VRL 2015

Indhold
Afrikanske lande er gået mest op på Verdensranglisten 2015
Islamisk Stats vold i Irak (#3) og Syrien (#4)
Sudan er ny i top 10
Eritrea igen tilbage i top 10
Nigeria første gang på nummer 10
De afrikanske lande Kenya og Djibouti steg mest
Nye på listen: Tyrkiet (#41), Mexico (#38) og Aserbajdsjan (#46)
Asiatiske lande: Forværret situation i Indien og det engang 'liberale' Malaysia
Tibetanske og uyghuriske kristne trængte i Kina
Nedad på listen: Colombia og Sri Lanka
Verdensranglisten: En liste over pres og vold mod kristne verden over
1
2
3
4
4
5
6
7
8
9
9
Verdensranglisten 2015:
Forfølgelsen vokser mest i afrikanske lande
Selv om den voldelige islamiske Jihadisme i Mellemøsten har domineret verdens overskrifter i
2014, er det snigende pres fra islamiseringen i afrikanske lande det mest påfaldende på Åbne
Døres Verdensrangliste 2015.
Verdensranglisten sporer en markant vækst i forfølgelsen af kristne samfund i et stort antal
afrikanske stater. Det er en fortsættelse af en tendens, Åbne Døre har set gennem de sidste tre år.
Siden 2002 har Nordkorea været verdens hårdeste stat at praktisere kristendom i. Det er det også
på Verdensranglisten 2015. Landet har gennemgået landsomfattende udrensninger, hvor over
10.000 mennesker blev fjernet, arresteret, tortureret og/eller dræbt pga. deres formodede
forbindelse til Kim Jong-Uns onkel, Jang Song-Thaek.
Der har også været en kampagne imod mennesker, der var i besiddelse af illegale materialer såsom
dvd'er, cd'er og bøger. I kølvandet på kidnapningen og arrestationen af den sydkoreanske missionær
Kim Jeong-Wook er dusinvis af mennesker (formodentlig kristne) blevet fanget, og mange blev
tortureret og myrdet.
De 10 lande, hvor kristne mødte størst pres og mest vold i rapporteringsperioden til
Verdensranglisten 2015, var: Nordkorea, Somalia, Irak, Syrien, Afghanistan, Sudan, Iran, Pakistan,
Eritrea og Nigeria.
Sudan, Eritrea og Nigeria er nye på top 10-listen med en betydelig højere score end sidste år. Saudi1
Arabien falder ud af top 10, selvom situationen for de kristne er lige så slem som før. Det gælder
også de to øvrige lande, der er faldet ud af top 10-listen: Maldiverne og Yemen. Begge lande har
fået stort set den samme pointscore som foregående år.
I 40 af landene i top 50 var islamisk ekstremisme hovedkilden til forfølgelsen. Man kan
med rimelighed sige, at Verdensranglisten 2015 igen synes at vise, at forfølgelsen af kristne bliver
mere intens i flere lande i verden. Den samlede karakter for alle lande i top 50 er øget fra 3019 til
3170.
Åbne Døre har noteret en klar forværring i Iran (#7) sammenlignet med de tidligere år: Landet steg
fra 77 til 80 point som et resultat af øget pres, især med anholdelser af kristne. Afhøringsmetoderne
er blevet meget hårdere. Dertil kommer øget brug af fængselsdomme og af meget hårde anklager
mod kristne – selv om disse bliver droppet, idet ofrene bliver dømt for mindre forseelser.
Det øgede pres i afrikanske lande er blevet yderligere tydeliggjort af, at landene Kenya og Djibouti er
steget mest på listen, men også Tanzania og Eritrea er kommet højere op i forhold til sidste år.
Mexico, Tyrkiet og Aserbajdsjan er nye på listen, mens Marokko, Bahrain og Niger er faldet ud af top
50. For de sidste tre lande betyder det ikke, at der er sket en forbedring i situationen for kristne.
Den er stort set den samme.
Islamisk Stats vold i Irak (#3) og Syrien (#4)
Islamisk Stats vold i Irak og Syrien har domineret overskrifterne i de internationale nyheder. I Syrien
er kristnes relative frihed fra før borgerkrigen stort set forsvundet ved opkomsten af voldelige
islamiske jihadistgrupper, og den har nået et absolut lavpunkt med Islamisk Stats kalifat.
