1. No category

fleste
Modelteater-nyt
Det europæiske web-modelteatermagasin
Nr. 2. Februar 2015
Modelteater-nyt i 8 lande !
Lanceringen af det nye modelteatermagasin ”Model-teaternyt” har haft en overvældende
respons blandt vore nye læsere, og vi glæder os over, at der
ultimo februar er tilmeldinger
fra Danmark, England, Frankrig, Norge, Spanien, Sverige,
Tyskland og Østrig.
Dette har givet anledning til
flere tiltag: redaktionen er udvidet og undertitlen på webmagasinet er allerede ændret,
jfr. ovenstående.
Desuden har vi besluttet, at
tilsendte artikler bringes på
det sprog, som artiklen er
skrevet i. På denne måde nødsages vi alle til at anvende de
forskellige oversættelsesværktøjer, der er tilgængelige på
nettet. Som Eric Poirier fra
Frankrig skrev: ”- så får vi det
endnu sjovere, for der kommer nogle gange nogle meget
morsomme
oversættelsesresultater.” Heri er vi ganske
enige - men meningen vil i de
5
tilfælde være helt gennemskuelig. En tysk læser har
gjort opmærksom på, at han
først oversætter den danske
tekst til engelsk - og herefter
oversætter til tysk. Dette skulle forbedre præcisionen i
oversættelsen. Hvordan det vil
være med de enkelte sprog
har vi ingen erfaring med, men
vi hører gerne fra jer læsere,
hvis I gør nogle interessante
erfaringer i forbindelse med
dette.
Hello there, what a great
idea. I am so pleased to be
able to contribute to this new
on-line magazine. Congratulations to everyone involved
in it's creation.
This year, I am launching a primary schools program with a
specific focus on Toy Theatre.
Each visit will include a show,
an interactive presentation
with the children clearly demonstrating all the elements
they need to create a show of
their own and I will leave simple teacher's notes as a reminder of the visit.
You might think this is a departure for me. In fact, I ran
Toy Theatre workshops in
schools for quite a few years,
alongside shadow and simple
puppet making.
I've decided to concentrate
wholly on The Toy Theatre because of the art-forms incredible versatility and quick results. (This is essential for any
schools project) and it's adaptability to The national curriculum.
In England, the school curriculum is split year by year from 1
-11 in what is known as Key
Stages. In the past I have given
workshops to all age groups.
This time, I am concentrating
on what we call 'Early Years' (ages 3-5) and years 1-2
where reading, writing, speaking and listening play an important role in The national
curriculum and are obviously
essential components in group
Toy Theatre activity.
I am excited to be developing
a new show which specifically
highlights all the simple yet
exciting visual ideas which are
the cornerstone of our wonderful art.....who knows, I may
kick-start a life-long hobby or
theatrical career for someone!
Watch this space for working
updates of the project and my
development of a new show
for a younger audience.
All best wishes,
Joe
www.joegladwin.com
Hvem kender dette ark?
Er der nogen, som kan identificere ovenstående dekoration?
Den er angiveligt tysk, men desværre er arket beskåret i begge
sider. Hvilket forlag? Hvilket nummer?
Vi hører gerne herom.
6
lidt for store til et europæisk modelteater:
stænger til dukkens arme/
hænder. Marionetten fastgøres til dukkeføreren med et
stort og kraftigt læderbælte
(se den hvide pil på billedet
nederst spalte 2).
Vil man se hvordan dukkerne
føres og danses, kan man få et
indtryk på netadressen:
www.youtube.com/
watch?v=07wwfC3wKhk
Hænder i alle afskygninger
fremstilles af store 2 liters
vandflasker, ligesom negle
fremstilles af samme materiale og monteres.
På fotoet ses et lille udvalg.
Næsten lige hjemkommet fra
en tur til Burkina Faso i Vestafrika, skal vi lige have tid til at
fordøje de mange indtryk fra
rejsen. En af de meget specielle oplevelser vi havde, fandt
sted i den lille by Boromo i
den sydlige del af landet.
Vi besøgte gruppen Les Grandes Personnes d’Afrique, som
består af godt 30 medlemmer,
og rummer tømrere, smede,
skræddere, malere, forfattere
Et af gruppens formål er at informere om hvordan sygdomme kan bekæmpes, og her ses
et eksempel på, hvad man
brugte, da der skulle fortælles
om en øjensygdom.
Kæmpe-marionetter
i Afrika
til og maler hovedet, bygger et
særligt ophæng af snore ind i
det hule hoved, således at hovedet kan bevæges op og ned
samt til siden i takt med dukkeførerens trin. Hovedet mon-
Det undersøges for øjeblikket
om der er mulighed for at få
dele af gruppen til Århus Festuge.
Vil man læse mere om denne
og ikke mindst skuespillere.
