1. No category

50+ sygdomme
Nyt middel
mod forhøjet blodtryk
Nyhedsmagasin
om forebyggelse
og behandling
Fokus
Omkring 1,1 mio. danskere lider af forhøjet blodtryk. For de
mange, der hidtil har skullet tage flere præparater for deres
lidelse, er der nu en ny mulighed. Tre velkendte præparater
er blevet samlet i én tablet. ”Et paradigmeskift,” siger overlæge Jesper Mehlsen, Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk
Afdeling på Frederiksberg Hospital.
Side 4
magasinet
Overaktiv blære
er en tabubelagt sygdom
Side 8
Pris 49,95 kr, nr. 1 2010
Dumpekarakter til Region Hovedstaden:
Genindlæggelser
for dehydrering
Genindlæggelser
for KOL
Genindlæggelser for
lungebetændelse
Genindlæggelser for
hjerneblødning
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
26,2%
30,9%
25,3%
15,1%
Dokumentation:
KOL skal og
kan behandles
Side 12
Flere
tusinde
lider
unødigt
med smerter
Side 16
Politikere ser
stort på patientsikkerhed
Side 20
Her svigtes
de ældre
mest
Stigning i antal sengedage for færdigbehandlede patienter fra 2007 til 2008
+227 pct.
Æ
ldre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De
er i rystende grad ofre for manglende kommunikation mellem sygehusene
og kommunerne, og beredskabet er for ringe.
”Det er uacceptabelt, at der er så store forskelle for patienterne. Kvaliteten må ikke være afhængig af, hvor man bor,” siger sundhedspolitisk konsulent i Ældre Sagen, Mirjana Saabye. Hun støttes af organisationen Danske Patienter, der
kræver nationale kvalitetsstandarder for ældre patienter. Side 23-27
Fisk er ikke
bare fisk...
Tørre
Tørre slimhinder,
slimhinder,
kløe
svie
Tørre
slimhinder,
kløe og
og
svie ii
intimområdet
kløe
og svie i ?
intimområdet
?
Der er naturlig
intimområdet
?
Der er naturlig
hjælp at hente…
hjælp
hente…
Der er at
naturlig
hjælp at hente…
eye q
eye q har et naturligt højere indhold af den
flerumættede omega-3 fedtsyre EPA i forhold
til DHA, en anden flerumættet omega-3
fedtsyre. Tilsat omega-6 fedtsyren GLA fra
kæmpenatlysolie.
Flerumættede fedtsyrer har stor ernæringsmæssig værdi og findes i alle celler.
eye q er udvundet af sardiner og ansjoser.
Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en
varieret kost og en sund livsstil.
Læs mere om hele produktserien i brochuren
Læs mere om hele produktserien i brochuren
Yderligere information:
Novasel EU: 63230002, www.novasel.dk
Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det
fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og
har i mange år arbejdet med sundhedsinformation.
Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og
presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er
ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina VedelPetersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og
ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls.
Leder
383
Der er stor forskel på indholdet af fedtsyrer
i forskellige fisk, samt om fedtsyrerne er
mættede, enkeltumættede eller flerumættede.
eye q chews, tyggekapsler med jordbærsmag
eye q kapsler, små og synkevenlige
eye q flydende mikstur med frisk citrussmag
De står bag
Ebberød Bank, og for fuld skrue
– en anderledes fiskeolie
til hele familien
Findes i varianterne:
Fokus
SaluFem vaginal fugtighedsgel med 3% Tea Tree Oil virker let
Læs mere om hele produktserien i brochuren
kølende
kløestillende.
Gelenmed
afhjælper
SaluFem og
vaginal
fugtighedsgel
3% Teaeffektivt
Tree Oilirritation
virker letog
genopbygger
fugtigheden,
en sund
pH balance
ogirritation
mikroflora.
kølende og kløestillende.
Gelen
afhjælper
effektivt
og
Fordelen
ved SaluFem
er, at en
densund
hæfter
slimhinderne
og ikke
genopbygger
fugtigheden,
pH
balance
og virker
mikroflora.
SaluFem vaginal
fugtighedsgel
med
3% sig
TeatilTree
Oil
let
flyder
så og
let
ud.
Det sætter
mange
kvinder
pris på.
Opbevares
Fordelen
ved
SaluFem
er, at
den afhjælper
hæfter
sigstor
til slimhinderne
og
kølende
kløestillende.
Gelen
effektivt
irritation
ogikke
på
kølså
inden
anvendelse.
flyder
let ud.
Det sætter mange
kvinder
stor prisog
på.
Opbevares
genopbygger
fugtigheden,
en sund
pH balance
mikroflora.
på
køl inden
Fordelen
ved anvendelse.
SaluFem er, at den hæfter sig til slimhinderne og ikke
SaluFem
intimcreme
kan med
fordel
anvendes
som
barrierecreme
flyder så let
ud. Det sætter
mange
kvinder
stor pris
på.
Opbevares
på
de
slimhinder
for med
at gøre
dem
mere modstandsdygtige.
SaluFem
intimcreme
kan
fordel
anvendes
som barrierecreme
køl ydre
inden
anvendelse.
Til
anbefales for
Nova
TTO Sæbefri
vask,
der virker bakteriepåintimvask
de ydre slimhinder
at gøre
dem mere
modstandsdygtige.
dræbende
uden
at udtørre.
Til
intimvask
anbefales
Nova
TTO
Sæbefri
vask, der
virker
bakterieSaluFem
intimcreme
kan
med
fordel
anvendes
som
barrierecreme
dræbende
at udtørre.
på de ydre uden
slimhinder
for at gøre dem mere modstandsdygtige.
Mere
info fåsanbefales
på tlf: 63 23
00 02
eller:
Til intimvask
Nova
TTO
Sæbefri vask, der virker bakterieMere
info fås
på tlf:
23 00 02 eller:
dræbende
uden
at63
udtørre.
www.novasel.dk
www.novasel.dk
www.novasel.dk
Mere info fås på tlf: 63 23 00 02 eller:
mio. Så mange penge kostede det i 2008, at patienter lå
færdigbehandlede i deres hospitalssenge og ventede på
at komme hjem til sig selv.
Og desværre er beløbet kun en lille del af de udgifter,
samfundet må bløde, fordi sundhedsvæsenet er skudt
helt ud af kurs på grund af kassetænkning og manglende sammenhæng mellem
kommunernes og regionernes opgaver.
Mindst hver femte medicinske patient er indlagt overflødigt – bare her kunne
samfundet spare 1,5 mia. Det kan typisk være en patient, der mangler væske, men
som ikke burde optage en hospitalsseng til ca. 4.000 kr. i døgnet.
Gennemsnitligt genindlægges hver femte ældre medicinske patient inden for
en måned, men langt de fleste indlægges igen blot få dage efter udskrivning. Umiddelbart er det ikke svært at se, at systemet svigter. Og at det er dyrt.
En undersøgelse fra fire store medicin- og rehabiliteringsafsnit, beskrevet i Ugeskrift for Læger i 2006, viste, at ca. en tredjedel af indlæggelsesdagene var ineffektive.
Årsagerne til, at så mange patienter lå på sygehusene uden reelt at blive behandlet,
var, at man manglede brugbare alternativer, som f.eks. kommunal hjemmesygepleje.
Kommunerne har simpelthen ikke taget deres ansvar på sig, som f.eks. at håndtere færdigbehandlede patienter. Ligesom forebyggelsesopgaven også ligger her.
Resultatet er Ebberød Bank – på skatteydernes regning.
Resultatet er desværre også en lang række ulykkelige skæbner, som må leve med
et dårligere helbred og en ringere livskvalitet, end det ville være muligt, hvis bare vi
dog for pokker kunne lære at se på det enkelte menneskes muligheder og behov –
og så derefter løse problemet uden skelen til, hvilken kasse der skal betale.
Et menneskeliv er uvurderligt. Men pengene er begrænsede. Derfor er det nu
mere end nogensinde nødvendigt at se på, hvor meget velfærd og sundhed vi kan få
for pengene. Hvis en indlæggelse kan undgås ved, at hjemmesygeplejersken kommer forbi en ekstra gang i døgnet og har tiden til at sørge for, at den ældre undgår
dehydrering, ja, så har samfundet tjent et stort beløb.
Senest har regeringen meddelt kommunerne, at der let vil kunne spares 2,5
milliarder på ældreområdet! Umiddelbart lyder det fuldstændigt udelukket, hvis
kvaliteten skal holdes - selv med udvisning af den allerstørste kreativitet.
Men det er til gengæld helt oplagt, at vi alle kan få mere velfærd for pengene,
hvis der for alvor blev investeret i forebyggelse og noget så enkelt som at forhindre
indlæggelser. Og så kan vi jo som skatteborgere og patienter i princippet være fuldstændigt ligeglade med, hvilken kasse pengene tages fra.
Politikerne har haft travlt med at kaste aben rundt hen over hovedet på patienterne. Prøv nu i stedet at tage jeres ansvar på jer og benyt krisen til at lære den svære
kunst at samarbejde og tænke konstruktivt og kreativt.
Vil Claus Hjort Frederiksen spare sine 2,5 mia. på de ældre, må han vist hellere
n
arbejde for en helt anden måde at tænke udgiftsfordeling på.
Kommende udgivelser:
Juni:
Diabetes og overvægt
September:
Gigt, ryg- og knoglesygdomme
December:
Psykiske sygdomme
Indhold
Nyt mod blodtrykket
4
Compliance er vigtig
6
Den skjulte sygdom
8
Det sociale tabu
10
KOL skal behandles
12
Optimistisk melding
14
Mange lider unødigt
16
Viden om smerter
18
Øjenpatienter svigtes
20
AMD invaliderer
22
Gamle følges hjem
23
Skævt danmarkskort
24
Alt for store forskelle
26
Ældre motionerer
28
Svage vinder mest
31
Kroppen ændres
32
Parkinsonbehandling
34
Alderens tabuer
36
Unge hører dårligt
38
Kloge ord om alder
41
Når døden kommer
44
Glæden ved lyset
46
Sådan ældes kroppen
48
Testosteronmangel
50
Fokusmagasinet n Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset n I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Jette Lüthcke,
Pernille Marott, Lone Nyhuus n Foto: Sara Skytte, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt n Kreativ chef: Morten Ree n Annoncesalg:
Dansk Mediaforsyning n Sekretariatschef Bolette Marie Madsen, tlf. 26209429 n Tryk: Stibo n Oplag: 12.000 n Fokusmagasinet
distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante hospitalsafdelinger og ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, pressen n Produceret af Sundhedsmedierne
ApS n Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX´s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: 20748295 / 20854620, Telefax: 33 18 86 66 n E-mail:
[email protected] n ISSN nummer: 1903-1122, n CVR nummer: 31369096 n Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. n Dette nummer er blevet til takket være støtte fra: (i alfabetisk orden) n Astellas Pharma n Beauté Pacifique n Cicero/Chr. Erichsen n Forlaget Frydenlund n Kontinensforeningen
n Landsforeningen Liv og Død n ME/CFS Forening n Novasel n Novartis Healthcare n Nycomed n PharmoVital n Tele Call Danmark
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
3
Fakta
Enkelt tablet kombinationer øger compliance uanset anden medicinering
100
Et studie med 6.206 patienter har vist, at jo flere tabletter en patient får, desto dårligere er compliance.
87,3
85,9
80
88,8
86,5
73,7*
73,6*
89,6
87,7
72,1*
70,1*
90,2
69,7*
67,2*
65,6*
60
40
Enkelt tablet kombination
20
0
Fri kombination *<0.0001
1 tablet
2
3
4
5
6
>6
Fokus
Mangelfuld behandling
Jesper Mehlsen, overlæge
nD
et er kun to tredjedele af dem, der har forhøjet blodtryk, der får behandling. Af dem får 30-40 pct. ikke
blodtrykket ned under de anbefalede grænseværdier.
e er 140/90 for raske personer og højst 130/80 for dianD
betikere og andre i risikogrupperne.
n engelsk metaanalyse har vist, at tre stoffer i selv lave
nE
styrker mindsker risikoen for kardiovaskulære tilfælde
med 46 pct.
Jesper Mehlsen er læge fra 1979 og speciallæge fra 1990
Han har udarbejdet knap 100 publicerede videnskabelige
artikler, overvejende inden for blodtryksområdet, og holdt
talrige foredrag ved videnskabelige møder i ind- og udland
Aktuelt er han overlæge ved Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling, Frederiksberg Hospital
Overlæge Jesper Mehlsen fra Klinisk Fysiologisk
Nuklearmedicinsk Afdeling på Frederiksberg Hospital erkender,
at for gennemsnitsbefolkningens vedkommende gælder det, at
man ikke ved, hvorfor nogle får for højt blodtryk.
neres de to karudvidende stoffer gerne med vanddrivende
medicin.
Det har i flere år været muligt at få en dobbeltkombination
af lægemidler mod forhøjet blodtryk, men nu har den f ørste
tripelkombination set dagens lys. Her er de tre mest gængse
stoffer mod forhøjet blodtryk blevet samlet i én tablet.
”Adskillige studier har vist, at man skal op på tre stoffer
samtidig for at få den bedste effekt. I mange år var der imidlertid modstand mod at kombinere dem, fordi man så ikke
ville vide eksakt, hvilket stof eventuelle bivirkninger kom fra.
Studierne har imidlertid vist, at det er den vej, man skal gå, og
det har man altså nu taget konsekvensen af ved at godkende
Exforge HCT,” siger Jesper Mehlsen, der er overbevist om, at
der vil komme flere af den slags tabletter.
”Ud over selve virkningsmekanismen, så har de nye tabletter den fordel, at det er lettere at få patienterne til at overholde forskrifterne. Det er nu engang lettere at huske at tage
én tablet om dagen frem for flere tabletter flere gange om
dagen,” siger han.
n
Ny medicin
Ny patientvenlig
behandling
af forhøjet
blodtryk
til 2,8 tabletter i gennemsnit for at nå målet med behandlingen, så rigtig mange skal faktisk have tre midler. Nogle endda
flere,” siger Jesper Mehlsen.
Årsagen er, at blodtrykket kontrolleres af en række systemer i kroppen, og at man sædvanligvis er nødt til at hæmme
flere af dem for at få blodtrykket under kontrol. Med såkaldte
calcium-blokkere får man karrene til at slappe af, og det
samme sker ved at påvirke det såkaldte renin-angiotensinaldosteron-system.
Ved at give de to lægemidler samtidigt opnår man ofte en
effekt, der er bedre end summen af de to stoffer hver for sig.
Når man tvinger karrene til at slappe af på den måde, sænker
man samtidigt nyrernes urinproduktion, og derfor kombi-
Læs mere næste side
Tre velkendte præparater mod forhøjet blodtryk er nu for første gang blevet samlet i én tablet.
”Der er klart tale om et paradigmeskift, der vil give patienterne større effekt, blandt andet fordi
det vil bedre deres compliance, da de nu kun skal tage en tablet en gang om dagen,” siger overlæge
Jesper Mehlsen fra Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling på Frederiksberg Hospital.
Af Sally Dorset
O
mkring 20-30 pct. af den danske gennemsnitsbefolkning har forhøjet blodtryk, og for danskere
omkring de 60 år er det ca. halvdelen af dem,
der har det, og andelen stiger med alderen. Alt
i alt skønnes omkring 1,1 mio. danskere at have
risiko for en alvorlig hjertehændelse.
”Naturligvis spiller livsstil og motion også en rolle her,
men generelt må vi sige, at vi i hvert fald for gennemsnitsbefolkningens vedkommende ikke ved, hvorfor de får forhøjet
blodtryk,” siger overlæge Jesper Mehlsen fra Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling på Frederiksberg Hospital.
”Det er noget andet med de ældre. Generelt mister man
4
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
jo elasticitet med alderen, og det gælder også for karvæggene. De bliver stive og giver ikke så meget efter som hos de
yngre, og så stiger trykket naturligvis, når hjertet skal pumpe
samme mængde blod ud i kroppen,” siger han.
”Resultatet af et højt blodtryk er - populært sagt - at kolesterolet i blodbanen lettere ryger ind i karvæggene og dermed lettere giver åreforkalkning. Det høje blodtryk belaster
også hjertet, så hjertemusklen bliver tykkere og dermed bliver sværere at forsyne med ilt. Så der er tale om en ond cirkel,
der kun kan brydes, hvis man får blodtrykket ned.”
Flere lægemidler på en gang
”Mange af de store forskningsundersøgelser, der har været
gennemf ørt i de senere år, viser, at patienterne skal have 2,5
Læge Peter Norsk hjælper dig
til et lavere blodtryk
145 sider · 249 kr.
Behandlingsmuligheder og
livet med prostatacancer
198 sider · 269 kr.
Hos Frydenlund udgiver vi bøger om bl.a. sundhed og psykologi.
Bøgerne er af høj faglig kvalitet og er skrevet af eksperter inden for hver deres felt.
Det gode alternativ til
potenspiller
45 sider · 99 kr.
Læs mere på www.frydenlund.dk
Fakta
Fokus
Prisen, der skal betales
nE
n stor dansk undersøgelse på 28 apoteker viste ved en medicingennemgang
hos 523 ældre patienter, der brugte mere end fem forskellige slags medicin,
at der kunne opnås en nettobesparelse på godt 2.300 kr. pr. person.
å landsplan svarer det til en besparelse på 328 mio. kr pr. år.
nP
årlig medicinanvendelse er skyld i 10 pct. af alle indlæggelser. Det svarer til
nD
op mod 150.000 indlæggelser pr. år.
n Samlet set koster medicinproblemer samfundet mellem fire og seks mia. kr.
om året.
Kirsten Lindholm, farmaceut
Kirsten Lindholm, 50 år. Har en baggrund som
sygehusfarmaceut gennem mange år. I de sidste fem år har hun arbejdet på Odense Albani
Apotek som souschef. Hun er desuden fagligt
ansvarlig for apotekets farmakonomelever og
farmaceutstuderende.
Kilde: Danmarks Apotekerforening
Rigets tilstand
Ordet ”compliance” betyder, at patienten tager den foreskrevne
medicin på de tidspunkter, lægen har anført.
Klaus Roslind, prak. læge
Forbrugerne stiller
krav til ordentlig information,
og det må vi vende mod os selv
og spørge, om vi er gode nok til
at informere ordentligt
tienternes compliance, fordi det er svært at måle, men gennemgående regner eksperterne med, at compliance for længerevarende kronikere højst er 50 pct. Desuden ved man, at
jo flere piller patienterne skal have, desto dårligere er de til at
huske at tage dem alle.
I den forbindelse mener Kirsten Lindholm, at der er for
lidt fokus på compliance fra behandlerside. ”Lægerne skal
gå mere på
patienterne
Kirsten Lindholm, farmaceut
og høre, om
de vitterlig
Både unge og gamle siger ofte, at
tager deres
medicinen ikke virker, men spørger medicin, som
skal, og så
man ind, så skyldes det, at de ikke de
skal de i høtager den som foreskrevet
jere grad kontrollere det på
patienternes elektroniske medicinprofil,” siger hun.
Hun bakkes op af praktiserende læge Klaus Roslind fra
Aarup-lægerne på Fyn. ”Vores informationsindsats er utrolig
vigtig. Patienterne skal vide og forstå, hvorfor de skal tage
deres medicin. Og så skal vi køre nogle kontrolforløb, hvor
vi påviser, at medicinen rent faktisk virker. Hvis man eksempelvis tager en kolesterolforebyggende behandling fra
patienterne et stykke tid, så vil de kunne se, at kolesteroltallet
stiger, og det øger jo patienternes motivation for at tage medicinen,” siger han.
”Forbrugerne stiller krav til ordentlig information, og det
må vi vende mod os selv og spørge, om vi er gode nok til at
informere ordentligt,” siger Klaus Roslind.
Forkert
og for lidt
medicin
koster liv
og penge
Det er de færreste, der følger lægens medicinforskrifter til punkt og prikke, og det kan have
fatale følger, ikke mindst hvis man er i en forebyggende behandling. ”Problemet er ikke kun
patientens, men også lægens. Vi skal være bedre til at sælge budskabet om, hvorfor en patient skal
have og huske at tage en given medicin,” siger praktiserende læge, Klaus Roslind.
Af Sally Dorset
H
vis vi overhovedet får taget os sammen til at gå
på apoteket og hente den medicin, lægen har
ordineret, så er vi ofte nogle drys til at tage den
som foreskrevet.
”Mange har den indstilling, at jo mindre medicin de tager, desto bedre har de det, i stedet for at tage den
medicin, de har fået ordineret, rigtigt. Både unge og gamle
siger ofte, at medicinen ikke virker, men spørger man ind, så
6
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
skyldes det ofte, at de ikke tager den som foreskrevet,” siger
farmaceut Kirsten Lindholm fra Odense Albani Apotek.
”Det gælder ikke mindst mennesker, der er i forebyggende behandling, eller som skal f ølge en kur. De kan enten
have den indstilling, at da de jo ikke kan mærke medicinen,
så er der ingen grund til at tage den, eller også vil de ikke acceptere, at de skal tage medicinen livslangt. Det er jo ikke rart
hele tiden at blive konfronteret med, at man er behandlingskrævende,” siger hun.
Det er svært at lave overordnede undersøgelser om pa-
1.249 kr.
Emporia LIFE plus
m/ TDC Simply
Min. omk. for 6 mdr. 1.348 kr.
Pris for Emporia LIFE plus
u/ abonnement - 1.695 kr.
• Stort og tydeligt display på 2,7”
• Mobiltelefon med store taster på 14 x 14 mm
• Kontaktpersoner i telefonbogen kan oprettes
ved at sende en SMS til telefonen
• Når telefonen er åben, er der mulighed for selv
at indtaste telefonnummer og ringe op
• Ekstra høj lydstyrke og håndfri funktion
• Nødkalds funktion.
Nødkald for din sikkerhed
Med emporiaLIFEplus kan du hurtigt tilkalde hjælp, når behovet opstår.
Du trykker blot i tre sekunder på den store, runde nødkald-knap med
hjertet på telefonens bagside - telefonen begynder så automatisk at
ringe til de fem personer, som du selv har valgt. Når modtageren af
opkaldet har trykket 000, kan du tale håndfrit.
Modtager telefonen ikke 000 inden for 1 minut, vil telefonen afslutte
opkaldet og ringe til den næste. Inden telefonen ringer, sender den
instruktions-sms til modtageren af opkaldet.
Samfundsproblem
If ølge Danmarks Apotekerforening tager to ud af tre ældre
deres medicin forkert. Det giver ikke kun dårligere livskvalitet for den enkelte, men også en kæmperegning til samfundet på grund af medicinrelaterede sygedage, lægebesøg og
indlæggelser.
”De ældre bliver forvirrede, når pillerne den ene gang er
røde, og den næste gang er blå, fordi vi altid skal udlevere
det billigste præparat, og det skifter hele tiden,” siger Kirsten
Lindholm.
Hun tror, at den politik koster i form af forkert medicinering både hos de gamle og hos folk, der ikke tænker sig om.
”Det koster millioner i indlæggelser og sikkert også mange
liv, fordi patienterne ikke kan finde ud af det, når medicinen
ser forskellig ud, smager forskelligt og har forskellige navne
fra gang til gang,” siger hun.
n
TDC Simply
0,69
0,25
kr./påbegyndt
min.
kr./sms
2,50
kr./mms
0,35
kr./opkaldsafgift
99
kr./min. udgift
i 6 mdr.
PS: 99 kr. i oprettelse
.
Tilgængelig
Telefoni
Kontakt os for rådgivning om valg af telefon
På tlf. 21 123 456 - Se mere på telecall.dk
Fokus
Susanne Axelsen
Susanne Axelsen
Patienter med
stressinkontinens kan
holde sig fra det, der
udløser inkontinensen.
Det kan de tranginkontinente ikke
48 år, uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1989.
Speciallæge i gynækologi og obstetrik i 2000. Har siden beskæftiget
sig med urogynækologi (omfatter nedsynkning i skeden, fødselsskader og urin- og afføringsinkontinens).
Ph.d. grad ved Aarhus Universitet i 2007 på en afhandling om urogynækologiske problemer, herunder urininkontinens, hos kvinder
opereret på grund af livmoderhalskræft. Formand for Dansk Urogynækologisk
Selskab. Ledende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby.
Rigets tilstand
Det er ikke mindst mange kvinder efter overgangsalderen, der kommer til
at lide af overaktiv blære. Men sygdommen er langt mere udbredt, end de
fleste tror. Også mange mænd har den, de bliver bare ikke behandlet.
Af Sally Dorset
S
Tranginkontinens
Tranginkontinens kaldes også urgeinkontinens, fra ordet urgency (akut behov, red.) Der er tale om et symptomkompleks
med kraftig og ubehagelig vandladningstrang, inkontinens,
hyppige og natlige vandladninger.
