1. No category

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com
g6.~.
.
I Anledning af Læge C. MUNDT's
7S-A'ars Fødselsdag.
Den 6. Januar 1919 bliver vor Forenings Formand og Med-stifter, Læge C. Muxor, 75 Aar.
CHRISTOFFER. MUNDT blev født i Sorø den ,6 . Jan. 1844; som Søn af
Lektor ved Sorø' Akademi - senere titulær Professor
CARL EMIL
MUNDT. Seks Aar gammel kom han til København, hvor han siden
har boet. I 1862 tog han Studentereksamen fra Metropolitanskelen
Dg i 1869 medicinsk Embedseksamen. Efter Kandidattjeneste paa
Frederiks Hospital i Aarene 1871 ~ 72 foretog han en Studierejse til
Paris. Siden 1870 har han praktiseret paa Vesterbro-Frederiksberg.
I 1887 udgav han "Danmarks spiselige Svampe", hvoraf anden
Udgave kom 1906 og tredje i 1917. Af'andre mykologiske Arbejder
kan nævnes en Artikel i "Landmandsbogen" , som udkom i 90'erne,
Artiklerne "Giftsvampe" og "Madsvampe" i første og anden Udgave
samt talrige 'Artikler i
.a f Salmonsen's Konversationsleksikon Dagblade.
Da Læge MUNDT i Efteranret 1905 henvendte sig til daværende
Direktør for Zoologisk Have, JULIUS SCHIØTT, med Forslag om at for.søge en Svampeudstilling, gav han Stødet til, at "Foreningen til
Svampekundskabens Fremme" dannedes. SCHIØTT, der jo var Journalist, var stærkt allieret med Pressen, og det lykkedes ham hurtigt
at faa denne og dermed Folk Landet over interesserede for de
spiselige Svampe. Tandlæge MADELUNG foreslog i en Artikel i "Dannebrog", at man skulde danne en Forening af Svampeinteresserede,
Dg Forslaget blev hurtigt taget til Følge, idet der den 1. akt. 1905
.sammenkaldtes et Møde i Zoologisk Have, hvor Foreningen stiftedes.
Dens første Bestyrelse var: Læge C. MUNDT) Formand; Direktør
SCHIØTT, Kasserer; Professor E. CHR. HANSEN; Kgl. Mundkok ~'REITAG
Dg Overretssagfører KNUDSEN i Vejle. Til Suppleanter valgtes Tandlæge MADELUNG og Apoteker BORN.
Af denne første Bestyrelse er nu kun Læge MUNDT tilbage. De
øvrige Medlemmer har enten nedlagt Hvervene eller er døde.
MUNDT har saaledes ikke blot stedse været Formand, men hans
. r:
5
-
52-
Navn har været Samlingsmærke for Foreningen, og ikke uden Grund
blev denne en Tid lang Mand og Mand imellem kaldt "Dr. MUNDT'S
Forening".
Naar Foreningen under hans Formandsskab har trivedes saa
godt, at den nu tæller halvfemte Hundrede Medlemmer, skyldes dette
for en stor Del, at MUNDT mødte med en heldig Kombination af rige
Evner. Dels havde han gennem aarelange Studier erhvervet sig et
udmærket Kendskab til vore spiselige og giftige Svampe, hvad han
i Egenskab af Læge havde gode Forudsætninger for; dels har han
stedse besiddet en Begejstring for Svampene, som er sjælden, og
som han har forstaaet at meddele til nem, der deltog i de mange
Ekskursioner, han i Aarenes Løb har ledet; dels har han haft en
udpræget Evne til at kunne afbilde Svampene saa naturtro ved
Hjælp af Blyant og Akvarelfarver, at et betydeligt Talent maa ligge
bag. Talrige er de Tavler, han i Aarenes Løb har malet, og som
har prydet Svampeudstillingerne, og i hans velbekendte Publikationer er denne hans kunstneriske Evne kommet til stor Nytte. Ikke mindst har de aktive Medlemmer i Foreningen skattet det altid
ligevægtige og muntre Sind, som har været hans stadige Følgesvend
paa Ekskursionerne. De Hundrede enslydende Spørgsmaal fra Ekskursionsdeltagere, som endnu ikke var bevandrede i Svampekundskaben, blev uden Undtagelse besvarede med samme muntre Tone
og ud af et godt Hjærte.
Selv i de allersidste Aar har MUNDT trods sin Alder kunnet lede
eller deltage i Ekskursionerne i Nordsjællands Skove. Den Tur maatte
være lang og besværlig, som han afholdt sig fra at tage med paa.
Det er med Ære, Læge MUNDT kan se tilbage paa sit Arbejde
for Svampekundskabens Udbredelse. Den, som har fulgt Udviklingen,
vil vide, at før Foreningens Stiftelse var det en Sjældenhed at
møde Folk, som havde Kendskab til Svampe. Nu derimod er det
almindeligt, ialtfald i Nordsjælland) at møde Svampesamlere. naar
man færdes omkring i Skovene, - og at Interessen ogsaa har bredt
sig fra Hovedstadens Opland ud over hele Landet, er der talrige
Beviser for.
Gennem sit store, uegennyttige Arbejde har Læge MUNDT gavnet
Svampekundskaben og dermed sit Land i en Grad, som fortjener
den fuldeste Paaskønnelse. Og dansk populær-videnskabelig Svampeforskning vil til sene Tider være ham Tak skyldig som Foregangsmand paa sit Omraade.
REDAKTIONEN.
Svampehandel og Svampekontrol
Ziirich.
Ved 0. Winge.
En
af Prof., Dr. HANS SCHINZ i 1918 udsendt Beretning om
Ziirich Universitets botaniske Haves og Museums Virksomhed for
Aarene 1916 og 1917 rummer en Mængde interessante Angivelser
vedrørende Omfanget af Svampesalget i Zurich og andre Emner,
som vil have Interesse for hjemlige Svampevenner. I det følgende gengiver jeg derfor i Uddrag det vigtigste af, hvad denne
udførlige Beretning indeholder, for saa vidt det vedrører Svampe.
Igennem Beretningen faar man et Indtryk af, hvorledes en videnskabelig Institution som Universitetets botaniske Have i Ziirich
træder i det praktiske Formaals Tjeneste ved at kontrollere Spiseligheden af de paa Torvet handlede Svampe. Hvilket Vederlag der
ydes den botaniske Have herfor, staar desværre ikke angivet i
Beretningen.
Efter Sundhedsautoriteternes Anmodning overtog den botaniske Have ligesom i tidligere Aar Kontrollen med Torvesalget af
Svampe i Ziirich.
