1. No category

1
Indhold
Indledning – Formål................................................................................................. s. 3
Apperaturer............................................................................................................. s. 3
Fremgangsmåde...................................................................................................... s. 3
Forberedelse før observationer............................................................................... s. 4
Nyttig viden om fotosyntesen.............................................................................. s. 4-5
Observationer.......................................................................................................... s. 6
Konklusion................................................................................................................ s. 7
2
Indledning – Formål
Formålet med forsøget i denne rapport er, at undersøge hvornår en plante optager, lagre og forbruger
energi. Det der hovdesageligt skal ligges vægt på, er følgende: Hvor der producere organisk stof i en plante.
Hvornår en grøn plante udskiller og optager CO2, i forhold til når den står i mørke og i lys.
Dertil skel der opstilles et reaktionsskema for fotosyntesen og respiration.
(Det er dog ikke alle svarene man kan finde frem til, da vi ikke skulle lave alle forsøgene. På trods af det, vil
jeg stadig gøre de spørgsmål klare, der kunne være i forbindelse med de manglende forsøg.)
Apperaturer
For at kunne lave forsøget, skal der bruges følgende materialer: Kogt demineraliseret vand, der ikke
indeholder CO2. Fire vandplanter ved navn Elodea. Otte reagensglas. To holdere til dem. Laboratoriefilm.
Bromthymolblåt (BTB), der er en syre/baseindikator, der bliver gul i sur opløsning, grøn i neutral, og blå i
basisk opløsning. CO2 flaske med slange. En større kolbe. Og til sidst nogel stanniol.
Fremgangsmåde
Den store kolbe skal fyldes med det kogte demi vand. Et par dråber BTB tilsættes. Glasset rystes godt.
Vandet hældes op i fire af reagensglassene.
Derefter fyldes kolben med nyt demi vand og et par dråber BTB. Denne gang sænkes slangen, der er
forbundet til CO2 flasene, ned i vandet. Vandet skifter farve. (Jeg vil senere komme ind på hvorfor, og
forklare dette nærmere.)
Vandet hældes op i de fire andre glas.
De otte reagensglas skal nummereres fra 1-8. De fire første glas, uden CO2, nummereres 3,4,7 og 8. De fire
andre, med CO2, munnereres 1,2,5 og 6.
En vandplante tilsættes i glas nr. 1,3,5 og 7.
Alle glassene sluttes tæt med laboratoriefilm. Luft skal undgås under filmen.
Glas nr. 5,6,7 og 8 pakkes ind i stanniol og sættes ind i mørke.
Glas nr. 1,2,3 og 4 sættes under en væksthus lampe.
3
Nyttig viden om fotosyntesen
Til at starte med, vil jeg runde et emner der ikke tager udgangspunkt i forsøget, men vil give et bedre
indblik i dette. Det omhandler fotosyntesen. En plante producere organisk stof under processen
fotosyntesen. Et organisk stof har grundelementerne kulstof (C) i forbindelse med brint (B) og ilt (O). I en
plante kaldes det organiske stof for C6H12O6. Det kandes i daglig tale glukose eller druesukker. I plantens
grønkorn er der klorofyl og nogle helt specielle enzymer, der sætter planten i stand til at udnytte energi fra
sollys, til at fremstille glukose (C6H12O6) ud af vand (H2O) og kuldioxid (CO2). Under processen udskiller der
affaldsstoffer i for af ilt (O2). Klorofylet omdanner de røde og blå dele af lyset til kemisk energi. Da stoffet er
grønt, tilbagekastes en grøn farve, som giver planten sin farve.
Undre fotosyntesen sker der som sagt en reation. Den lyder som nedenstående.
Lysets energi + H2O + CO2 = C6H12O6 + O2
Denne ligning går til syneladne ikke op, og skal derfor afstemmes, så den kommer til at lyde følgende.
