Kulhydrattælling Kom godt i gang med din træning Mormor lavede
nr. 1 | 2013 Kulhydrattælling Kom godt i gang med din træning Mormor lavede en feberredning 1|2013 INDHOLD LEDER 3 4 Kulhydrattælling Kom i gang med din træning 8 Blodsukkermåling 10 Tabitha gør intet halvt 11 14 Mormor lavede en feberredning Lækre fjerkræsretter Kære klubmedlem Vi vil gerne sige mange tak for alle de fantastiske svar, vi fik ved den seneste spørgeundersøgelse. Vi kan se, at I er meget tilfredse med det magasin, som vi laver, hvilket vi er meget glade for. Vi vil i fremtiden arbejde på at gøre bladet endnu mere spændende og oplysende. Det glæder os hermed at kunne præsentere et nyt nummer af diabetesmagasinet simplewins™, hvor du bl. a. kan læse om, hvordan du undgår fejlmåling, når du skal måle dit blodsukker. Der kan opstå fejl både før, under og efter målingen. I «Spørg Kundeservice» svarer vi på dine spørgsmål til Bayers produkter eller blodsukkermåling generelt. Vi opfordrer alle til at indsende spørgsmål til os. Alle får svar, og udvalgte spørgsmål bliver trykt i næste udgave af diabetesmagasinet simplewins™. Tusind tak for de spørgsmål vi har fået indtil videre. Rigtig mange oplever, at det kniber med motivationen til at dyrke motion. I vores faste motionsspalte kan du blive inspireret til at anvende enkle metoder til at blive mere motiveret og komme godt i gang. Bliv inspireret til kulhydrattælling i artiklen om, hvorfor og hvordan du tæller kulhydrater, og se nærmere på, hvad du konkret kan bruge dette redskab til. Hvordan er det at være barn og ung, når ens mor har diabetes? Det kan du få en lille fornemmelse af i artiklen om Andreas og hans mor, Hanne. Redaktør og ansvarlig udgiver: Jesper Nyland Udgives af: Bayer A/S Arne Jacobsens Allé 13, 6. 2300 København S. Telefon: 4523 5000 Telefax: 4523 5255 E-mail: [email protected] www.bayerdiabetes.dk Omslagsfoto: Shutterstock Design: GRØSET™ Vi ser tilbage på en af de tidligere drømmefondsvindere, med drømmen “Kun en lille pige”, der handler om Tabitha som ønskede sig sin helt egen hestestald, så hun oftere kunne komme ud at ride. Vi har også en reportage om den seneste drømmefondsvinder Cecilie, der vandt en drømmerejse sammen med hele sin familie. Jeg ønsker alle rigtig god motions- og læselyst! Jesper Nyland 2 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 Nyt blodsu kke appara rt Enkel information. Til dig der tager insulin. CONTOUR CONTOUR CONTOU R® NE NEXT XT teststrimmel tests tes ts – endn eendnu ndnuu bedr bbedre edree nøja nnøjagtighed* øjagti gtigh gh Ring til vores kundeservice på tlf.: 4523 5037 for at høre nærmere. www.bayerdiabetes.dk GRØSET 01.12.A.DK ® Blodsukker teststrimler System til måling af blodsukker * SKUP/2012/94. Fixed limit without cut off. Bayer, Bayerkorset, CONTOUR og simplewins er Bayers varemærker. ©2012 Bayer HealthCare LCC Kundeservice: Louise Engen Spørgmål & Svar fra kundesupport Jeg har via en kupon fået det nye CONTOUR® XT apparat tilsendt – er mit blå CONTOUR® apparat ikke godt nok mere? Jo, dit blå CONTOUR® apparat lever fuldt ud op til de krav til nøjagtighed, som der er i Danmark. Bayer udvikler hele tiden nye og endnu bedre apparater og teststrimler, derfor har vi nu lanceret det nye CONTOUR® XT apparat med de nye CONTOUR® NEXT teststrimler. Har du teststrimler tilbage til dit blå CONTOUR® apparat, anbefaler vi, at du bruger disse op, og først herefter tager dit nye CONTOUR® XT apparat i brug. Har du et CONTOUR® XT apparat, skal du huske at bestille de nye CONTOUR® NEXT teststrimler, næste gang du bestiller varer hos Mediq Danmark A/S eller Reamed A/S. bruger CONTOUR® teststrimler i dit CONTOUR® XT apparat får du fejlkoden E7. Bruger det blå CONTOUR og CONTOUR® XT samme teststrimler? Nej, de to apparater anvender forskellige teststrimler. Det blå CONTOUR® apparat anvender CONTOUR® teststrimler, og CONTOUR® XT apparatet anvender de nye CONTOUR® NEXT teststrimler. Måske har du allerede oplevet, at du får en fejlkode ved at bruge de forkerte teststrimler til dit apparat? Har du et blå CONTOUR®, vil du få fejlkoden E4, når du forsøger at anvende CONTOUR® NEXT teststrimlen i apparatet, og hvis du Jeg har lige været ved lægen, og han målte mit blodsukker til 6,7 mmol/l, og jeg målte det selv til 5,9 mmol/l. - Kan jeg stole på mit blodsukkerapparat? Målte du og lægen i samme bloddråbe? Hvis det var fra to forskellige prik/bloddråber, så kan du ikke sammenligne de to målinger. Det er meget vigtigt, at målingerne foretages på samme tid og fra samme bloddråbe. Generelt kan der forekomme afvigelser mellem to apparater. I Danmark er det acceptabelt med op til +/- 20 % afvigelse, hvis der sammenlignes med en laboratoriemetode* * iso-standard 15197:2003 Mrk. spørg kundesupport Navn: Adresse: Postnr.: By: Send dit spørgsmål til: Bayer A/S, Diabetes Care, Arne Jacobsens Allé 13, 6., DK - 2300 København S. E-mail: [email protected], Fax: 4523 5255 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 3 Kulhydrattælling KULHYDRATTÆLLING - Hvorfor og hvordan? Det at tælle og vurdere kulhydrater i maden er et særligt vigtigt redskab, hvis du tager hurtigvirkende analoginsulin i penform, eller hvis du har insulinpumpe. Doserer du din insulin efter, hvor mange kulhydrater du spiser, kan du spise mere varieret og mere fleksibelt uden at blive dårligere reguleret. ✒ AF KLINISK DIÆTIST BIRGIT