1. No category

1
Nye tider, ny tænkning
Disse nye tider er kaotiske og turbulente, men de kan ikke kaldes vanvittige. Der er mening med den såkaldte galskab. Orden lurer i kaos,
og et endnu dybere kaos gemmer sig i ordenen. De, der har øjne at se
med, ører at lytte med og erkender ud fra spiraltankegangen, bliver ikke
bragt ud af fatning, for de ved, at det ikke er verdens undergang. Disse
mestre blandt os lever ikke i Edwin Abbots todimensionelle fladland.
Deres tankegang kører heller ikke i samme rille. Værdier, kompleksitet
og forandring får en ny betydning i spiralrummet – det 21. århundredes
bedste sted at leve og drive forretning.
Slutningen af det 20. århundrede har været præget af et hav af stridende
værdier. Den ene krise efter den anden, etniske konflikter og en global
økologisk usikkerhed påvirker vores syn på fremtiden. Det globale marked har oplevet det ene politiske, teknologiske, økonomiske og sociale
stormvejr efter det andet, som når vejrfronter tørner sammen. De fleste
af erhvervslivets topledere er som piloter, der flyver med gårsdagens teknologi og bliver lige overraskede over turbulensen hver gang. Hverken
erhvervsguruerne eller samfundsforskerne har forberedt os på denne situation. Intet kan justere vores højdemåler eller kompas, og vi er ikke
klædt på til at genvinde kontrollen.
Ledere i både den private og den offentlige sektor har travlt med at
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
15
omstrukturere, skære ned, reorganisere og i det hele taget prøve at holde
trit med forandringerne, men synker blot dybere ned i hullerne. Alting
går i hårdknude. Vi drøner gennem turbulente vind- og vejrforhold med
en voldsomhed og kompleksitet, vi end ikke har oplevet i vores simulatorer. Hvordan kan det gå til?
For det første er vi i en periode, der er præget af hysteri på kanten af
det nye årtusind. I det 10. århundrede – slutningen af forrige tusindårsfase i den julianske kalender – gik Vesteuropa i total panik. Mange i den
kristne verden mente, at år 1.000 e.Kr. ville betyde verdens undergang
for en vred guddoms hånd.
Selv århundredskifterne rusker op i samfundene. På fransk bruger
man vendingen fin de siècle om den slags vanvittige perioder, hvor mystikere og profeter kaster sig ud i forudsigelser af verdens undergang. Der
er ikke noget at sige til, at David Koresh og hans sekt, Branch Davidian,
i Waco, Texas, vakte så megen opmærksomhed i 1993 med deres apokalyptiske idéer. Derfor kan det heller ikke overraske, at erhvervsledere,
der er på jagt efter en guru, så hurtigt hopper på den kortsigtede, nemme
løsning med omstruktureringer.
Det er ikke kun eurocentrikerne og erhvervslivet, der er ramt af denne
cykliske syge. Den breder sig over hele kloden. Ligegyldigt hvilken kalender du bruger, er verden af i dag kaotisk, fyldt med kriser og nærmest ufatteligt kompleks. Ligegyldigt hvilken rolle du udfylder i dagens samfund, er
du ramt af den gamle kinesiske ‘forbandelse’ af utroligt interessante tider.
For det andet er der blevet rokket ved mange rodfæstede og grundlæggende antagelser, og resultatet er, at vi sætter spørgsmålstegn ved alting.
I ældgamle tider var vi isoleret på grund af fysiske afstande og henvist til
at kommunikere ved hjælp af røgsignaler. Nu ved vi for meget, og vi ved
det for hurtigt. Når der sker noget et sted, giver det genklang over hele
planeten, inden der er gået en time. Der er adskillige grundlæggende
tænkemåder – paradigmer, om du vil – der skurrer mod hinanden ligesom jordskorpens tektoniske plader. Disse gnidninger i dybet kommer
til udtryk i voldsomme skælv på overfladen. Chokbølgerne rokker ved
kulturelle grupperinger, omtegner landegrænser, omdefinerer markederne og omskriver fremtidsforskernes scenarier. Kulturskælvene ryster
16
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
den globale politik, racerelationer, etniske konflikter, religiøse splittelser,
forholdene mellem kønnene, uddannelse, erhvervsliv, miljø, retssystemet
og vores løbende spørgsmål om moral og om rigtigt og forkert.
For det tredje lever vi i en mangeartet verden, hvor der tales mange
sprog, men hvor den indbyrdes og gensidige afhængighed endnu ikke er
en realitet. Alle verdens mange lag, fra stammekulturer til informationsteknologiske samfund, strides dagligt om nicher og ressourcer. Verden
er ikke længere domineret af blokke og supermagter, og en række gamle
tankegange er overraskende dukket op fra vores arts mørke og voldelige
historie. Samtidig er der ved at opstå nye tilgange til livet her på jorden.
Vi er på vej tilbage til fremtiden og frem mod fortiden, og alle historiens
skurke og helgener passerer hastigt revy.
Denne mangfoldighed indebærer en række komplikationer, der kan virke ganske overvældende. Gamle etniske konflikter blusser op, mens multinationale virksomheder driver forretning per satellit uden at ænse den
feudale fortid under dem. Takket være det verdensomspændende tv-netværk kan snart sagt en hvilken som helst social, miljørelateret eller religiøs
sag med lidt pr-snilde opnå massiv mediedækning verden over. Personer
på alle udviklingsniveauer – fra isolerede oprindelige folkeslag til cybernørder, som hacker rundt på de informationsteknologiske motorveje – ligner
stort set hinanden, når de er nået frem i mediernes søgelys. Det er, som
om samtlige menneskelige tænkemåder gennem tiderne pludselig vender
tilbage for at forlange en plads i solen og en bid af kagen.
