Mere mælk  bedre grise Årsmøde Ø-Vet | Sørup Herregaard | 28. januar 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens emner + mælk Forudsætningerne er et must - indsættelse & forberedelse • Indsættelse i nyvasket tør faresti – Iblødsætning gør vasken hurtigere – Udtørring et must ved udetemperaturer under 20°C – 0,3 liter olie pr. m2 – Hvad med kontinuert drevne sektioner? • Indsættelse i det rette huld!! • Rettidig indsættelse før faring – 4 dage før forventet faring (117 drægtighedsdage) – Afstresning med redebygningsmateriale (halm) Forudsætningerne er et must - management & strategi • Altid overblik over igangværende faringer – Fødselshjælp om nødvendigt • Styr på alle rutiner vedr. kuldudjævning – Prioritering af råmælk • Minimering af antallet af opsamlingssøer ved fravænning – Specialstier i fravænningsstalden med ekstra TLC er vejen frem – Specielt PRRS-besætninger må ikke have fravænnede grise i farestalden Forudsætningerne er et must - staldklima & nærklima • Staldklimaet er vigtigt (delvist vs. fuldspaltegulve) • Nærklimaet i hulen er essentielt – Overfladetermometer & termografisk pædagogik – Vigtigst: Kig på grisene • 36°C på gulv/vægge i hulen – Pas på de store/moderne huler – VENG-styringer må overrules • Brugen af hundehulsplader – Giver ikke for høj CO2-koncentration – Giver 2-3°C højere nærklima – Giver bagslag hvis de bruges forkert 23.01.2014 nr 6 Huldstyring er vejen frem - og til det optimale foderforbrug • Anvendelse af de rigtige foderkurver er et must – Skal sikre at alle søer har korrekt huld (3) og rygspæktykkelse (16-19 mm) ved faring • Ikke hyppige men grundige huldvurderinger – – – – Ved fravænning 4 uger efter fravænning Efter 60-70 dages drægtighed Ved faring (en evaluering – nåede vi målet?) • Gruppér søerne for at optimere foderforbruget – Mager (<15 mm) – Normal (15-19 mm) – Fed (>19 mm) • Rygspækmålinger – Implementeret i mange besætninger – Et godt værktøj anvendt med omtanke Svært at måle rygspæk? - eksempel på praktisk øvelse Mimi Tommy Thomas Michael Rygspæk i P2 (mm) 20 18 Målsætning ved faring 16 14 12 10 8 • Kun ved 3 af 23 søer er afvigelsen > 2 mm • Kun ved to ud af 23 søer ville søerne ende på forkert foderkurve – En visuel fornuftsvurdering forhindrer dette Anbefalede foderkurver - til drægtige søer Dag Daglig foderstyrke (FEso pr. dag) Fede Normale Magre Gylte > 19 mm 15-19 mm <15 mm 1-28 2,5 3,0 4,0 2,2-2,4 29-84 85-114 2,0 3,5 2,5 3,5 3,7 4,0 2,5-2,7 3,3 115-116 3,0 3,0 3,0 3,0 23.01.2014 nr 10 Fibre og fedtkilder - et stort forskningsprojekt • Særlig fokus på overgangen mellem drægtighed og diegivning – Kan overlevelsen blandt pattegrisene øges? – Kan søernes præstationer de kritiske døgn forbedres? • 1 af 4 projekter er afsluttet – Test af store mængder fibre i mindre men intensiv skala Fibre i sofoderet Roepiller 11 11 11 18,9 2,0 2,2 82 9,0 12,5 18,3 1,3 2,4 93 5,5 12,9 18,0 0,9 2,7 103 5,6 12,8 Foreløbige resultater … Lucerne Antal kuld (stk.) Totalfødte pr. kuld (stk.) Dødfødte pr. kuld (stk.) Gødningsscore Tilvækst pr. gris 0-24 timer (g) Dødelighed dag 1-7 (%) Antal grise hos soen dag 7 (stk.) Fiberfattig - et kig på foreløbige resultater Potentiale i brug af fibre - men en udgift skal påregnes • Resultaterne indikerer at der er potentiale i fibre – Hvilke fiberkilder der virker bedst er ikke afklaret • VSP sætter forsøg i større skala i gang – Anvendelse af mere normale niveauer af fiberråvarer • I praksis anvendes typisk – Diegivende: 3-5% fiberråvarer – Drægtige 5-10% fiberråvarer • Brug af fibre (roepiller) koster – 3% til diegivende og 6% til drægtige søer koster ca. 45 