I 1916 blev der ialt udstedt 4454 Attester, i 1917 4127 i
Løbet af henholdsvis 104 og 105 Markedsdage. Det højeste Antal
Attester, der udstedtes paa en enkelt Dag, var 248 d. 29. Sept.
1916 og 181 d. 24. Aug. 1917, hvilke fordelte sig paa henholdsvis
39 og 34 Arter.
Svampesæsonen tog i 1916 sin Begyndel se d. 14. Maj (Morkler)
og i 1917 d. 8. Maj (Morkler). De sidste Svampe bragtes i 1916 paa
Markedet d. 12. Dec. (Cantharellus t~tbaef01'mis) og i 1917 d. 24. Dec.
(samme Art samt Oraterellus lutescens).
Paa det botaniske Museum blev i 1916 udført 376 og i 1917
:373 Svampebestemmelser, der betaltes med 50 Cts. pr. Art. Bestemmelserne omfattede ialt 199 Arter, som fordelte sig paa 45 Slægter.
0*
-
54 -
Den sa mlede Vægt af Svampe, som bragtes til Torvs, var
1916 c. 11034 kg, i 1917 c.-16504 kg.
For at man kan faa et Indtryk af, hvilke Svampe man i
Schweiz sælger som spiselige paa Torvet, og hvilken Rolle de
en kelte Art er spiller, gengives her hele List en . Som det frem gaar,
rummer denne en Del Arter, som dels slet ikke finde s herhjemme,
dels el' saa sjæ ldne, at de ingen praktisk Betydning faar. Til Gengæld har vi i Danmark ad skillige spiselige Svampearter, som ikke
el' angivne i List en .
Værdien heraf
i Francs
Vægt i kg
Artsn avn
1916
30
117
382.5
2.5
16
12
13.5
528
1.5
12
51
9
24.5
Amanita rubescens. Perl e-Fluesvamp ...
..Armillaria imperioli» .. ... .. .... , ... ..
me llea. Honnin gsvamp ... . .
I
!
1917
22.5
279.5
253.5
7
15.5
7
2.5
387.5
1
4.5
47,5
12.5
7.5
1916
I
I
1917
22.50
30.- 1
140.40
419.25
382.50
253.50
I
7.5-B oletus æ1'eus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . , .. . .
16.15.50
badui«. Brunst okket Rørh at . .. .
12.7.B ou dieri .. . . . . . . . , . .. . .. ' " . ..
13.50
2.50
bovinus. Grovporet Rørhat .....
'I
1848.1356.25
edu lis. Spiselig Rørha t ... ... ..
1.1.5
cavipes. Hulst okket Rørh at. ....
",l;
12,4.50
ch1·ysenteron. Filte t Rørhat . . . .
51.47.50
., elegans. Lærke-Rørh at .. . .. . . ..
9.qrtmulaiu«. Kornet Rø rhat . . . .
12.50
.'1
7.50
lu t eu s. Brungul Rørh at . . . . . . .
29.40 '
.,
2
4.reqiu« , . . . . . . . . . . . . .. . .. .. . . . .
.,
237
248
474.446.40
versipellis. Skælstokket Rørhat ..
}I
49
30
48.92.20
scaber. Ru fodet Rørh at. .. . . . . .
16.5
13
subtomentosus. Filtet Rørhat .. . _
13.16.50
22
82
22.82.variegatus. Broget Rørhat . . . . . I
4.5
7
7.4.50
viscidus. Slim et Rørh at . ... _. ..
'1
0.5
- .50
Calocera viseosa . ...... ... ...... ... . . .
5717.5 12046
11434.14092.Oant7~a1'ellus cibarius. Spiselig Vingesva mp
0.5
7.5
1.15.F 1'i esi i . . . . . . . . . . ' '" .....
infu,ndibuli f O1·'YII.is.
Tragt0.5
0.60
Vingesvam p . . .... ... ...
281
328.80
482
578.40
tubaeformis . . . . . . . . . . . . . . .
"
10.5
10
40.52.50
Chae1'omyces maeamdriformi« .. .. .. .. ..
10.5
2.5
2.50
12.60
Ciava ria ciis tata. Kam-Gr en sva mp .. . .
360.5
269
322.80
366.50
{lava. Gul Gre nsvamp . ... ... .
22
10
2~.10.p istillaris. Kølle-Grensvamp . . .
}I
ruqosa . Rynke t Grensvamp . ..
3.2.5 1 17.16.5
17
16.50
Olitocybe qeoiropa. Stor Tragthat . . _. . .
1
1.laccaia. Ametyst-Tragthat . . . .
7.50 I
93.5
112.20
Cratereliu« clavatus . . .. , _. .. ... . .... ..
51
61.20
705.50
cornuc opioules. Trompetsvamp
522.5
705.5 \ 522.50
J]
J]
,o}
:}
I
]I
I
J]
J]
J]
J]
J]
I
J]
l}
7.> 1
J}
-
55 -
1916
Craterellus lutescens
.
Gomphuiiu« gl1,(,tinosus. Graa Slimslør . .
GY?'ocephal'Us ruf~(,s
.
H y dn u m imbricatum. Skællet Pigsvamp
]J
reposulum, Alm. Pig svamp . .. .
Lactarius deliciosus. Velsmag. Mælkehat
"
mitissimus
.
piperatu« . Peber-Mælkehat ..
"
"
uol em us. Stor Mælkehat
.
Leotia lubrica, Gulgrøn Slim hat
.
Lepiota len ticu laris. Taare-Parasolhat ..
II
procera. Stor Parasolh at
.
"
rhacodes. Rhabarber-Parasolhat
Limacium agathosmu-m
.
II
eburneum, Elfenb en-Sneglehat
II
Vær dien heraf
i Francs
Vægt i kg
Ar tsnavn
erubescens
.
"
hygothejum
.
}}
pud01·inu1n
.
L qcop erdon. bovista. Kæmpe-Støvbo ld "
})
qemmaiui n. Krystal-Støvbold
"
pyriforme. Pære-Støvbo ld . .
J.l for chell a conic a. Spids-Morkel
.
escul enta. Spiseli g Morkel
.
Peziza onotica. Æseløre-Bægersvamp .
})
vesi culosa. Blære-Bægersvamp ..
Pho li ota caperata. Kliddet Skælhat
.
})
rtulicosa. Pælerod-Skælhat
.
n
squarrosa. Kru mskællet Skæl ha t
POlyp01'US sulphureus. Svov l-Poresvamp
II
con flu en s
.
cristatu s
.
.
ovinus. Faa re-Po resvamp
umbellatus. Skærmformet PoreJ)
svamp
.
Psalliota ar vensis. Ager -Cham pigno n "
"
campeetri«. Mark-Champ ignon.
