Sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse
Bachelorprojekt-–-University-College-NordjyllandSygeplejerskeuddannelsen-–-S12V-–-Modul-14,-7.-SemesterVejleder:-Trine-Søby-Christensen-- Sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse - i et effektiviseret sundhedsvæsen ___________________________________________________________________________ The Nurse’s opportunity to involve a patient’s relatives - in an efficient health care system Udarbejdet af: Eva Gejl Madsen Julie Østergaard Frederiksen Simone Charlotte Chemnitz - Afleveringsdag: 4. juni 2015 Opgavens omfang inkl. mellemrum: 71.679 - Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010. ! Resumé Inspirationen til dette projekt opstod ud fra oplevelser i praksis, både i Danmark og på et udlandsophold i Filippinerne, hvor en markant forskel i inddragelse af pårørende blev observeret. Dette dannede grundlag for undren, da undersøgelser viste en øget kvalitet og patienttilfredshed ved inddragelse af pårørende og der blev stillet spørgsmål til, hvorfor pårørendeinddragelse ikke havde samme fokus i det danske sundhedsvæsen, som det oplevedes i Filippinerne. Dette dannede baggrund for projektets problemformulering, omhandlede aspekter ved sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse. Med udgangspunkt i den fænomenologisk-hermeneutiske retning blev fire kvalitative individuelle interviews udarbejdet med en semistruktureret interviewguide. Ved analyse af interviews blev meningskondensering benyttet. Resterende empiri blev analyseret med inspiration af indholdsanalyse, hvorefter fundene fra analysen blev diskuteret med relevant teori. Konkluderende blev det fundet at aspekterne: tid og travlhed, samarbejde mellem sygeplejerske og pårørende, samt sygeplejerskens erfaring, havde betydning for i hvilken grad sygeplejersken havde mulighed for at inddrage pårørende. Abstract The inspiration for this project occurred from experiences acquired, both in Denmark and in the Philippines. In terms of the involvement of the patient’s relatives a great difference was observed, which raised the question of which aspects influenced the nurse's opportunity to involve a patient’s relatives in the Danish health care system. Based on the phenomenological-hermeneutical direction four semi-structured qualitative interviews were carried out. To analyse the interviews condensation of meaning was used. Additionally, the remaining empirical data were analysed using, content analysis as an inspiration. Findings were discussed, in regard to relevant theory. Results showed that several aspects were relevant to the degree of which the nurse had the opportunity to involve a patient’s relatives in a course of treatment. Overall time, collaboration between nurses and relatives, as well as the nurse's experience were found to be aspects which impacted the nurse’s opportunity to involve a patient’s relatives. - Side-2- Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning ..................................................................................................................................... 5 1.1 Begrebsafklaring ........................................................................................................................ 5 2.0 Problembeskrivelse ...................................................................................................................... 6 2.1 Samfundets perspektiv ............................................................................................................... 6 2.2 Sygeplejerskens perspektiv........................................................................................................ 7 2.3 Patientens perspektiv ................................................................................................................. 7 2.4 Pårørendes perspektiv ................................................................................................................ 8 2.5 Afgræsning ................................................................................................................................ 8 2.6 Problemformulering................................................................................................................... 9 3.0 Metode ......................................................................................................................................... 10 3.1 Litteratursøgning ..................................................................................................................... 10 3.1.1 Argumentation for valg af videnskabelig artikel ............................................................................ 11 3.1.2 Argumentation for valg af forskningsrapport ................................................................................. 11 3.1.3 Argumentation for valg af indholdsanalyse .................................................................................... 11 3.2 Kvalitativ tilgang ..................................................................................................................... 11 3.2.1 Beskrivelse af videnskabsteoretisk retning ..................................................................................... 12 3.2.1.1 Fænomenologien ..................................................................................................................... 12 3.2.1.2 Hermeneutikken ...................................................................................................................... 12 3.2.2 Dataindsamling ............................................................................................................................... 12 3.2.2.1 Etiske overvejelser omkring interview .................................................................................... 13 3.2.3 Kvalitativ analyseredskab ............................................................................................................... 13 4.0 Analyse ........................................................................................................................................ 14 4.1 Kvalitative fund ....................................................................................................................... 14 4.1.1 Resurser ........................................................................................................................................... 14 4.1.1.1 Sundhedsvæsenets opbygning ................................................................................................. 14 4.1.1.2 Tid og travlhed ........................................................................................................................ 15 4.1.1.3 Rammefaktorer ........................................................................................................................ 16 4.1.2 Samarbejde mellem pårørende og sygeplejersken .......................................................................... 17 4.1.2.1 Pårørendes rolle ....................................................................................................................... 17 4.1.2.2 Sygeplejerskens syn på pårørende ........................................................................................... 17 4.1.2.3 Pårørendes forventninger ........................................................................................................ 18 4.1.3 Sygeplejerskens erfaring ................................................................................................................. 19 4.1.3.1 Sygeplejerskens erfaring ......................................................................................................... 19 4.1.3.2 Sygeplejerskens faglighed ....................................................................................................... 20 4.1.4 Opsummering af kvalitative fund.................................................................................................... 21 4.2 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori ........................................................................... 22 - Side-3- 4.2.1 Rammer og resurser ........................................................................................................................ 22 4.2.2 Samarbejde mellem pårørende og sygeplejerske ............................................................................ 22 4.2.3 Sygeplejerskens erfaring ................................................................................................................. 22 4.3 Indholdsanalyse af videnskabelig artikel ................................................................................. 23 4.4 Indholdsanalyse af forskningsrapport ...................................................................................... 24 5.0 Diskussion ................................................................................................................................... 25 5.1 Diskussion af kvalitative fund, empiri og teori ....................................................................... 25 5.1.1 Opsummering af diskussionens resultater ....................................................................................... 31 5.2 Diskussion af metode............................................................................................................... 31 5.2.1 Metodens brugbarhed ...................................................................................................................... 31 5.2.1.1 Videnskabsteoretiske retninger ............................................................................................... 31 5.2.1.2 Begrundelsesformer................................................................................................................. 32 5.2.1.3 Meningskondensering ............................................................................................................. 32 5.2.2 Teoriens brugbarhed........................................................................................................................ 32 5.2.3 Empiriens brugbarhed ..................................................................................................................... 32 5.2.3.1 Artiklens validitet .................................................................................................................... 32 5.2.3.2 Interviews ................................................................................................................................ 33 6.0 Konklusion .................................................................................................................................. 34 7.0 Perspektivering .......................................................................................................................... 36 8.0 References:.................................................................................................................................. 38 9.0 Bilagsliste .................................................................................................................................... 43 - Side-4- 1.0 Indledning Vores modul 13 blev afviklet som et udlandsophold på et hospital i Filippinerne. Her oplevede vi ikke bare en anden kultur, men også en anden holdning til dét at være patient og pårørende. I Filippinerne var pårørende involveret i plejen og omsorgen omkring patienten, i et omfang der lå langt fra dét, der kendtes fra kliniske praktikker i Danmark. I Filippinerne var pårørende indlagt med patienten og havde bl.a. det fulde ansvar for den personlige hygiejne. Den kulturelle kontekst, hvor man opvokser, påvirker måden, hvorpå mennesket forstår kroppen, sundhed og sygdom (1) p. 18). Udviklingen af menneskets identitet sker altid i sociale og kulturelle sammenhænge. I denne proces er kroppen altid central og måden hvorpå man ser sig selv og sygdom afhænger af de sammenhænge de opleves i (1) p. 23). I Filippinerne oplevedes det, hvordan fælleskabet omkring de enkelte patienter var stærkt, og hvordan pårørende gjorde en ære i at vise omsorg og tage sig af de syge. Ovenstående viden og erfaring skabte undren omkring, hvilke sygeplejefaglige aspekter, der havde betydning for pårørendeinddragelse, og hvorfor pårørendeinddragelse ikke prioriteredes højere i det danske sundhedsvæsen. 1.1 Begrebsafklaring • Pårørendeinddragelse: Kunne anses som to dimensioner: Patientens forløb, hvor pårørende under indlæggelse oplevedes som en støtte for patienten, og pårørendes egne behov (2). • Den gode inddragelse: Dækkede det, at sygeplejersken tog hensyn til den enkelte patient og pårørende i den givne situation (3). • Erfaren sygeplejerske: En sygeplejerske, som havde et instinktiv tag på enhver sygeplejefaglig situation (4) p. 44). • Nyuddannet sygeplejerske: En sygeplejerske, som ydede en acceptabel sygeplejefaglig indsats, men kunne dygtiggøre sig indenfor faget (4) p. 36). - Side-5- 2.0 Problembeskrivelse I nedenstående afsnit vil der blive redegjort for pårørendeinddragelse oplevet i forskellige perspektiver. Figur 1 – Samfundets, sygeplejerskens, patientens samt pårørendes perspektiv ved pårørendeinddragelse Samfundet, sygeplejersken, patienten samt pårørende havde indflydelse på i hvor høj grad pårørendeinddragelse var muligt i det enkelte behandlingsforløb, hvilket illustreres i figur 1. 2.1 Samfundets perspektiv Ifølge en undersøgelse var både pårørende og patienter interesserede i at øge inddragelse af pårørende, og begge parter ønskede dermed pårørende mere involverede i behandlingsforløb. I 2014 afsatte regeringen 300 millioner kroner for at øge inddragelse i behandlingsforløb (5) p. 30). Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et system, der er med til at udvikle kvaliteten af behandlingen på tværs af sundhedssektorer vha. akkrediteringsstandarder (6). Kvalitet var bl.a., at skabe et kontinuerligt og koordineret behandlingsforløb. Der fandtes dokumentation for, at inddragelse af pårørende, ikke blot øgede tilfredsheden og livskvaliteten hos patienter, men også kunne øge patientsikkerheden og forbedre behandlingsresultater (7). Dansk Sygeplejeråd udarbejdede i 2013 en rapport om sygeplejerskers arbejdsmiljø. Her blev det klargjort, at sygeplejersker havde en stor arbejdsmængde, højt arbejdstempo og høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Det fandtes, at 23,3 % af adspurgte sygeplejersker ikke nåede alle arbejdsopgaver i løbet af en vagt (8) p. 25). I rapporten var fokus, at sygeplejerskens job påvirkedes af mindsket indlæggelsestid, som var reduceret fra ca. 30 til 4 dage over en årrække. Dette gjorde, at sygeplejersken mødte mange patienter og pårørende, som krævede informationer og koordinering under forløbet. På trods af, at der i forhold til tidligere var ansat flere - Side-6- sygeplejersker per hospitalsseng, blev der stillet større krav til kommunikation og koordinering i behandlingsforløb. Hvor der i 1930 var 15.000 ansatte i sundhedsvæsenet, 5000 sygeplejersker, var der i 2012 sket en øgning til 102.000 ansatte, hvoraf 35.000 var sygeplejersker (8) p. 15). Når undersøgelser viste en øget tilfredshed og en bedring af behandlingsforløbet, ved pårørendeinddragelse, blev der stillet spørgsmål ved, hvorfor der oplevedes et manglende fokus herpå. 