8
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Urininkontinens
n5
00.000 skønnes at lide af urininkontinens Af dem har
200.000-250.000 stressinkontinens og den anden halvdel tranginkontinens eller en blanding af de to inkontinensformer.
n Kun omkring 34.000 patienter er i medicinsk behandling
(2008-tal)
læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk
Ikke nu, men NU!
elv om det måske kan have lange udsigter, så er der
– måske – godt nyt på vej til de op mod 500.000 danskere, der skønnes at lide af urininkontinens enten
i form af stressinkontinens eller tranginkontinens,
hvor blæren er overaktiv.
”Nogle eksperter mener, at overaktiv blære kan skyldes en
betændelse i blæren, der hverken kan måles eller vejes. Hvis
det er rigtigt, så vil man ud i fremtiden måske kunne behandle patienterne med en eller anden form for antibiotika, så de
bliver deres kroniske problemer kvit.”
Sådan siger overlæge, ph.d. Susanne Axelsen, der er formand for Dansk Urogynækologisk Selskab og til daglig er
ledende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afd. på Århus
Universitetshospital, Skejby.
Det skønnes, at der er nogenlunde lige mange mænd og
kvinder, der har overaktiv blære, men det er kun en tredjedel
af mændene, der behandles, mens to tredjedele af kvinderne
gør det.
Mange mænd får overaktiv blære, når deres prostatamuskel begynder at vokse, når de er omkring 40 år, mens kvinderne efter deres overgangsalder kommer til at lide af udtalt
vandladningstrang.
”Med alderen bliver slimhinderne hypersensible og sarte.
Det betyder, at de ”modtagestationer”, der sidder i nervebanerne, bliver overaktive og reagerer, selv om de ikke har fået
noget signal fra hjernen om, at man skal tisse, fordi blæren
er fuld. ”Modtagestationerne” sender med andre ord besked
i utide, selv om der ikke er noget i blæren, og dét reagerer
blæremusklen på, så man f øler en ubændig trang til at tisse,”
forklarer Susanne Axelsen.
Den udtalte trang til at tisse kan optræde langt hyppigere
end de normalt otte gange i døgnet, som ”almindelige” mennesker har det. ”Det kan være på alle tider af døgnet, og det
kan være så udtalt, at man rent faktisk også tisser – ofte ufrivilligt, og det er aldrig særlig sjovt.”
Fakta
Kun hver tredje mand
bliver behandlet for
sin lidelse. Rigtig
mange mænd har
overaktiv blære og
døjer med tissetrang
langt oftere end de
otte gange i døgnet,
som ellers er normalt.
Trang eller urgency kan deles op i en våd og en tør trang,
hvor man ved den våde form oplever, at man bliver utæt,
mens den tørre form kun giver den ubændige trang, uden at
man ved, om man rent faktisk skal tømme blæren.
”Begge former giver en utrolig dårlig livskvalitet, fordi
man aldrig ved, hvornår trangen melder sig. Der er derfor
mange, som næsten ikke tør gå uden for deres dør. Skal de
ud, bliver de i deres egen by, hvor de ved, hvor toiletterne er.”
Susanne Axelsen mener, at tranginkontinensen er værre
end den såkaldte stressinkontinens, hvor man bliver utæt
i forbindelse med fysisk aktivitet, host, nys eller pludselige
bevægelser. ”Patienter med stressinkontinens kan holde sig
fra det, der udløser inkontinensen. Det kan de tranginkontinente ikke.”
Medicinsk behandling
Stressinkontinens kan helbredes med operation, men det kan
tranginkontinensen ikke.
”Man kan blokere impulserne, der får blæren til at være
overaktiv, med medicin, så trangen ikke opstår så hyppigt,
og man kan sætte antallet af vandladninger lidt ned, men det
er ikke en mirakelkur. Den skal kombineres med træning af
bækkenbunden, gerne hos en fysioterapeut. Derudover kan
man til kvinder efter overgangsalderen give lokal hormonbehandling, der påvirker slimhinderne, så de bliver mere
modstandsdygtige. Hvis resultaterne ikke er tilstrækkelige,
har hospitalerne nogle flere muligheder for at behandle patienterne, f.eks. ved at give medicin direkte i blæren, som
lammer nerverne.”
If ølge flere studier kan medicinsk behandling mindske
både inkontinensepisoder og trangepisoder med mere end
50 pct. i forhold til udgangspunktet. Desuden er det muligt at
øge ”advarselstiden” i forhold til, hvornår man mærker vandladningstrangen til, at blæren skal tømmes.
Nogle patienter reagerer rigtig godt på den medicinske
behandling, mens andre ikke gør det. Er det sidste tilfældet,
må man enten prøve at øge dosis eller skifte præparat.
Færre tabuer
Susanne Axelsen mener ikke, at problemet med urininkontinens og herunder overaktiv blære er helt så tabuiseret som
tidligere. Det skyldes dels, at medierne har været gode til at
sætte emnet på dagsordenen, og dels, at de praktiserende læger er blevet mere opmærksomme på urininkontinens. ”Der
er mange praksissygeplejersker, der er uddannet kontinenssygeplejersker, og de praktiserende læger får en ydelse for at
oplære patienterne i at udfærdige væske- og vandladningsskemaer, der er et vigtigt redskab i udredningen af inkontinens, så patienterne kan begynde en behandling. Det er kun
nødvendigt at sende de patienter, der ikke har tilstrækkelig
effekt af behandlingen, videre til et hospital. Dertil kommer,
at patienterne takket være medierne har fået øjnene op for, at
n
de ikke er alene om sygdommen,” siger hun.
Invaliderende
og socialt
uacceptabelt
Fysioterapeut Birthe Bonde, der også arbejder
som uroterapeut og sexolog, undrer sig over,
at nogle kommuner nedlægger de offentlige
toiletter, når man ved, at omkring 500.000
danskere har svært ved at holde på vandet eller
har overaktiv blære, og at det faktisk er
strafbart at urinere på gaden.
Af Sally Dorset
”F
or hver fire personer, der lider af stessinkontinens, er der én, der lider af tranginkontinens,
og med en halv million patienter er der rigtig
mange, der lider af en af de vel nok socialt
mest uacceptable lidelser. For det er nu engang ikke særlig fedt, at man ikke kan styre, hvor og hvornår
man slipper sin urin. Det er faktisk noget af det mest invaliderende overhovedet.”
Sådan siger fysioterapeut, uroterapeut og sexolog Birthe
Bonde, der i mange år har arbejdet med patienter med overaktiv blære på sin klinik på Østerbro i København. ”Det er lidt
mindre invaliderende, at man tisser lidt, hvis man hoster, nyser eller arbejder hårdt, men det, at folk ikke kan styre urinen,
det er nok noget af det værste,” siger hun.
”Og det hæmmer i den grad folks sociale liv. Hvis man
f øler stærk tisse-trang, kan man ikke koncentrere sig om en
samtale. Man skal vide, hvor alle toiletter er placeret, og man
tør knap nok gå langt væk fra hjemmet. Se bare på de lange
køer til toiletterne på Det Kgl. Teater i pausen. Mange af dem,
der står i kø, er simpelthen bange for at komme til at tisse
ufrivilligt. Og selv om de kommer på toilettet i pausen, så vil
mange af dem måske rejse sig to-tre gange midt i forestillingen for at gå derud igen. Og det irriterer jo både dem selv og
de øvrige teatergængere,” siger Birthe Bonde.
Fortsættes næste side
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
9
Fokus
Birthe Bonde
Åbnede i 1993 den første specialklinik for fysioterapi i Danmark.
Inden da havde hun været ansat 14 år på Hvidovre Hospital i en særstilling på Gynækologisk/Obstetrisk/Urologisk afdeling. Hun
underviser alle faggrupper inden for sundhedsvæsenet i emner inden
for gynækologi, obstetrik, urologi, gastroenterologi og sexologi. Både
herhjemme og i udlandet. Birthe Bonde har haft flere tillidshverv og
er bl.a. protektor for Kontinensforeningen.
Rigets tilstand
T o fa n Ta s T i s k e l æ s e o p l e v e l s e r
Usentimentalt
og livsbekræftende
Fortsat fra forrige side
De er unge og hippe. De elsker hinanden. Livet er dej­
ligt... indtil den dag Carmen får konstateret kræft, og Stijn
går i panik.
Hun fortæller, at hver tredje kvinde i overgangsalderen lider af stressinkontinens, mens hver ottende kvinde lider af
tranginkontinens. ”Men der er også mange mænd, der lider
af det. Det skyldes forstørret prostata, der begynder omkring
de 40 år. Jeg har faktisk haft en mandlig patient, der havde en
hel manual over de offentlige toiletter, hoteller og forretninger, der tillod folk at låne toilettet i København. Så derfor kan
det jo undre, at kommunen overvejer at nedlægge nogle af de
offentlige toiletter, især når det er strafbart at tisse på gaden,”
siger hun.
En slags kærlighed er en hudløs og usentimental beskri­
velse af kampen imod en dødelig sygdom. En historie
om drengerøven der bliver voksen. Om øl, fisse og rock­
musik, men også om desperation, magtesløshed og sorg
– og kærlighed, naturligvis!
Bevægende og såre menneskelig roman.
Økonomisk vanvid
Hver tredje kvinde i overgangsalderen lider af stressinkontinens,
og det hæmmer dem i deres hverdag, at det mindste host eller
grin får dem til at lække.
10
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Når man bliver seksuelt opstemt, plejer det at hæmme blæren. ”Men det kan jo være et problem i de indledende faser.
Især hvis man skal begynde forspillet forfra fem gange, eller
hvis man må gå midt i akten, fordi man skal tisse. Så ryger
gnisten som regel, så det kan være et stort problem,” siger
Birthe Bonde.
Hun fortæller, at den største frygt blandt patienterne i
den forbindelse er, at de er bange for at lugte af tis. ”Det kan
afholde mange fra at have et seksualliv, og det er jo synd,”
siger hun.
”Blæren er et vaneorgan, der er styret af hjernen, så derfor skal man have noget mellem ørerne for at kunne styre
en overaktiv blære. Det mærkelige er, at det er endetarmen,
der styrer eksempelvis
blæren, så hvis man
Birthe Bonde
har styr på den, har
man også lettere styr
Blæren er et vaneorgan,
på blæren.”
I det hele taget
der er styret af hjernen,
man if ølge Birthe
så derfor skal man have noget skal
Bonde lære at tømme
mellem ørerne for at kunne
sin blære ordentligt,
og så skal man også
styre en overaktiv blære
styre sit væskeindtag.
”Det hedder sig, at man skal drikke, drikke, drikke, og folk
kan jo ikke gå to skridt uden en vandflaske. Men det er noget
sludder. Man skal have 1,5 til 2 liter væske i døgnet og hverken mere eller mindre. Og her tæller alt flydende med,” siger
Birthe Bonde.
Hun mener, at det samfundsmæssigt er vanvid, at man
herhjemme modsat mange andre europæiske lande har sparet specialtræning f ør og efter f ødsler væk.
”Den manglende vejledning betyder, at mange senere i livet har svært ved at holde blæren på plads. Hvert år bliver ca.
8.000 kvinder opereret, og 20 pct. af alle 80-årige er således
opereret en eller flere gange. Hver operation koster 45.00055.000 kr., så tænk, hvor mange fysioterapeuttimer man
kunne have fået for de penge. Og hvor meget mere livskvalitet
n
kvinderne kunne få,” siger Birthe Bonde.
– U G E B L A D E T S Ø N DAG
... En hjertegribende, skræmmende og velskrevet roman.
– FEMINA
En slags kærlighed er en af den slags bøger, man med det samme ved er god. Rigtig god.
– J Y L L A N D S - P O S T E N / V I VA
... En helt usædvanlig rå og rørende roman.
– W E E K E N D AV I S E N
OVER 1.000.000 SOLGTE
EKSEMPLARER PÅ VERDENSPLAN
Stadig Alice fortæller en sjældent fortalt historie og er en
uhyre smuk og livsbekræftende roman om et alvorligt
emne. Det er fortællingen om, hvad Alzheimers gør ved et
menneske – fortalt fra den sygdomsramtes vinkel.
Centralt i historien er hvordan familien reagerer – det er svært for dem
at acceptere sygdommen. Men efterhånden finder de uf af at selv om Alice er syg
og forsvinder mere og mere fra dem, er hun stadig Alice. Det er nok i virkeligheden
romanens morale, og det er svært ikke at blive berørt af fortællingen om Alice.
– L I T T E r AT U r S I D E N . D K
New York Times bestseller
w w w. c i c e r o . d k
Fokus
Fakta
Jens Georg Hansen
Praktiserende læge i Aalborg siden 1977. I mange år deltids praktiserende læge sideløbende med et klinisk lektorat på Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital. Ekstern
lektor på Aalborg Universitet. Særlig interesse for diagnostik og behandling af luftvejslidelser som de præsenterer sig for den praktiserende læge. Projektleder for en befolkningsundersøgelse i Region Nord
og Midtjylland siden 2004 med det formål at fastlægge prævalens og incidens af
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og relationen til en række baggrundsvariabler herunder særlig fokus på rygning, arbejde/erhverv og co-morbiditet.
Behandling
Danske KOL-patienter går først til lægen, når lungekapaciteten
er forringet med 50 pct. De affinder sig med den gradvis ringere
livskvalitet og tror, at der ikke er noget at gøre.
Hverken læger eller patienter er tilstrækkelig opmærksomme
på gevinsterne ved behandling.
”K
OL – rygerlunger… Det er
en sygdom, der rammer alle
de andre. Ikke mig, selv om
jeg har røget i mange år.
Desuden kender jeg en 90årig, der har røget hele sit liv, og som
er i superform….” Undskyldningerne
er mange, når det skal forklares, at man
ikke lader sig undersøge for KOL.
”Selv om man er ryger og har problemer med vejrtrækningen, går man
ikke til læge,” konstaterer speciallæge
i almenmedicin, praktiserende læge,
Jens Georg Hansen. Han står bag en
undersøgelse, der med al tænkelig tydelighed påviser, at alt for få KOL-patienter kommer rettidigt i behandling.
”Typisk opsøger KOL-patienten
f ørst lægen, når han eller hun har åndenød. På det tidspunkt er lungekapaciteten forringet med 50 pct. Og her
er det jo vel at mærke ikke muligt at
genvinde lungernes fulde funktion,”
siger han.
If ølge Jens Georg Hansens undersøgelse har ca. 300.000 danskere KOL.
Det svarer til 9 pct. af befolkningen.
KOL er den fjerde hyppigste dødsårsag
herhjemme, og dødeligheden for kvinder er steget med 50 pct. Siden 1985.
12
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
nU
ndersøgelsen blev foretaget hos
Et par hurtige pust i et spirometer
afslører hurtigt, hvor stor ens
lungekapacitet er.
de praktiserende læger i Nordjyllands og Viborg Amter i perioden
fra 2004 til 2006.
n 155 læger undersøgte 4.757 personer. Antallet af rygere svarede til
antallet i befolkningen.
n Syv pct. af kvinderne og 11 pct. af
mændene havde KOL.
læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk
KOL – det må man
leve og dø med….
Af Nina Vedel-Petersen
Om undersøgelsen
”Og antallet af KOL-patienter vil
vokse støt, indtil den ældre del af befolkningen, som har røget rigtig meget,
er uddød. Antallet af rygere falder, og
det vil kunne ses på KOL-patienternes
antal om 10-20 år,” siger han.
Forkert behandling
Undersøgelsen peger også på, at selv
patienter med svær KOL i alt for ringe
grad er i medicinsk behandling. En del
er desuden forkert behandlet, fordi sygdommen forveksles med astma.
”Andelen af patienter med KOL, der
blev behandlet, var overraskende lav.
Blandt patienter med svær og meget
svær KOL fik kun henholdsvis 63 pct. og
58 pct. behandling med bronkodilatatorer, hvilket tyder på enten underdiagnosticering eller underbehandling,”
siger han.
For Jens Georg Hansen er der flere
årsager til patienternes manglende op-
Jens Georg Hansen
Det eneste, der rigtig
batter, er at bombardere folk
med oplysninger om tobakkens
skadelige virkning
mærksomhed på KOL.
”Man affinder sig stille og roligt
med en nedsat funktionsevne. ”Jeg er jo
heller ikke helt ung mere,” siger man,
når man ikke mere kan gå op ad trappen uden at blive forpustet,” siger han.
”KOL er en tobaksrelateret sygdom,
og mange ønsker ikke at se det i øjnene. Hvis en ryger får undersøgt sine
lunger og får at vide, at der ikke er KOL,
fortsætter han glad. Og hvis en ryger
får at vide, at lungerne er angrebne,
tænker han, at så kan det alligevel ikke
betale sig at holde op med at ryge. Men
det er forkert, det kan altid betale sig at
holde op,” siger han og tilf øjer:
”Det er overraskende, men når man
taler med folk om rygestop i forbindelse med behandling for KOL, er det kun
10 pct., der faktisk holder op. Korrekt
medicinering og rygestop gør alverden
til forskel i umiddelbar livskvalitet og
fremtid,” siger Jens Georg Hansen.
Tidlig opsporing
Sammenlignet med andre folkesygdomme står KOL lidt i baggrunden i
den offentlige bevidsthed. ”Det er nok,
fordi man skal ryge i mange år, f ør man
får KOL. Desuden er det jo også sådan,
at det er afhængigt af ens gener, om
man rammes af KOL, så budskaberne
er lidt komplicerede,” siger han og understreger, at tidlig opsporing er af stor
betydning for prognosen.
”Det eneste, der rigtig batter, er at
bombardere folk med oplysninger om
tobakkens skadelige virkning. De skal
vide, hvor tæt forbundet tobak og KOL
Jens Georg Hansen
Typisk opsøger
KOL-patienten først lægen,
når han eller hun har åndenød.
På det tidspunkt er lungekapaciteten forringet med 50 pct.
er, og de skal vide, at der er noget at
gøre, når f ørst der er registreret KOL.
Og jo f ør man kommer i behandling,
desto mere er der at gøre,” siger han.
For Jens Georg Hansen er der ingen
tvivl om, at den store opgave ligger hos
de praktiserende læger. ”Der skal mere
fokus på KOL. Og lægerne bør opfordre
alle patienter, der er rygere eller eksrygere over 40 år, til at få målt deres
lungefunktion regelmæssigt.”
”Måske skyldes de mange ubehandlede KOL-patienter, at lægerne er uopmærksomme på de gevinster, der er ved
ordentlig behandling. Det er nemlig
dokumenteret, at der både herhjemme
og i udlandet stadig findes en vis grad af
’behandlingsnihilisme’ hos nogle læger.
De tror måske, at de ikke kan hjælpe
patienterne. Det er meget forkert, også
i svære tilfælde er der gode muligheder
for bedret livskvalitet og udsættelse af
sygdomsudvikling,” siger han.
n
Læs mere side 14-15
Fakta
Mulige undersøgelser
Hvis patienten ryger og har varig hoste og opspyt og eventuelt også åndenød, kan lægen let få mistanke om
KOL. Lægen kan benytte nogle simple
undersøgelser til at vurdere sygdommen:
n En lungefunktionsundersøgelse (pusteprøve) viser, om lungekapaciteten er nedsat
n En røntgenundersøgelse af lungerne for at se, om der er lungebetændelse eller en anden lungesygdom
n Undersøgelse af opspyt for at påvise eventuelle bakterier.
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
13
Ronald Dahl
Professor, dr.med. på lungemedicinsk afdeling, Århus
Sygehus. Desuden er Ronald
Dahl formand for Dansk Lungemedicinsk. Selskab, ligesom han er Sundhedsstyrelsens rådgiver i spørgsmål om lungemedicin og
allergi. Dahl sidder i internationale råd
og udvalg bl.a. i WHO og EU.
Fakta
Om KOL
Ronald Dahl
KOL medfører årligt ca. 23.000 sygehusindlæggelser og koster skønsmæssigt samfundet mindst tre milliarder årligt. Ca. 4.000 danskere
dør pr. år, antallet af dødsfald som
følge af KOL er steget med 50 pct.
siden 1985.
Ronald Dahl
Man skulle nogle gange tro, at
Sundhedsministeriet var en del
af Finansministeriet
Nu har vi helt andre muligheder.
Og det bør også give en helt
anden holdning til at behandle
Ny medicin
Forebyggelse og behandling
Når KOL patienter kommer hos lægen, er lungekapaciteten
reduceret med 50 pct. Men der findes stadig bedre præparater.
Det nytter
at behandle
for KOL
De nyeste præparater til behandling af
KOL betyder, at de praktiserende læger bør
behandle i langt højere grad, end det er
tilfældet. Den gode nyhed er nemlig, at
KOL-patienter kan få et langt bedre liv med
den rette behandling.
Af Nina Vedel-Petersen
M
eldingen er positiv, når man spørger en af
Danmarks højest ansete kapaciteter inden
for lungesygdomme, professor Ronald Dahl,
Århus Universitetshospital, om mulighederne
for medicinsk behandling af KOL.
”Det går godt, der sker meget positivt på området i disse
år. Vi får nye behandlinger, og de virker faktisk. Vi behøver
ikke mere fokusere på bare at dæmpe symptomerne. Nu kan
vi give patienterne et bedre liv, en bedre prognose, de overlever længere,” siger han.
For Ronald Dahl er det en afgørende og til dels overset
pointe, at der er så mange nye behandlingsmuligheder. Det
er hans indtryk, at der visse steder hersker en meget skeptisk
holdning til ny behandling.
Skøre forklaringer
”Det er, som om myndighederne gør alt for at nedtone de
nye behandlingers positive effekt. Lægemiddelstyrelsens
medarbejdere er jo nærmest opdraget til at være negative.
De tænker, at der nok må være noget forkert, hvis de faglige
bedømmelser af et nyt produkt er for positive. De finder på
de mest skøre forklaringer nogle gange for ikke at godkende
14
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Rygestop er den mest effektive forebyggelse af udvikling af
KOL. Den medicinske behandling har til formål at lindre åndenød og at forebygge og behandle de akutte forværringer,
som ofte skyldes lungeinfektioner. Ved behandling af
åndenød anvendes lægemidler, som udvider luftvejene. Disse midler tages bedst som inhalationer, men
findes også i tabletform. Der findes flere typer, og
de virker fra ca. tre til 24 timer. For at lægemidlerne kan virke efter hensigten, er det vigtigt, at
man udf ører inhalationen korrekt. Blandt de
nyeste præparater er Onbrez Breezhaler. Præparatet indeholder indacaterol, som er den f ørste hurtigt indsættende, langtidsvirkende beta 2-agonist
(LABA). Beta 2-agonister virker ved at udvide luftvejene.
Det letter vejrtrækningen. Midlet gives som inhalationspulver i en kapsel i en såkaldt Breezhaler én gang dagligt, enten
morgen eller aften. Lungefunktionen forbedres allerede
inden for fem minutter, og virkningen holder over 24 timer.
Onbrez er påvist at være mere effektiv end antikolinergika,
f.eks. tiotropium hvad angår åndenød, hvilket bl.a. betyder,
at patienterne har lettere ved at dyrke motion, som er
vigtigt for KOL-patienter.
Medicintilskudsnævnet, Lægemiddelstyrelsen,
november 2009:
Nævnet begrunder sin indstilling med, at lægemidlets behandlingspris efter nævnets vurdering står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. ”Onbrez Breezhaler har en relevant
klinisk effekt på patienter med KOL, som er vist
at være mindst på højde med effekten af antikolinergika, f.eks. tiotropium eller andre langtidsvirkende
beta2-agonister, og behandlingsprisen er på samme niveau
som behandlingsprisen med f.eks. Spiriva, der har generelt
tilskud.”
n
kort layout07
23/04/07 23/04/07
12:17 Side
1
kort layout07
12:17
Side 1
undersøgelser, som påviser en positiv effekt.” ”Man skulle
nogle gange tro, at Sundhedsministeriet var en del af Finansministeriet,” siger han med et glimt i øjet og med henvisning til, at rammerne for bevillinger af ny medicin er meget
stramme.
Flere nye produkter
Et af flere nye medicinske produkter, som Ronald Dahl nævner i positive toner, er Onbrez-inhalatoren.
”Den virker endnu længere end tidligere produkter. Og
undersøgelser har vist, at der er god effekt og ingen bivirkninger af betydning. Det er en stor gevinst, og der er grund
til at tro, at produktet vil kunne bruges, så der i fremtiden vil
vise sig endnu flere gevinster,” siger han.
På Ronald Dahls positivliste er desuden, at behandling med
en kombination af flere forskellige lægemiddelgrupper giver
bedre effekter end enkeltstofbehandling. Ligesom han også
gør opmærksom på, at der er en ny tabletbehandling på vej.
”Bivirkningerne bliver færre, det bliver lettere at behandle, og behandlingen virker bedre.”