Allerede i februar 2014 blev kristne i byen Raqqa tvunget til at underskrive en 'dhimmi-kontrakt',
der begrænsede deres (religiøse) frihed (en dhimmi er en ikke-muslimsk borger i et muslimsk land).
Nu er de fleste kristne flygtet fra IS-kontrollerede områder.
På grund af den øgede indflydelse fra jihadistgrupper bliver samfundet radikaliseret, især i områder,
der kontrolleres af disse grupper. Af de 1,8 millioner kristne før krigen er der kun 1,1 million tilbage.
Det betyder, at 700.000 kristne er flygtet fra landet, siden borgerkrigen begyndte i 2011, heraf
200.000 det sidste år.
Siden Islamisk Stat proklamerede et kalifat i dele af Irak, er en strøm af kristne såvel som yazidier,
shiamuslimer og shabaker blevet tvunget til at forlade deres hjem. Mange kristne er blevet internt
fordrevet og er flygtet til den kurdiske region. Der er en voksende frygt for, at den kurdiske region vil
være den næste i rækken.
Specielt i områder kontrolleret af Islamisk Stat er stort set hele det kristne samfund forsvundet fx fra
2
Mosul og Ninivesletten. Der er rapporter om, at 140.000 kristne er flygtet derfra, enten til den
kurdiske region eller udenlands. De, der blev tilbage, blev tvunget til at konvertere til islam.
Kristne i hele Irak er meget bekymrede for stigningen i voldelig islamisk ekstremisme. Mens alle
minoriteter lider under Islamisk Stats tilstedeværelse, er særligt yazidier og kristne kvinder ofre for
vold: Der blev fundet et dokument, der satte priser på yazidier og kristne kvinder og børn, som blev
bortført af krigere fra Islamisk Stat. Priserne er højest for børn fra et til ni år.
Det øgede pres og den islamiske ekstremistvold tegner sig for Iraks fortsatte høje position på
Verdensranglisten: Landet er nummer tre på Verdensranglisten 2015 med en score på 86 point, otte
point højere end sidste år.
Sudan ny i top 10
Pres mod kristne konvertitter og kollektiv vold mod kristne fra Nuba-bjergene.
For første gang i over et årti er Sudan på Verdensranglistens top 10 som nummer seks. Landets
score er siden sidste år øget fra 73 til 80. Forøgelsen er et resultat af de forværrede forhold for
kristne konvertitter med muslimsk baggrund og trosrelateret vold imod kristne, der bor i Nubabjergene.
Siden Sydsudan med kristen majoritet brød ud fra Sudan, er Sudan blevet et land med udpræget
muslimsk majoritet. Radikale islamiske tendenser er øget, hvilket igen øger det allerede
eksisterende pres mod kristne samfund.
Som en researcher fra Åbne Døre sagde: “Registrering og fejring af kristne bryllupper bliver hindret
og er ofte næsten umulige at gennemføre, idet kristne først må bevise, at de er kristne, ved at
komme med et officielt dokument fra deres kirke. Hvis der er en troende med muslimsk baggrund
involveret, er det en stor risiko for dem, da de ofte må hemmeligholde deres nye religion”.
Den vidt udbredte historie om Meriam Ibrahim er et klart eksempel på dette. Hun havde en
muslimsk far og en kristen mor og havde altid regnet sig selv for at være kristen. Men fordi hendes
far er muslim, regner sudansk lov hende for at være det samme. Hun giftede sig med en kristen
mand, blev fængslet med beskyldningen om utugt og dømt til døden for angiveligt frafald fra islam.
Kun på grund af stort internationalt pres blev Meriam løsladt og fik lov til at forlade landet.
Vold imod kristne i Sudan er skiftet fra at være rettet mod individer til vilkårlige angreb mod
grupper af kristne. Ifølge Åbne Døres research har der været forskellige trosrelaterede drab og
angreb mod mindst 10 kristne ejendomme, herunder kirker, skoler og hospitaler, især i Sydkordofan
og Blå Nil-staten. Mere end tredive kristne er blevet dræbt som et resultat af regeringens
målrettede bombninger.
3
Eritrea igen i top 10
Systematisk pres og øget vold medvirker til, at mange kristne forlader landet.
Eritrea er igen på Verdensranglistens top 10. Landets score er øget til 79 og har medført, at Eritrea
rykker op til niendepladsen. (På Verdensranglisten 2014 var landet nummer 12 med en score på 72).
