1. No category

2015
simplewins
DIABETESMAGASINET
™
Julie havde mod
på at prøve
igen
side
4
Vær dine fødders
forkæmper
side
12
Praktikant i Kenya
side
14
LEDER
Kære Klubmedlem
Tak for, at du har valgt at være klubmedlem i Simplewins. Vi har i foråret
2015 udvidet vores services til medlemmer af klubben, idet vi nu udgiver
elektroniske nyhedsbreve 8 -10 gange om året. Vi vil gerne sige tusind
tak til jer, der har modtaget nyhedsbrevet, I har givet det en fantastisk
modtagelse. Har du gode ideer til nyhedsbrevet eller til dette magasin, er
du meget velkommen til at sende dine forslag til vores kundeservice. Har
du endnu ikke modtaget et elektronisk nyhedsbrev, kan det være fordi, vi
ikke har din mailadresse. Du kan tjekke dine medlemsoplysninger på vores
hjemmeside.
Vi glæder os over at kunne præsentere dig for et nyt nummer af simplewins
magasinet, som denne gang spænder vidt i emner. Vi håber, at du finder magasinet
inspirerende og spændende.
I denne udgave af simplewins magasinet finder du de faste rubrikker: spørgsmål
og svar fra kundeservice, opslagstavlen og kalenderen med diabetesaktiviteter. I
spørgsmål og svar fra kundeservice svarer Louise på spørgsmål om vores produkter. Vi vil gerne sige tak for de indkomne spørgsmål. Har du også et spørgsmål
omkring vores produkter, er du velkommen til at sende det til vores kundeservice på:
[email protected]. Alle spørgsmål vil blive besvaret og udvalgte vil blive trykt i
næste udgave af magasinet. På opslagstavlen finder du gode råd, spændende links
om diabetes og meget andet.
Du kan i denne udgave af magasinet møde Julie. Julie er 19 år, hun har type 1
diabetes og har netop fået sat insulinpumpe på for 2. gang. Læs om Julies tanker
og udfordringer omkring det at have diabetes og skulle tage beslutning om hvilken
behandlingsform, der er bedst for hende.
Der er mange blodsukkerapparater på markedet i dag, og det kan måske være
svært at vælge lige netop dét, der er rigtigt for dig. Vi har i artiklen ”anvender du det
rigtige blodsukkerapparat?” forsøgt at give nogle gode råd til, hvad du skal tænke
på ved valg af apparat.
Indholdfortegnelse
Side 3:
Spørgsmål og svar fra kundesupport
Side 4-5:
Julie havde mod på at prøve igen
Side 6-7:
Anvender du det rigtige blodsukkerapparat?
Side 8-9:
Opslagstavle
Side 10-11:
Inspiration fra den lækre kogebog:
”Skønne salater & vidunderligt tilbehør”
Side 12:
Vær dine fødders forkæmper
Side 13:
Testmateriale – hvilke muligheder
har du for økonomisk støtte?
Side 14:
Julie gjorde en forskel – var praktikant i
Kenya
Side 15:
Kalender
I Emma Martinys kogebog: ”Skønne salater og vindunderligt tilbehør” har vi fundet
nogle lækre opskrifter. Vi håber, at de giver inspiration til middagsbordet.
I artiklen ”Vær dine fødders forkæmper” kan du læse om, hvorfor det er vigtigt, at du
er opmærksom på dine fødder og at du får foretaget de nødvendige fodstatus.
Der er som person med diabetes mange paragraffer og love, du skal forholde dig
til. Vi har i artiklen ”testmateriale - hvilke muligheder har du for økonomisk støtte”
prøvet at samle fakta om dine muligheder for støtte ved behov for testmateriale. Vi
vil gerne sige tak til socialrådgiver Signe Hasseris fra Diabetesforeningen for hjælp til
udarbejdelse af denne artikel.
Julie Green fortæller om sine oplevelser under et 3
mdr. langt ophold i Kenya, hvor hun arbejdede på et
hospital. Julie fortæller om de forhold, der gør sig
gældende på hospitalet, hvor en blodsukkermåling
ikke er så lige til som i Danmark.
Rigtig god læselyst!
Karin Hansen
Karin Hansen
2
Redaktør og ansvarlig udgiver:
Karin Hansen
Udgives af:
Bayer A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 6
2300 København S
Telefon: 4523 5000
Telefax: 4523 5255
E-mail: [email protected]
www.diabetes.bayer.dk
Omslagfoto:
signelements.com
Design:
Eurographic A/S
KUNDESUPPORT
Af Louise Engen,
Kundesupport og
produktspecialist
1: Jeg vil gerne bestille nogle
teststrimler til mit CONTOUR ® XT
apparat. Kan jeg gøre det hos jer?
Nej, testmaterialer, dvs teststrimler til
blodsukkerapparat og lancetter til fingerprikker, skal bestilles hos den leverandør
af diabetesartikler, som din kommune har
aftale med.
Du skal enten kontakte:
Mediq Danmark på telefon: 3637 9130 eller
ReaMed på telefon: 9793 4600.
Kommer du til at kontakte den forkerte
leverandør, hjælper de dig helt sikkert videre
til den korrekte.
Spørgsmål og svar
fra kundesupport
2: Min datter anvender CONTOUR®
NEXT LINK blodsukkerapparatet til
sin pumpe. Hun har dog svært ved at
have alle sine ting i det etui, der følger
med apparatet. Kan I hjælpe os?
3: Min kone anvender det gamle
CONTOUR ® blodsukkerapparat,
men nu har hun hørt, at hun
ikke kan få teststrimler til det i
fremtiden. Kan det være rigtigt?
Ja, vi vil meget gerne hjælpe jer. Det er
således, at der er meget forskellige behov,
hvad angår etuier. Bayer har valgt et diskret
etui til startsættet, der netop kan rumme de
dele, der følger med startsættet.
Nej, det er ikke rigtigt. CONTOUR® teststrimler vil fortsat være på markedet og kan
leveres gennem jeres sædvanlige leverandør
af teststrimler. Du er altid meget velkommen
til at kontakte kundeservice for at høre om
muligheder for gratis opgradering til NEXT
familien.
For at imødekomme andre behov, har
vi større etuier til alle vores apparater i
CONTOUR® NEXT familien.
Vi sender straks et etui til din datter.