Ronald Dahl peger på, at de store gevinster ved de nye
typer KOL-præparater er, at man ved tidlig behandling kan
stoppe sygdommens udvikling.
”Tidligere kunne vi bare tilbyde patienterne lindring,
og at vi dæmpede symptomerne. Nu har vi helt andre muligheder. Og det bør også give en helt anden holdning til at
behandle,” siger han.
”Det er mit indtryk, at nogle læger stadig overvejer, om
det nu kan betale sig at behandle en KOL-patient. Er det nu
økonomisk forsvarligt at kaste behandling efter en patient,
når der alligevel ikke er så meget at gøre, tænker de. De overn
vejelser bør man ikke have mere,” siger han.
Har du problemer med at
holde på urin eller afføring?
Ring til Kontinensforeningens landsdækkende
telefonrådgivning – Inkontinenslinien
70 20 08 70
mandag – torsdag kl. 17:00 – 19:00
Fokus
Niels-Henrik Jensen
Overlæge og chef for Tværfagligt Smertecenter ved Herlev Hospital
siden 1991. Speciallæge i anæstesiologi 1983. Diploma in Advanced
Pain Medicine 2004. ”Associate editor” ved Scandinavian Journal
of Pain fra maj 2009. Medstifter af og formand for Dansk Smerteforum (DSF) 1994-96. Bestyrelsesmedlem 2004-2006 og formand fra
2006 –2008. Medlem af ”The Educational Board” i ”The Scandinavian Society
of Anaesthesiology and Intensive Care” vedrørende ”The Nordic Education in
Advanced Pain Medicine” fra 2003. “Chairman” for hele uddannelsesprogrammet fra 2008.
Fakta
Fakta
Om gennembrudssmerter:
Gennembrudssmerter kommer pludseligt – enten uventet
eller ved belastning, som f.eks. når patienten skal op af
sengen.
Om undersøgelsen
Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse har undersøgt
21 kræftbehandlende afdelinger i hele landet. Bag undersøgelsen står sygeplejerske Mette Bisgaard, der konkluderer,
at vi i Danmark er for dårlige til at smertelindre kræftpatienter.
En europæisk undersøgelse, ’European Pain in Cancer’ fra
2007, hvor også danske cancerpatienter var med, viste,
at 53 pct. af alle cancerpatienter med moderat til svær
smerte ikke fik behandling for deres smerter.
Rigets tilstand
Mange tusinde kræftpatienter lider unødigt af stærke smerter
Alt for mange cancerpatienter får ikke den
rigtige smertebehandling. ”Manglende viden,”
forklarer formand i Kræftens Bekæmpelse,
Frede Olesen, situationen.
Af Nina Vedel-Petersen
”S
merter er dræbende for alle aktiviteter – og for livskvaliteten generelt. At have smerter influerer voldsomt på et menneskeliv, både fysisk og dermed også
socialt samt mentalt.”
Overlæge og chef for Tværfagligt Smertecenter,
Herlev Hospital, Niels-Henrik Jensen, lover ikke sine patienter
smertefrihed. Men hans center lover at hjælpe patienten til
den bedst mulige balance mellem smertelindring og bivirkninger af medicinen, hvilket desværre ikke alle danske cancerpatienter opnår.
”Ordentlig smertebehandling er alfa og omega for en
cancerpatient. Men rigtig mange får tilsyneladende ikke den
hjælp, de har brug for,” siger han. I Danmark lever 240.000
med en cancer. Årligt dør 16.000 cancerpatienter, og af dem
har op imod 90 pct. haft smerter i den sidste del af livet. Undersøgelser viser, at ca. 20 pct. af den voksne danske befolkning generelt er plaget af smerter.
Smertepakke ønskes
også inden for den palliative behandling er der stort behov
for en ekstra indsats på smerteområdet. Vi halter bagefter
med hensyn til viden på området,” siger Frede Olesen.
Han mener, at problemet også bunder i for dårligt samarbejde mellem specialister og de basale funktioner. I en undersøgelse foretaget af Kvalitetsenheden hos Kræftens Bekæmpelse oplyser sundhedspersonalet på de kræftbehandlende
afdelinger, at de kun i begrænset omfang har vejledninger
for smertebehandling, og at de sjældent anvender dem. Således bliver patienterne ikke udspurgt om karakteren af deres
smerter. Frede Olesen understreger dog, at vi er blevet meget
bedre til at behandle klassiske beskadigelsessmerter, herunder at behandle og forebygge gennembrudssmerter.
Niels-Henrik Jensen mener, at smerter er et så stort samfundsproblem, at der næsten burde være en ”smertepakke” i
lighed med kræft- og hjertepakkerne. Han ønsker også mere
Økonomien tæller
forskning og uddannelse, der kan komme smertepatienterne
”Der hersker en stor grad af inerti. Og så er der jo også økotil gode.
”30 til 40 pct. af alle cancerpatienter har smerter på diagnomiske overvejelser bag begrundelserne for ikke at indf øre
nosetidspunktet, 60-70 pct., når det konstateres, at helbredelse
de nyeste midler. Men det er altså vigtigt for patienternes livsikke er mulig, og af dem, der ikke bliver helbredt, har 90 pct.
kvalitet, at de får den rette medicin, og at de f øler sig trygge.
smerter til sidst. Hvis man tager alle typer smerter med, er det
Smerterne hænger sammen med depression, angst og kataet kæmpe samfundsproblem. Vi ved, at både cancerpatienter
strofetanker, og de kan begrænses, hvis patienten bedre kan
og dem med f.eks. kroniske smerter som rygsmerter, hovedpikontrollere anfaldene,” siger han.
ne og gigtsmerter generelt bliver for dårligt behandlet,” siger
Det er dog Niels-Henrik Jensens oplevelse, at der i høj grad
han, men understreger, at smerter er et komplekst område.
igennem årene er sket en positiv udvikling blandt de praktiseFormand for Kræftens Berende læger. ”De tager opgaven på
kæmpelse, Frede Olesen, mener,
sig med bravur, og de er optagede
at smertebehandlingen bør være
af behandling af patienterne, når
Niels-Henrik Jensen
en integreret del af Kræftplan
lægerne må give op med hensyn til
3. ”Vi mener, at der bør fokuseOgså mange af de yngre
”To ud af tre cancerpatienter oplever at få helbredelse.
res på smertebehandling som en
læger ønsker mere uddannelse på
gennembrudssmerter – svære smerter, der området. Det er bestemt en positiv
væsentlig del af rehabilitering af
behandlede cancerpatienter. Og
udvikling,” siger han. n
kan komme spontant og går væk igen
16
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
60
Pct. per region
58
54
50
Instanyl fordeling i pct.
Actiq fordeling i pct.
40
Befolkningsfordeling i pct.
30
30
Ingen smerter er ens
”Men vi skal sikre, at den nye viden når ud i alle hjørner af
sundhedsvæsenet,” siger han.
Også Niels-Henrik Jensen mener, at der sker fremskridt
inden for smertebehandling, selv om det handler om meget
komplekse symptomer. ”Ingen smerter er ens. Men der findes
bl.a. et stort problemfelt, nemlig gennembrudssmerter. To
ud af tre cancerpatienter oplever at få gennembrudssmerter
– svære smerter, der kan komme spontant og går væk igen, typisk efter 20-30 minutter. De kræver særligt hurtigtvirkende
medicin, som matcher det behov,” siger Niels-Henrik Jensen.
Han peger bl.a. på nye muligheder i form af en næsespray,
der virker hurtigt, og som patienten selv kan håndtere. Men
han erkender også, at nogle af de effektive og nye muligheder
ikke bruges i tilstrækkelig grad.
Instanyl absorberes på
få minutter gennem
næseslimhinden og har
samme smertestillende
effekt som fentanyl givet
intravenøst. Præparatet
hører blandt de nyeste
typer smertelindring til
cancerpatienter med
gennembrudssmerter.
Men det bruges endnu
ikke over hele landet.
Instanyl og Actiq AIP salgsfordeling
20
20
15
18
15
14
10
10
Region Hovedstaden
Region Sjælland
11
6
3
0
23
22
2
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Undersøgelse om gennembrudssmerter
E
n undersøgelse foretaget blandt 200 cancerpatienter
(heraf 40 danske) viser, at gennembrudssmerter ødelægger cancerpatienternes livskvalitet.
To ud af tre cancerpatienter med fremskreden cancersygdom lider af gennembrudssmerter, som opstår pludseligt,
hyppigt og har en høj og kort smerteintensitet. Det er en
smerte, der kommer ud over patientens baggrundssmerte,
som typisk vil være velbehandlet.
Undersøgelsen viser, at cancerpatienter i gennemsnit har
tre anfald af gennembrudssmerter af ca. en times varighed
om dagen, hvoraf stort set alle (96 pct.) episoderne har karakter af moderat til svær smerteintensitet. Næsten alle patienterne (87 pct.) oplever, at anfaldene har negativ betydning
for deres daglige liv med hensyn til simple aktiviteter såsom
søvn, mobilitet og sociale relationer.
”Undersøgelsen dokumenterer, at gennembrudssmerter
har en signifikant indflydelse på cancerpatienters hverdag.
Gennembrudssmerter er helt anderledes end baggrundssmerter. Mens baggrundssmerter er en kontinuerlig, kronisk
smerte, som kræver konstant smertedækning, så er gennembrudssmerte en intens smerte, som kommer pludseligt og
i en kort periode. Det gør, at den er yderst svær at behandle
tilfredsstillende,” forklarer Steen Andersen, overlæge ved Palliativ Enhed på Roskilde Sygehus.
Undersøgelsen viser også, at 98 pct. af patienterne får
smertebehandling med tabletter.
Desværre viser undersøgelsen også, at denne behandling
er utilstrækkelig, da den smertestillende effekt f ørst indtræder efter 20 til 30 minutter. På dette tidspunkt er gennembrudssmerten allerede ved at aftage igen.
”I dag bliver morfintabletter stadig ofte brugt til at behandle gennembrudssmerter, selv om virkningen ikke matcher gennembrudssmertens profil og varighed.
Undersøgelsen viser da også, at en anderledes doseringsform af opioider, f.eks. nasal, kan have en væsentlig fordel
frem for tabletter for patienter med gennembrudssmerter,”
konkluderer overlæge Steen Andersen.
Undersøgelsen er gennemf ørt med støtte fra Nycomed. n
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
17
Hurtigtvirkende
medicin gør
det lettere for
patienterne selv at
styre deres smerter.
Fokus
Anne Marie Kjærsgaard-Andersen
Anne Marie Kjærsgaard-Andersen
Afdelingssygeplejerske ved Det Palliative Team,
Regionshospitalet Randers. Uddannet sygeplejerske i 1977. Efteruddannelse Diplom i ledelse, fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1998.
Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og
praksisudvikling 2006. Begyndte i 1998 som
smertesygeplejerske på Randers Sygehus og været med til
at udvikle funktionen til et palliativt team. Afdelingssygeplejerske siden etableringen i 2004.
Jeg er bekymret for, at de vilkår betyder,
at patienterne ikke får den optimale
smertebehandling i den sidste tid
Rigets tilstand
Den gode
smertebehandling
har fået
dårligere vilkår
smerter, og de bruger de nyeste præparater, f.eks. de nye hurtigtvirkende præparater som den nye næsespray.
”Og fordi vi kender så meget til smertebehandling, lærer
vi jo også patienterne selv at tage vare på medicineringen,
hvilket igen skaber stor tryghed.” siger hun.
”Men sygeplejerskerne på sengeafdelingerne - Ja, de har
en viden. Men deres hverdag, tiden, deres vilkår og deres fokus på selve behandlingen, fokus på at gøre folk raske, gør, at
smertebehandlingen ikke altid er optimal,” siger Anne Marie
Kjærsgaard-Andersen.
”I hjemmeplejen er problemet nogle gange endnu større.
Jeg har ofte fået det beskrevet, som at sygeplejerskerne i
hjemmeplejen står helt alene med de smerteplagede patienter. Og alt, hvad de kan gøre, er at stille op i telefonkøen
hos den praktiserende læge. De har i stedet brug for at være
på forkant og f.eks. helt konkret vide, hvilken type smerter
patienten har, og hvad der vil være den bedste behandling
inden for de præparater, der er ordineret. Det er en opgradering af fagligheden, jeg taler om. Er hjemmesygeplejersken
afklaret med, hvilken type smerter patienten har, kan hun
også i højere grad tage en fagligt baseret diskussion med
Stramme vagtplaner og uerfarne sygeplejersker kan afgøre, om døende cancerpatienter får
den rette smertebehandling. De senere års nedskæringer er gået ud over de mange patienter,
som kæmper med smerter i den sidste tid.
Af Nina Vedel-Petersen
F
yringer og nedskæringer i sundhedsvæsenet går ud
over de mange tusinde smerteplagede hospitalspatienter.
De bløde værdier træder i baggrunden, og den
enkelte sygeplejerske får sværere ved at hjælpe patienten med individuelle behov for smertelindring.
Sådan oplever afdelingssygeplejerske på palliativt team,
Regionshospitalet Randers, Anne Marie Kjærsgaard-Andersen situationen i det danske sundhedsvæsen.
”Vi skal spare rigtig mange penge i disse år, og jeg er bekymret for, at de vilkår betyder, at patienterne ikke får den
optimale smertebehandling i den sidste tid.” siger hun.
”I de senere år er der kommet stadig flere krav om systematisering og effektivisering. Men du kan ikke effektivisere
palliativ behandling. Eller systematisere smertebehandling.
Det er så individuelt,” siger hun.
Ingen prestige i døden
Set ud fra en sygeplejerskes vinkel er problemet også, at det
kan gå ud over patienterne, hvis sygeplejersken ikke har
tilstrækkelig viden og erfaring med hensyn til smertebehandling.
”Der er brug for viden og erfaring, for at man kan handle
tilstrækkeligt selvstændigt inden for den smertebehandling,
der er ordineret. Om patienten har smerter eller ej, skulle jo
nødigt være afhængigt af, hvem der er på vagt. Men sådan er
det desværre nogle gange i dag,” siger hun.
For Anne Marie Kjærsgaard-Andersen er det glædeligt
med kræftplaner og effektivisering.
18
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Men hun mener, at systemet har en tendens til at overse,
at der altså er en stor gruppe patienter, som ikke overlever
deres sygdom.
”Der er ikke så meget prestige i de døende,” siger hun.. .
På Anne Marie Kjærsgaard-Andersens afsnit er de specialister i at smertelindre patienter, som ikke bliver raske af deres
sygdom.
De har stor erfaring i at finde den rette balance mellem at
smertelindre og samtidig undgå for voldsomme bivirkninger
ved smertemedicinen. Det er en balance, der konstant kræver
opmærksomhed og justeringer.
”En cancersygdom er jo ikke statisk. Den udvikler sig, og
smerterne ændrer sig. Patienterne kan have smerter af forskellige årsager, både sygdommen i sig selv og behandlingen
kan give smerter. Og vi skal være dynamiske med vores tilbud
om smertelindring, som ud over medicin også er psykosocial
støtte i en svær situation,” siger Anne Marie Kjærsgaard-Andersen, der også påpeger, at patient og pårørendes forventninger til smertelindring er et vigtigt element.
”Vi er jo et speicalistteam med erfaring i den afklaring af
forventninger, som giver patienten og de pårørende tryghed.
Og vi bruger alle de tangenter, som findes inden for smertebehandling. Men det er min erfaring, at ude på sengeafdelingerne og ikke mindst ude i hjemmeplejen kan det være svært
at give tilstrækkelig god smertebehandling,” siger hun.
Alene med smerterne
I det palliative team på Regionshospitalet i Randers er de toptrænede i at finde den mest hensigtsmæssige behandling og
justere efter den enkelte patients reaktion på medicinen. De
kender til den bedst mulige behandling af forskellige typer
Kør-SeLv-Ferie
med
lægen om, hvilken behandling der er brug for her og nu,”
siger Anne Marie Kjærsgaard-Andersen. Hvis medicinen er
ordineret, giver det sygeplejerskerne både i hjemmet og på
hospitalet råderum til at vælge det bedste præparat til den
enkelte patients smerter.
Hurtigtvirkende midler
Her tænker hun på de hurtigtvirkende smertelindrende præparater, som patienten selv kan styre og bruge i hjemmet.
”Ofte duer det slet ikke at ringe efter en læge, som ikke kender patienten og dennes smertetilstand. Men hvis man ved,
at den hurtigtvirkende medicin findes, kan man også lære
patienten selv at tage medicinen, inden han f.eks. skal rejse
sig og ud på toilettet.” siger hun.
”Det palliative teams opgave er ud over at yde lindrende
behandling til patienter også at være rådgivende i de konkrete patientforløb til praktiserende læger/hjemmesygeplejersker og læger/sygeplejersker på hospitalet, samt tilbyde
undervisning. Viden om smertebehandling og palliativ indsats spreder sig jo som ringe i vandet til gavn for patienter og
n
pårørende.”
Fokus magasinet giver dig gode priser
på udvalgte rejseoplevelser.
Oplys rejsekoden Fokus ved bestilling
– så får du automatisk rabatprisen.
Se flere rejsetilbud på
www.sundhedsnyhederne.dk
Sommer på Lunds fineste hotel
På vinhus ved Moselfloden
4 dages ferie på 4-stjernet hotel i centrum af Lund, Skåne
6 dages ferie på 3-stjernet hotel/vinhus i Reil
Grand Hotel Lund
Pr. pers. i dobbeltværelse
3 dages sommerferie
Kun kr. 999,-
2.049,•
•
•
Pr. pers. i dobbeltværelse
Grand Hotel Lund HHHH
Lige på den anden side af Øresund, mindre end en
times kørsel fra København, ligger den gamle domkirkeby Lund. Her bor I på byens fineste hotel, hvor
man foruden den eksklusive arkitektur og historiske
sjæl fra opførelsen i 1899 også har bevaret et serviceniveau fra før verden gik af lave.
Ankomst: Juni: 20. 23. 26. 29.
Juli: 2. 5. 8. 11. 14. 17. 20. 23. 26. 29.
Aug.: 1. 4. 7. 10. 13.
Kun slutrengøring.
1.299,-
Pris uden rejsekode
kr. 2.549,-
• 3 overnatninger
• 3 x morgenbuffet
• 2 x 2-retters
middag/buffet
Hotel Weinhaus Nalbach HHH
Vinbyen Reil har i mere end 1000 år ligget som en
lille perle midt på verdens måske mest maleriske
flodvej. Her, hvor Mosel virkelig begynder at slynge
sig forbi borgruiner, middelalderidyller og stejle vinterrasser, har man rammen om en ferieoplevelse,
der inkluderer højdepunkterne på en klassisk Moselferie: Bådturen og vinsmagningen.
Ankomst: Søndage frem til 5.12.2010.
Dog ankomst lørdag 8.5. samt mandag 24.5.
•
•
•
•
•
Pris uden rejsekode
kr. 2.549,5 overnatninger
5 x morgenbuffet
5 x frokostpakke
inkl. læskedrik
5 x 4-retters middag
1 x vinsmagning
1 x 3-timers
snapsetur
1 x bådtur på
Mosel (april-oktober)
1 flaske vin
og chokolade
på værelset
Enkeltværelse og afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 49,-.
Bestil nu på www.happydays.nu
Husk rejsekode: FOKUS
eller ring 70 20 34 48
Åbent hverdage + skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag kl. 8.00 – 15.30
Teknisk arrangør:
Fakta
RADS til dyr medicin
nF
or at nedbringe udgifterne og sikre ensartet brug af dyr sygehusmedicin
etablerede Danske Regioner i efteråret 2009 Rådet for Anvendelse af Dyr
Sygehusmedicin, RADS.
n I dette regi er nedsat de første tre faggrupper til undersøgelse af medicin til
henholdsvis sclerose, hepatitis og hiv/aids. Fagudvalget for øjensygdommen
AMD er endnu med i RADS, men kører et selvstændigt forløb, imens man afventer resultaterne af udenlandske undersøgelser.
Fokus
Carsten Edmund
Dr.med., formand for øjenforeningen Værn Om
Synet og overlæge på Flyvemedicinsk Klinik
under Øjensektionen på Rigshospitalet, hvor
han konsulteres af piloter og flyveledere, der er
specielt afhængige af et godt syn. Han er født
ind i faget og er fjerde generation af øjenlæger.
Yder en stor indsats for at informere om øjensygdomme og
har bl.a. skrevet en serie informationsbrochurer om øjensygdomme og synsfunktion.
Fokus
Michael Larsen
Professor, overlæge, dr.med., Glostrup Hospitals
øjenafdeling og konsulent ved Kennedy Centrets Øjenklinik, Københavns Universitet. Han
har siden 1983 forsket i øjensygdomme og har
især beskæftiget sig med undersøgelse af nethindens funktion og de store landvindinger,
der er sket inden for Aldersrelateret Maculadegeneration,
AMD.
Pejling
Politikerne spiller hasard med patientsikkerheden
For at spare penge undersøger Danske
Regioner muligheden for at bruge en medicin
mod tarmkræft til behandling af en alvorlig
øjensygdom. Øjenlæger advarer mod at lade
økonomi gå forud for patientsikkerheden.
Regionsformand bekræfter, at der er tale om
brud med gældende praksis.
Af Lone Dybdal
I
bestræbelserne på at spare penge på en dyr øjenmedicin, der kan modvirke alvorligt synstab og blindhed, har
Danske Regioner indledt et brud med al hidtil gældende praksis og ansvar omkring lægemidler i Danmark.
Det kan få den konsekvens, at danske sygehuse skal
stoppe med at behandle øjenpatienter med en specialudviklet og godkendt øjenmedicin og i stedet får påbud om at
behandle med en langt billigere medicin, der er udviklet til
kræftbehandling.
I dag foregår behandlingen af sygdommen våd AMD
med øjenpræparatet Lucentis, men Danske Regioner har
nedsat et fagudvalg, der skal se nærmere på, hvordan det
går udenlandske øjenpatienter, der behandles med Avastin,
som er udviklet til behandling af tarmkræft. Avastin har i
forbindelse med det nye anvendelsesformål ikke været igennem de sædvanlige procedurer for lægemiddelgodkendelse
i Danmark. Medicinen opfylder således ikke kravene om dokumentation for virkning og bivirkninger i forbindelse med
øjensygdommen.
de udenlandske studier skal give en vurdering af, om kræftmedicinen Avastin er et godt alternativ til den langt dyrere
øjenmedicin Lucentis. Formand for Danske Regioner, Bent
Hansen (S), forklarer:
”Vi har flere hensyn at tage end den enkelte læges suveræne frihed. Vi har nogle faglige interesser, og vi har nogle
økonomiske interesser.”
I øjeblikket er Danske Regioner meget optaget af at spare
penge på den dyre medicinske behandling af den alvorlige
øjensygdom Aldersrelateret Maculadegeneration, også kaldet våd AMD, der i løbet af kort tid kan ødelægge synet.
Behandlingen foregår på otte øjenafdelinger i Danmark,
og efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen bruges lægemidlet
Lucentis, der blev frigivet af Lægemiddelstyrelsen i 2007. Det
er et specialpræparat til øjenbrug og baseret på en videreudvikling af kræftmedicinen Avastin - og ca. 40 gange så dyrt.
En injektion med Lucentis koster pr. øje omkring 10.000
kroner, og patienterne skal have mindst 7-8 behandlinger de
f ørste to år. Med over 2.000 sygdomstilfælde om året sluger
Lucentis således en væsentlig bid af de 300 mio. kroner, som
regionerne har til rådighed til ny medicin. Fra 2007 til 2008
blev udgifterne til Lucentis fordoblet og udgjorde i 2008 i alt
94,5 mio. kroner.
Spørgsmål om produktansvar
Det er baggrunden for, at Danske Regioner ønsker at finde
en billigere behandling og derfor har bedt et fagligt udvalg
vurdere de udenlandske studier. Det usædvanlige er, at man
her tager initiativ til at indhente oplysninger om et lægemiddel uden om de normale procedurer, hvor det er Lægemiddelstyrelsen, der står bag og er garant for, at kravene til
dokumentation omkring produktet og dets bivirkninger er
Etisk problem
opfyldt. Avastinsagen er også på et andet punkt unik, idet
Førende øjenlæger peger på en række problemer ved at lade
producenten selv slet ikke har søgt om at få medicinen godkortsigtede hensyn til økonomi gå forud for produktsikkerkendt til formålet. Fremgangsmåden rejser bl.a. spørgsmål
heden for patienterne.
om produktansvar.
