1. No category

Lærervejledning
Undervisningsmateriale til særudstillingen ”Den romerske forbindelse”
Intro
Undervisningsmaterialet henvender sig til elever på mellemtrinnet i folkeskolen, som besøger udstillingen
”Den Romerske Forbindelse” på Møntergården i 2015.
Materialet er tilrettelagt, så der arbejdes med færdigheds- og vidensmål efter hhv. 4. og 6. klasse (men kan
også med fordel bruges som inspiration til andre klassetrin). Materialet bevæger sig inden for alle fagets
tre gennemgående kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug.
Undervisningsmaterialet består af en folder, som eleverne får udleveret, når I kommer til Møntergården,
og som de skal arbejde med i selve udstillingen (til brug for forberedelse kan I se folderen her). Derudover
er der et forslag til, hvordan læreren kan tilrettelægge 1-2 undervisningsgange inden og efter besøget.
Indhold, mål og aktiviteter kan dog også strækkes ud i før- og efter-undervisningen, hvis man ønsker et
mere dybdegående forløb.
Elevernes arbejde med udstillede genstande giver nogle særlige muligheder for arbejde med historie, og
forløbet er tilrettelagt med fokus på det, som netop denne kontekst kan give eleverne: kildearbejde, selv
at skabe historiske scenarier, give bud på forklaringer på historiske problemstillinger. Både udstillingens
form (genstande, som eleven selv må finde sammenhæng i) og udstillingens emne (som er så fjern, at der
er mange autentiske spørgsmål til, hvordan livet og samfundet har været) egner sig til denne form for historieundervisning.
Fagets kompetencemål og hvordan der arbejdes med disse i
undervisningsmaterialet
Kronologi og sammenhæng
Efter 4. klasse: Elever kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
Efter 6. klasse: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.
Forløbet er både en rejse i tid og i rum. Eleverne vil få et lille indblik i, hvordan Europa udviklede sig som
det gjorde i forskellige tempi, og møde spørgsmål om, hvorvidt det altid er den højeste civilisation, der
”vinder”. Geografisk sammenhængsforståelse gennemsyrer arbejdet med udstillingen. Eleverne ”går” selv
turen fra Rom til Gudme, tegner vigtige steder ind på et kort undervejs, og forholder sig til forandringer og
forskelle. I folderen arbejder eleven endvidere med at relatere genstandene til nutid og fremtid.
Kildearbejde
Efter 4. klasse: Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden.
Efter 6. klasse: Eleven kan med afsæt i enkelte problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre
rede for fortolkninger af fortiden.
Forløbets omdrejningspunkt er kilder. Det er kilderne, eleverne skal bruge til at finde svar på både folderens konkrete spørgsmål, og til forløbets nøglespørgsmål, som fungerer som historiske problemstillinger. I
traditionel historieundervisning bruges primært tekster som kilder, når eleverne laver kildearbejde, men
der er historiedidaktisk belæg for at sige, at netop ”levn uden berettende elementer” er den bedste måde
at introducere kildearbejde for børn på.
Historiebrug
Efter 4. klasse: Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.
Efter 6. klasse: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.
Eleverne arbejder i forløbet med underbegreberne til dette kompetencemål: scenariekompetence og egne
fortællinger. Et af udstillingens hovedspørgsmål er, hvordan det har været for jernaldermennesket oppe i
nord at ”møde” det ekstremt fremmede liv i Romerriget gennem brudstykker, der er endt i Gudme. Refleksionerne over dette vil træne scenariekompetence. Endelig er afslutningen på det foreslåede forløb, at
eleverne selv laver en digital fortælling, på baggrund af et af nøglespørgsmålene.
Forslag til undervisning inden museumsbesøget – 1-2 undervisningsgange
Det anbefales, at eleverne arbejder med følgende tre faser inden besøget:
Fase 1: Undrings- og undersøgelsesfase
Læreren giver eleverne en fortælling om de romerske genstande, man har fundet i Gudme. Begynd med at
vise dem Gudme på et kort, eller med streetview på googlemaps. I fortællingen kan indgå udvalgte genstandes historie, fra produktionen i Rom, over rejsen til Gudme. Det kan fx være en historie om en romersk
kasserolle, som optræder flere gange i udstillingen, eller det kan være fortællingen om en mønts vandring
fra Rom til Gudme. Her kan hentes inspiration fra udstillingens drejebog. Drejebogen beskriver udstillingens overordnede idé, og hvad der er i de enkelte montre. Desuden er skilteteksterne fra udstillingen gengivet i drejebogen. Endelig kan udgangspunktet også være fx den historie, der fornylig har været i medierne om en 16-årig dreng, der fandt en stor sølvskat på Sjælland.
Det er vigtigt, at eleverne herigennem får en første fornemmelse for Romerrigets civilisation i forhold til
tilstanden i nord. Fortællingen munder ud i lærerens præsentation af (nogle af) de nøglespørgsmål, som
eleverne senere kommer til at arbejde med eller berøre i udstillingen:
1.
2.
3.
4.
Hvorfor og hvordan er der havnet romerske genstande i Gudme?
Hvad var forskellen på at leve i Romerriget og på Fyn omkring år 0?
Hvordan kan man se forskel på noget, der er romersk, og noget der er germansk?
Hvorfor stoppede Gudme med at være et vigtigt handelssted/helligt sted omkring år 536?
Fase 2: Overbliksfase
Eleverne har læst en tekst om Romerriget. I stort set alle nyere læremidler til 3. eller 4. klasse er der tekster om Rom og Augustus, fordi han er et kanonpunkt. Han er også noget af det første, eleverne kommer til
at møde i udstillingen, og det er en god ide, at eleverne på forhånd ved lidt om ham. En dimension af arbejdet med Augustus kan være, hvordan og hvorfor han huskes i dag. Her kan juleevangeliet, måneden august, samt det faktum, at han er nævnt i alle deres historiebøger, komme i spil.