Endelig er verden blevet mindre på grund af den videnskabelige og
teknologiske udvikling og har gjort os alle til indbyggere i samme globale
landsby. Det er umuligt at gemme sig. Ted Turners CNN og Boeings
777’ere komprimerer både tid og afstand. Internettet fører til koncentration af viden. Når der sker noget et sted, ved alle det nærmest på et splitsekund. Både de gode nyheder og mediehajernes hysteri over de dårlige
spredes hurtigt. Sprængfarlige idéer breder sig som en steppebrand og
splitter hidtil stabile institutioner.
Hvis man forestiller sig en ‘psykograf’, der kunne registrere sociale
omvæltninger på Richterskalaen, hvad ville styrken så være lige nu? 4,5?
5,7? 7,2? Eller værre endnu? Forestil dig nogle konsekvenser:
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
17
• Hvis der ikke er job til de tusindvis af uddannede mellemledere, hvis
stillinger forsvinder på grund af nedbemanding, fladere strukturer,
nedskæringer i forældede industrier fra den kolde krigs tid og den tilpasningsivrige nye arbejdskraft, som ikke forlanger personalegoder?
• Hvis der ikke er tilstrækkeligt med nicher til de millioner af intelligente
og økonomisk dårligere stillede folk fra den tredje verden, der som
insekter mod en flamme drages mod et bedre liv i Vestens storbyer?
• Hvis den næste Attila dukker op på verdensomspændende tv og truer
med at sprænge atombomber i lommeformat, som arbejdsløse fysikere
har fremstillet af materialer fra det sorte marked og solgt for brød?
• Hvis der pludselig dukker en eller anden frygtindgydende isme op –
‘denne sandhed er den eneste sandhed, og den vil sejre, koste, hvad
det vil’ – og dens tilhængere går efter verdensherredømmet? Kan den
globale landsbys vævstynde infrastruktur holde stand mod terrorister,
der udkæmper hellige krige eller selvretfærdige korstog?
• Hvis et bioteknologisk kryb smutter ud i oceanerne og breder sig
som en hjemmedyrket trussel fra det ukendte mod alt kulstofbaseret
liv? Eller en supervirus som ebola eller en afart af mere almindelige
sygdomme som TB udvikler restistens over for vores antibiotika og
medfører en epidemi værre end nogensinde, mens kuren brænder op i
resterne af en fældet regnskov?
• Hvis en af de førende dødsårsager hos mennesket fortsat vil være andre mennesker?
• Hvis et radioteleskop i sin søgen efter intelligent liv andre steder i
rummet pludselig opfanger et klart signal fra en fjern galakse, der beviser, at vi ikke er alene som universets herrer?
Store idéer opstår i kaotiske tider
Vi befinder os tilsyneladende på et afgørende punkt, og der er lagt op til
et afgørende og gennemgribende psykologisk jordskælv. I The Futurist,
april 1974, advarede Clare W. Graves om, at menneskeheden var ved
at gøre klar til et monumentalt spring, og at vi skulle være på stikkerne.
Hans forskning gennem 25 år havde afsløret, at der var forandringer på
18
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
vej i den menneskelige natur, forandringer, som ville ryste den amerikanske kultur og verden som helhed i dens grundvold.
En sådan gennemgribende forandring er ikke uden fortilfælde. Historien er fyldt med perioder præget af turbulens og folkevandringer. Sommetider kan balancen genoprettes ved nænsomme justeringer af status
quo. Men det hænder også, at der udbryder et omfattende kaos, som
udløser epokegørende forandringer i en helt anden størrelsesorden. Noget tyder på, at dette er tilfældet lige nu.
Fremtidsforskerne Heidi og Alvin Toffler advarer: “Det gamle verdenskort er forældet – vi står midt i den mest gennemgribende ændring
i den globale magtbalance siden den industrielle revolution.” (New York
Times, den 31. oktober 1993).
Hvad betyder alt dette? For det første må vi forholde os fleksibelt til
de klaner, stammer, samfund, ideologier, erhvervsudviklingsområder og
befolkningsgrupper, som findes overalt på kloden. Det er bydende nødvendigt at arbejde konstruktivt med grupperinger i såvel de mest som
mindst udviklede dele af verden, de rigeste og de fattigste. Det er ikke
længere muligt at benægte de langsigtede virkninger af vores teknologiske landvindinger og omkostningerne ved vores succes, og vi kan heller
ikke fraskrive os de forpligtelser, der følger med.
For det andet er vi nødt til at undersøge den menneskelige natur til
bunds og se, hvor alt dette voldsomme kaos kommer fra. I tidligere tider,
da indbyrdes harmoni var afgørende for overlevelse, var det tilsyneladende muligt at klare større konflikter gennem kompromis eller ved dekreter
fra høvdingen. Dengang vi kun rådede over bue og pil, havde selv de allerværste beslutninger kun begrænset lokal betydning. Nutidens stridigheder påvirker hele kloden. De rammer alle, uanset hvad. Der er noget
ved os – og ikke kun vores redskaber – der er blevet mindre velordnet,
men langt, langt mere kraftfuldt.
Klumpe-Dumpe-effekten
De komplekse tider, vi lever i, stiller store krav til vores evne til at styre os
selv – undertiden er det, som om hele jordkloden er på vej ud af kontrol.
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
19
Vi er stødt på Klumpe-Dumpe-effekten. I det berømte engelske børnerim
falder den tykke, glade Klumpe-Dumpe ned fra den mur, han sidder på.
Et ordentligt fald – og i Lewis Carrolls version går han sågar i stumper
og stykker. Det er slemt nok, men det bliver værre endnu: Alle kongens
heste og mænd – et maksimalt opbud af ressourcer – er ude af stand til at
få stakkels Klumpe-Dumpe op på muren igen. De gør deres bedste, men
deres bedste er ikke godt nok. Der findes ingen lim, der er stærk nok til at
sætte ham sammen igen. Ikke engang de mest respekterede konsulenter
og højt estimerede eksperter kan gøre noget. Entropien vinder.
