John Frikke - Strandtudsen i Vadehavsområdet
Strandtudsen i Vadehavsområdet - hvordan har den det? Vadehavsforskning 2015 Syddansk Universitet 15. april 2015 John Frikke Nationalpark Vadehavet STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen – hvad er nu det? John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen – hvad er nu det? John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen – hvad er nu det? John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen – hvad er nu det? John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen – hvad er nu det? (.wav) John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Indhold: 1. Kort om Strandtudsens liv og levned 2. Intro til Strandtudsen i Danmark 3. Tudsen og nationalparken 4. Undersøgelsen i 2014 5. Status for arten i Nationalpark Vadehavet 6. Fremadrettet – hvad kan/skal ske? 7. Afrunding John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsens (Bufo calamita) liv og levned (I): • Lille og tætbygget tudse m. gul stribe ned langs ryggen • Hanner 4-7 cm – hunner op til 8 cm • Tør og kraftigt vortet hud • Korte bagben Løber stærkt! • Svømmer godt, klatrer og graver • Udvokset 3-4 år gamle og lever i op til 12 år (3-7 år) • Hannen har i yngletiden en stor blålig kvækkepose under struben. Langstrakt snurren… • Kan høres op til 2 km væk John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsens (Bufo calamita) liv og levned (II): • Der kvækkes primært om natten - nataktiv • Kvækning og parring fra sidst i april/først i maj • Ofte flere ’tidspopulationer’ gennem sommeren • Æggene lægges i lange ’snore’ på lavt, varmt vand • Udviklingen fra æg over haletudse til nyforvandlet tudse sker på bare 5 uger • Trives ikke med andre haletudser og rovdyr i øvrigt • Tåler let saltede områder – tilpasning • Udtørring kan været et problem…. John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsens (Bufo calamita) liv og levned (III): • Yngler i kystnære, helt lysåbne naturtyper med lavvandede vandsamlinger med ingen eller begrænset vegetation • Strandtudsen er en pionér-art, der er mobil • Udnytter nyopståede, ofte temporære, yngleområder • Raste- og fødesøgningsområder – omkring vådområderne • Overvintrer nedgravet i sandede eller grusede områder • Føde: – Haletudser: Alger på bund og på sandkorn – Nyforvandlede tudser: Springhaler, små edderkopper m.v. – Voksne tudser: Insekter – biller, myrer, stankelbenslarver m.v. John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen i Danmark: • I europæisk sammenhæng en vestlig udbredelse – fra Portugal og Irland i vest til Polen og Baltikum i øst • De nordligste forekomster findes i Skagen og i Bohuslän på den svenske vestkyst • I Danmark især langs kysterne, særligt i Nordjylland, ved Limfjorden, langs den jyske vestkyst, småøer i Kattegat, Det sydfynske Øhav, men også spredt længere mod øst • Også få indlandsforekomster – især i grusgravsområder og andre menneskeskabte vådområder John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen – udbredelse i Danmark Forekomst af strandtudse baseret på citizen science… John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen i Danmark: • Den danske bestand – ca. 25.000 yngleaktive dyr – Den jyske vestkyst max. 10.000 – Limfjorden max. 5.000 – Danmark i øvrigt ca. 10.000 • Over 25 år (1986 – 2012) er den forsvundet fra ca. 10% af områderne langs den jyske vestkyst – Ca. 40% af strandengene – Knap 60% af indlandslokaliteterne • Strandtudsens bevaringsstatus er stærkt ugunstig! John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen i Danmark: • De væsentligste trusler mod fastholdelse af strandtudsens udbredelse på nuværende niveau: – Overstabilisering af klit og klithede med deraf følgende manglende dynamik (tilgroning) – Ændringer i udnyttelsen af strandengen, herunder især ophør af græsning på store arealer, samt dræning – Klimaændringer, herunder især havspejlsstigning og ændringer i stormmønstret medfører, at store strandengsområder bliver uegenede som levested for strandtudsen John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Strandtudsen i Danmark: • Strandtudsen er en beskyttet art: – Naturbeskyttelsesloven – Artsfredningsbekendtgørelsen – Habitatdirektivet – en såkaldt ’Bilag IV-art’ • Begrundet i en varig tilbagegang de seneste mange år • En forventning om, at tilbagegangen vil fortsætte GOD GRUND TIL AT GØRE NOGET ! John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Tudsen og nationalparken: • Er en ansvarsart og en del af den særlige natur i Nationalpark Vadehavet • Nationalparkplanens Målsætning 7 – som et led i indsatsen for særligt sårbare naturtyper og arter med forslag til forvaltning og formidling • Med strandtudsens forekomst ligger der et ansvar i forhold til at bevare og fremme forholdene for arten i området – og i Danmark som helhed • Muligheder for synergi