2.2 Sygeplejerskens perspektiv Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen kunne sygeplejerskens møde med pårørende have stor betydning for behandlingsforløbet. Det var vigtigt, at sygeplejersken anderkendte pårørende som en resurse i patientens liv, men også overvejede om pårørende selv kunne have brug for støtte (9) p. 13). En undersøgelse viste, at det var vigtigt, at sygeplejersken havde de rette kompetencer til at inddrage pårørende. Derudover skulle sygeplejersken også kunne se meningen med inddragelsen af pårørende for at have det rette engagement til opgaven. På trods af dette berettede mange pårørende, at de ikke oplevede at blive involveret tilstrækkeligt eller få den fornødne støtte samt informationer fra sygeplejersken (3) p. 16). Ifølge en undersøgelse, kunne kommunikationen mellem sygeplejersken, patient og pårørende være utilstrækkelig. Det var derfor vigtigt, at der blev taget hensyn til den enkeltes livsverden og samtidig, at kommunikationen fungerede som en ligeværdig dialog. Den gode inddragelse omhandlede bl.a., at man som sygeplejerske formåede at videreformulere sin ekspertviden om sygdommen (3) p. 18). Der var forskellige aspekter, sygeplejersken burde anerkende i inddragelse af både patient og pårørende i behandlingsforløbet. Der blev derfor stillet spørgsmål ved, hvad den enkelte patient havde brug for, når sygdom rammer. 2.3 Patientens perspektiv Begrebet ”patient” stammer fra latin og betyder dét at være lidende og samtidig at være under behandling (10) p. 13). Når en person blev ramt af sygdom, ændredes livet fra det vante, og man måtte anerkende en ny situation (9) p. 159). Dét at blive syg betød, at man skulle vænne sig til en ny rolle – patientrollen. I denne var der forventninger til sygeplejerskens kompetencer, da man blev afhængig af andres viden og støtte. Ifølge teolog K. E. Løgstrup lever alle mennesker i relation med andre og i en situation med sygdom forstærkes afhængigheden af - Side-7- denne relation (9) p. 160). Først ved sygdom og de symptomer der fulgte med, blev man bevidst om kroppen og dens mange funktioner (9) p. 160). Ifølge Benner og Wrubel er alle født med en kropslig intelligens. Denne involverer ubevidste handlinger og sansninger, som man ikke er bevidste om. I det øjeblik kroppen ikke fungerer ved sygdom, bliver man klar over den kropslige intelligens og begynder at reflektere over, hvorfor denne er mistet (11) p. 66-67). Når en patient blev ramt af sygdom, forstærkes afhængigheden af andre. Der blev derfor stillet spørgsmål ved, hvilken rolle pårørende kunne have i et behandlingsforløb. 2.4 Pårørendes perspektiv Pårørende blev ikke nødvendigvis anset som et nærtstående familiemedlem, men som personer, der havde nærmest tilknytning til patienten. Det var derfor kun patienten, som kunne afgøre hvem nærmeste pårørende var (12) p. 9). En undersøgelse viste, at langt størstedelen af pårørende ønskede at blive inddraget i behandlingsforløbet. De ønskede at blive inddraget for patientens, men også for sygeplejerskens skyld, da de kunne bidrage med viden (13) p. 27). Mange pårørende følte, at de skulle tage ansvar for at blive inddraget, men havde dog også en vis forventning om, at sygeplejersken inddragede dem. Gennemgående for pårørende var, at de savnede mere inddragelse, og frustrationer kunne opstå over manglen herpå (12) p. 24). Det blev anset som en barriere for pårørendeinddragelse, at pårørende ikke kunne være tilgængelige i hverdage, hvor beslutninger blev taget og undersøgelser udførtes (12) p. 25). Når pårørende havde tid til at besøge patienten var det oftest i weekenden og om aftenen, hvor sygehuset fungerede på et lavere blus (14) p. 1591). Når det blev fundet, at pårørende ønskede at blive inddraget mere i behandlingsforløbet, blev der stillet spørgsmål ved, hvilke sygeplejefaglige aspekter der kunne have indvirkning på muligheden for dette. 2.5 Afgræsning Ud fra ovenstående perspektiver blev det fundet, at pårørende blev anset som en vigtig resurse i et behandlingsforløb, men blev trods dette ikke inddraget i det omfang patient og pårørende ønskede det. I DDKM blev det fundet, at der var et samfundsmæssigt ønske om, at pårørende skulle inddrages mere, hvilket stemte overens med de ovenstående udsagn. På trods af dette blev der i klinikken observeret et manglende fokus herpå. Det blev fundet i ovenstående perspektiver, at adskillige undersøgelser omhandlende pårørendes ønske om inddragelse i deres kæres behandlingsforløb, var udført. En indledende litteratursøgning viste dog, at sygeplejer- Side-8- skens perspektiv på pårørendeinddragelse, kun i et begrænset omfang var undersøgt, hvorfor dette blev anset som en relevant problemstilling. I dette projekt var fokus hvilke aspekter, der påvirkede sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse på en medicinsk afdeling. Afgrænsningen til indlagte voksne, medicinske patienter blev valgt, da der i Danmark bliver flere indlagte med kroniske, medicinske sygdomme og disse blev anset som mere afhængige af deres pårørende (15) p 79). For at undersøge problemstillingen var det nødvendigt at belyse, hvilke aspekter, der kunne have indflydelse på sygeplejerskens mulighed for at inddrage pårørende i et behandlingsforløb. Overstående afgrænsning gav anledning til den følgende sygeplejefaglige problemformulering: 2.6 Problemformulering Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient? - Side-9- 3.0 Metode I nedenstående afsnit vil en litteratursøgningsproces kort beskrives, hvorefter argumentation for valg af videnskabelig artikel og forskningsrapport præsenteres samt redegørelse for valg af indholdsanalyse. Derudover vil valget af den kvalitative tilgang beskrives, herunder udformningen af interviews og anvendt videnskabsteoretisk retning. Afslutningsvist vil Kvale og Brinkmanns meningskondensering som analyseredskab blive beskrevet. Nedenstående figur illustrerer overblik over anvendte metoder i projektets proces, herunder videnskabsteoretiske retninger, begrundelsesformer samt formål med disse. Figur 2 – Oversigt over metodens proces med angivelse af videnskabsteoretisk retning, begrundelsesform samt formål Proces' Videnskabsteoretiske' retninger' Begrundelsesformer' Litteratursøgning- Hermeneutiske-retning--- Interviewguide- FænomenologiskVhermeneutisk-induktiv-begrundelsesform- Interviews- FænomenologiskVhermeneutisk-Induktive-begrundselsform-- Analyse- FænomenologiskVhermeneutisk-Induktiv-begrundelsesform- Diskussion- Hermeneutiske-retning-Deduktiv-begrundelsesform- Formål' Forforståelsen-spillede-ind-ved-valg-afartikel-Fokus-var-informantens-subjektivelivsverden-V-spørgsmål-dannet-ud-fraforforståelse-SpeiciWikke-fænomener-i-fokusInformantens-erfaringer-og-oplever-Vuddybende-spørgsmål-ud-frainterviewerens-forforståelse-SpeciWikke-data-fra-interviews-i-fokusFund-reduceres-uden-meningændringForforståelsen-havde-betydning-fordannelsen-af-underkategorier-SpeciWikke-fænomener-blev-generelleForforståelse-anvendes-for-viadelforståelser-at-komme-frem-til-en-nyhelhedsforståelseFund-blev-testet-med-generel-teori- 3.1 Litteratursøgning Litteratursøgningsprocessen inkluderede søgninger i databaserne CINAHL, PubMed, Sygeplejersken og Google. PubMed og CINAHL blev anvendt for at finde evidens- og forskningsbaserede artikler, da det er sundhedsfaglige databaser med tidskrifter om bl.a. sygepleje (16,17). I disse blev en systematisk søgning med relevante søgetermer fra problemformuleringen foretaget. Der blev taget højde for inklusions- og eksklusionskriterier i søgningerne. Se bilag 1 - dosisguide for nærmere udspecificering af fundet videnskabelig artikel. Sygeplejersken.dk er en fagdatabase med dansksprogede artikler, hvor størstedelen ikke er evidensbaserede (18). Denne blev benyttet for at finde baggrundsviden og der blev taget højde for kilde- - Side-10- kritik. Google blev benyttet for at finde bl.a. Sundhedsloven, nationale brugerundersøgelser og DDKM. 3.1.1 Argumentation for valg af videnskabelig artikel Artiklen Patients- and family-centred care on an acute adult cardiac ward (19) blev valgt, da denne omhandlede pårørendes ønske om medinddragelse i plejen af voksne, medicinske patienter. Artiklen blev anvendt til at belyse, hvordan indførslen af patient- og pårørendeinvolverende pleje havde en positiv indvirkning på samarbejdet mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Artiklen blev publiceret i tidsskriftet British Journal of Nursing i 2014 og omhandlede en undersøgelse på et britisk hospital. Tidsskriftet blev skrevet af sygeplejersker og alle forsknings- og evidensbaserede artikler var peer-reviewed (20). Artiklen udledte både kvalitative og kvantitative resultater, hvorfor analyseredskabet Critical Appraisal Skills Programme (CASP) (21) blev anvendt for at undersøge artiklens validitet, reliabilitet og overførbarhed. Artiklen blev fundet anvendelig ud fra CASP (Bilag 2). 3.1.2 Argumentation for valg af forskningsrapport I den indledende litteratursøgning blev der foretaget en bred Google-søgning på emnet ”pårørendes holdninger til inddragelse i et behandlingsforløb.” I den forbindelse fandtes rapporten ”Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb”, som er udarbejdet af Enhed for Brugerundersøgelser (12). Denne blev valgt, da den havde til formål at formidle viden om pårørendes oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet, samt skabe en forståelse for deres forventninger og behov. Formålet var at belyse, hvordan sygeplejersker kunne forbedre og sikre den oplevede kvalitet for pårørende (12). 3.1.3 Argumentation for valg af indholdsanalyse Indholdsanalysen blev foretaget af videnskabelig artikel samt forskningsrapport med inspiration af Elos og Kyngäs’ indholdsanalysemodel (22). Denne bestod af redegørelse for formål, metode og resultater, hvilket kunne fastslå relevans samt autenticitet og dermed sikre sammenhæng til projektets problemformulering. 3.2 Kvalitativ tilgang I nedenstående afsnit vil den videnskabsteoretiske retning, dataindsamlingsmetode i form af interviews, samt etiske overvejelser blive fremstillet. Afslutningsvist vil analyseredskabet, i form af Kvale og Brinkmanns meningskondensering, blive beskrevet. - Side-11- 3.2.1 Beskrivelse af videnskabsteoretisk retning 3.2.1.1 Fænomenologien Ved fænomenologien skabes en bevidsthedsforståelse af de oplevelser, som opleves af et andet menneske. Der blev taget afsæt i Edmund Husserls udlægning af fænomenologien (23) p. 104). Husserl beskriver, at han ser den menneskelige bevidsthed som en relation til noget andet (23) p. 104). Med dette mener han, at bevidstheden altid er rettet mod noget og består af en relation mellem dén, som oplever, og dét som opleves og ikke bør adskilles. Husserl mener, at vi lever i livsverdener, hvor vi oplever og erfarer subjektivt (23) p. 106). 3.2.1.2 Hermeneutikken Ved benyttelse af hermeneutikken ønskes det at opnå ny viden ved at sætte forforståelsen i spil. Der blev taget udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers beskrivelse af hermeneutikken (23) p. 95). For at opnå ny viden og forståelse er det nødvendigt, at man tør sætte forforståelsen i spil (23) p. 96). For at skabe en ny forståelse skal man forstå baggrunden for den forståelse man havde, hvorved der opstår et sammenspil mellem delforståelser og helhedsforståelsen. Gadamer pointerer således, at man ikke kan forstå noget nyt uden ens forforståelse inddrages, hvorved en horisontsammensmeltning forekommer (23) p. 98-99). 3.2.2 Dataindsamling I litteratursøgningen blev der fundet manglende viden om sygeplejerskens perspektiv ved pårørendeinddragelse, hvorfor interviews som dataindsamlingsmetode blev valgt. Det kvalitative interview blev valgt, da dette tog udgangspunkt i beskrivelsen af den oplevede verden set ud fra informanternes livsverden (24) p. 41). Ved informanten forstås den person, der interviewes. Individuelle interviews blev valgt, hvortil en semistruktureret interviewguide blev udarbejdet med forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål samt uddybende spørgsmål (Bilag 3). Forskningsspørgsmål blev dannet ud fra antagelser om aspekter, der påvirkede sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse, hvorefter interviewspørgsmål blev formet. På den måde sikredes en sammenhæng mellem de spørgsmål, der blev stillet samt relevansen til problemformuleringen (25) p. 151) (Bilag 3). Individuelle interviews begyndte med et åbent spørgsmål for at skabe en stemning, hvor informanten følte sig tryg til at beskrive oplevelser og erfaringer (25) p. 151). Spørgsmålene til interviewguiden var formuleret således, at forforståelsen omkring pårørendeinddragelse var forsøgt sat i parentes for at opnå et indblik i den enkeltes sygeplejerskes erfaringer og oplevelser med pårørendeinddragelse. En fænomenologisk-hermeneutisk retning blev derfor valgt, da informantens egne subjektive oplevelser og - Side-12- holdninger omkring emnet ønskedes (26) p. 19) og samtidig gav forforståelsen anledning til uddybende spørgsmål (23) p. 98). Den induktive begrundelsesform blev anvendt ved udformning af interviewguiden, da der ved denne begrundelsesform forstås, at der undersøges generelle fænomener, som derefter gøres alment gældende. Da generelle spørgsmål om pårørendeinddragelse blev stillet for at undersøge specifikke fænomener oplevet af den enkelte sygeplejerske, blev denne begrundelsesform anset anvendelig. Desuden skaber denne begrundelsesform mulighed for at opnå ny viden (27) p. 69). 3.2.2.1 Etiske overvejelser omkring interview Skiftlig deltagelse omhandlende projektet blev udleveret (Bilag 4), hvorefter skriftlig informeret samtykke fra informanterne blev indhentet (Bilag 5). Det blev påpeget, at informanterne til enhver tid kunne tilbagetrække deres samtykke (28) p. 81). Desuden blev det overvejet, at én af projektgruppens medlemmer kendte informanterne, hvorfor vedkommende ikke var til stede under interviews. Under transskriptionen blev der taget hensyn til, at informanternes identitet beskyttedes, så interviews ikke kunne få personlige konsekvenser (28) p. 92). Dette blev gjort ved at anonymisere afdelingen, når denne nævntes i interviews. Ved analysen blev der taget hensyn til, at den transskriberede tekst kunne være illoyal overfor det mundtlige udsagn, hvorfor der benyttedes både lydfil og transskribering (28) p. 81). 3.2.3 Kvalitativ analyseredskab Som analyseredskab blev Kvale og Brinkmanns meningskondensering benyttet. Denne form for analyse omfatter fem trin og indebærer, at informantens formuleringer forkortes med udledninger af kortere citater. I trin et blev transskriptionerne læst og gennemlyttet grundigt for at sikre forståelsen af helheden. Herefter udledtes i trin to meningsenheder ud fra den fulde tekst, hvorved betydningen af det oprindelige citat bevaredes. Trin tre omhandlede dannelsen af underkategorier ud fra meningsenhederne. Trin fire bestod i at sikre, at underkategorierne var relevante i forhold til projektets problemformulering. Der blev derfor stillet spørgsmål ved relevansen af de enkelte underkategorier. Til sidst udledtes hovedtemaer i trin fem. Disse blev understøttet af citater fra transskriptionerne for at sikre, at helhedsforståelsen var bevaret (29) p. 228). Dette analyseredskab blev valgt, da datamængden fra interviews naturligt reduceredes samtidig med, at betydningen og helheden af interviews bevaredes. - Side-13- 4.0 Analyse I nedenstående afsnit præsenteres kvalitative fund fra meningskondenseringen, relevant teori samt indholdsanalyse af valgt empiri. Den fænomenlogiske retning blev benyttet, da meningsenheder dannedes ud fra citater uden den oprindelige betydning ændredes. Samtidig blev den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning benyttet ved at sætte forforståelsen, der blev redegjort for i problembeskrivelsen, i spil og analysere kvalitative fund samt empiri. Den videnskabsteoretiske retning anvendt i analysen var derfor fænomenologisk-hermeneutisk. Under analysen var det fænomenerne fra interviews, der var styrende for inddelingen af underkategorierne, hvorfor den induktive begrundelsesform blev benyttet. 