1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) Spørgsmål 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen? 2. Hvad tror du disciplene føler og tænker, når de spørger Jesus: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Hvorfor reagerer de, som de gør? Hvordan håndterer de deres frygt? 3. Hvordan ville du have forventet, at Jesus reagerede? Hvilke reaktioner kunne have været forventet? 4. Naturens kræfter adlyder Jesus. Hvad afslører det om hans person? 5. Som en reaktion på disciplenes frygt stiller Jesus dem et spørgsmål. Hvorfor stiller han dette spørgsmål? 6. Det sidste spørgsmål er et af de vigtigste spørgsmål disciplene nogensinde har stillet. Hvad tænker de, når de stiller sådan et spørgsmål? Hvordan ændres deres syn på Jesus? Hvad lærer de om hans identitet? 7. Hvorfor forventer Jesus, at de udfordrer og konfronterer deres frygt? Anvendelse 1. Ligesom disciplene møder vi også udfordringer og vi føler os sommetider magtesløse. Hvad får os til at blive bange eller gå i panik? 2. Hvordan håndterer vi frygt? 3. Denne fortælling viser et møde mellem Jesus og hans disciple. Hvad kan vi lære fra dette møde, og anvende i vores eget møde med Jesus? 4. “Og det blev helt blikstille”. Hvor og hvornår har du brug for ro eller stilhed i dit liv? 5. Disciplenes opfattelse af Jesus ændres tydeligvis i dette stykke. Ændrer stykket noget ved dit syn på Jesus? 6. Hvordan ville du svare på disciplenes sidste spørgsmål? Hvad betyder Jesus for dig? 7. Har du nogensinde oplevet, at Gud griber ind i dit liv? Blev du bange for Gud eller bragte oplevelsen dig tættere på ham? 2. Mark 10,46-52: Fra et rygte om – til et liv med Jesus (tro/hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?) Spørgsmål 1. Hvilket liv tror du Bartimæus levede? Hvad ville du have følt, hvis det havde været dig, der var blind og sad der ved vejsiden ved siden af Bartimæus? 2. Det var ikke nemt at komme til at møde Jesus. Hvilke interne og eksterne forhindringer måtte Bartimæus overvinde? 3. Jesus stopper, da han hører den blinde mand råbe. Hvorfor går Jesus ikke selv hen til den blinde mand? Hvorfor ignorerer Jesus ikke bare gruppen? 4. Hvad siger vers 50 om Bartimæus' syn på Jesus? 5. Jesus helbreder ikke den blinde med det samme, men stiller ham i stedet et tilsyneladende overflødigt spørgsmål. Hvad tror du, grunden er til, at Jesus stiller dette spørgsmål? Hvad afslører dette spørgsmål om Jesu måde at relatere til sine medmennesker på? 6. Jesus taler om tro, selv om det ikke er blevet nævnt før. Hvilke handlinger og holdninger regner Jesus for tro? Hvilke af disse små skridt kan vi være i stand til at tage? 7. Hvorfor siger den helbredte mand ikke bare “tusind tak”, og så “farvel”? Anvendelse 1. Står jeg ved vejsiden, eller følges jeg med Jesus? (Placer dig selv i forhold til Jesus i historien) 2. Hvilket billede tegner teksten af Jesus? 3. Hvad drager mig nærmere til Jesus? Hvad skubber mig væk fra ham eller hindrer mig i at komme tæt på? 4. Hvad ville jeg svare til det spørgsmål Jesus stiller i vers 51, hvis han stillede mig det i dag? 5. Er der noget eller nogen, der hindrer mig i at have noget med Jesus at gøre? Hvordan håndterer jeg det? 3. Mark 2, 1-12: Helbred er ikke alt (tilgivelse/hvorfor taler denne mand, som han gør?) Spørgsmål 1. Hvad tænker vi om den syge mands venner? Hvad er deres motiver? Hvad risikerer – og fremprovokerer – de ved at sende den lamme mand ned gennem et hul i taget? 2. Jesus bliver ikke irriteret over at blive afbrudt. Hvorfor ikke? 3. Jesus kalder den lamme “søn”. Hvad ønsker Jesus at vise ved at kalde ham sådan? Hvilken relation skaber Jesus mellem sig selv og den lamme? 4. Jesus tilgiver synd. Hvad betyder det? Hvad er synd? 5. Hvorfor protesterer de skriftkloge? 6. Hvordan agerer Jesus i forhold til skeptikerne? 