med andre naturprojekter John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Projekt Strandtudse • En undersøgelse af Strandtudsens forekomst og dens levesteder i NPV i 2014. • Belyse særlige biologiske og forvaltningsmæssige udfordringer. • Udkast til statusrapport og forslag til forvaltning er udarbejdet og udgives i 2015. • Møde med Vadehavskommunerne og Naturstyrelsen vedrørende den fremtidige forvaltning primo 2015 – et samarbejde om en indsatsplan • Folder, film, demo-lokaliteter … • Samarbejde med Naturpark Vesterhavet? Partnere: Amphi Consult og Ravnhøj Consult, Vadehavskommunerne og Naturstyrelsen. Budget: Del af 200.000 kr. i 2015. Tidsramme: 2014 – 2016. STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Et samarbejde med et konsulentfirma – Ravnhøj Consult • Feltundersøgelsen delt op i to faser: – Registrering ved aften/natlytning i første halvdel af maj – Registrering af yngle og levesteder ultimo juni • Ikke ’korrigeret’ for forhindringer… dårligt vejr, dårlige adgangsforhold, begrænset tid m.v. • En ’screening’ af Strandtudsens forekomst i Vadehavsområdet – for første gang? • Opfølgning med supplerende undersøgelser i 2015? John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Undersøgt i udvalgte områder med tidligere fund: – Margrethe Kog: 6. maj – Rømø: 7. – 9. maj – Mandø: 11. – 12. maj – Fanø: 13. – 15. maj – Skallingen/Ho Bugt: 10. – 11. maj – Tjæreborg-området: 15. maj • Anden fase med fokus på lokaliteter med kvækkende hanner i perioden 19. – 23. juni John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Eksempler på levesteder på Fanø: – Fanø NV, ca. 30 hanner hørt den 13. maj John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Eksempler på levesteder på Fanø: – Fanø Bad, ’strandpools’, > 10 hanner hørt den 13. maj John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Eksempler på levesteder på Fanø: – Fanø Bad, åben rørskov, 10 cm vand, >10 hanner hørt 13. maj John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Eksempler på levesteder på Fanø: – Fanø, Grønningen, kvækkelokalitet i ’pande’ på ældre strandeng John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Eksempler på Undersøgelsesområder: – Skallingen Syd John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Eksempler på Undersøgelsesområder: – Fanø Nord John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014: • Eksempler på Undersøgelsesområder: – Mandø John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014 – Resultater (I): • Undersøgt i 8 områder med følgende resultat: Antal lok. med hanner Antal hanner hørt Margrethe Kog 0 0 Tjæreborg 1 20 Myrthue 0 0 Broeng-Sønderbøl 0 0 Skallingen 5 30-50 Langli - - Fanø 9 116-136 Mandø 8 95-116 Rømø 12 65-76 I alt 35 246-318 Område • Langli ikke undersøgt • Minimumstal – og kun hannerne registreret…. John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? ? Undersøgelsen 2014 Områder ved Vadehavet hvor der blev registreret Strandtudser og egnede levesteder i maj-juni 2014 John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Undersøgelsen i 2014 – Resultater (II): • Problemstillinger / udfordringer for strandtudsen: – Saltholdighed - oversvømmelser – Fisk, andre padder m.v. – Fugle – vandfugle – Tilgroning – manglende dynamik – Udtørring – en hårfin balance – ?? • Særlige problemstillinger i grusgravsområderne ved Tjæreborg og Broeng/Sønderbøl - temporære levesteder John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Status i Nationalpark Vadehavet: • Den første samlede registrering • Levedygtige bestande på Rømø, Mandø, Fanø og Skallingen • Aktuel viden om strandtudsen på Langli savnes • Del af et samlet udbredelsesområde langs den jyske vestkyst • Tidligere bestande i Tøndermarsken og ved Ballum vurderes at være uddøde efter 1980 • Særlige problemstillinger for bestandene i områderne med råstofindvinding ved Tjæreborg og Broeng John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Hvad kan/skal ske? • Pleje af de eksisterende levesteder i vigtige områder for arten – Vegetation - græsning, slåning m.v. – Vandhullernes fysiske tilstand - bredzoner, dybde m.v. • Bedre hydrologi i enge og klitlavninger • Etablering af nye levesteder - med sikring mod høj saltholdighed om muligt • Bevaringsplaner for råstofgraveområderne John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Afrunding: • En spændende opgave som matcher fint med nationalparkplanen • Fine sammenhænge til andre projekter og forpligtelser ved Nationalpark Vadehavet • Tak til Jesper Tofft/Ravnhøj Consult for godt samarbejde • Tak for hjælpen til mine kolleger • Tak for lån af fotos – især til Jesper Tofft • Tak for ordet! John Frikke – Vadehavsforskning 2015 STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET? Tak for jeres opmærksomhed…. Foto: Jørgen Olesen © John Frikke – Vadehavsforskning 2015
© Copyright 2024