Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1.Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne . . . . . . . . 3 2.Sådan anvender du læringsmaterialet . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 3.Aktivitetsbeskrivelse for Muldvarpen . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 4.Øvelser i forbindelse med besøg – før og efter . . . . . . . . . . . . . . 7 4.1 Gipsaftryk af dyrespor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 4.2 Leg – kram et træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 4.3 Sanseleg – lugt lorten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 4.4 Følg lyden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 4.5 Refleksionsøvelse – lån Muldvarpens Sprogkuffert . . . . . . . . . . . 10 5.Viden om muldvarpen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 5.1 Hvor lever muldvarpen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 5.2 Hvad spiser muldvarpen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 5.3 Muldvarpens unger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 5.4 Muldvarpens fjender og trusler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 6.Gå på opdagelse – oplev muldvarpen . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 7.Gode links til viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 8.Quiz med muldvarpen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 2 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og formidlingsbaserne Bredekærgårds Formidlingsbaser er et projekt, der løber i perioden 2015-2017 og du vil undervejs opleve udviklingen med nye aktiviteter. Bredekærgårds formidlingsbaser indeholder 4 baser med forskellige aktiviteter i hver. Hver base har sit tema og har en let, lærende og legende tilgang til formidling af naturen i forskellige vinkler. Målet er at lære gennem leg og åbne fleres øjne for de fantastiske gratis natur- og friluftsmuligheder, vi har omkring os. Til hver aktivitet er udarbejdet et læringsmateriale, der er tænkt som et inspirationskatalog for særligt lærere og pædagoger, men alle kan anvende det. Formålet med læringsmaterialet er at give et indblik i, hvordan formidlingsbaserne kan bruges i hverdagens læringssammenhænge. Forhåbentlig vil oplevelserne, legen og læringen give inspiration til at bevæge sig ud i den omgivne natur og se både dyr og planter på nært hold. Hver aktivitet er udarbejdet af en projektgruppe, der også har udarbejdet det tilhørende læringsmateriale. Derudover har en gruppe bestående af repræsentanter fra Ishøj Naturcenter, Ishøj Kultur og Fritidscentret, Gildbro SFO, Ådalens Privatskole og Strandgårdsskolen kvalitetssikret læringsmaterialerne således, at det bedst muligt henvender sig til brugeren. God fornøjelse! 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet Hver aktivitetsbeskrivelse vil indledningsvist fortælle om, hvilke pædagogiske læreplaner eller faglige fælles mål aktiviteten beskæftiger sig med. Formidlingen er inddelt i 3 faser: •Et forberedende forløb med øvelser •Besøget og aktiviteten på Bredekærgård •Et opfølgende forløb med øvelser Her i læringsmaterialet finder du en konkret beskrivelse af den pågældende aktivitet, så du er forberedt på, hvordan den bruges når du kommer til Bredekærgård. Efterfølgende finder du en lang række øvelser, der både kan bruges som forberedelse og som afslutning. Det er ikke tænkt, at man skal igennem alle øvelser, men der er udarbejdet forskellige typer, så formidlingen kan tilpasses tid og børnegruppe/ elevgruppe. Aktiviteterne på Bredekærgård er særligt velegnet til mindre grupper på 5-6 personer. Ved større grupper anbefales det at gøre brug af enten de tilhørende øvelser eller anvende flere af aktiviteterne i samme formidlingsbase. Fx kan du både forberede børnene/ eleverne på et besøg i Dyrebasen med aktiviteterne haren, flagermusen og