7. Helbredelsen gør manden i stand til at gå igen. Hvad viser denne helbredelse ellers? 8. Den lamme modtager tilgivelse for sine synder og bliver helbredt. Hvad byder han selv ind med for at kunne blive helbredt? Anvendelse 1. Den lamme mands venner er ligeglade med, hvad andre måtte tænke om dem. Hvornår bliver vi udfordrede til at stå ved vores overbevisninger? Hvem og hvad påvirker vores holdninger? 2. Hvordan forsøger vi at håndtere skyld? 3. Hvilke omstændigheder har Jesus brug for, at jeg opfylder, før jeg er i stand til at modtage hans tilgivelse? 4. Hvorfor er det så vigtigt for os, at vores synder bliver tilgivet? 5. Hvordan ville det se ud, hvis det var dig, der var i mandens situation og blev mødt med tilgivelse? 4. Mark 9, 14-29: En desperat far – en skuffet Jesus (prioriteringer/mellem tro og troløshed) Spørgsmål 1. Jesus ankommer midt i en diskussion. Hvad tænker de mennesker, der er samlet, om ham? 2. Disciplene får ikke tid til at svare på Jesu spørgsmål i vers 16, før faderen bryder ind i samtalen. Hvad viser faderens fremtoning om hans indre tilstand? Hvad må han kæmpe med? 3. Prøv at sætte jer i Jesu sted – hvad bekymrer ham, hvad tænker han på (fx v. 19)? 4. Folk troede, så hvorfor siger Jesus, at de er vantro? 5. Hvordan reagerer Jesus på faderens anmodning? 6. Hvilken slags håb bliver udtrykt igennem faderens ord (v. 22)? Hvad ville jeg have sagt til Jesus, hvis jeg havde været i faderens sted? 7. Hvad betyder Jesu svar til faderen i vers 23? I hvor høj grad er svaret brugbart, selv om det kan virke en smule uhøfligt? 8. Hvilke ændringer sker der med faderen efter Jesu spørgsmål og kommentar? 9. Hvornår sker helbredelsen? Hvad afslører helbredelsen om Jesu identitet? Anvendelse 1. I hvor høj grad kan vi sammenligne drengens liv med mennesker i vores samfund i dag? 2. Hvordan kan jeg sammenligne mig selv med drengen? Hvad ønsker jeg at blive frigjort fra? 3. Faderen gennemgår en proces: skuffelse (v. 12) – opgivenhed, skeptisk forespørgsel(v. 22) – bekendelse og bøn om hjælp(v. 24). Hvor er jeg i denne proces? 4. Hvem identificerer jeg mig med i denne beretning? 5. Hvad kan jeg godt lide ved Jesus i dette møde? 5. Mark 14,32-42: Søvnige disciple – en trængt Jesus (bøn/Jesu beslutning i Getsemane) Spørgsmål 1. Hvordan har Jesus det i denne tekst? 2. Hvilket billede får vi af Jesus – og af disciplene – gennem denne tekst? 3. Vi ser en fuldstændig anderledes side af Jesus her (v. 32-34). Hvad er det, der er så bemærkelsesværdigt ved ham? Hvad betyder tiden i Getsemane for ham? 4. Hvordan beder Jesus? 5. Hvorfor tager han Peter, Jakob og Johannes med sig? Hvilken rolle spiller disse tre disciple i beretningen? 6. Hvordan forholder Jesus sig til disciplene? 7. Hvad betyder det, når Jesus beder: ”Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil” (v. 36)? 8. Hvad bliver afsløret om Jesu personlighed (v. 42)? Anvendelse 1. Hvilke erfaringer har vi med bøn? 2. Har vi været i situationer, hvor vi ønskede at en ville være blevet hos os for at bede med os? 3. Har vi erfaringer med at svigte eller blive svigtet? Hvordan reagerede vi på det? 4. Hvad vil det sige at bede til Gud? 5. Hvad kan vi lære af Jesu måde at bede på? 6. Kan vi forholde os til Jesu overgivelse til Guds vilje (jf v. 36)? Hvordan træffer vi beslutninger? 6. Mark 16,1-20: Overraskede disciple – den opstandne Jesus (kraft/Jesu opstandelse – selve handlingen og dens betydning) Spørgsmål 1. Hvorfor går kvinderne til graven? 2. Hvordan er kvindernes sindstilstand, og hvad forventer de at møde, da de tager afsted? 3. Hvordan reagerer kvinderne på den tomme grav? 4. Chokerede og rystede løber kvinderne væk fra graven. Hvorfor er de så forvirrede og bange? 5. Hvordan reagerer de øvrige disciple på beretningerne om Jesu opstandelse? 6. Hvad er det, der skaber tro i denne her tekst? 