4.1 Kvalitative fund I følgende afsnit bliver de enkelte hovedtemaer præsenteret og inddelt i underkategorier, som underbygges med citater. Der bliver henvist til interviews med A, B, C eller D. De meningsenheder, som understøtter den enkelte underkategori, kan ses i bilag 6. Under udarbejdelse af meningskondenseringen blev der i trin fire fundet tre underkategorier, som ikke blev anset relevant ved dannelsen af hovedtemaer: ”Kulturforskelle”, ”Forslag til forbedringer” samt ”Spændingsfelt mellem primær- og sekundærsektor”. ”Kulturforskelle” og ”Forslag til forbedringer” vil blive berørt i perspektiveringen. Ydermere blev ”Spændingsfelt mellem primær- og sekundærsektor” ikke fundet relevant i projektet, da fokus var sygeplejerskens samarbejde med pårørende til den indlagte patient. 4.1.1 Resurser Alle informanterne berettede, at de følte, at de ydede en utilstrækkelig inddragelse af pårørende. De lagde vægt på, at det ikke var viljen til at inddrage pårørende, men derimod manglende resurser, der var årsag til dette. 4.1.1.1 Sundhedsvæsenets opbygning Når pårørende kom på besøg var det oftest om aftenen, når de havde fri fra arbejde, hvor normeringen af sygeplejersker var lavere end i dagtiden. Der var derved en ulige fordeling ift. normeringen af sygeplejersker på en afdeling: ”Jeg ville ønske der var mere tid til at inddrage dem. Jeg ville også ønske der var mere forståelse fra pårørende om hvornår der er resurser til rådighed. Jeg tror det danske system, i forhold til pårørende, er det forkert bygget op. Vi har - Side-14- jo i vores afdeling absolut flest resurser om dagen og færre om aftenen. De kommer 90 % af tiden om aftenen” (D). Den lavere normering om aftenen kunne skabe frustrationer hos pårørende og sygeplejersken, da behovet for inddragelse var størst på de tidspunkter, hvor antallet af sygeplejersker var reduceret. Frustrationerne kunne bunde i pårørendes manglende viden omkring opbygningen af sundhedsvæsenet, hvilket oplevedes problematisk ved inddragelse, da krav, der stilles fra pårørende, kunne være urimelig høje: ”Der er nogle ting, som jeg som sygeplejerske godt kan være magtesløs overfor, fordi jeg står og mangler svar. Det er svært, at informere dem omkring noget vi også mangler svar på. Det kan godt give en del frustrationer, både for os, men også for dem” (A). Sygeplejersken havde et ønske om at inddrage pårørende i behandlingsforløbet. Dette kunne dog besværliggøres, da pårørende ofte var på besøg om aftenen, hvor sygeplejersken havde ansvar for flere patienter. Samtidig kunne de krav pårørende stillede og manglende viden omkring opbygningen af sundhedsvæsenet, være et hæmmende aspekt for inddragelse, da kravene kunne være svære at indfri for sygeplejersken. Dette kunne skabe frustrationer, ikke kun for pårørende, men også for sygeplejersken, da vedkommende oplevede en følelse af utilstrækkelighed. 4.1.1.2 Tid og travlhed Ikke blot sundhedsvæsenets opbygning blev anset som et aspekt ved pårørendeinddragelse, men også travlhed på afdelingen påvirkede sygeplejerskens mulighed for dette: ”Det er nok lidt afhængig af hvor travlt der er, hvor opsøgende jeg er. De fleste sygeplejersker ved godt, at når man skal have inddraget pårørende, så tager det tid og man ved aldrig hvad der kan brede sig ud” (B). Dét at inddrage pårørende var tidskrævende, da man aldrig vidste, hvilke problemstillinger, der kunne komme frem om patienten ved samtale med pårørende. Dette kunne medvirke til, at sygeplejersken undlod at opsøge pårørende, da vedkommende kunne have en forventning om, at inddragelse var tidskrævende. - Side-15- Informanterne berettede, at inddragelse af pårørende omhandlede prioritering, da travlhed på afdelingen kunne medføre, at sygeplejehandlinger vægtedes højere end at informere pårørende. Pårørendeinddragelse kunne dog også ses som et tidsbesparende aspekt for sygeplejersken: ”Det er tid og travlhed der gør, at man ikke får dem medinddraget rent informationsmæssigt i forløbet. Måske også rent plejemæssigt kunne det godt være, at man kunne udnytte de resurser, som pårørende har, men man gør det måske ikke, for det tager tid. Jeg tror, det bunder rigtig meget i tid og manglende hænder” (A). Informanten så derfor pårørende som en resurse i et behandlingsforløb. Dog kunne de også ses som en resursekrævende faktor, da det tog tid at infomere og instruere i plejemæssige situationer. Netop tiden kunne være afgørende for, i hvor høj grad sygeplejersken prioriterede inddragelse af pårørende. 4.1.1.3 Rammefaktorer Afdelingens opbygning og rammefaktorer kunne også påvirke inddragelse af pårørende. To interviews foregik på afdelinger med enestuer og to på afdelinger med to- eller flersengsstuer, hvilket i høj grad havde indflydelse på bekvemmeligheden af pårørendeinddragelse: ”Der tror jeg, at vi er lidt privilegerede her, fordi vi kun har enestuer. Der er god mulighed for, hvis der er behov for det, at der kan være nogle hos patienten hele tiden” (C). ”Overbelægning. Vi aner ikke, hvor vi skal ligge de samtaler, for vi har ikke noget sted at holde dem. Vi bliver nødt til at holde den på en tremands-stue. Det er jo ikke helt optimalt. Det bliver ofte sådan lidt afstumpet. Knap så dybdegående som vi havde ønsket det” (D). Rammerne på en afdeling oplevedes derfor som et væsentligt aspekt ved inddragelse af pårørende. På enestuer var der mulighed for, at pårørende kunne være en støtte for patienten uden at forstyrre andre på stuen eller selv at blive forstyrret. Desuden var det mere bekvemt at have private samtaler med patienter og pårørende på enestuer, hvorimod dette kunne ses som et - Side-16- hæmmende aspekt på afdelinger, hvor enestuer ikke var en mulighed, og hvor samtalerum ikke var tilgængelige. 4.1.2 Samarbejde mellem pårørende og sygeplejersken Informanterne gav udtryk for, at samarbejdet mellem pårørende og sygeplejersken havde stor betydning for i hvor høj grad pårørende blev inddraget. 4.1.2.1 Pårørendes rolle Pårørende kunne anses som støtte for patienten, men også som en informationskilde og derved en resurse for sygeplejersken. Desuden kunne pårørende have forskellige roller, alt efter behovet i den enkelte situation og samarbejdet med pårørende kunne afhænge af, hvilken rolle de havde: ”Det der med informationerne kan faktisk være rigtig vigtigt. Fordi vi her i afdelingen har mange ældre patienter, hvor de måske har lidt svært ved at gøre rede for, hvad de får hjælp til. Der er det vigtigt at have pårørende med. Ikke kun til det praktiske, men som informationskilde. Det kan også være en som har det rigtig skidt og hvor det er vigtigt at få information om hvordan de plejer at fungere” (C). Pårørende kunne have en større rolle ved patientforløb, hvor patienten af den ene eller anden årsag, var ude af stand til at redegøre for egen situation og tilstand. I sådanne situationer kunne pårørende fungere som informationskilde. Dette kunne have en positiv indvirkning på samarbejdet med sygeplejersken. 4.1.2.2 Sygeplejerskens syn på pårørende Informanterne vidste, at pårørende havde en betydning, ikke blot som informationskilde for sygeplejersken, men også som støtte for patienten. Flere informanter nævnte, at inddragelsen af pårørende altid burde ske på patientens præmisser: ”Det er, at det kommer patienten tilgode. Det er vel det vigtigste, men også at de (pårørende) føler sig hørt og anerkendt. Til patientens bedste” (D). Til spørgsmålet omkring, hvad god pårørendeinddragelse var, blev der lagt vægt på, at inddragelse burde ske til patientens bedste. Desuden oplevedes der fra sygeplejersken en priorite- Side-17- ring om, at fokus i løbet af en arbejdsdag primært var patienten og de handlinger, der skulle udføres. Informationer og inddragelse af pårørende kunne blive nedprioriteret i forhold til patientens behov: ”Både tidspres, men også hvis det er en patient, hvor man skal foretage en masse handlinger, hvor det måske er dem, der er mest i fokus og det ikke er så meget snak (med pårørende)” (C). Sygeplejerskens prioritering kunne omfatte handlinger hos den enkelte patient, hvilket kunne medføre, at pårørendeinddragelse nedprioriteredes i en travl hverdag. Dog berettede alle informanter, at inddragelsen af pårørende blev set som en resurse og støtte for patienten. Det blev dog berettet, at pårørende ikke altid fungerede til gavn, men derimod kunne være en hindring for samarbejdet: ”Helt fra leveren kan pårørende være ”en pain in the ass”, på den måde at de kan være meget søgende for informationer, som man ikke altid har” (A). Dét, at sygeplejersken sommetider oplevede pårørende som en hindring for samarbejdet kunne medføre, at kontakten til pårørende blev nedprioriteret af sygeplejersken. Samtidig kunne pårørendes krav om informationer og forventninger til sygeplejersken og sundhedsvæsenet vanskeliggøre samarbejdet, da sygeplejersken ikke altid havde mulighed for at give disse informationer og opfylde de forventninger, der blev stillet til dem. 4.1.2.3 Pårørendes forventninger Pårørende kunne have visse forventninger til behandlingsforløbet og den enkelte sygeplejerske, som kunne være svære at indfri: ”Jeg synes nogle gange pårørende stiller urimelige krav til behandlingssystemet og til os som sygeplejersker. De har misforstået hvad det danske system går ud på og hvad de kan forvente af os” (D). Informanterne efterlyste en større forståelse fra pårørende omkring sundhedsvæsenets opbygning, og hvad der kunne forventes i det enkelte behandlingsforløb. - Side-18- ”Så sent som i går havde jeg aftenvagt og der tropper en hel familie op. Der var klokken kvart over otte og vi skulle i gang med næste runde af medicin. De havde lavet en hel liste af spørgsmål de gerne ville have svar på.. Øh ja, det er da alletiders og det er lige nu og her I synes I skal have svar på dem? Der følte jeg mig meget utilstrækkelig” (D). Ovenstående viste et eksempel på manglede forståelse for, hvilke resurser sygeplejersken havde til rådighed i en aftenvagt. De forventninger pårørende havde, kunne opleves som et negativt aspekt i samarbejdet, da sygeplejerskens følelse af utilstrækkelighed, blev forstærket, når disse ikke blev indfriet. Følelsen af utilstrækkelighed bundede i manglende resurser og ikke manglende vilje fra sygeplejersken. 4.1.3 Sygeplejerskens erfaring Tre informanter mente, at sygeplejerskens erfaring havde betydning for sygeplejerskens evne til at inddrage pårørende, mens én informant mente, at førnævnte aspekter havde større indvirkning. 4.1.3.1 Sygeplejerskens erfaring Informant B påpegede, at mødet med pårørende sommetider kunne medføre usikkerhed hos sygeplejersken, da pårørendes reaktioner kunne opleves voldsomme: ”Der er mange vrede pårørende. Man får hældt meget lort i hovedet. Hvis man selv er usikker på om, det er den rigtige (behandling), så håber man bare at der ikke er nogle pårørende der spørger. Så opsøger man dem i hvert fald ikke. Der kan jeg mærke, at med de mange års erfaring, har jeg en ballast til at vide om der er gjort det der kan gøres eller også må jeg gå dem i møde og sige, ved du hvad, det har ikke været i orden” (B). Sygeplejersken mente, at mange års erfaring havde positiv indvirkning på inddragelse, selv i mødet med vrede pårørende. Efter års erfaring kendte sygeplejersken sit ståsted og havde derved modet til at møde pårørende, selv i svære situationer hvor behandlingen ikke var gået som ønsket. Dét at have flere års erfaring kunne også betyde, at ens kendskab til sundhedsvæsenet og behandlingsforløbene kunne give mere overskud og tid til pårørende: - Side-19- ”Jo flere års erfaring du har, jo mindre tid skal du bruge på at forklare forløbet, jo mindre tid skal du bruge på at sætte dig ind i det og du kender også hvad det typiske forløb herefter er. Du har en anden viden og noget andet erfaring at svinge rundt med” (D). Flere års erfaring kunne medføre en øget viden omkring behandlingen. Dette medvirkede til, at mere tid kunne bruges på pårørende og ikke på at sætte sig ind i forskellige behandlingsmæssige tiltag. Informant A mente dog, at førnævnte aspekter, såsom tid og travlhed, spillede en større rolle end sygeplejerskens erfaring ved pårørendeinddragelse: ”Vi ved alle sammen godt, hvad vi burde og hvad vi gerne ville, sådan rent ideelt, inddrage dem (pårørende), men resurserne og tidsmæssigt bekneb, gør at jeg ikke tror, at det er nemmere for en erfaren sygeplejerske, der har været uddannet i 30 år” (A). Informant A mente, at man som sygeplejerske havde et ideal, man gerne ville efterleve, men som pga. resurser og tidsmæssigt bekneb ikke var muligt. Ligeledes mente informant A ikke, at sygeplejerskens erfaring havde betydning for inddragelse af pårørende, men derimod var resurser og tid et afgørende aspekt. 4.1.3.2 Sygeplejerskens faglighed Sygeplejerskens identitet og fortrolighed med faget opstod ikke nødvendigvis kun med erfaring, men kunne også komme med sygeplejerskens faglighed: ”Jeg kan sagtens gå ind på en stue og få et overblik og danne mig et indtryk af situationen. Jeg kan se, hvordan patienten ligger i sengen, hvordan omgivelserne ser ud, det kliniske blik, at se på patienten, se på hele situationen, hvordan står de pårørende, sidder de ned eller står de bare forskrækkede henne i et hjørne, altså alle de der ting, det kan jeg hurtigt aflæse” (B). Informant B beskrev, hvordan det kliniske blik kunne give et overblik, ikke blot af patientens, men også af pårørendes behov i en situation. Dét at bruge det kliniske blik var noget, informant B stillede som et krav til sig selv i enhver sygeplejefaglig situation: - Side-20- ”Det har jeg en forventning til mig selv om, at selvom jeg ikke kender patienten og ikke ved hvad det handler om, så kan jeg i hvert fald gå hen og hilse på de pårørende og høre hvad spørgsmål de har. Jeg kan kigge på patienten og jeg kan lynhurtigt danne mig et indtryk af hvad der er på spil. Det forventer jeg af mig selv” (B). De forventninger sygeplejersken stillede til sig selv, kunne bunde i en viden omkring faget og behandlingsforløb, samt en fortrolighed omkring egen evne til at kunne rumme pårørende i enhver situation. 