1. No category

Mål og indholdsbeskrivelse for
Skolefritidsordninger
Undervisningsområdet
Hjørring Kommune
2012
1
Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................................................... 3 Formål .................................................................................................................................................. 3 1. Faktaoplysninger .............................................................................................................................. 4 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen .......................................................................................................... 6 A. Skolefritidsordningens medvirkning til udmøntningen af den sammenhængende børnepolitik 6 B. Indenfor rammerne af folkeskolens formål - samspil med pædagogisk aktivitet, skolens
undervisning, samarbejde skole/hjem. ............................................................................................. 9 C. Beskrivelse af de overordnede rammer for de pædagogiske aktiviteter og samarbejdet med
forældrene. ..................................................................................................................................... 11 Traditioner i SFO Muldvarpen ................................................................................................... 12 Aktiviteter i SFO Muldvarpen ................................................................................................... 13 Gymnastiksalen .......................................................................................................................... 14 Musik og bevægelse ................................................................................................................... 15 Sundhed ...................................................................................................................................... 16 Udeaktiviteter ............................................................................................................................. 17 Værksted .................................................................................................................................... 18 D. Overgangen mellem børnehave og SFO/ skole ......................................................................... 19 3. Omfanget af og hvilken måde der i SFO’en arbejdes med: ........................................................... 20 Lektiehjælp................................................................................................................................. 21 Studerende .................................................................................................................................. 21 Bevægelse og motorik ................................................................................................................ 21 4. Evaluering ...................................................................................................................................... 22 2
Forord
Offentliggørelsen af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give
borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens
formål.
I Hjørring Kommune har vi valgt at lave en overordnet rammebeskrivelse for mål- og
indholdsbeskrivelserne for skolefritidsordninger. Herefter er det den enkelte skolefritidsordning (SFO), der udarbejder handlingsrettede mål for, hvordan den enkelte SFO
eller SFO’erne i et skolecenter vil arbejde med de enkelte mål i praksis, og hvordan
der følges op og evalueres. Når mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes på den
enkelte SFO, skal der være en sammenhæng mellem mål- og indholdsbeskrivelsen og
de skolepolitiske mål. Tillige skal målene tage udgangspunkt i det barnesyn og læringssyn, der er udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik.
Formål
Mål- og indholdsbeskrivelsen skal give den enkelte skolefritidsordning anledning til
refleksion over den pædagogiske praksis og skabe rammer, der fremmer det enkelte
barns alsidige udvikling og skaber rammer for:
o oplevelse, fordybelse og virkelyst
o udvikling af erkendelse og fantasi
o tillid til egne muligheder og baggrunde for at tage stilling og handle
Pædagogikken skal forberede børnene til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter, skabe et pædagogisk miljø præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, indgå i
et konstruktivt forældresamarbejde. Der skal skabes helhed og sammenhæng for barnet i undervisnings- og fritidsdelen.
Der tages udgangspunkt i Hjørring Kommunes børnepolitik, som hviler på et grundlag af respektfuld kommunikation, inklusion og et barnesyn, som er ressource- og
kompetenceorienteret. Det betoner det gensidige samspils betydning for barnets trivsel og læring og betydningen af trygge rammer, forskellige udviklingsmuligheder og
passende udfordringer. Børnenes indflydelse og involvering er ligeledes vigtige i bestræbelserne på at udvikle de kompetencer, børnene har brug for for at blive selvstændige handlende individer.
Mål- og indholdsbeskrivelsen er et vigtigt værktøj til at skabe en synlig profil i den
enkelte SFO. Tillige skal den give skolen anledning til at tage en dialog om formålet
3
med SFO’ens arbejde på den enkelte skole, og hvordan SFO’en kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål.
Arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelserne skal give anledning til at arbejde med
udvikling af den pædagogiske virksomhed med fokus på børns trivsel, læring og motivation. Mål- og indholdsbeskrivelserne skal give anledning til følgende refleksion:
• Hvad får børnene ud af at gå i SFO?
• Hvordan sker det?
• Hvordan skabes et godt miljø for trivsel, læring og motivation?
Den enkelte SFO’s mål- og indholdsbeskrivelsen er et dynamisk værktøj, der til stadighed udvikles, evalueres og tilpasses den aktuelle børnegruppe.
1. Faktaoplysninger
• SFO Muldvarpen, Muldbjergskolen, Hjørring.
• Muldvarpen har ca. 170 børn fra 0-3 klassetrin, i alderen 6-10 år.
• Muldvarpen er opdelt i 2 afdelinger, SFO Muldvarpen med børn fra 0.- 1. klasse og børn fra SFO Pavillonen med børn fra 2.-3. klasse.
• I Muldvarpen er børnene opdelt i grupper (klasser) med hver deres primærpædagog tilknyttet. SFO Pavillonen arbejder funktionsopdelt. Også her er børnene
tilknyttet en primærpædagog.
Hvem er vi?
SFO Muldvarpen er en kommunal fritidsordning, oprettet den 1. januar 1987. SFO
Muldvarpen er et pædagogisk fritidstilbud til børn i børnehaveklasse 1., 2. og 3. klasse før og efter skoletid.