CONTOUR® XT system til måling af blodsukker
fra Bayer med CONTOUR® NEXT teststrimmel
• Exceptionel nøjagtighed, der giver resultater, du kan stole på
• Blodsukkerapparatet er klar til brug, lige fra æsken! Der
kræves ingen indstillinger før måling
• Teststrimlen suger blodet, så du tydeligt kan se, hvad der
sker
Det enkle vinder – simplewins™
Ring til vores kundeservice på tlf. 4523 5037 for at få tilsendt et gratis apparat eller send en
e-mail til [email protected]
GRØSET 05.15.A.DK
www.bayerdiabetes.dk
System til måling
af blodsukker
Blodsukker teststrimler
Bayer, Bayerkorset, CONTOUR, Ingen kodning logoet, Sip in og simplewins er Bayers varemærker ©2013 Bayer HealthCare LCC
3
FRA PEN TIL PUMPE
Julie havde mod på at prøve igen
Den 19-årige Julie Jørgensen fra
Slagelse, har en gang prøvet en
insulinpumpe uden det bedste resultat.
Derfor var hun i syv sind, da hun i
starten af maj i år igen stod overfor det
vanskelige valg mellem insulinpen og
pumpe.
Tekst og fotos: Finn John Carlsson (m. DJ/PF)
Julie havde godt styr på kulhydrattællingen
og kunne sagtens håndtere penbehandlingen i dagligdagen. Hun gik meget til
gymnastik på det tidspunkt, så hun var ikke
interesseret i af få en pumpe, der hele tiden
skulle af og på.
Men på et tidspunkt, godt 6 måneder
efter diagnosen, vælger hun dog at prøve
en pumpe, for ikke helt at udelukke den
behandlingsmetode.
Der bliver læst oldtidskundskab, så det
knager i hele bygningen i det stille villakvarter i den centrale del af Slagelse. Det er 19
årige Julie Jørgensen, der er i gang med
sidste eksamensfag, men som alligevel har
afsat tid til en lille snak om noget så fjernt fra
”old” som elektroniske måleinstrumenter og
pumper.
Ikke til tykke manualer
I slutningen af august 2011 fik Julie konstateret diabetes, blev indlagt og kom hjem
med blodsukkerapparat og insulinpen.
Julie var på et 3-dages kursus i brugen af
pumpe sammen med 4 andre diabetikere.
4
– På Næstved Sygehus, hvor jeg gik i
starten, havde de den regel, at man først
skulle have sin insulin via pen, inden man
fik pumpe. Og det kan jeg godt forstå. Det
var jeg helt tilfreds med, at jeg skulle, men
blev samtidig skrevet op til en pumpe, så jeg
kunne få den, så snart, sygehuset havde en.
– Jeg er ikke typen, der sætter mig ned og
læser en tyk manual igennem, for at finde
ud af, hvordan tingene fungerer. Jeg har
brug for, at der er en, der fortæller, at det er
sådan her, det er.
– Det var ganske enkelt, og så kunne vi
bruge sygehuset, alt det vi ville, hvis vi havde
spørgsmål, ligesom vi var til kontrol en gang
om ugen i starten.
Men den tape infusionssættet var sat fast
med, skulle hele tiden skiftes, fordi det ikke
sad godt nok på huden.
– Derfor måtte jeg skifte infusionssæt op til 4
gange om ugen, i stedet for som normalt ca.
hver 3. dag, fortæller Julie.
– Det gav så mange sår, hvilket ikke var så
spændende, når man går i 9. klasse.
– Så jeg besluttede, at jeg ville tilbage til
pennen. Den var ikke synlig og det kunne
jeg bedre overskue.
FRA PEN TIL PUMPE
Et hektisk tidspunkt
Men i starten af maj måned i år, fik Julie igen
en pumpe. Det var Medtronic’s nyeste skud
på stammen, en MiniMed 640G, der kan
modtage blodsukkerresultater trådløst fra
CONTOUR® NEXT LINK 2.4 fra Bayer.
– Den nye pumpe er udstyret med en rigtig
god og nem manual i selve pumpen, så der
ikke var noget at være i tvivl om. Den er
helt konkret, og let at gå ind i og finde ud af
tingene, i modsætning til den gamle.
Insulinpumpen og blodsukkerapparatet
virker fint, og er en kæmpe hjælp i Julies
hverdag.
– Det er en stor hjælpende hånd, i hvert fald
som jeg står nu.
– Et hektisk tidspunkt i forhold til 3.G og
eksamen, vi skal have studenterkørsel og så
er der Roskilde Festival, efterfulgt af jobbet
som lærervikar. Jeg ved godt, at pumpen
er synlig, men jeg slipper for at skulle stikke
mig flere gange om dagen.
Her tænker Julie også på jobbet som
lærervikar, hvor det måske vil gribe forstyrrende ind i undervisningen.
– Derfor er det supersmart, at jeg har fået
pumpen, og jeg er glad for, at jeg traf den
beslutning. Det er en kæmpe hjælp for mig.
Helt sikkert.
eller først når jeg kom over på skolen, og så
var blodsukkeret allerede for højt.
– Pumpen er virkelig blevet min ven, ikke
mindst fordi den kan klarer mange situationer, hvor jeg ellers selv skulle ind og agere.
– Tidligere kunne jeg godt regne forkert med
hensyn til insulinindtagelsen, og det sad
altid i baghovedet. For så gik det galt. Det
behøver jeg ikke tænke på længere, det gør
pumpen for mig.
Man skal være klar til pumpen
– Hvis jeg skal rådgive andre omkring
pumpe eller ikke pumpe, så vil jeg helt klart
sige, at man skal være klar til den. Jeg
kunne godt selv se, at da jeg gik i 9. klasse,
så var det ikke lige tidspunktet, men jo ældre
man bliver, jo sværere bliver det måske også
at gå over til noget andet. Jeg selv sad med
tanken om, at det var lidt skræmmende, at
jeg nu skulle tage et valg om pumpe eller
ikke pumpe.
– Jeg var også bange for, at det blev for
stort et arbejde for mig, at jeg skulle til så
megen kontrol, om jeg ikke selv kunne finde
ud af det, og så skulle der så mange andre
indover det. Jo ældre jeg bliver, jo mere
kontrol vil jeg selv have, så jeg var meget
nervøs for, at jeg ikke kunne overskue det.
Julie har ikke fået censor til kontinuerlig
blodsukkermåling på fra starten, men er
glad for, at det er en mulighed, hvis hun
senere får behov for det. Lige nu har Julie
ikke problemer med at regulere sit blodsukker og hun kan sagtens mærke, når hun får
lavt blodsukker. Sker det, at hun en dag ikke
kan mærke, når hun bliver lav, mener Julie,
det er mere relevant med censor
– Men jeg syntes helt klart, at man skal
prøve det. Man skal ikke være bange for at
springe ud i det. Man skal bare hoppe ud i
det, for det er så nemt at gå til. Og så er der
naturligvis undervisning i både brugen af
blodsukkerapparatet og insulinpumpen, så
det var meget nemt at overskue.