SCHELDE, AFD. MEA, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL Forskellige kulhydratportioner kræver forskellig dosis måltidsinsulin 25 g kulhydrat KOM GODT I GANG Princippet i at tælle kulhydrater er, at vi ved, at det er mængden af kulhydrat i et måltid, der har størst betydning for, hvad der sker med dit blodsukker efter et måltid. Med henblik på at kunne tælle kulhydrater har du brug for at vide noget om, hvor kulhydrater findes, og hvordan de påvirker dit blodsukker. Når du kender mængden af kulhydrat i et måltid, kan du beregne, hvor meget måltidsinsulin du har brug for til at kunne omsætte kulhydraterne i måltidet. En forudsætning for dette er, at du kender din kulhydrat-insulinratio, dvs. den mængde kulhydrat, der dækkes af 1 enhed insulin. FAKTA OM KULHYDRATER Kulhydrater findes især i sukker, brød, mel, morgenmadsprodukter, ris, pasta, kartofler, mælk og frugt. Alle kulhydrater omdannes til glukose i kroppen inden for ca. 1½ - 2 timer efter et måltid. Hvor hurtigt og hvor meget blodsukkeret stiger, afhænger af både type og mængde kulhydrat i et måltid. 4 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 50 g kulhydrat Diabetesforeningen har udarbejdet en særlig pjece til dig, der gerne vil lære at tælle kulhydrater. I pjecen, som hedder ’Kulhydrattælling’, er der lister over kulhydratindholdet i diverse fødevarer. BRUG VÆGTEN I STARTEN Når du skal lære at tælle kulhydrater, er det, især i starten, en rigtig god idé at veje maden for at finde ud af, hvor meget kulhydrat, der er i den mad, du spiser. Det kan godt være, at du synes, det er lidt besværligt med vægten, men det handler om at få et godt øjemål og at blive god til at vurdere vægten på din mad. Øser du en portion spaghetti op på din tallerken, har du brug for at vide, hvor meget kulhydrat du får, for at kunne dosere den rette mængde insulin. Ved du ikke, hvad portionen vejer, har du heller ikke mulighed for at finde ud af, hvor meget kulhydrat du får. Heldigvis er der i dag rigtig mange fødevareproducenter, der er begyndt at deklarere næringsindholdet pr. stk., pr. skive, pr. bolle, etc., og det er en stor hjælp, når det står angivet direkte på varen. Eks. på kulhydratindhold i forskellige fødevarer: 1 æble (100 g) 10 g 1 banan (100 g) 20 g ½ skive rugbrød (25 g) 10 g 1 glas mælk (2 dl) 10 g 1 pizza (380 g) 145 g 1 grovbolle (80 g) 40 g 1 Marsbar 37 g SMARTE APPS SOM HJÆLPER DIG MED AT VURDERE KULHYDRATER Der er også kommet apps om kulhydrattælling. De er super gode, når man er i byen og skal finde ud af, hvad kulhydratindholdet er i f. eks. fastfood, asiatisk mad, sushi og alt muligt andet. App’en Carbs and Cals indeholder f. eks. billeder af ca. 1400 madvarer, og Diabetes og kulhydrattælling indeholder billeder af ca. 165 madvarer. Kulhydrattælling Hver af de viste portioner giver 10 g kulhydrat. KULHYDRAT - INSULINRATIO For at finde ud af, hvor meget insulin du skal tage til måltidet, har du brug for at vide, hvor meget kulhydrat der hos dig dækkes af 1 enhed hurtigvirkende insulin. Det kaldes din personlige kulhydrat-insulinratio. Det er meget individuelt, hvor meget insulin en person har brug for. 1 enhed insulin kan dække alt fra bare 2 gram (g) kulhydrat hos nogle, og helt op til 50 g kulhydrat hos andre. Du kan beregne din kulhydrat-insulinratio enten ved hjælp af ’500–reglen’, eller med udgangspunkt i dine målte blodsukkerværdier. ’500-reglen’ er mest relevant, hvis du har en insulinpumpe, og her beregner du din kulhydrat-insulinratio ved at sige 500 divideret med den totale døgndosis af insulin. Tager du f. eks. 50 enheder i døgnet, siger du 500 divideret med 50, hvilket er = 10. Det vil sige, at 1 enhed insulin dækker 10 gram kulhydrat. I stedet for at bruge ’500-reglen’ kan du ud fra dine blodsukkerværdier, og hvor meget kulhydrat du har spist, beregne din kulhydratinsulinratio: 1. Du ved, hvor meget kulhydrat du har spist 2. Dit blodsukker ligger mellem 4-7 mmol/l før du spiser 3. Dit blodsukker er 9 mmol/l eller derunder, når du måler 1½-2 timer efter måltidet Eksempel: Spiser du 60 g kulhydrat i dit måltid, og tager du 6 enheder måltidsinsulin, ser regnestykket sådan ud: 60 g kulhydrat i måltidet divideret med 6 enheder insulin = 10. Dvs., at 1 enhed insulin dækker 10 g kulhydrat, eller 1:10. Vær opmærksom på, at du løbende skal vurdere din kulhydrat-insulinratio, især hvis du dyrker meget motion, eller dit insulinbehov på anden måde ændrer sig. Du kan altid spørge din diabetesbehandler om hjælp til beregning af din kulhydrat-insulinratio. SKRIV NED I STARTEN Når du skal bestemme din kulhydrat-insulinratio, eller når du skal vurdere, om din kulhydrat-insulinratio passer, er det en god idé at skrive ned, hvad du spiser, og hvad dit blodsukker er før dit måltid og igen 1½ - 2 timer efter måltidet. Brug evt. et arbejdspapir, som du kan få hos din behandler eller downloade fra Diabetesforeningens hjemmeside. Det er en rigtig god måde at lære at tælle kulhydrater på. Samtidig bliver du opmærksom på, om din kulhydrat-insulinratio er korrekt på det pågældende tidspunkt af dagen. individuelt, den måde mad bliver fordøjet og optaget på. Men udgangspunktet i at tælle kulhydrater, er alene det at have fokus på mængden af kulhydrat, og at gøre dette enkelt, er med til at gøre det anvendeligt i praksis. Det at lære at tælle kulhydrater, vil for de fleste tage lidt tid i starten. Men processen med at bruge arbejdspapirer, reflektere