Kontrolleret fremmøde:
Vi kontrollerer, om barnet er mødt efter skoletid, dvs. vi har ansvaret for at barnet
møder i SFO på de aftalte tidspunkter. Hvornår barnet skal gå hjem er en aftale mellem hjemmet og SFO. Skal barnet gå på et andet tidspunkt end aftalt, skal forældrene
give besked herom.
Har barnet socialpædagogisk friplads skal barnet møde i SFO hver dag. Efter skriftliganmodning fra Børne- og Familierådgivningen bliver der en gang om året skrevet
en udtalelse, der omhandler barnets trivsel og udvikling. Udtalelsen stiles til Børne-
4
og Familierådgivningen, som herefter tager stilling til, om barnet forsat får bevilliget
friplads.
Beskeder til personalet:
Beskeder vedrørende barnet skrives i kalenderen, eller barnet medbringer en seddel
hjemmefra. En anden måde er, at forældre ringer til SFO inden kl. 8.00 og giver en
besked. Personalet skriver så beskeden på afkrydsningssedlen, så eftermiddagspersonalet får beskeden, når børnene møder ind i SFO.
Forældre, der kommer om morgenen for at aflevere barnet i skole, er velkomne til at
skrive beskeder i kalenderen eller på afkrydsningssedlen, der ligger i fællesrummet
Undgå at ringe til SFO i eftermiddagstimerne, da det giver mange unødige forstyrrelser i dagligdagen.
Telefonbeskeder inden kl. 8.00 eller efter kl. 15.30.
Aftaler om at lege sammen skal afklares hjemmefra.
Fakta om åbningstider:
Åbningstider på skoledage:
Der tilbydes morgenpasning i SFO i tidsrummet fra kl. 6.30 – 8.15.
Efter skoletid er SFO åben til kl. 16.30.
Åbningstider på ikke skoledage:
Børnene kan benytte SFO på alle hverdage, hvor skolen har lukket, Der er åbent i
tidsrummet fra kl. 6.30 – kl. 16.30. Barnet skal være mødt inden kl. 9.00.
Fælles sommerferiepasning sammen med andre SFOer i Hjørring:
I 3 uger i sommerferien tilbydes der sommerferiepasning på Lille Lundergård, hvor
personalet fra SFO Muldvarpen følger med.
Lukket i perioder:
SFO Muldvarpen holder lukket den 24. december og den 31. december. I skoleferier
holder vi åben, hvis der er behov for pasning af børn. I Hjørring by har SFOerne en
fælles aftale om at holde åben på skift i dagene inden påske, dagen efter Kr. Himmelfartsdag og dagene mellem jul og nytår.
Morgenåbning
SFO Muldvarpen holder morgenåben for de børn, der har brug for pasning i tidsrummet fra kl. 6.30 – kl. 8.15.
Der tilbydes morgenmad indtil kl. 7.30. Vi serverer havregryn og Cornflakes. Ønsker
barnet et specielt morgenmadsprodukt, må barnet gerne tage det med hjemmefra og
spise det ved morgenbordet.
5
Vi sidder ved det store bord i fællesrummet og morgenhygger. Børnene bliver krydset
af i afkrydsningsmappen, når hun/han møder ind.
Der vil altid være en voksen, der kan hjælpe med at sige farvel til forældrene, hvis
der er brug for det, når barnet bliver afleveret.
Betaling:
Ved henvendelse til pladsanvisningen på Hjørring Kommune www.hjoerring.dk, kan
forældre få oplyst taksten for en skolefritidsordningsplads. Der gives søskenderabat
ved 2 eller flere børn i daginstitutioner, herunder skolefritidsordning. Der kan søger
om socialpædagogisk- og økonomisk friplads gennem borgerservice.
2. Mål- og indholdsbeskrivelsen
A. Skolefritidsordningens medvirkning til udmøntningen af den sammenhængende
børnepolitik
Den enkelte SFO medvirker til at udmønte den sammenhængende børnepolitik, ved
at SFO’ens arbejde tager udgangspunkt i, at alle børn er i besiddelse af kompetencer.
Det er SFO’ens opgave at afdække disse kompetencer og tilrettelægge aktiviteterne
herefter.
Mål- og indholdsbeskrivelsen for Muldvarpen:
Pædagoger og ledere på Muldbjergskolen og i distriktets børnehaver havde for nogle
år siden et frugtbart samarbejde omkring overgang fra Institution til skole. Vi havde
nogle gode møder, hvor vi diskuterede metoder, og sammen var vi på kurser omhandlende barnets udvikling og trivsel. Ved møderne blev vi enige om, at vi ikke nødvendigvis skulle bruge de samme metoder, men vi blev enige om at bruge dialogen som
en pædagogisk metode, så barnet kunne føle en form for helhed ved skolestart. Desuden blev vi i skolen orienteret om, hvad førskolebørnene havde arbejdet med, og
sammen fandt vi ud af, hvilke færdigheder, der var vigtige at tilegne sig inden skolestart. Vi opfriskede og læste om dialogen og dens betydning, og således føler
vi, at vi med dialogen som et middel er i stand til at arbejde med ICDP og inklusion.
ICDP er et værktøj, som bygger på 8 samspilstemaer. ICDP står får: INTERNATIONAL CHILD DEVELOPMENT PROGRAM.