Efter Julie har fået pumpen, har hun på intet
tidspunkt været nervøs for at skulle klare det
selv. Hele set-up’et i pumpen er så enkelt og
effektivt, lige til at gå til.
Pumpen er blevet min ven
Heldig at få en pumpe sat på
Julie går til fitness 2 gange om ugen, og
også her er pumpen en stor hjælp, fordi hun
bare kan skrue ned for den, alt efter hvor
meget motion hun kaster sig ud i.
– Tidligere måtte jeg tage mit insulin med
pennen, og så på et eller andet tidspunkt,
tage lidt druesukker, for at regulere blodsukkeret. Med pumpen er det meget lettere.
På sygehuset i Slagelse har Julie fået al den
hjælp, hun har haft brug for.
– Bare det man ved, at man kan få en tid,
når man har behov for det, gør det hele
meget mere enkelt og lettere, siger hun.
Lige i starten skal hun komme til jævnlige
kontroller med få ugers mellemrum på voksen-ambulatoriet i Slagelse, men fremover
er det kun den almindelige 3-måneders
kontrol.
Julie Jørgensen, 19 år
Er lige
Blevet student
Diabetes siden
30. august 2011
Om dagligdagen med pumpe og apparat
siger Julie.
– Det er smart at kunne stå op om
morgenen og måle blodsukker, sende det
til pumpen og så spise morgenmad. Så
siger pumpen selv, hvor meget insulin jeg
skal have, og så regulerer den det dagen
igennem.
– Med pennen brugte jeg meget mere tid på
at sidde og regne ud, hvor meget jeg skulle
tage. Nogle gange tog jeg så insulin i bilen,
Bruger
CONTOUR® NEXT LINK 2.4 blodsukkerapparat fra Bayer og MiniMed®
640G insulinpumpe fra Medtronic
Bor i
Slagelse
Skal efter sommerferien
Arbejde som lærervikar i Sorø og
fortsætte sit job i BILKA i Slagelse
Fremtid
– Jeg var heldig at få en pumpe sat på.
For jeg ved, at sygehuset har ti pumper
liggende, men der er ikke penge til, at de
kommer ud til de diabetikere, der har brug
for dem, siger Julie Jørgensen og ryster
LIDT på hovedet over, at pumperne ikke kan
komme ud og gøre gavn, i stedet for at ligge
i et skab på sygehuset.
En uddannelse som sygeplejerske
eller psykolog
5
HVILKET BLODSUKKERAPPARAT?
Anvender du
det rigtige
blodsukkerapparat?
Hvordan hænger reguleringen af dit
blodsukker sammen med, hvilket
blodsukkerapparat du anvender?
Af Bioanalytiker Lene Avnegaard
og Karin Hansen
Der findes utallige forskellige apparater på
markedet, men er de alle lige gode til at
give dig det bedste redskab til at regulere
dit blodsukker og på den måde øge din
livskvalitet som person med diabetes.
Som producent af et af de mest anvendte
apparater på markedet, tør vi godt vove
den påstand – NEJ, det er ikke lige meget,
hvilket apparat du anvender.
Selvfølgelig har alle et individuelt behov
og en særlig begrundelse for, at de netop
anvender det apparat, de gør. Begrundelsen
kan være, at apparatet er let at anvende,
har et smart design, har en bestemt farve
osv. Hvis der vælges apparat ud fra disse
kriterier, skal du være opmærksom på, at
du måske går på kompromis med regulering
af sit blodsukker i forhold til, hvis du vælger
apparat ud fra hvor nøjagtigt, det måler.
6
De senere år er der blevet større fokus på at
forbedre nøjagtigheden af blodsukkermålingerne, da flere studier viser, at dette har
stor betydning for reguleringen og dermed
være med til at nedsætte risikoen for
senkomplikationer.
Det har betydet, at producenterne af
blodsukkerapparater er pålagt at forbedre
apparaternes nøjagtighed, således at
målingerne ikke må afvige mere end +/-15
%* fra ”sandheden”** gældende fra maj 2016
(forventet tidspunkt for ikrafttræden)
De mest udbredte
senkomplikationer til diabetes er:
• Neuropati - den vigtigste faktor for
udvikling af fodsår der i værste fald kan
føre til amputation
• Hjerte/kar sygdomme - der i værste fald
kan føre til blodpropper
• Retinopati – øjenforandringer, der i værste
fald kan medføre blindhed
• Nefropati – nedsat nyrefunktion, der kan
medføre nyresvigt med følgende dialysebehandling.
Og hvilken betydning har valg af blodsukkerapparat for netop din diabetesregulering.
Har du insulinkrævende diabetes, har det
stor betydning, at resultatet er så nøjagtigt
som muligt
Har du et for højt blodsukker og du skal tage
insulin for at sænke til dit personlige mål,
kan du risikere på baggrund af et unøjagtigt
blodsukkerresulat at fejldosere din insulin.
Det kan medføre, at du enten kommer til at
ligge for højt eller for lavt, som vil føre til en
dårligere regulering.
Måler du derimod med et af blodsukkerapparat, der lever op til de skærpede krav,
eller endda er endnu bedre, kan det være
en hjælp til, at du opnår den bedst mulige
regulering.
Hvad er vigtigt at fokusere på, når du
skal vælge blodsukkerapparat og hvad er
relevant at spørge ind til, inden du vælger dit
apparat
Det er vigtigt, at du finder, det apparat der
passer til dine behov, samtidigt med at du
sikrer dig, at apparatet lever op til følgende:
• Driftsikkerhed – Får du et resultat hver
gang du måler, eller er der behov for
ekstra forbrug af teststrimler og evt behov
*: for værdier > 5,6 mmol/l
**: sandheden = referencemetode på laboratoriet
HVILKET BLODSUKKERAPPARAT?
CONTOUR® NEXT familien
– med exceptionel nøjagtighed
CONTOUR® NEXT familien har demonstreret en nøjagtighed, der er
BEDRE END minimumskravene for nøjagtighed i ISO 15197:2013
– både når målinger foretages i laboratoriet, og når målinger foretages af slutbrugeren
CONTOUR® NEXT
blodsukkerteststrimmel
indenfor ±10%
for yderligere prik i fingeren pga vanskelig
måleteknik?
• Brugervenlighed – hvor let er det at
anvende apparatet?
• Genfyldning af teststrimlen – har du mulighed for at tilføre ekstra blod til samme
teststrimmel ved for lille blodmængde
første gang?
Har du brug for....:
• Måltidsmarkering – hvor let er det at tilføje
en markering til dit målte resultat?
• Tilgængelighed – har du mulighed for at få
teststrimler, til det apparat du anvender, i
din kommune?
• Nøjagtighed – kan du stole på det resultat,
du får?