”Når man har et godkendt stof med en kendt virkning
”Det, man er i gang med nu, er på en højst utraditionel
og kendt bivirkningsprofil, så kan man ikke etisk tillade sig
måde at gennemtrumfe brugen af et lægemiddel, der slet
at sprøjte et andet ikke godkendt stof ind i øjnene, fordi det
ikke er udviklet til øjensygdomme,” siger overlæge, dr.med.
er billigere,” siger formand
Michael Larsen, professor i
for Øjenforeningen Værn
øjensygdomme ved Glostrup
Hospital.
om Synet, dr.med. Carsten
Michael Larsen, professor, Glostrup Hospital
Edmund, der er overlæge på
Han mener, at sagen rejRigshospitalet.
ser både juridiske, politiske og
”Hvis politikere og andre går ind
Danske Regioner har udmoralske problemstillinger:
og blander sig, risikerer patienterne både en
peget et fagligt udvalg, som
”Hvis politikere og andre
på baggrund af igangværengår ind og blander sig, risikebilligere og dårligere behandling
20
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
rer patienterne både en billitidsbegrænset udviklingsproCarsten Edmund, f.m., Øjenforeningen Værn Om Synet jekt, der skal melde tilbage til
gere og dårligere behandling.
Det, der her lægges op til, er,
Sundhedsstyrelsen, hvorefSelv om der findes mange beretninger fra hele
at man går ind og tager et
ter der skal tages stilling til,
lægemiddel, der kan bruges,
verden om, at Avastin virker meget godt, så fore- hvordan Lucentis-behandling
men det er ikke bevist, at det
fremover skal tilbydes danske
ligger der ikke tilstrækkelig dokumentation om
er optimalt, og hvis der sker
patienter. Lægerne påpeger,
skader som f ølge af brugen,
bivirkningerne. Man skal ikke eksperimentere med at det er højst usædvanligt,
er der ikke nogen lægemidhvis man fra regionernes side
patienterne, når man har et alternativ
delproducent, som efter de
vil gribe ind i dette forløb.
gældende regler kan drages
Øjenforeningens formand,
til ansvar,” siger Michael Larsen.
Carsten Edmund, advarer mod at bruge en medicin til øjnene,
Bent Hansen er opmærksom på, at der foreligger en ny sisom er udviklet til behandling af en helt anden sygdom.
”Avastin fremstilles og sælges jo ikke til indsprøjtninger
tuation, men han understreger, at politikerne ikke vil blande
i øjet, det sælges til coloncancer. Selv om der findes mange
sig eller påtage sig et ansvar for at fremskynde brugen af Avaberetninger fra hele verden om, at Avastin virker meget godt,
stin, f ør de har fået faglig rygdækning.
så foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation om bivirk”Jeg venter på en indstilling fra det faglige udvalg. Jeg kan
ikke politisk gå ind og diktere noget, uden at det har faglig
ningerne. Man skal ikke eksperimentere med patienterne, når
bund,” siger Bent Hansen.
man har et alternativ,” fastslår Carsten Edmund.
Han bekræfter, at sagen er et brud med hidtidig praksis,
Michael Larsen tilf øjer, at man kun opnår en besparelse
og at såfremt fagudvalget finder den billige medicin i orden,
ved at vælge Avastin, hvis man accepterer, at op til 100 patienter skal behandles med Avastin fra samme ampul.
så kan der komme et dekret om, at kun den billigste må bru”Dette er if ølge vores sygehusapoteker i uoverensstemges.
”Der er en måde at få nedbragt udgifterne på, men også
melse med gældende retningslinjer,” siger Michael Larsen. n
en måde at sikre, at den bedste faglige viden hele tiden ligger
Læs mere side 22
bag. Konsekvensen bliver forhåbentlig, at sygehusene får mulighed for at hjælpe endnu flere patienter på den rigtige faglige måde, men også til den rigtige pris,” siger Bent Hansen.
Avastin versus Lucentis
I sagen omkring Avastin til øjenbrug foreligger der endnu
ikke dokumentation for langtidsvirkningerne af præparatet.
nA
vastin er udviklet og produceret til tarmkræft.
Avastin som nødbehandling
n I 2004 kom der fra udlandet meldinger om, at Avastin
I en række lande, bl.a. Polen, Tyskland, Egypten og Norge, behavde en gavnlig effekt på sygdommen Aldersrelateret
handles våd AMD med Avastin, og i USA og England foregår
Maculadegeneration, våd AMD.
for tiden en række studier af effekten af Avastin til øjenbrug.
n I 2006 blev der i Danmark foretaget uopsættelige
nødbehandlinger, idet ca. 100 patienter fik Avastin på
Det er disse studier, man i Danmark afventer resultaterne af.
skærpet lægeligt ansvar uden for Lægemiddelstyrelsens
Før Lucentis var færdigudviklet og godkendt af Lægemiddelstyrelsen, blev Avastin en kort periode i 2006 også brugt
godkendte indikation. Man brugte kræftmedicin, som
fire steder herhjemme, hvor ca. 100 patienter med akut beblev injiceret i øjnene.
hov for hjælp blev behandlet med Avastin på den behandlenn I 2007 blev Lucentis godkendt af Lægemiddelstyrelsen
de læges personlige ansvar. Da Lucentis var blevet testet og
efter de gældende regler om dokumentation af behandgodkendt af Lægemiddelstyrelsen i 2007 efter de gældende
lingseffekt og bivirkninger.
sikkerhedsprocedurer, lød Sundhedsstyrelsens anbefaling
nL
ucentis og Avastin ligner hinanden, men er ikke ens.
til øjenlægerne, at de skulle bruge Lucentis til behandling af
Med Lucentis er der sket en videreudvikling af et molekyle for at optimere behandlingen til øjenbrug. Bl.a. er
øjensygdommen Aldersrelateret Maculadegeneration, som er
stoffet ude af kroppen efter få timer, mens kræftmidlet
den eneste sygdom, Lucentis er godkendt til.
Medicinen bruges på øjenafdelinger, som deltager i et
Avastin forbliver kroppen i tre uger.
Fakta
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
21
Risiko for at få AMD i alder/pct.
Risiko for at få AMD i alder/pct.
Risikoen for AMD stiger med alderen og rammer omkring
hver 8. dansker over 60 år.
13%
Blandt ældre over
75 år er
ca. 40 pct. ramt
af lidelsen
i forskellig grad.
85%
Omkring 85 pct.
af de ramte har tør
AMD, der udvikles
langsomt over en
årrække, og hvor
synsnedsættelsen er
let til moderat.
Pejling
Tryghed
Folkesygdom ødelægger synet
Af Lone Dybdal
E
r det blevet sværere at se forskel på farverne, skelne
mellem lys og skygge, forsvinder nogle af bogstaverne fra avisernes spalter, eller er dørkarmen og
flagstangen begyndt at se buede ud? Hvis ja, så haster det med at booke en tid hos øjenlægen.
Blandt personer over 50 år er der nemlig overhængende
risiko for, at den alvorlige øjensygdom AMD er under udvikling. Hvis der er tale om den akutte form, den såkaldte
våd AMD, er der ekstra grund til at være på vagt, for den kan
ødelægge hele det centrale synsfelt i løbet af kort tid. Hvis der
ikke sættes ind med hurtig behandling, kan det snart være
slut med at læse, køre bil og genkende ansigter.
Øjensygdommen AMD, der også benævnes alderspletter,
findes i to former, en tør og en våd, og er den hyppigste årsag
til blindhed og svagsynethed hos ældre.
Hvert år konstateres ca. 15.000 nye tilfælde i Danmark.
Risikoen for AMD stiger med alderen og rammer omkring
hver 8. dansker over 60 år. Blandt ældre over 75 år er ca. 40
pct. ramt af lidelsen i forskellig grad.
AMD er en sygdom i øjets macula, den gule plet, hvor det
centrale syn sidder. Det er den gule plet, der gør, at vi kan opfatte detaljer, f.eks. at læse en tekst og skelne ansigter.
Flest har tør AMD
Omkring 85 pct. af de ramte har tør AMD, der udvikles langsomt over en årrække, og hvor synsnedsættelsen er let til
moderat. Ved tør AMD sker der et svind af sansecellerne i den
gule plet. Personer med tør AMD har ofte blanke pletter i det
centrale syn, f.eks. oplever de, at enkelte bogstaver falder ud,
når de læser.
Tør AMD kan ikke behandles, men mange har gavn af at
spise A-vitamin i form af betacaroten, C og E-vitaminer samt
zink og kobber i bestemte doser.
Våd AMD udvikles hurtigt
Nogle personer med tør AMD udvikler våd AMD, men den
kan også komme helt uvarslet. Ca. 15 pct. med AMD har den
våde form, og der konstateres ca. 2.000 nye tilfælde om året.
Våd AMD kommer oftest pludseligt og kan i løbet af få uger
eller få måneder give alvorlig synsnedsættelse.
Ved våd AMD dannes nye tynde blodkar under eller i nethinden. Fra disse lidt utætte blodkar siver væske og blod ud i
22
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Vi forventer helt
klart at få en betydelig
bedre udnyttelse af den
hospitalskapacitet, vi
har til rådighed
15%
40%
AMD - alderspletter på nethinden er årsag til
de fleste synsproblemer i den vestlige verden. I
Danmark konstateres 15.000 nye tilfælde om året.
Ib Haurum
Ca. 15 pct. med AMD har den våde form, og der
konstateres ca. 2.000
nye tilfælde om året.
øjets væv. En akut blødning nedsætter synet og forårsager et
skævt synsbillede. Man oplever at se lige linjer som bølger, at
bogstaverne knækker, og at ansigter forvrænges til ukendelighed. Det skyldes, at det centrale syn, som bl.a. bruges til at
læse med, er blevet skadet.
Uden behandling udvikler sygdommen sig værre og værre. Oftest er det perifere syn dog intakt, derfor kan de fleste
med våd AMD stadig orientere sig.
To behandlingsformer
Der er to behandlingsmuligheder for våd AMD, laserbehandling og øjeninjektioner. Ved laserbehandling sprøjtes et lysf ølsomt lægemiddel ind i armen og aktiveres i kroppen ved
hjælp af laser. Denne behandling kan ikke genoprette synet,
men bremse udviklingen af sygdommen.
Ved injektionsbehandling sprøjtes medicin direkte ind i
øjet, hvor det begrænser dannelsen af nye, syge blodkar. De
fleste af patienterne har gavn af behandlingen, og hver tredje
n
får forbedret sit syn.
Dette er ikke en gengivelse
af et surrealistisk maleri.
Billedet illustrerer, hvordan en
begyndende våd AMD-patient
ser på et dækket bord.
Fakta
Symptomer ved AMD
nN
edsat syn på kortere afstand
roblemer med læsning, håndarbejde, køkkenarbejde og
nP
at se tv. Briller hjælper ikke.
ormforvrængninger
nF
ige linjer bugter, f.eks. sprosserne i vinduerne, flagstannL
gen, fliserne i badeværelset, og størrelsen på genstande
forstørres eller formindskes.
nE
n grålig eller tåget plet midt i synsfeltet. Ændret
farveopfattelse – ofte ses farverne svagere eller mere
grålige.
nH
vis man pludselig mister noget af synet, skal man undersøges af en øjenlæge inden for få dage.
rsagen til tør og våd AMD kendes ikke præcist. Meget
nÅ
tyder på, at arvelige anlæg og rygning foruden alderen
har betydning.
MD kaldes i folkemunde ofte forkalkning i øjet, men det
nA
er forkert, da lidelsen intet har med forkalkning at gøre.
Kilde: Øjenforeningen Værn Om Synet
17 mio. kr. til tryghed
Følge hjem
Patienten følges hjem af personalet fra den afdeling,
der udskrives fra. Det er evt. på forhånd aftalt, at en
kommunal medarbejder også er til stede.
Budget: 10 mio. kr.
Sygehuspersonale
følger ældre hjem
Region Hovedstaden har nogle ufrivillige topplaceringer
i statistikkerne, når det drejer sig om ældre patienter og
genindlæggelser. Men nu skal det være slut.
En ny plan skal højne trygheden for patienterne og nedbringe
antallet af genindlæggelser.
kort efter udskrivning få besøg i hjemmet af deres praktiserende læge og
ldre patienter i Region
hjemmesygeplejen, som skal se, hvorHovedstaden kan se frem
dan det går, og aftale et samarbejde om
til mere opf ølgning i fordet videre forløb. Regionen er i øjeblikbindelse med udskrivket ved at aftale rammerne for denne
ning fra sygehus.
del med de praktiserende læger.
Det er endnu uvist, hvor mange af
Regionen har i sit budget 2010 afsat
17 mio. kroner til tre nye initiativer,
de 29 kommuner der vil deltage.
der bl.a. skal være med
Det anslås, at 5.000til at nedbringe antallet
7.000 patienter vil blive
Ib Haurum
af genindlæggelser: En
tilbudt de opf ølgende
f ølge hjem-ordning, en
hjemmebesøg.
f ølge op-ordning og en
Ringe hjem-ordninMålet er et mere
ringe hjem-ordning.
gen er foreløbig plansammenhængende
”Målet er et mere
lagt som et pilotprojekt
patientforløb og at
sammenhængende pamed to formål: Dels at
tientforløb og at foreskabe tryghed for paforebygge de mange
tienterne, dels at samle
bygge de mange gengenindlæggelser
indlæggelser,” forklarer
input til kvalitetsudvikIb Haurum, chefkonsuling.
lent i planlægnings- og udviklingsafdePatienterne får mulighed for at tale
med en medarbejder om, hvordan det
lingen i Region Hovedstaden.
går, og i samme forbindelse vil man
If ølge planen vil de svageste patienfra hospitalet spørge ind til, hvordan
ter blive fulgt helt til dørs af en medarbejder fra hospitalet, som låser op og
opholdet har været, og om noget kan
sikrer sig, at patienten kan klare sig. I
gøres bedre.
en række tilfælde vil en medarbejder
Region Hovedstaden er indtil nu
fra kommunen også være til stede for at
den eneste af de fem regioner, der har
en politisk vedtaget plan for de ældre
vurdere behovet for hjælp.
patienter.
Kommuner skal sige ja
”Vi forventer helt klart at få en betyDet anslås, at omkring 3.000-3.500 padelig bedre udnyttelse af den hospitalstienter vil få dette tilbud.
kapacitet, vi har til rådighed,” siger Ib
I f ølge op-ordningen vil patienter
Haurum.
n
Af Lone Dybdal
Jensen
Følge op
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivningen.
Hjemmesygeplejen og patientens praktiserende
læge møder op i hjemmet og ser, hvordan det går,
og laver aftaler om, hvordan man samarbejder.
Budget: 5 mio. kr.
1
2
4
3
5
7
6
8
9
*
0
#
Ringe hjem
Personale fra hospitalet
ringer hjem og spørger, hvordan det går,
og om der er noget, som ikke fungerer.
Desuden spørges der ind til,
om noget i forbindelse med hospitalsopholdet og
udskrivningen kunne gøres bedre.
Budget: 2 mio. kr.
Æ
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
23
Sengedage
Genoptræning
Færdigbehandlede patienter, antal
i 2008, og pct. ændring i.f.t. 2007:
7712 patienter, gns.alder mænd 81 år, gns.alder kvinder: 84 år
16,7
Region Hovedstaden 55.333
Region Midtjylland
10,0
Region Midtjylland
11.925
Region Nordjylland
15,0
Region Nordjylland
Region Sjælland
17,0
Region Syddanmark
12,9
14,32
Kilde: Den landsdækkende kvalitetsdatabase for geriatri 2008, okt. 2009
Undersøgelse
Genindlæggelser af ældre (66+)
+27
Genindlæggelser for hjerneblødning
Genindlæggelsesfrekevns i pct.
66
Region Hovedstaden
15,1
Region Hovedstaden
26,2
Region Hovedstaden
30,9
Region Hovedstaden
25,3
+227
Region Midtjylland
6,89
Region Midtjylland
42
Region Midtjylland
11,8
Region Midtjylland
23,9
Region Midtjylland
25,1
Region Midtjylland
21,4
5.426
+116
Region Nordjylland
5,20
Region Nordjylland
55
Region Nordjylland
9,5
Region Nordjylland
19,5
Region Nordjylland
23,7
Region Nordjylland
20,7
Region Sjælland
11.560
+13
Region Sjælland
6,06
Region Sjælland
36
Region Sjælland
13,6
Region Sjælland
22,5
Region Sjælland
31,1
Region Sjælland
24,0
Region Syddanmark
11.560
+23
Region Syddanmark
6,32
Region Syddanmark
59
Region Syddanmark
12,8
Region Syddanmark
24,2
Region Syddanmark
28,8
Region Syddanmark
21,7
Landsgennemsnit
95.814
+38
Landsgennemsnit
6,20
Landsgennemsnit
54
Landsgennemsnit
13,2
Landsgennemsnit
24,2
Landsgennemsnit
28,5
Landsgennemsnit
23,1
Kilde: Dansk Sygeplejeråds analyse på baggrund af tal fra Sundhedsst., ‘09
Genindlæggelser af ældre (66+)
Genindlæggelser for dehydrering
Genindlæggelsesfrekevns i pct.
Kilde: Hjerteforeningen
Kilde: Kommunal træning af ældre, sept. 2009, TNS Gallup
Genindlæggelser af ældre (66+)
Genindlæggelser af ældre (66+)
Genindlæggelser for KOL
Genindlæggelsesfrekevns i pct.
Genindlæggelser for lungebetændelse
Genindlæggelsesfrekevns i pct.
Region Hovedstaden
26,2
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
11,8
Region Midtjylland
23,9
Region Nordjylland
9,5
Region Nordjylland
19,5
Region Sjælland
13,6
Region Sjælland
22,5
Region Sjælland
Region Syddanmark
12,8
Region Syddanmark
24,2
Region Syddanmark
28,8
Region Syddanmark
Landsgennemsnit
13,2
Landsgennemsnit
24,2
Landsgennemsnit
28,5
Landsgennemsnit
30,9
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
25,1
Region Midtjylland
Region Nordjylland
23,7
Region Nordjylland
31,1
Region Sjælland
Skarp kritik af de store forskelle rundt
om i landet. Danske Patienter efterlyser
kvalitetssikring, kommuner og regioner vil
have flere penge.
25,3
Sådan ligger landet:
Gennemsnitlig ventetid på udredning,
geriatri, i antal uger
21,4
20,7
24,0
21,7
23,1
4,0
Region Nordjylland
5,3
Af Lone Dybdal
Ældre Sagen får løbende henvendelser fra ældre og pårørende, der er utilfredse med forholdene for de ældre patienter. Beklagelserne går især på, at der er pres på de medicinske
afdelinger, og at der mangler hjælp i forbindelse med udskrivelsen.
”En af de store udfordringer er at få skabt bedre sammenhæng for patienterne. De skal ikke opleve, at sygehusets
ansvar slutter, når de udskrives, og at der herefter opstår et
slip, indtil den kommunale hjemmepleje tager over,” siger
Mirjana Saabye.
If ølge formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg,
Ulla Astmann (Soc.dem.), skyldes det, at kommunikationen
mellem sygehuse og kommuner ikke alle steder fungerer
optimalt, og at der i nogle kommuner er utilstrækkelige kommunale beredskaber.
”Mange kommuner har ikke det set-up, der skal til i forhold til at tage sig af de udskrevne patienter. Der mangler
plejehjemspladser, der er for få sygeplejersker, og man har
ikke fulgt op på den faglige udvikling. Mange kommuner har
stadig en organisering, der svarer til opgaverne for 5-10 år
siden,” siger Ulla Astmann.
Mistanke om kassetænkning
(min. 3 uger, max. 6 uger)
11,0
Region Midtjylland
4,1
4,2
Region Syddanmark
(min. 1 uger,
max. 8 uger)
Region Hovedstaden
(min. 2 uger, max. 8 uger)
Direktør for organisationen Danske Patienter, Morten Freil,
fastslår:
”Der skal være lighed for patienterne, uanset hvor man
bor. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får en national plan
med standarder for kvalitet, så man sikrer patienterne høj
kvalitet og ensartede behandlingsforløb på tværs af regionerne. Og så skal det selvf ølgelig have konsekvenser, hvis
man ikke lever op til disse kvalitetsmål – enten i form af form
af gulerod eller pisk.”
Morten Freil påpeger, at de forskelle, der f.eks. er i antallet
af indlæggelsesdage, ikke fortæller noget om, hvorvidt det er
gode eller dårlige patientforløb.
”Det store problem er jo, at det ved man ikke. Derfor er det
utrolig vigtigt, at vi får fastlagt resultatmål f.eks. med hensyn
til genindlæggelser, ernæringsstatus og fysisk funktionsniveau,” siger han.
Gennemsnit hele landet
(min. 1 uger, max. 20 uger)
U
acceptabelt. Sådan lyder den klare melding
fra både Danske Patienter og Ældre Sagen, som
skarpt kritiserer de store forskelle i forløbene for
ældre patienter rundt om i landet. Organisationerne kræver en national handlingsplan, der skal
sikre ensartet og høj kvalitet overalt.
”Det er uacceptabelt, at der er så store forskelle for patienterne. Kvaliteten må ikke være afhængig af, hvor man bor,
men af borgernes behov for behandling, pleje og genoptræning. De store forskelle, vi ser på bl.a.genindlæggelsesfrekvenserne i kommunerne og på antallet af færdigbehandlede, som bliver liggende på sygehusene, viser, at der er
brug for en samlet handlingsplan på nationalt niveau,” siger
Mirjana Saabye, sundhedspolitisk konsulent og projektleder
i Ældre Sagen.
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Genindlæggelser af ældre (66+)
Genindlæggelser for lungebetændelse
Genindlæggelsesfrekevns i pct.
Region Hovedstaden
15,1
24
Genindlæggelser af ældre (66+)
Genindlæggelser for KOL
Genindlæggelsesfrekevns i pct.
6,08
Region Hovedstaden
Lighed for patienterne
Genindlæggelser af ældre (66+)
Genindlæggelser for dehydrering
Genindlæggelsesfrekevns i pct.
Region Hovedstaden
Krav om national
plan for
ældre patienter
Genindlæggelser for hjerneblødning
Genindlæggelsesfrekevns i pct.
Genindlæggelser af ældre (66+)
Ventetid efter udskrivning fra
sygehus over en uge, i pct.:
Vurderet på en skala, hvor 1 er ikke anvendelig
Region Hovedstaden
Landsgennemsnit
Ventetid på genoptræning
Anvendelighed af genoptræningsplaner kommunerne får fra sygehuse
(min. 4 uger, max. 4 uger,
kun ét sted, Ålborg)
Gns. antal indlæggelsesdage
Patienter på
geriatriske enheder i Danmark :
3,2
Region Sjælland
Hun mener desuden, at det i dag er alt for billigt for kommunerne at lade færdigbehandlede ligge på sygehusene. Taksten
for en patient i et døgn er fastsat til 1.819 kroner.
”Det er nødvendigt, at Folketinget indf ører en takst, så
man undgår, at nogle kommuner overvejer at spekulere i, at
det er billigere at lade en patient ligge hen over weekenden,
end det er at tage vedkommende hjem,” siger hun.
Formanden for Kommunernes Landsforenings Social- og
Sundhedsudvalg, Tove Larsen (Soc.dem.), afviser, at der foregår en kommunal kassetænkning i at lade patienterne ligge.
Hun mener derimod, at kommunerne er blevet ladt i stikken
i bestræbelserne på at få flest mulige igennem hospitalssystemet på kortest mulige tid.
”Jeg tror ikke, at nogen kommuner lader deres borgere
ligge længere tid på sygehusene end højst nødvendigt. Problemet er, at kommunerne ikke har fået penge til at etablere
de kæmpe beredskaber, der kræves for at f ølge med den stadigt hurtigere behandling og udskrivning. Man har ensidigt
fokuseret på, hvor mange der kan gå igennem sygehusene,
hvor mange operationer man kan lave, og hvor kort liggetid
man kan have, men man har ikke kigget på den øvrige del.
Alle midler gives til behandlingen på sygehusene, uden at
regeringen har tænkt på, at der f ølger noget bagefter.”
If ølge Tove Larsen er den eneste løsning en omprioritering af sundhedsmidlerne, så kommunerne får råd til at etablere de nødvendige beredskaber.
Hun mener, det vil være svært at standardisere patientforløbene på landsbasis, så de kommunale og regionale forskelle forsvinder.
Fortsættes næste side
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
25
Fakta
Best practice
Gode eksempler i regionerne
Sammenhæng
Danske Regioner fremhæver en række eksempler fra forskellige sygehuse,
som bør videreudvikles i hele landet.
Tværgående sammenhængende
forløb:
KOL-forløbskoordinator på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup.
i patientens hjem: Geriatriske teams
på Glostrup og Bispebjerg Hospital.
Følge-hjem-ordning i bl.a. Glostrup
og Gentofte. Teams til opfølgning af
svage ældre på Århus Sygehus.