I løbet af rapportperioden er presset mod kristne i Eritrea øget, især mod ikke-traditionelle
protestantiske samfund, ortodokse der skifter til utraditionelle protestantiske kirker og kristne
konvertitter med muslimsk baggrund. Dette pres kommer især fra præsident Esaias Afewerki og
hans siddende regering og almindelige medlemmer af Folkets Front for Demokrati og Retfærdighed
(PFDJ).
Ud over presset er kristne også stadig ofre for vold. En lokal Åbne Døre kilde beretter, at den
eritreiske regering har intensiveret sin hårde linje mod kristne, hvilket har medført mere end 138
arrestationer af kristne og kirkeledere. Ifølge kilden er “47 af de tilbageholdte blevet løsladt, og
andre sygner stadig hen i fængslet uden en ordentlig retsproces”.
Kristnes huse er blevet ransaget, angrebet og beskadiget. Det høje pres og den øgede vold
medvirker til, at eritreiske kristne forlader deres land for at finde bedre leveforhold. De forlader
landet via nabolande – Sudan, Etiopien og Egypten – og bliver lette ofre for menneskehandlere, især
i Sinai-ørkenen.
Nigeria nummer 10 for første gang
Boko Haram-kalifat, fulani-vold og pres er årsagen til denne placering.
Et andet nyt land i top 10 er Nigeria, som på årets rangliste ligger nummer 10. Særligt kristne i
Nordnigeria oplever et stort pres. Under opløbet til valget i 2015 er de religiøse spændinger vokset,
og snesevis af kristne er internt fordrevne på grund af det højere pres.
Mens verdens medier fokuserer på Islamisk Stats vold og kalifat i Irak og Syrien, har Boko Haram
faktisk proklameret et lignende og måske endda mere voldeligt kalifat i byen Gwoza i Nordnigeria.
Det har spredt sig til hele staten Borno og dele af Adamawa. Boko Haram har fået skyld for næsten
4000 drab i 2014, hvoraf de fleste var på kristne.
Det er dog ikke kun Boko Harams vold mod kristne, der har præget Nigerias skrækscene, men også
vold begået af muslimske hyrder fra Hausa-Fulani. De kommer ned til landsbyerne om natten eller
om dagen og udfører grusomme angreb på uskyldige mennesker, herunder kvinder og børn.
Som en nigeriansk researcher rapporterer, er der bevægelser i regeringerne i staterne Benue,
Kaduna, Nasarawa og Taraba for at etablere og bekendtgøre græsgange for muslimske hausa-fulanihyrder. Det betyder, at store jordarealer tages fra samfund af indfødte kristne til det formål, og
således berøves kristne deres jord.
4
De afrikanske lande Kenya og Djibouti steg mest
Ud over Mexico er der to andre lande, der er steget mere end 10 point (ikke rangering) i forhold til
sidste år: Kenya (#19) og Djibouti (#24). Det har resulteret i en stejl stigning på Verdensranglisten fra
fyrrerne til top 25. Det understreger samtidig intensiveringen af forfølgelsen i de afrikanske lande.
Tanzania stiger også på Verdensranglisten 2015, både i placering og i score.
En del af grunden til de afrikanske landes stigning er forøgelsen af trosrelateret vold. Hovedårsagen
er dog ikke volden, men den snigende islamisering, som øger presset på de kristne.
Kenya har kristent flertal, mens omkring 10-15 % er muslimer - de fleste er sunnier, mens mindre
end tiendedel er shiaer. Kenyanske muslimer ser ud til at anse politik og religion som relaterede
emner, og to tredjedele af dem støtter implementeringen af sharia.
Den muslimske befolkning - hvoraf de fleste bor i Kenyas kystområder, mens nogle lever spredt i
andre dele af landet - er begyndt at reagere på, hvad de opfatter som fratagelse af stemmeret i det
Kenyanske samfund. Inspireret af radikal islamisk indflydelse fra Somalia har muslimske politikere,
der repræsenterer muslimsk-dominerede valgkredse i Kenya, sat sig for at eliminere kirken fra deres
valgkredse. Også regeringsembedsmænd med en kristen baggrund bliver tvunget til at forlade
områder med muslimsk flertal eller bliver systematisk overflyttet derfra.
Den nordøstlige del af landet er også stærkt påvirket af islamisk ekstremisme. ”Hjemmeavlede”
ekstremister og militante, der krydser grænsen fra Somalia, udøver alvorlig forfølgelse mod kristne.