4.1.4 Opsummering af kvalitative fund Kvalitative fund viste, at resurser spillede en rolle, når sygeplejersken skulle inddrage pårørende. Manglende tid medførte, at sygeplejersken prioriterede instrumentelle handlinger fremfor inddragelse af pårørende. Desuden påvirkede rammefaktorer bekvemmeligheden af pårørendeinddragelse. Derudover oplevedes flere indvirkende aspekter i samarbejdet mellem pårørende og sygeplejersken. Pårørendes behov for information stillede store krav til sygeplejersken, som ikke altid kunne indfries. Dette oplevedes som et hæmmende aspekt i samarbejdet, da pårørende kunne opleves vrede og frustrerede. Sygeplejerskens erfaring kunne spille en rolle, da kendskab til sundhedsvæsenets opbygning og faglighed, gav vedkommende mod til at møde pårørende i enhver situation. Nedenstående figur viser samspillet mellem de relevante hovedtemaer, hvor de fundne aspekter ses som uadskillelige i enhver situation, hvor sygeplejersken bør inddrage pårørende. Figur 3 – Samspil mellem: resurser, samarbejde mellem pårørende og sygeplejerske samt sygeplejerskens erfaring Resurser • Sundhedsvæsenets opbygning • Tid og travlhed • Rammefaktorer Sygeplejerskens erfaring • Sygeplejerskens faglighed • Sygeplejerskens erfaring - Samarbejde mellem pårørende og sygeplejersken • Pårørendes rolle • Sygeplejerskens syn på pårørende • Pårørendes forventninger Side-21- Figur 3 illustrerer analysens fund med tre hovedtemaer: resurser, samarbejdet mellem pårørende og sygeplejersken, samt sygeplejerskens erfaring og hvordan disse, ifølge kvalitative fund, hænger uløseligt sammen. De tre hovedtemaer og underkategorier udgør et spændingsfelt af aspekter for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse. Overlappet af de tre hovedtemaer i denne figur illustrerer tilstedeværelsen af de forskellige aspekter i enhver sygeplejefaglig situation med pårørendeinddragelse. 4.2 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori I analysen blev tre hovedtemaer fundet. Disse vil nedenfor blive præsenteret ift. valgt teori, der anses som anvendelige til belysningen af problemformuleringen. 4.2.1 Rammer og resurser Til belysning af hovedtemaet ”Rammer og resurser” blev Kari Martinsens (K. Martinsen) tænkning omhandlende tid, rum og travlhed anvendt. K. Martinsen mener, at det faglige skøn forringes, når tid og travlhed får mere magt i sygeplejerskens arbejde (30) p. 131). Denne tænkning blev valgt, da kvalitative fund viste at tid, rum og travlhed havde betydning for sygeplejerskens mulighed for at inddrage pårørende i behandlingsforløbet af den indlagte patient. Desuden blev K. Martinsens omsorgsfilosofi benyttet til at belyse, hvordan magten i relationen mellem patienten, sygeplejersken og pårørende kunne påvirke inddragelsen (30) p. 134). 4.2.2 Samarbejde mellem pårørende og sygeplejerske Der blev taget afsæt i Richard S. Lazarus (R. Lazarus) mestringsstrategi til belysningen af dette hovedtema. R. Lazarus beskriver mestring, som de bestræbelser, man gør for at håndtere en situation, hvor stress, følelser og mestring ses som uadskillelige. Han belyser to mestringsstrategier: emotionsfokuseret- og problemfokuseret mestring (31) p. 54). R. Lazarus’ teori blev inddraget, da kvalitative fund viste, at sygeplejerskens fokus på pårørendes mestringsstrategi, i forbindelse med støtte til patienten under behandlingsforløbet, havde betydning. 4.2.3 Sygeplejerskens erfaring Hovedtemaet ”Sygeplejerskens erfaring” blev belyst ved brug af Patricia Benners (P. Benner) udlægning af Dreyfusmodellen. I denne bliver det beskrevet, hvordan man som sygeplejerske gennemgår fem færdighedsniveauer for at komme fra novice- til ekspertstadiet (4) p. 29). Denne blev valgt for at afklare, om sygeplejerskens mulighed for at inddrage pårørende kunne påvirkes af erfaring. Desuden blev P. Benners tænkning omhandlende ”nødsygepleje” samt stress og mestring anvendt i diskussionen. - Side-22- Tabel 1 - Sammenhæng mellem tema, teori samt formål Tema Teori Formål var: Resurser Kari Martinsen .. at belyse hvordan tid, rum og Tid, rum og travlhed travlhed samt magt påvirkede syge- Det faglige skøn plejerskens mulighed for inddragelse Magt i relationen af pårørende Samarbejde mellem pårørende Richard Lazarus .. at belyse hvordan sygeplejerskens og sygeplejersken Mestringsstrategi fokus på pårørendes mestringsstrategi havde betydning for pårørendeinddragelse Sygeplejerskens erfaring Patricia Benner .. at belyse hvilken rolle sygeplejer- Fra novice til ekspert skens erfaring spillede ved pårøren- ”Nødsygepleje” deinddragelse samt ”nødsygepleje” Stress og mestring og stress og mestrings betydning Tabel 1 viser sammenhængen mellem hovedtemaer fra kvalitative fund, valg af teori samt formål hermed. Kvalitative fund viste, at hovedtemaerne fungerede i et samspil, hvor alle oplevedes som fremmende eller hæmmende aspekter ved pårørendeinddragelse, se figur 3. Flere faktorer var derfor gældende i samtlige hovedtemaer, hvorfor samme teori i diskussionen vil blive benyttet i flere hovedtemaer. 4.3 Indholdsanalyse af videnskabelig artikel Formålet med undersøgelsen ”Patient- and family- centred care on an acute adult cardiac ward” var at udforske effekten af patient- og pårørendeinvolverende pleje på en afdeling med akutte voksne patienter. Patient- og pårørendeinvolverende pleje indebar, at pårørende ved patientens indlæggelse modtog en pjece vedrørende afdelingens politik omkring pårørendeinddragelse. Derudover blev det tydeliggjort, hvilken sygeplejerske patient og pårørende var tilknyttet hver dag samtidig med, at der var fokus på informationer og udvidede besøgstider (19) p. 213). Den akutte afdeling blev valgt, da størstedelen af patienterne var ældre og var derfor mere afhængige af pårørende samt inddragelsen af disse (19) p. 214). To grupper af informanter blev udvalgt: patienter, som var afhængige af pårørende og pårørende. Det blev før og efter indførslen af patient- og pårørendeinvolverende pleje indsamlet kvalitativ og kvantitativ data i form spørgeskema (19) p. 214). Resultatet af undersøgelsen viste en stor tilfredshed med øgede besøgstider. Alle behandlingsmæssige tiltag, bl.a. involveringen af pårørende ved stue- Side-23- gang, måltider og i den basale pleje, havde en større effekt på pårørendes forståelse af behandlingsforløbet. Det blev anset som et positivt aspekt, at pårørende følte sig velkomne samt sygeplejerskens åbenhed for inddragelse (19) p. 215). 4.4 Indholdsanalyse af forskningsrapport Rapporten ”Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb” satte fokus på, hvordan pårørende til indlagte medicinske patienter oplevede mødet med sundhedsvæsnet, samt deres forventninger og behov for medinddragelse. Formålet med rapporten var at give sundhedspersonalet indblik i, hvordan pårørende oplevede at være inddraget i et patientforløb (12) p. 12). Rapporten anvendte kvalitativ metode med interviews af 12 pårørende til patienter, som havde været indlagt på medicinske afdelinger. Informanterne blev udvalgt ved inklusionskrav som bl.a., at pårørende skulle findes på forskellige afdelinger og en minimum indlæggelsestid for patienten på fem dage (12) p. 13). Interviews blev analyseret ud fra en fænomenologisk indholdsanalyse, hvor der på forhånd ikke var fastlagte kategorier. Kvale og Brinkmanns meningskondensering blev benyttet til analysen af data (12) p. 14). Resultater viste, at pårørende følte sig inddraget i varierende grad. Nogle i forhold til praktisk hjælp og andre som følelsesmæssig støtte for patienten. Pårørende havde et stort ønske om informationer og ville gerne, at personalet så dette behov. Dette blev dog hæmmet af personalets travle attitude og uopmærksomhed på pårørendes informationsbehov. Det fandtes, at der burde arbejdes frem mod en positiv kommunikation, hvor fokus ikke blot var tilfredsstillelsen af pårørendes informationsbehov, men også mængden af resurser, sygeplejersken havde til rådighed (12) p. 15) - Side-24- 5.0 Diskussion I følgende afsnit diskuteres de kvalitative fund, samt valgt empiri med teorier, der blev fundet relevant til belysning af projektets problemformulering, se tabel 1. I diskussionen vil de tre fundne hovedtemaer ikke blive opdelt i afsnit, da disse anses som uadskillelige for sygeplejerskens mulighed ved pårørendeinddragelse. De fremtrukne fænomener fra interviews vil i nedenstående afsnit blive diskuteret med allerede kendt teori. Den deduktive begrundelsesform benyttes, da det beskrives hvordan det generelle gøres specifikt. For at opnå ny viden kan det antages, at en generel teori kan benyttes specifikt på kvalitative fund (27) p. 66). 5.1 Diskussion af kvalitative fund, empiri og teori Kvalitative fund viste, at måden, hvorpå sundhedsvæsenet var opbygget, ikke tilgodeså pårørende i et behandlingsforløb. Normeringen var mindre, og sygeplejersken havde færre resurser om aftenen, hvor flest pårørende var besøgende. Ifølge K. Martinsen er sundhedsvæsenet opbygget således, at kvalitet i arbejdet som sygeplejerske knyttes til effektivitet og den hastighed, hvormed arbejdet udføres (30) p. 132). Den målbare tid kan blive rammen for, hvordan sygeplejen prioriteres (30) p. 134). K. Martinsens tænkning stemte overens med fundene, hvor sundhedsvæsenets opbygning med fokus på effektivisering stillede krav til sygeplejerskens udnyttelse af tiden. Den hastighed, hvormed sygeplejersken var nødsaget til udføre sygepleje medførte, at pårørende kunne blive nedprioriteret i behandlingsforløbet. Dette understøttes af rapporten, hvor sygeplejerskens manglende resurser og travlhed, især om aftenen, medførte, at pårørende følte sig glemt og overset, når de var besøgende (12) p. 25). Ud fra fundene, rapporten og K. Martinsens tænkning udledtes derfor en sammenhæng, hvor effektivisering og fokus på hastighed kunne anses som et hæmmende aspekt ved pårørendeinddragelse, da sygeplejersken var nødsaget til at fordele tilgængelige resurser. Kvalitative fund viste, at sygeplejersken ved travlhed prioriterede patienten, og de handlinger denne medførte og derfor ikke pårørendeinddragelse, på trods af et ønske om at udføre den ideale sygepleje. Definitionen på et ideal er at efterstræbe dét, som er perfekt i en given situation, hvilket kan være svært at opnå (32). Ifølge grundlæggeren af den moderne sygepleje, Florence Nightingale, er den perfekte sygepleje at tilgodese det hele menneske og ikke blot instrumentelle handlinger (33) p. 95). Ifølge P. Benner medfører travlhed, at sygeplejersken er nødsaget til at udføre ”nødsygepleje” og derved kun udføre de handlinger, der bliver fundet absolut nødvendige. Som resultat af - Side-25- dette mener P. Benner ikke, at sygeplejersken har mulighed for at se patienten som et menneske med behov, men derimod kun være bevidst om handlinger (34) p. 141). Et dilemma kunne derfor opstå, da det i rapporten blev fundet, at både pårørende og patienten havde et ønske om pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet (12) p. 29). Kvalitative fund viste, at sygeplejersken ønskede at efterkomme idealet om, hvordan sygepleje burde udføres, men pga. manglende tid og resurser, blev vedkommende nødsaget til at udføre det P. Benner kalder ”nødsygepleje”. Dette kunne medføre, at kun absolut nødvendige handlinger hos patienten blev prioriteret, og tiden var derfor ikke til at tilgodese patientens behov for pårørendeinddragelse. Fundene viste, at sygeplejersken manglede tid til fordybelse i pårørende og de informationer, de kunne bidrage med om patienten. Sygeplejersken oplevede pårørende som en resurse, for patienten og dem selv, men undlod at opsøge og inddrage dem pga. manglende tid. K. Martinsen mener, at den enkelte patients behov ikke tilgodeses i en hektisk hverdag. Ved travlhed forsvinder sygeplejerskens evne til at benytte det faglige skøn, hvorfor der ikke er mulighed for at handle til patientens bedste (30) p. 134). Sygeplejersken blev fanget i et dilemma mellem patientens forventninger og de forventninger, der blev stillet til sygeplejersken om effektiv anvendelse af tiden. K. Martinsen mener ligeledes, at fokus på procedurer og effektivitet fanger patienten i et dilemma, hvor denne ikke ses eller høres (30) p. 135). Sygeplejersken kunne, ifølge kvalitative fund, derfor opleves i et dilemma mellem at se pårørende som en informationskilde og støtte til patienten, men samtidig ikke have den fornødne tid til inddragelse og derved udnyttelse af pårørendes viden. Travlhed kunne, ifølge K. Martinsen, påvirke sygeplejerskens anvendelse af det faglige skøn, hvorfor skønnet omkring patientens og pårørendes behov ikke kunne ses eller høres (30) p. 135). I rapporten oplevede pårørende ligeledes tiden som et hæmmende aspekt for pårørendeinddragelse, da travlhed medførte, at pårørende undlod at opsøge sygeplejersken (12) p. 29). Pårørende blev også fanget i et dilemma, hvor sygeplejerskens travle attitude bevirkede, at pårørende ikke opsøgte inddragelse, på trods af ønske om dette (12) p. 29). Det kunne udledes på baggrund af kvalitative fund, K. Martinsens tænkning og rapporten, at sygeplejerskens evne til at anvende det faglige skøn mindskes ved travlhed, samt dét at handle til patientens bedste, når der, ifølge, P. Benner udføres nødsygepleje. Travlheden kunne medføre, at sygeplejersken ikke opsøgte pårørende, hvilket dannede en mulig distance mellem sygeplejersken og pårørende, da pårørende også undlod at tage initiativ til inddragelse pga. sygeplejerskens travle attitude. - Side-26- Kvalitative fund viste, at mangel på rum på afdelinger med flersengsstuer kunne være et hæmmende aspekt for inddragelse af pårørende. Fundene viste, at informerende samtaler var vanskelige at gennemføre, da samtalerum pga. overbelægning, var utilgængelige. Det var derved svært for sygeplejersken at have en intim samtale med pårørende og patient. Det blev ligeledes fundet, at på afdelinger med enestuer var der rig mulighed for, at pårørende kunne være tilstede hos patienten uden at blive set som et forstyrrende element. Ifølge K. Martinsen kan forstyrrende elementer, i form af andre patienter samt deres pårørende på en flersengsstue, ses som et hæmmende aspekt, når sygeplejersken skal fordybe sig i den enkelte patient og dennes situation (30) p. 131). Der kunne derved opleves en konflikt ved sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse på afdelinger med flersengsstuer, da de ikke havde tilgængelige rum til fordybelse i den enkelte patientsituation. Disse fund understøttes af rapporten, der også påpegede flersengsstuer som et hæmmende aspekt ved pårørendeinddragelse. På flersengsstuer var der ikke rum til private og intime samtaler pga. andre patienter og deres pårørende. Dette kunne vanskeliggøre pårørendes involvering i patientens behandlingsforløb (12) p. 30). Opbygningen af nutidens sygehuse, hovedsagligt med flersengsstuer, kunne besværliggøre pårørendeinddragelse, da disse oplevedes som hæmmende. Dette kunne være medtænkt i udarbejdelsen af nye supersygehuse, da disse primært bygges med enestuer for bl.a., at fremme inddragelse af både patient og pårørende (35). Både fund og empiri stemte dermed overens med K. Martinsens ovenstående udsagn, da bekvemmeligheden af enestuer oplevedes som et positivt aspekt, hvor pårørendes behov for informationer kunne tilgodeses uden forstyrrende elementer. Derimod kunne flersengsstuer opleves hæmmende ved pårørendeinddragelse. Ifølge rapporten havde pårørende et stort behov for information, for at være en del af patientens behandlingsforløb (12) p. 21). De påpegede, at informationer omkring afdelingens struktur og opbygning var betydningsfulde, herunder hvornår sygeplejersken havde resurser til rådighed, samt hvilke forventninger, der var til dem som pårørende (12) p. 22). Dette ønske fandtes ligeledes i kvalitative fund, hvor samarbejdet kunne fremmes, hvis pårørende var informerede om afdelingens struktur og tilgængelige resurser. Desuden oplevede sygeplejersken ofte, at pårørende efterspurgte informationer omkring patientens behandling og tilstand. Ifølge R. Lazarus er dét at opsøge viden en mestringsstrategi. I den problemfokuserede mestring vil mennesker forsøge at ændre problemet eller årsagen til dette. Denne mestring kræver, at man er informeret og kender mulighederne for ændring (36) p. 153). Hvis man som pårørende havde et stort behov for information kunne det, ifølge R. Lazarus, betyde, at man - Side-27- benyttede den problemfokuserede mestringsstrategi. Dette kom til udtryk ved at pårørende, stillede krav til informationer, da de ønskede at opnå mest mulig viden om patientens behandlingsforløb. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt sygeplejersken burde have mere fokus på pårørendes behov for informationer for at understøtte deres mestringsstrategi. De kvalitative fund viste, at pårørendes krav, ikke blot til sygeplejersken, men hele sundhedsvæsenet, blev oplevet som urealistiske. Fundene viste, at sygeplejersken havde viljen til at tilgodese pårørendes krav om information, men ikke altid mulighed for dette, både pga. tidsmæssigt bekneb, men også da informationer omhandlende behandlingssvar var utilgængelige. Ifølge P. Benner kan det opleves positivt at forventningsafstemme mellem patient, pårørende og sygeplejerske, hvor krav og forventninger italesættes for at skabe større forståelse mellem parterne. Parterne bør tilkendegive krav og forventninger til samarbejdet samt udfordringer, der kan opleves hermed (37) p. 59). Fundene viste, at der ikke blev foretaget sådanne forventningsafstemninger. Pårørendes krav og sygeplejerskens mulighed for at efterleve disse blev ikke italesat, hvorved der kunne opstå misforståelser mellem krav og mulighed for opfyldelsen af disse. Forventningsafstemningerne kunne medføre, at pårørende, patient og sygeplejersken fandt et fælles ståsted, hvor forventninger og muligheder stemte mere overens end det oplevedes i kvalitative fund. I artiklen blev det fundet, at øget fokus på inddragelse havde en positiv effekt, da pårørende fra indlæggelsens begyndelse var informerede omkring, hvad de kunne forvente af behandlingsforløbet. Samtidig blev det klargjort, hvilken sygeplejerske der var tilknyttet den enkelte patient, hvorfor pårørende vidste, hvor de skulle søge informationer (19) p. 214). I artiklen blev der ved indlæggelsens begyndelse forventningsafstemt, hvormed patientens og pårørendes krav blev italesat, hvilket gav et mere gnidningsfrit samarbejde. Der blev stillet spørgsmål til, hvorvidt samarbejdet mellem pårørende og sygeplejersken kunne have positiv effekt af at forventningsafstemme ved indlæggelsens begyndelse, for dermed at fremme samarbejde og undgå eventuelle vrede og frustrationer hos pårørende. Kvalitative fund viste, at sygeplejersken oplevede vrede og frustrerede pårørende, når krav og forventninger ikke stemte overens med sygeplejerskens mulighed for at efterleve disse. Som tidligere nævnt er det, ifølge R. Lazarus, pårørendes mestringsstrategi, at opsøge informationer. Når denne mestringsstrategi, den problemfokuserede mestring, ikke imødekommes af sygeplejersken kan det medføre en variabel grad af stress. Ifølge R. Lazarus er vrede en stressfølelse, og han mener, at stress, følelser og mestring er uadskillelige (31) p. 54). Det kunne udledes, at pårørende reagerer med vrede pga. den stresssituation, de befandt sig i, hvor deres mestringsstrategi ikke imødekommes af sygeplejersken. - Side-28- Kvalitative fund viste, at pårørende fik afløb for deres vrede overfor sygeplejersken, hvilket kunne medføre, at vedkommende undlod at opsøge pårørende. Pårørendes vrede kunne bunde i en uforståenhed overfor sundhedsvæsenet samtidig med, at deres mestringsstrategi, kravet om informationer ikke altid var muligt at imødekomme, pga. tidsmæssigt bekneb. Rapporten viste desuden, at sygeplejerskens attitude overfor pårørende kunne opleves som en hindring for samarbejdet. Når sygeplejersken udviste travlhed kunne pårørende føle sig til besvær, hvilket hæmmede lysten til at tage initiativet til samarbejdet (12) p. 29). Både sygeplejerskens travle attitude og pårørendes vrede kunne derfor skabe en distance mellem dem, da begge parter kunne undlade at tage initiativet til samarbejdet. Fundene viste, at den gode inddragelse blev oplevet som, at sygeplejersken tog initiativet til samarbejdet og pårørende dermed følte sig set, hørt og anerkendt. Rapporten understøttede kvalitative fund, da den gode pårørendeinddragelse oplevedes, når sygeplejersken tog initiativ til inddragelse, da sygeplejersken havde en merviden om behandlingsforløbet (12) p. 25). K. Martinsen mener, at der i enhver relation opstår en magt mellem de involverede parter. Der ses en asymmetri i magtforholdet mellem sygeplejersken og patienten, da sygeplejersken har en merviden om sygdommen, som patienten ikke besidder. For at handle moralsk ansvarligt og dermed som en autoritet i dette magtforhold, bør sygeplejersken, ifølge K. Martinsen, videregive denne merviden til patienten, så denne oplyses. Hvis dette ikke efterleves handler sygeplejersken autoritært, og patienten er derfor ikke informeret til at kunne træffe beslutninger om egen behandling (30) p. 134). I både kvalitative fund og rapporten blev det fundet, at pårørende og sygeplejersken begge havde et ønske om, at sygeplejersken tog initiativet til at oplyse dem om patientens tilstand. Dermed kunne den merviden videregives, som pårørende ikke besad. Dette kunne ofte ikke efterleves pga. tidsmæssigt bekneb, hvorfor sygeplejersken handlede moralsk uansvarligt. I artiklen havde man forsøgt at oplyse patienten og pårørende om behandlingsforløbet fra indlæggelsens begyndelse. Dette havde en positiv indvirkning på, i hvor høj grad patient og pårørende følte sig informeret om muligheder i behandlingsforløbet og derved inddraget (19) p. 214). Dette kunne styrke patientens autonomi og dermed dennes og pårørendes evne til at træffe informerede valg. Det blev fundet, at det havde positiv effekt, at sygeplejersken handlende moralsk ansvarligt, når denne mødte pårørende og tog initiativet til samarbejdet samtidig med, at patient og pårørende allerede fra indlæggelses begyndelse var informerede om behandlingsforløbet. Det kunne diskuteres, hvorvidt K. Martinsens tænkning omhandlende magt i relationen fuldstændig kunne efterleves i praksis, hvor idealet omkring, hvordan sygepleje burde udføres - Side-29- hindres af andre aspekter såsom tid og travlhed. Dette kunne have indflydelse på sygeplejerskens mulighed for at handle moralsk ansvarligt, da sundhedsvæsenets krav om effektivisering kunne gøre idealet, omkring dét Florence Nightingale beskriver som den perfekte sygepleje, uopnåeligt. Det kunne diskuteres om den ideale sygepleje skaber motivation for sygeplejersken eller om denne skaber en følelse af utilstrækkelighed, når den ikke fuldstændig kunne efterleves i praksis. Kvalitative fund viste, at flere informanter mente, at erfaring havde indflydelse på i hvor høj grad de havde mulighed for at inddrage pårørende. Sygeplejersken skulle som nyuddannet bruge tid på at finde svar og udføre sygeplejehandlinger, hvorved tiden til pårørendeinddragelse mindskes. Dog viste fundene, at ikke alle oplevede sygeplejerskens erfaring som betydningsfuld, men derimod førnævnte aspekter. Ifølge P. Benner har ekspertsygeplejersken en stor erfaringsbaggrund og derved en intuition om enhver sygeplejefaglig situation, hvorfor tiden ikke bruges på unødvendige overvejelser omkring behandlingsforløbet (4) p. 44). For den nyuddannede sygeplejerske er erfaringsbaggrunden ikke stor, hvorved der ikke besiddes noget sammenligningsgrundlag, hvorfor hver situation opleves som ny (4) p. 36). I kvalitative fund havde den erfarne sygeplejerske et indgående kendskab til sundhedsvæsenet og behandlingsforløbet, hvorfor tid ikke blev brugt på overvejelser omkring dette. Derimod skulle den nyuddannede sygeplejerske i enhver situation bruge tid på at få kendskab til det enkelte behandlingsforløb. I fundene blev det vist, at den erfarne sygeplejerske hurtigt kunne tage beskik af situationen og derved fornemme, hvordan pårørende agerede og forholdte sig. Sygeplejersken havde fagligheden til at aflæse deres behov og dermed måden hvorpå, pårørende mestrede situationen. P. Benner mener, at den erfarne sygeplejerske besidder flere kompetencer for at kunne yde holistisk sygepleje, da erfaringsbaggrunden har givet et sammenligningsgrundlag, hvorfor der er større kendskab til forskellige situationer. Dét, at yde holistisk sygepleje fordrer, ifølge P. Benner, at der bl.a. tages hensyn til betydningen af stress og mestring (38) p. 158). Der oplevedes en sammenhæng mellem kvalitative fund og P. Benners tanker omkring erfaring. Den erfarne sygeplejerske havde større mulighed for at aflæse pårørende samt tage hensyn til pårørendes stress og mestring. Dette stemte overens med tidligere udsagn, hvor det blev fundet, at sygeplejersken burde imødekomme pårørendes mestringsstrategi for at undgå stressfølelser i form af vrede og frustrationer. Det blev derfor udledt, at den erfarne sygeplejerske kunne have større mulighed for at tilgodese pårørendes mestringsstrategi. Dette kunne afhjælpe den mulige distance, vrede og frustrati- Side-30- oner hos pårørende kunne skabe. Den erfarne sygeplejerske kunne have større mulighed for at udnytte tiden, hvorved målet om den ideale sygepleje kunne blive mere realiserbart. 5.1.1 Opsummering af diskussionens resultater Ud fra kvalitative fund, empiri og teori kunne det udledes, at pårørendeinddragelse blev påvirket af sundhedsvæsenets opbygning samt tid og travlhed. Derudover fandtes det, at pårørendes krav om informationer kunne være svære at indfri både pga. tidsmæssigt bekneb og den enkeltes afdelings mangel på rum. Dette tilgodeså ikke pårørendes mestringsstrategi, hvorved stressfølelser som vrede og frustrationer kunne forekomme, hvilket dannede en mulig distance mellem sygeplejersken og pårørende. Sygeplejerskens erfaring kunne opleves som et positivt aspekt, da den erfarne sygeplejerske havde den fornødne viden om sundhedsvæsenet og tiden dermed kunne prioriteres til pårørendeinddragelse. Ydermere fandtes det, at sygeplejersken ønskede at efterleve et ideal om hvordan sygepleje burde udføres, men der blev stillet spørgsmål ved muligheden for dette i et sundhedsvæsenet, hvor fokus på effektivisering og udnyttelse af tiden var markant. 5.2 Diskussion af metode I følgende afsnit vil styrker og begrænsninger i anvendelse af metode, teori og empiri blive diskuteret. Samtidig vil validitet og overførbarhed af projektets fund blive belyst. 5.2.1 Metodens brugbarhed Dette projekt blev udarbejdet med afsæt i den kvalitative tilgang. Den kvalitative tilgang tager udgangspunkt i subjektive beskrivelser og holdninger (39). Denne tilgang blev anset som fordelagtig, da fokus i problemformuleringen var sygeplejerskens erfaringer og oplevelser ved pårørendeinddragelse. 5.2.1.1 Videnskabsteoretiske retninger Hermeneutikken blev valgt, da der fra projektets begyndelse var en forforståelse omkring emnet. Denne forforståelse blev gennem projektets udarbejdelse sat i spil, hvorfor nye delforståelser opstod. Gennem litteratursøgningen, udarbejdelse af interviewguide, interviews, analyse af empiri og teori, opstod der delforståelser og nye perspektiver omkring pårørendeinddragelse, som i samspil med forforståelsen for emnet dannede grundlag for en ny helhedsforståelse. Under udarbejdelsen af interviews blev hermeneutikken som eneste videnskabsteoretiske retning ikke anset anvendelig, da forforståelsen ønskedes sat i parentes for, at informanternes subjektive livsverden og de fænomener der opstod heri, kom til udtryk. Fænomenologien blev derfor anset anvendelig i samspil med hermeneutikken. - Side-31- 5.2.1.2 Begrundelsesformer I projektet blev der bl.a. taget udgangspunkt i den induktive begrundelsesform, da enkelte interviews blev foretaget med henblik på at udlede noget generelt, hvorfor fokus var kvalitative fund. I diskussionen blev den deduktive begrundelsesform anvendt, da valgt teori var styrende og der ønskedes indblik i den praktiske verden, informanternes livsverden, set ud fra et teoretisk synspunkt. Den induktive-deduktive begrundelsesform i dette projekt blev valgt, da kvalitative fund ønskedes set ud fra et teoretisk perspektiv. 5.2.1.3 Meningskondensering Kvale og Brinkmanns meningskondensering som analyseredskab blev benyttet for systematisk at reducere data. Dette redskab ligger op til den fænomenologiske retning, da meningsenheder ikke fortolkedes ud fra forforståelsen, men blot reduceredes til et mindre citat med samme betydning. Meningskondensering ligger op til den induktive begrundelsesform, da specifikke data ønskedes generelle. Hvis teori var ønsket styrende i analysen kunne Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning med fordel anvendes. Dog var ønsket i dette projekt informanternes subjektive erfaringer og oplevelser, hvilket understøttedes af meningskondenseringen ved, at specifikke fænomener i interviews blev inddelt i tre generelle hovedtemaer. 5.2.2 Teoriens brugbarhed R. Lazarus’ teori om mestringsstrategier omhandler alle menneskers måde at håndtere situationer. Denne fandtes derfor anvendelig for både pårørende og patienter. Der blev gjort overvejelser omkring anvendelsen af K. Martinsen og P. Benners tænkninger, da disse er omhandler patienter og sygeplejersker. Det mentes dog, at tænkningerne var anvendelige, da det fandtes, at pårørende blev anset som et væsentligt behov hos patienten. Desuden mener begge teoretikere, at der i sygepleje må tages udgangspunkt i et holistisk menneskesyn, hvorfor patientens omgivelser og sociale forhold bør tages i betragtning. 5.2.3 Empiriens brugbarhed 5.2.3.1 Artiklens validitet Ved anvendelse af artiklen ”Patient and family-centred care on an acute adult cardiac ward” vurderedes denne brugbar, da undersøgelsen foregik i England, hvor opbygningen af sundhedsvæsen var meget lig det danske (40). Ideelt ville en dansk artikel være at foretrække, da her ikke skulle tages højde for eventuelle kulturforskelle hvilket kunne øge artiklens overførbarhed i projektet. - Side-32- Der blev stillet spørgsmål ved om undersøgelsens metode, i form af spørgeskema, var den mest valide metode at indsamle kvalitative data på. Hertil kunne interviews være at foretrække, da disse kunne fremme dybdegående detaljer om den enkeltes livsverden. 