Der er tydelige tegn på, at der er en Klumpe-Dumpe-agtig tilstand under opsejling. Lange lister over hurtige lappeløsninger, månedens tilbud
i diverse kurser og veltalende kvaksalvere er dukket op på scenen. Der er
en omfattende skuen tilbage på fordums tider – ledelsestiltag, hvor man
vender tilbage til gamle strategier, er atter populære. Diskussion af modstridende sandheder tvinger alle til at trække linjer i det moralske sand
og forsvare deres territorier. Rolige stemmer bliver afløst af skingre. Fanatikere argumenterer højrøstet for utilstrækkelige og overforenklede mirakelkure. Modeluner får alle til at fare rundt og efterabe, hvad de andre
gør uanset omkostninger, eller om det har nogen påviselig effekt. Derefter går det hele i hårdknude. Intet fører til noget som helst. Resultatet er
mere stress og mindre tillid. En ‘enhver er sig selv nærmest’-mentalitet
vinder frem, både hos individer, i afdelinger og i de store organisationer
som sådan. Klumpe-Dumpe-effekten vender verden på hovedet og sætter alle på katastrofekurs, som Titanic på vej mod isbjerget.
Hvorfor gennemskuede Klumpe-Dumpe ikke sin farlige situation?
Hvorfor var hans erfaringer, teoretiske viden eller omfattende træning
ham ikke til hjælp? Var han så arrogant, at han troede, han ikke kunne
falde ned? Hvorfor blev han ikke advaret om faren af dem, der havde været der før ham? Turde de ikke sige det? Sørgede status quo-tilstandens
vogtere for, at advarslerne ikke nåede op på toppen af muren til ham?
Kunne det tænkes, at de ligefrem nød at se ham falde ned?
Det ville stakkels hr. Dumpe givetvis gerne have vidst. Erhvervslivets
spidser og andre ledere verden over føler sig ude af balance, uden at de
forstår hvorfor. Når de kigger ned fra deres egne mure, er det, som om
20
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
Klumpe-Dumpe sad på en mur.
Klumpe-Dumpe røg sig en tur.
Alle kongens heste og alle kongens mænd
kunne ikke få Klumpe-Dumpe derop igen.
Klumpe-Dumpe er blevet spredt ud over det hele – på direktionsgangene
og i finanscentre, i de akademiske elfenbenstårne og i tænketanke, i regeringer og på lokale rådhuse, i kirker, katedraler, moskéer og synagoger, i
FN såvel som i demokratiske lande og i diktaturer. Men der er stort set
ingen, der ænser advarslerne om isbjerge i farvandet.
Som Titanic – skibet, der ikke kunne synke – er vi i fare, fordi vi er
fanger af vores egne paradigmer. Vi er overvældet af vores egen succes.
Vi troede, at vores verdener ville fortsætte ad det samme spor til evig tid.
Vi troede, at vi trygt kunne styre forandringen oppe fra vores elfenbens­
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
21
tårne. Vi anede ikke, hvor begrænsede og fordrejede vores perspektiver
var blevet, og hvor meget vi ikke kunne se på grund af vores mure.
Forstyrrelser i Cyklusland
I sin bog Cycles beskriver Samuel A. Schreiner det, han kalder for Cyklusland. Han hævder, at “der optræder cykliske forløb overalt og i alt.
Det kan meget vel tænkes, at studiet af disse cykliske forløb en dag vil
åbenbare det overordnede, samlende princip, som mennesket så længe
har søgt efter, og som vil gøre det muligt at forstå, hvordan universet
virkelig fungerer” (s. 2).
Penduludsving og S-kurver forklarer vitterligt en hel del, fra livscyklusser (fødsel, opvækst, modenhed, aldring og død) til årstidernes skiften og forandringer i befolkninger, økonomi og kosmiske systemer på
både kort og langt sigt. Men selv disse mønstre kan være illusoriske og
vildledende, navnlig hvis man tror, at pendulet altid vil vende tilbage til
samme sted, hvis man venter længe nok. Hvis man er fanget i Cykluslandets mønstre og bevægelser frem og tilbage, overser man det unikke,
kvanteforandringerne og evolutionens flow.
Den kendte amerikanske historiker Arthur Schlessinger hævdede i
årevis, at pendulets sving fra liberal til konservativ og tilbage igen i gennemsnit sker med 30 års interval. Det har han måttet tage i sig igen, da
man bare kan se på de amerikanske præsidenters skifte mellem republikansk og liberal politik. Så du kan godt glemme alt om en fast cyklus på
30 år, og det vil du også gøre, hvis du forstår dig på spiraler.
Store opvågninger bryder med fremtiden, og herved forstyrrer de pendulets forudsigelige sving. Ray Grenier og George Metes bemærker i Enterprise Networking: Working Together Apart, at “… før i tiden var vi i stand
til at arbejde i og håndtere forandring, fordi vi kunne forudsige cyklusserne. Sådanne cyklusser er uklare, usammenhængende eller muterer. Evolutionære forandringer gør det umuligt at planlægge ud fra tendenser” (s.
34). De bryder de cykliske forløb og inddrager nye dimensioner.
Dette er foruroligende nyt for folk, som insisterer på at forholde sig til
problemer ud fra de løsninger, de kender. Dette omfatter også dem, som
22
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
støtter sig til pendulets evige svingen frem og tilbage. Klumpe-Dumpe-effekten er katastrofal for den etablerede orden, men tvingende nødvendig for det, der kommer efter.
