Strandtudsen i Vadehavsområdet
- hvordan har den det?
Vadehavsforskning 2015
Syddansk Universitet 15. april 2015
John Frikke
Nationalpark Vadehavet
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen – hvad er nu det?
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen – hvad er nu det?
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen – hvad er nu det?
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen – hvad er nu det?
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen – hvad er nu det?
(.wav)
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Indhold:
1.
Kort om Strandtudsens liv og levned
2.
Intro til Strandtudsen i Danmark
3.
Tudsen og nationalparken
4.
Undersøgelsen i 2014
5.
Status for arten i Nationalpark Vadehavet
6.
Fremadrettet – hvad kan/skal ske?
7.
Afrunding
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsens (Bufo calamita) liv og levned (I):
• Lille og tætbygget tudse m. gul stribe ned langs ryggen
• Hanner 4-7 cm – hunner op til 8 cm
• Tør og kraftigt vortet hud
• Korte bagben
Løber stærkt!
• Svømmer godt, klatrer og graver
• Udvokset 3-4 år gamle og lever i op til 12 år (3-7 år)
• Hannen har i yngletiden en stor blålig kvækkepose
under struben. Langstrakt snurren…
• Kan høres op til 2 km væk
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsens (Bufo calamita) liv og levned (II):
• Der kvækkes primært om natten - nataktiv
• Kvækning og parring fra sidst i april/først i maj
• Ofte flere ’tidspopulationer’ gennem sommeren
• Æggene lægges i lange ’snore’ på lavt, varmt vand
• Udviklingen fra æg over haletudse til nyforvandlet
tudse sker på bare 5 uger
• Trives ikke med andre haletudser og rovdyr i øvrigt
• Tåler let saltede områder – tilpasning
• Udtørring kan været et problem….
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsens (Bufo calamita) liv og levned (III):
• Yngler i kystnære, helt lysåbne naturtyper med lavvandede
vandsamlinger med ingen eller begrænset vegetation
• Strandtudsen er en pionér-art, der er mobil
• Udnytter nyopståede, ofte temporære, yngleområder
• Raste- og fødesøgningsområder – omkring vådområderne
• Overvintrer nedgravet i sandede eller grusede områder
• Føde:
– Haletudser: Alger på bund og på sandkorn
– Nyforvandlede tudser: Springhaler, små edderkopper m.v.
– Voksne tudser: Insekter – biller, myrer, stankelbenslarver m.v.
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen i Danmark:
• I europæisk sammenhæng en vestlig udbredelse – fra
Portugal og Irland i vest til Polen og Baltikum i øst
• De nordligste forekomster findes i Skagen og i Bohuslän
på den svenske vestkyst
• I Danmark især langs kysterne, særligt i Nordjylland, ved
Limfjorden, langs den jyske vestkyst, småøer i Kattegat,
Det sydfynske Øhav, men også spredt længere mod øst
• Også få indlandsforekomster – især i grusgravsområder og
andre menneskeskabte vådområder
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen – udbredelse i Danmark
Forekomst af strandtudse baseret på citizen science…
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen i Danmark:
• Den danske bestand – ca. 25.000 yngleaktive dyr
– Den jyske vestkyst max. 10.000
– Limfjorden max. 5.000
– Danmark i øvrigt ca. 10.000
• Over 25 år (1986 – 2012) er den forsvundet fra ca. 10%
af områderne langs den jyske vestkyst
– Ca. 40% af strandengene
– Knap 60% af indlandslokaliteterne
• Strandtudsens bevaringsstatus er stærkt ugunstig!
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen i Danmark:
• De væsentligste trusler mod fastholdelse af
strandtudsens udbredelse på nuværende niveau:
– Overstabilisering af klit og klithede med deraf følgende
manglende dynamik (tilgroning)
– Ændringer i udnyttelsen af strandengen, herunder især
ophør af græsning på store arealer, samt dræning
– Klimaændringer, herunder især havspejlsstigning og
ændringer i stormmønstret medfører, at store
strandengsområder bliver uegenede som levested for
strandtudsen
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Strandtudsen i Danmark:
• Strandtudsen er en beskyttet art:
– Naturbeskyttelsesloven
– Artsfredningsbekendtgørelsen
– Habitatdirektivet – en såkaldt ’Bilag IV-art’
• Begrundet i en varig tilbagegang de seneste mange år
• En forventning om, at tilbagegangen vil fortsætte
GOD GRUND TIL AT GØRE NOGET !
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Tudsen og nationalparken:
• Er en ansvarsart og en del af den særlige natur i
Nationalpark Vadehavet
• Nationalparkplanens Målsætning 7 – som et led i
indsatsen for særligt sårbare naturtyper og arter
med forslag til forvaltning og formidling
• Med strandtudsens forekomst ligger der et ansvar i
forhold til at bevare og fremme forholdene for
arten i området – og i Danmark som helhed
• Muligheder for synergi med andre naturprojekter
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Projekt Strandtudse
• En undersøgelse af Strandtudsens forekomst og dens levesteder i
NPV i 2014.