7. Hvilke ændringer medførte opstandelsen mon for disciplene? 8. Vi kan ofte høre følgende påstand: På den tid var disciplene mere naive og godtroende, end vi er i dag. Holder den påstand, når vi læser dagens tekst? Anvendelse 1. Disciplene troede først, da de havde set Jesus. I dag kan vi ikke møde Jesus ansigt til ansigt. Hvordan kan vi så tro på ham? 2. Det budskab, disciplene skal forkynde, bliver kaldt evangelium eller “gode nyheder”. Hvad er det, der er “godt” ved det budskab for os? 3. Hvad betyder håb og opstandelse i forhold til mit liv og min død? 7. Mark 10,17-27: Længslen efter evigt liv (umulighed?/at blive kaldet til at følge Jesus) Spørgsmål 1. Hvordan opfatter den unge mand sig selv, og hvordan ser han på Jesus? 2. Hvilken livsfilosofi har den unge mand, da han kommer til Jesus? Hvad tænker han om evigt liv? 3. Hvordan forholder Jesus sig til den unge mand? 4. Hvilken betydning får Jesu hårde spørgsmål for samtalen? Hvilket formål har Jesus med at stille spørgsmålet? 5. Hvorfor reagerer den unge mand, som han gør? 6. Hvordan taler Jesus med disciplene? Hvad er formålet med hans diskussion med dem? Hvad chokerer dem? 7. Hvordan kommer man ind i Guds rige? Anvendelse 1. Hvem eller hvad definerer mit selvbillede? 2. Måske har vi ikke så mange ejendele. Hvad kan så forhindre os i at følge Jesus? 3. Hvad tænker jeg om Jesu invitation: Kom og følg mig. Hvad føler jeg? 4. Hvad bliver nødt til at ske, før jeg kan følge Jesus, som han beder mig om (v. 21)? Hvordan kan jeg tage de første skridt mod ham? 5. Hvad betyder det for os, at ”alting er muligt for Gud” (v. 27)? 8. Mark 8,31-38: At redde eller at miste livet (tab?/invitationen til at følge Jesus) Spørgsmål 1. Jesus siger, at han skal lide (v. 31). Hvilke motiver tænker du, at han har for dette? Hvorfor taler han om det? 2. Hvordan har disciplene oplevet Jesu tale? 3. Hvordan har stemningen mon været denne dag? 4. Hvad får Peter til at modsige Jesus? 5. Hvordan forholder Jesus sig til Peter – hvorfor reagerer han, som han gør? 6. Tal om v. 35 – hvad betyder det her med at miste eller frelse sit liv? 7. Hvad betyder det for disciplene at følge Jesus? Hvad vinder og/eller taber de, der følger Jesus? 8. Hvad betyder det at fornægte sig selv? Anvendelse 1. Du vil ikke, hvad Gud vil (v. 33). Er det også sandt om os? Hvordan har vi det med det? 2. Vinde eller tabe. Bibelen fortæller, at vi enten vil være vindere eller tabere. 3. Husk det indledende spørgsmål: Hvad ønsker jeg at opnå i mit liv? Hvad er mine perspektiver og mine mål? 4. Hvad taber jeg, og hvad vinder jeg ved at følge Jesus? 5. Hvad betyder det i dag at følge Jesus? Hvad opmuntrer mig til at følge Jesus? Hvad frygter jeg? 9. Mark 14,3-9: En beslutsom kvinde, der er villig til at betale, hvad det koster (kærlighed!/at følge Jesus ved at tjene ham) Spørgsmål 1. Forestil jer, at I var med til denne fest. Hvad oplever I? Hvad sker der? 2. I hele huset dufter der af olie. Hvad er grunden til forargelsen fra nogle af de omkringstående? Hvordan forsøger de at håndtere hele handlingen, og hvorfor er de så optagede af det? 3. Hvad afslører kvindens handling og gavens værdi om hendes indstilling? Hvad er formålet med hendes handling? 4. Hvordan forholder Jesus sig til kvinden og hendes handling? 5. Hvad er vigtigt og ikke-vigtigt for Jesus? 6. Hvordan mon kvinden havde det, da hun forlod rummet? Anvendelse 1. Det er let at dømme andres måde at tjene Gud og deres medmennesker på. Hvordan bliver vi selv udfordret af denne tekst? 2. Hvad godt kan vi gøre for fattige mennesker i vores hverdag? Hvor kan vi starte? 3. Hvad kan vi lære af kvinden? 4. Hvad kan vi lære af Jesus? 5. Hvad er det mest kostbare vi kan give til Jesus? 6. Kender vi til Guds grænseløse selvopofrende kærlighed? Hvordan kan vi møde denne kærlighed?
© Copyright 2024