1. No category

Søndag den 19. juli 2015
Det er på tide!
Godmorgen alle sammen
Jeg hedder Martin og jeg er præstelærling her i kirken, og det vil basically sige, at jeg tjener
vores to præster, Helle og Flemming, så godt, som jeg nu kan.
Sommeren er rigtig kommet over os (vejret kunne måske godt ha’ været lidt bedre), men
mange af os har tid til bare at dase i solen, tulre rundt i lejligheden, løse kryds og tværs, eller
hvad man nu lige har lyst til… Det siger jeg ikke for at være skadefro overfor jer, som er på
arbejde her i sommerperioden, men derimod fordi det fik mig til at tænke på tiden, som
venter os efter sommerferien. For om blot en måneds tid, så melder hverdagen sig så småt
igen, og så oplever jeg gang på gang, hvordan jeg mister denne højtelskede og dyrebare
sommertid. Pludselig, så kører hjulene på maskinen igen, og så drejer hjulene bare hurtigere
og hurtigere rundt, indtil vi lige når at puste lidt ud i weekenderne, og så brager vi videre
derudaf igen… Sounds familiar? …Og jeg bliver altid lige frustreret over, at jeg ikke føler, at
tiden slår til.
Jeg prøver at indrette mit liv smart, så jeg har mindst muligt spildtid, men alligevel kører
hjulene til tider hurtigere rundt end jeg selv kan følge med.
Her for et par uger siden, så skulle jeg hente det vindue, som nu sidder ude i caféen ude i
Lejre. Jeg lånte min søster bil, og jeg havde lidt for travlt til at tømme traileren for haveaffald,
så jeg satsede på, at vinduet kunne ligge i bagagerummet. Da jeg så ankommer i Lejre, så kan
vinduet selvfølgelig ikke være bag i bilen, og jeg bliver top frustreret. Derefter jogger jeg
speederen i bund, for hurtigt at komme tilbage til København, når nu jeg har spildt min
dyrebare tid… Og så sker det… *Blitz*
Mand, hvor følte jeg mig dum!... Jeg venter stadig på at få bøden ind af døren, og jeg glæder
mig bestemt ikke…
Men nu har vi så ferie, og derfor hjulene kører ikke så hurtigt… Af denne grund har jeg haft tid
til at reflektere en smule over, hvordan jeg lever mit liv, og hvordan jeg gerne vil leve mit liv.
Jeg ved, at det kan være super svært at implementere nye vaner, når der i forvejen er
1
Søndag den 19. juli 2015
underskud på kontoen – og lige præcis derfor er det godt at starte allerede i dag med at
overveje, hvordan vi vil leve vores liv, når hverdagen melder sig! For det er nu, mens
sommeren er over os, at vi rent faktisk er i stand til at tage nogle større beslutninger om,
hvordan livet skal se ud.
Det har for mig været enormt kraftfuldt at reflektere over den rytme Jesus levede efter… Han
virkede aldrig travl eller forhastede. Og på trods af det, så er der aldrig nogen, der har
beskyldt ham for at være ineffektiv. Det er jeg begyndt at tænke over i forhold til mit eget liv.
Hvordan ser det ud at leve efter den rytme, som Jesus levede i?
Hvordan ser det ud at leve i nuet og være til stede som Jesus var det?
Hvordan administrere jeg min tid, som Jesus ville gøre det?
Dagens tema handler altså om tid. For tiden render fra os, når vi ikke er bevidste om, hvordan
vi bruger den… Mennesker lever efter uret, fordi tid er vigtig for os alle. Benjamin Franklin
har sagt: “Do not squander time, for it is the stuff life is made of.”
Mange frustrerede mennesker (inklusiv mig selv) virker som om de altid prøver at bekæmpe
tiden – helt vane-agtigt – som en måde at leve livet på. De går meget sent i seng for at få så
meget ud af dagen som muligt, for så at sove så længe som muligt, så de lige akkurat kan nå at
kyle lidt morgenmad i hovedet, mens de barberer sig eller lægger make-up, og så racer de af
sted i skole eller på arbejde mens de sms’er, når der er rødt lys på cykelstien… Kender I
typen?