• Belyse særlige biologiske og forvaltningsmæssige udfordringer.
• Udkast til statusrapport og forslag til forvaltning er udarbejdet
og udgives i 2015.
• Møde med Vadehavskommunerne og Naturstyrelsen vedrørende
den fremtidige forvaltning primo 2015 – et samarbejde om en
indsatsplan
• Folder, film, demo-lokaliteter …
• Samarbejde med Naturpark Vesterhavet?
Partnere:
Amphi Consult og Ravnhøj Consult, Vadehavskommunerne og
Naturstyrelsen.
Budget:
Del af 200.000 kr. i 2015.
Tidsramme: 2014 – 2016.
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Et samarbejde med et konsulentfirma – Ravnhøj Consult
• Feltundersøgelsen delt op i to faser:
– Registrering ved aften/natlytning i første halvdel af maj
– Registrering af yngle og levesteder ultimo juni
• Ikke ’korrigeret’ for forhindringer… dårligt vejr, dårlige
adgangsforhold, begrænset tid m.v.
• En ’screening’ af Strandtudsens forekomst i Vadehavsområdet – for første gang?
• Opfølgning med supplerende undersøgelser i 2015?
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Undersøgt i udvalgte områder med tidligere fund:
– Margrethe Kog:
6. maj
– Rømø:
7. – 9. maj
– Mandø:
11. – 12. maj
– Fanø:
13. – 15. maj
– Skallingen/Ho Bugt: 10. – 11. maj
– Tjæreborg-området: 15. maj
• Anden fase med fokus på lokaliteter med kvækkende
hanner i perioden 19. – 23. juni
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Eksempler på levesteder på Fanø:
– Fanø NV, ca. 30 hanner hørt den 13. maj
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Eksempler på levesteder på Fanø:
– Fanø Bad, ’strandpools’, > 10 hanner hørt den 13. maj
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Eksempler på levesteder på Fanø:
– Fanø Bad, åben rørskov, 10 cm vand, >10 hanner hørt 13. maj
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Eksempler på levesteder på Fanø:
– Fanø, Grønningen, kvækkelokalitet i ’pande’ på ældre strandeng
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Eksempler på Undersøgelsesområder:
– Skallingen Syd
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Eksempler på Undersøgelsesområder:
– Fanø Nord
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014:
• Eksempler på Undersøgelsesområder:
– Mandø
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014 – Resultater (I):
• Undersøgt i 8 områder med følgende resultat:
Antal lok. med
hanner
Antal hanner hørt
Margrethe Kog
0
0
Tjæreborg
1
20
Myrthue
0
0
Broeng-Sønderbøl
0
0
Skallingen
5
30-50
Langli
-
-
Fanø
9
116-136
Mandø
8
95-116
Rømø
12
65-76
I alt
35
246-318
Område
• Langli ikke undersøgt
• Minimumstal – og kun hannerne registreret….
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
?
Undersøgelsen 2014
Områder ved Vadehavet hvor der blev
registreret Strandtudser og egnede
levesteder i maj-juni 2014
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Undersøgelsen i 2014 – Resultater (II):
• Problemstillinger / udfordringer for strandtudsen:
– Saltholdighed - oversvømmelser
– Fisk, andre padder m.v.
– Fugle – vandfugle
– Tilgroning – manglende dynamik
– Udtørring – en hårfin balance
– ??
• Særlige problemstillinger i grusgravsområderne ved
Tjæreborg og Broeng/Sønderbøl - temporære levesteder
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Status i Nationalpark Vadehavet:
• Den første samlede registrering
• Levedygtige bestande på Rømø, Mandø, Fanø og Skallingen
• Aktuel viden om strandtudsen på Langli savnes
• Del af et samlet udbredelsesområde langs den jyske
vestkyst
• Tidligere bestande i Tøndermarsken og ved Ballum
vurderes at være uddøde efter 1980
• Særlige problemstillinger for bestandene i områderne med
råstofindvinding ved Tjæreborg og Broeng
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Hvad kan/skal ske?
• Pleje af de eksisterende levesteder i vigtige områder
for arten
– Vegetation - græsning, slåning m.v.
– Vandhullernes fysiske tilstand - bredzoner, dybde m.v.
• Bedre hydrologi i enge og klitlavninger
• Etablering af nye levesteder - med sikring mod høj
saltholdighed om muligt
• Bevaringsplaner for råstofgraveområderne
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Afrunding:
• En spændende opgave som matcher fint med
nationalparkplanen
• Fine sammenhænge til andre projekter og forpligtelser
ved Nationalpark Vadehavet
• Tak til Jesper Tofft/Ravnhøj Consult for godt samarbejde
• Tak for hjælpen til mine kolleger
• Tak for lån af fotos – især til Jesper Tofft
• Tak for ordet!
John Frikke – Vadehavsforskning 2015
STRANDTUDSEN I VADEHAVSOMRÅDET – HVORDAN HAR DEN DET?
Tak for jeres opmærksomhed….
Foto: Jørgen Olesen ©
John Frikke – Vadehavsforskning 2015