourcer nok til rådighed, til
at imødekomme de krav, de bliver stillet overfor. Disse ressourcer kan både være nogle
som patienten selv har, men ressourcerne kan også komme fra de mennesker, som
personen stoler på og har tillid til. Dette kan være familie, men det kan også være
sundhedspersonalet f.eks. sygeplejersken (Ibid.).
Sygeplejerske A blev spurgt ind til, hvilke udfordringer hun oplevede i forbindelse med at
forebygge genindlæggelser af KOL patienter, hvortil hun svarede:
”Jeg fornemmer lidt, at fordi der er så travlt, stiller nogen af
sygeplejerskerne meget ledende spørgsmål, så det er ja/nej svar, fordi den der store øhh..
Samtale er der ikke tid til. Og det er bare rigtig ærgerligt, for der er rigtig mange
informationer der går tabt. Og hvis ikke vi lytter til patienten, så risikere vi bare at de
kommer ind igen, for så har vi ikke handlet på deres egentlig problem”.
Her ses tydeligt, at sygeplejerskerne ikke giver sig tid til, at afdække patienternes
ressourcer og dermed heller ikke, hvad der skal til for at gøre livet med sygdommen
håndterbar. Hvis patienterne ikke får den nødvendige information, til hvordan de skal
håndtere deres sygdom, så kan de risikere, at blive genindlagt. Og at gå med den uvished
om, hvornår den næste genindlæggelses finder sted, må virkelig gøre patienterne utrygge.
I forhold til Antonovskys teori spiller håndterbarhed en central rolle, i patienternes
håndtering af sygdom (Antonovsky 2000). Samtidig spiller patienternes ressourcer, også en
vigtig rolle, da patienterne skal håndtere det at være kronisk syg, når de kommer hjem,
samt den angst som sygdommen ofte medfører. Derudover skal de også håndtere
uvisheden om, hvornår næste genindlæggelse finder sted. Dette belyser sygeplejerske A
således: ”Det er jo helt nogle basale ting for hvordan man håndtere sin sygdom og hvis
man ikke får dette af vide, så det klart så bliver man bange, og når der er noget der er mest
angstprovokerende så er det at man ikke kan få vejret”.
Af citatet fremgår det at, der er mangel på information. Patienterne bliver bange fordi
sygeplejerskerne ved indlæggelsen, ikke har talt med dem om, hvordan de skal håndtere
deres sygdom når de kommer hjem, samt hvordan de skal håndtere angsten ved ikke at
kunne få luft. Således kan det se ud som om, at der er indikationer på, at en mulig årsag til
genindlæggelser kan være, at patienterne, har det Antonovsky vil beskrive som en lav
håndterbarhed (Ibid.).
Side 26 af 54
Sygeplejersken beskriver bl.a. at patienterne sommetider, op til flere gange dagligt, føler at
de skal dø. Følelsen af at døden kommer tæt på, opstår i de situationer hvor patienterne får
KOL i eksacerbation. Det må være angstprovokerende for patienten, at føle de skal dø hver
gang det sker, og så det jo ganske naturligt, at søge trygheden på sygehuset, hvor de
sundhedsprofessionelle skulle være eksperterne inde for området.
Ovenstående kan samtidig kobles på Antonovskys teori, der siger at patienterne ofte føler
sig som et offer for omstændighederne, samt at livet behandler en uretfærdigt, når man har
en lav håndterbarhed. Dette ses ved, at hvis patienterne med KOL ikke får de redskaber,
samt informationer om hvordan de skal håndtere deres sygdom, så får de sværere ved at
håndtere deres situation, og på den måde vil de have en lav håndterbarhed.
Vi ser vigtigheden i, at sygeplejerskerne får talt med patienterne om hvordan de håndtere
deres situation når de kommer hjem. Det er sygeplejerskernes job via viden og vejledning,
at skulle finde frem til hvor stærk en oplevelse, af håndterbarhed den enkelt patient har.
Samtidig skal sygeplejersken være bevidst om, at hjælpe den enkelte patient med, at
trække på de ydre ressourcer, bl.a. via patientens netværk. Ved at få hjælp, viden og støtte
fra ovenstående, kan patienten opnå følelse af håndterbarhed og håb.
Ifølge Travelbee (2010) kan den motiverende faktor være, det at have et håb. Dette kan
medføre, at patienterne bedre kan håndtere stressende situationer, f.eks. Det at have KOL.
Dette belyser sygeplejerske C ud fra følgende citat:
”Det jo svært, at forholde sig til, det at ens tilstand bare gå ned ad bakke, og
lungerne bare ja. Man bliver mere og mere forpustet, og man kan mindre, i forhold til ens
jævnaldrene. Man skal lave dagligdagstingene om, mange gange, efter hvordan man har
det lungemæssigt. For dem der er hårdest ramt, er jo mest modtagelige, især i denne her
periode nu her. Bare det her fugtige vejr, det er nok til at vælde dem”.
Af citatet fremgår det, at sygeplejerskerne oplever at patienterne med KOL har svært ved
at deres tilstand, bare går ned af bakke og at de kan mindre i forhold til deres
jævnaldrende. Dette kan tyde på, at de har svært ved at håndtere den situation de nu er
kommet i, og at de måske kan føle det hele er håbløst. I og med vejret kan vælde dem, kan
det have betydning for om de isolere sig, og ikke kommer ud blandt andre.
Travelbees teori om håb og håbløshed, belyser endvidere sygeplejerskens mulighed for at
hjælpe patienten med, at bevare håb og undgå håbløshed. Dette kan hun gøre ved at være
Side 27 af 54
tilgængelig og vise at hun er villig til, at hjælpe patienten og tale med denne, om det der