})
silvatica. Skov -Champignon ..
Clitopil'/,(,s p rwnulus, Hvidgraa Melhat . .
Ruseula alutacea
,
.
II
vesca
.
Sparossie ramosa. Blomkaalssvamp
.
Tremellodon gelatinosus
.
Tricholom a equestre. Ægte Ridderhat . ,
porteniosum
,
.
rutilan«. Purpur-Ridderhat.
l}
})
}I
l}
l aIt . ..
53
56
7
10l:i
661
599
0.5
69.5
150
2
10
0.5
I
I
1917
1916
181
43.5
9
85.5
480
156
63.60
56.7.84.80
343.20
718.80
- .50
55.60
180.-
21
157.5
0.5
1.5
6.5
1917
217.20
43.50
9.85.50
576.234.16.80
189.- - .50
1.50
6.50
2.10.-.50
2.-
2
3.5.- .50
7.-
3
5
0.5
7
57.5
3
1.5
28.5
4
4
1
35
4.5
2.5
107
21
183.5
33
14.5
6.5
2.5
29.5
11034.5
4.1.50
28.3.60
46.2.40
7.50
142.50
2.2.50
76
2
2.5
7
1
3
4.-
1
2.5
2.5
2.5
10.5
16
72.5
380.-
1.2.50
2.50
3.12.60
16.- 145.-
7.1.3.-
2.50
1.5
78
16
4.5
1
8
163
14.5
0.5
5
2,25
234.48.13.50
1.20
8.163.21.75
-.50
5.-
374.50
73.50
183.50
33.14.50
6.50
2.50
22.5
16504
I
-
29.50 I
22.50
18714.30 I 20904..
I
- 56Med Hensyn til Torvekontrollen bemærkes blot, at som sædvanlig alle fordærvede, ormstukne eller mistænkelige Varer paa
Stedet blev tilintetgjort.
Artsbestemmelserne paa det botaniske Museum, der jo i sig
selv er en udmærket Ting, har sine ubehagelige Sider, og Prof.
SCHINZ peger paa Medaillens Revers.
"Bedømmelsen af de tilsendte eller indbragte Svampe fordrer
megen Tid og er forbundet med megen Ærgrelse og Ubehag.
Overbringerne forstaar meget ofte ikke, at det undertiden er nødvendigt for os først at undersøge Svampen nærmere, thi vi kan
paa ingen Maade paatage os ved første Blik at genkende samtlige
i Schweiz forekommende Svampearter (Svampene bliver indleverede
rundt om fra hele Landet). De forstaar ikke , at vi bliver nødt til,
naar maaske allerede samme Formiddag flere Sendinger er indløbne,
og vi iøvrigt el' stærkt optagne paa anden Maade, at bede Overbringeren henvende sig en Timestid eller to senere for at høre
Resultatet af Bestemmelsen - med mindre de straks vil indbetale
Taksten for Bestemmelsen, som vi da tilbyder at sende pr. Post eller tillade os at sende Kontrolsedlen til dem pr. Efterkrav. Mange
"vil jo kun vide, om Svampen ogsaa kan spises" ; hvad den hedder,
interesserer dem ikke. Det er den Slags, der, naar de faar Mavepine efter at have nydt en Ret Svampe, som de uden ringeste
Kendskab har tilberedt, straks gør Svampe og Kontrol ansvarlige
for Mavetilfældet, som kan have ganske andre Aarsager. "
Forgiftningslilfælde efter Nydelsen af kontrollerede Svampe
forekom ikke, men derimod vid ste Dagbladene at fortælle om overraskende mange Tilfælde af Forgiftninger ved ukontrollerede Svampe,
- desværre som Regel uden at de nærmere Omstændigheder
kunde udredes.
l 1916 blev i September Maaned 7 Personer syge i Zurichs
Nærhed og indbragt paa det kantonale Sygehus, som de efter faa
Dages Forløb atter kunde forlade. De .paagæ lden de havde selv indsamlet de Svampe, som de havde nydt. Resterne fra Maaltidet,
som undersøgtes, indeholdt ialtfald 21 forskellige Svampearter - og
Prof. SCHINZ udbryder: "Man forestille sig nu engang: at tilberede
en Ret af 21 forskellige Slags Grønsager l Kommentarer behøves
her ialtfald ikke!"
nI et andet Tilfælde blev 4 Personer syge, fordi de, som en
af de paagældende meddelte, "havde forvekslet unge Fluesvampe
med Støvbolde l" Rigtignok en utilgivelig Letsindighed. "Sva mpe-
-
57-
kendere" af den Art burde hellere holde sig langt borte fra Svampeindsamling og -tilberedning, eller da i det mindste spise deres
Retter selv og ikke ogsaa sætte andres Liv paa Spil."
Der refereres videre et Tilfælde af Svampeforgiftning, der gik
ud over i3 Personer, som dog alle kom sig igen efter nogle Dages
Forløb. Giften, ifald det nu virkelig hal' været Svampe, virkede
allerede 3/4 Time efter Maaltidet (Aftensmaaltid). Da Patienterne
nogle Dage senere skulde paavise, hvilke Slags Svampe de havde
nydt, udpegede de Clitocybe qeotropa (Stor Tragthat) og Claoaria
cristata (Kam-Grensvamp), hvilke det hidtil altid har været tilladt
at forhandle som spiselige. Højst sandsynligt skyldes Forgiftningen
snarere, at. Personerne om Eftermiddagen havde drukket en Liter
Most. "Ialtfald ", skriver Prof. SCHINZ, "er denne Angivelse ikke
tilstrækkelig til at sætte begge disse Svampearter paa den sorte
Tavle."
"Den tilkaldte Læges Meddelelser kan vi i Reglen ikke bygge
noget paa, da den med Tilfældet betroede Læge som Regel slet
ikke kender den paagældende Svamp og ikke ved, om det drejer sig
om en for Maven skadelig eller om en giftig Art eller maaske
oven i Købet om selve de farlige Fluesvampe. Dette er nu meget
beklageligt, thi den paakrævede Behandling retter sig efter Arten
af de nydte Svampe. Vi mener derfor, at Lægerne ubetinget burde
kende de faa virkelig giftige Svampearter og Midlerne imod dem,
samt at de i det hele taget burde kende de giftige Planter. Da
vilde det maaske ikke længere forekomme, at Meddeleren heraf i
den sene Aftenstund blev tilkaldt for at afgøre, hvorvidt de Bær,
som el i Krampe liggende Barn havde nydt, var Galnebær eller
ganske uskadelige Bær!
Hæderlige Undtagelser forekommer jo altid."
