1. No category

ANGREBSDRAGER
DE HURTIGSTE, KLOGESTE OG SNEDIGSTE DRAGER
NATSKYGGEDRAGEN
Den hurtigste af alle dragearterne. Den har ved flere målinger gennembrudt lydmuren
(hvilket betyder, at den kan flyve hurtigere end 340 meter i sekundet).
Den flyver i ly af natten og er ligeså sort som den. Dens speciale er overraskelsesangrebet,
og den kan affyre sine plasmastråler med stor præcision, mens den styrtdykker.
Ligesom flagermusen kan den ”se i mørke”, fordi den navigerer ved hjælp af ultralyd.
Tandløs er indtil videre den eneste natskyggedrage, som indbyggerne på Bersærk-øen er
stødt på.
SÆRLIG EGENSKAB: Den kan dele sine rygfinner i to rækker. Det giver større
aerodynamisk kontrol og gør, at den kan flyve endnu hurtigere.
INGEN KENDTE SVAGHEDER.
SKRILLEN
omgærdet af
de Skrill-drage er
en
yd
dg
tin
yg
fr
n
De
og den
levende lynleder,
,
or
st
en
er
n
De
mys tik.
lyn mod dem.
der ve d at skyde
en
fj
ne
si
er
ib
gr
an
ed lyn kan
ne til at skyde m
ev
ns
De
D:
HE
AG
SV
vand.
neutraliseres med
KLIPPEDRAGER
DE STaeRKESTE OG MEST
TYKHUDEDE DRAGER
GRONKLEN
nde,
Langso m, lavaspye
e. Dens
panserklædt drag
hurtigt, så
vinger slår meget
e i luften
den kan stå still
tninger. Gronkel
so m kan det.
og flyve i alle re
n enes te drageart,
de
s,
de
vi
dt
vi
dragen er, så
de helt bestemte
keljern ve d at æ
on
gr
e
er
uc
od
pr
kender.
kan
al, so m vikingerne
Gronkel-dragen
et
m
te
es
rd
hå
t
eljern er de
stenarter. Gronk
rer!
ikke, de eksplo de
er
kk
æ
kl
De
g.
æ
agens
Pas på gronkel- dr
n også spy
l- dragen. Den ka
ke
on
gr
af
t
ar
af
ere søvnig
er en stør re og m
Hotburple-dragen
sten.
dre li de jern end
be
n
ka
n
de
en
m
jser alle
lava,
e ho lder vejret, re
ag
dr
lke
on
gr
en
SKAB: Når
SÆRLIG EGEN
ns krop sig.
knopperne på de
procent af ti den.
-drager so ver 80
el
nk
ro
G
D:
HE
SVAG
DEN HVISKENDE DØD
age.
hviskende død- dr
en
e
m
m
tæ
at
t
ig
ul
nder og er den
Det er næsten um
r gabet fuld af tæ
ha
,
en
rd
jo
r
de
ne.
Den lever un
af alle dragearter
mes t blodtørs tige
den
et af pigge, so m
kk
dæ
er
op
kr
e
Dens åleagtig
fjender.
n affyre mod sine
når so m hels t ka
lyd, so m man
r den hviskende
te
ef
t
ve
gi
vn
na
Den er
er.
et før den angrib
nd
ku
se
r,
re
hø
d
ti
al
en hviskende
end en fuldvoks
e
er
ig
rl
fa
t
ge
no
Findes der
e død- drage.
klækket hviskend
ud
ny
en
,
Ja
e?
ag
age,
død- dr
d den voksne dr
en
e
dr
in
m
ig
el
lg
Den er selvfø
har lært at
i den endnu ikke
rd
fo
e,
er
ig
rl
fa
men
roterende kæber.
styre sine pigge og
af
d er en variant hv
Den skrigendeedø
id
lt
d. Den er he
den hviskend dø
der udklækkes én
med røde øjne, og
ere
. Den er stør re, m
hvert århundre de
de
en
et mere skræm m
larmende og meg
n nærmes t
død. Og så er de
e
nd
den
ke
is
hv
n
de
end
n blive så stor, at
ka
d
dø
e
nd
ge
ri
n sk
den
uo vervindelig. De
t efter den måde,
ld
ka
op
er
n
De
r!