Lysets energi + 6 H2O + 6 CO2 = C6H12O6 + 6 O2
På samme måde som mennesker, foregår der også respiration hos en plante. Dette foregår for det meste
om natten eller i mørke. Det er præcis det modsatte af fotosyntesen. Der bliver brugt glukose (C6H12O6) og
ilt (O), til at fremstille energi, vand (H2O) og kuldioxid (CO2). Delle ligning er som nedenstående.
C6H12O6 + O2 = energi + H2O + CO2
Denne ligning går til syneladne ikke op, og skal derfor afstemmes, så den kommer til at lyde følgende.
C6H12O6 + 6 O2 = energi + 6 H2O + 6 CO2
Forberedelse før observationer
Til at starte med kom der, som tidligere forklaret, BTB i vandet i reagensglassene. Det vand uden CO2 blev
blåt,da BTB’et kom i, da det havde en pH på over 7. Det vand med CO2 blev til gengæld gult, da det havde
en pH på under 7.
CO2 + H2O = H2CO3 = H+ + H CO3–
Dette ovenfor er den reaktion der sker, når pH værdien ændres.
Det kan virke meningsløst at der er nogle af glassene i forsøget, der ikke er nogen plante i. Der er dog en
mening med dette. Ved at tilføje BTB til vandet, blæse CO2 i det, tætne dem med laboratoriefilm og pakke
nogle af dem ind i stanniol, har vi alle de farver, glassene med nummeret mindre havde for starten. Det vil
sige, at glas nr. 1 og glas nr. 2, har den samme farve ved forsøgets start. Det samme er tilfældet med nr. 3
og 4, og så vidre.
4
For at give et overskueligt overblik over resultaterne og ændringerne ved forsøget, vil jeg vise det som en
tabel.
Glas nr.
Lys eller mørke
Vand pest
CO2
Startfarve
Forventet slutfarve
slutfarve
1
L
+
2
L
÷
3
L
+
4
L
÷
5
M
+
6
M
÷
7
M
+
8
M
÷
+
gul
blå
?
+
gul
gul
?
÷
blå
blå
?
÷
blå
blå
?
+
gul
gul
?
+
gul
gul
?
÷
blå
gul
?
÷
blå
blå
?
Her på skemaet er det nemt at overskut hvad de enkelte glas indeholder, og hvilke farver vandet forventes
at blive. Det kan ses at det kun er to af glassene der forventes at ændre farve. Ser man på de glas der står i
lys, ser man at det kun er nr. 1 der ændre farve. Det gør den fordi planten laver potosyntese i vandet.
Derved bliver det CO2, der er i vandet forbrugt. Den gule farve vandet havde fået, på grund af CO2indholdet,skulle nu blive blå,da BTB’et bliver blåt ved en basisk reaktion.
Vandet i glas nr. 2 skulle ikke ændres, da der ikke er nogen plante i. Derfor kan der ikke bleve lavet om på
surheden i vandet.
Vandet i glas nr. 3 ændres heller ikke. Dette er dog ikke af helt samme årsag. Det er fordi vandet ikke
indeholder CO2. Derved kan planten ikke lave fotosyntese, og selvom den kunne det, ville vandet ikke
ændre sin farve, fordi det allerede er blåt i forvejen.
Glas nr. 4 ændre heller ikke farve, da der ingen plante er i.
Planten i glas nr. 5 laver ikke fotosyntese, da der ikke er noget sollys. Til gengæld laver den respiration, som
os mennesker. Det vil sige, at den forbruger sukker og ilt. Derded kommer der affaldsstoffer i form af vand
og kuldioxid (CO2). Der kommer altså CO2 ud i vandet. Dette gør vandet gult, hvilket det er i forvejen, så de
vil ikke ske en betydelig ændring i farven.
Glas nr. 6 ændre heller ikke farve, da der ingen plante er i.
Da planten i glas nr. 7 også laver respiration, kommer der altså CO2 ud i vandet. Dette ændre den blå farve
til gul, da vandet bliver surt.
Der vil ingen ændringer være med glas nr. 8, da der ingen plante er i.
Det er altså glas nr. 1 og nr. 7, det er vigtigt at holde øje med under dette forsøg.