5.2.3.2 Interviews Projektets overførbarhed kunne muligvis styrkes ved udarbejdelsen af flere interviews. Dog kunne kvalitative interviews nå et mætningspunkt, hvor interviews ikke tilføjede ny viden, hvorfor det blev valgt, at de fire udførte interviews var fyldestgørende (41) p. 133). Det kunne anses som en barriere, at ingen af projektets medlemmer havde erfaring med udførslen af interviews. Fundene kunne evt. være anderledes, hvis intervieweren havde erfaring med at stille uddybende spørgsmål, hvorfor flere perspektiver muligvis kunne komme til syne. Ligeledes blev der set kritisk på, om udarbejdelse af interviews blev påvirket af forforståelsen, hvorfor der kunne stilles spørgsmål ved, om interviewguiden var udformet, så eventuelle perspektiver udenfor forforståelsen havde mulighed for at komme til syne. - Side-33- 6.0 Konklusion I følgende afsnit vil der blive konkluderet på projektets resultater. Dette vil blive gjort ved, at besvare problemformuleringen: Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient? Konkluderende viste projektets resultater, at flere aspekter havde betydning for, sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse. Sundhedsvæsnets opbygning med fokus på effektivisering blev anset som en væsentlig faktor. Det blev fundet, at sygeplejersken ønskede at udføre den ideale sygepleje, men pga. tidsmæssigt bekneb kunne være nødsaget til at udføre nødsygepleje. Derfor kunne pårørende i behandlingsforløbet nedprioriteres, da tiden blev brugt på instrumentelle handlinger hos patienten. Ligeledes blev tiden fundet som et aspekt, hvor sygeplejerskens mulighed for at benytte det faglige skøn mindskes ved travlhed, og derved dét at handle til patientens bedste. Travlheden kunne skabe en distance, hvor både sygeplejersken og pårørende undlod at tage kontakten, hvilket oplevedes som et hæmmende aspekt ved pårørendeinddragelse. Udover tiden oplevedes det fysiske rum som et aspekt ved pårørendeinddragelse. Det blev fundet, at på afdelinger med flersengsstuer kunne fordybelse i den enkelte patient være en udfordring pga. forstyrrende elementer. I modsætning hertil blev det fundet, at enestuer blev anset som et positivt aspekt, hvor der var rum til private samtaler, og pårørende samtidig havde mulighed for at være hos patienten uden at blive oplevet som et forstyrrende element. Dette stemte overens med opbygningen af supersygehuse med primært enestuer, da patient- og pårørendeinddragelse var i højsæde. Det blev ligeledes fundet, at sygeplejersken ikke altid havde mulighed for at tilgodese pårørendes mestringsstrategi, i form af behov for informationer, hvorfor det blev fundet, at en forventningsafstemning ved indlæggelsens begyndelse kunne have positiv effekt. Dette kunne afhjælpe pårørendes mulige vrede og frustrationer. Ydermere blev det fundet, at den gode inddragelse indebar, at sygeplejersken tog initiativet og handlede moralsk ansvarligt ved at videregive informationer til patient og pårørende. Det konkluderedes, at sygeplejerskens erfaring blev set som et aspekt i forbindelse med pårørendeinddragelse, hvor den erfarne sygeplejerske havde et indgående kendskab til sundhedsvæsenet. Den nyuddannede sygeplejerske skulle derimod anvende tid til at øge kendskabet til dette, hvorved tiden til pårørendeinddragelse mindskes. Derudover havde den erfarne sygeple- Side-34- jerske et større sammenligningsgrundlag i enhver situation, hvilket medførte, at det var mindre tidskrævende at imødekomme pårørendes behov og dermed deres måde at mestre situationen på. Det blev konkluderet, at sygeplejersken fangedes i et dilemma mellem det ideal, der var opstillet ud fra teorier, og hvad der i praksis var muligt. Idealet, hvor der burde blive taget udgangspunkt i et holistisk menneskesyn, vanskeliggjordes af sundhedsvæsenets opbygning med effektivisering og hastighed i fokus. Der stilledes derfor spørgsmål ved, om idealet omhandlende den perfekte sygepleje, fuldstændig kunne efterleves i praksis, når dette dilemma opstod. - Side-35- 7.0 Perspektivering I projektets udarbejdelse blev der opnået en større forståelse for pårørendeinddragelse samt sygeplejerskens erfaringer herved. Det blev fundet, at forskellige aspekter havde betydning for, i hvor høj grad der var mulighed for inddragelse. Det blev overvejet gennem projektet, hvilke løsningsforslag, der i praksis kunne implementeres for at fremme pårørendeinddragelse. I diskussionen blev det fundet, at information om afdelingens struktur fra indlæggelsens begyndelse kunne have en positiv effekt på pårørendeinddragelse. For at imødekomme pårørendes ønske om information kunne det forslås at udarbejde en pjece omkring den enkelte afdelings struktur og opbygning. I denne kunne det være relevant at informere om normeringen af sygeplejersker i forskellige vagter, afdelingens rutiner samt besøgstider. Ligeledes blev det fundet, at pårørende havde forventninger og krav til sygeplejersken og sundhedsvæsenet, hvorfor udarbejdelsen af en pjece kunne imødekomme de forventninger og krav, der blev stillet. Samtidig kunne en forventningsafstemning ved indlæggelsens begyndelse, hvor pårørende, patient og sygeplejersken italesatte forventninger til hinanden og behandlingsforløbet, mindske distancen mellem parterne. Optimalt kunne det forslås, at forventningsafstemningen ville foregå 1-2 dage efter indlæggelsen, hvor det enkelte behandlingsforløb blev tilrettelagt ud fra patientens og pårørendes behov. Desuden viste fund, at den nyuddannede sygeplejerske kunne anvende mere tid på at undersøge behandlingsforløb, hvorved tiden prioriteres anderledes, end det oplevedes ved den erfarne sygeplejerske. Ved, som nyuddannet sygeplejerske, at italesætte dette overfor patient og pårørende kunne frustrationer og vrede muligvis undgås. Som fundene viste, var sygeplejersken under et stort tidspres, hvor effektivisering og hastighed var i højsæde. Dette kunne medføre, at forventningsafstemninger kunne opleves som vanskelige at implementere. Ifølge en undersøgelse var aktiviteten for en sygeplejerske steget med 40 % siden 2001, da hver enkelt sundhedsperson skulle løse flere opgaver (42). Aktiviteten bestod bl.a. i den øgede dokumentation, som indførslen af DDKM i 2005 medførte (43). Ifølge et nyt udspil fra SR-regeringen i 2015 blev det foreslået at udfase DDKM, da denne havde været under stærk kritik af både læger og sygeplejersker siden indførslen bl.a. pga. øget dokumentationskrav. I stedet ønskedes det at få formuleret nogle ambitiøse kvalitetsmål for udvalgte områder, herunder patient- og pårørendeinddragelse (43). Dette udspil med mindre krav om dokumentation kunne evt. afhjælpe sygeplejerskens travlhed, hvorved mere tid kunne anvendes på ovennævnte forslag til øget pårørendeinddragelse. Dog burde vigtigheden af, at kvaliteten af plejen opretholdes eller forbedres efter udfasningen af DDKM overvejes. Det kunne anses som en - Side-36- forbedring, hvis kvaliteten kunne opretholdes, når kravet om dokumentation mindskedes, hvorved mere tid bl.a. kunne prioriteres til pårørendeinddragelse. Det blev overvejet, hvorvidt inddragelse af kulturforskelle i dette projekt var relevant. Der var visse hensyn sygeplejerske burde tage i mødet med den etniske patient og dennes pårørende, herunder sprogbarrierer, pårørendes funktion, opfattelse af sygdom og religiøse overbevisninger (44) p. 31). Det blev dog overvejet, at kulturforskelle ville fordre andre aspekter ved pårørendeinddragelse, end dem dette projekt fandt frem til. Det blev fundet, at emnet krævede et projekt for sig for at give et dybdegående indblik, hvorfor dette blev fravalgt, men kunne give anledning til yderligere forskning. Dilemmaet omhandlende den ideale sygepleje i et effektiviseret sundhedsvæsen, kunne give anledning til yderligere forskning om hvorvidt idealet skaber motivation eller giver sygeplejersken en følelse af utilstrækkelighed, hvorved stressfølelser kunne forekomme. Dette projekt blev udarbejdet på baggrund af behandlingsforløb, hvor patient og pårørende ønskede pårørendeinddragelse. Der blev derfor taget udgangspunkt i, at pårørendeinddragelse oplevedes som et positivt aspekt for både pårørende, patient og sygeplejersken. Der blev dog gjort overvejelser omkring, at der i visse forløb ikke ønskedes pårørendeinddragelse, enten fra patienten eller pårørende. Der burde derfor i det enkelte behandlingsforløb tages hensyn til, hvorvidt pårørendeinddragelse var ønsket og i hvilket omfang. Yderligere forskning på området, omkring pårørendeinddragelse fra patientens perspektiv, kunne derfor anses som relevant, for at fastslå i hvilket omfang patienter ønskede inddragelse af deres pårørende. - Side-37- 8.0 References: (1) Løkke A. Kernekompetencer i humanistisk forskning i krop, sundhed og sygdom. In: Løkke A, editor. Kultur og sundhed : humanistisk forskning i krop, sundhed og sygdom Kbh.: Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation; 2005. p. 17-28. (2) Videnscenter, for brugerinddragelse - i sundhedsvæsnet. Hvad er pårørendeinddragelse? Available at: http://vibis.dk/hvad-er-paaroerendeinddragelse. Accessed 04/14, 2015. (3) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende. Kbh.; 2014. (4) Benner P. Dreyfusmodellen for tilegnelse af færdigheder, tilpasset sygeplejen. In: Benner P, editor. Fra novice til ekspert : mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 29-49. (5) Regeringen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Jo før - jo bedre : tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle. Kbh.; 2014. (6) Institut, for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. 2015; Available at: http://www.ikas.dk/DDKM.aspx. Accessed 05/26, 2015. (7) Institut, for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Patientens og pårørendes inddragelse som partnere. 2012; Available at: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.version.-Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generellepatientforløbsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.2.aspx. Accessed 03/26, 2015. (8) Søndergård Kristensen T, Dansk Sygeplejeråd. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. : Dansk Sygeplejeråd; 2013. (9) Storaker J. Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende. In: Mekki TE, Pedersen S, editors. Sygeplejebogen 1. Bind 1, 1. del. Patientologi - sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 2nd ed. Kbh.: Gad; 2007. p. 157-186. (10) Graubæk A. Indledning. In: Graubæk A, editor. Patientologi : at være patient. 1st ed. Kbh.: Gad; 2010. p. 13-20. - Side-38- (11) Benner P, Wrubel J. Et fænomenologisk syn på stress og mestring. In: Benner P, Wrubel J, editors. Omsorgens betydning i sygepleje : stress og mestring ved sundhed og sygdom. 3. bogklubudgave (1. udgave, 3. oplag) ed. Kbh.: Gyldendals Bogklubber; 2009. p. 81-128. (12) Foged M, Schulze S, Freil M, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amts Sygehusvæsen, Enheden for Brugerundersøgelser. Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb : en kvalitativ undersøgelse af pårørende til medicinske patienter. : H:S; 2007. (13) Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Danske Regioner (forening), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser : spørgeskemaundersøgelse 68.723 indlagte og 167.538 ambulante patienter. : Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden; 2014. (14) Becker D. Do hospitals provide lower quality care on weekends? 2007 Aug;42(4):15891612. (15) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Effektiv kommunal forebyggelse – med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Kbh.; 212. (16) EBSCO Industries. CINAHL. 2015; Available at: https://www.ebscohost.com/nursing/products/cinahl-databases/cinahl-complete. Accessed 04/27, 2015. (17) National Center for Biotechnology Information. PubMed. 2015; Available at: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK3827/#pubmedhelp.FAQs. Accessed 04/27, 2015. (18) Dansk Sygeplejeråd. Om Sygeplejersken. 2014; Available at: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Om-Sygeplejersken/Sider/Om-Sygeplejersken.aspx. Accessed 04/27, 2015. (19) Ewart L, Moore J, Gibbs C, Crozier K. Patient- and family-centred care on an acute adult cardiac ward. 2014 Februar;23(4):213-218. (20) British jon. BJN - British journal of nursing. 2015; Available at: http://info.britishjournalofnursing.com/why-bjn/. Accessed 04/08, 2015. - Side-39- (21) CASP. 2013; Available at: http://www.casp-uk.net. Accessed 0409, 2015. (22) Elo S, Kyngäs H. The qualitative content analysis process. 2008 04;62(1):107-115. (23) Birkler J. Forståelse. In: Birkler J, editor. Videnskabsteori : en grundbog Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005. p. 93-116. (24) Kvale S, Brinkmann S. Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler. In: Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 41-64. (25) Kvale S, Brinkmann S. Udførelse af interview. In: Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 143-162. (26) Kvale S, Brinkmann S. Introduktion til interviewforskning. In: Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 17-38. (27) Birkler J. Begrundelsesformer. In: Birkler J, editor. Videnskabsteori : en grundbog Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005. p. 66-82. (28) Kvale S, Brinkmann S. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. In: Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 79-98. (29) Kvale S, Brinkmann S. Interviewanalyser med fokus på mening. In: Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 223242. (30) Martinsen K. Tid, rum og travlhed. In: Martinsen K, editor. Løgstrup & sygeplejen. 1. udgave ed. Aarhus: Klim; 2012. p. 124-149. (31) Lazarus RS. Stress of følelser. In: Lazarus RS, editor. Stress og følelser - en ny syntese Kbh.: Akademisk Forlag; 2006. p. 43-67. (32) Den Store Danske Ordbog. Ideal. 2015; Available at: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ideal. Accessed 05/04, 2015. - Side-40- (33) Kirkevold M. Kapitel 4. In: Kirkevold M, editor. Sygeplejeteorier : analyse og evaluering. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2000. p. 90-107. (34) Benner P. At planlægge og organisere personalets arbejde og plejen i afdelingen. In: Benner P, editor. Fra novice til ekspert : mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 135-149. (35) Mediehuset DenOffentlige. Enestuer til alle på de nye supersygehuse. 2014; Available at: http://denoffentlige.dk/enestuer-til-alle-paa-de-nye-supersygehuse. Accessed 5/14, 2015. (36) Lazarus RS. Mestring. In: Lazarus RS, editor. Stress og følelser - en ny syntese Kbh.: Akademisk Forlag; 2006. p. 128-158. (37) Benner P. Rollen som hjælper. In: Benner P, editor. Fra novice til ekspert : mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 56-79. (38) Benner P. Konsekvenser for karrieudvikling og sygeplejeuddannelse. In: Benner P, editor. Fra novice til ekspert : mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 157-174. (39) Laustsen S, Dansk Sygeplejeråd. Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet : brug af kvalitetsmål og indikatorer. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; 2002. (40) Danske Regioner (forening). Erfaringer fra det engelske sundhedsvæsen 2015; Available at: http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/Om%20regionerne/Regionernes%20fr emtid/Erfaringer%20fra%20det%20engelske%20sundhedsvæsen.ashx. Accessed 14. maj, 2015. (41) Kvale S, Brinkmann S. Tematisering og design af en interviewundersøgelse. In: Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 119-142. (42) Bloch Kjeldsen S, Sommer C, Søgaard VY. Farlig travlhed. Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden. Det er de små ting, der gør hverdagen travl. " Jeg følte mig som et uinte- Side-41- ressant nummer i rækken". Hurtig handling satte stopper for opsigelser. Initiativer for et bedre arbejdsmiljø. Sygeplejersken 2015;115(6):22-39. (43) Sommer C. Flere bud på et bæredygtigt sundhedsvæsen. 