skrig, so m får
kan sluge hele øe
fr ygtindgydende
et
er
ød
st
ud
n
angriber på: De
stivne af rædsel.
dens bytte til at
den ser meget
under jorden, så
v
li
et
ingen
til
t
ab
sk
e død er
de so llys og har
li
nd
ke
dt
is
go
hv
g
n
do
De
n
D:
ka
SVAGHE
skrigende død
ikke so llys. Den
r
le
tå
og
t
ig
rl
då
kendte svag he der.
HUMPEGRYNTERDRAGEN
get art,
er en nyligt opda
endnu
så der foreligger
om den.
ikke oplysninger
MYSTISKE DRAGER
EN REJSE IND I DET UKENDTE . . .
SKIFTEVINGEN
og teks tur alt
kan skifte farve
. Den nysger rige
efter omgivelserne
Den kan endda
ernes kamæleon.
ag
dr
er
ge
in
ev
e nogle
skift
ko m mer til at lign
n
de
så
,
de
en
se
forvandle ud
e dragearter,
u mere blodtørs tig
dn
en
og
e
dr
an
af de
hvis den vil.
. Den
n kan ud spy syre
de
da
,
ig
rl
fa
et
nene.
Den er selv meg
kan ændre, er øj
ke
ik
n
de
m
so
pen,
før den
enes te del af krop
den sine of re, lige
er
er
is
ot
pn
hy
ne
Ve d hjælp af øjne
angriber dem.
lder dem
og vikingerne ka
n,
te
ls
de
æ
e
nd
. De ligner lyse
af dem.
er meget smukke
g
æ
ns
ge
in
ev
nde et eller flere
fi
ift
Sk
at
e
kk
ly
r
ge
s, at det brin
bange og
lykkes ten. Det sige
skiftevinge bliver
en
at
,
m
le
el
im
ikke er
gang
terræn, hvor der
sker en sjælden
t
t
en
De
åb
i
R:
DE
ar
rb
HE
så
AG
så
SV
n er og
sin kamuflage. De
glem mer at styre
re sig so m.
noget at kamufle
DEN HÆSLIGE LYNEHALS
har to ho ve der, so
m hver har sin eg
en vilje. Det ene
andet antænder
ho ve d ud sender
gassen. Sam men
en særlig slags ga
kan de skabe giga
s. Det
ntiske eksplosion
er.
Den gas, so m den
hæslige lynehals
udle der, kan også
lynehals-gassky er
bruges på andre
for eksempel så
måder. En hæslig
tyk, at man kan
undgå at indånd
gem me sig i den.
e gassen. Den er
Ma
n skal bare hels t
nemlig giftig!
SÆRLIG EGENSK
AB: Den hæslige ly
nehals kan forvan
sig fast i sin egen
dle sig til et døds
hale, ruller hen ad
hjul. Den bi der
jorden og efterlad
er et flam mende
SVAGHEDER: Den
spor bag sig.
hæslige lynehals
går tit i stå midt
eksempel et slag
i
en eller anden ak
, ford i de to ho ve
tivitet, so m for
der ikke kan bliv
er kæmpestor i fo
e
enige med hinand
rhold til dens vi
en. Dens krop
nger, så den er ik
ikke just den kv
ke så go d til at
ikkeste af alle dr
fl
yv
e. Den er heller
agearterne.
GABFANGEREN
har fire ho ve
der, og hvert
ho ve d har
tre kæber. Der
for kan gabf
angeren
fange sit bytt
e på 12
forskellige
måder.
De lokker by
ttet
til ve d at u d
sende en
sød duft.
INGEN KEN D
TE SVAGHEDE
R.
Men den kan
nemt blive
d is traheret i
regnvejr, da
den
elsker at pla
ske o mkring
i
mu dderet.