Kampen for kvinders valgret

www.vardemuseum.dk
Museet for Varde By og Omegn
Line Luplau
(1823 – 1891)
Line Luplau var hvidhåret, før hun for
alvor begyndte at handle ud fra mange
års opsparet frustration over ikke at
besidde grundlæggende menneskerettigheder på grund af sit køn. Det var
følelser, der oprindelig var blevet vakt
af den litterære fejde i kølvandet på
Mathilde Fibigers roman Clara Raphael,
1851.
Efter krigen i 1864 fulgte Line Luplau
sin mand præsten Daniel Luplau til hans
kommende embede som præst i Varde
1866-88. Her blev Line Luplau medstifter af en filantropisk hjælpeforening for
fattige. Som en af landets første kvinder
holdt hun her tale ved en grundlovsfest.
I 1872 var Line Luplau blevet medlem
af Dansk Kvindesamfund, og nogle år
senere blev også enebarnet Marie og
ægtefællen medlemmer. Som provinsmedlem i en af kvindesagens “døde”
egne begyndte hun fra ca. 1880 at
indbyde foredragsholdere fra Dansk
Kvindesamfund. I 1887 protesterede hun
mod at styrelsen i Dansk Kvindesamfund
tillod foredrag om sædelighedsspørgsmålet. Hun anså styrelsens accept af
foredrag om sædelighed for uklog, og
ville ikke selv ytre sig om emnet i fuld
offentlighed. Line Luplaus kvindepolitiske hjertesag var kvinders stemmeret og
valgbarhed. I 1888 kunne hun aflevere en
fortegnelse med 1702 kvindenavne fra
hjemegnen i Varde til støtte for Fredrik
Bajers forsøg
på i Rigsdagen at skaffe
kvinderne
kommunalvalgret.
Sidenhen
engagerede hun sig aktivt i forskellige
foreninger, der alle havde til formål at
skaffe kvinderne valgbarhed og valgret.
Line Luplau anså kvinders repræsentation
i Rigsdagen som afgørende for at sikre
en reformlovgivning i kvinders favør og
valgret som et retfærdigt ligestillingskrav,
de allerede magtede at leve op til.
Line Luplaus energi og handlekraft blev i
perioder undergravet af indre konflikter
og en nervesygdom. Hendes direkte,
undertiden noget stive facon vakte stærke følelser, men gav hende ikke mange
nære kvindepolitiske venner.
I foråret 1891 måtte hun forlade sine
bestyrelsesposter af helbredsmæssige
årsager. Line Luplau, der selv betragtede
sig som politiker, var ligeglad med, om
hun som kvindesagsforkæmper fik etiketten Venstrekvinde eller socialdemokrat
hæftet på sig, bare hun ikke blev kaldt
Højresympatisør. På kirkegården vajede
fagforeningskvinders røde faner ved
hendes jordfæstelse.
Kampen for kvinders valgret
Markering af kvinders valgret. Maleriudstilling
med Marie Luplau og Emilie Mundt
Grundlovsdag 2015
www.vardemuseum.dk
41
42
43
44
45
Malet af Marie Luplau – udateret - Fjord fra Bretagne.
Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 - Mandlig model.
Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 - Nøgen mand i halvfigur.
Malet af Marie Luplau – dateret: 1882 - Mandlig model.
Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 - Stående mandlig model
Malerier i Malerisalen
Kampen for kvinders valgret
Med vedtagelsen af Grundloven den 5. juni 1849 fik
Danmark sit første folkevalgte parlament, men som i så
mange andre lande omfattede demokratiet ikke kvinderne.
Debatten om kvinders adgang til Folketinget startede for
alvor, da venstrepolitikeren Frederik Bajer i 1886 fremsatte
et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder. Dette
forslag blev de følgende årtier jævnligt fremført af Venstre
og Socialdemokratiet, som også vedtog det i Folketinget,
men hver gang blev lovforslaget afvist af det Højredominerede Landsting.
Uden for rigsdagen var kvindebevægelsen imidlertid i fuld
gang med at bevise, at kvinder var særdeles egnede til
politisk arbejde. I slutningen af 1800-tallet mobiliserede tusindvis af kvinder sig i kampen for stemmeret og udbredte
kvindevalgretssagen fra at være et københavnerfænomen
til at være en landsdækkende bevægelse.
