Klik her for at læse de ni artikler.

Fremtids-tanken
FRITÆNKERNES
BUD PÅ 2016
2015 går snart på hæld og dermed
er det tid til at kigge frem mod
2016. Vi har bedt de ni fritænkere i
Fremtids-tanken om at komme med
deres helt eget bud på 2016.
De ni bud er skrevet uafhængigt af hinanden, men alle
har de det tilfælles at de stiller skarpt på de tendenser,
der kommer til at præge det kommende år. Fremtidstanken arbejder ud fra devisen: ’Vi tænker højt’, og det
Fremtids-tanken er en uafhængig tænketank med ni
fritænkere, som blev etableret i 2014. De ni fritænkere
i Fremtids-tanken sætter sammen med pej gruppen
er netop det, som de ni fritænkere har gjort med deres
fremtiden på dagsordenen og tænker muligheder og
bud på 2016.
strategier for livsstilsbrancherne.
12
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF JOHANNES ANDERSEN
2016 med nye erkendelser
Sisyfos bliver den centrale figur i 2016. En figur, hvis konstante gentagelse af de samme handlinger uden afgørende resultat, vil medvirke
til, at flere og flere danskere får øjnene op for, at deres egen permanente jagt efter individuel succes aldrig når målet, og derfor griber
de i stedet ud efter det balancerede fællesskab.
Første erkendelse vil være, at man egentlig kan have det godt, uden
at man behøver at vinde i den globale konkurrence. En fornuftig
erkendelse, der følger lige i hælene på en forståelse for, at Danmark
jo heller ikke kan vinde den konkurrence. Den bliver helt sikkert
JOHANNES ANDERSEN
Johannes Andersen er lektor i almen
samfundsbeskrivelse/politologi ved
vundet af lande, hvor gruppe og disciplin går forud for den kreative
og selvstændige individ. Hver gang.
Næste erkendelse vil være, at det er vigtigt, at man har et
vel­
fungerende velfærdssamfund, hvor der ikke bliver sparet på
Institut for Statskundskab, Aalborg
nødvendig omsorg og tryghed. Ligesom der heller ikke bliver sparet
Universitet, forfatter og foredrags-
på uddannelse, kultur, kongehus og militær. Det betyder godt nok,
holder inden for emner som især
at danskerne skal til at betale mere i skat, men den erkendelse vil
ungdomskultur og tendenser i
langsomt, men sikkert brede sig i 2016. For det er den mest oplagte
hver­dagen. Johannes Andersen har
et imponerende forfatterskab bag
sig i form af artikler, bøger og konferencebidrag.
og produktive løsning på den situation, nedslidte og stressede
Sisyfos‘er har bragt sig i.
Tredje erkendelse vil være, at man nok hellere må holde snitterne
fra Big Data. Både i det private og især i det offentlige. Den massive
overvågning og udviklingen af matematiske algoritmer, der sikrer,
at alle på overfladen behages på internettet, passiviserer folk, og
det er undergravende for et samfund med kreative individer i dynamiske fællesskaber.
Skulle det ikke gå helt i den retning, så er det ikke fordi, det ikke vil
ske. Sisyfos har levet så længe i danskernes hjerne og muskler, at det
har lettere og lettere ved at se, at stenen triller ned hver gang. Derfor
kommer det i hvert fald i 2017 - eller lige efter.
TID & TENDENSER · NO. 04 2015
»
13
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF POUL ERIK JAKOBSEN
Detox, antiprotektionisme,
leverekord og evolution
POUL ERIK JAKOBSEN
Som grundlægger af pej gruppen
har Poul Erik Jakobsen arbejdet
med trends og livsstil siden 1975.
2016 fortsætter med den rolige økonomiske udvikling,
Han er rådgiver, sparringspart-
som trods afbræk har præget det meste af verden siden
ner og bestyrelsesmedlem for en
2013. Vi vil også se svingninger, småkriser og uforudsete
række virksomheder, og han er en
udfor­dringer, men det vil grundlæggende ikke ændre den
efterspurgt foredragsholder i hele
underliggende sunde udvikling.