Udgående
Koordinering
Udgående specialenheder, hvor sygehusets personale tilbyder behandling
Bedre koordination ved udskrivelse
kan sikre, at patienter ikke fortsat er
Hurtighed
Hurtig udredning og behandling:
Dagafsnit med samme-dags-udredning, Århus Sygehus.
indlagt, når de er færdigbehandlede:
Optimering af udskrivningsforløb
over sektorgrænser på Frederiksberg
Hospital. Kommunal udskrivelseskoordinator på sygehuset fra
Regionshospitalet i Holstebro og
Regionshospitalet i Randers og
Grenaa.
Fleksibilitet
Ændret arbejdstilrettelæggelse, hvor
personalet er uddannet til at klare
flere opgaver, så arbejdet kan fordeles mere fleksibelt:
Iltsygeplejersker på Glostrup Hospital. Sygeplejefaglig visitation ved
akutmodtagelse på regionshospitalet
i Horsens.
Landet rundt
Ulla Astmann, Danske Regioners Sundhedsudvalg
Mange kommuner har ikke har det set-up,
der skal til i forhold til at tage sig af de
udskrevne patienter. Der mangler
plejehjemspladser, der er for få sygeplejersker, og man har ikke fulgt op på den faglige
udvikling. Mange kommuner har stadig en organisering, der svarer til opgaverne for 5-10 år siden
Fortsat fra forrige side
”Man vil aldrig kunne få helt ensartede
forløb, da både økonomi og geografiske forhold bl.a. i forbindelse med
kommunesammenlægningerne er forskellige,” siger hun.
Regeringen har med sin nulvækstpolitik meldt ud, at kommunerne ikke
får flere penge til rådighed. Til det siger
Tove Larsen: ”Jeg ved ikke, hvad vi skal
gøre. Det er nødvendigt, at man i de
økonomiske forhandlinger for næste år
fastlægger en anden fordeling af midlerne til sygehusområdet og hjemmeplejeområdet. Regeringen må hjælpe.”
Minisygehus på vej
I løbet af få år er der i kommunerne
skåret over 3.000 sygeplejerskestillinger væk, dels på grund af besparelser,
dels fordi det har været svært at rekruttere personale.
Det er sket sideløbende med de intensiverede behandlingsforløb på sygehusene. For 10 år siden lå f.eks. ældre
hoftepatienter typisk to uger på sygehuset, mens de i dag sendes hjem få
dage efter operation uden dog at være i
stand til at klare sig selv.
I Aabenraa Kommune, hvor Tove
Larsen er borgmester, har man et projekt på tegnebrættet, som skal afhjælpe
begge problemstillinger:
”Vi vil indrette en udvidet plejeafdeling, hvor vi samler hjemsendte patienter, der har brug for hjælp. Det kan
f.eks. være ældre, der bor i en lejlighed på 2. sal og er udskrevet med en ny
26
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Mirjana Saabye, konsulent i Ældre Sagen
En af de store udfordringer er at få skabt
bedre sammenhæng for patienterne.
De skal ikke opleve, at sygehusets
ansvar slutter, når de udskrives, og at
der herefter opstår et slip, indtil den kommunale
hjemmepleje tager over
hofte og ikke kan klare sig selv lige med
det samme.
På plejeafdelingen kan én sygeplejerske behandle seks personer på ét
sted frem for at køre rundt til alle patienterne,” forklarer Tove Larsen.
Ulla Astmann hilser de lokale initiativer velkommen og fastslår, at de
ældre patienter er højt prioriterede på
regionernes dagsorden.
Tænketank
”Vi har gennemf ørt et stort arbejde
med en tænketank sammen med Dansk
Selskab For Intern Medicin for at forbedre forholdene, og vi har samlet et
katalog med gode eksempler, som enten kan iværksættes eller allerede er
sat i gang rundt om i landet, og som vi
ønsker bliver kopieret.”
Ulla Astmann fremhæver bl.a. proceduren med såkaldt fremskudt visitation, som Mariager Fjord i Region
Nordjylland, hvor hun selv er regionsrådsformand, har indf ørt.
Thomas Gjørup, overlæge:
Mindst hver femte medicinske patient er
indlagt overflødigt.
20%
Hvis det blev undgået,
ville sygehusvæsenet kunne spare 1,5 mia. kr
Her har to af kommunens visitatorer deres arbejdsplads på sygehuset i
Hobro for at sikre kontinuitet i patientforløbene.
”Det har virkelig rykket. Her kan
man gå i gang med planlægning af udskrivningen, i det øjeblik patienten bliver indlagt,” siger Ulla Astmann.
Det er de enkelte regioner, der i deres sundhedsaftaler med kommunerne
skal aftale patientforløbene, og flere
steder er der oprettet diagnostiske centre, der skal rådgive kommunerne, bl.a.
for at dæmme op for antallet af unødvendige indlæggelser.
”Problemet er, at de midler, der er
prioriteret ekstra til indsatserne i 2010
for at skabe udvikling, har vi taget fra
andre områder, hvor der er lavet besparelser. For at kunne lave yderligere
udvikling er det tvingende nødvendigt,
at regering og folketing vil prioritere
området og reelt sætte midler af og
ikke bare nedsætte en arbejdsgruppe,”
siger Ulla Astmann. Hun fastslår, at regionerne ikke har midlerne til at opgradere den kommunale service.
Genindlæggelser i afmagt
Utilstrækkelige kommunale beredskaber betyder bl.a., at mange ældre indlægges i ren afmagt. Det kan f.eks. være
ældre, der mangler væske.
If ølge beregninger fra overlæge
Thomas Gjørup, der har stået i spidsen
for tænketanken, er mindst hver femte
medicinske patient indlagt overflødigt.
Hvis det blev undgået, ville sygehusn
væsenet kunne spare 1,5 mia. kr.
Politikere:
Kommunerne skal oppe sig
Kommunerne får ikke flere
penge til at passe hjemsendte
patienter, fastslår politikere,
der opfordrer kommunerne
til at lære af hinanden og
organisere sig bedre.
Af Lone Dybdal
”S
top klynkeriet og lad
være med at tage de ældre patienter som gidsler. Der kommer ikke
flere penge, i stedet må
kommunerne blive bedre til at forvalte
de midler, de allerede har.”
Sådan lyder meldingen fra formanden
for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V).
Han er træt af at høre kommuner
klage over, at de ikke har tilstrækkeligt
med penge til at varetage opgaverne
med de ældre patienter. De flaskehalse,
der opstår med færdigbehandlede og
svingdørspatienter, skyldes for dårlig
organisering ude i kommunerne, mener Preben Rudiengaard.
”Det kan da ikke være så svært. Nu
må vi holde op med den abekastning
mellem regionerne, stat og kommuner.
Det drejer sig om de ældre, og de skal
ikke bruges som gidsler i det her spil.
Så snart patienter er færdigbehandlede,
skal de hjem og sikres en pleje, så de
ikke genindlægges unødvendigt kort
efter. Det er kommunerne, der er sat til
at forvalte den opgave, og nogle gør det
fortrinligt. Så må de dårlige lære af de
gode,” siger Preben Rudiengaard. Han
peger på, at der bl.a. er mange penge at
spare på genindlæggelser.
”Hver gang en svingdørspatient kommer ind igen, koster det kommunen
4.000 kr. I stedet for at bruge pengene
til meningsløse genindlæggelser bør
man bruge dem på at få den kommunale hjemmepleje til at fungere.”
” Vi har også drøftet, om vi skal
hæve beløbet for de færdigbehandlede,
så kommunerne får en straf for ikke at
tage dem hjem, men jeg håber ikke, det
bliver nødvendigt. Kommunerne har
HOSPITAL
Preben Rudiengaard
Hver gang en
svingdørspatient kommer ind
igen, koster det kommunen
4.000 kr. I stedet for at bruge
pengene til meningsløse
genindlæggelser bør man bruge
dem på at få den kommunale
hjemmepleje til at fungere
ressourcerne, men de må lære at organisere arbejdet på en fornuftig måde
af hensyn til patienternes tarv,” fastslår
Preben Rudiengaard.
Rituel stammedans
Også folketingsmedlem Erling Bonnesen afviser at tilf øre kommunerne
flere penge til beredskabet til de ældre
patienter. Erling Bonnesen er Venstres
kommunalordf ører i Folketinget og
har dermed en central rolle i forårets
forhandlinger om sundhedsbudgetterne og som sparringpartner for den
nye sundhedsminister Bertel Haarder.
”Vi har netop nu danmarkshistoriens
suverænt største kommunebudgetter.
Siden 2001 er de steget med over 60
mia. kr. ud over de automatiske prisog lønfremskrivninger,” siger Erling
Bonnesen. Han kalder kommunernes
beklagelser for rituel stammedans.
”Hvis kommunerne skærer ned på antallet af presserådgivere og administrative medarbejdere og sender flere
opgaver i udbud, kan der sagtens frigøres penge i de kommunale budgetter
til f.eks. at investere i sundhedshuse og
forebyggende genoptræning, og her
skal KL være mere aktiv for at udbrede
og synliggøre de gode eksempler. Kommunerne har masser af penge, men de
skal lære at forvalte dem ordentligt,”
fastslår Erling Bonnesen. Han er derimod er åben over for at tilf øre sundhedsområdet under regionerne flere
penge.
”I takt med at lægerne kan helbrede
mere og mere, udgifterne til medicin
stiger, og vi skal f ølge op på den nye
sygehusstruktur, er der af helt naturlige
årsager grund til at lade pengekassen
stå på klem,” siger Erling Bonnesen. n
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
27
Fakta
0,8 Index-værdi, EQ-5D
Øget livskvalitet
Fakta
Fysisk niveau før og efter træningsforløb:
0,7
0,6
n Helbredsrelateret livskvalitet før og efter træning for en kontrol- og en træ-
0,5
ningsgruppe.
n Den højre søjle viser en markant forøgelse af livskvaliteten efter et træningsforløb. I samme periode faldt den hos kontrolgruppen, som ikke trænede.
nD
en helbredsrelaterede livskvalitet er målt i EQ-5D. Den består af fem helbredsdimensioner: bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter,
smerter/ubehag og angst/depression, og hvordan deltageren selv vurderer sit
helbred. Indekset har en værdi mellem 0 og 1, hvor 0 angiver tilstanden ”død”
og 1 er den bedst tænkelige helbredstilstand.
Pre
Post
0,4
0,3
0,2
Helbredsrelateret livskvalitet
0,1
0,0
Kontrolgruppe
Træningsgruppe
Grafisk set
Styrke og konditionstræning forhaler
aldringsprocessen. Belønningen for jævnlig
sved på panden er en op til 20 år yngre krop.
Også selv om man er fyldt de 80.
Af Lone Dybdal
A
28
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Svage - kontrolgruppe
PPT: Før 14,2 - efter 14,7
Kondital: Før 17,2 - efter 15,0
30 m gang tid/sek.:
Før 24,7 – efter 23,5
Eksplosiv muskelstyrke:
Før 0,8 – efter 1,0
Stærke - træningsgruppe
PPT: Før 23,5 – efter 23,6
Kondital: 21,0 l - efter 21,8
30 m gang tid/sek.:
Før 17,6 – efter 16,5
Eksplosiv muskelstyrke: 2,0
– efter 2,1
Stærke - kontrolgruppe
PPT: Før 23,7 – efter 22,7
Kondital: 18,5 - efter 18,2
30 m gang tid/sek.:
Før 19,3 – efter 19,2
Eksplosiv muskelstyrke:
1,8 – efter 1,8
(PPT er syv øvelser, der simulerer hverdagsaktivitet)
Kilde: Ældretræning i et MTV perspektiv, Lis Puggaard, Servicestyrelsen 2010
Kilde: Ældretræning i et MTV perspektiv, Lis Puggaard, Servicestyrelsen 2010
Ældre
træner sig
yngre
lderen kan vi ikke løbe fra, men vi kan stille det fysiske forfald i bero og endda træne os i form, som
var vi 10-20 år yngre. En gruppe 80-årige kvinder
blev på fem måneder lige så stærke som 60-årige,
fordi de tre gange om ugen deltog i et styrketræningsprogram.
Det er et af de mange forskningsresultater, som ældreforsker Lis Puggaard fremhæver som argument for, at det er en
rigtig god ide at træne sin fysik, og at det aldrig er for sent at
komme i gang. Især for personer over 80 år er det vigtigt at
styrketræne for at vedligeholde funktionsevnen, så man selv
kan klare dagligdagens gøremål.
Lis Puggaard er en af pionererne i Danmark inden for
forskning i fysisk træning af ældre, og siden hun i slutningen
af 1980’erne skrev speciale om ældretræning, har hun stået
i spidsen for en lang række store forskningsprojekter, som
utvetydigt beviser, at fysisk træning er særdeles effektivt, når
det gælder om at bevare en høj funktionsevne.
I foråret udkommer en ny rapport, hvori Lis Puggaard
sammenfatter resultaterne af 11 store undersøgelser af effekten af ældretræning, som hun har været ansvarlig for på Syddansk Universitet. Forskningsprojekterne havde deltagelse af
over 1.000 personer i alderen 60-95 år.
”Det er jo ikke i sig selv en sygdom at blive gammel, men
hvis man sætter sig ned og ingenting laver, så svækkes både
muskler og kredsløb, og der kommer en hurtigere aldring,
end hvis man træner regelmæssigt,” fastslår Lis Puggaard og
Svage - træningsgruppe
PPT: Før 14,5 – efter 16,7
Kondital: Før 15,9 - efter 19,1
30 m gang tid/sek.:
Før 25,5 – efter 21,4
Eksplosiv muskelstyrke:
Før 0,9 – efter 1,0
tilf øjer, at det en god ide at begynde træcenter, fordi man bedre kan styre bevægelLis Puggaard
ningen længe inden, man når op i senioralsen,” forklarer Lis Puggaard.
deren.
Allerede efter tre måneder med høj belastVi har altid sagt:
”Vi har altid sagt: Det er aldrig for sent
ning vil man kunne mærke en tydelig forbedat starte, men nu siger vi: Det er aldrig for
Det er aldrig for sent at ring, og hvis man er nået op på et niveau, hvor
tidligt at starte!
man gerne vil være, kan man i princippet
starte, men nu siger vi: godt sætte belastningen lidt ned og fortsætte
Aldringen går i gang allerede, mens vi er
Det er aldrig for tidligt med vedligeholdelsestræning. Samme prinunge. Langt de fleste på 25 år kan ikke løbe
lige så hurtigt eller springe lige så højt, som
cip gælder for konditionstræning.
at starte
de kunne, da de var 15-16 år, netop fordi
If ølge Lis Puggaard kan man med en kommange ikke træner disse færdigheder,” forbination af styrke- og konditionstræning forklarer Lis Puggaard.
hale den aldringsproces, som f ørst stopper, når vi holder op
Konditionen falder ca. 30 pct. og muskelstyrken med 20
med at trække vejret.
pct. fra 20- til 60-års alderen.
Lyst og vejledning
Fra 64 til 84 år falder muskelstyrken med ca. 1,5 pct. årligt,
Igennem de seneste 10 år er der sket en kraftig stigning i anog den eksplosive muskelkraft falder med ca. 3,5 pct. Men det
er gennemsnitstal, og man kan selv gøre meget for at bryde
tallet af motionsaktive seniorer. Næsten 60 pct. af danskerne
kurven. Folk, der ikke har været aktive, kan genvinde en stor
over 60 år dyrker idræt eller motion 1-5 gange om ugen.
del af den kondition og styrke, de havde for 10-20 år siden,
Med omkring 25 års arbejde med aldring og fysisk aktihvis de begynder at træne. Dette har især betydning, når
vitet står den nu 52-årige Lis Puggaard godt rustet til sit eget
kurven er faldet derned, hvor man kan mærke svækkelsen i
seniorliv, og hun bør vel om nogen kende opskriften på at
sin hverdag. ”Hvis man som 80-årig ikke har gjort noget, er
blive 120 år? ”Så gammel skal man kun blive, hvis man har
det på høje tid, hvis man vil bevare sin funktionsevne og være
det godt,” lyder det prompte.
uafhængig. Vores forskning viser heldigvis, at det stadig kan
Hendes vigtigste pointe er, at træning skal drives af lyst.
nås,” siger Lis Puggaard.
”Hvis det ikke er sjovt, gider man ikke blive ved. Træn
også gerne sammen med andre. Når man har en aftale, er det
Kondition som teenagere
sværere at slippe udenom. Træningen må også gerne gå lidt
På Syddansk Universitet testede forskerne en gruppe utrænede
hårdt for sig, men det skal gøres med vejledning af uddannede instruktører. Dette gælder også, selv om man har været
kvinder på 85 år, som efter få måneder med kredsløbstræning
idrætsaktiv hele livet og f.eks. spillet badminton eller gået til
opnåede en kondition på niveau med den, de havde, da de var
75 år. Studierne viste, at det ligefrem er muligt at bevare en
gymnastik. Disse erfarne idrætsfolk har også brug for vejledkondition som en teenager, selv om man nærmer sig de 80 år.
ning, hvis de beslutter sig for at styrketræne,” understreger
Lis Puggaard.
”Vi testede en gruppe meget veltrænede ældre, bl.a. en 78Selv holder hun formen ved lige i et fitnesscenter og med
årig mand, der havde et kondital på 53, hvilket svarer til den
de daglige cykelture til og fra arbejde. Forskningsmiljøet på
gennemsnitlige kondition hos drenge i gymnasiet,” fortæller
Syddansk Universitet er afløst af et job som chefkonsulent i
Lis Puggaard.
Hun understreger, at det er vigtigt at skelne mellem forCOWI, hvor hun bl.a. rådgiver kommuner og sundhedsperskellige træningstyper, og at man ved træning, der skal foresonale om, hvordan de skal tackle udfordringen med det stibygge aldersskavanker, skal gøre sig klart, hvad man gerne vil
gende antal meget gamle 80+ og 100 +. I øjeblikket arbejder
forebygge eller opnå.
hun desuden på en EU-opgave om det aldrende samfund. n
”Hvis man vil nedsætte risikoen for livsstilssygdomme
som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, skal man dyrke
Lis Puggaard
en halv times motion daglig ved moderat tempo. Det kan
være en rask gåtur, en lille løbetur eller en cykeltur. Vil man
træne for at bevare eller forbedre sin funktionsevne, så man
Cand.scient., ph.d. Chefkonsulent i Cowi i Afdef.eks. ubesværet kan gå på trapper, bære sine indkøb hjem,
lingen for Sundhed og Forebyggelse. Har i 16 år
passe haven og gøre rent, så skal man arbejde med muskelstået i spidsen for en lang række forskningsstyrke, kondition og balance. Især personer over 70-80 år har
projekter inden for ældreområdet på Syddansk
Universitet. Har deltaget i tilrettelæggelsen
stort udbytte af styrketræning i forhold til at bevare eller foraf uddannelser på ældreområdet og undervist
bedre deres funktionsevne.”
”For at forbedre muskelstyrken skal man arbejde med
både på universiteter og i det frivillige arbejde på uddanhøj belastning, omkring 80 pct. af, hvad man kan. Her er det
nelsesinstitutioner for sundhedspersonale og i kommuner.
bedst at træne ved hjælp af en maskine, f.eks. i et træningsForfatter til talrige artikler og bøger om ældre og træning.
Fokus
Det er ikke nok at gå en tur, hvis man vil holde sig i form. Man
skal også træne sine muskler, balance og kondition, hvis man vil
bevare eller forbedre sin fumktionsevne.
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
29
Flere kvinder end mænd er idræts- og motionsaktive. Seniorer over 65 år bruger i gennemsnit ca. fire timer om ugen på idræt og motion.
50-59-årige, pct.
60-69-årige, pct.
Mænd: 50 pct.
Mænd: 57 pct.
Kvinder: 59 pct.
Kvinder: 68 pct.
70 +, pct.
Mænd: 58 pct.
Kvinder: 58 pct.
De mest populære aktiviteter blandt danskere over 50 år er vandreture, styrketræning, jogging, gymnastik og cykling
50-59-årige, pct.
60-69-årige, pct.
70 +, pct.
Vandreture
40 pct.
Vandreture
42 pct.
Gymnastik
31 pct.
Jogging
22 pct.
Gymnastik
27 pct.
Vandreture
26 pct.
Gymnastik
17 pct.
Svømning
16 pct.
Svømning
13 pct.
Svømning
14 pct.
Cykling
14 pct.
Stavgang
11 pct.
Styrketræning
14 pct.
Konditionstræning 12 pct
Cykling
9 pct.
Cykelsport
14 pct.
Stavgang
11 pct.
Styrketræning
7 pct.
Badminton
12 pct.
Jogging
11 pct.
Spinning/kondicykel 7 pct.
Kilde Maja Pilgaard – Idrættens Analyseinstitut: Sport og motion i danskernes hverdag, okt. 2009
Kilde Maja Pilgaard – Idrættens Analyseinstitut: Sport og motion i danskernes hverdag, okt. 2009
Grafisk set
Svage har størst nytte af træning
Den gode nyhed er, at ældre, som ikke af sig
selv er motiverede til at bevæge sig, får mest
glæde af træningstilbud. Ny rapport anbefaler
øget fokus på at motivere og oplyse.
Af Lone Dybdal
J
o dårligere fysisk form man er i, jo større effekt har
man af træning.
Det gælder for yngre, men i endnu højere grad for
midaldrende og ældre, og de inaktive superseniorer i
alderen 80+ opnår en decideret foryngelseskur, hvis
de ændrer livsstil og blot tre gange om ugen gennemf ører et træningsprogram. Det viser et omfattende studie
med deltagelse af over 1.000 ældre i alderen 60-95 år, og konklusionen er klar: Det er aldrig for sent – man skal ikke give op.
VIND
rer:
else
klude obbeltvær
n
i
t
e
d
d
l
i
o
r
Oph
ften
inge
dag a
rnatn
2 ove genbuffet /buffet lør nlæg inkl.
r
a
ag
2x mo tters midd 00 m2 spae
.0
r
1
t.
1x 2
det
tbuffe
tré til
Fri en be og frug
å
badek
8 kr.
i: 2.59 te besked)
d
r
æ
v
k
t
Samle ren får dire
e
d
n
i
(V
Undersøgelsen og resultaterne er beskrevet i en ny rapport:
”Ældretræning i et MTV perspektiv” skrevet af ældreekspert Lis Puggaard, som har stået i spidsen for et mangeårigt
ældrestudie med deltagelse af 21 forskere på Syddansk Universitet. Rapporten sammenfatter resultaterne af 11 studier
om effekten af forskellige træningstyper.
Undersøgelserne konkluderer, at det er ret forskelligt,
hvad henholdsvis svage og stærke ældre får ud af træningen,
og hvilken motivation de har for at bevæge sig. Det er således
dem, som er allersvagest og i dårligst form, og som ikke af sig
selv opsøger træningstilbud, der har størst udbytte af træningen. Men hvis de f ørst kommer i gang, vil de få langt større
overskud til at klare hverdagens gøremål.
Test i dagligdags gøremål
Inden forsøgene blev indledt, gennemgik alle 1.077 deltagere
en såkaldt PPT-test, bestående af syv små øvelser, der simule-
et ophold for to på
Sveriges flotteste spahotel
n Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.sundhedsnyhederne.dk
og vær med i den store konkurrence om et spa-ophold for to midt i det
idylliske vestsvenske fjordlandskab.
n På det 4-stjernede Vann Spa Hotell ved Gullmarnfjord kun godt en
times kørsel fra Göteborg er der rig mulighed for at slappe af.
Hotellet ligger et stenkast fra vandet og huser samtidig Sveriges
største spa-anlæg. Her er ikke mindre end seks forskellige pools med
alt fra 10 til 38 grader varmt vand og rigelig mulighed for at stresse af.
n Hotellet ligger kun 30 km fra Lysekill, hvis gamle bydel fra 1800-tallet
er fyldt med pittoreske huse. Her kan I også gå på besøg i Havets Hus,
der giver et indblik i livet under vandoverfladen.
rer hverdagsaktiviteter, og som skal vise
vokser stærkt de kommende 20 år. SamUndersøgelse:
personens funktionsevne i dagligdagen.
fundsøkonomisk er det vigtigt, at flest
Deltagerne gennemf ørte også en tidstest
mulige længst muligt kan klare sig selv
Resultaterne efter trænings- eller med begrænset hjælp. En analyse af
på distancen 30 m gang og fik målt kondital og eksplosiv muskelstyrke. Herefforløbene viste, at de ”svage” omkostningseffekten viser, af fysisk træter blev de kategoriseret som ”svage” og
ning med 80 pct. sandsynlighed vil nedsom trænede, opnåede en
”stærke” og inddelt i trænings- og konsætte omkostningerne til social- og sundmarkant fremgang i PPT
trolgrupper.
hedsydelser til de svage grupper.