Vælger du et apparat fra Bayer, vil dine
behov tilgodeses, idet vi med stolthed
kan orientere dig om, at alle apparater i
CONTOUR® NEXT familien lever op til alle
ovenstående krav.
GRØSET 04.15.A.DK
• Service – har du mulighed for at få hjælp
af lokal kundeservice?
Medicinsk udstyr - CE0088
Driftsikkerhed og ingen teststrimmelspild
– mulighed for Second-chance™ fyldning – dvs indenfor 30 sekunder kan du
tilføre mere blod, hvis 1. dråbe ikke var stor nok.
Hurtig, effektiv og synlig tilførsel af blod til teststrimmel
– dette opnås med den patenterede Sip-in teknologi i CONTOUR® NEXT
teststrimlen
Exceptionel nøjagtighed
– giver dig resultater, du kan stole på
Brugervenligt apparat
– intuitiv brug af egenskaberne i apparaterne gør, at de er lette at anvende
• Fleksibilitet – er der mulighed for at
anvende samme teststrimmel til flere typer
af apparater inden for samme mærke, så
du har mulighed for at skifte ved ændret
behov?
... så bestil allerede idag et af ovenstående apparater på:
[email protected] eller ring 4523 5037
Bayer, Bayerkorset, CONTOUR, Ingen Kodning logoet og simplewins er Bayers varemærker. ©2015 Bayer HealthCare LCC
®
System til måling
af blodsukker
Blodsukker teststrimler
System til måling af blodsukker
med trådløs overførsel
System til måling
af blodsukker
System til måling af blodsukker
®
System til måling
af blodsukker
7
N
E
L
V
A
T
S
G
A
L
S
P
O
OPSLAGSTAVLE
CONTOUR®
teststrimler
®
Du kan fortsat få CONTOUR
ige
vanl
sæd
din
teststrimler hos
Det
leverandør af diabetesmaterialer.
R®
er kun apparatet, det blå CONTOU
del
en
er
ere
Classic, der ikke læng
R
af produktsortimentet,- CONTOU
det
på
at
forts
er
r
lerne
teststrim
danske marked!
Opladning af CONTOUR®
NEXT USB/NEXT LINK
Opladning af CONTOUR® NEXT USB/
NEXT LINK apparater i bilen – hurtigt
og nemt.
Anvend CE mærket 5V adaptor, så
kan du let oplade apparatet på turen.
PIFT:
Nyt stort dansk studie,
kaldet ”PIFT” står for:
Bayer Diabetes Cares nyeste ®
teststrimmel hedder CONTOUR
NEX T, og bruges sammen med alle
®
lien.
apparater i CONTOUR NEX T fami
Hvis du vil vide mere, så gå ind på:
www.diabetes.bayer.dk
Løsning på Sudoku
4 6 1 9 2 3 8 5 7
8 9 5 4 1 7 2 3 6
3 7 2 5 8 6 9 1 4
9 4 6 8 3 5 7 2 1
1 2 3 6 7 9 4 8 5
7 5 8 2 4 1 6 9 3
6 8 9 3 5 4 1 7 2
2 3 7 1 6 8 5 4 9
5 1 4 7 9 2 3 6 8
SUDCL_ 3062
8
Pårørende Inddragelse, Forebygg
else
og Tidlig opsporing af type 2 diab
etes.
Der er bevilget 4 mill kr til projekte
t,
som løber over 3 år.
Studiet skal over de 3 år udvikle
og
afprøve udvalgte Sundhedspæda
gogiske redskaber og principper,
til at uddanne familier i at håndtere
diabetes og forebygge diabetesudvikling i familierne. Desuden skal
de professionelle behandlere også
uddannes i at medinddrage fami
lien i
behandlingen.
Verdens Diabetes
Dagen, bliv klogere
herpå:
Den blå ring
– et globalt symbol
6
FN vedtog den 20. december 200
14.
en beslutning om at udnævne den
.
Dag
etes
november til Verdens Diab
ring
blå
den
blev
I den forbindelse
på
udarbejdet som et globalt symbol
at støt te diabetessagen.
,
Ringen symboliserer samhørighed
erer
bolis
sym
farve
blå
mens den
r
farven på den himmel, vi alle leve
blå
me
sam
den
under. Samtidig er det
er
n
farve
og
–
r
nde
anve
farve, som FN
rege
erst
und
at
til
med
e
måd
på den
samhørighed mellem nationer.
Familie-weekend
Læs mere på:
http://www.diabetes.dk/
aktuelt/nyheder/
nyhedsarkiv/2014/nytpartnerskab-om-hjaelptil- familier-med-type-2diabetes.aspx
net værket
Igen i år holder Diabetes
ust, hvor
aug
i
end
eek
børnefamilie-w
mødes til nogle
familier fra hele landet
og lærerige
spændende, hyggelige
dage!
Læs mere på:
t.dk
www.diabetesnetværke
OPSLAGSTAVLE
Gode og nyttige bøger:
brødrene
Birgit Schelde – og Kock
leve sundt
alle andre, der bare vil
Inspiration til menneske
r med diabetes og
r bare sundt
lever med diabetes - elle
dig råd til, hvordan du
er
giv
t
rsitetshospilive
ive
Un
på
tit
us
pe
Årh
Ap
Første del af
mad. Klinisk diætist på
din
i
n
age
ner
sm
d
me
mis
n man får sunde madva
– uden at gå på kompro
del af bogen om, hvorda
ste
før
n
de
t
eve
skr
tal, Birgit Schelde, har
opskrifter
officielle kostråd. Alle
ind i sin levevis.
skrifter baseret på de
op
r
lde
ad med stor
eho
etm
ind
n
urm
ge
go
bo
d
Anden del af
r i årevis har lavet sun
de
n,
kke
kø
le
nel
sio
fes
bruges i Brdr. Kochs pro
.
ces
suc
tauranterne
derjyder, der driver res
ch er to madglade søn
Ko
l
hae
teret type-2
Mic
sta
og
r
kon
t
pe
Brødrene Jes
har de begge fåe
de Vanvid. Som voksne
Gla
t
ng.
De
vni
og
dla
ch
ma
Ko
res
nt
de
Restaura
t deres livsstil og
tydet, at de har omlag
be
har
t
lke
hvi
,
tes
be
dia
Gode og nyttige bøger:
Diabetes – og hva’ så
Bogen er skrevet til de
m som ønsker at få ind
sigt
i en hverdag med et dia
betesbarn
Diabetes – og hvad så?
tager udgangspunkt i
eksempler fra
hverdagen og for tæller
om erfaringer fra en po
sitiv vinkel.