muldvarpen og så kan de prøve holdvis. Nedenfor kan du læse, hvilke fag og temaer der anvendes i aktiviteterne. Vil du læse mere om hvordan, så skal du læse i folderen ”Besøg Bredekærgård”. Læs folderen ”Besøg Bredekærgård” Følg QR koden 4 3. Aktivitetsbeskrivelse for Muldvarpen Her finder du beskrivelsen for aktiviteten på Bredekærgård. Aktiviteten Muldvarpen er bygget omkring en række forskellige læringselementer, hvor det bl.a. er bevægelse og sociale kompetencer, der indgår som bærende elementer. Aktiviteten og de tilhørende øvelser udgør tilsammen et helstøbt formidlingsforløb. Formidlingsforløbet om Muldvarpen understøtter nedenstående mål: Fælles trinmål Pædagogiske læreplaner - Natur/ teknologi - Bevægelse og leg - Sociale kompetencer og fællesskab - - - - Naturen og naturfænomener Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Krop og bevægelse 5 Sådan bruger du aktiviteten: Muldvarpen er en aktivitet, der relaterer til fortællingen om ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved”. I aktiviteten bliver du klogere på dyrespor. Gå hen til muldvarpen. Kig grundigt på muldvarpens hoved. Hvem kan have lagt den lort dér? Rundt på græsplænen findes en række plader med spor fra dyr som kan have lagt lorten på muldvarpens hoved. Det er både dyr som lever i indhegningerne og dyr der lever ude i den frie natur. Find alle spor og tal om forskelle, ligheder og hvilke dyr, der lever hvor. Tag gerne papir og blyant med og prøv om du kan tegne dyresporene efter. Aldersgruppe: Aktiviteten kan bruges af alle. Hvis du har en gruppe større børn med, så kan I også kigge efter andre spor rundt om på Bredekærgård eller ude i naturen. Det kan være som ædespor, gnavespor, reder, huler eller lorte I finder. Se nogle spor Følg QR koden 6 Se nogle flere spor Følg QR koden 4. Øvelser i forbindelse med besøg – før og efter Der er udarbejdet en række øvelser, som kan bruges både som forberedelse og som opfølgning på den besøgte aktivitet på Bredekærgård. Hvis I planlægger et længere besøg, hvor I skal beskæftige Jer med et bestemt tema, så anbefales I at anvende den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling for at få et helstøbt formidlingsforløb. Det er vigtigt at understrege, at formidlingsforløbene ikke er udviklet sådan, at I skal igennem alle øvelser, men derimod er øvelsesforslagene tænkt som inspiration til, hvordan I får mere ud af besøget på Bredekærgård. Hvis I har behov for et lokale eller et samlingssted i forbindelse med aktiviteterne, så kontakt daglig leder Peter Bredahl e-mail: [email protected] Nedenstående er forslag til forberedende og opfølgende øvelser for Muldvarpens formidlingsforløb. Øvelsesforslag: •Gipsaftryk af dyrespor •Leg – kram et træ •Sanseleg – lugt lorten •Følg lyden •Refleksionsøvelse – lån muldvarpens sprogkuffert 4.1 Gipsaftryk af dyrespor Forberedelse: Det er altid spændende at gå på opdagelse i naturen og finde forskellige slags dyrespor. Hvis du er heldig, kan du finde rigtig mange forskellige slags i og rundt om Tranegilde – og så har du mulighed for at sammenligne dem. På Bredekærgård finder du typisk spor efter kaniner, geder, høns, ænder og duer. I Dyreparken (nordvest for Bredekærgård) kan du komme ind til klappegederne eller gå ad teaterstien og gå gennem folden med Højlandskvæg - bare rolig de gør ikke noget. Ude i den store natur finder du spor efter fasaner, rådyr, ræve, hunde og harer. Sådan gør du: For at finde gode forklaringer og illustrationer, så brug QR-koden: 7 4.2 Leg – kram et træ Forberedelse: Find et sted med mange træer. Der er mange muligheder rundt om Bredekærgård og i Ishøj Dyrepark. Se nedenstående kort, hvor den mørkegrønne farve er skov. Numrene henviser til 14 infotavler, der står langs med naturstien. Du kan også finde fine træer på Bredekærgård, som på kortet ligger lige nordøst for nr. 12 Materialer: Bind