Djibouti er et lille, fattigt, muslimsk land, som er omgivet af andre lande fra Verdensranglisten
(Eritrea, Etiopien og Somalia) samt Adenbugten. Landets forfatning erklærer islam for statsreligion,
og regeringen har en generel negativ holdning over for kristne og andre ikke-muslimer og forsøger
at begrænse deres aktiviteter.
Presset fra islamisk ekstremisme har været voksende og er blevet et anliggende for landets regering.
Ultrakonservativ islam i form af den saudiarabiske wahhabisme har vokset i samfundet mere end
nogensinde før.
Især kristne konvertitter med muslimsk baggrund udsættes for forfølgelse. “Kristne er bange for at
bekende sig åbent som kristne. I en sådan situation oplever de ikke, at der vil være medfølelse med
dem”, forklarer en af Åbne Døres feltarbejdere. Også volden imod konvertitter er øget. To steder,
der var kendt som samlingssteder for konvertitter, blev angrebet, konvertitter er blevet tvunget til at
gifte sig med muslimer, og plyndring og gennemsøgning af huse forekom også.
Også i Tanzania er de kristnes position betydeligt forværret og omfatter ikke bare kristne med en
muslimsk baggrund, men også de kristne, der bor på Zanzibar eller i kystområderne på fastlandet.
5
Hjertet i forfølgelsen er Uamsho (Sammenslutningen til Islamisk Mobilisering og Udbredelse – også
kendt som ’Opvågning’). Sammenslutningen bruger Zanzibar som springbræt til fremme af dens
islamist-dagsorden i Tanzania. Uamsho og beslægtede grupper sigter mod at etablere en islamisk
stat, der omfatter Zanzibar og en betydelig del af Tanzanias fastland langs kysten. I denne stat vil der
ikke være plads til kristne og mennesker med en anden tro. I rapportperioden har denne idé vundet
popularitet blandt muslimer både på Zanzibar og på fastlandet. Dette har i høj grad øget presset,
som kristne lever under.
Også omfanget af vold mod kristne minoriteter på Zanzibar voksede. Ifølge rapporter er angreb på
kristne blevet systematiske, og de ansvarlige har gjort det uden at blive retsforfulgt. Den 23. februar
2014 eksploderede en bombe tæt ved Evangelical Assemblies of God Zanzibar Church, der ligger lige
uden for Zanzibar by. Dagen efter eksploderede en anordning uden for Christ Church Cathedral i
Stone Town.
Som et resultat blev det at sende børn i skole, at drive forretning og at socialisere med andre
beboere meget risikabelt. “Børn bliver chikaneret i forbindelse med deres skolegang, og i sociale
rekreationsområder på øerne og i muslimsk-dominerede områder. Kristne børn bliver mishandlet og
misbrugt”, ifølge en af Åbne Døres researchere.
Nye på listen: Tyrkiet (#41), Mexico (#38) og Aserbajdsjan (#46)
Tyrkiet er tilbage på Verdensranglisten efter at have været ude af top 50 i adskillige år. Landet
scorede 52 point og blev dermed nummer 41.
Kombinationen af vedholdende legale restriktioner og negative kommentarer fra visse
regeringsembedsmænd rettet mod kristne, sociale fjendtligheder og øgningen af rettroende islam
bliver ved med at lægge begrænsninger på de kristne. De må leve med en stor grad af social kontrol.
Især konvertitter til kristendommen kan opleve at blive frosset ud, og der kan blive lagt et stort pres
på dem for at vende tilbage til islam. Lejlighedsvis kan de opleve fysisk mishandling.
Staten lægger restriktioner på kristne på det kirkelige og nationale plan. Kun to kirkeretninger er
blevet anerkendt: Den græsk-ortodokse kirke og den armensk-apostolske kirke, som tilsammen kun
udgør 70 % af landets kristne befolkning. Alligevel har tyrkisk lov forbudt græsk-ortodokse og
armensk-apostolske præsteseminarier at undervise præster.
Hvad vold angår, er fire kirker i Tyrkiet blevet angrebet i rapportperioden. I maj 2014 blev der
afsløret et komplot med henblik på at snigmyrde den græsk-ortodokse patriark, Bartholomew i
Fener (et kvarter i Istanbul), og den 2. juli 2014 trængte en gruppe mænd ind i St. Stephanos
romersk-katolske Kirke i Yeşilköy i Istanbul og hånede og chikanerede kristne. Én af kirkens
funktionærer bad politiet (som var lige i nærheden) om hjælp, men blev ignoreret.