"Vi har i det sidste Aar paa udtrykkelig Henstilling af vor i
alle disse Spørgsmaal usædvanlig godt bevandrede Kollega, Dr.
FRIEDRICH KANNGIESSER ved Neuenburg Universitet, sat Morklerne
paa den sorte Tavle, d. v s. udelukket dem en Gang fol' alle fra
Markedet. I den Anledning har vi maattet høre Bebrejdelser fra
flere Sider; men vi har ikke i Sinde at være lydhøre overfor dem.
Der bliver i Zurich bragt saa mange Svampe til Torvs, og vore
Skove er saa rige paa dem, at intet Menneske kan lide nævneværdigt under, at han indtil videre maa lade Morklerne staa urørte."
"Taage-Tragthatten (Clitocybe nebulari:3) bliver i de fleste
Svampebøger anbefalet som en velsmagende Spisesvamp. Tiltrods
58 -.herfor vil en fuldt paalidelig Hjemmelsmand have lidt ganske
betydelig Maveforstyrrelse efter Nydelsen. Men heller ikke i dette
Tilfælde kan vi naturligvis afgøre, hvad der skyldes Svampen og
hvad andre Aarsager. "
"Paa lignende Vis forholder det sig med den guldgule Grensvamp (Clavaria aU1·ea). De tyske Svampebøger anbefaler den, de
franske stiller den blandt de tvivlsomme, tildels sundhedsskadelige
Svampearter. Fatalt er det, at den under visse Omstændigheder
ikke er helt let at kende fra den gule Grensvamp (Cl. flava). En
ziirichsk Læge havde til Behandling et Mavetilfælde, som han, efter
hvad han meddelte os, vilde sætte i Forbindelse med Nydelsen af
den guldgule Grensvamp. "
"De Klienter, som vil have indkøbte eller indsamlede Svampe
kontrolleret af Botanisk Museum, lader ofte forbavsede over den
"høje" Takst for ArtsbestemmeIsen, 50 Cts. pr. Art. Vi paa vor
Side er derimod meget glade ved, at en saadan eksisterer, thi hvis.
Undersøgelsen for alle, som vilde have Besked, var gratis, vilde vi
ikke faa andet at bestille i Svampesæsonen end fra Morgen tit
Aften at kontrollere Svampe."
- Prof. SCHINZ' Meddelelse slutter med en Anvisning paa,
hvorledes Champignons sikkert og let kendes fra Fluesvampe.
Ovenstaaende Referat rummer ganske interessante Momenter t
baade med Hensyn til Svampesalgets Omfang i Schweiz og andet.
De Erfaringer, som Prof. SCHINZ anfører vedrørende visse Personers
Ligegyldighed overfor, h vad en fundet Svamp hedder, kender vi
desværre ogsaa lidt til herhjemme. Det el' ikke h e l t ualmindeligt,.
at Ekskursionsdeltagere kun udbeder sig Oplysning 0111, hvorvidt
en funden Svamp kan spises eller ej - uden at interessere sig for
at lære at kende Navnet og at genkende Arten. Saadanne ubetænksomme bør erindre sig Prof. SCHINZ' retfærdige Harme.
Et Tilfælde af Giftvirkning af RhabarberParasolhat (Lepiota rhacodes).
Af 0. Winge.
Det er ganske almindeligt, at der er Uenighed om, hvorvidt
en given Svampeart er spiselig eller ikke. Efterser man de forskellige Haandbøger angaaende en Arts kulinariske Værdi, er Angivelserne ofte ret forskellige - alt eftersom det er Bøger af fransk,
tysk, engelsk eller anden Nationalitet, man raadspørger. Det er
unødvendigt at nævne Eksempler herpaa. Forøvrigt findes omtalt
enkelte i foregaaende Afhandling.
Grunden til de forskellige Angivelser kan jo være flere. Den
mest nærliggende Mulighed er maaske nok den, at nogle af Angivelserne er fejle, og at engang fremkomne Fejl let gaar igen fra Haandbog til Haandbog og efterhaanden fra Land til Land.
En anden Mulighed er den, at et givet Ar tsnavn dækker over
forskellige Ting i forskellige Lande eller til forskellige Tider. . Lad
os antage, at der i Sverige finde s en given Svampeform og her i
Danmark en anden af meget nær samme Udseende, men dog sikkert forskellig fra den svenske. Da vil begge let blive betegnede
ved et og samme Navn - ganske simpelt af den Grund, at mange
Svampearter varierer betydeligt i Udseende, hvorfor Systematiken
er vanskelig. Erfaringer fra Sverige og Danmark vil da naturligvis
kunne være stik modsatte - eftersom man har undersøgt forskellige Ting.
En tredje Mulighed er den, at de uoverensstemmende Angivelser
i og for sig er rigtige begge, idet de forudsætter en forskellig Behandling af Svampene. En Svamp, som er giftig, naar den spises
raa, kan i Reglen gøres uskadelig ved Udsaltning (dog ikke Fluesvampene!! l). I Rusland og Finland saltes saa vidt mig bekendt
alle Svampe, inden de nydes. Naturligvis vil derfor Angivelsen
-
60 -
fra Rusland om en given Arts Spiselighed kunne være rigtig, idet
Udsaltning inden Nydelsen betragtes som en Selvfølge. En fransk
Angivels e om samme Art lyder maaske: giftig, - idet der underforstaas: nydt uden Forsigtighedsforanstaltninger. - Det er meget
almindeligt, at Personer, som er kendt med russiske Forhold, udtaler sig med spottende Haan om vor ringe Forstand paa Svampe.
Efter deres Mening kalder vi mange gode og spiselige Arter for
giftige. Forklaringen er simpelthen den, at vi ikke er vant til at
salte vore Svampe her, og uden Saltning eller Udvanding kan vi
kun 'anvende et mindre Antal Arter.
En fjerde Mulighed er den, at hvad der er uskadeligt fol' een
Person, kan være skadeligt for en anden. Flere andre Organismer,
eksempelvis Hummer, virker individuelt meget forskelligt paa forskellige Personer. Heraf kan uoverensstemmende Erfaringer fremkomme fra to i og for sig fuldt paalidelige Kilder.
Men der er endnu flere Muligheder, f. Eks. den, at Svampens
Vokseplads, specielt de Stoffer, hvoraf de ernærer sig, kan være
afgørende for deres Brugbarhed som Nydelsesmiddel.
Et Gode i al denne Usikkerhed er det, at Erfaringer fra hele
Europa har belært os om - og med Hensyn til dette er der ingen
Uenighed - at en given Art ikke een Gang er spiselig, til andre
Tider dødeligt giftig. Hvad man i værste Tilfælde kan risikere,
er et ubehageligt Ildebefindende, ifald man nyder Svampe, som
ikke er udl udet i Saltvand.