til øjnene. Hvis det er vinter, så kan man bare bruge sin hue eller halstørklæde. Antal deltagere: 2-uendeligt Sådan gør du: Gå sammen parvis. Den ene må ikke kunne se og gøres derfor blind, den anden skal føre. Den førende snurrer nu sin blinde makker rundt, går lidt rundt mellem træerne for at skabe forvirring og stiller til sidst sin makker ved et træ. Den blinde skal nu føle på træet. Det gælder for den blinde om at kunne genkende træet igen ud fra de følte kendetegn. Når den blinde er færdig med at føle på træet, tages den blinde tilbage til start. Igen må der gerne skabes forvirring, så den blinde ikke bare kan lure retningen. Det gælder nu for den blinde om at finde sit træ igen. For at få en god og printvenlig version af legen, så kan du følge QR-koden her: 8 4.3 Sanseleg – lugt lorten Forberedelse: Stil dine lugte op. Sørg gerne for stor afstand, så børnene/ eleverne bedre kan bruge lugtesansen. Materialer: Find forskellige ting, der lugter. Det vil være rigtig sjovt, hvis du kan skaffe forskellig slags lort (kanin-, gede- og hønselort findes i dyregården). Målebånd. Bind til øjnene. Sådan gør du: Hvor tæt skal du på en ildelugtende ting før du kan lugte den? Muldvarpe ser meget dårligt og opholder sig det meste af deres liv under jorden i deres gange. Til gengæld har de en meget veludviklet lugtesans. Hvor god er din lugtesans? Hvor tæt skal du på en ildelugtende ting før du kan lugte den? Mål afstanden ud. 4.4 Følg lyden Forberedelse: Sæt dig ind i aktiviteten Materialer: Bind til øjnene Sådan gør du: Gå sammen parvis. Den ene skal nu være en blind muldvarp. Den anden skal finde noget i naturen der kan lave lyd. Det kan være to grene eller to sten som giver lyd ved at slå dem sammen. Når lyden er fundet skal muldvarpen have lov til at høre den. Herefter stiller alle lyde sig i en cirkel rundt om muldvarpene. Det gælder nu for hver muldvarp om at finde sin egen lyd. VIDSTE DU At muldvarpen hører til insektæderne og er nærmest beslægtet med pindsvin og spidsmus? 9 4.5 Refleksionsøvelse – lån Muldvarpens Sprogkuffert Forberedelse: Sørg for at låne Muldvarpens kuffert og evt. booke et lokale, hvis vejret er dårligt. Materialer: Muldvarpens kuffert. Den kan du låne ved at kontakte daglig leder Peter Bredahl e-mail: [email protected] Der er 4 stk. af Muldvarpens Sprogkuffert, som hver indeholder fortællingen ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved”, dyrene fra historien, sprogkort og en dukke af muldvarpen. Aldersgruppe: 2-6 år Sådan gør du: Sprogkufferten giver børnene mulighed for at fordybe sig i et emne, hvor de samme ord bliver brugt i forskellige sammenhænge. Med indholdet kan I læse, rime, synge og være kreative sammen med børnene. Sæt Jer i mindre grupper. Læs bogen højt og tal med børnene om både fortællingen og dyrene. Hvordan ser vi forskel på dyrene? Hvad siger dyrene? Hvordan kan vi høre forskel på lang afstand? Lad Jer inspirerer af indholdet – og find på indslag sammen med børnene. 10 5. Viden om muldvarpen Muldvarpen er et pattedyr og den er næsten umulig at forveksle med andre dyr fordi den er så særlig. Muldvarpen er meget karakteristisk med sine store skovlformede forben, en lang cylindrisk krop, langt spidst hoved, små øjne som er helt skjult af pelsen, ingen ydre ører og en kort hale. Længden af hoved og krop ligger mellem 12 og 17 cm, halen er 2-3 cm, og vægten for hanner omkring eller lidt over 100g, mens hunner uden for yngletiden oftest vejer mellem 60 og 90g. Pelsfarven varierer fra mørk grå til sort, men gulerodsfarvede eller næsten hvide muldvarper kan man også opleve. Når du mærker på pelsen kan den føles lidt som velour. Modsat mange andre pelsdyr, ligger hårene ikke i en bestemt retning. Det er for, at muldvarpen hverken møder modstand når den kravler frem eller tilbage i sine tunneler. KORT FAKTA Kropslængde: 14-15 cm Halelængde: 