Fremadrettet ønsker vi et tættere samarbejde med distriktets børnehaver, og det ville
være givtigt med et lignende forløb, som det beskrevne.
6
Nedenstående er en beskrivelse af, hvordan vi i SFO Muldvarpen arbejder med
opfyldelsen af den sammenhængende Børnepolitik:
Lidt om hverdagen i SFO:
.
Efter skoletid holder børnene til i delelokaler i indskolingen/Muldvarpen og i Pavillonerne ved ”Byggeren”. 0. samt 1. klasser har til huse i indskolingen/Muldvarpen. 2.
og 3. klasserne holder til i Pavillonerne.
Vi mener, at det er vigtigt, at børnene i det daglige føler sig trygge og glade for at
komme i SFO. Vi har derfor valgt at inddele børnene i mindre grupper med faste
primærpædagoger. Der er ca. 20 børn tilknyttet en primærpædagog. Børnene møder
efter skoletid i deres gruppe. De aftaler med de voksne, hvad der skal ske resten af
dagen. Alle børn i fritidsordningen er ude og lege fra kl.13-14 på skoledage.
På hverdage medbringer børnene selv mad og drikke til eget behov.
Pædagogerne organiserer sammen med børnene forskellige aktiviteter, som børnene
efter eget valg deltager i på tværs af alder og gruppe. Vi er meget fokuserede på, at
aktiviteterne veksler mellem at være børne – og vokseninitierede. Det sidste under
hensyntagen til at tage udgangspunkt i børnenes interesser (børnenes spor) Vi er meget fokuserede på, at børnene trives og har et godt socialt liv. Dette fordi vi ved, at
når det enkelte barn føler sig tryg og trives godt, så har barnet lettere ved at lære og
trives således bedre.
Vi har mange aktiviteter på tværs af alder og gruppe, og vi mener, at legen er af stor
betydning for børnenes udvikling og læring. Vi er opmærksomme på at skabe gode
legerelationer.
INKLUSION I SFO:
I SFO Muldvarpen synes vi, at alle børn skal føle sig trygge og udvikle sig i et ligeværdigt forhold med andre børn og voksne. Derfor hilser vi kommunens tanker om at
arbejde inkluderende meget velkommen.
Inklusion forudsætter en anerkendende pædagogik, hvilket er vores pædagogiske tilgang til at arbejde med børn.
Hele skolens pædagogiske personale er i en proces med at finde visioner omkring
inklusionsprocessen, og dette er vi færdige med at udarbejde ultimo marts 2013. I
processen har både pædagoger og lærere deltaget i pædagogiske aftener og dage, hvor
vi sammen har diskuteret indholdet.
7
ICDP:
Pædagogerne i Muldvarpen har været på uddannelse i ICDP.
Vi arbejder bevidst med ICDP, da kvaliteten af samspillet i det pædagogiske rum,
herunder interaktionen mellem elev og voksen, er altafgørende for barnets udvikling.
Pt. har vi 2 pædagoger på ICDP vejlederuddannelse, og fremadrettet vil vi arbejde
intenst med ICDP, da dette er medvirkende til at skabe gode relationer, er udviklende
og giver muligheder mht. barnets læring.
ICDP har otte samspilstemaer:
DEN FØLELSESMÆSSIGE DIALOG:
Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet.
Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ.
Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale.
Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.
DEN MENINGSSKABENDE DIALOG:
Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.
Giv mening til barnets oplevelser ved at vise følelser og entusiasme.
Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.
DEN GUIDENDE/VEJLEDENDE DIALOG:
Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv
måde.
ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.
_________
”__________
Værdier, normer og kultur i det pædagogiske arbejde.
• Vi ønsker at motivere børnene til at være ærlige og hjælpsomme.
8
• De skal kunne kende forskel på dit og mit og føle et ansvar for de fælles værdier.
• Børnene skal lære at værdsætte naturen.
• For at medtænke det sundhedsfremmende vil vi fortsat implementere musiske
aktiviteter for at fremme livsglæde og livskvalitet.
• Det er vigtigt at kende betydningen af at være en god kammerat.
• Hverdagens konflikter løses igennem dialog.
• Det danske samfund bygger på, at vi alle har rettigheder og pligter. Det er vigtigt, at børnene får en forståelse for begge dele.
B. Indenfor rammerne af folkeskolens formål - samspil med pædagogisk aktivitet,
skolens undervisning, samarbejde skole/hjem.
Pædagogerne bidrager gennem samarbejdet med undervisningsdelen til opfyldelsen
af folkeskolens formål og skole/hjemsamarbejdet. SFO’en bidrager gennem deltagelse i undervisningen og det selvstændige arbejde i SFO’en til arbejdet med at sikre et
inkluderende læringsmiljø. Det pædagogiske arbejde tager i høj grad udgangspunkt i
det enkelte barn og gruppen, og læringen har i høj grad udgangspunkt i sociale aktiviteter.
I nedenstående beskrives vores handlingsorienterede mål for:
• Samspillet mellem pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning.
• Hvordan SFO’en indgår i samarbejdet med skole/hjem.
• På hvilken måde pædagogerne indgår i undervisningsdelen.
Punkt B er en rammebeskrivelse på, hvordan skole- og fritidsdel skal samarbejder.
