1. No category

Evalueringsopgaven:
Navne: Ali Al Sharefi
Emne: carbondioxid
Problemformulering: Hvilken betydning har fotosyntesen for kulstofkredsløbet?
Disposition:
fotosyntesen
Planterne laver fotosyntese så de kan bruge lysenergien fra solen til at omdanne kuldioxid (CO2) og
vand (H2O) til Glukose (C6H12O6) og ilt (O2) Måden de gør det på er ved at opfange lysenergien
via det grønne farvestof klorofyl som findes i cellernes grønkorn.
fotosyntese - reaktionsskema
I reaktionsskemaet, har vi på venstre side at reaktionspilen det vi kalder for reaktanterne, på
højre side af pilen har vi så det vi kalder for produktene - altså det som der sker når
reaktanterne de reagere med andre.
Der står altså sol/lys oven over reaktionspilen fordi at man skal bruge solen for at denne, eller
en anden reaktion kan ske. Uden solen ville der ikke være mulighed for at se en reaktion
Klorofyl
Klorofyl (C H O N Mg) er et stoffet som har en meget væsentlig betydning for, fotosyntesen
kan finde sted. Det er det stof som optager sollyset, så planten kan bruge lysenergien til at
spalte kuldioxid og vand. Vi har to former for Klorofyl vi har Klorofyl A og B.
De to forskellige slags klorofyl optages ved lysbølgelængder forskelligt. Klorofyl A optager
bedst de helt korte og de helt lange lysbølger, imens de bølgelængder klorofyl B opfanger
ligger længere ind mod centrum.
55
72
5
4
Hvad gør kulstofkredsløbet?
Kulstoffets Kredsløb er et kæmpe kredsløb, der beskriver/viser hvordan kulstoffet det cirkulere
rundt på jorden, dette kredsløb er vigtigt for os, og det bliver styret af både levende organismer og
døde organismer- så der er flere ting inddraget som gør at kredsløbet det kan fungere som det gør.
Man kan sige at man kan inddele kulstoffets kredsløb i 4 hovedsektorer.
Atmosfæren
Sektor 1) Den atmosfæriske sektor - Som er det rum vi befinder os i.
Hydrosfæren eller oceanerne
Hydrosfæren
Sektor 2) Hydrosfæren - Som er alle oceanerne som optager alle drivhusgasserne.
lithossfæren
Sektor 3) Lithosfæren - Som er her at alle kulstofferne ligger gemt, i form af naturgasser osv. De
fossile brændstoffer ligger altså i bunden af billedet - også kaldet Sediment. Det sker når det døde
organiske stof falder til bunds.
Biosfæren
Sektor 4) Biosfæren - Som modsat lithosfæren, er alle de levende organismer på jorden.
Hvilken rolle spiller drivhuseffekten?
Drivhuseffekten bestemmer vores klima. Drivhuseffekten har ikke været et problem for
menneskeheden før. Inden for det sidste århundrede har vi fået udledt så mange
drivhusgasser, at det har forårsaget et varmere klima. Drivhuseffekten fungerer som et
drivhus. Det virker som en varmefælde, da glasset tager de kortbølgede stråler ind i drivhuset,
men ikke de langbølgede.
Atmosfærisk drivhuseffekt: Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråling at komme
ned til overfladen, hvor den indfangende solstråling bliver til varmeenergi. Det udsendes i form
af langbølget stråling af jordens overflade. Drivhusgasserne i atmosfæren opfanger og
tilbagekaster/stråler varmeenergien. Derfor bliver jordens overflade varmere.
Konklusion
Fotosyntesen har en stor indflydelse på kulstofkredsløbet. Fotosyntesen sker som sagt i
planterne, som er en del af biosfæren. Herfra hiver det kulstof til sig fra luften omkring sig, hvor
kulstoffet er bevaret i form af drivhusgasser. Herfra bindes den til planten i form af cellulose og
glukose og bliver en del af biosfæren. Derved opretholder fotosyntesen balancen og giver
adgang til, at der kan dannes et kredsløb. Fortsætter menneskeheden altså med at ødelægge
jordens planteliv og mindske mængden af verdens fotosyntese, samt bruge fossile
brændstoffer vil balancen til sidst brydes. Dette vil resultere i, at mængden af drivhusgasser
bliver for stor i atmosfæren.
Bilag: 1
bilag: klorofyl 2
Bilag:3
Bilag:4
bilag : 5 fotosynetse - reaktionsskema
(Hvilken
Bilag: 6
form - fast flydende)
i forhold til figuren ovenfor
Bilag:7
Kildeangivelse:
Figurer:
Figur 1
http://1.bp.blogspot.com/qqcimXuYqtI/UI2dZCL1bOI/AAAAAAAAABQ/EVpEt7VidPw/s1600/Fotosyntesen_CO2kredsl%C3%B8b.jpg
Figur 2
http://ing.dk/artikel/kaos-i-klorofylmolekyler-kan-afslore-fotosyntesens-hemmeligheder-
98443
Figur 3
http://plantphys.info/plant_physiology/images/psnpigments.gif
Figur 4
https://www.google.dk/search?q=fotosyntese+formel&safe=off&biw=1920&bih=911&source=
lnms&tbm=isch&sa=X&ei=IgpRVfTRFOmBywPzqYHgCw&sqi=2&ved=0CAYQ_AUoAQ#i
mgrc=pKz2pbe_gLFkBM%253A%3BjAKXtNnOYBSjbM%3Bhttp%253A%252F%252Fww
w.denstoredanske.dk%252F%2540api%252Fdeki%252Ffiles%252F9678%252F%253D6922
9.401.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.denstoredanske.dk%252FNatur_og_milj%2525
C3%2525B8%252FBotanik%252FPlantefysiologi%252Ffotosyntese%3B289%3B77
Figur 5
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/06/Chlorofilab.svg/1000pxChlorofilab.svg.png
Figur 6
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/fe/Carbon_cycle-cute_diagram_da.svg
Figur 7
http://photojournal.jpl.nasa.gov/catalog/PIA12339
Alverdens Geografi, skrevet af Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, Karsten Duus, Jesper
Ranfelt. Forlag: Geograf Forlaget. Udgivelsesår: 2008
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Min
eraler/kulstofkredsløb
http://sustainable.dk/forbrug-og-baeredygtighed/2-drivhuseffekten-ogkulstofkredslobet/
http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/det-globale-kulstofkredslob-er-iubalance
http://www.climateminds.dk/index.php?id=794
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Jorden/Atm
osfæren/drivhuseffekten
http://www.climateminds.dk/index.php?id=804
http://www.kebmin.dk/viden/klimaforandringer/drivhuseffekten-co2
http://da.swewe.com/word_show.htm/?68880_2&Klorofyl'
http://www.biosite.dk/leksikon/chlorophyl.htm
http://www.netbiologen.dk/zoologi/efteraarsfarver.htm
http://www.life.illinois.edu/govindjee/paper/gov.html
http://www.biosite.dk/leksikon/chloroplast.htm
http://www.world-builders.org/lessons/less/les4/photo.html