I takt med at jeg har set Jesu liv lidt i sømmene, så bliver jeg mere og mere overrasket over, at
han aldrig virker travl. Selv om han havde historiens nok mest vigtige job (nemlig at redde
verdenen, så vi kunne have fællesskab med vores himmelske far), og selv om han kun havde få
år at gøre det på, så løb han aldrig… Han tog sig tid til at se på blomsterne, fuglene i luften.
Han havde tid til at lægge sine hænder på små børn og velsigne dem. Tiden var hans ven!
Så hvordan valgte Jesus at bruge sin tid?
2
Søndag den 19. juli 2015
1. Jesus prioriterede tid med Gud
Åndelig disciplin
Jo, vi ser gentagende gange i Det Nye Testamente, at Jesus trækker sig væk fra folkemængden
og disciplene for at være alene med Gud. Han isolerer sig, for at bruge tid med sin Himmelske
far, for at være fyldt op af Ham.
Jesus havde mange efterfølgere på sin tid. Overalt hvor han gik rygtedes det, at Jesus var på
vej, og folkemængder stimlede sig sammen for at få et glimt af Jesus… Der har altså altid været
efterspørgsel efter ham. Folk ville hele tiden have noget fra ham.
Hvis jeg havde været Jesus, så ville jeg uden tvivl have givet efter for menneskers
forventninger til mig, og jeg ville ha’ kørt på for at tilfredsstille mennesker.
Men så er det godt, at jeg ikke var Jesus, for han giver ikke efter for forventningspresset. Selv
om der står en skare af mennesker, som bare venter på ham, så vælger han at søge Gud først.
Fidel Castro mødtes engang med Mother Teresa, hvor han spurgte hende: ”Hvis der er en Gud,
hvorfor er der så megen ondskab i verden,?” (Et klassisk spørgsmål)
Mother Teresa tog sig god tid til at svare, og sagde så til sidst: ”Fordi vi så let bliver
distraherede”
Og det tror jeg virkelig er rigtigt. Jeg lader mig selv så let distrahere, og er ikke særlig
opmærksom på, hvad Gud forsøger at sige til mig. Jeg har den ufattelige dårlige vane, at jeg
ofte forsøger at lave noget andet imens jeg beder. Fx cykler jeg, tager bad, vasker op,
støvsuger osv. mens jeg beder… Det bliver bare enormt afbrudt og usammenhængende. Og ja,
jeg bliver distraheret, som Mother Teresa siger. Jeg giver mig faktisk ikke altid tid til at høre,
om Gud vil sige noget til mig.
Vi er, som I ved, lige kommet hjem fra Vineyard Nordens Summercamp i Sverige, og det har
været rigtig godt. En af talerne handlede om, hvordan vi lever et liv i overflod. Hvordan vi
kommer godt henover målstregen i vores liv og hvordan vi ikke lige akkurat kryber os over
3
Søndag den 19. juli 2015
målstregen og så kollapser. En rigtig fin tale af Pia og Anders Gell fra en kirke, der hedder
Kungsporten i Sverige, som jeg vil anbefale at lytte til på nettet.
Men Pia og Anders havde et rigtig godt råd til, hvordan man lever et liv i overflod – nemlig ”lav
tid til Gud i din hverdag”
Træn dig selv op til at bruge tid med Gud og vær stille, så du kan høre, hvad han vil sige til dig
– Det er en åndelig disciplin, som vi kalder det i kirken. Og det er ikke så let, hvis man ikke er
vant til det. Derfor skal du ikke starte for hårdt ud, men i stedet lave dig en god vane, at bruge
lidt tid hver dag, og så intensivere løbende – Lige som hvis du skulle træne op til maraton.
Start med 5 minutter, og så byg op.
Identitet:
Ved at bruge tid med Gud, så bliver fyldt op af Helligånden, så vi er klar til at klare livet med
dets op- og nedture.