Et saadant Tilfælde skal jeg her omtale nærmere. Og for straks
at berolige skal det tilføje s, at det er det eneste ubehagelige Tilfælde, som har ramt Meddeleren heraf personlig, til Trods for at
jeg gennem 17 Aar meget ofte hal' nydt Svamperetter af mange
forskellige Arter - sædvanlig uden forud at have behandlet Svampene i Saltvand. - At jeg i samme Tidsrum adskillige Gange er
blevet let forgiftet ved Nydelse af Frugt, Vin og andet nævner jeg
blot for at yde Svampene fuld Retfærdighed.
Paa en indhegnet Plads i Valby, hvortil jeg har Adgang, fremkommer hvert Aar en meget stor Mængde Rhabarber-Parasolh a t t e (Lepiota rhacodes) paa en Græsrabat og paa nøgen Jord
langs en høj, gammel Tjørnehæk samt under et Hegn af større
Træer, navnlig Valnødder. - Ogsaa Champignons er der sædvanlig
en Del af, men iøvrigt forekommer ingen andre større Svampe paa
Arealet. Parasolhatten har i den Grad gennemvævet Jorden med
Mycelium , at den øverste Snes Centimeter over mange Meter store
-61Strækninger er hvidlig, som om den va r stærkt kalkblandet, naar
man vender en Spadefuld op. Enhver lille Hulhed i Jorden er paa
saadanne Steder bek lædt af det kridhvide, spindelvævsfine Mycelium.
aar Jorden knuses stærkt, bliver Myceliet noget mindre iøjnefaldende og Jordfarven mørkere.
Gennem et P ar Aar havde jeg adskillige Gange dels selv plukket
Svampe her, dels modtaget plukkede Rhabarber-Parasolhatte, og
Svampene havde altid bekommet mig og min Hustru vel, ristede i
Smør - uden anden forudgaaende Udludning end en let Afvaskning i fersk Vand.
Men en Dag i Efteraaret 1917, da jeg som saa ofte før modtog
€11 stor Posefuld af unge uudfoldede Parasolhatte, indtraf Ubehageligheder. - Kl. 6 nød min Hustru og jeg samt vor omtrent 4-aarige
Søn til Middag en Mellemret af ristede Parasolhatte. Det drejede
sig om en usædvanlig stor Portion, men Svampene var frisk plukkede og gennemsete af mig personlig. Retten bestod udelukkende
af unge Parasolhatte. Medens min Søn kun spiste ganske faa, var
min Hustrus Andel ret be tydelig, og ogsaa for mit eget Vedkommende nød jeg paa Grund af Svampenes Rigelighed og fortrinlige
Smag en større Mængde end sædvanlig, antagelig henved 1/ 2 kg.
Min Hustru gik til Ro omtrent Kl. 101/2, medens jeg selv, som
det val' min Sædvane, blev siddende et Par Timer endnu, beskæftiget me d skr ivende Arbejde. Kort efter Kl. 12 mærkede jeg lidt
Hovedpine, som tiltag i Styrke saa meget, at jeg Kl. 12 1 / 2 lagde
mit Arbejde fra mig fol' at gaa til Ro, idet jeg haabede at kunne
s ove de nu temmelig ubehagelige Smerter bort. Disse tiltag imidlertid, saa at det var umuligt at finde Hvile, og da Klokken val' henimod 2, var Hovedsmerterne saa stærke, at det for første Gang
blev mig klart, at det ikke var nogen Hovedpine af almindelig Art,
og at del' maatte være noget særligt paa Færde. Det mærkedes,
som om en smertende, trykkende Ring var lagt omkring Panden
og Baghovedet, men iøvrigt var Befindendet normalt. - Da jeg
KJ. 2 a 21 / 2 vilde staa op for at bøde paa Smerterne ved Hjælp
af 1 gr Acetylsalicylsyre, opdagede jeg, at ogsaa min Hustru val'
vaagen, og hun fortalte mig nu, at hun var blevet vækket for nogen
Tid siden af en utrolig stærk Hovedpine. Det blev os hurtigt klart,
at lldebefindendet for begges Vedkommende var ganske ens, og
yderligere var vi hurtigt enige om Grunden; uvilkaarligt var begge,
trods Vanen med at spise Svampe, sikre paa, at Svampene bar
Skylden. Vi havde forøvrigt heller ikke nydt andet, som kunde
-
62-
mistænkes for at være giftigt. Middagsmaden havde bestaaet af en
Forret, som jeg desværre har forsømt at notere, Efterretten af
stegte Rødspætter, som syntes fuldkomment friske.
Smerterne fortog sig langtfra, men blev snarere værre og var
nærmest, hvad man vilde kalde "uudholdelige". Stærk Hovedpine
var ikke længere et adækvat Udtryk; heftige Hjernesmerter vilde
bedre betegne Fornemmelsen. - Da der allerede var forløbet 8 Timer,.
siden Svampene var indtagne, val' der ikke meget Haab om, at
Giften kunde kvitteres ved Hjælp af Brækningsmidler. Det rnaatte
antages at være bedre at bruge Olie eller andet afførende Middel.
Ved 3-Tiden hentede jeg da paa et nærliggende Apotek amerikansk .
Olie. Brækmidler fandtes ikke paa Apoteket!! Dog udleverede den
ekspederende Kandidat det Raad at proppe en Finger meget langt
ned i Halsen, et Middel, som man jo unægtelig altid har ved Haanden! - Smerterne var ikke aftaget i væsentlig Grad endnu KJ. 4,.
men det værste syntes dog overstaaet. Hen paa Morgenstunden
lykkedes det os begge at falde i Søvn, men endnu om Morgenen var
Hovedpinen ub ehagelig , og Dagen igennem holdt den sig, omend
den efterhaanden var mindre generende. Først næste Dag var Tilstanden normal igen.
Min lille Søn , som ogsaa havde spist af Svampene, men kun
ganske lidt, tilsaa jeg om Natten, men han syntes aldeles ikke at
have lidt noget Men. Ej heller min lille Datter eller Tjenestepigen
fejlede det ringeste. Da alle havde spist Middagsmaaltidet, men kun
min Hustru og jeg Svampene i nævneværdig Mængde, er der ingen
Tvivl om, at Svampene var Aarsag til Forgiftningen. Vel drak min
Hustru og jeg The om Aften en , men det er udelukket, at dette
lette Maaltid kan ha ve haft nogen Skyld i Ildebefindendet.