kr. pr. årsso – 0,25 fravænnet gris pr. årsso betaler fibrene Fremtidig fasefodring - tænk i to plan 1. Næringsstoffer – Fasefodring i sen drægtighed en mulighed – Mere protein/aminosyrer og færre FEso pr. dag? – Overgangsblanding fra drægtighed til diegivning • Fedt og fibre for at optimere råmælk – Diegivningsblanding • Brug den nye norm 2. Fodermidler – Brug af fiberrige råvarer i forskellige koncentrationer • Mest hvor den største effekt forventes og hvor foderoptagelsen er lav • Fokus på en god balance mellem stivelse og fibre i hele cyklus Daglig kuldtilvækst - en overset parameter • Kuldtilvækst forklarer soens samlede mælkeproduktion – Daglig kuldtilvækst ≈ Mælkeproduktion i kg × 4 • Hvad var daglig kuldtilvækst (>800 kuld) – Gennemsnitlig: 2,6 kg pr. dag – Lav (>10% af søerne): 2,0 kg pr. dag – Høj (>10% af søerne): 3,2 kg pr. dag • For at opnå 1 kg ekstra kuldtilvækst kræves – Enten ca. 19 g st. ford. lysin (+3,0 FEso) – Eller mobilisering af ca. 1000 g muskelmasse (260 g protein) – Eller en kombination… Kilde: Erfaring nr.1316 Høj daglig kuldtilvækst - fås ved mange grise hos soen Kuldtilvækst pr. diegivningsdag (kg) 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Antal fravænnede grise i kuldet (stk.) Kilde: Erfaring nr.1316 Variation indenfor besætningen Gennemsnitlig daglig kuldtilvækst (kg pr.dag) Individuelle resultater 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Gennemsnit Optimering af daglig kuldtilvækst • Kend det nuværende niveau i besætningen – Lav 15-20 vejehold • Optimer efter mange fravænnede pr. fravænning – Men husk helheden (pattegrisedødelighed) – Glem ikke at redde grise med ammesøer • Minimalt roderi i kuldene efter udjævning – Dage uden tilvækst straffer • Høj foderoptagelse hos soen – Men hvor høj? 9 – 10 – 11 FEso pr. dag?! – Ingen garanti  soen kan vælge at tage på Protein og aminosyrer - hvilket niveau er optimalt? • Nye normer for aminosyrer i april 2013 – Lysin, methionin, treonin og tryptofan blev øget med 10% til diegivende søer – Har I opdateret blandingerne? • 1 kg kuldtilvækst koster ca. 19 g st. ford. lysin – Ny norm giver potentiale for ca. 6 kg højere kuldtilvækst på sammen fodermængde – Alternativt spares huldtab • Mere protein end normen?! – Aminosyreprofilen er god ved 110 g st. ford. råprotein pr. FEso – Overvej 115-117 g st. ford. råprotein pr. FEso ved vådfodring Noget at tænke over • Fravænning af 13 grise á 7 kg kræver 1360 g st. ford. lysin – 226 FEso på gammel norm / 206 FEso på ny norm • En øget aminosyrekoncentration har dermed reelt reduceret foderbehovet – VSP arbejder videre med dette i nye afprøvninger • I realiteten vil de færreste nok få meget ud af at gå over 10,0-10,5 FEso pr. dag – Med undtagelse af søer der passer 13-14 grise • Målet med 6 FEso på dag 7 skal vi nok ikke ændre Overvej om der skal lægges et loft på foderstyrken afhængigt af antallet af grise hos soen … Forslag: 3 FEso til soen og 0,5 FEso pr. gris ved mindre end 11 grise Hvad siger anbefalingerne? - foderkurver + et bud til supersøer Foderstyrke (FEso pr. so pr. dag) 12 Top: Maks. 10,5-11,0 FEso 10 Top: 9-9,5 FEso pr. dag 8 6 Dag 6: Ca. 5,5 FEso Top: Min. 8 FEso pr. dag Dag 6: Ca. 5 FEso 4 Dag 6: Knap 5 FEso 2 0 Dage efter faring - - - Kilde: Farestaldsmanagement ( ), ( ) og mit bud ( ) Diegivningsblandinger - anbefalinger 23.01.2014 nr 23 Er mavesår et problem? - USK-mave giver svarene • Omkostningen til USK på somaver er begrænset – 20 USK-maver koster under 1500 kr. • Se udgift i forhold til at få styr på – Pludselige dødsfald – Øget huldtab i diegivningsperioden • Handlingsplaner udarbejdes – På