Inden Jesus startede sit virke, eller hvad man nu kalder det, så blev han døbt… Og så skete det
mærkværdige, at himlen åbnede sig og en stemme sagde: ”Du er min elskede Søn, og dig er jeg
fuldt ud tilfreds med!”
Jesus vidste altså, hvem han selv var, inden han begyndte at arbejde en hel masse. Han var
Guds elskede søn!
På samme måde må vi også bruge tid på at søge ind i Guds nærvær for at høre fra Ham, at vi er
Guds elskede sønner og døtre. Det er mega basalt, at kende sin identitet i Gud… Mange af os
har måske gået i børnekirke, hvor vi har fået at vide, at Gud elsker os – og det virker næsten
som en kliche for nogen af os… Men jeg er bare blevet chokeret over, hvor let jeg glemmer det.
Da jeg blev netværksgruppe leder første gang, så tænkte jeg: ”hvem er jeg til at lede denne
gruppe?” – Og hvor ofte stiller vi ikke os selv netop dette spørgsmål: ”hvem er jeg, til at…”
Men prøv at høre her: Hvis du bruger tid med Gud, så kan jeg love dig, at du får svar på dit
spørgsmål, ”hvem er jeg”. Gud elsker dig, og han er fuldt ud tilfreds med dig!
Hvis vi blot var bedre til at søge Gud, så tror jeg ikke, at vi ville være så meget i tvivl, om vi nu
er gode nok.
4
Søndag den 19. juli 2015
Udfordringen
I forbindelse med min forberedelse til i dag, så faldt jeg over et besynderligt sted i Bibelen.
Jesus giver os en udfordring i Lukas evangeliet, som jeg synes er enormt spændende…
Lukas 14:25-35
Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: ”Hvis nogen kommer til
mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke
være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.
Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at
se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden
at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge,
men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden
først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde
ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre
sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være
min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister
sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man
smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!”
Første gang jeg læste dette skriftsted, så tænkte jeg, at Jesus måtte være blevet skør… Hade
sin mor og far?! Virkelig? Hade er virkelig et stærkt ord!... Men når man så kigger nærmere på
konteksten, så bliver denne udfordring mere tydelig. Han mener ikke, at vi skal hade vores
familie og venner og os selv… Men han udfordre os til at elske ham, Jesus, højere! Han siger:
Jeg vil være din første prioritet! Elsk mig mere!
Hvis du vil følge efter mig, så må du lade alt andet ligge. Din støvsugning kan godt vente. Din
opvask kan godt vente. Din søster kan godt vente. Vi må være villige til at sætte Gud først!
Problemet er bare, at vi ofte har så travlt, at når Gud så kalder på os, så har vi for det første
svært ved at høre det. Vi hører slet ikke Guds kald!
Og hvis vi endelig hører fra Gud, så reagerer vi med et ”Oh no – Det passer ikke rigtig ind i min
kalender! – Ej, det ville jeg vildt gerne Gud, men det bare ikke lige timingen nu…”
5
Søndag den 19. juli 2015
Derfor siger Jesus, at vi skal hade os selv… Fordi vores agenda ikke skal være før hans agenda.
Det er en svær kamel at sluge!
Men med andre ord, så siger Jesus det her:
Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift.
Matt 6:33
Eller som han siger i Matthæus evangeliet kapitel 22 vers 37:
Jesus svarede: ”Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med hele dit liv og med alle
dine tanker. Det er det vigtigste og største bud. Der er også et andet bud, som udtrykker det
samme: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’”
Matt 22:37-39
Det er svært, og det er en udfordring, som vi alle sammen fejler i… Men lad os stræbe efter
komme Gud nærmere, for der er så meget liv – liv i overflod – at hente hos Gud!
2. Jesus tog sig tid til mennesker
Jesus prioriterede også tid med mennesker. Jesus havde altid tid til folk omkring sig. Han
fisede ikke rundt med en lang To do-liste, men stoppede op, når der stod et menneske foran
ham.
Mark 5:21-43
Så snart Jesus var nået tilbage over søen og gået i land, samledes en stor skare mennesker
omkring ham. Mens han endnu stod nede på søbredden, kom en synagogeforstander derhen.
