1. No category

Baggrund for Treårskrigen
Baggrunden for Treårskrigen, også kaldet den første slesvigske krig, var, at en del af befolkningen i
Slesvig-Holsten krævede en fri forfatning og Slesvig-Holsten som tysk delstat i en tysk
forbundsstat. De ville ikke længere underlagt være den danske konge.
Størstedelen af befolkningen i den nordlige del af Slesvig - nutidens Sønderjylland - ønskede at
være en del af Danmark. Den danske regering ønskede også en fri forfatning og Danmark til
Ejderen, de ville gerne give afkald på Holsten.
De slesvig-holstenske oprørere fik støtte fra Preussen og begyndte krig mod Danmark i april 1848.
Krigen varede i to år afbrudt af en våbenstilstand.
Den 20. april 1849 blev Kolding besat af slesvig-holstenske tropper. Den danske hærledelse
besluttede, at Kolding skulle generobres, og danskerne gik til angreb den 23. april 1849 kl. 6 om
morgenen. General Schleppegrell kom ind ad Snoghøjlandevejen, general Moltke ad
Vejlelandevejen, mens general Rye passede linjen Seest/Ejstrup/Harte. Det lykkedes Schleppegrell
og Moltke at trænge slesvig-holstenerne tilbage over Sønderbro, men den tyske general Bonin
opstillede sit artilleri på bakkerne ved Bellevue og bombarderede byen derfra.
Den danske general Bülow beordrede tilbagetog og slesvig-holstenerne trængte ind i byen, hvor der
var voldsomme kampe især i Søndergade og Helligkorsgade. På de forskellige kamppladser i og
ved Kolding døde 61 danskere, 442 blev såret og 153 meldt savnet.
Gadekampen i Østergade 23. april 1849. Tysk stik.
Mens Slaget ved Kolding den 23. april 1849 var et nederlag for danskerne, blev Slaget ved
Fredericia den 6. juli 1849 en sejr og ved fredsslutningen i 1850 var det danskerne, der stod som
sejrherrer.
Kilder:
Hector Boeck: Danmarks Mindesmærker og Krigergrave fra Treaarskrigen 1848-49-50 i Kolding
By og Omegn. Uddrag af Tøjhusmuseets bog om Treaarskrigen, bd. II, 1949.
De Danske Våbenbrødre, Kolding. 1859-1909.
Kim Mikkelsen: Det glemte slag, 1999.
Mindehøjen for Faldne for Sønderjylland 1848-64, Kolding Gamle
Kirkegård
Mindehøjen for Faldne for Sønderjylland 1848-64 blev indviet på 25-årsdagen for Slaget ved Isted
søndag den 25. juli 1875 af De danske Våbenbrødre. Monumentet er tegnet af kgl.
bygningsinspektør L.A. Winstrup.
Gravhøjen er en godt 3 m høj, kuplet jordhøj med en nærmest cirkelrund granitmur af huggede sten.
Midt på højen står en lille sandstenssøjle med et jernkors omgivet af trævækst. På granitmurens
nordside er indsat en monumental granitportal og i den er indsat to hvide marmortavler med
forgyldt inskription. Her står:
DENNE HØI REISTES TIL MINDE OM TAPPRE DANSKE MÆND SOM TRO MOD KONGE
OG FÆDRELAND FALDT I KAMPENE FOR SØNDER JYLLAND 1848-64.
FORANLEDIGET OPFØRT VED VAABENBRØDRE I KOLDING 1875.
Nærmeste adresse:
Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding
Adgang til mindesmærket: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod
vest, her en trappe op til kirkegården, her 90 meter mod syd til krigergraven.
Mindesten for 336 fjendtlige soldater 1848 - 64
Kolding Kirke (nu Sct. Nicolai Kirke) satte på 100-årsdagen for Den Gamle Kirkegårds indvielse
den 26. oktober 1906 stenen over de fjendtlige soldater, som blev begravet på kirkegården efter de
slesvigske krige 1848-50 og 1864.
På stenen står: Til Minde om 336 fjendtlige Soldater der faldt eller døde på Lazaretter i Kolding i
Krigen 1848,1849 og 1864.