Skandinavien. Poul Erik Jakobsen
2016 bliver et protektionistisk år set med europæiske øjne.
er i dag som arbejdende be­styrelsesformand hos pej gruppen.
Europa vil på flere niveauer sætte en stopklods i, hvor det
er muligt for flygtninge og velfærdsmigranter. Europa vil
lave en ny model, hvor alle er velkomne, så længe man
kan bidrage fra dag 1. En model som mange andre lande i
verden allerede bruger, men som Europa havde svært ved
2016 bliver det år, hvor USA får sin første kvindelige præ-
at tage i brug for bare få år siden.
sident, og virkeligheden rent politisk også går op for sven-
2016 bliver et år, hvor flere vesterlændinge end nogensinde
skerne. Norge finder ud af, at man er nødt til at revidere
hopper ud af de sociale medier, og virksomheder finder ud
opfattelsen af, at man kan leve udelukkende af at sælge fisk
af, at de bruger alt for meget tid og for mange penge på
og olie, og at den store oliefond bliver nødt til at komme
at forstå og bruge de sociale medier med succes for både
i spil, hvis man vil modernisere et tung bureaukratisk og
top- og bundlinje. Den digitale detox bliver et diskussions-
protektionistisk land.
emne blandt ledere.
2016 bliver et år, hvor flere tendenser vil pege på, at de fun-
2016 bliver et år, hvor medierne for alvor går fra gratis til
damentale behov som fred, sikkerhed, tryghed, sundhed,
betaling. Alle medier kæmper stadig med den digitale vir-
komfort, og det at være en del af noget større bliver tyde-
kelighed og har i alt for mange år accepteret, at kvalificeret
lige. Alt for mange har ladet sig forblænde af overfladiske
viden var gratis. Kvalitet koster penge, og det ved alle, men
etiske og æstetiske korte mikrotrends.
2016 bliver det store gennembrudsår for betalingsmodeller
2016 bliver et år, hvor flere og flere vil erkende, at alting har
både i B2C og B2B.
sin tid, og at forandringer og reformer er nødvendige kon-
2016 bliver endnu et rekordår med få, men barske konflik-
stant og i afmålte mængder, frem for revolutioner. Evolution
ter, med færre fattige, sultne og uuddannede mennesker
er bedre end revolution. Selv grækerne vil finde ud af det.
på planeten. 2016 sætter rekord med antal mennesker, der
2016 bliver et år, hvor de sydeuropæiske lande for alvor ser
entrerer middelklassen i hele verden.
lys for enden af tunnelen. Økonomien vil blomstre igen på
2016 bliver et år, der sætter rekord med hensyn til leve­
flere niveauer væk fra minustal og protestmarcher.
alder i den vestlige verden. Trods fedmeepidemier og andet
2016 bliver grundlæggende et fornuftigt år, men mange
usundt, så vil vi grundet lægevidenskabens fremskridt,
medier vil med konfliktjournalistiske metoder stadig holde
sundere livsstil og færre rygere i en del segmenter sam-
liv i, at verden er ved at gå under, selv om det modsatte
menlagt sætte leverekord.
er tilfældet.
14
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF MADS ARLIEN-SØBORG
MADS ARLIEN-SØBORG
Mads Arlien-Søborg er design- og livsstilsekspert og partner i designbureauet
We Made It, hvor han rådgiver virksomheder inden for livsstilsbranchen om
fremtidens trends. Han er fast tilknyttet DR og vært i serierne Nordiske Rum, De
Vilde Huse og Vilde Hoteller. Mads Arlien-Søborg har en fortid som trendforsker
Ny Feminisme
hos pej gruppen, nyhedsredaktør på Bo Bedre og modejournalist hos Euroman.
En af de mest interessante tendenser i 2016 bliver Ny Feminisme - også
taget i betragtning af, at Hilary Clinton med stor sandsynlighed vinder
præsidentvalget til november 2016 og dermed bliver USA’s første kvindelige præsident.
Der sker et fundamentalt skift inden for kønnene. Feminisme er i dag
mindre politiseret og handler mere om fællesskaber, samfund og tillid
end om den autoritære leder. I takt med at kvinder får mere indflydelse
i businessverdenen, oplever vi også en ny definition af magt og succes.
