1. No category

Bachelorprojekt-–-University-College-NordjyllandSygeplejerskeuddannelsen-–-S12V-–-Modul-14,-7.-SemesterVejleder:-Trine-Søby-Christensen--
Sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse
- i et effektiviseret sundhedsvæsen
___________________________________________________________________________
The Nurse’s opportunity to involve a patient’s relatives
- in an efficient health care system
Udarbejdet af:
Eva Gejl Madsen
Julie Østergaard Frederiksen
Simone Charlotte Chemnitz
-
Afleveringsdag: 4. juni 2015
Opgavens omfang inkl. mellemrum: 71.679
-
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010. !
Resumé
Inspirationen til dette projekt opstod ud fra oplevelser i praksis, både i Danmark og på et udlandsophold i Filippinerne, hvor en markant forskel i inddragelse af pårørende blev observeret. Dette dannede grundlag for undren, da undersøgelser viste en øget kvalitet og patienttilfredshed ved inddragelse af pårørende og der blev stillet spørgsmål til, hvorfor pårørendeinddragelse ikke havde samme fokus i det danske sundhedsvæsen, som det oplevedes i Filippinerne. Dette dannede baggrund for projektets problemformulering, omhandlede aspekter ved
sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse.
Med udgangspunkt i den fænomenologisk-hermeneutiske retning blev fire kvalitative individuelle interviews udarbejdet med en semistruktureret interviewguide. Ved analyse af interviews blev meningskondensering benyttet. Resterende empiri blev analyseret med inspiration
af indholdsanalyse, hvorefter fundene fra analysen blev diskuteret med relevant teori.
Konkluderende blev det fundet at aspekterne: tid og travlhed, samarbejde mellem sygeplejerske og pårørende, samt sygeplejerskens erfaring, havde betydning for i hvilken grad sygeplejersken havde mulighed for at inddrage pårørende.
Abstract
The inspiration for this project occurred from experiences acquired, both in Denmark and in
the Philippines. In terms of the involvement of the patient’s relatives a great difference was
observed, which raised the question of which aspects influenced the nurse's opportunity to
involve a patient’s relatives in the Danish health care system.
Based on the phenomenological-hermeneutical direction four semi-structured qualitative interviews were carried out. To analyse the interviews condensation of meaning was used. Additionally, the remaining empirical data were analysed using, content analysis as an inspiration. Findings were discussed, in regard to relevant theory.
Results showed that several aspects were relevant to the degree of which the nurse had the
opportunity to involve a patient’s relatives in a course of treatment. Overall time, collaboration between nurses and relatives, as well as the nurse's experience were found to be aspects
which impacted the nurse’s opportunity to involve a patient’s relatives.
-
Side-2-
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ..................................................................................................................................... 5
1.1 Begrebsafklaring ........................................................................................................................ 5
2.0 Problembeskrivelse ...................................................................................................................... 6
2.1 Samfundets perspektiv ............................................................................................................... 6
2.2 Sygeplejerskens perspektiv........................................................................................................ 7
2.3 Patientens perspektiv ................................................................................................................. 7
2.4 Pårørendes perspektiv ................................................................................................................ 8
2.5 Afgræsning ................................................................................................................................ 8
2.6 Problemformulering................................................................................................................... 9
3.0 Metode ......................................................................................................................................... 10
3.1 Litteratursøgning ..................................................................................................................... 10
3.1.1 Argumentation for valg af videnskabelig artikel ............................................................................ 11
3.1.2 Argumentation for valg af forskningsrapport ................................................................................. 11
3.1.3 Argumentation for valg af indholdsanalyse .................................................................................... 11
3.2 Kvalitativ tilgang ..................................................................................................................... 11
3.2.1 Beskrivelse af videnskabsteoretisk retning ..................................................................................... 12
3.2.1.1 Fænomenologien ..................................................................................................................... 12
3.2.1.2 Hermeneutikken ...................................................................................................................... 12
3.2.2 Dataindsamling ............................................................................................................................... 12
3.2.2.1 Etiske overvejelser omkring interview .................................................................................... 13
3.2.3 Kvalitativ analyseredskab ............................................................................................................... 13
4.0 Analyse ........................................................................................................................................ 14
4.1 Kvalitative fund ....................................................................................................................... 14
4.1.1 Resurser ........................................................................................................................................... 14
4.1.1.1 Sundhedsvæsenets opbygning ................................................................................................. 14
4.1.1.2 Tid og travlhed ........................................................................................................................ 15
4.1.1.3 Rammefaktorer ........................................................................................................................ 16
4.1.2 Samarbejde mellem pårørende og sygeplejersken .......................................................................... 17
4.1.2.1 Pårørendes rolle ....................................................................................................................... 17
4.1.2.2 Sygeplejerskens syn på pårørende ........................................................................................... 17
4.1.2.3 Pårørendes forventninger ........................................................................................................ 18
4.1.3 Sygeplejerskens erfaring ................................................................................................................. 19
4.1.3.1 Sygeplejerskens erfaring ......................................................................................................... 19
4.1.3.2 Sygeplejerskens faglighed ....................................................................................................... 20
4.1.4 Opsummering af kvalitative fund.................................................................................................... 21
4.2 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori ........................................................................... 22
-
Side-3-
4.2.1 Rammer og resurser ........................................................................................................................ 22
4.2.2 Samarbejde mellem pårørende og sygeplejerske ............................................................................ 22
4.2.3 Sygeplejerskens erfaring ................................................................................................................. 22
4.3 Indholdsanalyse af videnskabelig artikel ................................................................................. 23
4.4 Indholdsanalyse af forskningsrapport ...................................................................................... 24
5.0 Diskussion ................................................................................................................................... 25
5.1 Diskussion af kvalitative fund, empiri og teori ....................................................................... 25
5.1.1 Opsummering af diskussionens resultater ....................................................................................... 31
5.2 Diskussion af metode............................................................................................................... 31
5.2.1 Metodens brugbarhed ...................................................................................................................... 31
5.2.1.1 Videnskabsteoretiske retninger ............................................................................................... 31
5.2.1.2 Begrundelsesformer................................................................................................................. 32
5.2.1.3 Meningskondensering ............................................................................................................. 32
5.2.2 Teoriens brugbarhed........................................................................................................................ 32
5.2.3 Empiriens brugbarhed ..................................................................................................................... 32
5.2.3.1 Artiklens validitet .................................................................................................................... 32
5.2.3.2 Interviews ................................................................................................................................ 33
6.0 Konklusion .................................................................................................................................. 34
7.0 Perspektivering .......................................................................................................................... 36
8.0 References:.................................................................................................................................. 38
9.0 Bilagsliste .................................................................................................................................... 43
-
Side-4-
1.0 Indledning
Vores modul 13 blev afviklet som et udlandsophold på et hospital i Filippinerne. Her oplevede vi ikke bare en anden kultur, men også en anden holdning til dét at være patient og pårørende. I Filippinerne var pårørende involveret i plejen og omsorgen omkring patienten, i et
omfang der lå langt fra dét, der kendtes fra kliniske praktikker i Danmark. I Filippinerne var
pårørende indlagt med patienten og havde bl.a. det fulde ansvar for den personlige hygiejne.
Den kulturelle kontekst, hvor man opvokser, påvirker måden, hvorpå mennesket forstår kroppen, sundhed og sygdom (1) p. 18). Udviklingen af menneskets identitet sker altid i sociale og
kulturelle sammenhænge. I denne proces er kroppen altid central og måden hvorpå man ser
sig selv og sygdom afhænger af de sammenhænge de opleves i (1) p. 23). I Filippinerne oplevedes det, hvordan fælleskabet omkring de enkelte patienter var stærkt, og hvordan pårørende
gjorde en ære i at vise omsorg og tage sig af de syge.
Ovenstående viden og erfaring skabte undren omkring, hvilke sygeplejefaglige aspekter, der
havde betydning for pårørendeinddragelse, og hvorfor pårørendeinddragelse ikke prioriteredes højere i det danske sundhedsvæsen.
1.1 Begrebsafklaring
• Pårørendeinddragelse: Kunne anses som to dimensioner: Patientens forløb, hvor pårørende under indlæggelse oplevedes som en støtte for patienten, og pårørendes egne
behov (2).
• Den gode inddragelse: Dækkede det, at sygeplejersken tog hensyn til den enkelte patient og pårørende i den givne situation (3).
•
Erfaren sygeplejerske: En sygeplejerske, som havde et instinktiv tag på enhver sygeplejefaglig situation (4) p. 44).
•
Nyuddannet sygeplejerske: En sygeplejerske, som ydede en acceptabel sygeplejefaglig
indsats, men kunne dygtiggøre sig indenfor faget (4) p. 36).
-
Side-5-
2.0 Problembeskrivelse
I nedenstående afsnit vil der blive redegjort for pårørendeinddragelse oplevet i forskellige
perspektiver.
Figur 1 – Samfundets, sygeplejerskens, patientens samt pårørendes perspektiv ved pårørendeinddragelse
Samfundet, sygeplejersken, patienten samt pårørende havde indflydelse på i hvor høj grad
pårørendeinddragelse var muligt i det enkelte behandlingsforløb, hvilket illustreres i figur 1.
2.1 Samfundets perspektiv
Ifølge en undersøgelse var både pårørende og patienter interesserede i at øge inddragelse af
pårørende, og begge parter ønskede dermed pårørende mere involverede i behandlingsforløb.
I 2014 afsatte regeringen 300 millioner kroner for at øge inddragelse i behandlingsforløb (5)
p. 30). Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et system, der er med til at udvikle kvaliteten
af behandlingen på tværs af sundhedssektorer vha. akkrediteringsstandarder (6). Kvalitet var
bl.a., at skabe et kontinuerligt og koordineret behandlingsforløb. Der fandtes dokumentation
for, at inddragelse af pårørende, ikke blot øgede tilfredsheden og livskvaliteten hos patienter,
men også kunne øge patientsikkerheden og forbedre behandlingsresultater (7).
Dansk Sygeplejeråd udarbejdede i 2013 en rapport om sygeplejerskers arbejdsmiljø. Her blev
det klargjort, at sygeplejersker havde en stor arbejdsmængde, højt arbejdstempo og høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Det fandtes, at 23,3 % af adspurgte sygeplejersker ikke nåede alle
arbejdsopgaver i løbet af en vagt (8) p. 25). I rapporten var fokus, at sygeplejerskens job påvirkedes af mindsket indlæggelsestid, som var reduceret fra ca. 30 til 4 dage over en årrække.
Dette gjorde, at sygeplejersken mødte mange patienter og pårørende, som krævede informationer og koordinering under forløbet. På trods af, at der i forhold til tidligere var ansat flere
-
Side-6-
sygeplejersker per hospitalsseng, blev der stillet større krav til kommunikation og koordinering i behandlingsforløb. Hvor der i 1930 var 15.000 ansatte i sundhedsvæsenet, 5000 sygeplejersker, var der i 2012 sket en øgning til 102.000 ansatte, hvoraf 35.000 var sygeplejersker
(8) p. 15).
Når undersøgelser viste en øget tilfredshed og en bedring af behandlingsforløbet, ved pårørendeinddragelse, blev der stillet spørgsmål ved, hvorfor der oplevedes et manglende fokus
herpå.
2.2 Sygeplejerskens perspektiv
Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen kunne sygeplejerskens møde med pårørende have stor
betydning for behandlingsforløbet. Det var vigtigt, at sygeplejersken anderkendte pårørende
som en resurse i patientens liv, men også overvejede om pårørende selv kunne have brug for
støtte (9) p. 13). En undersøgelse viste, at det var vigtigt, at sygeplejersken havde de rette
kompetencer til at inddrage pårørende. Derudover skulle sygeplejersken også kunne se meningen med inddragelsen af pårørende for at have det rette engagement til opgaven. På trods
af dette berettede mange pårørende, at de ikke oplevede at blive involveret tilstrækkeligt eller
få den fornødne støtte samt informationer fra sygeplejersken (3) p. 16). Ifølge en undersøgelse, kunne kommunikationen mellem sygeplejersken, patient og pårørende være utilstrækkelig.
Det var derfor vigtigt, at der blev taget hensyn til den enkeltes livsverden og samtidig, at
kommunikationen fungerede som en ligeværdig dialog. Den gode inddragelse omhandlede
bl.a., at man som sygeplejerske formåede at videreformulere sin ekspertviden om sygdommen
(3) p. 18).
Der var forskellige aspekter, sygeplejersken burde anerkende i inddragelse af både patient og
pårørende i behandlingsforløbet. Der blev derfor stillet spørgsmål ved, hvad den enkelte patient havde brug for, når sygdom rammer.
2.3 Patientens perspektiv
Begrebet ”patient” stammer fra latin og betyder dét at være lidende og samtidig at være under
behandling (10) p. 13). Når en person blev ramt af sygdom, ændredes livet fra det vante, og
man måtte anerkende en ny situation (9) p. 159). Dét at blive syg betød, at man skulle vænne
sig til en ny rolle – patientrollen. I denne var der forventninger til sygeplejerskens kompetencer, da man blev afhængig af andres viden og støtte. Ifølge teolog K. E. Løgstrup lever alle
mennesker i relation med andre og i en situation med sygdom forstærkes afhængigheden af
-
Side-7-
denne relation (9) p. 160). Først ved sygdom og de symptomer der fulgte med, blev man bevidst om kroppen og dens mange funktioner (9) p. 160). Ifølge Benner og Wrubel er alle født
med en kropslig intelligens. Denne involverer ubevidste handlinger og sansninger, som man
ikke er bevidste om. I det øjeblik kroppen ikke fungerer ved sygdom, bliver man klar over den
kropslige intelligens og begynder at reflektere over, hvorfor denne er mistet (11) p. 66-67).
Når en patient blev ramt af sygdom, forstærkes afhængigheden af andre. Der blev derfor stillet spørgsmål ved, hvilken rolle pårørende kunne have i et behandlingsforløb.
2.4 Pårørendes perspektiv
Pårørende blev ikke nødvendigvis anset som et nærtstående familiemedlem, men som personer, der havde nærmest tilknytning til patienten. Det var derfor kun patienten, som kunne afgøre hvem nærmeste pårørende var (12) p. 9). En undersøgelse viste, at langt størstedelen af
pårørende ønskede at blive inddraget i behandlingsforløbet. De ønskede at blive inddraget for
patientens, men også for sygeplejerskens skyld, da de kunne bidrage med viden (13) p. 27).
Mange pårørende følte, at de skulle tage ansvar for at blive inddraget, men havde dog også en
vis forventning om, at sygeplejersken inddragede dem. Gennemgående for pårørende var, at
de savnede mere inddragelse, og frustrationer kunne opstå over manglen herpå (12) p. 24).
Det blev anset som en barriere for pårørendeinddragelse, at pårørende ikke kunne være tilgængelige i hverdage, hvor beslutninger blev taget og undersøgelser udførtes (12) p. 25). Når
pårørende havde tid til at besøge patienten var det oftest i weekenden og om aftenen, hvor
sygehuset fungerede på et lavere blus (14) p. 1591).
Når det blev fundet, at pårørende ønskede at blive inddraget mere i behandlingsforløbet, blev
der stillet spørgsmål ved, hvilke sygeplejefaglige aspekter der kunne have indvirkning på muligheden for dette.