Nærmeste adresse:
Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding
Adgang til mindesmærket:
Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en trappe op til
kirkegården, her 90 meter mod syd til krigergraven.
Mindetavlen står blandt en række minde- og gravsten
Bronzerelief på Sct. Nicolai Kirkemur for kampe i og ved Kolding
april 1849
Billedhuggeren Andreas Paulsen har tegnet bronzerelieffet. En komité indsamlede 1859-60 pengene
til dette minde for alle faldne i Kolding ved slagene den 20. og 23. april 1849.
På tavlen er indgraveret: MINDE OM KAMPENE I OG VED KOLDING D. 20 & 23 APRIL 1849.
Relieffet fik senere en sandstensomramning. Monumentet blev opsat i 1865 uden særlig
højtidelighed.
Nærmeste adresse:
Sct. Nicolai Kirke, Nicolaiplads 3, 6000 Kolding
Beskrivelse:
På kirkens nordlige korsarm mod Adelgade
Bronzerelief for gadekampen den 23. april 1849, Helligkorsgade 5
Våbenbrødrene i Kolding opsatte relieffet i anledning af 50-årsdagen for gadekampene i Kolding
den 23. april 1849.
Brændpunktet for gadekampen var på netop dette sted i Helligkorsgade, og på træporten ved siden
af, ses stadig huller af geværkugler fra skydekampen. Major Schindel faldt sammen med flere
soldater på dette sted.
Bronzerelieffet er fremstillet af billedhuggeren Th. Møller. Inskriptionen på relieffet er:
Minde om Gadekampe i Kolding
Nærmeste adresse:
Helligkorsgade 5, 6000 Kolding
Placering: Over døren til Helligkorsgade 5 (Munks Boghandel)
Major Schindels gravsted - faldet i kampene i Kolding den 23. april
1849
Major C.F. Schindels gravmonument på Kolding Gamle Kirkegård er rejst af afdødes venner i
Aalborg og Kolding.
Gravmonumentet er i rød sandsten med indlagt bronzerelief med en kvindefigur forestillende det
sørgende Danmark. På indskriften står:
Major Conrad Ferdinand v. Schindel, comm. for 6te batl., R. af Dbg. og Dbm. jordedes her blandt
mange tapre Kampfæller, der med ham fandt Hædersdøden i Slaget ved Kolding d. 23de April
1849.
Major Schindel blev sammen med sine kampfæller begravet den 26. april 1849 under militær
æresbevisning af fjenden.
Major Schindels gravsted er senere blevet benyttet som familiegravsted.
Nærmeste adresse:
Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding
Beskrivelse:
Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en trappe op til
kirkegården, her 15 meter mod øst (langs kirkegårdsmuren), her 15 meter mod syd.
Mindesten på Harte Kirkegård for faldne i Ejstrup 23. april 1849
Mindesmærket over de tre faldne i Slaget ved Ejstrup 23. april 1849, der blev begravet på Harte
Kirkegaard, er tilvejebragt ved gaver fra sognet i 25-året for slaget.
Mindesmærket afsløredes den 24. april 1874.
Mindesmærket er en høj, uregelmæssigt formet blød granitsten med et marmorkors. På stenens furer
er indhugget navnene P. Chr. Pedersen, H. Thomsen, S. Lassen.
Mindestenen hviler på en tilhugget granitsokkel, hvori er indhugget:
LYSTRUP 4 R. BT. 4 C. ØSTER BRØNDERSLEV 4 R. BT. 2 C. GAMMELGAB BROAGER 12 BT.
FALDEN I SLAGET VED EISTRUP 23 AP. 1849 MOD SL. HOLSTENERNE.
Adresse:
Kirkegården, Harte kirke, Hartevej 3, 6000 Kolding.
Beskrivelse:
Fra kirkegårdslågen ved parkeringspladsen ca. 20 meter frem ad hovedstien til kirken, her på
venstre side af stien.
Jens Petersen Hornslet faldet 23. april 1849 i Vranderup
Mindesmærket på Jens Petersen Hornslets grav i Vranderup er rejst af beboere i Seest og
Våbenbrødrene i Kolding på 25-årsdagen for hans død.