I 1908 skete der et gennembrud. I forbindelse med en
omfattende reformperiode i dansk politik fik kvinder stemmeret og blev valgbare til kommunale råd. Herefter gjaldt
det om at skaffe kvinder stemmeret til Folketinget og
Landstinget. Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og
som en del heraf fik kvinder ret til både at kunne stemme
og opstille også til Rigsdagsvalg.
Dem med bygninger
46 Malet af Marie Luplau – dateret: 1892 - Udsigt over snedækkede hustage.
47 Malet af Marie Luplau – dateret: 1886 - Taasinge, gård med stråtag og kragetær.
48 Malet af Marie Luplau – udateret - Bag en gammel bondegård.
49 Malet af Marie Luplau – udateret – Bydel.
50 Malet af Marie Luplau – dateret: 1890 - Vinterlandskab med sne.
51 Malet af Marie Luplau – udateret – Vinterlandskab.
52 Malet af Marie Luplau – dateret: 1919 - Stjerneklar nat ved vestjysk bondegård
Motiver fra Varde
53 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1886 – Smedegade i Varde.
54 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1917 - En klynge huse muligvis i Varde.
55 Malet af Marie Luplau – dateret: 1876 - Præstegårdshaven i Varde.
56 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1880’erne - Præsteboligens gårdsplads.
57 Malet af Marie Luplau – dateret: 1880-1881 - Præstegårdshaven ved Torvet i Varde. Formentlig pastor Luplau på trappen.
58 Malet af Marie Luplau – dateret: 1878 - Den gamle præstegårdshave og
frk. Rosenørns hus, senere den Rosenørn’ske legatstiftelse i Varde.
Familie malerier
59 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1895 - Line Luplaus, barndomshjem i Sorø.
60 Malet af Marie Luplau – dateret: 1895 - Line Luplaus, barndomshjem i Sorø.
61 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 - Malerinden Marie Luplau maler i skoven.
62 Malet af Marie Luplau – dateret: 1886 - Min hund “Bob”.
63 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1893 - Marie Luplau og lille Carla i ateileret.
Bagved pastor Luplau, der spiller klaver.
64 Malet af Marie Luplau – udateret – Pastorinde Line Luplau
65 Malet af Emilie Mundt – udateret - Kortspillere (studie). Interiør hvor Marie Luplau, Pastor Luplau og ukendt ven spiller kort.
66 Tegnet af Emilie Mundt – udateret - “Vor egen Stump”
67 Malet af Marie Luplau – dateret 1908 - Carla på Skagen 1908
68 Malet af Marie Luplau - udateret. Carla Mundt Luplau som 12 årig.
69 Malet af Emile Mundt – 1895 dateret – Marie Luplau med datten Carla.
70 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1888 - Portræt af Pastor Carl Daniel Luplau
71 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1896 - Pastor Luplau siddende i sin lænestol og ryger pibe. Pigen foran er Carla Mundt Luplau.
72 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1882 – Portræt af pastor Luplau, sognepræst i Varde.
73 Malet af Marie Luplau – dateret 1909 – Pastor Daniel Erhardt Luplau 1818- 1909.
www.vardemuseum.dk
Emilie Mundt og Marie Luplau
Emilie Mundt blev født i 1842 i Sorø.
Familien var præget af en stærk samfundsmæssig interesse.
Hendes far, professor Carl Emil Mundt,
var således medlem af Den Grundlovsgivende Forsamling og farbroderen var
borgmester i København. Som barn gik
hun på N. Zahles pigeskole, hvor hun
sidenhen blev uddannet som privatlærerinde. Sidenhen underviste hun i ca.
20 år på skolen som tegne- og skrivelærerinde.
Marie Luplau og Emilie Mundt
Marie var enebarn af præsteparret
I Varde Daniel og Line Luplau, hvor
barndomshjemmet særligt var præget af
moderens kamp for kvindernes valgret.
Marie Luplau startede i begyndelsen af
1870’erne på Vilhelm Kyhns malerskole i
København sammen med Emilie Mundt
som hun herefter dannede par med
såvel professionelt som privat – senere
adopterede de sammen datteren Carla
Mundt Luplau. Mundt og Luplau søgte i
1874 optagelse på Kunstakademiet, men
fik begge afslag fordi de havde søgt
modelskolen, hvor man tegnede efter
nøgenmodeller.