2.5 Afgræsning
Ud fra ovenstående perspektiver blev det fundet, at pårørende blev anset som en vigtig resurse
i et behandlingsforløb, men blev trods dette ikke inddraget i det omfang patient og pårørende
ønskede det. I DDKM blev det fundet, at der var et samfundsmæssigt ønske om, at pårørende
skulle inddrages mere, hvilket stemte overens med de ovenstående udsagn. På trods af dette
blev der i klinikken observeret et manglende fokus herpå. Det blev fundet i ovenstående perspektiver, at adskillige undersøgelser omhandlende pårørendes ønske om inddragelse i deres
kæres behandlingsforløb, var udført. En indledende litteratursøgning viste dog, at sygeplejer-
Side-8-
skens perspektiv på pårørendeinddragelse, kun i et begrænset omfang var undersøgt, hvorfor
dette blev anset som en relevant problemstilling.
I dette projekt var fokus hvilke aspekter, der påvirkede sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse på en medicinsk afdeling. Afgrænsningen til indlagte voksne, medicinske patienter blev valgt, da der i Danmark bliver flere indlagte med kroniske, medicinske sygdomme
og disse blev anset som mere afhængige af deres pårørende (15) p 79).
For at undersøge problemstillingen var det nødvendigt at belyse, hvilke aspekter, der kunne
have indflydelse på sygeplejerskens mulighed for at inddrage pårørende i et behandlingsforløb.
Overstående afgrænsning gav anledning til den følgende sygeplejefaglige problemformulering:
2.6 Problemformulering
Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse i
behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient?
-
Side-9-
3.0 Metode
I nedenstående afsnit vil en litteratursøgningsproces kort beskrives, hvorefter argumentation
for valg af videnskabelig artikel og forskningsrapport præsenteres samt redegørelse for valg af
indholdsanalyse. Derudover vil valget af den kvalitative tilgang beskrives, herunder udformningen af interviews og anvendt videnskabsteoretisk retning. Afslutningsvist vil Kvale og
Brinkmanns meningskondensering som analyseredskab blive beskrevet.
Nedenstående figur illustrerer overblik over anvendte metoder i projektets proces, herunder
videnskabsteoretiske retninger, begrundelsesformer samt formål med disse.
Figur 2 – Oversigt over metodens proces med angivelse af videnskabsteoretisk retning, begrundelsesform samt formål
Proces'
Videnskabsteoretiske'
retninger'
Begrundelsesformer'
Litteratursøgning-
Hermeneutiske-retning---
Interviewguide-
FænomenologiskVhermeneutisk-induktiv-begrundelsesform-
Interviews-
FænomenologiskVhermeneutisk-Induktive-begrundselsform--
Analyse-
FænomenologiskVhermeneutisk-Induktiv-begrundelsesform-
Diskussion-
Hermeneutiske-retning-Deduktiv-begrundelsesform-
Formål'
Forforståelsen-spillede-ind-ved-valg-afartikel-Fokus-var-informantens-subjektivelivsverden-V-spørgsmål-dannet-ud-fraforforståelse-SpeiciWikke-fænomener-i-fokusInformantens-erfaringer-og-oplever-Vuddybende-spørgsmål-ud-frainterviewerens-forforståelse-SpeciWikke-data-fra-interviews-i-fokusFund-reduceres-uden-meningændringForforståelsen-havde-betydning-fordannelsen-af-underkategorier-SpeciWikke-fænomener-blev-generelleForforståelse-anvendes-for-viadelforståelser-at-komme-frem-til-en-nyhelhedsforståelseFund-blev-testet-med-generel-teori-
3.1 Litteratursøgning
Litteratursøgningsprocessen inkluderede søgninger i databaserne CINAHL, PubMed, Sygeplejersken og Google. PubMed og CINAHL blev anvendt for at finde evidens- og forskningsbaserede artikler, da det er sundhedsfaglige databaser med tidskrifter om bl.a. sygepleje
(16,17). I disse blev en systematisk søgning med relevante søgetermer fra problemformuleringen foretaget. Der blev taget højde for inklusions- og eksklusionskriterier i søgningerne. Se
bilag 1 - dosisguide for nærmere udspecificering af fundet videnskabelig artikel. Sygeplejersken.dk er en fagdatabase med dansksprogede artikler, hvor størstedelen ikke er evidensbaserede (18). Denne blev benyttet for at finde baggrundsviden og der blev taget højde for kilde-
-
Side-10-
kritik. Google blev benyttet for at finde bl.a. Sundhedsloven, nationale brugerundersøgelser
og DDKM.
3.1.1 Argumentation for valg af videnskabelig artikel
Artiklen Patients- and family-centred care on an acute adult cardiac ward (19) blev valgt, da
denne omhandlede pårørendes ønske om medinddragelse i plejen af voksne, medicinske patienter. Artiklen blev anvendt til at belyse, hvordan indførslen af patient- og pårørendeinvolverende pleje havde en positiv indvirkning på samarbejdet mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Artiklen blev publiceret i tidsskriftet British Journal of Nursing i 2014 og omhandlede en undersøgelse på et britisk hospital. Tidsskriftet blev skrevet af sygeplejersker og alle
forsknings- og evidensbaserede artikler var peer-reviewed (20). Artiklen udledte både kvalitative og kvantitative resultater, hvorfor analyseredskabet Critical Appraisal Skills Programme
(CASP) (21) blev anvendt for at undersøge artiklens validitet, reliabilitet og overførbarhed.
Artiklen blev fundet anvendelig ud fra CASP (Bilag 2).
3.1.2 Argumentation for valg af forskningsrapport
I den indledende litteratursøgning blev der foretaget en bred Google-søgning på emnet ”pårørendes holdninger til inddragelse i et behandlingsforløb.” I den forbindelse fandtes rapporten
”Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb”,
som er udarbejdet af Enhed for Brugerundersøgelser (12). Denne blev valgt, da den havde til
formål at formidle viden om pårørendes oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet, samt skabe
en forståelse for deres forventninger og behov. Formålet var at belyse, hvordan sygeplejersker
kunne forbedre og sikre den oplevede kvalitet for pårørende (12).
3.1.3 Argumentation for valg af indholdsanalyse
Indholdsanalysen blev foretaget af videnskabelig artikel samt forskningsrapport med inspiration af Elos og Kyngäs’ indholdsanalysemodel (22). Denne bestod af redegørelse for formål,
metode og resultater, hvilket kunne fastslå relevans samt autenticitet og dermed sikre sammenhæng til projektets problemformulering.
3.2 Kvalitativ tilgang
I nedenstående afsnit vil den videnskabsteoretiske retning, dataindsamlingsmetode i form af
interviews, samt etiske overvejelser blive fremstillet. Afslutningsvist vil analyseredskabet, i
form af Kvale og Brinkmanns meningskondensering, blive beskrevet.
-
Side-11-
3.2.1 Beskrivelse af videnskabsteoretisk retning
3.2.1.1 Fænomenologien
Ved fænomenologien skabes en bevidsthedsforståelse af de oplevelser, som opleves af et andet menneske. Der blev taget afsæt i Edmund Husserls udlægning af fænomenologien (23) p.
104). Husserl beskriver, at han ser den menneskelige bevidsthed som en relation til noget andet (23) p. 104). Med dette mener han, at bevidstheden altid er rettet mod noget og består af
en relation mellem dén, som oplever, og dét som opleves og ikke bør adskilles. Husserl mener, at vi lever i livsverdener, hvor vi oplever og erfarer subjektivt (23) p. 106).
3.2.1.2 Hermeneutikken
Ved benyttelse af hermeneutikken ønskes det at opnå ny viden ved at sætte forforståelsen i
spil. Der blev taget udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers beskrivelse af hermeneutikken
(23) p. 95). For at opnå ny viden og forståelse er det nødvendigt, at man tør sætte forforståelsen i spil (23) p. 96). For at skabe en ny forståelse skal man forstå baggrunden for den forståelse man havde, hvorved der opstår et sammenspil mellem delforståelser og helhedsforståelsen. Gadamer pointerer således, at man ikke kan forstå noget nyt uden ens forforståelse inddrages, hvorved en horisontsammensmeltning forekommer (23) p. 98-99).
3.2.2 Dataindsamling
I litteratursøgningen blev der fundet manglende viden om sygeplejerskens perspektiv ved
pårørendeinddragelse, hvorfor interviews som dataindsamlingsmetode blev valgt. Det kvalitative interview blev valgt, da dette tog udgangspunkt i beskrivelsen af den oplevede verden set
ud fra informanternes livsverden (24) p. 41). Ved informanten forstås den person, der interviewes. Individuelle interviews blev valgt, hvortil en semistruktureret interviewguide blev
udarbejdet med forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål samt uddybende spørgsmål (Bilag
3). Forskningsspørgsmål blev dannet ud fra antagelser om aspekter, der påvirkede sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse, hvorefter interviewspørgsmål blev formet. På den
måde sikredes en sammenhæng mellem de spørgsmål, der blev stillet samt relevansen til problemformuleringen (25) p. 151) (Bilag 3). Individuelle interviews begyndte med et åbent
spørgsmål for at skabe en stemning, hvor informanten følte sig tryg til at beskrive oplevelser
og erfaringer (25) p. 151). Spørgsmålene til interviewguiden var formuleret således, at forforståelsen omkring pårørendeinddragelse var forsøgt sat i parentes for at opnå et indblik i den
enkeltes sygeplejerskes erfaringer og oplevelser med pårørendeinddragelse. En fænomenologisk-hermeneutisk retning blev derfor valgt, da informantens egne subjektive oplevelser og
-
Side-12-
holdninger omkring emnet ønskedes (26) p. 19) og samtidig gav forforståelsen anledning til
uddybende spørgsmål (23) p. 98).
Den induktive begrundelsesform blev anvendt ved udformning af interviewguiden, da der ved
denne begrundelsesform forstås, at der undersøges generelle fænomener, som derefter gøres
alment gældende. Da generelle spørgsmål om pårørendeinddragelse blev stillet for at undersøge specifikke fænomener oplevet af den enkelte sygeplejerske, blev denne begrundelsesform anset anvendelig. Desuden skaber denne begrundelsesform mulighed for at opnå ny viden (27) p. 69).
3.2.2.1 Etiske overvejelser omkring interview
Skiftlig deltagelse omhandlende projektet blev udleveret (Bilag 4), hvorefter skriftlig informeret samtykke fra informanterne blev indhentet (Bilag 5). Det blev påpeget, at informanterne til enhver tid kunne tilbagetrække deres samtykke (28) p. 81). Desuden blev det overvejet,
at én af projektgruppens medlemmer kendte informanterne, hvorfor vedkommende ikke var til
stede under interviews. Under transskriptionen blev der taget hensyn til, at informanternes
identitet beskyttedes, så interviews ikke kunne få personlige konsekvenser (28) p. 92). Dette
blev gjort ved at anonymisere afdelingen, når denne nævntes i interviews.
Ved analysen blev der taget hensyn til, at den transskriberede tekst kunne være illoyal overfor
det mundtlige udsagn, hvorfor der benyttedes både lydfil og transskribering (28) p. 81).
3.2.3 Kvalitativ analyseredskab
Som analyseredskab blev Kvale og Brinkmanns meningskondensering benyttet. Denne form
for analyse omfatter fem trin og indebærer, at informantens formuleringer forkortes med udledninger af kortere citater. I trin et blev transskriptionerne læst og gennemlyttet grundigt for
at sikre forståelsen af helheden. Herefter udledtes i trin to meningsenheder ud fra den fulde
tekst, hvorved betydningen af det oprindelige citat bevaredes. Trin tre omhandlede dannelsen
af underkategorier ud fra meningsenhederne. Trin fire bestod i at sikre, at underkategorierne
var relevante i forhold til projektets problemformulering. Der blev derfor stillet spørgsmål ved
relevansen af de enkelte underkategorier. Til sidst udledtes hovedtemaer i trin fem. Disse blev
understøttet af citater fra transskriptionerne for at sikre, at helhedsforståelsen var bevaret (29)
p. 228). Dette analyseredskab blev valgt, da datamængden fra interviews naturligt reduceredes
samtidig med, at betydningen og helheden af interviews bevaredes.
-
Side-13-
4.0 Analyse
I nedenstående afsnit præsenteres kvalitative fund fra meningskondenseringen, relevant teori
samt indholdsanalyse af valgt empiri. Den fænomenlogiske retning blev benyttet, da meningsenheder dannedes ud fra citater uden den oprindelige betydning ændredes. Samtidig blev
den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning benyttet ved at sætte forforståelsen, der blev
redegjort for i problembeskrivelsen, i spil og analysere kvalitative fund samt empiri. Den videnskabsteoretiske retning anvendt i analysen var derfor fænomenologisk-hermeneutisk. Under analysen var det fænomenerne fra interviews, der var styrende for inddelingen af underkategorierne, hvorfor den induktive begrundelsesform blev benyttet.
4.1 Kvalitative fund
I følgende afsnit bliver de enkelte hovedtemaer præsenteret og inddelt i underkategorier, som
underbygges med citater. Der bliver henvist til interviews med A, B, C eller D. De meningsenheder, som understøtter den enkelte underkategori, kan ses i bilag 6.
Under udarbejdelse af meningskondenseringen blev der i trin fire fundet tre underkategorier,
som ikke blev anset relevant ved dannelsen af hovedtemaer: ”Kulturforskelle”, ”Forslag til
forbedringer” samt ”Spændingsfelt mellem primær- og sekundærsektor”. ”Kulturforskelle” og
”Forslag til forbedringer” vil blive berørt i perspektiveringen. Ydermere blev ”Spændingsfelt
mellem primær- og sekundærsektor” ikke fundet relevant i projektet, da fokus var sygeplejerskens samarbejde med pårørende til den indlagte patient.
4.1.1 Resurser
Alle informanterne berettede, at de følte, at de ydede en utilstrækkelig inddragelse af pårørende. De lagde vægt på, at det ikke var viljen til at inddrage pårørende, men derimod manglende
resurser, der var årsag til dette.
4.1.1.1 Sundhedsvæsenets opbygning
Når pårørende kom på besøg var det oftest om aftenen, når de havde fri fra arbejde, hvor
normeringen af sygeplejersker var lavere end i dagtiden. Der var derved en ulige fordeling ift.
normeringen af sygeplejersker på en afdeling:
”Jeg ville ønske der var mere tid til at inddrage dem. Jeg ville også ønske der
var mere forståelse fra pårørende om hvornår der er resurser til rådighed. Jeg
tror det danske system, i forhold til pårørende, er det forkert bygget op. Vi har
-
Side-14-
jo i vores afdeling absolut flest resurser om dagen og færre om aftenen. De
kommer 90 % af tiden om aftenen” (D).
Den lavere normering om aftenen kunne skabe frustrationer hos pårørende og sygeplejersken,
da behovet for inddragelse var størst på de tidspunkter, hvor antallet af sygeplejersker var
reduceret. Frustrationerne kunne bunde i pårørendes manglende viden omkring opbygningen
af sundhedsvæsenet, hvilket oplevedes problematisk ved inddragelse, da krav, der stilles fra
pårørende, kunne være urimelig høje:
”Der er nogle ting, som jeg som sygeplejerske godt kan være magtesløs overfor,
fordi jeg står og mangler svar. Det er svært, at informere dem omkring noget vi
også mangler svar på. Det kan godt give en del frustrationer, både for os, men
også for dem” (A).