Mindesmærket er en jerntavle placeret oven på en gammel sandstensgravsten fra 1700-tallet.
Menig Jens Petersen Hornslet faldt i kampen ved Vranderup den 23. april 1849, da general Rye
søgte at hindre slesvig-holstenernes fremtrængen ved Kolding Å i slaget ved Kolding. Han blev
fundet dagen efter, og de slesvig-holstenske soldater begravede ham samme dag under et egetræ i
Gelballe Skov og satte pilekviste på graven.
Han blev identificeret på skjortemærket I.P.H.S. som blev indgraveret på egen. I 1874 flyttedes han
til en plads på Gelballe-Vranderupvejen.
Nærmeste adresse:
Vranderupvej 154, Vranderup, 6000 Kolding.
Placering:
Umiddelbart syd for indkørselen til Vranderupvej 156, en mindelund.
Mindeplade om slaget 23. april 1849 på Kuglehuset i Vranderup
På ejendommen Vranderupvej 164, der kaldes Kuglehuset, sidder på gavlen mod vejen en
mindeplade hvorpå der står:
Her kæmpede danske og slesvig-holstenske tropper 23. april 1849. Under pladen sidder en kugle.
Om kuglen er ældre end 1849, vides ikke. Der står på huset, at det er fra 1660.
Adresse:
Vranderupvej 164, 6000 Kolding
Placering:
På husets sydøstlige gavl mod vejen
Gravmonument på Ødis Kirkegård for ukendt soldat faldet i slaget
ved Kolding d. 23. april 1849
Efter slaget ved Kolding d. 23. april 1849 førtes 3 faldne soldater til Ødis Kirkegård. Deraf var to
Slesvig-holstenske soldater og en dansk. Den danske soldat kunne ikke identificeres, men på hans
tøj var initialerne S.O. Disse initialer førte dog heller ikke til identifikation af soldaten blandt Major
Christian Thranes faldne soldater, hvorfor hans identitet forblev ukendt. Han var formentligt faldet i
slaget ved Ejstrup og derfor stedt til hvile i Ødis. Han blev begravet den 25. april 1849 og senere
(hvornår vides ikke) rejste Ødis Sogns Beboere et gravmonument over ham. Inskriptionen, der
oprindeligt var guldbelagt, lyder som følger:
HER HVILER EN DANSK SOLDAT
FALDEN I SLAGET
VED KOLDING
DEN 23. APRIL 1849
TRO SIN KONGE SIT LAND
________
ØDIS SOGNS BEBOERE SATTE DETTE MINDE
Adresse:
Ødis Kirkevej 1 A, 6580 Vamdrup, Ødis
Litteratur
Boeck, Hector: Danmarks Mindesmærker og Krigergrave fra Treaarskrigen 1848-49-50 i Kolding.
København, 1949.
Mindesten til minde om de faldne i slaget ved Kolding den 23. april
1849, Gudsager Christiansfeld
Foto: Peter D. Jensen
I 1851 rejstes under initiativ fra Brødremenigheden i Christiansfeld et minde over de faldne i slaget
ved Kolding den 23. april 1849. Mindesmærket, som er et jernkors på sokkel, blev oprindeligt rejst
på Christiansfeld kirkegård, men efter fredsafslutningen 1864 blev mindet fjernet formodentligt af
preusserne. Mindesmærket blev rejst igen i 1909 på Gudsager, Brødremenighedens kirkegård, men
ved udbruddet af 1. Verdenskrig, 1914, blev mindet igen fjernet. Christiansfeld hørte i tiden 1864 til
genforeningen 1920 under Tyskland, og byen var derfor officielt på tysk side i krigen. Med
genforeningen 1920 blev mindet genopsat for sidste gang.
Nærmeste adresse:
Gudsager, Kongensgade bag genforeningspladsen, 6070 Christiansfeld
Gravsten for løjtnant F. L. Faber, som faldt den 7. maj 1849, Kolding
gamle Kirkegård
Løjtnant Frederik Ludvig Fabers gravsten på Kolding Gamle Kirkegård er sat af en slægtning i
1899.