I samtalen om teksten er det hensigtsmæssigt, at læreren igen kommer omkring/supplerer med forskellen
i samfunds- og boligforhold (civilisationsgrad) i Skandinavien og Rom, samt forbereder eleverne på så
mange som muligt af de indholdsbegreber, som de vil møde i museets undervisningsfolder, gerne med
hjælp fra et kort (ordene er markeret med kursiv i folderen):


Stedsangivelser: De germanske områder/germanere, Rom vs. Romerriget/romere, Gudme, Rhinen, Donau,
Elben, Limes, Kalkriese, Trier, Köln
Periode- og fremmedord: Jernalder, Kejser Augustus, Kejser Tiberius, Varusslaget, Erobre, Slag, Helligt
sted, plyndring, romere, germanere, romertal, Marcus Aurelius søjlen, Milepæl, Handelsfolk, Palisade,
Hunner, Goter, Vandaler
Fase 3: Forberedelse til museumsbesøget
Eleverne ser igen de 4 nøglespørgsmål, som museets folder arbejder med, og får at vide, at det er det, de
skal finde svar på i udstillingen. Derudover stilles der en opgave til besøget, som der samles op på, når de
kommer hjem.
Opgaven lyder: Tag (i grupper) et billede af 5 forskellige genstande, som kan være med til at svare på nøglespørgsmål 1, 2 eller 3. Læreren kan på forhånd inddele grupper med hver sit/sine nøglespørgsmål.
Endelig er det en god ide at introducere eleverne for nogle af de museumsbegreber, de kommer til at
møde: hvad er en genstand, et levn, en montre, en historiker, en arkæolog?
Museumsbesøget
Eleverne får folderen udleveret ved ankomst på museet. (Det er dog også muligt at printe en pdf-udgave
fra museets hjemmeside til brug i forberedelsen). Folderen fungerer som en vej igennem udstillingen og
tilbyder en sammenhæng mellem historiefaget hjemme på skolen og ude på museet. I folderen arbejdes
der med de samme 4 grundlæggende nøglespørgsmål som i undervinsingen før og efter, og der er valgt
nogle bestemte indholdsbegreber, som eleverne arbejder med både før, under og efter besøget. Fordi der
således er skabt en kobling mellem folderens indhold og klasseundervisningen, vil folderen alene kunne
bære elevgrupper gennem udstillingen. Det vil dog i mange sammenhænge være hensigtsmæssigt med en
større grad af elevstøtte, afhængig af lærerens differentieringsvalg. Folderen kan derfor bruges på flere
måder: 1. eleverne kan inddeles i grupper – efter en fælles introduktion – og helt på egen hånd følge folderens anvisninger gennem udstillingen. 2. læreren kan vælge at (dele af) klassen følges med læreren,
som med udgangspunkt i folderen fører en løbende klassesamtale og evt. læser op for hele gruppen og
alle opgaver løses i fællesskab. Den sidste opgave i folderen (den om kasserollen) kan bruges som en ekstraopgave til enkelte elever.
Umiddelbart før eleverne går i gang, skal de instrueres i eller mindes om 4 ting:
1. at de skal besvare en række spørgsmål gennem udstillingen, og skrive svarene ned. Svarene skal de
bruge, når de kommer tilbage på skolen og skal arbejde videre.
2. at de skal begrunde deres svar. Hvad dét vil sige, kan der med fordel være arbejdet med på
forhånd.
3. at der i folderen vil være nogle af de ”historieord” (indholdsbegreber), som de har arbejdet med
hjemme i klassen. Disse ord vil være markeret for eleverne i folderen.
4. at de skal huske opgaven med at tage 5 fotos af genstande (se forslag til før-undervisning).
Undervisning efter museumsbesøget – 2-3 undervisningsgange
Undervisningen efter museumsbesøget har fem faser:
Fase 1
Læreren opfrisker nøglespørgsmålene fra folderen og arbejdet i klassen inden besøget.
Fase 2
Eleverne sættes i gang med at lave en photo-story (eller digital planche), som skal besvare det eller de
nøglespørgsmål, de har haft særligt fokus på i udstillingen. Fortællingen skal rumme de 5 billeder, de tog i
udstillingen, og indeholde udvalgte indholdsbegreber. Herudover må eleverne støtte sig til den tekst, de
har læst om Romerriget, tegne frit, finde lyd og finde billeder på nettet. Produktet kan bruges til evaluering ud fra forløbets mål, og kan fremlægges.
Fase 3
Opsamling ift. hvad eleverne nu kan svare på de forskellige nøglespørgsmål, evt. gennem fremlæggelser
af de små film.
Fase 4
Perspektiveringsfase, som retter sig mod det, eleverne har læst, og af selve det at være på museum, med
fx følgende spørgsmål: Hvad kan vi bruge den viden, vi har fået om museets genstande, til i dag? Hvorfor
er den viden relevant for fremtiden? Hvad er andeledes ved måden, man laver genstande på dengang og i
dag? Hvorfor har det ændret sig? ... osv.
Fase 5
Forløbet kan afsluttes med en helt kort fortælling fra læreren om, hvad der videre skete med Romerriget
og med Gudme op til i dag. Her kan omdrejningspunktet være udstillingens afsluttende spørgsmål:
Hvorfor besejrede den simple jernalderlivsførelse den forfinede antikke kultur og ikke omvendt?
Tja, det har nok såvel Gud i sin himmel som de antikke guder undret sig over!