Sygeplejersken havde et ønske om at inddrage pårørende i behandlingsforløbet. Dette kunne
dog besværliggøres, da pårørende ofte var på besøg om aftenen, hvor sygeplejersken havde
ansvar for flere patienter. Samtidig kunne de krav pårørende stillede og manglende viden omkring opbygningen af sundhedsvæsenet, være et hæmmende aspekt for inddragelse, da kravene kunne være svære at indfri for sygeplejersken. Dette kunne skabe frustrationer, ikke kun
for pårørende, men også for sygeplejersken, da vedkommende oplevede en følelse af utilstrækkelighed.
4.1.1.2 Tid og travlhed
Ikke blot sundhedsvæsenets opbygning blev anset som et aspekt ved pårørendeinddragelse,
men også travlhed på afdelingen påvirkede sygeplejerskens mulighed for dette:
”Det er nok lidt afhængig af hvor travlt der er, hvor opsøgende jeg er. De fleste
sygeplejersker ved godt, at når man skal have inddraget pårørende, så tager det
tid og man ved aldrig hvad der kan brede sig ud” (B).
Dét at inddrage pårørende var tidskrævende, da man aldrig vidste, hvilke problemstillinger,
der kunne komme frem om patienten ved samtale med pårørende. Dette kunne medvirke til, at
sygeplejersken undlod at opsøge pårørende, da vedkommende kunne have en forventning om,
at inddragelse var tidskrævende.
-
Side-15-
Informanterne berettede, at inddragelse af pårørende omhandlede prioritering, da travlhed på
afdelingen kunne medføre, at sygeplejehandlinger vægtedes højere end at informere pårørende. Pårørendeinddragelse kunne dog også ses som et tidsbesparende aspekt for sygeplejersken:
”Det er tid og travlhed der gør, at man ikke får dem medinddraget rent informationsmæssigt i forløbet. Måske også rent plejemæssigt kunne det godt være, at
man kunne udnytte de resurser, som pårørende har, men man gør det måske ikke, for det tager tid. Jeg tror, det bunder rigtig meget i tid og manglende hænder” (A).
Informanten så derfor pårørende som en resurse i et behandlingsforløb. Dog kunne de også
ses som en resursekrævende faktor, da det tog tid at infomere og instruere i plejemæssige situationer. Netop tiden kunne være afgørende for, i hvor høj grad sygeplejersken prioriterede
inddragelse af pårørende.
4.1.1.3 Rammefaktorer
Afdelingens opbygning og rammefaktorer kunne også påvirke inddragelse af pårørende. To
interviews foregik på afdelinger med enestuer og to på afdelinger med to- eller flersengsstuer,
hvilket i høj grad havde indflydelse på bekvemmeligheden af pårørendeinddragelse:
”Der tror jeg, at vi er lidt privilegerede her, fordi vi kun har enestuer. Der er
god mulighed for, hvis der er behov for det, at der kan være nogle hos patienten
hele tiden” (C).
”Overbelægning. Vi aner ikke, hvor vi skal ligge de samtaler, for vi har ikke noget sted at holde dem. Vi bliver nødt til at holde den på en tremands-stue. Det er
jo ikke helt optimalt. Det bliver ofte sådan lidt afstumpet. Knap så dybdegående
som vi havde ønsket det” (D).
Rammerne på en afdeling oplevedes derfor som et væsentligt aspekt ved inddragelse af pårørende. På enestuer var der mulighed for, at pårørende kunne være en støtte for patienten uden
at forstyrre andre på stuen eller selv at blive forstyrret. Desuden var det mere bekvemt at have
private samtaler med patienter og pårørende på enestuer, hvorimod dette kunne ses som et
-
Side-16-
hæmmende aspekt på afdelinger, hvor enestuer ikke var en mulighed, og hvor samtalerum
ikke var tilgængelige.
4.1.2 Samarbejde mellem pårørende og sygeplejersken
Informanterne gav udtryk for, at samarbejdet mellem pårørende og sygeplejersken havde stor
betydning for i hvor høj grad pårørende blev inddraget.
4.1.2.1 Pårørendes rolle
Pårørende kunne anses som støtte for patienten, men også som en informationskilde og derved en resurse for sygeplejersken. Desuden kunne pårørende have forskellige roller, alt efter
behovet i den enkelte situation og samarbejdet med pårørende kunne afhænge af, hvilken rolle
de havde:
”Det der med informationerne kan faktisk være rigtig vigtigt. Fordi vi her i afdelingen har mange ældre patienter, hvor de måske har lidt svært ved at gøre
rede for, hvad de får hjælp til. Der er det vigtigt at have pårørende med. Ikke
kun til det praktiske, men som informationskilde. Det kan også være en som har
det rigtig skidt og hvor det er vigtigt at få information om hvordan de plejer at
fungere” (C).
Pårørende kunne have en større rolle ved patientforløb, hvor patienten af den ene eller anden
årsag, var ude af stand til at redegøre for egen situation og tilstand. I sådanne situationer kunne pårørende fungere som informationskilde. Dette kunne have en positiv indvirkning på
samarbejdet med sygeplejersken.
4.1.2.2 Sygeplejerskens syn på pårørende
Informanterne vidste, at pårørende havde en betydning, ikke blot som informationskilde for
sygeplejersken, men også som støtte for patienten. Flere informanter nævnte, at inddragelsen
af pårørende altid burde ske på patientens præmisser:
”Det er, at det kommer patienten tilgode. Det er vel det vigtigste, men også at
de (pårørende) føler sig hørt og anerkendt. Til patientens bedste” (D).
Til spørgsmålet omkring, hvad god pårørendeinddragelse var, blev der lagt vægt på, at inddragelse burde ske til patientens bedste. Desuden oplevedes der fra sygeplejersken en priorite-
Side-17-
ring om, at fokus i løbet af en arbejdsdag primært var patienten og de handlinger, der skulle
udføres. Informationer og inddragelse af pårørende kunne blive nedprioriteret i forhold til
patientens behov:
”Både tidspres, men også hvis det er en patient, hvor man skal foretage en masse handlinger, hvor det måske er dem, der er mest i fokus og det ikke er så meget snak (med pårørende)” (C).
Sygeplejerskens prioritering kunne omfatte handlinger hos den enkelte patient, hvilket kunne
medføre, at pårørendeinddragelse nedprioriteredes i en travl hverdag. Dog berettede alle informanter, at inddragelsen af pårørende blev set som en resurse og støtte for patienten. Det
blev dog berettet, at pårørende ikke altid fungerede til gavn, men derimod kunne være en hindring for samarbejdet:
”Helt fra leveren kan pårørende være ”en pain in the ass”, på den måde at de
kan være meget søgende for informationer, som man ikke altid har” (A).
Dét, at sygeplejersken sommetider oplevede pårørende som en hindring for samarbejdet kunne medføre, at kontakten til pårørende blev nedprioriteret af sygeplejersken. Samtidig kunne
pårørendes krav om informationer og forventninger til sygeplejersken og sundhedsvæsenet
vanskeliggøre samarbejdet, da sygeplejersken ikke altid havde mulighed for at give disse informationer og opfylde de forventninger, der blev stillet til dem.
4.1.2.3 Pårørendes forventninger
Pårørende kunne have visse forventninger til behandlingsforløbet og den enkelte sygeplejerske, som kunne være svære at indfri:
”Jeg synes nogle gange pårørende stiller urimelige krav til behandlingssystemet
og til os som sygeplejersker. De har misforstået hvad det danske system går ud
på og hvad de kan forvente af os” (D).
Informanterne efterlyste en større forståelse fra pårørende omkring sundhedsvæsenets opbygning, og hvad der kunne forventes i det enkelte behandlingsforløb.
-
Side-18-
”Så sent som i går havde jeg aftenvagt og der tropper en hel familie op. Der var
klokken kvart over otte og vi skulle i gang med næste runde af medicin. De havde lavet en hel liste af spørgsmål de gerne ville have svar på.. Øh ja, det er da
alletiders og det er lige nu og her I synes I skal have svar på dem? Der følte jeg
mig meget utilstrækkelig” (D).
Ovenstående viste et eksempel på manglede forståelse for, hvilke resurser sygeplejersken
havde til rådighed i en aftenvagt. De forventninger pårørende havde, kunne opleves som et
negativt aspekt i samarbejdet, da sygeplejerskens følelse af utilstrækkelighed, blev forstærket,
når disse ikke blev indfriet. Følelsen af utilstrækkelighed bundede i manglende resurser og
ikke manglende vilje fra sygeplejersken.
4.1.3 Sygeplejerskens erfaring
Tre informanter mente, at sygeplejerskens erfaring havde betydning for sygeplejerskens evne
til at inddrage pårørende, mens én informant mente, at førnævnte aspekter havde større indvirkning.
4.1.3.1 Sygeplejerskens erfaring
Informant B påpegede, at mødet med pårørende sommetider kunne medføre usikkerhed hos
sygeplejersken, da pårørendes reaktioner kunne opleves voldsomme:
”Der er mange vrede pårørende. Man får hældt meget lort i hovedet. Hvis man
selv er usikker på om, det er den rigtige (behandling), så håber man bare at der
ikke er nogle pårørende der spørger. Så opsøger man dem i hvert fald ikke. Der
kan jeg mærke, at med de mange års erfaring, har jeg en ballast til at vide om
der er gjort det der kan gøres eller også må jeg gå dem i møde og sige, ved du
hvad, det har ikke været i orden” (B).
Sygeplejersken mente, at mange års erfaring havde positiv indvirkning på inddragelse, selv i
mødet med vrede pårørende. Efter års erfaring kendte sygeplejersken sit ståsted og havde derved modet til at møde pårørende, selv i svære situationer hvor behandlingen ikke var gået som
ønsket. Dét at have flere års erfaring kunne også betyde, at ens kendskab til sundhedsvæsenet
og behandlingsforløbene kunne give mere overskud og tid til pårørende:
-
Side-19-
”Jo flere års erfaring du har, jo mindre tid skal du bruge på at forklare forløbet,
jo mindre tid skal du bruge på at sætte dig ind i det og du kender også hvad det
typiske forløb herefter er. Du har en anden viden og noget andet erfaring at
svinge rundt med” (D).
Flere års erfaring kunne medføre en øget viden omkring behandlingen. Dette medvirkede til,
at mere tid kunne bruges på pårørende og ikke på at sætte sig ind i forskellige behandlingsmæssige tiltag. Informant A mente dog, at førnævnte aspekter, såsom tid og travlhed, spillede
en større rolle end sygeplejerskens erfaring ved pårørendeinddragelse:
”Vi ved alle sammen godt, hvad vi burde og hvad vi gerne ville, sådan rent ideelt, inddrage dem (pårørende), men resurserne og tidsmæssigt bekneb, gør at
jeg ikke tror, at det er nemmere for en erfaren sygeplejerske, der har været uddannet i 30 år” (A).
Informant A mente, at man som sygeplejerske havde et ideal, man gerne ville efterleve, men
som pga. resurser og tidsmæssigt bekneb ikke var muligt. Ligeledes mente informant A ikke,
at sygeplejerskens erfaring havde betydning for inddragelse af pårørende, men derimod var
resurser og tid et afgørende aspekt.
4.1.3.2 Sygeplejerskens faglighed
Sygeplejerskens identitet og fortrolighed med faget opstod ikke nødvendigvis kun med erfaring, men kunne også komme med sygeplejerskens faglighed:
”Jeg kan sagtens gå ind på en stue og få et overblik og danne mig et indtryk af
situationen. Jeg kan se, hvordan patienten ligger i sengen, hvordan omgivelserne ser ud, det kliniske blik, at se på patienten, se på hele situationen, hvordan
står de pårørende, sidder de ned eller står de bare forskrækkede henne i et
hjørne, altså alle de der ting, det kan jeg hurtigt aflæse” (B).
Informant B beskrev, hvordan det kliniske blik kunne give et overblik, ikke blot af patientens,
men også af pårørendes behov i en situation. Dét at bruge det kliniske blik var noget, informant B stillede som et krav til sig selv i enhver sygeplejefaglig situation:
-
Side-20-
”Det har jeg en forventning til mig selv om, at selvom jeg ikke kender patienten
og ikke ved hvad det handler om, så kan jeg i hvert fald gå hen og hilse på de
pårørende og høre hvad spørgsmål de har. Jeg kan kigge på patienten og jeg
kan lynhurtigt danne mig et indtryk af hvad der er på spil. Det forventer jeg af
mig selv” (B).
De forventninger sygeplejersken stillede til sig selv, kunne bunde i en viden omkring faget og
behandlingsforløb, samt en fortrolighed omkring egen evne til at kunne rumme pårørende i
enhver situation.
4.1.4 Opsummering af kvalitative fund
Kvalitative fund viste, at resurser spillede en rolle, når sygeplejersken skulle inddrage pårørende. Manglende tid medførte, at sygeplejersken prioriterede instrumentelle handlinger fremfor inddragelse af pårørende. Desuden påvirkede rammefaktorer bekvemmeligheden af pårørendeinddragelse. Derudover oplevedes flere indvirkende aspekter i samarbejdet mellem pårørende og sygeplejersken. Pårørendes behov for information stillede store krav til sygeplejersken, som ikke altid kunne indfries. Dette oplevedes som et hæmmende aspekt i samarbejdet,
da pårørende kunne opleves vrede og frustrerede. Sygeplejerskens erfaring kunne spille en
rolle, da kendskab til sundhedsvæsenets opbygning og faglighed, gav vedkommende mod til
at møde pårørende i enhver situation.
Nedenstående figur viser samspillet mellem de relevante hovedtemaer, hvor de fundne aspekter ses som uadskillelige i enhver situation, hvor sygeplejersken bør inddrage pårørende.
Figur 3 – Samspil mellem: resurser, samarbejde mellem pårørende og sygeplejerske samt sygeplejerskens erfaring
Resurser
• Sundhedsvæsenets
opbygning
•  Tid og travlhed
•  Rammefaktorer
Sygeplejerskens
erfaring
•  Sygeplejerskens
faglighed
•  Sygeplejerskens
erfaring
-
Samarbejde
mellem
pårørende og
sygeplejersken
• Pårørendes rolle
• Sygeplejerskens
syn på pårørende
• Pårørendes
forventninger
Side-21-
Figur 3 illustrerer analysens fund med tre hovedtemaer: resurser, samarbejdet mellem pårørende og sygeplejersken, samt sygeplejerskens erfaring og hvordan disse, ifølge kvalitative
fund, hænger uløseligt sammen. De tre hovedtemaer og underkategorier udgør et spændingsfelt af aspekter for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse. Overlappet af de tre
hovedtemaer i denne figur illustrerer tilstedeværelsen af de forskellige aspekter i enhver sygeplejefaglig situation med pårørendeinddragelse.
4.2 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori
I analysen blev tre hovedtemaer fundet. Disse vil nedenfor blive præsenteret ift. valgt teori,
der anses som anvendelige til belysningen af problemformuleringen.
4.2.1 Rammer og resurser
Til belysning af hovedtemaet ”Rammer og resurser” blev Kari Martinsens (K. Martinsen)
tænkning omhandlende tid, rum og travlhed anvendt. K. Martinsen mener, at det faglige skøn
forringes, når tid og travlhed får mere magt i sygeplejerskens arbejde (30) p. 131). Denne
tænkning blev valgt, da kvalitative fund viste at tid, rum og travlhed havde betydning for sygeplejerskens mulighed for at inddrage pårørende i behandlingsforløbet af den indlagte patient. Desuden blev K. Martinsens omsorgsfilosofi benyttet til at belyse, hvordan magten i relationen mellem patienten, sygeplejersken og pårørende kunne påvirke inddragelsen (30) p.