over sammenhænge, få aha-oplevelser og oplevelsen af, at man selv kan gøre noget, betyder at kulhydrattælling opleves som et positivt og brugbart redskab. KILDER: 1) Diabetesforeningen: Kulhydrattælling 2008 2) Practical Carbohydrate Counting. A how to teach Guide for Health Professionals. Warshaw, H. and Bolderman, K. ADA 2008 3) Using carbohydrate counting in diabetes clinical practice. Gillespie, S. et al. J Am Diet Assoc 1998;8: 897-905 HVAD MED FEDT OG PROTEIN Både typen af kulhydrat, fiberindholdet i maden, mængden af fedt og protein, kan være med til at forsinke blodsukkerstigningen efter et måltid. I virkeligheden er det derfor utroligt kompliceret, og også meget diabetesmagasinet simplewins 1|2013 5 Motion Kom i gang med din Vi ved alle, at motion er godt for helbredet, og for mange personer med diabetes er det endda livsvigtigt. Men, hvordan får du den ekstra motivation til at rejse dig op af sofaen og komme i træningstøjet? Stig Mattson, diætist og konsulent for den svenske olympiske komité, har nogle gode råd. ✒ TEKST: KARIN CEDRONIUS - Faktisk er jeg lidt imod at tale om motivation. Da det ofte er forskellige ting, der driver os fremad, kan det være svært at sige, hvad der motiverer os. Skal vi opnå en vedvarende forandring, skal den drivende kraft komme indefra. Dette gælder, hvis du ønsker at begynde at træne, stoppe med at ryge eller tabe dig. Intet virker, hvis du ikke selv ønsker det, siger Stig Mattsson. Men der er mange ting, som kan øge muligheden for at ændre adfærd og komme i gang med træningen, uanset om du ønsker et bedre helbred, eller en smukkere krop. Et af de vigtigste råd er at få viden om, hvordan motion og kost påvirker kroppen, og de mål du ønsker at opnå. Det er fordi, når du begynder at træne, er du også nødt til at begynde at spise rigtigt, for at din krop kan klare den øgede belastning, og dette er især vigtigt for personer med diabetes. - Mange undlader at indtage den rigtige mængde kulhydrater efter træning, når kroppen er løbet tør. Som kompensation for de manglende kulhydrater nedbryder kroppen protein i muskelmassen, hvilket betyder, at vi ikke får så meget, som vi kunne, ud af vores træning. For personer med diabetes er det meget vigtigt at indtage den rette mængde kalorier efter hård 6 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 træning om aftenen, for at undgå hypoglykæmi om natten. I modsætning til, hvad mange tror, er det ikke sikkert, at du taber dig blot ved at begynde at træne, især ikke hvis du er overvægtig. Træning giver ofte øget muskelmasse i første omgang. Det betyder, at vægten ikke viser det vægttab, du måske kunne have håbet på. Så bliver mange skuffet og tror, at der ikke er nogen idé i træning, selv om de rent faktisk er på rette spor. - Jeg vil allerhelst smide samtlige badevægte ud og erstatte dem med et udstyr, der kan måle kropssammensætningen, så vi kan se, hvad vores vægt indeholder i form af fedtvæv og muskler. Mange af mine patienter fokuserer for meget på, hvad vægten viser og glemmer, at det vigtigste er at slippe af med det skadelige fedt, siger Stig Mattsson. Viden om, hvad motion gør for dit helbred er en anden stor motivation. For det at vide, hvad god træning rent faktisk gør for hjerte og kar, er en god drivkraft for mange af Stigs patienter. - De fleste går mere op i de æstetiske effekter af motion, såsom vægttab, øget muskelmasse og stærkere krop. Men en utrolig vigtig faktor ved træning er, at motionen styrker kroppens evne til at rydde op i blodkarrene og skabe nye kar. Vi er alle forskellige, men nogle gode grundråd, der virker for enhver, som ønsker at komme i gang er at finde en træningsform som man kan lide. Nogle mennesker kan lide styrketræning, andre løb, og nogle holder af at svømme. Når du gør noget, du kan lide, er det lettere at fortsætte. Find en træningsmakker som du laver aftaler med, så er det ikke så let at hoppe fra, hvis motivationen er lav. Sæt delmål/milepæle og forsøg at udfordre dig selv til at håndtere lidt mere hver gang. Alt handler ikke kun om at forbrænde kalorier. - Hvis træningen føles hård i starten, så skal du vide, at du hurtigt forbedrer dig, og træningen bliver med tiden en del af hverdagen, som du ikke ønsker at være foruden, siger Stig Mattsson. Det tager faktisk kun kort tid at få gode resultater. Vidste du, at kun et par timers vægttræning om ugen, med øget muskelmasse som et resultat, kan øge dit stofskifte i løbet af dagen, selv i hvile? Det er vel en motivationsfaktor, man kan forstå! Motion træning 8 gode råd til at få motivationen til at træne: 1. Sæt mål og milepæle. Skriv dem ned og husk løbende at udfordre dig selv til at opnå endnu mere. 2. Træn med en makker. Hvis du træner med en ven vil det være sjovere at træne og vanskeligere at melde fra. 3. Prioritér dig selv! Træning er din egen tid. Book den i din kalender, og lad den være hellig. Intet må komme imellem dig og din træning. 4. Download en træningsapp til din mobiltelefon. For eksempel RunKeeper eller CardioTrainer, hvormed du kan holde styr på, hvad du har trænet, hvornår, hvor ofte, og hvor meget energi du har brugt. 5. Sæt dig realistiske forventninger! Tro ikke, at du kan gå fra utrænet til maratonløber på seks måneder. Men sørg for at løbende øge din træning baseret på din egen formåen. 6. Husk, at formålet med træningen er at få en krop med bedre kondition og styrke, men også bedre mobilitet. 