Dette beskriver vi således:
Primærpædagogen og læreren samarbejder om første skole/hjemsamtale i børnehaveklassen og i 1. klasse. Vi forsøger at skabe helhed og sammenhæng for barnet ved at
lade pædagogen følge barnet nogle timer i børnehaveklassen og i 1. klasse. Lærere og
pædagoger holder fællesmøder om barnets udvikling og trivsel.
Skolesport
9
Er et tilbud om forskellige aktiviteter på egen skole efter skoletid, der henvender sig
til alle 1-3. klasses børn og har et specielt fokus på de idrætsusikre børn.
Vi ser vigtigheden i at børnene får rørt sig og styrket deres motorik, men ser også muligheden i, at nye relationer vil opstå på tværs af aldre.
Skolesport er gratis for alle der går på Muldbjergskolen og i SFO. Tilbuddet går fra
november til maj og foregår primært i skolens gymnastiksal hver torsdag fra kl.
14.00. til 15.00.
Skolesport er et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks
IdrætsForbund.
Der er omkring dette projekt meget samarbejde mellem skole- og fritidsdel.
Helhed og sammenhæng (eksempel):
På Muldbjergskolen har alle ansatte i hverdagen et overordnet mål om at skabe helhed og sammenhæng for det enkelte barn. I SFO regi fokuserer vi bl.a. på dette ved,
at vi har en primærfunktion, som betyder, at den enkelte pædagog følger børnene, så
vidt det overhoved er muligt, hen over hele dagen. Det vil sige at primærpædagogen
er kontaktperson for de samme børn både i skole - og fritidsdel.
Helhed og sammenhæng kan også ses i de læringsprocesser, der bliver skabt hen over
hele dagen. Dette kan f.eks. være en aktivitet, som lærer, pædagog (eller begge) har
startet op i skoledelen, og som primærpædagogen fortsætter med i fritidsdelen. Eksempel på helhed, sammenhæng og leg/læring:
I en dansktime i 1. klasse læser børnene om emnet "Planeter". Børnene er meget ivrige og interesserede i emnet, og i SFO bliver emnet fulgt op ved, at vi henter en "Planet - illustrator" i biologilokalet. Børnene fortæller, hvad de forskellige planeter hedder, og pædagogen supplerer med spørgsmål om planeternes placering i forhold til
hinanden m.m.
Dagen slutter med mange tegninger af planeter, og der bliver desuden lavet flotte
planeter af ler.
I øvrigt har skole/fritidsdel en del fællesprojekter, og lærer og pædagog har et tæt
samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel.
10
C. Beskrivelse af de overordnede rammer for de pædagogiske aktiviteter og samarbejdet med forældrene.
I tilrettelæggelsen af de overordnede rammer tages der udgangspunkt i, hvordan der
skabes et godt miljø for trivsel, læring og motivation. Pædagogikken tilrettelægges
med udgangspunkt i børnenes ressourcer, kompetencer og interesser, så børnene udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage
stilling og handle. Det er udgangspunktet, at forældrene har hovedansvaret for arbejdet med deres børns udvikling, trivsel, vilkår og opdragelse. Det er SFO`s opgave at
støtte børn og forældre i det arbejde. To vigtige pædagogiske kernepunkter er til stadighed at arbejde med børnenes personlige og sociale kompetencer.
I nedenstående beskrives vores handlingsorienterede mål for:
• Hvad børnene skal have ud af at gå i SFO, og hvordan det opnås.
• Hvordan der skabes et godt miljø for trivsel, læring og motivation.
• Hvordan der sikres balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte
aktiviteter med henblik på at give børnene medindflydelse på det, der sker i
SFO. Herunder hvordan der arbejdes med at følge børnenes ”spor”.
• Hvordan der arbejdes med børnenes personlige og sociale kompetencer.
• Hvordan der samarbejdes med forældrene.
Med udgangspunkt i rammebeskrivelsen i punkt C, har vi valgt at beskrive de
forskellige aktiviteter, vi arrangerer således:
Generelle mål:
SFO skal være med til at udvikle børnenes motoriske og sociale færdigheder. Det er
her kammeratskabsrelationerne indgås og styrkes. Der er via skolen som helhed og
SFOen i særdeleshed, at børnene kan skabe deres sociale netværk.
Pædagogiske opgaver prioriteres højere end serviceopgaver. Det er vores mål at formulere SFO`s profil således, at det er synligt, hvad man kan forvente, og hvad man
ikke kan forvente af personalet.
Børnene trives bedst med gode oplevelser. Det er dem, de fortæller om, glædes ved
og husker længst. Gode oplevelser skal derfor være udgangspunktet i hele SFO`s virke.
Kerneydelsen er:
• At styrke børns alsidige, personlige udvikling
• At udvikle og styrke børns sociale kompetencer
11
• Igennem tværfagligt samarbejde skabe kontinuitet i børnenes hverdag og sætte
fokus på fællesskabet.
• At sikre muligheder for fysisk og kreativ aktivitet samt tilstræbe mulighed for
fordybelse
• At forberede børn til at navigere på alle livets arenaer i det komplekse samfund
• Vi vil fremadrettet opfordre forældre til at deltage i vores arrangementer.