134).
4.2.2 Samarbejde mellem pårørende og sygeplejerske
Der blev taget afsæt i Richard S. Lazarus (R. Lazarus) mestringsstrategi til belysningen af
dette hovedtema. R. Lazarus beskriver mestring, som de bestræbelser, man gør for at håndtere
en situation, hvor stress, følelser og mestring ses som uadskillelige. Han belyser to mestringsstrategier: emotionsfokuseret- og problemfokuseret mestring (31) p. 54). R. Lazarus’ teori
blev inddraget, da kvalitative fund viste, at sygeplejerskens fokus på pårørendes mestringsstrategi, i forbindelse med støtte til patienten under behandlingsforløbet, havde betydning.
4.2.3 Sygeplejerskens erfaring
Hovedtemaet ”Sygeplejerskens erfaring” blev belyst ved brug af Patricia Benners (P. Benner)
udlægning af Dreyfusmodellen. I denne bliver det beskrevet, hvordan man som sygeplejerske
gennemgår fem færdighedsniveauer for at komme fra novice- til ekspertstadiet (4) p. 29).
Denne blev valgt for at afklare, om sygeplejerskens mulighed for at inddrage pårørende kunne
påvirkes af erfaring. Desuden blev P. Benners tænkning omhandlende ”nødsygepleje” samt
stress og mestring anvendt i diskussionen.
-
Side-22-
Tabel 1 - Sammenhæng mellem tema, teori samt formål
Tema
Teori
Formål var:
Resurser
Kari Martinsen
.. at belyse hvordan tid, rum og
Tid, rum og travlhed
travlhed samt magt påvirkede syge-
Det faglige skøn
plejerskens mulighed for inddragelse
Magt i relationen
af pårørende
Samarbejde mellem pårørende
Richard Lazarus
.. at belyse hvordan sygeplejerskens
og sygeplejersken
Mestringsstrategi
fokus på pårørendes mestringsstrategi havde betydning for pårørendeinddragelse
Sygeplejerskens erfaring
Patricia Benner
.. at belyse hvilken rolle sygeplejer-
Fra novice til ekspert
skens erfaring spillede ved pårøren-
”Nødsygepleje”
deinddragelse samt ”nødsygepleje”
Stress og mestring
og stress og mestrings betydning
Tabel 1 viser sammenhængen mellem hovedtemaer fra kvalitative fund, valg af teori samt
formål hermed. Kvalitative fund viste, at hovedtemaerne fungerede i et samspil, hvor alle oplevedes som fremmende eller hæmmende aspekter ved pårørendeinddragelse, se figur 3. Flere
faktorer var derfor gældende i samtlige hovedtemaer, hvorfor samme teori i diskussionen vil
blive benyttet i flere hovedtemaer.
4.3 Indholdsanalyse af videnskabelig artikel
Formålet med undersøgelsen ”Patient- and family- centred care on an acute adult cardiac
ward” var at udforske effekten af patient- og pårørendeinvolverende pleje på en afdeling med
akutte voksne patienter. Patient- og pårørendeinvolverende pleje indebar, at pårørende ved
patientens indlæggelse modtog en pjece vedrørende afdelingens politik omkring pårørendeinddragelse. Derudover blev det tydeliggjort, hvilken sygeplejerske patient og pårørende var
tilknyttet hver dag samtidig med, at der var fokus på informationer og udvidede besøgstider
(19) p. 213).
Den akutte afdeling blev valgt, da størstedelen af patienterne var ældre og var derfor mere
afhængige af pårørende samt inddragelsen af disse (19) p. 214). To grupper af informanter
blev udvalgt: patienter, som var afhængige af pårørende og pårørende. Det blev før og efter
indførslen af patient- og pårørendeinvolverende pleje indsamlet kvalitativ og kvantitativ data i
form spørgeskema (19) p. 214). Resultatet af undersøgelsen viste en stor tilfredshed med
øgede besøgstider. Alle behandlingsmæssige tiltag, bl.a. involveringen af pårørende ved stue-
Side-23-
gang, måltider og i den basale pleje, havde en større effekt på pårørendes forståelse af behandlingsforløbet. Det blev anset som et positivt aspekt, at pårørende følte sig velkomne samt
sygeplejerskens åbenhed for inddragelse (19) p. 215).
4.4 Indholdsanalyse af forskningsrapport
Rapporten ”Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb” satte fokus på, hvordan pårørende til indlagte medicinske patienter oplevede mødet
med sundhedsvæsnet, samt deres forventninger og behov for medinddragelse. Formålet med
rapporten var at give sundhedspersonalet indblik i, hvordan pårørende oplevede at være inddraget i et patientforløb (12) p. 12). Rapporten anvendte kvalitativ metode med interviews af
12 pårørende til patienter, som havde været indlagt på medicinske afdelinger. Informanterne
blev udvalgt ved inklusionskrav som bl.a., at pårørende skulle findes på forskellige afdelinger
og en minimum indlæggelsestid for patienten på fem dage (12) p. 13). Interviews blev analyseret ud fra en fænomenologisk indholdsanalyse, hvor der på forhånd ikke var fastlagte kategorier. Kvale og Brinkmanns meningskondensering blev benyttet til analysen af data (12) p.
14). Resultater viste, at pårørende følte sig inddraget i varierende grad. Nogle i forhold til
praktisk hjælp og andre som følelsesmæssig støtte for patienten. Pårørende havde et stort ønske om informationer og ville gerne, at personalet så dette behov. Dette blev dog hæmmet af
personalets travle attitude og uopmærksomhed på pårørendes informationsbehov. Det fandtes,
at der burde arbejdes frem mod en positiv kommunikation, hvor fokus ikke blot var tilfredsstillelsen af pårørendes informationsbehov, men også mængden af resurser, sygeplejersken
havde til rådighed (12) p. 15)
-
Side-24-
5.0 Diskussion
I følgende afsnit diskuteres de kvalitative fund, samt valgt empiri med teorier, der blev fundet
relevant til belysning af projektets problemformulering, se tabel 1. I diskussionen vil de tre
fundne hovedtemaer ikke blive opdelt i afsnit, da disse anses som uadskillelige for sygeplejerskens mulighed ved pårørendeinddragelse.
De fremtrukne fænomener fra interviews vil i nedenstående afsnit blive diskuteret med allerede kendt teori. Den deduktive begrundelsesform benyttes, da det beskrives hvordan det generelle gøres specifikt. For at opnå ny viden kan det antages, at en generel teori kan benyttes
specifikt på kvalitative fund (27) p. 66).
5.1 Diskussion af kvalitative fund, empiri og teori
Kvalitative fund viste, at måden, hvorpå sundhedsvæsenet var opbygget, ikke tilgodeså pårørende i et behandlingsforløb. Normeringen var mindre, og sygeplejersken havde færre resurser om aftenen, hvor flest pårørende var besøgende.
Ifølge K. Martinsen er sundhedsvæsenet opbygget således, at kvalitet i arbejdet som sygeplejerske knyttes til effektivitet og den hastighed, hvormed arbejdet udføres (30) p. 132). Den
målbare tid kan blive rammen for, hvordan sygeplejen prioriteres (30) p. 134). K. Martinsens
tænkning stemte overens med fundene, hvor sundhedsvæsenets opbygning med fokus på effektivisering stillede krav til sygeplejerskens udnyttelse af tiden. Den hastighed, hvormed
sygeplejersken var nødsaget til udføre sygepleje medførte, at pårørende kunne blive nedprioriteret i behandlingsforløbet. Dette understøttes af rapporten, hvor sygeplejerskens manglende
resurser og travlhed, især om aftenen, medførte, at pårørende følte sig glemt og overset, når
de var besøgende (12) p. 25).
Ud fra fundene, rapporten og K. Martinsens tænkning udledtes derfor en sammenhæng, hvor
effektivisering og fokus på hastighed kunne anses som et hæmmende aspekt ved pårørendeinddragelse, da sygeplejersken var nødsaget til at fordele tilgængelige resurser.
Kvalitative fund viste, at sygeplejersken ved travlhed prioriterede patienten, og de handlinger
denne medførte og derfor ikke pårørendeinddragelse, på trods af et ønske om at udføre den
ideale sygepleje. Definitionen på et ideal er at efterstræbe dét, som er perfekt i en given situation, hvilket kan være svært at opnå (32). Ifølge grundlæggeren af den moderne sygepleje,
Florence Nightingale, er den perfekte sygepleje at tilgodese det hele menneske og ikke blot
instrumentelle handlinger (33) p. 95).
Ifølge P. Benner medfører travlhed, at sygeplejersken er nødsaget til at udføre ”nødsygepleje”
og derved kun udføre de handlinger, der bliver fundet absolut nødvendige. Som resultat af
-
Side-25-
dette mener P. Benner ikke, at sygeplejersken har mulighed for at se patienten som et menneske med behov, men derimod kun være bevidst om handlinger (34) p. 141). Et dilemma kunne
derfor opstå, da det i rapporten blev fundet, at både pårørende og patienten havde et ønske om
pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet (12) p. 29). Kvalitative fund viste, at sygeplejersken ønskede at efterkomme idealet om, hvordan sygepleje burde udføres, men pga. manglende tid og resurser, blev vedkommende nødsaget til at udføre det P. Benner kalder ”nødsygepleje”. Dette kunne medføre, at kun absolut nødvendige handlinger hos patienten blev prioriteret, og tiden var derfor ikke til at tilgodese patientens behov for pårørendeinddragelse.
Fundene viste, at sygeplejersken manglede tid til fordybelse i pårørende og de informationer,
de kunne bidrage med om patienten. Sygeplejersken oplevede pårørende som en resurse, for
patienten og dem selv, men undlod at opsøge og inddrage dem pga. manglende tid.
K. Martinsen mener, at den enkelte patients behov ikke tilgodeses i en hektisk hverdag. Ved
travlhed forsvinder sygeplejerskens evne til at benytte det faglige skøn, hvorfor der ikke er
mulighed for at handle til patientens bedste (30) p. 134). Sygeplejersken blev fanget i et dilemma mellem patientens forventninger og de forventninger, der blev stillet til sygeplejersken
om effektiv anvendelse af tiden. K. Martinsen mener ligeledes, at fokus på procedurer og effektivitet fanger patienten i et dilemma, hvor denne ikke ses eller høres (30) p. 135). Sygeplejersken kunne, ifølge kvalitative fund, derfor opleves i et dilemma mellem at se pårørende
som en informationskilde og støtte til patienten, men samtidig ikke have den fornødne tid til
inddragelse og derved udnyttelse af pårørendes viden. Travlhed kunne, ifølge K. Martinsen,
påvirke sygeplejerskens anvendelse af det faglige skøn, hvorfor skønnet omkring patientens
og pårørendes behov ikke kunne ses eller høres (30) p. 135). I rapporten oplevede pårørende
ligeledes tiden som et hæmmende aspekt for pårørendeinddragelse, da travlhed medførte, at
pårørende undlod at opsøge sygeplejersken (12) p. 29). Pårørende blev også fanget i et dilemma, hvor sygeplejerskens travle attitude bevirkede, at pårørende ikke opsøgte inddragelse,
på trods af ønske om dette (12) p. 29).
Det kunne udledes på baggrund af kvalitative fund, K. Martinsens tænkning og rapporten, at
sygeplejerskens evne til at anvende det faglige skøn mindskes ved travlhed, samt dét at handle
til patientens bedste, når der, ifølge, P. Benner udføres nødsygepleje. Travlheden kunne medføre, at sygeplejersken ikke opsøgte pårørende, hvilket dannede en mulig distance mellem
sygeplejersken og pårørende, da pårørende også undlod at tage initiativ til inddragelse pga.
sygeplejerskens travle attitude.
-
Side-26-
Kvalitative fund viste, at mangel på rum på afdelinger med flersengsstuer kunne være et
hæmmende aspekt for inddragelse af pårørende. Fundene viste, at informerende samtaler var
vanskelige at gennemføre, da samtalerum pga. overbelægning, var utilgængelige. Det var derved svært for sygeplejersken at have en intim samtale med pårørende og patient. Det blev
ligeledes fundet, at på afdelinger med enestuer var der rig mulighed for, at pårørende kunne
være tilstede hos patienten uden at blive set som et forstyrrende element.
Ifølge K. Martinsen kan forstyrrende elementer, i form af andre patienter samt deres pårørende på en flersengsstue, ses som et hæmmende aspekt, når sygeplejersken skal fordybe sig i
den enkelte patient og dennes situation (30) p. 131). Der kunne derved opleves en konflikt
ved sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse på afdelinger med flersengsstuer, da
de ikke havde tilgængelige rum til fordybelse i den enkelte patientsituation. Disse fund understøttes af rapporten, der også påpegede flersengsstuer som et hæmmende aspekt ved pårørendeinddragelse. På flersengsstuer var der ikke rum til private og intime samtaler pga. andre
patienter og deres pårørende. Dette kunne vanskeliggøre pårørendes involvering i patientens
behandlingsforløb (12) p. 30). Opbygningen af nutidens sygehuse, hovedsagligt med flersengsstuer, kunne besværliggøre pårørendeinddragelse, da disse oplevedes som hæmmende.
Dette kunne være medtænkt i udarbejdelsen af nye supersygehuse, da disse primært bygges
med enestuer for bl.a., at fremme inddragelse af både patient og pårørende (35).
Både fund og empiri stemte dermed overens med K. Martinsens ovenstående udsagn, da bekvemmeligheden af enestuer oplevedes som et positivt aspekt, hvor pårørendes behov for
informationer kunne tilgodeses uden forstyrrende elementer. Derimod kunne flersengsstuer
opleves hæmmende ved pårørendeinddragelse.
Ifølge rapporten havde pårørende et stort behov for information, for at være en del af patientens behandlingsforløb (12) p. 21). De påpegede, at informationer omkring afdelingens struktur og opbygning var betydningsfulde, herunder hvornår sygeplejersken havde resurser til
rådighed, samt hvilke forventninger, der var til dem som pårørende (12) p. 22). Dette ønske
fandtes ligeledes i kvalitative fund, hvor samarbejdet kunne fremmes, hvis pårørende var informerede om afdelingens struktur og tilgængelige resurser. Desuden oplevede sygeplejersken
ofte, at pårørende efterspurgte informationer omkring patientens behandling og tilstand.
Ifølge R. Lazarus er dét at opsøge viden en mestringsstrategi. I den problemfokuserede mestring vil mennesker forsøge at ændre problemet eller årsagen til dette. Denne mestring kræver, at man er informeret og kender mulighederne for ændring (36) p. 153). Hvis man som
pårørende havde et stort behov for information kunne det, ifølge R. Lazarus, betyde, at man
-
Side-27-
benyttede den problemfokuserede mestringsstrategi. Dette kom til udtryk ved at pårørende,
stillede krav til informationer, da de ønskede at opnå mest mulig viden om patientens behandlingsforløb. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt sygeplejersken burde have mere fokus på pårørendes behov for informationer for at understøtte deres mestringsstrategi.
De kvalitative fund viste, at pårørendes krav, ikke blot til sygeplejersken, men hele sundhedsvæsenet, blev oplevet som urealistiske. Fundene viste, at sygeplejersken havde viljen til at
tilgodese pårørendes krav om information, men ikke altid mulighed for dette, både pga. tidsmæssigt bekneb, men også da informationer omhandlende behandlingssvar var utilgængelige.