5
Observationer
Under de to uder op efter forsøget, var det tid til at observere processen, med jævne mellemrum. Vi var
inde i laboritoriummet en to gange med en uges mellemru. De to observationers resultat var stort set ens.
For at give et bedre overblik over disse observationer, sættes de ind i skemaet på siden før.
Glas nr.
Lys eller mørke
Vand pest
1
L
+
CO2
+
Startfarve
gul
Forventet slutfarve
blå
slutfarve lys blå
2
L
÷
3
L
+
4
L
÷
5
M
+
6
M
÷
7
M
+
8
M
÷
+
gul
gul
gul
÷
blå
blå
blå
÷
blå
blå
blå
+
gul
gul
gul
+
gul
gul
gul
÷
blå
gul
klar
÷
blå
blå
blå
Her kan det tydeligt ses hvilke resultater der er kommet frem til. Vi kan se at glas nr. 1 har ændret farve.
Resultatet blev meget godt, da den gule farve tydeligvis blev helt lyseblå. Hvis den havde stået der en
længere periode, havde vandet formintelig blevet mere kraftig i farven.
Glas nr. 7 havde også ændret farve. Den var blevet helt klar, hvor den burde blive gul. Man kan tydelig se,
at farven har ændret sig, men da den ikke helt er blevet som forventet, kan det skyldes, at planten ikke har
kunne nå at producere nok CO2 på de to uger, og skulle derfor bruge mere tid.
Det er klart at se, at de ønskede resultater er fundet her. Farverne er dog ikke helt så kraftige som
beregnet, men det er der som sagt råd for, ved at lave en længere periode at observere på.
Ved at kigge på resultaterne kan man også se, hvornår planterne laver fotosyntese og respiration. Da
vandet med planten i blev blåt, i glasset der var ude i sollys, må det altså betyde, at der er kommet mindre
CO2 ivandet,da BTB’et bliver gult isurt vand.CO 2 ’et m å altså væ re blevet brugt på en eller anden m åde.
tidligere i rapporten er der fortalt om fotosyntesen og respiration. Hvis man ser under fotosyntesen, kan
man se, at CO2 ’et bliver brugt.D et er atlså denne processe planten laver,når den står isollys.På sam m e
måde kan man se at glas nr. 7 er blevet mere gult. Der må altså være kommet mere CO2 i vandet. Dette
sker ved respiration. Det er altså denne process planten laver i mørke.
Dette vil altså sige at en plante laver potosyntesen om dagen, da der er sollys.
Lysets energi + 6 H2O + 6 CO2 = C6H12O6 + 6 O2
Det vil på samme måde betyde at planten laver respiration om natten, da der ikke er sollys.
C6H12O6 + 6 O2 = energi + 6 H2O + 6 CO2
6
Konklusion
Under porløbet med potosyntesen og respiration, har vi været vidt omkring. Det denne rapport og dette
forsøg handler om, er den mere konkredte problemstilling om selve dette emne. Det har været yderst
spændende at arbejde med dette emne, og forsøgene giver et rigtig godt indblik i hvordan det hele
fungere. Mankan sige at et sådan forsøg gør det noget mere interresant at arbejde med emnet, end hvis
man bare fik det hele fortalt. Her kan man forholde sig til det, og bærer selv et ansvar i forhold til at få de
rigtige resultater, og en korrekt process. Jeg må sige at jeg personligt har lært meget af dette, da jeg selv
kunne kom m e ud og ”m æ rke” på teorien.
Forsøget har vist de ønsket resultater ved, at forbruge og fremstille CO2 på de helt rigtige tidspunkter. Der
er ikke meget afvigelse fra de forventede resultater, til de observationer der blev foretaget. Der var dog
stadig en lille afvigelse, især ved glas nr. 7, da vandet ikke blev helt gult. Årsagen er sansynligvis fordi
perioden efter forsøget var stillet op, var for kort. Der var en farveændring. Den skulle bare være mere
markant.
For at kunne forbedre dette vil det være en klar fordel, at lave forsøget et godt stykke tid inden for, at man
kunne have en længere observationstid.
7