7. Smid badevægten ud! Det skaber ofte mere angst end gavn. 8. Tro på dig selv! Du kan klare meget mere end du tror. Det meste af modstanden sidder i hjernen - resten af kroppen vil hellere end gerne bevæge sig! diabetesmagasinet simplewins 1|2013 7 Blodsukkermåling Blodsukkermåling – hvor svært kan det være? ✒ AF BIOANALYTIKERE LENE AVNEGAARD OG KARIN HANSEN Blodsukkermåling – hvor svært kan det være? er ordlyden på denne artikels overskrift, og du tænker nok, at det bare er at prikke sig i fingeren og måle. Du har selvfølgelig ret, men selvom der er sket utroligt meget med blodsukkerapparater igennem tiden, så det i dag er blevet hurtigere, nemmere og mere nøjagtigt at måle sit blodsukker, er der stadig en del faktorer, som det er vigtigt at være opmærksom på for at sikre et nøjagtigt blodsukkerresultat. Du skal med din egenmålinger gerne kunne se, om dit blodsukker er lavt (hypoglykæmi) eller højt (hyperglykæmi), og anvende disse resultater til at regulere din diabetesbehandling. Derfor er det vigtigt, at blodsukkerresultater er nøjagtige og til at stole på5. Vi vil her nævne nogle af de mest almindelige fejlkilder, og komme med løsningsforslag til, hvordan du kan undgå disse fejl. Fejlkilderne kan deles op i 3 grupper: 1) FEJLKILDER FØR BLODET OPSUGES I TESTSTRIMLEN Nøjagtigheden af dit blodsukkerresultat afhænger i høj grad af kvaliteten af den bloddråbe, som tilføres teststrimlen. Derfor er det vigtigt, at: s Du har rene og varme hænder – Vask og tør altid hænder inden blodsukkermåling, rester af f. eks. frugtsaft på fingrene kan forårsage ukorrekte værdier, da en del Indholdet af glukose i frugt/grønt4 frugtsaft indeholder glukose (se faktaboksen), ligesom håndcremer også kan påvirke resultatet. Er håndvask ikke muligt, kan du med fordel aftørre 1. dråbe og måle på 2. dråbe. s Bloddråben skal fremkomme uden pres eller tryk omkring indstiksstedet – Det kan være en hjælp, hvis du holder hånden nedad og ryster den lidt inden prøvetagning, så tyngdekraften hjælper blodet ned til hånden. Det er bedst at vente et par sekunder efter indstik, inden du forsigtigt begynder at malke fra roden af fingeren og frem mod indstiksstedet, om nødvendigt. glukose indhold g/100 g % af total mængde sukkerarter Vindrue 7,4 49,3 Banan 5,8 36,5 Kirsebær 6,1 52,1 Gulerod (dansk) 2,6 41,9 Vandmelon 1,8 23,7 Hindbær 0,75 36,6 Æble (dansk) 1,7 20,7 De nævnte værdier gælder for rå frugter og grønsager 8 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 s Bloddråben skal være ”stående”– En god huskeregel er, at der altid skal være blod tilbage på fingeren, efter at teststrimlen har suget den nødvendige mængde blod. 2) FEJLKILDER VED SELVE MÅLINGEN Teststrimlen er tilsyneladende bare et stykke papir, men den er samtidigt et meget komplekst system med elektroder og reagens, som kræver opbevaring i et beskyttet miljø. Reagenset på strimlen indeholder enzymer. Enzymer er et protein, der kan fremskynde en proces, og som andre proteiner er enzymer bl. a. temperaturfølsomme. Derfor er det vigtigt, at: s Du opbevarer teststrimlen i den originale beholder – Dette sikrer, at teststrimlen måler korrekt indtil udløbsdato. s Du altid opbevarer teststrimlerne ved korrekt temperatur – Undgå ekstrem varme/direkte sol og ekstrem kulde/frost. Enzymerne i teststrimlen kan ikke tåle ekstreme temperaturpåvirkninger, og det er vigtigt, at apparatet og teststrimlerne har samme temperatur, inden du måler. Blodsukkermåling s Du kontrollerer teststrimlernes udløbsdato – Foretag ikke målinger med teststrimler, hvor udløbsdatoen er overskredet – Alle teststrimler fra Bayer har holdbarhed til udløbsdatoen, som du finder trykt på beholderen – også efter beholderen har været åbnet. Anbefalet dråbestørrelse: s Du ved, at du gerne må berøre teststrimlen, når du har rene og tørre hænder – Men du skal undgå at anvende en teststrimmel, der er bøjet eller på anden måde beskadiget. s Du tjekker, om dit apparat kræver kodning – Anvender du et Bayer apparat, skal du ALDRIG tænke på dette, da alle Bayers nuværende apparater anvender Ingen Kodning™-teknologi, dvs. at hver teststrimmel automatisk koder apparatet, når den isættes apparatet. 3) FEJLKILDER EFTER MÅLING Kan du opnå unøjagtige resultater efter målingen? – Nej, men hvis du vælger at skrive dine resultater ind i en dagbog, kan du komme til at skrive forkert, eller du kan glemme at få skrevet alle dine resultater ned. Et studie har vist at 48 %7 af alle resultater i blodsukkerapparatet enten ikke bliver skrevet ned, eller bliver skrevet forkert ned. Vil du gerne undgå denne fejlkilde, kan du som alternativ til dagbogen vælge at overføre dine resultater fra dit apparat til Bayers GLUCOFACTS® DELUXE diabetes management software. GLUCOFACTS® DELUXE programmet kan downloades gratis på vores hjemmeside: www.bayerdiabetes.dk. Såfremt du ikke kan koble dit Bayer blodsukkerapparat direkte i din computer, kan du bestille et USB-kabel til overførsel af resultater ved at ringe på tlf. 45 23 50 37 eller skrive en e-mail til: diabetesdk@ bayer.com Som beskrevet ovenfor findes der mange fejlkilder, men det handler om, at du indøver nogle gode rutiner, og at du vælger det blodsukkerapparat, der passer bedst til dine behov, men som samtidigt har funktioner, der kan være med til at afhjælpe fejlkilderne, f. eks. ved at vælge et apparat med Ingen Kodning™ eller anden form for automatisk kodning, med