Hans navn var Jairus. Da han kom hen til Jesus, faldt han på knæ foran ham og bad
indtrængende: ”Min lille datter ligger for døden derhjemme! Men hvis du kommer og lægger
hænderne på hende, så vil hun blive rask og leve!” Jesus gik med ham, men en vældig masse
mennesker trængtes stadig om ham. Mellem de mange mennesker var der en kvinde, som
igennem 12 år havde lidt af vedvarende blødninger. I alle de år havde hun gennemgået meget
6
Søndag den 19. juli 2015
hos forskellige læger, og selv om hun havde brugt alle sine penge i håbet om at blive rask, var
hendes tilstand ikke blevet bedre - tværtimod. Hun havde hørt, hvad folk fortalte om Jesus, og
hun trængte sig nu frem gennem mængden for at nå hen til ham. ”Hvis bare jeg får rørt ved
hans bedesjal, bliver jeg helbredt,” tænkte hun. Forsigtigt rørte hun bagfra ved sjalet. Straks
standsede blødningerne, og hun kunne mærke, at hun var blevet rask. Jesus standsede op og
vendte sig om, for han havde mærket, at en helbredende kraft var strømmet ud fra ham.
”Hvem var det, der rørte ved mit sjal?” spurgte han. ”Hele mængden maser jo ind på dig,”
indvendte disciplene. ”Og så spørger du, hvem der har rørt ved dig?” Jesus blev imidlertid
stående og så sig omkring for at få øje på den, der havde gjort det. Den forskrækkede kvinde
kom frem. Hun rystede af sindsbevægelse, for hun vidste jo, hvad der var sket. ”Det var mig,”
sagde hun og faldt på knæ foran ham. Og så fortalte hun det hele. ”Min ven, det var din tro, der
reddede dig,” sagde Jesus. ”Gå med fred! Du er nu fuldstændig helbredt.” Mens han endnu
stod og talte med hende, kom der nogle til Jairus med en besked fra hans hjem: ”Din datter er
død,” sagde de til ham. ”Der er ingen grund til at ulejlige mesteren mere.” Jesus hørte, hvad
der blev sagt, og sagde henvendt til Jairus: ”Vær ikke bange. Du skal bare tro på mig.” Jesus
ville ikke have andre med sig hen til Jairus' hjem end Peter, Jakob og dennes bror Johannes. Da
de kom derhen, var der en vældig larm. Folk græd og jamrede højlydt inde i huset. Jesus og
disciplene gik indenfor. ”Hvorfor græder og jamrer I sådan?” spurgte han. ”Den lille pige er
ikke død. Hun sover bare.” De lo ad ham, men han bad dem alle gå udenfor og tog kun den lille
piges far og mor og de tre disciple med ind i det værelse, hvor hun lå. Han gik hen til sengen,
tog pigens hånd og sagde: ”Stå op, min pige!” Straks rejste hun sig op og begyndte at gå
omkring. Hun var 12 år gammel. Forældrene stod og stirrede med åben mund. ”I må ikke sige
det til nogen,” sagde Jesus strengt, ”og sørg for, at hun får noget at spise.”
Det som er interessant ved denne tekst er, at selv om der ligger en døende pige i en prominent
herres hjem, så tager Jesus sig alligevel tid til at stoppe op og lytte til den nu helbredte kvinde.
Han har ikke for travlt til hende. Han vil høre hendes historie.
Denne passage i bibelen provokerer mig, for hvordan kunne Jesus lade Jairus vente?...
og samtidig bliver jeg dybt fascineret. Gid jeg havde samme indstilling til mennesker omkring
mig, som Jesus havde. Selv den ”betydningsløse” kvinde tog Jesus sig tid til.
7
Søndag den 19. juli 2015
Og det giver mig også en kæmpe stor trøst. Jesus har ikke for travlt til mig. Han skal ikke
slukke en ildebrand et andet sted først. Han kommer til mig, når jeg henvender mig til ham.
8