Bogen er skrevet af Eva
Bak Skov, som er mor
til en dreng med
diabetes. Hensigten me
d bogen er at give and
re familier med
diabetesbørn fornyet ene
rgi og troen på et godt
liv. Den er skrevet
ud fra Eva Bak Skovs
egne erfaringer som mo
r til en dreng med
diabetes, i et ønske om
at vende det negative
til det positive.
Læs mere i
Medlemsmagasinet Diabetes
nr 2/2015
Sudoku
4
1
3
2 5
2
7 5
6 8
3
5
1
3 8
7
4
6 9
2
3 5
9 4 8
3 6
6
7
4
9
1
9 2 3 6
SUDCL_ 3062
Udgifterne til fornyelse af kørekortet
for personer med diabetes i mange
tilfælde kan medregnes som en
merudgift efter servicelovens §100?
© www.pibfeatures.com
Vidste du at:
9
OPSKRIFTER
Vi har denne gang fundet inspiration i den lækre kogebog:
”Skønne salater &
vidunderligt tilbehør”
af Emma Martiny
Vi bringer nogle dejlige lette retter inspireret af sommeren,
men som sagtens kan laves hele året.
Vi håber du finder opskrifterne lækre og velsmagende.
d
e
m
d
ø
r
g
d
ø
R
r
e
b
r
a
b
a
r
g
o
r
jordbæ
er lavet
yndlingsgrød
ere dansk. Min
m
en en
et
ød
eg
gr
m
r
e
ve
r gi
r det ikk
ske dadler, de
fløde – så blive
er i høje
id
melagtige, fri
et
ra
m
ka
m
Rødgrød med
so
ed
n
m
t
og anretter de
rabarber søde
grøden iskold
af jordbær og
s. Jeg serverer
en
ist
ns
ko
ød
silkebl
merdessert.
m en let som
Martini­glas so
L
DESSERT TI
ER
4 PERSON
Ingredienser
r
300 g jordbæ
200 g rabarber
2 dl vand
er
10 saftige dadl
vaniljestang
Kornene fra 1
ljepulver
eller 1 tsk. vani
1 knsp. salt
Til servering
Fløde
10
rn og
r rabarber i te
dadlerne. Skæ
fra
men
ne
m
sa
ne
e
ste
yd
n
Fjer
t i en gr
r, og kom de
og vaniljelt
sa
p
jordbær i skive
ni
et
,
g
. Tilsæt dadler
ngen ved. Brin
med 2 dl vand
gerne vaniljesta
så
er
og
ne
g
er
læ
rb
korn, og
re, indtil raba
og lad det sim
gryden i kog,
gt ud.
ko
er
ne
bærre
bløde, og jord
med en
end grøden
en op, og bl
ng
lt glat.
sta
lje
he
ni
er
va
n
de
Fisk
blender, indtil
en
i
r
le
af inel
lt
er
stavblend
lad den køle he
de,
i køleskabet, og
flø
en
ed
ød
m
gr
ød
m
gr
Ko
de
rvér den iskol
Se
g.
in
er
rv
den se
tailglas.
evt. i 4-6 cock
og anret den
Rejecocktail m
OG THOU
SA N
OPSKRIFTER
ed mango
D IS L A N D -D
RE
S S IN G
I denne opsk
rift har den kla
ssiske rejecock
sigtsløft. Ved
tail fået et (und
hjælp af man
skyld mig) nø
go og krebse
tvist, der give
dvendigt an­
haler får forre
r den nyt liv, så
tten et eksotis
den kan klare
k og interessan
endnu et par
t
årtier på hitliste
rne.
Forret ti
l 4 PERSON
ER
Ingredienser
200 g frosne re
jer,
optøede
170 g krebseha
ler
½ mango
1 hjertesalat
1 citron i skive
r
Thousand Is
landdressing
1 dl mayonna
ise
(gerne hjemm
elavet,
se side 249)
1 dl skyr eller
creme
fraiche
1 spsk. tomat
puré
1 spsk. citrons
aft
3 dråber Taba
sco
1 fed hvidløg,
presset
1 spsk. revet lø
g
Salt og friskkv
ærnet peber
Start med at
blande alle in
gredienserne
singen samm
til dresen. Smag til,
og justér på in
mængderne,
grediensså den smager
, som du beds
den.
t kan lide
Skær mangoen
ud i mindre te
rn. Dræn kreb
ne, og bland
sehalerdem med reje
r og mango.
Skyl, slyng og
hak hjertesalat
bladene. Ford
tesalaten i 4
el hjerpæne glas, og
top med man
skaldyrsblandi
go- og
ngen samt Th
ousand Islandgen. Pynt med
dressincitronskiver, og
servér straks.
42
Rabarbersalat
m ed m a n d le r og
g ed ef et a
De søde og sy
rlige rabarber
gør sammen
salat spektaku
med den crem
lær både i ud
ede, salte ge
seende og sm
defeta denne
ag.
Skær rabarber
stængerne i
½ cm tykke
vend dem i ho
skiver, og
nning. Fordel
rabarberskive
beklædt bage
rne på en
plade, og ba
g dem i ovne
grader i 10-1
n ved 150
5 minutter, in
dtil rabarberne
Lad dem køle
er møre.
helt af.
Skyl og slyng
salatbladene,
og kom dem
latfad. Ryst all
på et sae ingredienser
ne til dressinge
men, og vend
n samdressingen i
salaten, inden
rettes på et sa
den anlatfad.
Skær rødløget
i tynde ringe.
Rist mandlerne
varm, tør pand
på en
e, og hak de
m groft. Ford
og mandler ov
el rødløg
er salaten sam
m
en med rabarb
gedefeta smul
er og
dret i mundret
te stykker.
Ingredienser
150 g rabarber
2 spsk. honnin
g
150 g napolit
ana-salat
75 g gedefeta
(gedeost i
saltlage)
50 g mandler
1 lille rødløg
Vinaigrette
2 spsk. oliveno
lie
1 spsk. balsam
icoeddike
1 tsk. honning
Salt & friskkvæ
rnet peber
11
FØDDER
Vær dine fødders forkæmper
Fodstatus er en grundig og skræddersyet fodundersøgelse til personer
med diabetes, der forebygger sår og
forhindrer amputationer. Alligevel er det
kun omkring hver fjerde person med
diabetes, der får en årlig fodstatus.
Af Tina Rønhøj,
kommunikationsmedarbejder
i Danske Fodterapeuter
Diabetes er én livsudfordring. Og fodproblemer kan komme i kølvandet på den. De
to ting behøver dog ikke nødvendigvis at
hænge sammen, hvis du sørger for at passe
rigtig godt på dine fødder. Du kan nemlig
forhindre eller afbøde mange diabetiske
fodproblemer, hvis du opdager dem i tide.