Løjtnant Faber meldte sig selv til krigstjeneste og var med i Slaget ved Kolding den 23. april 1849.
Den 7. maj kæmpede han tappert ved Gudsø, blev såret og fanget og døde i Kolding den 28. maj
1849.
Nærmeste adresse: Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding
Adgang til mindesmærket: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod
vest, her en trappe op til kirkegården, her 90 meter mod syd til krigergraven.
Løjtnant Fabers gravsten står blandt en række minde- og gravsten
Mindesøjlen over O.K. Kristensen Kirkensgaard, Alminde Kirkegård
Mindesøjlen af rød sandsten, der på toppen er forsynet med en kanonkugle, er sat af Alminde sogns
beboere i 1874 til minde om underjæger O.K. Kristensen Kirkensgaard, der faldt i træfningen
mellem danske og prøjsiske soldater den 7. maj 1849 i Blåkærskov.
General Rye havde efter nederlaget i Kolding 23. april 1849 trukket sig tilbage til en stilling ved
Alminde.
På søjlen står:
O.K. KRISTENSEN KIRKENSGAARD 1. IÆGERKORPS, 3. COMP: N: 99
FALDEN 7. MAI 1849 I BLAAKJÆRSKOV.
Nederst i et skjold:
SAT AF ALMINDE SOGNS BEBOERE 1874.
Adresse:
Kirkegården, Almind kirke, Vestergade 4, 6000 Kolding.
Placering:
På kirkegården ca. 20 meter nord for kirken.
Jernkors for Eduard Larsen faldet ved Blåkærskov 7. maj 1849
Overjæger Eduard Larsen faldt under en rekognoscering for general Rye den 7. maj 1849, og
begravedes af prøjserne ved landevejen mellem Kolding og Vejle. Han opholdt fjenden i længere
tid, så de øvrige danske soldater kunne nå væk.
Kort tid efter anbragte unge piger fra Fredsted et bræt med papir på hans grav med et digt til hans
ære. Da 1. jægerkorps efter våbenhvilen marcherede forbi, blev der affyret salut ved overjægerens
grav.
Der rejstes senere et jernkors på jernsokkel over ham og på soklen står: Her faldt den tapre
overjæger Eduard Larsen den 7de maj 1849.
Mindesmærket ligger på adressen Hovedvejen 136, men kan i dag ikke ses fra vejen. Graven passes
af beboerne Hovedvejen 134 for Forsvarsministeriet. Hjemmeværnet lægger en krans hvert år den
7. maj.
Ved graven en tavle med yderligere informationer.
Nærmeste adresse:
Hovedvejen 134, 6052 Viuf.
Placering:
Fra Viuf kirke ca. 3,1 km mod nord ad "Hovedvejen". Efter "Fredstedvej" på venstre side yderligere
ca. 200 meter. Her mod øst en indkørsel mod øst til nummer 134. 20 meter fremme på nordlige side
findes gravpladsen.
Jernkors for Knud Rasmussen Attrup faldet 7.maj 1849, Viuf
Kirkegård
På Viuf Kirkegårds står i det nordvestlige hjørne ud mod vejen et stort jernkors i et indhegnet
gravsted.
Jernkorset er rejst til ære for underjæger Knus Rasmussen fra Attrup, der faldt i kampen i
Blåkærskov den 7. maj 1849 mellem de danske tropper under ledelse af general Rye og prøjsiske
tropper under ledelse af general Prittwitz.
Han blev samme dag begravet af prøjserne i skoven, men senere flyttet til Viuf Kirkegård af egnens
beboere, som rejste gravkorset. Det er formentlig sket o. 1852.
På jernkorset står: Knud Rasmussen Attrup, Menig i 1. Jægerkorps. Falden den 7. Maj 1849.
Nærmeste adresse:
Viuf kirke, Anneksvej 1, 6052 Viuf
Placering:
I kirkegårdens nordvestligste hjørne ud mod "Storgaden"
Krigergrav for to danske soldater faldet ved Gudsø 7. maj 1849
Mindesmærket er placeret ved den gamle hovedvej mellem Kolding og Snoghøjvejen i et lille
anlæg, hvorfra der er en storslået udsigt over Gudsø vig.
