www.vardemuseum.dk Museet for Varde By og Omegn Line Luplau (1823 – 1891) Line Luplau var hvidhåret, før hun for alvor begyndte at handle ud fra mange års opsparet frustration over ikke at besidde grundlæggende menneskerettigheder på grund af sit køn. Det var følelser, der oprindelig var blevet vakt af den litterære fejde i kølvandet på Mathilde Fibigers roman Clara Raphael, 1851. Efter krigen i 1864 fulgte Line Luplau sin mand præsten Daniel Luplau til hans kommende embede som præst i Varde 1866-88. Her blev Line Luplau medstifter af en filantropisk hjælpeforening for fattige. Som en af landets første kvinder holdt hun her tale ved en grundlovsfest. I 1872 var Line Luplau blevet medlem af Dansk Kvindesamfund, og nogle år senere blev også enebarnet Marie og ægtefællen medlemmer. Som provinsmedlem i en af kvindesagens “døde” egne begyndte hun fra ca. 1880 at indbyde foredragsholdere fra Dansk Kvindesamfund. I 1887 protesterede hun mod at styrelsen i Dansk Kvindesamfund tillod foredrag om sædelighedsspørgsmålet. Hun anså styrelsens accept af foredrag om sædelighed for uklog, og ville ikke selv ytre sig om emnet i fuld offentlighed. Line Luplaus kvindepolitiske hjertesag var kvinders stemmeret og valgbarhed. I 1888 kunne hun aflevere en fortegnelse med 1702 kvindenavne fra hjemegnen i Varde til støtte for Fredrik Bajers forsøg på i Rigsdagen at skaffe kvinderne kommunalvalgret. Sidenhen engagerede hun sig aktivt i forskellige foreninger, der alle havde til formål at skaffe kvinderne valgbarhed og valgret. Line Luplau anså kvinders repræsentation i Rigsdagen som afgørende for at sikre en reformlovgivning i kvinders favør og valgret som et retfærdigt ligestillingskrav, de allerede magtede at leve op til. Line Luplaus energi og handlekraft blev i perioder undergravet af indre konflikter og en nervesygdom. Hendes direkte, undertiden noget stive facon vakte stærke følelser, men gav hende ikke mange nære kvindepolitiske venner. I foråret 1891 måtte hun forlade sine bestyrelsesposter af helbredsmæssige årsager. Line Luplau, der selv betragtede sig som politiker, var ligeglad med, om hun som kvindesagsforkæmper fik etiketten Venstrekvinde eller socialdemokrat hæftet på sig, bare hun ikke blev kaldt Højresympatisør. På kirkegården vajede fagforeningskvinders røde faner ved hendes jordfæstelse. Kampen for kvinders valgret Markering af kvinders valgret. Maleriudstilling med Marie Luplau og Emilie Mundt Grundlovsdag 2015 www.vardemuseum.dk 41 42 43 44 45 Malet af Marie Luplau – udateret - Fjord fra Bretagne. Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 - Mandlig model. Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 - Nøgen mand i halvfigur. Malet af Marie Luplau – dateret: 1882 - Mandlig model. Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 - Stående mandlig model Malerier i Malerisalen Kampen for kvinders valgret Med vedtagelsen af Grundloven den 5. juni 1849 fik Danmark sit første folkevalgte parlament, men som i så mange andre lande omfattede demokratiet ikke kvinderne. Debatten om kvinders adgang til Folketinget startede for alvor, da venstrepolitikeren Frederik Bajer i 1886 fremsatte et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder. Dette forslag blev de følgende årtier jævnligt fremført af Venstre og Socialdemokratiet, som også vedtog det i Folketinget, men hver gang blev lovforslaget afvist af det Højredominerede Landsting. Uden for rigsdagen var kvindebevægelsen imidlertid i fuld gang med at bevise, at kvinder var særdeles egnede til politisk arbejde. I slutningen af 1800-tallet mobiliserede tusindvis af kvinder sig i kampen for stemmeret og udbredte kvindevalgretssagen fra at være et københavnerfænomen til at være en landsdækkende bevægelse. I 1908 skete der et gennembrud. I forbindelse med en omfattende reformperiode i dansk politik fik kvinder stemmeret og blev valgbare til kommunale råd. Herefter gjaldt det om at skaffe kvinder stemmeret til Folketinget og Landstinget. Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og som en del heraf fik kvinder ret til både at kunne stemme og opstille også til Rigsdagsvalg. Dem med bygninger 46 Malet af Marie Luplau – dateret: 1892 - Udsigt over snedækkede hustage. 47 Malet af Marie Luplau – dateret: 1886 - Taasinge, gård med stråtag og kragetær. 48 Malet af Marie Luplau – udateret - Bag en gammel bondegård. 49 Malet af Marie Luplau – udateret – Bydel. 50 Malet af Marie Luplau – dateret: 1890 - Vinterlandskab med sne. 51 Malet af Marie Luplau – udateret – Vinterlandskab. 52 Malet af Marie Luplau – dateret: 1919 - Stjerneklar nat ved vestjysk bondegård Motiver fra Varde 53 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1886 – Smedegade i Varde. 54 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1917 - En klynge huse muligvis i Varde. 55 Malet af Marie Luplau – dateret: 1876 - Præstegårdshaven i Varde. 56 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1880’erne - Præsteboligens gårdsplads. 57 Malet af Marie Luplau – dateret: 1880-1881 - Præstegårdshaven ved Torvet i Varde. Formentlig pastor Luplau på trappen. 58 Malet af Marie Luplau – dateret: 1878 - Den gamle præstegårdshave og frk. Rosenørns hus, senere den Rosenørn’ske legatstiftelse i Varde. Familie malerier 59 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1895 - Line Luplaus, barndomshjem i Sorø. 60 Malet af Marie Luplau – dateret: 1895 - Line Luplaus, barndomshjem i Sorø. 61 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 - Malerinden Marie Luplau maler i skoven. 62 Malet af Marie Luplau – dateret: 1886 - Min hund “Bob”. 63 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1893 - Marie Luplau og lille Carla i ateileret. Bagved pastor Luplau, der spiller klaver. 64 Malet af Marie Luplau – udateret – Pastorinde Line Luplau 65 Malet af Emilie Mundt – udateret - Kortspillere (studie). Interiør hvor Marie Luplau, Pastor Luplau og ukendt ven spiller kort. 66 Tegnet af Emilie Mundt – udateret - “Vor egen Stump” 67 Malet af Marie Luplau – dateret 1908 - Carla på Skagen 1908 68 Malet af Marie Luplau - udateret. Carla Mundt Luplau som 12 årig. 69 Malet af Emile Mundt – 1895 dateret – Marie Luplau med datten Carla. 70 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1888 - Portræt af Pastor Carl Daniel Luplau 71 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1896 - Pastor Luplau siddende i sin lænestol og ryger pibe. Pigen foran er Carla Mundt Luplau. 72 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1882 – Portræt af pastor Luplau, sognepræst i Varde. 73 Malet af Marie Luplau – dateret 1909 – Pastor Daniel Erhardt Luplau 1818- 1909. www.vardemuseum.dk Emilie Mundt og Marie Luplau Emilie Mundt blev født i 1842 i Sorø. Familien var præget af en stærk samfundsmæssig interesse. Hendes far, professor Carl Emil Mundt, var således medlem af Den Grundlovsgivende Forsamling og farbroderen var borgmester i København. Som barn gik hun på N. Zahles pigeskole, hvor hun sidenhen blev uddannet som privatlærerinde. Sidenhen underviste hun i ca. 20 år på skolen som tegne- og skrivelærerinde. Marie Luplau og Emilie Mundt Marie var enebarn af præsteparret I Varde Daniel og Line Luplau, hvor barndomshjemmet særligt var præget af moderens kamp for kvindernes valgret. Marie Luplau startede i begyndelsen af 1870’erne på Vilhelm Kyhns malerskole i København sammen med Emilie Mundt som hun herefter dannede par med såvel professionelt som privat – senere adopterede de sammen datteren Carla Mundt Luplau. Mundt og Luplau søgte i 1874 optagelse på Kunstakademiet, men fik begge afslag fordi de havde søgt modelskolen, hvor man tegnede efter