Tiderne skifter – og det gør tænkningen også
Anderledes tider tvinger os til at tænke anderledes. De første varsler om
forandring kommer ofte fra profeter i gammeltestamentlig stil, som kommer med dystre forudsigelser om verdens undergang og råber op om
regn af ild og svovl og helvedes flammer. Derefter kommer de visionære
som en ny messias og præsenterer drømme om et ventende nært forestående nirvana. De tilbyder at føre os frem til frelse og lyksalighed – som
dog i de fleste tilfælde koster noget. Efter dem følger de mere pragmatiske stifindere, der ydmygt og uden de store fanfarer begynder at bane
sig vej gennem kaos og forvirring for at lægge kimen til det fremtidige liv.
Det ligger i vores natur at løse problemer og derefter straks skabe nogle nye. Mennesket elsker at søge og stræbe efter det ene eller det andet:
det være sig den hellige gral, den forsvundne by Atlantis, Messias, fred,
Shangri-La, den samlede feltteori, selvaktualisering, nirvana, det evige
liv, det gyldne skind og den udvalgte konge, som kunne trække sværdet
Excalibur ud af stenen.
I dag begynder et nyt kapitel i den uendelige historie: Vi er i gang med
at sprænge endnu en klippevæg og nå ind til den menneskelige tænknings natur. Ud fra denne Rosettesten kan intelligente mennesker – almindelige mennesker – finde svar på de paradokser og problemer, der
vil sætte kursen for os i de kommende år. Der vil opstå alskens mestre.
Men hvilket budskab vil de læse på stenen? Hvilke psykologiske sprog
taler mennesket? Hvorfor har der været så mange forskellige verdener på
jorden?
Historiens vidnesbyrd er tydelige: Nye tider fører til ny tænkning.
• I en tidlig periode søgte vi tilflugt i klaner og fandt tryghed i en truende verden ved at vække vores evner til at fornemme ånderne og
formilde dem på magisk vis. Nye tider, ny tænkning.
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
23
• Da magien og ritualerne blev til snærende bånd, undslap vi ved at udvikle en rå selvfølelse og selvhævdelse og ved at dræbe de drager, der
lurede i mørket. Det magtfulde individ tilstræbte at dominere både
mennesker og natur. Nye tider, ny tænkning.
• Da kaos og anarki var eneherskende, søgte vi mening og fandt sindsro
i en absolut, uimodsagt højere orden eller retmæssig autoritet, et organiserende princip, der var større end noget individ og nogen gruppe.
Nye tider, ny tænkning.
• Da den absolutte orden blev tyngende og undertrykkende, og vi var
blevet trætte af at vente på fremtidige belønninger, satte individualister sig op mod autoriteterne og forsøgte at skabe det gode liv i overflod her og nu. Nye tider, ny tænkning.
• Da denne fremskridtsorienterede materialisme viste sig ude af stand
til at bringe os lykke, endte vi som ensomme i stedet. Så forsøgte vi at
genopdage følelserne, vende tilbage til spiritualiteten og finde os selv.
Nye tider, ny tænkning.
Fra vores første opretgående skridt som homo sapiens er vi gået fra den
ene opvågnen til den næste, og vi er blevet en lidt anderledes skabning
hver gang. Nye tider fører til ny tænkning, efterhånden som nye teorier om alting opstår, historien bliver skrevet om, prioriteter og værdier
ændres, og folk undrer sig over, at det først er nu, de ser alting så tydeligt.
Tom Peters samt Alvin og Heidi Toffler:
tanker om og i forandring
Kun få managementguruer har været så lovprist som forfatteren Tom
Peters, tidligere konsulent ved McKinsey & Company og kendt fra tv,
var det i 1990’erne. Oprindeligt slog han sit navn fast, da han bragede
frem med mottoet om ‘at stræbe efter det fremragende’ og om MBWA –
‘management by walking around’. Senere var det, som om han tog noget
af det i sig igen: Han var nået frem til, at hele tematikken med det ‘fremragende’ i virkeligheden handlede om ‘tossede idéer’, og at de virksom-
24
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
heder, han havde udnævnt som fremragende, ikke var så fremragende,
når det kom til stykket. De gjorde bare nogle fremragende (betyder det
også ‘tossede’?) ting.
Liberation Management, der udkom i 1992, fik en ikke just rosende
anmeldelse i The Wall Street Journal, af Jack Falvey, som valgte at citere
Tom Peters for følgende:
Mit mål med det sidste kapitel om markeder og nyskabelser er at forvirre
dig, ikke at hjælpe dig med at få styr på tingene. Jeg er overbevist om, at
man i disse turbulente tider ingen chance har for succes, medmindre man
er godt og grundigt forvirret.
Det skal siges til Tom Peters’ ros, at han åbent indrømmede, at han ikke
havde nogen anelse om, hvad der egentlig foregik, og han siger selv, at
han heller ikke havde det i 1982. Men til forskel fra mange andre af os,
som på et eller andet tidspunkt har gjort noget tosset, indrømmede han
det åbent og ærligt. Han gjorde sit bedste. Han beskrev tingene, som han
så og forstod dem. Han kunne ikke vide, hvad han ikke vidste – og det
vidste han.
Hvis du nærlæser Tom Peters’ seks bøger som et skoleeksempel på
spiral dynamics (og det bør du gøre), vil du få en fornemmelse af, hvad vi
mener. Bemærk, hvordan han skifter fra sin In Search of Excellence (med
Robert H. Waterman) og A Passion for Excellence (med Nancy Austin)
til Thriving on Chaos og derefter videre til Liberation Management. Han
kunne ikke have skrevet bøgerne i nogen anden rækkefølge. Ja, du får en
klar fornemmelse af, at der er en slags mønster under udvikling. Det blev
Peters tilsyneladende også klar over i sit kompendium over interessante
tanker, The Tom Peters Seminar, i 1994. Han konkluderer, at eftersom
“vanvittige tider kræver vanvittige organisationer”, er der brug for en helt
ny tankegang ude i erhvervslivet.
