Statens Kunstfonds seminar om kunstens rolle i samfundet 2015
– et seminar om mangfoldighed, demokrati og publikumsudvikling
Mandag den 26. oktober kl. 10.00 – tirsdag den 27. oktober kl. 13.00
Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding
Hvordan står det egentlig til med mangfoldigheden i dansk kulturliv? Skal kunsten nå flere eller måske
flere forskellige? Hvilke konsekvenser har det for demokratiet, hvis kulturlivet ikke inkluderer alle?
Hvem har ansvaret for, at kunsten produceres og opleves i al sin mangfoldighed i hele landet, både
når det glæder billedkunst, film, litteratur, scenekunst, musik, arkitektur, kunsthåndværk og design?
Og hvilket ansvar har blandt andre Statens Kunstfond for at sikre mangfoldighed i forhold til kunstens
organisation og produktion?
Disse centrale spørgsmål er temaet for Statens Kunstfonds årlige seminar om kunsten rolle i samfundet.
Men hvordan taler vi overhovedet om mangfoldighed, når det gælder publikum? Er det de klassiske
parametre som køn, alder, geografi og oprindelse? Eller skal vi skele til konsumenter contra medproducenter? Er det nye brugere af kunstlivet, der skal fremmes, og accepterer kunstlivets aktører ikkebrugernes måske bevidste fravalg af kunst? Hvordan defineres målgrupper, hvilke målgrupper vægtes
og hvorfor?
Og hvorfor er det egentlig, at vi ønsker, at alle/flere/nye borgere skal møde kunsten? Hvilken effekt
har mødet på kunsten, og hvordan taler vi om kunstens betydning og rolle i samfundet? Er effekten
ligefrem noget, vi skal måle på? Og hvis vi måler og får større viden, hvilke konsekvenser kan det så
få for de kulturpolitiske prioriteringer og for forvaltningen af kunststøtten?
Og hvilken kunstproduktion er det relevant at støtte? Skal kunstproduktion i Danmark være langt mere
mangfoldig, og skal flere kunstsyn fremover være repræsenteret i organiseringen af kunststøtten og i
den kulturpolitiske debat?
Kunsten lever i sit møde med publikum. Derfor sætter Statens Kunstfonds seminar mangfoldighed,
demokrati og publikumsudvikling til debat.
Side 2
Program
Kl.
Mandag 26. oktober 2015
09.00 – 10.00
Morgenmad og indskrivning
10.00 – 10.15
Velkommen
• Gitte Ørskou
Formand for Statens Kunstfonds bestyrelse
• Elisabeth Arnold
Formand for Statens Kunstfonds repræsentantskab
10.15 -10.30
Opfølgning på sidste års seminar
Statens Kunstfonds styrker nu forskning i effekten af børn og unges møde med kunst
•
•
Niels Græsholm
Chefkonsulent i Kulturstyrelsen
Gitte Ørskou
Formand for Statens Kunstfonds bestyrelse
10.30 – 11.00
Hvorfor er vi her?
Hvilke konkrete spørgsmål interesserer deltagerne mest? Hvad er udfordringerne, som
seminaret kan hjælpe med at afklare? Vi former sammen grundlaget for et væsentligt og
udbytterigt seminar.