Kvinder tænker mere magt og lederskab i forhold til horisontale strukturer
og benytter termer såsom påvirkning og indflydelse, mens mænd tænker vertikalt, nemlig at få opgaver flyttet over på andre, som de ikke selv
ønsker at påtage sig. Luksusbrands, som traditionelt har henvendt sig til
mænd, vil i fremtiden skulle finde nye strategier, produkter og tilgange,
som appellerer til en voksende kategori af sofistikerede kvindelige ledere.
Kvinder er en stigende økonomisk kraft i mange sektorer - særligt inden for
luksusbrands og kategorier, som tidligere har været maskulint orienteret.
Boston Consulting Group har lavet undersøgelser, der viser, at i 2028 vil
kvinder kontrollere 75 procent af de forretningsmæssige udgifter på global
plan. På samme tidspunkt vil kvinder overgå mænd med hensyn til indtjening. Denne tendens kan allerede ses i udviklingslandene, hvor kvinders
indtægter stiger med 8,1 procent mod mændenes 5,8 procent. Og i Kina er
kvinders lønmæssige bidrag til hjemmet fordoblet siden 1980 og er således i dag på 50 procent.
TID & TENDENSER · NO. 04 2015
»
15
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF HENRIK LIBAK
HENRIK LIBAK
Henrik Libak har en baggrund som direktør i Dansk
Supermarked og har de seneste 28 år skabt resultater inden for forretningsudvikling, ledelse og salg
for både Føtex, Bilka og Salling. Henrik Libak driver
sin egen virksomhed, Libak Retail, hvor han holder
salgs­orienterede foredrag, leverer konsulentopgaver
inden for forretningsudvikling.
To vidt forskellige bud på 2016
Yderligere faldende effektivitet i vores
offentlige sektor. Hvem gør noget ved det,
frem for ‘politisk’ snak?
Kaffe og drinks, frem for tøj og sko
i shoppingmiljøet
Det øgede fokus på fejlslagne behandlinger i sundhedssek-
virke til, at flere fysiske butikker lukker.
toren og de faldne niveauer i vores uddannelsessystem, i for-
Både tøj-, sko-, legetøjs-, og bogforretninger etc. vil lukke,
hold til de lande vi plejer at sammenligne os med, vil komme
men mange af disse butikslokaler bliver formentlig afløst
yderligere i fokus i 2016.
af andre typer brancher.
Jeg tror ikke, at det i første omgang er via vores politikere, at
Jeg tror, at antallet af restauranter, kaffebarer, drinksbarer,
det øgede fokus vil komme fra, men mere i form af diverse
biografer og andet underholdning vil fylde endnu mere i
undersøgelser og konkrete eksempler fra journalister og
shoppingmiljøet i 2016. Vi gider ikke at sidde bag skærmen
andre almindelige borgere.
hele dagen og både arbejde og shoppe, vi vil derfor gerne
Bliver der taget fat i denne øgede problemstilling i 2016? Og
møde vores venner og familie i flere af disse miljøer og
hvilke af de politiske partier tør tage initiativet til at kigge på
blandt andet på den måde få opfyldt vores sociale behov.
vores velfærdsydelser med helt nye øjne.
16
I hele landet i 2016 vil den fortsatte øgede nethandel med-
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF LOUISE BYG KONGSHOLM
Tiderne er vendt
2014 var et globalt fjumreår, mens 2015 bød på lidt mere positive takter. Spørgsmålet er, om vi langt om længe er klar til at
rykke i 2016? Og om der kommer direkte overensstemmelse
mellem de forskellige indikatorer, som driver alle analytikere
LOUISE BYG KONGSHOLM
til vanvid: I 2014 tog vi forskud på glæderne; forbrugertilliden
Louise Byg Kongsholm er ejer af pej gruppen og fungerer
var høj, men forbruget stod lidt i stampe. I 2015 kom der mere
både som adm. direktør, konsulent, forfatter og trendforsker i
gang i forbruget, men forbrugetilliden faldt (som den altid
gør, når vi får et regeringsskifte). Hvad er op og ned?