2,5-3 cm Vægt: 75-95 g Føde: regnorme og insekter Parringsperiode: april Drægtighed: ca. 4 uger Antal unger/kuld: 2-7 Antal kuld/år: 1 Levetid (max.): 5-6 år 5.1 Hvor lever muldvarpen? Muldvarpen lever i skove, på græsarealer, på heder, i moseområder, på landbrugsarealer, i haver og i parkområder. Muldvarpens levesteder er ofte kendetegnet af jordtyper, der ikke indeholder for mange sten, har meget højt grundvand eller er meget sur. Muldvarpen ses sjældent, men dens tilstedeværelse afsløres af de muldskud, den laver. Muldskuddene er ofte hatteeller hueformede og er knyttet til et almindeligt gangsystem, hvor det har været nødvendigt at presse jord op på overfladen for at gøre plads. På vandlidende arealer kan muldvarpen lave meget store skud, som kan være op mod en meter høje og mere end en meter i diameter. Disse skud kaldes redeskud, fordi der inde i skuddet findes et redekammer placeret sådan, at det kan holdes tørt. Med de relativt tykke vægge omkring redekammeret sikres en passende temperatur i reden. Muldvarpen er enspænder af natur, og hanner og hunner har hver deres territorier, der kan variere fra få hundrede til et par tusinde m2. Muldvarpen lever i underjordiske gangsystemer, som kan graves hele året rundt. Overskydende jord presses 11 op på jordoverfladen som muldskud. I områder med løs jord kan muldvarpen grave sine gange ved at presse jorden til side, og der ses derfor kun få muldskud på sådanne steder. Den samlede længde af gangsystemet kan variere meget, bl.a. afhængig af jordbunden og mængden af tilgængelig føde. Selv om dyrene lever enkeltvis, kan der være forbindelser mellem flere muldvarpers gangsystemer, men de enkelte dyr bevæger sig tilsyneladende rundt i gangsystemerne på en sådan måde, at direkte konfrontationer undgås. VIDSTE DU At muldvarpen har 44 små skarpe og spidse tænder. Det er flere tænder, end de fleste andre pattedyr. Muldvarpen går ikke i dvale men er derimod aktiv hele året igennem, og uanset årstid er muldvarpen aktiv et par timer efter solopgang og et par timer før solnedgang. Under opfostringen af unger kan hunnen dog have et andet aktivitetsmønster. Muldvarpen kommer af og til op på jordoverfladen, dog ofte om natten for at slikke dug på blade og græs. 5.2 Hvad spiser muldvarpen? Muldvarpen spiser først og fremmest regnorme, men også insekter, tusindben, snegle og små hvirveldyr, f. eks. museunger. En muldvarp kan samle depoter af regnorme, som den kan gemme til senere. For at regnorme ikke skal forsvinde eller dø, bider muldvarpen de forreste led af regnormen, så regnormen bliver ude af stand til at bevæge sig. Der er fundet depoter af regnorme på op til 2 kg. I maven af muldvarpen kan også findes plantedele, som lejlighedsvis følger med, når muldvarpen fanger og æder sit bytte. VIDSTE DU At muldvarpens hørelse er så god, at den kan høre regnormen gnave sig igennem jorden. 12 5.3 Muldvarpens unger Muldvarpen får normalt et kuld om året, og ungerne fødes først på sommeren i maj-juni. Et kuld er i gennemsnit på omkring 4 unger. Ungerne er de første 2-3 måneder af deres liv i moderens rede og gangsystem. Hen på sensommeren forlader de moderens gangsystem for at etablere eget territorium. I denne periode ses ofte på nyharvede og tromlede marker voldformede gangsystemer dannet af de unge muldvarpe, som er på vandring. Selve gangen har et meget tyndt loft, så gangen ligger ret overfladisk modsat de mere permanente jagtgange, som de unge muldvarper også laver, når de i løbet af et par måneder har fundet sig et egnet areal, hvor de så etablerer eget territorium. Dødeligheden er meget høj i de første levemåneder, ikke mindst når ungerne går fra reden. I den periode kan der ofte findes døde muldvarpeunger på jordoverfladen. Muldvarpen får sit første kuld, når den er ca. et år gammel. En muldvarp bliver sjældent mere end 2-3 år gammel, og den kan føde et kuld hvert år livet igennem. Den ældste muldvarp fundet i Danmark var ca. 6 år gammel. 