Traditioner i SFO Muldvarpen
1) Maj/juni er der sommersjov i Pavillonen.
Børnene er i centrum, når der arrangeres sommersjov i Pavillonen, idet de er
med i hele processen mht. fremstilling af materialer o.a. Børnene fra Muldvarpen bliver inviteret sammen med deres pædagoger. Der bliver lavet boder med
forskelligt indhold, som børnene står for. Også forældrene kigger ind til en kop
kaffe. Alt foregår i det fri, og der er også boder, hvor fysikken bliver afprøvet.
En dejlig dag for alle.
2) Multibiodag i Muldvarpen.
I oktober/november bliver børn og pædagoger inviteret i Muldvarpen til ”Multibiodag”. Der bliver lavet popcorn, kage og saft til børnene mens de ser en god
film på vores storskærm i Multirummet. Der er selvfølgelig kaffe til de voksne.
Bagefter kan der leges ude på vores dejlige naturlegeplads. Børnene er med i
hele processen.
3) Juledekorationsfremstilling i december med forældre.
Lige før jul laver børn, forældre/bedsteforældre fine juledekorationer, som kan
tages med hjem. Der er kaffe på kanden og lidt til børnene.
Dette arrangement foregår både i Muldvarpen og Pavillonen.
4) Juleklippedag med bedsteforældre/forældre.
Sidst i november først i december holder vi julehyggedag på hele skolen. I indskolingen pyntes det fine juletræ, som er sat op i Multirummet, og der pyntes i
klasserne/grupperne.
12
Vi synger, og der bliver læst historier. SFOen står for Luciaoptoget, som slutter
dagens julehygge.
5) Musik og dans ved miniskoleaftenen. Vi optræder med børn fra SFOen.
I nogle måneder øver vi et par danse/sangnumre, som vi optræder med, når de
nye børnehaveklassebørn, deres søskende, forældre og bedsteforældre besøger
skolen/SFOen til Miniskoleaften. Børnene har selv været med til at lave dansene og udvælge sangnumrene.
6) Afslutning for 3. klasserne.
Hvert år holder Pavillonen en afslutningsfest eller lignende når de siger farvel
til børn fra 3. klasse. Dette afholdes i juni måned.
Vi har mødre med til at hjælpe med omklædningen omkring vores Luciaoptog.
Vi har forældre, der hjælper os med at skaffe et stort juletræ og placere det i
Multirummet.
Aktiviteter i SFO Muldvarpen
Der arbejdes med børnene på tværs af alder og grupper ved daglige fælles arrangementer.
Gymnastiksalene anvendes i halvåret til sansemotoriske aktiviteter. Desuden er der
fokus på aktiviteter på udearealerne.
Børnene udtrykker deres oplevelser gennem maleaktiviteter. Denne proces inddrages
forældre i. Der arbejdes ligeledes ud fra temaet: ”Rundt i musikken”, hvor der lægges
vægt på, at børnene bliver bekendt med, at der findes forskellige genrer indenfor musik. Herigennem får børnene et nuanceret forhold til musikken og dens virkemidler.
En gang om ugen samarbejdes der med skolen omkring minikoret, som er et tilbud til
børn i indskolingen.
I forårs- og sommerperioden er der sat fokus på udeliv på legepladsen ved:
• Procesorienterede aktiviteter ved bålplads.
• Sansemotoriske aktiviteter (herunder forskellige former for boldlege).
• Rollelege.
13
Endvidere er der blevet arbejdet med billedredigering i forhold til billeder, der er taget af de forskellige aktiviteter. Billederne anvendes i samtalen med børnene og deres
forældre.
Målet er at styrke barnets motoriske og sociale udvikling ved:
1. At støtte barnet i glæden ved at bruge sin krop og styrke barnets indre glæde
ved at opnå større kropsbevidsthed.
2. At styrke barnet i at danne relationer på tværs af alder og gruppe.
3. At støtte barnet i at være vedholdende i aktiviteten.
4. At skabe aktiviteter således at det enkelte barns kreativitet fremmes.
DESUDEN ER ALLE BØRN UDE HVER DAG FRA KL. 13.00 – 14.00, hvor pædagogerne og børnene skiftevis igangsætter aktiviteter.
Beskrivelse af aktiviteter:
Til at beskrive de forskellige aktiviteter har vi udarbejdet et skema, som alle i personalegruppen har brugt til at beskrive dagligdagens aktiviteter. På denne måde har personalet også fået ejerskab til aktiviteten og har drøftet aktiviteten i personalegruppen.
Aktivitetens beskrivelse:
Mål:
Hvorfor:
Hvornår:
Hvordan:
(Evaluering):
Vi er i proces med implementeringen af de musiske aktiviteter. Vi kan nævne følgende:
Gymnastiksalen
Aktiviteter:
Vi er så heldige at have gymnastiksalen til rådighed i fritidsdelen. Der er masser af
muligheder for at børnene kan udfolde sig i form af forskellige boldspil, regellege,
fantasilege og mange andre sjove aktiviteter. Børnene er på skift med i gymnastiksalen, og de er medbestemmende på de forskellige aktiviteter.
Målet:
14
Målet er at give børnene regelmæssige bevægelse og motion på en sjov måde. Vi
bestræber os på at give børnene en variation i deres daglige aktiviteter for at optimere deres udvikling.