Ifølge P. Benner kan det opleves positivt at forventningsafstemme mellem patient, pårørende
og sygeplejerske, hvor krav og forventninger italesættes for at skabe større forståelse mellem
parterne. Parterne bør tilkendegive krav og forventninger til samarbejdet samt udfordringer,
der kan opleves hermed (37) p. 59).
Fundene viste, at der ikke blev foretaget sådanne forventningsafstemninger. Pårørendes krav
og sygeplejerskens mulighed for at efterleve disse blev ikke italesat, hvorved der kunne opstå
misforståelser mellem krav og mulighed for opfyldelsen af disse. Forventningsafstemningerne
kunne medføre, at pårørende, patient og sygeplejersken fandt et fælles ståsted, hvor forventninger og muligheder stemte mere overens end det oplevedes i kvalitative fund.
I artiklen blev det fundet, at øget fokus på inddragelse havde en positiv effekt, da pårørende
fra indlæggelsens begyndelse var informerede omkring, hvad de kunne forvente af behandlingsforløbet. Samtidig blev det klargjort, hvilken sygeplejerske der var tilknyttet den enkelte
patient, hvorfor pårørende vidste, hvor de skulle søge informationer (19) p. 214). I artiklen
blev der ved indlæggelsens begyndelse forventningsafstemt, hvormed patientens og pårørendes krav blev italesat, hvilket gav et mere gnidningsfrit samarbejde. Der blev stillet spørgsmål
til, hvorvidt samarbejdet mellem pårørende og sygeplejersken kunne have positiv effekt af at
forventningsafstemme ved indlæggelsens begyndelse, for dermed at fremme samarbejde og
undgå eventuelle vrede og frustrationer hos pårørende.
Kvalitative fund viste, at sygeplejersken oplevede vrede og frustrerede pårørende, når krav og
forventninger ikke stemte overens med sygeplejerskens mulighed for at efterleve disse. Som
tidligere nævnt er det, ifølge R. Lazarus, pårørendes mestringsstrategi, at opsøge informationer. Når denne mestringsstrategi, den problemfokuserede mestring, ikke imødekommes af
sygeplejersken kan det medføre en variabel grad af stress. Ifølge R. Lazarus er vrede en
stressfølelse, og han mener, at stress, følelser og mestring er uadskillelige (31) p. 54). Det
kunne udledes, at pårørende reagerer med vrede pga. den stresssituation, de befandt sig i, hvor
deres mestringsstrategi ikke imødekommes af sygeplejersken.
-
Side-28-
Kvalitative fund viste, at pårørende fik afløb for deres vrede overfor sygeplejersken, hvilket
kunne medføre, at vedkommende undlod at opsøge pårørende. Pårørendes vrede kunne bunde
i en uforståenhed overfor sundhedsvæsenet samtidig med, at deres mestringsstrategi, kravet
om informationer ikke altid var muligt at imødekomme, pga. tidsmæssigt bekneb. Rapporten
viste desuden, at sygeplejerskens attitude overfor pårørende kunne opleves som en hindring
for samarbejdet. Når sygeplejersken udviste travlhed kunne pårørende føle sig til besvær,
hvilket hæmmede lysten til at tage initiativet til samarbejdet (12) p. 29). Både sygeplejerskens
travle attitude og pårørendes vrede kunne derfor skabe en distance mellem dem, da begge
parter kunne undlade at tage initiativet til samarbejdet.
Fundene viste, at den gode inddragelse blev oplevet som, at sygeplejersken tog initiativet til
samarbejdet og pårørende dermed følte sig set, hørt og anerkendt. Rapporten understøttede
kvalitative fund, da den gode pårørendeinddragelse oplevedes, når sygeplejersken tog initiativ
til inddragelse, da sygeplejersken havde en merviden om behandlingsforløbet (12) p. 25).
K. Martinsen mener, at der i enhver relation opstår en magt mellem de involverede parter. Der
ses en asymmetri i magtforholdet mellem sygeplejersken og patienten, da sygeplejersken har
en merviden om sygdommen, som patienten ikke besidder. For at handle moralsk ansvarligt
og dermed som en autoritet i dette magtforhold, bør sygeplejersken, ifølge K. Martinsen, videregive denne merviden til patienten, så denne oplyses. Hvis dette ikke efterleves handler
sygeplejersken autoritært, og patienten er derfor ikke informeret til at kunne træffe beslutninger om egen behandling (30) p. 134).
I både kvalitative fund og rapporten blev det fundet, at pårørende og sygeplejersken begge
havde et ønske om, at sygeplejersken tog initiativet til at oplyse dem om patientens tilstand.
Dermed kunne den merviden videregives, som pårørende ikke besad. Dette kunne ofte ikke
efterleves pga. tidsmæssigt bekneb, hvorfor sygeplejersken handlede moralsk uansvarligt.
I artiklen havde man forsøgt at oplyse patienten og pårørende om behandlingsforløbet fra indlæggelsens begyndelse. Dette havde en positiv indvirkning på, i hvor høj grad patient og pårørende følte sig informeret om muligheder i behandlingsforløbet og derved inddraget (19) p.
214). Dette kunne styrke patientens autonomi og dermed dennes og pårørendes evne til at
træffe informerede valg. Det blev fundet, at det havde positiv effekt, at sygeplejersken handlende moralsk ansvarligt, når denne mødte pårørende og tog initiativet til samarbejdet samtidig med, at patient og pårørende allerede fra indlæggelses begyndelse var informerede om
behandlingsforløbet.
Det kunne diskuteres, hvorvidt K. Martinsens tænkning omhandlende magt i relationen fuldstændig kunne efterleves i praksis, hvor idealet omkring, hvordan sygepleje burde udføres
-
Side-29-
hindres af andre aspekter såsom tid og travlhed. Dette kunne have indflydelse på sygeplejerskens mulighed for at handle moralsk ansvarligt, da sundhedsvæsenets krav om effektivisering kunne gøre idealet, omkring dét Florence Nightingale beskriver som den perfekte sygepleje, uopnåeligt. Det kunne diskuteres om den ideale sygepleje skaber motivation for sygeplejersken eller om denne skaber en følelse af utilstrækkelighed, når den ikke fuldstændig
kunne efterleves i praksis.
Kvalitative fund viste, at flere informanter mente, at erfaring havde indflydelse på i hvor høj
grad de havde mulighed for at inddrage pårørende. Sygeplejersken skulle som nyuddannet
bruge tid på at finde svar og udføre sygeplejehandlinger, hvorved tiden til pårørendeinddragelse mindskes. Dog viste fundene, at ikke alle oplevede sygeplejerskens erfaring som betydningsfuld, men derimod førnævnte aspekter.
Ifølge P. Benner har ekspertsygeplejersken en stor erfaringsbaggrund og derved en intuition
om enhver sygeplejefaglig situation, hvorfor tiden ikke bruges på unødvendige overvejelser
omkring behandlingsforløbet (4) p. 44). For den nyuddannede sygeplejerske er erfaringsbaggrunden ikke stor, hvorved der ikke besiddes noget sammenligningsgrundlag, hvorfor hver
situation opleves som ny (4) p. 36). I kvalitative fund havde den erfarne sygeplejerske et indgående kendskab til sundhedsvæsenet og behandlingsforløbet, hvorfor tid ikke blev brugt på
overvejelser omkring dette. Derimod skulle den nyuddannede sygeplejerske i enhver situation
bruge tid på at få kendskab til det enkelte behandlingsforløb. I fundene blev det vist, at den
erfarne sygeplejerske hurtigt kunne tage beskik af situationen og derved fornemme, hvordan
pårørende agerede og forholdte sig. Sygeplejersken havde fagligheden til at aflæse deres behov og dermed måden hvorpå, pårørende mestrede situationen.
P. Benner mener, at den erfarne sygeplejerske besidder flere kompetencer for at kunne yde
holistisk sygepleje, da erfaringsbaggrunden har givet et sammenligningsgrundlag, hvorfor der
er større kendskab til forskellige situationer. Dét, at yde holistisk sygepleje fordrer, ifølge P.
Benner, at der bl.a. tages hensyn til betydningen af stress og mestring (38) p. 158).
Der oplevedes en sammenhæng mellem kvalitative fund og P. Benners tanker omkring erfaring. Den erfarne sygeplejerske havde større mulighed for at aflæse pårørende samt tage hensyn til pårørendes stress og mestring. Dette stemte overens med tidligere udsagn, hvor det
blev fundet, at sygeplejersken burde imødekomme pårørendes mestringsstrategi for at undgå
stressfølelser i form af vrede og frustrationer.
Det blev derfor udledt, at den erfarne sygeplejerske kunne have større mulighed for at tilgodese pårørendes mestringsstrategi. Dette kunne afhjælpe den mulige distance, vrede og frustrati-
Side-30-
oner hos pårørende kunne skabe. Den erfarne sygeplejerske kunne have større mulighed for at
udnytte tiden, hvorved målet om den ideale sygepleje kunne blive mere realiserbart.
5.1.1 Opsummering af diskussionens resultater
Ud fra kvalitative fund, empiri og teori kunne det udledes, at pårørendeinddragelse blev påvirket af sundhedsvæsenets opbygning samt tid og travlhed. Derudover fandtes det, at pårørendes krav om informationer kunne være svære at indfri både pga. tidsmæssigt bekneb og
den enkeltes afdelings mangel på rum. Dette tilgodeså ikke pårørendes mestringsstrategi,
hvorved stressfølelser som vrede og frustrationer kunne forekomme, hvilket dannede en mulig
distance mellem sygeplejersken og pårørende. Sygeplejerskens erfaring kunne opleves som et
positivt aspekt, da den erfarne sygeplejerske havde den fornødne viden om sundhedsvæsenet
og tiden dermed kunne prioriteres til pårørendeinddragelse. Ydermere fandtes det, at sygeplejersken ønskede at efterleve et ideal om hvordan sygepleje burde udføres, men der blev stillet
spørgsmål ved muligheden for dette i et sundhedsvæsenet, hvor fokus på effektivisering og
udnyttelse af tiden var markant.
5.2 Diskussion af metode
I følgende afsnit vil styrker og begrænsninger i anvendelse af metode, teori og empiri blive
diskuteret. Samtidig vil validitet og overførbarhed af projektets fund blive belyst.
5.2.1 Metodens brugbarhed
Dette projekt blev udarbejdet med afsæt i den kvalitative tilgang. Den kvalitative tilgang tager
udgangspunkt i subjektive beskrivelser og holdninger (39). Denne tilgang blev anset som fordelagtig, da fokus i problemformuleringen var sygeplejerskens erfaringer og oplevelser ved
pårørendeinddragelse.
5.2.1.1 Videnskabsteoretiske retninger
Hermeneutikken blev valgt, da der fra projektets begyndelse var en forforståelse omkring
emnet. Denne forforståelse blev gennem projektets udarbejdelse sat i spil, hvorfor nye delforståelser opstod. Gennem litteratursøgningen, udarbejdelse af interviewguide, interviews, analyse af empiri og teori, opstod der delforståelser og nye perspektiver omkring pårørendeinddragelse, som i samspil med forforståelsen for emnet dannede grundlag for en ny helhedsforståelse. Under udarbejdelsen af interviews blev hermeneutikken som eneste videnskabsteoretiske retning ikke anset anvendelig, da forforståelsen ønskedes sat i parentes for, at informanternes subjektive livsverden og de fænomener der opstod heri, kom til udtryk. Fænomenologien blev derfor anset anvendelig i samspil med hermeneutikken.
-
Side-31-
5.2.1.2 Begrundelsesformer
I projektet blev der bl.a. taget udgangspunkt i den induktive begrundelsesform, da enkelte
interviews blev foretaget med henblik på at udlede noget generelt, hvorfor fokus var kvalitative fund. I diskussionen blev den deduktive begrundelsesform anvendt, da valgt teori var styrende og der ønskedes indblik i den praktiske verden, informanternes livsverden, set ud fra et
teoretisk synspunkt. Den induktive-deduktive begrundelsesform i dette projekt blev valgt, da
kvalitative fund ønskedes set ud fra et teoretisk perspektiv.
5.2.1.3 Meningskondensering
Kvale og Brinkmanns meningskondensering som analyseredskab blev benyttet for systematisk at reducere data. Dette redskab ligger op til den fænomenologiske retning, da meningsenheder ikke fortolkedes ud fra forforståelsen, men blot reduceredes til et mindre citat med
samme betydning. Meningskondensering ligger op til den induktive begrundelsesform, da
specifikke data ønskedes generelle. Hvis teori var ønsket styrende i analysen kunne Kvale og
Brinkmanns meningsfortolkning med fordel anvendes. Dog var ønsket i dette projekt informanternes subjektive erfaringer og oplevelser, hvilket understøttedes af meningskondenseringen ved, at specifikke fænomener i interviews blev inddelt i tre generelle hovedtemaer.
5.2.2 Teoriens brugbarhed
R. Lazarus’ teori om mestringsstrategier omhandler alle menneskers måde at håndtere situationer. Denne fandtes derfor anvendelig for både pårørende og patienter.
Der blev gjort overvejelser omkring anvendelsen af K. Martinsen og P. Benners tænkninger,
da disse er omhandler patienter og sygeplejersker. Det mentes dog, at tænkningerne var anvendelige, da det fandtes, at pårørende blev anset som et væsentligt behov hos patienten. Desuden mener begge teoretikere, at der i sygepleje må tages udgangspunkt i et holistisk menneskesyn, hvorfor patientens omgivelser og sociale forhold bør tages i betragtning.
5.2.3 Empiriens brugbarhed
5.2.3.1 Artiklens validitet
Ved anvendelse af artiklen ”Patient and family-centred care on an acute adult cardiac ward”
vurderedes denne brugbar, da undersøgelsen foregik i England, hvor opbygningen af sundhedsvæsen var meget lig det danske (40). Ideelt ville en dansk artikel være at foretrække, da
her ikke skulle tages højde for eventuelle kulturforskelle hvilket kunne øge artiklens overførbarhed i projektet.
-
Side-32-
Der blev stillet spørgsmål ved om undersøgelsens metode, i form af spørgeskema, var den
mest valide metode at indsamle kvalitative data på. Hertil kunne interviews være at foretrække, da disse kunne fremme dybdegående detaljer om den enkeltes livsverden.
5.2.3.2 Interviews
Projektets overførbarhed kunne muligvis styrkes ved udarbejdelsen af flere interviews. Dog
kunne kvalitative interviews nå et mætningspunkt, hvor interviews ikke tilføjede ny viden,
hvorfor det blev valgt, at de fire udførte interviews var fyldestgørende (41) p. 133).
Det kunne anses som en barriere, at ingen af projektets medlemmer havde erfaring med udførslen af interviews. Fundene kunne evt. være anderledes, hvis intervieweren havde erfaring
med at stille uddybende spørgsmål, hvorfor flere perspektiver muligvis kunne komme til syne.
Ligeledes blev der set kritisk på, om udarbejdelse af interviews blev påvirket af forforståelsen, hvorfor der kunne stilles spørgsmål ved, om interviewguiden var udformet, så eventuelle
perspektiver udenfor forforståelsen havde mulighed for at komme til syne.
-
Side-33-
6.0 Konklusion
I følgende afsnit vil der blive konkluderet på projektets resultater. Dette vil blive gjort ved, at
besvare problemformuleringen:
Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse i
behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient?