god nøjagtighed, lang holdbarhed på teststrimlerne, også efter åbning af beholderen, osv. Kilder 1: http://www.sukkersyge.com/diabetes-fakta/diabetestyper-i-historisk-perspektiv.html 2: SKUP/2012/94 3: Harrison B; Schachner HC, Brown D. Accurate assesment of the blood glucose meter CONTOUR® NEXT USB 4: DTU – fødevareinstituttet NTO 5: Bode, BW. US Endocrine Disease 2007:46-8 6: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/496/articles/2034 7: Kazlauskaite R et al. Diabetes Technol Ther 2009;11:385-392 DIABETESHISTORIE Diabetes er en sygdom, der har været kendt i mange tusinde år, og er således beskrevet helt tilbage i oldtidens Egypten for over 3500 år siden. Selve behandlingen var man imidlertid ikke så god til, idet man anbefalede kulhydratholdig diæt. Man havde allerede dengang fokus på den store mængde urin, og at urinen indeholdt sukker. – Gamle kinesiske læger konstaterede, om en person havde sukker i urinen ved at se, om myrer blev tiltrukket af urinen. I middelalderen konstaterede europæiske læger, om der var sukker i urinen ved at smage på urinen, og dette blev praktiseret helt frem til 1841, hvor den første metode til bestemmelse af sukker i urin blev udviklet1. Allerede i 1900-tallet var man opmærksom på, at der var 2 forskellige typer af diabetes – en svær form (type 1) og en let form (type 2) – man var også på dette tidspunkt opmærksom på, at den lette form kunne holdes nede med lavt kulhydratindtag. Den første rigtig brugbare metode til måling af sukker i blodet blev i Danmark udviklet af Professor dr. Med. H.C. Hagedorn og beskrevet i Ugeskrift for Læger den 1. august 1918. Denne metode blev anvendt på mange laboratorier i hele Norden frem til 1960’erne, hvor de enzymatiske metoder blev udviklet. Hagedorn var meget optaget af blodsukkerreguleringen hos mennesker og skrev doktordisputats om emnet i 19216 og stiftede Steno Diabetes Center. Man var altså meget tidligt klar over, at det var yderst vigtigt at måle sukkerindholdet - først i urinen og senere i blodet. Det første patientnære apparat til blodsukkermåling, Ames Reflectance, blev opfundet i 1969 og var udviklet af Bayer. Siden de første apparater kom på markedet, er der sket en kæmpe udvikling, hvilket ikke mindst Bayer har været en stor del af. Rigtige gode eksempler på dette er Bayers nye apparater CONTOUR® XT og CONTOUR® NEXT USB med den nyudviklede teststrimmel CONTOUR® NEXT, hvormed der kan opnås exceptionelt nøjagtige resultater.2,3 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 9 Vinder af drømmefonden simplewins™ i foråret 2007 Tabitha gør intet halvt Med fast arbejde, renovering af hele stuehuset, mand og barn og to rideheste, har Tabitha Kirk nok at se til. Men hun går ikke på kompromis med tingene. Heller ikke, da hun byggede ny stald til sine to dejlige heste. ✒ TEKST OG FOTO: FINN JOHN CARLSSON (M. DJ/PF) I 2011 var vi tilbage hos Tabitha, for at se hvordan det gik med projektet. Tabitha Kirk fra Nordenskov ved Barde, har altid redet meget for at holde sig i form. Det er ikke blevet mindre vigtigt efter hun har fået diabetes, som følge af cystisk fibrose. Men når hendes heste var opstaldet 40 kilometer fra bopælen, hos hendes forældre, så var det temmelig upraktisk. Derfor ville hun gerne lave en stald til hestene på det lille landsted, som hun og hendes mand Jacob netop havde købt. Og præmien fra Drømmefonden simplewins™ satte gang i arbejdet. -Vi valgte at brække alle betongulvene op. Det var hårdt arbejde, men det lykkedes, fortæller Tabitha. Herefter begyndte vi at støbe nyt gulv, med den rigtige hældning og et lille trin, så hestene kunne gå ned i boksene, fortæller Tabitha. Dernæst startede arbejdet med at støbe boksene op. 10 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 ÅBNE BOKSE -Men jeg ville gerne slippe for gitteret oven på den støbte væg i boksene, så mine heste ikke var spærret inde på den måde. Så det blev to åbne bokse, men med gitter mellem boksene. Jeg føler det er rart, at hestene kan kigge ud, så de ikke føler sig lukket inde. Tabitha gjorde klar til 5 hestebokse, men da de to stod færdige, så var pengene ved at være brugt. -De to bokse er lavet så store, at der kan gå føl sammen med hopperne. Så der er krav til målene på boksene. Så de er bygget ekstra store. Derudover er der gjort klar til tre almindelige bokse og en form for en boks, hvor hopperne kan blive insemineret uden risiko for dyrlægen. Tabithas heste er Dansk Varmblod. Det er to hopper på 6 og 16 år med navnene Cazia og Ritt. -Den på 6 år er ridehesten og den på 16 er underholdningshesten. Heste er flokdyr, så de kan ikke gå alene. Den yngste har jeg haft siden den var tre måneder, og den rider jeg på nu. Det var meningen, at jeg skulle avle på Ritt, men den er blevet for gammel, så nu går den bare og holder Cazia med selskab. FØRSTE PRÆMIE I 1987 Heste har altid været en del af Tabithas liv og hun har deltaget i et væld af konkurrencer. -Jeg vandt min første præmie i 1987 på en lille bitte pony i dressur. Men så mister jeg min konkurrencehest i 2005, hvor jeg så har Cazia. Men den må man først ride på når den er tre år, så det duede ikke rigtigt. -Skulle jeg ud og købe en konkurrencehest på det niveau, skulle jeg på daværende tidspunkt af med godt 100.000 kr. Derfor valgte jeg at vente til Cazia var gammel og god nok til konkurrencer. Det bevirkede, at jeg kom lidt væk fra det, og siden er det