Som du snart vil opdage, er det, som Peters (med et glimt i øjet) kalder “… rimeligt besynderligt”, slet og ret det næste udviklingstrin i en
spiral af tankesæt. Du vil også blive klar over, at de organisatoriske principper, som Peters (og Peter Senge, Edwards Deming, Stephen Covey
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
25
og mange andre) er fortalere for, ikke er løsningen, men et løsningsforslag
på et område i et helt spektrum af organisationsformer.
Alvin og Heidi Tofflers populære trilogi – Fremtidschok, Den tredje bølge
og Magtskifte – kortlægger også et forandringsmønster. Men ikke engang
deres War and Anti-War: Survival at the Dawn of the 21st Century når ind
til de dybtliggende kræfter, der er drivkraft for større transformationer.
Beskrivelserne af symptomerne er interessant og underholdende læsning,
men vi står stadig tilbage med det ubesvarede spørgsmål: Hvorfor indtræffer disse forandringer – hvad er det, der får nye sociale bølger til at
dannes?
Alvin og Heidi Toffler og Tom Peters er ikke ene om at vige uden om
dette vanskelige spørgsmål. Du vil se det samme på erhvervsmagasiner i
lufthavne og i receptionen i virksomhedernes hovedkvarterer. Deres optimistiske forsider lokker alle, der søger det sidste nye i forhold til at opnå
konkurrencefordele, få banebrydende idéer og læse portrætter af rollemodeller, der er nået helt til tops. De mere inspirerede artikler tilbyder
veje til vækst, personlig udvikling, sjælefred, sunde familieforhold og et
harmonisk liv i en usikker og stresset verden.
Og det lægger alt sammen op til spørgsmålet – hvorfor? Det er, som
om vi har fået en masse flotte og elegante fliser til en mosaik, men ikke
nogen skabelon. Der er bunker af glimrende idéer, indsigt og sindrige
konstruktioner, men der er ikke nogen kunstner med en plan, der kan
samle det hele til et elegant, integreret billede, og der er ikke nogen cement til at holde det hele sammen.
Hvordan mon brikkerne hænger sammen? Hvad er det i vores dna, i
den måde, vores hjerne fungerer på, der danner de nye perspektiver, den
nye tænkning? Disse forandringer og transformationsforløb er drevet af
noget usynligt og uhåndgribeligt, men særdeles kraftfuldt. Hvad er det?
En mægtig kraft? Et videnskabeligt mønster? En mystisk ånd? En kosmisk lov? Ren tilfældighed? Spiller Gud alligevel med terninger?
26
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
Spiralernes vidunderlige verden
Der er en teori, der siger, at historien forløber cyklisk. Men menneskets
historie er mere som en vindeltrappe – fordi det hele tiden når op på et
nyt niveau. De kulturelle forandringers pendulsving nøjes ikke med at
gentage de samme begivenheder gang på gang. Uanset om teorien er
sand eller ej, kan den bruges som metafor til at fokusere. Denne bogs
emne [og spiral dynamics!] repræsenterer en sådan spiralcyklus: Kaos
afløses af orden, som derefter fører til nye former for kaos.
I A N S TE WA RT – D OE S G OD P L AY DIC E ?
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
27
Kig engang på spiralen. Bemærk dens indre perfektion, den elegante
konstruktion. Alt er forbundet med resten. Tænk på en konkylie – lyt
med dit indre øre til havets susen i den. Og et overflødighedshorn, det
mytiske symbol på frugtbarhed og rigdom. Tænk derefter på nattehimlen. Kig ud i universet, og forestil dig jordens plads i det, en lille prik
blandt de mange milliarder hvirvlende andre i Mælkevejen, som selv er
en hvirvlende prik blandt milliarder.
Spiraler er en fremherskende universal fraktal på alt lige fra det subatomare niveau til de interstellare galakser. Cellekernen indeholder de lange,
spiralsnoede dna-strenge, hvor livets genetiske kode har til huse. Spiraler
er levende, magiske, kraftfulde og flerdimensionelle. De kan være skræmmende og destruktive som en tornado – eller forførende og dragende som
en blid strømhvirvel. Det er på eget ansvar, hvis du ignorerer dem.
Ralph Waldo Emerson beskrev livet som en vindeltrappe: “Vi vågner og opdager, at vi befinder os på en trappe – under os er der trin, vi
åbenbart er gået op ad, og over os fortsætter andre trin ud af synsvidde.”
Livets spiral er vidtfavnende, åben, kontinuerlig og dynamisk. Alle dens
hvirvler er spillevende. Men samtidig er der også en indre intelligens,
som drager dem sammen i en hierarkisk struktur, livets krumning.
Den nye tænkning: spiral dynamics
Denne bog handler om styrken i de menneskelige spiraler, der snor sig
gennem vores tænkning, driver organisationer op på nye niveauer og
presser samfund videre i udviklingen gennem mange kompleksitetsniveauer. Den handler også om et videnssystem, der sammenfatter så godt
som al tidligere ledelses-, management- og organisationsteori. Endelig
handler den om den nye epokes nye helte. De ankommer i allersidste
øjeblik, som kavaleriet i en gammel westernfilm, og her kalder vi dem
spiralmestre. Men du må være forberedt på, at de måske vil nå frem til,
at der ikke er noget at gøre for Klumpe-Dumpe-ægget, og at de i stedet
finder en superhøne, der kan lægge et nyt.
Det er en enorm opgave, der venter dem. Vi citerer igen fra Enterprise
Networking, hvor Grenier & Metes konkluderer, at:
28
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
Hvis vi vil klare os i dette nye miljø – denne malstrøm af kompleksitet – er
vi nødt til at sigte over målet. Vi kan ikke nøjes med at plotte tendenserne
ind, formulere problemet i velkendte vendinger og derefter udarbejde og
iværksætte løsningen. På den måde bliver vi aldrig i stand til at reagere på
det næste kompleksitetsniveau, der kræves af os.