optager dem og de problemer som de oplever.
Hvis sygeplejersken formår, at hjælpe patienten i forhold til Antonovskys teori, om at opnå
oplevelse af sammenhæng, tolker vi, at det på sigt, kan være med til at forebygge
genindlæggelser af patienter med KOL. For hvis patienten med KOL, kan håndtere deres
sygdom, og de kan bevare håbet, vil de derved bedre kunne opnå det som Antonovsky
kalder meningsfuldhed (Travelbee 2010 & Antonovsky 2000).
Sygeplejerske A, bliver spurgt ind til, om hun oplever forskel på hvem der bliver
genindlagt: ”Kan ikke se nogen rød tråd i hvad det angår. Men til gengæld kan jeg se en
rød tråd i håndtering af det, hvis ikke de lærer hvordan de skal håndtere deres sygdom. Det
er alfa omega ”.
Her ses en vigtighed i at lære, hvordan patienter med KOL håndtere deres sygdom, for hvis
patienterne kender deres symptomer på åndenød og forværring, jo bedre kan de håndtere
situationen og opnå handlekompetence, autonomi og livskvalitet. Hvis de formår at bevare
håbet, og samtidig acceptere situationen, vil de have nemmere ved at håndtere deres
sygdom.
For at sygeplejersken kan være med til at bevare patientens håb, er det ifølge Travelbee
(2010) vigtigt at sygeplejersken er bevidst om sin adfærd. Håb og tillid er tæt beslægtet, og
sygeplejersken skal derfor vise, at hun ønsker at hjælpe patienten når denne har behov for
det. Dette gælder både patientens behov inden for de fysiske, psykiske, sociale og åndelige
aspekter. Ud over faglige kundskaber er det vigtigt, at sygeplejersken besidder både
pædagogiske og kommunikative kundskaber, men også personlige kvaliteter gør
sygeplejersken i stand til at kunne vejlede patienter med KOL.
6.3 Patienterne mangler viden og information under indlæggelse og i
udskrivelsesforløbet (Fælles)
Fra interviewene kom det frem, at alle tre sygeplejersker, oplever at de ikke formår at give
patienten med KOL, tilstrækkelig viden og information, under indlæggelse og i
udskrivelsesforløbet. De beskriver, at de oplever en tendens til at fokusere på de praktiske
ting, og ofte kommer til at skubbe informationsdelen i baggrunden. Problemstillingen,
kommer til utryk i selve udskrivelsesforløbet, hvor sygeplejerskerne ser, at patienterne
mangler viden og information om deres sygdom, samt håndteringen heraf. Sygeplejerske C
beskriver problematikken således:
Side 28 af 54
”Der skal ikke ret meget til, hvis der er sygdom her hos os, så skal vi jo også
løbe hurtigere. Og det gør jo, at vejledninger og alt ting, bliver hurtigere. Hvilket er dårligt
for patienten. Men hvis det vælter ind, og der er sygdom og sådanne ting, så må man jo
gøre det lidt ligesom hvis man har en rød, grøn og gul dag. Og hvis det er en gul dag, så
bliver det kun det mest nødvendige. Og der er der så nogen ting der ikke bliver gjort, som
der bør gøres. Og så kan det jo ske det, at patienten kommer ind igen, fordi at øh… tingene
er gået lidt for hurtigt”.
Her ser vi tydeligt, at sygeplejersken er bevidst om, at tingende ofte går for hurtigt, og
prioriterer, kun at gøre det mest nødvendige, hvis der sygdom i personalegruppen. Dette
kan skabe et potentielt problem, da vores erfaringer siger os, at sygeplejerskers vurdering
af, hvad det mest nødvendige er, ofte er forskellig. Vi ser det som et problem, da vi vurdere
at ovenstående kan resultere i, at patienterne med KOL ikke for den optimale sygepleje,
som vi vurderer, både skal indeholde praktiske ting, som f.eks. hjælpe til personlig pleje,
men som i høj grad også indeholder viden, information og vejledning. Vi ser at denne
mangelhed i sidste ende, kan resultere i, at patienten med KOL genindlægges.
Ud fra ovenstående ser vi det relevant at benytte den første delkomponent, begribelighed i
Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng. For at opnå begribelighed, er det
væsentligt at patienten har viden om sin sygdom.
Denne viden skal være på plads, før man ifølge Antonovsky har en stærk oplevelse af
begribelighed, som omhandler problemstillinger og hændelser i livet. Disse er
strukturerede, forståelige og forudsigelige, dvs. at den der har en høj grad af begribelighed,
har en stor forståelse for, hvad der sker omkring sig (Antonovsky 2000).
For at sygeplejersken kan hjælpe den enkelte patient til at opnå begribelig, er det derfor
vigtigt at hun er i stand til, at give patienten viden og information om den enkeltes sygdom
og håndtering heraf. På denne måde kan sygeplejersken være med til at styrke patientens
oplevelse af begribelig. I forbindelse med videregivelse af information til patienten ser vi,
det vigtigt at være bevidst om, at forskellige patienter kan have forskellige behov. Vi har
erfaret at nogle patienter har behov for meget og fyldestgørende information, mens andre
patienter kan se dét at få meget information, som uoverskueligt. Derfor er det vigtigt at
sygeplejersken tilpasser graden af information, til den enkelte patient.
Sygeplejerske B bliver spurgt ind til, hvordan hun sikre at den enkelte, får viden om
information om, hvordan de kan håndtere deres sygdom.
Side 29 af 54
”Der kunne da godt gøres noget mere. Men jeg tænker at det er langt mere ud