• Helle Solvang
Moderator
11.00 – 11.30
Pause
11.30 – 12.30
Key note speaker Claus Hass
Lektor, Institut for Pædagogik og tilknyttet forskningsenheden i Interkulturelle læreprocesser
Begrebet ’kulturelt medborgerskab’ har i de senere år været sat i forbindelse med museers og kulturinstitutioners virke. Men hvad skal man egentligt forstå ved ’kulturel medborgerskab, og hvorfor presser anvendelsen af begrebet sig på her i begyndelsen af det
21. århundrede? I oplægget vil Claus Hass dels afklare begrebet teoretisk og historisk,
dels give nutidige eksempler på hvordan kulturinstitutioner i praksis har forsøgt at fremme kulturelt medborgerskab. Han rejeser spørgsmålene: Hvordan kan man kulturpoli-
tisk bidrage til af skabe kulturelt medborgerskab i fremtiden? Hvordan kan eller
skal kulturinstitutioner forvalte national kulturarv og kunst i et demokratisk samfund præget af tiltagende kulturel kompleksitet? Kan 0’ernes nationale kanonpolitik genoplives? I så fald- skal den evt. omskrives, så den i højere grad afspejler
og inkluderer det flerkulturelle Danmark? Eller er tiden løbet fra den slags mere
eller mindre statsdrevne projekter? Er man bedre tjent med - eller i realiteten
tvunget til - at overlade forvaltning af kunst og kulturarv til et dereguleret civil-
Side 3
samfund, markedskræfter, internet og sociale medier, hvis man ønsker et genuint demokratiseret kulturelt medborgerskab i fremtiden?
Moderator: Helle Solvang
12.30 – 13.30
Frokost
13.30 – 15.00
Workshops – Fire parallelle, som deltagene kan vælge sig ind på
M1
Kulturelt medborgerskab
Om kunsten som medskaber af inklusion og kulturelt tilhørsforhold og konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med en bredere demokratisk tilgang til det at nå nye
og andre målgrupper, øge inklusionen på institutionerne og udvide det performative rum.
Oplægsholdere:
• Thomas Henriksen
National chef, CKU, tidligere leder af Outreach afd. på Det Kongelige Teater
Kunsten som motor for social forandring
Kunst og kultur kan spille en væsentlig rolle som social ‘gamechanger’ og dermed bidrage til at skabe inklusion, medborgerskab og kulturelt demokrati. Inden
for spektret af publikumsudvikling er det indsatser, der kan kategoriseres som
‘outreach’ og ‘community engagement’, hvor man også bevæger sig ud i målgruppens lokalområder. Der er flere gode argumenter for at bruge kunst og kultur i en social kontekst. Men det er også et meget tidskrævende og ressourcetungt arbejde, som stiller store krav til den organisatoriske opbakning. Skal vi
prioritere dét i en tid, hvor alle skal spare? Har kultursteder et ansvar for at arbejde socialt – og skal kunst og kultur overhovedet bruges som redskab til social
forandring? Kan det gøres, uden at det går ud over den kunstneriske integritet?
Og er det muligt at lave sådanne indsatser på mindre ressourcekrævende og
bæredygtige måder?
• Lise Sattrup
Ph.d., leder af Arken, Undervisning
Lise Sattrup giver med afsæt i sin ph.d.-afhandling ”Jamen, Hvad skal vi kigge
efter? – Om at gentænke kunstmuseers demokratiske rolle” et bud på nye måder at forstå og praktisere demokrati på. Med fokus på, hvordan demokratiske
potentialer kan opstå i konkrete møder med kunst, rejses nye perspektiver både
til dominerende måder at forstå og praktisere kulturinstitutioners demokratiske
rolle og til kulturinstitutioners inkluderende praksis.
M1 – Moderator: Morten Lautrup-Larsen
M2
Marginaliserede stemmer og kulturlivets sociale ansvar
Om forskellige gruppers mulighed for at ytre sig kunstnerisk og deltage i kulturlivet. Sociale kløfter mellem grupper af befolkningen påvirker deltagelse i kulturlivet og indflydelsen på dette. Hvem sidder på magten i dansk kulturliv, og er der vilje til at vige pladsen
for at skabe større mangfoldighed?