ikke rigtigt blevet til noget. -Jeg er den type, at hvis jeg skal gå op i noget, så skal det være 100%. Jeg vil ikke prioritere noget halvt. Tabitha besluttede derfor at koncentrere sig om familien, mand og barn, hus og hjem og så naturligvis hestene. Men små konkurrencer, som måske godt kunne passes ind, det er hun ikke til. Det skal være de store stævner. -Men det bliver stadigt til en masse dressurtimer og så nogle dejlige rideture på marken. Og hesten har det fint med, at den ikke bliver redet hver dag, så det passer godt sammen. MANGLER IKKE SÅ MEGET Udover ridning, bruger Tabitha også sine egne ben. Hun løber en del, og så har hun været med på et Zumba-hold i løbet af vinteren. -Det var bare ikke lige mig! Men vi har en lille rideklub, som vi kalder det, hvor private kommer med deres heste og får undervisning. Her arbejder jeg på frivillig basis. Vinder af drømmefonden simplewins™ i foråret 2012 Mormor lavede en feberredning I nogle dage havde Diabetesforeningens Børnegrupper fra hele landet ført i Drømmefonden simplewins™-konkurrencen, men 24 timer før slutfløjt gik Cecilies mormor Asta Christensen på banen og fik sine 270 dagplejekolleger i Varde Kommune til at være med i kampen. Og de vandt! ✒ TEKST OG FOTOS: FINN JOHN CARLSSON (M. DJ/PF) Regnen står ned i stænger udenfor vinduerne hos Asta og Knud Christensen i Tandrup ved Varde, hvor barnebarnet Cecilie netop har fået overrakt blomster og en check på 50.000 kr. fra Bayers Drømmefond simplewins™ af produktspecialist Else Klausen. Pengene skal bruges til, at hele familien kan komme ned i sydens sol og varme, en drøm Cecilies mor Marlene havde skrevet til drømmefonden simplewins™ om at være med til at opfylde. Sammen med to andre ansøgere gik Marlene videre til finalerunden, hvor der stemmes via internettet. VAR 5% FRA FØRSTEPLADSEN -Vi gik straks i gang med at dele løbesedler ud i de nærliggende byer, fortæller Cecilies far Mogens Andreasen, der heller ikke lægger skjul på, at sociale medier som Facebook var med i billedet, da det handlede om at få budskabet ud i en fart til så mange som muligt. -Vores venner og bekendte var utrolig gode til at sende besked videre i deres netværk, og på www.bayerdiabetes.dk kunne vi spændt følge udviklingen. Dagen før det hele sluttede, var vi 5% fra førstepladsen, fortæller Mogens meget engageret. Men det lavede Cecilies mormor om på med en feberredning. Hun sendte e-mail til alle sine dagplejekolleger i Varde Kommune, og med de 250 ihærdige børnevenlige personers hjælp, lykkedes det Cecilies familie at vinde, til stor undren for især Diabetesforeningens Børnegrupper fra hele landet, der havde ført langt hen ad vejen. FRISK OG STÆRK LILLE PIGE -Nu skal vi bare finde et godt sted at tage hen, siger Marlene Christensen, der ikke kendte noget til Bayers Drømmefond simplewins™, før hun så et opslag på sygehuset. -Så kom ideen med at søge om penge til sådan en tur, og nu skal vi i gang med at arrangere det hele. Cecilie er en lille, men frisk og stærk pige, der dog har været igennem mange sygdomsforløb. Kun 9 måneder gammel bliver hun indlagt med lungebetændelse, og en del af lungen er klappet sammen. Herefter er hun regelmæssigt indlagt over de næste to år og efterfølgende til kontrol hver måned, hvor hun bliver suget i næsen for at finde bakterier, inden hun bliver syg. En sommeraften i 2009 får Cecilie pludselig et voldsomt krampeanfald. Hun bliver hasteindlagt, og lægerne konstaterer, at hun har fået epilepsi, hvilket hun stadig bliver medicineret for i dag. I sommeren 2011, midt i familiens ferie, bliver Cecilie igen syg. Hun taber sig og skal pludselig så meget på toilettet. En formodet blærebetændelse bliver bortdømt af lægerne, der konstaterer, at hun har fået type 1-diabetes. Det er en stor omvæltning for hele familien, der må indstille sig på helt nye rutiner, så de bedst muligt kan hjælpe Cecilie. BEKLAGER SIG IKKE -Men mest af alt har det været svært for Cecilie, der med gå-på-mod og vilje har sat sig ind i, hvad det vil sige at have diabetes, fortæller Marlene. -Cecilie har i dag lært at leve med sin astma, epilepsi og diabetes, men der er mange ting, der skal huskes hver dag. Hun får hver dag medicin og gennemgår nogle ting, som andre 10-årige ikke skal forholde sig til. Cecilie beklager sig ikke, men Marlene kan tydeligt se, at hendes datter ikke altid har det sjovt, og det skærer dybt ind i en mors hjerte. Derfor sendte Marlene ansøgningen til Drømmefonden simplewins™, så Cecilie kan opnå sin drøm om at komme på ferie med sin far og mor, to brødre, Philip (12) og Oliver (7), samt mormor Asta og morfar Knud, der altid står klar til at hjælpe, når der er behov for det. Det er også hos mormor og morfar på deres gård i Tandrup, at Cecilies 10 årige pony Malou går rundt og hygger sig. Cecilie er glad for at ride og har lige fået en andenplads ved et ridestævne i den lokale klub. Og det er hun lidt stolt af, kan man se på den friske pige, der nu glæder sig til at komme på ferie med hele familien. Hvor turen går hen er endnu ikke fastlagt, men der blev talt en hel del om Tyrkiet, da Bayer var forbi for at overrække præmien. FAKTA OM DRØMMEFONDEN SIMPLEWINS™: Hvis man indsender en ansøgning til Drømmefonden simplewins™, så vurderes den af et panel på tre dommere, som arbejder med diabetes til hverdag, herunder professionelle organisationer, sundhedsfagligt personale, redaktører eller