Figurernes hoveder bygges
over en stor jordtue af papmachè i indtil 6 lag, hvorefter
man graver jorden ud, retter
teres på et firkantet aluminiums profil, og kroppen bygges
op.
Marionetten styres med kroppen, ens egne ben/fødder og 2
7
ttp://www.lesgrandespersonnes.com/
afrique.php
specielle gruppe henvises til:
Ove Johansen
Birthe und Sascha Thiel,
Saarbrücken
In dem frei erfundenen und
selbst gestalteten Papiertheaterstück geht es um eine amüsante Wiederbelebung historischer Figuren: Mona Lisa und
König Franz I. erwachen zum
Leben und steigen im Louvre
aus ihren Bildern, mischen
sich unter das Pariser Opernfest und verdrehen einem jungen Liebespaar den Kopf. Dieses Papiertheaterstück von
und mit Birthe und Sascha
Thiel wird live vorgeführt und
gesprochen und enthält sowohl traditionelle wie auch
moderne Elemente; damit belebt das junge Ensemble diese
historische Form neu.
Papiertheater:
Das Lächeln der Mona Lisa
Théâtre
Mont
d'Hiver
Eine Theateraufführung für Erwachsene und Kinder ab 12
Jahren (40 Min); anschl. Blick
hinter die Kulissen.
Eintritt:
8,- €,Vorbestellung
Vorhang auf
28.3.2015, 16.00 Uhr
"Das Lächeln der Mona Lisa"
Probstei Museum Schönberg
29.3.2015, 11.15 Uhr
"Das Lächeln der Mona Lisa"
Hvis du vil annoncere dine forestillinger i Modelteater-nyt
Send en mail - så bringer vi din annonce i det følgende nummer.
Det er gratis at annoncere, hvis man abonnerer på Modelteater-nyt.
8
Serendipity and Risk in Paper Theatre
- the story so far . . . .
by Sarah PeasA timely opportunity
I had always supressed my
creative potential, having
chosen a career in the Food
Industry (not the most inspiring environment for artistic
growth) and after 15 years
found myself at the ‘top of
my game’. However a brave
career decision to accept a
promotion soon made me realise ‘I wanted out’. Six
months later (and I hasten to
add after a successful monetary negotiation) I was literally walking into the sunset one Friday afternoon as
the great factory gates clanged behind me and the work
pressures lifted off my shoulders, these being rapidly replaced by an even greater
smile and an absolute determination to grab this rare
freedom to focus my energies on a creative project – a
great risk but I never looked
back
Artistic nurturing
Having been brought up in
an artistically creative household and surrounded by Paper Theatres, rod puppets &
marionettes (proscenium arches adorned various walls
in the house and puppets
propped up in corners or
hanging from shelving between potted plants and balanced on piles of books) gave me an innate curiosity for
amateur theatre. My parents, Peter having a passion
for puppetry and Paper theatre since childhood and Syl-
via performing in endless
amateur dramatics plays for
as long as I can remember.
Their energy and theatrical
passion was a true inspiration. Many a school holiday
during my teenage years was
spent rehearsing and performing family puppet shows at
local arts festivals and workshops as well as the occasional Christmas show. But it
was Paper Theatre rather
than puppetry that really inspired me - the visits to
Preetz over the years in addition to experiencing a vast
array of Toy Theatre performances by talented Guild
members which included my
parents highly successful and
entertaining performances
at numerous Puppet & Model Theatre events bestowed, I believe, the passion and creative drive to
‘jump in’ myself.
A leap of faith
A chance conversation at
Preetzer Papier Theatre
Treffen in 2008 sealed my fate - in one of the many stimulating conversations with
friends and performers at
the Pestalozzi School, Harry
Oudekerk invited me to perform at the Second Internationale Papiertheater Festival
in Holland in May 2009,
along with supporting my parents’ great play ‘The Garden
of Allah’. This was certainly a
‘leap of faith’ on Harry’s part
and I was enthralled with the
real opportunity to finally
9
perform. It was also fortuitous that I happened to be
chatting to Bjorn von Bahr
when he mentioned a flat
pack Danish Oldfux theatre
for sale with a proscenium
designed by Barbara Reimers, this was the last one
available and after immediate purchase knew that my
dream could become a reality.
Creative serendipity
I hadn’t developed any artistic or drawing skills but instinctively knew what might
work, adapting existing (out
of copyright) art could allow
me to create characters
quickly and scouring my
bookshelves came across a
single volume of coloured
My first figure
Krazy Kat 2010
a random spare copy handed
over from my Father, and
forgotten about would bring
such value years later..). I
was instantly inspired by the
vivid colours and surreal scenery – a simple style that
could produce a strong visual
stage effect. Creating a Story
board helped me piece together excerpts from some
of George Herriman’s 1936
coloured full page sheets;
would the audience understand the quirky humour and
minimalist scenery?
A risk I felt was worth taking
– naively the passion for originality
smothered
any
doubt as to its potentially
unpopular sway from the
traditional.