Vi prøver at inspirere og motivere børnene til fysisk udfoldelse, som de kan bruge i
andre sammenhænge og få nogle gode oplevelser. Ved hjælp af motionen får børnene en større kropsbevidsthed, da vi i gennem bevægelser og leg får barnet til at bruge
størstedelen af kroppens funktioner.
Hvorfor:
Vi forsøger at styrke barnets sociale kompetencer igennem aktiviteterne. Vi sætter
fokus på, at det skal være sjovt for alle at deltage og vi gennemfører aktiviteterne på
et niveau, hvor alle kan være med.
Derudover vil vi give børnene en sjov og anderledes mulighed for at bevæge sig i
forhold til den daglige gang i SFO’en. Samtidig er disse aktiviteter med til at forbedre børnenes motorik på flere forskellige områder.
Vi bestræber os på at føre en ”sund” livsstil, og i den forbindelse er motion en væsentlig parameter, som vi blandt andet har stort fokus på i gymnastiksalen.
Hvordan:
Børnene kommer på skift med i gymnastiksalen, og de er ikke opdelt efter alder eller
køn, men derimod efter hvem der har lyst til at deltage. Dog er vi opmærksomme på,
at alle, så vidt muligt, deltager af og til.
Hvornår:
Vi benytter gymnastiksalen meget i vinterperioden og har mange børn med hver dag
fra kl. 14.00-15.15.
I sommerperioden har vi en stor boldbane udenfor til stor tilfredsstillelse for børnene. Aktiviteterne på boldplanen bliver primært igangsat af børnene selv, dog med en
voksen som observatør. Af og til er det den voksne, der igangsætter forskellige aktiviteter.
Musik og bevægelse
Aktiviteter: Musik og bevægelse
Målet:
15
Målet er at være handlende for at fremme børns relationsdannelse på tværs af alder
og gruppe. Desuden vil vi gerne inddrage den æstetiske dimension, idet vi mener, at
æstetisk virksomhed er noget fundamentalt for liv, udvikling og livskvalitet. Man
kan sige, at æstetik er den kundskab, man får gennem sanserne. Et andet mål er at
give børnene udtryksmuligheder og at skabe glæde. Vi vil give børn redskaber til at
beherske deres følelser på en hensigtsmæssig måde. Vi vil give børn et nuanceret
forhold til musikken og dens virkemidler.
Ved projekter på tværs af alder og gruppe får vi pædagoger mulighed for at arbejde
tæt sammen, så vi har mulighed for at hjælpe/støtte hinanden. Desuden ligger der
også et udviklende incitament pædagog – pædagog, når man på denne måde arbejder
tæt sammen. Vi kan f.eks. udvide vores samarbejde, og vi kan hver især få mere viden i processen omkring relationerne i børnegruppen og det enkelte barns trivsel/udvikling.
Hvorfor:
Musik fremmer motorikken, udvikler rytmiske kompetencer som fremmer læseindlæringen, fremmer sproget og sprogforståelsen. Ved musikprojekter får børnene en
følelse af sammenhold, og samtidig styrkes fællesskabet. Musik og bevægelse skaber
mulighed for at dyrke motion – både individuelt og i fællesskaber. Selv om vi arbejder procesorienteret, kan det være befordrende at have et mål, evt. i form af et produkt, som kan vises for andre børn i SFOen, for forældrene eller i undervisningsdelen. På denne måde får børnene mulighed for at få en god oplevelse omkring et fælles stykke ”arbejde”, hvor de samtidig hjælper og lærer af hinanden. Samtidig styrkes fællesskabsfølelsen.
Hvordan:
F.eks. musikprojekter på tværs af gruppe. Evt. bruge historiefortælling så børnene
selv delvis vælger handling. Både solo- og fællessang. Dansenumre så der er mulighed for bevægelse. Brug af diverse musikinstrumenter.
Vi benytter musik – og dramalokale på skolen.
Hvornår: I udvalgte perioder hen over året
Sundhed
Aktiviteter:
Eftermiddagsfrugt
16
Målet:
• Vi vil fremme sundhed ved at spise frugt og bage sundt brød.
• At styrke finmotorikken.
• At få tydeliggjort, normer, hygiejne og arbejdsgange i et køkken.
• At styrke samarbejdet (Børnene hjælper hinanden).
• Børnene skal lære at tage et medansvar for produktet.
• Børnene bliver bevidstgjort om det gode ved at gøre noget for andre.
Hvorfor:
Der er mulighed for at inddrage børn, der kan have særligt behov.
Fokus på samarbejde, styrke finmotorikken og kunne modtage en besked.
En del børn melder sig ofte på aktiviteten, da de synes, det er sjovt.
I aktiviteten har pædagogen mulighed for at iagttage udvalgte børn.
Vi vil støtte op om en kommende sundhedspolitik på skolen hen over hele dagen.
Hvordan:
Hver eftermiddag foregår aktiviteten sammen med en voksen i køkkenet.
De børn, som hjælper med at skære og anrette frugt eller bager brød sammen med en
voksen, deler også frugt/brød ud til alle børn.