6
Mexico, der før har været på Verdensranglisten, men har været ude af listen i de senere år, er nu
kommet på igen - som nr. 38 med en score på 55. Med en forøgelse i scoren på mere end 10 er det
også ét af de lande, der er steget mest på Verdensranglisten 2015.
Den store stigning i landet er overvejende et resultat af udviklingen inden for organiseret
kriminalitet og registreringen af flere voldelige episoder rettet mod kristne. I de senere år er den
vigtigste base for narkokriminalitet og dens forbindelse med narkotikasmuglere flyttet fra Colombia
til Mellemamerika og Mexico. Kriminelle organisationer angriber kristne, fordi de anses for at være
indtægtskilder i forbindelse med afpresning, og fordi kristendommen er et alternativ til kriminalitet.
I rapportperioden (1. november 2013 til 31. oktober 2014) er mindst 15 kristne blevet dræbt af
disse grunde. I Metamros blev seks kristne ledere dræbt; i Montesrrey og Michoacán blev mindst tre
kristne, tidligere kartelmedlemmer dræbt, fordi de afslog at vende tilbage til organiseret
kriminalitet. En ugandisk præst, der kom til Mexico som missionær, blev fundet myrdet og kastet i
en kløft.
I indfødtesamfund er konvertitter fra traditionelle religioner også blevet ofre for vold. Ofte blev
deres hjem ødelagt, og hundreder blev tvunget til at flygte fra deres hjem. Omkring 80 tilfælde af
fysisk mishandling er blevet rapporteret i de sydlige stater i landet.
På Verdensranglisten 2015 får Aserbajdsjan en score på 50 og en 46.-plads på listen. Generelt er de
kristnes position i landet omtrent så vanskelig som før, men i år kunne Åbne Døre anvende bedre og
mere information om forfølgelse og dermed få bedre indblik i forfølgelsen i landet.
Færre og færre kirker kan fungere legalt. Uregistrerede religiøse aktiviteter bliver straffet efter
loven, og bøderne for at bryde loven er høje, men det er næsten umuligt at registrere en kirke.
Landets autoritære regering søger at begrænse alle offentlige udtryk for religion, der kan blive en
trussel mod regimet. Ikke kun kristne er ofre for forfølgelse, men også andre religiøse minoriteter
eller radikale udtryk for islam.
Mange kristne er ude af stand til at finde eller beholde et job, og de bliver overvåget tæt af landets
efterretningstjenester.
Asiatiske lande: Forværret situation i Indien og det engang 'liberale'
Malaysia
Valget af Narendra Modi fra det hindu-fundamentalistiske Bharatiya Janata Party (BJP) som
premierminister for Indien i maj 2014 har forværret atmosfæren for kristne og andre religiøse
minoriteter i Indien. Hindu-fundamentalister, der angriber muslimer og kristne, kan gøre dette med
mindre risiko for straf end før.
Ud over hindufundamentalister øger også buddhistekstremister i Ladakh, neobuddhister i
7
Maharashtra, Utta Pradesh og sikhekstremister i Punjab den trosrelaterede vold.
Hinduradikale er begyndt at overvåge kristne aktiviteter. Desuden har adskillige stater indført love
mod konvertering. Disse love bliver brugt til at afbryde gudstjenester og til at chikanere, prygle og
anklage kristne oven i det allerede eksisterende pres. Dette skete over hele Indien - med et
voksende antal rapporter fra de sydlige dele af landet.
Selv om niveauet af vold skal ses i sammenhæng med det antal kristne, der ikke møder vold i landet,
er der ugentlige og endda daglige rapporter om kristne møder, der bliver afbrudt, og pastorer og
kristne, der bliver overfaldet og mishandlet. Alt dette resulterede i, at Indien fik en score på 62 og
steg til en 21.-plads på Verdensranglisten 2015.
Et tidligere liberalt islamisk land, Malaysia, er hurtigt ved at blive et hårdt sted at være kristen.
Landet er nu nummer 37 (nummer 40 i 2014) med en score på 55, sammenlignet med 49 i 2014.