Evolution – Harderwijk to
Preetz via Cheltenham
Harderwijk 2009 ‘Krazy Kat’
I was quite philosophical
that this humble 15 minute
show might be my first and
last attempt at Paper theatre. To my surprise that was
not be as news soon spread
as did enthusiastic encoura-
gement and feedback from
professionals such as Robert
Poulter (a big Krazy Kat fan)
and Joe Gladwin leading to
an invitation from Marlis
Sennewald to perform at
Preetz the following year.
Preetz 2010 ‘Krazy Kat’
A unique collaboration with
Peter and Sylvia was a rewarding experience; a mixed
set of creative passions, artistic and production skills,
combined with a relentless
determination to present something special and memorable.
The storyline concept, script
and characters remained
true to my original design
but my construction of advanced moving figures lacked skill and Peter provided
hours of essential hands on
engineering design expertise
modifying threads, pulleys
and stands to avoid them falling apart after the first performance. His talented banjo
playing and Sylvia’s superb
character voices gave great
gravitas and took my little
10
Krazy Kat show to the next
level. A dry run at the Cheltenham Puppet & Paper theatre festival instilled experience and confidence that the
family collaboration would
work on the International
stage.
Preetz 2012
‘Little Nemo in Slumberland’
An ambitious project in
which I wanted to develop
my solo skills, without external intervention, a challenging journey; not this
time
in the creativity
(inspired by Winsor McCay’s
art nouveau comic strips)
but with respect to the actual
performance
techniques.
A humbling experience indeed when one confronts theatrical nerves for the first time
moments before a performance. Realising that hundreds of hours of creative
stress and hard work becomes polarised into a terrifying silence standing alone
in the dark behind a cardboard proscenium surrounded by dozens of figures just
challenging you to bring
them to life… Professional
and audience feedback was
generous, invaluable and an
extremely useful ‘yardstick’
upon which to progress to
my next paper play.
Preetz 2014
‘The Wild Swans’
My first adaptation of a Hans
Andersen story, a tentative
approach taken with much
thought and new wisdom based on the learnings from
previous shows. Totally focused on making lighter work
of both the creative phase
and the solo performance
and needing to discover my
own creative style. My brother William was keen to
construct a smaller portable
theatre and in doing so took
it upon himself to install improved dimmable LED lighting- this was both practical
and for me a stroke of genius. Serendipity was at its
best as I experimented with
changing colours and created an enclosed lightbox to
guarantee light dispersion. I
shall never forget the magical moment I discovered my
first theatrical sunset. The
scenery was inspired by another great artist - Ivan Bilibin. I knew music could be
powerful and the minimal atmospheric extracts in ‘Nemo’
led me to use a continuous
score for this production.
I could use this to dramatic
effect allowing minimal narration, more time for lighting
changes to support an uninterrupted storyline. At all
four sell out performances I
received quite overwhelming
and emotional feedback to
this adaptation.
I discovered that through a
combination of chance meetings, risk taking, friendly
support, naïve creativity and
sheer determination that my
dream to create a little piece
of real theatre, a magical illusion that momentarily
takes the audience to another place, …had finally been
realised.
“Vital lives
are about action.
You can't feel warmth
unless you create it,
can't feel delight
until you play,
can't know serendipity
unless you risk.”
Joan Erikson (Psychologist)
11
Samarbejdspartner(e)
For år tilbage var mine venner
glad for optakten til julen, De
skulle til Julegløg og brune kager, og samtidig skulle de opleve
årets teaterforestilling på mit
modelteater. I dag er problemet,
at mine "samarbejdspartnere",
ikke har tid mere. Derfor søger
jeg en eller flere M/K, som har
lyst til at opsætte en juleforestilling og senere vise den i december for venner og familie.
Tænder du på ideen, så skriv til
mig og lad os tale om projektet.
Jeg boer tæt på Roskilde, så det
vil være rart om du/I bor i området eller er indstillet på at køre
lidt for at vi kan mødes.
Skriv til mig på på mailadressen:
[email protected]. Glæder
mig til at høre fra dig/jer.
Tonny Reimann
Per Blichert Hansen
Per Blichert-Hansen døde 3. februar 2015. Per var kendt som
en ildsjæl inden for modelteaterverdenen. Han bidrog ofte og
gerne med gode og oplysende
artikler i Suffløren, og altid parat
til en snak om modelteater. Per
var i en årrække medlem af bestyrelsen for Dansk Dukketeaterforening, hvor han også blev
æresmedlem.
Ove Johansen
Björn von Bahr
Vi har modtaget meddelelse om,
at Björn von Bahr fra Sverige er
afgået ved døden i oktober
2014. Björn har i mange år
været medlem af Dansk Modelteaterforening og bidrog med
adskillige artikler til Suffløren.
I en årrække virkede Björn von
Bahr som „praktiske gris“ ved
papirteatertræffet i Preetz.