Hvornår: Hver dag
Udeaktiviteter
Aktiviteter:
Udeaktiviteter
Målet:
Vi har mange udeaktiviteter, da det er sundt med masser af frisk luft. Børnene kan
enten lege frit, eller de kan sammen med en pædagog vælge eller igangsætte forskellige aktiviteter. Vi har ofte gang i bålet, hvor dagens ”frugt” tilberedes. Hvis vejret
tillader det, skærer vi frugt i bålhuset. Desuden har vi mange regellege f. eks Rund-
17
bold.
Hvorfor:
Rundbold er en regelleg, idet det fordres, at børnene sætter sig ind i reglerne for
rundboldspillet. Således lærer børnene at rette sig efter regler og dermed også efter
hinanden. Samtidig giver det god motion.
Hvordan:
Pædagogen fortæller om reglerne. Børnene vælger hold. De børn, der ikke har motorikken til at ramme bolden med battet, må kaste bolden ud, men der øves naturligvis
i at få ram på bolden.
Hvornår:
Der kan spilles alle former for bold hele året, hvis vejret tillader det.
Værksted
Aktiviteter:
I værkstedet er der på skift forskellige aktiviteter barnet kan vælge imellem. Det
veksler både mellem træarbejde, male/tegneaktiviteter og formgivning i eksempelvis
ler, papmache m.m. Som regel er der hver uge en fast ting, barnet kan lave eller et
område, der arbejdes indenfor. Derudover bliver der efter behov igangsat sideløbende projekter.
Målet:
Målet er at skabe rum for at det enkelte barn kan arbejde med æstetiske læreprocesser. Man kan sige, at æstetik er den kundskab, man får gennem sanserne, og herigennem udvikle og styrker vi barnets udtryksmuligheder.
Hvorfor:
Barnet får kendskab til forskelligartede materialer, værktøj og redskaber, og opnår i
et vist omfang fortrolighed med brugen heraf. Barnet vil opleve glæden ved at have
været igennem en proces og få et færdigt produkt ud af det. Ved at erhverve kendskab til forskellige materialer, redskaber, værktøj mv. vil barnet få mulighed for et
bredere personligt udtryk, når det arbejder med æstetiske læreprocesser. Aktiviteten
giver pædagogen mulighed for at sætte fokus på en mindre gruppe børn og fordybe
sig med disse, samt iagttage det enkelte barns færdigheder og udviklingspotentialer
18
og understøtte disse. På værkstedet øver barnet sig i at vente på tur, og sociale kompetencer styrkes igennem samarbejde børnene imellem. Dette indebærer, at når et
barn har lært eks. at bruge et stykke værktøj, kan pædagogen bede barnet om at vise
det til nogle af de andre børn. Herved styrkes barnet både i formidling og i at lytte til
hinanden.
Hvordan:
Der arbejdes typisk med samme projekt for hele børnegruppen på værkstedet. Rent
praktisk betyder det, at barnet en uge kan lave trætog og ugen efter eks. ler. Barnet
støttes i sin kreativitet gennem et personligt udtryk i togfremstillingen.
Det kan eks. være i form af maling eller en ekstra skorsten el. lign. I værkstedsarbejdet er der ofte mange processer, og barnet må være tålmodig og arbejde procesorienteret.
Pædagogen forbereder værkstedsprojektet til hver uge og tilpasser det børnegruppen,
Det enkelte barn hjælpes i gang, og pædagogen fungerer herefter som hjælper og inspirator ift. personligt udtryk.
I Muldvarpen har vi et lille udeværksted, som ofte bliver benyttet. Her kan børnene,
sammen med en pædagog, udføre lidt træ/maler-arbejde. Værkstedet bruges desuden
også til at opbevare vores løbehjul, slæder, fodbolde o.lgn.
Hvornår:
Hver uge er der en aktivitet på værkstedet. Det foregår ved, at pædagogerne i Pavillonen arbejder funktionsopdelt således, at hver pædagog har en uge ad gangen i
værkstedet. Værkstedet er typisk åbent i eftermiddagstimerne.
Vi har aktiviteterne med på vores personalemøde, hvor vi sammen evaluerer forløbene.
D. Overgangen mellem børnehave og SFO/ skole
I nedenstående beskrives vores handlingsorienterede mål for:
• Hvordan der sikres sammenhæng ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder hvordan der videregives oplysninger om børnene.
19
Procedure for overgangen fra distriktsbørnehave til skolen
Skolen afholder i januar måned åbent hus arrangement/indskrivningsmøde for forældrene. Centerleder informerer om skolens værdigrundlag og dagligdag. Der fortælles
om skolens forventninger til forældrene.
Forventningerne står ligeledes i informationsfolderen ”Rart at vide”, som findes på
forældreintra på skolens hjemmeside..
Møde fra kl. 17.00 – 18.00.
Børnehaveklasseledere og SFO-leder deltager.
Indskrivningen er på plads den 1.april.
Når klasserne er dannet, besøger børnehaveklasselederne børnehaverne.
Formålet er, at børnehaveklasselederen ser børnene i det miljø, de kommer fra.
Børnene er med til at forberede besøget.
Børnehaverne arrangerer 3 dage på ”Byggeren” i maj måned. Her mødes alle børnene
fra de fire distriktsbørnehaver og børn, der ikke er tilknyttet en distriktsbørnehave
bliver inviteret med.