På stenen står:
Her hviler to tapre danske Soldater, Underjægere af 1. Reserve Jægerkorps 4. Comp. Lars Iver
Iversen Smedegaard og Carl Christian Hansen Augtved som faldt for deres Fædreland i Kampen
ved Gudsø d. 7. Maj 1849.
Oprindelig var de to soldater begravet på hver sin side af vejen, men Våbenbrødrene i Kolding og
beboerne i området sørgede for, at de blev samlet, og stenen blev rejst af Krigsministeriet.
Nærmeste adresse:
Nr. Bjertvej 175, Gudsø, 6000 Kolding
Placering:
Nr. Bjertvej sydlige side 35 meter efter indkørselen til adressen Nr. Bjertvej 175
Mindesten for tre danske soldater faldet 7. maj 1849, Sdr. Vilstrup
Kirkegård
Den 7. maj 1849 var der fægtninger mellem danske og slesvig-holstenske soldater i Eltang-Vilstrup
området. Tre af de danske soldater, der kæmpede her, er begravet på Sdr. Vilstrup Kirkegård.
Mindesmærket er sat i 1878 af Sdr. Vilstrup sogns beboere.
Det består af en firkantet granitsokkel og oven på den er sat en stentavle, hvor der står:
Danske soldater faldne for Fædrelandet 7. Maj 1849. Bekostet af Sønder Vilstrup Sogns Beboere.
På en plade på soklen står navnene på de faldne: Menig af artilleriet Jørgen Hansen Randlev. Menig
af Infanteriet Jens Christian Christensen Rørkær. Underkorporal af Infanteriet Christian Peter
Christiansen Hunborg.
Jernkors over prøjsisk officer, der faldt 7. maj 1849, Kolding gamle
Kirkegård
Jernkorset er sat af prøjsiske soldater i 1864 til minde om artilleriløjtnant Rudolf v. Schmelling af
1. prøjsiske Artilleribrigade, der faldt ved Viuf den 7. maj 1849.
Nærmeste adresse:
Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding
Beskrivelse: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en
trappe op til kirkegården, her 25 meter mod vest (langs kirkegårdsmuren), her 17 meter mod syd,
her jernkors 5 meter mod øst inde i gravfeltet.
Jernkors for jæger Jeppe Skov faldet 20. april 1849, Kolding gamle
Kirkegård
Jernkorset er blevet ødelagt og er derfor ikke på sin plads. Korset vil blive repareret og genopstillet.
Et billede er gengivet i nedenstående værk.
Jernkorset står umiddelbart til venstre for Mindehøjens portal.
På stenen står:
Jeppe Christiansen Skov
Jæger ved 1ste Jægerkorps 4. Kompagni nr. 70
Født i Asboe den 5. September 1826
Fandt sin Død i Slaget ved Kolding
Den 20. April 1849.
Fred være med sit Støv
Litteratur:
Mikkelsen, Kim: Det glemte Slag. Kampene omkring Kolding 23. april 1849. Museet på
Koldinghus, 1999.
Mindesten for oberst Læssøe som faldt i slaget ved Isted 1850
Læssøestenen står på det tidligere grænseskel mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet
Slesvig over for det sted, hvor gården Bellevue tidligere lå.
Oberst Frederik Læssøe stod i juli 1848 i spidsen for de forhandlinger med slesvig-holstenerne om
betingelserne for en våbenstilstand, der førtes på Bellevue.
Oberst Læssøe døde i slaget ved Isted, den 25. juli 1850 kun 38 år gammel og ligger begravet i den
store fællesgrav på Maria Kirkegård i Flensborg.
Stenen blev afsløret den 18. august 1907. Initiativtager var sognepræst Johannes Clausen, Vonsild.
På det tidspunkt, hvor stenen blev sat, hørte stedet til Vonsild Sognekommune.
På stenen står:
Oberst Læssøe faldt for Danmark ved Isted d. 25. juli 1850.
Og nedenunder H.C. Andersens trøstedigt til Læssøes mor:
Hans Liv var ungt, men evigt ungt står også hans Eftermæle.
Bag på stenen står Rejst 1907 og navnet Axel.