Sven-Erik Olsen
Hanne Slumstrup
forenkling –
fornyelse eller
forringelse ?
I mange år har instruktører til
alt – skuespil – opera –
ballet , følt trang til fornyelse,
hvilket undertiden har ført til
besynderlige ting.
Nu er jeg glad for opera, så
det er især her, jeg ofte tænker;” Hvorfor nu det ? ” Operaer foregår som regel i gamle
dage, hvor kostumerne er
smukke, dekorationerne ligeså,
og så er det
åbenbart for
”støvet”.
Altså flytter man
”La Traviata” op
i nutiden og lader hånt om
smukke dekorationer m.m.
F.eks. en Salzburgudgave med
fremragende
sangere
(heldigvis), men
med en masse sofaer og et
kæmpeur, en gammel mand,
der travede formålsløst rundt
og næsten alle damerne i koret iført kjolesæt, og problemstillingen i operaen, når den
rykkes op i nutiden, er jo ikke
helt den samme, som på Dumas d. yngres tid, og så må
der da godt være noget for
øjet også.
Jeg var til et foredrag om opera, hvor operasuffløsen Karen
Hoffmann (fantastisk dygtig og
meget underholdende) bl. a.
sagde: ”Hvis der kommer flere operaer med camouflagetøj og maskingeværer, så skriger jeg.” Almindelig tilslutning
fra salen.
Men, man skal jo ikke bare
brokke sig, og jeg oplevede
forleden aften i Den Fynske
Opera en absolut skrabet udgave af ”Figaros Bryllup”, som
var
bragende
god.
Der var et flygel
og en fantastisk
god akkompagnatør, 5 sangere
= Figaro, Susanna, Greven,
Grevinden og
Cherubino.
Resten af personerne var strøget af listen,
men Figaro agerede fortæller
indimellem.
Kostumerne var halvmoderne
kjoler og jakkesæt.
”. . . for vi er jo
ved at være en
”uddøende race”
– eller er der
håb endnu?”
Forenkling.
Fornyelse
eller forringelse eller - - -?
Foto fra en
fransk
opførelse i
Preetz
2012.
12
Dekorationen – en sort baggrund, 4 klapstole, en taburet
og en gyngehest, og det virkede, fordi de medvirkende var
engagerede, morsomme og
supergodt syngende, men det
var de s´mænd også i føromtalte La Traviata. Så hvorfor
blev jeg så ikke irriteret denne
gang ? Det har jeg da spekuleret over, og en del af forklaringen er måske, at i ”Figaro” var
der ingen afledende, distraherende indslag. Gyngehesten
distraherede ikke, og stemningen var – det hedder vist – intim? Den Fynske Opera er et
lille lokale, hvor man kommer
tæt på de medvirkende.
Det gør man jo også, når det
drejer sig om modelteater. Så,
hvis fremførelsen er engageret og levende, behøver man
måske ikke altid at være i besiddelse af Alfred Jacobsens
samlede værker ? Hvis man nu
er nybegynder, kan man jo
godt føle sig handlingslammet
over de flotte opsætninger,
man får at se, og hvordan
kommer man så i gang ? Og
det er jo det, vi gerne vil i Modelteaterforeningen - have
nye folk i gang. Eksperimenterende, nytænkende – og gerne
med en nyere dåbsattest, for
vi er jo ved at være en
”uddøende race” – eller er der
håb endnu ?
En rettelse til nr. 1
hjørne
Rettelse vedrørende oplysningen i Modelteater-nyt om frk.
Priors forretning i hendes lejlighed på 2. sal i Købmagergade 52: Mine billeder er fra 2.
halvdel af 1960-erne, ikke fra
1970-erne, som angivet i nr. 1.
Frøken Estrid Prior var stadig
indehaver og jeg boede i huset
fra 1965 til 1967 (på 3. eller 4.
sal). Egon P. købte forretningen af frk. Estrid Prior og overtog butikken i Frk. Priors lejlighed, mens hun endnu boede
der.
Ole Wagner
Det nostalgiske
1
Efterlysning
Der findes et middel, der består af Shellak og vistnok denatureret sprit, til påsmøring
af kanter på skrøbelige sætstykker - træer - sværd/spyd
og lignende. En tidligere formand i Modelteaterforeningen, Niels Gottlob, demonstrerede ved et medlemsmøde - og beskrev senere i Suffløren - hvordan det skulle gøres.
Ab Vissers viser på en video
også hvordan det kan gøres,
men hollandsk er ikke min
spidskompetance.
Er der nogen der kender til
denne metode?
Jørgen Meleschko
2
3
Fotos fra England:
1. Benjamin Pollock
2. Benjamin Pollock
3. Louise Pollock i
forretningen ca. 1930
4. Louise Pollock
ca. 1930
5. Peter Baldwin 2000
6. George Speaight
ca. 1980
4
6
5
Det nostalgiske hjørne
Hvis du har spændende gamle
fotos eller udklip vedrørende
modelteater må du meget
gerne sende dem til redaktionen som en billedfil.