til det primære. Hmm, det ikke i hvert fald vores kerneydelser. Selvfølgelig skal vi
informere om hvad de fejler og sådan noget, men når de er på hospitalet, så er det medicin,
det er planlægning, koordinering, det er ernæring, det er.. Altså, så det er sådan mere akut,
her og nu behandling. Og så snart vi ser en bedring, så snart vi ser, at nu har de ikke behov
for hospitals hjælp mere så er det ud og hjem. Og så må vi henvise til de rigtige steder”.
Ud fra citatet ser vi, at sygeplejersken prioriterer den akutte behandling, og hun ligger
samtidig ansvaret ud til primærsektorerne.
Hun siger direkte, at information, om hvordan patienterne kan håndtere deres sygdom, ikke
er hospitalssygeplejerskernes kerneydelser. Hun er dog bevidst om, at der sagtens kan
gøres mere for at give patienterne viden og information, men det kan tyde på, at denne
sygeplejerske ikke er sit ansvar bevidst, og at hendes tanke om at der burde gøres mere,
ikke føres ud i praksis. Vi ser her et stort problem, da sygeplejerskens kernefaglighed både
rummer etisk holdning og ansvarlighed, hvor hun her skal tage hensyn den til enkelte
patient, i udøvelsen af professionel sygepleje og omsorg. Sygeplejerskens kernefaglighed
indebærer endvidere både den sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende,
behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje (Retsinformation 2008). Derved
vurderer vi at dét, at informere patienten om håndtering af sin sygdom, er en del af
sygeplejerskens kernefaglighed.
Sygeplejerske B bliver også spurgt ind til, hvorvidt hun tror at denne hurtige behandling,
kan være skyld i de mange genindlæggelser der ses hos patienter med KOL.
”Det er svært at sige. Øhh.. Der er i hvert fald noget de er utrygge ved, eller
nogen informationer de ikke har fået fat i, eller at vi ikke fik formidlet det ordentligt er det
nok nærmere.. Øhh.. Jeg bilder mig ind, at lige meget hvor meget vi havde informeret, og
hvor sikre vi havde været på, at de havde forstået os, så var de alligevel kommet ind igen,
inden for en måned”.
Her beskriver sygeplejersken at hendes oplevelse er, at lige meget hvor meget information
hun videregiver til den enkelte patient, vil denne alligevel blive genindlagt før eller siden.
Dette citat vidner også i større grad om, at hun på nogle punkter ikke er sit ansvar bevidst
som sygeplejersker. Som sygeplejerske mener vi, at det er en del af hendes ansvar, altid at
dele sin viden og give patienterne information, i den udstrækning den enkelte ønsker det.
Side 30 af 54
Også selvom sygeplejersken har tro på, at patienterne trods denne information,
genindlægges.
Sygeplejerske A ser også problematikken, omkring manglende information til patienterne.
”Jeg fornemmer lidt, at fordi der er så travlt, stiller nogen af sygeplejerskerne
meget ledende spørgsmål, så det er ja/nej svar, fordi den der store øhh.. Samtale er der ikke
tid til. Og det er bare rigtig ærgerligt, for der er rigtig mange informationer der går tabt. Og
hvis ikke vi lytter til patienten, så risikere vi bare at de kommer ind igen, for så har vi ikke
handlet på deres egentlig problem”.
”Men det er viden der mangler hos personalet og selvfølgelig har man ikke den nødvendige
viden, kan man heller ikke uddanne personalet, patienterne eller borgerne til selv at
håndtere deres sygdom”. Her beskriver sygeplejerske A problematikken set med andre
øjne. Denne sygeplejerske er modsat sygeplejerske B, i stand til at se, at det er
sygeplejerskernes ansvar, at sørge for at dele viden og information med patienterne.
Selvom hun er bevidst om hendes ansvar, er det stadig tydeligt for hende, at tid og
ressourcer ofte spiller en afgørende rolle. Hun beskriver at hendes oplevelse er, at de ofte
ikke har tid til at tage længere samtaler med patienterne. Samtidig ser hun også at det er
vigtigt, at klæde patienterne på så de opnår en forståelse af deres sygdom, samt en viden
om, hvordan de skal håndtere den. Hun oplever, at en af grundende til at patienterne ofte
genindlægges, kan være at sygeplejerskerne ikke formår at lytte til den enkelte patient og
dennes problemstillinger. Vi analyserer, at hvis sygeplejersken mangler viden om KOL,
kan det være udfordrerne for dem, at være i stand til at klæde patienterne på til at håndterer
sygdommen og dermed være med også være med til at forebygge genindlæggelser.
Vi ser her at det kan være vanskeligt for sygeplejerskerne på de lungemedicinske
afdelinger, at nå rundt om hele sygeplejen. Information og vidensdelen til patienterne går
tabt, både som et led i deres travle hverdag, men for nogle sygeplejersker, også fordi disse
ikke er klar over vigtigheden i netop information, hvilket vi ser, kan være med til at øge
hyppigheden af genindlæggelser hos patienten med KOL.
Sygeplejersken skal derfor være i stand til, at tilrettelægge sin vejledning, viden og
information, så denne er tilpasset til den enkelte patients OAS. Ligeledes skal
sygeplejersken være villig til at bruge sig selv, som en aktiv ressource. Derudover er det
vigtig, som sygeplejerske, at sørge for, at patienten har medbestemmelse omkring
sygeplejen.
Side 31 af 54
7. Diskussion af metodevalg (Fælles)