På globalt plan kan man glæde sig over, at forbrugertillids­
indekset er steget fra 96 til 97 i 2015, og at der er udsigt til
pej gruppen. Louise Byg Kongsholm er desuden chefredaktør
på tidsskriftet TID & tendenser og branchebladene TØJ og
365DESIGN. Hun skriver i en række eksterne magasiner og
holder foredrag i både Danmark og Norge.
fortsat stigning i 2016 – og det endda med stabile tal i de fleste
regioner. Mest interessant er det dog, at der over en seksårig
periode er sket en forskydning, så de største bekymringer
ved en ‘high/low retail strategy’ også kendt som ’timeglasfor-
hos forbrugerne er skiftet fra økonomi og arbejdsløshed til
bruget’, hvor basisvarer købes billigst muligt for at have råd til
sundhed og work/life balance. Dette må være den ultimative
at det sjove i toppen af timeglasset. Af samme årsag vokser
indikator på, at tiderne er vendt.
discountsektoren voldsomt (næsten 10 procent hvert år), sam-
De fleste analytikere spår lysere tider forude og forventer en
tidig med at luksus boomer.
stigning i den globale detailhandel inden 2020. Stigningen
Hvorfor nu så meget fokus på global udvikling, når vi sidder i
kommer fra Asien, Afrika og Sydamerika samt den stigende
Skandinavien? Danmark er et lille og ekstremt konjunkturføl-
efterspørgsel fra en voksende middelklasse i lande som Afrika
somt land, der vokser sig stor og stærk, når alle andre vokser,
og MINT-landene (Mexico, Indonesien, Nigeria, Tyrkiet). På
men får læsterlige klø, når verden braser sammen. Derfor
de nye markeder vil der komme mere end 420 millioner nye
er vi nødt til at interessere os for, hvad der sker andre steder
forbrugere inden udgangen af 2020, og de vil have smart-
end i vores egen lille andedam. Og ikke mindst at finde ud
phones, designertøj og oplevelser. Middelklassen på de
af, hvor de næste potentielle væksteventyr ligger og venter.
nye markeder vil for eksempel stå bag næsten en tredjedel
Og de ligger ikke nødvendigvis i de lande og byer, som vi
(32 procent) af det globale luksusforbrug af modetøj, sam-
forventer. Efterhånden som urbaniseringen boomer, skifter
menlignet med 10 procent i 2014, ifølge McKinsey, og de vil
retail brands fokus fra lande til vækstpotentialet i ’hotspot
primært søge mod klassisk detail. Dette ses meget symbolsk
mega cities’. Den globale urbane population vokser med 65
gennem åbningen af det 400.000 kvadratmeter store Mall of
millioner mennesker hvert år, og næsten to tredjedele af den
Qatar og opførelsen af det 750.000 kvadratmeter store Mall
globale økonomiske vækst i 2025 kommer fra verdens top
of the World, som er verdens største shoppingcenter.
600 byer. I 2025 vil top 600 byer stå for 85 procent af den
Mens middelklassen bruger flere penge i de nye markeder,
totale vækst i det globale luksusmarked inden for mode, 65
så er udviklingen i USA i et dødvande, og der søges mod
procent af væksten inden for luksuskosmetik og 40 procent af
Vasstige – Value Prestige – og nye muligheder for at opnå
væksten inden for forbrugsgoder generelt. Og som en sjov
rabatter eller billigere priser, herunder stor udbredelse af
lille vinkel, så ligger 21 af de 25 største vækstbyer på de nye
outlets. Klassiske shopping malls står tomme, mens alterna-
markeder. Indbyggerne i de hastigt voksende byer på de nye
tive shoppingmuligheder vokser år efter år. I USA fortsætter
markeder bliver rigere og er derfor relevante for dem, der
den pressede forbruger med at optimere sin egen økonomi
leder efter vækst.