Utvivlsomt foreligger der da her et Eksempel paa, at en iøvrigt
for spiselig anset Svamp, nydt i større Mæng:de og ikke forud kogt
i Saltvand, kan være giftig. - Ogsaa andre Tilfælde fra Literaluren
viser, at man ikke bør indtage spi selige Svampe i alt for
store Mængder, med mindre de forud er s a l tl a g e d e
e 11 e r u d l u d e d e ved e n l e t K o g n i n g i S a l t van d.
Forenings-Meddelelser.
Ekskursioner i 1918.
Søndag d. 8. September.
Ekskursion til Gel Skov. Ca. 70 Deltagere
ankom Kl. 10 til Holte St., hvorfra man satte sig i Bevægelse for at afsøge den vestlige Del af Gel Skov. Svampefloret var ret fattigt. - Under
Frokostpavsen i Nyholte Kro blev vi overfaldet af Skylregn, der varede
flere Timer og umuliggjorde den planlagte Eftermiddagstur til Rude Skov;
dermed maatte det ogsaa opgives at skaffe tilstrækkeligt Materiale til en
paatænkt Udstilling i København, hvorfor det i Gel Skov indsam lede Materiale
blev fremlagt og gennemgaaet paa Stedet. Af bemærkelsesværdige Arter paa
·denne improviserede Udstilling kan nævnes: Amanita spissa, Clavaria formosa,
Lycoperdon nigricans, Psalliota augusta, P. semota og Spatkularia flavida.
Selskabet vendte tilbage til København med Toget 2 57•
C. F.
Søndag d. 15. September. Ekskursion til Hareskov og Bagsværd. Afgang fra Slangerupbanegaarden KJ. 9:)0 til Hareskov. Ca. 40 Deltagere. Efter en kort Razzia i det nærliggende Terrain indtoges Frokost i Hareskov
Pavillon Kl. 11 1/2, hvorefter Turen i godt Vejr gik til Bøndernes Hegn
og derfra til Bagsværd Station) hvorfra man tog hjem ved 3· Tiden. Der
var ret mange Svampe fremme, og af interessante Fund skal nævnes den
sjældne POlYPOr'llS lucidus (L a k e r e t P o r e s va m p ), som fandtes paa
Granskovbund i Østerhegn af Student J. A. van Deu l's. Der var to
Eksemplarer, et frisk og et aargammelt, som indgaar i Botanisk Museums
Samlinger.
ø. W.
Søndag d. 22. September. Ekskursion til Grib Skov. Med Toget
til Hillerød og derfra med Grib Skov-Banen til Storkevad Station , hvortil
man ankom ca. Kl. 10. 24 Deltagere. I fortrinligt Vejr gik Turen
.gennem den herlige Skov, først mod øst ad Vejen til Pavillonen ved Esrom
Sø, dernæst ad den midterste af de sydgaaende Veje til Nøddebo Kro ,
hvor man spiste Frokost. Herfra gik man til Stenholt Vang, hvor Ekskursionen gjorde et Holdt paa tre Kvarter i et gunstigt Terrain, som gennemsøgtes; og sluttelig drog man til Hillerød, hvorfra returneredes til Hovedstaden ved 5- Tiden. Svampefloret var ret rigeligt. Det interessanteste Terrain
var vel nok omkring Storkevad, hvor bl. a. Boletus cavipes (Hulstokket
Rørhat) var almindelig, og hvor Elapkomyces cervinus (Hjortetrøffel) fandtes
i Naaleskovbunden. Men iøvrigt var der blandt Deltagerne almindelig Enighed om, at Turen gennem de smukke Skove i alle Maader var vellykket.
Blandt Deltagerne var et af vore svenske Medlemmer, Prof., Greve M 5 rn e r,
Upsala, som med Iver søgte at lære den danske Svampeflora at kende.
ø.W.
-
64-
Søndag d. 13. Oktober. Ekskursion til Skodsborg-Dyrehaven. Omkring
40 Deltagere. Efter Ankomst ttl Skodsborg KJ. ca. lOgik man over Bøllemosen til Strandmøllekroen, hvor Frokost indtoges ved 12- Tiden. Videregennem Skoven S. for Mølleaaen til Raavad Port og over Eremitagesletten
til Springforbi, hvorfra man returnerede KJ. 3 22 •
I B ø g e s k o ven fandtes følgende B l a d h a t t e almindeligt eller ret
almindeligt: Amamita oaqinata, Armillaria mellea, Olitocybe laccaia, O.
nebularis, Ooprinus picaceus, Entoloma rhodopolium, Hebelorna crustuliniforme, Hygrophorus 'eburneus, Hypholoma [asciculare, H. sublateritium,
Lactarius blennius , Mycena galericulata, M. pura, Pholiota mutabilis,
Russula emetica, R. fellea, R. ochroleuca, Stropharia aeruginosa, S. squamosa, Tricholoma personatum, T. saponaceum. Med størst Individrigdom
optraadte blandt de nævnte Arter: Armillaria mellea, Olitocybe laccata;
H ygrophorus eburneus og lYIycena pura.
l B i r k e s k o ven ved Bøllemosen noteredes følgende Mæ I k e h a tt e:
Lactarius helvus, L. pyrogalus, L. torminosus, L. turpis og L. vietus.
Af R ø r h atte iagttoges kun 4 Arter: Boletus badius, B. luridu«,
B. scaber og B. eubtomentosus. Eistuiina hepatica, et enkelt henfaldent
Eksemplar, fandtes paa en gammel Eg ved Raavad Port. Ingen Sjældenheder noteredes.
Paa Vejen over Eremitagesletten, hvor man b1. a. beundrede en mægtig
og typisk udformet Heksering af Tricholoma gambosum, optegnedes 4 Hygrophorus-Arter: H. ceraceus, H. pratensis, H. puniceus og H. vh·gineus.
C. F.
U dstillinger i 1918.
Søndag d. 29. September aabnedes Aarets eneste Udstilling i Zoologisk Ha ve. Materialet var indsamlet af Overgartner R i s u m og Medhjælpere
Dagen forud, og Udstillingen ordnedes af Læge Mu n d t, Overgartner
R i s um og Birkefuldmægtig M u n d t. lalt 75 Svampe-Arter var repræsenteret.
En planlagt, tidligere Udstilling i B. T. Centralen strandede paa
Vanskeligheder ved at faa indsamlet Materiale, da Sæsonen just i de paagældende Dage var svam pefattig.
C. MUNDT.
Smaa Notitser.