Vi modtager modelteaterfotos
fra hele Europa.
13
Eric Poirier, Frankrig:
Paper Theatre
funny games
what have you done with my
wonderful story!
it's not my fault the characters
were too ugly! that's because
of this crappy story! and so
on . . .
An idea came during the last
Preetzerpapiertheater
treffen . . .
To do a show with several
teams. Or different teams.
Or different ways.
Or different differences.
Or.
All right. Good idea, the challenge is what are the the rules
for which result.
May we explore some paths:
A show could be made:
one story chosen by someone,
designed by someone else,
played by someone else...
or
one story with different acts
(normal), each act is played by
a team (following the former
rule of course, funnier!).
or
a bunch of stories (short) following the same way. The advantage is less pressure, it is
not too long to prepare, and
by the way more teams could
play this game.
And less anger:
Right.
The show is prepared before
the rendez-vous?
Or total improvisation?
Each of the players discovering the things (text, figures,
sets) at the beginning of the
show.
In the first case, the difficulty
is to rehearse, the distance
could be great,
in the other case the difficulty
is: finding the crazy people
daring to play is such a way.
Daring to be ridiculous, to be
mad, to be bad; it's really difficult to do this.
Some French puppeteers tried
to do this kind of thing fifteen
years ago.
Speaking about the teams:
Who?
Are they obliged to do this
kind of exercise?
Are they shot if they say no
thanks?
Or is there a lottery: one is
chosen to write the story (or
part of), another is elected to
design... and so on. And the
winner is . . . the audience
with lot of laugh!
Maybe.
14
And technically:
One table, and the change of
the sets of the acts or stories,
is there.
The audience is front of this
table or scenography.
Or The audience is in the middle of the room.
The different sets are around
the room. And the audience
turns his sight or head or seat,
following the different acts or
stories.
If there is one table.
Is there one theater (English
Danish German) and the
changes are to set the sceneries . . . No French way! Use the
theater! Don't destroy it!
Or the theater can be
changed.
He he! The froggies are happy!
The
photos
are from
Preetz in
2012,
when
Eric
Poirier
performed
Anton’s
Stories
af Per Brink Abrahamsen
Langt nede i Tyskland,
i Thüringen i det gamle DDR,
ligger landsbyen Schmiedebach med mindre end 200
indbyggere, men ikke desto
mindre med hele tre museer,
deriblandt måske verdens
eneste dukketeatermuseum
der omfatter hele spektret fra
model- til marionetteater.
Ægteparret Penny og Ludwig
Peil har indrettet museet i
landsbyens gamle skole, som
også rummer et skolemuseum
med en gammel skolestue.
Dukketeatersamlingen
er
utrolig omfattende med dusinvis af forskellige teatre og
nærmest tusindvis af dukker i
alle størrelser, og altså inklusive model- og papirteater med
sjældne ark som ikke er set
andre steder.
Her har der siden 2013 regelmæssigt været afholdt uformelle seminarer hvor papirteatrets fremtid og udviklingsmuligheder har været drøftet.
Der har som regel ikke været
mere end en halv snes deltagere som kommer fra hele
Tyskland samt undertegnede.
Alle med interesse for emnet
kan deltage, men det kræver
at man kan forstå og gøre sig
forståelig på tysk. Det har været interessant at deltage fordi
det har været en af de få muligheder,
udover
ForumPapiertheaters symposier og
sene nattetimer i Preetz, for
seriøst at diskutere papirteat-
rets aktuelle situation. Det gav
åbenbart, blandt nogle ikkedeltagere, anledning til formodninger om en selvbestaltet gruppe der ville bestemme
hvad der var papirteater og
hvad der ikke var (smagsdommere!). Det var selvfølgelig noget vås, da vi ikke har nogen gen som helst besluttende
kompetence. Til gengæld har
det kunnet konstateres at der
er væsentlige forskelle mellem
det danske og det tyske papirteater, som ikke bare skyldes
landenes forskellige størrelse
(Forum-Papiertheater har færre medlemmer end Dansk Modelteaterforening), men at der
fx er forskel i de involveredes
gennemsnitsalder, hvor den i
Danmark er ca. 75 og i Tyskland mindst 25 år lavere, og at
der findes 20-30 teatre der
spiller mere eller mindre
offentligt, overvejende med et
nyskrevet repertoire.
Det kommende 5. seminar
afholdes i weekenden 27.-29.
marts, og på programmet står
15
bl. a. en status over 2014,
hvor flere nye festivaler så
rampelyset, samarbejdsmuligheder med det øvrige dukketeater og forsøget på at få oparbejdet en fælleseuropæisk
databank over papirteaterark.