TID & TENDENSER · NO. 04 2015
»
17
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF STÅLE ØKLAND
Uberisme og omstilling
Ser man på de store megatrendene blir viktige stikkord i 2016:
and retailers are not.” 2016 blir året da vi får se mange nye
Digitalisering, robotisering, globalisering, individualisering
konsepter, inspirert av Uber og Airbnb. Vi kommer til å se det
og urbanisering. Disse trendene forsterker seg hele tiden, og
innen mange bransjer, for bare fantasien og kundens ønsker
de vil sannsynlighet gjøre det i 2016 også. Kort fortalt: Stadig
setter grenser.
flere produkter og tjenester vil bli digitale, stadig flere produkter og tjenester vil bli individualisert og tilpasset hver og
Omstilling i Norge
en av oss, stadig flere produkter og tjenester vil bli produsert
I Norge anno 2016 blir stikkordet omstilling. 25 000 jobber
av roboter, mens stadig flere mennesker vil velge å bo i byer
i oljebransjen og oljeservicebransjen er allerede borte som
og orientere seg mot de globale overskriftene og sosiale
følge av fallende oljepris og lavere investeringer. Tallet kan
plattformene. Man kunne i tillegg legge til helsetrenden som
bli høyere.
en viktig megatrend. Vi søker fødevarer og restaurantkonsep-
Hvordan vil det gå med lille Norge? Mye avhenger selvsagt
ter som gir oss kvalitet og drømmen om et bedre og lengre
av oljeprisen fremover. Den er det ingen som tør å spå med
liv. Det store spørsmålet er om vi kan forvente noen helt nye
sikkerhet, men per i dag finnes det for mye olje tilgjengelig på
trender i 2016. Å spotte trendene kan danne grunnlag for en
verdensmarkedet. Situasjonen kan dog snu seg raskt, oljelag-
bedre forståelse av markedet, verden og for bedre avgjørel-
rene til OPEC-landene er ikke like store, men det finnes ingen
ser. Fremtiden krever at vi manøvrer hurtig og effektivt i et
garantier. Såkalte ‘wildcards’ i økonomisk sammenheng er
landskap som stadig endrer seg.
rentenivået i Eurosonen og USA, den økonomiske utviklingen
i Kina og hvor raskt Norge klarer omstillingen.
Uberisme
Det store spørsmålet blir hvordan resten av Norge, utenom
Nye konsepter som Uber, Airbnb og Amazon Flex endrer
oljebransjen, blir berørt. Tradisjonelle norske eksportbedrifter
businesskonsepter og gammelt tankesett. De er en konse-
viser tegn til bedring på grunn av fallende kronekurs og fordi
kvens av delingsøkonomien; det man ikke trenger selv hele
det er blitt enklere å få tak i arbeidskraft. Det samme gjør
tiden, kan man leie eller låne ut.
turistindustrien. Nå er tiden inne for å besøke Norge. Det dyre
Lave transaksjonskostnader er sentralt for at slike konsepter
landet i nord er blitt billigere.
skal vokse frem, noe som er mulig i den digitale økonomien.
Det trenger ikke å bli så ille som mange frykter. Norske poli-
Bill Gates sa det allerede for mange år siden: ”Banking is
tikere har betydelig handlingsrom. Norge er et av de rikeste
essential. Banks are not.” I dag kunne man si at både ”taxies,
landene i verden, uten statlig gjeld. Det norske oljefondet,
hotels and retail is essential, but taxi companies, hoteliers
som eies av den norske stat, har over tid vokst seg riktig stort
og er nå på hele 7 000 mia. norske kroner. Det kan også
legges til at Norge fortsatt bare har 3,5% arbeidsledighet.
Dette er blant de aller laveste tallene i verden. Helt mørkt
er det altså slett ikke. 2016 kan bli bedre enn mange frykter,
også i Norge. Omstilling blir likevel helt sentralt. Det blir et
spennende år.
STÅLE ØKLAND
Ståle Økland er norsk trendekspert, forfatter og en overbevisende taler om den
fremtidige udvikling. Ståle Økland har ekspertise og karakteris­tisk indsigt, på
tværs af en bred vifte af strategiske, teknologiske og faglige discipliner, i emner
som: Globalisering, sociale og kulturelle forandringers innovation samt teknologi.