Resultaterne efter træningsforløbene
Hertil kommer, at en forbedret fysik vil
viste, at de ”svage” som trænede, opnåede en markant fremøge den enkeltes livskvalitet.
gang i PPT og forbedrede tiderne i 30 m gang sammenlignet
Undersøgelserne viste også, at træningsgrupperne opnåemed de ”stærke” trænende. Begge grupper opnåede også tydede en markant fremgang i de såkaldt kvalitetsjusterede leveår
lige forbedringer i konditionen. Mens de stærke oftest træner
sammenlignet med kontrolgrupperne, som ikke trænede.
af motivation og lyst og er glade for de sociale aspekter ved
Rapporten anbefaler derfor: Fokus på oplysning om trætræning, tager de svage sjældent selv initiativ til fysisk træning.
ningseffekter til alle ældre, målrettet indsats og evaluering
De påvirkes heller ikke af f.eks. avisomtaler af træningstilbud.
i alle kommuner samt i alle idræts- og ældreorganisationer,
Rapporten peger på, at f.eks. hjemmehjælpere og andre, der
øget viden til alle sundhedsprofessionelle.
er i jævnlig kontakt med disse ældre, derfor har en vigtig rolle.
Endelig forslås en undersøgelse, der skal klarlægge, hvilken viden den ældre befolkning, deres pårørende og sundØget livskvalitet
hedsprofessionelle har om værdien af træning. Formålet er
Baggrunden for undersøgelserne er bl.a., at andelen af ældre
bedre at kunne udforme relevant oplysningsmateriale.
n
Min sidste vilje!
– en hjælp til dig og dine efterladte
Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde.
Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med
resten af livet.
Det er en stor hjælp, og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du
fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse.
Det giver dem mulighed for at sætte netop
dit personlige præg på deres sidste afsked
med dig.
Du kan notere dine ønsker og tanker i
’Min Sidste Vilje’.
Konference
for Sundhedspersonale
Diagnosticering og
behandling af G93:
ME (Myalgisk Encephalomyelitis)
CFS (Chronic Fatigue Syndrome)
PVTS (Postviralt Træthedssyndrom)
Med internationale eksperter
inkl. den norske
læge, Dr. Johnsgaard fra det
Skandinaviske Institut for ME.
Bliv klogere
på
forebyggelse
og behandling
Lær om:
De biologiske årsager
Diagnosticeringskriterier
Behandlingsmuligheder
Rekvirer eller udfyld ’Min Sidste Vilje’ på
Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside
www.livogdoed.dk.
På hjemmesiden kan du ligeledes
finde vejledning og information
omkring død og begravelse.
Dato: 28. maj 2010
Tid: 13.00-21.00 inkl. aftensmad
Sted: Bispebjerg Hospital
Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet.
Program og tilmelding på
www.me-cfs.dk
l
VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
www.sundhedsnyhederne.dk
a
n
d
s
f
o
r
e
n
i
n
g
e
n
Læs mere på
www.livogdoed.dk
VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
Fokus
Agnes N. Pedersen
Seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet.
Forsker især i forebyggelse af kostrelaterede
sygdomme hos raske ældre, herunder effekten
af aldersrelaterede ændringer i kropssammensætning, kostvaner, fysisk aktivitet og funktionsevne. Deltager i det nordiske samarbejde
omkring næringsstofanbefalinger med særligt fokus på de
ældre og beskæftiger sig med anbefalinger til den danske
institutionskost.
Fakta
De otte kostråd
n Spis frugt og grønt – seks om dagen.
n Spis fisk og/eller fiskepålæg flere gange om ugen.
n Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag.
n Spar på sukker især fra slik, sodavand eller kager.
n Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød.
n Spis varieret og bevar normalvægten.
n Sluk tørsten i vand.
n Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.
Kilde: Fødevarestyrelsen
I tide
læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk
den har en god kvalitet. Det vil sige, jo mindre mad - desto
bedre kvalitet,” anbefaler Agnes N. Pedersen.
Negative fænomener kan modvirkes
Agnes N. Pedersen, seniorforsker på DTU
Når vi bliver ældre, er der en tendens til,
at forskellen udlignes, så vi alle –
ud over at ophobe fedt – får æblefacon
Samme kostråd
gælder hele livet
Med alderen får vi mere fedt om livet,
og muskelmassen mindskes. Men det kan
modvirkes ved at følge de otte kostråd
og holde kroppen i gang ved styrketræning.
Af Jette Lüthcke
D
lår, mens mænd er æbleformede, hvor eventuelt fedt sætter
sig foran på maven. Når vi bliver ældre, er der en tendens til,
at forskellen udlignes, så vi alle – ud over at ophobe fedt – får
æblefacon,” fortæller Agnes N. Pedersen.
Årsagen skal findes i de hormonelle forandringer, der sker
i kroppen. Men hvad der præcis sker, ved man endnu ikke.
Det er også hormonelle ændringer, der medf ører, at musklerne forsvinder til fordel for fedt.
”Når kropssammensætningen ændrer sig til mere fedt og
relativt mindre muskelmasse, er det efter al sandsynlighed
også hormonelt betinget. Det kunne skyldes en ændring i
produktionen af for eksempel kønshormoner og væksthormoner. Og passer man ikke på, starter der en ond cirkel, hvor
du rører dig mindre og dermed mister muskelvæv,” siger
Agnes N. Pedersen.
e fleste mennesker over 40 år har mærket, hvordan det bliver sværere at holde vægten, ligesom
kroppen tilsyneladende ændrer facon.
Og det er helt korrekt, siger seniorforsker
Agnes N. Pedersen, DTU Fødevareinstituttet, afdelingen for ernæring.
”Kropssammensætningen ændrer sig det meste af vores
voksenliv fra et maksimalt muskelindhold i de yngre år hen
Musklerne er kroppens motor
imod typisk relativt mere fedt og relativt mindre muskelmasOg da musklerne groft sagt er kroppens motor, betyder flere
se. Når vi kommer op i årene, begynder vi også at miste nogle
muskler større energiomsætning.
centimeter i højden, og selv om mange af os opfatter det, som
om vores vægt stiger mere eller mindre gennem hele livet,
”Vores energibehov styres hovedsageligt af, hvordan votaber vi lidt i vægt, når vi bliver rigtig gamle. Med andre ord
res krop er sammensat. Har du lav muskelmasse, falder dit
energibehov. Når man bliver ældre, falder muskelmassen
bliver der mindre af os,” formulerer Agnes N. Pedersen tørt.
Men inden man når til tiden, hvor den virkelige aldog dermed energibehovet, og så bliver appetitten også minring sætter ind, oplever de fleste
dre. Da behovet for vitaminer og
mennesker en ændring i deres
mineraler ikke ændres væsentligt
kropsfacon. Nu sætter fedtet sig
med alderen, skal den mindre porAgnes N. Pedersen, seniorforsker på DTU
på maven.
tion mad, man spiser, indeholde
”Som en grov generalisering
lige så mange næringsstoffer som
Brug den ekstra tid, der kommer, når
har kvinder pæreform, hvor fedden større portion, man spiste som
børnene flytter hjemmefra, til at træne
tet sidder på hofter, numse og
yngre. Derfor er det vigtigt, at ma-
32
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Indret dit syn på et langt liv
– prøv Visiomega!
Beskytter mod aldersforandringer i øjet
Omega-3 fedtsyrer giver ny næring til dine synsceller
Indeholder antioxidanterne lutein, zink og vitamin C & E
Visiomega er et kosttilskud til dig, der
ønsker at beskytte og forberede dine øjne
på et langt liv.
Visiomega indeholder Omega-3 fedtsyrer,
lutein og antioxidanter, der sammen forbereder øjet på de naturlige synsforringelser,
der ofte kommer med alderen. Indholdsstofferne er blandt andet udvundet af tun,
ansjoser og sardiner fisket i Sydhavet, samt
ekstrakt fra fløjlsblomsten.
De tilsatte næringsstoffer, vitaminer og
antioxidanter forhindrer skadeligt lys i at
nedbryde dine nethinder og sikrer vigtige
næringstoffer til dine synsceller når du
sover.
Du kan selv gøre meget for at forebygge
aldersforandringer i øjet ved at spise en varieret kost, der er rig på grøntsager, frugter, og
fisk. Visiomega er et tilskud til kosten.
Visiomega fås i Matas, samt på visse apoteker og Helsekostforretninger
visiomega.dk
www.v
filtenplus.com
En anden konsekvens af aldringen er, at knoglerne afkalkes
hos både mænd og kvinder. Men alle disse negative fænomener kan modvirkes.
”Det glædelige er, at man til dels selv kan modvirke disse
aldringssymptomer. Derfor skal man være bevidst om at holde sig fysisk i gang hele livet – eller også starte, inden man bliver gammel. For eksempel allerede som midaldrende – altså i
50’erne. Brug den ekstra tid, der kommer, når børnene flytter
hjemmefra, til at træne. Her gælder det om både at dyrke
styrketræning, der styrker musklerne, og kredsløbstræning,
hvor det gælder konditionen,” anbefaler Agnes N. Pedersen
og tilf øjer:
”Jeg har engang hørt sætningen, at ’Den tid, du ikke bruger på motion, kan du regne med at skulle bruge på sygdom
senere’. Og her er det vigtigt at understrege, at det aldrig er
for sent at gå i gang,” smiler Agnes N. Pedersen.
n
Fokus
Torben Moos
Lægeuddannet ved Københavns Universitet i 1991, og efterfølgende
valgte han at lave en ph.d.-afhandling om metallers påvirkning på
hjernen. I forlængelse af det projekt har han specialiseret sig og har
skrevet doktorafhandling om jerns metabolisme i hjernen, blandt andet i samarbejde med en professor fra Australien, hvor han også har
opholdt sig en del.
På Panum Instituttet har han undervist og været vejleder for både specialestuderende og ph.d.-studerende. I 2007 blev han ansat som professor ved Aalborg
Universitets Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi.
Fokus
Karen Østergaard
Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1980 og fik sit speciale i
neurologi i 1995. Hun har skrevet doktorafhandling om hjernens dopaminerge system og om de vækstfaktorer, som er af betydning for
de dopaminerge nervecellers overlevelse. Siden 1998 har hun været
overlæge ved Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Karen Østergaard har i årene 2001 og 2004 modtaget forskningsmidler
fra Novo Nordisk Fonden og har publiceret mere end 70 videnskabelige artikler.
Hun modtager aktuelt en treårig forskningsbevilling fra Forskningsrådet for
Sundhed og Sygdom, Lundbeckfonden og Dansk Parkinsonforening.
Forskning
Din hjerne kan kurere Parkinsons sygdom
Igennem mange år har behandling med stoffet levo-dopa været den mest effektive
behandling af Parkinsons sygdom. De sidste år har dog budt på to markante nye
behandlinger. En er allerede i brug – den anden er stadig på det eksperimentelle plan.
Fælles for dem er, at de aktiverer patientens egen hjerne som en del af behandlingen.
Af Lone Nyhuus, foto: Medtronic/Berit Silsand
H
behandlingen kan udf øres på mennesker. Det
Gennem
borehullerne i
kræver blandt andet, at et medicinalfirma bliver
gjort interesseret og ønsker at bidrage med de kraniet indføres
elektroderne.
store økonomiske ressourcer, der skal til, f ør en
De strømbehandling kan etableres.
jernen kan producere alle slags
stoffer. Også nogle, som kan kurere sygdomme. Blandt andre
førende
Parkinsons. Det eneste problem
Dyb hjernestimulering
elektroder
er at komme ind i hjernen og formenes at
tælle den, at nu er det det, der skal ske. Den
Det er også hjernen, der er i fokus, når det
udfordring har nogle danske forskere taget op.
gælder de operationer, der gennem de sidste blokere en lokal
overaktivitet i
På Aalborg Universitets Institut for Sund15 år er blevet gennemf ørt både på Århus
nervecellerne.
hedsvidenskab og Teknologi er forskerne ved
Universitetshospital og som et samarbejde
at finde en måde, hvorpå man kan indf øre
mellem Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet.
stoffer i hjernen. Når stofferne er inde i hjerHer indopererer man elektroder i patienternen, kan de påvirke hjernen til at producere
nes hjerner. Elektroder, som gennem et kabel
medicinen mod sygdommen; i dette tilfælde
forbindes med en lille pulsgenerator. Når der
dopamin.
sættes strøm til elektroderne, menes det at
”Vi designer de stoffer, vi sprøjter ind i
blokere den lokale overaktivitet i nervecelhjernen, så de kun påvirker nøjagtigt de dele
lerne; en slags neural blokade er i gang.
af hjernen, som de skal,” siger Torben Moos,
”Det opleves som en mirakelkur. Mange
der leder projektet.
af vores patienter får det meget bedre,” siger
Normalt er blodbanebarrieren meget dygoverlæge Karen Østergaard, der sammen med
tig til at holde alle fremmede stoffer ude fra
neurokirurgen Niels Sunde gennemf ører de
hjernen. Men ved hjælp af transportstoffet
ca. 15-20 årlige operationer og opf ølgende bePullulan-Sperminen kan forskere flytte DNA
handlinger på Århus Universitetshospital. Det
ind i de cellekerner, der danner barrieren. Derer også de samme to læger, der gennemf ører
visitationerne til behandlingen.
inde koder DNA’en det ønskede medicinalstof,
og dermed bliver cellerne manipuleret til at
For de patienter, der oplever massive offproducere de væksthormoner, der skal til for
perioder og/eller bivirkninger til levo-dopaat kurere Parkinsons sygdom.
behandlingen i form af kraftige ufrivillige
”Og da vi kender til bestemte molekyler,
overbevægelser, kan operationen være en muder kan skrue sygdommen tilbage, regner vi
lighed. En anden indikation for operation kan
med, at behandlingen kan være effektiv allevære svære rystelser, som ofte er utilstrækrede fra de tidlige stadier af
keligt behandlet af medicinesygdommen. Behandlingen
ringen.
Karen Østergaard
kan forhindre den celledød,
”Vi tilbyder dog ikke operader allerede er godt i gang,”
tionen til svært demente,” siger
Det opleves
siger Torben Moos, der er nået
Karen Østergaard og fortsætter:
frem til at gennemf øre be”De har svært ved at forstå
som en mirakelkur.
handlingen på smågnavernidet samarbejde, der skal til, for
Mange af vores patienter at behandlingen kan lykkes.”
veau. Fra musene og rotterne
er der dog stadig lang vej, f ør
Samarbejdet går blandt
får det meget bedre
34
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
andet ud på, at patienten skal være vågen og
aktivt medvirkende under operationen. Når
elektroden er blevet placeret i hjernen, tilf øres
den strøm. Når patientens stivhed og rysten
forsvinder, opfattes placeringen af elektroden
som optimal.
Derefter kan der gå op til seks måneder
med at finindstille behandlingen, så den virker optimalt. Blandt andet skal man i samarbejde med patienten finde frem til den rette
dosering af Parkinson-medicin.
Væsentlig bedring
Men når det er på plads, oplever to tredjedele
af alle de opererede en væsentlig forbedring
af deres tilstand, mens en tredjedel oplever en
moderat bedring. Med mindskning af symptomerne og stabilisering af tilstanden oplever
patienterne generel øgning af deres livskvalitet.
”Patienternes off-perioder forsvinder, og
medicinbivirkningerne forsvinder. Seks til
otte år efter operationen er der stadig god effekt,” siger Karen Østergaard, der fortæller, at
der kan være nogle bivirkninger ved at have
elektroder med strøm på inde i sit hoved.
”Enkelte af vores patienter får en utydelig
stemme. Men så har de muligheden for at
slukke for batteriet, og så kan de tale uden
gener. Hvis det for eksempel bare er en halv
times tid, så gør det ikke noget. Den korte tid
kan de godt leve med den lidt dårligere gang
og lidt dårligere balance, som f ølger, når man
slukker for strømmen til elektroderne.”
På trods af den bedring , som denne behandling medf ører, udvikler sygdommen sig
stadig. Også derfor er der store forhåbninger
til de behandlingsmetoder, som forskerne i
Aalborg er ved at udvikle. n
Når elektroden er placeret udføres
testsimulation; dvs. at elektroden tilføres strøm.
Elektrodeplaceringen opfattes som optimal, når
patientens stivhed forsvinder. Patienten er altså
vågen og medvirkende under operationen.
Parkinsons
sygdom
Det skønnes, at mellem 6.000 og
8.000 danskere lider af Parkinsons
sygdom. Gennemsnitsalderen ved
diagnosen er 61 år. Ved den almindelige Parkinsons sygdom er
de typiske symptomer hvilerysten,
stivhed, langsomme bevægelser og
senere i forløbet balance- og gangforstyrrelser.
De sygdomsramte kan deles op
i to grupper. Den største gruppe
udgør to tredjedele af patienterne,
der har langsomme bevægelser og
hvilerysten og rysten på fremstrakte
arme.Typisk for disse patienter er, at
deres rysten aftager ved bevægelse.
Den anden gruppe udgør den resterende tredjedel; de har langsomme
bevægelser og stivhed af muskulaturen - men ingen rysten.
Hvad sker der?
Parkinsons sygdom er en kronisk
og fremadskridende sygdom, der
ødelægger bestemte dele af hjernen. Tabet af de nerveceller, som er
placeret øverst i hjernestammen,
i substantia nigra (den sorte substans), f ører til manglende produktion af signalstoffet dopamin. Det
menes, at sygdommen bl.a. skyldes
en nedsat evne til inaktivering af
frie radikaler og mangel på vækstfaktorer i hjernen.
Tabet af dopaminproducerende
hjerneceller f ører til elektrofysiologiske og neurokemiske forstyrrelser dybt inde i hjernen, i basalganglierne.
Prognose?
I længden er den hidtil fremherskende medicinske behandling med
levo-dopa ikke optimal. Efter fem
til syv år får ca. halvdelen af alle patienter svingninger i deres tilstand,
de såkaldte ’off-perioder’, hvor
Parkinson-symptomerne er meget
fremherskende. Desuden kommer
der bivirkninger i form af ufrivillige
overbevægelser. Da sygdommen har
sit udspring i hjernen, kan den også
f øre til forstyrrelser i de intellektuelle funktioner. Det bliver blandt
andet sværere at huske og planlægge. Der kommer nedsat overblik og
forstyrrelser i den rumlige forståelse, og hos nogle kan man tale om
egentlig demens.
Sygdommen er ikke betydende
livsafkortende; men mange patienter oplever, at deres livskvalitet forringes på grund af sygdommens
kraftige symptomer.
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
35
Fakta
Ifølge Mikkel Vass kan du hjælpe dig selv på følgende måde:
Alderens skavanker kan hurtigt
gøre livskvaliteten usynlig. Men går
du aktivt til værks og ser aldringen
i øjnene, kan du gøre meget for at
minimere de uundgåelige skavanker
og sygdomme. Det handler først og
fremmest om at kalde tingene det, de
er, og så sætte ord på dine ønsker til
anden halvdel af livet.
n ( Smid forfængeligheden og gå til
din læge med småskavankerne i
tide. Der findes behandlinger til
mange af typiske problemstillinger.
al med dine nærmeste om, hvad du
nT
forventer af sidste halvdel af livet.
nU
ndersøg, hvordan du kan udnytte
nærområdet bedst muligt.
lanlæg din hverdag.
nP
Fokus
Margrethe Kähler
Jurist, gerontolog og ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen med hovedansvar
for boligområdet, dele af demensområdet
samt familiepolitik. Hun har skrevet en
lang række fagartikler om boligforhold, demens, samlivsforhold og står bag bøgerne
”Alle tiders boliger” og den nye håndbog, ”Alle tiders
boliger – indret din bolig til et langt liv” om indretning
af fremtidssikrede og fleksible boliger.
Fokus
Praktiserende læge i Præstø og ansat på Center for
Sund Aldring ved Københavns Universitet. Han har
i mange år haft fokus på forebyggelse af aldringsprocessen og bl.a. påvist, at undervisning af personale, som varetager de forebyggende hjemmebesøg i
samarbejde med praktiserende læge, medfører flere
aktive leveår for borgere over 80 år. Han er desuden talsmand
for, at ældre kan klare sig selv længst muligt i eget hjem, ligesom kørekortet først opgives, når det ikke kan undgås.
Opråb
læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk
Tal
tabuerne
ihjel
Hukommelsen
går i glemmebogen
Mens det nye sexliv tager sin form i 50-60’erne, begynder
spekulationer omkring demens at rumle, når vi når 70-års
alderen.
”I dag findes der 25.000 danskere over 80 år med moderat til svær demens. Om ti år forventer vi, at tallet hedder
31.000. Vi bliver flere ældre, men vi vil meget nødig være
dem, der rammes af demens. Det er flovt, for sygdommen
f ører til rum- og retningsforstyrrelser og altså tab af kontrol. Og netop den egenskab skal det moderne menneske
besidde. Mange, der lider af demens, gør alt for at skjule det.
Den raske ægtefælle har måske også svært ved at erkende, at
ægtefællen ikke længere er sig selv. Derfor opdages det nogle
gange f ørst, når den raske ægtefælle bliver syg,” forklarer
Margrethe Kähler.
Funktionsnedsættelse
nedsætter livsglæden
Ufrivillig vandladning, svigtende hørelse,
dårlig hukommelse eller manglende rejsning.
Det er ikke problemstillinger, vi frivilligt tager
hul på. Men vi burde gøre det. En snak med den
praktiserende læge giver ikke bare løsninger,
der minimerer problemet. Er vi åbne om
aldringens tabuer, bliver helbredet også bedre.
Praktiserende læge Mikkel Vass oplever ikke demens som
værende det store tabu blandt sine patienter. Han oplever
derimod reduktion af kroppens funktioner som et meget
ømt punkt hos mange ældre patienter.
”Vi lever i en tid, hvor forestillingen er, at vi alle selv kører
til kirkegården. Men sådan er det jo ikke. Gradvis mister vi
synet, mobiliteten i benene, hørelsen og evnen til at kunne
holde på vandet og eventuelt aff øringen. Alle disse sanseforringelser har jeg oplevet som større eller mindre tabuer,”
fortæller Mikkel Vass.
Han har dog ingen problemer med at tale med patienterne om sansetabene. Men forudsætningen er, at han kender
til dem.
”Jeg spørger primært kun ind til det, jeg bliver præsenteret
for af problemstillinger. Og her oplever jeg at have en god og
fortrolig snak. Jeg har jo som de fleste andre praktiserende
læger kendt mine patienter gennem et langt liv og har derfor
en masse forhåndsviden,” forklarer Mikkel Vass.
Sex giver
forholdet guldkant
”De yngre ældre kvinder oplever det f ørste tabu, når menstruationen udebliver og overgangsalderen er en realitet. Her
vil den praktiserende læge stille dem over for et valg. Enten
kan de vælge at tage et østrogentilskud. Det hindrer udtørrede slimhinder i skeden og letter at fortsætte seksuallivet
uden de store fysiske ændringer. Til gengæld øger hormontilskuddet risikoen for brystkræft. Den snak er det mit indtryk,
at den praktiserende læge får taget med kvinderne, men det
er langt værre med mændene.”
”Over halvdelen af alle mænd over 60 år lider periodisk
af rejsningsbesvær og er helt klart det udsatte køn i denne
sammenhæng. For dem er tabet af rejsningen noget af det
mest intime, man kan forestille sig, og derfor kan man kun
opfordre til, at den praktiserende læge spørger ind til det.
Manden vil sjældent selv bringe det på bane, men netop det
aktive seksualliv sætter guldkant på forholdet, og derfor er
det sindssygt vigtigt, at lægen på en saglig og værdig måde
får formidlet, hvordan potenspiller og ekstra kælen for både
mand og kvinde kan holde gang i seksuallivet,” forklarer
Margrethe Kähler.
Hun henviser desuden til et svensk studie, der viser, hvordan et velfungerende sexliv har en afsmittende effekt på den
generelle helbredstilstand.
Ӯldre mennesker, der har et aktivt sexliv, fungerer
bedre. Men de har det kun, hvis de forstår at have sex på nye
mere tidskrævende betingelser,” siger Margrethe Kähler.
Af Pernille Marott
E
n dans på æggeskaller.
Sådan beskriver Margrethe Kähler, jurist og ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, den udfordring, der ligger i at tale med den modne del af
befolkningen om de naturlige spor, alderen sætter
på kroppen.
”Samfundet har hjernevasket os alle sammen til at tro,
at vi er unge og lækre hele vejen igennem livet. Det skaber
mange tabuer omkring det at blive ældre og opleve kroppen
fungere på en ny måde. Heldigvis fornemmer jeg, at krigsgenerationen ikke vil finde sig i at blive en del af det stereotype
billede, der tegner sig af at blive ældre. De vil forsøge at slå
tabuerne ihjel, men det vil tage tid,” anslår Margrethe Kähler.
Hun udråber seksualitet og demens som de to altoverskyggende tabuer for den ældre del af befolkningen.
36
Mikkel Vass
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Se på helheden
Der, hvor han mener, de praktiserende læger for alvor
kan gøre en forskel i arbejdet med de ældre patienter,
er at flytte fokusset fra kun at tage sig af medicinering
til også at se på de psykosociale aspekter.