Og intet seminar uden forestillinger: Haases Papiertheater
og familien Peil vil begge spille. Se artikel i Oldfux nr. 2
2013 og museets hjemmeside
(m. video)
http://
schmiedebach.bplaced.net/
index-Dateien/Page1158.htm
von Uwe Warrach
Hereinspaziert!
Nachdem Barbara und Dirk
Reimers ihr Ladengeschäft
Pollidor’s Papier Curiosa in
Preetz im Sommer 2011 aufgegeben hatten (siehe DAS
PAPIERTHEATER, WebZeitung
Nr. 23/August 2011, Printausgabe Nr. 10/Dezember 2011)
ergab sich die Möglichkeit, ihre Ausstellungsstücke im
Dachgeschoss des Preetzer
Heimatmuseums unterzubringen, in den früheren Räumen
des Circusmuseums. Barbara
und Dirk haben es mit Hilfe
des Heimatmuseums renoviert und eingerichtet.
„... da rief uns jemand an, er
habe auf dem Dachboden eines alten Mannes so ein Papiertheater gefunden, ob wir
das haben wollten.“
Barbara Reimers bleibt vor einer erkennbar antiquarischen
Rarität stehen, einer Wanderbühne mit Unterbau für das
Equipment und mehreren Kästen mit sauber sortierten Kulissen. „So was passiert jetzt
immer öfter. Ist das nicht
toll?“
„Von wegen alter Mann“,
knurrt Dirk, „der war auch erst
Siebzig.“
Die
vom
Ladengeschäft
„Pollidor“ in der Bahnhofstraße ins Dachgeschoss des
Preetzer
Heimatmuseums
umgezogenen Bühnen haben
sich deutlich vermehrt. Und
immer wieder werden nun
neue „Fundsachen“ gemeldet
und erhalten hier Asyl oder
Gnadenbrot. Dirk Reimers:
16
„Wir bekommen Theater von
Menschen, die ihre Schätze
gern aufgehoben und für andere
zugänglich
machen
möchten. Manchmal ranken
sich auch kleine Geschichten
um diese Theater; dieses ist
ein Grund, warum wir die Theater nicht restaurieren, fast jedes Theater ist bespielt worden und hat seinen eigenen
Flair.“
Der Raum (das frühere Zirkusmuseum) ist begrenzt, aber
dass es sich um einen Dachboden handelt - neben dem Keller eine beliebte Spielstätte
des Papiertheaters - gibt ihm
besonderen Attraktivität für
seine neue Bestimmung. Auf
Dachböden glaubt man eher
als anderswo an Wunder wie
„unendliche Geschichten“ und
findet oder vermutet Bewohner, die es in unserer Welt
„unten“ seltener gibt- Dachbodenmagie, die sich hier mit
(Papier-) Theatermagie trifft.
Das Balkengerüst verleiht dem
Raum Höhe und Luft. Die
meisten Bühnen sind er- (nicht
einfach nur be-) leuchtet, was
ihnen erst ihren eigenen Zauber schenkt, aber einen auch
ahnen lässt, wie viel Arbeit
hier drin steckt. Dazwischen
stehen manns- (oder frau-)
hohe Figurinen und verweisen
auf besondere Sehenswürdigkeiten. Zu alledem kommen
noch Bauwerks- und Schiffsmodelle aus Bastelbögen.
Papier-Bauwerke
Eine Etage tiefer überraschen
Barbara und Dirk mich mit einem adäquaten „Theatersaal“,
eigentlich ein Vortragsraum,
der zum Museum gehört, wo
sie aber ihre Bühne installiert
haben und vor maximal 15 Zuschauern spielen können.
Kronleuchter und Intarsien an
den Wänden sorgen für gediegene Atmosphäre. Einmal im
Jahr spielen sie öffentlich zu
Gunsten des Museums, sonst
haben die Vorstellungen privaten Charakter. Die Zuschauer
sind Gesellschaften unterschiedlichster Art. In der letzten Zeit kommen öfter mehr
Schulen, die Papiertheater für
den Unterricht einsetzen
möchten; je jünger die Schüler
sind, umso mehr wollen sie
improvisieren. Dirk Reimers: „
Wir haben Aufführungen gesehen, da konnte man nur staunen. In einer 4. Grundschulklasse haben jeweils 4 Schüler
Theater gebaut, Kulissen und
Figuren gemalt, Texte entwickelt, das ganze Programm ihrer eigenen Bücher als Vorlage
genutzt. Der pädagogische
Zeigefinger ist nach meiner
Meinung da fehl am Platz. In
den letzten zwei Jahren sind
mehrfach Schüler von Sozialpädagogischen Einrichtungen
bei uns gewesen, die das Pa-
Museumswärter
Theatersaal
von Uwe Warrach
„Das kleine Mädchen mit den Schwefelhölzchen“
piertheater für ihre Arbeit in
der Kinder- und Erwachsenbeschäftigung nutzen wollen.“
Da dieses Heimatmuseum
nicht
mit
„SteinzeitÄxten“ (Dirk) voll gestopft ist,
sondern für Wechselausstellungen und Veranstaltungen
Platz lässt, könnte man sich
hier weitere Spielstätten vorstellen, die ihm Besucher bringen. Wie ich gerade in Siegfried Lenz’ gleichnamigem
Buch noch mal gelesen habe,
muss ein Heimatmuseum
17
nicht langweilig und zeitenfern sein, sondern kann Brücken zwischen einst und jetzt
bauen, was unserem Geschichtsbewusstsein gut täte
und dem Wesen des Papiertheaters ja erst recht.