5.4 Muldvarpens fjender og trusler Muldvarpen lever godt beskyttet i sit gangsystem, men den kan alligevel godt blive bytte for forskellige rovdyr, ugler, rovfugle og særligt fiskehejren. Muldvarpen er mest udsat, når den kommer op til jordoverfladen. Pludselige oversvømmelser af muldvarpens gangsystem, kan betyde døden for muldvarpen enten fordi den tvinges op til jordoverfladen, hvor fjenderne venter eller fordi den drukner. Vi mennesker synes ofte også, at muldvarpen er irriterende fordi den laver muldskud på vores græsplæne, på golf- eller fodboldbanen eller andre græsarealer. Derfor ser mange muldvarpen som et skadedyr, der skal bekæmpes. Vores bekæmpelse af muldvarpen er dog på ingen måde en trussel for artens udryddelse. VIDSTE DU At muldvarpens øregange er blå? Det kan vi bare ikke se fordi pelsen dækker hullet/ øret. 13 6. Gå på opdagelse – oplev muldvarpen Vil du gerne opleve muldvarpen? Den findes heldigvis i det meste af Danmark, så den er nem at finde – eller det vil sige – det kan være nemt at finde muldskuddene. Du finder skuddene som en fin bunke jord, der ligger oven på græsset. Led efter marker, plæner mv. med blød muldjord, med få sten og uden for meget vand. Der synes muldvarpen, at det er sjovest at bo. På en almindelig mark lever 10 – 12 muldvarper pr. hektar. I en have vil der derfor tit kun være 1 – 2 muldvarper. 7. Gode links til viden Her finder du en række links, som er nyttige i søgen efter mere viden og flere oplevelser. • • • • • • • • • • • • 14 Naturstyrelsen: http://naturstyrelsen.dk Danske Dyr: http://danske-dyr.dk Skoven i skolen: http://www.skoven-i-skolen.dk/ EMU Danmarks læringsportal: www.emu.dk Friluftsrådet: www.groennespirer.dk Danmarks Naturfredningsforening: www.naturkatapulten.dk Gratis Skole: www.gratisskole.dk Kroppedal Museum: http://kroppedal.dk/ Arkibas: http://www.arkibas.dk/arkivvejviser/ Naturporten: www.naturporten.dk Danmarks fugle og natur: www.fugleognatur.dk Naturstien ved Tranegilde http://www.ishoj.dk/indhold/natursti-ved-tranegilde 8. Quiz om muldvarpen Spørgsmål A B C 1 Hvilken farve har muldvarpens øregang? Blå Lyserød Brun 2 Hvad spiser muldvarpen? Jord Regnorme Dyrelort 3 Hvorfor graver muldvarpen? Fordi den lever i mørket under jorden Fordi dens poter kløer Fordi den er vild med høje muldskud 4 Hvor mange unger får en muldvarp i gennemsnit? 4 pr. kuld 7 pr. kuld 10 pr. kuld 5 Hvor gammel bliver en muldvarpe? 3 6 10 6 Hvordan finder muldvarpen vej? Ved hjælp af føle, høre og lugte sansen Med et kort Med sin indbyggede radarfornemmelse 7 Hvordan har muldvarpen det bedst? Alene Sammen med sin partner I en stor flok 8 Kan muldvarpen svømme? Kun med badevinger Nej, den drunker ofte i gangene Ja, den er en super svømmer 9 Hvordan sover muldvarpen? Oven på muldskuddet Den sover i gangen i løbet af dagen Den sover kun om vinteren 10 Går muldvarpen i dvale om vinteren? Nej Ja Kun om sommeren 11 Hvor mange tænder har en muldvarpe? 4 14 44 12 Har muldvarpen ører? Ja, selvfølgelig Nej, den hører med poterne Ja, men de sidder indvendigt 13 Er muldvarpen et flokdyr? Ja, men kun hannerne Nej Ja 14 Hvor længe er muldvarpen drægtig? 4 uger 8 uger 3 mdr. 15 Hvor lang er muldvarpens hale? Den har ingen hale 5-7 cm 2-3 cm 15 I Dyrebasen finder du også aktiviteterne: • Flagermusen • Dyst med Dyrene • Haren • Dyrequizzen Bredekærgårds Formidlingsbaser er udviklet i samarbejde med en lang række aktører – herunder Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forenings børneudvalg ”Aktiviteter for Børn”, Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, Kroppedal Museum, Ishøj Teater, Ishøj Dyrepark, Ishøj Naturcenter og Bredekærgårds mange frivillige foreninger. 16 Projektet er støttet af Ishøj Kommune og Friluftsrådet. Ishøj Kommune
© Copyright 2024