De problemer, der møder os, kan kun klares med de løsninger, de selv
skaber. Mønstret gentager sig: Nye tider kræver ny tænkning. Denne
gang er det bare sådan, at den nye tænkning skal være mere end det næste almindelige skridt på Emersons trappe. Vi kommer til at sigte et godt
stykke over målet. Da Vaclav Havel, den tjekkiske præsident, modtog
Philadelphia Liberty Medal i Independence Hall den 4. juli 1994, sagde
han:
Der er gode grunde til at tro, at den moderne tid er forbi. Meget tyder på,
at vi befinder os i en overgangsperiode, hvor det virker, som om noget er
på vej ud, mens noget andet er ved at opstå. Som om noget er i forfald
og smuldrer, mens noget andet og stadig utydeligt rejser sig af ruinerne.
Opbygningen af spiral dynamics
Hver gang vi oplever dette skift i tider og tænkning, opstår der et kontroversielt eller ligefrem revolutionerende syn på den menneskelige natur. Det fører til en syntese af idéer, perspektiver og teorier, som samlet
udtrykker en overbevisende nyfortolkning af, hvad det vil sige at være
menneske.
Vi befinder os nu i det syvende skift tider og tænkning, og igen går
jagten på den grundlæggende mekanisme, der former den menneske­
lige natur, men denne gang vil svaret være revolutionerende. Vi mener,
at den viden og indsigt, der er nødvendig for at åbenbare den, er at
finde i to beslægtede tankestrømninger. Den første er den udførlige
strukturelle uviklingsmodel, som blev formuleret af udviklingsforskeren Clare W. Graves, tidligere professor i psykologi ved Union College
i New York. Den anden er begrebet ‘memer’, der blev introduceret
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
29
af den britiske biolog Richard Dawkins og senere uddybet af psykologen Mihaly Csikszentmihalyi. De to kombinerer tanker fra molekylærbiologien og neurovidenskaben med mere traditionel psykologisk forskning.
Stifinderen ved Mohawk River
Clare W. Graves levede og arbejdede i den øvre Hudson Valley, ikke
langt fra den historiske Mohawk River og Eriekanalen. Graves var en
relativt ukendt psykologiprofessor i årene efter 2. verdenskrig. Som det
ofte sker, blev krigstidens energi og efterkrigstidens eufori grobund for en
visionær tænkning og dristige gennembrud i menneskelig viden. Sådan
var det også for Graves. I stedet for at tærske langhalm på ældre psykologiske teorier eller tage del i debatten mellem tidens stridende retninger
besluttede han sig for at begynde på en frisk ved at søge efter de årsager,
der lå bag de forskellige syn på den menneskelige natur.
Graves stræbte efter at nå ind til sagens kerne og undersøge, hvorfor
folk er forskellige, hvorfor nogle forandrer sig, mens andre ikke gør, og
hvordan man kunne blive bedre til at manøvrere gennem de mangfoldige
og ofte kaotiske versioner af menneskelivet. Som han udtrykte det:
Jeg antager kort sagt, at det modne menneskes psykologi er en udfoldende oscillerende spiralproces kendetegnet ved, at ældre adfærdssystemer af
lavere orden løbende underlægges nyere systemer af højere orden, efterhånden som menneskehedens eksistentielle problemer forandres.
Menneskets tænkning udvikler sig med andre ord i komplekse pakker,
efterhånden som verden omkring os bliver mere kompliceret, og vi forsøger at holde trit med den. Samtidig er vi så intelligente, at vi til stadighed ændrer vores verden. Graves var en af de første psykologer, som
forstod, at vi lever, handler, træffer beslutninger og forandrer os gennem
komplekse systemer. Hans overskuelige tegninger og illustrationer er velkendte for de fleste, som har beskæftiget sig med kvantefysik og systemog kaosteori.
30
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
“En person har da for fanden ret til
at være, som han er.”
C l a r e W. G r av es
Graves’ tilgang bestod i at integrere ‘bio-’, ‘psyko-’ og ‘socio-’ og
derved sammenfatte menneskelig viden og vælte de akademiske mure
mellem de forskellige faglige discipliner. Allerede i 1973 påpegede han
vigtigheden af bevidstheds- og hjerneforskning med fokus på, hvordan
bevidstheden formes af neurologiske strukturer og netværk, og hvordan
den aktiveres af kemiske processer og livsbetingelser. Den slags spekulationer var nærmest kætterske dengang, da de humanistiske synspunkter
bag nutidens politiske korrekthed og dogmatiske lighedstanke var enerådende, men Graves holdt stand.
Han opsummerede ofte sit perspektiv i følgende punkter:
1.Den menneskelige natur er hverken statisk eller begrænset. Den menneskelige natur ændrer sig, når levevilkårene ændrer sig, og skaber
derved nye systemer. Samtidig forbliver de ældre systemer som en del
af os.
2.Når et nyt system eller niveau bliver aktiveret, ændrer vi vores psykologi og leveregler for at tilpasse os de nye betingelser.
3.Vi lever i et potentielt åbent værdisystem med et ubegrænset antal
levemåder til vores disposition. Der er ikke nogen endelig tilstand, vi
alle må stræbe efter.
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
31
4.En enhed – et individ, en virksomhed eller et helt samfund – kan kun
reagere på de ledelsesprincipper, motivationsformer, uddannelsessystemer og regler af juridisk eller etisk art, der svarer til det aktuelle
eksistensniveau.
En spiralformet hvirvel er den bedste illustration af menneskelige systemers evolution frem mod tiltagende kompleksitetsniveauer. Hver opadgående runde i spiralen markerer, at der fremstår en mere avanceret
version oven på det i forvejen eksisterende. Det vil sige, at spiralen består
af en sammenrullet tråd af værdisystemer, verdensanskuelser og tænkemåder, som hver især er produktet af sin tid og dens vilkår.