Oplægsholdere:
• Anja Mølle Lindelof
Side 4
•
Lektor, Performance-design. Institut for kommunikation, virksomhed og informationsteknologier, RUC
Publikumsudvikling er en aktuel betegnelse i dansk kulturpolitik og i de europæiske kulturprogrammer. Den peger på et grundlæggende ønske om at forny relationen mellem de statsligt støttede kulturinstitutioner, deres publikum og det omgivende (lokal)samfund. Publikumsudvikling er en betegnelse med indbyggede
modsætninger, med potentialer og med faldgruber. Hvad vil det sige at arbejde
med publikumsudvikling? Og er det virkelig publikum, der skal udvikles?
Publikumsudvikling aktiverer en række beslægtede begrebspar som dialog/formidling, medborger/publikum, professionel/lægmand og mangfoldighed/inklusion, som alle peger på udfordringer ved målrettet publikumsarbejde.
Med afsæt i konkrete eksempler på publikumsudviklende aktiviteter og på empiriske publikumsundersøgelser udfoldes nogle af disse udfordringer, og jeg spørger, hvad det betyder for disse temaer, hvis vi sætter publikums oplevelser med
kunst og kultur i fokus? Hvad betyder det for kulturinstitutionernes arbejde med
publikum, hvis mangfoldighed skal forstås i forhold til diversiteten i publikums
brug af og oplevelser med kunst og kultur snarere end som udtryk for demografiske variable og et varieret udbud?
Nanna Rohweder
Publikumsudvikler
Publikumsudvikling handler i sin essens om at fremme kunsten til publikum. Hvad sker der, hvis vi stiller os til rådighed på publikums præmisser? Hvor skal vi mødes? Hvordan balancerer vi mellem publikums forventninger, den kunstneriske/ kunstfaglige selvforståelse og det politiske
mandat?
M2 – Moderator: Henrik Wenzel Andreasen
M3
Hvorfor skal vi have alle med, og hvilken effekt har publikums møde med kunsten?
To forskere giver deres bud på formålet med publikumsudvikling og måling af, hvilken
effekt mødet med kunsten har.
Oplægsholdere:
• Trine Bille
Lektor, CBS
Hvilken effekt har publikums møde på kunsten, og hvordan taler vi om denne effekt? Er effekten ligefrem noget, vi skal måle på? Og hvis vi måler og får større
viden, hvilke konsekvenser kan det så få for de kulturpolitiske prioriteringer og
for forvaltningen af kunststøtten? Er der behov for at kunne måle på mangfoldighed med henblik på at kunne dokumentere uretfærdighed?
• Louise Ejgod Hansen
Aarhus Universitet, Forsknings- og projektleder, rethinkIMPACTS 2017
Hvorfor skal vi fokusere på deltagelse – og hvordan måler vi det?
Vi skal have alle med! Det har været en central kulturpolitisk målsætning lige siden Kulturministeriets oprettelse i 1961, men vi er langt fra målet. Oplægget vil
diskutere forskellige tilgange til målsætningen om lige deltagelse i kulturlivet: En
enhedstilgang, en segmentorienteret tilgang og en deltagelsestilgang, samt ikke
Side 5
mindst stille spørgsmålet: Hvorfor skal vi have alle med?
I anden del af oplægget vil spørgsmålet om dokumentation og evaluering af
målsætninger om deltagelse og mangfoldighed blive diskuteret. Igen vil udgangspunktet være: Hvorfor?
M3 – Moderator: Anette Østerby
M4
Kunsten støttes, lever og opleves i hele landet – eller gør den?
Undertiden får man af den aktuelle debat indtryk af, at kunsten næsten alene støttes,
lever og opleves øst for Valby Bakke. Men er det nu rigtigt? Hvordan ser kunstlivet ud
rundt i Danmark? Hvordan, hvorfor og hvor meget prioriterer man kunsten lokalt? Hvordan styrker og udvikler det lokale engagement mangfoldigheden i dansk kunstliv?
Oplægsholdere:
Kulturudvalgsformand Lene Høsthaab (V), Faarborg-Midtfyn Kommune; rådmand Rabih Azad-Ahmad (R), Aarhus Kommune; rådmand Mads Duedahl (V), Aalborg Kommune.