2015 05/11;115(6):38-39. (44) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Version: 1,0 ed.: Sundhedsstyrelsen; 2012. Anvendt referencesystem: Vancover - Side-42- 9.0 Bilagsliste - 1) Dosisguide Side 1-3 2) Kvalitativ og kvantitativ CASP Side 4-15 3) Interviewguide Side 16-17 4) Brev til afdelingssygeplejerske Side 18 5) Samtykkeerklæring Side 19 6) Analyse af kvalitative fund Side 20-23 Side-43- Bilag 1 – Dosisguide Beskrivelse af emne: Navn: Eva Gejl Madsen, Julie Frederiksen & Simone Chemnitz Hold, modul: S12V, modul 14 Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Trine Søby Christensen Titel: Sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse – I et effektiviseret sundhedsvæsen Problemstilling: Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient? Stikord: Nurses, nursing, family nurse practioners, nurse practioners, family nursing, adult, patient centered care, caregivers Beskrivelse af søgestrategi: Database eller informations- Cinahl with FullText PubMed kilde: Begrundelse for valg af data- Cinahl er en af de største sund- Sundhedsfaglig database med base eller informationskilde: hedsfaglige databaser med ho- primært medicinske tidsskrifter vedsageligt artikler sygeplejefaglige men hvor sygepleje også er repræsenteret - !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!1!! ! Side!1! - Chinahl' Tema:' ! 1.!Nurse! ! 2.!Family!Nursing! ! 3.!Adult! Søgeord:! Nurses! Family'nurse' practitioners! Nurse'pracititioners! Nursing! Patient'centered'care! Caregivers! Family!nursing! Adult! ! ! ! ! ! ! Fritekst:' Hits:' Limtis:' ' Tema'1' "AND"'2'hits:' ' ! 168.798! ! ! ! Patient'!and! ! familycentered!care! ! ! !!!!!1.144.052! !!!2866! Puplikationsår:!2010'2015! Sprog:!Dansk!og!engelsk!! GeograLi:!Europa!! Aldersgruppe:!45'65+! !! !! 296! ! ! 59! Tema'1,'2' "AND"'3'hits:' ' ! Tema'1,'2,'3' ! !6! "AND"'limtis' ! hits:' ' ' !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!1! ! Side!2! PubMed' Tema:' Søgeord:! ! ! ! ! ! ! ! ! Fritekst:' ! 1.!Nurse! Nurses! Nursing! Family'nurse' practitioners! Nurse'pracititioners! ! ! 275.961! Hits:' Limtis:' ' Tema'1' "AND"'2'hits:' ' ! 2.!Family!Nursing! Patient'centered' care! Caregivers! Family!nursing! ! 3.!Adult! Adult! ! ! ! Patient'!and! familycentered!care! ! ! !!!299! ! !!!924.4084! Puplikationsår:!2010'2015! Sprog:!Dansk!og!engelsk! Aldersgruppe:!19!+! !! !! 108! ! ! Tema'1,2' 39! "AND"'3'hits:' ' ! ! Tema'1,'2,'3' !9! "AND"'limtis' ! hits:' ' ' - !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!1! ! Side!3! Bilag 2 CASP - Kvalitativ - 10 questions to help you make sense of qualitative research How to use this appraisal tool Three broad issues need to be considered when appraising the report of a qualitative research: • • • Are the results of the review valid? What are the results? Will the results help locally? The 10 questions on the following pages are designed to help you think about these issues systematically. The first two questions are screening questions and can be answered quickly. If the answer to both is “yes”, it is worth proceeding with the remaining questions. There is some degree of overlap between the questions, you are asked to record a “yes”, “no” or “can’t tell” to most of the questions. A number of prompts are given after each question. These are designed to remind you why the question is important. Record your reasons for your answers in the spaces provided. There will not be time in the small groups to answer them all in detail! ©CASP This work is licensed under the Creative Commons Attribution - NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported License. To view a copy of this license, visit http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/. www.casp-uk.net ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13 1 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! Side!4! Screening Questions 1. Was there a clear statement of the aims of the research? HINT: Consider • What was the goal of the research? • Why it was thought important? • Its relevance Yes • • • 2. Is a qualitative methodology appropriate? HINT: Consider • If the research seeks to interpret or illuminate the actions and/or subjective experiences of research participants • Is qualitative research the right methodology for addressing the research goal? • • Can’t tell No Der ses i sundhedsverdenen flere komplekse sygdomsbilleder, som kræver mere involvering af pårørende. Undersøgelser viser at inddragelse af pårørende viser fordele, men samtidig at de pårørende ofte føler sig udelukket fra de beslutninger, der tages under behandlingsforløbet Patient- and family-centred care (PFCC) er en model der indarbejder patientens og de pårørendes perspektiv i behandlingen – senest er denne model brugt på en børneafdeling og der ses derfor et behov for at teste modellen på en voksen afdeling. Yes Can’t tell No Metoden!brugt!er!både!kvalitativ!og!kvantitativ,!da! spørgeskema!blev!anvendt.!Dette!gav!mulighed!for! både!at!give!sin!mening!til!kende!og!samtidig!uddybe! dette!med!svar.!! Interview!kunne!også!være!anvendt! dataindsamlingsmetode,!da!dette!kunne!give! informanten!mulighed!for!at!give!sin!subjektive! mening!til!kende.!! Is it worth continuing? ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13 2 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!5! Detailed questions 3. Was the research design appropriate to Yes Can’t tell No address the aims of the research? • HINT: Consider • If the researcher has justified the research design (e.g. have they discussed how they decided which method to use)? • • • 4. Was the recruitment strategy appropriate to the Der bliver i spørgsmålene lagt vægt på respekt, samarbejde og støtte for at undersøge virkningen af PFCC Respekt omhandler det om patienten og de pårørende følte sig velkomne og anerkendt på afdelingen Samarbejdet blev undersøgt ved at spørge ind til de informationer, som var givet af personalet på afdelingen Støtte omhandlede det om patienten og på pårørende følte at sygeplejerskerne var en støtte under indlæggelsen Yes Can’t tell No aims of the research? HINT:Consider • If the researcher has explained how the participants were selected • If they explained why the participants they selected were the most appropriate to provide access to the type of knowledge sought by the study • If there are any discussions around recruitment (e.g. why some people chose not to take part) • • En hjerteafdeling blev valgt, da patientgruppen (oftest) fører til de ældre og tit indlægges med flere problematikker Inklusionskriterierne var patienter som indlægges på den specifikke afdeling og som havde pårørende som en tæt støtte ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13 3 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!6! 5. Was the data collected in a way that addressed Yes Can’t tell No the research issue? HINT: Consider • If the setting for data collection was justified • If it is clear how data were collected (e.g. focus group, semi-structured interview etc.) • If the researcher has justified the methods chosen • If the researcher has made the methods explicit (e.g. for interview method, is there an indication of how interviews were conducted, or did they use a topic guide)? • If methods were modified during the study. If so, has the researcher explained how and why? • If the form of data is clear (e.g. tape recordings, video material, notes etc) • If the researcher has discussed saturation of data • Spørgeskema blev valgt for at de spurgte følte sig mere anonyme og samtidig for at undgå bias fra intervieweren Der er før indførslen af PFCC blevet udsendt spørgeskemaer til 43 patienter og 63 af deres pårørende. (48 % blev returneret) Efter implementeringen af PFCC på afdelingen er der udsendt spørgeskemaer til 56 patienter og 68 pårørende (42 % blev returneret) • • 6. Has the relationship between researcher and participants been adequately considered? HINT: Consider • If the researcher critically examined their own role, potential bias and influence during (a) Formulation of the research questions (b) Data collection, including sample recruitment and choice of location • How the researcher responded to events during the study and whether they considered the implications of any changes in the research design Yes • Can’t tell No Der er gjort overvejelser i forhold til eventuelle bias ved brug af interview – de karaktertræk og evnerne ved intervieweren kan påvirke udfaldet af interviewet ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13 4 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!7! 7. Have ethical issues been taken into consideration? HINT: Consider • If there are sufficient details of how the research was explained to participants for the reader to assess whether ethical standards were maintained • If the researcher has discussed issues raised by the study (e.g. issues around informed consent or confidentiality or how they have handled the effects of the study on the participants during and after the study) • If approval has been sought from the ethics committee Yes • • • 8. Was the data analysis sufficiently rigorous? Can’t tell No For at sikre anonymitet blev der anvendt spørgeskema Der behøvede ikke accept fra ”formal ethical approval”, på trods af at den valgte patientgruppe kunne være sårbare, da de har behov for pårørendes involvering i behandlingen og der er derfor gjort etiske overvejelser omkring den valgte patientgruppe Undersøgelsen blev godkendt af oversygeplejersken og spørgeskemaerne blev godkendt af den etiske komite Yes Can’t tell No HINT: Consider • • • • • • If there is an in-depth description of the analysis process If thematic analysis is used. If so, is it clear how the categories/themes were derived from the data? Whether the researcher explains how the data presented were selected from the original sample to demonstrate the analysis process If sufficient data are presented to support the findings To what extent contradictory data are taken into account Whether the researcher critically examined their own role, potential bias and influence during analysis and selection of data for presentation • • • • En tematisk analyse blev benyttet ved analyse af de kvalitative data, mens en beskrivende statistisk metode blev brugt som analyseredskab ved de kvantitative data Der ses overordnede temaer i den kvalitative analysen, bl.a. at patienter og pårørende ønsker involvering i behandlingen og at en velkomst fra personalet på afdelingen har stor betydning for samarbejdet, men disse kunne betydeliggøres mere Ved de kvantitative data er der lavet tabeller der bl.a. viser patienters og pårørendes holdning til samarbejdet, informationer givet af personalet og hvor meget patienter og pårørende følte sig involveret i stuegang Især ved involveringen i stuegang så man forskel mellem patientens og de pårørendes holdning (patienterne følte sig klart mere involveret) ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13 5 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!8! 9. Is there a clear statement of findings? Yes Can’t tell No HINT: Consider • • • • If the findings are explicit If there is adequate discussion of the evidence both for and against the researchers arguments If the researcher has discussed the credibility of their findings (e.g. triangulation, respondent validation, more than one analyst) If the findings are discussed in relation to the original research question 10. How valuable is the research? HINT: Consider • • • If the researcher discusses the contribution the study makes to existing knowledge or understanding e.g. do they consider the findings in relation to current practice or policy?, or relevant research-based literature? If they identify new areas where research is necessary If the researchers have discussed whether or how the findings can be transferred to other populations or considered other ways the research may be used • Fundene i artiklen bruges både i analysen og diskussionen og der inddrages andet litteratur Der diskuteres i artiklen både hvordan der kan laves forbedringer i undersøgelsen, men også hvilke begrænsninger der ses Bl.a. havde der været flere patienter som var kognitivt påvirket i spørgeskemarunden efter udskrivelse, hvilket kan gøre at de har været mere afhængige af pårørendes hjælp • • • • • Fokusset i artiklen er ikke indlæggelsen på en hjerteafdeling, men på at patienter har komplekse sygdomsbilleder Derfor kan artiklens resultater overføres til andre afdelingen og er ikke kun anvendelige på en hjerteafdeling Især sårbare patienter og deres pårørende bør der overvejes , hvilke hensyn man som sygeplejerske skal tage sig ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! 6 ! - Side!9! Bilag 2 CASP – Kvantitativ 12 questions to help you make sense of cohort study How to use this appraisal tool Three broad issues need to be considered when appraising a cohort study: Are the results of the study valid? What are the results? Will the results help locally? (Section A) (Section B) (Section C) The 12 questions on the following pages are designed to help you think about these issues systematically. The first two questions are screening questions and can be answered quickly. If the answer to both is “yes”, it is worth proceeding with the remaining questions. There is some degree of overlap between the questions, you are asked to record a “yes”, “no” or “can’t tell” to most of the questions. A number of italicised prompts are given after each question. These are designed to remind you why the question is important. Record your reasons for your answers in the spaces provided. These checklists were designed to be used as educational tools as part of a workshop setting There will not be time in the small groups to answer them all in detail! ©CASP This work is licensed under the Creative Commons Attribution - NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported License. To view a copy of this license, visit http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/ www.casp-uk.net ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13 1 ! - !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! Side!10! (A) Are the results of the study valid? Screening Questions 1. Did the study address a clearly focused issue? HINT: A question can be ‘focused’ In terms of The population studied The risk factors studied The outcomes considered Is it clear whether the study tried to detect a beneficial or harmful effect? Yes - 2. Was the cohort recruited in an acceptable way? HINT: Look for selection bias which might compromise the generalisibility of the findings: Was the cohort representative of a defined population? Was there something special about the cohort? Was everybody included who should have been included? - - No Fokus var den gavnlige effekt af patient- og pårørendeinvolverende pleje. Både patienter og pårørende fik før og efter indførslen udleveret et spørgeskema. Yes - Can’t tell Can’t tell No De adspurgte var patienter, der på den ene eller anden måde var afhængig af pårørende under et indlæggelsesforløb. Det viste sig at flest patienter med hukommelsessygdomme og pårørende til disse svarede på spørgsmålene. Informanterne var medicinsk patienter og pårørende til disse Is it worth continuing? ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13 2 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!11! Detailed questions 3. Was the exposure accurately measured to Yes Can’t tell No minimise bias? - HINT: Look for measurement or classification bias: Did they use subjective or objective measurements? Do the measurements truly reflect what you want them to (have they been validated)? Were all the subjects classified into exposure groups using the same procedure - 4. Was the outcome accurately measured to Alle informanter havde samme vilkår under indlæggelse Der bruges spørgeskema til indsamling af data Yes Can’t tell No minimise bias? HINT: Look for measurement or classification bias: Did they use subjective or objective measurements? Do the measures truly reflect what you want them to (have they been validated)? Has a reliable system been established for detecting all the cases (for measuring disease occurrence)? Were the measurement methods similar in the different groups? Were the subjects and/or the outcome assessor blinded to exposure (does this matter)? " " Samme!metode!