baggrund af viden – Ikke på grund af én obduceret so • Vigtigste håndtag – Formalingsgrad – Ekspandat eller valset korn udenom • Måske er ad libitum fodring af polte en skidt ting…. Side Mavesundhed - Der er plads til forbedringer Veldrevet besætning 2013 Landsgennemsnit 2011 35 Andel af søerne (%) 30 25 20 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 6 Mavesårsindeks 7 8 9 10 Foreløbige resultater - foderoptagelse og mavesundhed 100% Procentandel af søerne (%) 90% 80% 70% 60% Index 8-10 Index 6-7 Index 2-5 Index 0-1 50% 40% 30% 20% 10% 0% <5,9 5,9 - 6,4 6,4 - 6,8 >6,8 Gns. foderoptagelse i diegivningsperioden (FEso pr. dag) Foreløbige resultater … Foreløbige resultater - besætning 1 100% Procentandel af søerne (%) 90% 80% 70% 60% Index 8-10 Index 6-7 Index 2-5 Index 0-1 50% 40% 30% 20% 10% 0% <5,9 5,9 - 6,4 6,4 - 6,8 >6,8 Gns. foderoptagelse i diegivningsperioden (FEso pr. dag) Foreløbige resultater … Tolkning af et USK-svar - praktisk eksempel Tolkning af et USK-svar - praktisk eksempel Vurdering historik/aktuelt - 9 ud af 20 søer med sår + ar  - 5 søer med index 8-10  - 3 ”rigtig grimme”  - Aktuelt kun 2 ”grimme” - 11 søer med sunde maver  Lave gennemsnitlige maveindex Tolkning af et USK-svar - praktisk eksempel Vi må gøre nåååget…… 23.01.2014 nr 31 Perspektiver - husk at forholde jer til helheden • Stor variation i udnyttelsen af farestierne (65-105%) – Vist i en analyse af 80 sohold udført sammen med Jens Strathe, Hyovet • Potentielt kan udnyttelsen af farestierne øges • Udfordringen – Høj udnyttelse opnås ved mange årssøer pr. faresti – Høj udnyttelse opnås ved mange faringer pr. faresti pr. år – Ved mange faringer pr. faresti kan dødeligheden stige – Høj kvalitet af grisene opnås ved færre søer pr. faresti Din farestaldsudnyttelse 1. Antal faringer pr. faresti pr. år: Antal kuld pr. år ∕ antal farestier 2. Besætningens samlede diegivningstid pr. år: Antal diegivningsdage pr. kuld × Antal kuld pr. år 3. Besætningens forberedelsestid pr. år: 4 dage pr. kuld × Antal faringer pr. faresti pr. år × antal farestier 4. Besætningens teoretisk maksimale diegivningstid pr. år: Antal farestier × 365 dage pr. år Beregn udnyttet diegivningstid inkl. forberedelsestid 2+3 Udnyttelsesgrad (%) = × 100% 4 Eksempel: 750 årssøer 2,3 kuld pr. årsso – 190 farestier – 31 diegivningsdage pr. kuld 1. Antal faringer pr. faresti pr. år: 750 søer × 2,3 kuld pr. årsso / 190 farestier = 9,1 kuld 2. Besætningens samlede diegivningstid pr. år: 750 søer × 2,3 kuld pr. årsso × 31 diegivningsdage = 53.475 dage 3. Besætningens forberedelsestid pr. år: 4 dage pr. kuld × 9,1 faringer pr. faresti pr. år × 190 farest. = 6.900 dage 4. Besætningens teoretisk maksimale diegivningstid pr. år: 190 × 365 dage pr. år = 69.350 dage Beregn udnyttet diegivningstid inkl. forberedelsestid 53.475 𝑑𝑎𝑔𝑒+6.900 𝑑𝑎𝑔𝑒 Udnyttelsesgrad (%) = × 100% = 87,1 % 69.350 𝑑𝑎𝑔𝑒 23.01.2014 nr 35 Take home messages • Forudsætningerne må ikke være en hindring • Sæt fokus på huldstyring – Soen i det rette huld producerer bedst i farestalden • Fokus på foderet og måden det anvendes på – Husk normerne!! – Tilpas slutfoderstyrken i farestalden til søernes ydelse – Fiberkilder kan overvejes, og gør ingen skade (den gavnlige effekt dokumenteres i storskala) • Sæt mavesundheden i besætningen under lup – USK-mave på mindst 20 søer pr. halvår/år – Reager senest når 3 søer ud af 20 ligger over index 7 • Tænk i helheder – Høj udnyttelse af farestalden til mælkeproduktion – ikke til opbevaring af søer – Et maksimalt antal levendefødte pr. faresti omkring 150 grise pr. år (et tab på 10-20 grise pr. faresti pr. år)