Men det er ikke alt, du kan se med det
blotte øje eller mærke dig frem til, hvis du
har diabetes. Diabetiske fodproblemer kan
være lumske, fordi de bunder i dybereliggende neurologiske, kredsløbsrelaterede og
fysiologiske forandringer, som kan komme
snigende uden at blive opdaget.
Skræddersyet status
En fodstatus er en fodundersøgelse,
der er målrettet personer med diabetes.
Undersøgelsen er en standardiseret og
anerkendt undersøgelse, som kun udføres
af statsautoriserede fodterapeuter.
Du skal sætte cirka tre kvarter af til
undersøgelsen, hvor du får målt vibrationssansen, følesansen, varme- og kuldesansen, stillingssansen og taget pulsen i
dine fødder. Desuden bliver dine fødder
nærstuderet for hud og negleproblemer, og
fodterapeuten analyserer dine fødder for at
finde ud af, om de er fuldt funktionsdygtige
og om dine led har god bevægelighed.
Formålet er at identificere fejlstillinger og
dysfunktionelle led, så du ikke risikerer at
få sår på grund af dem.
Dagligt fodtjek
Hos fodterapeuten får du også en lang
række råd og anbefalinger om god fodpleje
i det daglige og sko, der ikke generer dine
fødder. Selv spiller du en vigtig rolle, når det
gælder din fodsundhed. Derfor bliver du
blandt andet anbefalet at undersøge dine
fødder hver dag og kontakte din fodterapeut, hvis du opdager de mindste forandringer. Regelmæssig fodterapi forebygger
50 procent af amputationer, der sker på
grund af diabetiske fodsår. Får du sår, skal
du i behandling og såret skal aflastes af en
fodterapeut så hurtigt, det overhovedet kan
lade sig gøre.
Danske Fodterapeuter
1800 statsautorisede fodterapeuter er samlet i Danske Fodterapeuter, der har været brancheorganisation for faggruppen siden 1932. Fodterapeuter er autoriserede af Sundhedsstyrelsen, og er den eneste
faggruppe, hvor patienterne kan opnå tilskud til fodbehandling fra den offentlige sygesikring (red: Du
skal være opmærksom på, at din fodterapeut skal have et ydernummer, for at du kan få tilskud).
Foreningen arbejder blandt andet for at forbedre kendskabet til fodterapeuters faglige kvalifikationer,
fodproblemer og fodsundhed. Derfor kan du søge viden om fødder på www.altomfoden.dk. Du kan
læse fodrelaterede historier i gratismagasinet Gå Godt, i Magasinet Sundhed og møde os på Facebook,
Twitter og Instagram.
12
Fotograf: Mie Hampen
Tager problemerne i opløbet
Sigtet med fodstatus er at opspore
fodproblemer og behandle dem, inden de
når at udvikle sig til alvorlige problemer.
Samtidig indgår konklusionerne i fodstatus
i dialogen mellem fodterapeuter, læger
og hospitaler, så de er orienteret om dine
fødders tilstand. Endelig er fodstatus med
til at give et overblik over, hvordan dine
fødder udvikler sig.
Du kan få 50 procent i tilskud til fodstatus via
en henvisning fra din læge og resultatet af
fodstatus bestemmer, hvor mange fodbehandlinger du kan få tilskud til (red: Du skal
være opmærksom på, at din fodterapeut
skal have et ydernummer, for at du kan få
tilskud). Antallet afhænger af behov og kan
svinge fra nul til lige så mange behandlinger,
man har behov for.
Tegn på, at du har brug
for behandling
• Brændende fødder om natten
• Nedsat følesans i fødderne
• Hævede og røde fødder
• Sår på fødderne
• Forandringer i huden
• Hård hud på fødderne
• Nedgroede negle
• Betændelse
Op til 15 procent af alle personer med
diabetes vil udvikle diabetiske fodsår,
som har svært ved at hele. 70 procent
af dem, der har haft et diabetisk
fodsår, vil få endnu et fodsår, inden
der er gået fem år.*
*Kilde: MTV om diabetiske fodsår, Sundhedsstyrelsen 2011.
TESTMATERIALE
T EST M AT E R I A L E
Hvilke muligheder har du
for økonomisk støtte?
Med denne artikel, vil vi gerne oplyse dig
om dine rettigheder, klagemuligheder
over kommunens afgørelse og hvor
kan du finde støtte, når du ansøger om
økonomiske støtte til testmateriale.
Af: Pernille Krog og Karin Hansen
Som person med diabetes er det vigtigt, at
du kender den lovgivning, som gælder når
du gerne vil ansøge om økonomisk støtte/
tilskud til testmateriale.
Ansøgning om testmateriale
Ifølge lovgivningen om kropsbårne hjælpemidler (§112) er det din bopælskommune,
der yder støtte til indkøb af testmaterialer.
For at få tilsagn om denne ydelse, skal der
foreligge en skriftelig ansøgning. Ansøgningen
kan sendes til din kommune elektronisk, skema
ligger på din kommunes hjemmeside under fanen: Borger. Ønsker du hjælp fra din kommune/
diabetesbehandler til elektronisk ansøgning,
skal du huske at medbringe din NemID.
Din sagsbehandler hos kommunen har
pligt til at vejlede dig og du har pligt til at
medvirke med oplysninger til din ansøgning.
Din medvirken er fx at give din tilladelse til,
at kommunen indhenter lægelige oplysninger fra hospital eller din læge. Kommunen
skal betale for lægeerklæringen.
Bevillingen af testmaterialet er uafhængig
af din økonomi, forsørgelsesgrundlag og er
skattefri.
Det er din praktiserende læge/diabetesbehandler, der i dialog med dig, vurderer
behovet for måling af blodsukker. Formålet
er at give dig de bedste redskaber til, at du
kan passe på dig selv og din diabetes.
Hvis du skal flytte bopæl, så husk:
Kontakt både den kommune du fraflytter og den
kommune du tilflytter, for at flytningen kommer til
at forløbe bedst muligt, både med hensyn til dine
økonomiske tilskud samt evt skift til ny leverandør
af testmaterialer
Hvis du flytter kommune, skal du søge dine bevillinger igen. Dette gælder også bevillinger givet under
de øvrige paragraffer i Serviceloven. Den kommune,
du fraflytter, er forpligtiget til at fortsætte din bevilling
indtil, der er en afgørelse i din nye kommune
Søg først
Søg om støtte før du køber noget. Det er et
almindeligt princip i sociallovgivning, at støtte
først kan ydes fra ansøgningstidspunktet.
Samtidig findes der ikke i § 112 en sagsbehandlingstid, som kommunen skal overholde.