18
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF TOM ELERT
TOM ELERT
Tom Elert er stifter og ejer af kommunikationsbureauet 727, som i dag har 70 medarbejdere i henholdsvis Skanderborg, Aarhus og København. Til daglig er Tom Elert strategic and creative director, ligesom han sidder med i flere bestyrelser. Tom Elert er det nyeste medlem i Fremtids-tanken,
hvor han kommer til at bidrage med sine mange års erfaring fra kommunikationsbranchen.
Creative Disruption
udviklingen eller vente på, at tsunamien rammer udefra.
Creative Destruction handler om at rive den eksisterende
forretningsmodel ned eller fra hinanden for at opbygge en
ny, tidsvarende og stærkere. Det er rettidig omhu og har til
formål at afdække uhensigtsmæssighederne i den bestående
En af erhvervslivets helt store udfordringer i 2016 bliver
forretningsmodel og fremhæve områder, hvor forbedringer
Creative Disruption. I business handler det om, at man bry-
og ændringer er påkrævet og dermed inspirere til forstærk-
der gamle vaner for, hvordan man produktudvikler, produ-
ning af modellen, så den kan levere fremtidig vækst.
cerer, distribuerer, markedsfører og sælger produkter og/
eller services.
Disrupt strategien
Hvis topledelsen ikke allerede interesserer sig for Creative
De fleste strategier virker ikke. Det har professorer fra Insead
Disruption, er det på tide, da det kan være afgørende for
allerede konstateret i en undersøgelse blandt 262 virksom-
liv eller død - for virksomheden og/eller dens produkter. Vi
heder fra forskellige industrier, hvor 7.600 ledere deltog.
har oplevet, hvordan Skype satte en ny dagsorden inden for
Undersøgelsen konkluderer, at omkring 75-80 procent af stra-
kommunikation, hvordan Google og Amazon er blevet de
tegier ikke virker i praksis. Årsagen skal findes i implemente­
mest magtfulde brands inden for information og retail, og
ringen, hvor topledelsen ikke formår at få strategien forankret i
senest Googles levering af friske fødevarer fra Costco og
mellemledere og medarbejderes hjerner og hjerter. Strategisk
Wholefoods til amerikanerne. Vi har set, hvordan Airbnb på
kompleksitet, for mange KPI’er og mangelfuld kommunikation
rekordtid er blevet verdens største udbyder af overnatninger
og leadership er årsag til udeblivende resultater.
uden at eje et eneste hotel. Og med en markedsværdi på
Creative Disruption kan i denne sammenhæng bidrage til
svimlende 170 milliarder kroner og en vækst på 90 procent,
succesfuld implementering. Ved at udsætte strategien for
mens Hilton vokser med 9 procent til sammenligning, skulle
en creative disruptive proces øges chancen for succesfuld
man tro, at danske topledere frygter at det samme sker i
implementering. Hvor kommer ’døden’ fra i fremtiden? Hvor
deres branche – men nej.
kommer ’livet’ fra i fremtiden – og hvordan kan vi forbere-
Dansk Industri har gennemført en undersøgelse blandt 478
de os? Hvordan bliver vi mere agile? Hvordan sikrer vi den
danske virksomheder, der konstaterer, at frygten for, at nogen
rette attitude, og hvordan udvikler vi en stærk kultur, som er
udefra kommer buldrende takket være ny teknologi, er langt
vanskelig at kopiere? Og hvad med ’state-of-the-art end-
fra sandsynlig. 55 procent af de adspurgte virksomheder har
to-end service’? Hvordan bliver vi hurtigere, bedre, mere
slet ikke haft tanken. 45 procent mener, at deres medarbej-
cool og mindre kostbare?
dere allerede har de kompetencer, der skal til for at håndtere
Ved at stille sig denne slags spørgsmål udvikles et vindue af
eventuelle trusler. Prøv selv at fjerne osteklokken og obser-
muligheder, samtidig med at man erhverver sig mange rele-
ver, hvad det er der sker.
vante indsigter, som kan anvendes til at forankre strategien i
organisationen, fordi alle nu kan se, hvilket reality-tjek man
Disrupt eller dø
har gennemført, hvilke valg man har truffet, og hvordan det
Ansvarlige topledere må forholde sig til Creative Distruption
strukturelle setup stiller forskellige krav til organisationen.
eller acceptere at blive udsat for Creative Destruction –
Creative Disruption skaber mening og konverterer leadership
det eneste, man kan bestemme, er, om man selv vil drive
til relationship internt og eksternt.