(spørgeskema)!blev! anvendt!før!og!efter!indførslen!! Deskriptive!statistik!blev!anvendt!til! analyse!af!kvantitative!data,!hvor! tematisk!analyse!blev!anvendt!ved! kvalitative!data!! ! ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13 3 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!12! 5. (a) Have the authors identified all important Yes - confounding factors? - List the ones you think might be important, that the author missed. - (b) Have they taken account of the confounding factors in the design and/or analysis? Yes ! No Can’t tell No List: " Kun halvdelen af de udleverede spørgeskemaer blev besvaret (både før og efter indførslen) HINT: Look for restriction in design, and techniques e.g. modelling, stratified-, regression-, or sensitivity analysis to correct, control or adjust for confounding factors 6. (a) Was the follow up of subjects complete Can’t tell Det er klargjort at patienter med hukommelsesproblemer kan have mere brug for pårørende Er der forskel på lange og korte indlæggelser? Det er beskrevet at det ikke vides hvilke tiltag der har været gavnlige. Yes Can’t tell No Yes Can’t tell No enough? (b) Was the follow up of subjects long enough? HINT: Consider The good or bad effects should have had long enough to reveal themselves The persons that are lost to follow-up may have different outcomes than those available for assessment In an open or dynamic cohort, was there anything special about the outcome of the people leaving, or the exposure of the people entering the cohort? - Spørgeskemaerne blev givet umiddelbart efter udskrivelse, så patienter og pårørende stadig havde erindring om forløbet. Der er omkring lige stor procentdel der har svaret før og efter indlæggelse. Der kan være nogle af dem der ikke har svaret der har andre meninger. - ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13 4 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!13! (B) What are the results? 7. What are the results of this study? HINT: Consider What are the bottom line results? Have they reported the rate or the proportion between the exposed/unexposed, the ratio/the rate difference? How strong is the association between exposure and outcome (RR,)? What is the absolute risk reduction (ARR)? 8. How precise are the results? - - - HINT: Look for the range of the confidence intervals, if given. - 9. Do you believe the results? HINT: Consider Big effect is hard to ignore! Can it be due to bias, chance or confounding? Are the design and methods of this study sufficiently flawed to make the results unreliable? Bradford Hills criteria (e.g. time sequence, dose-response gradient, biological plausibility, consistency) Resultatet er at flere følte sig velkomne, hørt, involveret og støttet efter indførslen af patient- og pårørendeinvolverende pleje. Der var flere patienter efter indførslen med hukommelsesproblemer, hvilket kunne give et andet resultat. Tabeller og statistikker viser ikke hvor meget bedre det er blevet. Kun hvor mange der synes det er blevet bedre. Hvilket tiltag der har haft gavnlig effekt, vides derfor ikke Yes - - - Can’t tell No Næsten alle informanter var efter indførslen mere tilfredse med inddragelse Informanterne der ikke havde svaret, kunne have andre meninger For at få en mere detaljeret undersøge kunne interviews være brugt som dataindsamlingsmetode ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13 5 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!14! (C) Will the results help locally? 10. Can the results be applied to the local population? HINT: Consider whether A cohort study was the appropriate method to answer this question The subjects covered in this study could be sufficiently different from your population to cause concern Your local setting is likely to differ much from that of the study You can quantify the local benefits and harms Yes - - 11. Do the results of this study fit with other available evidence? Can’t tell No Gruppen af informanter var repræsentative for de medicinske patienter og kan derfor generaliseres til andre medicinske afdelinger Generaliseres til patienter med stor afhængighed af pårørende Yes - - Can’t tell No Flere undersøgelser viser, at pårørende ikke føler sig involverede nok Flere undersøgelser laver forslag til hvordan man inddrager pårørende mere 12. What are the implications of this study for practice? HINT: Consider One observational study rarely provides sufficiently robust evidence to recommend changes to clinical practice or within health policy decision making For certain questions observational studies provide the only evidence Recommendations from observational studies are always stronger when supported by other evidence - - Indførslen af patient- og pårørende involverende pleje havde gavnlig effekt, men det vides ikke hvilke tiltag der kunne anbefales Der manglede understøttende forskning omhandlende hvilke tiltag der kunne øge pårørendeinddragelse på medicinske afdelinger ©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13 6 ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!2! ! - Side!15! Bilag 3 – Interviewguide Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Uddybende spørgsmål Hvad er sygeplejerskens hold- Kan du beskrive hvordan du ning til pårørendeinddragelse? oplever pårørende i dit arbejde? Hvordan ser du de pårørende som en resurse? Har du oplevet at pårørende har været en hindring i samarbejdet Hvilken betydning har pårøren- med patienten? deinddragelse på et patientforløb? - Hvem føler du tager initiativet til inddragelsen af den pårørende? Sygeplejersken eller den pårørende? Hvad mener du er god pårørendeinddragelse? Føler du at du i tilstrækkelig grad inddrager pårørende? Forskning viser at pårørende generelt ikke føler sig inddraget i Har du forslag til øget inddra- patientforløbet – Hvad tænker gelse? du det skyldes? Hvilke rammer og resurser på Føler du at du i tilstrækkeligt Hvis nej, hvilke årsager? Hvis ja, afdelingen påvirker inddragelsen grad inddrager de pårørende? hvordan? af den pårørende? Hvordan påvirker afdelingens forhold inddragelsen af pårø- !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!3! ! Side!16! rende? DDKM er et system der er med Hvis nej, søger du informationer til at udvikle det danske sund- om emnet? Hvis ja, hvordan hedssystem bl.a. ved hjælp af foregår det? akkrediteringsstandarder. Dette involverer vejledninger omkring hvordan pårørende bør inddrages i plejen af patienten – Er dette noget I er blevet introduceret for på afdelingen? Hvordan spiller sygeplejerskens Hvor mange år har du været på erfaring en rolle i inddragelsen afdelingen? - af den pårørende? Hvor mange år er det siden du blev uddannet? Hvordan føler du dig udrustet til at inddrage pårørende? Har du oplevet at sygeplejer- Hvis ja, hvordan? Hvis nej, tror skens erfaring spiller en rolle du erfaring spiller en rolle? ved inddragelse af pårørende? !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!3! ! Side!17! Bilag 4 – Brev til afdelingssygeplejersken - Brev til afdelingssygeplejersken og informanterne Vi er 3 sygeplejerskestuderende, som er i gang med vores bachelorprojekt på University College Nordjylland, Aalborg. Vi vil gerne undersøge medinddragelse af de pårørende i behandlingsforløbet af den medicinske patient og har brug for Jeres hjælp. Vores problemformulering lyder som følger: Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient? Vi har fundet litteratur omhandlende pårørendes holdninger og meninger omkring medinddragelsen, men vil også undersøge sygeplejerskens perspektiv og vil derfor høre om I vil deltage i et interview. Interviewene vil vare omkring 20 minutter og der vil minimum være 2 af os tilstede. I løbet af vores interview vil vi komme ind på forskellige emner, omhandlende pårørende i behandlingsforløbet af den medicinske patient. Herunder sygeplejerskens holdning til pårørendeinddragelse, hvordan rammer og resurser påvirker inddragelsen af den pårørende, hvad de pårørendes behov er og om sygeplejerskens erfaring spiller en rolle. Interviewes vil blive optaget, for at disse kan bruges i forbindelse med vores bachelorprojekt. Dog vil de blive destrueret efter brug, når opgaven er afleveret. Desuden medbringer vi samtykkeerklæring, som I skal underskrive, hvis I ønsker at deltage i vores undersøgelse. Disse er med til at sikre Jeres anonymitet og samtidig sikre, at I til enhver tid kan trække udtalelser tilbage, da deltagelse er frivillig. Vi glæder os til at komme på besøg hos er og mange tak fordi I stiller jer til rådighed. Venlig hilsen Simone Chemnitz, [email protected], 26111542 Eva Gejl, [email protected], 40826895 Julie Frederiksen, [email protected], 28997935 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!4! ! Side!18! Bilag 5 – Samtykkeerklæring Informeret samtykke til deltagelse i sundhedsfaglig bache-lorprojekt Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen, UCN Aalborg Vedrørende projekt: Bachelorprojekt Udarbejdet af: Eva Gejl Madsen, Julie Frederiksen & Simone Chemnitz Formålet med projektet: Formålet med projektet er, at undersøge sygeplejerskers holdning til inddragelse af pårørende i et behandlingsforløb. Projektets problemformulering: Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient? Erklæring fra forsøgsperson Jeg har fået tilstrækkelige information omkring projektets formål og ved at det er frivilligt at deltage og at jeg til en hver tid kan trække min samtykkeerklæring tilbage uden konsekvenser. Jeg er informeret om, at ingen oplysninger beskrives i sådan en form, at min identitet kan genkendes. Jeg ved at fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter brug. Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. Underskrift: Dato: Erklæring fra udearbejderne af projektet Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information omkring projektet. Jeg er overbevist om, at der er givet tilstrækkelig information til at forsøgspersonen kan træffe beslutning om deltagelse. Underskrift: 1 Dato: !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!5! ! Side!19! Bilag 6 – Analyse af kvalitative fund Meningsenhed Underkategori ' Mangel på ressourcer og tid (A) ' Hvordan tid og travlhed påvirker medinddragelse (A) ' Sygeplejerskens tid afhænger af tid (B) ' Inddragelse af pårørende tager tid (B) ' Tid påvirker inddragelse af pårørende (D) ' Feedback fra pårørende i forhold til informationer (A) ' Pårørendes involvering til stuegang (A) ' Afdelingens prioritering af inddragelse af pårørende (A) ' Pårørendes arbejdstider hindrer samarbejdet (A) Sundhedsvæse- ' Systemets opbygning skaber frustrationer i samarbejdet nets mellem sygeplejerske og pårørende (A) opbygning ' Stuegang kan ikke planlægges (B) ' Afdelingens formidling af viden omkring inddragelse og Tema Tid og travlhed sygeplejerskens ansvar (B) ' Afdelingens fokus på UTH og patientklager (B) ' Pårørendeinddragelse prioriteres ikke fra afdelingen og sy- Resurser geplejerskens side (C) ' Sundhedssystemet er forkert opbygget, hvor ressourcer er om dagen, hvor pårørende har tid om aftenen (D) ' Lægesamtaler (D) ' Pårørende stiller urimelige krav til behandlingssystemet. Dette øger også patienternes forventninger (D) ' Mangel på plads til private samtaler (A) ' Enestuer er positivt i forhold til pårørendeinddragelse (B) ' Enestuer giver mulighed for at pårørende kan være tilstede for patienten (C) ' Rammefaktorer Afdelingens forhold med overbelægning påvirker private samtaler (D) !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1!Bilag!6! ! Side!20! ' Pårørendes forventninger til sygeplejersken og systemet (A) ' Sygeplejerskens syn på pårørendeinddragelse (A) ' Sygeplejerskens definition på medinddragelse (A) Sygeplejerskens ' Fordele og ulemper ved pårørendeinddragelse i plejen (A) syn på pårørende ' Sygeplejerskens holdning til hvordan pårørende påvirker patientens forløb (B) ' Pårørende fylder meget (B) ' Sygeplejerskens definition af at pårørendeinddragelse er at gå dem i møde (B) ' Patienten prioriteres højere end pårørende (B) ' Forskellige patienter stiller forskellige krav til inddragelse af pårørende (C) ' Inddragelse skal ske på patientens præmisser (C) ' Patienten prioriteres højere end pårørende (C) ' Handlinger omkring patienten prioriteres højere end pårø- Samarbejde rende (C) mellem sy- ' Pårørende er tidskrævende, men også en ressource (D) ' Inddragelse af pårørende kan være en investering (D) geplejerske ' Hvis samarbejdet fungerer er pårørende en kæmpe ressour- og pårøren- ce (D) de ' Anerkendelse og information skaber god inddragelse – det skal ske til patientens bedste (D) ' Pårørendes rolle ifølge sygeplejersken (A) ' Samarbejde ved udskrivelse (A) ' Mere behov for inddragelse ved svære sygdomme, såsom demens (B) ' Fordele og ulemper ved inddragelse til stuegang (B)- ' Pårørende burde ses som en ressource fra sygeplejerskens Pårørendes rolle side (C) ' Pårørende ses som en vigtig informationskilde til forskellige grupper af patienter (C) !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!6! ! Side!21! ' Initiativ til medinddragelse af pårørende (A) Initiativ til pårø- ' Hvem tager initiativ til pårørendeinddragelse? (D) rendeinddragelse ' Informationer ved udskrivelse er vigtig (B) ' Pårørendes viden stiller større krav til sygeplejersken (B) Pårørendes ' Forskellige meninger blandt pårørende kan være en hin- ventninger for- dring i samarbejdet med sygeplejersken (C) ' Pårørende stiller høje krav til behandlingssystemet (D) ' Pårørende stiller krav til sygeplejersken på travle tidspunker (D) ' Urimelige krav stilles fra en pårørende ved udskrivelse af sin mor (D) ' Føler sygeplejersken føler sig udrustet til at inddrage pårørende (A) ' Sygeplejerskens erfaring (A) ' Sygeplejerskens erfaring spiller en rolle i mødet med den Sygeplejerskens krævende pårørende (B) erfaring ' - Faglighed, kendskab til systemet og det at rumme pårørende afhænger af erfaring (B) ' Mangel på erfaring kan være at man trækker sig fra inddra- Sygeplejer- gelsen af pårørende (D) ' Erfaring spiller en rolle – jo mere erfaring, jo mere viden skens erfa- om behandlingsforløbet (D) ring ' Overblik kommer med erfaring (D) ' Sygeplejersken stiller krav til sig selv i forhold til mødet ' med de pårørende og sansningen omkring patienten (B) Sygeplejerskens Sygeplejerskens kliniske blik skaber overblik over både pa- faglighed tient og pårørendes behov (B) !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!6! ! Side!22! ' - ' Kulturforskelle og sprogbarrierer kan være en holdning (C) Kulturforskelle ' Pårørendes manglende forståelse for systemet ved udskri- Spændingsfelt velse - primær og sekundær sektor (B) mellem primær- Sygeplejersken står i et spændingsfelt mellem primær- og og sekundærsek- sekundærsektor (B) tor Forslag til forbedringer i forhold til inddragelse af pårøren- Forslag til forbed- de (D) ringer ' ' Kultur påvirker syn på inddragelse (A) ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! '!Bilag!6! ! Side!23!
© Copyright 2024