Regeringens holdning over for kristne og andre religiøse minoriteter er blevet hårdere, og presset i
det private, i familien og over for kirkens liv er vokset. Desuden er den trosrelaterede vold øget
gennem det sidste år.
Især kristne konvertitter fra muslimsk baggrund bliver angrebet. Mennesker i familien og samfundet
isolerer dem og bruger alle midler for at presse dem til at afsværge deres kristne tro. Der har været
tilfælde, hvor de har sendt konvertitter til et genopdragelsescenter. Kirker bliver overvåget, og nye
kirker har mødt store vanskeligheder i forbindelse med ansøgning om en nødvendig registrering.
Iagttagere i landet taler om en hurtig islamisering. Eksempler på dette er kravene om at få indført
sharia som straffelov (Hudud), tvungen faste for religiøse minoriteter under ramadan, den
annoncerede introduktion af Sharia Compliance Index (forbud mod renter) i 2015, planer om at
stille sharia-domstole lige med civile domstole, behandlingen af forældremyndighed i tilfælde af
blandede ægteskaber og sidst men ikke mindst højesterets beslutning om at nægte en katolsk avis
brugen af ordet 'Allah' for Gud, eftersom det kan “forvirre muslimer og føre til omvendelser.”
Tibetanske og uyghuriske kristne trængte i Kina
Med en score på 57 er Kina nummer 29 på Verdensranglisten 2015, en stigning i forhold til
foregående år. I 2014 var landet nummer 37 med en score på 51. I de senere år er situationen for
kristne i Kina forbedret betydeligt.
Alligevel er der små grupper af kristne med tibetansk og uyghurisk, islamisk baggrund og også et
antal andre kristne rundt om i landet, der stadig møder flere restriktioner og alvorlige
begrænsninger. Det er hovedårsagen til landets øgede score og placering.
En anden stramning kan ses, når det gælder kirkelivet: Flere kirker blev overvåget og chikaneret,
især i Zhejiang-provinsen. Her har lokale myndigheder påbegyndt en kampagne imod religiøse
8
strukturer, især kirker. Nogle blev helt ødelagt, og angiveligt blev mere end tre hundrede kors på
kirkebygninger og ejendomme taget ned.
I Tibet og Xinjiang, hjemsted for Uyghurfolket, er situationen meget ustabil. Ethvert religionsskifte –
fra buddhisme eller islam – vil blive set som en skamplet på familien og et forræderi mod
samfundet. Hvis kristne bliver afsløret, løber de risikoen for at blive gjort arveløse af deres familier
og udstødt. Der har været rapporter om familiemedlemmer, der ødelægger konvertitternes marker
som straf for deres beslutning om at blive kristne.
Nedad på listen: Colombia og Sri Lanka
Colombia er det land, der steg mest i score sidste år. I år er landet gået betydeligt tilbage igen fra
nummer 25 til 35. Alligevel er situationen for kristne omtrent den samme. Især kristne, der bor i
områder med indfødte, såsom Cauca, Córdoba og Putumayo, og også områder, der er domineret af
kriminelle bander, oplever et højt niveau af pres og vold.
Mennesker, der konverterer til kristendommen i områder beboet af indianere, ses som en trussel
mod de lokale arvejorder og indianernes nedarvede traditioner.
Kriminelle organisationer hæmmer kristne alvorligt i deres bevægelsesfrihed, hvis de bliver for
aktive, og de er også voldelige over for dem. Mindst fem kristne er blevet dræbt for deres tro af
guerillaer i Guaviare, Meta, Atioquia og Córdoba. Adskillige kristne er også blevet fordrevet fra deres
jord, og omkring tyve kirker er blevet beordret lukket.
Med en score på 51 er Sri Lanka nummer 44 på Verdensranglisten 2015. I 2014 var landet nummer
29 med en score på 55. Det store fald på listen skal ikke ses som en større forbedring af situationen
for den kristne minoritet. Det er mere på grund af det faktum, at situationen er blevet betydeligt
værre i adskillige af listens andre lande, så de har passeret Sri Lanka på listen.
Kristne lider under pres og vold, overvejende fra buddhistiske ekstremister og regeringens
diktatoriske paranoia. Alligevel synes det stærkeste pres nu at ligge på den muslimske minoritet og
ikke på de kristne.
Verdensranglisten: En liste over pres og vold mod kristne verden over
Åbne Døres Verdensrangliste er den eneste årlige oversigt over religiøs frihed for kristne over hele
verden. Den måler frihedsgraden, som en kristen har til at udleve sin tro inden for fem områder i
livet – privat, i familien, i samfundet, nationalt og i kirkelivet - samt graden af vold.