I 1876 rejste de til München, til den
første kunstnerkoloni af skandinaviske
kvinder, der portrætterede nøgenmodeller. De besøgte efterfølgende Paris,
Firenze og andre europæiske byer, hvor
de hentede inspiration til deres malerier.
Fra midten af 1870’erne udstillede de
begge på Charlottenborg og i perioden
fra 1886 til 1913 drev de sammen en
privat tegne- og maleskole på Frederiksberg. Samtidig engagerede Mundt sig i
arbejderkvindernes og børnenes forhold,
hvilket førte til at hun malede en række
portrætter fra børneasyler i København
og Italien. Marie Luplau brugte derimod
sine kræfter i kvindesagen og arbejdede
på at skaffe kvinderne adgang til Kunstakademiet.
www.vardemuseum.dk
Malerier i Lyngbosalen
Fra Danmark
1 Malet af Marie Luplau - dateret: 1897 - Griffenfeldtsgade, København.
2 Malet af Marie Luplau – udateret - Forårsmorgen på Gl. Kongevej.
3 Malet af Marie Luplau - dateret: 1898 - Symbolistisk gadeparti.
4 Malet af Marie Luplau – dateret: 1890 - Sommerbillede, København.
5 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1911 - Landskab med vilde blomster.
6 Malet af Marie Luplau - dateret: 1909 - Fredensborg.
7 Malet af Marie Luplau – dateret: 1907 - Sen høstsol.
8 Malet af Marie Luplau - dateret: 1873 - Udsigt over skydeterræn.
Landskaber
9 Malet af Marie Luplau – dateret: 1876 – Oktober, bakket landskab.
10 Malet af Marie Luplau – dateret: 1888 - Vadehavet ved Esbjerg.
11 Malet af Marie Luplau – dateret: 1921 - Faxe ladeplads.
12 Malet af Marie Luplau – dateret: 1887 - Bakket landskab.
13 Malet af Marie Luplau – dateret: 1900 - Landskab med blomster.
14 Malet Marie Luplau – dateret: 1885 – Præstø.
15 Malet af Marie Luplau – dateret: (1886) 1905-06 - Fugtigt vejr. Motiv fra Tåsinge.
16 Malet af Marie Luplau – dateret 1925 - Skovparti med sø.
17 Malet af Marie Luplau – dateret 1902/1903 - Ørnereden i Marselisborg Skov
18 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1903 - Jysk hedelandskab.
19 Malet af Marie Luplau – dateret: 1903-04 – Vallerød.
20 Malet af Marie Luplau – dateret: 1885 - Skovparti med mand på skovsti.
21 Malet af Marie Luplau – dateret 1898-02, omarbejdet i 1907 - Skovlysning med buske og træer.
22 Malet af Marie Luplau – dateret: 1901 - Oktober morgen med dug. Parti af tilgroet grusgrav.
Portrætter
23 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1885 - Familieidyl. Tre generationer på gårdsplads.
24 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1879 - Avislæseren.
25 Malet af Marie Luplau – dateret: 1882 – kvindeportræt, malet i Paris.
26 Malet af Marie Luplau – dateret: 1881 - Gammel kone fra Varde.
27 Malet af Emilie Mundt – udateret - Portræt af gammel kvinde.
28 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1914 - Dame på havebænk, muligvis Marie Luplau.
29 Malet af Marie Luplau - dateret: 1891- Studie af kone, mand og pige.
30 Malet af Marie Luplau – dateret: 1878 - Portræt af en kvinde klædt i sort.
31 Malet af Emilie Mundt – udateret - Portræt af lyshåret dreng.
Malerier fra Europarejser
32 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1907 - Nature Morte.
33 Malet af Marie Luplau – dateret: 1871 - Nature Morte.
34 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1912 - Landskab fra Früligen
35 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1912 - Tratigen
36 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1903 – Alpelandskab.
37 Malet af Marie Luplau – dateret: 1896 - Landskab med lade. Billedet er givetvis malet i Bretagne.
38 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 – Dørparti fra Bretagne.
39 Malet af Marie Luplau – dateret: 1883 - Paris, mennesker der prominerer i allé.
40 Malet af Marie Luplau – dateret: 1918-19 – Alpemotiv fra Horn i Schweitz udenfor Luzern.
Marie Luplau – kvindeportræt,
malet 1882 i Paris.