I følgende afsnit vil vi diskutere analysens fund, i forhold til den valgte metode.
Dette projekt er et empirisk materiale, hvor empirisamlingen blev indsamlet ved udførelsen
af tre semistruktureret interviews, med udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns
livsverdensinterview (Kvale & Brinkmann 2009). Metoden bruger ikke objektive og
kvantificerbare resultater, da projektet omhandler sygeplejerskers subjektive holdninger og
oplevelser, til hvilke udfordringer og problemstillinger de ser, patienter med KOL har i
forhold til at forebygge genindlæggelser.
Fordelen ved at anvende kvalitative interviews, som en undersøgelsesmetode, er
muligheden for at indkredse interviewets temaer, som man undersøger. Ulempen er at
kvaliteten af undersøgelsen, er afhængig af kvaliteten af hvert enkelt interview. Hvis
interviewet får en ny drejning, som ikke kan relateres tilbage til projektets fokusfelt, kan
det udmunde i, at man ikke kan få svar på projektets problemformulering. Herudover kan
en anden ulempe være, at det kræver stor arbejdsindsats, fra os som interviewer, samt det
er tidskrævende, at få det struktureret og analyseret (Christensen et al. 2012).
Det har undervejs i projektet været en udfordring for os, at forholde os åbne i forhold til
vores forforståelse, og derved kan det ikke udelukkes at vores forforståelse i større eller
mindre grad, kan have været med til at spænde ben for os. Herudover kan man diskutere, at
vi kun har haft tre informanter til udarbejdelsen af vores undersøgelse, i det Kvale og
Brinkmann (2009) peger på, at man bør have 15 plus-minus 10 informanter. Flere
interviews ville have bidraget med flere nuancer, og derved styrket validiteten af
undersøgelsen. Vi vurderer ifølge Kvale og Brinkmanns teori om analytisk generalisering,
at vores resultater med forsigtighed kan være vejledende for, hvad det er for nogen
udfordringer og problemstillinger sygeplejerskerne oplever, at patienter med KOL har, i
forhold til at forebygge genindlæggelser.
Yderligere kan man diskutere det, at vi på skift stillede spørgsmål under vores interview.
Fordelen kan være at vi på denne måde har været lige aktive og nærværende i øjeblikket.
Ulempen kan derimod være, at man kommer til at afbryde hinanden og derved tage for
meget af den tid, der er stillet til rådighed (Kvale & Brinkmann 2009).
En anden metodetilgang kunne havde været, først at udføre interviewet i en fokusgruppe.
Dette havde givet informanterne mulighed for at diskutere projektets temaer, og på den
måde inspirere hinanden i en fælles diskussion. Dog er der ved denne metode risiko for, at
Side 32 af 54
informanterne vil læne sig for meget op af hinandens udsagn, som derved kan blive en
ulempe, for resultaterne af undersøgelsen (Ibid.).
Da vi ikke har erfaring med at interviewe, og dermed er novicer inden for området, kan det
være svært at træffe beslutning, om hvilke spørgsmål der skal uddybes og hvordan. Dette
kan have betydning for kvaliteten af interviewet. Vi har dog forberedt os bedst muligt til
udførelsen af interviewene, ved at anvende interviewguiden fra Kvale og Brinkmann
(Ibid.).
Derudover kunne et pilotstudie havde været anvendt, før vi gik ud og interviewede. På
denne måde havde det været muligt, at prøve vores interviewguide af først, så vi derved
havde mulighed for at tilpasse den, og herved fået en mere præcis interviewguide. Herved
kunne vi havde afprøvet os selv som interviewer, og på denne måde fået indblik i at man
ofte, som interviewer kan komme til at tale for meget, i forhold til informanterne
(Christensen et al. 2012).
8. Konklusion (Fælles)
Ud fra ovenstående analyse konkluderer vi, at sygeplejerskerne oplever at patienterne, har
svært ved at håndtere deres angst og utryghed. Sygeplejerskerne udtrykker at patienternes
angst, ofte kommer til udtryk under en eksacerbation, og der konkluderes at hvis
patienterne er alene, ses der en større tendens til, at de oplever angsten kan føre til følelsen,
af at skulle dø.
Analysen viser, at vores tre informanter overvejende er enige i, at udskrivelsen af patienter
med KOL ofte foregår for hurtig, og patienterne når derved ikke, at opnå viden og
information om hvordan de fremadrettet skal håndtere deres sygdom.
Herudover konkluderes at de alle er bevidste om, at der mangler viden og information, men
at det kan være udfordrende for dem at prioriterer det i en travl hverdag.
Ud fra ovenstående kan vi konkludere at vores forforståelse, om at genindlæggelse af
patienter med KOL, ofte sker på baggrund af hurtige udskrivelser, bliver bekræftet.
Derudover bliver vores forforståelse om, manglende information om hvordan patienterne
skal håndtere deres sygdom, og manglende prioritering fra sygeplejerskernes side, også
bekræftet.
Side 33 af 54
9. Perspektivering (Fælles)
For at sygeplejersker kan tilgodese patienternes utryghed omkring manglende information,
om hvordan de skal håndtere deres sygdom, ser vi det nødvendigt, at have mere fokus på
sygeplejerskens udøvende og formidlende fagspecifikke kompetencer. Den udøvende del
består bl.a. i, at sygeplejersken skal kommunikere og samarbejde med patienter, således at