Metoden medtager hvert område med samme vægt, og den er designet til specifikt at spore dybe
strukturer af forfølgelse og ikke bare episoder.
Hvert år opstiller listen de 50 lande, hvor det er sværest at være kristen, og omfatter således
9
millioner af kristne, der er påvirket af forfølgelse, defineret som 'enhver fjendtlighed, kristne
oplever som et resultat af deres identifikation med Kristus, herunder fjendtlige holdninger, ord og
handlinger mod kristne'.
I 2014 var de lande, hvor kristne oplevede mest vold (i denne rækkefølge): Nigeria, Irak, Syrien, Den
Centralafrikanske Republik (CAR), Sudan, Pakistan, Egypten, Burma (Myanmar), Mexico og Kenya.
De er vigtigt at bemærke, at Irak og Syrien har scoret det samme, når det drejer sig om parameteret
’vold’. Det samme gælder Sudan, Pakistan og Egypten.
Som følge af vold er mange kristne blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, hvilket resulterer i en
bevægelse af kristne flygtninge og et antal internt fordrevne, som er uden fortilfælde.
Fra Syrien er omkring 40 % af den kristne befolkning flygtet fra landet. De fleste af dem endte i
Libanon, nogle i flygtningelejre og andre længere væk. Af de oprindeligt 1,8 million kristne, der var i
Syrien før krigen, har omkring 700.000 forladt landet.
Hvad Irak angår, erklærede én af Åbne Døres medarbejdere: ”Siden 20. august er omkring 5000
kristne familier emigreret. De fleste tog til Jordan eller Libanon, og nogle få til Tyrkiet. De fleste af
disse emigranter var ikke internt fordrevne, men kristne, der har boet i Ankawa (en overvejende
kristen forstad til Erbil i den kurdiske region i Irak) gennem mange år. Til deres held havde de fleste
af dem penge til at købe billetter og pas, mens de fleste internt fordrevne har mistet alt, papirer,
penge og håb”.
Men intern fordrivelse finder ikke kun sted i Mellemøsten. Også Nigeria har haft en betydelig
flygtningebevægelse. Forsigtige skøn siger, at Boko Haram har dræbt mere end 10.000 mennesker i
løbet af sin hærgen, og de fleste er sandsynligvis kristne.
Omkring 15.000 mennesker anslås at være blevet fordrevet efter et angreb af Boko Haram i Damboa
i staten Borno den 19. juli 2014, der resulterede i mere end 100 dræbte. Den 23. juni 2014
erklærede FN's flygtningehøjkommissær, at der var anslået 650.000 internt fordrevne i
Nordøstnigeria.
De daglige drab og den spændte sikkerhedssituation gør, at der mangler data derfra. For eksempel
er næsten alle lokale regeringsområder i staten Borno nu solidt kontrolleret af Boko Haram. Sekten
har også erobret et antal byer i staten Adamawa. Ubekræftede rapporter anslår, at de fleste af
ofrene har været kristne, der er dræbt eller fordrevet.
Der er også rapporter om intern fordrivelse af tusinder af kristne på grund af den barske vold mod
kristne og deres ejendomme, begået af muslimske hausa-fulani-hyrder i et bælte midt i Nigeria.
Staterne Adamawa, Bauchi, FCT (Abuja), Kaduna, Nasarawa, Plateau og Taraba er angiveligt
involveret.
10
De lande, der lagde størst pres på kristen aktivitet i rapportperioden fra den 1. november 2013 til
31. oktober 2014, var: Somalia, Nordkorea, Afghanistan, Maldiverne, Eritrea, Saudi-Arabien, Yemen,
Irak, Iran og Libyen, hvor det i de fleste tilfælde kan føre til alvorlige problemer, hvis det bliver
opdaget, at man har en bibel i hjemmet.
Åbne Døre Danmark er den danske afdeling af den internationale, kristne
hjælpeorganisation Open Doors. Vi eksisterer for de forfulgte kristne. Men
forfølgelse tager mange former og behovene er forskellige. Åbne Døre skaber
f.eks. jobmuligheder når troen koster jobbet, yder humanitær hjælp når kristne
fratages livets fornødenheder, og klæder dem på til at gennemgå forfølgelse.
11