Konkluderende viste projektets resultater, at flere aspekter havde betydning for, sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse. Sundhedsvæsnets opbygning med fokus på effektivisering blev anset som en væsentlig faktor. Det blev fundet, at sygeplejersken ønskede at
udføre den ideale sygepleje, men pga. tidsmæssigt bekneb kunne være nødsaget til at udføre
nødsygepleje. Derfor kunne pårørende i behandlingsforløbet nedprioriteres, da tiden blev
brugt på instrumentelle handlinger hos patienten. Ligeledes blev tiden fundet som et aspekt,
hvor sygeplejerskens mulighed for at benytte det faglige skøn mindskes ved travlhed, og derved dét at handle til patientens bedste. Travlheden kunne skabe en distance, hvor både sygeplejersken og pårørende undlod at tage kontakten, hvilket oplevedes som et hæmmende
aspekt ved pårørendeinddragelse. Udover tiden oplevedes det fysiske rum som et aspekt ved
pårørendeinddragelse. Det blev fundet, at på afdelinger med flersengsstuer kunne fordybelse i
den enkelte patient være en udfordring pga. forstyrrende elementer. I modsætning hertil blev
det fundet, at enestuer blev anset som et positivt aspekt, hvor der var rum til private samtaler,
og pårørende samtidig havde mulighed for at være hos patienten uden at blive oplevet som et
forstyrrende element. Dette stemte overens med opbygningen af supersygehuse med primært
enestuer, da patient- og pårørendeinddragelse var i højsæde. Det blev ligeledes fundet, at sygeplejersken ikke altid havde mulighed for at tilgodese pårørendes mestringsstrategi, i form af
behov for informationer, hvorfor det blev fundet, at en forventningsafstemning ved indlæggelsens begyndelse kunne have positiv effekt. Dette kunne afhjælpe pårørendes mulige vrede
og frustrationer. Ydermere blev det fundet, at den gode inddragelse indebar, at sygeplejersken
tog initiativet og handlede moralsk ansvarligt ved at videregive informationer til patient og
pårørende.
Det konkluderedes, at sygeplejerskens erfaring blev set som et aspekt i forbindelse med pårørendeinddragelse, hvor den erfarne sygeplejerske havde et indgående kendskab til sundhedsvæsenet. Den nyuddannede sygeplejerske skulle derimod anvende tid til at øge kendskabet til
dette, hvorved tiden til pårørendeinddragelse mindskes. Derudover havde den erfarne sygeple-
Side-34-
jerske et større sammenligningsgrundlag i enhver situation, hvilket medførte, at det var mindre tidskrævende at imødekomme pårørendes behov og dermed deres måde at mestre situationen på.
Det blev konkluderet, at sygeplejersken fangedes i et dilemma mellem det ideal, der var opstillet ud fra teorier, og hvad der i praksis var muligt. Idealet, hvor der burde blive taget udgangspunkt i et holistisk menneskesyn, vanskeliggjordes af sundhedsvæsenets opbygning med
effektivisering og hastighed i fokus. Der stilledes derfor spørgsmål ved, om idealet omhandlende den perfekte sygepleje, fuldstændig kunne efterleves i praksis, når dette dilemma opstod.
-
Side-35-
7.0 Perspektivering
I projektets udarbejdelse blev der opnået en større forståelse for pårørendeinddragelse samt
sygeplejerskens erfaringer herved. Det blev fundet, at forskellige aspekter havde betydning
for, i hvor høj grad der var mulighed for inddragelse. Det blev overvejet gennem projektet,
hvilke løsningsforslag, der i praksis kunne implementeres for at fremme pårørendeinddragelse. I diskussionen blev det fundet, at information om afdelingens struktur fra indlæggelsens
begyndelse kunne have en positiv effekt på pårørendeinddragelse. For at imødekomme pårørendes ønske om information kunne det forslås at udarbejde en pjece omkring den enkelte
afdelings struktur og opbygning. I denne kunne det være relevant at informere om normeringen af sygeplejersker i forskellige vagter, afdelingens rutiner samt besøgstider.
Ligeledes blev det fundet, at pårørende havde forventninger og krav til sygeplejersken og
sundhedsvæsenet, hvorfor udarbejdelsen af en pjece kunne imødekomme de forventninger og
krav, der blev stillet. Samtidig kunne en forventningsafstemning ved indlæggelsens begyndelse, hvor pårørende, patient og sygeplejersken italesatte forventninger til hinanden og behandlingsforløbet, mindske distancen mellem parterne. Optimalt kunne det forslås, at forventningsafstemningen ville foregå 1-2 dage efter indlæggelsen, hvor det enkelte behandlingsforløb blev tilrettelagt ud fra patientens og pårørendes behov. Desuden viste fund, at den nyuddannede sygeplejerske kunne anvende mere tid på at undersøge behandlingsforløb, hvorved
tiden prioriteres anderledes, end det oplevedes ved den erfarne sygeplejerske. Ved, som nyuddannet sygeplejerske, at italesætte dette overfor patient og pårørende kunne frustrationer og
vrede muligvis undgås. Som fundene viste, var sygeplejersken under et stort tidspres, hvor
effektivisering og hastighed var i højsæde. Dette kunne medføre, at forventningsafstemninger
kunne opleves som vanskelige at implementere.
Ifølge en undersøgelse var aktiviteten for en sygeplejerske steget med 40 % siden 2001, da
hver enkelt sundhedsperson skulle løse flere opgaver (42). Aktiviteten bestod bl.a. i den øgede dokumentation, som indførslen af DDKM i 2005 medførte (43). Ifølge et nyt udspil fra
SR-regeringen i 2015 blev det foreslået at udfase DDKM, da denne havde været under stærk
kritik af både læger og sygeplejersker siden indførslen bl.a. pga. øget dokumentationskrav. I
stedet ønskedes det at få formuleret nogle ambitiøse kvalitetsmål for udvalgte områder, herunder patient- og pårørendeinddragelse (43). Dette udspil med mindre krav om dokumentation kunne evt. afhjælpe sygeplejerskens travlhed, hvorved mere tid kunne anvendes på ovennævnte forslag til øget pårørendeinddragelse. Dog burde vigtigheden af, at kvaliteten af plejen
opretholdes eller forbedres efter udfasningen af DDKM overvejes. Det kunne anses som en
-
Side-36-
forbedring, hvis kvaliteten kunne opretholdes, når kravet om dokumentation mindskedes,
hvorved mere tid bl.a. kunne prioriteres til pårørendeinddragelse.
Det blev overvejet, hvorvidt inddragelse af kulturforskelle i dette projekt var relevant. Der var
visse hensyn sygeplejerske burde tage i mødet med den etniske patient og dennes pårørende,
herunder sprogbarrierer, pårørendes funktion, opfattelse af sygdom og religiøse overbevisninger (44) p. 31). Det blev dog overvejet, at kulturforskelle ville fordre andre aspekter ved pårørendeinddragelse, end dem dette projekt fandt frem til. Det blev fundet, at emnet krævede et
projekt for sig for at give et dybdegående indblik, hvorfor dette blev fravalgt, men kunne give
anledning til yderligere forskning.
Dilemmaet omhandlende den ideale sygepleje i et effektiviseret sundhedsvæsen, kunne give
anledning til yderligere forskning om hvorvidt idealet skaber motivation eller giver sygeplejersken en følelse af utilstrækkelighed, hvorved stressfølelser kunne forekomme.
Dette projekt blev udarbejdet på baggrund af behandlingsforløb, hvor patient og pårørende
ønskede pårørendeinddragelse. Der blev derfor taget udgangspunkt i, at pårørendeinddragelse
oplevedes som et positivt aspekt for både pårørende, patient og sygeplejersken. Der blev dog
gjort overvejelser omkring, at der i visse forløb ikke ønskedes pårørendeinddragelse, enten fra
patienten eller pårørende. Der burde derfor i det enkelte behandlingsforløb tages hensyn til,
hvorvidt pårørendeinddragelse var ønsket og i hvilket omfang. Yderligere forskning på området, omkring pårørendeinddragelse fra patientens perspektiv, kunne derfor anses som relevant,
for at fastslå i hvilket omfang patienter ønskede inddragelse af deres pårørende.
-
Side-37-
8.0 References:
(1) Løkke A. Kernekompetencer i humanistisk forskning i krop, sundhed og sygdom. In:
Løkke A, editor. Kultur og sundhed : humanistisk forskning i krop, sundhed og sygdom Kbh.:
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation; 2005. p. 17-28.
(2) Videnscenter, for brugerinddragelse - i sundhedsvæsnet. Hvad er pårørendeinddragelse?
Available at: http://vibis.dk/hvad-er-paaroerendeinddragelse. Accessed 04/14, 2015.
(3) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og
pårørende. Kbh.; 2014.
(4) Benner P. Dreyfusmodellen for tilegnelse af færdigheder, tilpasset sygeplejen. In: Benner
P, editor. Fra novice til ekspert : mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd ed.
Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 29-49.
(5) Regeringen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Jo før - jo bedre : tidlig diagnose,
bedre behandling og flere gode leveår for alle. Kbh.; 2014.
(6) Institut, for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel,
DDKM. 2015; Available at: http://www.ikas.dk/DDKM.aspx. Accessed 05/26, 2015.
(7) Institut, for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Patientens og pårørendes inddragelse som partnere. 2012; Available at: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.version.-Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generellepatientforløbsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.2.aspx. Accessed 03/26, 2015.
(8) Søndergård Kristensen T, Dansk Sygeplejeråd. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. : Dansk Sygeplejeråd; 2013.
(9) Storaker J. Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende. In: Mekki TE, Pedersen S,
editors. Sygeplejebogen 1. Bind 1, 1. del. Patientologi - sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 2nd ed. Kbh.: Gad; 2007. p. 157-186.
(10) Graubæk A. Indledning. In: Graubæk A, editor. Patientologi : at være patient. 1st ed.
Kbh.: Gad; 2010. p. 13-20.
-
Side-38-
(11) Benner P, Wrubel J. Et fænomenologisk syn på stress og mestring. In: Benner P, Wrubel
J, editors. Omsorgens betydning i sygepleje : stress og mestring ved sundhed og sygdom. 3.
bogklubudgave (1. udgave, 3. oplag) ed. Kbh.: Gyldendals Bogklubber; 2009. p. 81-128.
(12) Foged M, Schulze S, Freil M, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amts Sygehusvæsen, Enheden for Brugerundersøgelser. Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb : en kvalitativ undersøgelse af pårørende til medicinske patienter. : H:S; 2007.
(13) Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Danske Regioner
(forening), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den landsdækkende undersøgelse af
patientoplevelser : spørgeskemaundersøgelse 68.723 indlagte og 167.538 ambulante patienter.
: Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden; 2014.
(14) Becker D. Do hospitals provide lower quality care on weekends? 2007 Aug;42(4):15891612.
(15) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Effektiv kommunal forebyggelse – med fokus
på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Kbh.; 212.
(16) EBSCO Industries. CINAHL. 2015; Available at:
https://www.ebscohost.com/nursing/products/cinahl-databases/cinahl-complete. Accessed
04/27, 2015.
(17) National Center for Biotechnology Information. PubMed. 2015; Available at:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK3827/#pubmedhelp.FAQs. Accessed 04/27, 2015.
(18) Dansk Sygeplejeråd. Om Sygeplejersken. 2014; Available at:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Om-Sygeplejersken/Sider/Om-Sygeplejersken.aspx. Accessed 04/27, 2015.
(19) Ewart L, Moore J, Gibbs C, Crozier K. Patient- and family-centred care on an acute adult
cardiac ward. 2014 Februar;23(4):213-218.
(20) British jon. BJN - British journal of nursing. 2015; Available at:
http://info.britishjournalofnursing.com/why-bjn/. Accessed 04/08, 2015.
-
Side-39-
(21) CASP. 2013; Available at: http://www.casp-uk.net. Accessed 0409, 2015.
(22) Elo S, Kyngäs H. The qualitative content analysis process. 2008 04;62(1):107-115.
(23) Birkler J. Forståelse. In: Birkler J, editor. Videnskabsteori : en grundbog Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005. p. 93-116.
(24) Kvale S, Brinkmann S. Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler. In: Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.:
Hans Reitzel; 2009. p. 41-64.
(25) Kvale S, Brinkmann S. Udførelse af interview. In: Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 143-162.
(26) Kvale S, Brinkmann S. Introduktion til interviewforskning. In: Kvale S, Brinkmann S,
editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 17-38.
(27) Birkler J. Begrundelsesformer. In: Birkler J, editor. Videnskabsteori : en grundbog Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2005. p. 66-82.
(28) Kvale S, Brinkmann S. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. In: Kvale S,
Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel;
2009. p. 79-98.
(29) Kvale S, Brinkmann S. Interviewanalyser med fokus på mening. In: Kvale S, Brinkmann
S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 223242.
(30) Martinsen K. Tid, rum og travlhed. In: Martinsen K, editor. Løgstrup & sygeplejen. 1.
udgave ed. Aarhus: Klim; 2012. p. 124-149.
(31) Lazarus RS. Stress of følelser. In: Lazarus RS, editor. Stress og følelser - en ny syntese
Kbh.: Akademisk Forlag; 2006. p. 43-67.
(32) Den Store Danske Ordbog. Ideal. 2015; Available at:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ideal. Accessed 05/04, 2015.
-
Side-40-
(33) Kirkevold M. Kapitel 4. In: Kirkevold M, editor. Sygeplejeteorier : analyse og evaluering. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2000. p. 90-107.
(34) Benner P. At planlægge og organisere personalets arbejde og plejen i afdelingen. In:
Benner P, editor. Fra novice til ekspert : mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd
ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 135-149.
(35) Mediehuset DenOffentlige. Enestuer til alle på de nye supersygehuse. 2014; Available at:
http://denoffentlige.dk/enestuer-til-alle-paa-de-nye-supersygehuse. Accessed 5/14, 2015.
(36) Lazarus RS. Mestring. In: Lazarus RS, editor. Stress og følelser - en ny syntese Kbh.:
Akademisk Forlag; 2006. p. 128-158.
(37) Benner P. Rollen som hjælper. In: Benner P, editor. Fra novice til ekspert : mesterlighed
og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. p. 56-79.
(38) Benner P. Konsekvenser for karrieudvikling og sygeplejeuddannelse. In: Benner P, editor. Fra novice til ekspert : mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd ed. Kbh.:
Munksgaard; 2013. p. 157-174.
(39) Laustsen S, Dansk Sygeplejeråd. Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet : brug af kvalitetsmål og indikatorer. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; 2002.
(40) Danske Regioner (forening). Erfaringer fra det engelske sundhedsvæsen 2015; Available
at:
http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/Om%20regionerne/Regionernes%20fr
emtid/Erfaringer%20fra%20det%20engelske%20sundhedsvæsen.ashx. Accessed 14. maj,
2015.
(41) Kvale S, Brinkmann S. Tematisering og design af en interviewundersøgelse. In: Kvale S,
Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel;
2009. p. 119-142.
(42) Bloch Kjeldsen S, Sommer C, Søgaard VY. Farlig travlhed. Tidspres er en trussel mod
patientsikkerheden. Det er de små ting, der gør hverdagen travl. " Jeg følte mig som et uinte-
Side-41-
ressant nummer i rækken". Hurtig handling satte stopper for opsigelser. Initiativer for et bedre
arbejdsmiljø. Sygeplejersken 2015;115(6):22-39.