TID & TENDENSER · NO. 04 2015
»
19
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF ANNE SKARE NIELSEN
Amerikansk valgkamp,
flere flygtninge og for få børn
I 2016 bliver den amerikanske valgkamp en stærk katalysator
Sidst men ikke mindst bliver det også tydeligt, at vi står med
for, at der kommer noget diskussion det kommende år. Vi vil
nogle medarbejdere med en bestemt slags kompetencer, og
få en debat om, hvorvidt de frie markedskræfter har spillet
nogle jobs som søger andre kompetencer. Dette mismatch
fallit, og i den kontekst vil der komme en diskussion omkring
kommer også til at skabe nogle diskussioner, hvor man ikke
den danske velfærdsstat - både udfordret på den ameri-
bare kan pege fingre af hinanden, men hvor der virkelig er to
kanske model; fungerer den eller har den spillet fallit, fordi
parallelsamfund, der kører side om side, nemlig det faglærte
den sociale mobilitet er så dårlig? Men også i forhold til de
og det ufaglærte. Her vil man i stigende grad diskutere, hvor-
flygtninge, der kommer ind, og som skal integreres i vores
dan der kan bygges bro mellem de to.
samfund - hvad er myter, og hvad er reelt? Er de en god
investering, eller er det 100 procent af humanitære årsager,
at vi gør det? Og hvad kræver det egentlig af os danskere?
Dette område bliver meget mere praktisk orienteret i det
næste års tid, og fra at der er sensation omkring det, så bliver det lidt mere ’hands on’, hvor vi skal have defineret, hvad
vores rolle er.
Derudover tror jeg, at der kommer til at være noget ballade
omkring adoption, og alle de skandaler der følger med.
Det er enormt meningsfuldt for folk at få børn, og mange
vil gerne hjælpe med at give bedre hjem til børn fra andre
lande, men der har været monopol på området, og der
vil være mange ting, som vil komme frem i søgelyset, når
der bliver gravet i historikken. I den sammenhæng vil der
givetvis også blive en del debat omkring rugemødre, fordi vi
har den underliggende trend, at der simpelthen fødes for få
børn i Danmark. Det store spørgsmål er, hvad vi så gør? Skal
ANNE SKARE NIELSEN
vi kigge efter veluddannede flygtninge, skal vi åbne vores
Anne Skare Nielsen er en af Skandinaviens førende
grænser mere for kvalificeret arbejdskraft, eller skal vi gøre
fremtidsforskere, som arbejder med radikal foran-
det mere interessant for folk at få børn? Og når vi taler om
dring og transformation af tankegang. Hun er i høj
flygtninge, så vil vi få endnu tættere kontakt til de flygtninge-
efterspørgsel som foredragsholder og provokatør
problematikker, der er internationalt, såfremt Helle Thorning
Smidt skulle gå hen og blive flygtningehøjkommisær.
over hele verden, men hendes hjerte ligger hos
de mennesker, der ’kan og vil’: Dem, der er lidenskabelige omkring, hvad de gør – og tror på, at
dedikeret arbejde vil gøre hele forskellen.
20
FRITÆNKERNES BUD PÅ 2016
AF ULRIK HAAGERUP
ULRIK HAAGERUP
Ulrik Haagerup er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og har været både ledende redaktionschef, journalistisk redaktør og chefredaktør på Jyllandsposten. Han har efterfølgende drevet firmaet
Haagerup Consulting – indtil han i 2002 blev hentet til Nordjyske Medier som chefredaktør. Her var han
indtil 2007, hvor han overtog stillingen som DRs nyhedsdirektør, og hvor han stadig har sit virke i dag.
Autoritetens genkomst og langsommelighedens tilbagevenden
Til sidst kunne burgerne ikke blive billigere, bøfferne ringere
eller hastigheden højere i de skjulte industrikøkkener med
deres fabriksarbejdere forklædt som kokke.