Svampefund i Omegnen af Fuglebjerg. l det følgende skal jeg meddele lidt om de vigtigste af mine Svampefund i Egnen omkring Fuglebjerg
paa Sjælland. De paagældende Fund stammer fra Aarene 1915---:-18,
hovedsagelig dug fra de to sidste Aar , da jeg havde mere Tid til min
Raadighed og større Interesse for Svampene. Da det kan have sin Betydning at kende Lokaliteterne for Forekomsten af de enkelte Arter , gennemgaar jeg de enkelte Skovstrækninger hver for sig.
-
65 --
Ved Tjustrup Søs vestlige Side ligger Kastrup Storskov. en større
Skovstrækning under Gyldenholm. Det sydøstlige Parti af denne er aaben
Granskov med mange smaa fugtige Skovenge, og her i denne Skovdel er
flere ellers ret sjældne Svampearter meget almindelige, saaledes: Hypholoma pertinax, Hypholoma epiaanthum, Amanita spissa (der ogsaa er
almindelig i Løvskovene heromkring), Collybia rancida, Cortinariu« (Dermocybe) malicorius, Stropharia Caput-Medusae, Thelephora polmeta og den
ejendommelige Oligoponls ustilaginoides (Se "Myk . Eks.-flora" og nærværende Tidsskrifts Bd. I, Side 30 l), der danner sine mærkelige Puder
paa Granrødder og Granstød. Den førstnævnte, der ogsaa opføres under
Psilocybe, har som ung et meget tydeligt, blegt, skindagtigt Slør og er
altsaa rettest en Hypholoma. Den optræder altid tuet paa Stød og er altid
mere eller mindre dybt rynket; i Farven minder den om H. appendiculatum, men Hatten er kegle-klokkef. H. epioxmthsom udmærker sig ved
sin lange Rod, der ofte er over 10 cm lang og som Regel følger med op,
da den er nedsænket i møre Granstød og tillige er sejg. Thelephora palmata er vist ikke saa sjælden her i Landet, som den anses for (Den er
f. Eks meget alm. i lollandske Granskove.) I Kastrup Storskov gror den
i stor Mængde.
I det følgende nævner jeg nogle Arter, som jeg har truffet paa een
eller flere Gange: Lepiota castanea, L. cinnabarina, L. granulosa, L. semi-
nuda , L. gracilenta; Annillaria bulbiqera ; Tricholoma cerinum ; Clitocybe
Cacabus; Collybia acercata; Mycena alcalina, .LYI. ammoniaca ; Morasmius W ynne·i,. Pluteus umbrosus ; Entoloma speculum (under Poppel);
Leptonia euchroa (paa Ellestød) ; N olanea [usco-cinerea ; Tubaria inquilina (paa Pinde); Kæmpeformen af Psalliota artensis (Stokken nedsænket
15 cm i Naaledækket; hele Frugtlegemet 20-28 cm højt); Hypholoma
cascum ; Polyporus suliureus (ogsaa fundet paa levende gammelt Fuglekirsebærtræ i nærl. Skov) og Fistulina hepatica, begge paa Eg; Boletus
[elleus; Sebacina incrustans, Cordyceps militaris (paa Larve); Pezi za
leporina ; Gyromitra esculenta (27 / 4 18 i fugtig Grøft).
Det bedste Fund fra denne Skover dog maaske den clavarialignende
eller cudonialignende Hypocrea alutacea, der skal være yderst sjælden.
Jeg traf den mellem Mos under høje Graner d. -± / 9 18 tæt op til den ret
sjældne Cudonia cireinans, der voksede i en lille Flok. Den førstnævnte
fandt jeg kun 1 Ekspl. af, og dette havnede i Bot. Museums Samling,
efter at jeg havde tegnet det.
Midtvejs mellem Fuglebjerg og det bekendte Udflugtssted Tadse ved
Tjustrup Sø ligger en af Førslevgaards Skove, den lille Bøgeskov Palme
Vænge. I mykologisk Henseende er denne interessant ved sin Individrigdom
mere end ved Artsrigdom. Det er navnlig lyse Fluesvampe, visse Cortinarier og Canthareller, men frem for alt Lactarius- og Russula-Arter,
der gør sig gældende. Lactarius oellereus, L. piperatus, Russula alutacea,
der forekommer i alle mulige Farver, tit meget store og smukke, samt
Russula nigricans og R. delica forekommer atter og atter i en sand
Vrimmel. I 1917 var Floret særlig rigt) og da var jeg saa heldig paa 2
Steder her at finde Snyltehat (Nyetalis parasitica) paa Buesula delica
(vor anden Nyctalis-Art, N. asterophora fandt jeg samme Aar i Bromme
Plantage, hvor S e vel' i n P e t e r s e n ogsaa har fundet den). I Aar traf
jeg paa de sorte hentørrede Lameller af Russula nigricans den lille spæde,
-
66-
ret almindelige, men let oversete Oollybia tuberose med mørke Sclerotier
af Form og Størrelse som lidt formindskede Bygkorn. Af nævneværdigt
har jeg desuden i Tidens Løb observeret: Amanita oirosa, Lepiota castanea, Tricholoma album. Olitocybe conmata, Mycena luieo-alba, Marasmius
lupuletorum, Laciarius uolemus, L. ichoraiue, Russula citrina, R. virescens,
Oortina1'itts diltltus, O. candelaris, Psalliota semota, Oantharellus cinereus,
der ovenfra set skuffende ligner Trompetsvampene og vist ofte overses af
den Grund; endvidere Boletus strobilaeeus, B. paehypus, Olavaria Kttnzei
(i Eng under unge Asketræer), Phallus eaninus, Oordyeeps milita1'is,
Peziz« cochleata, Heleella crispa, H, elastica og H. oira.
Sidstnævnte blev fundet paa sumpet Terrain under Bøge den 3°/9 i Aar.
Den faldt i Farve sammen med Jorden (sort tørveagtig Muld), og jeg
betragter det som et Held, at jeg opdagede den. Svampen er kun fundet
et Par Gange tidligere her i Landet.
Mærkeligt var, at Dagen i Forvejen havde en Skoledreng, da han i
Kastrup Oredrev indsamlede Materiale til en Svampeudstilling her i Skolen,
bl. a. ogsaa taget et Eksemplar af Helvella aira i sin Kurv. Maaske den
slet ikke er sjælden heromkring. Den saddelformede Hat har Lapper med
frie (ikke tilvoksede Stokken) Rande, er haaret og graa paa Undersiden,
paa Oversiden derimod sort og ubehaaret. Stokken, der er massiv, er forneden lidt tykkere og grubet ; den er elastisk, sort, men kan være lysere
mod Basis. Fra den lysere Helvella elastica, som den ellers meget ligner,
afviger Stokken endvidere ved at være besat med korte Haar. Ved Dr. p hil.
W i ng e, der bestemte den for mig, er den overgivet Botan. Museum.