Derfor er det vigtigt, at du i samråd med din
læge/diabetesbehandler aftaler, hvordan du
skal forholde dig indtil bevilling foreligger.
Klagemuligheder
Du vil få tilsendt en klagevejledning sammen
med din bevilling. Hvis du ikke er enig i den
afgørelse, som kommunen er kommet frem
til, vil det fremgå af afgørelsen, hvor lang tid
du har til at indsende en klage. Du kan klage
skriftligt, på mail eller via telefonisk kontakt
til din kommune.
HUSK: altid at bede om at få din afgørelse
skriftligt. Et mundtligt afslag er svært at
klage over!
Når kommunen har modtaget din klage, vil
kommunen revurdere afgørelsen. Fastholder
kommunen deres afgørelse, vil kommunen
sende din klage og sagens akter til Ankestyrelsen. Dette skal kommunen gøre senest
4 uger efter, den har modtaget din klage.
HUSK: du kan altid få hjælp hos Diabetesforeningen. Socialrådgiverne sidder klar til
at støtte dig i klagesager, men også hvis du
har brug for hjælp til andre ting eller bare
spørgsmål om, hvad du har ret til at få.
✆
Diabetesfor
eningens
Socialrådgive
re træffes:
Mandag og to
rsdag 9-15
på telefon: 66
12 9006
leverandør, du skal have dit testmateriale fra.
Hvis kommunens behov for at købe testmateriale er tilstrækkelig stort, skal kommunen sende
indkøbene i udbud; det sker for at skabe en
rimelig konkurrence mellem leverandørerne.
Din kommune skal, enten alene eller
sammen med andre kommuner i et indkøbsfællesskab, beskrive behovet for testmate­
riale – et såkaldt udbudsmateriale. Udbudsmaterialet danner grundlag for en aftale med
en leverandør af samtlige testmaterialer til
personer med diabetes. Hvilken leverandør,
din kommune har aftale med, vil fremgå af
din bevilling. Ligeledes vil det fremgå, hvad
det er, du har fået bevilling til.
Typisk løber et udbud i op til 4 år – det
betyder for dig, at du ved et nyt udbud kan
opleve et skift i leverandør. Nyt udbud kan
også betyde ændret produktsortiment, det
vil sige, det ikke er sikkert, du kan få de
produkter, du normalt bruger.
Oplever du, at du ikke kan få de produkter,
du normalt bruger, kan du altid kontakte
diabetesforeningen for vejledning og råd.
Fritvalgsordning
Ønsker du et andet produkt end det,
kommunen har bevilliget, eller ønsker du
at handle med en anden leverandør, kan
du benytte dig af Fritvalgsordningen. Det
betyder, at du kan få det beløb som det
bevilligede produkt koster, med til en anden
leverandør. Du skal selv betale en evt
merudgift.
Udbud og leverandør af testmateriale
Loven giver kommunerne ret til at vælge den
Fritvalgsordningen gælder for de materialer, der er omfattet af § 112.
Ifølge servicelovens § 112 står der:
Personer med insulinkrævende diabetes kan få de
testmaterialer til blodsukker- og ketonmålinger, de
har brug for. Desuden ydes der et tilskud på 50 %
af blodsukkerapparatets pris.
Begrænsning af teststrimler
I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i
hjemmet eller
I den senere tid har flere kommuner
forsøgt at sætte en begrænsning på antal
bevilligede teststrimler pr. år (f.eks 1800 stk
pr. år). Har du insulinkrævende diabetes
og oplever du begrænsninger på dine
teststrimler? En generel begrænsning er i
strid med loven, hvor der klart står, at alle
beslutninger skal tages på baggrund af
en individuel vurdering. Kontakt derfor din
diabetesbehandler, så kan han/hun hjælpe
dig til at få en ”merbevilling”, så du får de
testmaterialer, du har brug for.
Er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve
et erhverv
HUSK: du er den, der bedst kan passe på dig!
Personer med tabletbehandlet diabetes kan få
150 teststrimler/år, hvis lægen anser blodsukkermåling for påkrævet
Hjælp efter servicelovens § 112 skal ydes, når
hjælpemidlet:
I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af
den nedsatte funktionsevne
13
PRAKTIKANT
Julie gjorde en forskel – var praktikant i Kenya
til en dagsløn, og er det, der skal til for at
brødføde en hel familie og det er der ikke
mange patienter, der har råd til.
Kun otte yngre læger styrede hospitalets 5
afdelinger og i første omgang fik lægerne
hver et apparat.
Men i Kenya er der desværre stadig meget
korruption og bestikkelse, og man tror det
værste om hinanden. Så pludselig blev
lægerne beskyldt for, selv at stikke de 8 kr.
for hver blodprøve i lommen.
– Vi besluttede at tage apparaterne
tilbage og give dem til sygeplejerskerne på
afdelingerne. Så vi begyndte forfra med at
oplære afdelingssygeplejerskerne i brugen
af apparaterne, fortæller Julie.
En Kenyansk pige får målt blodsukker på Siaya District hospital
Der er over 10.000 km. fra Danmark til
byen Siaya, 6 km. nord for ækvator ved
Victoriasøen i Kenya men det er ikke
kun geografisk, der er langt mellem de
to lande.
Af Finn John Carlsson (m. DJ/PF)
Efter godt tre måneder i praktik på Siaya
District Hospital i Kenya er 25 årige
lægestuderende Julie Ann Green fra Aarhus
ikke i tvivl.
– Det sundhedsfaglige personale har ikke
hjertet med i arbejdet. De har haft en
hård og kynisk opvækst og er vant til at
arbejde for at overleve, så de tænker ikke på
patienterne som mennesker.
– Vi forsøgte at bibeholde hjertet i arbejdet,
talte med patienterne og hjalp dem til et
bedre ophold på hospitalet.
Sammen med sin studiekammerat Camilla
Bang havde Julie fået praktikplads på hospitalet, der ligger nordøst for Victoriasøen.
– Vi skulle have været til Liberia, men det var
lige på det tidspunkt, hvor Ebola-epidemien
var brudt ud, så vores rejseplaner blev
ændret i sidste øjeblik, fortæller Julie.
Dramatisk stigning
Over en million mennesker er tilknyttet
hospitalet i Siaya og en stor del af dem lider
af Type 2 diabetes.
På landsplan er der registreret over 2 mill.
diabetikere og antallet stiger med godt
100 om dagen. Diabetes er i øjeblikket
den sygdom, der truer befolkningen mest i
Kenya.
For bare 5 år siden var diabetes en næsten
ukendt sygdom i Kenya, men indtagelse af
megen fast-food, som kan købes overalt
langs vejene, har bevirket, at sygdommen er
tiltaget med raketfart.