Axel var søn af ejeren af Skovhøj, J.P. Dreyer. Sønnen døde på en sørejse, og hans navn var
allerede indhugget i stenen, der oprindelig var en overligger til en stenaldergrav.
Nærmeste adresse:
Haderslevvej 75 e, 6000 Kolding
Placering:
På østlige side af Haderslevvej på hjørnet af sidevejen Skovhøj, på toppen af en høj.
Mindesten for Poul Hansen som døde den 16. juli 1850, Vonsild
Kirkegård
Til højre for indgangen til Vonsild Kirke står et mindesmærke for menig Poul Hansen, København,
der døde på march den 16. juli 1850 af hede og støv. General Moltke var på dette tidspunkt ved at
rykke fra nord gennem Sønderjylland til Flensborg. Poul Hansen blev begravet på Vonsild
Kirkegård.
I 1881 foranledigede sognepræst M. Mørk Hansen, at der blev rejst et mindesmærke for ham.
På marmorpladen står:
Menig Poul Hansen ved 4. Forstærkningsbataillon,
f. i København 1825, styrtet ved Vonsild Sønderskov 16. juli 1850.
Også han har sat sit Liv til for Fædrelandet.
Rejst af Mænd i Vonsild Sogn 1881.
Adresse:
Vonsildvej 47, 6000 Kolding
Placering:
I plænen 10 meter syd for døren til kirken.
Mindesten for Nicolai Nielsen Dahl såret 25. juli 1850, Eltang
Kirkegård
Mindestenen er sat i 1890 over Nicolai Nielsen Dahl, der var født i Nr. Bjert. Han blev såret ved
slaget ved Isted den 25. juli 1850 og døde af sine sår på Fredericia Lazaret den 3. september 1850.
På stenen står:
Nicolai Nielsen Dahl, F. i N. Bjert 12. Juli 1825, Saaret ved Isted 25. Juli 1850, D. 3. Sep. S.A.
Tro sin Konge sit Land.
Danske Mænd og Kvinder satte dette Minde 1890.
Nærmeste adresse:
Eltang kirkegård, Eltangvej 106, 6000 Kolding
Adgang til mindesmærket: Indenfor kirkegårdslågen 20 meter til højre (mod øst), derefter til
venstre 20 meter (mod nord)
Minde over Dragon Niels Larsen, Vamdrup Kirkegård
Foto: Peter D. Jensen
På Vamdrup Kirkegård er rejst et minde over Dragon Niels Larsen, som faldt under Treårskrigen
den 12. juli 1848.
Inskriptionen på graven lyder:
Niels Larsen
Af 6. Dragonregiment
F. i Hjulby v. Nyborg
Faldt for fædrelandet
Den 12. juli 1848
Nærmeste adresse:
Vestergade 53, Vester Vamdrup, 6580 Vamdrup
Krigen 1864: Den anden Slesvigske Krig
Østrigernes besættelse af Kolding under krigen 1864.
Baggrunden for krigen 1864, også kaldet 2. Slesvigske Krig var, dels dansk-tysk strid om SlesvigHolsten, dels den udenrigspolitiske situation. Striden om Slesvig-Holsten havde stået på siden
Treårskrigen 1848-50, men det afgørende var, at Danmark overtrådte Londontraktaten med
November forfatningen 1863. Denne overtrædelse, der indlemmede Slesvig i Danmark, førte til, at
Preussen og Østrig den 6. januar 1864 truede med at besætte Slesvig, hvis ikke forfatningen blev
ophævet indenfor 48 timer. Den danske regering afviste kravet, hvorefter Preussen og Østrig den
31. januar meddelte at besættelsen ville blive indledt. Dette skete allerede dagen efter, den 1.
februar 1864, hvor preussiske og østrigske tropper på i alt 57.000 mand gik ind i Sydslesvig. Den
danske hær var uforberedt, idet både materiel og fæstningsforsvaret var svagt og forældet. Ved
Dannevirke kunne desuden kun mønstres 40.000 mand, og derfor valgte den danske overgeneral
Christian de Meza at rømme Dannevirke efter en række indledende træfninger. De Mezas handling
reddede hæren, men førte til hans afskedigelse, fordi tilbagetrækningen blev betragtet som forræderi
i befolkningen. Kampene ved Dybbøl førte ligeledes til nederlag, da stillingen blev stormet den 18.
april 1864. Den 20. april indledtes forhandlinger under våbenstilstand ved Londonkonferencen, men
den danske regering indtog så stejle holdninger, at forhandlingerne brød sammen. Krigen blev
genoptaget og resultatet blev, at hele Jylland blev besat. Da Als blev indtaget den 29. juni gav
regeringen op, og den 1. august indgik de krigsførende parter en præliminær fredsaftale i Wien.