Heimatmuseum Preetz,
Mühlenstraße 14,
24211 Preetz,
Besichtigung auf Anfrage:
E-Mail:
[email protected] ,
Telefon: 04342 2346
Hanne Slumstrup
Efter Johannes Esbech for nogle år siden skilte sig af med
H.iC.iAndersen-Teatret, må jeg
indrømme, at jeg rent spillemæssigt har været underdrejet. Ideer har jeg nok af, men
pladsen i min stue er nærmest
kun til en 3-personers forestilling – for ikke at tale om det
rod, der bliver af figurer og dekorationer. Operaen ”Drot og
marsk”- en mammutforestilling på ca. 3 timer - har
måttet udskydes. MEN – så en
dag, hvor jeg talte med Johannes om lån af klapstole, løste
problemet sig. ”Du må låne
min kælder”, sagde han,” for
så kan der igen blive teater i
Smedevænget.”
Det blev så ikke ”Drot og
marsk”, men ”My fair Lady”,
og Niels Jørgen Nørgaard har
lovet at være figurfører. Når
jeg sådan lige kan foretage et
spring fra ”Herodes til Piratos”, skyldes det, at jeg altid
har flere ting i gang – samt en
stor mængde dukker, og så
havde jeg lånt rolleheftet fra
Nislevgårdspillet og bearbejdet det for modelteater. Nu
består Fynskredsen jo ikke af
operasangere, men sangene
har jeg med Gerda Gilboe,
Mogens Wieth, Osvald Helmuth, Preben Uglebjerg m.fl. I
øvrigt spillede jeg et lille udpluk, da vi i efteråret havde
modelteaterdag på Fyn og fik
faktisk det indtryk, at det gik
helt godt, og så får man jo
blod på tanden til at fortsætte.
Så kom jagten på stemmer – vi
er jo ikke så mange tilbage i
Fynskredsen – men heldigvis
har jeg forbindelse til Nedergade teatret – samt Frøbjerg,
så det lykkedes. OG Ove Johansen lovede at stå for indspilningen med sit supertekniske udstyr, hvor man ikke skal
spole tilbage eller tage hele
akten om, hvis en replik går
galt. Så kom det virkeligt store
problem. Hvordan kombinerer
man øveaftener med folks
overtegnede kalendere (inklusive min egen) ?? Det lykkedes
nogenlunde.
Ganske
vist
måtte vi på skift træde til i en
mindre rolle, når vedkommende ikke kunne være tilstede.
For musical´en består jo af 4
store hovedroller – Eliza, Higgins, Doolittle og Pickering –
de andre medvirkende kommer bare med et pip af og til –
nogle pipper selvfølgelig lidt
mere, men det kan godt være
træls at sidde en time for at
komme af med ”den store replik”. En instruktør skal man
også have, og Ole Larsen har
hidtil været en glimrende slavepisker, men hans stemme er
i aftagende gr. flere lungebetændelser, så han har ikke
kunnet ”piske” så meget. Vi
håber det bedste og ved, han
har gjort notater henad vejen.
My fair Lady er et udstyrsstyk18
ke, så jeg har syet ascotdress
og balkostumer i lange baner.
Doolittle og Eliza har en genpartdukke, så kostumeskift i
visse akter ikke tager så lang
tid. Desuden skal Eliza jo være
beskidt i ansigtet i 1. scene, og
jeg kan ikke rigtig stå og vaske
hende hver gang. Der er rigtig
mange medvirkende, som bare skal være der eller kun har
en mindre rolle, så jeg har
måttet rode dukkeskuffen
igennem. Bodil Ipsen – fra
”Den gamle dame besøger byen” (som jeg nu igen er begyndt at drømme om at sætte
op) er blevet til Mrs. Higgins,
Ill er malet om til Doolittle,
Watson er blevet til Pickering,
og Fru Heiberg er degraderet
til stuepige osv. Higgins er nylavet – jeg har brugt Leslie Howard som model. Vi forventer
1. indspilning lørdag d. 14.
marts, men jeg regner med
flere gange, for at man ikke
skal nå ”at løbe sur i kunsten”.