(43) Sommer C. Flere bud på et bæredygtigt sundhedsvæsen. 2015 05/11;115(6):38-39.
(44) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt
syge. Version: 1,0 ed.: Sundhedsstyrelsen; 2012.
Anvendt referencesystem: Vancover
-
Side-42-
9.0 Bilagsliste
-
1) Dosisguide
Side 1-3
2) Kvalitativ og kvantitativ CASP
Side 4-15
3) Interviewguide
Side 16-17
4) Brev til afdelingssygeplejerske
Side 18
5) Samtykkeerklæring
Side 19
6) Analyse af kvalitative fund
Side 20-23
Side-43-
Bilag 1 – Dosisguide
Beskrivelse af emne:
Navn:
Eva Gejl Madsen, Julie Frederiksen & Simone Chemnitz
Hold, modul:
S12V, modul 14
Uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen
Vejleder:
Trine Søby Christensen
Titel:
Sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse – I et
effektiviseret sundhedsvæsen
Problemstilling:
Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed
for pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet af den voksne,
medicinske patient?
Stikord:
Nurses, nursing, family nurse practioners, nurse practioners,
family nursing, adult, patient centered care, caregivers
Beskrivelse af søgestrategi:
Database eller informations- Cinahl with FullText
PubMed
kilde:
Begrundelse for valg af data- Cinahl er en af de største sund- Sundhedsfaglig database med
base eller informationskilde:
hedsfaglige databaser med ho- primært medicinske tidsskrifter
vedsageligt
artikler
sygeplejefaglige men hvor sygepleje også er
repræsenteret
-
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!1!!
!
Side!1!
-
Chinahl'
Tema:'
!
1.!Nurse!
!
2.!Family!Nursing!
!
3.!Adult!
Søgeord:!
Nurses!
Family'nurse'
practitioners!
Nurse'pracititioners!
Nursing!
Patient'centered'care!
Caregivers!
Family!nursing!
Adult!
!
!
!
!
!
!
Fritekst:'
Hits:'
Limtis:'
'
Tema'1'
"AND"'2'hits:'
'
!
168.798!
!
!
!
Patient'!and!
! familycentered!care!
!
!
!!!!!1.144.052!
!!!2866!
Puplikationsår:!2010'2015!
Sprog:!Dansk!og!engelsk!!
GeograLi:!Europa!!
Aldersgruppe:!45'65+!
!!
!!
296!
!
!
59!
Tema'1,'2'
"AND"'3'hits:'
'
!
Tema'1,'2,'3' !
!6!
"AND"'limtis' !
hits:'
'
'
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!1!
!
Side!2!
PubMed'
Tema:'
Søgeord:!
!
!
!
!
!
!
!
!
Fritekst:'
!
1.!Nurse!
Nurses!
Nursing!
Family'nurse'
practitioners!
Nurse'pracititioners!
!
!
275.961!
Hits:'
Limtis:'
'
Tema'1'
"AND"'2'hits:'
'
!
2.!Family!Nursing!
Patient'centered'
care!
Caregivers!
Family!nursing!
!
3.!Adult!
Adult!
!
!
!
Patient'!and!
familycentered!care!
!
!
!!!299!
!
!!!924.4084!
Puplikationsår:!2010'2015!
Sprog:!Dansk!og!engelsk!
Aldersgruppe:!19!+!
!!
!!
108!
!
!
Tema'1,2'
39!
"AND"'3'hits:'
'
!
!
Tema'1,'2,'3'
!9!
"AND"'limtis' !
hits:'
'
'
-
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!1!
!
Side!3!
Bilag 2 CASP - Kvalitativ -
10 questions to help you make sense of qualitative research
How to use this appraisal tool
Three broad issues need to be considered when appraising the report of a qualitative research:
•
•
•
Are the results of the review valid?
What are the results?
Will the results help locally?
The 10 questions on the following pages are designed to help you think about these issues systematically.
The first two questions are screening questions and can be answered quickly. If the answer to both is
“yes”, it is worth proceeding with the remaining questions.
There is some degree of overlap between the questions, you are asked to record a “yes”, “no” or “can’t
tell” to most of the questions. A number of prompts are given after each question. These are
designed to remind you why the question is important. Record your reasons for your answers in the
spaces provided.
There will not be time in the small groups to answer them all in detail!
©CASP This work is licensed under the Creative Commons Attribution - NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported License. To view
a copy of this license, visit http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/. www.casp-uk.net
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13
1
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
Side!4!
Screening Questions
1. Was there a clear statement of the aims
of the research?
HINT: Consider
• What was the goal of the research?
• Why it was thought important?
• Its relevance
Yes
•
•
•
2. Is a qualitative methodology appropriate?
HINT: Consider
• If the research seeks to interpret or illuminate the
actions and/or subjective experiences of research
participants
• Is qualitative research the right methodology for
addressing the research goal?
•
•
Can’t tell
No
Der ses i sundhedsverdenen flere komplekse
sygdomsbilleder, som kræver mere involvering af
pårørende.
Undersøgelser viser at inddragelse af pårørende viser
fordele, men samtidig at de pårørende ofte føler sig
udelukket fra de beslutninger, der tages under
behandlingsforløbet
Patient- and family-centred care (PFCC) er en model der
indarbejder patientens og de pårørendes perspektiv i
behandlingen – senest er denne model brugt på en
børneafdeling og der ses derfor et behov for at teste
modellen på en voksen afdeling.
Yes
Can’t tell
No
Metoden!brugt!er!både!kvalitativ!og!kvantitativ,!da!
spørgeskema!blev!anvendt.!Dette!gav!mulighed!for!
både!at!give!sin!mening!til!kende!og!samtidig!uddybe!
dette!med!svar.!!
Interview!kunne!også!være!anvendt!
dataindsamlingsmetode,!da!dette!kunne!give!
informanten!mulighed!for!at!give!sin!subjektive!
mening!til!kende.!!
Is it worth continuing?
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13
2
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!5!
Detailed questions
3. Was the research design appropriate to
Yes
Can’t tell
No
address the aims of the research?
•
HINT: Consider
• If the researcher has justified the research design
(e.g. have they discussed how they decided which
method to use)?
•
•
•
4. Was the recruitment strategy appropriate to the
Der bliver i spørgsmålene lagt vægt på respekt,
samarbejde og støtte for at undersøge virkningen af
PFCC
Respekt omhandler det om patienten og de pårørende
følte sig velkomne og anerkendt på afdelingen
Samarbejdet blev undersøgt ved at spørge ind til de
informationer, som var givet af personalet på afdelingen
Støtte omhandlede det om patienten og på pårørende
følte at sygeplejerskerne var en støtte under
indlæggelsen
Yes
Can’t tell
No
aims of the research?
HINT:Consider
• If the researcher has explained how the participants
were selected
• If they explained why the participants they selected were
the most appropriate to provide access to the type of
knowledge sought by the study
• If there are any discussions around recruitment (e.g. why
some people chose not to take part)
•
•
En hjerteafdeling blev valgt, da patientgruppen
(oftest) fører til de ældre og tit indlægges med flere
problematikker
Inklusionskriterierne var patienter som indlægges på
den specifikke afdeling og som havde pårørende
som en tæt støtte
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13
3
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!6!
5. Was the data collected in a way that addressed
Yes
Can’t tell
No
the research issue?
HINT: Consider
• If the setting for data collection was justified
• If it is clear how data were collected (e.g. focus group,
semi-structured interview etc.)
• If the researcher has justified the methods chosen
• If the researcher has made the methods explicit (e.g.
for interview method, is there an indication of how
interviews were conducted, or did they use a topic guide)?
• If methods were modified during the study. If so, has
the researcher explained how and why?
• If the form of data is clear (e.g. tape recordings, video
material, notes etc)
• If the researcher has discussed saturation of data
•
Spørgeskema blev valgt for at de spurgte
følte sig mere anonyme og samtidig for
at undgå bias fra intervieweren
Der er før indførslen af PFCC blevet
udsendt spørgeskemaer til 43 patienter
og 63 af deres pårørende. (48 % blev
returneret)
Efter implementeringen af PFCC på
afdelingen er der udsendt spørgeskemaer
til 56 patienter og 68 pårørende (42 %
blev returneret)
•
•
6. Has the relationship between researcher and
participants been adequately considered?
HINT: Consider
• If the researcher critically examined their own role,
potential bias and influence during
(a) Formulation of the research questions
(b) Data collection, including sample recruitment and
choice of location
• How the researcher responded to events during the study
and whether they considered the implications of any changes
in the research design
Yes
•
Can’t tell
No
Der er gjort overvejelser i forhold til
eventuelle bias ved brug af interview – de
karaktertræk og evnerne ved intervieweren
kan påvirke udfaldet af interviewet
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13
4
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!7!
7. Have ethical issues been taken into consideration?
HINT: Consider
• If there are sufficient details of how the research was explained
to participants for the reader to assess whether ethical standards
were maintained
• If the researcher has discussed issues raised by the study (e.g.
issues around informed consent or confidentiality or how they
have handled the effects of the study on the participants during
and after the study)
• If approval has been sought from the ethics committee
Yes
•
•
•
8. Was the data analysis sufficiently rigorous?
Can’t tell
No
For at sikre anonymitet blev der anvendt
spørgeskema
Der behøvede ikke accept fra ”formal ethical
approval”, på trods af at den valgte
patientgruppe kunne være sårbare, da de har
behov for pårørendes involvering i
behandlingen og der er derfor gjort etiske
overvejelser omkring den valgte
patientgruppe
Undersøgelsen blev godkendt af
oversygeplejersken og spørgeskemaerne blev
godkendt af den etiske komite
Yes
Can’t tell
No
HINT: Consider
•
•
•
•
•
•
If there is an in-depth description of the analysis process
If thematic analysis is used. If so, is it clear how the
categories/themes were derived from the data?
Whether the researcher explains how the data presented
were selected from the original sample to demonstrate
the analysis process
If sufficient data are presented to support the findings
To what extent contradictory data are taken into account
Whether the researcher critically examined their own role,
potential bias and influence during analysis and selection
of data for presentation
•
•
•
•
En tematisk analyse blev benyttet ved analyse
af de kvalitative data, mens en beskrivende
statistisk metode blev brugt som
analyseredskab ved de kvantitative data
Der ses overordnede temaer i den kvalitative
analysen, bl.a. at patienter og pårørende ønsker
involvering i behandlingen og at en velkomst
fra personalet på afdelingen har stor betydning
for samarbejdet, men disse kunne
betydeliggøres mere
Ved de kvantitative data er der lavet tabeller
der bl.a. viser patienters og pårørendes
holdning til samarbejdet, informationer givet af
personalet og hvor meget patienter og
pårørende følte sig involveret i stuegang
Især ved involveringen i stuegang så man
forskel mellem patientens og de pårørendes
holdning (patienterne følte sig klart mere
involveret)
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13
5
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!8!
9. Is there a clear statement of findings?
Yes
Can’t tell
No
HINT: Consider
•
•
•
•
If the findings are explicit
If there is adequate discussion of the evidence both for
and against the researchers arguments
If the researcher has discussed the credibility of their
findings (e.g. triangulation, respondent validation,
more than one analyst)
If the findings are discussed in relation to the original
research question
10. How valuable is the research?
HINT: Consider
•
•
•
If the researcher discusses the contribution the study
makes to existing knowledge or understanding e.g.
do they consider the findings in relation to current
practice or policy?, or relevant research-based literature?
If they identify new areas where research is necessary
If the researchers have discussed whether or how the
findings can be transferred to other populations or
considered other ways the research may be used
•
Fundene i artiklen bruges både i analysen og
diskussionen og der inddrages andet litteratur
Der diskuteres i artiklen både hvordan der kan
laves forbedringer i undersøgelsen, men også
hvilke begrænsninger der ses
Bl.a. havde der været flere patienter som var
kognitivt påvirket i spørgeskemarunden efter
udskrivelse, hvilket kan gøre at de har været
mere afhængige af pårørendes hjælp
•
•
•
•
•
Fokusset i artiklen er ikke indlæggelsen på en
hjerteafdeling, men på at patienter har
komplekse sygdomsbilleder
Derfor kan artiklens resultater overføres til
andre afdelingen og er ikke kun anvendelige på
en hjerteafdeling
Især sårbare patienter og deres pårørende bør
der overvejes , hvilke hensyn man som
sygeplejerske skal tage sig
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Qualitative Research Checklist 31.05.13
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
6
!
-
Side!9!
Bilag 2 CASP – Kvantitativ
12 questions to help you make sense of cohort study
How to use this appraisal tool
Three broad issues need to be considered when appraising a cohort study:
Are the results of the study valid?
What are the results?
Will the results help locally?
(Section A)
(Section B)
(Section C)
The 12 questions on the following pages are designed to help you think about these issues systematically.
The first two questions are screening questions and can be answered quickly. If the answer to both is “yes”,
it is worth proceeding with the remaining questions.
There is some degree of overlap between the questions, you are asked to record a “yes”, “no” or “can’t
tell” to most of the questions. A number of italicised prompts are given after each question. These are
designed to remind you why the question is important. Record your reasons for your answers in the spaces
provided.
These checklists were designed to be used as educational tools as part of a workshop setting
There will not be time in the small groups to answer them all in detail!
©CASP This work is licensed under the Creative Commons Attribution - NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported License. To view a
copy of this license, visit http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/ www.casp-uk.net
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13
1
!
-
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
Side!10!
(A) Are the results of the study valid?
Screening Questions
1. Did the study address a clearly focused issue?
HINT: A question can be ‘focused’ In terms of
The population studied
The risk factors studied
The outcomes considered
Is it clear whether the study tried to detect a beneficial
or harmful effect?
Yes
-
2. Was the cohort recruited in an acceptable way?
HINT: Look for selection bias which might compromise
the generalisibility of the findings:
Was the cohort representative of a defined population?
Was there something special about the cohort?
Was everybody included who should have been included?
-
-
No
Fokus var den gavnlige effekt af
patient- og pårørendeinvolverende
pleje. Både patienter og pårørende
fik før og efter indførslen udleveret
et spørgeskema.
Yes
-
Can’t tell
Can’t tell
No
De adspurgte var patienter, der
på den ene eller anden måde var
afhængig af pårørende under et
indlæggelsesforløb.
Det viste sig at flest patienter
med hukommelsessygdomme
og pårørende til disse svarede
på spørgsmålene.
Informanterne var medicinsk
patienter og pårørende til disse
Is it worth continuing?
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13
2
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!11!
Detailed questions
3. Was the exposure accurately measured to
Yes
Can’t tell
No
minimise bias?
-
HINT: Look for measurement or classification bias:
Did they use subjective or objective measurements?
Do the measurements truly reflect what you want them
to (have they been validated)?
Were all the subjects classified into exposure groups
using the same procedure
-
4. Was the outcome accurately measured to
Alle informanter havde samme vilkår
under indlæggelse
Der bruges spørgeskema til
indsamling af data
Yes
Can’t tell
No
minimise bias?
HINT: Look for measurement or classification bias:
Did they use subjective or objective measurements?
Do the measures truly reflect what you want them to
(have they been validated)?
Has a reliable system been established for
detecting all the cases (for measuring disease
occurrence)?
Were the measurement methods similar in the
different groups?
Were the subjects and/or the outcome assessor
blinded to exposure (does this matter)?
"
"
Samme!metode!(spørgeskema)!blev!
anvendt!før!og!efter!indførslen!!