Modreaktionen til fastfoodbølgen blev, at rigtige kokke rev
væggene til deres køkkener ned, gjorde åbenhed, erfaring
og innovation til konkurrenceparametre i deres passion for
gode råvarer og missionen om at udbrede sunde og gode
madoplevelser. Langsom mad blev pludselig ikke blot et
modelune for de rige og trendy, men en gigantisk forretning
for både kokke, tjenere og storbyer over hele verden med
København i spidsen. I dag bruger unge storbyfamilier som
forstædernes grå guld flere penge på at spise ude, end de
gør på at købe modetøj.
I 2016 vil det gå op for mediebranchen, at det ikke er muligt
at komme længere i kapløbet om hurtigere nyheder, kortere opdateringer og vitaminfattige historier i jagten på klik,
opmærksomhed og indtjening. Modreaktionen bliver langsom journalistik. Hvor indsigt, engagement, tid til research og
glæden ved at fortælle bliver afgørende. Hvor redaktioner
åbner sig mod sit publikum og stolt viser processerne frem,
mens historierne bliver skabt.
Iværksættervirksomheden Zetland er et eksempel på, hvad
der er på vej. Her har fire af deres generations bedste
talenter sagt deres gode job op i medieverdenens førende
fastfoodrestauranter for at forfølge en drøm om at genskabe
stoltheden over deres fag og skabe en digital forretning ud
af at nytænke journalistikken. DRs Anders Agger er et andet
eksempel på en journalist, der insisterer på at gå sin egne
veje. Hvem ellers har kærlighed som stofområde, tavshed
som arbejdsredskab, empati som ledetråd og langsommelighed som kodeord i både metode og fortællestil? Og i al
beskedenhed har det skabt international opmærksomhed i
medieverdenen, at det er lykkedes TV Avisen at blive landets
største og mest troværdige ved at skære antallet af emner
ned, fjerne fokus på kriminalitet og plidderpladder og skabe
rum til inspiration, perspektiver og nuancer. Overraskende for
mange er også, at nyhedsmagasiner som Horisont, Penge,
Madmagasinet og 21 Søndag tiltrækker flere seere med
deres grundige journalistik i en tid, hvor ’breaking news’,
’reporting live’ og Twitter-opdateringer er eneste redaktionelle ledelsesfokus.
Efter en årrække, hvor ’autoritet’ var et skældsord, og enhver,
der forsøgte at påstå at være bedrevidende, skulle pilles ned
ad piedestalen, har det vist sig, at ikke alt er lige godt: Det har
ikke vist sig at være godt for indlæringen, at læreren mistede
sin autoritet og ikke kunne skabe ro i klasseværelset. Det var
ikke godt for nye generationers selvværd og kompas, at forældre forsøgte at blive venner med deres børn i stedet for at
være deres forbilleder. Og det var lige så lidt godt for samfundsdebatten, at alle synspunkter pludselig skulle være lige,
og at ethvert opstød, blogpost eller Youtube-klip pludselig
skulle tages for gode varer, som at såkaldt borgerjournalistik
skulle være svaret på mediernes krise.
Vi mennesker har brug for autoriteter. Nogle vi kan se op til.
Nogle vi stoler på, fordi de ved noget, vi andre ikke ved. Fordi
de er til at stole på, fordi de har værdier, der sætter sandhed
og fællesskabets gavn over deres egne interesser.
I 2016 vil det stå klart, at det ikke er lige meget, hvor man har
sine oplysninger fra. Ikke ligegyldigt, hvem man lader skabe
sit verdensbillede. Ikke hip som hap, hvem man bruger sin
tid på, når man har brug for hjælp til at rydde op i en verden,
hvor informationer er blevet til forurening.
De kommende år vil det stå klart, at der i overfloden af oplysninger, rygter, sladder og facts ikke er brug for mere information, men for navigation. Og en GPS, der ikke er opdateret og
til at stole på, er meningsløs og derfor værdiløs.
Kloge medier og deres medarbejdere, der insisterer på en
fremtid, vil forstå, at mennesker har brug for både autoriteter
og langsommelighed: Leveret til tiden, med troværdighed og
glød. Med sunde historier, der rører og rager.
TID & TENDENSER · NO. 04 2015
21