”De fleste 80+-årige lider af en farvelade af forskellige sygdomme, der alle kræver særlig medicinering.
Tiden hos den praktiserende læge bliver derfor overvejende brugt på at sikre, at den ordinerede medicin
kan tages samtidig. Det betyder, at tiden til at foretage
helhedsbetragtninger omkring det liv, den ældre lever,
er mere begrænset.”
”Hvis vi som læger skal forsøge at påvirke de ældres
hverdag positivt, skal vi blive bedre til at se på den
psykosociale side af aldringen, og ikke bare på en enkelt sygdom. Vi skal sikre, at den ældre er ordentligt
integreret i lokalsamfundet, at de bor rigtigt og har
god kontakt til familien. Har vi det på plads, når den
ældre er i den tredje alder, kan vi bedre håndtere de
80+-årige og deres stigende antal sygdomme og funktionsbegrænsninger. Og jo bedre vi har fået belyst den
psykosociale side af de ældres liv, jo bedre vil deres
hverdag forme sig med de gode kompenserende muligheder, vi har i dagens velfærdsamfund,” forklarer
Mikkel Vass.
Hver sin alder sit tabu
Ikke to liv leves ens. Derfor kommer
alderdommen også forskelligt til os. Det er
svært at generalisere, men et gennemsnitsliv
kunne byde på følgende spekulationer:
50’erne
På vej ind i den tredje alder
nK
vinden tager hul på livet i overgangsalderen, hvor slimhinderne kan blive tørre.
60’erne
nM
ændene oplever rejsningssvigt.
ensionisttilværelsen begynder –
nP
Hvem er jeg nu? Hvordan kan jeg hvile i mig selv?
70’erne
nF
rygt for, at man selv eller ens ægtefælle udvikler
demens og man mister kontroltab.
ørekortet bliver fornyet efter test hos lægen.
nK
– Hvordan bliver mit liv, hvis kørekortet ryger og
mobiliteten bliver sat ned?
80’erne
På vej ind i den fjerde alder
nF
lovhed over funktionstab som syn, hørelse, manglende
kontrol af blære som følge af en eller flere af sygdomme. Det kan typisk være hjerte-kar-sygdomme, cancer,
overvægt og fedme, type 2-diabetes, knogleskørhed,
slidgigt i ryg og hofter og depression.
nsomhed begynder at spille en større rolle.
nE
90’erne
nF
unktionstabene bliver stadig større. Det samme gør
afhængigheden af andre.
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
37
Fokus
25%
af nye
medlemmer
i Høreforeningen
er under
50 år.
Ture Andersen
Audiolog på Odense Universitetshospital og lektor på
Syddansk Universitet. Han
er tillige uddannet elektroingeniør med speciale i akustik og har med den baggrund arbejdet på en virksomhed, der
lavede høreapparater. Ture Andersen
er selv bruger af høreapparat.
Fokus
Søren Dalmark
Har været formand for Høreforeningen de seneste 5
år og er desuden formand
for Videncenter for Hørehandicap.
Han arbejder på at yde
den optimale hjælp til folk med høretab, som han selv fik for et par år
siden i en alder af 56 år.
Fakta
Hallo, hvad sker der?
Aldersbetinget høretab er den mest almindelige form for høretab og skyldes slitage af det indre øre. Vi fødes med flere millioner nerveceller og nervetråde, der begynder i hårceller i det
indre øre. Som årene går, forgår nervecellerne og bliver aldrig
erstattet. Reduktionen af nerveceller giver forringet hørelse
primært i form af lyse toner. Derfor bliver det svært at skille
forskellige stemmer ud fra hinanden, når mange mennesker
er samlet. Aldersbetinget høretab viser sig typisk fra 65-års
alderen og kan delvis afhjælpes ved brug af høreapparat.
Hør efter
Det ydre øre sidder uden på hovedet og er
synligt.
Mellemøret starter fra øregangen ved
hovedet og slutter ved den hvide plamage.
(trommehinden)
Det indre øre starter på den anden side af
trommehinden og tæller de tre knogleled
hammeren (over trommehinden)
ambolten (går skråt ned) og stigbøjlen,
der går vandret ned. Hullet i stigbøjlen
kaldes det ovale vindue. Her slutter
mellemøret.
Det indre øre tæller resten. Her er blandt
andet de buede gange med væske og
sneglen, hvor de små fimrehår sidder,
som forsvinder med alderen og ikke kan
genopstå. Det er tab af disse der er årsag
til aldersbetinget høretab.
Ture Andersen, audiolog
Der er endnu ikke lavet nogen
undersøgelser over, hvor længe
og hvor højt man skal udsættes
for en iPod eller en mp3-afspiller,
før det får konsekvenser
38
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
iPodgenerationen
bliver unge
medlemmer af
Høreforeningen
H
ele 45 pct. af alle nye medlemmer i Høreforeningen
er under 50 år. Langt størstedelen af landets anslåede 500.000 hørehandicappede stifter dog f ørst bekendtskab med
et høretab, når de har rundet de 50.
Dette modsætningsfyldte forhold får
audiolog Ture Andersen til at formode,
at danskerne ikke længere betragter
høretab som et tabu. Samtidig mener
han, at den yngre medlemsinteresse er
tegn på en øget bevidsthed om det at
kunne høre, hvad der bliver sagt.
”Ingen forskning kan forklare tilgangen af yngre medlemmer i Høre-
foreningen. Men hørenedsættelse er
uundgåeligt med alderen. Det er et resultat af daglig slitage og ses tydeligt
blandt 70-årige, hvor halvdelen skønsmæssigt kunne have fordel af at bruge
høreapparat. Så når folk melder sig ind
i Høreforeningen, er det dels, fordi de
har høretab af anden årsag, og givet,
fordi de er mere opmærksomme end
tidligere på de signaler, som en nedsat hørelse gradvis giver. Vi lever i dag
et arbejdsliv, hvor vi kommunikerer i
mange flere svære situationer end tidligere. Det kræver en optimal hørelse
at kunne skille irrelevante støjkilder ud
fra en samtale for eksempel i et åbent
kontorlandskab. Det kræver ekstra ressourcer i form af koncentration, og
Det er med hørelsen som med
Askepots glassko. Den er næsten
umulig at genskabe, hvis f ørst den
forsvinder. Men man kan altid lave
en kopi, den vil bare aldrig få alle
detaljerne med.
”Der er sket rigtig meget de seneste 20 år på markedet for høreapparater. Udviklingen er kommet
lidt i ryk, og det er min oplevelse,
at netop på grund af udviklingen
i de teknologiske foranstaltninger
er det nu langt mere acceptabelt at
skulle have høreapparat,” fortæller
audiolog, overlæge og lektor på
Syddansk Universitet Ture Andersen.
”Det uhandy høreapparat er
blevet erstattet af en lille computer i øret. Det indre øre er noget
af det fineste, vi har, så apparatet
kan endnu ikke genskabe den fulde
hørelse. Men det kan kompensere
for dele af høretabet og udgøre en
stor hjælp i hverdagen. Der, hvor
det altid har været sværest at f ølge
en samtale, er til større selskaber.
Her vil den hørehandicappede fortsat have problemer,” forklarer Ture
Andersen.
Hører du
dårligt?
Aldersbetinget høretab er den mest almindelige form for
hørehandicap. Alligevel er alderen blandt nye medlemmer i
Høreforeningen faldende. Paradokset kan forklares med øget
bevidsthed om høretab og ikke mindst mere støj i hverdagen.
Af Pernille Marott
Den lydhøre
computer
derfor bliver man måske hurtigere opmærksom på, at der er noget, man ikke
kan længere,” forklarer Ture Andersen.
Han har tidligere advaret mod nye
teknologiske støjkilder som iPod og
mp3-afspillere. De er nok moderne og
imponerende i deres styrke. Men de
kan utilsigtet reducere hørelsen hos
brugeren.
”Der er endnu ikke lavet nogen undersøgelser over, hvor længe og hvor
højt man skal udsættes for en iPod eller
en mp3-afspiller, f ør det får konsekvenser. Men jeg er hunderæd for, hvad det
kan betyde, når iPod-generationen bliver ældre. Oven i en eventuel høreskade
vil de opleve konsekvenserne af ørets
generelle aldring,” forudset Ture An-
dersen. Hverken han eller formanden
for Høreforeningen, Søren Dalmark, tør
spå om, hvor meget den nye musikteknologi vil påvirke tallet af hørehandicappede på sigt.
”Vi har meget få fakta om, hvor
mange der har hørehandicap, og hvor
mange der samlet har høreapparat. Vi
ved, hvor mange der hvert år får høreapparat, og vi har en formodning om, at
tallet af hørehandicappede er lidt mere
end 500.000, hvis det skal matche vores
nordiske nabolande. Men reelt kender vi
ikke det aktuelle tal i dag, og derfor venter vi med spænding på den opgørelse,
vi får senere i år fra SFI og Videncenter
for Hørehandicap, der vil sætte nye tal
på omfanget,” siger Søren Dalmark. n
Synes du, den unge generation taler utydeligt? Og brokker du dig
over, at dine kolleger er begyndt at
holde dig uden for snakken? Så bør
du måske få tjekket din hørelse, f ør
du taler for højt om din kritik.
Aldersbetinget høretab kommer nemlig snigende, og mange
ved slet ikke, at det er deres hørelse
og ikke deres familie eller kolleger,
der er noget galt med.
”Man anslår, at et par hundrede
tusinde ikke er bevidst om deres
høretab. De f øler sig bare gradvis
mere uden for det sociale fællesskab uden at vide hvorfor. Derfor
kan familie, venner og kolleger
gøre meget ved at fortælle vedkommende, at hørelsen ikke virker optimalt,” opfordrer audiolog Ture
Andersen.
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
39
Fokus
Henning Kirk, aldringsforsker
Henning Kirk, født 1947, har som læge med speciale i samfundsmedicin det meste af sin karriere beskæftiget sig med forskning og
formidling om aldring og ældre. Fra 1989 til 1998 var Henning Kirk
leder af Gerontologisk Institut og arbejder i dag som forfatter, foredragsholder og konsulent inden for området. Henning Kirks disputats, ’Da alderen blev en diagnose’ (1995), handler om historien bag
lægevidenskabens ældrebilleder. Derudover har Henning Kirk skrevet en lang
række artikler og kronikker om aldring. Ligesom bøgerne ’Det grå guld’ (1999),
’Hjernen bag erfaringen’ (2004), ’Huskebogen’ (2004) og ’Sådan holder du hjernen i gang’ (2009) har været med til at præge den offentlige debat.
Tænk
læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk
Den
gode –
gamle – hjerne
CRÈME MÉTAMORPHIQUE
SUPER3 BOOSTER
Denne patenterede creme er et uundværligt dagligt hjælpemiddel for alle over femogtyve, der ønsker at mindske og forebygge
alderstegn. Ved at tilføre huden to former for Vitamin A forstærkes og forynges hudens collagenstruktur. Anvendes fortrinsvis
som natcreme, og påføres direkte på den afrensede hud i ansigt
og på hals. Anvendes hver anden nat i den første uges tid for
at vænne huden til de forskellige Vitamin A typer, og derefter
hver nat.
50 ml krukke kr. 365,115 ml tube kr. 515,-
Cremen indeholder tre effektive Vitamin A typer, som gendanner tabt collagenstruktur i hele hudens tykkelse ved at stimulere
produktionen af collagen og elastin. Hudens fiberstruktur forstærkes og gennemsigtigheden mindskes.
Forebygger og reparerer solens skadelige påvirkninger og reducerer tydeligt rynker. Velegnet som det næste skridt efter Crème
Métamorphique, hvis man ønsker en forstærket anti-age behandling med tre effektive Vitamin A typer. Indeholder ingredienser som nedsætter en evt. overproduktion af fedtstof i huden
samt Propolis til behandling og forebyggelse af uren hud - også
hos unge.
50 ml kr. 379,100 ml kr. 535,-
Gennemtestet anti-age Vitamin A creme
Ekstra stærkt virkende anti-age "Booster"
Når vi bliver ældre, er der en
stor gevinst at hente, når det
gælder hjernen.
”Ungdommens nogle gange
meget forstyrrende
overkapacitet forsvinder.
Vi bliver mere velovervejede
og dialektiske både
intellektuelt og følelsesmæssigt,” siger læge og aldersforsker Henning Kirk.
Af Lone Nyhuus
Foto: Sara Skytte
H
enning Kirk begynder
med et billede: Et nyf ødt
barn kommer til verden
med en næsten ufattelig
kapacitet. Det har hjerneceller og forbindelsesbaner, som sætter det i stand til at tilpasse sig næsten
hvad som helst. Og en hvilken som
helst mor. Men snart efter f ødslen begynder det nyf ødte barn at tabe hjerneceller. Langt flere pr. tidsenhed end på
noget andet tidspunkt i vores liv som
menneske.
”For den umodne hjerne er der så
mange mulige strenge at spille på. Med
alderen vælger vi så, hvilke vi vil udnytte,” siger Henning Kirk.
Fortsættes næste side
Føres i Salling, Magasin, Illum, Matas, Esthetique, udvalgte apoteker, helsekostbutikker og hudlæger.
Se samlet forhandlerliste på www.beaute-pacifique.com
Læge Henning Kirk beskriver hjernens udvikling i alt sin deprimerende enkelthed:
”Alderen betyder ikke kun, at der er færre celler,” siger han og tilføjer, at den enkelte
celle også bliver dårligere til at skille sig af med affaldsstofferne.
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
41
Fakta
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
Tænk
Fortsat fra forrige side
Indsnævringen af muligheder hænger
sammen med den uundgåelige kropslige aldring. Med alderen får vi færre
celler, også i hjernen.
”Nogle mener, at dette tab i bedste
fald er 10 pct. Men under alle omstændigheder er der i forvejen alt for mange
celler, så det gør ikke noget, at vi taber
nogle,” siger Henning Kirk.
Alderen betyder ikke kun, at der
er færre celler. Den enkelte celle bliver også langsommere til at skaffe sig
af med affaldsstoffer, ligesom den er
langsommere til at skabe de proteiner
og andet, der er nødvendigt for cellens
funktion. I vores kultur oplever man
også, at blodgennemstrømningen og
hele kredsløbsfunktionen bliver reduceret. Hvilket for eksempel kan f øre til
blodpropper i hjernen.
”Men det er ikke det store problem,
vi tidligere troede. Disse sygdomme
kan forebygges,” skynder Henning Kirk
sig at sige og fortsætter:
”Hvad der også sker med alderen,
er, at senevævet og muskelvævet taber
deres elasticitet. Med alderen oplever
vi nogen ”maskinelle” ændringer. Det
forekommer i alt biologisk væv. Men vi
kan kompensere for den slitage, som vi
oplever på mekanikkens dele. På den
måde bliver den uundgåelige aldring
ikke noget, der batter så meget.”
En fasttømret kliché
I det hele taget gælder det, at det næsten er umuligt at sige noget entydigt
om, hvad der sker, når vi bliver ældre.
”Det kommer an på, hvordan man
lever. Det fasttømrede udtryk, ’…med
alderen sker der…’, er en kliché. Og en
forklaringsmodel, som vi i den grad
misbruger.”
Bortset fra det, så er der flere indicier for, at der faktisk sker noget med
42
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Fakta
Styrk hjernen – 10 gode råd
V
ær fysisk aktiv – mindst 30 min. daglig
B
liv bevidst om, hvad du er god til – træn og vedligehold det
S
æt dig nogle mål – og følg op
S
æt dig også ind i noget uden for din ekspertise
T
ræn både håndelag og tænkeevne alsidigt
T
ræf nye mennesker – også nogen at være uenig med
B
rug tid til samvær med børn – leg og lyt
L
ær/genopfrisk fremmedsprog – det er aldrig for sent
L
yt til musik – også noget, du ikke er vant til. Og spil selv
B
evar nysgerrigheden – og pas på mageligheden
Motion til din hjerne
Det er ingen hemmelighed, at motion
er den største faktor til at hindre aldring. Det gælder både, når vi skal holde vores krop ved lige, og endnu mere,
når vi skal holde hjernen ved lige.
- Når vi dyrker motion, styrker vi
kredsløbet generelt.
- Ved muskelaktivitet dannes nogle
stoffer, der øger evnen til nydannelse
af nerveceller i hippocampus.
- Stress er en meget stor sårbarhedsfaktor, f.eks. kan de fleste depressioner
forklares ved stresspåvirkning af hippocampus. Når vi dyrker motion, får vi
lettere ved at håndtere stress. - Vores
selvbillede bliver bearbejdet i positiv
retning, når vi dyrker motion. Når vi er
i god fysisk form, kan vi være aktive,
gå ud og bevæge os blandt andre mennesker. Vi øger vores aktionsradius.
Fra Henning Kirks bog,
’Sådan holder du hjernen i gang’.
Akademisk Forlag, 2009.
Lidt trøst er der for alle os, som er blevet ældre; Ja, der er færre hjerneceller. Og dem, der
er, er blevet mindre elastiske. Men til gengæld kan vi glæde os over, at vi har erfaringen,
som giver os mulighed for at bruge hjernen – eller det, der er tilbage af den – bedre.
Henning Kirk, aldringsforsker
Hvordan man ældes, kommer
an på, hvordan man lever.
Det fasttømrede udtryk, ’…med
alderen sker der…’, er en kliché.
Og en forklaringsmodel, som vi i
den grad misbruger
hjernen, når vi bliver ældre. Men det
er ikke kun i den negative retning. Det
kan godt være, at der ikke er så mange
hjerneceller, og at disse hjerneceller er
lidt mindre ”elastiske”. Til gengæld lærer erfaringen os at bruge vores hjerne
mere hensigtsmæssigt. Vi udvikler en
bedre ’hjerneøkonomi’.
For eksempel kender de fleste af os
til det at køre bil. Og vi ved, at selv om
vi er kommet op i årene og måske ikke
registrerer så hurtigt, så kan vi stadig
køre bilen sikkert gennem trafikken.
Det kan vi, fordi vi er øvede.
Når vi som bilister ’kører på rygmarven’, er det i vid udstrækning lillehjernen - bagerst og nederst i kraniet, under storhjernens lapper - der
er i aktion. Og der er fornuft i at lægge
ansvaret for vores kørsel i lillehjernen.
Lillehjernen er meget ældre end storhjernen set i evolutionens lys. Det kan
forklare, at den i forhold til storhjernen
er mere driftssikker. Samtidig er den
’billigere’ i drift. Den bruger ikke nær så
meget energi som storhjernen.
Når vi ’vælger’ at lægge bilkørslen
ned i lillehjernen og udnytte dens store
evne til at styre vores automatiske funktioner og allerede tillærte færdigheder,
skyldes det også, at vores kapacitet til
at lære noget nyt er blevet mindre med
årene. Populært sagt: Vores ’båndbred-
de’ bliver mindre. Hvilket vi kompenserer for ved at bruge vores lillehjerne
mere aktivt.
Begge sider
Vi kompenserer også på en lang række andre områder. Blandt andet bliver vi bedre til at bilateralisere, dvs.
at bruge begge hjernehalvdele. Hvis
vi lader et ungt menneske fortælle om
sin barndom og samtidig scanner hjernens aktivitet, kan vi se, at det lyser op i
venstre hippocampus (del af storhjernen). Hvis en ældre person fortæller
om sin barndom, lyser det op i begge
hippocampus-områder. ”Det viser formentlig, at den ældre er mere effektiv
til at hente erindringer og sætte dem
ind i en sammenhæng,” siger Henning
Kirk, der fortæller, at vi med brugen af
de to hjernehalvdele ofte bliver lige så
hurtige til at løse en opgave, som yngre
mennesker. De trækker kun på den ene
hjernehalvdel ad gangen.
En tredje måde, som ældre menneskers brug af hjernen adskiller sig
fra yngre menneskers, er i brugen af
hjernens såkaldte ’indlæringsakse’ og
’f ølelsesakse’. Hjerneforskningen viser,
at psykologiens skelnen mellem fornuft
og f ølelse passer på hjernens opbygning. Hvis vi relaterer fornuft til viden
og erfaring, kan vi identificere en akse
mellem hippocampus og ydre dele af
præfrontale cortex (hjernebark). Det er
ad denne akse, indlæring og vidensopbygning sker. Følelserne har også deres
egen akse. Den tager udgangspunkt i
hjernens mandler, amygdala, og går til
et andet område af præfrontale cortex.
Det, som ligger nærmest øjenhulerne.
Samkørende akser
Både for hippocampus, som står for
det f ørste led i indlæringen, og amygd-
ala, som er det sted, hvor f ølelserne
har deres udspring, gælder det, at de
skrumper med alderen. Det kræver, at
vi flytter en del af vores læring og f ølelsesmæssige udtryk fra hhv. hippocampus og amygdala til de forskellige
områder af det præfrontale cortex, til
’hjernens dirigent’. Til vores fornuft.
Vores umiddelbare og hurtige indlæring og vores umiddelbare og hurtige f ølelsesmæssige reaktioner bliver
derved erstattet af en mere reflekterende og erfaringsbaseret oplevelse og reaktion. Med alderen giver vores hjerne
Henning Kirk, aldringsforsker
Den ældre er mere effektiv
til at hente erindringer og sætte
dem ind i en sammenhæng.
Med brugen af de to hjernehalvdele bliver den ældre ofte
lige så hurtig til at løse en
opgave som yngre mennesker.
De trækker kun på den ene
hjernehalvdel ad gangen
os dermed mulighed for at blive mere
velovervejede og dialektiske. Både på
det intellektuelle og det f ølelsesmæssige plan.
Men dette potentiale indløses ikke
af sig selv.
”I denne mentale modning ligger
også, at vi lærer os at omgås mennesker. At vi bliver bedre til at modtage
kritik, og at vi hele tiden forsøger at
forny os. I det hele taget bør vi betragte
vores hjerne som et byggeprojekt. Vi
bygger om, bygger ud, bygger til. Gennem hele livet.”
n
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
43
udtryk for et ønske om at dø, er ofte
ensomme mennesker. De f øler ikke, de
har noget at leve for længere, og finder
det tværtimod uretfærdigt, at de ikke
kan få lov til at dø.”
For hospitalspræst på Glostrup
Hospital, Trine Kern Kernel, er det svært
at generalisere om vores forhold til
døden. Hun oplever f.eks., at glæden
ved at få børnenebørn kan få nogle
til at tænke en ekstra gang over, at
ungdommen er slut og døden rykker
nærmere.
Paradis eller helvede?
”Livskvalitet kan heldigvis sagtens fortsætte, til man er langt oppe i 80´erne.
Mange nægter at tale om døden, fordi
de er glade for livet. Her møder jeg en
del mennesker, der giver udtryk for,
at de ikke vil tage specielle hensyn til
deres alder. De vil leve, som de altid har
gjort, og så bare falde om. Den pludselige død er den gode død.”
Livets slutning
Det trøster at danne
billeder af døden
Hos hvem møder du dødsangst?
”Både dødsangst og afklarethed om
døden eksisterer i alle aldersgrupper.
Men jo ældre man er, desto mere forventer man døden.”
”Det er meget forskelligt, hvad
folk er angste for. Nogle er bange for
måden, de skal dø på. Vil den være en
smertefuld lidelse? Andre gør sig mange tanker om, hvad der skal ske med
dem, når de er døde. Er der kun den
store tomhed, eller er der et paradis
eller et helvede? Og mange yngre er
bange for at dø for tidligt, måske inden
de får set deres børn vokse op.”
”Først, når folk passerer de 60, bliver døden mere håndgribelig,” siger Trine Kern Kernel, der som hospitalspræst
på Glostrup Hospital har fået et dybt indblik i døende patienters inderste tanker om det uafvendelige. ”Både dødsangst
og afklarethed om døden eksisterer i alle aldersgrupper. Men
døden er stadig tabu,” konstaterer hun.
Tro
Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
”D
et er meget svært at generalisere, når man skal tale om
menneskers forhold til døden. Ofte er dem, jeg møder, omkring de 50 endnu
aktive på deres arbejdsplads, og på det
tidspunkt forholder de sig ikke i særlig høj grad til deres egen personlige
død. De ved, den er en ”mulighed”, men
kun en abstrakt mulighed. Folk i denne
aldersgruppe f øler stadig, de har en
værdi på arbejdsmarkedet, og mange
har hjemmeboende børn. Det er den
slags, de tænker på.”
Trine Kern Kernel, 35 år, der har været hospitalspræst i tre et halvt år på
Glostrup Hospital, kan derimod registrere, at når mennesker passerer det
halve sekel, rykker tanker om døden
pludselig tættere på. Det skyldes flere
forskellige livsvilkår.