Denne indebar, at Danmark skulle afstå de tre hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenburg samt
de kongerigske enklaver i Vestslesvig. Preussen anerkendte dog disse enklaver som en del af
kongeriget, hvorfor kompensation for disse skulle ske ved justeringer ved grænsen. Desuden skulle
den tyske besættelse opretholdes indtil den endelige fredsaftale var underskrevet. Det blev den med
Wienerfreden den 30. oktober 1864, hvor grænsen blev fastlagt ved Kongeåen. Kompensation for
de kongerigske enklaver var otte sogne syd for Kolding samt nogle områder ved Ribe.
Krigen i Kolding
Den 18. april 1864 var de preussiske tropper ved Kolding, og da de rykkede ind i byen var deres
eneste hindring en bjælkespærring på Sønderbro. Den daværende borgmester Monrad blev som
følge af sin manglende imødekommenhed overfor tyskerne arresteret den 16. marts og ført til
Rendsburg. Den 19. marts afløste østrigerne de preussiske tropper og oprettede depot på
Koldinghus og Staldgården. Ved afløsningen væltede et preussisk kanonforspand kæmpetårnets
Scipio, som stod i slotsgården, og statuen blev dermed helt ødelagt. Kun hovedet kan endnu ses på
Koldinghus.
Koldinghus benyttedes under denne krig ikke kun som depot, men også som forsvar, fordi man fra
den nordøstre bastion kunne skyde ud over søen og fjorden samt bestryge vejen til Fredericia.
Den 25. november rømmede besættelsesmagten Kolding. Efter Wienerfreden havde kong Christian
IX den 16. november taget afsked med befolkningen i hertugdømmerne i et åbent brev. Den 8.
december modtog kongen den slesvigske deputation i Kolding på Svenssons Hotel. Talrige
slesvigere (sønderjyder) var mødt op for at tage afsked med deres forhenværende konge, og ved
denne lejlighed oplæste deres talsmænd en adresse, der sluttede med ”at kærligheden til vort gamle
fædreland har dybe rødder i den slesvigske befolkning”.
Litteratur
Lund, Jørn et.al. (red): Den Store Danske encyklopædi. Gyldendal, 2000.
Skov, Sigvard: 1864. Kolding, 1963.
Skovmand, Roar: Danmark Historie. Folkestyrets Fødsel 1830-1870. bd. 11, 2. udgave. Politiken,
1971.
Mindetavle på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld
Brødremenighedens Hotel blev opført i 1773 som en gæstgivergård for brødremenigheden. Hotellet
var oprindeligt et menighedsgæstehus, som var forbeholdt menighedens medlemmer og medlemmer
fra andre menigheder, fordi disse i begyndelsen var de eneste, der måtte opholde sig i Christiansfeld
om natten. Fra midten af 1800-tallet blev gæstehuset til hotel, og i byen bosatte sig på denne tid
flere folk, der ikke tilhørte menigheden.
På hotellets gavl er opsat en mindetavle til minde om de af hotellets gæster, som tilhørte
kongefamilien. På mindetavlen er også anført en særlig begivenhed, som fandt sted på hotellet: den
våbenhvileaftale, der blev underskrevet i værelse nr. 10 mellem Danmark og Preussen den 18. juli
1864. Inskriptionen på tavlen kan ses på billederne.
Nærmeste adresse:
Lindegade 25, 6070 Christiansfeld
Litteratur:
Bøytler, Jørgen og Toft Jessen, Jørgen: Christiansfeld. Livet og husene. Det danske Idéselskab,
2005.