medarbejdere på diabetestidsskrifter samt personer med diabetes. Tre finalister udvælges i den første runde. Finalisternes drømme, bliver herefter lagt ud på www.bayerdiabetes.dk til offentlig afstemning. Der kan kun afgives én stemme pr. person i hver gældende afstemningsperiode. diabetesmagasinet simplewins 1|2013 11 Mad Lækre fjerkræs retter Pr. portion: 390 kcal. I SAMARBEJDE MED GRETE ROEDE Når dagene er korte og mørke, er det dejligt at kunne servere en lys og nem middag. Hverdagene er ofte travle, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal have til middag. Vi ønsker, at middagen smager godt, er hurtig at tilberede og samtidig er sund, og tilbyder os en varieret påfyldning af vigtige næringsstoffer. Lyst kød opfylder alle krav. Det er hurtigt og nemt at tilberede, det er magert og sundt. Kalkunen og kyllingens lyse kød har en mild og fin smag, og de kan begge nemt kombineres med forskellige krydderier og tilbehør. Kylling og kalkun er færdigmørnet fra naturens side; det er magert, let fordøjeligt og børnevenligt. 12 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 Fredagskylling 4 portioner 4 rå kyllingelår 1/2 spsk. olie 3/4 tsk. salt 1/2 tsk. peber 2 spsk. hytteost 2 fed hvidløg 2 dl finthakkede krydderurter (persille, basilikum, timian) 4 kartofler 1 knoldselleri 1 løg 4 gulerødder 2 1/2 dl vand 1 tsk. bouillonpulver Skær en lille lomme mellem skind og kød i kyllingelåret. Bland hytteost, knust hvidløg og krydderurter til en fars, som du fylder i lommen. Pensl kyllingen med lidt olie, salt og peber, og læg den i bradepanden. Skræl og skær kartofler, knoldselleri, løg og gulerødder i store stykker, som lægges rundt om kyllingen. Opløs bouillon i vand og hæld halvdelen over kyllingen. Herefter sættes det hele i ovnen ved 200 ºC i ca. 40 minutter. Hæld resten af bouillonen over kyllingen efter 20 minutter. Sæt det på bordet og du har alt i én! Mad Pr. portion: 395 kcal. Kalkunbøf med kartoffelmos 4 portioner 600 g kalkunfilet 1/2 spsk. margarine 1 løg 2 skalotteløg 200 g svampe 400 g cherrytomater 1 dl friske krydderurter 1 tsk. salt 1/2 tsk. friskkværnet peber Kartoffelmos 500 g kartofler 1 dl varm skummetmælk 1 dl grønsagsbouillon 1 dl friske krydderurter eller ruccola salt og peber efter smag Skræl kartoflerne, skær dem i stykker og kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra og mos kartoflerne groft. Tilsæt mælk og den flydende bouillon. Hak krydderurterne eller ruccola, og vend det i mosen. Smag til med salt og peber. Skær kalkunfileten i fire bøffer og bank dem pæne og glatte i overfladen. Krydr bøfferne med salt og peber, og brun dem let på begge sider i en pande med margarine. Derefter lægges bøfferne på en bageplade og steges videre i ovnen ved 200 grader i 6-7 minutter, indtil de er fine lyserøde. Hak løg og svampe, og sautér dem på panden, til de er gyldne. Del cherrytomaterne i halve og tilsæt dem på panden de sidste to minutter. Smag til med salt, peber og friske krydderurter. Server kalkunbøfferne med kartoffelmos. Pr. portion: 365 kcal. Kylling i stegeso 4 portioner 1 stor kylling 6 kartofler 1/4 knoldselleri 1 porre 2 gulerødder 1 persillerod 1 tsk. salt 1/4 tsk. peber 1 tsk. estragon 2 dl vand 1 terning hønsebouillon Hæld vand i stegesoen og lad den stå i 20-30 minutter. Vask, rens og skær kartofler, gulerødder og persillerod i skiver, selleri i tern og porre i ringe. Læg det i stegesoen. Tør kylling, gnid med salt og krydderier, og læg den ovenpå grønsagerne. Tilsæt vand og hønsebouillon og dæk til med låg. Sæt stegesoen på nederste rille i ovnen ved 225 °C og steg indtil kyllingen er gennemstegt, ca. 1 1/2 time. Del gerne kylling i antal portioner og læg kødet tilbage på grønsagerne i stegesoen. Serveres direkte fra stegeso med salat. diabetesmagasinet simplewins 1|2013 13 Livet med diabetes Det var da synd for Hanne Hansen fik type 1-diabetes, da Andreas var 10 år gammel, men det ændrede ikke ret meget i hverdagen, selvom store mængder medicin og enkelte hospitalsindlæggelser blev en del af den. ✒ TEKST OG FOTO: FINN JOHN CARLSSON, (M. DJ/PF) Andreas Hansen på 19 år viser stolt sin flotte HONDA CBR 600 frem. Den har han tjent til ved bl.a. at arbejde i Bilka i Odense i sin fritid. -Det er en sportsmaskine, forklarer Andreas. -Jeg elsker fart, så der var ingen tvivl om, at jeg også skulle have motorcykelkort, når jeg nu alligevel skulle have kørekort. Hans drøm om fart udmundede i en ansøgning til forsvaret om at blive jægerpilot. -Jeg kom også til samtale, men blev bedt om at komme igen om 2-3 år, fortæller han. -Men så længe ville jeg ikke vente. Jeg søgte derfor en uddannelse til privatpilot, og her var der ikke noget problem med at blive optaget. Der var bare den lille detalje, at det kostede godt 800.000 kr., og dem stod jeg ikke lige med i hånden. Meldingen lød også på, at selv om man havde uddannelsen, så var det ikke sikkert, der var noget job at få bagefter. MASKINMESTER Derfor søgte Andreas om optagelse på maskinmesteruddannelsen i Svendborg, hvor han nu håber at blive optaget, så han kan starte i det nye år. Ikke fordi han kan lide at sejle, men der findes også maskinmestre i hobetal på landjorden. Men selvom der altid har været fart på Andreas, så har han indimellem også måttet stoppe op, og tænke lidt over tingene. I 2003 fik hans mor Hanne konstateret sukkersyge. Det kom fra det ene øjeblik til det andet. -Jeg havde