”Måske mister man selv sine forældre, og dermed er den sidste skanse mellem ”mig og døden” røget. Det
kan også skyldes, at personen midt i
50´erne oplever noget så glædeligt
som at få børnebørn. I den situation
oplever jeg, at især mænd indser, at
deres ungdom er forbi. De revurderer
deres liv og begynder at tage det mere
alvorligt. Selvf ølgelig kan det også
spille ind, hvis man bliver alvorligt syg
i den alder. Så bruger mange formule-
44
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Trine Kern Kernel, hospitalspræst
Nogle er bange for måden, de
skal dø på. Vil den være en
smertefuld lidelse? Andre gør sig
mange tanker om, hvad der skal
ske med dem, når de er døde
ringen, at ”det er uretfærdigt”. De fleste
danskere går med en grundlæggende
forventning om,at de i hvert fald skal
leve, til de er midt i 70´erne.”
Den tredje alder
Når folk kommer i 60´erne, kan Trine
Kern Kernel mærke, at døden bliver
mere håndgribelig. Mange forlader
deres arbejde, går på pension og væl-
ger at flytte til en mindre bolig. ”Her
bliver det meget virkeligt, at man er
nået til den tredje og sidste alder. Man
skal både nå at nyde livet og udleve de
drømme, der tidligere ikke har vært
plads til på grund af arbejde og børn.
Tanker om fortid og fremtid dukker
klart op. Mange begynder at tale om
døden som en mere reel mulighed,
men stadig sådan, at hvis den enkelte
har et godt liv, så venter døden f ørst
om 20 år og bestemt ikke i morgen.
Og dødstankerne for mennesker i det
næste tiår hænger tæt sammen med
livskvalitet,” lyder Trine Kern Kernels
erfaring.
”Hvis de kan være fysisk aktive og
har en god vennekreds, tænker de i
70´erne på døden, men den er ikke
noget, de er angste for. De, der giver
Hvad kan mindske vores angst for døden?
”Flere ting kan give en vis afklarethed og mindske angsten. Bl.a. at have
en eller anden form for tro. Det kan
være kristendommen, jødedommen
eller det at være ateist. Det vigtige er at
have et trossystem, man kan tolke sit liv
ud fra, og som kan være med til at give
mening med de ting, den enkelte går
igennem. De fleste trossystemer giver
et billede af, hvad der sker efter døden.
Det drejer sig om at danne et billede
af, hvad døden er for noget. Og det kan
være trøsterigt.”
”Man kan også lindre angsten ved
at tale med andre om døden. Sætte ord
på og samtidig se på, hvad ”jeg har haft
i livet”. Hvis mennesker har været glade for deres liv og fået en del af dét,
de drømte om, er det knap så svært at
give slip. Jeg arbejder undertiden med
at hjælpe folk til at skabe deres eget
minde. Mange er angste for at blive
glemt, at de ikke har haft betydning. Så
taler jeg med dem om, hvad de gerne
vil efterlade, og hvad af dem, de ønsker,
lever videre hos de efterladte.”
”Døden er stadig et tabu og er blevet fremmedgjort i Danmark. Tidligere
døde vi hjemme i sengen – nu sker det
f ørst og fremmest på hospitaler. Vi er
ikke vant til at tale med de døende og
se døde mennesker. Men jeg sporer da
en lille tendens til, at familien altid opfordres til at se de døde. Det er én af
måderne til at fjerne angsten på.”
n
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
45
der gør, at jeg kan acceptere, at det ikke
varer ved. Når jeg tænker på døden, er
det midt i en bestemt situation. F.eks. hvis
jeg skal ud at flyve. Men det er med en ro
inden i mig. Jeg har været her – på Jorden altså – der er ikke noget, jeg mangler
at gøre. Min eneste bekymring og den
smule tristhed, der kan ramme mig ved
tanken om at skulle dø, er, at jeg ikke
længere kan f ølge mine børn, børnebørn og mand. Men her i huset har vi
den holdning, at bliver vi ramt af grim,
uhelbredelig sygdom, er det vores ønske
at dø hjemme med dejlig musik omkring
os og omgivet af familie og venner, der
holder af os. Jeg er ikke bange for at dø.
Jeg er heller ikke bange for en eventuel
smerte – der findes jo så megen smertelindrende medicin. Jeg er sikker på, at
den udvikling, jeg har gennemgået rent
menneskeligt, også har gjort mig i stand
til at kapere den proces, døden må være.”
”En smule tristhed,” sådan beskriver
Anne-Grete Westergaard sine tanker
om døden. Da hendes datter døde,
var hendes holdning til den endelige
afslutning en helt anden. Nu forestiller
hun sig døden som om, der stille og
roligt bliver skruet ned for blusset.
Livets slutning
Sådan ser hun døden for sig:
Sikringer, der
springer én for én
Lever videre i andres tanker
Anne-Grete Westergaard har skabt et
specielt billede af, hvad der sker, når livet ebber ud. ”Jeg ser det som en el-måler, hvor alle sikringerne er i. Så går én
ud, derefter en anden. Den døende får
en ro. Der er ikke mere sult, ikke mere
tørst, man ligger og vegeterer. Stille og
roligt bliver der skruet ned for blusset.
Det er smukt. Det, der er vigtigt, er, at
de pårørende er lige så afklarede. Hvis
man er en rigtig god kammerat for den
døende, skal man give ham eller hende
lov til at dø med en fornemmelse af at
være elsket. Forsøge at undgå at give
den døende skyldf ølelse over at forlade
en. Sæt ord på. Lad ham eller hende
tage i forvejen. Jeg tror, megen dødsangst er forbundet med separationsangst – rædslen for at være helt alene”.
Anne-Grete Westergaard, 63 år, skulle først miste sin datter og
senere selv blive ramt af en selvmordstruende depression, før
hun fik et afklaret forhold til døden.
Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
”I
Danmark er døden et tabuemne.
Det er ikke noget, man taler om.
Det er upassende. Mit eget forhold
til døden er til gengæld afklaret,
accepteret og roligt. Jeg tror, det
til dels skyldes mit arbejde som sygeplejerske, hvor jeg har fulgt mange på
vej. I de fleste tilfælde fredeligt – det var
godt, der kom ro. Ens eget liv bliver så
dyrebart, når man står tæt på døden.”
Som 20-årig havde Anne-Grete
Westergaard et ganske andet og langt
mere aggressivt forhold til det at dø. I
Anne-Grete Westergaard
Ens eget liv bliver så dyrebart,
når man står tæt på døden
46
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
1967 mistede hun sin kun to måneder
gamle datter, der døde af tarmslyng.
”Dengang var jeg fyldt af en voldsom vrede. Det er så urimeligt, når børn
og unge dør. Det var en ganske forfærdelig periode i mit liv. Jeg var rasende
på Gud over, at han kunne lade et barn
dø. Her havde jeg kunnet sidde og bede
til ingen nytte. Jeg reagerede ved senere
at melde mig ud af folkekirken i protest.”
”Præsten, som skulle begrave vores lille datter, anbefalede, at hun kom
til at ligge i de ukendtes grav. Han begrundede det med, at jeg og min daværende mand var så unge. Vi skulle
videre - måske rejse fra egnen og ikke
f øle os bundet af en grav. Alligevel gik
jeg op til de ukendtes grav hver eneste
dag i det f ørste halve år med lyserøde
pariserroser. Selv når det regnede, styrtede jeg med paraplyen derop og stod
over den lille stump græs, jeg vidste,
hun lå under.”
”Da der var gået lidt over et halvt
år, blev jeg en dag standset på gaden af
vores praktiserende læge. Han sagde:
”Nu behøver du ikke længere at tage
op til graven og passe på hende – nu er
hun væk.” Hans ord var et stort chok for
mig, men det var godt, jeg fik det. Kun
derigennem kom jeg ud af den mani
hele tiden at stå oppe hos hende. Jeg
var i så dyb sorg, at det også kostede
mit ægteskab. Netop fordi man den-
gang slet ikke talte om døden eller om
den altædende sorg.”
Glæden ved at mærke lyset
Siden 1977 har Anne-Grete Westergaard, der i dag er 63 år, arbejdet som sygehjælper og senere som sygeplejerske,
og hun er nu gået på pension.
Anne-Grete Westergaards afklarede
forhold til døden skyldes også en periode på flere år, hvor hun periodevis var alvorligt syg af en depression. ”Jeg var omkring 50, da den ramte mig, og jeg var
så forfærdelig syg, at selvmord lå meget
nær. Tankerne om at slippe herfra fyldte
næsten alt. De er jo en stor del af depres-
sionen. Dét mørke og dén fortvivlelse,
sygdommen indebærer, gør, at glæden
ved igen at opleve lyset og kunne nyde
nuet bliver så anderledes stor. Det, at jeg
giver mig selv lov til at glædes ved livet,
har paradoksalt nok gjort, at min angst
for døden er forsvundet.”
”Det er min glæde ved tilværelsen,
Så kan en tro måske hjælpe?
”Jeg er så pragmatisk, at religion og
et liv efter døden – den slags, tror jeg
ikke på. Til gengæld tror jeg, at man lever videre i andres tanker. Man bliver
ikke glemt. Sammenlignet med el-måleren er jeg af den overbevisning, at der
i forbindelse med døden ikke er nogen
bevidsthed eller nogen fysisk eller psykisk f ølelse. Jeg har ikke noget billede af,
hvad der sker, og slet ikke billedet af paradisets have. Det er for gammeldags og
glansbilledagtigt. Hvor hører man til?
Jeg kan ikke se noget sted for mig i de
gængse billeder – og det gør ikke noget.”
”Jeg tror, at når jeg en dag dør, ender jeg dér, hvor mine forældre og min
f ørste datter og mine venner er. Et sted,
der er hyggeligt, og hvor der måske
også er musik. Jeg tror på, at Gud er ro
og kærlighed. Jeg tror på den evne, vi
mennesker har til at holde af og lindre
andres lidelse. Det er det guddommelige. Intet menneske kan eksistere uden
kærlighed. Men jeg tror ikke på en eksin
stens efter døden.” 50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
47
50+ og på
Sindet
vej til at ældes
I takt med at alderen øges, stiger risikoen for selvmord blandt
mænd over 65 år. Risikoen er her
mere end dobbelt så høj som for
yngre, og for 80+-årige mænd er
risikoen fem til seks gange højere
end for befolkningen under 65 år.
Det er tab af ægtefælle, ensomhed
og manglende livsappetit, der oftest er årsag til selvmordet.
Hjernen
25.000 danskere over 80 år lider af moderat til svær demens. Sygdommen skader vores
rum- og retningsfornemmelse og medf ører kontroltab. Den typiske årsag til demens er
manglende brug af hjernen, ensidig kost samt mangel på vigtige vitaminer, mineraler og
andre kosttilskud og motion. Det gælder især for Alzheimers sygdom, der forårsager, at
nervecellerne i hjernen langsomt går til grunde.
Overblik
Danskernes gennemsnitslevealder bliver fortsat
højere. Men selv om vi bliver
ældre, og vi sammenlignet
med tidligere generationer
oplever flere “gode” år uden
sygdom og forfald, slipper vi
ikke for at mærke, at kroppen
har levet og prøvet sig selv af.
Hvornår vi mærker alderen
medføre begrænsninger, er
afhængigt af, hvordan vi har
levet, og hvilke gener vi er
udrustet med.
Knoglerne
Huden
Sol, vind, manglende søvn, tobak og usund kost med
mangel på vigtige næringsstoffer nedbryder langsomt
den fine elastiske hud, og langsomt får vi rynker. Først
opstår de omkring mund og øjne og forplanter sig langsomt sig til hele ansigtet og kroppen. Bindevævet i underhuden bliver svækket med alderen, og samtidig med,
at huden mister sin spændstighed, oplever mange mennesker pigmentforandringer - også kaldet leverpletter.
Hjertet
Hjertets kranspulsårer, der forsyner hjertet med blod og ilt, bliver ved åreforkalkning forsnævrede, så hjertemusklen kommer til at mangle ilt. Det kan f øre
til en blodprop. Hjertet kan også svækkes af for højt blodtryk og af medicin.
Man kan modvirke med sund kost, antioxidanter og daglig motion.
Type 2-diabetes
Aldersdiabetes eller type 2-diabetes skyldes
en kombination af arv, for meget og forkert
mad samt mangel på motion. Sygdommen
medf ører en nedsat f ølsomhed i cellerne for
hormonet insulin, der dannes i bugspytkirtlen. En ændret livsstil med sund kost, motion
og vægttab kan få sygdommen til at gå i sig
selv igen.
Blodårerne
Et langt liv med overflod af mad og drikke, røg og mangel på sunde
næringsstoffer medf ører forharskning (oxidation) af kroppens
celler og kolesterol, som dermed giver åreforkalkning. Det kan vise
sig ved, at benene f øles kolde, eller man mærker smerte ved gang
og hjertekrampe. Antioxidanter og sund kost kan modvirke dette.
Bevægeapparatet
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
Hørelsen
Aldersbetinget høretab viser sig typisk fra 65års alderen og kan delvis afhjælpes ved brug
af høreapparat. Høretabet skyldes slitage af
det indre øre. Her sker med årene en langsom
reduktion af nerveceller og nervetråde, som
aldrig kommer igen.
Synet
Af Pernille Marott, foto: Sara Skytte
48
Mangel på østrogen,
kalk, magnesium,
D3-vitamin, K-vitamin mm. og for lidt
motion kan medf øre
kogleskørhed.
I takt med at vi bevæger os mindre, bliver vores muskler tynde og
svage, leddene tørre, senerne stive og knoglerne afkalker. Slidgigt
skyldes for lidt og forkert brug af leddene. Det mest almindelige
er slidgigt i hofter og knæ, lænd og tommelfingre. Det er brusken
i leddene, der rammes. Man kan modvirke slidgigten ved at holde
kroppen i gang – f.eks. ved cykling - uden at overbelaste den.
Når man har passeret de 45, aftager øjets justeringsevne, og det bliver sværere
at stille skarpt på ting, der er tæt på. Svigtet kan kompenseres med en langsynet læsebrille. Man vil også kunne opleve, at nethindens evne til at reagere
på lys nedsættes, ligesom man typisk i 60-års alderen kan opleve en uklarhed
i linsen og et uklart syn, der vil diagnosticeres som grå stær. Det er en aldersbetinget øjensygdom, som cirka 40.000 danskere hvert år bliver opereret for.
Alderen kan også medf øre forvrængning eller tab af det centrale synsfelt, så
det for eksempel er svært at skelne farver. Ændringen skyldes, at pletten i midten af øjet bliver fortyndet og i værste fald bløder. Her er det vigtigt med tidlig
diagnose, hvis synet skal reddes.
Kønsorganerne
I 50’erne tager kvinden hul på en ny epoke, hvor den månedlige
menstruation er afløst af hedeture og udtørrede slimhinder i
skeden. Dette kan dog afhjælpes ved at tage et østrogentilskud.
Børnef ødsler og manglende træning af bækkenbund kan desuden betyde, at det bliver sværere at holde på vandet.
Over halvdelen af alle mænd over 60 år oplever periodisk rejsningsbesvær blandt andet på grund af mangel på det mandlige
kønshormon testosteron. Tallet stiger støt med alderen, men
problemet kan afhjælpes med medicin, testosteron og visse former for naturmedicin.
Kilde: Mikkel Vass,
praktiserende læge,
Carsten Vagn Hansen,
læge og
sundhedskonsulent.
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
49
Fakta
Testosteron i blodet er højest i
30-års alderen...
30 år
Testosteron
Testosteron og østrogen
Både mænd og kvinder har testosteron og østrogen i kroppen. Mænd
danner meget testosteron og kun lidt
østrogen, hvor det forholder sig omvendt for kvinderne. De to hormoner
gør, at kønnenes karakteristika udvikler sig.
...og falder derefter
støt med 2-3 pct.
gennem resten
af livet
Fokus
Niels Ejskjær, afdelingslæge
Niels Ejskjær, afdelingslæge på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling
MEA, Århus Universitetshospital.
Har under Fellowship ved Kings College Hospital, London, skrevet
ph.d.-afhandling om ’Diabetisk Autonom Neuropati’. Arbejder med
udredning, behandling og forskning inden for symptomatiske, diabetiske senfølger. Har sideløbende gennem to ph.d.-afhandlinger i Center for Den Diabetiske Fod udviklet en såkaldt telemedicinsk konsultation, hvor
patienten kan behandles i eget hjem og spares for turen til hospitalet.
Livet
Kønshormoner
Testosteronmangel overses og underbehandles
Testosteronmangel associeres oftest med
rejsningsbesvær og seksuelle problemer,
men lidelsen kan også medføre mange andre
ubehagelige symptomer som manglende livslyst
og nedsat fysisk styrke. Det er en
problematisk lidelse, der bliver overset og
dermed ikke behandlet, fastslår afdelingslæge
Niels Ejskjær, Århus Universitetshospital.
Af Jette Lüthcke
M
ænds indhold af hormonet testosteron i blodet er højest i 30-års alderen og falder derefter
støt med 2-3 pct. gennem resten af livet. Nogle
mænd bevarer et højt niveau, mens det går
hurtigere ned ad bakke for andre.
”For nogle mænd kan det lave testosteronniveau udgøre
en ikke ubetydelig sundhedsrisiko allerede i en forholdsvis
ung alder, uden at mændene er klar over det,” fortæller afdelingslæge Niels Ejskjær, Medicinsk Afdeling, Århus Sygehus.
”Testosteronfald er et naturligt aldringsfænomen, som af
nogle kaldes for mandens overgangsalder eller ’andropause’.
Selv om testosteronniveauet falder med alderen, vil de fleste
mænd have et tilstrækkeligt niveau i blodet til at leve et naturligt og tilfredsstillende liv. Men nogle rammes umanerlig
hårdt – og oplever et betydeligt testosteronfald allerede i 50og 60-års alderen. For nogle få sker det så tidligt som i slutningen af fyrrerne, og fordi symptomerne kommer snigende
over måneder og år, er der ikke rigtig nogen, der opdager
det,” fortæller Niels Ejskjær og tilf øjer:
”Jeg vil heller ikke udelukke, at nogle mænd tænker, at de
da også aldersmæssigt er ude over det stadie med at jagte kvinder og se godt ud. Men det ændrer altså ikke ved det faktum,
at nogle mænd rammes særlig hårdt af testosteronmangel, og,
uden at have bemærket det, også har andre gener,” siger han.
Testosteron er det mandlige kønshormon, der er nødvendigt for udviklingen af de maskuline karakteristika som bl.a.
muskelfylde, mandlig kønsbehåring, og at genitalierne udvikles mandligt. Et senere fald i niveauet kan medf øre mange,
alvorlige og sundhedstruende problemer.
”Testosteronmangel kan medf øre nedsat livskvalitet og
livslyst, nedsat energi, virilitet og muskelkraft. Lidelsen kan
også medf øre osteoporose (knogleskørhed, red.), nedsat
skægvækst, ligesom de mandlige kønskarakteristika kan
svinde. Hos nogle, men ikke alle, forårsager det også seksuel
50
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
dysfunktion i form af rejsningsbesvær, hvilket af nogle jo betragtes som et luksusproblem, men som har stor indflydelse
på livskvaliteten,” fastslår Niels Ejskjær.
Seksuel dysfunktion ikke det største problem
Men selv om de seksuelle problemer er de mest synlige og
dermed den letteste måde at identificere en eventuel testosteronmangel på, er det Ejskjærs erfaring, at det er de andre
symptomer, der udgør det største problem for patienterne.
”Det er de andre symptomer end de seksuelle, der både
er mest oversete, men også påvirker patienternes dagligdag
mest – uden at der bliver gjort noget ved dem. Og vi ved fra
undersøgelser, at der går op til fem år eller mere, f ør mænd
går til lægen med et seksuelt problem. Føler de sig afvist, går
der yderligere tre år, f ør de kommer igen. Desuden kan vi jo
ikke mistænke alle, der er trætte, for testosteronmangel ...
Niels Ejskjær, afdelingslæge
Selvfølgelig skal vi være
forsigtige, men jeg tror, at vi på
den baggrund underbehandler
patienter, der ville have stor
glæde af testosteron
CH3
O
Derfor er det i virkeligheden en problematisk lidelse. Der
bliver ikke spurgt om den, den bliver ikke opdaget, og derfor
får disse mænd ikke et behandlingstilbud. Derfor tør jeg med
sikkerhed sige, at vi overser nogle mænd, der reelt lider under
testosteronmangel,” fastslår Niels Ejskjær.
Hænger sammen med diabetes type 2 og alkohol
Testosteronfald er associeret til alder, diabetes type 2, overforbrug af alkohol, ligesom der er en klar sammenhæng med
fedme. Og dette samspil mellem overvægt, type 2 diabetes
og fald i testosteron – og alt, hvad det medf ører – er en ond
cirkel for nogle mænd. ”Hvis du undersøger en gruppe mænd
med type 2 diabetes, vil de have et lavere testosteronniveau
end mænd på samme alder og med samme tyngde. Vi ved
ikke sikkert hvorfor, men må bare konstatere, at der er en
sammenhæng,” forklarer afdelingslægen.
OH
CH3
Ud over diabetes påvirker både overvægt og alkoholforbrug
mænds testosteronniveau. Derfor kan man som mand selv
gøre noget for at undgå fald i hormonspejlet.
”Som mand kan du selv hjælpe ved at leve sundt, forblive
normalvægtig og ikke drikke for meget. Alkohol kan virkelig
få testosteronniveauet helt i bund,” siger Ejskjær.
Danske læger underbehandler
Den medicinske behandling, når den f ørst er besluttet, kan
bestå af livslang tilf ørsel af testosteron. Men if ølge Niels Ejskjær underbehandler nogle danske læger disse patienter af
frygt for at tirre en slumrende prostatacancer.
”Den medicinske behandling er omdiskuteret, fordi der
foreligger nogle ældre rapporter, som viser, at hvis man giver
testosteron til en mand på 50-60-70 år, og vedkommende har
en prostatacancer, vil canceren
Niels Ejskjær, afdelingslæge
løbe løbsk. Derfor
er nogle danske
læger tilbageHvis du undersøger en gruppe
holdende over
mænd med type 2-diabetes, vil
for testosteronde have et lavere testosteronbehandling. Og
selvf ølgelig skal
niveau end mænd på samme
vi være forsigtige,
alder og med samme tyngde
men jeg tror, at vi
på den baggrund
underbehandler patienter, der ville have stor glæde af testosteron,” siger Niels Ejskjær.
Ejskjær håber dog, at stemningen er ved at vende. På det
seneste er man begyndt at diskutere, om der er evidens for
denne cancerfrygt, og Ejskjær håber, at det i fremtiden får en
betydning for denne oversete gruppe patienter. Han håber
også, at lidt mere fokus på lidelsen vil komme patienterne til
gavn.
”Det er jo ikke nogen akut dødelig sygdom. Det er ikke
noget, man dør af, men noget, man lever med og lider af.
Måske dør nogle tidligere, men vi har ikke opgørelser, der
kan vise dette. Hvis manden ikke selv kommer i tanke om, at
der kan være et problem, gør lægen det jo nok heller ikke. Og
vi har som læger ingen fælles holdning til det statement, at
der findes en befolkningsgruppe af ældre overvægtige mænd
med type 2-diabetes og måske overforbrug af alkohol, der får
lavt testosteronindhold i blodet – og dermed dårlig livskvalitet – uden at modtage behandling. Det har vi ingen holdning
til! Derfor skal der ske en holdningsændring, hvis du skal
rokke ved det,” slutter Niels Ejskjær. n
50+ sygdomme fokus nr. 1 2010
51
VIND
et ophold for to på
Sveriges flotteste spahotel
:
relse
derer
inklu i dobbeltvæ
t
e
d
l
Opho atninger
ften
dag a
rn
2 ove genbuffet /buffet lør nlæg inkl.
r
a
ag
2x mo tters midd 00 m2 spae
.0
r
1
2
t
x
e
.
t
1
d
tbuffe
tré til
Fri en be og frug
å
badek
8 kr.
: 2.59 e besked)
i
d
r
æ
kt
tv
Samle ren får dire
e
d
n
(Vi
n Tilmeld dig vores nyhedsbrev på
www.sundhedsnyhederne.dk og
vær med i den store konkurrence
om et spa-ophold for to midt i det
idylliske vestsvenske fjordlandskab.
n På det 4-stjernede Vann Spa
Hotell ved Gullmarnfjord kun godt
en times kørsel fra Göteborg er
der rig mulighed for at slappe af.
Hotellet ligger et stenkast fra
vandet og huser samtidig Sveriges
største spa-anlæg. Her er ikke
mindre end seks forskellige pools
med alt fra 10 til 38 grader varmt
vand og rigelig mulighed for at
stresse af.
n Hotellet ligger kun 30 km fra
Lysekill, hvis gamle bydel fra
1800-tallet er fyldt med pittoreske
huse. Her kan I også gå på besøg i
Havets Hus, der giver et indblik i
livet under vandoverfladen.
VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
www.sundhedsnyhederne.dk