Clare Graves var forud for sin tid. I slutningen af 1960’erne omtalte det canadiske Maclean’s Magazine hans tænkning som “teorien, der
forklarer alting”. Dette fik ham til at krumme tæer, men hans værk er
vitterligt massivt og elegant – en omfattende og udførlig tankeproces og
handlestrategi, hvis tid endnu ikke var inde dengang.
Men tiden har det med at skille avnerne fra hveden, hvad idéer angår.
Det er som oftest forestillinger med en stor forklaringskraft og praktisk
anvendelighed, der sejrer. Først længe efter hans død i 1986 begyndte Graves’ teori at blive udbredt og anerkendt, teorien om menneskelig
vækst, forandring og transformation, som han fremsatte, er stadig ikke
blevet underkendt af senere forskning; den er snarere blevet udbygget og
underbygget. Så snart du begynder at tænke ‘gravesiansk’, vil du opdage, at dette perspektiv har kraft og præcision til at håndtere mennesker
og sociale kræfter af enhver art, fra fjendtlige krigsherrer og ondartede
-ismer til de hjælpeorganisationer, der tager sig af ofrene, og de fredsinitiativer, der er ved at drukne i virvaret.
Spiral dynamics-principperne gælder både for individet, for organisationer og for samfund som helhed. Modellen beskriver den menneskelige
natur i universel forstand og ikke ud fra personlighedstyper, race, køn
eller etnicitet, og dermed udgør den et fælles sprog, der kan bruges om
både lokale og globale problemer. Den er en samlende referenceramme,
der gør det muligt at tænke og handle på måder, der er ægte holistiske.
Graves drev socialvidenskabelig forskning, men en stor del af hans
32
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
arbejde fandt sted inden for erhvervssektoren. Hans artikel ‘The Deterioration in Work Standards’ om forringelser i arbejdsstandarder blev trykt
i Harvard Business Review i 1967. Ikke nok med at han forudså, at USA’s
produktivitet ville blive udhulet, han kom også ind på total quality management (totalkvalitetsstyring) og reengineering. Som du vil se, indeholder Graves’ begrebssystem den komponent af menneskelige faktorer,
som Edwards Demings tilhængere har søgt, og som andre endnu ikke er
klar over, at de mangler. Hans referenceramme kortlægger, hvordan en
virksomhed eller en kultur kan transformeres, så den bliver sund og åben
for nye komplekse teknologier og hastig forandring.
Gener og memer
I Selvets udvikling bruger Mihaly Csikszentmihalyi udtrykket ‘memer’ –
som kulturelt modstykke til ‘gener’ – til at beskrive oprindelsen af menneskets adfærd frem for dets fysiske kendetegn.
Ordet som sådan blev introduceret af Richard Dawkins, som forkortede den græske rod ‘mimeme’. Han og andre har brugt udtrykket til
at beskrive en kulturel informationsenhed som en politisk ideologi, en
modetrend, sprogbrug, musikformer og sågar arkitektoniske stilarter. I
tidsskriftet Wired udtaler John Perry Barlow i 1994, at Dawkins’ idé omfatter:
… selvreplikerende informationsmønstre, som breder sig ud over de
mentale økologier, et reproduktionsmønster, der minder meget om levende væsners … De reproducerer sig selv, de indgår i samspil med omgivelserne og tilpasser sig dem, de undergår mutationer, de varer ved.
De udvikler sig og fylder de tomme nicher i deres nære omgivelser, som
i dette tilfælde er de omgivende overbevisningssystemer og kulturer hos
deres værter, nemlig os.
Det vil sige, at memer er for vores psykokulturelle dna, hvad biokemiske gener er for vores dna. Gener er informationsenheder i vores fysiske
natur, de genetiske bidrag fra vores forældre og egenskaber nedarvet i
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
33
arten. Csikszentimihalyi fremfører, at memer bliver født, “når det menneskelige nervesystem reagerer på en erfaring” (Selvets udvikling). De er
informationsenhederne i vores kollektive bevidsthed og fører deres synspunkter gennem vores sind.
Et mem indeholder adfærdsinstrukser, der videregives fra en generation til den næste, sociale og kulturelle interessefelter og værdiladede
symboler, der holder sammen på de sociale systemer. Som en intellektuel virus reproducerer et mem sig selv gennem modeluner, sprogtendenser, populærkulturelle normer, arkitektoniske stilarter, kunstformer,
religiøse udtryk, sociale bevægelser, økonomiske modeller og moralske
livsforskrifter.
Memer opfører sig meget lig partikler. Spiral dynamics fremsætter
idéen om en anden slags bølgelignende metamem, et system- eller værdimem (vmem). Disse vmemer er organisationsprincipper, der fungerer ved
at tiltrække de indholdsladede memer, som Dawkins og Csikszentimihalyi beskriver. vMemer er nukleinsyrerne i vores psykosociale dna, og de
tjener som den magnetiske kraft, der forbinder memer og andre former
for idéer i sammenhængende tankepakker. De bliver oprindeligt formet
i det enkelte menneskes hjerne, men vmemer er så livskraftige, at de breder sig til hele befolkningsgrupper og etablerer deres egne tankemønstre.
vMemer fastlægger, hvordan overbevisninger skabes, og hvor hurtigt
det sker. De strukturerer tænkning, værdisystemer, politiske systemer og
verdensbilleder i civilisationer som sådan. vMemer er omdrejningspunkterne for organisationskulturer omkring, hvordan og hvorfor der bliver
truffet beslutninger. Vores individuelle vmem-masse er central i vores
personlighed, den slår tonen i vores forhold an og afgør, om vi er lykkelige, hvor vi er, eller om vi er rastløse sjæle.