tillid og engagement fremmes, og den formidlende del berører bl.a. formidling af viden og
argumentation for væsentlige problemstillinger inden for sygeplejen (Rath 2009).
I forlængelse af den viden som vi gennem arbejdsprocessen har tilegnet os, er det
væsentligt at perspektivere samarbejdet sektorerne imellem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL har i april 2010, udarbejdet en
beskrivelse af rehabiliteringsindsatsen og organisering af indsatsen i kommuner og
regioner for patienter med behov for rehabilitering, heriblandt også patienter med KOL.
Her beskrives de centrale indsatsområder for en målrettet og sammenhængende
rehabilitering som bl.a. skal indebære samarbejde og koordination i patientens forløb på
tværs af sygehus, almen praksis, og kommune. På denne måde tilbydes patienterne et
sammenhængende forløb, og risikoen for at patienten tabes i overgange mellem sektorerne
reduceres.
Vi vurderer ud fra undersøgelsen resultat, at der er behov for at rette opmærksomheden hen
imod en bedre kommunikation i det tværfaglige samarbejde, regioner og kommuner i
mellem. Dette tydeliggøres ud fra vores analyse hvor informanterne udtrykker at de
mangler information og dialog fra primærsektoren i forbindelse med udskrivelser.
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, har udarbejdet en række
akkrediterings standarder for sygehuse. En af disse er punkt 2.17.5 Udskrivelses
planlægning i samarbejde med patienten og videregivelse af information (IKAS 2012).
Denne standart bygger på, at udskrivelse skal planlægges i samarbejde med den enkelte
patient og at relevante informationer skal videregives til primærsektoren. Her beskrives et
af formålene, at sikre at informationer om indlæggelse og videre behandlingsplan
videregives til primærsektoren (Ibid.).
På trods af, at det tværsektorielle samarbejde er formuleret i ovenstående
akkrediteringsstandart, kan det se ud som om, at sygeplejerskerne fra interviewet ikke
formår at følge denne tilstrækkeligt. Dette tydeliggøres da alle tre sygeplejersker udtrykker
Side 34 af 54
et manglende samarbejde sektorerne imellem. Dette vurdere vi, kan være med til at skabe
utryghed hos patienter med KOL, og derved kan danne grundlag for en genindlæggelse.
Side 35 af 54
10. Litteraturliste
Antonovsky A. 2000, Helbredets mysterium, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udg, 9
oplag, s. 32-50.
Bergenholtz, H. 2009. Optimalt indlæggelsesforløb til patienter med KOL. Sygeplejersken
nr. 10, s. 54-58. Lokaliseret d. 23.10.2014 på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY2009-10-54-1-Patientforlob.aspx
Birkler J. 2011, Videnskabsteori, en grundbog, Munksgaard Danmark, København, 1.udg,
8. oplag, s. 93-116.
Carroll À, Dowllng M. 2007. Discharge planning: communication, education and patient
participation. Lokaliseret d. 28.10.2014 på:
http://web.b.ebscohost.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=ecf0fc8b-865f-48ef-af4d1555047c9cd8%40sessionmgr112&vid=1&hid=118
Christensen H. 2008. Rehabilitering af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse En kvalitativ undersøgelse af patienternes oplevede effekt på symptomer og sygdom.
Aarhus Universitet. Lokaliseret d. 17.11.2014 på:
http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Masterprojekter/23hgc2008.pdf
Christensen U, Nielsen A, og Schmidt L. 2012, Det kvalitative forskningsinterview. I: S.
Vallgårda, L. Koch (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard
Danmark, København, 3. udg., s. 61-85.
Side 36 af 54
Dahlager, L og Fredslund, H. 2011. Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. I:
S. Vallgårda, L. Koch (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard
Danmark, København, 4. udg., 1. oplag 2011, s. 157–182.
Danmarks Lungeforening 2013. Hvad er KOL? Sidst opdateret d. 22.09.2014
Lokaliseret d. 11.11.2014 på:
https://www.lunge.dk/hvad-er-kol
Danmarks Lungeforening 2013. Hvor hyppig er KOL? Sidst opdateret d. 03.12.2013
Lokaliseret d. 23.10.2014 på:
https://www.lunge.dk/hvor-hyppig-er-kol
Danmarks Lungeforening 2013. Indledning til kvalitativ undersøgelse af erfaringer fra
livet med KOL. Lokaliseret d. 17.11.2014 på:
https://www.lunge.dk/sites/default/files/kvalitativ_undersoegelse_palliationsrapport.pdf
Danske Regioner 2012. Det hele sundhedsvæsen - Regionernes vision for et helt og
sammenhængende sundhedsvæsen. Lokaliseret d. 15.10.2014 på:
http://www.regioner.dk/~/media/Filer/Sundhed/Det%20hele%20sundhedsv%C3%A6sen_1
503_2012.ashx
Dansk Sygeplejeråd 2004. De sygeplejeetiske retningslinjer. Lokaliseret 16.10.2014 på
http://www.dsr.dk/ser/Documents/10-143_SERretningslinjer_2010.pdf
Enhed for brugerundersøgelser 2007. Patienters oplevelser i overgangen mellem primær
og sekundær sektor (POPS) - Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt
samarbejde. Region Hovedstaden. Lokaliseret d. 15.10.2014 på:
http://www.patientoplevelser.dk/undersoegelser/patienters-oplevelser-overgangen-mellemprimaer-sekundaer-sektor-pops
Side 37 af 54
Glasdam S 2013, Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for
sundhedsområdet. I: Glasdam S (red.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige
område – indblik i videnskabelige metoder, Nyt nordisk forlag, København, 1. udg. 3.
oplag. s. 24-33.
Hørmann E 2013. Litteratursøgning. I: Glasdam S (red), Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag,
København, 1. udg., 3.oplag., s. 36- 46.
IKAS 2012. Udskrivelsesplanlægning i samarbejde med patienten og videregivelse af
information. Sidst opdateret d. 22.08.2012. Lokaliseret d. 23.12.2014 på:
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse/Generelle-patientforl%C3%B8bsstandarder/Overdragelse-2.17.22.17.5/2.17.5.aspx
Ilkjær I 2012. Ånde-nød. En undersøgelse af eksistentielle og åndelige fænomeners
betydning for alvorligt syge patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse. Københavns
universitet. Lokaliseret d. 17.11.2014 på:
http://curis.ku.dk/ws/files/63613346/Ingeborg_Ilkjaer_Aande_noed_til_CURIS.pdf
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL 2010. Beskrivelse af
rehabiliteringsindsatsen - organisering af indsatsen i kommuner og regioner.
Lokaliseret d. 17.12.2014 på:
http://www.regioner.dk/~/media/Publikationer/Sundhed/Beskrivelse%20af%20rehabiliteri
ngsindsatsen.ashx
Iversen B 2011. Sygepleje til patienter med lungelidelser. I: Birthe Kamp Nielsen (red.),
Sygeplejebogen 4 – Klinisk sygepleje. Gads Forlag, København, 3. udg, 1. oplag., s. 79103.
Side 38 af 54
Kristensen D.B. 2011, Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: S.
Vallgårda, L. Koch (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard
Danmark, København, 4. udg., 2. oplag: s. 182–204.
Kvale, S., Brinkmann, S 2009, Interview Introduktion til et hånd- værk, Hans Reitzels
Forlag, København, 2. udg, s. 223-242.
Kvale, Steinar 1997. Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview,
Hans Reitzels Forlag, København, 8. oplag, s. 119-137.
Laurann, et. al, 2011. Health professionals, patients and chronic illness policy: a
qualitative study. Lokaliseret d. 23.10.2014 på:
http://web.b.ebscohost.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/detail/detail?vid=31&sid=75b46cc8-6032-4700-bbfe1a61d2cfb61c%40sessionmgr198&hid=127&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%
3d#db=rzh&AN=2010946152
Lomborg, K. Kirkevold, M. 2006. Achieving therapeutic clarity in assisted personal body
care: professional challenges in interactions with severely ill COPD patients. Journal of
Clinical nursing. Lokaliseret d. 28.11.2014 på:
http://web.a.ebscohost.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=a6643953-fb58-4495-8d5b72d69fbfa936%40sessionmgr4004&vid=5&hid=4201
Lomborg, K. 2004. Nurse-patient interactions in assisted personal body care: A qualitative
study in people hospitalized with severe chronic obstructive pulmonary disease (COPD).
Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet. Lokaliseret d. 3.12.2014.
Side 39 af 54
LungePatient 2009. At leve med en lungesygdom. Lokaliseret d. 17.11.2014 på:
http://www.lungepatient.dk/doc/kol/At_leve_med_en_lungesygdom_haefte_okt_2009.pdf
Olsen H 2002, Kvalitative kvaler – Kvalitative metoder og danske kvalitative
interviewundersøgelsers kvalitet, Akademisk Forlag A/S, Danmark, s. 17– 33.
Phbibliotek 2014. PubMed. Lokaliseret d. 28.10.2014 på:
www.phbibliotek.dk/da/page/pubmed
Rath U. 2009, Virksomhed som sygeplejerske. I:S. Pedersen (red.), Sygeplejebogen
1.patientologi, sygeplejersken værdier og virksomhedsfelt, Gads Forlag, København, 3.
udg., 2. oplag, s. 77-94.
Region Hovedstaden 2009. Forløbsprogram for KOL. Sidst opdateret d. 23.3.2009.
Lokaliseret d. 27.11.2014 på:
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/5B1B6F6B-B369-4636-82DF01785D198CCE/0/Forloebsprogram_KOL_LR.pdf
Region Hovedstaden 2010. Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved KOL, for borgere i
Københavns Kommune. Lokaliseret d. 17.12.2014 på:
https://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Forebyggelsescentrene/SubsiteFrontpage/~/
media/C13234181CD94FA198CDDA9471EC4C65.ashx
Retsinformation 2008. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje.
Lokaliseret d. 16.10.2014 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114493
Side 40 af 54
Retsinformation 2012. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra
pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig.
Lokaliseret d. 01.12.2014 på:
https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=141758&exp=1
Rienecker, L., Jørgensen, PS 2014, Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C, 4. udg, 2. oplag.
s. 141-161.
Sundhedsloven 2010, Patienters medinddragelse i beslutninger / informeret samtykke.
Lokaliseret. d. 29.11.2014 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K1
Sundhedsstyrelsen 2009. Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008 - Nye tal fra
Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d. 15.10.2014 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/DOKU/nye_tal/Genindlaeggelser2008_final_ud
en_bilag.pdf
Sygeplejersken 2010. KOL- patienters oplevelse af dyspnø. Lokaliseret d. 15.12.2014 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2010-13-70-1-Videnskab_og_sygepleje.aspxn
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013. Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter. Sidst opdateret 14.06.2013. Lokaliseret d.