Vi har jo i årenes løb indspillet
mange stykker, og sidst på dagen/aftenen, er vi alle lidt
stemmetrætte, og det er vigtigt, at man har det sjovt. Vi
drikker lidt kaffe og spiser boller efter øveaftenen, og Johannes og jeg regner da med at
slutte det VELLYKKEDE RESULTAT af med en lille fest, hvor
man godt må drikke andet end
kaffe.
REDAKTIONSMØDE
Torsdag den 26. februar blev
det første redaktionsmøde i
Modelteater-nyt afholdt på
Fyn. På grund af den store internationale interesse for bladet besluttede redaktionen, at
bladet skulle være ”multisproget” - hvilket betyder, at
fremsendte artikler bringes på
originalsproget. Her ses fra
venstre Per Brink Abrahamsen, Sven-Erik Olsen, Hanne
Slumstrup og Ove Johansen.
LÆS BL.A. I NÆSTE NUMMER:
- Omtale af Aladdin, som for
tiden opføres på Gamle Grås
Teater i Gentofte ved København.
- En teknisk gennemgang af
det gratis lydredigeringsprogram Audacity, som kan
downloades fra nettet.
- En liste over tilgængelige
web-sites, der har relation til
modelteater.
- En historisk gennemgang af
Alfred Jacobsens dukketeaterstørrelser.
USEFUL WEBSITES
We had planned a list of useful websites for this issue, but
it was too ambitious at this
moment. There are so many,
that we have to work with
that for another month.
Please inform us about all the
web-sites that you know:
historical, shops, museums,
players - everything!!!
We plan that the list will be
ready for the next issue.
Udstilling på Bakkehusmuseet
Fra den 14. marts til den 14. juni arrangerer Bakkehusmuseet,
Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C, en udstilling, som omhandler
perioden 1800-1850. Der er lagt særlig vægt på husets beboere,
Kamma og Knud Lyhne Rahbek samt forfatterne Adam Oehlenschläger og Johan Ludvig Heiberg, der i særlig grad var de toneangivende kulturpersonligheder omkring Det kongelige Teater
- og teaterlivet i det hele taget - i denne periode.
Der er åbent tirsdag - søndag fra kl. 11.00 - 16.00
19
Papirteaterfestival
I Holland
Vigtigt! Læs dette!
Important message - please read this!
Fra 13. – 15. maj afholdes den
5. Papirteaterfestival I Harderwijk I Holland.
Fra Holland deltager Phoenix
Papierentheater, Dick Zijlstra
samt Hanneke Kuipers. Fra
Tyskland Haases Papiertheater, Papiertheater Fabula,
Hans Günther Papirnik samt
Elvira Wrench (skyggeteater).
Det forlyder desuden, at der
måske er mulighed for at opleve flere dukketeaterspillere
fra Tyskland, England og USA,
men dette er ikke endelig klarlagt. Vi orienterer yderligere
om festivalen i næste udgave
af Modelteater-nyt.
Til vore danske abonnenter
Hvis du ønsker at abonnere gratis på modelteater-nyt,
er det vigtigt, at du foretager følgende:
Send en mail til: [email protected]
og bekræft, at du fremover vil modtage modelteater-nyt.
Det er helt gratis, og du kan til enhver tid via mail
opsige abonnementet.
Hvis du ikke sender en bekræftelsesmail, vil du ikke modtage
yderligere udgaver af modelteater-nyt.
Vi ser frem til at modtage et væld af informationer omkring modelteatret - på gensyn senest den 31. marts!
Generalforsamling
Dansk Modelteaterforening
afholder sin 73. ordinære generalforsamling i Odense den
21. marts 2015.
Foreningen har de sidste 10 år
lagt generalforsamlingerne på
skift i landsdelene, således at
de afholdes i hhv. København,
Odense og Århus.
Efter generalforsamlingen tilbyder Fynskredsens medlemmer generalforsamlingens deltagere, der måtte have lyst, at
se forestillingen Før Cannae.
For our foreign readers
If you want to subscribe to the new web-magazine modelteaternyt please send us an e-mail to:
[email protected] and confirm, that you want to
receive the magazine at the end of each month. It is free of charge, and you can always delete the subscription by sending an email. The magazine is mainly in Danish, but it’s easy to translate
into your own language by using the Google translator. If you are
in doubt how to translate - please send us a message, and we will
provide you with the necessary information in how to do it.
We are looking forward in receiving articles etc. within the modeltheatre world - see you again at the latest March the 31st!
Modelteater-nyt
Published by: Grafisk Werk Præstø. Fjordvej 9, DK-4720 Præstø
Mail: [email protected]
Hanne Slumstrup
[email protected]
Per Brink Abrahamsen
[email protected]
Annoncer og
meddelelser
Ove Johansen
[email protected]
Det er gratis for abonnenter af
Modelteater-nyt at annoncere
for eksempel forestillinger,
køb, salg, bytte og efterlysninger. Send en mail og evt. billeder til:
Sven-Erik Olsen (responsible editor)
[email protected]
[email protected]
20