nøgenmodeller. I 1876 rejste de til München, til den første kunstnerkoloni af skandinaviske kvinder, der portrætterede nøgenmodeller. De besøgte efterfølgende Paris, Firenze og andre europæiske byer, hvor de hentede inspiration til deres malerier. Fra midten af 1870’erne udstillede de begge på Charlottenborg og i perioden fra 1886 til 1913 drev de sammen en privat tegne- og maleskole på Frederiksberg. Samtidig engagerede Mundt sig i arbejderkvindernes og børnenes forhold, hvilket førte til at hun malede en række portrætter fra børneasyler i København og Italien. Marie Luplau brugte derimod sine kræfter i kvindesagen og arbejdede på at skaffe kvinderne adgang til Kunstakademiet. www.vardemuseum.dk Malerier i Lyngbosalen Fra Danmark 1 Malet af Marie Luplau - dateret: 1897 - Griffenfeldtsgade, København. 2 Malet af Marie Luplau – udateret - Forårsmorgen på Gl. Kongevej. 3 Malet af Marie Luplau - dateret: 1898 - Symbolistisk gadeparti. 4 Malet af Marie Luplau – dateret: 1890 - Sommerbillede, København. 5 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1911 - Landskab med vilde blomster. 6 Malet af Marie Luplau - dateret: 1909 - Fredensborg. 7 Malet af Marie Luplau – dateret: 1907 - Sen høstsol. 8 Malet af Marie Luplau - dateret: 1873 - Udsigt over skydeterræn. Landskaber 9 Malet af Marie Luplau – dateret: 1876 – Oktober, bakket landskab. 10 Malet af Marie Luplau – dateret: 1888 - Vadehavet ved Esbjerg. 11 Malet af Marie Luplau – dateret: 1921 - Faxe ladeplads. 12 Malet af Marie Luplau – dateret: 1887 - Bakket landskab. 13 Malet af Marie Luplau – dateret: 1900 - Landskab med blomster. 14 Malet Marie Luplau – dateret: 1885 – Præstø. 15 Malet af Marie Luplau – dateret: (1886) 1905-06 - Fugtigt vejr. Motiv fra Tåsinge. 16 Malet af Marie Luplau – dateret 1925 - Skovparti med sø. 17 Malet af Marie Luplau – dateret 1902/1903 - Ørnereden i Marselisborg Skov 18 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1903 - Jysk hedelandskab. 19 Malet af Marie Luplau – dateret: 1903-04 – Vallerød. 20 Malet af Marie Luplau – dateret: 1885 - Skovparti med mand på skovsti. 21 Malet af Marie Luplau – dateret 1898-02, omarbejdet i 1907 - Skovlysning med buske og træer. 22 Malet af Marie Luplau – dateret: 1901 - Oktober morgen med dug. Parti af tilgroet grusgrav. Portrætter 23 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1885 - Familieidyl. Tre generationer på gårdsplads. 24 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1879 - Avislæseren. 25 Malet af Marie Luplau – dateret: 1882 – kvindeportræt, malet i Paris. 26 Malet af Marie Luplau – dateret: 1881 - Gammel kone fra Varde. 27 Malet af Emilie Mundt – udateret - Portræt af gammel kvinde. 28 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1914 - Dame på havebænk, muligvis Marie Luplau. 29 Malet af Marie Luplau - dateret: 1891- Studie af kone, mand og pige. 30 Malet af Marie Luplau – dateret: 1878 - Portræt af en kvinde klædt i sort. 31 Malet af Emilie Mundt – udateret - Portræt af lyshåret dreng. Malerier fra Europarejser 32 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1907 - Nature Morte. 33 Malet af Marie Luplau – dateret: 1871 - Nature Morte. 34 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1912 - Landskab fra Früligen 35 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1912 - Tratigen 36 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1903 – Alpelandskab. 37 Malet af Marie Luplau – dateret: 1896 - Landskab med lade. Billedet er givetvis malet i Bretagne. 38 Malet af Emilie Mundt – dateret: 1883 – Dørparti fra Bretagne. 39 Malet af Marie Luplau – dateret: 1883 - Paris, mennesker der prominerer i allé. 40 Malet af Marie Luplau – dateret: 1918-19 – Alpemotiv fra Horn i Schweitz udenfor Luzern. Marie Luplau – kvindeportræt, malet 1882 i Paris.
© Copyright 2024