svangerskabssukkersyge, da jeg ventede Andreas, og gik derfor til kontrol hvert år. Jeg havde været til kontrol i december og fik konstateret diabetes i april, så det gik stærkt, fortæller Hanne, der i dag er 45 år. -Det kom ikke som noget chok, men det var da irriterende, at skulle slås med. Andreas var 10 år, og kan ikke huske så meget fra dengang. SMITTER DET -Jeg syntes det var synd for min mor, at hun skulle stikke sig, men efter selv at have prøvet det, så var det ikke så slemt længere, siger Andreas, der også var lidt bekymret for, om 14 diabetesmagasinet simplewins 1|2013 det smittede. -Jeg var lidt usikker på det, for jeg kendte jo ikke sygdommen. -Den eneste ændring i vores kostvaner var, at min mor, der var meget glad for Cola dengang, gik over til Cola Light, tilføjer Andreas med et smil. -Der blev dog justeret lidt på kostplanen, men med type 1-diabetes, er det jo noget lettere at regulere, end for dem, der tager piller for type 2, påpeger Hanne. SUND LIVSSTIL Med hensyn til kosten, så er Andreas i de senere år blevet meget opmærksom på, hvad de spiser. -Jeg laver ikke selv mad, kun en sjælden gang, men vi forsøger hele tiden at spise sundt. Og den sunde livsstil fortsætter Andreas i fritiden, hvor han spiller fodbold. To gange træning om ugen og så kamp i weekenden. De dage, hvor kan ikke sparker til den runde læderkugle, dyrker han styrketræning i det lokale motionscenter. Deltidsjobbet i Bilka ved Rosengårdscentret bruger han godt 100 timer på om måneden, så der blev råd til den flotte motorcykel, forsikringer og brændstof og lidt til opsparingen. Motorcyklen bliver brugt flittigt, og af og til sidder mor Hanne bagpå. -Jeg har selv haft kørekort til motorcykel og har boet sammen med en motorcyklist, så det er ikke noget nyt for mig. Selv om Hanne og Andreas forsøger at holde en sund livsstil, er det dog gået galt et par gange, hvor Hanne har været en tur på sygehuset med ketoacidose (syreforgiftning). SLANGER OG LEDNINGER -Jeg blev naturligvis lidt nervøs, når mor røg af sted med ambulancen, fortæller Andreas, der dog på det tidspunkt var så gammel, at han kunne klare sig selv. Inden hun bliver indlagt, har hun sådan set kun ligget i sengen, sovet og kastet op. På et tidspunkt er der så kun at ringe 112. -Så får hun drop i begge arme, får taget hjer- Livet med diabetes mor! tekardiogram, får kateter og meget mere. Når jeg så kommer ud på sygehuset, så ligger hun med alle de slanger og ledninger. -Ja, og jeg ligger der og er svedig, håret er fedtet og man ligner en levende død, falder Hanne lige ind. -Det er overhovedet ikke nogen positiv oplevelse. Men nu er det sket tre gange, så jeg tænker bare, nå, det går jo nok, og så er det det. Mor kommer jo også hjem igen efter få dage. -Hun regner med, hun selv kan klare det, så hun giver sig selv mere og mere insulin og måler hele tiden sit blodsukker. Men når hun så ikke kan holde væsker, eller noget i sig, så er det hun bliver dehydreret. Så begynder cellerne at klappe sammen, og så får hun det rigtig skidt. Andreas’ mormor og morfar, der bor i Ullerslev, har så taget turen til Korup, nordvest for Odense, for at give Andreas en hjælpende hånd i Hannes lille lejlighed. TILBAGE TIL INSULINPUMPEN For to år siden fik Hanne konstateret Addison, der bevirker, at binyrerne ikke producerer nok kortisol til hypofysen, så det får hun hydrokortison for. Den medicin får blodsukkeret til at stige, så det er lidt op ad bakke, kan man godt sige. -Jeg har prøvet med insulinpumpe, men det kunne jeg ikke rigtig forliges med. Men jeg skal have den igen, siger Hanne. Hverdagen for Andreas har været ret almindelig, også selvom hans mor har skullet tage insulin og anden medicin mange gange daglig. Han har naturligvis sat sig ind i, hvordan han skulle betjene GlucaGen HypoKit’et, hvis det skulle blive nødvendigt, men det har det heldigvis ikke været. Hanne er uddannet elektriker og gardinmontør, men fik for en del år siden også konstateret karpaltunnel syndromet i hendes håndled, og har siden 2004 været sygemeldt. -Men nu er jeg endelig blevet tilkendt et flexjob, og er lige startet i Stadion Grillen i Odense, og det er jeg vældig glad for. Så håber jeg, det er noget jeg kan klare med mine håndled. Jeg er blevet opereret flere gange, men der er ikke noget at gøre. Så må jeg have medicin for nervesmerterne, konstaterer Hanne. Selv om Hanne har diabetes, så er det ikke noget Andreas, går og tænker på, at han også har risiko for at få. -Jeg tror, han har fortrængt det, siger Hanne, men naturligvis er risikoen til stede. diabetesmagasinet simplewins 1|2013 15 CONTOUR® XT med CONTOUR® NEXT teststrimler er Bayers nye system til måling af blodsukker s Blodsukkerapparatet er klar til brug, lige fra æsken! Der kræves ingen indstillinger før måling s4ESTSTRIMLEN SUGER BLODET SÍ DU TYDELIGT KAN SE HVAD DER s4ESTSTRIMLENSUGERBLODETSÍDUTYDELIGTKANSEHVADDER sker s"AYERSUNIKKE)NGEN+ODNING s"AYERS UNIKKE )NGEN +ODNING™ teknologi gør, at du trygt kan måle uden bekymring for fejlkodning Det enkle vinder – simplewins™ Ring til vores kundeservice på tlf. 4523 5037 for at få tilsendt et gratis apparat eller send en e-mail til [email protected] GRØSET 02.12.A.DK www.bayerdiabetes.dk System til måling af blodsukker Blodsukker teststrimler Bayer, Bayerkorset, CONTOUR, Ingen kodning logoet, Sip in og simplewins er Bayers varemærker ©2012 Bayer HealthCare LCC
© Copyright 2024