M4 – Moderator: Helle Solvang
15.00 – 15.30
Pause
15.30 – 16.45
Caféworkshops med politisk debat
En åben og fri dialog mellem politikere og kulturlivets repræsentanter og på tværs af alle
kunstarter. Her bliver der lejlighed til at debattere det fælles engagement i kunstens rolle
i samfundet.
En række lands- og lokale politikere lancerer hver deres brændende spørgsmål om
mangfoldighed, publikum og demokrati. Herefter har deltagerne mulighed for at fordele
sig efter interesse.
16.45 – 17.00
Afrunding
17.00 – 19.00
Pause/find dit værelse/ baren er åben
19.00 –
Middag
Kl.
Tirsdag 27. oktober 2015
09.00 – 09.15
Intro til dagen
• Helle Solvang
Moderator
Key note speaker Ingrid E. Handeland
Direktør, Norsk Publikumsutvikling
09.15 – 10.00
Mangfoldighet i Norsk kulturpolitikk 2008 – 2015
Side 6
Norsk Publikumsudvikling er en organisation grundlagt på en demokratisk ret: Kunst og
kultur skal være tilgængelig for alle. Hvad indebærer det? Hvordan skal det gøres i praksis? Ingrid Handeland vil fortælle om:
• Hvordan har mangfolds-betegrep endret innhold siden Mangfoldsåret 2008?
• Hva legger Norsk publikumsutvikling i begrepet mangfold?
• Hva er publikumsutviklingens mål: større mangfold eller økte inntekter?
10.00 – 10.15
Moderator: Helle Solvang
Pause
10.15 – 11.45
Workshops – 3 parallelle, som deltagerne kan vælge sig ind på
T1
Hvordan sikrer vi større mangfoldighed blandt kunstens skabere og udøvere?
Kan vi på anden vis end med kvoter sikre, at der skabes lighed og mangfoldighed? Og
hvad er egentlig diversitet i kunsten? Er det kun køn, hudfarve, alder, religion, seksuelle
præferencer og mobilitet – eller kan diversitet også være andet – fx tankegods, idéer og
genrer? Altså noget lidt mere abstrakt. Og er det et politisk spørgsmål, noget der skal
sikres gennem strategisk ledelse, eller skal vi forvente, at det er fra talentmassen, diversiteten strømmer? Hvor langt vil branchen selv gå for at give alle stemmer en plads?
Oplægsholdere:
• Hassan Preisler
Skuespiller/instruktør/forfatter
Hvis kunsten formidles og forbruges af en snæver gruppe med ens betingelser,
holdninger og positioner, så kan den ikke udvikle sig. Den kan ikke vibrere med
sin samtid, hvis den kun kan skildres af og opleves af et hvidt, øvre middelklassesegment fra storbyerne. Vores verden ser anderledes ud! Den er befolket af
alle mulige mennesker med alle mulige præmisser. De har krav på at se deres
historier udspillet. For demokratiseringens skyld og især for kunstens skyld er vi
tvunget til at sætte et bespænd ind. Vi har brug for grus i maskineriet. Derfor må
vi udvikle systemer, der inkluderer dem, der ikke er inkluderet i dag. Det er i kontakten med folket, at kunsten kan genfinde sin relevans og aktualitet.
• Christina Papsø Weber
National chef ved Center for Kultur og Udvikling
Hvilken kunstproduktion er relevant at støtte?
Danmark har i flere år samarbejdet med kulturaktører i nogle af verdens mest
udfordrede lande for at fremme demokratiske værdier som mangfoldighed, ligestilling og ytringsfrihed i Afrika, Asien og Mellemøsten. Center for Kultur og Udvikling (CKU) har ydet støtte til kunstscenerne i Afrika, Asien og Mellemøsten,
der bruges som middel til samfundsmæssige udviklingsprocesser, hvor kulturmedarbejdere og kunstnere italesættes som rollemodeller og forandringsagenter. Kan det arbejde, Danmark investerer i ude, give inspiration til at fremme de
samme værdier i kunststøtten hjemme? Hvilken rolle vil kunstnere gerne have i
vores samfund, og hvilken betydning har det for den kunst, som produceres?