Gener udvikler sig langsomt, hvorimod de beslutningssystemer, der
formes af vmemer, konstant er på farten. vMemer kan være så fremtrædende, at de virker som arketyper, og de bliver let fejltolket som mennesketyper. Når flere vmemer er i harmoni, klinger de sammen som toner i
en akkord. Derimod resulterer uoverensstemmende vmemer i ængstelige
individer, dysfunktionelle familier, træthed i virksomheder, splittede kirker og civilisationer i forfald. vMemer er levende, og derfor kan de tiltage
34
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
v
Memer
Filosofi
Religion
Idoler
Modeluner
Mode
Arkitektur
Musik
Biler
Litteratur
Sprog
Politik
Livsstil
Arketyper
Sport
Psykologi
og aftage i intensitet som en juletræskæde med indbygget lysdæmper. De
kan samle sig om en specifik problemstilling, idé eller et projekt, fordi de
er fælles om de pågældende værdier. Andre gange kan folk, der i bund og
grund har de samme vmemer og referencerammer, være voldsomt uenige
om små detaljer i deres overbevisninger om, hvad det gode er, så det
ender med hellig og uciviliseret krig.
Vi kan have skadelige, farlige gener, der varsler fysiske problemer i
fremtiden. (Tidens måske største problemstilling inden for medicinsk
etik er, hvordan vi skal forholde os til denne viden). Vi kan have grimme, ubehagelige memer gemt blandt vores holdninger, overbevisninger
og adfærdsmønstre. Tilsvarende kan du finde fejltilpassede vmemer, der
styrer individer, organisationer eller kulturer. De kræfter, der sætter os
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
35
i stand til at reagere hensigtsmæssigt på nye problemer i omgivelserne,
kan også blokere for en eventuel tilpasning, hvis vmemerne er usunde.
Enhver styrke bliver en svaghed, hvis den føres ud i det ekstreme. Der er
ikke noget at sige til, at mange store kulturer ender som fodnoter i historien. Deres vmemer sank i grus, længe før deres monumenter gjorde.
vMemerne står for indkodningen af vores verdensanskuelser, vores antagelser om, hvordan tingene fungerer, og ræsonnementerne for de beslutninger, vi træffer. Vi kan illustrere dette ved at tænke på en selvsikker,
ambitiøs og statusfølsom forretningsmand, der lever i overhalingsbanen.
Han eller hun giver kraftigt udtryk for det, vi med vores farvekode vil
kalde det orange vmem. Det vil ofte resultere i en påklædning, der signalerer succes, prestigefyldte biler, at vise sig de rigtige steder med en smart
ægtefælle eller partner, at tage de rigtige karrieremæssige beslutninger og
en stræben efter både rigdom og uafhængighed.
Så længe dette vmem lyser kraftigt og gentager sine budskaber, vil
mønstret fortsætte. Det kan blive videregivet til børnene, som omsætter
det i den musik, de lytter til, den modetrend, de vælger at følge, og deres
opførsel på gader og i shoppingcentre. Memets processer kan præge et
helt boligområde og det politiske liv. Det vil ofte være rimeligt konstant,
men kan også intensiveres. Orange er blot et af de otte hoved-vmemer i
spiralen.
vMemer er som en parallel livsform. Vi er knapt nok opmærksomme
på deres kraft, fordi vi kun kan slutte deres eksistens ud fra den adfærd,
de frembyder, og de fænomener, der optræder omkring dem. Men ligesom tarmsystemet indeholder mikroorganismer, der hjælper os med at
fordøje vores mad, hjælper vmemerne vores såkaldte mentale wetware
med at finde ud af, hvordan verden virkelig hænger sammen. Spiral dynamics beskriver, hvordan de fungerer på tre niveauer, der er forskellige,
men tydeligt forbundet med hinanden:
• Individer besidder fremherskende vmemer, som former deres værdier
og prioriteter i tilværelsen, fra den mest basale overlevelse til livet i den
globale landsby og videre frem. Under udviklingen i barndommen
vågner vmemerne, og individet lærer at udtrykke dem på sunde måder
36
AT M E S T R E F O R A N DR I N G
på passende tidspunkter. Når nye vmemer opstår, medfører det ofte
krise i familie- og arbejdsrelationer. Erhvervsledere er særligt sårbare
over for disse konflikter og efterfølgende overbelastninger.
• Organisationer rummer vmemer, der har afgørende betydning for,
om de får succes eller fiasko på det pågældende marked, og for deres
sociale ansvarlighed på deres grundlæggende kulturelle dna-niveau.
Organisationsudvikling har i lang tid bestået i at justere eller forfine
detaljerne i organisationernes virke, men er godt på vej til også at omfatte aktivering af nye vmemer. Memetisk forandring er en langt større
udfordring end blot at arbejde hårdere og mere effektivt.
• Samfund på både lokalt såvel som nationalt plan svajer som siv for
vinden, hvis de ikke er solidt rodfæstet i de afgørende vmemer, der
stemmer overens med den virkelighed, de befinder sig i. Både omvæltninger og stabilitet skyldes vmemer i bevægelse, selvom de færreste
analytikere er i stand til at få øje på dem gennem de forvirrende idéers
tåge.
Dette var blot nogle få eksempler på de grundlæggende vmemer i aktion.
Den dynamiske spiral er den referenceramme, vmemer vågner og udtrykkes ud fra – det organisatoriske princip, der viser vej ind i det kaotiske og
oversætter vores værdisprog. I stedet for at kategorisere adfærd eller sætte mennesker i bås – det er der i forvejen masser af modeller, der gør – vil
spiral dynamics vejlede dig i din søgen efter de usynlige, levende vmemer,
der går langt dybere, og som kredser om beslutningscentret i de inderste
intelligenser i både mennesket, samfund og organisationer.
N y e t i d e r , n y tæ n k n i n g
37