Umiddelbart ud til Tjustrup Sø ligger ved dennes Sydside en meget
smuk, bakket Skov, som oftest paa Kort kaldes Kastrup Oredrev (se f. Eks.
P r i o r s Atlas), men som af Forstvæsenet deles i flere Partier med særlige
Navne. Det er overvejende gammel Bøgeskov, og Polyporus [omeniarius
er ikke sjælden paa de hundredaarige Bøge. Polyporus gigantetts danner
meterbrede Bevoksninger paa Bøgestød, og Polyporus hispidus trives frodigt paa en sygelig Bøgestamme. Paa nedfaldne Grene af Birke og El .er
Polyporus areularius almindelig. Ved den bekendte store Langdysse (som
G r u n d t v. i g ofte besøgte) troner en prægtig Klynge Pholiota adiposa i
8 m Højde paa en kraftig Bøg, og tæt herved fandt jeg i 1916 den smukke
H ydnum coralloides paa et mørt, væltet Bøgestød. Olavaria {lava trives
udmærket paa Bakkeskraaningerne ned mod Søen. Under Birk traf jeg
forleden et lille Selskab, bestaaende af Tricholoma {lavo-brunneum, Laetariu« vietus, Laaarius turpis og Boletus scaber, De to sidste er medtaget
for Fuldstændighedens Skyld. Flere Steder i Skoven ud mod Søen vælder
Kilder frem, og Mykologer skal vogte sig for Hængesække. Et saadant
Sted, hvor gamle Aske staar som paa vidt spredende alenhøje "Luftrødder" ,
træffer jeg aarligt den maaske upaalidelige Art Oollybia st1'idttla. Ogsaa
i Systofte Skov paa Falster har jeg dette Efteraar truffet samme Art i
den nydeligste Heksering omkring en stor Ask, der var Centrum i Ringen.
Laetarius torminosus ynder at danne Hekseringe om Birk, og dette skal
skyldes Myceliets Fastvoksen til Træets Sugerødder. Maaske O. stridula
og Asken i Systofte Skov har det paa lignende Vis. Ved Tjustrup Sø har
jeg dog ikke truffet Hekseringe af nævnte Svamp, kun Småaflokke. Paa en
Skoveng er fundet Peziza (Maeropodia) macropus og den lille Myeena
crocata med smørfarvelignende Mælkesaft. En enkelt Gan.g har jeg. truffet
- 67Boletus cyanescens, h vorimod Boletus [elleus el' alm. i et lille Naaleskovparti.
Følgende Arter har jeg truffet enkelte Gange: Olitocybe connaia, Limacium.
olioaceo-album, Lactarius oolemus, Cortinariu» candeiarie, O. clarieolor,
Rozites caperata. Psalliota silvatica (i Granskov), Entoloma nidorosum,
Lycope1'don echinat~lm og Helvella lacunosa (om H. atm se det foregaaende l).
Amomito. virosa, A. epissa og Tricholoma album er almindelige.
Disse Smaaiagttagelser kan sikkert i Tidens Løb suppleres med værdifulde Fund; thi. store Partier af særlig den første og den sidstnævnte
Skover ikke gennemsøgt. Tæt øst for Kastrup Oredrev ligger en mykologisk meget interessant Egn, et skovløst Overdrev fjernt mindende om
Eremitageslettøn. Her har jeg fundet en Del sjældne Svampe, men herom
senere.
Fuglebjerg Skole d. 29. Nov. 1918.
F.
HANSEN MØLLER.
Kæmpe-Støvboldens Væksthastighed, I August 1918 foretog Meddeleren heraf nogle Maalinger af den daglige Tilvækst hos Bovista gigantea. Eksemplarerne voksede i Brede Ladegaards Have, mellem unge Bøgeog Grantræer; men desværre fandt forbipasserende Drenge dem egnede til
Kasteskyts, før de efter min Mening var tjenlige. Det lykkedes mig derfor
kun at gennemføre Maalingerne i henholdsvis 6 og 9 Dage. Resultaterne
hidsættes i nedenstaaende Tabel; det bemærkes, at Maalene er tagne i
h e l e cm (over t = 1) og med nøjagtig et Døgns Mellemrum. Eksemplarerne var omtrent kuglerunde.
2. Eksemplar.
1. Eksemplar.
Dato,
August.
Tværsnit,
cm
Omkreds,
cm
Dato,
August
13
14
15
16
17
18
8
10
12
27
31
35
40
45
53
20
21
22
23
24
25
13
15
17
26
27
28
Tværsnit,
cm
Omkreds,
cm
9
29
34
40
40
52
58
64
71
76
11
13
15
17
19
21
23
25
Det vil ses, at Tværsnits-Tilvæksten fol' Eksemplarer af denne Størrelse
er 2 cm pr. Døgn, og at Omkredsen forøges med 4--8, i Gennemsnit
5.62 cm pr. Døgn. Hos meget store Eksemplarer i fuld Vækst kan Omkredsen forøges med ca. 20 cm pr. Døgn; saaledes omtaler vV a l d em a r
B ii lo w (Svampar Pg. 223) et Eksemplar, som paa et Døgn voksede fra
141 til 162 cm i Omkreds.
C. F.
Dyr og Svampe, Mag. C. F e r d i n a n d s e n s lille Meddelelse om Musegnav paa Svampe bringer mig til at fortælle følgende:
Den 5. Oktober 1918 kom jeg cyklende gennem Kastrup Storskov.
Et Par Meter fra Vejen ved et Granstød opdagede jeg i Farten et lille
Egern, del' tilsyneladende ugenert sad og spiste Honningsvamp (Ar1nillaria
6
-
68 -
mellea). Det sad paa alle fire og bed af Hatten,' den ene lille Mundfuld
efter clen anden; men da jeg lidt klodset sprang a f Cyklen , blev det
forskrækket og søgte op i en nærstaaende Gra n. Jeg var bleven en Iagttagelse rigere , og Egernet blev en Svamp fatti gere , idet jeg tog et begnavet Eksemplar med. Et Par Timer efter, da jeg kom sa mme Vej
tilbage, var Egernet væk, men Svampen e ogsaa! Der var 4-5 i Klyngen.
At Faar ikke altid er saa begærlige efter Champignons, .som de faar
Skyld for , iagttog jeg i dette Efteraar. Et Par store, sm ukke Pealliota
campestris stod indenfor et Fa ar s T øjreslag; me n da Faaret blev flyttet
af Ejeren, laa de lækre Svampe paa Jorden , væltet af Tøjre t , uden at
Faaret havde sat Smag paa dem. De vand red e i min Kurv og smagte
fortrinligt.
.
A
F.
HAN SEN MØLLER.