Hvor vigtig er den hjemlige kultursektors globale udsyn, og hvordan kan det være med til at fremme mangfoldighed og publikumsudvikling på de danske kunstscener?
T1 – Moderator: Helle Solvang
Side 7
T2
Ligestilling mellem kønnene
Hvilken betydning har kønsaspektet i kunstlivet set i et mangfoldighedsperspektiv? Er
det vigtigt, at begge køn repræsenteres inden for kunstens verden? Og i fald, hvorfor så
det? Om ligestilling, kunstneriske kvalitet og placering af ansvar for en ønsket udvikling,
der sikrer lige mulighed for at udøve og arbejde med kunst.
Oplægsholdere:
• Sanne Kofod Olsen
Rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Ligestilling på museum: Mænd og kvinder som publikum, for publikum og med
publikum
Hvem udstillinger laves for, er udgangspunktet for dette oplæg, der bevæger sig
baglæns fra kunstens publikum til produktionen af kunsten. En segmenteret publikumsforståelse er også en del af en mangfoldighedspolitik, der inkluderer
spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene. I formidlingen af kunst og kulturhistorie skaber man verdener, forståelser og publikum, og man kan dermed også
skabe forestillinger om ligestilling. En aktiv ligestillings- og mangfoldighedspolitik
i kunstlivet vil gavne kunstlivet selv og måske også samfundet, både i forhold til
publikum og i forhold til kunsten.
T2 – Moderator: Henrik Wenzel Andreasen
T3
Børn og unge og publikumsudvikling/Kunst, læring og integration
Hvilken betydning har mødet med kunst for publikumsudvikling på lang sigt? Hvordan
udvikles læsere, tilskuere, tilhørere osv. fra barnsben? Hvilke greb skal der til for at engagere børn og unge i kunsten som livslange publikummer?
Oplægsholdere:
• Tatiana Chemi
Lektor, Institut for Læring og Filosofi. Aalborg Universitet
Ægteskabet mellem Frk. Kunst og Hr. Læring
Tatiana Chemi vil tale om læringspotentialer og videnskabelige grundlag for
kunstneriske oplevelser i skoler og – hvorfor ikke? – i samfundet. Fagintegration
i skoler: Udfordringer og fordele problematiseres ved hjælp af teorier og praksisser. Kan de kunstneriske fag tale sammen og integreres med de boglige fag?
Ja, nej, måske? Hvis aktørerne siger ja til ægteskabet, hvordan og hvorfor
kan/skal den her relation så fungere? En rejse ind og ud af metaforer for optimal
læring.
• Hilde Østergaard
Nikolaj Kunsthal, Undervisning og Skoletjeneste
Børn og unges naturlige nysgerrighed, deres lystbetonede og udforskende leg
og eksperimenterende udvikling af sig selv som individer i et socialt fællesskab,
kan spejles i meget samtidskunst. Kunstnerens søgende og grænseoverskridende rolle og arbejdsproces er børn og unges livsbetingelser, og et reflekteret
pædagogisk og kuratorisk arbejde med denne målgruppe og med diverse æstetiske og kollaborative læreprocesser, er derfor også en væsentlig faglig profil i
Side 8
mange kunstinstitutioner. Men hvorfor har vi brug for den læring og viden som
meget kunst kredser om eller udfolder? Hvad skal vi med disse oplevelser som
sjældent efterlader nogen med eksakt viden, men snarere med en erfaring af
uforudsigelighed, noget uafsluttet og af, at flere og ofte modstridende svar er
mulige?
T3 – Moderator: Anette Østerby
11.45 – 13.00
Frokost og tak for i dag