Manglende informationer omkring sundhed,
ernæring og livsstil spiller naturligvis også en
stor rolle.
– Vi havde dagligt dødsfald på hospitalet,
også blandt diabetikere, som mange gange
opsøger stedet i sidste øjeblik, fortæller
Julie.
– En 50-årig svært syg kvinde havde ligget
på hospitalet i 2 døgn. Hun var ukontaktbar
og havde vejrtrækningsproblemer. Vi målte
hendes blodsukker, som var 1,9 mmol/l,
hvorefter hun straks fik glukose. Hun gik
bort om natten.
Mange af diabetikerne har store problemer
med deres øjne, mens det er lidt sværere
at afgøre, om sår på fødder er afledt
af sygdommen eller fordi de går rundt
barfodede.
Barnegråd og trøst
Modtaget med kyshånd
Med på turen havde de to piger en kasse
med 8 CONTOUR® XT blodsukkerapparater
og en masse testmateriale fra Bayer.
– Der blev taget imod udstyret med
kyshånd. Personalet havde faktisk aldrig
set noget lignende. I Siaya var de vant til at
bestille blodsukker-måling på laboratoriet,
hvilket kostede 8 kr. hver gang. Det svarer
14
mindste at græde. Jeg gik hen og tog barnet
op og straks forstummede gråden. Der blev
også helt stille på den 10 sengs store stue,
men så brød latteren løs. Man trøster ikke
småbørn, som man gør i Danmark og det er
absolut utænkeligt, at en læge tager sig af
sådanne hysterier.
Julie mindes også, at der næsten ikke var
nogen form for barnegråd på fødegangen.
– Børnene lærer hurtigt, at det ikke hjælper
at græde. Der kommer ingen og trøster
dem, så hvorfor græde. Der er vi nok for
over-pylrede herhjemme, påpeger Julie, der
godt kunne tænke sig at komme tilbage til
Kenya, når hun er færdig med sin uddannelse om to år.
Julie og Camilla fik prøvet nogle grænser af
under opholdet og ind imellem var de årsag
til, at latteren bredte sig på det lille hospital.
– En mor var indlagt med sit 6 mdr. gamle
barn og havde naturligvis også sit andet
barn, en dreng på 3 år med, beretter Julie.
– Når moren skulle ud for at vaske tøj, lå den
lille alene tilbage på sengen. Da jeg gik stuegang ved en anden patient, begyndte den
Julie Ann Green hjemme i lejligheden i Aarhus,
hvor hun tænker tilbage på de tre spændende
måneder på Siaya District Hospital i Kenya.
Børnelæge
– Det skulle kun være et par måneder for at
undervise personalet og sætte tingene lidt
mere i system.
I øjeblikket er Julie lægevikar på neurologisk
afdeling på Regionshospitalet Viborg, og
mangler to år af sin uddannelse.
Almen praktiserende læge har altid været
hendes favorit, men efter opholdet i Kenya,
er hun nok mere til arbejdet som børnelæge
og på fødegangen.
Hun bor sammen med sin bror Casper i en
lille lækker lejlighed tæt på Universitetet i
Aarhus, men de er begge opvokset i Næstved, hvor Julie dyrkede springgymnastik på
eliteplan og var træner i Team Gym Næstved
og Lille Næstved Idrætsforening.
– Men når man er fyldt 25, så er det slut
med den form for gymnastik, smiler Julie
Ann Green.
KALENDER
Kalender 2015
JULI
6.-11. juli
Diabetesforeningen SportsCamp
Herlev og Aarhus,
(for deltagere i alderen 11-15 år)
21.-23. aug.
Børnefamiliekursus
Vejen, (10-12 år)
21.-23. aug.
Diabetesnetværket Humleboet
Kursus for familier med børn med diabetes, Kysthusene Gilleleje,
6.-9. juli
Diabetesforeningen DayCamp
28.-30. aug.
Børnefamiliekursus
Herlev og Aarhus,
(for deltagere i alderen 8-11 år)
Region Midt/Nord, Hadsten, (8-12 år)
13.-18. juli
Diabetesforeningen SportsCamp
Ringsted, (for deltagere i alderen 11-15 år)
13.-16. juli
Diabetesforeningen DayCamp
Herlev og Ringsted,
(for deltagere i alderen 8-11 år)
13.-18. juli
Diabetesforeningen 1518 Camp
Herlev, (for deltagere i alderen 15-18 år)
27. juli-1. aug.
Diabetesforeningen SportsCamp
Vejen og Solrød, (for deltagere i alderen 11-15 år)
27.-30. juli
Diabetesforeningen DayCamp
Vejen og Solrød, (for deltagere i alderen 8-11 år)
27.-30. juli
Diabetesforeningen ”Kan selv”
Ahl Hage v. Ebeltoft, (10-12 år)
SEPTEMBER
31. aug.-5. sept.
Højskoldeophold for voksne med Type1 diabetes
Ryslinge Højskole
11.-13. sept.
Børnefamiliekursus
Region Sjælland/Hovedstaden, Ishøj, (8-12 år)
11.-12. sept.
FEND – Europæisk Diabeteskonference
for diabetessygeplejersker
Sverige,
14.-18. sept.
EASD – Europæisk Diabeteskonference
for alle faggrupper i Behandlingsteamet
Sverige,
29. sept.
JDRF Årsmøde
København
AUGUST
NOVEMBER
3.-6. aug.
Diabetesforeningen ”Kan selv”
6.-7. nov.
Landskursus for Diabetessygeplejersker
Ahl Hage v. Ebeltoft, (12-14 år)
3.-6. aug.
Diabetesforeningen ”Ungekursus”
Vejen, (13-17 år)
Fredericia
14. nov.
Verdensdiabetesdagen
16. nov.
Diabetes Update
15
Bayer Diabetes Service
Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent.
Pernille Krog
Produktspecialist
Mobil: 40359994
[email protected]
Lene Avnegaard
Produktspecialist
Mobil: 21650822
[email protected]
Else Klausen
Produktspecialist
Mobil: 20103171
[email protected]
Pernille Blaabjerg
Produktspecialist
Mobil: 20116744
[email protected]
Helle Korsgaard
Produktspecialist
Mobil: 21458076
[email protected]
Email kundesupport:
[email protected]
Livetmeddiabetes
Bodil Worm
Karin Hansen
Louise Engen
Country Division Head, Diabetes Care
Key Account Manager, glucose
Kundesupport og produktspecialist
Tlf.: 45235033/Mobil: 40162295
Mobil: 21372951
Tlf.: 45235037
[email protected]
[email protected]
[email protected]
- Diabetes Care - Arne Jacobsens Allé 13, 6. 2300 København S. - tlf. 45235000 - www.diabetes.bayer.dk