01.12.2014 på:
http://www.viauc.dk/sygeplejerske/randers/Documents/Retningslinjer/Juridiske%20retning
slinjer%20for%20indsamling%20af%20patientdata.pdf
Sykepleiernes Samarbeid i norden (SSN) 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning
i Norden, Lokaliseret d. 10.12.2014 på:
http://www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_etiske_retningslinjer.pdf
Side 41 af 54
Travelbee J. 2010, Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, Munksgaard, 2. udg.
Wyller V.B 2011. Det syge menneske l, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi,
sygdomslære, Gads Forlag, København, 2. udg., 1. oplag, s. 411-417.
Side 42 af 54
11. Bilag
11.1 Bilag 1: Søgeprotokol.
ELEMENT
DEFINITION
BAGGRUND
Igennem vores uddannelsesforløb, har vi erfaret at patienter
med kronisk obstruktivt lungelidelse (KOL) ofte bliver
genindlagt. Vores erfaring er, at patienterne ved udskrivelse,
ofte ikke har kendskab til, hvordan de håndtere deres sygdom.
Denne manglende viden føre ofte til følelsen af både forvirring
og utryghed, i forhold til hvordan de kan håndtere deres sygdom
fremadrettet.
PROBLEMSTILLING
I forbindelse med genindlæggelser er udskrivelsessamtalen et
vigtigt omdrejningspunkt. Her viser det sig, at mange patienter
ikke føler sig klar til at blive udskrevet. Patienterne mangler i høj
grad information i udskrivelsesfasen, og de har ikke opnået
kendskab til, hvordan de skal håndtere deres sygdom på egen
hånd. Herudover har angsten for at dø, når patienterne har KOL i
eksacerbation, også stor indflydelse på den hyppige
genindlæggelsesfrekvens.
EKSKLUSIONSKRITERIER - Ikke europæiske undersøgelser
- Artikler der er ældre end 2004
- Artikler der ikke omhandler KOL
- Artikler som ikke var full text
INKLUSIONSKRITERIER
- Patienter af begge køn 60+
- Artiklerne skal være fra Europa
- Abstrakt skal være tilgængeligt
- Fuld tekst skal være tilgængelig
- KOL patienter der udskrives til eget hjem
- Artikler der er mindre en 10 år gamle
- Sygeplejerskens oplevelser
Side 43 af 54
- Patienternes oplevelser
SØGESTRATEGI
Anvendte databaser:
CINAHL, Sygeplejersken, PubMed og Københavns
Universitet.
CINAHL:
Søgeordskombinationer:
S 1: COPD AND live AND patient.
S 2: COPD AND problems AND patient
S 3: COPD patients perspectives AND experiences
Sygeplejersken:
Søgekombination:
S 1: Genindlæggelse KOL
PubMed:
Søgeordskombinationer:
S 1: Chronic illness AND compliance
S 2: Discharge AND communication AND patient
S 3: Discharge AND communication AND patient AND planning
Københavns Universitet:
Søgeordskombinationer:
S 1: KOL
S 2: KOL og angst
S 3: KOL og angst og patient
S 4: KOL og angst og patientperspektiv
Side 44 af 54
CINAHL:
STRATEGI FOR
UDVÆLGELSE OG
KRITISK GENNEMGANG
Antal fundet artikler på S 1: 10
Antal fundet artikler på S 2: 19
Antal fundet artikler på S 3: 52
Antal gennemlæst abstract på S 1: 5
Antal gennemlæste abstract på S 2: 9
Antal gennemlæste fulde artikler på S 1: 2
Antal gennemlæste fulde artikler på S 2: 2
Antal gennemlæste fulde artikler på S 3: 3
Antal brugbare artikler CINAHL: 2
Artiklerne var følgende: Health professionals, patients and
chronic illness policy: a qualitative study og Achieving
therapeutic clarity in assisted personal body care: professional
challenges in interactions with severely ill COPD patients.
Sygeplejersken:
Antal fundet artikler på S 1: 30
Antal gennemlæst abstract på S 1: 10
Antal gennemlæste fulde artikler på S 1: 2
Antal brugbare artikler Sygeplejersken: 1
Artiklen var følgende: Optimalt indlæggelsesforløb til patienter
med KOL.
PubMed:
Antal fundet artikler på S 1: 447
Antal fundet artikler på S 2: 233
Antal fundet artikler på S 3: 51
Antal gennemlæst abstract på S 1: 7
Antal gennemlæste abstract på S 2: 8
Antal gennemlæste abstract på S 3: 5
Side 45 af 54
Antal gennemlæste fulde artikler på S 1: 1
Antal gennemlæste fulde artikler på S 2: 1
Antal gennemlæste fulde artikler på S 3: 2
Antal brugbare artikler PubMed: 1
Artiklen var følgende: Discharge planning: communication,
education and patient participation.
Københavns Universitet
Antal fundet artikler på S 1: 1.500
Antal fundet artikler på S 2: 92
Antal fundet artikler på S 3: 88
Antal fundet artikler på S 4: 3
Antal gennemlæst abstract på S 1: 5
Antal gennemlæste abstract på S 2: 3
Antal gennemlæste abstract på S 3: 2
Antal gennemlæste abstract på S 4: 2
Antal gennemlæste fulde artikler på S 1: 1
Antal gennemlæste fulde artikler på S 2: 1
Antal gennemlæste fulde artikler på S 3: 1
Antal gennemlæste fulde artikler på S 4: 1
Antal brugbare artikler på Københavns Universitet: 1
Artiklen var følgende: Ånde-nød. En undersøgelse af
eksistentielle og åndelige fænomeners betydning for alvorligt
syge patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse.
IDENTIFIKATION
Udarbejdet af sygeplejerskestuderende: Maria Thune Olsen
og Karina Mjelva
Side 46 af 54
11.2 Bilag 2: Interviewguide
Først gives der en præsentration af os, derefter gives der information om formålet og
metoden for dette bachelorprojekt, samt informanterne skal skrive under, på vores
medbragte papirer.
Genindlæggelse:

Hvad er kendetegnet for KOL patienter, der ofte bliver genindlagt?

Kom gerne med eks. med patienter der har været genindlagt flere gange.

Hvilke barrierer oplever du i forbindelser med genindlæggelser?

Hvilke faktorer mener du er skyld i genindlæggelser?

Kan du komme med eksempler på KOL patienter, der har været genindlagt flere
gange, hvad oplevede du grunden var.

Oplever du, at der er forskel på hvem der bliver genindlagt? – kan dette være en
speciel social klasse?
Sundhedsstyrelsen, 2009 beskriver at KOL er den diagnose, der på landsplan har den
højeste genindlæggelsesfrekvens, med 28,5 %

Hvad tror du, alle de genindlæggelser skyldes?

Hvilke udfordringer oplever du i forbindelse med at forebygge genindlæggelser af
KOL patienter? (Uddyb gerne)

Hvad gør du som sygeplejerske, for at forebygge genindlæggelser? (Uddyb gerne)
Side 47 af 54
Udskrivelsessamtale:

Hvad lægger du vægt på, at informere om når du planlægger en
udskrivelsessamtale?

Oplever du at KOL patienter er klædt godt nok på til at komme hjem?

Beskriv hvordan en typisk udskrivelsessamtale ser ud på jeres afd?

Hvad lægger du vægt på at informere om under indlæggelse for på denne måde at
forbygge genindlæggelser?

Hvor hurtigt efter udskrivelse oplever du, at patienterne bliver genindlagt?
Tværsektionelt:
Under vores søgeproces er det kommet frem, at problemer i udskrivelsesforløbet samt
kommunikation mellem sektorerne, er nogle af årsagerne til at KOL patienter ofte
genindlægges

Hvordan sikre du, at patienten får et godt udskrivelsesforløb, og på den måde
minimere risikoen for genindlæggelser? (Uddyb gerne)

Oplever du, at kommunikationen sektorerne imellem fungerer optimalt? (uddyb
gerne)
Organisatorisk:

Hvad kan man gøre på et organisatorisk plan, for at forbygge disse
genindlæggelser
Side 48 af 54
11.3 Bilag 3: Information om deltagelse i opgaver og projekter i
sygeplejerskeuddannelsen
Dato: 7.11.2014 + 12.11.2014
Vi er 2 studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen Metropol.
I forbindelse med vores studie, er vi i gang med at udarbejde et projekt, der omhandler
følgende:
KOL patienter oplever ofte dårlig kvalitet under deres indlæggelse, på grund af manglende
samarbejde tværsektorielt. Derudover oplever patienterne, at udskrivelsen finder sted, uden
den har været tilstrækkeligt planlagt, samtidig med at information om sygdom, forløb og
behov for behandling og pleje, ikke bliver delt sektorerne imellem. Dette fører til
usikkerhed hos patienterne, længere sygdomsforløb, nedsat funktionsniveau, hvilket fører
til flere indlæggelser og genindlæggelser, som kunne være forebygget.
Dette har ført os til følgende problemformulering:
Hvilke udfordringer og problemstillinger oplever sygeplejersker patienter med KOL har i
forhold til at forebygge genindlæggelser?
Vi har til dette formål, brug for at få kontakt med 3 sygeplejersker, på en lungemedicinsk
afd. som vi ønsker at lave et semistruktureret interview med.
Vi vil spørge om du vil deltage i projektet på følgende betingelser:

Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis
du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt.

Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.

Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil
projektet er afsluttet. Herefter makuleres alle oplysninger.

Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i projektet.

At vi må optage interviewet.
Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du
kontakte: Karina Mjelva ___________ og Maria Thune Olsen ___________
Side 49 af 54
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive
opbevaret i din journal på afdelingen.
Med venlig hilsen
Karina Mjelva og Maria Thune Olsen
Vejleder er:
Underskrift:
Arbejdstelefonnummer: ______________________
Arbejds- E-mail:
Side 50 af 54
11.4 Bilag 4: Samtykkeerklæring i forbindelse med projekter i
sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende projekt: Bachelorprojekt i sygepleje.
Udarbejdet af: Karina Mjelva og Maria Thune Olsen.
Formålet med projektet: Indsamle empiri, ved et semistruktureret interview med en
sygeplejerske. Få indblik i sygeplejerskens subjektive holdninger, oplevelser samt
problemer og udfordringer, i forbindelse med, at forbygge genindlæggelse af KOL
patienter.
projektets problemformulering: Hvilke udfordringer og problemstillinger oplever
sygeplejersker patienter med KOL har i forhold til at forebygge genindlæggelser?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse
kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder projektet.
Jeg er blevet informeret om:

At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.

At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.

At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan
genkendes.

At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.

At der ingen risici er ved at deltage i projektet.

At der godt må optages under interviewet.
Navn:
Dato: 7.11.2014 + 12.11.2014
Side 51 af 54
11.5 Bilag 5: Ansøgning til klinisk uddannelsessted, om tilladelse til at foretage
dataindsamling i forbindelse med bachelorprojektet.
I perioden: November 2014
Opgave/projekt: Bachelorprojekt i sygepleje.
Formål: Indsamle empiri, ved et semistruktureret interview med en sygeplejerske. Få
indblik i sygeplejerskens subjektive holdninger, oplevelser samt problemer og
udfordringer, i forbindelse med, at forbygge genindlæggelse af KOL patienter.
Problemformulering: Hvilke udfordringer og problemstillinger oplever sygeplejersker
patienter med KOL har i forhold til at forebygge genindlæggelser?
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
Interview af enkelt
X
personer:
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere: Beskriv typer og antal
Fagpersonale
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
Sygeplejersker, på 2 forskellige
3
hospitaler i R.H
Patienter i et bestemt afsnit eller
med en bestemt diagnose
Andre
Side 52 af 54
Information til deltagerne:
Hvornår?
Hvem informerer?
Der gives mundtlig
Via mail og telefonkontakt i
Os som interviewere
information
uge 44 og 45
Der gives skriftlig
Hvornår udleveres det?
Hvem udleverer det?
Før interviewstart
Os som interviewere
information
Med venlig hilsen
Karina Mjelva – 675502
Maria Thune Olsen – 675456
Professionshøjskolen Metropol, institut for sygepleje.
E-mail adresse og telefon:
Karina: __________ - telefon: ________
Maria: __________ - telefon: ________
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: (underviser) Karen Tind Nielsen
Uddannelsessted: Professionshøjskolen Metropol
E-mail adresse og telefon: [email protected] – telefon: ________
Vejleders underskrift:
Side 53 af 54
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato: 7.11.2014 + 12.11.2014 Navn:
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning:
Dato: _______ Navn:___________________________
Sygeplejerskeuddannelsen
Side 54 af 54