Deskriptive!statistik!blev!anvendt!til!
analyse!af!kvantitative!data,!hvor!
tematisk!analyse!blev!anvendt!ved!
kvalitative!data!!
!
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13
3
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!12!
5. (a) Have the authors identified all important
Yes
-
confounding factors?
-
List the ones you think might be
important, that the author missed.
-
(b) Have they taken account of the
confounding factors in the design
and/or analysis?
Yes
!
No
Can’t tell
No
List:
"
Kun halvdelen af de udleverede
spørgeskemaer blev besvaret
(både før og efter indførslen)
HINT: Look for restriction in design, and techniques e.g.
modelling, stratified-, regression-, or sensitivity analysis
to correct, control or adjust for confounding factors
6. (a) Was the follow up of subjects complete
Can’t tell
Det er klargjort at patienter med
hukommelsesproblemer kan have
mere brug for pårørende
Er der forskel på lange og korte
indlæggelser?
Det er beskrevet at det ikke vides
hvilke tiltag der har været gavnlige.
Yes
Can’t tell
No
Yes
Can’t tell
No
enough?
(b) Was the follow up of subjects long
enough?
HINT: Consider
The good or bad effects should have had long enough
to reveal themselves
The persons that are lost to follow-up may have
different outcomes than those available for assessment
In an open or dynamic cohort, was there anything special
about the outcome of the people leaving, or the
exposure of the people entering the cohort?
-
Spørgeskemaerne blev givet
umiddelbart efter udskrivelse, så
patienter og pårørende stadig havde
erindring om forløbet.
Der er omkring lige stor procentdel
der har svaret før og efter
indlæggelse. Der kan være nogle af
dem der ikke har svaret der har
andre meninger.
-
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13
4
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!13!
(B) What are the results?
7. What are the results of this study?
HINT: Consider
What are the bottom line results?
Have they reported the rate or the proportion between
the exposed/unexposed, the ratio/the rate difference?
How strong is the association between exposure and
outcome (RR,)?
What is the absolute risk reduction (ARR)?
8. How precise are the results?
-
-
-
HINT: Look for the range of the confidence intervals, if given.
-
9. Do you believe the results?
HINT: Consider
Big effect is hard to ignore!
Can it be due to bias, chance or confounding?
Are the design and methods of this study sufficiently
flawed to make the results unreliable?
Bradford Hills criteria (e.g. time sequence, dose-response
gradient, biological plausibility, consistency)
Resultatet er at flere følte sig
velkomne, hørt, involveret og støttet
efter indførslen af patient- og
pårørendeinvolverende pleje.
Der var flere patienter efter
indførslen med
hukommelsesproblemer, hvilket
kunne give et andet resultat.
Tabeller og statistikker viser ikke
hvor meget bedre det er blevet. Kun
hvor mange der synes det er blevet
bedre.
Hvilket tiltag der har haft gavnlig
effekt, vides derfor ikke
Yes
-
-
-
Can’t tell
No
Næsten alle informanter var
efter indførslen mere tilfredse
med inddragelse
Informanterne der ikke havde
svaret, kunne have andre
meninger
For at få en mere detaljeret
undersøge kunne interviews
være brugt som
dataindsamlingsmetode
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13
5
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!14!
(C) Will the results help locally?
10. Can the results be applied to the local population?
HINT: Consider whether
A cohort study was the appropriate method to answer this question
The subjects covered in this study could be sufficiently different from
your population to cause concern
Your local setting is likely to differ much from that of the study
You can quantify the local benefits and harms
Yes
-
-
11. Do the results of this study fit with other
available evidence?
Can’t tell
No
Gruppen af informanter var
repræsentative for de
medicinske patienter og kan
derfor generaliseres til andre
medicinske afdelinger
Generaliseres til patienter med
stor afhængighed af pårørende
Yes
-
-
Can’t tell
No
Flere undersøgelser viser, at
pårørende ikke føler sig
involverede nok
Flere undersøgelser laver
forslag til hvordan man
inddrager pårørende mere
12. What are the implications of this study for practice?
HINT: Consider
One observational study rarely provides sufficiently robust
evidence to recommend changes to clinical practice or
within health policy decision making
For certain questions observational studies provide the only
evidence
Recommendations from observational studies are always stronger
when supported by other evidence
-
-
Indførslen af patient- og
pårørende involverende pleje
havde gavnlig effekt, men det
vides ikke hvilke tiltag der
kunne anbefales
Der manglede understøttende
forskning omhandlende
hvilke tiltag der kunne øge
pårørendeinddragelse på
medicinske afdelinger
©Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Cohort Study Checklist 31.05.13
6
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!2!
!
-
Side!15!
Bilag 3 – Interviewguide
Forskningsspørgsmål
Interviewspørgsmål
Uddybende spørgsmål
Hvad er sygeplejerskens hold- Kan du beskrive hvordan du
ning til pårørendeinddragelse?
oplever pårørende i dit arbejde?
Hvordan ser du de pårørende
som en resurse?
Har du oplevet at pårørende har
været en hindring i samarbejdet
Hvilken betydning har pårøren- med patienten?
deinddragelse på et patientforløb?
-
Hvem føler du tager initiativet til
inddragelsen af den pårørende?
Sygeplejersken eller den pårørende?
Hvad mener du er god pårørendeinddragelse?
Føler du at du i tilstrækkelig
grad inddrager pårørende?
Forskning viser at pårørende
generelt ikke føler sig inddraget i
Har du forslag til øget inddra-
patientforløbet – Hvad tænker
gelse?
du det skyldes?
Hvilke rammer og resurser på
Føler du at du i tilstrækkeligt
Hvis nej, hvilke årsager? Hvis ja,
afdelingen påvirker inddragelsen
grad inddrager de pårørende?
hvordan?
af den pårørende?
Hvordan påvirker afdelingens
forhold inddragelsen af pårø-
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!3!
!
Side!16!
rende?
DDKM er et system der er med
Hvis nej, søger du informationer
til at udvikle det danske sund- om emnet? Hvis ja, hvordan
hedssystem bl.a. ved hjælp af
foregår det?
akkrediteringsstandarder. Dette
involverer vejledninger omkring
hvordan pårørende bør inddrages i plejen af patienten – Er
dette noget I er blevet introduceret for på afdelingen?
Hvordan spiller sygeplejerskens
Hvor mange år har du været på
erfaring en rolle i inddragelsen
afdelingen?
-
af den pårørende?
Hvor mange år er det siden du
blev uddannet?
Hvordan føler du dig udrustet til
at inddrage pårørende?
Har du oplevet at sygeplejer- Hvis ja, hvordan? Hvis nej, tror
skens erfaring spiller en rolle
du erfaring spiller en rolle?
ved inddragelse af pårørende?
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!3!
!
Side!17!
Bilag 4 – Brev til afdelingssygeplejersken -
Brev til afdelingssygeplejersken og informanterne
Vi er 3 sygeplejerskestuderende, som er i gang med vores bachelorprojekt på University College
Nordjylland, Aalborg. Vi vil gerne undersøge medinddragelse af de pårørende i behandlingsforløbet
af den medicinske patient og har brug for Jeres hjælp. Vores problemformulering lyder som følger:
Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed for pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient?
Vi har fundet litteratur omhandlende pårørendes holdninger og meninger omkring medinddragelsen,
men vil også undersøge sygeplejerskens perspektiv og vil derfor høre om I vil deltage i et interview.
Interviewene vil vare omkring 20 minutter og der vil minimum være 2 af os tilstede.
I løbet af vores interview vil vi komme ind på forskellige emner, omhandlende pårørende i behandlingsforløbet af den medicinske patient. Herunder sygeplejerskens holdning til pårørendeinddragelse, hvordan rammer og resurser påvirker inddragelsen af den pårørende, hvad de pårørendes behov
er og om sygeplejerskens erfaring spiller en rolle.
Interviewes vil blive optaget, for at disse kan bruges i forbindelse med vores bachelorprojekt. Dog
vil de blive destrueret efter brug, når opgaven er afleveret. Desuden medbringer vi samtykkeerklæring, som I skal underskrive, hvis I ønsker at deltage i vores undersøgelse. Disse er med til at sikre
Jeres anonymitet og samtidig sikre, at I til enhver tid kan trække udtalelser tilbage, da deltagelse er
frivillig.
Vi glæder os til at komme på besøg hos er og mange tak fordi I stiller jer til rådighed.
Venlig hilsen
Simone Chemnitz, [email protected], 26111542
Eva Gejl, [email protected], 40826895
Julie Frederiksen, [email protected], 28997935
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!4!
!
Side!18!
Bilag 5 – Samtykkeerklæring
Informeret samtykke til deltagelse i sundhedsfaglig bache-lorprojekt
Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen, UCN Aalborg
Vedrørende projekt: Bachelorprojekt
Udarbejdet af: Eva Gejl Madsen, Julie Frederiksen & Simone Chemnitz
Formålet med projektet: Formålet med projektet er, at undersøge sygeplejerskers holdning til inddragelse af pårørende i et behandlingsforløb.
Projektets problemformulering: Hvilke aspekter havde betydning for sygeplejerskens mulighed
for pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet af den voksne, medicinske patient?
Erklæring fra forsøgsperson
Jeg har fået tilstrækkelige information omkring projektets formål og ved at det er frivilligt at deltage
og at jeg til en hver tid kan trække min samtykkeerklæring tilbage uden konsekvenser. Jeg er informeret om, at ingen oplysninger beskrives i sådan en form, at min identitet kan genkendes. Jeg ved
at fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter brug.
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt.
Underskrift:
Dato:
Erklæring fra udearbejderne af projektet
Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information omkring projektet.
Jeg er overbevist om, at der er givet tilstrækkelig information til at forsøgspersonen kan træffe beslutning om deltagelse.
Underskrift:
1
Dato:
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!5!
!
Side!19!
Bilag 6 – Analyse af kvalitative fund
Meningsenhed
Underkategori
'
Mangel på ressourcer og tid (A)
'
Hvordan tid og travlhed påvirker medinddragelse (A)
'
Sygeplejerskens tid afhænger af tid (B)
'
Inddragelse af pårørende tager tid (B)
'
Tid påvirker inddragelse af pårørende (D)
'
Feedback fra pårørende i forhold til informationer (A)
'
Pårørendes involvering til stuegang (A)
'
Afdelingens prioritering af inddragelse af pårørende (A)
'
Pårørendes arbejdstider hindrer samarbejdet (A)
Sundhedsvæse-
'
Systemets opbygning skaber frustrationer i samarbejdet
nets
mellem sygeplejerske og pårørende (A)
opbygning
'
Stuegang kan ikke planlægges (B)
'
Afdelingens formidling af viden omkring inddragelse og
Tema
Tid og travlhed
sygeplejerskens ansvar (B)
'
Afdelingens fokus på UTH og patientklager (B)
'
Pårørendeinddragelse prioriteres ikke fra afdelingen og sy-
Resurser
geplejerskens side (C)
'
Sundhedssystemet er forkert opbygget, hvor ressourcer er
om dagen, hvor pårørende har tid om aftenen (D)
'
Lægesamtaler (D)
'
Pårørende stiller urimelige krav til behandlingssystemet.
Dette øger også patienternes forventninger (D)
'
Mangel på plads til private samtaler (A)
'
Enestuer er positivt i forhold til pårørendeinddragelse (B)
'
Enestuer giver mulighed for at pårørende kan være tilstede
for patienten (C)
'
Rammefaktorer
Afdelingens forhold med overbelægning påvirker private
samtaler (D)
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
1!Bilag!6!
!
Side!20!
'
Pårørendes forventninger til sygeplejersken og systemet
(A)
'
Sygeplejerskens syn på pårørendeinddragelse (A)
'
Sygeplejerskens definition på medinddragelse (A)
Sygeplejerskens
'
Fordele og ulemper ved pårørendeinddragelse i plejen (A)
syn på pårørende
'
Sygeplejerskens holdning til hvordan pårørende påvirker
patientens forløb (B)
'
Pårørende fylder meget (B)
'
Sygeplejerskens definition af at pårørendeinddragelse er at
gå dem i møde (B)
'
Patienten prioriteres højere end pårørende (B)
'
Forskellige patienter stiller forskellige krav til inddragelse
af pårørende (C)
'
Inddragelse skal ske på patientens præmisser (C)
'
Patienten prioriteres højere end pårørende (C)
'
Handlinger omkring patienten prioriteres højere end pårø-
Samarbejde
rende (C)
mellem sy-
'
Pårørende er tidskrævende, men også en ressource (D)
'
Inddragelse af pårørende kan være en investering (D)
geplejerske
'
Hvis samarbejdet fungerer er pårørende en kæmpe ressour-
og pårøren-
ce (D)
de
'
Anerkendelse og information skaber god inddragelse – det
skal ske til patientens bedste (D)
'
Pårørendes rolle ifølge sygeplejersken (A)
'
Samarbejde ved udskrivelse (A)
'
Mere behov for inddragelse ved svære sygdomme, såsom
demens (B)
'
Fordele og ulemper ved inddragelse til stuegang (B)-
'
Pårørende burde ses som en ressource fra sygeplejerskens
Pårørendes rolle
side (C)
'
Pårørende ses som en vigtig informationskilde til forskellige grupper af patienter (C)
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!6!
!
Side!21!
'
Initiativ til medinddragelse af pårørende (A)
Initiativ til pårø-
'
Hvem tager initiativ til pårørendeinddragelse? (D)
rendeinddragelse
'
Informationer ved udskrivelse er vigtig (B)
'
Pårørendes viden stiller større krav til sygeplejersken (B)
Pårørendes
'
Forskellige meninger blandt pårørende kan være en hin-
ventninger
for-
dring i samarbejdet med sygeplejersken (C)
'
Pårørende stiller høje krav til behandlingssystemet (D)
'
Pårørende stiller krav til sygeplejersken på travle tidspunker (D)
'
Urimelige krav stilles fra en pårørende ved udskrivelse af
sin mor (D)
'
Føler sygeplejersken føler sig udrustet til at inddrage pårørende (A)
'
Sygeplejerskens erfaring (A)
'
Sygeplejerskens erfaring spiller en rolle i mødet med den
Sygeplejerskens
krævende pårørende (B)
erfaring
'
-
Faglighed, kendskab til systemet og det at rumme pårørende afhænger af erfaring (B)
'
Mangel på erfaring kan være at man trækker sig fra inddra-
Sygeplejer-
gelsen af pårørende (D)
'
Erfaring spiller en rolle – jo mere erfaring, jo mere viden
skens erfa-
om behandlingsforløbet (D)
ring
'
Overblik kommer med erfaring (D)
'
Sygeplejersken stiller krav til sig selv i forhold til mødet
'
med de pårørende og sansningen omkring patienten (B)
Sygeplejerskens
Sygeplejerskens kliniske blik skaber overblik over både pa-
faglighed
tient og pårørendes behov (B)
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!6!
!
Side!22!
'
-
'
Kulturforskelle og sprogbarrierer kan være en holdning (C)
Kulturforskelle
'
Pårørendes manglende forståelse for systemet ved udskri-
Spændingsfelt
velse - primær og sekundær sektor (B)
mellem primær-
Sygeplejersken står i et spændingsfelt mellem primær- og
og sekundærsek-
sekundærsektor (B)
tor
Forslag til forbedringer i forhold til inddragelse af pårøren-
Forslag til forbed-
de (D)
ringer
'
'
Kultur påvirker syn på inddragelse (A)
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'!Bilag!6!
!
Side!23!