Tidsrum: kl. 9.00 – 12.00.
Formålet er, at børnene skal lære deres kommende klassekammerater at kende.
Børnehaveklasselederne og primærpædagogerne deltager første dag. Der bliver taget
klassebillede.
Der afholdes et aftensmøde fra kl. 17.00 – 19.00. ”Skoledag” for børn og forældre i
juni måned.
Børnehaveklasseledere og primærpædagoger deltager. Børnehaveklasselederne og
primærpædagogerne står for arrangementet.
Indhold: Fællessang og ”skoleting” i klassen.
Primærpædagoger, der modtager kommende børnehaveklassebørn i SFO, afholder et
intromøde med barn og forældre inden 1. august. ( Der tages afsæt i det intromateriale, der er udarbejdet i SFO).
Introsamtalen følges op ved 1. skole/hjemsamtale i børnehaveklassen.
Børnehaveklasseleder og primærpædagog støtter og hjælper hinanden ved skole/hjemsamtalerne.
3. Omfanget af og hvilken måde der i SFO’en arbejdes med:
20
Lektiehjælp
Vi tilbyder lektiehjælp indenfor SFO`s åbningstid. Dette foregår i en af Pavillonerne
ved ”Byggeren”. Her er der pt. en lærer tilknyttet.
Studerende
I Muldbjergskolens fritidsordning, Muldvarpen, har vi selvfølgelig mange studerende. Vi lægger stor vægt på at være en uddannelsesinstitution, og vi arbejder hele tiden
på at have et frugtbart samarbejde med University College, dets ansatte og de studerende.
De vejledere, der er tilknyttet de studerende, har alle relevante kurser og sammen
med de studerende arbejder vi for at nå de fælles mål, der er lavet for den studerende.
Desuden er alle ansatte, pædagoger og andet personale, opsatte på at give de studerende så god og lærerig en praktiktid som overhovedet muligt i Muldvarpen og på
Muldbjergskolen. Vi stiller selvfølgelig også krav til de studerende om at være bevidste om, hvad det er de vil i deres praktiktid, og om at være bevidste om egne mål med
uddannelsen.
De studerende har under deres praktikophold flere små projekter med børnene, og vi
opfordrer derfor børn og forældre til at være positivt indstillet til de studerende og
deres projekter.
Bevægelse og motorik
Alle Muldvarpens pædagoger har været på DGIs Certificering i Idræt, leg og
bevægelse og bruger dette aktivt med udgangspunkt i nedenstående bevægelsespolitik.
Bevægelsespolitik for SFO Muldvarpen
Pædagogerne i SFO Muldvarpen/ Pavillonen er certificerede i idræt og leg. SFO’en
lægger vægt på børnenes sundhed og er bevidst om, at en stor del af børn og voksnes
trivsel kommer gennem netop leg og bevægelse. Personalet sørger for dagligt at skabe rum for bevægelseslege, da enhver arena er anvendelig. Det er kun fantasien, der
sætter grænser. Legene giver børnene bedre indsigt i at tolke hinanden, og der bliver
21
skabt et fællesskab, ikke bare mellem børnene, men også mellem børn og voksne.
Pædagogerne viser børnene, gennem de gode rollemodeller de er, at det er en god og
sjov måde at være sammen på. Gennem bevægelse får børnene en bedre kropsbevidsthed, som kan give mere ro til fordybelse og kreativitet.
Værdigrundlag:
Vi vil til stadighed tilstræbe at børnene er kropsbevidste, da dette skaber glæde og
styrker relationer og venskaber.
Bevægelsespolitikkens formål:
Give børnene gode og sunde vaner, således at de får livskvalitet via venskaber, bevægelse, og kropsbevidsthed. Kroppen lyver aldrig, det er nemt at se hvilken sindstilstand man er I gennem kropssproget. Få alle sanserne i brug, så der opleves med
hele kroppen.
Succeskriterier:
Børn der selv ønsker at være aktive og deltagende i bevægelseslege. Sunde børn der
trives og er glade. Pædagoger der sætter bevægelseslege i gang som en naturlig del
af hverdagen.
Indsatser:
Skolesport.
Være aktive deltagende voksne, hvor kun fantasien sætter grænserne for legene.
(F.eks. De Skør-olympiske lege) Bruge de arenaer og midler der er til rådighed i
hverdagen som f.eks. legepladsen og gymnastiksalen. Børnene er ude en time hver
dag uanset vejret. I Pavillonen er børnene desuden i gymnastiksalen hver dag.
Dokumentation:
Der bliver sat aktiviteter i gang i de forskellige arenaer som Multirum, legepladsen,
gymnastiksal og grupperum.
Evaluering:
En gang om året evaluerer vi på et personalemøde, om de børn, som har fået tilbuddet om at deltage i Skolesport, også har deltaget.
Forankring og opfølgning
Fast punkt på dagsordenen til personalemøder i alle ulige uger.
Samarbejdspartnere:
Pædagoger, lærere, medhjælpere og studerende.
4. Evaluering
En gang årligt evalueres og godkendes mål- og indholdsbeskrivelsen i personalegruppen og i skolebestyrelsen.
22
23